1. No category

DEN FYNSKE STENKLUB
Fyns Amatørgeologiske Forening
Årgang 44 nr. 3
Maj 2015
ODENSE
Sten, sand og vind
kan skabe spændende motiver
Foto: Red.
Kommende aktiviteter
Fra fredag til søndag d. 29.- 31. maj - Odense Havnekulturfestival.
Den fynske Stenklub har en stand i ”Naturteltet” i ”Legezonen” i området ved
Londongade/Finlandsgade.
Arrangørerne skriver:
Odense Havnekulturfestival vil igen i år byde på underholdende, inspirerende og
involverende aktiviteter, der bringer liv til Odenses havneområde.
I år bliver der blandt andet præsenteret et bredt program af danseopvisninger og
workshops, derudover kan der opleves et spændende remix af Carl Nielsens
værker i Kulturteknologihallen, og på Byens Ø vil der være action med skatemiljø,
fodbold, parkour og masser af drøn på både aktiviteter og musik.
Musikalsk byder vi også igen i år på noget for enhver smag. Vi får blandt andet
besøg af Oh Land, Mike Sheridan og Niels Skousen. Lørdag aften vil festivalen
Tinderbox komme med en overraskelse.
Red.
Søndag d. 21. juni - Familiestrandtur til Langeland - Bøstrup Strand kl. 10.00. I
år vil vi prøve østkysten af det nordlige Langeland.
Bøstrup Strand ligger på vejen mod Lohals. Ca. 5-6 km nord for Tranekær ligger
Bøstrup. Drej til højre ad Bøstrup Strandvej. Vejen slår et par sving i starten, men
ender nede ved stranden.
Det kan være en god idé at arrangere samkørsel, da der kun er 5-6 P-pladser ved
stranden. Ring gerne til Gitte på 6068 8832 for at høre nærmere.
Mødested og tid for samkørsel:
Ved OK tankstationen på Lombjergevej, 5750 Ringe kl. 09.00. Tankstationen ligger
ud til rundkørslen. Med kørsel fra Odense kører man ad motorvej 9. Drej fra ved
Ringe C (frakørsel 13) og drej derefter til højre igen og kør frem til rundkørslen,
hvor OK tanken ligger.
Ellers foregår det, som det plejer. Du tager familien med, og klubben byder på en
lille én til halsen. Madpakken og kaffen, som du selv må medbringe, nyder vi på
stranden. Vi samler sten til ca. kl. 14.00, og derefter er der selvfølgelig præmier til
de bedste fund.
På turen kan vi også tænke på, at vi er i ”hatbakkernes” land. Der skal være
omkring 690 enkeltstående bakker på Langeland. De fleste bakker er omkring 200
meter på hver led og 10-20 meter høje.
Gitte/Red.
2
Afholdte aktiviteter
Klubmødet lørdag den 7. marts blev som sædvanligt holdt i Hus 88.
Emnet var ”Fossiler i Skotland” og blev fortalt af Inge Lise og Troels Helmin fra
Fredericia.
De havde i sommeren 2014 været på en lang tur fra syd til nord gennem England.
Meget levende fortalte de om rejsen gennem England. Et land de havde besøgt en
hel del gange. Selvom fossilerne langs kysten var deres hovedmål, havde de også
øje for de storslåede landskaber, de skønne Bed & Breakfast steder, campingpladser med skønne udsigter og ikke mindst øllet på Pubberne.
De startede med at køre op til Skotlands nordligste område. Derfra kunne man se
helt til Orkneyøerne. De viste en lang række flotte billeder fra forskellige strande,
hvor de ledte efter fossiler. Turen gik derfra sydpå ad snoede landeveje med kurs
mod Fort William i den vestlige del af landet. Længere sydpå tog de færgen til øen
Jura og Islay. Hele tiden blev der vist billeder af skønne landskaber og strande,
hvor interessante fossiler kunne findes.
Vi kom også med til adskillige gode fossilstrande længere nede ad kysten, og
faktisk nåede vi helt til Lands End, Englands sydvestlige punkt. Mange strande og
mange fossiler blev vist.
Efter billedfremvisningen så vi de mange fossiler, som Inge Lise og Troels havde
taget med og lagt frem på lange borde sammen med en del litteratur om emnet.
