1. No category

ELSTAR – Æble
Elstar er udviklet i Wageningen, Holland 1955, og er en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid
Marie.
Træets vækst er middel til kraftig med tæt krone. Der er sent bladfald og skudafmodning, hvorfor
tilbagefrysning af årsskud jævnligt forekommer. Der er middel følsomhed for svampesygdomme.
Udbyttet er middel til stor med tendens til vekselbæring, hvis der ikke udtyndes.
Æblet er middelstor, rund og regelmæssig. Gul bundfarve med en klar rød dækfarve. Kødet har middel
fasthed, er saftig, med en fin syrligsød smag og aroma. C-vitaminindhold er højt, hvorfor der er lille
tendens til brunfarvning, når æblet skæres over.
Elstar plukkes i sidste halvdel af september og kan gemmes til efter jul. Optimal spisekvalitet i uge 45 –
51.
Elstar har vundet udbredelse i mange europæiske lande på grund af sin gode kvalitet og holdbarhed.
Mange nyudviklede æbler er en krydsning med Elstar som den ene forælder. Det gælder sorter som
f.eks. Ahrista, Bellida, Maribelle og Rubens.
Elstar hører til blandt de bedste spiseæbler, men er også velegnede til madlavning.
INGRID MARIE – Æble
Ingrid Marie æblet blev opdaget i en fynsk have i 1910. Først i 2003 kunne man afsløre, at sorten er en krydsning
mellem Cox Orange og Guldborg. Rød Ingrid Marie blev fundet af plantageejer Aksel Schneider's datter på Falster
ca. 1950, som en mutation af Ingrid Marie. Den røde variation kendes også under navnet Karin Schneider.
Træet vokser middelkraftig og bliver et bredt træ. Sorten er meget frugtbar. På kraftigt voksende grundstammer
er der undertiden nogen tendens til vekselbæring. Det er et relativt let dyrkbart træ, som er hårdført med
robuste æbler. Sortens svaghed er tendens til revnedannelse omkring blomsten.
Blomstringen er sen.
Frugten er middelstor, rund og regelmæssig, næsten helt dækket af mørkerød dækfarve. Kødet er hvidgult med
et svagt grønligt skær. Det er skørt og saftigt. Smagen er forfriskende syrligsød med karakteristisk aroma.
Æbler kan plukkes i oktober over en længere periode. Har lang holdbarhed. Optimal spisekvalitet i uge 44 – 47.
Ingrid Marie er en god havesort, der kan plukkes fra træet over en længere periode. Det kan bruges
både som spiseæble og madæble.
Velegnet æblesort til haven.
Æblet kan forveksles med Cox Orange og Spartan.
SUMMERRED – Æble
Summerred er opstået i Summerland, British Colombia, Canada, i 1961 ved fri bestøvning af
Rogers Mcintosh. Forældrene er Mcintosh x Golden Delicious.
Væksten er middelkraftig og åben. Tidligt bærende og frugtbar med tendens til vekselbæring.
Uden frugtudtynding vil ældre træer blive vekselbærende og give små frugter. Summerred er
temmelig hårdfør over for frost.
Frugten er middelstor, oval med stærkt udbredt, mørkerøde dækfarve. Kødet er middel til
fast, saftigt med meget fin spisekvalitet.
Plukkes fra først i september. Plukkes ad flere gange. Optimal spisekvalitet i uge 39 – 41.
Summerred kan anvendes både som spiseæble og til køkkenbrug.
Man skal være opmærksom på, at sorten kan angribes af skurv.
RØD ANANAS – Æble
Rød Ananas stammer fra Tyskland, det anbefales i 1899 af Det Jyske Haveselskabs til
plantning på de bedre jorder.Træet har en moderat væskt. Det er sundt og er en jævn
frugtbar sort, der trives overalt.
Rød ananas plukkes fra sidst i august. Farvemæssigt varierer æblet fra hvidgult til smukt rødt.
