1. No category

Kirkeblad
Rosenvængets Sogn
ets Sogn
g
n
æ
v
n
e
et
Ros
lle i sogn
a
r
e
k
s
n
ø
lig jul
en glæde nytår
dt
og et go
JUL 2015 ‫ ׀‬48. UDGAVE
JulegudstjENESTE
For delefamilier
Lutherkirken 23. DEC.
Læs mere side 4
JulegudstjENESTE
Juleaften den 24. dec.
Frihavn kl. 13:30 og 15:00
Luther kl. 14:30 og 16:00
Fra ALLE os til alle jer
Den levende julekalender i Lutherkirken
hver dag den 1. - 24. december fra kl 16:45
Læs mere side 11
Åben Juleaften:
Spisning og julehygge
Frihavnskirken den 24. dec.
Læs mere side 5
SogneKlumme | indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Jul
SOGNEKLUMME
VED MICHAEL
THORMANN
December iler forbi i Randersgade,
med vores levende julekalender og vi
håber I nyder kalenderen ligeså meget
som vi gør. Vi har haft 2016-konfirmanderne i et fantastisk julespil af
Selma Lagerlöf, vores pigekor har
sunget til Risengrødsgudstjeneste og
vi har haft besøg af ”Den omvendte
Julemand”, der samlede brugt legetøj
og tøj ind til flygtningebørn... en
fantastisk oplevelse. Men vi har også
haft besøg af den rigtige Østerbro Julemand på sin rensdyr-Christianiavogn
og han var som sidste år elsket og
populær hos børn og voksne. Og der
kommer meget mere, for vi har kalendergaver for singler, ældre og enlige,
børnefamilier, flygtninge og den 24.
december holder vi Åben Juleaften i
Frihavnskirken. Det er afslutningen
på vores julekalender, der byder på en
komplet jul med mad, gave og ikke
mindst julehygge for dem, der ikke
har nogen at dele juleaften med.
Men vi har også afholdt mange koncerter og den årlige musikgudstjeneste
med Ars Nova Copenhagen og alle
Frihavnskirkens pigekor. Alt sammen
har det været gode oplevelser og en fin
optakt til julen.
Tilbage er kun
at ønske jer alle
En rigitg Glædelig jul
og et godt nytår
Dette julekirkeblad er fra den
20. december og til den 3. januar,.
Udgivelse: medio december
Udgave: 48. udgave
Oplag: 150 stk.
Design: it@reklamedame.dk
Med forbehold for fejl og mangler
2
Og det skete i de dage...
3
Se svarene fra julequizzen
5
Julequiz: har du styr på julen?
8
Julerekvisitter of deres historie
11
Julens traditioner
12
Julens rolleindehavere
14
Nytårets sange
16
Gudstjenester
Julens gudstjenester
4
Historie
Luther-rosen17
Om Frihavnskirken
18
Om Lutherkirken
19
Information
Menighedspleje20
Sjælesorg 20
Hold dig informeret om sognet
21
Den levende julekalender
Den levende julekalender: Fra ALLE os til alle jer
6
Åben Juleaften i Frihavnskirken
7
Kontakt
Kirkekontor og personregistrering
21
Sognets kirketjenere
21
Sognets præster og kirkemusikere
22
Sognets menighedsråd
23
Koncertomtale
Kammerkoret Audite synger julen ind
10
JUL
Og det skete i de dage...
Juleevangeliet er den danske betegnelse
for Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1 20, der beretter om Josefs og Marias rejse fra Nazaret til Betlehem, Jesu fødsel
i stalden, englenes budskab til hyrderne
og deres besøg hos barnet i stalden.
Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1 - 20
Og det skete i de dage, at der udgik en
befaling fra kejser Augustus om at holde
folketælling i hele verden. Det var den
første folketælling, mens Kvirinius var
statholder i Syrien. Og alle drog hen for
at lade sig indskrive, hver til sin by.
Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by,
som hedder Betlehem, fordi han var
af Davids hus og slægt, for at lade sig
indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de
var dér, kom tiden, da hun skulle føde;
og hun fødte sin søn, den førstefødte, og
svøbte ham og lagde ham i en krybbe,
for der var ikke plads til dem i herberget.
I den samme egn var der hyrder, som lå ude
på marken og holdt nattevagt over deres
hjord. Da stod Herrens engel for dem, og
Herrens herlighed strålede om dem, og de
blev grebet af stor frygt. Men englen sagde
til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder
jer en stor glæde, som skal være for hele
folket: I dag er der født jer en frelser i
Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette
er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er
svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét
var der sammen med englen en himmelsk
hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
Og da englene havde forladt dem og var
vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne
til hinanden: “Lad os gå ind til Betlehem
og se det, som er sket, og som Herren
har forkyndt os.” De skyndte sig derhen
og fandt Maria og Josef sammen med
barnet, som lå i krybben.
