1. No category

SPEDITIONSRET
NSAB 2015
NR. 47
Oktober 2015
VELKOMMEN TIL EN SÆRUDGAVE AF SPEDITIONSRET
Så skete det igen. Med NSAB 2015 har erhvervsinteresser
fra Danmark, Finland, Norge og Sverige givet håndslag til
Nordisk Speditørforbund på fremtidens spilleregler for
transport- og logistikydelser. Dermed har erhvervet
modtaget en fælles referenceramme, hvis vilkår afspejler
behovet for transparens, sikkerhed og relevans – en
efterspurgt vare hos transportkøbere, speditører såvel
som transportører.
NSAB har gennem snart et århundrede fungeret som det
bagvedliggende regelsæt, der fordeler interesserne ved
speditørens
ansvar,
ordregiverens
forpligtelser,
ansvarsbegrænsning, reklamation og forældelse. Disse
egenskaber er nu styrket yderligere, og NSAB 2015 melder
sig opdateret og klar til fremtidens transport- og
logistikløsninger.
I denne særudgave af SPEDITIONSRET vil advokat Rasmus
Køie præsentere NSAB 2015 og gennemgå de væsentligste
revideringspunkter og deres baggrund.
Uanset anvendeligheden og opdateringen, er NSAB dog
stadig et standarddokument, som fortjener at indgå i
sammenhæng med hensigtsmæssige kontraktforhold i
øvrigt. Netop dette har vi stor erfaring med. Vi har selv
været med til at lave NSAB 2015, og vi hjælper gerne med
at bringe bestemmelserne i anvendelse i en praktisk
kontekst på optimal vis.
Skulle der være spørgsmål i forbindelse med dette
nummer af Speditionsret eller andre juridiske forhold, står
vi derfor til rådighed på telefon 70 13 12 14.
God fornøjelse med Speditionsret.
Martin Aabak, direktør
INDHOLD:
Side 2:
NSAB 2015 ER REVIDERET, OPDATERET OG
VEDTAGET
Side 9:
NSAB 2015
Side 17:
TENDER 2015
Side 19:
NSAB 2000
NSAB 2015 ER REVIDERET, OPDATERET OG VEDTAGET
Med virkning fra 1. januar 2016 træder NSAB 2015 i kraft. NSAB 2000 har været under revision i de seneste
år, og har siden Nordisk Speditørforbunds invitation til nordiske transportkøberorganisationer i september
2011, været under forhandling. Nu er reglerne vedtaget af parterne, og der er dermed tilvejebragt et opdateret agreed document som i al væsentlighed forventes at regulere forholdet mellem speditionsbranchens
og industriens aktører startende fra kommende årsskifte. I nærværende artikel søges at skabe en introducerende indføring i de væsentligste ændringer, deres baggrund og deres tiltænkte formål.
Af hensyn til nem orientering er i bunden af denne artikel medtaget såvel NSAB 2000, NSAB 2015 samt Tender 2015.
Af Rasmus Køie, advokat (L), rak@dasp.dk
Til brug for smidig, enkel og omkostningsbesparende vedtagelse af velafbalancerede og hensigtsmæssige regler til regulering af aftaleforholdet mellem speditører og deres ordregivere har
Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser eksisteret i snart 100 år – og i formen
agreed document, altså som resultatet af forhandlingerne mellem speditør- og transportkøberinteresser, i mere end et halvt århundrede.
Regelsættet er nu opdateret som resultat af forhandlinger, der har pågået siden Nordisk Speditørforbunds invitation til de nordiske landes
brancheorganisationer, der repræsenterer transportkøberinteresserne.
I forhandlingerne har deltaget repræsentanter for
de fire nordiske landes speditørforeninger, ligesom der har deltaget repræsentanter for følgende organisationer (som tillige under forhandlingerne i vid udstrækning har været bistået af
speditions- og transportretsspecialister med omfattende praktisk erfaring):
-
NHO og Norsk Industri (Norge),
Svenskt Näringsliv (Sverige),
ICC Finland og Finnish Shippers’ Council
(Finland)
Dansk Erhverv (Danmark).
Den endelige tekst er tiltrådt af samtlige forhandlingsparter.
Af sproglige hensyn foregik forhandlingerne på
engelsk, hvorfor den engelske tekst er den origi-
nale og vedtagne, hvorimod oversættelser til de
nordiske sprog er forestået efterfølgende af de
respektive lande.
Et nyt, selvstændigt tiltag er Tender 2015.
Ligesom NSAB 2015, er det et enstemmigt tiltrådt
juridisk instrument, der derfor også har status af
agreed document. Årsagen til, at Tender 2015
fremstår separat er den, at dokumentet – i modsætning til NSAB 2015, som regulerer parternes
aftale, mens denne er i kraft, og dermed efter
vedtagelsen – er tiltænkt anvendelse for selve
aftaleindgåelsesprocessen, og derfor bedst anvendes forinden, og dermed i tid adskilt fra NSAB
2015.
For såvel NSAB 2015, som for Tender 2015, gælder, at de – uanset deres status af agreed
documents – fordrer vedtagelse, førend de finder
anvendelse mellem parterne. Dette spørgsmål
har ved flere lejligheder givet anledning til tvister
vedrørende
tidligere
versioner,
se
fx
Speditionsret nr. 45 og Speditionsret nr. 14. Til
brug for vedtagelsen mellem speditøren og kunden, anerkendes anvendelsen af en henvisningstekst, et eksempel kan findes på Danske Speditørers hjemmeside.
Håndtering af overgangsperioden:
Det er i den forbindelse væsentligt her at nævne,
at NSAB 2000 fortsat vil kunne anvendes også
efter 1. januar 2016. Det bør dog påses,
hvorledes NSAB anvendes i eksisterende
kontrakter for at undgå en utilsigtet retstilling.
2
Problemstillingen vil være særligt udtalt, hvor
man anvender fx ”den til enhver tid gældende
udgave af NSAB” eller blot henviser til ”NSAB”
uden årstalsbetegnelse.
des generelt er tilstræbt en sproglig opdatering
og koncentration af reglerne, er der i vidt omfang
ikke tiltænkt egentlige, materielle ændringer.
Overblik:
Endvidere bør det tilsikres, at speditørens
ansvarsforsikringspolice opdateres i forbindelse
med skiftet fra NSAB 2000 til 2015, idet den
typisk (i hvert fald i Danmark) forekommende
policetekst henviser til dækning i henhold til
NSAB 2000.
Bestemmelsernes historik:
Den første udgave af NSAB er fra 1919 (i Danmark
findes tillige ”Almindelige Bestemmelser” af
1913, udarbejdet af Foreningen af Københavns
Speditører og Toldklarerere, som dog var et rent
dansk sæt bestemmelser). Fra og med versionen
af 1959, har NSAB haft aftaleretlig karaktér af
agreed document. Bestemmelserne er efterfølgende revideret i 1974 og atter i 1985.
Den nugældende version, NSAB 2000, blev forhandlet i 1990’erne, og trådte i kraft med virkning
fra 1. juni 1998. Særligt med henblik på ajourføring af bestemmelserne under iagttagelse af udviklingen i branchen over de sidste ca. 17 år, og
ikke mindst for at imødegå et pres på tilsidesættelse af bestemmelserne, som mærkedes fra
branchens aktører, fandtes en opdatering af
NSAB 2000 derfor påkrævet. Endvidere har udvikling i nordisk retspraksis på speditionsområdet
affødt behov for branchernes fælles præcisering
af egen opfattelse af hensigtsmæssig fordeling af
rettigheder og forpligtelser mellem speditøren og
dennes kunder.