En stor tak til Inge Lise og Troels for en spændende eftermiddag.
19 klubmedlemmer var mødt frem, og der blev senere afholdt amerikansk lotteri
med fine præmier. En af disse præmier fik sin helt egen historie:
Medlem Lauge Elgaard vandt en af præmierne og udbrød straks, da han fik den i
hånden: ”Jamen, det er jo en ”Blue John” fra Derbyshire”. Han forklarede videre, at
han for mange år siden en tid havde boet i England i nærheden af Derbyshire, hvor
der ligger en grotte med fluoritgange. Det er en særlig fluorit med en fin violet farve
- ofte fluorecerende - og findes kun dér. Det pudsige var, at han kort forinden netop
3
havde fortalt om sit ophold i England til et andet medlem af stenklubben. Og så
skulle det pudsige ske, at han kort efter vandt en Blue John.
Lauge med sin fine ”Blue John”
”Blue John” fra Derbyshire
i det sydlige England
Se film fra Derbyshire på YouTube
- søg på navnet: Blue John Cavern Castleton
Fra denne kortfilm er der valgmuligheder til flere film fra samme sted.
Tekst og foto: Red
Til strandstensgruppens møde den 12. marts have Gitte taget et
meget interessant emne op: De metamorfe processer. Vi fik en gennemgang af
amfibolit, granatamfibolit og mineralet hornblende samt flere andre metamorfe
bjergarter og deres opståen.
Disse processer vil jeg (red.) prøve at gå videre med, idet jeg har lånt lidt af Gittes
tekst i det følgende.
Metamorfe eller omdannede bjergarter er betegnelsen for bjergarter, som i naturen,
på grund af stigning i tryk og temperatur dybt nede i Jordens skorpe, er blevet omdannet til nye bjergarter. Metamorfe bjergarter er således bjergarter, der oprindelig
var sedimenter, magmabjergarter eller tidligere metamorfe bjergarter. I al denne
kompleksitet er det vigtigt at bemærke, at metamorfose finder sted i en fast bjergart. Krystallerne omdannes, uden at bjergarten har været gennem et flydende stadium. Hvis mineralerne på noget tidspunkt smelter, bliver resultatet ikke en
metamorf bjergart, men en magma bjergart.
Der er to former for metamorfose:
Regionalmetamorfose, hvor litosfærens bjergarter omdannes i forbindelse med
store bjergkædefoldninger (den mest udbredte), som sker i en dybde af 20 - 30 km
og med en temperatur på 400 - 500 grader C. Trykket er adskillige tusinde atmosfære. Processen varer måske 100 millioner år.
Under det voldsomme pres, når to kontinentplader støder sammen, bliver bjerg4
artens oprindelige mineraler ustabile, og der dannes nye mineraler bl.a. hornblende, som på grund af det store pres vokser ensrettet og vinkelret på presset.
Det giver den fine foliation, som hornblendekornene danner.
Kontaktmetamorfose, hvor bjergarterne omdannes i forbindelse med varmepåvirkning fra store magmastiske legemer eller anden form for vulkansk aktivitet.
Amfibolitter er dannet ved 500-700°C og i 10-40 km's dybde af mafiske bjergarter
(mafisk betyder rig på magnesium og jern). Inden omdannelsen har det været
basalt/diabas, gabbro eller peridotit.
Gnejs, som findes i utallige former, er også skabt via metamorfose. Mange gnejser
er da også metamorfoserede granitter.
Det er et meget omfattende emne, men prøv selv at gå på opdagelse i de forskellige bøger om sten og mineraler. Kalksten, der bliver til marmor, eller lerbjergarter, der bliver til tagskiffer. Se også fx skånsk granulit og hornfels for at
nævne nogle.
Red.
Prøv at gå på YouTube og skriv: ”metamorfe bjergarter” i søgefeltet og straks dukker
der flere interessante kortfilm op. Meget lærerige.
Søpindsvin
Af Linda Havgaard og Peter Tang Mortensen.
