Erhverv - Macellum

Søndag 22. februar 2015  NORDJYSKE Stiftstidende
Erhverv  37
Erhverv
Bro mellem kreativitet og erhvervsliv
AALBORG: Torsdag 26. februar holder Oplev Vækst en konference i Gigantium
i Aalborg. Her vil bl.a. kultur-entreprenørerne Trevor Davies og Carla
Cammilla give inspiration til, hvordan der kan bygges bro mellem kreative
talenter og erhvervsliv. Konferencen er gratis og åben for alle.
Telefon 99353316 E-mail erhverv@nordjyske.dk
Adresse Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø
Væksten og
de nye job
kommer nu
KØBENHAVN: Dansk økonomi
er for alvor ved at lægge kriseårene bag sig. Det forudser Dansk Industri (DI) i en
ny prognose.
For mens 2014, med DI’s
ord, blev endnu et år med en
sløj vækst, så kommer der nu
fart på.
- I år og til næste år er der
udsigt til mere normale
vækstrater i dansk økonomi
på cirka 1,5 procent. Der
ventes dermed en væsentlig
bedre udvikling, end vi har
oplevet længe, skriver DI i
sin økonomiske prognose.
32.000 nye job
Selv om væksten på ingen
måde kan sammenlignes
med tempoet i årene før finanskrisen, så er den høj
nok til at sikre, at der især i
den private sektor vil dukke
mange nye arbejdspladser
op.
Helt præcist 32.000 nye
job, hvis DI’s økonomer rammer plet med deres skøn.
Antallet af ledige ventes i
år af falde med cirka 10.000,
og endnu flere året efter.
- Der tegner sig et positivt
billede af arbejdsmarkedet
de kommende år, konstaterer de.
Ved udgangen af 2016 vil
ledigheden være nede på 3,9
procent, forudser DI. Det
svarer til 113.000 ledige
mod 135.000 sidste år.
Der er også godt nyt til forbrugerne: De kan forvente
at få væsentligt flere penge
mellem hænderne. Blandt
andet på grund af de lave
renter og prisdykket på olie.
Medvind fra alle sider
- Der er således medvind til
forbruget fra stort set alle sider i begyndelsen af indeværende år. Reallønnen stiger
kraftigt som følge af de faldende forbrugerpriser, beskæftigelsen stiger fortsat,
og renten sætter bundrekord, skriver DI.
Hvordan forbrugerne så
reagerer på de mere gunstige forhold er svært at forudsige, erkender DI, men danskerne vil helt sikkert skrue
op for indkøbene i forhold til
2014, da privatforbruget ikke rørte sig ud af stedet.
DI forudser en stigning i
privatforbruget i år på 1,4
procent og endnu mere i
2016./ritzau/
Stigende detailsalg i januar
giver forårsfornemmelser
KØBENHAVN: En stigning på 0,2 procent i det danske de-
tailsalg fra december til januar giver grund til forårsstemning, da forbrugerne er begyndt at hive pengepungen frem noget oftere.
Sammen med den seneste fremgang er detailsalget siden januar sidste år steget med hele 2,4 procent.
Det er et klart signal om, at forbrugslysten så småt er
ved at vende tilbage hos de danske forbrugere, mener
makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank.
- Forbrugslyst blandt forbrugerne har ellers været en
mangelvare gennem de seneste år, og den svage udvikling i privatforbruget har lagt en dæmper på den samlede vækst i dansk økonomi, siger han.
Det er særligt salget af ”andre forbrugsvarer”, som
dækker over blandt andet elektronik, som er årsagen til
stigningen, påpeger makroøkonomen.
Samme forklaring finder cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea. Han nævner, at der er blevet solgt godt
af husholdningsartikler og andre varer, der overvejende
sælges over internettet.
- Det kan nemlig konstateres, at det især er salget fra
internetbutikker, som brager i vejret. Der er omsætningen steget med hele 17 procent over det seneste år, konstaterer Helge J. Pedersen.