De væsentligste ændringer er oversigtsmæssigt
som følger:
-
-
-
-
-
Baggrund og formål:
-
NSAB 2015 udgør en opdatering og ajourføring af
NSAB 2000, og det har således under forhandlingerne været ambitionen at tilføje, præcisere og
ændre på en så skånsom måde som muligt i
relation til det eksisterende. Dette såvel af hensyn til en så ubesværet praktisk transition fra det
ene dokument til den næste, samt af hensyn til
bibeholdelsen af anvendeligheden af eksisterende retspraksis og sædvane- eller kutymedannelse fra den tidligere version. Selvom der såle-
-
Bestemmelserne er som udgangspunkt
alene anvendelige for medlemmer af de
respektive, nationale speditørforeninger,
Netværksbestemmelsen er præciseret og
rykket frem forrest i dokumentet,
Speditørernes rolle og ansvar er opdateret i takt med branchens udvikling,
Rolle- og ansvarsfordelingen mellem
speditøren og kunden er blevet præciseret i forbindelse med bl.a. læsning og losning,
Der er sket en revision af begrænsningsgennembrud, således at der nu også sker
gennembrud ved speditørens eller hans
ansattes egen grove uagtsomhed,
Der er sket regulering af speditørens ansvar for forsinket afhentning,
Der er kommet en ny bestemmelse
vedrørende fortrolighed og behandling af
informationssikkerhed,
Pantebestemmelsen er opdateret og
inkluderer nu eksplicit tilbageholdsret,
Der er sket en ny regulering af ansvar (og
begrænsning) i forbindelse med cross labeling,
Der er sket en opdatering af ansvarsbegrænsningsbestemmelsen for skade,
bortkomst og forsinkelse, ligesom speditørens ret til at overtage godset ved fuld
erstatning er erstattet af en yderligere
sikring af korrekt tabsopgørelse,
Formidleransvaret er fortsat begrænset
til 50.000 SDR pr. ordre, samtidig med at
der er indført en globalbegrænsning på
500.000 SDR. Endvidere er indført en ny
3
-
bestemmelse vedrørende begrænsning
for alt andet tab til maksimalt fem gange
fragten,
Oplagringsbestemmelsen er opdateret,
Ordregivers ansvar er præciseret og udvidet,
Reklamationsbestemmelsen er uændret,
men er opdateret sprogligt,
Værnetingsbestemmelsen peger nu på
domstolsbehandling frem for voldgift for
alle fire lande.
Samtidig med forhandlingen om og vedtagelsen
af NSAB 2015, er tillige i samme forum udfærdiget Tender 2015, som er en regulering af selve
tenderprocessen, altså indgåelse af aftaler mellem speditører og kunder under anvendelse af
private udbudsrunder. Det område har hidtil været ureguleret.
Introduktion til de væsentligste ændringer:
I det efterfølgende gives en kort introduktion til
de enkelte bestemmelser i NSAB 2015, som udgør ændringer i forhold til NSAB 2000.
Eksklusivitet:
I modsætning til NSAB 2000 og tidligere versioner
af bestemmelserne er NSAB 2015 som udgangspunkt eksklusivt anvendelig for aftaler med speditionsvirksomheder, der er medlem af en af de
nordiske speditørforeninger, hvilket følger af § 1.
I bestemmelsens stk. 2 er dog indsat en mulighed
for, at den enkelte, nationale forening generelt
kan fravige fra dette med virkning for det respektive land.
Bestemmelsen er blevet til i erkendelse af, at
ganske mange transportkøbende virksomheder
erfaringsmæssigt fejlagtigt antager, at en speditionsvirksomheds anvendelse af NSAB i sig selv
indicerer, at den pågældende virksomhed er
medlem af enten en af de nationale speditørforeninger eller af Nordisk Speditørforbund, herunder med de forpligtelser som medlemskab
fordrer – typisk vedrørende pligt til deltagelse i
garantiordning, opretholdelse
speditøransvarsforsikring mv.
af
passende
Netværksklausul:
NSAB 2015 udgør et bredt dækkende sæt bestemmelser, som tager højde for, at speditionsvirksomheder ofte er kendetegnet ved anvendelse af underleverandører til opfyldelse af aftaler med kunderne. Ikke sjældent vil speditørens
ydelse til, og aftale med, kunden bestå i levering
af multimodale transportløsninger ofte kombineret med øvrige ydelser tilknyttet logistikløsningernes komplette gennemførsel. Til opfyldelse
heraf vil speditører som oftest anvende en række
selvstændige underleverandører, som speditøren
kontraherer til enkelte dele af den samlede
transports udførsel eller til enkelte operationer/services knyttet hertil. Speditøren står derfor
over for den udfordring, at speditørens rettigheder og forpligtelser (fx vedr. ansvarsgrundlag og
ansvarsbegrænsning, reklamation, forældelse
mv.) over for kunden ikke nødvendigvis
modsvarer
speditørens
rettigheder
og
forpligtelser
over
for
den
enkelte
underleverandør. Speditører vil med andre ord
ofte være i en situation, hvor der ikke er
tilstrækkeligt dækkende regresadgang for speditørens videreførelse af krav modtaget fra kunden
over for underleverandøren. Til imødegåelse
heraf indeholder NSAB 2015 en såkaldt netværksklausul. Det er der ikke noget nyt i, sådan
har det også været i tidligere versioner (NSAB
2000 § 23, NSAB 85 § 22, NSAB af 1975 § 22).
I NSAB 2015 er netværksbestemmelsen rykket
frem forrest i dokumentet (§ 2; i NSAB 2000 findes netværksprincippet i § 23), for at understrege, at andre regler end NSAB 2015’s egne vil
kunne regulere forholdet mellem speditøren og
kunden.
Endvidere er det uklare begreb ”…og anerkendte…” fjernet fra bestemmelsen i forhold til
NSAB 2000 § 23. Denne præcisering er fundet
nødvendig fordi NSAB 2000 § 23 (og tilsvarende
problemstilling vedr. § 30, der i øvrigt ikke var
helt sprogligt sammenfaldende med § 23) i dansk
retspraksis er tilsidesat, således at netværksprincippet i flere tilfælde ikke har fundet anvendelse.
4
Der er dermed tiltænkt en præcisering fra såvel
speditør- og kundeside af, at netværksprincippet
og dets hensigtsmæssighed bør anerkendes
yderligere end i hvert fald dansk retspraksis har
tilladt i de seneste år.
De nævnte danske retsafgørelser er tidligere beskrevet i Speditionsret nr. 35 henholdsvis
Speditionsret nr. 28, hvortil henvises for en
yderligere gennemgang.
Speditørernes roller og ydelser omfattet af NSAB
2015:
Som i NSAB 2000 § 2, findes også i NSAB 2015 (§
3) en beskrivelse af dels 1) hvilke ydelser, der er
omfattet af bestemmelserne, dels 2) en beskrivelse af speditørens juridiske rolle.
Omfattede ydelser:
Beskrivelsen af ydelserne er, som tidligere, alene
angivet som en række præciserende eksempler,
der ikke udgør en udtømmende beskrivelse af
bestemmelsernes anvendelsesområde (præciseret ved anvendelse af ordene ”…kan omfatte…”).
I NSAB 2015 § 3, litra A, er tilføjet en række eksempler på speditionelle ydelser i forhold til de,
som blev givet med NSAB 2000 § 2. Dette er sket
for at understrege udviklingen i branchen og for
at sikre, at disse yderligere fagområder omfattes
af speditionsaftalen, hvilket ikke mindst kan være
væsentligt for sikring af ansvarsdækning for
samtlige speditørens leverede services.