Forstenede søpindsvin er bedste kandidat til Danmarks nationalfossil. Straks man
får øje på et fossilt søpindsvin ved man, at man har fundet noget særligt (også
selvom man intet kendskab har til geologi og fossiler). Mange mennesker kan
fortælle, hvor de første gang fik øje på et forstenet søpindsvin; på stranden,
gårdspladsen eller bedstemors kaminhylde. En af de bedste historier, vi har hørt,
handlede om en københavnerdreng på 11 år, der var feriebarn i Nordjylland. Han
gav en pige sit første kys i bytte for et skinnende sort søpindsvin.
Søpindsvin tilhører gruppen af pighuder, som også omfatter søstjerner,
slangestjerner, søliljer og søpølser. Der kendes omkring 800 nulevende og 7.500
fossile arter af søpindsvin. De første rigtige søpindsvin levede i den geologiske
periode Ordovicium for over 450 millioner år siden. I dag færdes søpindsvin i alle
verdens saltholdige have, fra det helt kystnære vand og ud til dybhavet på ca. 4
km. På danske strande kan vi finde både nutidige og forstenede søpindsvin. Ved at
se på de nulevende kan vi forstå, hvordan de fossile søpindsvin var opbygget.
Søpindsvin er kompliceret opbygget med et vandkanalsystem og et skelet, som
består af mange kalkplader i et femtalssystem. Her kan man tydelig se de fem
5
porerækker, hvor vand kan optages eller udskilles, og ioner byttes. Fra pladerne
udgår store og små pigge, hvoraf nogle bruges til at suge sig fast til underlaget,
nogle til beskyttelse og andre til bevægelse. Søpindsvin har fuldstændig
forvandling fra larve til et lille komplet søpindsvin. Analyser viser at 70 % af
søpindsvinets 23.300 gener svarer til menneskets. Søpindsvinet har en tarm, et
nervesystem som følger vandkanalsystemet og et kun lidt udviklet blodkarsystem.
Søpindsvinet har hverken hjerte, nyrer eller hoved, hvorfor der heller ikke kan
findes øjne eller hjerne hos disse ellers avancerede dyr. Tankevækkende at de
små forstenede kræ, som fanger vores blik og blødgør vores hjerter, har levet
deres liv fuldstændig hovedløst og hjerteløst.
Der findes to hovedformer af
søpindsvin. De regulære og de
irregulære. Familieskabet mellem
de to grupper er ikke fuld belyst.
De regulære søpindsvin er
cirkulære med en cirkulær mund
midt på undersiden og gattet
midt på oversiden. De har store
pigge og et effektivt tandapparat
kaldet "Aristoteles lygte" efter
den græske naturforsker og
filosof som først beskrev systemet. Se det regulære søpindsvin Temnocidaris danica med
DK nr. 3. Tandapparatet bruger Billede 1: DK 3 er en samling af regulære søpindsvin,
Temnocidaris fra Faxe kalkgrav, fundet af Leif Rasde til at "græsse" på en hård
mussen. Foto: Sten L. Jakobsen.
havbund, skaller eller klipper,
hvor de rasper alger, fastsiddende dyrelarver, bryozoer
med mere. Nogle har pigge som
sugekopper, så de kan bevæge
sig op ad klipper i kystegne. På
blød bund i kridthavet for ca. 70
mio. år siden har flere regulære
søpindsvin udviklet specielle
pigge med "snesko" i spidserne,
andre har udviklet regulære
"padler". - En fantastisk tilpasning til både hård og blød
bund gennem millioner af år.
I tidlig Jura for 200 mio. år siden
opstod en ny type søpindsvin,
de irregulære. For systematisk
at grave sig gennem blød bund
og udnytte organisk materiale i
sedimentet var det en fordel at
Billede 2 er en blok af Kertemindemergel fra
Gundstrup med fragmenter af regulært søpindsvin
fundet af Mogens og Peter. Foto: Peter Mortensen.
6
Billede 3: DK 611 er en masseforekomst af
søpindsvin, Echinocorys sp. i Kertemindemergel fra Gundstrup. Fundet af Mogens og
Peter. Foto: Sten L. Jakobsen.
Billede 4 er en flintblok med flere kerner af
søpindsvin, Echinocorys sp., en med aftryk
af indvendig skal og en med udfyldning af
krystaller. Fundet i Tarup-Davinde grusgrav.
Foto: Peter Mortensen.
kunne bevæge sig fremad i indviklede mønstre uden at krydse egne eller andres
spor. I modsætning til de regulære søpindsvin, som bevægede sig på må og få,
blev det nu en fordel at have en højre og en venstre side med munden fortil og
gattet længere bagtil eller på undersiden af søpindsvinet!
