Husk det grønne i
Tema: Nye vinde blæser i kriseramte Europa Med Syrizas valgsejr i gældsplagede Grækenland er EU’s nedskæringspolitik for første gang seriøst udfordret. Rød+Grøn kaster kritiske blik på sparepolitikken og et – for en gangs skyld – optimistisk blik på det spirende oprør. Side 12-21. Marts 2015 nr 66 Medlemsblad for Enhedslisten indhold Dette nummer Måneden der gik s3 Fremskridt i Mjølnerparken s5 Finansministeriets regnemodel s6 + Tema: Europa i krise s20-21 Med Syrizas valgsejr i gældsplagede Grækenland er EU’s nedskæringspolitik for første gang seriøst udfordret. Rød+Grøn kaster kritiske blik på sparepolitikken og et – for en gangs skyld – optimistisk blik på det spirende oprør. Politikernes pensionshykleri s7 TTIP-modstand buldrer frem s11 Palæstinas venstrefløj s22 Kort nyt fra Ø-landet s23 Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund, Mikkel Lauritzen Art Director: Maria Prudholm Grafiker: Eks-Skolens Trykkeri Stop fossile investeringer s9 Syriza udfordrer EU s10 Redaktør: Simon Halskov + Akut indsats mod radikalisering s4 Der er brug for nye, omfattende indsatser for at forhindre og forebygge, at terror og politisk motiverede attentater igen rammer vores samfund. Sproget i valgkampen s24 Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Nyt fra Hovedbestyrelsen s25 Debat og annoncer s26-31 Næste deadline: 5. marts kl. 9.00 Hvad er meningen? s32 + Nye klimatiltag på vej s8 En klimapakke på 152 mio. kr. er kommet på plads i en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Dermed tages endnu et lille skridt for at nå de 40 procent CO2-reduktion i 2020. Debatindlæg: Send til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Theophilos Papadopoulos/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) Oplag: 9.000 Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Ja til mangfoldighed, nej til terror København føles som en forandret by, og hele vores land er mærket. En ung mand beskød først et debatarrangement, hvor han dræbte en civil og sårede flere betjente. Et par timer senere skød han på klods hold en vagt foran den jødiske synagoge i Krystalgade. Vores tanker går til de dræbte og deres pårørende. Og til de betjente, der blev såret, mens de passede på os. At nogen tilsyneladende er parate til at angribe andre mennesker på grund af deres tro eller tegninger, er helt uforståeligt. At det også kunne ske i Danmark, er mange af os nok stadig i chok over. Når noget så forfærdeligt sker, kan vi reagere på to måder: Vi kan lade hadet, mistroen og splittelsen vokse. Eller vi kan stå endnu mere og endnu stærkere sammen. Lad os love hinanden, at vi vil gøre det sidste. Lad os love hinanden, at vi ikke lader os kue. At vi fortsætter med at mene, tegne og tro præcis det, vi vil. At vi står sammen og viser, at terrorister og ekstremister ikke vil få held med at så splid og 2 Rød+Grøn Marts 2015 had i vores samfund. At fællesskab, demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed vinder. På lidt længere sigt – når chokket er drevet over, og politiets efterforskning er afsluttet – er det vigtigt, at vi evaluerer forløbet. Kunne det have været forhindret? Var beredskabet tilstrækkeligt, da det skete? Politi og efterretningstjeneste har øjensynligt håndteret det hele rigtigt godt, men spørgsmålene må stilles. Så alvorlige begivenheder er vi nødt til at lære af. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at eventuelle nye tiltag skal ske på et oplyst og sagligt grundlag. Det nytter ikke at kaste forslag om øget overvågning og grænsebomme ud i æteren på må og få, som nogle politikere allerede har gjort. Vi skal handle på baggrund af fakta, ikke panik. I disse dage skal vi først og fremmest værne om hinanden. Vi håber, at I vil bakke op om de mange, brede mindehøjtideligheder, der er indkaldt over hele landet, så vi sammen kan vise, at demokratiet og fællesskabet er stærkere end hadet. »Når noget så forfærdeligt sker, kan vi reagere på to måder: Vi kan lade hadet, mistroen og splittelsen vokse. Eller vi kan stå endnu mere og endnu stærkere sammen. Lad os love hinanden, at vi vil gøre det sidste.« Johanne Schmidt-Nielsen Politisk ordfører Måneden der gik Billedet Den gode nyhed Syriza overtager roret i Grækenland. Med 36 pro- cent af stemmerne blev Syriza det græske parlamentsvalgs store vinder og kunne danne regering. Nu venter der venstrefløjspartiet en hård brydekamp med EU-toppen, der insisterer på at opretholde det nedskæringsprogram, som har forårsaget en social og økonomisk katastrofe i Grækenland. Den dårlige nyhed Skuddrab i København. Ikke meget mere end en måned efter terrorangrebet i Paris, kom turen til København. Den formodede attentatmand, en 22-årig dansker med banderelationer, nåede at dræbe to mennesker og såre fem politifolk. Overalt i Danmark var folk på gaden for at minde ofrene for skudattentatet i København. I hovedstaden mødte omkring 40.000 mennesker op til mindehøjtideligheden. Foto: Mette Kramer Kristensen Citatet »Det er EU’s inspektører, der har udformet de såkaldte ’reformer’. Disse folk har ikke fyret højtlønnede konsulenter, men rengøringsdamer, som ordner kontorer og toiletter om natten. Kvinder over 50 år, der gik hjem med 500 euro om måneden. Denne beslutning er moralsk forkastelig. Og før du spørger om det: Vi vil spare penge andre steder – ved ikke at forlænge konsulenternes kontrakter.« Yanis Varoufakis, nyudnævnt finansminister i Grækenland, i et interview med tyske Die Zeit. Foto: European Council Flickr, cropped (CC BY-NC-ND 2.0) Rød+Grøn Marts 2015 3 Aktuel politik Akut indsats skal forebygge radikalisering Der er brug for nye, omfattende indsatser for at forhindre og forebygge, at terror og politisk motiverede attentater igen rammer vores samfund. Det mener Enhedslisten, der på baggrund af terrorangrebet i København har præsenteret en akut indsatsplan. Antiradikalisering Simon Halskov, Rød+Grøn Man kan aldrig garantere, at Danmark ikke vil blive ramt af terror igen, men vi kan gøre vores bedste for at undgå det. Derfor spiller Enhedslisten nu ud med en akut indsatsplan, der skal forebygge radika- Foto: Søndergaard/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) lisering, øge beskyttelsen af mindretal og øge våbenkontrollen. Enhedslisten ønsker at styrke den sociale indsats i udsatte boligområder, så de unge får bedre mulighed for at vælge gode fællesskaber i stedet for dem, de finder i bandemiljøer eller religiøs fanatisme. Bedre indsats mod radikalisering Den formodede gerningsmand i Kø- slår Enhedslisten en ny fordeling benhavn var ikke udenlandsk ter- af fanger, der sikrer, at udsatte rorist, men en dansk statsborger, unge fra bandemiljøerne ikke har opvokset i det udsatte boligområde fællesskab med ekstreme islami- Mjølnerparken. Det er et mønster, stiske prædikanter eller menings- der går igen i flere terrorangreb i dannere. Samtidig skal vi have europæiske storbyer. bedre udslusningsprogrammer for Han tilhørte ifølge medierne et af unge truet af radikalisering, med Nørrebros bandemiljøer, og eksper- fokus på reintegration i job og ud- ter mener, at der er voksende risiko dannelse, samt mentorprogram- for, at kriminelle bandemedlemmer mer med større fokus på antiradi- tiltrækkes af radikaliseret islamis- kalisering. skoler og på ungdomsuddannelser. Samtidig er vi nødt til at sikre mindretallene den bedst mulige beskyttelse. Der skal løbende laves vurderinger af truslerne mod religiøse mindretal i Danmark, og der skal afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer til at sikre mindretallene bedst muligt mod overgreb. Det er kommet frem, at den formodede gerningsmand benyttede et våben, der er stjålet fra Hjemmeværnet. Enhedslisten mener, at det understreger behovet en undersøgelse af, om der er tilstrækkeligt styr på de lovlige våben i Danmark. Det gælder både i forhold til hjemmeværnsfolk, personer med jagttegn, medlemmer af skydeklubber og adgangen til dansk militærs våbendepoter. Samtidig skal der sættes ind for at bremse tilstrømningen af ulovlige våben fra udlandet. me. Vi må gøre, hvad vi kan for at sker Enhedslisten en kulegravning Mere våbenkontrol og mindretalsbeskyttelse af sammenhængen mellem bande- Angrebet på synagogen i Krystal- miljøerne og religiøse, ekstremisti- gade viser desværre, at det jødiske ske strømninger. Samtidig er det af- samfund i Danmark er truet af vold. gørende, at unge mennesker, sær- Der har også i de seneste måneder ligt i udsatte områder, har mulighed været rettet alvorlige trusler mod for at vælge andre fællesskaber muslimske end dem, de finder i banderne eller sten mener, at vi må gøre mere for i religiøs fanatisme. at forebygge antisemitiske og raci- bremse denne udvikling. Derfor øn- mindretal. Enhedsli- Meget tyder meget på, at radika- stiske holdninger. En af metoder- liseringen af den formodede ger- ne kunne være at gøre under vis- ningsmand tog fart under et fæng- ning om antisemitisme, racisme og diskrimination obligatorisk i folke- selsophold. På den baggrund fore- 4 Rød+Grøn Marts 2015 Det foreslår Enhedslisten • Bedre indsats mod radikalisering i fængslerne. • Indsats mod sammensmeltning af bander og religiøse ekstremistmiljøer. • Forstærket indsats mod radikalisering i de udsatte boligområder. • Bedre beskyttelse af danske jøder og andre mindretal. • Drop nedskæringerne på beredskabet og giv myndighedernes ressourcer et serviceeftersyn. • Bedre kontrol med våben. > Du kan finde hele udspillet på www.enhedslisten.dk Foto: Ane Cecilie Blichfeldt/norden.org (CC BY-2.0) Fremskridt i Mjølnerparken En social indsats og en ambitiøs, kommunal handlingsplan skaber tryghed og øget livskvalitet i Mjølnerparken på Nørrebro. Boligpolitik Lole Møller, Rød+Grøn Når man hopper af bussen ved Nørrebro Station, er man ikke i tvivl om, at man nu befinder sig i ”multikultistan”. Det vrimler med hovedbeklædninger som fez, hijab og turban. Kvinder i lange grønne, gule og blå skørter bugserer behændigt forbi hinanden med barnevogne og pakkenelliker. Få hundrede meter derfra ligger Mjølnerparken. Med overskrifter om bandekriminalitet, hærværk og overfald har det almene byggeri ikke det bedste ry og er også stadig på boligministeriets ghettoliste. - At bo i Mjølnerparken giver altid anledning til en snak. ”Tør du bo der? Går du med skudsikker vest? Er det ikke utrygt?”, fortæller bestyrelsesmedlem Janni Milsted og fortsætter: – Naturligvis mærkes det, at mange af beboerne er traumatiserede. Flere taler stadig ikke ordentligt dansk, der er stor arbejdsløshed og især de unge mænd er rastløse i mangel på job og fremtidsmuligheder. Knap halvdelen af beboerne lever af kontanthjælp, og med fattigdom følger andre sociale problemer, påpeger Janni. Kvinderne er kommet på banen Med superaktive Janni, der også står i spidsen for et seniorbofællesskab og Aktive ældre på Nørrebro, er de ældre i høj grad med til at tage socialt ansvar. – Vi afholder hvert år dimissionsfest for de unge, der har afsluttet en uddannelse. De får hver en opmuntring på 1000 kr. og beretter om deres fremtidsplaner. – Vi fejrer eid med gaver til børnene og arabiske specialiteter, jul med godteposer, risengrød og æbleskiver og fastelavn med masker, tøndeslagning, varm kakao og ristede skumfiduser. Her lever vi med i hinandens festdage, fortæller Janni. I mange af Mjølnerparkens fami- Fakta om Janni Milsted Janni Milsted var i en lang årrække formand for BUPL. Efter ni år som leder af Pædagogisk Årskursus blev Janni børnehaveleder i Karise, hvor hun siden drev økologisk landbrug, gårdbutik og kunstgalleri. I dag er hun bestyrelsesmedlem i Mjølnerparken og formand for Aktive ældre på Nørrebro. lier varetager mændene de udadvendte aktiviteter, mens kvinderne passer hjemmet. I 2013 lykkedes det dog at få mange kvinder til at møde op til generalforsamlingen og stille op til bestyrelsen. – I dag er fem ud af otte bestyrelsesmedlemmer kvinder. Samtidig brød vi med en kultur, der favoriserede mændenes klubber. Nu fordeles midlerne til en mangfoldighed af initiativer, fra Kvinderne fra Afrikas Horn til seniorbofællesskabet med lutter etniske danskere. Og så er den sociale kontrol med kvinderne blevet meget mindre, nævner Janni. En fremmed verden En nyligt vedtaget kommunal handlingsplan gør også en positiv forskel i Mjølnerparken. – Der bevilges mange millioner til områdefornyelse og boligsocialt arbejde. Der er sket fantastiske fremskridt. Her er blevet meget renere og pænere og der er mindre hærværk og kriminalitet, fortæller Janni. Der kæmpes dog stadig med at skabe fælles ansvar for udearealerne, hvor der henkastes affald, selvom der ligger en genbrugsplads ved Mjølnerparken. – Vi skal huske på, at tilflytterne møder en meget fremmed verden. Og som etnisk danske skal vi tage aktivt del i oplysnings- og integrationsarbejdet, mener Janni. Med det såkaldte ”helhedshus” er det blevet let at komme i kontakt med ungdomsrådgivning, socialrådgiver og boligsocialmedarbejder. – Men det bedste er Café Nora. Her får kvinderne nye sociale netværk og bedre kontakt til det omliggende samfund, fremhæver Janni. En ny helhedsplan for Mjølnerparken er sendt til høring hos beboerne. Bebyggelsen skal åbnes mod lokalområdet. Lejlighederne bliver renoveret, og der kommer butikker og basargade. – Det tegner godt og handler om, hvordan Mjølnerparken kan blive et bedre sted at bo, slutter Janni. Fakta om Mjølnerparken Mjølnerparken er alment byggeri fra 1980’erne med 1905 beboere. Per 1. januar 2014 var: • 43,4 % uden for arbejdsmarkedet • 85,2 % indvandrere og efterkommere • 2,22 % dømt for lovovertrædelser • 53,8 % kun med grunduddannelse • 49,0 % under den gennemsnitlige indkomst i regionen Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Rød+Grøn Marts 2015 5 Aktuel politik Den er gal med regnemaskinen I den forgangne måned kunne man opleve Finansministeriet anerkende Liberal Alliances økonomiske chok -terapi. Det får Enhedslisten til at kræve en revision af Finansministeriets regnemodeller, der favoriserer liberalisternes drømme om lavere topskat og forringelser af velfærden. Økonomi Pelle Dragsted, politisk rådgiver Enhedslisten har i flere år kritiseret Finansministeriets regnemodeller for at være politisk farvede og for at favorisere borgerlig-liberal økonomisk politik. Dette på grundlag af tvivlsomme og kontroversielle antagelser om effekten af skattelettelser og nedskæringer på overførselsindkomster. Finansministeriets lovprisning af Liberal Alliances økonomiske politik bekræfter Enhedslistens påstande og får finansordfører Frank Aaen til atter at kræve en revision af regnemodellerne, sådan som regeringen også lover i sit regeringsgrundlag. - Resultatet af Finansministeriets beregninger af Liberal Alliances chokterapi er helt absurd, men desværre ikke voldsomt overraskende. Det viser med al tydelighed, at ministeriet favoriserer liberalistisk politik med skattelettelser i toppen og forringelser for arbejdsløse, mens socialdemokratisk og venstreorienteret politik dømmes ude på forhånd, siger han. i Danmark viser, at det er efterspørgslen på arbejdskraft, der er drivende for beskæftigelsen. Og Danmark har – på trods af højere ydelser til ledige – en af verdens højeste beskæftigelsesgrader, påminder han og uddyber: - Modellerne tager slet ikke højde for de dynamiske effekter af offentlige investeringer og velfærd. Uddannelse, klimaomstilling, forebyggende social indsats og andre investeringer, der åbenlyst skaber samfundsmæssige besparelser på lidt længere sigt, indgår ikke eller undervurderes markant i modellerne. Regeringen lover i sit regeringsgrundlag at ændre på regnemodellerne, så de tager mere højde for effekten af velfærd og offentlige investeringer. Men det er slet ikke sket. »Resultatet af Finansministeriets beregninger af Liberal Alliances chokterapi er helt absurd, men desværre ikke voldsomt overraskende.