Det er i den forbindelse værd at nævne, at der for
visse af de i bestemmelsen nævnte ydelser, fx
stevedoring, findes særskilte standardaftaler,
som allerede i vidt omfang anvendes i dag. Det
har i den forbindelse ikke været hensigten, at
”flytte” ansvaret herfor over i NSAB 2015, idet
netværksbestemmelsen, som nævnt ovenfor, bør
finde anvendelse for materiel regulering af rettigheder og forpligtelser vedrørende sådanne af
speditøren leverede ydelser.
Speditørens juridiske roller:
Historisk udspringer speditionserhvervet af toldklareringsvirksomhed, som over tid i større grad
har knyttet tilrettelæggelsen af også selve transportforløbet til sin virksomhed. Oprindeligt indtog speditøren for disse ydelser alene rollen som
transportformidler, idet aftaler blev indgået
”…mod vederlag og for fremmed regning, men i
eget navn…” (NSAB 1959 § 1), idet det i øvrigt
herudover præciseredes, at speditøren ikke
havde selvstændigt ansvar for underleverandørers handlinger og undladelser, men alene var
”…ansvarlig for skade, der følger af, at han ikke
udviser tilbørlig omhu ved udførelsen af speditionsopdraget”, og således at ”…speditøren er kun
ansvarlig for skade som følge af fejl eller forsømmelse, der begås af fragtfører […] såfremt han
ikke har udvist tilbørlig omhu ved valget af
denne” (NSAB 1959 § 17) – det klassiske ”formidleransvar”. I dag ses billedet primært
omvendt; transportydelser udgør som oftest den
primære ydelse, hvortil kommer diverse value
added services, herunder fx toldopgaver.
Retspraksis har vist, at speditørens mulighed for
at påberåbe sig formidlerrollen (og dermed ikke
at have selvstændigt ansvar over for ordregiver
for skade mv. forårsaget af tredjemand) er indskrænket betydeligt. Som oftest optræder speditører i dag som kontraherende transportører med
selvstændigt transportøransvar (jfr. NSAB 2000 §
2, litra A)).
Med NSAB 2015 § 3, litra B, fastsættes udgangspunktet for speditørens rolle i overensstemmelse
med det i praksis hyppigst forekommende; nemlig at speditøren som udgangspunkt optræder
som kontraktspart, med selvstændigt ansvar over
for ordregiveren for skade mv. forårsaget af speditørens underleverandører. Muligheden for, at
speditøren alene påtager sig rollen som formidler
eksisterer dog stadig, jfr. NSAB 2015, § 3, litra C.
Rolle- og ansvarsfordelingen mellem speditøren
og kunden:
En problemstilling, som ofte har vist sig i praksis,
er spørgsmålet om, hvorvidt det påhviler ordregiveren eller speditøren at foretage læsning og
losning, henholdsvis surring og sikring af godset,
hvor intet er aftalt herom. Idet en eksplicit regel
5
herom ikke hidtil har eksisteret, er det fundet
påkrævet at regulere selvstændigt. NSAB 2015 §
5, stk. 4, regulerer forholdet, således at det,
medmindre andet er aftalt, påhviler ordregiveren
at sørge for godsets læsning og losning, mens det
påhviler speditøren at sørge for godsets stuvning
og sikring. Hermed er tilsigtet at tilvejebringe en
rollefordeling, som modsvarer, hvad der
antageligt allerede er branchesædvane.
Begrænsningsgennembrud:
Det er kendetegnende for transportretten generelt, at transportøren har ret til begrænsning af
sit ansvar. Således også i NSAB, mere herom nedenfor. Endvidere er det for de fleste transportreguleringers vedkommende også således, at
visse handlingers eller undladelsers karaktér vil
medføre at transportørens ret til begrænsning
bortfalder. Typisk er den udløsende faktor, at der
skal være udvist grov uagtsomhed eller forsæt,
hvilket gælder for lovgivningerne vedrørende
aftaler om international landevejstransport, søtransport og banetransport. Lufttransport divergerer herfra, idet hverken grov uagtsomhed eller
forsæt medfører bortfald af ret til begrænsning
(se artikel herom i Speditionsret nr. 20).
NSAB 2000’s regulering heraf medfører, at speditøren mister adgangen til begrænsning ved forsæt, men ikke ved grov uagtsomhed (se hertil
Speditionsret nr. 19).
NSAB 2015 § 6, stk. 2 regulerer forholdet således,
at forsæt eller grov uagtsomhed udvist af speditøren selv eller hans egne ansatte medfører
bortfald af retten til ansvarsbegrænsning, hvorimod speditørens begrænsningsadgang over for
kunden alene mistes, hvis forholdet kan tilskrives
underleverandørens forsætlige handling eller
undladelse.
Endvidere er det i § 6, stk. 3 præciseret, at
manglende dokumentation for de præcise omstændigheder, der medførte tabet, ikke i sig selv
skal betragtes som grov uagtsomhed. Bestemmelsen er affødt af udviklingen i især tysk retspraksis vedrørende CMR-konventionen. (Vedrørende dansk retspraksis om grov uagtsomhed i
CMR-loven, se vore artikler i Speditionsret nr. 42,
Speditionsret nr. 33, Speditionsret nr. 31,
Speditionsret nr. 29, Speditionsret nr. 21).
Speditørens ansvar for forsinket afhentning:
Ingen hidtidig transportretlig regulering har omfattet begrænsning for forsinket afhentning af
gods, men derimod i vid udstrækning vedrørende
forsinket aflevering. Dette har medført uheldige
resultater særligt inden for CMR-lovens område,
hvor forsinket afhentning er betragtet omfattet
af loven, men uden adgang til begrænsning af
ansvar.
Da det i stadigt stigende omfang er væsentligt for
transportkøberne, at gods både afhentes og
afleveres til tiden, og idet der ofte opereres med
stadigt snævrere tidsvinduer i begge ender af
transportkæden, er det væsentligt også at få
reguleret speditørens ret til ansvarsbegrænsning i
forbindelse med forsinket afhentning. Samtlige
bestemmelser i NSAB 2015, som vedrører forsinkelse, omfatter derfor nu både forsinkelse med
afhentning, såvel som forsinkelse med aflevering,
af godset, jfr. NSAB 2015 §§ 7, 15, 19, 21.
Fortrolighed og behandling af informationssikkerhed:
Vigtig information udveksles mellem speditører
og deres kunder, og i den forbindelse er med
NSAB 2015, som en nyskabelse, i § 13 indført en
bestemmelse, som regulerer forhold i relation til
parternes håndtering, opbevaring, adgang og
fortrolighed vedrørende udvekslede oplysninger.
Endvidere er reguleret forhold omkring informationssikkerhed, særligt med sigte på elektronisk
håndtering heraf.
Speditørens pante- og tilbageholdsret:
Speditørens krav på betaling ved kreditgivning
vedrørende fragt og andet vederlag over for ordregiveren sikres ved tilbageholds- og håndpanteret i det gods, som er i speditørens varetægt.
Dette er den økonomisk mindst belastende sikkerhedsform, idet den – i modsætning til fx forudbetaling, deponering, kaution eller anden sikkerhedsstillelse hos tredjemand etc. – er omkost6
ningsneutral. Samtidig kan der med en vis sikkerhed på den baggrund gives kredit, hvad oftest
efterspørges blandt transportkøbere. Panteretten
er derfor – selvom den under speditørens tiltrædelse heraf måske ikke vil opleves som sådan – et
institut som ligeligt tjener såvel speditørens som
kundens interesse. Forholdet er ikke nyt; siden
første udgave af NSAB fra 1919 (§ 8) har bestemmelserne hjemlet speditøren sikkerhed i
form af aftalt håndpant i godset.