/ritzau/
Rasmus Lundgaard Christensen og Henrik Klarup fra Aalborg Universitet er ved at udvikle en hjemmeside, der skal gøre det lettere for
fiskere at se, ved hvilken auktion de kan få mest for deres fangst. Foto: Grete Dahl
Fiskeren skal have
mere for sin fangst
FISKERI: En hjemmeside skal gøre det lettere for fiskerne at se, om det kan
svare sig at sejle til en anden havn og på den måde få højere indtægt
Af Louise Mandrup
louise.mandrup@nordjyske.dk
AALBORG: Den konservative
fiskeindustri i Danmark
trænger til fornyelse - det
mener i hvert fald to unge
mænd fra Aalborg Universitet.
Henrik Klarup og Rasmus
Lundgaard Christensen har
derfor opfundet en online
portal, der skal vise fiskerne,
hvilken havn de skal sejle til
for at tjene mest på deres
fangst.
Rasmus Lundgaard Christensen er vokset op nær
Hvide Sande med en far, der
for år tilbage levede af erhvervsfiskeri, så fiskeindustrien er ikke fremmed for
den unge iværksætter.
Som de altid har gjort
- Fiskerne sejler til den havn,
de altid har gjort. Min far
sejlede kun til en anden
havn, hvis de en periode
havde en god pris på for ek-
sempel rødspætter. Men på
den måde lægger man alle
æg i samme kurv, i stedet for
at se på, hvor man samlet set
kan få den bedste pris for
fangsten, siger Rasmus
Lundgaard Christensen og
fortæller, at alt efter skibets
størrelse, kan forskellen på
fortjenesten efter et enkelt
togt være over en halv million kroner, hvis man vælger
den rigtige havn.
Tager højde for brændstof
Hjemmesiden, som er døbt
macellum.dk, tager udgangspunkt i seks nord- og
vestjyske fiskerihavne. Når
fiskeren har fået adgang til
hjemmesiden, kan han indtaste, hvor meget og hvilke
fisk han har i sin last. Dernæst beregner hjemmesiden, hvad minimum- og
maksimumprisen er på de
seks forskellige fiskeauktioner for netop den last med
den slags fisk.
Men der er også andre fak-
torer, der spiller ind, når fiskeren skal vælge en havn.
En længere tur koster selvsagt mere brændstof. Og prisen for lodsning og is er heller ikke altid den samme i alle havne. Men det bliver der
også taget højde for.
- Det er ikke implementeret endnu - men vi er i gang
med at indsamle data, så systemet trækker omkostningerne fra, og man får vist
den reelle fortjeneste, forklarer Rasmus Lundgaard
Christensen.
Skepsis i Hanstholm
Projektet er stadig i sin spæde start - men allerede nu er
ideen blevet godt modtaget.
For nyligt tog idéen flere førstepladser på en landsdækkende iværksættermesse.
Og senere på foråret skal
idéen præsenteres på en
messe i USA, hvor hovedgevinsten er på 1,5 million dollar.
Hos Hanstholm Fiskerifor-
ening har man også hørt om
projektet.
- Det lyder spændende.
Men en ting er en god idé en anden ting er, om det virker i praktisk. Der er mange
faktorer, der spiller ind. Desuden kan det også få negative konsekvenser, hvis alle
sejler til den samme auktion, og den slet ikke er gearet
til det. Men det bliver da interessant at følge, siger formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan Hansen.
Næste skridt er at teste idéen. Henrik Klarup og Rasmus Lundgaard har derfor
taget fat i en gruppe vestjyske fiskere, som efter planen
skal prøve systemet af i et år,
mens hjemmesiden bliver
justeret og optimeret.
- Vi regner med, at det skal
koste omkring 200 euro om
måneden, men hvis det for
nogen kan indbringe 1-2
millioner mere på en måned, er det jo en god investering.
.
.
.