De fleste af de irregulære søpindssvin som f.eks. Echinochorysslægten har levet
delvist nedgravet i sedimentet, andre som nogle arter af "sømus" har nok levet helt
nedgravet. - For at være i stand til det var det nødvendigt med forbindelse til det
iltrige vand og et dræn til affaldstoffer bagud. De irregulære søpindsvin har også
pigge, men de er mindre end dem fra de regulære søpindsvin og bruges
hovedsagelig til at løsne sedimentet og skubbe sig fremad.
Forstenede søpindsvin af flint er vores
almindeligste fossil og kan findes i hele
Danmark. Isen har transporteret flintsten
med søpindsvin til vores strande, marker
og grusgrave. Det er også muligt at finde
fossile søpindsvin direkte i kalkklinter og
kalkgrave. Derfor er det hovedsagelig fra
Kridttiden og Danien fra Paleocæntiden, at
vi finder søpindsvin i Danmark. Flintkerner
fra de irregulære søpindsvin som Echinocorys er de mest almindelige at finde, og
sjældnere de regulære søpindsvin med
skaller og pigge bevaret. Søpindsvin fra
andre geologiske perioder er mere Billede 5 er en 75 kg flintknold med over
50 søpindsvin, antagelig Echinocorys
sjældne, men i de såkaldte Gundstrupblokke er de bevaret som kalkudfyldinger. obliqua fra Sen Danien, fundet i Tarup4 blokke herfra er blevet erklæret dane- Davinde grusgrav. Foto: Peter Mortensen.
7
kræ. Se danekrælisten på hjemmesiden:
www.davindestenmuseum.dk - søg under databaser, hvor også andre
søpindsvin er omtalt og afbilledet!
I gamle dage blev forstenede søpindsvin kaldt Spadei- eller Zebedisten, og ifølge
folketroen beskyttede de mod torden og lynild!
Gode artikler om søpindsvin findes i Varv nr. 4 fra 1993 og i Varv nr. 1 fra 1994,
skrevet af Ulla Asgaard. De er tilgængelige på nettet. Konservator Søren Bo
Andersen har en fin hjemmeside om søpindsvin, hvor flere søpindsvin er vist og
omtalt, heraf nogle fra Kerteminde-mergelen. I bogen ”Danekræ” af Sten Lennart
Jakobsen (københavnerdrengen), Niels Bonde, Stig Andersen og Niels Hald, i
”Skrivekridtets fossiler” af Sten Lennart Jakobsen og Palle Gravesen og i ”Livet i
Kridthavet" af Claus Heinberg er der meget godt at se og læse om søpindsvin.
Ny teori: Island ligger oven på sunket mikrokontinent
14. april 2015 - Norske forskere lancerer overraskende teori: De mener, at Islands
sydøstkyst ligger på et sunket kontinent.
Af: Lasse Bjørnstad, forskning.no Oversat fra norsk af Anna Bestle.
Island er et helt specielt sted. Det vulkanske landskab ligner ikke mange
andre steder på Jorden. På en i forvejen mærkelig ø sker der noget endnu mere
specielt på sydøstkysten, hvor vulkanen Öræfajökull ligger.
»Den geologiske kemi på denne del af øen passer ikke med resten af
Island,« siger Trond Torsvik til forskning.no. Han er professor ved Institut for
geofag ved Universitetet i Oslo. Han har ledet arbejdet med et studie, som forsøger
at forklare, hvorfor denne del af Island skiller sig ud. Deres opsigtsvækkende teori
er, at sydøstkysten af Island ligger på en begravet og sunket del af et kontinent,
nærmere bestemt en lille del af Grønland.
En del af Grønlands østkyst rev sig løs
»For omkring 60 millioner år siden løsnede en del af Grønlands østkyst sig,«
fortæller Torsvik. Denne del har fået navnet Jan Mayen-mikrokontinentet (JMM), og
et fragment af denne del befinder sig nu muligvis under Islands sydøstkyst.