Panteretten i NSAB 2000 § 14 har været genstand
for domstolsprøvelse, og har stået sin prøve, se fx
artikel i Speditionsret nr. 13 for eksempel herpå.
Panteretten fra NSAB 2000 videreføres i NSAB
2015 § 14, med en enkelt udvidelse; nemlig idet
også speditørens tilbageholdsret nu nævnes eksplicit – herunder således at også tilbageholdsretten i henhold til bestemmelsen vil kunne danne
grundlag for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse, idet
der hjemles adgang til tvangssalg af tilbageholdt
gods. Sidstnævnte forhold er en nyskabelse, men
ligger i forlængelse af nylig dansk højesteretspraksis vedrørende konflikten mellem panteretten i NSAB 2000 § 14 og det relativt nyligt indførte danske virksomhedspant (dommen er omtalt i Speditionsret nr. 41 henholdsvis
Speditionsret nr. 33), som i vidt omfang udhulede
speditørens panteret i forhold til virksomhedspantet, men til gengæld udvidede speditørers adgang til effektiv sikring ved udøvelse af
tilbageholdsret.
Cross labeling
Der er sket en ny regulering af ansvar (og begrænsning) i forbindelse med ”krydsmærkning”/”krydsforsendelse” af gods, altså for de
tilfælde hvor gods utilsigtet forveksles og derfor
fejldestineres. Udfordringen, som knytter sig til
disse situationer er primært at fastlægge, i hvilket
omfang speditøren er forpligtet til at bringe
godset fra dets fejlagtige position og til den
aftalte destination. Det har været ambitionen at
tilvejebringe en rimelig løsning, som forpligter
speditøren til med rimelige midler at rette op på
fejlen, uden at skabe motivation for i stedet at
betragte godset som bortkommet. Dette har
affødt en ny bestemmelse i NSAB 2015 § 20, litra
B, som forpligter speditøren til efter bedste evne
at bringe godset til den korrekte destination, men
således, at speditøren ikke herved skal afholde
omkostninger, som overstiger godsets fulde
værdi i medfør af NSAB 2015 §§ 17 og 18.
Speditørens ansvarsbegrænsning:
Speditørens ret til begrænsning af ansvar er en
væsentlig hjørnesten i bestemmelserne, og er i
overensstemmelse med transportrettens generelle grundprincipper. Vedrørende tilfælde af
bortkomst, beskadigelse og forsinkelse af gods er
principperne og begrænsningsbeløbene videreført stort set uændret i NSAB 2015.
Ansvaret for forhold, som ikke relateres til bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse af gods
”…alle andre tab…”, er i NSAB 2015 § 21 begrænset til SDR 100.000. Under NSAB 2000 fremstår
dette område mere uklart reguleret, om end det
rettelig bør medføre en begrænsning på SDR
50.000. Der er således foretaget dels en præcisering, dels en forhøjelse af begrænsningsbeløbet
for disse tilfælde.
NSAB 2000 § 19 hjemler speditøren ret til at indtræde i ejendomsretten til kundens gods, når
dette erstattes fuldt ud. Bestemmelsen kan forekomme besynderlig, al den stund, at der jo i disse
tilfælde ikke bør være noget tilbage af værdi for
speditøren at overtage, hvis godset retmæssigt
og objektivt set er totalskadet med fuld, ubegrænset erstatning til følge. Reglen i NSAB 2000 §
19 har da også erfaringsmæssigt været anvendt
som motivation for en korrekt erstatningsopgørelse. Dette formål er forsøgt imødekommet ved,
at bestemmelsen i NSAB 2000 § 19 ikke er
videreført i NSAB 2015, idet der i stedet, i § 17,
stk. 1, 1. punktum, er indført en pligt for ordregiver til at bevise, ”… at godset ikke har nogen restværdi”.
Formidleransvaret:
Speditørens ansvar som formidler er alene ændret på enkelte punkter. NSAB 2000 begrænsningsbeløb er videreført, dog således, at der er
indført et globalbegrænsningsbeløb på SDR
500.000 (NSAB 2015 § 24, stk. 1), og et begræns7
ningsbeløb for ”… al andet tab…” på fem gange
opgavens vederlag.
For Danmarks vedkommende medfører dette
ingen forskel fra NSAB 2000.
Oplagring:
Tender 2015:
NSAB 2000 § 27 om oplagring er ikke sprogligt og
indholdsmæssigt nem tilgængelig, hvorfor NSAB
2015’s bestemmelse herom (§ 25), er gjort enklere. I øvrigt er principperne fra NSAB 2000’s oplagringsbestemmelse videreført.
De nye bestemmelser vedrørende visse aspekter
af udbudsrunder reguleres i et særskilt agreed
document, Tender 2015.
Ordregivers ansvar:
NSAB 2015 § 26 udvider ordregivers ansvar i forhold til NSAB 2000 § 28, særligt i relation til ansvar for gods som er ulovligt, fx i forhold til immaterielle rettigheder som ophavsret, varemærkeret
mv., ligesom det er nyt, at ordregiver hæfter for
økonomisk tab, som speditøren måtte lide ved,
på grund af ordregivers forhold, at miste licenser,
tilladelser og lignende.
Reklamation:
Reklamationsbestemmelsen i NSAB 2015 § 27 er
uændret i forhold til NSAB 2000 § 29, men er
opdateret sprogligt, ligesom ”netværksdelen”
heraf af gjort ordlydskonform med § 2 og § 28,
stk. 4.
Værneting:
Værnetingsbestemmelsen peger nu på domstolsbehandling frem for voldgift for alle fire lande.
Bestemmelserne heri vedrører for det første fortrolighed omkring afgivne oplysninger, herunder
også således, at oplysningerne ikke uden tilladelse kan tilstilles tilknyttede konsulenter. Bestemmelsen er bodbelagt, som i mangel af bevis
for at tabet skulle være et andet, udgør SDR
5.000 pr. overtrædelse.
For det andet reguleres i Tender 2015 speditørens ret til kompensation for ressourcer afholdt
til budafgivelse, når speditøren ikke vinder budrunden. Denne regel finder dog alene anvendelse, hvis det samlede udbudsmateriale udgør
mere end 20 standardsider, og hvis budrunden
involverer mere end tre speditionsvirksomheder.
Tender 2015 er tiltænkt anvendelse for selve
udbudsprocessen, og skal således vedtages mellem parterne allerede forinden eller senest samtidig med speditørens svar på tenderen.
For yderligere i relation til NSAB 2015 og Tender
2015, står Speditørernes Retsværn naturligvis til
disposition.
8
9
Note: Originaltekst på engelsk.
Disse bestemmelser, som træder i kraft den 1. januar 2016, er resultatet af forhandlinger mellem Nordisk
Speditørforbund og følgende organisationer:
DANMARK:
Dansk Erhverv (The Danish Chamber of Commerce)
FINLAND:
ICC Finland og Finnish Shippers’ Council
NORGE:
NHO (Confederation of Norwegian Enterprise) og
Norsk Industri (Federation of Norwegian Industries)
SVERIGE:
Svenskt Näringsliv
(The Confederation of Swedish Enterprise)
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser
angiver speditørens og ordregiverens rettigheder og
forpligtelser, herunder speditørens ansvar i henhold til
øvrige transportretlige konventioner, blandt andet
CIM, CMR, Haag-Visby-reglerne samt Montrealkonventionen.
