PDF - Dansk Arkitektur Center
H ån dv æ rk n ig es D & 2 Indhold Indledning...s.5 Designmodellen...s.6-7 Et transportabelt siddemøbel...s.8-9 Mobiler...s.10-11 Stol på mig...s.12-13 Insekt-teksturer...s.14-15 Noget at sidde på...s.16-17 Design og byg en beholder...s.18-19 Lærernes tanker...s.20 Arkitekternes og designernes tanker...s.21 Et nyt fag...s.22 Gode råd...s.23 Om udgivelsen...s.24 Kontakter...s.25 Læringsmål...s.26-27 3 4 INDLEDNING Håndværk og Design skal fra 2016 erstatte fagene håndarbejde og sløjd. Men hvordan skal det ske i praksis og hvad skal det nye fag indeholde? Netværket Kreative Børn, Dansk Arkitektur Center og foreningen Børn, Kunst og Billeder er gået sammen i et pilotprojekt for at få erfaringer sammen med folkeskolelærere, designere og arkitekter i et nyt pilotprojekt. Vi har lavet inspirationsmaterialet på baggrund af de erfaringer 10 kommuner, skoleklasser, designere, arkitekter og lærere har gjort sig i pilotprojektet. Til inspirationsmaterialet har vi udvalgt seks designforløb, der er udviklet til mellemtrinnet og afprøvet i foråret 2015. Alle forløb forholder sig til konkrete læringsmål og de er udviklet og tænkt ind i en skoles hverdag med de udfordringer, der altid er, når et nyt fag skal introduceres. Det har været målet med både forløbene og inspirationsmaterialet, at finde frem til ”good practice”-modeller, der kan inspirere eller bruges direkte i undervisningen. I designforløbene er der lagt vægt på samspillet mellem teori og praksis - det ser vi som en af ’kernerne’ i det nye fag. Eleverne arbejder med en idé og skal omsætte den til et færdigt produkt ved brug af håndværksteknikker, designteori og kon- krete processer. I inspirationsmaterialet er der en introduktion til en designmodel, som både lærere, designere og arkitekter har haft stor glæde af at bruge i pilotprojektet - både inden de gik i gang og undervejs i undervisningen. Inspirationsmaterialet indeholder seks forløb, der kan læses som en slags ’opskrifter’ på undervisningsforløb. Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte designere, arkitekter og lærere har grebet opgaven an, og det er derfor nogle meget forskellige beskrivelser af forløbene med individuelle løsninger, kommentarer, gode råd og ideer. Der er også en oversigt over læringsmål i faget Håndværk og Design. Og der er en kommentar til det nye fag af Ph.d Lisa Fälling Andersen. Til sidst skal det nævnes, at materialet også indeholder kommentarer med sjove, gode eller vigtige tanker og erfaringer, der opstod undervejs i projekterne på nogle af siderne. Og så er det hele blandet godt sammen - så det er blevet så inspirerende som muligt. Vi håber, at I får glæde af materialet. Rigtig god fornøjelse. Mange hilsner Kreative Børn 5 DESIGNMODELLEN Hvad gør jeg – og hvorfor gør jeg det? Designmodellen kan du bruge sammen med din klasse til at tydeliggøre arbejdsprocesser og planlægge konkrete forløb. Det kan guide og inspirere jer – og det kan være en god hjælp til at få indfanget alle jeres gode, kreative og vilde ideer. Mange af processerne i det nye fag Håndværk og Design er allerede velkendte, men både designere og lærere i pilotprojektet fik glæde af at bryde med vanerne og bruge modellen aktivt. Det gjorde processen mere overskuelig, gjorde eleverne mere bevidste om arbejds- og designprocesser og viste sig også at være et godt kreativt værktøj. Vi har lavet en udgave af modellen, der er lige til at stoppe i lommen og bruge i hverdagen. Designmodellen består af fire dele: ’Forbered’, ’Forstå’, ’Formgiv’ og ’Færdiggør’. Følg designmodellen med uret. Der er en kløft imellem de to øverste dele – vi har alle sammen en tilbøjelighed til at springe direkte fra ’Forbered’ til ’Færdiggør’. Kløften markerer, at I skal være bevidste om det og undgå at tage den korte vej. Ved at følge modellens arbejdsgange, kan I lettere holde jeres proces åben og give plads til nye ideer. Det er sandsynligt, at I får en bedre proces, et sjovere forløb eller flere kreative og vilde ideer ved at følge modellen. Hvem skal bruge jeres design? ’Brugeren’ er placeret i midten, så brugeren er til stede i alle fire dele. Brugeren er modtageren af jeres design og kan være eleverne selv, klassen, et kæledyr, samfundet, lokalområdet, bedsteforældre, legepladsen, eller noget helt andet. Mulighederne er uendelige. 6 FORBERED: FORMGIV: Hvad er opgaven? Hvem kunne brugerne være? Hvordan kan man løse opgaven konkret? Hvordan kunne en prototype se ud? Inddrag læringsmålene og indkreds hvad jeres opgave er. I skal ikke finde færdige løsninger endnu. I skal indkredse, udvælge og konkretisere den udfordring, som I gerne vil designe løsninger til. Under ’Formgiv’ skal man eksperimentere og afprøve vilde ideer. Det er en kreativ proces, hvor man får afprøvet forskellige prototyper og materialer. Ved at fremstille mange forskellige prototyper får I indkredset, hvilke der fungerer. Finish er ikke vigtig her. Til sidst skal I vælge den prototype ud, som I vil arbejde videre med. FORSTÅ: Hvem er brugeren? Hvad er feltet? Kan I tilføje noget nyt? Under ’Forstå’ skal I undersøge og afdække. I har fundet jeres udfordring og skal nu undersøge, hvordan andre har løst opgaven. Stil så mange spørgsmål som muligt og afdæk feltet. Hvad har tidligere været udviklet? Kan I finde inspirerende eksempler? Hvem har arbejdet med det før og hvordan? Under ’Forstå’ giver det god mening at konkretisere brugeren og udvikle en personkarakteristik/persona. FÆRDIGGØR: Det endelige produkt og præsentation af det, samt en fælles diskussion om valg og arbejdsprocesser. Under ’Færdiggør’ skal den endelige model laves - og her er finish vigtig. Det er en god ide, at have tjek på de teknikker, der skal bruges til udformningen af modellen inden I går i gang. Når produktet er færdigt præsenterer eleverne det for klassen. Det er en god ide, at diskutere processen