Da kontinenterne er i bevægelse, lå Grønland dengang på samme sted, som
der hvor Island befinder sig i dag, forklarer Torsvik. Det er et specielt geologisk
sted, da to kontinentalplader støder op til hinanden: Den nordamerikanske
kontinentalplade og den eurasiske kontinentalplade. Her udstødes der nye sten,
som danner en ny havbund og skubber kontinenterne fra hinanden.
Det nye mikrokontinent lå på den eurasiske plade og bevægede sig stadig
længere og længere væk fra Grønland. Samtidig blev det dækket af lava, som med
tiden skulle blive til Island ifølge teorien, der lanceres i den videnskabelige artikel.
Det er netop det, som er helt særligt ved området omkring Öræfajökull. Her
finder forskere kemiske spor af et gammelt kontinent i stenen, som ikke passer
med resten af Island.
8
Varmepunktet frigjorde Jan Mayen
Der sker nemlig mange mærkelige ting under islændingenes fødder. Udover sprækken mellem kontinentalpladerne ligger Island på det, der kaldes et
varmepunkt. Under varmepunktet går der en lang kanal ned i Jordens kappe,
måske helt ned til grænsen af Jordens kerne. Kanalen leder varme og lette
stenmasser op mod overfladen.
Ifølge den nye teori blev den forældreløse bid af Grønland også dækket af
lava fra varmepunktet, og det var netop varmepunktet, der gjorde, at Jan Mayenmikrokontinentet frigjorde sig fra Grønland.
Unge Island skiller sig ud
Dermed har den islandske sten også en særlig signatur, og øen dukkede
ikke frem fra havet før for mellem 16 og 18 millioner år siden. Aldersmæssigt er
Island derfor kun en lille snotunge sammenlignet med de kontinenter, som vi lever
på, som kan være flere milliarder år gamle. De har også en anden
sammensætning af sedimenter end den jomfruelige basalt i Island.
Ifølge den nye teori blev den forældreløse bid af Grønland dækket af lava fra
varmepunktet, og ny vulkansk sten, der har lagt sig ovenpå, er blevet forurenet af
den gamle kontinentdel.
Dette skulle, ifølge den nye teori, være årsagen til, at Island skiller sig ud.
»Vi ser spor efter kontinentfragmentet i forskellige isotopforhold fra stenen omkring
Öræfajökull,« siger Torsvik.
Recirkulering af sten ikke god forklaring
Tidligere er denne stensammensætning blevet forklaret med, at sedimenter
fra gamle kontinenter bliver recirkuleret i kappen. Den recirkulerede masse
kommer så op igen gennem varmepunktskanaler.
Da vil de gamle sedimenter smelte igen og blande sig med smeltet sten
under jorden. Den vulkanske sten på overfladen optager dermed spor af den
gamle jordskorpe.
Men denne forklaring på fænomenet er ikke nødvendigvis god nok, mener
Reidar Trønnes, som er medforfatter til artiklen. Han er professor ved
Naturhistorisk Museum i Oslo.
Tyk skorpe understøtter ny teori
»Den underlige stenblanding er meget koncentreret på ét sted på Island.
Hvis jordskorpen havde været recirkuleret, tror vi, at det havde været synligt andre
steder i Island eller i Atlanterhavet,« siger Trønnes til forskning.no.
Trond Torsvik peger også på et andet forhold, der passer med deres teori:
nemlig at skorpen på sydøstkysten af Island er usædvanlig tyk. Ved hjælp af
gravitationsmålinger har de også målt tykkelsen på skorpen på denne del af Island.
»Den er meget tykkere end andre steder på Island, og vi tolker dette som, at
der må findes noget andet der, udover Islands skorpe,« siger Torsvik.
Ny teori kan starte debat
Den nye teori kan starte en debat, tror Torsvik. »Vi fremstiller en ny teori om et
9
fænomen, som har været diskuteret i årevis.« Han mener, at flere steder på
Jorden kan vise sig at ligge på lignende fragmenter. Blandt andet kan øen
Mauritius i Det indiske Ocean vise tegne på det samme.
Torsvik fortæller også, at sådanne løse fragmenter kan skabe vanskeligheder for datamodeller over, hvordan kontinentalplader bevæger sig.
»I stedet for at have to plader, som pænt og ordentligt trækker fra hinanden,
må man fremstille mere komplicerede modeller, som også tager hensyn til
fragmenter, der kommer med.«
Massefylde
Når vi læser om sten og mineraler, støder vi tit på betegnelsen massefylde.