« Frank Aaen Endnu et løftebrud Det rene hokus-pokus Frank Aaen kritiserer regnemodellerne for ikke at være forankret i empiri fra danske forhold, men i en række teoretiske antagelser om menneskelig adfærd, som er stærkt kontroversielle og politiserede. - Man regner f.eks. med, at hvis man skærer i kontanthjælpen og dagpengene, så kommer der automatisk flere job. Men erfaringen Akkurat som Liberal Alliance prædiker, betragter Finansministeriets regnemodeller overordnet set den offentlige sektor som en byrde. - Men det er jo helt godnat i Danmark, hvor den offentlige sektor med uddannelse, forskning og social indsats i den grad har været drivende for skabelse af private arbejdspladser, argumenterer Frank Aaen. - Vi har en socialdemokratisk finansminister, som bare er kørt videre med de økonomiske antagelser og modeller, som han overtog fra højrefløjen. Også selvom f.eks. resultaterne af dagpengereformen har vist, at modellernes evne til at forudsige effekterne af politiske reformer er stærkt tvivlsom, slutter Frank Aaen. Foto: Stig Stasig 6 Rød+Grøn Marts 2015 Kort nyt Reform gør mennesker mere syge En ny ph.d.-afhandling af Iben Nørup bekræfter Enhedslistens betænkeligheder ved reformen af førtidspension og fleksjob: De nye regler bringer ikke folk tættere på arbejdsmarkedet. – Syge mennesker bliver selvfølgelig ikke raske af at blive presset økonomisk og arbejdsmæssigt, tværtimod. De får endnu mindre overskud til at leve et nogenlunde almindeligt liv, og de får det ofte værre helbredsmæssigt, siger socialordfører Finn Sørensen. Han mener, det er på tide, at de ansvarlige ministre tager ansvar og erkender, at reformen af fleksjob og førtidspension er en fiasko. – Partierne bag reformen kan ikke tørre ansvaret af på kommunerne. Ankestyrelsen har givet kommunerne medhold i, at det er lovligt at jage syge mennesker i fleksjob på 2 timer eller mindre om ugen. Det er altså loven, den er gal med. Derfor skal reformen ændres, og det kan ikke gå hurtig nok, understreger Finn Sørensen. Grunden vakler under Femern-projektet Prisen for Femern-forbindelsen bliver betydeligt højere end først antaget. Det mener entreprenørerne, hvis foreløbige bud på at bygge tunnelforbindelsen er mindst 2,2 mia. kr. højere end tidligere forventet. - Alt flyder lige nu. Prisen på projektet underdrives, og prognoserne for den kommende biltrafik overdrives. EU-støtten til projektet er i fare for at blive beskåret, og så mangler vi stadig den tyske miljøgodkendelse, forklarer Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested. Han opfordrer derfor til, at man udsætter anlægsloven for projektet. - Med så mange usikkerhedsmomenter er det helt uansvarligt at presse anlægsloven igennem inden sommerferien. Kontrakterne kan alligevel tidligst underskrives til september, og før da kender man ikke de økonomiske forudsætninger for Femern-projektet, påpeger han. Til angreb på politikernes privilegier Enhedslisten har igangsat en digital minikampagne mod politikernes lukrative pensioner. En ny kampagne skal skabe opmærksomhed om politikernes lønog pensionsvilkår, der skal til afstemning inden udgangen af 2015. SF, Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og Konservative stemte sammen med Dansk Folkeparti for at hæve efterløns- og pensionsalderen for danskerne. Samtidig har de fastholdt lukrative pensioner til sig selv. Blandt andet kan politikere hæve pension fra efterlønsalderen. Nu har de fem partier nedsat en såkaldt vederlagskommission, der skal foreslå ændringer af politikernes løn- og pensionsvilkår. Alt tyder på, at kommissionen vil lægge op til endnu bedre forhold. Og partierne bag har givet hinanden håndslag på, at kommissionens forslag skal vedtages uden forudgående forhandling og offentlig debat. Vores kampagne skal være en kæp i hjulet på den plan. Digital kampagne Kampagnen kører primært på de sociale medier og på hjemmesiden pensionshykleri.dk. Den kører, indtil vederlagskommissionen kommer med sine anbefalinger. Enhedsli- Foto: Johan Wessman/Wikimedia (CC BY 2.5 DK) sten tvinger samtidig de andre partier i Folketinget til at tage stilling til en række beslutningsforslag, som skal gøre politikerpensionerne mere rimelige. Et element i kampagnen er et såkaldt thunderclap. Konceptet er, at alle kan donere en facebook-opdatering til kampagnen. Den 1. april får alle, der deltager, automatisk denne opdatering på deres facebook-væg på nøjagtig samme tid. I skrivende stund har 643 meldt sig. Læs mere på www.pensionshykleri.dk Det mener Enhedslisten Samme pensionsalder for alle Politikernes pensionsalder skal følge resten af befolkningens. I dag kan politikere hæve pension fra efterlønsalderen. Mindre lukrative ministerpensioner Det skal kræve minimum to år i stedet for ét år at få ret til ministerpension, og ministerpensionen skal sænkes. Lavere loft over politikerpensioner Enhedslisten vil sænke loftet for politikerpensionen. Ingen politiker skal modtage mere end i alt 500.000 kr. årligt for politiske hverv og poster. Og ingen ministerpension samtidig med løn eller eftervederlag fra Europaparlamentet, Folketinget eller andre politiske hverv. Rød+Grøn Marts 2015 7 Klima og energi Nye klimatiltag på vej En klimapakke på 152 mio. kr. er kommet på plads i en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Dermed tages endnu et lille skridt for at nå de 40 procent CO2-reduktion i 2020. Klimaplan Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver Et hængeparti fra finanslovsaftalen for 2015 er nu på plads. På det grønne område var hensat 152 mio. kr. til klimatiltag i perioden 20152017. Midlerne skulle rettes mod landbrug, natur og transport. Mere natur Enhedslisten vil gerne omlægge landbrug til natur og mere biodiversitet. Især når landbrug på de kvælstofrige såkaldte lavbundsjorde tages ud af landbrugsdrift, nedbringer det ikke alene kvælstofbelastningen, men har 8 Rød+Grøn Marts 2015 også en stor CO2-effekt. Dyrkningen frigør nemlig store mængder CO2 til atmosfæren. Med aftalen afsættes i alt 45 mio. kr. til at øge naturgenopretningen med 270 hektar. Formentlig omkring Åmosen på Sjælland. Skovrejsning og træ som CO2-lager Vi har tidligere forsøgt at få afsat midler til at se på perspektiver og muligheder for at øge mængden af (dansk) træ i bygningsmaterialer. Med aftalen afsættes nu det første lille beløb på 1 mio. kr. hertil. Vor tilgang er, at høstet træ primært bør bruges som CO2-lager frem for som biobrændsel. Endvidere spares CO2 fra energiproduktion af andre byggematerialer. På vort initiativ afsættes ligeledes 13 mio. kr. til yderligere statslig skovrejsning. Danmark er milevidt fra målsætningen om en fordobling af skovareal, og disse midler rækker kun til ekstra 110 hektar bynær skov. Men signalværdien er også vigtig. El-busser og grøn transport Regeringen og SF havde gerne set midler til at fremme biogas til busser. Dette fik vi ændret til en pulje på 15 mio. kr., der målrettes el-busser og tilhørende infrastruktur. Puljen skal udmøntes i samarbejde med trafikselskaberne. Enhedslisten støtter ikke gyllebaseret biogas og finder det samtidig vigtigt, at transportområdet omstilles til el, der baseres på vedvarende energi. Endvidere afsættes 3 mio. kr. til at indføre og formidle obligatoriske krav til det offentliges indkøb af energieffektive og miljøvenlige køretøjer. I praksis vil der blive stillet minimumskrav til køretøjernes energieffektivitet, og disse krav opjusteres løbende i takt med den teknologiske udvikling. »Der afsættes 29 mio. kr. til klimatjek af husdyrbrug. Det er en rådgivningsordning, som erfaringsmæssigt har fungeret godt, og midlerne vil finansiere ca. 1.350 besøg hos landmændene.« Med klimapakken afsættes 45 mio. kr. til at øge naturgenopretningen med 270 hektar. Formentlig omkring Åmosen på Sjælland. Stig Nygaard /Flickr (CC BY 2.0) Brug din stemmeret – stop de fossile investeringer På generalforsamlingerne i seks pensionskasser har du mulighed for at presse på for at skrotte investeringer i kulbranchen. Rød+Grøn har talt med Thomas Meinert Larsen fra Initiativet ’AnsvarligFremtid’, der står bag en koordineret indsats. Energi Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn Hvorfor skal pensionskasserne ophøre med deres fossile investeringer? – At investere i selskaber, som tydeligvis ønsker at bidrage til at føre vores klode ud i klimakollaps, er både etisk og økonomisk helt uansvarligt. Investeringerne sikrer blandt andet, at der årligt anvendes over 4.400 milliarder kroner på efterforskning efter flere fossile brændsler. FN’s klimapanel har understreget alvoren i deres sidste rapport, hvor de anbefaler, at to tredjedele af de allerede kendte reserver skal blive i jorden, hvis vi skal nå målet om, at den globale temperatur skal holdes under to graders stigning. Hvad nytter det, hvis danske pensionskasser stopper? Endelig igangsættes også et samarbejde med erhvervet, med henblik på udvikling og fremme af grøn transport. SF prioriterer gylle Der afsættes 29 mio. kr. til klimatjek af husdyrbrug. Det er en rådgivningsordning, som erfaringsmæssigt har fungeret godt, og midlerne vil finansiere ca. 1.350 besøg hos landmændene. Der anvendes 6,5 mio. kr. til bekæmpelse af klimaskadelige gasser. Pengene går bl.a. til rådgivning i tilknytning til nye køleanlæg og skift til mere klimavenlige gasser i eksisterende anlæg. I modsætning til Enhedslisten har SF valgt at prioritere gylleområdet. Der afsættes i alt 29 mio. kr. til en tilskudsordning til forsuring af gylle i stalde. SF har endvidere ønsket fokus på barrierer for mere udnyttelse af energipil. – Vi er en del af et internationalt netværk, ’Fossil Free’, som på rekordtid har overbevist hundredvis af universiteter, kirkelige institutioner, fonde og pensionskasser rundt omkring i verden om det fornuftige i ”divestment” – at frasælge aktier og obligationer i en række kul, olie og gasselskaber. I februar blev der afholdt ‘Global Divestment Day’, med hundreder af divestment-arrangementer i over 48 forskellige lande på seks kontinenter. Så det rykker. Hvordan har pensionskasserne reageret på jeres forslag sidste år? – Vi havde efterfølgende dialogmøder med pensionskasserne DIP og JØP. Dialogen var positiv, og vi har indtryk af, at bestyrelserne seriøst har drøftet problemstillingen, der ligger til grund for vores forslag. Vi fremsendte derfor et såkaldt kompromisforslag til drøftelse med alle seks pensi- onskasser. Selvom ingen af disse formelt har sagt, at de kan støtte forslaget, så fremsætter vi det nu. Hvad går kompromisforslaget ud på? – Det forslag, vi sætter til afstemning, lægger op til, at pensionskas- serne over en kortere årrække foretager væsentlige frasalg af investeringer i kul. Desuden lægger forslaget op til en langt mere kritisk dialog med olieselskaber. Vi forsøger at få dem til at afvikle deres investeringer i såkaldte højrisiko olieudvindingsprojekter. Det kan være olieudvinding i tjæresand, dybvandsboringer og udvinding fra særligt følsomme områder, såsom Arktis. Læs mere om Ansvarlig Fremtid initiativet på: www.ansvarligfremtid.dk. Stem nej til fossile investeringer Sidste år samarbejdede Enhedslisten med AnsvarligFremtid for at få vores medlemmer til at støtte forslaget om et stop for pensionskassernes fossile investeringer. Indsatsen var rettet mod tre pensionskasser, og afstemningerne lå tæt, men det lykkedes ikke at komme igennem med forslaget. I år udvides til indsatsen til seks pensionskasser. Er du medlem af en af disse, bør du stemme mod deres investeringer i fossil energi. Det drejer sig om følgende pensionskassers generalforsamlinger: • Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD) > mandag den 13. april i Aarhus • Arkitekternes Pensionskasse (AP) > tirsdag den 14. april i Odense • Magistre og Psykologer (MP Pension) > torsdag den 16. april i København • Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) > torsdag den 16. april i København • Pensionskassen for teknikum og diplomingeniører (ISP) > onsdag den 22. april i Odense • Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) > tirsdag den 28. april i København Nogle pensionskasser indfører elektronisk afstemning. For andre skal du enten selv møde op eller stemme via fuldmagt. Enhedslisten vil via sit kartotek udtrække medlemmer, som vi ud fra fagforeningstilhør vil tilsende mail med oplysning om, hvordan du kan stemme eller afgive fuldmagt Rød+Grøn Marts 2015 9 Venstrefløjspartiet Syriza har fået sit store gennembrud og har dannet en regering, der insisterer på et opgør med EU’s nedskæringspolitik. Rød+Grøn har talt om det græske regerings- og kursskifte med Tom T. Kristensen, som er ekstern lektor på KU og specialist i græske forhold. Valg i Grækenland Mikael Hertoft, Rød+Grøn Med 36 procent af stemmerne ved det græske valg satte Syriza sig på 149 af 300 sæder i parlamentet. Det var akkurat ikke nok til at opnå absolut flertal, hvorfor det lille, højrepopulistiske parti ANEL (”De Uafhængige Grækere”) kom med ombord. – ANEL tilslutter sig Syrizas sociale program og afvisningen af EU’s sparekrav. Faktisk er ANEL endnu mere kritiske over for EU, end Syriza er, forklarer Tom T. Kristensen. Han understreger dog, at der bestemt også er områder, hvor Syriza og ANEL er milevidt fra hinanden, hvilket kan give problemer. Ikke mindst på migrationsområdet. – Der er en million illegale indvandrere i Grækenland, som er grænseland til mange områder med flygtninge. Trods partiernes forskellig tilgang til indvandring er regeringen dog i gang med at gennemføre en vigtig lov om, at alle, der er født i Grækenland – også selv om forældrene er illegale indvandrere – får græsk statsborgerskab, siger Tom T. Kristensen. kommunistiske partis eksterne del, som var i eksil i Sovjetunionen og Østeuropa. KKE er det mest sekteriske, stalinistiske parti i Europa og ønsker ikke samarbejdet. Så Syriza har ikke haft andre muligheder end at danne koalition med ANEL, mener Tom T. Kristensen. Forhandler med folket i ryggen Få uger efter regeringsdannelsen mødtes den græske regering med EU-toppen for at genforhandle vilkårene for Grækenlands gældsafvikling. - Syriza forsøgte at komme EU i møde med en model, hvor Grækenland gennemfører en række af Trojkaens tiltag, som Syriza er enige i, f.eks. modernisering af det juridiske system, bekæmpelse af skattesnyd og opgør med klientelisme og korruption, forklarer Tom T. Kristensen. EU stillede dog ultimatum om, at Syriza-regeringen skulle fortsætte med præcis den nedskæringspolitik, som EU har påtvunget Grækenland. Dette krav afviste Syriza, hvilket de også var nødt til, af hensyn til den humanitære katastrofe og befolkningens forventninger, mener Tom T. Kristensen. – Erfaringen viser, at alle de partier, der gennemfører EU’s krisepolitik, mister befolkningens støtte. Hvis Syriza lader sig presse til at føre den politik, EU ønsker, så taber de opbakning – og så lurer fascisterne i Gyldent Daggry i kulissen, siger han. Meningsmålinger viser, at 81 procent af grækerne støtter afvisningen af EU’s krav. Kravene lempes Ved et tredje forhandlingsmøde den 20. februar nåede Græ- kenland og de andre eurolande til enighed om at forlænge grækernes låneaftale med fire måneder. I denne periode bliver aftalen mere fleksibel, således at den græske regering får mulighed for at vælge andre besparelser end dem, EU indtil videre har krævet. Samtidig er der ikke en specifik grænse for budgetunderskuddet, det skal blot have et ’passende’ niveau, mens långiverne ”vil tage hensyn til de