Diplomati til 945 kr i timen
Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: • • • • • • • Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Diplomati til 945 Kr. i Timen Projektseminar/værkstedsseminar: Socialvidenskabelig og politisk teori som samfundskritik Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Jonas Munk Pedersen : 47058 Praktikprojekt Modul: Socialvidenskab K1 Vejleders navn: Shahamak Rezaei Afleveringsdato: 5/10-2015 Antal anslag inkl. mellemrum: 47.592 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum: 48.000 OBS! Hvis du overskrider det tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder. DIPLOMATITIL 945KR.ITIMEN UDENRIGSMINISTERIETSARBEJDEMEDBRUGERBETALINGOGRESULTATKONTRAKTER Vejledtaf:ShahamakRezaei Udarbejdetaf:JonasMunkPedersen|jmunkp@ruc.dk RoskildeUniversitet|Socialvidenskab 1 2 3 Indledningogbeskrivelseafpraktikforløbet.............................................................3 1.1 Problemformulering.........................................................................................................................4 1.2 Arbejdsspørgsmål..............................................................................................................................4 1.3 Begrebsafklaring................................................................................................................................4 1.4 Afgrænsningaffeltet........................................................................................................................5 Metodeoganalyseramme..................................................................................................6 2.1 Videnskabsteoretiskeovervejelser.............................................................................................6 2.2 Analysestrategi...................................................................................................................................7 Analyseafdiplomatietienhistoriskkontekst...........................................................8 3.1 Kapitalismensførsteogandenånd............................................................................................9 3.2 Danskdiplomatiikapitalismensførsteogandenåndsfase.........................................11 3.3 Kapitalismenstredjeånd.............................................................................................................13 3.3.1 overgangentilNewPublicManagement....................................................................14 3.4 4 Diplomatietunderkapitalismenstredjeånd......................................................................15 Udenrigsministerietidag.................................................................................................16 4.1 Kritikkenafbetalingsordningen..............................................................................................17 4.1.1 Resultatkontrakter...............................................................................................................19 4.2 5 Detdiplomatiskearbejde............................................................................................................21 Konklusion............................................................................................................................25 Litteraturliste................................................................................................................................27 5.1 Bøger....................................................................................................................................................27 5.2 Artikler................................................................................................................................................28 5.3 Journaler.............................................................................................................................................29 5.4 OffentligeDokumenter.................................................................................................................30 5.5 Opslagsværker..................................................................................................................................30 2 1 Indledningogbeskrivelseafpraktikforløbet Fraden1/1-2015tilden1/8-2015harjegværetipraktikhosDetDanskeGeneralkonsulatiChongqing,Kina.Praktikforløbetharbeståetafenarbejdsugepå35 timer uden frokostpause. Fratrækkes kinesiske feriedage samt weekender har jegarbejdetca.140dage(980timer).Derhardesudenværetendeloverarbejde hvilketgøratdetreelletimetalharværetlangtover1000. Arbejdetpågeneralkonsulatetharværetprægetafstordiversitet.Jegharværet ansatsomkommercielpraktikanthvorarbejdetharinkluderet:projektmanager forarrangereetjazzeventiChongqing;skrivningaftaler,samtforberedelseaf interviewsforgeneralkonsulen;genereringafevent-ideer;salgafgeneralkonsulatets services, forberedelse og projekthåndtering af et dansk Showroom i Chongqing med fokus på boligindretning; formulere tilbud til danske virksomheder; Supplier Search for danske virksomheder; regnskabsansvarlig; ITansvarlig,ogmegetmere. Dettepraktikprojektbeskæftigersigmedenindledendeunderenogoverraskelsesomjegipraktikforløbetsindledninggjordemig.Jegvaroverrasketoverhvor udbredtbrugerbetalingpåetdanskgeneralkonsulatvar,ogoverhvorhøjtkonsulatet vægtede indfrielsen af økonomiske målsætninger. Brugerbetaling i den forstand at konsulatet opkræver betaling (945 kroner i timen) af danske virksomhederforatudføreenopgave(Udenrigsministeriet,2015c).Ydermerehavde konsulatetetmål,iformafantalsolgtetimertildanskevirksomheder,somskulleindfries.ImintidpådetDanskeGeneralkonsulatiChongqing,Kina,blevkonsulatetstargetgangpågangnævntsomdenvigtigstearbejdsopgave.Konsulatets interne mål fremsat af konsulen var at nå 65% af target inden udgangen af 2. Kvartal, 2015. Det danske generalkonsulat i Chongqing har et mål der hed at sælge timer for ca. 2 millioner danske kroner, mens målet for hele missionen i Kinaiår,erpåomkring21,5millionerkroner. Minoverraskelsebundedehovedsageligtienideom,atUdenrigsministerietsom en offentlig instans ikke på samme vis som en privat virksomhed var styret af 3 rationaler om indtjening og profitmaksimering. Min forestilling omkring diplomatietindbefattedeihøjeregraddetklassiskediplomati,snarereendøkonomisk diplomati og økonomisk rationaler. På baggrund af denne underen er jeg nået fremtilfølgendeproblemformulering: 1.1 Problemformulering Hvordan kan Udenrigsministeriets betalingsordning forstås, og hvilke konsekvenserhardennefordedanskerepræsentationersdiplomatiskearbejde. 