og de valg, der er blevet foretaget undervejs i fællesskab. Redskaber: I hver del skal man igennem en eller flere kreative processer. Der er rig mulighed for at inddrage forskellige typer redskaber eksempelvis brainstorm, mindmaps, moodboards, og tracing. Redskaberne kan inddrages alle sammen i hver del– eller man kan udvælge specifikke redskaber til hver enkelt del. God fornøjelse Designmodellen kan tydeliggøre arbejdsprocesser og gøre eleverne mere bevidste om, hvad de laver – og hvorfor. Det gør dem i stand til at tage mere kvalificerede valg undervejs, og det er erfaringen at eleverne på den måde hurtigt udvikler en fagterminologi. FÆRDIGGØR START HE R Virk’lig brugervenlig FORBERED BRUGER FORMGIV FORSTÅ 7 1 ET TRANSPORTABELT SIDDEMØBEL 7. klasse på Stengård Skole (Gladsaxe). Arkitekt: Julie Dufour. Eleverne skal udvikle et transportabelt siddemøbel. De skal arbejde med skitser i skalaforholdet 1:5 - og hvis der er tid til det, skal de også bygge deres prototype i skalaen 1:1. Eleverne skal anvende både hårde og bløde materialer til modellen og også beslutte sig for, hvad møblet skal anvendes til. Skal man sidde godt på stranden, til koncerten, camping, hospital, parken? OPSKRIFT Læringsmål • • • • Ideudvikling fra design til produkt Beherskelse af grundlæggende teknikker og viden til bearbejdning af udvalgte materialer Planlægning, beskrivelse og udførsel af enkle arbejdsprocesser Evaluering af designproces og produkt Tid 2 x 2 sammenhængende lektioner Materialer Trælister og træpinde Læder, presenning, Forskelligt stof Gummi/cykelslanger Snor Skitsepapir Redskaber Tommestok Blyant Saks Hobbykniv Skæreunderlag Lineal Limpistol Før: Få inspiration inden forløbet - eleverne kan fx arbejde med møbelkunstens historie i fagene dansk, historie og billedkunst som inspiration inden den efterfølgende designopgave. Eleverne bliver præsenteret for andres ideer og løsninger. Vi brugte PowerPoint. Under: I løbet af de 4 lektioner designer og udvikler eleverne et transportabelt siddemøbel i skala 1:5, hvor slutresultatet er skitser og en lille model. Eleverne får indblik i designprocesser som form, funktion, skala og materialekendskab. 1. Først undersøges emnet ’transportabelt siddemøbel’ og de funktionskrav, der er knyttet til opgaven: 8 Møblet skal kunne klappes sammen og transporteres, det skal både bestå af hårde og bløde materialer og modellen skal bygges i skalaen 1:5. 2. Målgruppe og indendørs/udendørsbrug defineres. Definer også om møblet er til en særlig begivenhed - fx camping, koncert, strandliv, skolemøbel etc. Den enkelte elev/ gruppe definerer målgruppe og funktion. 3. Eleverne får en kort intro til de bløde og hårde materialer, som de kan bygge deres model af. For at få eleverne sporet ind på skitseringen, så starter alle med en fælles skitse. Eleverne tegner på 5 minutter alle de stole, som de kan komme i tanke om på ét langt stykke papir, som er rullet ud og lagt på gulvet. Bagefter får eleverne feedback på skitserne. 4. Hver elev skitserer derefter på eget design og får feedback på konstruktion og samlinger, samt hvilke bløde materialer og håndværksmæssige teknikker, der vil være ideelle til det valgte design. Elevens design kan naturligvis udvikle sig og ændre form og funktion - det er en del af processen. Efter: Eleverne udstiller deres skitser og modeller og præsenterer deres design, deres ideer og valg i arbejdsprocessen. Udstillingen kan være et sted på skolen, hvor hele skolen kan få glæde af det. 5. Eleven bygger desuden en model 1:5 af sit møbeldesign. Der er tale om en skitsemodel, så derfor kan den bygges i pinde, ståltråd, stof, læderrester m.m. og limpistol anvendes til fæstninger. Kommentar: Vi ønskede at styrke elevenes evne til at sætte form på en ide, samt mundtligt at kunne formidle ideen. Desuden var det vores mål, at eleverne blev kloge på teknikker, materialevalg, samt arbejdsformer herunder skitsen og modellen. Og så ville vi gerne styrke elevernes kendskab til og brug af fagudtryk som fx ’målgruppe’, ’form’, ’funktion’ og ’skala’. 6. Til sidst fremlægger eleverne på skift deres design for de andre elever i plenum, og læreren giver feedback. 7. Det vil være ideelt, hvis eleverne efterfølgende bygger deres møbel 1:1, hvis der er tid og budget til det. Gode råd: Vi fandt ud af, at man på 4 lektioner kun kan nå at bygge møblet som skitsemodel, og at det kræver ekstra budget og tid, hvis elevernes design skal bygges 1:1. 9 2 MOBILER 7. klasse på Vibeholmskolen (Ishøj). Designer: Fanni Baudo. Mobilen er en balancerende skulptur, der grundlæggende er bygget over princippet om ligevægt. I workshoppen har vi arbejdet med mobilernes princip om ’ligevægt og balance’ - og også udfordret det ved bevidst at arbejde med kontraster i blandt andet form og farve. 7. klasse har arbejdet med materialernes kvaliteter og der har været fokus på kontraster som hård/blød, tung/let, mørk/lys, varm/kold, monokrom/polykrom. På den måde har vi tænkt bevidst ’ud af boksen’ i selve designprocessen – og det er der kommet nogle fine og anderledes mobiler ud af. OPSKRIFT Læringsmål: • • • Beherskelse af grundlæggende teknikker og viden til bearbejdning af bløde og hårde materialer. Arbejde med produkters æstetiske udtryk, deriblandt viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk. Afprøvning af materialer og teknikker i konkrete sammenhænge. Tid 4 sammenhængende lektioner Materialer Forskellige slags stof (rester) Plast og gummi (affaldssække, indkøbsposer, cykelslanger, m.m.) Plastkopper og sugerør Fjer, knapper, perler, plastpropper Garn, sytråd, snor, elastikker Træpinde og grillspyd Metalringe, ståltråd, tynde kæder, m.m. Papir, pap og plexiglasskiver Redskaber: Sakse, limpistoler, hobbyknive, synåle og klipsemaskine. Post It’s i forskellige farver (til materiale-jagt i lokalet) Før: Lærerne introducerer eleverne for forløbet. Eleverne skal selv være med til at indsamle materialer og allerede inden forløbet have en fornemmelse af, hvad der skal foregå. Under: 1. Afdækning af feltet og inspiration: slideshow med billedeksempler på anderledes og eksperimenterende mobiler. Analyse og gennemgang af mobilerne med fokus på farve og form, samt kontraster i både materialeog farvevalg. 