1. No category

______________________________________________________________________________________
Fantasyfortælling – forløbsvejledning
Af Anja Qvist
Videns- og færdighedsmål i forløbet
Klik på billedet eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål
forløbet opfylder.
Niveau
Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i 5.-6. klasse.
Tidsforbrug
Omkring 10-12 lektioner:
8-10 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen)
3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet)
Fantasy tilhører den fortællende teksttype, der er kendetegnet ved at have en fremadskridende
handling ofte baseret på berettermodellen.
Mål
Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for fantasyfortællingens genretræk. Når
eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved at skrive deres egne fantasyfortælling,
hvor de anvender genrens specifikke træk, fx portalen, det magiske univers og det forsømte barn
som hovedperson.
Metode
Hvad ved du?
Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved
at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret.
1
______________________________________________________________________________________
Analysér
Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får
indgående kendskab til genrespecifikke træk.
Planlæg
Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive.
Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem
planlægningen og strukturerer deres svar.
Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen
tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren.
I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven.
Skriv
Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan
foregå i skoletiden eller derhjemme.
Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen
kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev.
Arbejdsform
I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der
er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde
alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler.
I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren
foretrækker det.
2
______________________________________________________________________________________
Faglige mål
Forløbet og de faglige mål introduceres.
Indledning og målsætning for forløbet
Læreren introducerer genren og de faglige mål.
Mål for forløbet:
• Eleverne skal lære genren at kende ved at læse og undersøge resuméer af fantasyfortællinger
• Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen fantasyfortælling.
Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet.
•
•
Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb?
Er der noget du vil arbejde særligt med?
Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en
målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren.
3
______________________________________________________________________________________
1. fase: Hvad ved du?
Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af uddrag fra romanen Heksen, løven og
garderobeskabet.
I dette første formelle møde med genren skal eleverne have mulighed for at sætte ord på deres
genreforståelse, uden at der stilles krav om korrekthed. Derfor kunne det være en fordel af lave et
mindmap på tavlen, hvor alle input medtages.
Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, bliver det
lettere for eleverne, når de skal arbejde ved computerne.
I introduktionen bør læreren også henlede elevernes opmærksomhed på de genrer, der deler
genretræk med fantasy; eventyret, myten og fablen.
På side A får eleverne praktiske informationer.
Side B
Hvad ved I om fantasy?
Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren,
hvad det bruges til, og modellerer, hvordan man udfylder det.
Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I
den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre
kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært.
Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen.
På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet.
Side D
Læs teksten
I skuffen til fasen Hvad ved du? ligger dokumentet uddrag af Løven, heksen og garderobeskabet.
Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses
på skærmen eller printes.
Side E
Tal om Løven, heksen og garderobeskabet
Med udgangspunkt i læsningen af Løven, heksen og garderobeskabet skal eleverne forholde sig til
fantasyfortællingen. På side f lægges der op til klassesamtale.
4
______________________________________________________________________________________
Side G
Hvorfor er teksten en fantasyfortælling?
Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner en
fantasyfortælling og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget
de enkelte elever kan byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra
vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater.
På side h er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
5
______________________________________________________________________________________
2. fase: Analysér
Denne fase tager udgangspunkt i fantasyfortællingen Dukkehuset. Inden eleverne læser teksten,
skal læreren introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres
analyse.
På side a introduceres eleverne til forløbet.
Side B
Lyt til din lærer
Åbn pdf’en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager
udgangspunkt i det det uddrag af Løven, heksen og garderobeskabet, som klassen arbejdede med i
Hvad ved du?-fasen. På denne side er der påtegninger med resuméets genretræk.
Teksten i marginen er de
faglige begreber, som skal
have fokus i læreroplægget. Eleverne skal
både have kendskab til
formålet med teksten, til
de sproglige træk, til
tekstens opbygning og til
tekstens andre
kendetegn.
NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst.
Dvs. den, der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op
på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser
eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til
niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter.