økonomiske omstændigheder i 2015”. De kommende måneder vil vise, om det lykkes Syriza at få en ny og mere rimelig aftale på plads. Skulle det fejle og komme til et græsk euro-exit, mener Tom T. Kristensen dog, at det vil gå værst ud over den resterende eurozone. – Det vil demonstrere, at Eurosystemet mangler udligningssystemer og en indre solidaritet, og at det bygger på Tysklands ret, som den stærkeste økonomi, til at diktere betingelserne. Hvis Grækenland bliver tvunget ud af samarbejdet, kan det blive første skridt i euroens sammenbrud, spår han. Sekteriske kommunister Det kan virke overraskende, at Syriza ikke fandt sammen med det græske kommunistparti, KKE, og lavede en ren venstrefløjsregering. – Syriza har i flere år villet forhandle med KKE, men det har KKE totalt afvist. I sine kampagner har KKE gjort Syriza til sin hovedfjende og kaldt dem revisionistiske og reformistiske, fortæller Tom T. Kristensen og tilføjer, at der ligger en lang historie bag uvenskabet. – En stor del af samlingspartiet Syriza kommer fra den eurokommunistiske strømning, som blev i Grækenland under illegaliteten. KKE stammer hovedsageligt fra det 10 Rød+Grøn Marts 2015 Foto: Jakob Huber/Campact/Flickr (CC BY-NC 2.0) Internationalt Grækenland på kollisionskurs med EU Med kansler Merkel i spidsen har EU-eliten ihærdigt modarbejdet Syrizas krav om mere rimelige lånebetingelser. Foto: Jakob Huber/Campact/Flickr (CC BY-NC 2.0) TTIP-modstand buldrer frem En ny frihandelsaftale mellem EU og USA vil få omfattende konsekvenser for både miljø, mennesker og demokrati. Heldigvis breder modstanden mod TTIP sig som en steppebrand gennem Europa. Frihandel Mads Barbesgaard, udenrigspolitisk sekretær I starten af februar var chefforhandlerne fra EU og USA samlet for ottende gang for at komme nærmere den frihandels- og investeringsaftale, der går under forkortelsen TTIP. Forhandlingerne foregik denne gang i Bruxelles, og i den anledning var repræsentanter fra den europæiske bevægelse mod TTIP samlet i tre dage for at diskutere strategi og lave gadeaktioner mod den vidtgående aftale. Den danske delegation bestod ud over Enhedslisten af Afrika Kontakt, CEO, NOAH og Det Økologisk Råd. Klapsalver til Syriza TTIP vil få omfattende konsekvenser for arbejdstagerrettigheder, miljø- og forbrugerstandarder og demokratiet i det hele taget. Siden forhandlingerne gik i gang, har kritik og decideret modstand derfor bredt sig som en steppebrand i EU’s medlemslande – og det var antallet og diversiteten af deltagere til strategimødet et klart tegn på. Over 200 delegerede fra 25 lande samlede sig i tætpakkede lokaler til intense og inspirerende diskussioner og workshops om strategi for kampagnerne det næste år. Selve mødet startede med stående klapsalver til den nye Syriza-regerings udmelding om, at man aldrig ville stemme ja til TTIP. Herefter kom den ene delegerede efter den anden op for at fortælle om de mange tiltag, der foregår rundt omkring. Især i de store lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien er TTIP-modstanden blevet en regulær folkesag med fasttømrede brede alliancer mellem fagbevægelsen og miljø-, solidaritets- og forbrugerorganisationer. Norden halter efter Selv om kritikken af TTIP vokser hastigt i disse måneder, er kampag- nerne og den kritiske offentlige debat i de nordiske lande endnu ikke så langt fremme. Især halter Danmark og Sverige efter på den europæiske underskriftindsamling mod TTIP. Ifølge Kenneth Haar fra researchorganisationen CEO er vilkårene også lidt hårdere i Danmark, idet øverste lag i fagbevægelsen er store fortalere for TTIP. – Toppen af den danske fagbevægelse har meldt sig i koret af TTIP-fortalere i en uhellig alliance med dansk erhvervsliv og EU-eliten. Den tilgang til aftalen står i skærende kontrast til resten af den europæiske fagbevægelse, hvor man tværtimod taler om et angreb på lønmodtagere, forklarer han. Nanna Clifforth, der deltog på vegne af miljøorganisationen NOAH, er enig og påpeger, at det vigtigste lige nu og her er at få udbredt kendskab til aftalen og få flere folk mobiliseret til at lægge pres på fortalerne. – Min erfaring er, at lige så snart folk hører lidt om aftalens katastrofale indhold, får de lyst til at handle. Der vil være flere møder og aktiviteter i den kommende tid, så jeg håber, vi vil se en større og bredere mobilisering i Danmark, siger hun. Bliv klogere på TTIP • Enhedslisten har lavet en letlæst pjece om indholdet i TTIP. Du kan finde den online på: www.enhedslisten.dk/tema/stop-frihandelsaftalen-med-usa. Kontaktpersoner i lokalafdelingerne kan bestille pjecen ved at skrive til landskontoret@enhedslisten.dk og oplægsholdere ved at skrive til mads.barbesgaard@ft.dk. • De danske organisationer, der arbejder med TTIP, har oprettet et TTIP-netværk, som løbende arrangerer debatter og lignende. Du kan følge med i aktiviteterne på www.ttip.dk. • Du kan skrive under mod TTIP på www.stop-ttip.org/underskriv. Rød+Grøn Marts 2015 11 Foto: R+G Tema 12 Rød+Grøn Marts 2015 Nye vinde blæser i kriseramte Europa Sejren til det græske venstrefløjsparti Syriza har sat debatten om sparepolitikken øverst på dagsordenen i EU. I horisonten står venstrefløjen i både Spanien og Irland til at kunne vinde de kommende valg. Der blæser med andre ord nye vinde i det kriseramte Europa. Det er bemærkelsesværdigt, at de politikere og eksperter, der nu kritiserer Syrizas politik, er de samme, der argumenterede for, at EU’s sparepolitik ville virke. I realiteten har de kompromisløse nedskæringskrav imidlertid været en social og økonomisk katastrofe for Europa. I Grækenland har befolkningen oplevet 25 procents recession, og gælden er vokset til 175 procent af bruttonationalproduktet. Samtidig lider befolkningen under en eksploderende fattigdom og massiv arbejdsløshed. EU’s sparepolitik rammer dog ikke kun de gældsplagede lande i særligt Sydeuropa. Også i Danmark er den økonomiske politik underlagt europolitikken, og Corydon følger den til punkt og prikke. Det betyder forringelser af velfærden i kommunerne, når de varme hænder fyres for at undgå budgetlovens krav om automatiske sanktioner. Slip nedskæringsspeederen I Grækenland har den klare valgsejr givet Syriza et stærkt folkeligt mandat til at bringe landet ud af den gældsspiral, det er fanget i. Det mandat skal EU selvfølgelig respektere. Den græske gæld kan ikke afbetales med den hidtidige sparepolitik. Der skal findes en realistisk løsning. Derfor støtter Enhedslisten Syrizas forslag om en europæisk gældskonference, hvor der kan Foto: Bloco/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) Nikolaj Villumsen, Europaordfører Også de spanske protester, anført af venstrefløjspartiet Podemos, tager til i styrke. findes en realistisk løsning for gælden i de hårdt ramte EU-lande. Herhjemme har Thorning nægtet at melde ud, hvad hun mener, der bør ske med Grækenland. Hun undskylder sig med, at Danmark ikke er et euroland. Det mente Thorning dog ikke var noget problem, da hun tilsluttede Danmark finanspagten – uden at spørge befolkningen – og dermed listede europolitikken ind ad bagdøren. Finanspagten har ikke været den gældsbremse, regeringen lovede. I stedet er Danmark blevet ramt af en nedskæringsspeeder, der skader velfærden. Enhedslisten mener, at danskernes nej til euroen bør respekteres, og gennem en folkeafstemning bør danskerne spørges, om de ønsker at følge europolitikken. Velfærd fungerer Krisen har vist, at velfærdssamfund i Norden klarer sig bedre end mere liberalistiske samfund, der er hårdt ramt af krisen. I stedet for at skære i velfærden bør vi beskatte spekulanterne, der skabte krisen, og indføre en finansskat. Vi bør aktivt bekæmpe skattely, så der sikres penge til velfærd og grøn omstilling. Krisen har vist, at velfærd fungerer, og at de borgerliges sparepolitik øger krisen. Enhedslisten kæmper sammen med venstrefløjen og de sociale bevægelser i Europa for at gøre op med sparepolitikken og føre Europa solidarisk og ansvarligt ud af krisen. Det er en fælles kamp for demokrati, arbejdspladser og tryghed. Rød+Grøn Marts 2015 13 Tema Den græske gældsfælde Hvordan har Grækenland fået sin enorme gæld? Og hvem er pengene fra de såkaldte ”hjælpepakker” egentlig gået til? Rød+Grøn har set nærmere på udviklingen af den græske gældsfælde. med udsigt til store fortjenester på den høje rente. Herhjemme anbefalede Jyske Bank sine kunder at købe græske statsobligationer med henblik på store fortjenester. Frygten for statsbankerot var overgjort, mente man. Ved udgangen af 2010 havde franske, tyske og britiske banker lånt den græske regering over 664 milliarder kroner. I sommeren 2010 begyndte bankerne imidlertid at miste troen på, at den græske stat ville kunne betale den massive gæld tilbage. Renteniveauet for de græske statsobligationer tog et nyt stort spring opad, og den græske regering indrømmede nu, at udsigterne til, at landet ville kunne betale sin gigantiske gæld tilbage, var meget dårlige. Nye lån betaler gamle I stedet for at lade Grækenland gå statsbankerot og lade de banker, der Tobias Clausen, Rød+Grøn Det ville være forkert at påstå, at de græske regeringer ingen rolle har haft i landets gældsætning. Skiftende bundkorrupte socialdemokratiske og konservative regeringer har i årevis ført en uholdbar økonomisk politik, der har lagt fundamentet for den hastigt voksende gæld. Alene fra 2000 til 2007 brugte den socialdemokratiske regering tre procent af landets samlede økonomi på militærudgifter – det højeste niveau for noget EU-land. Samtidig blev store lån optaget til at dække udgifter forbundet med store prestigeprojekter, såsom OL i Athen i 2004, der vurderes at have kostet de græske skatteydere over 42 milliarder kroner. Senere er det kommet frem, hvordan omfanget af de store lån blev holdt skjult for både den europæiske offentlighed og den græske befolkning gennem kreativ bogføring – med hjælp fra bl.a. finansgiganten Goldman Sachs. Finanskrisen rammer Statsgælden i Grækenland begyndte dog først for alvor at vokse, da finanskrisen brød ud i 2008. Ligesom i mange andre lande steg statsgælden i landet markant som konsekvens af faldende skatteindtægter, voksende udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og redningspakker til skrantende banker. Den græske låntagning steg markant, samtidig med at renten på de græske statsobligationer eksploderede på grund af den stigende frygt for en statsbankerot. Alligevel stod udenlandske banker i kø for at låne den græske regering nye penge, 14 Rød+Grøn Marts 2015 Foto: Spyros Papaspyropoulos/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) Grækenland vender nyliberalismen ryggen havde spekuleret og scoret stort på den græske krise, miste deres penge, valgte IMF og EU-landene at yde Grækenland nye store lån. Gennem såkaldte ”hjælpepakker”, der blev udstedt mod stramme krav om nedskæringer i den græske stats offentlige udgifter, pumpede EU og IMF flere lånte penge ind i den de facto kollapsede græske økonomi. »Alene fra 2000 til 2007 brugte den socialdemokratiske regering tre procent af landets samlede økonomi på militærudgifter – det højeste niveau for noget EU-land.« Siden 2010 har EU og IMF lånt grækerne mere end 1.875 milliarder kroner. Ifølge en opgørelse fra organisationen Jubilee er mindre end 10 procent af de lånte penge kommet den almindelige græker til gode. Resten er blevet brugt til at betale Grækenlands gæld til spekulanter og banker. På den måde er den græske gæld til bankerne blevet overtaget af statskasserne i resten af Europa, og den finansielle sektor er blevet holdt risikofri. Hvor størstedelen af den græske gæld i 2010 var ejet af private virksomheder, f.eks. banker, er 78 procent af gælden i dag ejet af den offentlige sektor, primært skatteydere i andre europæiske lande. Ødelæggende nedskæringer Effekten af det påkrævede nedskæringsprogram har været ødelæggende for Grækenland. Den græske økonomi er svundet ind med 25 procent, hvilket har medført faldende skatteindtægter, og samtidig har grækerne oplevet stigende renteudgifter. Fra 2010 til 2014 er den græske statsgæld vokset yderligere, fra 129,7 procent af BNP til 174,9 procent af BNP. Grækenland er således blevet fanget i en voksende gældsfælde, som Syriza-regeringen nu skal forsøge at vriste landet ud af. Med Syrizas jordskredssejr er der for første gang i mere end 30 år en reel chance for at bryde med nyliberalismen i Europa. Anders Lundkvist, politisk økonom, Enhedslisten Aalborg Attac var en bevægelse, der søgte at gøre op med spekulationskapitalismen og derfor foreslog en Tobin-skat. Occupy Wall Street rettede søgelyset mod den stigende ulighed, hvor rigdommen bliver koncentreret hos den ene procent i toppen. Glimrende bevægelser, men de var for idealister, der så systemfejlene uden selv at være ramt. Derfor var de ikke – kan vi nu se – farlige for finanskapitalen og dens politiske repræsentanter. Foto: EP-PE2012/Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) Bund i oprøret Oprøret i Sydeuropa – anført af Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien – har fået massiv tilslutning, fordi det er almindelige mennesker, der siger stop af den simple grund, at nedskæringspolitikken har sænket deres levestandard drastisk og ødelagt deres mulighed for at få et job. Der er bund i oprøret, og derfor har det en god chance for at lykkes. Til gavn for Sydeuropa og til gavn for os, hvis danskerne får demonstreret, at en anden politik faktisk er mulig. En politik, der er indrettet efter befolkningens, snarere end bankernes, behov og som ser en værdi i fællesskabets økonomi, altså velfærdsstaten. Syrizas overordnede mål er meget simpelt, nemlig en social genopretning. Det er der brug for, efter at Trojkaens Grækenlandspolitik har sænket nationalindkomsten med 25 procent og øget arbejdsløsheden til 25 procent (op mod 60 procent for unge). Samtidig er sundhedsvæsenet blevet forringet og pensionerne sænket (min græske kones pension er skåret med 40 procent). Omfattende genopretning Syriza-regeringen har udarbejdet et omfattende program, der i første omgang byder på egentlig krisehjælp til de mest udsatte. Det dre- jer sig om adgang til elektricitet, da mange har fået forsyningen afbrudt, fordi de ikke kunne betale regningerne, om økonomisk støtte til at betale huslejen og om mad (’food stamps’). Derefter ønsker regeringen at hæve levestandarden for almindelige mennesker ved at øge minimumslønnen til niveauet før krisen og hæve bundgrænsen for skattebetaling. Disse ting skal indfases over en periode på et til to år. Videre vil regeringen genansætte nogle af de fyrede offentligt ansatte (nogle rengøringsdamer har allerede fået deres job tilbage) samt styrke beskæftigelsen ved at iværksætte offentlige investeringer. Syriza vil også stoppe (men næppe tilbagerulle) privatiseringerne; her er havnen i Piraeus en varm kartoffel, fordi det er kineserne, der er interesserede i at købe, og kapital fra Kina (og Rusland) kan blive aktuelt, hvis Trojkaen lukker for kassen. Skatteligningen skal effektiviseres, så også de velstående kommer til at betale skat. Men som vi véd fra Danmark, er dette op ad bakke, fordi skatteunddragelse næppe kan bekæmpes uden kontrol med kapitalbevægelserne. Og det kræver et op- »Syrizas overordnede mål er meget simpelt, nemlig en social genopretning.