1.2 Arbejdsspørgsmål • Hvorledes kan Udenrigsministeriets arbejde med betalingsordningen ses sometresultatafdetsamfunddebefindersigi? • Hvordankandenhistoriskekontekstforståsiforholdtilindførelsenafincitamentstrukturer? • Hvordan kan man forstå arbejdet med resultatkontrakter og incitament struktureriUdenrigsministeriet? 1.3 Begrebsafklaring Klassiskdiplomati ProjektetbenyttersigafWebersidealtypebureaukratitilatforstådetklassiske diplomati. Webers beskriver dette, som karakteriseret ved hierarkisk organisering,fastafgrænsningafarbejdsområder,bureaukratiskekspertiseiformafuddannelse,ogneutralebureaukraterfriafincitamenter(MånsoniAndersen&Kaspersen,2007:92).Bureaukratenerhertilforattjeneoffentligheden. Desudenforstårjegiprojektetdetklassiskediplomatisomvaretagendeopgaver relateret til mellemstatslige forhold, internationalt samarbejde, håndtering af internationalekriser,samtforhandlingpånationensvegne(Marcussen&Ronit, 2014:14). 4 Økonomiskdiplomati Iprojektetforståsøkonomiskdiplomatisomdestrategierdiplomatietbenytter, foratstyrkenationensøkonomiskepositioniudlandet.Strategierderkanbenyttesinkluderer:nationbranding,offentlighedsdiplomatimedfokuspåinddragelseafbefolkningen,assistancetilatvindemarkedsandelefordanskevirksomheder,samtrådgivningiforbindelsemedetablerings-oginvesteringsplaner(Ronit &Marcussen,2014:27).Detøkonomiskediplomatiønskeratfremmeøkonomiskeinteresserogisidsteendenationenssamledeeksportmuligheder.Økonomiskdiplomatianvendesiprojektetsomdennuværendestrategianvendtaf Udenrigsministeriet. 1.4 Afgrænsningaffeltet ProjektetvilsepåØkonomiskdiplomatisomdenmestsynligeformfornutidig diplomati. Projektet ser derfor også på implementeringen af rationaler med inspirationfraNewPublicManagement(forkortesherefterNPM)litteraturen.ProjektetvilsåledessepåenstigendeøkonomisktilgangtildiplomatisomensideløbendeudviklingmedimplementeringenafNPMstrategier.Dettevilsenereblive uddybet. I denne afgrænsning er det dog væsentligt at pointere at denne sammenhæng ikke udelukkende er et fænomen i Udenrigsministeriet. En lang rækkeministerier,harigennemårernegennemgåetenlignendeudvikling.Professor på Göteborg Universitet, Jens Stillhof Sørensen, beskriver hvorledes den dansk regering i stigende grad implementerer NPM strategier i en lang række offentligeministerierogorganer,derspænderfrasundhedsvæsnettilpolitietog universitetet(Sørensen,2015).ProjektetafgrænsersigdogtilkunatsepåforholdderberørerUdenrigsministeriet,meneropmærksompåatdetingderbliverbeskrevetmuligviseroverførbaretilandreministerier. ImodsætningtilvoresnabolandeSverigeogNorgesamtenrækkeandrelande er Danmarks Udenrigsministerie sammenkoblet med det handelsmæssige diplomatiiEksportrådet(JenseniMarcussen&Ronit,2014:131).Projektetvildog udelukkendebeskæftigesigmeddanskeforholdogdetdanskeUdenrigsministerie. I denne opgave vil der ikke blive gjort forskel på Udenrigsministeriet hvor detklassiskediplomatitraditioneltharhørttilogsådetøkonomiskediplomatii 5 eksportrådet.DesudenviludviklingsarbejdetieksempelvisDanida,ejhellerbliveanalyseret.IfølgeforskeridanskdiplomatiMartinMarcussenernogetafdet særligeveddetdanskeUdenrigsministeriumdesudenatDanmarkhørertiletaf de lande, hvor det økonomiske diplomati dyrkes mere fokuseret og målrettet endsåmangeandrelande.DesudensåførerDanida,ogrestenafUdenrigsministeriets afdelinger, ifølge Marcussen alle økonomisk diplomati (Marcussen, 2014b). Projektetserpåindførelsenafincitamentstrukturer,ogresultatkontrakterogde følgerdetteharhaftfordetdiplomatiskearbejdeiUdenrigsministerietmedindførelsenafbetalingsordningen.Andrefaktorerkansåledesogsåtænkesathave indflydelse,mengrundetpladsmangelogenvurderingafvæsentlighederfokus lagther. Dererdesudenikkeforetagetundersøgelserafdereelleeffekterudeidedanske virksomheder.Detteskyldesatprojektetsformålharværetatproblematisereen tendens. 2 Metodeoganalyseramme Detfølgendeafsnithartilformålatpræsenteredemetodiskeovervejelser,som jeghargjortmigiforbindelsemedprojektet.Detteindebærernoglevidenskabsteoretiskeovervejelseromkringontologiogepistemologi.Desudenvildenteoretisketilgangtilprojektetblivepræsenteret,ogdettevalgsbetydningforprojektet. 2.1 Videnskabsteoretiskeovervejelser Projektetansermådenhvorpåsamtidenkanforståssometresultatafhistoriske magtkampe.DenhistoriskerammederiprojektetanvendeserinspireretafBoltanski & Chiapello. Boltanski & Chiapello behandler i værket: TheNewSpiritof Capitalism,(2007),kapitalismensomenhistoriskstørrelsederhargennemgået tre faser. Virkeligheden som en social konstruktion vil derfor i projektet blive 6 behandletudfrakapitalismensudvikling,ogdeafBoltanski&Chiapello,identificeredeåndsfaser. Projektetforfølgerikkeenstringentsocialkonstruktivistiskposition,menhenter inspirationherfra,foratforsøgeatforståsamtidensomenkontekstuelstørrelse, her afhængig af kapitalismens udvikling. Den socialkonstruktivistiske position tilbyderprojektetenmådeatforstådesandhederderiengivenkonteksttages forgivet.Densocialkonstruktivistiskepositionkandervedsessometforsøgpå at opstille alternative forståelser, eller udfordre gængse sandheder (Pedersen, 2012:188).Projektetønskerdervedikkeatnåfremtilensandhedsomersubjektivtdannet,mensnarereatproblematiserenogletendenser.Deterderforogsåminopfattelseatderikkeeksistererenendegyldigsandhedomkringdenbedste måde at forvalte Udenrigsministeriet på, ej heller at organisere ministeriet på,menateksempletmedbetalingsordningenaltidvilværeetresultatafnogle historiskemagtkampe(Pedersen,2012:190). Projektet inddrager desuden Max Weber og hans forståelse af den idealtypiske bureaukrat.Denidealtypiskebureaukratansesiopgaven,foratværeenforståelse af hvorledes bureaukraten eller diplomaten bør være. Denne påstand understøttes af Williamson der i bogen:PublicandPrivateBureaucracies:ATransactionCostEconomicsPerspective(1999), forfølger Webers ideer omkring hvorledesenbureaukratholdesfriafincitamenterogfremstårreddelig.Disseforståelserfølgerikkeumiddelbartensocialkonstruktivistiskvidenskabsteoretiskvinkel,daderopstillesidealeromhvordansamfundetbørvære.Disseperspektiver erdogmedtaget,foratgivenogetanalytiskvægttilnogleteoretiskeforståelser der peger i en retning væk fra den gængse forståelse. Forståelserne er derfor medtagetforatbeskrivehvorledesengivensandhed,teoretisksåvelsomhistorisk,ifølgedensocialkonstruktivistiskeposition,kanudfordresogforståsanerledes. 2.2 Analysestrategi Projektetharfølgendestruktur:Efterdetteindledendeproblemfelt,samtmetodiskeovervejelservilprojektetnuanalyserediplomatietienhistoriskkontekst. 