14.12.16 årsskrift 2014
RØDDING SKOLE December 2014 * * * ÅRSSKRIFT 2014 Spring ind i det nye derude ta’ tilløb og spring! Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding 2 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ............................................................................... 3 Telefonnumre og kontaktpersoner ......................................................... 4 Skolebestyrelsen ................................................................................... 5 Velkomst ............................................................................................... 6 Personalenyt ......................................................................................... 7 Børnehaveklasserne .............................................................................. 8 Indtryk af elementer i folkeskolereformen .............................................. 9 Vurdering for læring i 3B ...................................................................... 10-11 Madkundskab ....................................................................................... 11-12 Morgenbånd i udskolingen .................................................................... 12-13 Håndværk og design .............................................................................. 13-14 Aktiv læring / fysisk aktivitet i undervisningen ..................................... 15 Tysk i 5B .............................................................................................. 15-16 Pædagog i skolen – et nyt arbejdsliv ...................................................... 16 Den åbne skole ..................................................................................... 17 Dimission 2014 ...................................................................................... 17-20 Bøger, it og andet eleverne låner ............................................................ 20 Folkeskolens prøver .............................................................................. 21 Fridage, ferie mm. ................................................................................. 21 Konfirmation ......................................................................................... 21 Kontaktforældre .................................................................................... 21-22 Nationale test ........................................................................................ 22 Ringetider ............................................................................................. 23-24 Sundhedsrådet ..................................................................................... 24 Skole-hjem ............................................................................................ 24 Skolepatrulje ......................................................................................... 24-25 Afgangselever 2014 ............................................................................... 25-27 3 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Telefon 7996 5840 E-mail: roeddingskole@vejen.dk Skolens kontor er åbent på skoledage fra kl. 7:30 til kl. 15:00 Skoleledelse Skoleleder Viceskoleleder SFO-leder Sekretariat Sekretær Sekretær Elsebeth Kristensen Anders Jørgensen Tommy Skau 7996 5843 7996 5844 7996 5298 Karen Poulsen Yvonne Nielsen 7996 5842 7996 5841 Niels Cramon Rose Hansen 2724 1937 2774 1300 Vejledning om uddannelse & erhverv UU-vejleder UU-vejleder AKT Kirsten Andreasen Margrethe Holst Birgitte Lydiksen Lisbeth Kronborg Tommy Skau Pædagogisk læringscenter Skolebibliotekar Skolebibliotekar Skolebibliotekar/IT-vejleder IT-vejleder Skolepedellerne Serviceleder Servicemedarbejder 3044 3044 3044 3044 2172 7996 5850 Rie Sørensen Ulla Thorne Andreasen Ole Jensen Christian Jermiin Nielsen Hans Jørgen Madsen Arne Madsen Skolebestyrelsen (2014-18): Michael Harsdorf, Sdr. Hede 3, Sdr. Hygum, 6630 Rødding Martin Boye, Lundvej 4, Københoved, 6630 Rødding Søren Klit, Søndergyden 3, 6630 Rødding Martin Holst, Galgetoften 77, 6630 Rødding Aksel Bertelsen, Skodborgvej 1, 6630 Rødding Dorthe Skovgaard Nielsen, Galgetoften 5A, 6630 Rødding Gitte Ellegaard, Grønningen 16, 6630 Rødding SUPPLEANTER Heidi Juhl Jacobsen, Klokkehøj 3, 6630 Rødding Ove Lund, Gl. Brøstrupvej 3A, 6630 Rødding Laust Stenger, Havmarksvej 2, Harreby, 6630 Rødding Rie Sørensen Trine Jensen Søren Schrøder, 9X Mille Uekermann Skøtt, 9Y Elsebeth Kristensen Anders Jørgensen 8164 8133 8174 8128 4388 7996 5854 6015 4055 4236 2680 (formand) (næstformand) (medarbejderrepræsentant) (medarbejderrepræsentant) (elevrepræsentant) (elevrepræsentant) (skoleleder) (viceskoleleder) 4 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Formand Michael Harsdorf Far til Mia 7C og Lena 9X Heidi Juhl Jacobsen Mor til Asger 1B Martin Holst Far til Rasmus 4C og Iben 7C Aksel Bertelsen Far til Laurits 0A og Asta 1A Gitte Damm Ellegaard Mor til Alberte 0B Søren Klit Far til Signe 5A Dorthe Skovgaard Nielsen Mor til Frederik 5A og Emma 9Y Michael Hars- dorf Martin Boye Martin Boye PePetersen tersen Far til Mette 0B, Maria Mads 5B Far til 3B, Mette 0B, Maria 3B og Mads 5B 5 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Velkommen til Rødding Skoles Årsskrift 2014 Spring ind i det nye derude ta’ tilløb og spring! Du får kun én chance for tiden går ikke i ring. Og mangler du mod, må du savne og famle; Det bli’r først nyt, når du dropper det gamle, så spring, så spring Første vers i denne sang, med tekst