2. Materiale-jagt (10 minutter) Hold på 2-3 10 10 elever. Post-it og tusch. Alle ting i lokalet skal have en post-it med en beskrivelse: glat, kold, hård, tør, ru, blød etc. 3. Eleverne vælger materialer ud fra farver med fokus på kontraster: mørk/lys, monokrom/polykrom, varm/kold, etc. 4. Eleverne brainstormer. Ideer skal tage udgangspunkt i de valgte materialer. Mobilerne bygges – igen med fokus på kontraster: tung/let og farvekontraster. 5. Fernisering og diskussion om proces. Efter: Eleverne har endnu en workshop, hvor de bygger deres mobiler færdige eller finpudser. Nogle elever når at bygge en helt ny. Der afsluttes med en stor fernisering for andre elever på skolen. Gode råd: Til workshoppen er det vigtigt, at eleverne har adgang til rigelige mængder materialer, der inspirerer dem. Der skal være mange materialer, der er nye for eleverne, så de kan bruge overraskelsen eller nysgerrigheden som drivkraft og inspiration. Det giver større lyst til at afprøve nye teknikker og metoder - og det kommer der nye udtryk ud af. 11 3 STOL PÅ MIG 5. klasse på Sct. Nicolai Skole (Køge). Designformidler: Helle Laustsen. Stolen har stor betydning i vores hverdag, og stolen er en designgenstand, der SKAL forholde sig direkte til vores krop. Stolen adskiller sig derved fra andre typer design, der ikke i samme grad er i direkte forbindelse med kroppen, når det anvendes. Forløbet ”Stol på Mig” kom både til at handle om stolens funktion og konstruktion, om stolens kulturhistorie, og om stolen som designikon. I værkstedet blev der lavet miniaturestole og samarbejdet om finurlige løsninger. OPSKRIFT Læringsmål: • Planlægning og udførsel af enkle arbejdsprocesser • Viden om enkel materiale-forarbejdning • Viden om afprøvning af materialer og teknikker Tid 4 sammenhængende lektioner Materialer Genbrugsmaterialer som æggebakker, yoghurtbægre, køkkenrullerør, plastikposer, sugerør, ståltråd, ispinde, stofrester m.m Før: Præsentation af emnet: ”Stolen i miniature”. Under: 1. Præsentation af stolens kulturhistoriske betydning, dens dominerende funktion i hverdagslivet og som design gennem tiden. Hvordan stoledesign forholder sig til både funktion, krop og æstetik. Og hvordan de nye materialer, der udvikles og opfindes bruges i stoledesign. Fotos og præsentation på PowerPoint. 2. Valg af materialer, form, funktion og æstetik til værkstedsforløb. 3. Værksstedsproces, hvor eleverne udvikler ideer til stoledesign enkeltvis. Eleverne satte sig derefter sammen i grupper to og to, og valgte de bedste ideer ud. Den endelige model vælges – og eleverne arbejder sammen om at skabe den. Efter: Præsentation af stolene og diskussion om proces. Gode råd Vi tilrettelagde undervisningen med ud- 12 gangspunkt i en bred forståelse af begrebet • designproces. Der blev lagt op til at eleverne gennem egne eksperimenter, vurderinger og erfaringer fandt deres egne veje fra idé til produkt. Vi tænkte design som en fortløbende og dynamisk proces, hvor vi hele tiden vurderede, om processen gik fremad eller om vi • skulle vende tilbage til tidligere faser. Under evalueringen samlede vi gode råd sammen: • Brug god tid på at finde genbrugsmaterialer – og sorter og arranger jeres materialer sammen på en spændende måde, så materialevalg i værkstedsfasen bliver mere inspirerende. Det kan være en fordel at arbejde med temaer. Del eleverne op i grupper om at designe fx havestol, kontorstol, lænestol mm. Lav en udstilling med titel på hvert værk, hvor hver elev formidler sine valg, materialer, æstetik og ideer. 13 4 INSEKT-TEKSTURER 4. klasse på Kildegårdskolen (Herlev). Designer: Signe Lupnov. Formgiv et insekt. Der må kun bruges naturmaterialer til formgivningen. Hvordan har kunstnere og designere brugt naturen som inspiration i deres design – og hvordan kan naturens løsninger konkret se ud? Det kan være teksturer som ’nettet’ i en guldsmeds vinger, eller en behåret edderkoppe-bagkrop! Vi starter med en udflugt for at undersøge naturens ”materialer” og teksturer . Klassen stiller sig selv spørgsmål som: hvad er tekstur, hvordan ser naturens teksturer ud – og hvordan kan vi lave vores egne teksturer og overflader? På udflugten skal der også indsamles naturmaterialer til udformning af det konkrete design af et insekt. OPSKRIFT Læringsmål: • • • • Planlægning, beskrivelse og udførsel af enkle arbejdsprocesser Kombination af materialer til et produktudtryk under instruktion Afprøvning af materialer og teknikker i konkrete sammenhænge Udfordring og udvidelse af elevernes materialeforståelse; hvordan materialerne kan understøtte et design Tid: 4 sammenhængende lektioner (eksklusiv udflugt) Materialer: Naturmaterialer (grene, blade, etc.) Friskskåret træ. Tråd, garn, lim Før: Indsamling af materialer. Det er en god ide, at klassen tager på udflugt til steder, hvor de kan finde de materialer, som de ønsker at arbejde med. Under: 1. Oplæg om teksturer og visuelt materiale til inspiration. 2. Materialeøvelse, hvor eleverne beskriver forskellige materialers overflader, mens de har bind for øjnene. 3. Teksturdetektiver finder forskellige teksturer i naturen, som kan give inspiration til insektopgaven. Fundne teksturer og strukturer registreres og ’indsamles’ via foto. 4. Skitseprocessen er et tegnet udkast til ca. tre forskellige insekter. Vælg en af ideerne. 5. Formgiv et insekt, eleverne får friskskåret træ og begynder opgaven med at konstruere et insekt kun ved brug af naturmaterialer. 