Ingeniøren · 1. sektion · 21. august 2015 STOR LUFTUDSKIFTNING ER VIGTIG VED BRUG AF LUFTSOLFANGERE Solceller Luftindtag gennem mange små huller på hele bagsiden gør, at luftstrømmen får en isoleringseffekt. Fugt: 80-100% Hvis man vil anvende en luftsolfanger til affugtning i en kælder med flere rum, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt højt luftskifte. Ellers kan man i teorien risikere, at fugten blot flyttes ind i det bagerste rum. Princippet er velkendt og hedder termisk flytning af vand. 7 3 På grund af for lille ventilatorkapacitet bliver luften yderligere afkølet, inden den forlader rummet, hvilket giver en risiko for, at den opsamlede fugt fra det første rum kondenserer og afsættes i det tredje rum. Her bliver luftfugtigheden så 80-100 pct. i stedet for de 70 pct., som var udgangspunktet i hele kælderen. Kilde: SolarVenti/Energitjenesten · Grafik: Martin Kirchgässner RUM 3 Luftsolfanger Dæklag af slagfast polycarbonat termoplade Kraft RUM 1 ig ford ampn ing a f fugt som o psuge s af lu ften RUM 2 Fugt: 60% Ventilator Lun luft blæses ind 1 Solopvarmet luft blæses ind i kælderen af luftsolfangeren. Den varme luft optager fugten fra kælderens vægge i det første rum. Fugt: 70% 2 Den nu mere fugtmættede luft kommer ind i det næste rum, hvor den på grund af lavt luftskifte bliver afkølet. Fagfolk efterlyser standarder for luftsolfangere Luftsolfangere er blevet populære til affugtning af sommerhuse eller kældre. Men forbrugerne må forlade sig på sælgernes oplysninger, når de skal finde den rette. LUFTSOLFANGERE Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Prisforskelle på flere tusinde kroner, masser af løfter – og meget lidt konkret dokumentation. Det er det billede, der møder én på markedet for luftsolfangere, som i dag både sælges i Bilka, på nettet og hos mere traditionelle forhandlere. Fidusen ved luftsolfangere er, at de alene ved hjælp af Solens energi blæser opvarmet luft ind i et hus, et enkelt rum eller en kælder for at modvirke fugtdannelse og dårlig lugt. Men for den almindelige forbruger kan det være rigtig svært at finde ud af, hvilken model man skal vælge, for godkendelsesordninger eller standarder for luftsolfangeres effekt findes ikke. Ifølge civilingeniør Søren Østergaard Jensen fra Teknologisk Instituts afdeling for Køle- og Varmepumpeteknik er fugt nemlig et meget kompliceret problem: »Det er meget svært for den almindelige forbruger at finde ud af, hvilket anlæg der egner sig til netop deres hus, sommerhus eller kælder. Det afhænger af, hvor meget fugt der er i rummet, og hvor meget sol du får ind, og det kan den almindelige forbruger jo ikke selv regne på,« siger han. Den hidtil eneste uvildige test af luftsolfangere (og en enkelt solcelleventilator) blev gennemført af Teknologisk Institut for Tænk tilbage i 2012. Her blev leverandørerne bedt om at komme med anlæg, som egnede sig til at ventilere et 70 m2 stort sommerhus. Testen lagde især vægt på ventilationsevnen og på varmeydelsen, og af de seks produkter fik de tre prædikatet god, én fik middel, og to fik karakteren under middel. Groft sagt fik de dyreste luftsolfangeranlæg de bedste karakterer og de billigste under middel. Hvorvidt anlæggene rent faktisk kunne ventilere det givne hus tilfredsstillende, var ikke en del af Tænks test. Energitjeneste anbefaler Hos Energitjenesten, som tilbyder uvildig og skræddersyet rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi, anbefaler man luftsolfangere som bidrag til udluftning eller for at holde sommerhuset tørt og friskt. »Vi bygger vores anbefaling på de gode og positive erfaringer fra anlæggene, som vi har opsamlet, siden de blev opfundet,« siger energirådgiver Carsten Sohl. Iføle