af Jesper Kallesøe og musik af Erling Lindgren fra år 2000, sang vi til personalemødet ved skoleårets begyndelse. Den er et godt afsæt for de forandringer, vi er i fuld gang med at implementere i folkeskolereformen. Årsskriftet 2014 fokuserer på, hvordan de forskellige indholdselementer i folkeskolereformen er blevet omsat til hverdag. Vores generelle indtryk er, at alle både elever, forældre og personale er ved at finde en rytme i den nye skolehverdag. De mange forskellige indlæg som I kan læse understreger dette. Noget af det vi var spændte på var, om mange forældre ville fravælge SFO til deres børn. Det er ikke tilfældet. Børnene har nogle andre behov nu end tidligere, når de kommer i SFO, og det har personalet indrettet aktiviteterne efter. På fyraftensmøderne, som vi holdt inden sommerferien, sagde jeg i min indledning: Vi har arbejdet med reformen hele året 2013/14 og vil også gøre det fremadrettet, for vi er godt klar over, at der vil blive behov for justeringer, der skal hele tiden være rum til, at vi udvikler og ændrer vores måde at gribe tingene an på. Vi har allerede lavet nogle justeringer, som vi også forudsagde, at vi ville, og vi laver nogle flere ændringer i de nye skemaer, der gælder fra d. 1. januar 2015. I efteråret lavede Vejen Kommune en survey/undersøgelse blandt alle forældre og eleverne i 4.-9. årgang. Vi har inddraget resultaterne fremadrettet, hvilket betyder, at vi tilstræber, at parallellægge den faglige fordybelse/lektiecafe på årgangene, så der er flere lærere, der dækker forskellige fag, til rådighed for eleverne på samme tid. I 7.9. årgang har vi gode erfaringer med lange morgenbånd mandag, onsdag og fredag. Derfor indfører vi denne model for hele skolen efter jul. Vi har også indlagt en pause kl. 14.00-14.15. I år er det sidste år, hvor vi har specialklasser på Rødding Skole. Næste skoleår, skal de fleste af de børn, der går i specialklassen fortsætte deres skolegang på Specialundervisningscentret v/Østerbyskolen i Vejen. I løbet af foråret vil børnene komme på besøg i Vejen, så de får kendskab til deres nye skole. Den nye skolebestyrelse, som præsenteres inde i bladet, er kommet godt i gang. Der har blandt andet været afholdt et kursus, hvor der har været fokus på skolebestyrelsens opgaver i forhold til at udarbejde principper for skolens virksomhed. I løbet af 2015 skal vi i gang med at bygge om på Rødding Skole, det er noget, vi ser frem til med stor glæde, da det er et længe næret ønske. Michael Harsdorf formand for skolebestyrelsen Elsebeth Kristensen skoleleder 6 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Personalenyt Ansat Afgang Skolen Henrik Rehr Olsen Lars Bo Christiansen Kate Hjortlund Birk Bente Helene Roust Nissen Lisbeth Kronborg Merete Grønnegaard Helene Holm Maiken Dahl Pedersen Martin Andreasen Niels Jørgen Hansen Henning Jakobsen Lissi Lyhne Borgarhjørt Holm Keld Baagø Thomsen 01.01.14 01.01.14 01.02.14 23.03.14 01.05.14 01.08.14 01.08.14 01.11.14 31.03.14 01.05.14 01.07.14 01.10.14 31.10.14 31.12.14 7 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Børnehaveklasserne 2014/2015 8 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding INDTRYK AF ELEMENTER I FOLKESKOLEREFORMEN Fællessamling Af Rikke Lynge Sørensen Jeg synger hver dag sangen ud i verden Jeg synger glæden og jeg synger smerten Jeg synger barnet glad hos far og mor Jeg synger hele jorden lys og stor. Hver dag mødes 2. - 6. klasse til fællessang. Det er en dejlig tid på dagen! Vi synger forskellige sange, både nye og gamle. Den danske sangskat er under konstant udvikling, så vi synger både “I østen stiger solen op” og “Bakterie rumba”. Når vi synger, skaber det bedre mulighed for indlæring, det viser et nyt pilotprojekt. Når vi synger, er det godt for andet end bare humøret, fællesskabet og stemmebåndet. Nemmere at lære Faktisk gør fællessang det nemmere for eleverne at lære. Det mener ph.d. og lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Tatiana Chemi, fra Aalborg Universitet. Hun står bag et pilotprojekt, der netop har fokus på kunstens rolle for indlæring. - Der er et kæmpe læringspotentiale i at synge sammen. Når vi synger sammen, kombinerer vi det kognitive og det emotionelle, som allerede er forbundet i vores hjerner - og vi lærer netop bedst på baggrund af emotioner. Når vi synger, bliver vore tanker og følelser forenet. At synge sange handler nemlig ikke kun om det rent sanselige - at føle sig som en del af fællesskabet, at bruge stemmen, at føle sangens stemning - sangen skal også afkodes. Mens vi synger, fortolker vi sangen: Er det en glad eller trist sang? Hvorfor er den trist? Hvordan er tempoet? Det er netop den kobling, der gør børnene ekstra modtagelige over for læring. Efter sommerferien har vi fået mere tid til fællessang, nu hedder de 15 minutter midterbånd. Nu har vi også tid til at se et klip på youtube eller danse en dans eller øve os i at synge kanon sammen allesammen. Det løfter humøret! Og i sandhed også vores musikundervisning og generelle læring her på skolen. Jeg tror at uden sang gik det ikke Jeg tror at urene holdt op at tikke Jeg tror at hele verden gik i stå hvis ikke jeg gav livet toner på 9 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Vurdering For Læring i 3.b Af Lone Bendrup VFL = Vurdering for læring. Forskning siger om læring, at elever lærer bedst, når de: Forstår hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem Får tilbagemeldinger, som fortæller om kvaliteten af arbejdet eller præstationen Får råd