Skindet er glinsende, glat og lidt voksfedtet. Kødet er snehvidt med rødt islæt lige under
skindet. Det er skørt, saftigt og meget velsmagende.
Rød ananas er et udpræget spiseæble, men er også velegnet til salater og
æblegrød. Æblet kan spises, selvom det ikke er fuldt moden. Det egner sig ikke til at
gemme.
Velegnet æblesort til haven.
Æblet kan forveksles med sorten Katja.
RØD GRÅSTEN – Æble
Danmarks Nationalfrugt
Gråsten æblet har på grund af sin høje kvalitet været et meget populært æble, og der er i tidens løb opstået mange variationer
af Gråstenæblet. Gul Gråsten vurderes at være det oprindelige Gråsten æble. Der er flere af variationerne, bl.a. Rød Gråsten
I flg. Landskabsarkitekt John Henriksen kan Gråstenæbletræets historie føres helt tilbage til en af Ahlefeldterne, som boede på
Gråsten slot: Grev Frederik den Yngre. ( 1662 – 1708). På en rejse sydpå fandt han i nærheden af klosteret L’Abaye de
Hautcombe ved Lac du Borget i Savoyen, Frankrig, dette æbletræ. Han købte nogle eksemplarer og bragte dem med hjem til
Gråsten. I slotshavens gartneri blev træet plejet passet og navngivet Gravensten eller Gråsten. Navnet Gråsten, refererer til
slottets tidligere gråfarvede mursten. I dag er slottet som bekendt hvidkalket. Gråstenæbler findes på Den Kongelige Frugttræs
Planteskole i Odense's sortsliste over æblesorter fra 1795, og er senere blevet meget udbredt. Gråstenæblet opfattes som et af
de ældste danske æblesorter, selv om det har fransk oprindelse. I 2005 kårede fødevareminister Hans Christian Schmidt
Gråstenæblet officielt til Danmarks nationalfrugt.
Væksten er meget kraftig og det kan blive et bredkronet træ. Træet er hårdført, men ganske modtagelig
for frugttræskræft ogskurv.
Blomstringen er tidlig med store blomster. Sorten er triploid og en dårlig bestøver.
Æblet er stort, noget uregelmæssig, kantet. Den oprindelige Gråsten var gul med en svag rød solside. Men der findes adskillige
mere eller mindre røde typer, der sælges under betegnelsen 'Rød Gråsten'. Frugtkødet er hvidt med et skær af laksefarvet.
Meget saftigt. Syrlig sød smag med meget fin, krydret aroma.
Æblet plukkes sidst i september, og kan lagres nogle måneder. Optimal spisekvalitet i uge 39 – 44.
Gråsten er et æble af høj kvalitet, men betragtes som vanskeligt at dyrke på grund af modtagelighed
for sygdomme. Gråsten æbler giver en velsmagende æblemost.
BELLE DE BOSKOOP – Æble
Belle de Boskoop stammer fra Boskoop i Holland, hvor det er fremkommet, ved frøudsæd af Reinette
de Montfort, midt i 1800-tallet. Det Jyske Haveselskabs anbefaler i 1899 Belle de Boskoop til plantning
på de bedre jorder.
Træet er kraftigt voksende og blivet et bredkronet træ. Det er frugtbart, men har stærk tendens til
vekselbæring, hvis det ikke udtyndes på et tidligt stadie. Der er god modstand mod sygdomme.
Blomstringen er middeltidligt. Sorten er triploid og kan ikke bestøve andre æblesorter.
Æbler er store og uregelmæssige. Grundfarven er matgrøn og dækfarven er rød. Frugterne er ofte
dækket af en gulbrun rustbelægning. De nye kloner er mere røde med mindre rust.
Kødet er fast, ret groft og tørt. Smagen er syrlig med kraftig aroma.
Plukkes 1. halvdel af oktober og kan gemmes længe.