ANVENDELSE
§1
Disse bestemmelser skal udelukkende og eksklusivt
finde anvendelse for medlemmer af Nordisk
Speditørforbund.
Ved eksplicit meddelelse herom givet af en af Nordisk
Speditørforbunds
medlemsorganisationer
med
virkning for den pågældende organisations land, kan
disse bestemmelser også anvendes af ikkemedlemsvirksomheder.
NETVÆRKSKLAUSUL
§2
Hvis særlig aftale er truffet om en bestemt
transportmåde, eller hvis det kan bevises, at
bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse
er indtruffet mens godset transporteredes med et
bestemt transportmiddel, skal speditøren i stedet
være ansvarslig ifølge de for en sådan transportmåde
gældende
lovbestemmelser
og
almindeligt
forekommende transportvilkår i det omfang disse
indeholder afvigelser fra, hvad der er fastsat i § 6, stk.
2 og 3 eller §§ 15-21.
AFTALEN
§3
A. Ydelser
Aftalen med speditøren kan omfatte:
transport af gods, agenturopgaver og formidlingsopgaver,
logistikopgaver,
forsyningskædeopgaver
og
rådgivningsopgaver,
oplagring af gods og lagerhotelopgaver,
stevedore-opgaver og skibsmæglervirksomhed,
andre opgaver, såsom – men ikke begrænset til –
fortoldning
af
gods,
andre
toldog
momsrelaterede opgaver, medvirken ved
udførelsen af ordregiverens offentligretlige
forpligtelser, bistand med håndtering af
forsikringsrelaterede opgaver og bistand med
håndtering af eksport- og importrelaterede
dokumenter.
B. Speditøren som kontraktspart
1) I henhold til §§ 2 og 15-21 er speditøren ansvarlig
som kontraktspart for alle opgaver som speditøren har
påtaget sig; se dog afsnit 3 C nedenfor. Speditøren er
endvidere ansvarlig for medkontrahenter, som
speditøren har antaget til udførsel af opgaven.
2) Uanset på hvilket grundlag ordregiverens krav mod
speditøren og/eller den eller de medkontrahent(er), til
hvem opdraget er videregivet, begrundes, finder disse
bestemmelser anvendelse og med samme ansvar for
medkontrahenten som for speditøren selv. Det
samlede ansvar for speditøren og medkontrahenterne
begrænses til, hvad der er gældende i henhold til
nærværende bestemmelser.
C. Speditøren som formidler
Uanset § 3 B ovenfor, kan speditøren i henhold til §§
22-24 påtage sig opgaver – eller dele af opgaver – som
formidler, hvis speditøren ikke påtager sig sådanne
opgaver i sit eget navn og for sin egen regning og på
10
betingelse af at speditøren præciserer over for
ordregiveren at opgaven alene er påtaget som
formidler. Som formidler er speditøren ikke ansvarlig
for andre parter end speditørens egne ansatte.
D. Oplagring
Speditørens ansvar i relation til oplagringsopgaver
reguleres af § 25.
E. Sædvanlig praksis
Udover hvad der eksplicit måtte være aftalt finder
sædvanlig praksis og almindeligt forekommende vilkår
anvendelse for så vidt sådanne ikke afviger fra disse
bestemmelser.
ORDREGIVEREN
§4
Ved ordregiver forstås i disse bestemmelser den, som
har indgået aftale med speditøren, eller den, der er
trådt i ordregiverens sted. Ordregiverens ansvar
reguleres af bestemmelserne i § 26.
GENERELLE BESTEMMELSER
OPGAVENS UDFØRELSE
§5
Det påhviler parterne at give hinanden de oplysninger,
som er nødvendige for opgavens udførelse. Speditøren
påtager sig i henhold til den indgåede aftale, at udføre
opgaver, afhente, tage vare på og lade gods håndtere
på en for ordregiveren formålstjenelig måde ved hjælp
af almindeligt anvendte transportmidler og
transportveje.
En aftale mellem speditøren og ordregiveren
(vedrørende transport eller andre opgaver) som
dokumenteres ved et elektronisk transportdokument
skal først anses indgået, når speditøren udsteder en
elektronisk kvittering indeholdende en accept.
Instruktioner til speditøren om ordrens omfang skal
gives ved direkte meddelelse til speditøren.
Oplysninger i faktura om, at gods er solgt pr. efterkrav,
eller værdiansættelse i forsendelsesinstruktion
indebærer således ikke ordre til speditøren om at
indkasserer fakturabeløbet eller om at tegne
forsikring.
Medmindre andet er aftalt påhviler det ordregiveren
at sørge for læsning og losning af godset, mens det
påhviler speditøren at sørge for stuvning og sikring af
godset.
§6
Det påhviler speditøren at godtgøre, at han inden for
ordrens rammer har varetaget ordregiverens
interesser med omhu.
Speditøren kan ikke påberåbe sig regler i disse
bestemmelser som udelukker eller begrænser hans
ansvar eller som ændrer bevisbyrden, hvis det
godtgøres, at speditørens medkontrahenter med
forsæt, eller speditøren selv eller hans egne ansatte
med forsæt eller ved grov uagtsomhed, har forvoldt
skade, forsinkelse eller andet tab, for så vidt ikke
andet fremgår af § 2.
Såfremt de præcise omstændigheder, der medførte
bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse
af gods, mens dette var i speditørens varetægt, ikke
kan påvises, skal dette ikke i sig selv betragtes som
grov uagtsomhed hos speditøren.
§7
Speditøren er ansvarlig for, at godset afhentes,
transporteres og afleveres inden for rimelig tid (uden
tidsløfte). Ved vurderingen af rimelig tid skal der tages
hensyn til de oplysninger om forventet afhentningstransport og fremkomsttid, som speditøren har
angivet i sit tilbudsmateriale, eller som er oplyst i
forbindelse med aftalens indgåelse.
Speditøren er ansvarlig for at godset afhentes,
transporteres og afleveres inden for den tid (med
tidsløfte), som
skriftligt aftales som særligt tidsgaranteret
transport, eller
skriftligt oplyses som en forudsætning for
ordregiverens tilbud, og som udtrykkeligt
accepteres af speditøren, eller
præsenteres af speditøren i et skriftligt tilbud,
som er accepteret af ordregiveren.
§8
Hvis speditøren ved udførelse af ordren er nødt til at
handle uden først at indhente instruktioner, gør
speditøren dette for ordregiverens regning og risiko.
Opstår der risiko for værdiforringelse af overtaget
gods eller på grund af godsets beskaffenhed fare for
person-, ejendoms-, eller miljøskade, og sørger
ordregiveren ikke snarest efter anmodning herom for
godsets bortskaffelse, kan speditøren træffe
nødvendige foranstaltninger med godset og i
fornødent fald lade godset sælge på betryggende
måde. Gods, som er udsat for ødelæggelse eller stærk
værdiforringelse eller volder akut fare, kan speditøren
efter omstændighederne uden varsel sælge for
ordregiverens regning, uskadeliggøre eller tilintetgøre.
11
Det beløb, som speditøren opnår i forbindelse med et
sådant salg, skal han omgående afregne over for
ordregiveren efter fradrag af rimelige omkostninger i
forbindelse med salget.
Speditøren skal snarest muligt underrette ordregiver
om sine dispositioner og på anmodning dokumentere
eventuelle udgifter forbundet hermed samt godtgøre,
at speditøren har udvist tilbørlig omhu for at
begrænse omkostninger og risici.
Såfremt speditøren i den forbindelse har udlæg, kan
speditøren særskilt debitere omkostningerne til
udlæg.