om, hvordan de kan forbedre sig Er involveret i eget læringsarbejde ved bl.a. at vurdere eget arbejde og udvikling Vi begyndte så småt ved skoleårets start at implementere VFL i 3.b. Og vi arbejder os stille og roligt frem til en form, som jeg synes passer godt til de elever, som er i 3b. Vi udvikler hele tiden på den, efterhånden som vi bliver klogere på, hvordan man lærer bedst. Formålet med at arbejde med læringsmål er at fastholde fokus på elevernes læring. De læringsmål, som jeg tilrettelægger min undervisning ud fra, bliver således styrende for hvilke materialer og aktiviteter, der er relevante at tage i brug i undervisningen. Derudover skal jeg også hele tiden holde mig for øje, hvilke elever der er i 3b, så jeg også kan tage højde for, om det vil fungere i klassen. Målet for timen / undervisningen skrives på tavlen, så det er synligt hele lektionen/dagen. Vi udarbejder i fællesskab et VØL-skema: Ved – hvad ved vi? Ønsker – hvad ønsker vi at vide? Lært - hvad har vi lært? Efterfølgende evaluerer vi fælles, når lektionen/undervisningen er færdig. VLF sigter også mod sociale mål. Vi arbejder med elevernes styrkesider. Det kan f.eks. være omtanke, hjælpsomhed, ærlighed, venlighed, samarbejde m.m. Planen er, at der også hver dag skal et socialt mål på tavlen, som ligeledes skal vurderes efter endt skoledag. Jeg har fået mere aktive og engagerede elever i klassen, som er blevet rigtig gode til at reflektere over egen læring og indsats i løbet af undervisningen. Eleverne arbejder som læringspartnere med hinanden, og de skifter partner hver uge. De tager pænt afsked med deres “gamle” partner, samtidig med de hilser deres nye partner velkommen. En lektion er opdelt i flere forskellige aktiviteter. Når jeg har forklaret, hvad de skal, vurderer de min vejledning og forklaring. Er der noget, som de er i tvivl om, skal deres læringspartner forklare det for dem. Efter hver aktivitet skal eleverne vurdere deres egen indsats ved – undervejsvurdering. I slutningen af lektionen/undervisningen er der slutvurdering af egen læring. Den metode, som vi bruger, er med tegn tommelfingeren opad, vandret eller nedad. Det foregår med lukkede øjne, så der ikke er nogen små “politi-betjente”, som kan blande sig i hinandens egenvurdering. Vi arbejder også med læringspartner-vurdering ved nogle aktiviteter. Afsluttende har jeg spurgt klassen om, hvad deres mening er til VFL og hvorfor. Her er deres svar: Nicklas: Karen: Amalie: Skoledagen er blevet meget nemmere for sådan en som mig. Jeg kan bedre koncentrere mig. Man bliver bedre til at tænke over, hvad man selv gør. Skoledagen føles slet ikke så lang mere. Det er så sjovt med læringspartnere. 10 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Jeppe: Oliver: Caroline: Det er dejligt, man får rørt fingrene, når man skal vurdere. Det er så sjovt med alle de aktiviteter, man skal lave med sin partner. Man lærer hinanden at kende på en sjov måde. Det giver mere ro. Det giver mere energi med alle de aktiviteter. Eline: Læreren kan se, om man har været urolig, så man kan gøre det bedre næste gang. Man bliver helt stille igen, når man har rørt sig. Mathias J: Man har det godt, når man har tommelfingeren opad. Rasmus: Det er godt, man kommer til at tænke over, hvordan man har arbejdet. Mathias B: Skoledagen bliver rigtig meget sjovere. Når man har en læringspartner og bevæger sig mere. Madkundskab Af Bente Frederiksen Med den nye skolelov 2014 har madkundskab erstattet faget hjemkundskab. Timetallet er uændret, og eleverne skal have to eller tre lektioner om ugen i faget i et eller flere skoleår mellem 4. og 7. årgang. I 7.- 9. årgang skal madkundskab desuden tilbydes som valgfag med mulighed for at gå til prøve efter to års undervisning. På Rødding Skole har eleverne i år faget i 5. og 6. årgang med to lektioner to gange om ugen i en tredjedel af året og 7. årgang har faget et halvt år med to lektioner ugentligt, og skolen tilbyder madkundskab som valgfag i 8.- og 9. årgang. Hensigten med de nye Forenklede Fælles Mål for faget er at vægte madlæring frem for madlavning, og eleverne skal oparbejde kompetencer inden for disse 4 områder: 1. Mad og sundhed -sundhedsbevidsthed, fordøjelse, ernæring og energibehov, hygiejne 2. Fødevarebevidsthed 11 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding -råvarers smag og anvendelse, kvalitet, vej fra jord til bord, mærkning 3. Madlavning -læse og forstå opskrifter, anvende enkle madlavningsmetoder og -teknikker, viden om de 5 grundsmage. 4. Måltider og kultur -måltider med bestemte formål i forskellige kulturer Målet med madkundskab er, at eleverne bliver i stand til at træffe kritisk begrundede madvalg og i hverdagen handle til gavn og glæde for sig selv og fællesskabet. De nye fagmål fremmer udviklingen af det hele menneske og har fokus på at bevare lysten og modet til at smage på maden (- og livet) samt at eksperimentere og opfinde sammen med andre. Samarbejdsevner udfordres ved oplevelsen af fællesskab, ansvar og omsorg i forbindelse med måltidets planlægning, fremstilling og afvikling. Morgenbånd i udskolingen Af Ulla Thorne Andreasen, Poul Johansen, Ove Schrøder, Rikke Lynge Sørensen, Marlene Bøgh og Christian Jermiin Nielsen I fase 3, som består af 7., 8., og 9. klasse, har vi morgenbånd hver mandag, onsdag og fredag kl. 08.00 - 09.00. Der arbejdes i 3 områder: motion/bevægelse, krop/sundhed og aktuelt. Hver årgang har et bånd 1 uge ad gangen og skifter så mellem dem hver mandag. Bevægelse/motion foregår i hallen, hvor