HÅNDVÆRK & DESIGN ARBEJD MED TERMOPLAST Termoplast er fuldstændig biologisk nedbrydeligt og 100 % toksinfri. Den opvarmede masse er lugtfri og klæber ikke, hvilket gør det nemt at arbejde med. Termoplast består af små råhvide plastgranulatperler. Ved opvarmning af perlerne i varmt vand, ”smelter” de og bliver til en gennemsigtig, blød og ikke-klæbende masse. Med massen kan du lave unikke figurer, der kan farves med farvepulver eller males efter hærdning. Når massen afkøles, størkner den og figurerne får det samme udseende og den samme holdbarhed som nylon. Rester eller fraklip kan varmes op igen og bruges til en ny figur. Forskellen på Polymorph og Coolmorph termoplast er, at Polymorph har et højere smeltepunkt (62 grader) end Coolmorph (42 grader). Coolmorphs lave smeltepunkt gør det muligt at arbejde med for børn i alderen 6 år+, da termoplasten efter opvarmning hverken er så varm eller så hurtigt hærdende som Polymorph. Fremgangsmåde: 1. Hæld varmt vand i en skål. Vandet skal være over 42 grader, hvis du arbejder med Coolmorph termoplast (typisk vand fra den varme hane) og over 62 grader, hvis du arbejder med Polymorph termoplast (varm f.eks. vandet i en elkedel). Mate Termo rialer: plas farvep ulver, t, evt. ”redsk spand/sk ål, aber ske og ” f.eks. kniv 2. Læg termoplasten i vandet, indtil termoplasten bliver gennemsigtig. Det tager ca. 1-2 minutter, inden termoplasten er klar til brug. 3. Fjern termoplasten fra vandet f.eks. med en ske og formgiv massen i hånden. Pas på! Termoplasten kan være varm i starten, især hvis du arbejder med Polymorph. Hvis massen skal farves, drys da farvepulveret i. Brug evt. bagepapir som underlag. 4. Form termoplasten til lige præcis den figur, du ønsker. OBS: Arbejder du med Polymorph, skal du være opmærksom på, at termoplasten ret hurtigt bliver fast. 5. Lad din figur afkøle, indtil den er helt fast. Opvarm evt. massen igen, hvis du ikke er tilfreds med din figur. 6. Når din figur er helt fast, kan du farve den med maling. Linå & Danfauna • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg Tlf. 8680 2666 • Fax 8680 3866 • firma@linaa.dk • www.linaa.dk
© Copyright 2024