§9
Ved skade, forsinkelse eller andet tab, som opstår som
følge af tredjemands handlinger eller undladelser, er
speditøren forpligtet til straks at reklamere over for
denne, men alene hvis speditøren eller hans egne
ansatte har – eller burde have haft – viden om sådan
skade, forsinkelse eller andet tab. I så fald skal
speditøren informere ordregiveren og i samråd med
denne iværksætte nødvendige foranstaltninger for at
sikre ordregiverens krav på erstatning fra den, som har
forvoldt skaden eller tabet eller har ansvaret herfor,
og efter anmodning bistå ordregiveren i dennes
mellemværende med tredjemand.
Efter anmodning, skal speditøren til ordregiveren
overdrage de rettigheder og krav, som speditøren
måtte have ifølge sin aftale med tredjemand.
§ 10
Speditørens tilbud er baseret på de oplysninger af
betydning for opgavens udførelse, som er forelagt
speditøren af ordregiveren, eller som speditøren på
anden måde efter omstændighederne antager
almindeligt gældende vedrørende aftalen.
§ 11
Uanset hvad der gælder for ordregiverens
betalingspligt ifølge indgået købsaftale eller
transportaftale med andre end speditøren, har
ordregiveren pligt til på anfordring og i henhold til,
hvad der måtte blive aftalt, at betale speditøren
dennes
tilgodehavende
(vederlag,
forskud,
godtgørelse af udlæg), herunder forskud til speditøren
for sådanne udgifter, mod fornøden dokumentation.
Når gods ikke overgives til transport i henhold til
aftalen, og denne derfor ikke kan udføres helt eller
delvist som aftalt, og endvidere i tilfælde af, at
opgaven afbrydes og derfor ikke kan udføres helt eller
delvis i henhold til aftalen grundet forhold uden for
speditørens eller hans medkontrahenters kontrol, har
speditøren ret til at modtage fragt og andet vederlag i
henhold til aftalen med fradrag af, hvad speditøren
har sparet, eller med rimelighed kunne have sparet,
ved ikke at udføre opgaven, såfremt ikke andet er
aftalt.
Ovenstående finder tillige anvendelse, såfremt
speditøren har givet ordregiveren henstand med
betaling indtil godset er kommet frem til
bestemmelsesstedet.
§ 12
For arbejde, der bevisligt ligger udover, hvad der
udtrykkeligt er aftalt, eller som normalt er omfattet af
speditørens opdrag, inklusive ekstra omkostninger for
opgaver udført af speditøren inden for rammerne af
aftalen og kontrakten, har speditøren krav på særskilt
vederlag.
FORTROLIGHED OG INFORMATIONSSIKKERHED
§ 13
Parterne forpligter sig til at behandle alle væsentlige
oplysninger modtaget fra den anden part som
fortrolige.
Hver part er ansvarlig for at dennes medarbejdere og
rådgivere overholder partens forpligtelser i henhold til
speditionsaftalen.
Parterne skal iværksætte egnede tekniske og
organisatoriske
tiltag
for
at
beskytte
informationssikkerheden vedrørende deres ydelser og
for opbevaring og brug af information, som anvendes i
den respektive parts informationssystem under
hensyn til sikkerhed vedrørende funktionalitet, telekommunikation, hardware og software, såvel som
vedrørende fortrolighed og integritet angående
dataindhold.
Al adgang til speditørens henholdsvis ordregiverens
informationssystemer skal foretages på en måde, som
beskytter
sikkerheden
af
det
tilgåede
informationssystem.
Parterne skal udvise rimelig omhu ved iagttagelse af
ovenstående forpligtelser under hensyntagen til
tilgængelig teknologi og risici og omkostninger
forbundet hermed.
Forpligtelserne anført ovenfor i disse bestemmelsers §
13 skal fortsat gælde efter ophør af aftalen mellem
speditøren og ordregiveren.
12
TILBAGEHOLDSRET OG PANTERET
§ 14
Speditøren har tilbageholdsret og panteret i gods, som
er under speditørens kontrol, dels for alle på godset
hvilende omkostninger – vederlag og lagerleje
iberegnet – dels for samtlige speditørens øvrige
fordringer på ordregiver hidrørende fra de i § 2
nævnte opgaver.
Bortkommer eller ødelægges godset, har speditøren
tilsvarende
ret
over
erstatningsbeløb
fra
forsikringsselskabet, fragtførere eller andre.
Betales speditørens forfaldne fordringer ikke, er
speditøren berettiget til, på betryggende måde, at
lade sælge så meget af godset, at speditørens samlede
fordringer inklusive omkostninger dækkes. Speditøren
skal så vidt muligt i god tid underrette ordregiveren
om de skridt, speditøren agter at foretage med henblik
på salg af godset.
SÆRLIGE BESTEMMELSER
SPEDITØRENS ANSVAR SOM KONTRAKTSPART
§ 15
Speditøren er ansvarlig som kontraktspart i henhold til
§§ 2 og 16 – 21 for bortkomst, forringelse eller skade
på godset, som indtræffer fra det tidspunkt, hvor
godset overtages og indtil godset afleveres, samt for
forsinkelse med afhentning og aflevering.
Hvis det, på grund af forhold uden for speditørens
kontrol, bliver umuligt at gennemføre opgaven i
overensstemmelse med det aftalte, eller hvis
omstændigheder hindrer speditøren i at foretage
levering af godset efter ankomst til det anviste
bestemmelsessted, har speditøren ansvar for godset i
henhold til § 6, stk. 2, medmindre anden aftale indgås
med ordregiveren.
§ 16
Ansvar indtræder ikke, hvis bortkomsten, forringelsen,
beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes:
a) ordregiverens fejl eller forsømmelse;
b) behandling, lastning, stuvning eller aflæsning
af godset, som foretages af ordregiveren eller
nogen, som handler på dennes vegne;
c) godsets egen letskadelige beskaffenhed, fx
brækage,
lækage,
selvantændelse,
forrådnelse, rust, gæring, fordampning eller
følsomhed over for kulde, varme eller fugt;
d) manglende eller mangelfuld emballage;
e)
fejlagtig eller ufuldstændig adressering eller
mærkning af godset;
f) fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger om
godset;
g) brug af åbne transportmidler, når dette er
sædvanligt eller aftalt;
h) forhold, som speditøren ikke kunne undgå, og
hvis følger speditøren ikke kunne afværge.
Medmindre andet specifikt er aftalt, er speditøren ikke
ansvarlig for penge, værdipapirer og andre
værdigenstande.
§ 17
Erstatning for bortkomst eller forringelse af godset
beregnes efter godsets fakturaværdi, hvis det ikke
bevises, at markedsprisen for eller den gængse værdi
af gods af samme art og beskaffenhed har været en
anden på tidspunktet og stedet for speditørens
overtagelse af godset, under hensyntagen til, at det
påhviler ordregiveren at bevise, at godset har nogen
restværdi. Erstatning gives ikke for antikvitetsværdi,
affektionsværdi eller anden særlig værdi af godset.
Endvidere erstattes fragtomkostninger, toldbeløb og
andre udlæg i forbindelse med transporten af det, der
er gået tabt. Derudover er speditøren ikke pligtig at
yde nogen skadeserstatning, hverken for tabt avance,
mistet markedsandel eller andet tab af hvilken som
helst art.