« Anders Lundkvist gør med Det Indre Marked, der som bekendt frisatte og dermed mægtiggjorde kapitalen. Sidst men ikke mindst vil Syriza demokratisere den offentlige sektor. Det betyder et opgør med den korruption og klientelisme, som gennemsyrede den, da Pasok eller Nyt Demokrati var ved fadet. Socialdemokratisk krisepolitik Dette er ikke socialisme (den må vente til en anden god dag), men gammeldags socialdemokratisk krisepolitik. Det er et moderat program. Den virkelige radikalisme er nyliberalismens opsigelse af kompromisset mellem arbejde og kapital, til fordel for en ensidig vægtning af kapitalens interesser. Forhandlingerne med Trojkaen drejer sig om at få finansiel ’luft’ til den sociale genopretning. Syrizas program er ikke dyrt; det kan faktisk blive en god forretning ved at sætte gang i økonomien. Rød+Grøn Marts 2015 15 Tema Oprøret rejser sig i Spanien Et af de lande, der er hårdest ramt af EU-dikterede nedskæringer, er Spanien. Resultatet har i første omgang været massiv arbejdsløshed og fattigdom – men nu har en bølge af protester rejst sig, og venstrefløjen stormer frem. Det kan forandre situationen i både Spanien og Europa. Eva Flyvholm, EU-politisk medarbejder Spanien udgør lige nu scenen for de mest velorganiserede og struttende folkelige bevægelser i Europa. Efter den græske valgsejr til venstrefløjen var hundredetusinder på gaden i Madrid med de samme krav mod EU’s nedskæringer. Nu er det venstrefløjspartiet Podemos, der samler, men de sociale bevægelser har været stærke længe. Grundlaget kommer fra koordineringen i 15. maj-bevægelsen (også kaldet Los Indignados, ”De Indignerede”). I 2012 besatte 15. maj-bevægelsen hundredvis af pladser i hele Spanien i protest mod det politiske system og nedskæringernes hær16 Rød+Grøn Marts 2015 gen. Siden har bevægelsen udfoldet mange aktiviteter. Boligorganiseringen PAH har gjort et ekstremt betydningsfuldt arbejde med at hjælpe folk, der stod til udsmidning, og har fået rejst et politisk pres mod bankernes rovdrift på boligejere. Enhedslisten har støttet PAH i Sydspanien med solidaritetsindsamlinger. Da jeg deltog i PAH-møder i Malaga, var det imponerende at se, hvordan helt almindelige mennesker blev hjulpet og organiseret. Og individuelle problemer løftet til et samfundsanliggende. Fra bevægelse til parti I mange år har de sociale bevægelser i Spanien været stærke – uden at være sammenkoblet med det etablerede politiske system, som store dele af befolkningen afskyr. Lige som i Grækenland har to sto- re partier (det konservative Partido Popular og det socialdemokratiske PSOE.) siddet på magten længe, og korruption har været udbredt. Enhedslistens sædvanlige samarbejdspartner, Izquierda Unida (Forenede venstre), har ikke rigtigt formået at slutte sig sammen med de sociale bevægelser. Ud af bevægelserne er til gengæld vok- Krise og protester i Spanien • 24 procent af spanierne er arbejdsløse (og over 50 procent blandt unge). • Hvert tredje spanske barn lever i fattigdom eller i risiko for social eksklusion. • Venstrefløjpartiet Podemos vil bekæmpe den udbredte fattigdom og voksende ulighed, blandt andet ved at bryde med EU’s nedskæringspolitik. • Der er valg i Spanien lokalt i foråret 2015 og til parlamentet senest i december 2015. Læs mere om Podemos på www.podemos.info – og tag med til Blockupy-demonstration i Frankfurt 18. marts (læs mere på side 19), hvor du kan møde vores spanske kammerater. Podemos kan meget vel ende med at gå i Syrizas fodspor og danne en venstrefløjsregering, når spanierne har været til parlamentsvalg senest i december 2015. Foto: Daniel Dionne/Flickr, (CC BY-SA 2.0) EU’s sparepolitik har fejlet Siden finanskrisen har EU-landene ført en kompromisløs sparepolitik, der har resulteret i en humanitær, social og økonomisk katastrofe. Europarådet vender sig nu mod sparepolitikken og anbefaler i stedet investeringer i lighed og ligestilling, som værktøjer til at komme ud af krisen. Nikolaj Villumsen, Europaordfører Med EU’s påkrævede nedskæringsprogrammer er de svageste grupper i samfundet blevet sat til at betale regningen for en krise, de ikke har skabt. Sparepolitikken har krænket menneskerettighederne og svigtet udsatte mennesker, da de havde mest brug for hjælp. Det konkluderer Europarådet i en ny rapport, der samtidig peger på nødvendigheden af en ny, lighedsskabende politik i Europa, hvis vi skal ud af krisen. Rapporten kommer i kølvandet på massive problemer med fattigdom, arbejdsløshed og sociale problemer i hele Europa og et valg i Grækenland, hvor befolkningen har gjort op med EU’s nedskæringspolitik. Nyliberalismen spiller fallit set venstrefløjspartiet Podemos, der på ganske kort tid har fået en enorm folkelig opbakning. Ved EU-parlamentsvalget stemte 1,5 mio. spaniere på det nyfødte parti, og i november overhalede Podemos de to store partier i meningsmålingerne. I hårdt kriseramte lande som Portugal, Irland og Grækenland er der blevet gennemført en krisepolitik, som Liberal Alliance kun kan drømme om. I Portugal er mindstelønnen 4.385 kr. om måneden. Efter 18 måneders arbejdsløshed er der ingen form for social sikring. Denne politik har ikke skabt arbejdspladser. Tværtimod har landet omkring 17 procents arbejdsløshed og 50 procents ungdomsarbejdsløshed. 500.000 af landets befolkning på 10 mio. mennesker har været tvunget til at forlade landet. Den nyliberale sparepolitik har spillet fallit. I Grækenland er 50 procent af sundhedsbudgettet sparet væk. Samtidig er der blevet skåret kraftigt på pensionerne og arbejdsløshedsunderstøttelsen. Ældre pensionister og unge arbejdsløse ender i marginalisering og uden mulighed for at købe selv nødvendig medicin. For immigranter og romaer har krisen betydet voksende diskrimination og racistiske overfald. Som følge af krisen har volden mod kvinder været stigende, og samtidig er kvindekrisecentrene blevet lukket. Sparepolitikken har ramt kvinder dobbelt hårdt, når deres job i velfærdssektoren er forsvundet og de samtidig er blevet pålagt opgaven med at passe børn, ældre og syge i familien, når samfundet svigter. Island viser vejen Europarådets rapport nævner Island som et land, der på eksemplarisk vis har bragt sig på ret køl. Forud for krisen afregulerede landets borgerlige regeringer bankerne og indførte flad skat. Derfor blev Island ekstremt hårdt ramt af krisen. Det fik islændingene på barrikaderne, og den såkaldte kasserollerevolution væltede den borgerlige regering og bragte landets første socialdemokratiske og venstreorienterede regering til magten. Den nye regering demonstrerede, hvordan prioritering af lighed og velfærd er økonomisk effektivt. Mens bankerne ikke fik en eneste skattekrone, blev det forbudt at smide konkursramte folk ud af deres huse. Skatten blev sat op for de rigeste, og der blev givet skattelettelser til de fattigste. Som middel til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden blev der indført frit optag på studierne. Sundheds- og socialområdet blev så vidt muligt forsøgt forskånet for nedskæringer. I modsætning til EU’s sparepolitik blev krisepolitikken i Island i høj grad gennemført gennem social dialog med fagbevægelse og civilsamfund. Arbejdsløsheden er i dag lav, og der er gang i de islandske hjul. Erfaringerne fra Island viser, at den sociale krisepolitik ikke bare er ansvarlig overfor samfundets svageste, når de har mest brug for hjælp. Investeringer i lighed og velfærd er også det bedste værktøj til at bekæmpe krisen. Der er lagt i ovnen til et uhyre spændende år med både parlamentsvalg og kommunalvalg i Spanien. Krisen er selvfølgelig hovedtemaet, og Podemos går til valg på at ville genforhandle og afskrive Spaniens gæld. Hvis Podemos og Izquierda Unida står sammen, har de chancen for at skabe en stor, venstreorienteret koalition, der kan gå i Syrizas fodspor og tage kampen op med EU’s nedskæringsdiktater. Allerede nu er der et tæt samarbejde mellem Syriza og Podemos, og for første gang siden krisen er der begrundet håb om et egentligt opgør med EU’s nedskæringspolitik. Foto: Helgi Haldórsson/Flickr Bølge af socialisme Foto: Pál Hilmarsson /Flickr Rød+Grøn Marts 2015 17 Tema ECB sætter turbo på seddelpressen Den Europæiske Centralbank vil påbegynde en ekspansiv pengepolitisk plan, hvor banken sprøjter 1.140 mia. euro ud i bankerne inden for en periode på halvandet år. Den enorme pengeindsprøjtning skal sætte gang i en europæisk økonomi på randen af en ny recession. Men planen vil ikke løse de grundlæggende problemer i den kapitalistiske krise. Anders Hadberg, politisk-økonomisk medarbejder ECB har søsat en særdeles omfattende pengepolitisk plan: I halvandet år vil Centralbanken hver måned bruge 60 mia. euro (svarende til 0,6 procent af eurozonens samlede bruttonationalprodukt) på opkøb af obligationer fra private banker. Planen er relativt større end de opkøb, som både den amerikanske, japanske og engelske centralbank har foretaget de sidste par år. Ideen med planen er at stimulere investeringer og forbrug ved at sænke euroens kurs og renterne. I takt med, at ECB opkøber obligationer, vil kursen på obligationerne stige og markedsrenten falde. Husholdningerne får dermed flere penge til forbrug. Samtidig vil kursen på euroen falde, fordi der bli18 Rød+Grøn Marts 2015 ver skabt milliarder af nye euro, som sendes ud i økonomien gennem bankerne. Den lavere valutakurs gør, at varer fra eurozonen som helhed bliver billigere at eksportere. Håbet hos ECB er, at dette kan sætte gang i investeringerne og ny økonomisk vækst. I første omgang har det dog fået investorerne til at søge til danske stats- og realkreditobligationer (læs mere herom på side 20-21). Historisk beslutning Beslutningen om at sætte gang i seddelpressen er historisk, men den skal ses i lyset af den alvorlige krise, som den europæiske økonomi befinder sig i. Hidtil har de nordeuropæiske lande med Tyskland i spidsen stået fast på, at ECB ikke skulle opkøbe de sydeuropæiske landes statsgæld fra bankerne, fordi det ville få disse lande til at føre en uansvarlig økonomisk politik, som ville påføre især de tyske skatteydere en risiko. Men i lyset af at eurozonen siden 2013 har været på vej mod en ødelæggende spiral af faldende priser (deflation) og tilbagegang i økonomien (recession) er humøret skiftet hos Europas magthavere. Samtidig har de kunnet skimte en bedring i USA, hvor der siden 2010 har været ført en meget ekspansiv pengepolitik. USA’s jobskabelse og BNPvækst er større end Europas, hvilket nogle økonomer tilskriver pengepolitikken. Løser ikke krisen Hovedproblemet med ECB’s plan er, at den ikke vil løse hovedårsagen til den nuværende stagnation. Krisen vedbliver, fordi erhvervsleder- »Ideen med planen er at stimulere investeringer og forbrug ved at sænke euroens kurs og renterne. I takt med, at ECB opkøber obligationer, vil kursen på obligationerne stige og markedsrenten falde.« Anders Hadberg ne ikke vil investere og fordi købekraften hos arbejderbefolkningen trykkes af reallønsfald. Der er således en række stærke begrænsninger i ECB’s plan. For det første vil en lavere valutakurs ikke hjælpe på den store del af eksporten, som foregår inden for eurozonen. For det andet vil den Foto: Uwe Hiksch (CC BY-NC-SA 2.0) Grækenland vil præge Blockupy I marts vil årets Blockupy-aktioner ved Den Europæiske Centralbank komme til at stå i Grækenlands tegn. Aktionerne vil trække folk fra hele Europa, herunder Danmark. Kenneth Haar, Enhedslisten Christianshavn pengepolitiske lempelse sandsynligvis ikke dirigere penge fra obligationer over i investeringer. I USA har samme politik først og fremmest ført penge over i aktier og andre aktiver (f.eks. boliger), hvilket har fået aktiekurser og udbytter til at stige til højere niveau end før krisen. Det har tilgodeset den én procent rigeste del af befolkningen. Samme boble-risiko kan man forvente i Europa – ikke mindst på boligmarkedet. For det tredje udgør bankerne en forhindring for at transmittere de billige penge videre ud som lån til arbejderbefolkningen. For selvom renten på obligationslån falder, kan gebyrer og høje renter på forbrugslån gøre det uattraktivt at låne. For det fjerde er reallønnen faldet i mange europæiske lande, så selvom det bliver billigere at låne, er det ikke sikkert, at folk efterspørger lån fra bankerne. Erfaringen fra USA er, at mængden af penge, som bankerne udsteder i form af lån, faktisk er faldet på trods af den massivt ekspansive pengepolitik. ”Vi har ventet alt for længe på, at Den Europæiske Centralbank skulle annoncere datoen for åbningen af dens nye hovedkvarter. Og vi har grublet over, om vi er ved at begå samme fejl, som anti-globaliseringsbevægelsen begik, da den gjorde sig for afhængig af magthavernes dagsorden og kalender. I dag må vi sige, at den fejl var et lykketræf.” Sådan lyder det i en fælles kommentar fra koalitionen bag dette års ”Blockupy-protester” ved Den Europæiske Centralbank (ECB). Årsagen til lykketræffet er dybt alvorlig og hedder Grækenland. Protesterne har været bebudet til at finde sted ved åbningen af ECB’s nye bygning, og den er nu efter lang ventetid sat til at finde sted den 18. marts. Til den tid vil dramaet omkring den nye venstrefløjsregering næppe være løjet af, men måske have nået nye højder. Og Centralbanken vil sandsynligvis have en lige så fremtrædende rolle, som den havde i Syriza-regeringens første uger. Trojka i centrum Blockupy-koalitionen har tyske organisationer i sin kerne, men har i de senere år ekspanderet til at omfatte bevægelser fra de fleste EU-lande. Konceptet består i ”enhed gennem aktioner”, og aktionerne er rettet mod ECB’s centrale rolle i EU’s nedskæringspolitik, herunder ”Trojkaen”, der også består af EU-Kom- Tag med til Frankfurt Protesterne vil dels bestå i en omringning af Den Europæiske Centralbank, angiveligt et forsøg på at forpurre åbningshøjtideligheden, og en bredere demonstration senere på dagen. Det vil tiltrække folk fra hele Europa, herunder fra Danmark. Busserne afgår om eftermiddagen tirsdag den 17. marts med hjemkomst dagen efter protesterne, torsdag den 19. marts. Rejsen koster beskedne 250 kroner for medlemmer af Enhedslisten. Læs mere på www.blockupy2015.dk, hvor du også kan tilmelde dig. missionen og Den Internationale Valutafond (IMF). Trojkaen har siden 2010 pålagt en række EU-lande skrappe nedskæringsprogrammer, programmer som har ført til højere arbejdsløshed, og i Grækenlands tilfælde til en humanitær krise. Uden demokratisk kontrol ECB har spillet en fremtrædende rolle i den strategi og har opereret stort set uden demokratisk kontrol. Institutionen styres af nationalbankchefer og en lille gruppe topembedsmænd, og de er gået til opgaven med krum hals. Senest har de vist sig stålfaste ved at udelukke Grækenland fra et stort program for støtteopkøb af statsobligationer, og ved at gøre det sværere for græske banker at låne, i et forsøg på at tvinge den nye regering til at acceptere et nedskæringsprogram. ECB har taget sigte, og meldt klart ud mod den nye græske regerings planer om at afslutte nedskæringsprogrammernes epoke. På den måde er timingen bag Blockupy-aktionerne vitterlig et lykketræf. Politisk kunne de ikke komme på et bedre tidspunkt end lige nu, hvor ECB’s uhyggelige magt og de menneskelige konsekvenser af den strategi, banken er forbundet med, er sat så klart på spidsen. Rød+Grøn Marts 2015 19 Tema Spekulanter presser Danmark Siden slutningen af januar har spekulanter angrebet kronen for at få Nationalbanken til at opgive den faste valutakurs overfor euroen. Enhedslisten mener, at spekulanterne skal forhindres i at hive gevinsten hjem. Samtidig viser de tilbagevendende kriser på de finansielle markeder, at der er brug for principielle forandringer, som kan indskrænke spekulanternes magt. Frank Aaen, finansordfører Den seneste måned har der været et spekulativt pres mod kronen. Spekulanter – i form af store internationale kapitalforvaltere – forsøger at tvinge kursen på kronen op for at score en gevinst. Enorme beløb placeres i Danmark og presser den danske valutakurs op, fordi efterspørgslen efter kroneaktiver (obligationer og andre værdipapirer) stiger. Den 20 Rød+Grøn Marts 2015 trafik har været kendt før, men den er af et meget større omfang end tidligere. Schweiz gav slip på euroen I januar måtte den schweiziske nationalbank slippe bindingen til euroen og dermed udløse en kursstigning, der gav milliarder i fortjeneste til dem, der havde spekuleret ved at opkøbe schweizerfranc. Dermed scorede spekulanterne næsten 17 procent i kursstigning. Mod- sat tabte nationalbanken i Schweiz, der i forsvaret for den gamle kurs havde opkøbt andre valutaer, der blev mindre værd målt i schweizerfranc. Det har givet spekulanterne blod på tanden. Den igangværende spekulation mod kronen sker først og fremmest, fordi Den Europæiske Centralbank (ECB) har sat gang i et enormt pengepolitisk program, der skal forsyne de europæiske lande med 1.140 milliarder euro frem mod september 2016. Dette får kursen på euroen til at falde i forhold til dollaren og andre valutaer. Det er det, man tidligere ville kalde en devaluering, hvor man med den lavere kurs vil udkonkurrere produktionen i andre lande. Fald i eurokursen sender penge over mod Danmark og den danske krone: 100 mia. kr. alene i den seneste måned. Det er to og en halv gange mere end »Hvis spekulanterne vinder, vil borgerne i Danmark tabe. En højere kurs på kronen vil betyde, at danskproducerede varer bliver dyrere i udlandet, og det vil koste arbejdspladser her og nu.