Belle de Boskoop er et højt værdsat madæble. Får det lov at modne færdigt på træet, bliver det et
velsmagende spiseæble, men høstes det for tidligt, er det uegnet til spisebrug.
Velegnet æblesort til haven.
Æblet kan forveksles med Ribston og Coulon.
CHAMPION – Æble
…
BØGH’S CITRON ÆBLE
Bøghs Citronæble stammer fra Midtjylland fra Stensballegaard ved
Horsens . Sorten kendes også under synonymerne Stensballegaards
Høstcitronæble, Høstcitronæble, Barritskov Kærnestensæble og
Kærneæble. Sorten anbefales til plantning af Det Jyske Haveselskab
1899.
Bøghs Citronæble er en sund sort. Plukkes igennem September måned,
gerne ad flere gange. Kan dog godt plukkes allerede sidst i august, da
frugten smager udmærket, selvom den ikke er fuldmoden. Fuldmodne
frugter taber hurtigt i kvalitet
Æblet er saftigt med en behagelig, sødlig, syrlig og aromatisk smag. Et dejligt
spiseæble som samtidigt er god til brug i køkkenet til salater mm.
FILIPPA – Æble
Dansk sort, fremkommet ca. 1880 på Fyn ved frøudsæd af kerne fra vildæble, foretaget af Filippa
Johannsen, datter af lærer Johannsen i Hunstrup på Sydfyn.
Filippa danner efterhånden store, og især brede træer. Træet har i modsætning til andre sorter en
udpræget tendens til at sætte blomsterne ude i spidsen på dets mange tynde grene. Det giver træerne
en hængende vækst. Det er middel frugtbart. Filippa er en meget hårdfør og let dyrkelig sort. Træet
kræver læ, da æblerne let blæser af.
Blomstringen er middel tidligt. Det siges at Filippa kan bestøve alle andre æbletræer.
Store Frugter kan forekomme, men temmelig små Frugter er dog hyppigere. Grundfarven er grøn, der
ved modenhed går over i gult. Skyggefrugter er helt uden dækfarve, medens solbeskinnede frugter
kan være orange, mat eller skinnende karminrøde, ofte er der bratte Farveovergange. Kødet er fint,
hvidt med grønne årer, saftigt og passende syrligt, samt med en behagelig aroma. Vellugtende.
Æblerne er plukkemodne fra sidst i september, de er holdbare og kan gemmes til mindst februarmarts.
Filippa er et l. klasses Spiseæble, og et godt madæble. Velegnet
æblesort til haven.
Æblet kan forveksles med Gul Richard som har svag rødlilla dækfarve og runde, kastanjebune kerner.
CORTLAND – Æble
Cortland stammer oprindeligt fra USA fra New York . Cortland er en krydsning, af Ben Davis X McIntosh dannet 1898. Cortland
er kendt i Danmark siden 1926. Sorten er eller har været udbredt dyrket. Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år
1969. Cortland er eller har været egnet til dyrkning i erhverv. Æblet bruges som spiseæble. Cortland gror på
Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet. Træet
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud. Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er
middeltidlig. Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende. Sorten er diploid og har følgende
sterilitetsalleler 25/5. Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober. Cortland er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel
af september). Æblet har et over middel attraktivt ydre. Kødet er meget saftigt med megen sødme, svag syrlighed og ingen
eller svag/nogen aroma. Æblet har middel tendens til stødskader. Smagen af Cortland vurderes samlet som god. Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 63 mm og en diameter på 79 mm, målt på det bredeste sted . Formen er flad/fladrund og lidt
asymmetrisk . Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød. Dækfarven dækker ca. 75% af æblet. Æblets dækfarve er jævn
med svage striber. Skrællens overflade er fedtet. Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og