7 FormåletmeddetteeratanalyseredetreåndsfasersomBoltanski&Chiapello anserkapitalismenforathavegennemgåetogsepåhvorledesdettetilbyderforståelserafdetdanskediplomatiovertid. Efteranalysenafdethistoriskediplomativiljegiprojektet,sepåhvorledesden nuværendeforståelseafdiplomatietogdetsrollekananskuesathaveenindflydelse på det arbejde der laves. Formålet er her at anskue kapitalismens nuværendeåndsfasehosBoltanski&Chiapello,sommuligtinfluerendepådetarbejde der udføres i Udenrigsministeriet og således diskutere betalingsordningens opståen. 3 Analyseafdiplomatietienhistoriskkontekst Idetteførsteafsnitvildiplomatietsomenhistoriskbetingetstørrelsebliveanalyseret. Denne indledende analyse vil forsøge at belyse diplomatiets skiftende rolleogskiftendeforståelser.ForatforståhvorledesUdenrigsministerietsarbejde med brugerbetaling i dag fungerer, er det min hypotese at dette fordrer en historiskanalyse. Analysen vil derfor her tage udgangspunkt i Boltanski & Chiapello, følge deres beskrivelseafdefaserhvorigennemkapitalismenharbevægetsig.Boltanskiog Chiapello behandler ikke direkte den offentlige administration, ej heller udenrigspolitik, men beskæftiger sig med den generelle udvikling som kapitalismen ifølgedemhargennemgået.FormåletmedBoltanski&Chiapello’sarbejdeerat se på hvorledes kapitalismen igennem tiden har legitimeret sin eksistens (Boltanski & Chiapello, 2007: 7). Kapitalismens eksistensberettigelse skyldes i høj grad kapitalismens evne til at inkorporere den samtidige kritik i kapitalismens ånd(Boltanski&Chiapello,2007:xv). Determinhypotese,idenneopgave,atkapitalismensudviklingsomBoltanski& Chiapello analyserer har værdigfulde biddrag til diskussionen omkring Udenrigsministerietsarbejdemedbrugerbetaling,samthvorledesUdenrigsministerietogdetdanskediplomatikanforståsiennutidigkontekst. 8 3.1 Kapitalismensførsteogandenånd Boltanski & Chiapellos forståelse af kapitalismens væsen bygger på tre grundlæggendetræk,somkapitalismenskalkunneoverbeviseomatdenkanlevere: a) denmåkunnemotiveremenneskertilatarbejdeforatakkumulere b) denmåvise,atdenerdenorganiseringsform,derførertildetfællesgode c) denmåvise,atdenskabersikkerhed(Boltanski&Chiapello,2007:16) KapitalismensførstefaseanseshosBoltanski&Chiapelloforigennemprotestantismenatlevereresultaternetildeovenståendetræk.Udgangspunkterherhos Weber,oghvorledeshansåprotestantismensometledietiskatkunneforsvare økonomisk akkumulation (Boltanski & Chiapello, 2007: 9). Mennesket hos Webervarsåledesførstogfremmestprægetafetiskeovervejelsersomikkeumiddelbartvarforeneligemedkapitalismen.Weberserdogatderigennemkapitalismenopståretnytforholdimellemmennesketogdetsarbejde.Hengivenhedtil arbejdetblivertilenideomatmennesketigennemarbejdsomhed,determinationogflittighedkunneopnåfrelse(Boltanski&Chiapello,2007:10).Detreligiøse udøvesdervedigennemarbejdet. Iværksætterenderstartervirksomhedogikraftafegneevnerfårsuccesbliveri denneførsteåndansetsomidealet.Kapitalismenopnåridennefaselegitimitet vedatskabesikkerhedigennemenorganiseringafarbejdet,derværdsætterrisikotagen, initiativ og gåpåmod. Den første åndsfase var først og fremmest en foreningafmennesketsetiskeovervejelser,somvaratfindeireligionen.Arbejdet bliver derved snarere et middel til at opnå noget andet, her religiøs frelse (Boltanski&Chiapello,2007:9). IforholdtildetteprojekterBoltanski&Chiapello’sdistinktionimellemkapitalismens1.Og2.åndmindrevæsentlig.Detteskyldesfokussomihøjeregradliggerpåatbeskrivehvorledeskapitalismensudviklingharmedvirkettilatforme nutidenskapitalistiskeånd. 9 Kapitalismens anden åndsfase starter i industrialiseringen og frem til ca. 1960’erne.Denandenåndsfaseerkarakteriseretveddenindustriellefabrikhvor etfasthierarkiovertogfrakapitalismensførstefase,derværdsatteiværksættere.Direktørenansesidenneperiodeforatværebilledetpåsucces,netopikraft af den egenrådige stræben efter sikkerhed (Willig, 2007: 25). Kapitalismen var således også her et sikkerhedsbringende system, i og med at betingelserne for individuelselvrealiseringsynesatværetilstede.Ansættelsesketepåbaggrund afkvalifikationerhvordenhierarkiskeorganiseringsikredekarrieremuligheder (Boltanski&Chiapello,2007:55).Kapitalismensførsteåndogdensværdsættelseafrisikotagenbliveridenneandenåndsfaseafløstafsikkerhedigennemstore organisationer, en bureaukratisk organisering og livslang ansættelse (Boltanski &Chiapello,2007:18). Webersklassiskeforståelseafbureaukratietogdiplomatietogdetsrolleerogså atfindeher.IWebersfremstillingafdetidealtypiskrationellebureaukratinævnerWeberblandtandetfølgendeegenskaber:bureaukratietbørværeprægetaf præcision, stabilitet, fasthed og pålidelighed (Månson i Andersen & Kaspersen, 2007:98).Egenskaberderopnåsvedorganiseringietfasthierarki,definerede kompetenceområder, og en fast aflønning af medarbejderne, gradueret ud fra rangenihierarkiet,(MånsoniAndersen&Kaspersen,2007:99).Embedsmanden eller bureaukraten skulle per definition tjene offentligheden i en offentlig stat baseretpåprofessionalisme,embedsmandsetik,ogneutraleogobjektivevurderingerafopgaver(Sørensen,2015). HvorBoltanskiogChiapellogårdeskriptivttilværksogbeskriverhvorledeskapitalismensikredesiglegitimitetikapitalismensandenåndsfase,opstillerWeber idealtypiske kendetegn for bureaukratiet. Hos Weber er den idealtypiske bureaukratfritagetfraøkonomiskeincitamenter(MånsoniAndersen&Kaspersen, 2007:10).Fastaflønningogdensocialeanseelsederfølgermedtiljobbetertilfredsstillende. Kapitalismens første ånd gav sikkerhed ved at tage chancer. Det varsåledesindividetskapacitetforrisicidergavsikkerhedikapitalismen.Iden anden ånd laves opgøret med denne form for usikkerhed. Kapitalismen øver i stedet sikkerhed igennem faste karrieremuligheder, fast struktur og hierarki. 10 DenbureaukratiskeorganiseringsomderhosWeberargumenteresfor,kansåledessigeatstemmeoverensmeddensamtidigemådeatforståarbejdetpå. 