14 Efter: Udstilling af insekterne på skolen, så hele skolen kan få glæde af dem. Designerens kommentar: Det er vigtigt at materialerne er inspirerende for eleverne at arbejde med. Det er derfor en god ide, at klassen tager på udflugt sammen for at indsamle materialer inden forløbet. En del af formålet med forløbet er at skærpe elevernes bevidsthed om taktilitet og teksturer i omgivelserne og hvordan materialer, overflader og teksturer kan bruges som inspiration i designprocesser. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at udvikle deres egen ’opskrift’ på, hvordan de ønsker at lave deres insekt af naturmaterialerne. Det betyder at rammerne for slutproduktet ikke skal være alt for stramme. 15 5 NOGET AT SIDDE PÅ 6. klasse på Falkenborgskolen (Frederikssund). Designformidler: Gry Byrgesen. Man skal kunne sidde på det og det kan være alt andet end en traditionel stol! Eleverne introduceres for mange alternative løsninger til siddemøbler og de introduceres også til designkompasset og hvordan man kan bruge det aktivt igennem hele forløbet. Det endte med eksperimenterende løsninger og følelsen af at have været ”ægte kreativ” og fri i arbejdsprocessen. OPSKRIFT Læringsmål: • • • Planlægning, beskrivelse og udførsel af enkle arbejdsformer Forarbejdning af bløde og hårde materialer efter instruktion Viden om og afprøvning af materialer og teknikker i konkrete sammenhænge Tid 6 sammenhængende lektioner Materialer Forskellige slags stof (rester) Plast (affaldssække, indkøbsposer, m.m.) Gummi og cykelslanger Træ, snore, reb, ledninger Og meget mere…. Materialeudvalget var stort og alsidigt. Eleverne samlede også selv genbrugsmaterialer – både på skolen og hjemme. De skulle som udgangspunkt arbejde med 3 forskellige materialer, men de fleste grupper valgte at arbejde med langt flere. Redskaber: Sakse, limpistoler, hobbyknive, synåle og klipsemaskine Før: Eleverne fik en introduktion til designmodellen. Eleverne skulle selv indsamle materialer og de skulle være klar til at planlægge deres egen designproces i grupper ved hjælp af modellen. Klassen blev inddelt i grupper med 5-6 elever og valgte selv gruppenavne: Arbejderne, Brobizzerne, Direktørerne og Fragtmændene. Under: 1. Introduktion til forskellige teknikker og nye materialer. 2. Afdækning af felt og inspirationsbilleder: 16 PowerPoint med billedeksempler på anderledes og eksperimenterende siddemøbler. 3. Afprøvning af nye teknikker og hvordan det kunne anvendes i forhold til forskellige prototyper. 4. Prototype og diskussion om materialets anvendelsesmuligheder (virker det/virker det ikke). 5. Præsentation af design og diskussion om arbejdsprocesser. Efter: Ved evaluering af forløbet sagde eleverne, at de nød friheden i arbejdsprocessen og at ar- bejde selvstændigt. Mange lagde vægt på, at der havde været tid til fordybelse og at de havde følt sig som ”ægte kreative” – at de fik mulighed for og tid til at arbejde deres ideer igennem. Eleverne lagde også vægt på, at de havde lært både nye materialer og nye teknikker at kende. Kommentar: Vi har bagefter diskuteret, at det kunne have været fint med ekstra tid til introduktion og afprøvning af nye teknikker inden forløbet. Hvis eleverne har et godt kendskab til deres teknikker, når de skal i gang med prototyper, er det en fordel – ganske enkelt for at dele læringsprocesserne mere op, så eleverne ikke skulle rumme flere nye udfordringer på en gang. 17 6 DESIGN OG BYG EN BEHOLDER OPSKRIFT Læringsmål: 4. og 5. klasse på Borupgårdskolen (Helsingør). Arkitekt: Gitte Mathiasen. • I vores forløb ønskede vi at implementere og fokusere på håndværk og materialelære i designopgaven. Ønsket om fokus på håndværket opstod som resultat af vores diskussion om, hvorvidt fagene håndarbejde og sløjds teknikker og egenart med tiden måske forsvinder - som følge af et generelt øget fokus på designprocessen. Vi stillede blandt andet os selv spørgsmålet om teknikker med limpistoler og udvikling af skalamodeller kommer til at overtage mere håndværksmæssigt gennemarbejdede genstande eller produkter. Vores forløb kan ses som en test af, hvordan et fokus på håndværk og teknikker fra de to tidligere fag kan implementeres i et forløb, der også indeholder fokus på designprocesser. At kombinere og implementere de to tidligere fags materialer og teknikker i vores nye fag Håndværk og Design - og desuden øge fokus på designprocesser. • • • Beherskelse af grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer Forarbejdning af materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk Viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk Fremstilling af produkter ud fra egne ideer/design. Tid 4 sammenhængende lektioner Hårde materialer: Diverse træ Træpinde og finér Trækasser fra grønthandleren Petirør Metalplader Bløde materialer Pap fra supermarked Cykelslanger Forskelligt stof og snor Filt Skind- og læderrester Redskaber Tommestok Blyant Saks Listesaks Hobbykniv Nåle Hullemaskiner (skind og læder) Skæreunderlag Lineal Save Elektrisk dekupørsav Boremaskiner Samt diverse sløjdredskaber. 18 Før: Klasserne blev introduceret til forskellige sy-teknikker af håndarbejdslæreren inden forløbets start. Under: 1. Introduktion til dagens opgave ’Byg en beholder’. 2. Oplæg og dialog om beholdere med fokus på funktion. 3. Oplæg og dialog om geometriske grundformer i design og arkitektur, hvor form var i fokus. 4. Præsentation af materialer og teknikker med fokus på konstruktion og materialer. 