hvide/brune i forhold til dækfarven. Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven og
hvide/mørkerøde i forhold til dækfarven. Stilken er lang og middel tyk, ca.19 mm lang og ca.2,9 mm tyk. Stilkgruben er dyb,
med noget rust. Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent/åbent. Der er svage ribber
omkring bægeret. Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer: Bægerrøret er konisk eller skålformet og
støvtrådene er placeret lavt i bægeret. De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de
mødes/slutter midt på bægerrøret. Kernehusets diameter er ca. 24 mm. Kernehuset udgør ca. 0,35 af hele æblets
diameter. Kernerne er middelstore og brune. Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve. Kødet er fast med en
middel fin struktur. Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
Doyenné De Comice – Pære
”Verdens fineste pære”
Et fransk haveselskab, Comice horticole d’Angers, udsåede i sin tid pærefrø i
frugthaven i Angers. I 1849 viste det sig at et træ gav udmærkede frugter. Blev
hurtigt udbredt til alle pæredyrkende lande og kom til Danmark i 1861. I 1888
anbefaledes sorten til plantning på øerne. I 1914 angives den at være sikrest
ved espalier. I 1920 udgjorde den 1,1% af pæretræer i Danmark og der
produceredes ca. 2700 træer årligt. I slutningen af 1930erne var dette tal
vokset til 14000. Har fået prædikatet “Verdens fineste pære”.
Træet trives godt og får en stiv opret krone. I ungdommen er træet smalt,
senere bliver det forholdsvis bredere. Sorten er sund og klarer sig fint i
Danmark.
Frugten er middelstor til stor. 7½-10 cm høj og 6½-7½ cm bred. Kødet er fint,
meget saftigt og smeltende. Smagen sød, lidt syrlig og meget aromatisk og
yderst delikat. Plukkes i sidste halvdel af oktober og bruges i novemberdecember. Spisepære af første kvalitet.
CLARA FRIJS – Pære
Stammer fra Skjensved-egnen mellem Køge og Roskilde. Første gang omtalt i
1858 af J.A. Bentzien som ‘Skjensvedpære’ i Dansk Haugetidende. i 1861
beskrev Bentzien den atter men da som Comtesse Clara Frijs. Anbefalet til alm.
plantning i 1888 og 1914. I 1920 var den nr. 7 og i 1937 nr. 10 på
planteskolernes liste over producerede træer.
Træet vokser godt både på pære- og kvæderod. Bruges til mellempodning for
de sorter der ikke kan forenes med den langsomme kvæderod. Vokser i
begyndelsen opret, men bliver senere mere bredkronet med let hængende
grene. Frugtbarheden god. Sensommerpære.
Frugten er middelstor og buttet, pæreformet. Farven er først skinnende
græsgrøn og bliver senere til citrongul. Kødet er fast, skørt og saftigt med en
behagelig sød smag uden megen aroma. Plukkes i september og kan holde sig
ca. 14 dage efter plukning. Den saftige og velsmagende pære regnes af for
mange som den bedste overhovedet. God til henkogning.
CONFERENCE – Pære
Tiltrukket af frugtavlsfirmaet Th. Rivers i Sawbridgeworth i England. Fik i
1885 1. klasses certifikat af det engelske haveselskab. I 1894 blev sorten
sendt i handelen og i 1896 plantedes det første træ i Sverige. Her i landet
nævnes træet først i 1906. Omkring 1920 blev der årligt lavet 200 træer
af sorten, sidst i 1930erne var tallet steget til godt 7000 årligt.
Træet danner i begyndelsen en smal stift opret krone, der dog senere
ved frugtvægten tynges udad. Hårdfør sort der kan plantes overalt i
landet. Sund og letdyrkelig sort.
Frugten er middelstor ca. 10 cm høj og 6-7 cm bred. Kødet er fint og ret
saftigt med en meget behagelig og søg smag og fin aroma. Plukkes i
begyndelsen af oktober og spises fra midten af oktober til ind i
november. En førsteklasses spisepære, der i smagen minder lidt om
banan. Kødets farve understøtter denne sammenligning.