3.2 Danskdiplomatiikapitalismensførsteogandenåndsfase Efter ovenstående analyse af de samfundsmæssige betingeler der synes at herskeunderkapitalismensførsteogandenåndsfase,synesdetherrelevantatanalyseredennekontekstiforholdtildetdanskediplomati.Jegvilderforhersepå, hvorledes dansk diplomati kan forstås som et resultat af den samtid hvori diplomatietbefandtsig.Detpresseredespørgsmålidetteafsnitersåledes:hvordandanskdiplomatihistoriskharværetstruktureret,medhenblikpåsenereat kunneforstådetsamtidigediplomati. Deførstepermanenteambassaderbegyndteatspredesigiverdeneftertrediveårskrisenhvorbehovetforkommunikationmedandrestaterblevhøjere(Struwe i Marcussen & Ronit, 2014: 33). Den første danske ambassade befandt sig i Sverigeogkandaterestilbagetil1636(StruweiMarcussen&Ronit,2014:36). Fraslutningenaf1600-tallethavdeDanmarkenrækkerepræsentationerrundt omkringiEuropa.IfølgeLarsStruwevardeførsteudsendtetildedanskerepræsentationerikkedrevetafenøkonomiskgevinstiformafløn,iogmedatdeudsendteofteselvmåttelæggeudforudgifteriværtslandet.Førstfrabegyndelsen af1900-talletkunneenudsendtreeltleveafsinløn(StruweiMarcussen&Ronit, 2014:37).Denprestigederfulgtemedjobbetsomudsendtpånationensvegne vægtedes altså her højere end de økonomisk gevinster. Den protestantiske etik gjorde jo netop at folks etiske overvejelser igennem kapitalismen blev forenet medarbejdet.Arbejdetblevsåledesetmiddel,tilatbevisesinduelighedogarbejdsomhedogderigennemopnådendennesidigefrelse. Webertaleridenforbindelseomarbejdetsomenreligiøsbeskæftigelse,netopi kraftaf,atkapitalismengavmennesketmulighedforatmotiveres,tilatimødekommedendennesidigereligiøsefrelse(Boltanski&Chiapello,2007:9). Perioden fra de første danske ambassader blev oprettet i midten af 1600-tallet og frem til 1950 var karakteriseret af klassiske diplomatiske opgaver. Opgaver der indbefattede: indhentning af information, pleje forbindelser mellem stater, 11 ogføreforhandlingermellemudsendendestatogudstationeringsstat(Struwei Marcussen&Ronit,2014:45). I 1848 overførte man konsulatsager og handelssager til den samlede udenrigstjeneste(StruweiMarcussen&Ronit,2014:43).FørdettehavdeDanmarkbåde haftambassaderdervaretogdetklassiskediplomatisamtkonsulatersomtogsig afhandelen. Professionaliseringafbureaukratietsom Boltanski & Chiapello’s anden ånd beskriversynesogsåathaveramtdetdanskediplomatiiperioden.Rekrutteringen til det tidlige udenrigsministeriums poster bestod ofte af folk fra adelen hvis normerogdannelseblevansetsomværendevæsentligeegenskaberikontakten medandrestater.Udenrigsministeriethardogigennemtidengennemgåetenvis formforprofessionaliseringiWeberskforstand,hvorenopgørelsefra1922viser at 41% af Udenrigsministeriets ansatte havde en universitetsuddannelse (StruweiMarcussen&Ronit,2014:48). Alt i alt synes det danske diplomati fra dets oprettelse at rumme mange af de idealtypiske træk som vi finder hos Weber. Diplomatiet var præget af prestige, neutralitet,ingenøkonomiskeincitamenter,udoverdenminimaleløn,samtvaretagelseafdeklassiskeopgaveromkringkontaktogformidlingafoplysninger mellemudsenderlandetogudstationeringslandet. Eftersammenlægningafkonsulæreoghandelsopgaverogdeklassiskediplomatiskeopgaversynesnogetnytdogatværepåspil.I1921berkrivesudenrigstjenestensombeståendeaftregrene:Tjenesteveddekonsulærerepræsentationer, tjenesten i udenrigsministeriet og tjenesten ved gesandtskaberne”. Formålet meddiplomatietienovervejendedelafperiodensynesdogatværespørgsmålet omkringhvordanrelationertilomverdenenogandrestaterbedstmuligtplejes (StruweiMarcussen&Ronit,2014:45). 12 3.3 Kapitalismenstredjeånd SombeskrevetvarkapitalismensførsteåndhosBoltanski&Chiapellokarakteriseret ved igennem protestantismen at sikre sin legitimitet og tilstedeværelse. I kapitalismens anden ånd finder vi den bureaukratiske arbejdsorganisering og sikkerhedigennemhierarkiogstruktur.KapitalismenstredjeånderifølgeBoltanski&Chiapellodenåndhvorigennemkapitalismenidagsikrersinlegitimitet. Dentredjeåndgørforalvorsitindtogi1968iforbindelsemeddeprotesterder bl.a. i Frankrig begyndte at kritisere den kapitalistiske orden (Boltanski & Chiapello, 2007: 54). Kritikken kritiserede blandt andet kapitalismens hierarkiske opbygning og autoritære ledere. Boltanski & Chiapello kalder denne kritik forkunstnerkritikken,enkritikiblandtfireformerforkritiksomigennemkapitalismensånder,harforsøgtatomstruktureresamfundetsindretning(FoghJensen,2007).1968markererensejrforkunstnerkritikkenogdensopgørmedden autoritære,faststruktureredeformforweberskbureaukratisme,somkapitalismensandenåndindbefattede. Somnævnterkapitalismensstoreforceiethistoriskperspektivdensevnetilat reformeresigselvoginkorporeredeformerforkritiksomrettesimodden(Willig,2007:34).Kritikkenoptagesvedatopstilleduelighedstestsforkapitalismens evne til at sikre legitimitet, sikkerhed og sikring af det fælles gode. I kapitalismensandenåndopfyldesdissekravigennemenbureaukratiskstruktureringaf arbejdet, med faste lønninger og lange ansættelsesperioder. Duelighedstesten bestodsåledesiattestekapitalismensevnetilatfaciliteterdenbureaukratiske arbejdsdelingsomtidenansåforatværesikkerhedsskabende. Kunstnerkritikken sætter imidlertid spørgsmålstegn herved og presser kapitalismentilatopstillenyeduelighedstest.Kunstnerkritikkenkrævedefleksibiliteti arbejdetoglønningersomikkelængerevarfaste,menafhangafdenenkelteseffektivitet. Kapitalismens duelighedstests kom derved i stedet til at handle om hvorvidtkapitalismenkunneskabevilkårsådenenkeltehavdefrihedogmulighedforatrealiseresigselvudendetbureaukratiskesystemstidligerehierarkiog 13 sikkerhedsskabelse (Boltanski & Chiapello, 2007: 166). Hvad der tidligere blev anset som værende sikkerhedsskabende i kraft af faste strukturer anses af kunstnerkritikken for at være blokerende for individets frie udfoldelse. Dette leder samfundet fra den klassiske bureaukratiske organisationsstruktur til netværksstrukturogkontraktbaseretarbejdemedbonusordningerogpladstilden enkeltesegenskaber(Willig,2007:32). 3.3.1 overgangentilNewPublicManagement Boltanski&Chiapelloanalysererovergangenimellemkapitalismenstrefaserud framanagementlitteraturen(FoghJensen,2007).Iforlængelseherafogiforhold tildenneopgavesformålsynesdetrelevantkortvarigtatkiggepånogetafden litteratur, som har haft stor indvirkning på, hvorledes den offentlige sektor er blevettænkt.HertænkeshovedsageligtpåNewPublicManagementlitteraturen, ogdensindtogfrastartenaf1980’erne.NewPublicManagementlitteraturenkan netopansessometresultatafkunstnerkritikken,ogdenneskravomeffektivitet ogindividueludfoldelse. ChristopherHood,somihøjgradkansigesatværehamdersatteordpådenoffentlige sektors udfordringer, beskriver New Public Management (Forkortes herefterNPM),somværendeforbundettiløkonomiskerationalerogeffektivisering(Hood,2002:12553).Bevægelsenfokuseredepåatgøredenoffentligesektormereeffektiv,vedatindføremålbarearbejdsopgaver.Desudenvarideenat givestørreråderumtildenoffentligeadministrationsledelse,tilgengældfordirekteansvarforenafdelingspræstation(Hood,2002:12554).Bevægelsenvari høj grad et opgør med tidligere tiders weberske bureaukrati, og ideer om den idealtypiskebureaukrat.Istedetskulledenoffentligeadministrationstrømlines ogstyressomenmodernevirksomhed.Dettebetødogsåatmereansvarskulle givestildenenkelte.