AB-SYVEN NYHEDBREV 22.09.2015 Kære alle i AB-Syven. Dette vil være det sidste nyhedsbrev inden generalforsamlingen den 6. Oktober 2015 i lokalerne på Loftet Øresundsvej 4, 2300 København S. Vi håber på, at vi igen vil se mange til mødet. Dagsordnen vil være som beskrevet i vedtægterne og i opslag i opgangen og husk at forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødet, senest kl. 12:00 ( 29. September) Andelskronen På generalforsamlingen vil et af punkterne være godkendelse af budgettet og herunder fastsættelse af andelskronen. På baggrund af Valuarrapporten og de 2 afholdte aftensmøder om rapporten skal der tages stilling til værdsættelsen af ejendommen og dermed også andelskronen. Det bliver en af de vigtige beslutninger længe, så vi håber på et stort fremmøde. Administrator På generalforsamlingen vil I møde en andet administrator end I plejer. Bestyrelsen har valgt at skifte Advokatfirmaet Sommer ud med Administrationsselskabet Danmark og det vil være en repræsentant fra dette selskab der vil være tilstede på generalforsamlingen. Vedligeholdelse Bestyrelsen har udarbejdet en 10 årig vedligeholdelses plan til vedligeholdelse af ejendommen og arbejdet vil blive sat i gang i den rækkefølge som vores begrænsede økonomi tillader det. Lige her og nu er vi i gang i Syvens alle og vil fortsætte i Norgesgade. Portræt af et bestyrelsesmedlem: Navn: Thomas Gabe Valgt til Bestyrelsen: 2013 på genvalg 2015 Konstitueret som Alment bestyrelsesmedlem, tidligere et år som sekretær Boet i AB Syven siden: September 2013 Er 29 år gammel og bor med min kæreste i Syvens Allé 4. Til dagligt arbejder jeg i Nordea på Christianshavn, hvor mit hovedfokus er køb og salg af renteprodukter. Privat har jeg en stor interesse i mad og vin. Jeg holder mig selv i gangmed løb 2-3 gange om ugen. Jeg er meget nysgerrig og elsker at udforske, opdage og opleve nye ting. Lidt om mine visioner for arbejdet i Bestyrelsen: Med mit arbejde i bestyrelsen ønsker jeg at være med til at træffe beslutninger, der kan sikre AB Syven bedst muligt på lang sigt. Som bestyrelsesrepræsentant har jeg fået mandat til at træffe beslutninger på beboernes vegne, hvilket jeg mener, skal behandles med respekt. Dette gælder ikke kun mht. de nuværende beboere men også kommende, som skal kunne glæde sig over at flytte til AB Syven. I øvrigt mener jeg: Lakrids i mad er overvurderet -Sharknado er en fremragende film –Bacon er et undervurderet spise
© Copyright 2024