Massefylde angiver, hvor meget et stof eller en genstand vejer i gram pr. kubikcentimeter. Massefylde er således forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang, eller om man vil: tætheden af massen per rumfang. En liter vand har større
tæthed end en liter luft og derved større massefylde. Massefylde omtales også
som densitet eller massetæthed. Vægtfylde er en ældre betegnelse, som dog stadig bruges af mange.
Vand er et meget specielt stof. Bl.a. er frossent vand, altså is, lettere end flydende
vand. Man siger at isens massefylde er mindre end flydende vands massefylde.
Vand er et af de få stoffer, som har denne egenskab. Vand har vægtfylde 1 ved
3,98 grader C (normalt omtalt som 4 gr.)
Beregning af massefylde: Et objekts masse divideret med dets rumfang.
Det opgives normalt i g/cm3.
Vand: Massefylde 1, Granit: massefylde 2,76 (kan svinge en del), Kvarts: 2,65,
Kalifeldspat/Plagioklas: 2,6. Muskovit: 2,8. Granat: 3,7-4,3. Basalt: 2,98.
Aluminium: 2,70. Jern: 7,87. Bly: 11,34. Guld har en massefylde på 19,3.
Iridium har den største massefylde på 22.55.
Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde på
væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af
væsken. Der ses bort fra væskens overfladespænding. Denne opdrift kaldes Arkimedes’ princip efter den græske matematiker og fysiker Arkimedes.
Red.
10
Magmaprocesser (differentiation)
Uddrag fra videnskab.dk og denstoredanske.dk
logiske opdagelser).
(I serien om de 10 vigtigste geo-
Jorden er en dynamisk planet. Det vidner de dramatiske bjerge, jordskælv
og vulkaner om.
At der forekommer magmatisk differentiation nede i Jordens magmakamre, er
også en af de helt store opdagelser inden for geologien, fordi det har givet os et
vigtigt indblik i Jordens indre, og de processer, der danner skorpens bjergarter.
Magmatisk differentiation dækker over en række af processer, der fungerer som
en slags sorteringsproces nede i magmakammeret.
Lavafontæner som et højt springvand er et eksempel på, hvor man kan se, at der
foregår magmaprocesser i undergrunden. Når varm magma presser sig op
gennem overfladen, skabes vulkaner, og man kan være heldig at se lavastrømme
og fontæner.
På grund af disse processer kan det samme modermagma producere en hel
række af bjergarter med forskellig kemisk og mineralogisk sammensætning.
Processerne blev foreslået af geologen N.L. Bowen i 1915, men allerede i 1912
observerede den danske mineralog N.V. Ussing differentiation i bjergarter fra
Sydgrønland, og geologen L.R. Wager fandt Skærgårdsintrusionen i Østgrønland i
1930, som er det klassiske eksempel på differentiation.
Magmaer opstår ved delvis opsmeltning af bjergarter i den øverste del af Jordens
kappe eller nederst i skorpen. Denne proces sættes i gang af en temperaturstigning, et fald i trykket eller en tilførsel af vand og andre flygtige stoffer.
Magmabjergarter inddeles i vulkanske og plutoniske bjergarter. Vulkanske
bjergarter dannes, når magmaer størkner hurtigt på eller nær jordoverfladen, dvs.
ved lavt tryk. De er finkornede eller tætte og kan indeholde glas. Plutoniske
bjergarter er størknet langsomt i større dybde og er fin- til grovkornede. Den mere
detaljerede klassifikation og navngivning af vulkanske og plutoniske magmabjergarter kan foretages på flere måder, fx ud fra indholdet af bjergartsdannende mineraler, eller på grundlag af bjergarternes kemiske
sammensætning.
Magmakamre er reservoirer, hvor magma opsamles og størkner. De opstår ved, at
magma lettere bevæger sig ud til siden end opad under opstigningen pga.
massefyldeforskelle eller andre fysiske forhold, fx opsprækkede bjergarter. De
siges derfor at være intrusive og at danne intrusioner. Magmakamres størrelse og
form kan bestemmes ved hjælp af geofysiske målinger. De er ofte åbne: opad ved
at være fødekamre for vulkaner, nedad ved at få tilført nyt magma, som evt. kan
være årsag dels til nye vulkanudbrud eller til magmakomplekser opbygget af flere
suiter af bjergarter, dels til blanding af magmaer.
