Omsorg, sundhed og pædagogik 10. klasse på SOPU - hvis du har mod på mennesker SOPU’s 10. klasser giver dig et indblik i erhvervsuddannelserne - særligt indgangen ’Omsorg, sundhed og pædagogik’ - og dermed mulighed for at afklare din fremtid. I løbet af året arbejder du med opgaver, som kombinerer fagene med situationer og problemstillinger, du kender fra hverdagen, eller som findes i de job, du kan uddanne dig til. I løbet af året får du inspiration fra virksomhedsbesøg, udflugter og besøg på andre uddannelser. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt i et læringsmiljø, hvor vi skifter mellem læreroplæg, individuelt arbejde og gruppearbejde. Vi glæder os til at se dig! Dagen på SOPU er inddelt i moduler, så du får en afvekslende dag og møder forskellige måder at lære på. Midt på dagen ligger båndet, hvor der er særlig plads til fordybelse eller fysisk aktivitet, arbejde selvstændigt eller møde en mentor, hvis du har behov for det. Du skal være indstillet på at arbejde målrettet og engageret, for at nå målene. På SOPU kan du senere uddanne dig til: • Social- og sundhedshjælper • Social- og sundhedsassistent • Pædagogisk assistent Hør mere SOPU.dk Ring til en vejleder på 3528 3299 eller mail på uddvejhil@sopu.dk version 5.feb Omsorg, sundhed og pædagogik EUD10 - for dig, der er nysgerrig på EUD EUD10 er til dig, der er interesseret i en erhvervsuddannelse men ikke har de nødvendige karakterer eller ikke er blevet erklæret uddannelsesparat. På EUD10 arbejder du med de obligatoriske fag fra 10. klasse og introduceres til erhvervsuddannelserne med op til 6 ugers brobygning. Vi arbejder med forskellige metoder og indretter rum til både aktivitet og stillearbejde, så du lærer bedst muligt. Har du særlige udfordringer eller behov, tager vi hensyn til det. Du afslutter skoleåret med prøve i dansk, engelsk og matematik. Introduktion til erhvervsfag på grundforløb 1 fx kommunikation, arbejdspladskultur, innovation og praktikpladssøgning Op til 6 ugers brobygning - få viden om ungdomsuddannelserne Obligatoriske fag for 10. klasse: dansk, engelsk og matematik 10+ - for dig, der er klar til EUD Har du mod på en erhvervsuddannelse med mennesker i centrum? Er du uddannelsesparat? Så er 10+ på SOPU noget for dig. På 10+ bliver du mere afklaret i dit uddannelsesvalg, og du styrker dine faglige kompetencer og læringskompetencer. Halvdelen af tiden arbejder du med de obligatoriske fag fra 10. klasse. Den anden halvdel går med Grundforløb 1, hvor du vælger en af disse retninger: Sundhed & udvikling: Sundhedslinjen Læring & leg: Den pædagogiske linje Innovation, sundhed & udvikling: Innovationslinjen Du afslutter med prøve i dansk, engelsk, matematik og grundfag fra GF1, som udtrækkes til prøve. Grundforløb 1: • Sundhedslinjen • Den pædagogiske linje • Innovationslinjen Op til 4 ugers brobygning - få viden om ungdomsuddannelserne Obligatoriske fag for 10. klasse: dansk, engelsk og matematik SOPU.dk
© Copyright 2024