eleverne møder omklædte kl. 08.00. Her er de så aktive til kl. 8.30, så de både kan nå at komme i bad og op på skolen igen. De får udleveret en træningsdagbog, så de selv kan følge med i deres udvikling. Vi har meget fokus på kondition, koordination og styrke, og målet er selvfølgelig, at eleverne mærker en forbedring af disse ovennævnte fokusområder. Indtil efterårsferien havde vi en periode, hvor vi løb 3 km. Eleverne udviklede sig både på tid og udholdenhed. Dette kunne ses til årets motionsløb inden efterårsferien, og mange elever oplevede, at deres resultat blev forbedret i forhold til sidste år. Eleverne har også lavet forskellige GPS-løb, hvor de har brugt en app på deres mobiltelefoner. I vinterperioden er der fokus på koordination, styrke og pulstræning. Vi arbejder med cross-fit og intervaltræning. Der laves øvelser, som tilgodeser mange muskelgrupper. Det giver til tider ømme steder på kroppen, når der arbejdes med nye muskelgrupper, men kroppen vænner sig også til at blive brugt på en ny måde. Krop/sundhed er en time, hvor vi arbejder med forskellige emner, der relaterer til trivsel og almindeligt velbehag. Vi har undervist eleverne i hygiejne og snakket om sved, rodalon og deodoranter. Følelser som vores livs pejlemærker. Frygt, angst, glæde, lyst og sorg...hvordan mærker vi dem og bruger dem fornuftigt. Morgenmad og 12 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding søvn har vi også været omkring. Overraskende at mange af vore store elever siger, de ikke har en aftale om sengetid med deres forældre. De synes, det er svært at falde i søvn med mobilen og facebook på værelset. Flertallet af eleverne sover heldigvis næsten lige så meget, som der anbefales teenagere, mellem 9-11 timer hver nat. I uge 4, 5 og 6 tage vi hul på seksualundervisningen. Som jo nu om dage handler om, at de unge skal lære at lave børn, så børnetallet i Danmark kan stige Alkohol og førstehjælp skal vi også omkring. Indholdet i Aktuelt er som navnet antyder hovedsageligt aktuelle emner og nyhedshistorier. Tanken er, at elevernes overordnede almene viden, bevidsthed og forståelse for “hvad der sker” i samfundet skal styrkes. Vi tror på, at netop denne viden og forståelse er et meget vigtigt fundament og en motivationsfaktor, eleverne kan drage nytte af i andre sammenhænge. Indtil nu (medio november) har vi allerede været vidt omkring. Eksempler på emner vi har arbejdet med, er Gazakonflikten, Folketingets åbning, konflikten i Syrien og det danske militære bidrag mod islamisk stat, ubådskrisen i Sverige, sygdommen Ebola, samt debatten om TV-serien “1864”. Derudover har vi haft gæster udefra. Borgerservice fra Vejen Kommune har fx instrueret 8. og 9. årgang i NEMID og digital post, som pr. 1.november 2014 er obligatorisk for alle over 15 år. Et eksempel på en af de anvendte arbejdsformer er, at vi mandag morgen giver eleverne en kort introduktion til et overordnet emne, fx Gazakonflikten. Herefter deles eleverne ud i grupper, der mandag og onsdag så beskæftiger sig med forskellige delemner til samme emne, fx “Staten Israels historie”, “Fakta om Gaza” eller “Hamas hvad er det?”. Dette afsluttes fredag med, at hver gruppe kommer med en kort fremlæggelse og præsentation af netop deres delemne. Der er naturligvis forskel på niveauet og dybden af, hvad især 7. årgang og 9. årgang kan i denne sammenhæng, så det siger sig selv, at opgaverne, emnerne og forventningerne afpasses derefter. Men vores opfattelse er bestemt, at eleverne generelt får et godt udbytte af disse timer. For lærernes vedkommende har det været en god oplevelse at møde de mange interesserede og engagerede elever. Håndværk og design Af Margrethe Holst og Hans Hedegaard Rasmussen Håndværk og design er et nyt fag i den danske folkeskole, og det er et vigtigt element i dannelsen af det hele menneske. Vi bestræber os meget på, at det ikke kun er en sammenlægning af sløjd og håndarbejde ikke kun er et fag for de elever, der ikke er så 13 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding boglige ikke er et forberedelsesfag for senere håndværkere Hovedlinjerne i undervisningsministeriets nye forenklede fællesmål ser således ud: Kompetenceområde Efter 4./5./6./7. klassetrin Håndværk – forarbejdning Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer Håndværk – materialer Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk Design Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling Nye forenklede fælles mål Faget i sin dynamiske natur bliver aldrig færdigudviklet, men processen omkring faget er i fuld gang. Visionerne for faget er der, og når de fysiske rammer kommer med, er formålet med faget sikret på Rødding Skole. 14 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Aktiv læring / fysisk aktivitet i undervisningen Af Trine Jensen En af de nye ting i skolereformen er, at eleverne skal røre sig i gennemsnit 45 minutter hver dag i undervisningstiden. Idrætstimerne tæller med! Det kan være meget forskelligt, hvad man laver. Det afhænger også af de forskellige fag og de enkelte lektioner, om man kan få bevægelse ind i læringssituationerne, eller om man i stedet giver klassen en løbepause eller laver gymnastikaktiviteter i klassen. Der har uden tvivl været øget aktivitet rundt på plæner og skolegårde. Der er blevet sjippet diktatord, løbet diktat, lavet løberesumé som stafet, ordklassestafet, hvor man skal løbe, når et ord fra ens ordklasse bliver nævnt osv. Man ser også af og til elever, som løber rundt på skolen med svarkort, hvor