6
______________________________________________________________________________________
Følgende emner bør omtales i læreroplægget
Formål
At underholde og danne ved at give læseren indblik i livets mange facetter. Dvs. at fantasy ofte
drejer sig om problemer, som alle mennesker kender til.
Opbygning
En fantasy er en fortælling med en fremadskridende handling med begyndelse, midte og slutning.
Sprog
Der bruges biord og vendinger, der viser at tiden går, for at signalere, at der er tale om en
fremadskridende tekst, fx først, derefter, så, snart, næste morgen.
Layout
Der skal være overskrift og afsnit i teksten. Ellers ingen særlige formkrav.
Andre kendetegn
Hovedpersonen er en person, der oplever en konflikt i den virkelige verden. Det kan fx være et
barn.
Hovedpersonen og visse bipersoner kan være udstyret med magiske evner.
Der vil ofte optræde to velbeskrevne miljøer; et realistisk nutidigt miljø og et magisk miljø.
I nogle fantasy udspilles hele handlingen i et fortidigt middelalderlignende miljø.
En portal, som er en overgang mellem to verdener, en virkelig og en magisk.
I det magiske univers støder man på dyr/ting, der kan tale.
Side C
Læs teksten
Eleverne læser parvis Dukkehuset. I den efterfølgende klassesamtale er det vigtigt, at læreren
bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye betegnelser. På side d lægges der op
til klassesamtale.
Side E
Hovedpersonen
I litteraturen vil eleverne møde temaer, de kan bruge til at håndtere deres eget liv. Eleverne kan
blive bevidste om, at de er mere modtagelse for litteratur, når de kan identificere sig med
7
______________________________________________________________________________________
hovedpersonen og de udfordringer, han/hun møder og løser. Spørgsmålet lægget op til at
eleverne relaterer til deres eget liv. På side f kan eleverne sammenligne deres svar i klassen.
Side G
Undersøg portalen
Fantasy benytter sig af portaler mellem to universer. Eleverne skal her have fokus på, hvordan
man kan bevæge sig fra et miljø til et andet i samme fortælling.
Side H
Miljøbeskrivelse - Det magiske univers
Formålet med øvelsen er, at eleverne bliver bevidste om de elementer i teksten, der er med til at
skabe miljøet. Det vil støtte dem i processen, når de selv skal skabe et magisk univers.
I opgaven forholder eleverne sig til den fascination, der ligger i det magiske univers, hvor
mennesket kan opleve og opnå ting, som ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden.
Side I
Undersøg sproget – Ord, der viser at tiden går
For at vise, at der i en fortælling er tale om en fremadskridende handling kan afsenderen bruge
biord og vendinger, der knytter sig til tid. I øvelsen undersøger hvilke sproglige markører,
afsenderen af Dukkehuset anvender. Herefter drøfter de muligheden for at bruge andre sproglige
metoder til at underbygge et tidsforløb. Målet er, at eleverne lærer, hvordan de skriveteknisk kan
udnytte sproget som redskab til at skabe et tidsforløb. På side j lægges der op til klassesamtale.
Side K
Sammenlign fantasy
I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to fantasyfortællinger, men også
om forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve
abstraktionsniveauet fra de konkrete fantasyfortællinger til genren generelt.
På side l kan eleverne sammenligne deres svar i klassen.
Side M
Opsamling
Som afslutning på analysen lægges der op til, at eleverne kan samle op på den viden, de har fået
gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved
du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte.
8
______________________________________________________________________________________
3. fase: Planlæg
Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen fantasy med hjælp fra den interaktive
assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen
med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med
input, og læreren tænker højt og skriver.
For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet,
besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de
relevante elever.
Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis
læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er det også en mulighed.
Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver
del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til
skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er
altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen
kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen.
Til allersidst, når eleven har skrevet sin tekst færdig, opfordres der til den fjerde og sidste
skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige
skriveprojekter.
Planlæg, del 1
Genretræk, modtager og hovedperson
Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af
fantasy, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De skal derfor
have fokus på fantasyfortællingens genretræk i den første øvelse.