« Frank Aaen den tidligere rekord for en måned og en forøgelse af valutabeholdningen på ca. 25 procent. Kronekursen forsvares Det spekulative pres mod kronen tvinger Nationalbanken til meget usædvanlige skridt: Indførsel af negativ rente og enorme opkøb af euro og anden valuta. Opkøbet sker i kro- Det mener Enhedslisten ner, som Nationalbanken kan udstede (næsten) ubegrænset. Samtidig har den danske regering stoppet for udstedelse af danske statsobligationer for at forhindre, at der tiltrækkes kapital derved. Teknisk set sker der det, at Nationalbanken sælger værdipapirer af forskellig art og dermed forsyner markedet med kroner for at holde kronekursen nede. Modsat modtager Nationalbanken en masse euro og anden udenlandsk valuta. Ud over opkøb af fremmed valuta (og dermed salg af kroner) har Nationalbanken sat renten ned for dem, der sætter penge i Nationalbanken (banker og andre investorer). For nogle former for indskud er renten nu minus 0,75 procent; der skal altså betales for at have et indestående i banken. Nogle gør det, fordi det anses for mere sikkert end at have formuen stående i andre valutaer, der måske falder i værdi og giver et tab. For de fleste spekulanter er ønsket at få en minimal rente, f.eks. på realkreditobligationer (hvor renten dykker, men trods alt er bedre end ingenting). Kampen kan blive lang Hvor længe, Nationalbanken kan holde kronekursen, vides ikke. Der er i princippet ingen grænse for, hvor mange kroner banken kan ud- »Hvis spekulanterne vinder, vil borgerne i Danmark tabe, dels umiddelbart med tabet i Nationalbanken, men også ved at tabe konkurrenceevne: En højere kurs på kronen vil betyde, at danskproducerede varer bliver dyrere i udlandet, og det vil selvfølgelig koste arbejdspladser her og nu.« Frank Aaen Fotos: Scott Beale /Flickr stede og købe fremmed valuta for og dermed holde kursen nede. Tilsvarende kan renten for indestående i banken sættes yderligere ned. Og stoppet for salget af statsobligationer kan man opretholde i lang tid, uden at staten kommer til at mangle penge (staten har et stort indestående i Nationalbanken). Men et eller andet sted er der grænser for, hvor negativ renten kan blive, uden at sætte gang i en deflation (prisfald). Det vil give det problem, at økonomien går i stå: Hvis du venter til i morgen, er varen billigere end i dag. Og der er selvfølgelig en risiko ved at sende mange milliarder kroner ud på markedet, der kan give voldsomme tab, hvis kurserne ændrer sig. Hvad står på spil? Hvis spekulanterne vinder, vil borgerne i Danmark tabe, dels umiddelbart med tabet i Nationalbanken, men også ved at tabe konkurrenceevne: En højere kurs på kronen vil betyde, at danskproducerede varer bliver dyrere i udlandet, og det vil selvfølgelig koste arbejdspladser her og nu. Modsat vil importvarer blive billigere – hvis ikke grossister og butikker snupper gevinsten. Renten vil givetvis stige, ikke mindst til skade for dem, der lige har købt og belånt deres bolig. Og pensionskasserne står til et stort tab på de mange investeringer, de har i udenlandsk valuta. Om renten kan man sige, at den er så lav, at den godt kan stige uden store konsekvenser for samfundsøkonomien. Og når det gælder konkurrenceevnen, har Danmark så stort et overskud på handelsbalancen, at det ikke har de store konsekvenser, hvis overskuddet bliver mindre. Men det ændrer ikke ved, at det, der sker nu, kan ramme boligejerne, kan koste arbejdspladser og medføre lavere pensioner, mens spekulanterne løber med en milliardgevinst, finansieret af danskerne. Og markedsøkonomerne vil bruge situationen til at argumentere for endnu mere liberalisme. På kort sigt er der ikke andre svar end at forsvare kronekursen mod spekulanterne. Det er ikke et forsvar for fastkurspolitikken eller euroen, men et forsvar mod spekulanterne og deres forsøg på at tjene et milliardbeløb. På længere sigt foreslår Enhedslisten følgende: Fastkursen skal til debat Fastkurspolitikken – målet om at holde en fast kronekurs i forhold til euroen – har vidtrækkende konsekvenser for finanspolitikken i Danmark. Den forudsætter nemlig, at danske regeringer tilpasser finanspolitikken for at vinde finansmarkedernes tillid. Det betyder bl.a., at Danmark skal føre en stram finanspolitik, hvor der er snævre grænser for indgreb overfor markederne. Samtidig får det skiftende regeringer til at adoptere EU’s sparepolitik, som f.eks. budgetloven. En afskaffelse af fastkurspolitikken vil ikke fjerne spekulanterne, men gøre det vanskeligere for dem at lave sådanne aktioner, som dem, vi ser i øjeblikket. Med frie kurser vil forskellene i den økonomiske udvikling mellem landene udjævnes ved at kurserne justeres. Dermed kan man afbøde nogle af de værste konsekvenser af kapitalismens konkurrence. Uden muligheden for at justere valutakurserne bliver lande med mindre konkurrencedygtige virksomheder nødt til at lave såkaldt ”intern devaluering”, dvs. lavere lønninger og lavere skatter og deraf følgende mere ulighed og mindre velfærd. Enten bliver valutaen justeret, eller også må lønniveauet sættes ned for at kunne konkurrere med stærkere økonomier. Boligrenten væk fra det internationale marked Boligrenten må frigøres fra de internationale finansmarkeder. I dag presses renten ned, i morgen kan den presses op – uden der er sket nogen som helst forandring på det danske boligmarked. I stedet for at renten på boliger skal fastlægges på de internationale finansielle markeder, ønsker Enhedslisten en ændring af den danske realkredit, så den tilknyttes den danske valuta og dermed den økonomiske udvikling i Danmark. Der gør vi ved at sikre, at boligfinansieringen sker i danske kroner og efter kurser, der ikke fastlægges på de internationale markeder. Det skal være en finansiering, der bygger på, at obligationerne købes og sælges på det danske marked. Skat på spekulation Der skal indføres en skat på spekulation (Tobin-skat). Den aktuelle spekulation og krise i det finansielle system peger på nødvendigheden af at indføre en skat på finansielle transaktioner. Det vil lægge en dæmper spekulation og dermed give bedre mulighed for stabilitet. Rød+Grøn Marts 2015 21 Foto: Mustafa Hassona/Flickr (CC BY-ND 2.0) Rundt i Ø-landet Samarbejdet spirer på Palæstinas venstrefløj Med midler fra det danske Institut for Flerpartisamarbejde har Enhedslisten startet et projekt, der skal styrke samarbejdet mellem tre palæstinensiske venstrefløjspartier. Partisamarbejde Emil Birk Hvis venstrefløjen skal have indflydelse på Palæstinas fremtid, er den nødt til at arbejde mere sammen. Den erkendelse danner baggrund for et projekt, Enhedslisten har opstartet med midler fra Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD). Projektet er et samarbejde mellem venstrefløjspartierne ’Democratic Front for the Liberation of Palestine’ (DFLP), ’Palestinian Democratic Union’ (FIDA) og ’Palestinian People’s Party’ (PPP). Idéen er, at partiernes ungdomsafdelinger skal lære af hinanden, og kvindernes deltagelse i politik skal fremmes – det samme skal de unges position i partierne. På længere sigt er målet at styrke samarbejdet mellem moderpartierne og styrke venstrefløjen i det palæstinensiske samfund. Fatah og Hamas dominerer Frem til slutningen af 1980’erne var de socialistiske og sekulære partier 22 Rød+Grøn Marts 2015 dominerende i kampen mod den israelske besættelse. Siden er venstrefløjen blev svækket af interne uenigheder og splittelser og er i dag marginaliseret i palæstinensisk politik. Den politiske scene er overladt til Fatah og Hamas, der hver især styrer Vestbredden og Gaza. – Vores partier er blevet splittet af forskellige årsager, selvom vi grundlæggende er enige om stort set alt. Vi har desværre arvet vores forældres måde at arbejde på, siger Amanda Manasra, der er aktiv i PPP’s ungdomsafdeling og med i den lokale koordinationsgruppe for partisamarbejdet. Projektet har samlet en stor gruppe af unge på tværs af partiernes ungdomsafdelinger, der organiserer forskellige seminarer sammen. – Vi har opnået så meget på det sidste år. Projektet har skabt meget mere motivation blandt de unge på venstrefløjen, siger Amanda og nævner studenterpolitikken som eksempel. – Her står vi nu meget mere samlet, og på mange universiteter stiller vi op til studenterrådsvalgene sammen. Det har sikret os flere pladser og mere indflydelse, fortæller hun. Kvinder i front Amanda tror ikke, at de palæstinensiske venstrefløjspartier bliver forenet lige foreløbig. – Men vi unge er blevet meget bedre til at arbejde sammen, og med det her projekt bliver det kun bedre i fremtiden, siger hun optimistisk. Et andet vigtigt resultat af projektet er, at ungdommen er begyndt at være mere aktive i partiernes ungdomsorganisationer, som samtidig er begyndt at blive mere uafhængige af moderpartierne. – Nu tager vi selv initiativet til at starte kampagner og aktiviteter, siger Amanda. Unge kvinders deltagelse i politik er en vigtig del af projektet, hvis koordinationsgruppe også tæller tre kvinder ud af i alt seks personer, to fra hvert parti. Det palæstinensiske samfund er meget mandsdomineret, det samme er palæstinensisk politik. Projektet arbejder derfor for at styrke kvinders deltagelse og indflydelse i deres partier. Oplæg i Studiestræde Tirsdag den 3. marts kl. 17 holder seks unge kvinder fra Palæstina oplæg for Enhedslistens medlemmer og andre interesserede. Emnet er ungdomsorganisering og ligestillingsarbejde, og det foregår i Studiestræde 24, København. Se mere info om bl.a. tilmelding i kalenderen på Enhedslistens hjemmeside. Nye folk på posterne Line Hjarsø har trukket sig som kandidat i Sydjylland. Det bliver Helge Bo Jensen, der afløser hende. Det betyder samtidig, at Københavns Omegn skal finde en afløser for Helge Bo, der indtil nu var opstillet der. Lole Møller har valgt at stoppe i Forretningsudvalget. Hovedbestyrelsen har valgt Mikkel Warming som hendes afløser. Aktivistfabrik samlede ildsjæle fra hele landet 30 oplægsholdere stod for 24 oplæg og workshops, da godt 100 mennesker lagde vejen forbi Enhedslistens Aktivistfabrik ’15. Deltagerne kom for at gøre klar til valgkamp, skrive brændende taler og diskutere Enhedslistens visioner. De satte faglig aktivisme på dagsordenen, trænede oplægsteknik, skrev læserbreve, øvede sig på at tackle presse og journalister, fik inspiration fra Latinamerika, Palæstina og Kurdistan og meget meget andet. De mødte nye venner over baren eller på taburetterne i Røde Stjerne Bio. Og nogle af dem overnattede, hvor det hele foregik, på Mellemfolkeligt Samvirkes ”globale platform” i København. »Det var utrolig inspirerende at deltage. Nogle fede workshops, der giver stof til den videre politiske kamp. Og fedt at møde så mange dejlige mennesker fra alle egne.« Philip Nørvig, Gladsaxe »Det vigtigste er, at jeg altid får motivationen tilbage, når jeg har været på kursus.« 110 deltagere fra 18 af Enhedslistens mange udvalg var med i Odense, da Enhedslisten holdt udvalgstræf den 24. januar. Målet for træf- fet var at debattere partiets udvikling og skabe netværk på tværs af udvalg. Mange af udvalgene holdt også deres eget årsmøde på dagen. Marianne Myung Rosengren Paçarada, kontaktperson i Svendborg Højesteret giver Enhedslisten ret Skal en gravid SOSU-elev have krav på at kunne færdiggøre sin uddannelse, når hun vender tilbage fra barsel? Nej, mente den samlede blå blok (inklusiv Radikale Venstre) i Frederiksbergs kommunalbestyrelse, og forkastede derfor Enhedslistens beslutningsforslag om at forlænge gravide elevers og lærlinges uddannelsesaftaler. Men det var brud på Ligebehandlingsloven, fastslog Højesteret efterfølgende, til stor glæde Velbesøgt udvalgstræf for Enhedslistens kommunalbestyrelsesmedlemmer. - Det er pinligt for Frederiksbergs borgerlige partier, at de aktivt har stemt for at diskriminere gravide kvinder, og de kan ikke sige, at de ikke var advaret, siger Enhedslistens Mette Bang Larsen. Hun henviser til, at Tvistighedsnævnet i tre sager har afgjort, at kommuner har brudt ligebehandlingsloven ved ikke at forlænge gravide elevers uddannelsesaftaler. Ingen aftale om lærernes arbejdstid Det blev ikke til en arbejdstidsaftale, da Kommunernes Landsforening (KL) for nyligt indgik overenskomstaftale med Lærernes Centralorganisation. Det skuffer Jesper Kiel, Enhedslistens repræsentant i KL. – Jeg har stået mutters alene med det synspunkt, at KL burde lave en aftale med lærerne om arbejdstiden. Der er et kæmpe behov for at sikre ordentlige forhold til at forberede undervisning forklarer Jesper Kiel. Han er dog glad for, at det lykkedes lærerne at få lavet et papir, hvor KL erkender, at der er problemer med tid til forberedelsen, manglende fleksibilitet og uklare forhold omkring arbejdstiden. – Det vil Enhedslisten bruge til at rejse forslag om aftaler lokalt ude i kommunerne slutter Jesper Kiel. På faglig.enhedslisten.dk kan du læse meget mere om, hvad Enhedslisten mener om overenskomstforhandlingerne. Rød+Grøn Marts 2015 23 Rundt i Ø-landet Vælg dine ord med omhu Valget står for døren. Og budskaber, ord og værdiladede udsagn vil i den næste tid flyve frem og tilbage i de politiske debatter. I en hektisk valgkamp skal vi huske altid at holde fokus på at kommunikere vores egne værdier klart og tydeligt. Det kræver brug af de rigtige ord og klare metaforer. Valgkamp Michael Hunnicke Jensen, økonomisk medarbejder Værdier kan være henholdsvis venstreorienterede (lighed og fællesskab) og højreorienterede (”enhver er sin egen lykkes smed”). Mange mennesker har sammensatte værdier. Derfor skal vi som socialister altid huske at indramme de politiske budskaber i vores egne værdier. På den måde aktiverer vi menneskers venstreorienterede værdier, og det bliver ud fra disse, at de træffer et politisk valg. Det kaldes også at frame (’indramme’). For Enhedslisten er den centrale værdiramme, at fællesskab fungerer. Vores svar på alle politikområder handler altid om mere lighed og fællesskab. Men værdier er ofte abstraktioner, som ikke siger os noget klart i sig selv. Værdier kan tydeliggøres og forstås gennem brug af metaforer. En metafor er et sprogligt billede, og i metaforer er der indlejrede værdier. Lad os illustrere det med to centrale emner i valgkampen. Spørgsmålet