Energitjenesten er luftsolfangere velegnede, hvis man har en fugtig kælder og en sydvendt mur, men man skal i hvert enkelt tilfælde vurdere lokaliteterne. Og om man skal vælge en billig eller en dyrere model kan og vil Energitjenesten ikke blande sig i: »Vi rådgiver ikke omkring konkrete produkter, men det er klart, at man selvfølgelig ikke får det samme Vi oplever jo desværre i dag, at mange stort set kun kigger på prisen og derfor måske ikke får det for dem mest velegnede produkt. Carsten Sohl, energirådgiver produkt, når det ene koster knap 1.500 kroner, og det andet koster 4.000-5.000 kroner,« siger han og beklager, at der ikke findes uvildige tests af og standarder for luftsolfangerne, så kunderne ved, hvad de får for deres penge. »Vi oplever jo desværre i dag, at mange stort set kun kigger på prisen og derfor måske ikke får det for dem mest velegnede produkt,« siger han. Hvis man kigger på de billigste luftsolfangere af mærket Grøn Sol og Scanheat, som forhandles af Bilka og Bauhaus, så skiltes der ikke umiddelbart med nogen dokumentation for anlæggenes ydeevne. Bilka skriver blot på deres hjemmeside, at deres mindste Basic-anlæg giver bedre indeklima i rum op til 150 kubikmeter, hvilket svarer til godt 60 m2 med en loftshøjde på 2,4 meter. De samme oplysninger fremgår af producenten Scanheats egen hjemmeside, og dokumentationen findes skam, oplyser Scanheats grundlægger, Dan Hejnæs Hejlsberg: »Vi har fået testet nogle af vores anlæg hos Delta i Nordborg, som har overtaget Danfoss’ testcenter. Men resultaterne betragter vi som konfidentielle,« siger han. Dan Hejnæs Hejlsberg ser også rigtig gerne, at der etableres en standard for luftsolfangere, så man kunne få nogle fælles dokumentationskrav til teknologien: »Det ville da være langt lettere med en standard, men hvis kvaliteten af luftsolfangere var et rigtigt problem, så ville der nok være kommet et krav om en standard for længe siden,« siger han. Teoretisk risiko for ekstra fugt Et firma, som derimod gerne udleverer test og dokumentation, er Solarventi, som har udviklet og solgt 65.000 luftsolfangere siden 1986. Solarventis produkter hører til i den dyrere ende af spektret, men til gengæld bugner hjemmesiden af tests af egne modeller og sammenligninger med konkurrenternes modeller. Blandt andet dokumenterer en uaghængig test fra DanETV, at anlæggene rent faktisk kan nedsæt- te luftfugtigheden i et op til 70 m2 stort, uopvarmet sommerhus. Ifølge grundlæggeren, Hans Jørgen Christensen, er en kraftig ventilator sammen med solopvarmningen alfa og omega for en luftsolfanger. Solarventis produkter er derfor udstyret med en langt større ventilatorkapacitet end konkurrenternes. »Især i kældre er det vigtigt, at ventilatoren er kraftig, og at der er stort luftskifte. Hvis ikke den varme luft hurtigt kommer ud af kælderen igen, risikerer man, at fugten afgives i det sidste kælderrum, og dermed øger chancen for skimmelsvamp og fugtskader,« påpeger han. Hans Jørgen Christensen har iagttaget dette fænomen på et af Solarventis egne anlæg, der på grund af en fejl ikke kørte med fuld ventilationskapacitet. Fagfolk i branchen – herunder forskere på DTU og fra Agrotech, som kender princippet fra korntørring – bekræfter, at Hans Jørgen Christensens teori er rigtig. Men Ingeniørens rundringning har ikke kunnet opstøve nogen, som har oplevet dette fænomen i forbindelse med luftsolfangere. Ifølge seniorkonsulent og skimmelekspert på Teknologisk Institut Carsten Johansen er der tale om et kendt princip, nemlig termisk flytning af vand: »Men det er ikke noget, vi er stødt på i praksis. Hvis det var begyndt at blive et problem, tror jeg, vi ville have hørt om det,« siger han. j
© Copyright 2024