WILLIAMS – Pære
Sorten er fremkommet i England omkring 1770. Sorten blev udbredt af en
planteskoleejer Williams i Turnham Green, efter hvem den fik navn. Er optaget
på haveselskabets liste fra 1840 og indført hertil fra England. Er ofte blevet
anbefalet til plantning. I 1920 var den mellem hovedsorterne med 5,4% af alle
pæretræer og 5. mest producerede sort med 6000 træer. I 1937 var den nr. 10
med samme antal træer.
Træet trives bedst på vildstamme og danner et middelstort træ, først
opretstående, senere noget hængende grene. Træet kan blive ret gammelt,
60-70 år. Modtagelig for skurv men ellers rimelig sundt træ.
Frugten er middelstor. 8-9 cm høj og 6-7 cm bred. Kødet er i moden tilstand
ret fint og saftigt, noget trevlet. Smagen sød og behagelig med en stærk
krydret, moskusagtig aroma. Plukkes fra sidst i august til ind i september.
Holder sig kun kort tid efter plukning. Spisepære af næstbedste kvalitet.
Kan også anvendes i køkkenet.
PRESIDENT – Blomme
Sorten har været udbredt i Sydtyskland fra midten af 1970'erne.
Krydsning af Rivers i Sawbridgeworth med ukendt sort i 1901.
Træet vokser meget stærkt. Veddet er skørt, hvilket indebærer at
grenene let knækker af. Sorten er selvsteril og blomstrer middeltidligt.
Gode bestøvere er Stanley og Valor.
Sorten bærer tidligt med et højt og regelmæssigt udbytte. Bør udtyndes.
Frugterne er mørkviolette til let rødlige. Ovale med let duft. I fugtige år
er frugterne let modtagelige for for Monilia.
Skal høstes mens de er hårde. Efter nogle dage bliver de bløde og får en
sød, syrlig smag. God spiseblomme som også egner sig fortrinligt til saft
og marmelade.
ITALIENSK SVESKE BLOMME
Sorten kommer, som navnet antyder, fra Italien - ca. 1823.
Træet har svag til middelkraftig vækst, er bredkronet med
overhængende grene. Blomstrer sent og er delvis selvfertil. Kommer sent
i bæring. Udbytte på gamle træer kan være stort, men noget svingende.
Frugterne er middelstore, blå, ovale med tilspidsning i begge ender.
Frugtkødet er fast og med kraftig smag. Er god til både frisk konsum og til
syltning. En sveskeblomme af meget høj kvalitet. Før modningstid falder
umodne frugter ofte af træet.
Plukkes i sidste halvdel af september.
KORDIA – Sød Kirsebær
Kirsebær 'Kordia' (Prunus Avium) overrasker dig med glinsende, mørke
kirsebær. Frugtkødet er fast og dejligt sødt. På grund af de hvide
blomster om foråret er Kordis også en flot prydtræ. Høstes i juni-juli.
Selvbestøvende.
SUMMIT – Sød Kirsebær
Oprindelse: Summerland, British Colombia, Canada 1973. Afstamning:
‘Van’ x ‘Sam’. Frugterne er meget store (ca. 10 g), middelfaste, modner
sidst i juli, og er en meget fin handelsvare. Til ulemperne hører, at
træerne er meget kraftigt voksende og derfor kræver mere beskæring for
at holde træerne i en passende størrelse, samt at udbytterne ikke er så
store
BURLAT – Sød Kirsebær
Burlat er en tidlig variant af søde kirsebær. Frugten er mellem til
mørkerød, mellemstore eller store, meget søde og saftige bær, med
medium fast kød. Det er en meget tidlig sort.
Det er tildels selvbestøvende, men kan med fordel blive bestøvet af en
anden tidlig kirsebær. Den kan lide let sur, fugtig jord. Fuldt hårdfør.
-