Når eleverne har valgt målgruppe, skal de arbejde med deres hovedperson og forholde sig navn,
alder, udseende, familieforhold, hvad han eller hun kan lide, og hvad vedkommende er bange for.
Mange elever har spontant lyst til at tegne deres hovedperson. Lad dem gøre det. Det motiverer
dem hen imod at lave en præcis personbeskrivelse og giver dem lyst til at undersøge deres
hovedperson nærmere.
9
______________________________________________________________________________________
Konflikten i fortællingen, som skal være central i hovedpersonens liv, skal eleverne selv opfinde,
eller de kan anvende en af de foreslåede ideer. Herefter bliver eleverne guidet gennem en række
spørgsmål, der støtter processen med at lave en personbeskrivelse.
Skrivekonference
Lærer og elev afklarer formålet med fantasyfortællingen (højtlæsning, afleveringsopgave,
skriveøvelse, klassesamling) og kommer ind på følgende:
• Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det?
I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens valg. Lærerens opgave er at stille uddybende og
opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få et overblik over tekstens indhold:
• Hvorfor har du valgt netop denne konflikt?
• Hvad synes du om den type konflikter?
• Hvad kan du bedst lide ved din hovedperson?
• Hvad tror du andre vil tænke om personen?
Planlæg, 2. del
Portal og miljøbeskrivelse
I anden del skal eleverne vælge den portal, der skal symbolisere overgangen mellem det realistiske
og det magiske univers. Eleverne skal opfordres til at bruge deres fantasi, men kan få hjælp i deres
udvælgelse fra listen med forslag.
Herefter skal eleverne lave en beskrivelse af fortællingens magiske miljø. Læreren kan eventuelt
lave en brainstorm i klassen, hvor eleverne i fællesskab udvikler et katalog over elementer, der
kan være en del af universet. Læren kan støtte processen ved at spørge ind til elevernes forslag;
hvordan ser bjergene ud? Hvilken farve har fuglene? Hvilke lyde kan man høre? Hvordan dufter
blomsterne? Eleverne kan tage udgangspunkt i forslag på listerne i højre side af skærmen, men
skal efterfølgende individuelt svare på spørgsmål.
Skrivekonference
Eleverne præsenterer deres portal- og miljøbeskrivelse for læreren. Læreren skal under
konferencen hjælpe eleverne med at vurdere, om deres valg og detaljeringsgrad er vellykket.
•
•
•
Hvilke detaljer har du valgt fra?
Hvorfor er de detaljer, du har valgt, vigtige at få med?
Er det nogen detaljer, der kan undværes?
Konferencen skal forløbe som en dialog, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste
løsning for elevens tekst.
10
______________________________________________________________________________________
Planlæg, del 3
Løsning på konflikt, indledning og fremadskridende handling
I tredje del skal eleverne arbejde med løsning på konflikten. Eleverne skal forholde sig til en
oplevelse, som vil gøre det lettere for hovedpersonen at håndtere livet i den virkelige verden.
Der skal skabes sammenhæng mellem konflikt og oplevelse, og opgaven støtter eleven i at vælge
en oplevelse, der vil løse hovedpersonens konflikt.
Herefter skal eleverne skrive tekstens begyndelse, hvor kravet er, at læseren bliver præsenteret
for hovedperson og konflikt. Eleverne opfordres til at vise fremfor at fortælle (show it – don’t tell
it). Læreren kan anvende eksempel på whiteboard.
For at gøre eleverne bevidste om, hvordan de får tiden til at gå i fortællingen, skal de herefter
indsætte biord og/eller vendinger, der viser at tiden går, i tekstens begyndelse. Eleverne laver
først en liste, som de efterfølgende anvender. De kan med fordel opfordres til at bruge listen i den
videre skriveproces.
Skrivekonference
Eleverne medbringer print af deres indledning. Læreren stiller kritiske spørgsmål for at bringe
eleven videre i processen.
•
•
•
Hvad kan du ellers fortælle om din hovedperson i indledningen?
Hvordan tror du læseren opfatter den konflikt, du har skrevet om?
Hvordan kan man se, at tiden går i din tekst?