de skal løbe rundt til poster, hvor der så skal løses opgaver. Her er udtalelser fra elever fra 5.a. om denne måde at arbejde på: Hvad er godt ved aktiv læring? At man ikke kun skal sidde stille i timerne, men at man også er aktiv. Pernille. At man lærer noget, imens man har det sjovt. Pernille Man får pulsen op, og det er sundt. Josephine Du får brugt noget energi, og du kan bedre koncentrere dig, men samtidig er der læring i. Simon Lærer man mere ved aktiv læring? Ja, man får mere ud af det. Man er aktiv, og samtidig bliver man klogere. Freja Ja helt bestemt! (Jeg gør!) Frederik Det tror jeg faktisk man gør. Astrid Ja nogle gange, men ikke altid. Kasper Tysk i 5B Af Ulla Winther Pedersen 5B er blevet spurgt om, hvad de synes om at have tysk. Nogle af kommentarerne er: Rasmus: ”Det er sjovt at have tysk”. Kasper Tiedemann: ”Jeg er glad for at vi har fået tysk. Det er sjovt at have i 5. klasse. Man lærer også noget fx farven blå = blau. Dem der får tysk næste år kan glæde sig”. Marcus: ”Det er sjovt at have tysk. Vi ser gode tyske musikvideoer. Vi begynder at lære ord og tal. Vi synes at Ulla er en god lærer. Vi vil gerne have Ulla til 8. klasse”. Mathilde: ”Jeg synes det er sjovt at have tysk. Jeg er rigtig glad for at have tysk, fordi vi laver en masse sjove ting, så vi lærer hurtigere og mere. Vi bevæger os mere, og så kan vi nemmere lære, men jeg gad godt at have tysk i længere tid” 15 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Carla: ”Jeg synes det er godt at have tysk. Det er en god måde at lære tysk på, ved at have det 3 gange om ugen. Også at vi får det i små bider. Jeg synes også det er bedre at få det i 5. klasse, end i 7. klasse. Så lærer vi nok lidt mere, i forhold til at vi skulle have fået det i 7.” Nanna: ”Jeg synes det er sjovt at have tysk, fx når vi skal høre tysk musik, og når vi leger mix og et eller andet” Pædagog i skolen - et nyt arbejdsliv Af Jan Gregersen Indførelsen af skolereformen har betydet en forandring i pædagogernes arbejdsliv på Rødding Skole. Før sommerferien havde pædagogerne kun timer i SFO, men fra 1. august 2014 har alle pædagogerne timer i skolen. For mit vedkommende har skolereformen betydet, at jeg har 10 timer ugentligt i indskolingen, hvor jeg varetager understøttende undervisning i 0. klasse. Derudover har jeg også 7 ugentlige støttetimer på to drenge i fase 2. Det har været rigtig spændende at komme med ind i skolen. Man føler sig som en større del af skolen, og man får mulighed for at se børnene i en anden og ny sammenhæng. Tidligere så vi kun børnene i SFO, hvor rammerne er mere frie. Nu har vi mulighed for at se børnene i skolen, hvor der er mere stram struktur og flere krav til børnene. Det er med til at vi får et meget mere nuanceret billede af børnene. Det har naturligvis også været en stor omvæltning at komme med i skolen, da det er et helt nyt område for os pædagoger og helt nye rammer at arbejde i. Derfor har der også været udfordringer, som skulle tackles. I starten skulle man lige finde sine ben at stå på i alt det nye. Det at skulle tænke forskellige fag og faglighed ind i det vi laver med børnene, som skal understøtte deres øvrige undervisning, er helt nyt land for os, og det har krævet en del nytænkning i vores måde at udføre aktiviteter på. Også det meget tætte samarbejde med lærerne er nyt område både for lærerne og os pædagoger. Der har selvfølgelig altid været et samarbejde mellem lærere og pædagoger, men efter reformens start med længere skoledage og lærernes nye arbejdstider, kan det være svært at finde tiden til det vigtige samarbejde lærer og pædagog imellem. Det er en problemstilling, vi stadig arbejder med at løse på bedst mulig måde. 16 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Den åbne skole - foreningsliv ind i skoledagen I forbindelse med den nye skolereform er der lagt op til, at skolerne skal inddrage det omkringliggende foreningsliv i undervisningen. Dette er dog noget vi har gjort på Rødding Skole længe. Der er tradition for at Håndboldkaravanen kommer en dag i august og laver et væld af spændende aktiviteter sammen med børnene. DGI har også et arrangement, der præsenterer skydning for vores 5. klasses elever. I år har vi budt et nyt arrangement velkommen i skoledagen: Gymnastikdagen. Tidligere på året blev vi kontaktet af Rødding Gymnastikforenings bestyrelsesmedlemmer Anita Møbjerg Hansen og Berit Nielsen, der var interesserede i at få en gymnastikdag stablet på benene for alle eleverne på Rødding Skole. Denne dag blev afviklet d. 19. november. Alle klasserne på hele skolen kom på skift forbi i hallen og Kultursalen. Der blev de præsenteret for flere forskellige former for gymnastik. Der var springgymnastik, rytmisk gymnastik og et væld af bevægelseslege. Eleverne kørte på skift i 3 hold og var ved hver aktivitet i en halv time. Gymnastikforeningen var mødt talstærkt op med både instruktører og rutinerede gymnaster, som var klar og motiverede til at vise vores elever de mange spændende facetter, der er i gymnastikkens verden. Både elever og lærere har meldt tilbage, at dette var en skøn og aktiv dag, der gerne må gentages. Dimission onsdag den 25. juni 2014 - dimissionstalen Af Elsebeth Kristensen Kære afgangselever. Med den blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse. Hvilke vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig – og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved min blotte holdning. Hvorfor der er en uudtalt, så at sige anonym fordring