§ 18
Erstatning for beskadigelse af gods ydes med det
beløb, der svarer til værdiforringelsen. Dette beløb
fremkommer ved på godsets værdi, således som det
bestemmes efter § 17, stk. 1, at anvende den procent,
hvormed godset er forringet i værdi ved
beskadigelsen. Desuden erstattes i samme omfang
sådanne omkostninger, som omtales i § 17, stk. 2, 1.
punktum, men derudover er speditøren ikke pligtig at
yde nogen skadeserstatning.
§ 19
Forsinkelse
A. Erstatning for forsinkelse med afhentning, transport
eller aflevering ydes, jfr. § 7, stk. 1, for sådanne direkte
og rimelige omkostninger, som speditøren på
tidspunktet for aftalens indgåelse kunne forudse som
en sandsynlig følge af forsinkelsen, dog højst et beløb
svarende til den aftalte fragt eller andet vederlag.
B. I de tilfælde, hvor der er indgået aftale om en
transport med tidsløfte, jfr. § 7, stk. 2, skal speditøren,
såfremt ikke andet er aftalt, ved overskridelse af den
aftalte transporttid kreditere ordregiveren den aftalte
13
fragt eller andet vederlag, som er aftalt for
transporten. Kreditering skal dog ikke finde sted,
såfremt forsinkelsen er opstået som følge af
omstændigheder uden for speditørens egen kontrol.
Ved vejtransport inden for Europa er speditøren dog
tillige ansvarlig for, hvad der kunne kontrolleres af
speditørens medkontrahenter. Ordregiveren anses for
at have lidt et tab som følge af forsinkelse svarende til
fragtbeløbet, medmindre det kan godtgøres, at tabet
udgør et mindre beløb. I sidstnævnte tilfælde skal
erstatningen udgøre det beløb, der svarer til tabet.
D. Såfremt en særlig interesse i aflevering er aftalt, kan
erstatning for bevist yderligere tab eller skade kræves
op til det aftalte beløb, uanset hvad der følger af litra
A – C ovenfor.
§ 20
Totaltab ved forsinkelse
A. Ordregiveren har ret til erstatning, som om godset
var gået tabt, såfremt udlevering ikke er sket:
– for internationale vejtransporter inden 30 dage efter
den aftalte leveringstid, eller såfremt særlig
leveringstid ikke er aftalt, inden 60 dage efter, at
godset er modtaget til transport,
– for øvrige transporter inden 60 dage fra det
tidspunkt, godset burde være kommet frem.
SPEDITØRENS ANSVAR SOM FORMIDLER
Ordregiveren har dog ikke krav på erstatning som for
totaltab, såfremt speditøren inden for de ovenfor
angivne frister kan dokumentere, at godset findes i
behold og kan udleveres inden for rimelig tid.
B. I tilfælde af fejlmærkning eller levering til forkert
destination skal speditøren efter bedste evne tilstræbe
at transportere godset til den oprindelige destination
under anvendelse af transportmiddel svarende til det
oprindeligt aftalte eller anvendte. Hvis speditøren af
grunde, som ligger inden for speditørens kontrol, ikke
leverer godset til den aftalte destination, skal
speditøren erstatte ordregiveren med godsets fulde
værdi i henhold til §§ 17 og 18 på tidspunktet og
stedet for godsets oprindelige destination, men
speditøren er ikke herudover ansvarlig og bærer ikke
yderligere omkostninger vedrørende godset uanset
omstændighederne.
§ 21
A. For bortkomst, forringelse eller beskadigelse af
godset er speditørens ansvar begrænset til SDR 8,33
pr. kg bruttovægt af den del af godset, som er
bortkommet, forringet eller beskadiget.
B. For forsinkelse med afhentning, transport eller
levering er speditørens ansvar begrænset til
fragtbeløbet.
E. Ved beregning af erstatningens omfang vedrørende
bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse
skal principperne i §§ 17 – 20 finde tilsvarende
anvendelse. Speditøren er ikke pligtig at yde nogen
skadeserstatning, hverken for tabt avance, mistet
markedsandel eller andet tab af hvilken som helst art.
§ 22
Speditøren er ansvarlig for skade som følge af, at
speditøren ikke har udvist tilbørlig omhu ved ordrens
udførelse. Speditøren er ikke ansvarlig for
tredjemands handlinger eller undladelser ved
udførelsen af transport, lastning, losning, udlevering,
fortoldning, lagring, inkasso eller andre af speditøren
formidlede tjenesteydelser. Ved vurdering af om
speditøren har udvist tilbørlig omhu, skal der tages
hensyn til, hvad speditøren vidste eller burde vide om
tredjemanden samt til hvilken information, som
ordregiveren gav om opgavens karakter samt til øvrig
information af relevans vedrørende valg af en egnet
tredjemand. Medmindre andet specifikt er aftalt, er
speditøren ikke ansvarlig for penge, værdipapirer og
andre værdigenstande.
§ 23
Ved beregning af erstatning for bortkomst, forringelse,
beskadigelse og forsinkelse af gods samt for alt andet
tab, skal principperne i §§ 17 – 21 finde tilsvarende
anvendelse.
§ 24
Speditørens ansvar for opgaver omfattet af § 3 C er
begrænset til SDR 50.000 for hver opgave og totalt for
én og samme hændelse til SDR 500.000.
Imidlertid kan erstatning i alle tilfælde ikke overstige:
a) for forsinkelse, det aftalte vederlag for den
individuelle opgave,
b) ved bortkomst, forringelse eller beskadigelse af
gods SDR 8,33 pr. kg bruttovægt af den del af godset,
som er bortkommet forringet eller beskadiget,
c) for al andet tab fem gange det aftalte vederlag
vedrørende opgaven.
C. For alle andre tab er speditørens ansvar begrænset
til SDR 100.000 for hver opgave.
14
OPLAGRING
§ 25
A. Ansvar for opgaver udført af speditøren som
kontraktspart, jfr. § 3 B:
Speditøren skal i eget navn og for ordregiverens
regning tegne forsikring for brand, vand og
indbrudstyveri baseret på godsets fakturaværdi ved
indlevering til oplagring + 10 % i det omfang
ordregiver ikke skriftligt har meddelt andet. Såfremt
ordregiveren ikke har informeret speditøren om
godsets værdi, er speditøren berettiget til at estimere
værdien. Ordregiveren bærer risikoen ved en sådan
estimering.
4. Ordregiver skal senest ved indlevering til oplagring
meddele speditøren til hvilken adresse, meddelelser
vedrørende godset skal sendes, og hvor instruktioner
fås, og straks underrette speditøren om eventuelle
forandringer heri.
5. Nærværende bestemmelse finder ikke anvendelse
for oplagring af gods i henhold til § 15, stk. 2.
ORDREGIVERS ANSVAR
§ 26
Ordregiveren skal skadesløsholde speditøren for
skade, tab og ansvar, som speditøren pådrages som
følge af, at:
a)
For bortkomst, forringelse eller beskadigelse på
godset, som ikke dækkes af forsikringen, jfr. ovenfor,
eller når sådan forsikring ikke er tegnet, er speditøren
ansvarlig for fejl eller forsømmelser i henhold til §§ 17
– 18 og 21.
Speditørens ansvar i forhold til samtlige ordregivere
for skader, der indtræffer ved en og samme hændelse
er begrænset til SDR 500.000.
For forsinkelse er speditøren ansvarlig i henhold til §§
19 – 20 og 21B.
B. Endvidere gælder følgende:
1. Speditøren skal kontrollere og kvittere for
modtagne hele kolli, men uden ansvar for indhold og
ikke synlige skader. På ordregiverens foranledning skal
speditøren foretage en totaloptælling af det oplagrede
gods.