(Sørensen,2015).Etansvarsomkunneovervågesikraftaf resultatkontrakterogmålbareopgaver.NøglebegrebernesomNPMbevægelsen fremførteogsomharhaftenstorindvirkningpådenoffentligesektorsudformning, synes at være: privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed(Sørensen,2015). 14 3.4 Diplomatietunderkapitalismenstredjeånd Idensenereperiodeafdiplomatietshistorie,bliverdehandelsmæssigeopgaver tættere og tættere sammenvævet med de klassiske diplomatiske opgaver. Fra 1770til1920sketeenvoldsomstigningikonsulater,hvisopgavedoghovedsageligtvaratvaretagedetklassiskediplomati(StruweiMarcussen&Ronit,2014: 41).Deterdogførsti1960’erneogiperiodenefter2.verdenskrigathandelsområdetforalvorbliveropprioriteret.Detøkonomiskediplomatigjordehersit indtog,hvormåletvaratskabegodevilkårfordanskevirksomhederiudlandet. Ambassaderne begyndte i kraft af denne ændring at ansætte personer med en handelsbaggrund. Disse personer blev ansat som handelsattacher hvis opgave udelukkende var at fremme dansk handel (Jensen i Marcussen & Ronit, 2014: 130). Indtil1986havdedenøgedeindsatsfordanskhandelværetengratisydelsefor dedanskevirksomhedersomønskededen.Efter1986skulleUdenrigsministeriethave250kroneritimenhvisydelsenvirksomhedenefterspurgtevaredelængereend4timer(Iversen,2002a:22).Baggrundenforindførelsenafbrugerbetalingenvarblandtandetatdengratisydelsegjordevirksomhedernesefterspørgselforupræcis,ogkvalitetenafarbejdetderblevleveretforringe. Selvefterindførslenafdissebetalingsordningerogenhøjereoghøjereprioritering af handlen, forblev de klassiske diplomatiske opgaver de mest ansete. I Udenrigsministeriet var der også en stor modvilje imod netop indførelsen af brugerbetaling.IfølgeIversenvaransættelseihandelsafdelingerneogsåforbundetmedlaverestatus,endansættelseidetklassiskepolitiskediplomati(Iversen, 2002b). Desuden var der begrænsede avancement-muligheder forbundet med detøkonomiskediplomati. IforbindelsemedøgetfokuspåhandelensynesdetWeberskeindretningafbureaukratiet på sin vis at hænge ved. Mange havde berøringsangst over for det økonomiske diplomati som blev anset som værende mindre fint, i sammenligning med de klassiske diplomatiske opgaver. Reglen om fire gratis timer faldt 15 dogborteftertreårogincitamentstrukturerneblevogsåændret.Ambassader og konsulater kunne nu beholde 40% af den ekstraindtjening som deres handelsmedarbejdereindtjente(Iversen,2002b).Dettebetødatderiblandtrepræsentationernekomenøgetinteresseiatklaresiggodtpåhandelsområdet. Udenrigsministerietsomvikenderdetidagtogførstsinendeligeformistarten afdetnyeårtusindemedoprettelsenafDanmarksEksportrådiår2000.Fokus havde i en længere periode været på en opprioritering af markedsdiplomatiet, menmedoprettelsenafDanmarksEksportrådblevdersideløbendeoprettetresultatkontraktermeddeenkeltemedarbejderesamtambassaderogkonsulater. Indførelsenafdisseresultatkontrakterkansigesathavemedførtetkulturskiftei Udenrigsministerietdamangeambassaderførkunafpligthavebeskæftigetsig med markedsdiplomatiet (Jensen i Marcussen & Ronit, 2014: 133). Opmærksomhedenblevsåledesvendt,ogmanvarnunødttilatskiftefokusogmedtænke markedsdiplomatietsomenvæsentligdelafarbejdetpåambassaden. 4 Udenrigsministerietidag Meddenøkonomiskekrise,derbegyndtei2008,ermarkedsdiplomatiblevetet essentielt område i Udenrigsministeriet, og en afgørende berettigelse for dets eksistens(JenseniMarcussen&Ronit,2014:134). Skruestidenfremtilidagerresultatkontrakernestadigenstordelafarbejdetpå dedanskerepræsentationeriudlandet.MådenhvorpåderiUdenrigsministeriet holdes styr på de forskellige repræsentationer er igennem systemet: Customer Relations Management (CRM). Formålet med dette er at alle repræsentationer skalkunneløbenderegistrerenyecases,registreresalg,samtoplyseomfaktureringafvirksomheder. Den indledende ide med dette projekt, bundende i en underen over, hvorledes denudviklingderharledttilindførelsenafbetalingsordningen,kanforstås.En underenderogsåharsitophavidensocialkonstruktivistisketilganghvorfokus 16 erpåenforståelseaftingshistoriskeopkomst.EfternuathavesetpådetendenserderkanhaveformetUdenrigsministeriet,viljeghersepådenvidenderer omkring det nutidige Udenrigsministeries arbejde. Socialkonstruktivismen mener netop ikke at det er videnskabens rolle at opstille forslag til løsninger på samfundets problemstilliner. Da videnskab set fra dette perspektiv aldrig kan væreobjektiverdetderforikkemuligt,atfindefremtil,hvordanverdenbørvære.Endviderekanmanaldrigværeneutralellerobjektiv,dabaggrund,interesser ogfordommealtidvilspilleind(Pedersen,2012:190).Hvaddersåledesbliver samfundsvidenskabens rolle, er at problematisere de tendenser der fremstår somværendesande.DentendensderhervilblivebearbejdeterigenUdenrigsministerietsarbejdemedbetalingsordningen. Projektetharsåledesindtilvidereforsøgtatanalyserehvorledeskapitalismens udviklingogdeforskelligeåndsfaserhvorigennemkapitalismenharskullelegitimere sin eksistens har medført en ændring i de rationaler der har været styrendeforarbejdegenereltogspecifiktforprojektetiforbindelsemeddenoffentlige administration og udenrigsministeriet. Disse rationaler er derved en historiskbetingetstørrelsesomerafhængigafdenspecifikkekontekst. 4.1 Kritikkenafbetalingsordningen Mads Iversen når den konklusion at indførelsen af betalingsordningen i Udenrigsministerietharhaftensærdelespositiveffekt(Iversen,2002:112).Iversen konkludererdesudenatgennemførelsenafreformeriUdenrigsministeriet,især hosmedarbejderneharværetensucces.DetteresultereriatIversensempiriske undersøgelse, iblandt Udenrigsministeriets medarbejdere viser, at indtjening igennem betalingsordningen anses for den suverænt vigtigste arbejdsopgave. Medarbejderne placerer generelt denne opgave højere, end ting som myndighedsbetjening, korpsånd og langvarig ansættelse (Iversen, 2002: 112). Denne undersøgelse af Iversen er foretaget meget kort tid efter indførelsen af ordningen,somkansigesathaveslåetigennemhurtigt.Kapitalismenstredjeåndsynes altsåogsåherihøjgradatværeslåetigennemhosdeadspurgtemedarbejdere. Kapitalismensandenåndmedfokuspådetprofessionellebureaukratiogsikker 17 hedigennemfastansættelse,erhererstattetafmulighedenforigennemincitamentstruktureratvisesitindividuelleværd. SelvomarbejdetmedeksportfremmeogbetalingsordningenhosIversensynesat haveeffektiviseretUdenrigsministeriet,ogværeensucceshosmedarbejderneså kanspørgsmåletogsårejsesomhvilkekonsekvenserudviklingenharhaftfordet udførtearbejdeiUdenrigsministeriet? ForatsepådetteviljegherintroducereOliverE.Williamsonoghansbegrebom probity,beskrevet i tidsskriftet: Privat&PublicBureucracies(1999). Williamson kigger på hvad der karakteriserer den private sektors