til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd. Disse kloge ord, som jeg nu vil prøve at folde ud er skrevet/sagt af en filosof, som hedder K. E. Løgstrup (1905-1981). Hvad sker der med os, hvis vi møder et andet menneske med tillid, og det menneske så misbruger vores tillid? Svaret giver næsten sig selv. Vi bliver skuffede, afmægtige, vrede og vores potentiale bliver ikke foldet ud. Når vi derimod møder mennesker, der vil os, som ser os med de kvaliteter, vi har, vokser vi, bliver bedre, får det bedre med os selv og med vores omgivelser, vi bliver den bedste udgave af os selv. Derfor er det så vigtigt, at vi tør vise hinanden tillid, og at vi gengælder tilliden. For tiden er der et reklamespot på DR 1 Licens til hinanden – og det er jo det det handler om, at vi giver licens til hinanden. Når vi gør det, gi’r vi plads, ser vi hinanden, rummer os selv i andres nærvær. I november var jeg så heldig, at deltage i en studietur til Ontario i Canada nærmere bestemt Toronto. Vi hørte om deres skolesystem og var ude at besøge forskellige skoler. Det var selvfølgelig en fantastisk oplevelse både at se forskellene og lighederne i 17 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding deres og vores skolesystem ligesom det var sjovt at møde og tale med eleverne på de skoler, vi besøgte. Og eleverne der lignede på mange måder jer, både hvad angår væremåde og påklædning. I Ontario, som er den stat Toronto ligger i kommer der hvert år ca. 140.000 indvandrere til fra hele verden. Det præger selvforståelsen blandt canadierne. De er bevidste om at fokusere på, at forskellighed - diversity - er positivt. Det er et vilkår for dem, at de er et samfund af mennesker med meget forskellige baggrunde og kulturer, og det gør de til en styrke. De møder hinanden som medmennesker, med tillid. En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Sagt på en anden måde, de giver licens til hinanden. Når vi giver licens til hinanden, ser vi kvaliteterne hos vores medmennesker, får dem til at blomstre, til at vokse. Derfor er tillid så grundlæggende for os. I skal møde verden med tillid. Nogen gange vil I støde ind i mennesker, som ikke gengælder jeres tillid, som måske oveni købet direkte misbruger den til at forsøge at dukke jer. Det er hård erfaring, men prøv at holde den ude fra jer selv, find ind i jeres egen styrke og hold fast i modet til at møde verden og jeres medmennesker med tillid – det gi’r sejrene i det lange løb. Nogle mennesker er ikke til at komme uden om. De er bare så store, fylder så meget, betyder så meget. Det er selvfølgelig Nelson Mandela jeg tænker på. Han døde d. 5. december 2013, en stormfuld dag i Danmark, vejret den dag er jo egentlig et godt billede på det turbulente liv Mandela havde levet. Jeg ved, at I har arbejdet med ham, og I har set filmen om ham. Han var et menneske, som på trods af voldsom modgang holdt fast i sin passion, sine værdier, i det han troede og kæmpede for. Han nåede heldigvis at høste frugten af sin indsats, og selvom alt bestemt ikke er idyl i Sydafrika, ville det have set meget værre ud, hvis ikke en mand som Mandela var gået hele vejen for at være med til at ændre sit land. Det er tankevækkende, at begravelsesceremonien blev en hyldest og en folkefest, som hele verden deltog i og derigennem viste respekt for den store forskel, han havde betydet for Sydafrika – for hele verden. Hvad er din passion? Er det fodbold, musik, litteratur, komplicerede matematiske formler eller noget helt femte? At ha’ en passion, at ha’ noget, man engagerer sig helt voldsomt i, er en gave. Ens nærmeste kan måske blive lidt træt af det, men alligevel! Hvorfor er det en gave? Det er det, fordi man giver sig selv lov til at engagere sig dybt og inderligt og opleve glæden ved det. I skal leve jeres liv med samme engagement som en passion. Vi har fået den smukkeste gave En ny dag er på vej. Solen skinner på marker og have Og ned på dig og mig. Tag nu livet og dagen i hånden, Vær til i hvert sekund. 18 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Træk lidt frisk luft til sjælen og ånden, Og lev på godt og ondt. Grib nu livet og spring ud i det blå, Lad dagen fyldes med lys. Mærk nu pulsen, glem det triste og grå Mens livets glæde fornys Her i 2014, er der mange nationale og internationale mærkedage, som bliver markeret: Folkeskolen fylder 200 år. For det var i 1814, at Kong Frederik den sjette underskrev en række love, der gav 7 års undervisningspligt for alle børn. Det er 150 året for slaget på Dybbøl Det er 100 året for 1. verdenskrigs udbrud Det 70 året for de allieredes landgang på Normandiets kyst – D-dagen Da I påbegyndte jeres skolegang 2004, var det året, hvor Kronpris Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift, og det var også året, hvor computerspillet World of Warcraft blev udgivet. Alle år er selvfølgelig begivenhedsrige, men jeg er alligevel faldet lidt over det med tallet 4, som jo går igen i alle de årstal, jeg lige har nævnt: Vi har de 4 elementer, jord, ild, luft og vand De 4 evangelister 4 i en kvartet De 4 kardinaldyder: visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse 4 livsaldre 4 verdenshjørner 4 ærkeengle 4 år i en olympiade 4 år mellem hvert skudår, undtagen ved hele århundreder, der ikke kan deles med 400 4 årstider 4 år mellem VM i fodbold Hvad 2014 vil blive husket og markeret for i fremtiden, er selvfølgelig lidt for tidligt at sige, men MENNESKET VERSION 2.0, som var et af de stileoplæg, I havde til den skriftlige prøve, er et hint om, i hvilken retning, det kan være. I den sammenhæng er det interessant, som TV’et bliver udfordret. Den udelte opmærksomhed som TV’et har haft i årevis, bliver nemlig udfordret af de mange andre skærme, vi efterhånden omgiver os med i det daglige. Fænomenet og betegnelsen Second Screen, hvor 59% af danskerne balancerer mellem både tv og en anden skærm på samme tid siger lidt om den digitale virkelig vi er i. Og det er et godt billede på, hvor meget vi alle sammen er på hele tiden, alle vores gøremål, hvem vi er sammen med, hvad vi laver, hvad vi mener og tænker om dette og hint, deler vi med hinanden i en lind strøm. 