5. Selvstændigt arbejde: eleverne designer og udvikler i grupper deres bud på en beholder, hvor benspændet er at anvende både bløde og hårde materialer. Der må kun bruges syteknikker til at konstruere beholderne – ingen limpistoler og heller ingen søm. Efter: Eleverne satte deres beholdere på et stort bord og fik mulighed for at se, hvor forskelligt de havde løst dagens opgave. Bagefter blev beholderne udstillet – så resten af skolen kunne se med og blive inspirerede. Gode råd: Eleverne blev inden arbejdet med beholderne introduceret til muligheden for at ideudvikle på skitseplan. Skitsering er et godt redskab, når man skal udvikle og det kan også anvendes kommunikativt, når man skal forklare sin gruppe, hvad man tænker. Nogle elever afprøvede deres ideer mere ’direkte’ med forskellige typer materialer. Vi fandt ud af, at vi med 4 lektioner havde svært ved at nå i mål med opgaven. Eleverne har brug for mere tid til at blive færdige. Derudover kræver forløbet mange voksne. Vi var 5 lærere til to klasser – altså 2 lærere pr. klasse + en designer/arkitekt. Elevernes reaktioner på forløbet: Eleverne var dedikerede til opgaven og tog 100 % ejerskab. De fleste arbejdede selvstændigt med opgaven og tog godt i mod benspændet om at sy i træ. De brugte teknikker fra begge fag og færdedes i både sløjd og billedkunstlokalet/håndarbejdslokalet. Det var en udfordring for nogle elever, at deres idéer var meget ambitiøse og derfor svære at realisere enten på grund af tidspres eller fordi de ikke mestrede de fornødne teknikker tilstrækkeligt godt. Generelt syntes vi, at det afspejlede en enorm lyst til at gå i gang med opgaverne – og lærerne hjalp med at få justeret ambitionsniveauet og gjort projektet realiserbart og realistisk. 19 Lærernes tanker 20 Maya Wickstrøm, håndarbejdslærer Lene Refsgaard, designlærer Henrik Weischer, sløjdlærer ”Det har stensikkert været godt at få rusket op i vanetænkningen og få nye input. Angående designprocessen har det vist sig, at det er vigtigt at tune eleverne ind på en opgave på forhånd. At åbne emnet for dem, så de kan tage nogle kvalificerede beslutninger og se mulighederne i eget design. Jeg kan varmt anbefale, at man afslutter et Håndværk og Design forløb med en præsentationsrunde og evaluering i plenum af elevernes design. Det var så tydeligt, at det var noget, som de var rigtig glade for, også fordi de fik direkte brugbar feedback af tre fagfolk på deres designløsninger - men husk at afsætte god tid til processen. Det var rigtig dejligt at se, at eleverne arbejdede meget dedikeret med opgaven og slet ikke tænkte på at holde pause. Til sidst udstillede eleverne deres skitser og modeller på skolen.” ”Med beholderforløbet fik vi mulighed for at samle alle eleverne i et ”rigtigt” Håndværk og Design-setup. Vi var i sløjdværkstedet og et stort tilstødende billedkunstlokale, som gav eleverne mulighed for at arbejde med ideudvikling og modeller i hårde og bløde materialer. Det var tydeligt, at tilgangen til materialer og maskiner var en kæmpe fordel for processen. Eleverne lod sig inspirere af materialerne og lod sig ikke begrænse af maskinerne, men var kreative med alternative produktionsforslag. Vi har efterfølgende besluttet at vekselvirkningen mellem ide- og modeludviklingsforløb som dette og fag-faglige forløb med undervisning i konkrete teknikker og redskaber inden for hårde og bløde materialer samt designproces, er vejen frem for os på skolen”. ”Både børn og voksne havde nogle fremragende timer med en eksplosion af spændende idéer og produkter. At det nye fag Håndværk og Design udfordrer og udvikler børnene intellektuelt, æstetisk og håndværksmæssigt er der ingen tvivl om. I kommende undervisningsforløb må vi med erfaring fra projektet pege på vigtigheden af tilstrækkelig lærerbesætning. Erfaringen med mange elever på en gang viste også klart, at man fremover skal fortsætte med - som i sløjd og håndarbejde - at arbejde med halve klasser. Og så skal vi selvfølgelig i fremtidig undervisning bruge væsentligt flere lektioner per projekt - så bliver det det bedste fag i skolen!” Arkitekternes og designernes tanker Julie Dufour, arkitekt og formidler: Helle Laustsen, designhistoriker og formidler: ”Vi valgte inden start på undervisningsforløbet at fokusere på ideudvikling, teknikker og materialer. Vi har også givet projektet luft til nye input undervejs. Eleverne er blevet præsenteret for arkitektens og designerens måde at arbejde på med både skitser og modeller. Eleverne skulle også forholde sig til materialer, skala, form, funktion og det at kunne fortælle om eget design til andre. ”Vi har arbejdet med stoledesign i en 4. klasse. Lærerne havde nogle specifikke ønsker til forløbet, blandt andet at få eleverne til at turde mere og få dem til at blive meget længere i en åben kreativ proces. Det var lærernes erfaring, at eleverne ofte hurtigt fokuserede på den allerførste ide og at eleverne derefter gik direkte til produktionsfasen. Vi ville gerne have eleverne til at tænke anderledes og vi ville også gerne fastholde dem i en undersøgende og afsøgende fase i meget længere tid end normalt. Det gjorde vi blandt andet ved at inspirere eleverne gennem foredrag om stolens historie, udvikling, funktion og konstruktion, æstetik og stolen som designikon. Selvfølgelig opstår der udfordringer undervejs, som eksempelvis da en elev udviklede sit design i en helt ny retning. Vi skulle hurtigt tænke kreativt for at finde lige det materiale der skulle til, for at eleven kunne komme videre. Det er sjovt at blive udfordret, og i dette tilfælde blev klassens gamle læderfodbold ofret. For eleverne har det betydet meget, at vi har taget deres design seriøst, og at de har været med i et pilotprojekt, som andre også kan få glæde af.” Der ligger mange overvejelser i forhold til sammenhængen mellem krop, funktion, design – og at stolen er en af vores mest centrale genstande i hverdagslivet – som vi diskuterede. Vi knyttede små øvelser, spørgsmål og et rigt billedmateriale til foredraget og brugte lang tid på at forholde os til alle stolens aspekter. Det betød meget for vores måde at arbejde på – og det er tidskrævende, så vi har efterfølgende lagt flere timer til forløbet. Forløbet ville fungere optimalt med 8 lektioner, så værkstedsdelen får bedre vilkår.” 