organisering i forhold til den offentlige organisering med bureaukratiet i centrum. Hovedspørgsmålet er her,hvorfordenprivatevirksomhedsorganiseringsformikkeerhensigtsmæssig idetoffentligebureaukrati.TilatbesvaredettespørgsmålbenytterWilliamson sig af begrebet Probitydirekte oversat til reddelighed (Williamson, 1999: 304). Reddelighedopnåsidetoffentligeikraftafintegritet,respektforudenrigsministeriet mission, fastlagte ansvarsområderen fraværelsen af incitamenter, og en fasthierarkisering(Williamson,1999:324-325).Indførelsenafincitamentervil ifølge Williamson medføre at reddeligheden i udenrigsministeriets arbejde mindskes.WilliamsonlænersighermegetopafWeberogdenidealtypiskebureaukratvifandther. Detteoretiskeproblemvedatplacereudenrigsministerietsammenmeddeteksportfremmende arbejde opstår hos Williamson i tabet af probity ved indførelsenafincitamentstrukturer.Denneteoretiskepointelænersigihøjgradopaf den forståelse vi fandt af udenrigsministeriets rolle under kapitalismens anden ånd.Visådogogsåhvorledeskapitalismenstredjeåndfordredeetopgørnetop meddenklassiskebureaukratiskeorganiseringsform. Jegvilherikkeargumentereforiforlængelseafbegrebetprobityatdetdanske udenrigsministeriumbørvendetilbagetildenforståelseafudenrigsministeriets rolledermuligvisharfandtesunderkapitalismensandenånd.IStedetviljegfor- 18 søgeatdiskuterehvilkekonsekvenserdetmuligetabafprobityharfordetdanskeudenrigsministerium. 4.1.1 Resultatkontrakter Som analyseret i de foregående afsnit har udenrigsministeriet udvikling store fællesstræk i forhold til kapitalismen, og dennes åndsfaser som beskrevet hos Boltanski & Chiapello. Et af resultaterne af overgangen til kapitalismens tredje åndsfaseerdenøgedevægtpåresultatkontrakterogeffektivitet. Den daværende direktør for Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen udtalte i startenaf2002korttidefterEksportrådetsopstartfølgende: “Viudviklerministeriet,sådetkanfungeresomenmodernevirksomhed,derbrugerdebedsteledelsesværktøjertilatmåleogstyreefter,”(Tholstrup,2002). Et af de ledelsesværktøjer som Friis Arne Petersen blandt andet indførte, er et virksomhedsregnskab for Udenrigsministeriet. Et regnskab som kunne brydes heltnedpådenenkelteambassade.UdviklingenafministerietvardesudenmegetinspireretafNewPublicManagementlitteraturen(Iversen,2002:b). FriisArnePetersenudtalteydermereisammeartikeliforbindelsemeddenendeligesammenlægningafUdenrigsministerietogEksportrådet: ”Sammenlægningen betyder, at vi nu altid kan tage hensyn til eksporten i vores udenrigspolitik.Ogdenyemetodertilatmåle,benchmarkeogstyreefter,skalsikre,atviharetklartfokuspåregeringenspolitik,oghvordandenomsættesipraksis,tilhvilkenprisogmedhvilkekonsekvenser”(Tholstrup,2002). Prisenderiovenståendecitatrefererestilerheri2015på945kronerperpåbegyndttime(Udenrigsministeriet,2015c).DesudensåfølgerUdenrigsministeriets mål-og resultatstyring, principperne i Moderniseringsstyrelsens vejledning ”Strategiskstyringmedresultaterifokus” (Finansministeriet, 2014). De princippersomFriis-ArnePetersenlagdefordageniovenståendecitat,angåendemo 19 dernisering af udenrigsministeriet og ledelse som i en privatvirksomhed, udmøntersigaltsåidagideretningslinjersomfremlæggesidettedokument.Jeg vilsåledesherkortsepåhvorledesdisseretningslinjerkanforstås,iforholdtil Udenrigsministerietsmålopsætning.Idokumentetstårfølgende: ”God strategisk styring handler om, at topledelsen i departementet og styrelsen i dialogogpåetsolidtgrundlagformulererenklarretningogopstillerprioriterede målforstyrelsenskerneopgaverogherefterløbende,nårdetermeningsfuldtfølger oppåomdeønskederesultaternås”(Finansministeriet,2014:3). DennebeskrivelseerikkespecifiktrettetmodUdenrigsministeriet,menallestatensorganer.Fællesforheledenoffentligeadministrationerideenom,atopstilleklareretningslinjersomladersigmåle.Idokumentetbeskrivesdetligeledesat ikkealleopgavererligenemmeatmålepå,menatdeforskelligestyrelserskal tilstræbe at der opstilles målbare kategorier for samtlige opgaver (Finansministeriet,2014:9). Rapportenbeskriverdesudenhvorledesplaneneropdeltomkringtresammenhængendehovedelementer,værendeetstrategiskmålbillede,konkretemålsamt opfølgning (Finansministeriet, 2014: 6). I Eksportrådets nuværende strategi formuleretafforhenværendeHandels-ogudviklingsministerMogensJensenstår detbeskrevethvorledesformåletmedEksportrådeteratskabeinternationaliseringogmereksporttilgavnfordanskevirksomhederogdanskøkonomisamlet set(Udenrigsministeriet,2015d).Etformåldersidsteårmedførteenhistorisk ambassadereformhvorenbesparelsepå200millionerkronerblevannonceret samtidig med at en række ambassader skulle lukkes. Nye ambassader blev dog ogsåannonceretilandemedhastigøkonomiskvækst(Birch&Øyen,2014). I kraft af Udenrigsministeriets ageren inden for kapitalismens tredje ånd synes bureaukratietikkelængereatværeværdifuldtisigselv.IstedetskalUdenrigsministerietsarbejdenukunnemåles.Detskalmedandreordværesynligt.Som detogsåbeskrivesirapportenfraFinansministerietsåbørdeopstilledemålfor den enkelte styrelse udspringe af styrelsens faktiske eksistensberettigelse (Fi- 20 naministeriet, 2014: 7). Uden kvantificerbare mål har den enkelte styrelse dervedikkenogeneksistensberettigelse.Nårformåletsomovenforbeskreveterat skabemereksporttilgavnfordanskevirksomheder,skalUdenrigsministerietfor at bevise dets eksistensberettigelse altså opstille mål, der i sidste ende har et målbartresultat.Ambassadereformenviserhvorledesambassaderderikkebiddragertildenøkonomiskevækst,iethøjtnokomfang,lukkesned,foristedetat starteambassaderilokaliteterhvordetøkonomiskediplomatiharbedrebetingelser. I år 2000 indgik Udenrigsministeriet resultatkontrakter med 70 ambassader rundtomiverden.Måletvarheratøgeegenfinansieringsgradenfra8%til15% (Iversen, 2002: 30). Det tidligere nævnte virksomhedsregnskab indført af Friis ArnePetersenkunnesikreathverenkeltrepræsentationudfyldtesindelafmålet.Iår2014havdeEksportrådetenegenfinansieringsgradpåca.25pct.baseret påtimebetalingforkonkreteopgaver(Udenrigsministeriet,2015d). DetreelementersomFinansministerietpegerpåkannuidentificeres.Formålet erskabelseafmereksporttildanskevirksomheder.Måleterbl.a.atøgeegenfinancieringsgraden,såledesatdersælgerflereogfleretimertildanskevirksomheder.Resultatetderkanmålespåerantalsolgtetimer.Sagtpåenandenmåde ertesen,atantalsolgtetimer,kansigenogetomkringskabelseafmereksporttil gavnfordanskevirksomheder.Udenrigsministerietbenyttersigidenneforbindelse af det førnævnte CRM system hvor det er muligt at følge hver enkelt repræsentationsbiddragtildetsamledeantalsolgtetimer,samtomrepræsentationenharopfyldtsinkvote.SomMarcussenogsånævnervildetværeforkertat sigeatdetklassiskediplomatierblevetovertagetheltafdetnyeøkonomiskediplomati(Marcussen,2014),mentendensenpegeralligevelpåatdetøkonomiske diplomatifyldermereogmere. 