19 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Nutiden vil altid være en selvfølgelighed for unge mennesker, når man bliver ældre sammenligner man nutiden med fortiden, og den sammenligning kan have en (grim) tilbøjelighed til at fremstille fortiden i et idealiseret, romantisk lys, som ikke er helt realistisk. Nutiden bliver indimellem fremstillet som negativ, hvor tendenser og strømninger varsler om ikke undergang, så dog rædselsscenarier, som aldrig vil føre noget godt med sig! Sådan har vist altid været! I skal leve i nutiden og for fremtiden med alle de udfordringer, nyskabelser og muligheder det gi’r. I skal møde verden som Pippi, der siger: det har jeg aldrig prøvet før, så det tror jeg godt, at jeg kan. Det kræver mod og udholdenhed. Modet kan slippe lidt op indimellem, men så skal I bruge jeres netværk, både de familiære og jeres kammerater og venner. Alle oplever modgang, men hvis man tør lade andre hjælpe sig, hvis man har mennesker i sit familiære og venskabs netværk, som man lader hjælpe sig, hvis tillid man har og viser, så er man godt hjulpet. Det er en styrke at turde bede om hjælp, og det er en gave at have nogen omkring sig, som kan og vil hjælpe. Steffen Brandt synger: Jeg tænkte, nå, men det er så livet sådan ser det altså ud lidt krøllet, sammenbidt og gennemblødt og helt almindeligt Der er nogen chancer, som man selv kan ta og flytte rundt med hvis man synes lidt op og ned, du ved, man klarer sig åh, Gud hvor åndsvagt Kys det nu, det satans liv grib det, fang det før det er forbi Med disse ord, vil jeg ønske jer hjertelig tillykke med jeres prøveresultater og ønske jer alt mulig held og lykke i fremtiden. Bøger, it og andet eleverne låner Alle bøgerne på biblioteket er forsynet med stregkoder, hvilket betyder, at når eleverne låner bøger, så registreres det elektronisk. Derfor er det nemt at se hvilke elever, der ikke har afleveret den bog, de har fået udleveret. Det er vigtigt at understrege, at eleverne har ansvaret for de bøger og andet materiale, de låner af skolen. Vi opkræver en erstatning, når bøgerne ikke bliver afleveret. 20 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Folkeskolens prøver Prøveperioden 2015 for 9. årgang: * Skriftlige prøver 4. maj – 13. maj 2015 * Mundtlige & praktiske prøver 1. juni – 24. juni 2015 * Dimission onsdag aften den 24. juni 2015 Fridage, ferier m.m. Fra skolens ordensregler: ’Klasselæreren kan give fri i enkelte timer og skolelederen op til en uge, når der foreligger anmodning med begrundelse derom fra hjemmet.....’ Vi kan godt forstå ønsket om at have gode oplevelser med børnene, og vi ved også, at der kan være særlige begivenheder eller årsager til, at forældre beder om at børnene kan få fri, og det skal der naturligvis være plads til. Men vi vil også appellere til, at det ikke tager overhånd. Hver gang et barn ikke er i skole betyder det noget både for den elevs udbytte af undervisningen og for det sociale samspil i klassen. Hvis der ofte er elever, der ikke er der, fordi de har fri, går det ud over fællesskabet, kontinuiteten og sammenhængen. Konfirmation Provstiet og Vejen Kommune har aftalt at konfirmationsforberedelsen ligger 9 onsdage kl. 8.00-9.30 fra efterårsferien - jul og 12 onsdage kl. 14.45-16.15 fra jul og frem til konfirmation Mandag den 11. maj 2015 er den dag eleverne har fri fra skole pga. konfirmationen, og den dag de holder Blå Mandag. Vi beder om forældrenes forståelse og opbakning. Alternativet er nemlig, at undervisningen skal brydes op en stribe mandage, da der er konfirmationer fra 2. april – 10. maj 2015. Ungdomsskolen arrangerer under trygge forhold en fælles Blå Mandag for alle konfirmander ved vores skole. Informationer vedr. arrangementet ligger på intra. Kontaktforældre Hvornår Klasselærerne skal hvert år give tilbud om dannelse af en gruppe "kontaktforældre" i alle klasser. Hvorfor Ved at danne, udvikle og bruge kontaktforældregrupperne ønsker man at styrke det sociale liv og trivslen i og omkring klasserne. Hvem Der udpeges/aftales nye kontaktforældre hvert år. Eksempelvis i alfabetisk orden efter protokollen - eller ved brug af en anden model, som i løbet af et antal år betyder inddragelse af alle klassens forældre. Det bør overvejes, om det vil være relevant også at medtage elever. Kontaktforældrenes faste og nærmeste samarbejdspartnere er kontakt/klasselærerne. 