I det omfang hele kolli brydes efter modtagelsen, skal
speditøren omgående give ordregiver meddelelse om
brud eller skade, som speditøren har konstateret eller
burde have konstateret.
Speditøren
skal
sørge
udleveringskontrol af varer.
for
nødvendig
2. Hvis ordregiver ikke har givet særlige instruktioner
vedrørende oplagringen af godset, har speditøren frit
valg mellem forskellige oplagringsmåder, dog således
at speditøren skal udvise tilbørlig omhu.
3. Hvis oplagret gods på grund af dets beskaffenhed
findes at kunne skade ejendom eller personer, er
ordregiver forpligtet til straks at fjerne godset.
oplysningerne
vedrørende
godset,
information eller dokumenter vedrørende
opgaven
er
urigtige,
uklare
eller
ufuldstændige,
b) godset er mangelfuldt emballeret, mærket
eller deklareret eller er er mangelfuldt lastet,
stuvet eller sikret af ordregiveren eller nogen
som handler på ordregiverens vegne,
c) godset
har
sådanne
skadevoldende
egenskaber, som speditøren ikke med
rimelighed kunne indse,
d) speditøren forpligtes til at betale told eller
andre offentlige afgifter eller at stille
sikkerhed, medmindre forpligtelsen hertil
skyldes speditørens uagtsomhed,
e) godset er ulovligt, defekt, mangelfuldt eller i
uoverensstemmelse med gældende regler
eller lovgivning, er under mistanke om eller
beviseligt i strid med immaterielle eller
industrielle
rettigheder
tilhørende
tredjemand; eller de nødvendige officielle
tilladelser vedrørende godsets import,
eksport, håndtering, opbevaring eller
transport ikke er til stede,
f) speditøren lider et direkte økonomisk tab,
pålægges bøder eller sanktioner, pådrages
administrative gebyrer, eller at speditøren
mister eller pådrages tab vedrørende
speditørens autorisationer eller tilladelser.
Ved afgørelse af ordregivers ansvar i henhold til pkt. a)
og b) skal der tages hensyn til, om speditøren trods
kendskab til forholdene har godkendt eller undladt at
fremkomme med indvendinger overfor ordregiverens
oplysninger vedrørende godset.
Hvis speditøren i egenskab af befragter eller afsender
får pligt til ved søtransport at betale andel i groshavari
for ordregivers gods til rederen eller bortfragteren
15
eller udsættes for krav fra tredjemand af ovenfor
angivne årsager, skal ordregiveren holde speditøren
skadesløs.
REKLAMATION OG SØGSMÅL
REKLAMATION
b) ved forsinkelse, bortkomst af en hel sending
eller anden skade fra det tidspunkt, hvor
forsinkelse, bortkomst eller anden skade
tidligst kunne konstateres,
c) i alle andre tilfælde fra det tidspunkt, hvor
årsagen til kravet tidligst kunne have været
observeret.
§ 27
Reklamationer til speditøren skal afgives uden unødigt
ophold.
Denne forældelsesfrist skal finde anvendelse, når
speditørens hovedforretningssted er beliggende i
Danmark, Finland eller Sverige.
Ved synbar bortkomst, forringelse eller beskadigelse af
gods, skal modtageren reklamere straks ved
modtagelse af godset, og ved ikke-synbar bortkomst,
forringelse eller beskadigelse af gods ikke senere end
syv kalenderdage fra datoen for godsets levering.
Hvis særlig aftale er truffet om en bestemt
transportmåde, eller hvis det kan bevises, at
bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse
er indtruffet mens godset transporteredes med et
bestemt transportmiddel, skal de for en sådan
transportmåde gældende lovbestemmelser og
almindeligt forekommende transportvilkår i stedet
finde anvendelse i det omfang disse indeholder
afvigelser fra, hvad der er fastsat i denne § 28.
Såfremt reklamation ikke afgives som anført ovenfor
påhviler det ordregiveren at bevise, at bortkomsten,
forringelsen eller beskadigelsen opstod mens godset
var i speditørens varetægt.
KONFLIKTLØSNING
Reklamation, der vedrører andet end beskadigelse,
forringelse eller tab af godset, skal afgives inden 14
dage fra den dag, da ordregiveren fik eller burde have
fået kendskab til de omstændigheder, som begrunder
et ansvar for speditøren. Såfremt en sådan
reklamation ikke er afgivet, har ordregiveren fortabt
sine rettigheder.
Hvis særlig aftale er truffet om en bestemt
transportmåde, eller hvis det kan bevises, at
bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse
er indtruffet mens godset transporteredes med et
bestemt transportmiddel, skal de for en sådan
transportmåde gældende lovbestemmelser og
almindeligt forekommende transportvilkår i stedet
finde anvendelse i det omfang disse indeholder
afvigelser fra, hvad der er fastsat i denne § 27.
§ 29
I tilfælde af konflikt mellem speditøren og
ordregiveren, skal en sådan i første omgang søges løst
mellem parterne ved forhandling. Såfremt parterne
ikke er i stand til at løse konflikten ved forhandling,
skal tvisten afgøres ved de almindelige domstole
beliggende ved speditørens hovedforretningssted.
Retssager skal være underlagt lovgivning gældende for
speditørens hovedforretningssted.
FORÆLDELSE (DANMARK, FINLAND OG SVERIGE)
§ 28
Sag mod speditøren skal – idet krav ellers er fortabt –
anlægges inden et år.
Fristen løber:
a) ved forringelse eller beskadigelse af gods fra
den dag, da godset blev leveret til
modtageren,
16
TENDER
17
TENDER 2015
Note: Originaltekst på engelsk.
Disse bestemmelser, som træder i kraft den 1. januar 2016, er resultatet af forhandlinger mellem Nordisk
Speditørforbund og følgende organisationer:
DANMARK:
Dansk Erhverv (The Danish Chamber of Commerce)
FINLAND:
ICC Finland og Finnish Shippers’ Council
NORGE:
NHO (Confederation of Norwegian Enterprise) og
Norsk Industri (Federation of Norwegian Industries)
SVERIGE:
Svenskt Näringsliv
(The Confederation of Swedish Enterprise)
§1
Al information afgivet af hver af parterne skal
betragtes som værende konfidentiel og må ikke
videregives til tredjemand, herunder konsulenter,
uden forudgående skriftligt samtykke fra den anden
part. Hvis det bevises at information er videregivet i
strid med nærværende bestemmelse, har den anden
part ret til erstatning på SDR 5.000, medmindre det
faktisk lidte tab bevises at udgøre et andet beløb.
§2
Hvis speditøren afgiver sit tilbud i en udbudsrunde
fremsat af ordregiveren er speditøren berettiget til
kompensation for det arbejde som er udført ved
tilbudsafgivelsen, såfremt speditøren ikke vinder
udbudsrunden.
Sådan kompensation skal baseres på den tid, som
speditøren har dedikeret til udarbejdelse af sit tilbud,
medmindre ordregiveren beviser, at beløbet er
urimeligt højt. Såfremt speditøren indgår aftale med
ordregiveren på baggrund af udbudsrunden er
speditøren ikke berettiget til at modtage selvstændig
kompensation for udarbejdelse af sit tilbud.
§ 2 finder alene anvendelse såfremt det samlede
udbudsmateriales dokumenter udgør mere end 20
normal-sider og såfremt udbudsmaterialet er
fremsendt til mere end tre speditionsvirksomheder.
18
19
20
21
22
23
24
Hvornår fik du sidst et godt råd?
MOMENTUM Advokatfirma
Speditørernes Retsværn
RING KUN ÉT STED:
70 13 12 14
SAMARBEJDSPARTNERE:
25