Da de havde set det, fortalte de, hvad
der var blevet sagt til dem om dette
barn, og alle, der hørte det, undrede sig
over, hvad hyrderne fortalte dem; men
Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og
grundede over dem. Så vendte hyrderne
tilbage og priste og lovede Gud for alt,
hvad de havde hørt og set, sådan som det
var blevet sagt til dem.
3
Gudstjenester
Julens gudstjenester
4. søndag i advent,
den 20. december kl. 10:30
Juleaften, torsdag
den 24. december kl. 14:30
Frihavnskirken
Lutherkirken
Højmesse ved Rikke Juul
Julegudstjeneste ved Rikke Juul
Lillejuleaften, onsdag
den 23. december kl. 17:00
Juleaften, torsdag
den 24. december kl. 15:00
Lutherkirken
Frihavnskirken
Julegudstjeneste for delefamilier ved
Lene Tvilling og Kristine Gustav
Julegudstjeneste ved Lene Tvilling
*) Syng med på Halleluja-koret fra
Hændels Messias.
Juleaften, torsdag
den 24. december kl. 13:30
Frihavnskirken
Julegudstjeneste ved Lene Tvilling
*) Syng med på Halleluja-koret fra
Hændels Messias.
4
Juleaften, torsdag
den 24. december kl. 16:00
Lutherkirken
Julegudstjeneste ved Rikke Juul
Gudstjenester | JUL
1. juledag, fredag
den 25. december kl. 10:30
Søndag den 3. januar kl. 10:30
Frihavnskirken
Højmesse ved emeritus Flemming
Jensen
Frihavnskirken
Højmesse ved Kristine Gustav
2. juledag, fredag
den 26. december kl. 10:30
*) Syng med i Frihavnskirken til
julegudstjenesterne kl 13:30 og 15:00
De mest sangglade kirkegængere får
chancen for at synge med på Hallelujakoret fra Hændels Messias: Når menigheden forlader kirken efter gudstjenesterne, synger kirkens fire professionelle
sangere sammen med dem der måtte have
lyst og mod til at deltage fra orgelpulpituret.
Frihavnskirken
Højmesse ved Lene Tvilling
Julesøndag, søndag
den 27. december kl. 10:30
Frihavnskirken
Højmesse ved emeritus Bent Jessen
Nytårsdag, torsdag
den 1. januar kl. 10:30
Frihavnskirken
Nytårsgudstjeneste ved Kristine Gustav.
Efter gudstjenesten bydes 2016 velkommen med “bobler” og kransekage
Tilmelding på email: frihavnskirkemusik@
rvsogn.dk inden 14. december, hvis man
ønsker hjælp til at lære sin stemme...
Se svarene fra julequizzen
5
20. BS. Ingemann
10. Frankrig
19. 1962
9. Dejlig er jorden
18. 1932
8 1974
17. 1223
7. Nordsjælland
16. 13. december
6. Victor Skaarup
15. Julen har englelyd
5. 1808
14. 1939
4. 1861
13. 1947
3. Pere Nöel
12. Jouluaatto
2. NFS. Grundtvig
11. 1843
1. 1979
JUL
Den levende julekalender
Fra ALLE os til alle jer
HVER DAG 1. - 24. december KL. 17:00
i LutherKirken
Hver dag den 1. - 24. december kl.
16:45 rulles den røde løber ud foran
Lutherkirken i Randersgade og kl. 17:00
begynder dagens julekalender.
Her drikker vi glögg og varm kakao,
synger en julesang og laver nedtælling til
juleaften. Bagefter åbner vi dagens
låge ind til kirkerummet med kalendergaven, som er aktiviteter for alle familiemedlemmer... med hygge og julestemning. Mens vi julehygger, samler vi ind
til menighedsplejen, andre med økonomiske og sociale ringe kår og flygtninge,
så vi kan hjælpe dem til også at få en
god jul. På gensyn i Lutherkirken ♥
Synes godt om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med i julekalenderen hver dag i december
6
JUL
Åben Juleaften i Frihavnskirken
Juleaften, torsdag
den 24. december kl. 18:00
hjertevarme og julehygge for dem som
ikke har nogen at dele julen med.
Frihavnskirken
Juleaften ved Gitte kloster og Jan Jull
Som en smuk afslutning på sognets
levende julekalender, holdes Åben
Juleaften i Frihavnskirken den 24.
december kl. 18:00.
Juleaften er en samlingsstund og alle
skal have mulighed for at opleve en
hyggelig juleaften med alt, der hører
sig til. Derfor har vi besluttet at holde
Åben Juleaften i Frihavnskirken den
24. december. Aftenens værter, Gitte
Kloster og Jan Jull, lover en juleaften
med traditionel dansk julemad, masser af
Juleaftensmenuen er flæskesteg, brunede
og hvide kartofler, brun sovs, rødkål og
surt samt et glas vin (flere kan tilkøbes),
Ris à l’amande med mandelgave. Kaffe,
the og juleknas.
Der vil være musik og dans om juletræ
og en julegave til hver deltager. Senere
på aftenen er også arrangeret julelege
samt underholdning.
Tilmelding senest den 17. december hos
kordegn Flemming Nielsen på kirkekontoret
i Randersgade 3. Deltagelse koster kr. 100,00
og betales ved tilmelding.