11
______________________________________________________________________________________
4. fase: Skriv
I fasen Skriv skriver eleverne deres fantasyfortælling og uploader den til sitet. Teksten lægger sig
nu i deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal
derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iSkriv
via skuffen i lærerdelen.
Evaluering
Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer,
skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er
klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får
mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med
læreren sætte mål op for næste skriveprojekt.
Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt, kan læreren
kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter
komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt.
Formålet med denne skrivekonference:
• Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt
− Er du tilfreds med resultatet?
− Hvad fungerer godt?
− Hvad fungerer mindre godt?
• Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter
− Er der noget, du vil gøre anderledes, næste gang du skal skrive?
Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan
lærer og evt. elev orientere sig her.
Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor
eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet
med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen.
12
Fantasy
Faglige mål
Fantasy
§§ Fantasy er en fantastisk fortælling, der delvist foregår i et magisk univers.
§§ Fantasy kan fx handle om børn, der har det svært i den virkelige verden, og
som får hjælp i den magiske verden.
§§ I det magiske univers kan der findes mennesker, ting og dyr, som har
­overnaturlige evner.
I skal
§§ lære fantasy at kende ved at læse og undersøge fantasyfortællinger.
§§ lære at planlægge og skrive jeres egen fantasyfortælling.
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse
jan-15
Forløbet Fantasyfortælling dækker de fremhævede mål i skemaet
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
1.
Læsning
Eleven kan læse og
forholde sig til tekster i
faglige og offentlige
sammenhænge
2.
Eleven kan vurdere
relevans af
søgeresultater på
søgeresultatsider
Forberedelse
Eleven har viden om
Eleven har viden om
Eleven kan orientere sig
søgerelaterede
rubrikker, billeder,
i tekstens dele
læsestrategier
diagrammer og grafik
Eleven kan
sammenholde
Eleven kan gennemføre Eleven har viden om
billed- og
teknikker til billed- og teksters formål og
fuldtekstsøgning
fuldtekstsøgning
indhold med
læseformål
Eleven har viden
om teksters
formål og om
læseformål
Afkodning
Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i
skrift, tale, lyd og billede i
formelle situationer
2.
Fortolkning
Eleven kan forholde sig til
almene temaer gennem
systematisk undersøgelse
af litteratur og andre
æstetiske tekster
1.
2.
Eleven har viden
om at læse på,
mellem og bag
linjerne
Eleven kan anvende
overskrifter og
fremhævede ord til
at skabe forståelse
af tekster
Eleven har viden om
ord og udtryk, der
forklarer nyt stof
Eleven kan gengive
hovedindholdet af
fagtekster
Eleven har viden
om fagteksters
struktur
Eleven kan vurdere
teksters perspektiv
på et emne
Eleven har viden
om metoder til
sammenligning af
teksters
perspektiver
Eleven kan læse
ukendte ord i
fagtekster
Eleven har viden
om stavemåde og
betydning af ord i
fagtekster
Eleven kan udlede
dele af ords
betydning fra
konteksten
Eleven har viden om
ordforståelsesstrategier
Eleven kan anvende
grafiske modeller til
at få overblik over
teksters struktur og
indhold
Eleven har viden
om grafiske
modeller
Eleven kan vurdere
teksters
anvendelighed
Eleven har viden
om kriterier for
teksters
anvendelighed
Kommunikation
Eleven kan udtrykke Eleven har viden om
Eleven har viden om sin tekstforståelse
metoder til
fortællertyper
gennem medskabelse
medskabende
af teksten
arbejde
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke
Eleven kan
Eleven har viden
om måder at
en æstetisk teksts
undersøge teksters om scenarier og
udtrykke teksters
stemning
rum og tid
tidsforståelser
stemning på
Dialog
Eleven kan kommunikere
med bevidsthed om
sprogets funktion i
overskuelige formelle og
sociale situationer
Eleven kan undersøge
fortællerpositioner
1.
Eleven kan påtage
sig roller i
samtalesituationer
2.