21 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Hvilke opgaver Opgaverne er primært af social karakter - for udvikling af gode sociale relationer i de enkelte klasser og i deres forældrekreds. Eksempelvis, arrangere en festlig aften for elever og forældre, at planlægge og gennemføre en udflugt, at hjælpe til omkring et forældremøde (indhold og praktisk hjælp), at være idégivere og inspiratorer til klassens lærere. Omfang For at sikre bedst mulig deltagelse i tilrettelagte aktiviteter opfordres til, at kontakt-forældrene holder niveauet på 1 til 2 årlige arrangementer. Andet Kontaktforældrenes aktiviteter ses som udslag af en positiv interesse for børnenes hverdag i skolen og et ønske om aktiv forældredeltagelse i skole/hjem samarbejdet. Det er således både i forældrenes og i skolens interesse, at der fortsættes og udbygges et åbent og vedkommende samarbejde. Det understreges, at det uændret er skolen/lærerne, som har ansvaret for indholdet af undervisningen og for dele af klassernes sociale liv. Aktiviteter planlagt, gennemført eller inspireret af kontaktforældrene fritager altså ikke klasselæreren/lærerne for ansvaret for gennemførelsen af samtaler & forældremøder. Nationale test Alle elever skal gennemføre ti obligatoriske nationale test i løbet af deres skoletid. De ti obligatoriske test gennemføres i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning. Alle obligatoriske test kan også tages på frivillig basis. Af oversigten fremgår det, i hvilke fag og på hvilke klassetrin de nationale test gennemføres på henholdsvis obligatorisk og frivillig basis. Krydserne viser, på hvilke klassetrin testene er obligatoriske. De farvede felter viser, på hvilke klassetrin testene kan tages på frivillig basis. Fag og klassetrin Dansk/læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi 2. X 3. x 4. x 5. 6. x x 7. 8. x 9. x x x x 22 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Ringetider ved Rødding Skole fra d. 5. januar 2015 Mandag, onsdag og fredag Kl. 8.00-9.00 1. lektion BÅND MORGEN Kl. 9.00-10.15 2. + 3. lektion Kl. 10.15-10.35 PAUSE Kl. 10.35-11.20 4. lektion Kl. 11.20-12.05 5. lektion Kl. 12.05-12.30 MIDDAGSPAUSE, eleverne spiser i klassen de første 10-15 min, 0.-7. klasse med en lærer Kl. 12.30-13.15 6. lektion Kl. 13.15-14.00 7. lektion Kl. 14.00-14.15 PAUSE Kl. 14.15-15.00 8. lektion Tirsdag og torsdag Kl. 8.00-8.45 1. lektion Kl. 8.45-9.30 2. lektion Kl. 9.30-10.15 3. lektion Kl. 10.15-10.35 PAUSE Kl. 10.35-11.20 4. lektion Kl. 11.20-12.05 5. lektion Kl. 12.05-12.30 MIDDAGSPAUSE, eleverne spiser i klassen de første 10-15 min, 0.-7. klasse med en lærer Kl. 12.30-13.15 6. lektion Kl. 13.15-14.00 7. lektion Kl. 14.00-14.15 PAUSE 23 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding Kl. 14.15-15.00 8. lektion Sundhedsrådet for 2014/2015 Skolebestyrelsesmedlem: Skoleleder: Viceskoleleder: Skolesundhedsplejerske: Skoletandplejen: SFO: Lærer: Elev: Elev: Elev: Gitte Ellegaard Elsebeth Kristensen Anders Jørgensen Birgitte Gaarde Birgitte Iversen Jan Gregersen Bente Frederiksen Jeanne Eriksen, 6.a Christine Sebelius, 6.a Anne Sofie Rasmussen, 8.c Skole-hjemsamarbejde Der udleveres en elevplan til den første dialog/skole-hjemsamtale hvert år. Til årets anden samtale justeres elevplanen. Nyhedsbreve sendes jævnligt hjem til forældrene. Efter forældremøder udarbejdes et kort referat, som tilgår alle hjem. 1 repræsentant fra skolebestyrelsen deltager i forældremøderne i 1., 4. og 7. årgang. Skolelederen deltager i forældremøderne i 0., 1. og 7. årgang. AKT-lærerne medvirker blandt andet ved velkomstmødet for forældrene i børnehaveklassen den første skoledag og til orienteringsmødet i 6. klasse om overgangen til 7. klasse. I 8. og 9. årgang deltager UU-vejlederen i skole/hjem samarbejdet – eksempelvis ved forældremøderne i 8. og 9. og ved samtaler i 9. årgang efter behov. Skolepatrulje Af færdselskontaktlærer Jesper Petersen Skolepatruljen består af elever fra 6.-9. årgang. Der er stor tilslutning til skolepatruljen. Eleverne er meget ivrige efter at passe deres job, og de gør det rigtig godt. Det at være skolepatrulje er en god måde at udvikle sig på. Det er en frivillig opgave, som kræver, at man bruger et ugentligt frikvarter året rundt på at hjælpe andre. Det er med til at modne eleverne og lære dem at tage ansvar. Ikke nok med at de bliver rollemodeller for de små og lærer dem noget om trafikken, samtidig skal de også lære at stå overfor ældre elever, som måske ikke altid retter sig efter trafikreglerne. I slutningen af skoleåret bliver alle skolepatrulje-elever fritaget fra undervisningen en enkelt dag, hvor vi tager i Legoland sammen med andre skolepatruljer fra Jylland. ”Nu-er-det-nu-ringning” betyder at skolepatruljen går ud, når det ringer 1. gang. Der er skolepatrulje efter følgende plan: 24 Rødding Skole Tid 07:45-08:00 13:50-14:05 14:50-15:05 Rytterdam 9, 6630 Rødding Ved P-pladsen Fodgængerfeltet skolens hovedindgang Rytterdam X X X X Afgangselever 2014 9A Klasselærer: Ole Jensen og Jesper Petersen Øverst fra venstre: Max, Jakob, Benjamin, Axel, Søren Midten fra venstre: Jesper (lærer), Signe, Louise, Sandra, Ditte, Ole (lærer) Forrest fra venstre: Susanne, Mads, Rikke, Angelina, Cecilie, Sara 25 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding 9B Klasselærer: Marlene Bøgh og Poul Johansen Øverst fra venstre: Henrik, Johnas, Kasper, Nanna M., Stacey Midten fra venstre: Marlene (lærer), Dan, Emilie, Joachim, Hasse, Poul (lærer) Forrest fra venstre: Natalie, Stine, Nanna C., Jennifer, Jacob, Anni 26 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding 9C Klasselærer: Henning Jakobsen og Martin Andreasen Øverst fra venstre: Mikkel, Simon, Jørgen, Jesper, Lasse, Andreas, Jesper P. Midten fra venstre: Victor, Louise, Stine, Louise H., Henriette, Pernille, Henning (lærer) Forrest fra venstre: Maria Murholm, Mie, Mette, Maria Mosegaard, Per, Lærke 27 Rødding Skole Rytterdam 9, 6630 Rødding ***** Redaktion: Karen Poulsen Elsebeth Kristensen 28
© Copyright 2024