7
JUL
Julequiz: har du styr på julen?
Fra diverse hjemmesider
1. Hvilket år blev Jul i Gammelby sendt
første gang?
1975
1977
1979
2. Hvem har skrevet teksten til Kimer, I
klokker?
B.S. Ingemann
H.A. Brorson
N.F.S. Grundtvig
3. Hvad hedder den franske julemand?
La Befane
Pere Nöel
Nikolaus
4. Hvornår skrev H.C. Andersen eventyret Sneemanden?
1851
1861
1871
5. Hvilket år tændtes det første juletræ i
Danmark?
1805
1808
1811
6. Hvem har skrevet teksten til julesangen Til julebal i Nisseland?
Otto Leisner
Susanne Palsbo
Victor Skaarup
8
7. Hvor i Danmark ligger Julebæk?
Sydjylland
Vestfyn
Nordsjælland
8. Hvilket år begyndte man at sende
Morgennisserne i Danmarks Radio med
Gunnar Nu Hansen og Jørn Hjorting?
1965
1969
1974
9. Hvilken julesalme er verdens mest
kendte?
Glade jul, dejlige jul
Et barn er født i Bethlehem
Dejlig er jorden
10. Hvor kommer ris a’ l’amande fra?
Danmark
Frankrig
England
11. Hvornår blev verdens første trykte
jule- og nytårskort udgivet af Sir Henry
Cole i England?
1843
1876
1904
12. Hvad hedder juleaften på finsk?
Loppiainen
Jouluaatto
Pikko-joulu
13. Hvornår lancerede tegneren Frederik
JUL
Bramming de første to udklipningskravlenisseark?
1947
1950
1953
14. Hvornår opfandt Robert L. May
rensdyr Rudolf til stormagasinkæden
Montgomery Ward?
1935
1939
1943
Børnenes julekalender sendt i fjernsynet.
1959
1962
1965
20. Hvem har skrevet julesalmen Dejlig
er jorden?
H.A. Brorson
B.S. Ingemann
N.F.S. Grundtvig
Se svarene på side 5.
15. Hvilken dansk julesalme hører denne
sætning til: “Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag”?
I denne søde juletid
Julen har englelyd
Kimer, I klokker
16. Hvilken dato er Luciadag?
12. december
13. december
14. december
17. Hvornår skabte Frans af Assisi den
første julekrybbe i en grotte i den italienske by Greccio?
1211
1223
1233
18. Hvilket år kom de første julekalendere af papir til Danmark?
1926
1932
1938
19. Hvornår blev den første julekalender
9
KOncertomtale
Kammerkoret Audite
synger julen ind
Julekoncert
Frihavnskirken
Søndag 20. december kl. 16:00
Billetpris: kr. 50,00
Musik af La Cour, Pärt og Poulsen.
Kammerkoret Audite og dirigent Rose
Munk Heiberg præsenterer en æterisk
julekoncert med nyere musik på programmet. De tre værker af Arvo Pärt er
fra tre vidt forskellige tider i hans virke
og musikken er derfor lige så forskellig.
Niels La Cours julemotetter fra 1982
kender de fleste, den smukke Hodie
Christus Natus Est er blevet så kendt
af en grund. Hans motetter fra 1992
derimod høres ikke så ofte, men er lige
så smukke og alsidige, omend ganske
anderledes. Til slut er Morten Poulsen på
programmet med hans brillante julekantate, som havde uropførelse for bare
nogle år siden.
10
Kammerkoret Audite
Kammerkoret Audite, som blev stiftet
i 1983, er et ambitiøst amatørkor, som
primært beskæftiger sig med gammel og
nutidig klassisk musik.
Rose Munk
Heiberg
Rose Munk
Heiberg har
siden 2012 været
dirigent for
Kammerkoret
Audite. Hun er
uddannet fra
Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium i Ensembleledelse og direktion i
2013. Tidligere også uddannet musikleder fra Musikvidenskab på Københavns
Universitet og hun har studeret slagtøj i
Salvador i Brasilien.
JUL
Julerekvisitter og deres historie
Jakobsstiger
Tidleiere pyntede man træet med lange
Jakobsstiger af en lang strimmel papir,
som skulle løbe fra stjernen i træets top
og helt ned til gulvet. Jakobsstigen refererer til Det gamle Testamente, hvor Jakob
drømte, at himlen åbnede sig og engle gik
op og ned mellem himmel og jord.
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Juletræet
Juletræet kom til Danmark først i 1800tallet. Efter tysk skik kom juletræet også
ind i kirkerne i midten af 1800-tallet,
hvor det som regel er tændt ved alle
gudstjenester og kirkelige handlinger i
juletiden. Tidligere blev juletræet stående til Helligtrekongers aften (den 5.
januar), som traditionelt markerer afslutningen på juletiden.