Red.
11
Rødme Svinehaver
Af Bent Larsen, Sydfyns Stenklub
Naturstyrelsen Fyn har i et partnerskab med Svendborg Kommune købt
Rødme Svinehaver. I den anledning inviterede Svendborg Kommune og
Naturstyrelsen Fyn til markvandring den 20. oktober 2014. Turen blev ledet af
udvalgsformand Birger Jensen, Svendborg Kommune og skovrider Søren
Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn. På turen, som jeg deltog i, blev fortalt om
planerne for området og publikums muligheder for at opleve den unikke og smukke
natur.
Svinehaverne er et overdrev, som har ligget udyrket siden sidste istid.
Overdrevet udgør 7 ha, og med skoven vest for ca. 20 ha. Naturstyrelsen ejer i
forvejen 15 ha af naboarealerne ved Bakkelundgård på Tørvelong. Svinehaverne
og tilhørende skovarealer er nu åbent for offentlig adgang. Der etableres stiforløb,
P-plads, borde/bænke, forbedring af veje og informationsmateriale for området.
Rødme Svinehaver blev privat fredet i 1939 og var ejet af Karen og Hans
Bay, som nu har udsigt mod Svinehaverne fra deres nye hus. I 2006 blev Rødme
Svinehaver solgt til datteren, og det er således nu Ulla og Kim Jørgensen, som har
solgt det for 2 mio, hvoraf kommunen har betalt ½ mio. Selv om det har været i
privat eje, har der ikke været problemer i at få tilladelse til adgang fra ejerne.
Sydfyns Stenklub har besøgt Svinehaverne 2 gange. Men nu er det åbent for
offentligheden og forventes at blive en turistattraktion.
Overdrevets ca. 150 plantearter har hver deres blomstringstid. Men der er
smukkest i juni, når orkidèarten gøgeurt og den sjældne guldblomme står i blomst.
Fra gøgeurtfamilien kan nævnes: Plettet gøgeurt, bakkegøgelilje, skovgøgelilje og
skovhulæble. Guldblomme hører til kurvblomstfamilien og findes her som eneste
bestand øst for Lillebælt. Guldblomme er en gammel lægeplante, som indeholder
et stof, der har været anvendt til lindring af muskelsmerter og som mave- og
nervestyrkende medicin.
Trods en højde af ca. 100 meter over havet findes også vådområder med
frøer og botaniske perler, som svømmende sumpskærm og spagnum. Og skjult i
spagnum den lille kødædende plante soldug, som blomstre i august.
Når vi står på toppen af svinehaverne og ser mod nord, ser vi ud over den dybeste
del af den forsvundne Stenstrup issø.
Turen den 20. oktober sluttede ved den nærliggende Egebjerg Mølle, som
også er et besøg værd. Læs om møllen på: www.egebjergmolle.dk
Søg også på nettet efter Rødme Svinehaver og få flere oplysninger.
12
13
For en kort bemærkning
Animationsfilm om geologiske forhold!
Eller bare almindelige kortfilm - der er i hundredevis af muligheder.
For dem, der ikke har været på YouTube, er der her nogle forslag:
Gå til din internetside og skriv YouTube på søgelinien og tryk Enter. Du kommer nu
over på YouTubes egen side, hvor der er et nyt søgefelt.
Her kan fantasien bruges, skriv søgeordet i feltet, gerne med små bogstaver. Skriv
fx: rombeporfyr på ruggaard strand, røjle klint, fyns hoved, tektoniske plader,
vulkaner, jordskælv eller jordfaldshuller.
Der er mange private optagelser, men også mere professionelle optagelser kan
findes. Der er uendelige muligheder.
Klik på billedet eller på navnet og husk at få lyden med. Nederst i højre hjørne kan
man klikke for at få fuld skærm og esc-knappen laver det lille igen. Se på de
mange valgmuligheder, der hele tiden kan ses ved siden af den valgte film.
God fornøjelse - det er gratis.
Red.
Praktiske oplysninger
Klubmøder:
Holdes en lørdag i måneden kl. 14.00 i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ,
indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det
tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden).