21 ET NYT FAG Det nye fag Håndværk og Design starter en ny epoke for folkeskolens traditionelle håndværksfag. Det nye fag vil bære præg af de tidligere fag håndarbejde og sløjd - og samtidig udvikle sig i nye retninger. Med en politisk beslutning om faget Håndværk og Design, er mulighederne åbnet for faglig udvikling, der på en gang er befriende og skræmmende - for hvordan skal det nye fag skæres til? Hvad definerer et håndværksfag af i dag? Hvordan bevares traditioner i forhold til nye læringsmål og kompetenceområder? Flere spørgsmål vil byde sig til, når et nyt fag skal skabes, og når man som faglærer skal redefinere sin faglige forankring. Overordnet må spørgsmål om fagets integritet dog stilles – hvad kan dette fag? Håndarbejde og sløjd har som separate fag udviklet sig i takt med pædagogiske tendenser og samfundets behov. Fagene har bidraget til udvikling af håndværksmæssige færdigheder og til dannelsen af det hele menneske gennem håndens og kroppens arbejde med materialer og værktøjer i skabende processer. Fagene har desuden bidraget til forståelse af fremstillingsprocesser og anvendelsesmuligheder af materielle genstande. De forskellige epoker i fagene trækker alle tråde tilbage i tiden. På samme måde vil faget Håndværk og Design også bære præg af de tidligere fag. Derfor vil både et retro- og fremtidsperspektiv på det nye fag være givtigt for at sikre at udviklings-, dannelses- og forståelsespotentialet videreføres, udvikles og kombineres med de ønsker og idealer for faget, som de nye mål sætter i dag. Håndværk og Designs faglige indhold har i perioden forud for implementeringen af 22 faget været diskuteret og debatteret i faglige kredse. Hvordan gribes undervisningen an? Hvad kommer først - designprocessen, de håndværksmæssige teknikker eller materialeforståelsen? Tilrettelægges undervisningen fleksibelt, så de tre komponenter inddrages på forskellig vis, i forskellig rækkefølge og med forskellig vægtning, vil der opstå forløb, hvor de tre komponenter skiftevis kan dominere den didaktiske praksis. Ved afvekslende didaktisk tilrettelæggelse af undervisningen vil det være muligt at vægte indholdsdimensionerne forskelligt, alt efter hvilket læringsmål der arbejdes ud fra, og det vil være muligt at inddrage forskellige metoder i designprocessen. Skolereformen lægger op til øget samarbejde mellem skole og omverden. Håndværk og Design-fagets samarbejde med andre aktører kan medføre frugtbare erfaringer, uundværlig videndeling og en faglig udvidelse af fagets muligheder. I et konstruktivt samarbejde er det vigtigt og nødvendigt at den enkelte aktørs faglighed inddrages og anerkendes. Når Håndværk og Designlærerens faglige, didaktiske og pædagogiske erfaring sættes i spil med designerens eller arkitektens faglige viden og erfaring, opstår muligheden for at udvikle et didaktisk gennemtænkt pædagogisk greb om de nye indholdsområder i faget, som er hentet fra andre kontekster end skolens. Eksempelvis skal begreberne innovation og entreprenørskab, samt det øgede fokus på designprocessen, finde deres nye pladser i en lærings- og pædagogisk orienteret kontekst. Dette kræver en syntese af viden om de processer, der kobler sig til disse begreber og viden om pædagogik og didaktisk tilrettelæggelse af læringsprocesser og undervisning. Pilotprojektet her har søgt en kobling af forskellige fagpersoner og fagligheder og fremlægger et materiale, der kan anvendes til kopiering eller inspiration. Formålet er videndeling og åbenhed – to begreber som har afgørende betydning for fagets udvikling og etablering. Af Lisa Fälling Andersen Ph.d studerende, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) GODE RÅD Succesoplevelse med nye teknikker: En elevgruppe blev inspireret af en ny teknik, som de selv opsøgte viden om - de ville lave et alternativt siddemøbel med fiskegarn. De blev vejledt, øvede sig og afprøvede forskellige materialer inden de lavede prototypen. Den nye teknik inspirerede gruppen så meget, at de til sidst både fik ros for koncept, udfærdigelse og præsentation. Hold fokus på elevernes tekniske kunnen: At producere en prototype kan være en stor udfordring. Det er simpelthen virkelig udfordrende at bygge en ide om til noget konkret og holdbart! Et godt råd er, at eleverne får helt styr på deres teknikker, inden de går i gang med at bygge den endelige prototype - og at der er større bevidsthed hos eleverne om forskellen mellem at ’eksperimentere’ med mulige løsninger og vælge en endelig løsning, der skal kunne holde. Kast eleverne ud i nye teknikker: Vilde, fjollede, smukke, seje, glitrende, åndssvage materialer kan være en god inspirationskilde og motivation til at få åbnet op for nye teknikker. Eleverne er ikke altid ’med på den’ og vælger måske helst det sikre, når de skal bygge noget konkret. Nye materialer kan være med til at åbne op for lysten til at eksperimentere og prøve noget nyt. Gør plads til eksperimenter: Begrebet designproces kan fortolkes bredt. Alle undervisningsforløb kan være forskellige og de skal ikke nødvendigvis foregå efter den samme formel. Lad også eleverne finde deres egen vej gennem egne eksperimenter, vurderinger og erfaringer. Tips: På EMU’en kan du læse om undervisningsforløbet ‘Design med lys, byg din egen lampe’: http://www.emu.dk/modul/design-med-lys-bygdin-egen-lampe 23 Kort om Kreative Børn Kreative Børn er et regionalt projekt udviklet af tolv kommuner i hovedstadsregionen; KulturMetropol-Øresund. Projektet arbejder med forskellige måder at bringe kreativitet ind i folkeskolen og skabe mere viden om, hvordan man kan arbejde med børn og kreativitet. Siden 2012 har Kreative Børn indgået nyskabende samarbejder med nationale kulturinstitutioner såsom Dansehallerne, Busters Medieakademi og Dansk Arkitektur Center. Læs mere på Kreative Børns facebookside www.facebook.com/KreativeBorn eller kontakt projektleder Mathias Madsen Munch på kreativeborn@gmail.com. Opstartsdag