Stjerne i træets top
Traditionelt har juletræet en stjerne i
toppen. Den skal minde om Betlehemsstjernen, der lyste over stalden, hvor
Jesus blev født, og stjernen viste de tre
vise mænd vej. Stjernen kaldes derfor
også “ledestjerne” efter et vers i Grundtvigs salme Dejlig er den himmel blå:
“Vi har og en ledestjerne, og når vi den
følger gerne, kommer vi til Jesus Krist.”
Stjernen symboliserer også forbindelsen
mellem himmel og jord, som blev skabt,
da Jesus blev født.
Stjerner og engle
Stjerner og engle på juletræet er hentet
fra Juleevangeliets fortælling om hyrderne på marken, som blev overrasket af
engle på nattehimlen. Englene fortalte
om Jesus´ fødsel og sang: “Ære være
Gud i det højeste og på jorden! Fred til
mennesker med Guds velbehag.” Inspireret heraf er mange engle i juletræspynten udstyret med instrumenter.
Julehjerter
Julen er hjerternes fest, og julehjerter går
igen i meget julepynt. Hjertet hører til
julen, både fordi Gud viste sin kærlighed
til mennesket gennem Jesus´ fødsel, og
fordi det er skik at fejre julen sammen
med de mennesker, vi elsker.
Julekugler
Julekuglerne stammer fra en legende,
om, at visnede træer bar himmerigsfrugt
julenat, så man pyntede juletræet med
guld- og sølvmalede nødder eller frugter.
Siden kom glaskuglerne til, som minder
om jordkloden, hvor Jesus´ fødsel var en
glædelig nyhed for alle.
11
JUL
Julens traditioner
formue hos blomsterhandleren at skaffe
en adventskrans. Man kan lave adventskransen af fire almindelige lys i stager
eller på en stor tallerken eller bakke.
I bunden kan man lægge mos, kogler,
kastanjer, nødder, æbler, pinochiokugler,
juletræspynt, eller hvad man har ved
hånden.
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Adventskrans
Der er fire lys og fire adventssøndage.
Traditionen siger, at vi må tænde ét og
kun ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset
skal brede sig langsomt, så vi kan tage
os tid til at vente og glæde os.
Adventskransens historie
Traditionen med adventskrans kom til
Danmark fra Tyskland, hvor man kendte
til adventskranse tilbage til 1800-tallet.
Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under besættelsen 1940 - 1945,
hvor kransen blev pyntet med røde og
hvide bånd som symbol på danskhed.
Fra Sønderjylland spredte traditionen sig
op igennem 1950’erne til resten af landet. Først til hjemmene og herfra videre
til kirken. I dag har de fleste kirker en
adventskrans, der ofte pyntes med lilla
bånd, fordi lilla er adventstidens farve.
Egen adventskrans
Det behøver ikke tage en hel weekend
med gran og silkebånd eller koste en
12
Julekrybben
I julekrybben bliver fortællingen om
Jesus’ fødsel iscenesat. Vi finder den i
vindueskarmen derhjemme, i kirken,
butikkernes udstillingsvinduer og måske
endda som levende krybbespil med
rigtige dyr og mennesker.
En sammenstykket fortælling
Julekrybbens hovedpersoner er hentet fra
fortællingerne om Jesus’ fødsel. De vise
mænd og Bethlehemsstjernen stammer
fra Matthæusevangeliet. Hyrder og engle
er fra Lukasevangeliets juleevangelium.
Oksen og æslet, som tilbeder Jesus, stammer formentlig fra Pseudo-Matthæus,
JUL
som er et skrift fra 600-tallet, der også
har barndomsfortællinger om Jesus.
Julekrybbens historie
Man kender til krybbespil tilbage til
800-tallet, men de er formentlig indgået
i julefejringerne fra engang i 600-tallet.
Krybbespillene blev gjort populære af
Frans af Assisi, som i 1223 skabte en
julekrybbe i en grotte i den italienske by
Greccio.
Fra Assisi til Danmark
Historien om Frans af Assisis krybbespil
vandt udbredelse i hele Europa, hvor
krybbespillet blev en populær skik.
På Sankt Nicolaus’ helgendag den 6.
december blev det derfor nogle steder
skik at give børnene gaver i små poser
eller sække.
Traditionen forsvandt i de lande, hvor
reformationen i 1500-tallet havde gjort
sit indtog, heriblandt Danmark. Først i
begyndelsen af 1900-tallet er krybbespillet vendt tilbage og er nu blevet en fast
del af de danske juletraditioner.
Historien bag julemanden går tilbage
til 300-tallets Lilleasiens Siinterklaas.
I Holland blev traditionen med at give
gaver særligt udbredt, og hollandske
udvandrere bragte skikken med sig til
Amerika. I Amerika blev den hollandske
Sinterklaas (Sankt Nicolaus) efterhånden
til Santa Claus.
Julemanden
Rygtet siger, at julemanden bor i Grønland. Men julemandens historie begynder med en kristen legende om den
gode Sankt Nicolaus.
Klædt på af Coca-Cola
Det var en vellykket reklame i 1930’erne
fra Coca-Cola, der klædte julemanden på
i rødt og hvidt. Før den tid blev julemanden afbildet i både blåt, grønt og
rødt.