4.2 Detdiplomatiskearbejde VenderviigentilbagetilprobitybegrebetsynesdenbureaukratiskemedarbejderihøjgradatværefjernetfraetformålidenforstandWilliamsonforstårdette begreb.EtsigendeeksempelkommerVernerC.Petersenmedibogen”Vildvejei 21 Velfærdsstaten”(2014).Petersenbeskriverrammendeathvismanindenforvelfærdsstaten, bliver målt på hvor mange stole man producerer, så producerer manstole.Ommankanholdeudatsiddepådeproduceredestoleerforsåvidt underordnet (Petersen, 2014: 123). På samme vis kan Udenrigsministeriet og Eksportrådet anses for at opstille mål der ikke nødvendigvis har noget at gøre medformålet.ProbitybegrebethosWilliamsonbeskrivernetopatbureaukraten ikkebørværeunderlagtincitamenterforatbevareoverblikketogetklartdefineretformål.Opretholdelsenafprobityhandleristedetomneutralitet,etklart etableret hierarki, og separationen af økonomiske incitamenter omkring profit (Williamson,1999:325). Medarbejdernepådedanskerepræsentationeriudlandetsynesidenneforbindelseikkeatleveoptilprobitybegrebet,menistedetatværefjernetfraformålet medderesarbejde.Istedeteretmålopstilletderhedder,atsælgetimertildanskevirksomheder.Detteerselvfølgeligmedønsketogideenom,atjofleretimer der sælges jo større en gevinst er Udenrigsministeriets arbejde for det danske erhvervsliv.DervedbeviserUdenrigsministerietsineksistensberettigelse. Politikerneifolketingetsynesogsåatfordredenneudviklingvækfradettraditionelleklassiskediplomatioghenimodstigendefokuspåmarkedet.Somallerede analyseretiforegåendeafsnit,såsynesdeøkonomiskeincitamentermedindførelsen af betalingsordningerne i høj grad allerede at have haft indflydelse på medarbejdernesvægtningafarbejdsområder. VedoprettelsenafEksportrådetblevdaværendeUdenrigsministerNielsHelveg Petersen spurgt om, hvorvidt handelsarbejdet som konsekvens af sammenlægningen med det traditionelle diplomati, ville blive prioriteret højere. Udenrigsministerensvaredefølgende: ”Afgjort..., det er de nødt til, de får jo meldt tal ud, som de skal nå. Så de bliver spændtfor.Menheltærligt,såerdethellerikkenogetdetagerskadeaf...Dehar godt af nogle praktiske arbejdsopgaver at hive i, ellers ville de bare blive sådan nogleverdensfjernediplomater–detharviikkebrugfor”(Iversen,2002:31). 22 DendaværendeUdenrigsministerhenviserhertilindførelsenafresultatkontrakter og økonomiske incitamenter som en nødvendighed. En nødvendighed der kanansessometresultatafatdenbureaukratiskediplomat,ogopretholdelsen af Williamsons begreb om probity, ikke længere vægtes højt. Opretholdelsen af Probity begrebet ville med andre ord betyde fastholdelsen af verdensfjerne diplomater,ifølgeNielsHelvegPetersen. Ideenvidereføressomnævntstadigher13årefterNielsHelvegPetersensudtalelse.TidligereUdenrigsministerMartinLidegaardpubliceredei2014,isamarbejdemedudviklingsministerMogensJensen,enartikeliBørsenmedtitlen:”Vi førerØkonomiskDiplomati”(Lidegaard&Jensen,2014).Argumentetsomfremføresafdetoministreiartiklenerhvorledesmyndighedssamarbejdeteropskriftenpåkommercielsucces.DetøkonomiskediplomatiogarbejdetiEksportrådet spilleridenneforbindelseencentralrolleogsåfordetklassiskediplomati.Som eksempel nævner ministrene det strategiske samarbejde imellem Kina og Danmarkderblevindgåeti2008ogsomharførttilsamarbejdeienlangrækkesektorerfordetdanskeerhvervsliv(Lidegaard&Jensen,2014). Ikraftafkommercialiseringenafdiplomatietudførervialtsånuvorestraditionelleklassiskediplomatiigennemdetøkonomiskediplomati.Marcussenkalder denne nye diplomatiform for hybriddiplomatiet (Marcussen i Abrahamsen, 2013:9).Marcussenargumentererdesudenforatdearbejdsopgaversomtypisk varatfindeidetklassiskediplomatistadigeksisterer.Fælleserdogatarbejdsopgaverne i dag udføres ud fra de resultatkontrakter som Udenrigsministeriet medinspirationfraNPMlitteraturenharindført.Udgangspunktet,somogsåunderstøttesafmedarbejderne,ersåledesdeincitamentstrukturer,somindførelsenafbetalingafopgaver,udførtafUdenrigsministeriet,harhaft. Overgangentilkapitalismenstredjeåndsfacesynesikraftafdennediskussionat havehaftdenindflydelseatdetklassiskebureaukratioghensynettilprobityikkelængereisigselvernok.NPMlitteraturensindflydelse,ønsketomøgeteffektivitet og markedsliggørelse, har gjort at Udenrigsministeriet har skiftet karak- 23 ter.Idagvægterpolitikere,ledendeembedsmændiUdenrigsministeriet,samtde ansatte,hensynettilbetalingsordningenhøjere.Tesensynesihøjgradatværeat Udenrigsministerietsarbejdeskalkunnemålesogvejesoggøresopiøkonomiske termer. Petersen argumenter for at velfærdsstaten synes at være drevet af økonomisk teori og ideen om mennesket som et økonomisk væsen drevet af økonomisk motivation (Petersen, 2008: 32). Boltanski & Chiapello beskriver netophvordankapitalismensførsteåndhavdesuccesvedatforenedenreligiøse etik med dennesidig frelse igennem arbejdet. (Boltanski & Chiapello, 2007: 9). Kapitalismenstredjeåndharherformåetatskabeenlogik,derhedderatindividuelselvrealiseringogmulighederforigennemresultatkontrakter,atbevisesin egeneffektivitet,erdetfællesgodeogsikkerhedsskabende. 24 5 Konklusion Jegharnuforsøgtatgiveenforståelseafproblemformuleringenderlød: Hvordan kan Udenrigsministeriets betalingsordning forstås, og hvilke konsekvenserhardennefordedanskerepræsentationersdiplomatiskearbejde. Jeg har derved forsøgt at forstå Udenrigsministeriets arbejde med brugerbetalingforvirksomhederderønskeratfåopgaverløst.Jegharforsøgtatvisehvorledes indførelsen af betalingsordningen og ligeledes indførelsen af incitament strukturer,kansessomresultatafenhistoriskkonteksttætforbundetmedkapitalismensudvikling. Kapitalismensåndharigennemhistorienoverlevetikraftafdenkritiksomhar været rettet imod den. I forbindelse med overgangen til det Udenrigsministeriumsomviidaghar,såhardetigennemtidenogsåværetudsatforkritik.IndførelsenafbetalingsordningenkansåledessessometudtrykforatUdenrigsministerietvarforineffektivt,ogatmanikkehavdeenklarmådeatmåleministeriets resultaterpå.UdviklingenrummerelementerafNewPublicManagementlitteraturen som et forsøg på at modernisere og effektivisere. Der synes dog også at værekonsekvenserafdereformersomUdenrigsministeriethargennemgået.Reformer der har inkluderet: et stigende fokus på det økonomiske diplomati og handel;incitamentstuktureriformafresultatkontrakterformedarbejderne;betalingforUdenrigsministerietsopgaveløsningafprivatevirksomhedersopgaver. Konsekvenserne som jeg igennem dette projekt har forsøgt at belyse synes at være at Udenrigsministeriets har mistet det traditionelle bureaukratiske fokus, med diplomatiet og de politiske opgaver i førersædet. I stedet er fokus i dag i langt højere grad på det økonomiske diplomati. Det klassiske diplomati er dog ikkeforsvundetogudøvesidagigennemdetøkonomiskediplomati. Desudenerformåletblevetslørretogbleveterstattetafetmålomkringsalgaf timertildanskevirksomheder. 