Om udgivelsen Redaktion Anne-Mette Birkvad Deleuran Mathias Madsen Munch Kreative Børn Kreative Børn adeleuran@gmail.com kreativeborn@gmail.com Idé Ida Wettendorff Anne-Mette Hermansen Pia Rost Rasmussen Helle Laustsen Kreative Børn Kreative Børn Dansk Arkitektur Center Børn, Kunst og Billeder iwe65@helsingor.dk amh33@helsingor.dk prr@dac.dk helle.laustsen@mail.tele.dk Kreative Børn Dansk Arkitektur Center Børn, Kunst og Billeder www.facebook.com/KreativeBorn www.dac.dk/learning www.bornkunstogbilleder.dk/ Læs mere om Grafik Tryk Foto 24 Grafisk opsætning jacobtesch.dk Nofoprint Arkitekterne, designerne, lærere og elever er Design t Arkitek ler formid Design ler formid Design t Arkitek er Design udo.com fanniba .dk fanni@ olekom n3@sk athiase Gitte.m om gmail.c gesen@ grybyr ele.dk @mail.t ustsen helle.la ur.dk liedufo julie@ju om gmail.c pnov@ signelu Skole døster Herste r Skole tedøste ld s r jo e k s H n e Le skolen Susann enborg lk n a e F s d r lun nde skolen Alberts Claus A enborg l h lk a a d F n d lun Lilie ole Alberts Morten gård Sk nsen n e e r t d ø n S S u s r iks ølle (Sløjd) kole Freder Line M ielsen ngård S N e r t d e n S ll u ø s ) iks ik M ole rbejde Freder Freder (Hånda gård Sk d m a ø V r t s xe ick ole Gladsa Maya W gård Sk ensen d J a l V blik a d e xe irk , Magle le o k Gladsa Tasja B S Arresø blik xe eck , Magle le o k Gladsa Aske B S Arresø n xe Ravn Gladsa rdskole Kirsten orupgå B n s ie len Halsnæ Olaf Pr årdsko g n p e u ls r o ie B s Uhre N olen Halsnæ Mikkel gårdsk p u r r e o h B ør Weisc kolen Helsing Henrik pgårds n u e r s o n B a ør bini H olen Helsing Kitt Ru gårdsk e d d il r K a ør efsga olen Helsing Lene R gårdsk sen e n d e il J K d ør Lun olen Helsing Pernille holmsk e ib in e V t Hols Herlev Anders le olen holmsk e Miche l e in ib n V a e Herlev J Skole Gantze Nicolai Khouri. t c d S r Ishøj a isga Skole Jens B Nicolai . t c p S u r Dah r i Skole Ishøj Dorthe joldage . Nicola h t c c S S m Gra nøe Køge Louise skolen son Tor s a Strøby e r d n A e e Køg Helen skolen Strøby ur le Skole a V e e ddinge Køg Hann e H e r n o e St ch Jens e Skole Stevns Jon Be edding H e r o t S Nielsen Stevns Hanne n e te Niels Stevns Jeanet Stevns er: kitekt ere/ar design erede Involv audo Fanni B en atthias Gitte M rgesen Gry By n austse Helle L ufour Julie D upnov Signe L : e r e r læ e d e r e v l o v In 25 Håndværk og design Håndværk ogogdesign Færdighedsvidensmål (efter 4./5./6./7. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (efter 4./5./6./7. klassetrin) Kompetence- Kompetenceområde område Håndværk forarbejdning Håndværk forarbejdning Kompetence- Kompetencemål mål Faser Faser Håndværktøj Håndværktøj og redskaber 1. Eleven kan anvende værktøjer, redskaber Eleven kan anvende og maskiner forsvarværktøjer, redskaber ligt til forarbejdning og maskiner forsvaraf materialer ligt til forarbejdning af materialer 2. Eleven kan navngive viden ElevenEleven kan har navngive og anvende grundom grundlæggende og anvende grundlæggende håndværk- håndværktøjer og læggende håndværktøjer og redskaber redskaber 1. tøjer og redskaber Eleven kan vælge Eleven har viden grundlæggende om grundlæggende værktøjer og redskaElevenhåndværktøjers kan vælge og ber efter hensigt redskabers anvendelgrundlæggende sesmuligheder 2. værktøjer og redskaber efter hensigt Materialekendskab 1. Håndværk materialer Håndværk materialer Eleven kan forarbejde 2. materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk 1. Design Eleven kan navngive bløde og hårde materialer Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling hårde materialers anvendelsesmuligheder Eleven kan Eleven har viden Eleven kan Eleven læse har viden om Eleven Eleven harnavngive viden Eleven kan navngive harEleven viden Eleven kanka l og anvende grundom grundlæggende og arbejde håndarbejdsbeskrivelsers tilladte m om grundlæggende teknikker og anvende grundom grundlæggende og arbejde h læggende teknikker til forarværksmæssigt efter formål og struktur håndværktøjer læggende teknikker til forarværksmæssi til forarbejdning og bejdning af bløde teknikker og instruktioner af bløde og hårde hårdetil materialer redskaber forarbejdning bejdning af bløde og instruktione materialer af bløde og hårde hårde materialer materialer Eleven kan beherEleven har viden Eleven kan planEleven har viden om Eleven ka ske grundlæggende om grundlæggende lægge, beskrive og enkle håndværksmellem t teknikker til viden bearteknikker til forarudføre enkle arbejds-harmæssige skiner Eleven har Eleven kan beherEleven viden arbejdsproEleven kanefp bejdning af bløde og bejdning af bløde og processer cesser om grundlæggende hårdeske grundlæggende om grundlæggende lægge, beskr hårde materialer materialer ud håndværktøjers og fra hensigten teknikker teknikker til forarudføre enkle medtil bearproduktet redskabers anvendelbejdning af bløde og bejdning af bløde og processer sesmuligheder hårde materialer Materialeforarbejdning Eleven har viden om bløde og hårde materialer Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter Materialekendskab instruktion rialers egenskaber og hårde materialer Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning hårde materialer ud fra hensigten med Eleven kan produktet kombiEleven har viden Materialekombination og udtryk nere materialer til et produktudtryk under om kombination af materialer Materialeforarbejdning instruktion Materi Eleven kan forarbejEleven har viden om Eleven kan k de bløde og hårde enkel materialeforar- nere materia materialer efterEleven kan bejdning produktudtr Eleven har viden om arbejde Eleven har viden om instruktion instruktion materialers forarmed produkters formsprog og farvers bejdningsmuligheder æstetiske udtryk æstetiske udtryk Eleven kan skelne Eleven har viden om Eleven kan selvstæn- Eleven har viden om Eleven kan a Ideafprøvning Produktrealisering og bløde og hårde mate- digt forarbejde bløde materialers forarmed produk hårdeEleven materialers egenskaber oghar hårde æstetiske Eleven kan skitsere har viden om rialers Eleven kan afprøEleven videnmaterialer om Eleven kan bejdningsmulighefremstille Eleven har viden om Elevenud ka anvendelsesmuligder eller formulere enkle skitsers formål og ve materialer og afprøvning af mateegne enkle produkter arbejdstilrettelægre eget pr 2. ideer inden for givne struktur teknikker i konkrete rialer og teknikker efter oplæg gelse under m heder Ideudvikling mellem bløde rammer, herunder med digitale værktøjer sammenhænge Eleven kan udvikle Eleven har viden om ideer fra hverdagsaf informatiElevenbrug kan skitsere livet, herunder med ons- og inspirationseller formulere enkle digitale værktøjer kilder 1. Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling 2. 26 Teknikker Arbejdsformer Teknikker Ideudvikling 2. Design og redskaber Eleven kan navngiEleven har viden ve bløde og hårde om bløde og hårde materialer materialer Eleven kan skelne Eleven har viden om Eleven kan selvstænmellem1. bløde og bløde og hårde mate- digt forarbejde bløde Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk Færdi Færdigheds- og vidensmål ideer inden for givne rammer, herunder med digitale værktøjer Eleven kan udvikle ideer fra hverdagslivet, herunder med digitale værktøjer værktøje Ideafprøvning Eleven kan afprøve Eleven har viden Eleven kan fremstille Eleven har viden om Eleven ka ideer i forhold til produkter efter egne i relation egen des Eleven har viden omom ideafprøvning Eleven kani afprøEleven harfunktion viden om Eleven kan f produkters form og designprocesser ideer til udførelsen af eget prod skitsers ve materialer og afprøvning af mateegne enkle p funktion formål og produktet struktur teknikker i konkrete sammenhænge rialer og teknikker efter oplæg Eleven har viden om brug af informations- og inspirationskilder Eleven kan afprøve ideer i forhold til produkters form og funktion Eleven har viden om ideafprøvning i designprocesser Eleven kan f produkter ef ideer Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål Arbejdsformer Teknikker Maskiner Sikkerhed r viden Eleven kan læse Eleven har viden om Eleven kan anvende Eleven har viden om Eleven kan færdes Sikkerhed Eleven har viden om dlæggende arbejde arbejdsbeskrivelsers tilladte tilladteEleven maskiner sikkert i værksteelementære sikkervngive Elevenog har viden håndEleven kan læse Eleven har viden om maskiner Eleven kan anvende har viden om Eleven kan færdes Eleven har viden om undog arbejdeformål hånd- og struktur arbejdsbeskrivelsers tilladte maskiner tilladte maskiner derne sikkert i værksteelementære sikkertil forar-om grundlæggende værksmæssigt efter hedsforanstaltninger nikker teknikker til forarværksmæssigt efter formål og struktur derne af bløde og instruktioner oghedsforanstaltninger risikomomenter ng bejdning af bløde og instruktioner og risikomomenter terialer rde Arbejdsformer Maskiner hårde materialer r viden ElevenEleven kan planEleven om Eleven vælge Eleven Eleven har viden om om Eleven kankan arbejde herhar viden Eleven kan plan- har viden Eleven har viden om kan Eleven kan vælge har viden Eleven arbejde dlæggende lægge, beskrivelægge, og enkle og håndværksmellem tilladte maskiners gende om grundlæggende beskrive enkle håndværksmellemmatilladte tilladte matilladte maskiners sikkert sikkert beartil forarudføre enkle arbejdsmæssige arbejdsproskiner efter hensigt anvendelsesmuligtil forar-teknikker udføre enkle arbejdsmæssige arbejdsproskiner efter hensigt anvendelsesmuligødebløde og bejdning af bløde og processer cesser cesser af og processer heder heder aler hårde materialer ud terialer ud fra hensigten med gten med produktet t terialeforarbejdning ng Eleven Elevenhar har viden viden om af omsikker sikker brug brug af værktøjer, redskaber, redskaber, værktøjer, maskiner og og matemaskiner materialer rialer Materialekombination og udtryk Materialekombination og udtryk rarbejEleven har viden om Eleven kan kombiEleven har viden årde enkel materialeforarnere materialer et viden om kombination af r viden om Eleven kan kombiEleventilhar er bejdning under materialer terialeforarnere materialerproduktudtryk til et om kombination af instruktion produktudtryk under materialer instruktion lvstæn- Eleven har viden om Eleven kan arbejde Eleven har viden om e bløde materialers forarmed produkters formsprog og farvers erialer bejdningsmuligheæstetiskeEleven udtryk har viden æstetiske r viden om Eleven kan arbejde om udtryk rs forar- der med produkters formsprog og farvers smulighe- æstetiske udtryk Ideafprøvning æstetiske udtryk Produktrealisering Evaluering prøEleven har viden om Eleven kan fremstille Eleven har viden om Eleven kan præsente- Eleven har viden om og afprøvning af mateegne enkle produkter arbejdstilrettelægre eget produkt, herpræsentationsformer Produktrealisering Evaluering nkrete rialer og teknikker efter oplæg gelse under med digitale ge værktøjer r viden om Eleven kan fremstille Eleven har viden om Eleven kan præsente- Eleven har viden om ng af mateeknikker prøve d til rm og egne enkle produkter efter oplæg Eleven har viden om ideafprøvning i designprocesser r viden prøvning i ocesser arbejdstilrettelæggelse Eleven kan fremstille produkter efter egne ideer Eleven kan fremstille produkter efter egne ideer re eget produkt, herunder med digitale værktøjer præsentationsformer Eleven kan evaluere egen designproces og eget produkt Eleven har viden om evaluering og vurdering af produktets værdi for andre Eleven har viden om funktion i relation til udførelsen af produktet Eleven har viden om funktion i relation til udførelsen af produktet Eleven kan evaluere egen designproces og eget produkt Eleven har viden om evaluering og vurdering af produktets værdi for andre 27
© Copyright 2024