Sankt Nicolaus
Historien fortæller om Sankt Nicolaus, at han levede i 300-tallet i Myra i
Lille-asien, i dag Tyrkiet. Han var en rig
mand, som hjalp sin fattige nabo ved at
kaste poser med guld ind gennem vinduet til ham. Senere blev han biskop og
efter sin død helgenkåret.
Historierne om julemanden i Grønland
har bragt os langt væk fra den oprindelige legende om den gode Nicolaus i
Myra i Lilleasien. Men kernen i historien
er stadig den samme. Den handler om at
vise gavmildhed og godhed, som vi gør
det, når vi tilbringer tid sammen og giver
hinanden gaver til jul.
13
JUL
Julens rolleindehavere
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Det vrimler med mennesker og dyr i juleevangeliet. Alle spiller en vigtig rolle.
Jesus
Jesus er julens suveræne hovedrolleindehaver. Han er både Gud og menneske.
I Lukasevangeliet fortæller en engel
allerede før fødslen, at Marias barn både
er hendes søn og Guds søn.
Matthæusevangeliet fører Jesus´ slægt
gennem Josef tilbage kong David og til
Adam. Her er det Josef, som i en drøm
får at vide, at Marias barn er undfanget
ved Helligånden.
Jesus bliver født i en stald under en rejse
og familien må flygte til Egypten, fordi
kong Herodes beordrer Jesus dræbt. Der
går rygter om, at Jesus er den kongesøn,
profeterne har lovet, at Gud vil sende.
14
Maria
Jesus´ mor er forlovet med tømreren
Josef, som senere gifter sig med hende.
Jesus er hendes førstefødte, men hun
får senere flere børn. Både Matthæus og
Lukas fortæller om “undfangelsen ved
Helligånden”, som skal gøre klart fra
begyndelsen, at Jesus er Guds søn. De
omtaler Maria som “jomfru”, altså ung
og ugift. Det sætter hende i forbindelse
med en profeti fra Esajas (7,14). Senere
har det givet anledning til dyrkelse af
Marias seksuelle ubesmittethed. Maria
forsøger senere at overtale Jesus til at
opgive hans mission, men optræder også
som en af de kvinder, der holder ud ved
Jesus´ kors til sidst (Johannesev. 19,
25-27).
Josef
Måske verdens mest kendte bonusfar.
Josef er tømrer i Nazaret og stammer i
JUL
lige linje fra kong David, hyrdedrengen
fra Betlehem, som Gud selv udvalgte
til konge. Josefs slægt stammer altså fra
Betlehem og derfor må han og Maria rejse i forbindelse med folketællingen, hvor
alle skal registreres i mandens slægtsby.
Josef er forlovet med Maria, som han
ifølge Matthæusevangeliet vil forlade,
da hun venter barn, som ikke er hans. En
engel fortælller ham i en drøm, at Marias
barn er undfanget ved Helligånden og at
han skal give drengen navnet Jesus, som
betyder Gud frelser. På samme måde bliver Josef advaret om at flygte fra Herodes.
Josef gifter sig med Maria og får flere børn
med hende. Flere steder kaldes Josef også
for Jesus´ far og det er da også hans slægt,
der anføres som Jesus´.
Hyrderne
Hyrderne vogter deres får på marken
uden for Betlehem og er de første, som
får budskabet om Jesus´ fødsel. Hyrder
hørte til samfundets fattigste og ubetydeligste. Deres rolle i fødselsberetningen er med til at vise, at Jesus blev sendt
til alle mennesker og til de mindste især.
Det understreger også, at Jesus blev født
til at være den nye konge, Davidssønnen, fordi David netop var fårehyrde ved
Betlehem, da han blev udvalgt til at være
folkets konge af Gud selv.
Hyrden er også et kendt billede på Gud,
som vogter sit folk, som en hyrde vogter
sin hjord. I Johannesevangeliet bliver Jesus kaldt den gode hyrde, som sætter sit
liv til for fårene.
De vise mænd
Bibelen fortæller hverken hvem eller
hvor mange, de vise mænd fra Østerland
var. Matthæusevangeliet kalder dem i
den græske tekst for magere. Det var
en persisk præsteklasse, som blev sat i
forbindelse med magi og stjernetydning.
De betydningsfulde gæster fra det fremmede land understreger, at Jesus var hele
verdens frelser og ikke kun sit eget folks,
jødernes.
Senere har man i traditionen kaldt dem
for konger på grund af deres rige gaver.
Ifølge en middelalderlig legende hed de
hellige tre konger Kasper, Melchior og
Balthazar. De kom fra hver sin verdensdel: Østen, Afrika og Europa. De repræsenterede altså hele den kendte verden,
og blev set som tegn på, at Jesus åbenbarede sig som Guds søn for mennesker
i hele verden.
Gaverne til Jesus symboliserer også de
tre verdensdele. Guldet blev som ædelmetal set som repræsentant for Europa.