Stenslibning og sølvarbejde:
Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra 18.30 til 21.30.
(kældernedgangen i venstre hjørne).
Strandstensgruppen:
Møderne holdes kl. 19.00 den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet ”Phønix”).
Davinde Stenmuseum:
Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl.
14.00 - 17.00.
Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf. 6616 2299/
mobil 2467 9626 eller Kurt Jeppesen, mobil 2283 6282.
Næste nummer af Skærven udkommer til september 2015.
Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest lørdag den 1. august.
Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer.
Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren.
Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side.
Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar !
14
Bestyrelsen:
Formand:
Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N,
E-mail: k.h.jeppesen@gmail.com
Næstformand/sekretær
Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C
E-mail: kos@adr.dk
Kasserer:
Yvonne Christensen, Villestoftehaven 102, 5210 Odense NV
E-mail: yc@webspeed.dk
Best.medl.:
Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted,
E-mail: benthenriknielsen@gmail.com
Best.medl.:
Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe
E-mail: lonereinsholm@gmail.com
Best. medl.:
Linda Havgaard, Heliosvænget 145 F, 5250 Odense SV
E-mail: linda.havgaard@mail.tele.dk
Best.suppl.:
Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted
E-mail: ole.allan@hotmail.com
Best.suppl.:
Jesper Borre Bundgaard, Åsumvej 407, 5240 Odense NØ
E-mail: borrejesper@gmail.com
Webmaster:
tlf. 6618 8272
mob. 2283 6282
tlf. 6612 4117
mob. 2047 8384
mob. 2093 0901
tlf. 6449 1604
mob. 2320 7919
tlf. 6599 2238
mob. 2639 2238
mob. 2891 1851
mob. 20731885
mob. 6022 7324
Bent Nielsen - se under bestyrelsen
Redaktionsudvalg:
Redaktør:
Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ
E-mail: skaerven.red@gmail.com
Gunver Friis - se under bestyrelsen
Lilian Bryder, Lille Rugbjerg Vej 37, 5270 Odense N
E-mail: lihabry@gmail.com
Tarup-Davinde udvalget:
Bent Nielsen - se under bestyrelsen
Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV
E-mail: pmop@talnet.dk
Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen
Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby
E-mail: g.pallisborg@sol.dk
Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg
E-mail: carslisb@drejerbanken.dk
Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen
Udstillingsudvalget:
Lone Dalskov - se under bestyrelsen
Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C
E-mail: ebbemm@youmail.dk
Stenslibningsudvalget:
Gitte Pallisborg - se under Tarup-Davinde udvalget
Lone Dalskov - se under bestyrelsen
Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C
Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen
mob. 2266 8090
tlf. 6618 7222
tlf. 6616 2299
mob. 2467 9626
tlf. 6610 8876
mob. 6068 8832
tlf. 6447 1191
mob. 2967 4211
Den fynske Stenklubs hjemmeside:
E-mail:
www.fynskestenklub.dk
mail@fynskestenklub.dk
Davinde Stenmuseums hjemmeside:
www.davindestenmuseum.dk
15
Program for 2015
Sæt
x i kalenderen:
Stenslibning holder sommerlukket. Starter igen den 7. september.
Strandstensgruppen mødes også i september.
Søndag den 10. maj - Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl. 14.00 - 17.00.
Ved godt vejr tilbydes stenslibning. Smedemuseet i Hudevad har ligeledes åbent.
Lørdag d. 16. maj - fra kl. 10.00 i Davinde Stenmuseum. Besøg af svenske
stenvenner fra Helsingborg. Museet er åbent for klubmedlemmer, og der er fælles
tur i grusgraven.
Fredag d. 29. til søndag d. 31. maj - Odense Havnekulturfestival - Den fynske
Stenklub deltager med en stand i ”Naturteltet”, der ligger i ”Legezonen".
Se side 2.
Søndag d. 21. juni - Familiestrandtur til Bøstrup Strand på Langeland kl. 10.00. Se
side 2.
Lørdag 12. september - Medlemsmøde i stenmuseet.
En lørdag i oktober - arrangeres en fælles strandtur med Sydfyns Stenklub.
Lørdag d. 14. november Klubmøde i Hus 88 - Foredrag om fossiler fra Nordamerika v/ Sten Lennart J. og Mette Hofstedt.
16