Eleven kan tage
forskellige roller i en
styret debat
Krop og drama
Sammenhæng
Eleven har viden
om morfemer i
danske ord
Forberedelse
Fremstilling
Eleven har viden
Eleverne kan
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven har viden om
om
Eleven kan bruge it- og
udarbejde
konkretisere ideer
it- og
kommenterende og
tænkeredskaber til at få
anmeldelser,
tænkeskrivning,
tænkeredskaber til
forklarende
gennem
ideer
instruktioner og
brainstorm og
ideudvikling
fremstillingsformer
tænkeskrivning
fagtekster
mindmap
Eleven kan
tilrettelægge
Eleven kan
Eleven har viden
Eleven
kan
udarbejde
processer til
Eleven har viden
udarbejde
om virkemidler i
forprodukter til
Eleven har viden om
fremstilling af
om
dramatiske,
drama og
dramatiske,
synopse, manuskript
faglige produkter fremstillingsproce dokumentariske og
dokumentariske dokumentar på
og storyboard
alene og i
sser
og interaktive
film, i tv og på
interaktive produktioner
samarbejde med
produkter
nettet
andre
Oplevelse og indlevelse
Undersøgelse
Fortolkning
Eleven kan læse
med fordobling
Tekstforståelse*
Eleven kan læse
ukendte ord ved
umiddelbar
genkendelse af de
mest almindelige
orddele
Planlægning
1.
Sprogforståelse
Eleven kan
sammenfatte sin
fortolkning
Eleven har viden om
motiv og tema
It og kommunikation
Respons
Korrektur
Eleven kan give
Eleven kan anvende Eleven har viden om
Eleven har viden om
afsnit og sætte
sætnings- og
og modtage
responsmetoder
komma
tekststruktur
respons
Eleven kan
respondere
kriteriebaseret på
virkemidler
Præsentation og evaluering
Eleven kan
fremlægge sit
produkt for andre
Eleven har viden
om
modtagerforhold
Eleven kan
revidere sin
Eleven har viden
Eleven har viden om Eleven kan stave alle Eleven har viden om
arbejdsproces
om revision af
respons ud fra fastlagte
almindelige ord
bøjningssystemer og
frem mod næste arbejdsproces og
kriterier
sikkert
ords oprindelse
produktionsforlø
målsætning
b
Vurdering
Perspektivering
Eleven kan anmelde
litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om
anmeldelsesgenrer
Eleven kan sætte
teksten i forhold til
andre værker
Eleven har viden om
intertekstualitet
Eleven kan vurdere
en tekst i lyset af
tekstens samtid
Eleven har viden om
måder at vurdere
tekster på i forhold til
deres samtid
Eleven kan sætte det
læste i forhold til
tekstens samtid
Eleven har viden om
udvalgte historiske
og kulturelle
litterære perioder
Sprog og kultur
Sproglig bevidsthed
Eleven har viden om
Eleven kan bruge
Eleven kan vurdere
Eleven har viden om
Eleven har viden om
muligheder og
Eleven kan indgå i
Eleven kan trække
kropssprog og stemme i Eleven har viden om
konsekvensen af
samspillet mellem
frie og formaliserede
faldgruber for
sprogligt mangfoldige
tråde fra et sprog til
oplæsning og mundtlig talerens virkemidler
ytringer på
sprog, kultur og sproglig
samtaleformer
kommunikation på
situationer
et andet
fremlæggelse
internettet
mangfoldighed
internettet
Eleven har viden om
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven kan iagttage
Eleven kan skabe fælles
improvisation,
Eleven kan videndele Eleven har viden om kommunikere i enkle
Eleven har viden om
ligheder og forskelle
en
fortællinger sammen
manuskript,
og samarbejde via samarbejdsmulighed
situationer med
debatroller
mellem dansk, norsk og kommunikationssitua
med andre
koreografi og
internettet
er på internettet
nordmænd og
svensk sprog
tion
scenografi
svenskere
Eleven har viden om
sprogets historie og
sprogfamilier
Eleven har viden om
kommunikationsmod
eller
Alinea