om velfærd eller skattelettelser, og spørgsmålet om dagpenge. Velfærd eller skattelettelser Som Enhedslisten skal vi naturligvis tale for velfærd og imod skattelettelser. Men helt så simpelt er det ikke. Det afgørende er her ordet lettelse. Ordet lettelse er et godt eksempel på en metafor, som vi forbinder med noget positivt. Vi kan næsten mærke det i kroppen, når vi hører ordet lettelse. Vi slapper af og bliver glade. Ordet skattelettelse er blevet et integreret ord i den politiske debat i Danmark. Partierne kan være for og imod skattelettelser, men de anvender alle betegnelsen. Problemet er bare, at når venstreorienterede 24 Rød+Grøn Marts 2015 bruger ordet skattelettelse taler de ind i et højreorienteret værdisæt, hvor skat er en byrde for den enkelte og for samfundet. Når det er en lettelse at sænke skatten betyder det, at skat er noget, man helst vil være foruden. Hvordan kan vi som socialister i stedet omtale skat? Vi skal tale på en måde, der fremstiller vores værdier om skat som de rigtige. En skattelettelse kunne eksempelvis omformuleres til, hvad det er, nemlig nedskæringer på vores fælles sygehuse, skoler og børneinstitutioner. Vi kunne også kalde skat for en fællesskabsinvestering eller investeringer i vores fælles velfærd. Det er ikke godt nok at sige: ”Vi ønsker ikke skattelettelser”. Ordet skal erstattes. Ellers støtter vi højrefløjens verdensbillede. De falder altså ud Et andet stort emne i valgkampen bliver dagpenge. Men har en person opbrugt sin dagpengeret eller falder man ud af dagpengesystemet? Det er umiddelbart en lille nuance, men dækker i praksis over en stor værdimæssig forskel. Hvis man opbruger sin dagpenge, er det ligesom underforstået, at det er rimeligt nok ikke længere at modtage dagpenge. Samfundet skylder dig ikke længe- re noget. Bruger man derimod metaforen at falde ud af dagpengesystemet signalerer det, at der mangler arbejdspladser i Danmark. Det er dermed ikke selvforskyldt. For socialister er det derfor altid afgørende, at sige falde ud. Der er mange andre områder, hvor vi let kommer til at tale ind i højrefløjens værdier. Og det kan være svært helt at undgå. Men en god hovedregel er altid at tænke i, at fællesskab fungerer. For Enhedslisten er det altid de kollektive løsninger, der indrammer vores politik. Det skal vi altid huske – også under en hektisk valgkamp. HOVEDBESTYRELSEN Deadlines for årsmødet 2015 Enhedslistens næste årsmøde afholdes den 5.-7. Juni. Årsmødet vil bære præg af, at det afholdes samtidigt med grundlovs-jubilæet – 100-året for indførelse af stemmeretten for kvinder m.fl. • 1.-19. april: Delegeretmøder i afdelingerne. • 20. april kl. 12: Deadline for tilmelding af delegerede. • 23. april kl. 12: Deadline for ændringsforslag til hovedforslag, indkomne forslag og ændringsforslag til vedtægter. • 28. maj kl. 12: Deadline for ændringsforslag til dagsorden og forretningsorden. • 5.-7. juni: Enhedslistens årsmøde. Tigerspring i Hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen skulle igennem en tætpakket dagsorden på weekendmødet lige før kyndelmisse. Der var rigtig mange vigtige punkter, som det er vanskeligt at prioritere blandt. Til et par af punkterne var der inviteret gæster, hvorfor de får den højeste prioritet her. Det kommunale selvstyre Stil op til Rød Fond, Vedtægtsnævnet og Kritisk revisor Deadline for opstillinger til Rød Fond, Kritisk Revisor og Vedtægtsnævnet er 23. april kl. 12. Teksten skal sendes til landskontoret@enhedslisten.dk og må maks. fylde 500 tegn inkl. mellemrum. Vil du skrive for Rød+Grøn? Er du god til at researche og skrive? Og kunne du tænke dig at lave artikler til Rød+Grøn? Så send en lille præsentation af dig selv og et par artikler, du har fået bragt andre steder, til: medlemsblad@enhedslisten.dk. Repræsentanter fra kommunalgruppen og folketingsgruppen deltog under punktet ’den politiske situation, det kommunale landskab’. Her blev drøftet det kommunale selvstyre, rettigheder, minimumsstandarder og puljer. En konstruktiv drøftelse, som viste, at der er mange nuancer i dette, afhængigt af hvilket perspektiv det ses i. Borgerne skal have rettigheder, men de skal ikke være for detaljerede. Der skal være rum til udøvelse af fagligt skøn. Minimumsstandarder bliver nemt til maksimumsstandarder. Skal serviceniveauet i kommunerne fastlægges der eller på Christiansborg? Drøftelsen mundede ikke ud i en egentlig konklusion, men temaet er med på den kommunale konference i slutningen af februar. Med denne drøftelse på tværs af forskellige politiske niveauer foretog Hovedbestyrelsen et sandt tigerspring, som et hovedbestyrelsesmedlem udtrykte det. Debat om klimapolitik Enhedslistens klimaplan er fra 2009, og der efterlyses indspark til udvikling af politikken fra den klimapolitiske rådgiver på Christiansborg. En ny strategi kan være, at Danmark skal være foregangsland og satse på at ændre rammerne, så klimaeffekten af folks levevis reduceres, altså en kollektiv tilgang frem for adfærdsregulering af den enkelte. Hvordan bliver fagbevægelsens tilgang ændret, så den ikke blindt satser på vækst og arbejdspladser? Hvordan kan vores kamp mod privatbilismen spille sammen med infrastrukturen i landdistrikterne? Hvordan sikrer vi det sociale aspekt og klasseaspektet i klima- og miljøkampen? Desuden diskuterede hovedbestyrelsen Syriza, skolevalg, årsmøde, budgetopfølgning, organisationens udvikling og valg af kandidat i Sydjylland. Og så blev Aarhus Øst godkendt som ny afdeling. Ingelise Bech Hansen Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Landskontoret søger en økonomi- og regnskabsansvarlig Enhedslisten søger en medarbejder (37 timer ugentligt) til en nyoprettet stilling som ansvarlig for vores økonomifunktion. Du have lyst til at indgå i et engageret fællesskab med mange typer opgaver med hovedvægten på økonomi, regnskab, projektstyring og strategisk planlægning. Som ansvarlig for økonomifunktionen vil du indgå i et arbejdsfællesskab med to øvrige ansatte på økonomikontoret samt med de øvrige medarbejdere på landskontoret. Det er vigtigt at du er vant til at planlægge og kan arbejde selvstændigt. Læs mere på www.enhedslisten.dk/job Hvordan vil du have Rød+Grøn? Modtager din husstand flere eksemplarer af Rød+Grøn, og kunne I tænke jer at nøjes med et blad om måneden? Så giv besked til medlemsblad@enhedslisten.dk. Hvis du foretrækker at modtage medlemsbladet elektronisk, er der nu også mulighed for det. Rød+Grøn Marts 2015 25 Debat Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Om Enhedslisten Årsager til medlemstilbagegangen Henning Sørensen, Norddjurs Jeg var næppe den eneste, der blev glad, da Enhedslisten i sommeren 2014 rundede de 10.000 medlemmer. Siden er medlemstallet faldet, og ved årsskiftet er vi sandsynligvis under 9.000 medlemmer. Årsagerne er uden tvivl flere. Jeg vil her påpege to. 1) Som Finn Rasmussen påpeger i Rød+Grøns decembernummer, var det en forkert beslutning, at Enhedslisten var med til at sende Danmark i en ny krig i Irak. Jeg ved, at denne beslutning har kostet medlemmer. Enhedsli- sten bør som jeg ser det vende tilbage til sit oprindelige krav om militærvæsenets afskaffelse. 2) Det at folketingsmedlem Christian Juhl er frataget sit udenrigspolitiske ordførerskab fordi han ønsker, at vi skal forsøge at forhandle med Islamisk Stat frem for at bombe dem. Jeg er enig med Enhedslisten i Christian Juhls hjemby, Silkeborg, i de betragtninger, der er fremført i Rød+Grøns decembernummer. Jeg vil opfordre læserne til at sætte Christian Juhl på førstepladsen, når der til foråret skal være urafstemning om vore folketingskandidaters top 20. En syngende lussing til Enhedslistens demokrati Jesper Hjelm Kristensen, Kalundborg Enhedslisten siger nu officielt ja til sexkøb! Læs lige den sætning en gang til. Det er ikke en vittighed. Det er ikke for sjov. Det er partiets officielle beslutning truffet med én stemmes flertal på partiets delegeretkonference om prostitution. En konference der, som jeg har forstået det, ikke havde repræsentation fra alle afdelinger, og hvor de delegerede kom og gik, også før afstemningen om forbud mod sexkøb. Jeg må tilstå, at jeg, som formentligt mange andre i Enhedslisten, var i chok, da jeg blev orienteret om resultatet af afstemningen. Endnu værre blev det, da jeg læste Tanja Rahms seneste indlæg på sin blog. Mange kender formentligt Tanja som tidligere prostitueret, der kæmper sin stædige kamp for at oplyse om livet i prostitution og de skader, det liv medfører. Tanja var i opløsning, og jeg havde mest lyst til at græde. Græde over det, jeg mener er et kæmpe svigt af de, der som Tanja, kæmper med føl26 Rød+Grøn Marts 2015 gerne af eget liv i prostitution og som kæmper for de mange prostituerede, der ikke selv har en stemme i debatten. Jeg kan stadigt ikke forstå, at jeg nu skal legitimere sexkøb, efter i mange år at have ønsket et forbud. Løsningen bliver derfor, at jeg må præsentere to holdninger i den fremtidige debat, nemlig partiets officielle holdning og min egen. Ideen om at uddelegere den slags beslutninger til mindre endagskonferencer har tydeligt vist sig fuldstændigt uholdbar, og til fare for det brede demokrati i partiet. Enhedslistens årsmøde er partiets øverste organ, og dermed det organ, der alene bør tage stilling til partiets samlede politikker. Det er på årsmøderne, vi har samlet repræsentation fra samtlige afdelinger, og det er der, de delegerede, der er udpeget til at træffe beslutninger, mødes for netop at træffe beslutninger. Det er simpelthen en syngende lussing til Enhedslistens unikke demokratiforståelse og helt uacceptabelt, at partiets overordnede politikker kan stemmes igennem med én stemmes flertal. Kurven må vendes Søren Søndergaard, Gladsaxe Hvert nummer af Rød+Grøn bringer en lille boks med Enhedslistens aktuelle medlemstal. Efter min mening noget af det vigtigste i bladet. For det siger noget om vores organisatoriske styrke, som er afgørende for vores fremtidig politiske indflydelse. I det sidste halvandet år er medlemstallet faldet. I julinummeret 2013 var det på 10.006. I oktober 2013 på 9.946. I januar 2014 9.673. I juli 2014 9.491. I oktober 2014 9.375. Og i februar stod nålen på 9.067. Siden sommeren 2013 har partiet altså mistet 10 procent af sine medlemmer. Er det en katastrofe? Nej! Kan der gives alle mulige forklaringer? Ja! Men det ændrer ikke ved, at det er et svaghedstegn, som vi må forholde os aktivt til. Ethvert parti mister medlemmer. Det er helt normalt. Nogle forsvinder som følge af livets gang – træder af på naturens vegne, så at sige. Andre glemmer at betale deres kontingent. Og atter andre opdager, at de er gået forkert. Så problemet er ikke, at vi har et vist medlemsfra- fald. Problemet er, at vi ikke vinder nye medlemmer til erstatning for de gamle. Eller som det hedder i sangen: For de gamle som faldt, er der nye overalt! Vi har været vænnet til, at nye medlemmer kom mere eller mindre af sig selv. Nogle gange endda i store mængder som følge af bestemte politiske begivenheder. Det er fint. Men som tallene viser, så kan vi ikke basere os på det. Det er også nødvendigt med en bevidst og systematisk satsning på at hverve medlemmer til vores parti. På alle niveauer. I ledelsen, i folketingsgruppen, i afdelingerne, i udvalgene … og fra det enkelte medlem. Det kræver diskussion, det kræver metoder, det kræver plan og det kræver materialer. Derfor synes jeg, at spørgsmålet om hvervning af nye medlemmer må stå centralt på vores kommende årsmøde og i det kommende år. For vi skal huske, at når det enkelte slag er overstået, så er det eneste vi har tilbage den fælles styrke, som vi har opbygget i vores parti. Det er med den styrke, at vi skal præge fremtiden! Udtalelse til HB og folketingsgruppen Enhedslisten Gladsaxe Afdelingens generalforsamling den 17. januar besluttede følgende udtalelse: Enhedslisten har i det forløbne år markeret sig rigtigt fint i offentligheden på enkeltsager, men vi savner en markering af en sammenhængende og offensiv politik i forhold til den dybe krise. Det er så meget des mere nødvendigt, som vi nu er i et valgår, hvor partiets politik skal stå klokkeklar. Generalforsamlingen henstiller derfor til HB og folketingsgruppen at fokusere på: 1. At krisen i Danmark og Europa – trods alle SD’s ønskeforestillinger – er dyb og langvarig; Enhedslisten havde den 20. februar 9.101 medlemmer 2.At der er en kritisk mangel på arbejdspladser, som kun løses ved at nedsætte arbejdstiden; 3.At der de sidste 15 år har været en helt uacceptabel vækst i den økonomiske ulighed i Danmark; 4.At klimakrisen er et af vor tids alvorligste problemer, og kravet om vækst skærper denne krise; 5.At demokratiet er presset og skal forsvares, bl.a. mod den økonomiske magts politiske indflydelse; 6.At et snævert dansk fokus på bedre konkurrenceevne skærper krisen i Sydeuropa – der er brug for solidaritet lønarbejderne imellem på tværs af landegrænser. Tiden har brug for en aktiv fredsbevægelse Henning Sørensen, Norddjurs Rød+Grøn fortjener stor tak for i sit februarnr. At have behandlet spørgsmålet om krig og fred grundigt. For mig har det været værdifuldt at få Enhedslistens holdning til krig og fredsbevægelse sat ind i såvel aktuel som historisk sammenhæng. At Enhedslisten betragter sig som det mest krigshadende parti er en konstatering, som jeg er helt enig i. Vort parti er efter mit skøn blevet en anelse mere militæraccepterende end ved sin start, hvilket jeg som pacifist beklager; men omvendt er der ikke noget politisk alternativ til Enhedslisten, og da den tilmed som det eneste parti arbejder for en jævnere fordeling af livsgoderne i vort folk, vil jeg med de begrænsninger, min alder giver, yde en indsats for Enhedslisten i den forestående valgkamp. Simon Halskov har sikkert ret i, at der af de grunde, han nævner, vil kommew flere krige i årene fremover. Det er derfor væsentligt at sætte fleste mulige midler af til freds- og konfliktforskning. Desværre står unge af begge køn nærmest i kø for at komme i tjeneste i militæret. Den tid er forbi, da antallet af militærnægtere gav rynker i panden hos militærets folk, der frygtede ikke at kunne skaffe soldater i et for dem tilstrækkeligt antal. De mange militærnægtere i ungdomsoprørets dage har desværre for langt de flestes vedkommende været bekvemmelighedsnægtere, sådan at forstå at kun ganske få af dem er gået ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme. I min bog ”Krudt uden kugler” (Forlaget Hovedland, 2002) kan interesserede læse mere om fredssagens og militærnægtelsens historie. Brug for tid til politik på årsmødet Mikael Hertoft, Østerbro, og Jens Otto Madsen, Thy-Mors, medlemmer af Hovedbestyrelsen Enhedslistens hovedbestyrelse har på gentagne møder diskuteret organisationsspørgsmål. Et dokument på hele 36 A4 sider blev lagt frem på sidste møde i januar. Det er meningen, at organisationsdebatten skal op på årsmødet 5.-7.juni. En række HB-medlemmer – herunder os – mener, at det slet ikke er dét, EL har brug for at diskutere lige nu. te, men små tiltag, hvor de fleste vil Der er afsat 4 timer til dokument og kun godt 2 timer til den politiske debat under beretningspunktet – heraf 50 minutter til oplæg! Dokument består af: 1) En genfortælling af EL organisatoriske praksis, sådan som den er nu. Disse sider burde skilles ud til en særlig rapport. 