Røgelsen blev lavet af velduftende, tørret
bark fra træer i Østen. Og myrra var en
velduftende salve eller parfume, som blev
udvundet af harpiks fra gummitræer i
Afrika.
Det var gaver, som blev udvekslet
mellem kongelige, og havde symbolsk
betydning, som de har det i dag. Guld
var kongemetal og viste, at Jesus var
himlens kongesøn eller den Messias,
som jøderne ventede på. Røgelsen blev
brugt i religiøs sammenhæng som tegn
15
JUL
på, at menneskers bønner og ofre steg
op til Gud ligesom velduft. Røgelsen var
tegn på, at Jesus var Guds søn. Myrra
var kendt både som parfume og som en
salve, der blev brugt til balsamering af
de døde. Gaven symboliserede de lidelser, som ventede Jesus.
Kejser Augustus
Romerrigets enehersker i årene 29 f. Kr.
til 14 e. Kr. organiserede det romerske
kejserdømme med stor succes og oprettede blandt andet provinsopdelningen.
Lukasevangeliet oplyser, at han gav
befaling om en folketælling, som er
årsagen til, at Josef med Maria skulle
rejse til slægtsbyen Betlehem for at lade
sig registrere.
Kvirinius
Kvirinius var en fremtrædende romersk
embedsmand og officer. Augustus udnævnte ham til statholder over provinsen
Syrien, som kongerigeet Judæa blev
indlemmet i i år 6.
Herodes
Konge i Judæa med byer som Jerusalem
og Betlehem i perioden 37/40 f.Kr. til sin
død i år 4 f.Kr. Samarbejdede med den
romerske besættelsesmagt og fik dårligt
eftermæle.
16
Nytårets sange
Fra hjemmesiden: kristendom.dk
Vær velkommen Herrens år
Vær velkommen Herrens år er skrevet af
Grundtvig i julen 1849 på grundlag af en
vise fra begyndelsen af 1500-tallet, som
Grundtvigs søn, Svend fandt i Det kgl.
Bibliotek, mens han var på juleorlov fra
krigen i Sønderjylland.
Grundtvig begynder med at tale om Gud,
som kommer til os gennem sit ord, et
ord som oplyser og opliver. Men Guds
kærlighed kommer også til syne gennem
frugtbarheden på markerne. Med krigen
som baggrund bedes der om, at Gud vil
give fred i landet, så det igen vil blomstre. I denne overbevisning kan vi da
byde det nye år velkommen.
Kong Christian stod ved højen Mast
Kong Christian stod ved højen Mast er
den ene af Danmarks to nationalsange.
Den anden nationalsang er Der er et
yndigt land.
Kong Christian stod ved højen Mast
benyttes ved officielle lejligheder.
Johannes Ewald skrev i 1778 teksten
til det nationalpatriotiske syngespil
Fiskerne under titlen Romance. Baggrunden er et skibsforlis ved Hornbæk
i 1770’erne. Skipperen blev reddet af
lokale fiskere, som afslog belønning på
trods af deres fattigdom og denne redningsdåd inspirerede Ewald.
Historie
Luther-rosen
Fra hjemmesiden: folkekirken.dk
Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han
første gang brugte i 1517 på et brev til
sin ven, juristen Christoph von Scheurl.
Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers
seglmærke, som han brugte på sine
breve og under sine skrifter, som bevis
på, at de var ægte.
Rosen består af forskellige dele. Luther
beskriver selv deres betydning på denne
måde:
Rosenvængets Sogns logo inspireret af
“Det første skulle være et sort kors midt
i et hjerte, som skulle have sin naturlige
farve, for at jeg kunne minde mig selv om,
at troen på den korsfæstede gør os salige.
For når man tror af hjertet, bliver man
retfærdiggjort. Men selvom det er et sort
kors, som skal dræbe og gøre ondt, så
lader det dog hjertet beholde sin farve og
fordærver ikke dets natur. Dvs det slår
ikke ihjel, men gør levende.Men dette
hjerte skal stå midt i en hvid rose for at
vise, at troen giver glæde, trøst og fred.
Men ikke den glæde og fred, som verden
giver, og derfor skal rosen være hvid,
ikke rød. For den hvide farve er ånders
og engles farve.
Denne rose står midt i et himmelblåt felt,
fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske
og optegnet efter Luther-rosen
glæde, som allerede er indtrådt i verden,
og som håbet begriber, men som endnu
ikke er synlig. Og i det blå felt skal der
være en gylden ring som tegn på, at denne
salighed i himlen varer evigt og aldrig
får ende, og at den er langt mere kostbar
end alle andre glæder og goder, ligesom
guldet er det ædleste og mest værdifulde
metal.”
Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske
ord “vivit”, som betyder “han (Kristus)
lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange
har man i den gyldne ring skrevet tre af
Luthers såkaldte sola-ord: “sola fide”
(troen alene), “sola gratia” (nåden alene)
og “sola verba” (Ordet alene).
17
Historie
Om Frihavnskirken
et netværk af frivillige, der ønskede at
give en hånd med.
Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer,
som bydelens udvikling krævede. For
100 år siden var kirken et trygt sted for
ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på
mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som
gerne vil være med til at tolke livet.
Frihavnskirken er beliggende i Willemoesgade 68, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Frihavnskirken, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede
i kirken. Man er velkommen til at gå
indenfor og tænde et lys eller bare nyde
stilheden. Tag også gerne kontakt til en
af præsterne for en samtale.
I sine første år var Frihavnskirken en
meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af
spildproduktet ved de ofte usikre, sociale
forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn.
Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt
en organisation, der kunne dæmme op
for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt
18
Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke!
I årenes løb har kirken lagt hus til mange
forskellige aktiviteter, hvoraf mange har
været båret af kvinder. Frihavnskirken
har altid været en kirke, der er blevet
brugt meget, ikke mindst på grund af
kvinder, der har været villige til at give
en hjælpende hånd med i lokalområdet
og i kirken. Det har i historiens løb skabt
mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber.
Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel
barokstil efter tegning af Thorvald
Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af
indsamlede midler.
Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave
rummer to store sale samt et bjælkeloft.
Disse smukke bygninger danner rammen
om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i
løbet af ugen.
Historie
Om Lutherkirken
Kirken blev opført for private midler ved
en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde
været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt
over hele landet at samle penge ind til
byggeriet med den begrundelse at kirken
skulle markere 400-året for reformationens begyndelse.
Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren
eller andet personale er til stede i kirken.
Ligeledes er der åbent efter aftale med
personalet.
Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs
Sogn delt i en vestlig og en østlig del,
sidstnævnte fik navnet Rosenvænget
Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet
12.700 indbyggere.
Ved oprettelsen var der endnu ingen
kirke i sognet, men en komité gik straks
i gang med arbejdet på at opføre en
kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse
til at kalde den “Luthers-Kirken”, idet
hensigten var at få den rejst så den kunne
indvies ved 400-året for reformationens
begyndelse den 31.oktober 1917.
Kirken blev ikke færdig til 400-året for
reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15.
december 1918 og rummede da 600 faste
siddepladser. Menigheden havde dog
på det tidspunkt allerede i fire år kunnet
holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i
menighedsfløjen på kirkebygningen, der
havde været færdig siden 1914.
Det var planlagt at rejse en statue af
Martin Luther udenfor Lutherkirken.
Statuen var bestilt hos billedhuggeren
Rikard Magnussen, og han nåede også at
udføre den, men der blev ikke råd til at
få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for
Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at
skaffe midler til støbningen i bronze, og
statuen kunne stilles op foran kirken.
I 1941 - 1993 var Lutherkirken det
kirkelige hjemsted for “Indenlandsk
Sømandsmission” og organisationens
generalsekretær var præst ved kirken.
19
Sjælesorg | menighedspleje
heden og barmhjertigheden i sognet.
Og det ud fra den opfattelse, at ethvert
menneske – uanset etnisk, kulturel
eller religiøs baggrund – fortjener
næstekærlighed. Sognets præster og
menigheds-pleje kan konstatere, at
behovet findes: at der i sognet findes
mennesker, der har brug for omsorg og
økonomisk støtte.
Menighedspleje
Menighedsplejens to hovedfunktioner er
at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle
og uddele støtte til økonomisk trængte.
Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab,
omsorgen, rummeligheden, ligeværdig-
Menighedsplejens økonomiske grundlag
etableres via donationer på bankkonto
reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714,
MobilePay på telefon: 28 777 207,
indsamling i kirkernes bøsser (evt. på
udvalgte dage), ansøgninger til fonde,
testamentariske gaver, gavekort fra
firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked,
turpas og entrebilletter fra Tivoli samt
velgørenhedskoncerter.
punkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel,
lykke og sundhed, som alle hører med i
en kristen menneskeopfattelse.
Sjælesorg
Sjælesorg er samtale om livets vilkår og
om at komme overens med det, som ikke
kan ændres, og prøve at finde mod og
styrke til at ændre det, som kan ændres
– eller måske mod og styrke til at vælge
at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om
hele menneskelivet som omdrejnings20
Kristen sjælesorg har ikke
nødvendigvis et kristent indhold,
men er en del af kirkens sociale
forsorgsarbejde med forbillede i
Jesus som den, der opsøger
de fortabte og nødstedte og
praktiserer næstekærlighed.
Når en præst udøver sjælesorg, skal der ikke
stilles diagnoser. Præstens rolle er at lytte
og trøste og hjælpe det enkelte menneske
netop der, hvor det er. Alle præster tilbyder
sjælesorg, og de har alle tavshedspligt.
Kontakt | information
Kirkekontor & personregistrering
Kontorets åbningstid er:
mandag til fredag
kl. 10:00 - 14:00 samt
onsdag kl. 16:00 - 18:00.
Kontoret holder lukket:
den 24. - 27. december
samt den 31. december 3. januar (alle dage incl.).