25 Detkandogikkekonkluderesomindførelsenafbetalingsordningenhardirekte konsekvenser for det arbejde som der udføres i Udenrigsministeriet. Projektet harhafttilformål,atproblematiserevidenderfremståromkringetgiventemne. HeratmådenhvorpåUdenrigsministerietidagarbejder,ikkeerenselvfølgelighed. Jeg har igennem projektet forsøgt at forstå Udenrigsministeriets rolle som afhængig af den sociale kontekst hvori ministeriet har befundet sig, og derved altidiforandring.Udenrigsministerietsudviklingersåledesihøjgradetresultat afdenhistoriedetharværetendelaf.Igennemhistorienhardendanskediplomat antaget forskellige roller som har været inspireret af det omkringliggende samfund. I dag synes Udenrigsministeriet at være inspireret af et samfund der fordrer øget effektivitet, gennemsigtighed, og individuel selvrealisering samt ideenomatUdenrigsministerietarbejdeskalhaveendirekteeffektpådetdanskesamfund.ProjektethardesudenvisthvorledesWebersidealtypiskebureaukrat samt Williamsons begreb om probity ikke længere er værdier der vægtes særlig højt. I stedet vægtes muligheden for at skabe gode vækstbetingelser for danske virksomheder. Igennem disse øgede muligheder for danske virksomhedererønsketatskabegodemulighederfordetklassiskediplomatiogmulighedenforatDanmarkkanspilleenrollepådeninternationalescene. 26 Litteraturliste 5.1 Bøger Boltanski,L.,&Chiapello,E.(2007).Thenewspiritofcapitalism(2nded.). London:Verso. Bolewski,W.(2007).Diplomacyandinternationallawinglobalizedrelations. Berlin:Springer. Iversen,M.(2002a).EksportfremmearbejdetsPolitiskeOrganisering. ÅrhusUniversitet Marcussen,M.,&Ronit,K.(Eds.).(2014).Danskdiplomati:Klassisketrækognye tendenser(1.ed.).København:HansReitzel. Månson,P.(2007).MaxWeber.IH.Andersen(Ed.),Klassiskogmoderne samfundsteori(4.ed.,pp.90-112).København:HansReitzel. Pedersen,KirstenBransholm(2012):Socialkonstruktivisme.Kapitel6iSam fundsvidenskabernesvidenskabsteori–enindføringafSørenJuulog KirstenBrans-holmPedersen(red).HansReitzelsForlag,København. Petersen,V.(2008).Vildvejeivelfærdsstaten(2.ed.).København:Information. Sonderegger,R.,&DeBoer,K.(Eds.).(2012).Conceptionsofcritiqueinmodern andcontemporaryphilosophy.Houndmills,Basingstoke,Hampshire,UK: PalgraveMacmillan. Willig,R.(2007).Tilforsvarforkritikken(1.ed,.).København:HansReitzel. 27 5.2 Artikler Abrahamsen,S.(2014,June28).Ambassadørenerblevetenomrejsendesælger. Information.Hentetd.11.September2015fra http://www.information.dk/502202 Birch,J.,&Øyen,M.(2014,January14).Hererdennyeambassadestruktur. Altinget.Hentetd.26september2015,fra http://www.altinget.dk/artikel/her-er-den-nye-ambassadestruktur Lidegaard,M.,&Jensen,M.(2014,May15).ViFørerØkonomiskDiplomati. Børsen.Hentetd.12September,2015,fra http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/82752/artikel.html Lund,H.(2008,April1).NewPublicManagementiDanmark–enkonkretanaly seogkritik.KritiskDebat.Hentetd.11.September,2015,fra http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=24 Marcussen,M.(2014,April8).Økonomiskdiplomati:Detnyesortiuden rigstjenesten.Ræson.Hentetd.28September,2015,fra http://raeson.dk/2014/oekonomisk-diplomati-det-nye-sort-iudenrigstjenesten/ Sørensen,J.(2015,March5).PolitikernesForræderimodFolket.Information. Hentetd.11September,2015,frahttp://www.information.dk/532169 Tholstrup,S.(2002,May3).DenDiplomatiskeRevolution.Børsen.Hentetd.11 September,2015,fra http://borsen.dk.molly.ruc.dk/nyheder/avisen/artikel/12/822270/artik el.html Willig,R.(2012,September22).Dødsstødettilnewpublicmanagement.Politi ken.Hentetd.11.September,2012,fra 28 http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1761349/doedsstoedet-til-newpublic-management/ 5.3 Journaler FoghJensen,A.(2007).Boltanski&Chiapello:LeNouvelespritducapitalisme Kapitalismeogånd.Turbulens,6(3),66-71.Hentetd.September11,2015, fra http://filosoffen.dk/filosoffen_skriver/vaerklaesninger/marx/boltanskichiapello-le-nouvel-esprit-du-capitalisme/ Greve,C.(2002).NewPublicManagement–afCarstenGreve. NordiskKulturInstitut Grøn,C.,&Wivel,A.(2011).MaximizingInfluenceintheEuropeanUnionafter theLisbonTreaty:FromSmallStatePolicytoSmartStateStrategy.Jour nalofEuropeanIntegration,33(5),523-539.Hentetd.28September, 2015,fra http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/07036337.2010.546846 Haynal,G.(2014).CorporateStatecraftanditsDiplomacy.TheHagueJournalof Diplomacy,9(4),393-419.RetrievedSeptember28,2015,from http://booksandjournals.brillonline.com/content/journals/10.1163/187 1191x-12341282 Iversen,M.(2002b).LakskoogGummistøvler.Politico,34(3). Marcussen,M.(2013).Detklassiskediplomatifragmenteresog hybriddiplomatietopstår.Samfundsøkonomen,2(Diplomatiunder forandring?),5-12.Hentetd.12.Septemberfra https://www.djoef.dk/blade/samfunds-oekonomen/~/media/Documents/Djoef/S/Samfundsøkonomennr2 2013.ashx 29 Saner,R.,Yiu,L.,&Sondergaard,M.(2000).Businessdiplomacymanagement: Acorecompetencyforglobalcompanies.AcademyofManagementPerspectives,14(1),80-92.Hentetd.28September,2015,fra http://www.jstor.org/stable/4165610?seq=1#page_scan_tab_contents Williamson,O.(1999).Publicandprivatebureaucracies:Atransactioncosteco nomicsperspectives.JournalofLaw,Economics,andOrganization,15(1), 306-342.Hentetd.26.August,2015,fra http://www.jstor.org/stable/3554953 5.4 OffentligeDokumenter Finansministeriet.(2014,September).Strategiskstyringmedresultaterifokus. Hentetd.11September,2015,frahttp://www.modst.dk/Godokonomistyring/~/media/Økonomistyring/20140909Pjece.pdf Udenrigsministeriet.(2015a).EksportrådetsArbejde.Hentetd.11September, 2015,frahttp://um.dk/da/eksportraadet/om/eksportraadets-arbejde/ Udenrigsministeriet.(2015b).Mission,visionogværdier.Hentetd.11.Sep- tember,2015,frahttp://um.dk/da/om-os/organisation/mission/ Udenrigsministeriet(2015c).Priserogforretningsbetingelser.Hentetd.11. September,2015,fra frahttp://um.dk/da/eksportraadet/om/priser-ogforretningsbetingelser/ Udenrigsministeriet.(2015d).Strategi.Hentetd.11September,2015,fra http://um.dk/da/eksportraadet/om/strategi/ 5.5 Opslagsværker Hood,C.(2002).NewPublicManagement.ITheEncyclopaediaoftheSocialand BehavioralSciences(pp.12553-12556).Amsterdam:Elsevier. 30
© Copyright 2024