2) En masse varm luft, smukke ord og hensigtserklæringer, som det ville være bedst at forkorte væk. 3) Nogle fornuftige, konkre- kunne gennemføres af HB, og hvor resten kan indsættes i et forslag til arbejdsplan. Og 4) Nogle meget kontroversielle forslag om indskrænkning af partidemokratiet, centraliseringstendenser, indskrænkning af mindretalsbeskyttelsen samt valg af HB og folketingskandidater kun hvert andet år. Det vil kun skabe splid, forbitrede diskussioner og tvivl om vores partidemokrati. Begrundelsen for at nedprioritere organisationsdebatten netop nu er, at vi skal have mere tid til at diskutere politik. Med den tidsplan der ligger for årsmødet, vil vi hurtigt bevæge os over i ekstremt kort taletid til de delegerede. Indlæg på 1 minut giver ikke mulighed for dialog, som bringer partiet fremad – kun statements. Vores kommende årsmøde vil jo enten ligge før eller efter et valg – i begge tilfælde er der brug for en politisk dagorden. Hvis det er før valget, har vi brug for et valgårsmøde, der kan skabe begejstring, samling, angreb på andre politiske strømninger samt drøftelse af situationen i EU efter Syrizas valgsejr. Og hvis årsmødet ligger efter valget har vi en ny situation for EL – enten en renlivet borgerlig regering eller et mirakuløst genvalg af SR-regeringen. Begge situationer kræver tid til politisk drøftelse – ikke organisatoriske justeringer, og da slet ikke en afdemokratisering af EL. Optakt til 8. marts 4. marts kl. 17-19. Støberiet, Blågårds Plads, København Fyringer i den offentlige sektor har øget arbejdspresset og sænket kvaliteten. På fire år er der blevet 40.000 færre offentlige ansatte. Der er pres på de offentligt ansattes løn, arbejdstidsregler og arbejdsforhold. Dette rammer især kvinder, da et flertal af offentlige ansatte er kvinder. Vi vil diskutere spørgsmålene: • Hvorfor kan kommunerne ikke bryde med den stramme budgetlov? • Hvorfor taler vi ikke længere om nedsat arbejdstid – er en seks timers arbejdsdag en løsning? • Er ligelønnen glemt? Indledere: Dorte Steenberg, Dansk Sygeplejeråd og Finn Sørensen, MF for Enhedslisten. Arrangør: RAV, Kvinder mod unionen, Enhedslistens kvindeudvalg. Spørgsmål til HB om Christian Juhl-sagen Hans Jørgen Vad, Aarhus Flere (herunder Silkeborg-afdelingen) har efterlyst HB’s reaktion på Folketingsgruppens (eller flertallets?) nærmest offentlige degradering af Christian Juhl sidste efterår. Men af HB-referaterne fremgår det ikke, at der er sket nogen stillingtagen. Kan det virkeligt være rigtigt? For if. Enhedslistens vedtægter skal ”væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen, og der tilstræbes konsensus. Ved uenighed skal sagen forelægges hovedbestyrelsen til afgørelse.” Der kan ikke være tvivl om, at det var et ’væsentligt politisk spørgsmål’, da hele landspressen skrev om det. Og at der var tale om en uenighed, kan jo heller ikke bestrides, da Christian blev offentligt irettesat for sine udtalelser. Ligesom der tilsyneladende også var ’uenighed’ om omgrupperingen, da jeg ikke har set Christian selv støtte den offentligt. If. folketingsgruppens forretningsorden skal der udarbejdes ”beslutningsreferater fra gruppemøderne”. Har HB set referatet fra det relevante møde? Herunder stemmetal i tilfælde af uenighed? Pga. den store interesse i offentligheden og blandt medlemmerne ville det være rimeligt med svar på disse spørgsmål. Og kan vi ikke få det, vil Vedtægtsnævnets syn på forløbet være interessant. Nok ikke fordi det vil ændre så meget på det skete, men for at undgå, at evt. vedtægtsstridige procedurer skaber præcedens. Vi skal ikke dyrke en uenighedskultur, hvor vi begraver os i alle nuanceforskelle i folketingsgruppens arbejde – for det er ikke konstruktivt. Men omvendt skal vi heller ikke dyrke en ”enighedskultur”, som enhver kan se er kunstig. Specielt ikke pba. flertal i en lille folketingsgruppe uden åbenhed. For det fremelsker kun en ”gå-i-takt”-mentalitet, når den åbenlyst er ude af trit med både EL’s vedtagne politik – og fredsbevægelsens. Jeg tror, at mange har været glade for, at Christian her holdt fast. Og det tror jeg ikke han bliver straffet for i den næste top-ti. Jeg kan tage fejl, men det håber jeg ikke! Rød+Grøn Marts 2015 27 Debat Ingen forandring uden visioner Birgit Horn, Aalborg På forsiden af Rød+Grøn er det slået stort op, hvor meget Ø er imod krig. Der er næsten ingen grænser for superlativer i den anledning. Næsten hver dag får man breve, mails og andet materiale, som tigger og ber om hjælp til syriske børn, flygtninge, krigsofre, you name it. Vi gør, hvad vi kan udi godhedsindustrien, men græmmes hver gang over, at ingen, absolut ingen ifølge vores opfattelse, går efter det grundlæggende problem: at bekæmpe våbenindustrien og militarismen. Eva Flyvholm skriver i Rød+Grøn om krig: ”Ræk poten op. Skriv læserbreve”. Ja tak! Siden sidst i 80’erne har vi arbejdet for økonomisk militærnægtelse, været med til at etablere Fredsskattefonden, Geo Horn har uddybet fænomenet på 70-80 sider under titlen: ”Fra krigsskat til fredsskat”, som ligger på nettet og på Fredsakademiets hjemmeside, skrevet læserbreve, som især Information afviser, så snart ordet økonomisk militærnægtelse nævnes. Jeg meldte mig ind i Enhedsli- sten og fortalte på intromøde om fredsskat og meddelte, at jeg ikke ville være medlem, hvis der ikke skete noget på den front (for nu at tale krigssprog), og der er ikke sket noget, end ikke et svar eller et argument imod Geos artikel. Holger K fra SF hørte velvilligt på, men afviste med den begrundelse, at hvis der ikke stod 20.000 på Christiansborg slotsplads, gad man ikke løfte en finger. Hvad nytter de løftede poter, debatindlæg, møde med politikere, når ingen ser det visionære i at udsulte baggrunden for al elendigheden. Til sammenligning gik mange unge mænd i fængsel i 20’erne, fordi de nægtede militærtjeneste. Kvinderne fik stemmeret, men efter en lang sej kamp. Baggrunden for økonomisk militærnægtelse er, at det er uetisk at betale andre for at slå ihjel, når man ikke selv vil. Fredsskattebevægelserne omfatter 17 lande fra Australien til USA. Altså såfremt de ikke er døde af iltmangel. Jo da, naturligvis er det håbløst, men uden visioner sker der i hvert fald ingenting. Husk det grønne i ”rød-grønne” Peter Kenworthy, Gladsaxe Aldrig har det været så opportunt at kritisere kapitalismen, og at opstille et socialistisk alternativ til denne, hvis vi husker, at det grønne og det røde hænger uløseligt sammen, og at det grønne er det bedste argument for det røde i disse klimakrisetider. Det er derfor uheldigt, at Enhedslisten ikke giver klimakrisen en meget mere central plads i partiets politiske dagsorden, på tværs af alle politikområder. For i krisesituationer som denne, hvor global opvarmning vil skabe en klimakatastrofe, hvis vi ikke skærer voldsomt ned på verdens samlede CO2- udledning indenfor få år, virker parlamentarisme og konsensusdemokratier som vores uden et massivt politisk og udenomsparlamentarisk pres, fordi der ikke er nok stemmer i at bede folk om at skrue ned for deres forbrug og acceptere restriktioner på deres såkaldte personlige frihed. Men når selv ikke store dele af Enhedslisten sådan for alvor tør trodse den nuværende snæversynede og nationalt fikserede politiske dagsorden, og opprioritere områder som klimakrisen eller international ulighed og sult, så kan man ikke klandre venstreorienterede danskerne for at blive på sofaen til næste valg. Jeg kender flere ellers trofaste Enhedsliste-vælgere, som seriøst overvejer at stemme blankt ved næste valg. De ser en stemme på Enhedslisten som en stemme på Helle Thorning, og mener at Enhedslisten er ved at udspille sin rolle som det eneste reelle politiske alternativ til nyliberalismen. Hvorfor ikke lytte til dem og arbejde hårdere for en global og klimamæssig forsvarlig dagsorden, i stedet for at ville tækkes en regering som har ført en nyliberal og klimauvenlig politik siden den kom til magten? I mange år har kapitalisterne hævdet at socialismen var utopisk. Klimadebatten beviser derimod at det tværtimod er kapitalisterne og vækstfanatikerne der er utopiske. Hvorfor ikke bruge dette mod dem langt mere offensivt? Diverse Nytårsønske Orla Knudsen, Struer Ja, jeg er fra den generation, hvor en rigtig tillidsmand var DKP’er. Han kunne ikke købes. Alle der var socialister var Moskvas forlængede arm. Alle der var imod EF var kommunister. Derfor var kampen svær, og venstrefløjen var delt. Nu har vi Enhedslisten, og alle fløje er med. Ø er samlingsstedet for venstrefløjen. SF skal også være med. Ø-SF må overbevise vælgerne – at det er her solidariteten findes. Forbryderne er dem (NATO-USA), der opfordrer til, at kapitalen skal være fredet. Jeg kommer fra Thy og er meget stolt over, at pædagogerne i Thy siger stop for nedskæringerne, som jo ses i den ganske land. Dem der opfordrer til terror skal udvises af Danmark, mens dem der svinger murerskeen selvfølgelig ikke skal udvises. Men vi skal kæm28 Rød+Grøn Marts 2015 Replik til Jesper JM pe for fred i deres lande, så de kan blive der. Men kapitalen har ingen samvittighed, og skellet bliver større og større, og de skal bare have en syndebuk. Lige nu er det Obamas egen race, der står for skud. Putin er forbryderen ifølge Vesten. Der er allerede mange lande over kloden der har et venstreorienteret styre. Mit håb for det nye år er, at vi undgår en altødelæggende krig, og at krigene i den fattige verden må ophøre nu. Kapitalen bærer stadig brænde til bålet og er de ansvarlige. Først støtter man (kapitalen) de religiøse fanatikere, der vil knuse alt håb, og når de bliver for stærke, så udrydder man dem. Det er samme medicin kapitalen bruger for at holde og klynge sig til magten. Lad os håbe, at forbryderne i 2015 lider det afgørende nederlag, så alle folkeslag kommer i centrum. Godt nytår! Øivind Larsen, Østfyn I sidste nummer af Rød+Grøn skriver Jesper J. Mikkelsen, at de er mange, rigtig mange, der har fået nok af politikere, der bruger syndebukke (muslimer) til at … man har hørt det tusind gange. Men der er i befolkningen mange gange flere, der er trætte af, at politikere negligerer samfundsproblemerne med mange af dem med den muslimske ideologi. JJM er så uforskammet at sammenkæde fascisme og Dansk Folkeparti. Jeg kender, som de fleste vel, mennesker der stemmer DF, og at kalde dem fascister er grimt. Og forkert. I DF går de ind for frihed og pluralisme. Der er tværtimod forhold i mange muslimskdominerede lande, der minder om nazityskland. Dernede i 30’erne fik folk at vide hvad de skulle mene, og afvigere blev straffet hårdt. Det samme er realiteten i muslimske lande. I disse kan man ikke begynde at tvivle overfor islams dogmer uden at få hårde sanktioner, og i nogle tilfælde dødsdom. Dette faktum bør man som venstreorienteret forholde sig til, og efter min mening bør opgaven for et revolutionært marxistisk parti være at hjælpe folk ud af religiøse vildfarelser. Ikke at støtte undertrykkelsessystemet, hvad enten det kalder sig kristendom eller islam. Doner billeder på foto.enhedslisten.dk Menneskets smukke vilje Ole Odgaard, Aarhus Jeg havde engang en samtale med en af bevægelsens veteraner. Vi talte om målet, der helt kort udtrykt er hensigten at oprette et klasseløst samfund, Raymond S wing svarede med denne sætning: Ja, det er en smuk tanke. Hvorfor opstod uligheden? Klassesamfund dannedes i oldtiden, hvor muligheden for at nogle kunne samle rigdom og magt opstod. Baggrunden for rigdom kunne være agerbrug, fiskeri, eller minedrift og ikke mindst, slaveri. Midlet til at kunne styre klasserne måtte hersker klassen have og staten opstod. Med politi og militær har staten et middel til klassernes underkastelse. Modernisér Bibelen Rejsen fra urkommunisme til stat og klassesamfund påførte de lavere klasser lidelser; slaveri, sult og undertrykkelse, slaveriet afløses senere af hoveri i det feudale bondesamfund, herefter afløst af kapitalismen hvor arbejderklassen og arbejderaristokratiet får lov at være lønslaver. Kapitalister danner store selskaber med monopolstilling og har så meget magt at de, næsten usynligt, styrer staten, det hedder borgerligt demokrati. På deres krav bliver imperialistiske erobringskrige udkæmpet netop i vor tid. Efter anden verdenskrig fik vi mindsket forskel på rig og fattig, men siden 1990, hvor den konkurrerende europæiske socialisme blev knækket, er uligheden øget i Danmark. Fra oldtid har der altid været en drøm om lighed blandt mennesker. Senere blev drøm til ønske, endnu senere blev det et krav at gøre op med uligheden. Pariserkommunen i 1871 er det første eksempel på gennemførelse af en proletarisk magtovertagelse, vilje til at sætte igennem var afgørende, arbejdermagten varede dog kun i 71 dage, så blev kommunen brutalt og blodigt slået ned. Med et socialistisk samfunds demokrati, under arbejderklassens ledelse, kan vi arbejde frem mod et klasseløst samfund, hvor statsmagten gradvist dør bort. Når et klasseløst samfund er dannet er statens rolle som magt over klasserne overflødig. Det kan vi bygge videre på: Menneskets smukke vilje til lighed. Et system, som ikke fungerer Jan Hedegaard Kronborg, Herning Den her lille historie handler om mig og min tid i System Danmark. Jeg fik diagnosen stressramt og deprimeret i 2007. Siden har jeg ikke oplevet meget andet end nederlag, skuffelser og misinformationer. Først fik jeg sygedagpenge, siden kontanthjælp. Jeg er her i august stoppet i praktik nummer fem i mine fem år som sygemeldt på kontanthjælp – 10.500 kroner før skat. Jeg har i de år mødt mange rådgivere, HK’ er og uuddannede ansatte. Det har taget lang tid med sagsbehandling, udredning og så videre. I maj måned i år blev jeg endelig godkendt til et deltidsfleksjob. Men der er intet fleksjob. I stedet må jeg arbejde for nul kroner i praktik. Det kan ikke være meningen at skul- le arbejde år efter år for nul kroner. Det er udnyttelse. For mig er det her dråben, som får bægeret til at flyde over, eller det strå, som knækker kamelens ryg. Jeg har fået nok af et system, som ikke fungerer. De her år på sygedagpenge og kontanthjælp har for mig betydet et indtægtstab på mere end 500.000 kroner, og mit selvværd er væk. Det samme er tilliden til Herning Kommune og hele System Danmark. Kampen mod sociale nedskæringer er også antiracistisk Allan Krautwald, Svendborg I Danmark øges forskellen mellem rig og fattig markant i disse år som en konsekvens af de velfærdsafviklende reformer, der øger fattigdom, angst for at miste job og livsgrundlag. Social uretfærdighed og voksende forskelle er grobunden for racisme og fremmedhad. En aktiv antiracistisk politik er nødvendig for at ingen grupper i det danske samfund gøres til syndebukke og stigmatiseres på arbejdsmarkedet. Racismen underminerer mulighederne for at opnå frihed, mangfoldighed og lighed på tværs af kulturel, religiøs og sproglig baggrund. Den politiske dagsorden har accepteret en stigmatisering af bor- gere med anden etnisk herkomst, og der spares på både flygtninge og indvandrerområdet. Racisme legitimeres og styrkes gennem den politiske debat, hvor der advares mod indvandring, asylansøgere og formodet kriminalitet blandt borgere med anden etnisk baggrund. Det er det brede folkelige arbejde mod racismen, der bør være et hovedfokus for Enhedslistens arbejde og aktivitet på dette område. Det danske samfund skal ikke lukke sig om sig selv, men åbne op og inkludere mangfoldighed. At der findes en ensartet dansk kultur er en myte, der forstærker de reaktionære kræfters argumenter i den politiske debat. Enhedslisten skal arbejde for at alle offentlige ydelser skal være til- gængelige for alle, uanset baggrund og imod alle tiltag der begrænser menneskers mulighed for at bo sammen med deres familier i Danmark. Der er næppe tvivl om, at det kommende folketingsvalg bliver det 6. i træk, hvor fremmedfjendskheden bliver et hovedtema. DF har fundet en farlig cocktail, der kombinerer pseudosociale holdninger med fremmedfrygt. Og de andre partier ”sjosker” i hælene på dem i et forsøg på, at få en del af ”kagen”. Enhedslisten bør langt mere markant og offensivt gå ind i denne debat og tydeligt forklare, at social retfærdighed og humanisme ikke er hinandens modsætninger. Derfor er kampen for social retfærdighed også kampen mod racisme. Erik Lützen, Odense Noget af det bedste, jeg oplevede i år ’14, var, at den pakistanske pige Malala fik Nobels fredspris for sin ændring af Koranen til vores tid. Jeg mener, vi skal gøre det samme med vores Bibel. Vi kunne som parti foreslå sådan en ændring. Tirsdagspropaganda Bent Jørgensen, Møn Jeg følte mig desværre udsat for amerikansk propaganda i tirsdagens film (den 10. februar) ”Sange der ændrede verden”, om militærkuppet i Chile. I filmen blev der sagt, at kuppet blev støttet fra udlandet, men mig bekendt blev det sat i scene af CIA og Kissinger. Et andet indslag i aftenens tv handlede om det ikoniske foto af en officer fra Sydvietnam, der på åben gade skyder en Vietcong-leder i hovedet, et foto der ændrede verdens syn på Vietnamkrigen, til modstand mod USA. Men denne historie blev i filmen påklæbet en historie til forklaring, der handlede om Vietcong-lederens drab på en familie, med fotos, samt at fotografen resten af sit liv tog afstand fra sit fotos betydning, til fordel for Nordvietnam og det i så høj grad, at han lagde blomster på officerens grav. Officeren havde selvfølgelig søgt tilflugt i USA, men blev stadig her forfulgt og husket for sin handling. Jeg skriver dette, fordi vi bør være opmærksomme på, hvad mange blot labber i sig som evige sandheder, som i virkeligheden er regulær propaganda, men som blot bliver taget ind i den glidende strøm af skidt og kanel, og som nogen sjældent gider kontrollere. Kom selv med nogle eksempler for at skærpe vores opmærksomhed-- brug for eksempel Facebook-siden: ”Stol på det røde Ø” til oplysning. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.enhedslisten.dk Rød+Grøn Marts 2015 29 Debat Venstrevind, valutakurser og olieskat Jean Thierry, Nordvest, medlem af Hovedbestyrelsen Græske Syrizas valgsejr og den aktuelle politiske situation i Danmark med en dybt upopulær neoliberal regering og et sandsynligvis endnu værre regeringsalternativ, kalder på, at vi styrker og skærper vores EU-modstand og vores allerede vedtagne strategi om at gå til valg på vores egen politik og ikke på at trække regeringen til venstre. Vi skal vise Enhedslisten som et reelt alternativ, man kan stemme på, hvis man ønsker et andet samfund, med velfærd til alle og et udbygget demokrati. Vi skal gøre visionen konkret med gratis tandlæge, gratis skolemad, gratis cykelreparation, jobs til alle og deltagerdemokrati. Vi bør skabe en vision og politik for, hvad der konkret skal ske de første 100 dage efter et valg med Enhedslisteflertal. Den meget omtalte aktuelle valutakurssituation er bestemt ikke dårlig i skrivende stund. Euroens fald over for andre valutaer har ført til stor efterspørgsel efter danske kroner, som Nationalbanken bare kan udstede og sælge og så købe udenlandsk valuta for pengene. Naturligvis er der problemer ved at følge euroen nedad, men de kan modvirkes. De ekstremt billige lån medvirker til en boligboble med op til 8 procent i årlige prisstigninger. Heldigvis er der mulighed for at stramme op ved at udfase afdragsfrie lån, variabelt forrentede lån og de fordelagtige forhold for de velståendes forældrekøb. Det er også værd at overveje en styrkelse af ejendomsværdiskatten og indførelse af en skat på salgsfortjenesterne. En egentlig løsning og decideret stabilitet får vi først når de fleste boliger bliver spekulationsfri (almene) og landområderne styrkes. Olieprisfaldet er på flere punkter knapt så glædeligt. Det er gået hårdt ud over statskassen med faldende indtægter fra Nordsøen og vil alt andet lige også skade både klima og miljø med et voksende forbrug og CO-2-udslip fra biler og billige flyrejser. En løsning kan være en variabel afgift, der udligner lave oliepriser og derned på en gang sikrer statskassen og beskytter mod en kraftigt øget miljøbelastning. 30 Rød+Grøn Marts 2015 Uforståelig respekt for Abdullah Tue Magnussen, Frederiksberg Kronprins Frederik repræsenterede hoffet, mens Nicolai Wammen repræsenterede den danske regering i en ceremoni i Saudi Arabien for den afdøde konge Abdullah, én af verdens rigeste og mest magtfulde mænd i et absolut udemokratisk, enevældigt, despotisk styre - det måske mest brutale, menneske- og kvindefjendske styre uden nogen demokratisk åbning - kendetegnet ved totalt fravær af de mest basale menneskerettigheder: Et land med halshugninger og amputeringer, hvor tortur udøves systematisk af politiet. De få kritikere af kongehuset censureres og indespærres. Religiøse mindretal bliver chikaneret og forfulgt. Ethvert tilløb til protest bliver konsekvent og brutalt holdt nede. Udenlandske gæstearbejdere står for arbejdet med at bygge motorveje og paladser – uden overenskomster, uden ret til tillidsmænd, uden politisk eller religiøs frihed. Abdullah fastholdt Saudi Arabiens tradition for at undertrykke kvinder, der skal have deres mænds tilladelse til at færdes uden for hjemmet og ikke selv må køre bil. Han lod i foråret 2011 mere end 1000 soldater rykke ind i nabolandet Bahrain for at hjælpe sin slægtning, kong Hamad al-Khalifa med at knuse et oprør for demokrati. Dr. Margrethe hædrede Hamad med en stor orden straks før demonstrationer brød løs og nedskydningerne, massefængslingerne og torturen gik i gang - bl.a. af demokratiforkæmperen Abdulhadi Alkhawaja, der er dansk statsborger. Siden april 2011 har han været fængslet, idømt livstidsstraf. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor både regering og kongehus vil vise respekt for Abdullah. Ofte har man indtryk af, at danske svineproducenter og Carlsberg i højere grad end menneskerettigheder er bestemmende for dansk udenrigspolitik, men det kan vel ikke være grunden i det saudiske tilfælde. Den danske regering har været aldeles tavs, selv om man i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 brystede sig at ville fremme menneskerettighederne. Ved at sende både kronprins og minister til Saudi Arabien for at vise despoten respekt lader man igen hånt om såvel menneskerettigheder som al anstændighed. Forkortet af redaktionen Til kamp for børnenes fritid Katrine Toft Mikkelsen, Brønshøj I København er der sendt et forslag i høring, der lægger op til lukning eller sammenlægning af knap 100 fritidshjem til store institutioner med op til 400-500 børn. Forældre i hele København – både fra de ”små” fritidshjem (med op til 100 børn) og fra de store og KKFO’erne, der nu skal blive endnu større – er i gang med høringssvar, protestskrivelser, demonstrationer, happenings mm., imod planerne. Det er set mange gange før at der kaldes til kamp for fritidshjemmene. Begrundelsen for forslaget er at den forlængede skoledag, der er et resultat af folkeskolereformen, betyder kortere fritidshjemstid – og dermed behov for at skære ikke kun på personaletimer, men også på bygningsdriften. Forringelserne pakkes ind i udtryk som ”hellere bruge pengene på børn end på mursten” og ”fremtidssikring af fritidshjemmene”. Men man fremtidssikrer ikke ved at forringe fritidshjemmene i en grad så mange forældre vil fravælge tilbuddene og finde private løsninger. Med folkeskolereformen og den forlængede skoledag er der mere end nogensinde brug for gode, selvstændige fritidspædagogiske tilbud. En af grundene til at Enhedslisten var imod reformen, var netop modstanden mod ”skolificeringen” af børnenes hele dag. Vi skal derfor ikke – heller ikke i ”ansvarlighedens navn” - være med til at forringe fritidshjemmene og dermed er med til at gøre konsekvenserne af folkeskolereformen endnu værre. I stedet skal Enhedslisten gå forrest i at afbøde de værste konsekvenser af folkeskolereformen. Det kan f.eks. være ved at sige, at skolerne skal betale en del af de til- knyttede fritidshjems bygningsdrift, mod til gengæld at kunne bruge fritidshjemmenes faciliteter i skoletiden. Det ville samtidig hjælpe skolerne til at leve op til nogle af de mere positive målsætninger ved reformen som f.eks. variation i undervisningen og bevægelse i skoledagen. Hvis man ønsker at se Enhedslisten-Københavns holdning til fritidshjem kan man f.eks. se s. 27 i handlingsprogrammet fra 2013, som vi gik til valg på: kbh.enhedslisten.dk/sites/default/files/Handlingsprogram-Kbh-web.pdf Kom til fredsmarch i Flensborg Aldrig mere krig! / Nie wieder Krieg! Påskemarch i Flensburg/Flensborg lørdag den 4. april Sidste år var Enhedslisten, Region Syddanmark, inviteret med til fredsdemonstration. I år er vi – sammen med Die Linke – medarrangør. Mød op sammen med socialister og fredsaktivister på tværs af nationale grænser. Der er mulighed for gratis overnatning i et mindre omfang, og der er mulighed for at søge tilskud til rejseomkostninger for medlem af Enhedslisten i Region Syddanmark. Yderligere oplysninger fås hos Vibeke Syppli Enrum, regionsbestyrelsen Region Syddanmark, vse@live.dk. Ordinær generalforsamling i Enhedslisten-København 21. marts. HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, Islands Brygge. Københavnsbestyrelsen inviterer medlemmer af Enhedslisten i København til ordinær generalforsamling. Hold dig orienteret på Enhedslisten-Københavns hjemmeside, hvor vi i løbet af januar og februar lægger mere information om tilmelding, dagsorden, frister for forslag og opstilling mv. kbh.enhedslisten.dk/generalforsamling2015 Konference: Alternatives to Global Capitalism? Exploring possibilities for a No-Growth Agenda 14. marts kl. 10-18. 3F København, Peter Ipsens Allé 27, København Konferencen er en opfølgning på Transform-konferencen i marts 2014, med henblik på at fremme debatten om alternativer på især det miljømæssige område. Kurdistan-solidaritet I januar blev Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe stiftet. Vi mødes en gang om måneden og er allerede i gang med en masse aktiviteter til støtte for kurdernes kamp i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Men det er altid plads til én mere, som vil gøre en konkret solidaritetsindsats. De kommende møder afholdes: • Mandag den 9. marts • Onsdag den 15. april • Tirsdag den 19. maj • Mandag den 15. juni Møderne afholdes kl. 19.30 i Enhedslistens mødelokaler i Studiestræde 24 st. i København, og alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til gruppens kontaktperson Søren Søndergaard på sorenbosondergaard@gmail.com En række fremtrædende internationale talere, fra Europa og udviklingslandene, vil inspirere og bidrage til den debat og politikudvikling, der er brug for. Se program for konferencen på Transform!Danmarks hjemmeside: www.transformdanmark.dk Konferencen foregår på engelsk. Deltagelse koster: 100 kr. (til frokost og øvrig forplejning). Tilmelding: transform.denmark@gmail.com Arrangører: Transform!Danmark, i samarbejde med: transform!europe network, Enhedslisten, Grobund, AfrikaKontakt, NOAH, Det Ny Clarté, Solidaritet, og Kritisk Debat. Seminar: Enhedslistens kulturpolitik 1. marts kl. 13-18. Studiestræde 24, 1. sal, København Få indflydelse på kulturudvalgets pjece om kulturpolitik og hør om aktuelle udfordringer. Udkast til en ny pjece findes på: www.kultur.enhedslisten.dk Program: • Oplæg: ”Den aktuelle politiske situation på kulturområdet og kommende sager” ved Jørgen Arbo-Bæhr, EL • Oplæg: ”Kommersialismens negativa verkningar - hur det privata koloniserar det offentliga, outsourcing av kärnverksamhet och effekterna av New Public Management” ved Balsam Karam, Bibiliotek i Samhälle • Præsentation af forslag til Kulturpjece • Gruppearbejde om pjecen • Opsamling og afslutning Alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne. Tilmelding: Bo Basbøll, basboll@turbopost.dk Sundhedspolitisk konference 14.-15. marts. Studiestræde 24, København Kom og bliv klog på og diskutér Enhedslistens Sundhedspolitik. Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg inviterer til konference: Lørdag 14. marts: • Ulighed i sundhed v/ Bettina Dybbroe Øvrige oplæg: • Kommunernes sundhedsopgaver • Regionernes sundhedsopgaver • EU’s indflydelse på sundhedsområdet Søndag 15. marts: • Præsentation og diskussion af forslag til nyt sundhedspolitisk principprogram samt forslag til handlingsprogram v/ sundhedspolitisk udvalg. • Det sundhedspolitiske arbejde i Folketinget, v. Stine Brix Tilmelding (senest 9. marts) og mere info: hovedstad@enhedslisten.dk Rejserefusion efter Enhedslistens regler. Rød+Grøn Marts 2015 31 Rød+Grøn Studiestræde 24, 1. 1455 København K Post Danmark 40 mm Magasinpost SMP UMM Id nr: 42332 Id nr.: xxxxx Hvad er meningen? Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren Enhedslisten er tilhængere af, at alle mennesker, også millionæren, skal henholdsvis: have folkepension og børnepenge. Rød+Grøn har bedt socialordførerPost Danmark Finn Sørensen om en forklaring. CityMail Danmark Anbefales: Adresseændring o.lign. Hvordan kan vi dog støtte sådan Ved til køb på 10 øre pr. indleveret etTelefon: spild afxx penge? udgivers telefon nr. xx xx xx adresse, retuneres uanbringelig post – Ja, det lyder da også helt ulogisk. Men nu sker der ved tilføjelse af følgende tekst faktisk indtægtsregulering af folkepensionen. Du skal ikke tjene ret meget, før der bliver modregnet i “Retuneres ved varig adresseændring” Der er valgmuligheder imellem at Rige folk pensionstillæg, boligydelse og varmetillæg. at skrive(6000 noget at Der sker også fårundlade kun grundbeløbet pr. eller måned). modregning i børnechecken de højeste indtægter. benytte en af følgendefor varianter. Men burde man ikke helt sløjfe de riges folkepension – de har jo ikke brug for den? a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) – Men hvad bliver så det næste? Hvad med SU, skal Portoservice rige folks børn så ikkeApS have det? Eller skal vi til at bePostboks 9490, 9490 Pandrup tale gebyrer i forhold til egen eller forældres indtægt, for at få en uddannelse, gå til lægen, eller komme på ELLER hospitalet? Det er et skråplan. Det fjerner grundlaget for velfærdssamfundet, som bygger på, at alle har ret b: Udgiver: til ret til nogle basale velfærdsydelser, og at alle beNavn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email: taler skat efter evne. De bredeste skuldre skal bære mest, som man siger. fører mere indtægtsregulering og brugerbetaling, forsvinder opbakningen til velfærdssamfundet. Det kommer til at gå ud over de fattige i den sidste ende. Men hvordan går det så lige med, Vi skal den anden vej. De rigeste ti procent skal bidraat de bredeste skuldre skal bære mest? – Her er kæden hoppet af. Siden Anders Fogh kom til ge mere til fællesskabet. Et godt argument for at styri 2001, er der givet svimlende milliardbeløb i skatteke Enhedslisten ved det kommende folketingsvalg! lettelser, der først og fremmest er kommet de rigeste til gode. De bidrager mindre og mindre til fællesskaEr der dele af Enhedslistens politik, duPost undrer dig over? forbeholder sig Danmark bet. Det fortsætter under den nuværende regering, i Så send en mail til medlemsblad@enhedslisten.dk retten til atmed påføre aftagelig øvrigt med støtte fra SF. Men hvis svaret er, at vi indet forslag til en holdning, vi skal finde en forklaring på. stregkode label i dette felt. Ny i Enhedslisten »Jeg har meldt mig ind i Enhedslisten, fordi jeg mener, at Danmark er i alvorlig krise. Jeg ønsker et trygt samfund med et offentligt system, som ikke går på kompromis med velfærd og fællesskab og som behandler alle ens. Uanset Baggrund, køn, eller etnicitet.« Dima Skjalm, 33 år, bor i Birkerød 135 mm Offentlige ydelser til de rige 30 mm
© Copyright 2024