Kordegn
Flemming Nielsen
Rosenvængets Sogn
Kirkekontor og
personregistrering
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1744
Email: fnie@km.dk
Sognets kirketjenere
I Rosenvængets Sogn er
der fire kirketjenere, som
arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken:
- Anne-Sofie Eidorff
- Kirsten Schultz Hansen
- Martin Anker Madsen
- Andreas Esmann-Jensen
Træffes telefonisk og i
Luther Kirken tirsdag til
fredag kl. 10:00 - 14:00.
Henvendelser foretages
på telefon, email og ved
fremmøde i Lutherkirken i
ovennævnte tidsrum.
Telefon: 3542 1743
Email: aja@rvsogn.dk
Hold dig informeret om sognet
Sognet møder dig dér, hvor du er; MUSIKNYHEDSBREV og NYHEDBREV
direkte i din mailbox, en HJEMMESIDE,
der opdateres hver mandag, FACEBOOK
samt et KIRKEBLAD, der udkommer
sidste søndag hver måned
Tilmeld dig nyhedsbrevet og musiknyhedsbrevet på: rosenvaengetssogn.dk i øverste højre hjørne
21
Kontakt
Sognets præster og kirkemusikere
Sognepræst og
kirkebogsførende
Lene Tvilling
Willemoesgade 68a
2100 København Ø
Telefon: 2143 0506
Email: ltv@km.dk
Træffes bedst telefonisk
mandag, onsdag og torsdag
kl. 10:00 - 11:00 samt
tirsdag kl. 17:00 - 18:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Kristine Gustav
Randersgade 3, 2.sal
2100 København Ø
Telefon: 2140 3513
Email: kng@km.dk
Træffes bedst telefonisk
mandag til torsdag
kl. 8:00 - 9:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Rikke Juul
Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 2449 7301
Email: rj@km.dk
Træffes bedst telefonisk
tirsdag til fredag
kl. 13:00 - 15:00.
Mandag er fridag.
Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster
Organist
Erik Bremer
Telefon: 4010 8448
Email: ebr@rvsogn.dk
Organist
Morten Schousboe
Telefon: 2989 6730
Email: frihavnskirkemusik
@rvsogn.dk
Korleder
Marlene Lollike
Telefon: 2680 4408
Email: mlo@rvsogn.dk
Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere
22
Kontakt
Sognets menighedsråd
Menighedsråd
Kasserer Anders Aarup
Claus Gammelby Hansen
Rosenvængets Sogn
Willemoesgade 62, st.th.
Lindenovsgade 17, 1.tv.
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
2100 København Ø
2100 København Ø
Telefon: 3526 2022 / 2627 2465
Email: cgh@snirkel.dk
Telefon: 3542 1743
Email: anders.aarup@mail.tele.dk
Ivan Rod
Email: 7043@sogn.dk
Kontaktperson Peter Haystrup
Carl Johans Gade 6, 2.th.
Amager Landevej 42, 3.sal, 10
2100 København Ø
sekretær
2770 Kastrup
Telefon: 2170 0858
Anne-Sofie Eidorff
Telefon: 2382 6182
Email: co.ivan.rod@gmail.com
(ikke medlem af menighedsrådet)
Email: peter@haystrup.dk
Kate Lefevre Schøtt Jensen
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Bygningskyndig Jan Jull Nielsen
Vordingborggade 6e, 2.sal, 23
Telefon: 3542 1743
Classensgade 5, 1.tv.
2100 København Ø
Email: aja@rvsogn.dk
2100 København Ø
Sommeradr.: Kircheinersvej 64
Træffes telefonisk og i Luther
Telefon: 3538 8892 / 2014 9455
4500 Nykøbing Sj.
Kirken tirsdag til fredag kl.
Email: jan@janjull.dk
Telefon: 3834 4320 / 5032 0433
10:00 - 14:00.
Email: schoett@pc.dk
Amanda Brunbech Norsker
Arendalsgade 8, 2.th.
Kirsten Bille
MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER
2100 København Ø
Odensegade 26, st.
Telefon: 4162 6285
2100 København Ø
(14 medlemmer)
Email: amanda.norsker@gmail.com
Email: fotograf@kirstenbille.dk
Formand Michael Thormann
Anders Gustav Svendsen
Lars Hedemark
Slagelsegade 6, 4.sal
Gl. Kongevej 123, 3.th.
Slagelsegade 7, 3.tv.
2100 København Ø
1850 Frederiksberg C
2100 København Ø
Telefon: 2094 1178
Telefon: 2261 6608
Telefon: 2757 0705
Email: mt@ruko.dk
Email: svendsen@inbound.dk
Email: lars.hedemark@hotmail.com
Næstformand Allan Olsen
Benedikte Sveigaard
Stine Rothe
Høje Gladsaxe 23, 4. mf.
Vangede Bygade 72, 1.mf.
c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1
2860 Søborg
2820 Gentofte
2400 København NV
Telefon: -
Telefon: 2621 3067
Email: prinsessekilling@gmail.com
Email: tjallan6@hotmail.com
E:benedikte.sveigaard@hotmail.dk
Læs menighedsrådsreferaterne på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater
23
Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet
rosenvaengetssogn.dk