Ny organist! - Vær Nebel Sogne

30. årgang
Nr. 1 • Julen 2015
K IRKE
KIRKE
SOGN &
Inde i bladet
•
•
•
•
Mindeord
Vær velkommen, du min fred…..
Ny organist
Filmaften og litteraturkreds
•
•
•
•
Musikalsk legestue
Minikonfirmander
Musik i kirkerne
Kunst i sognegården
Vær
Nebel
sogne
Nyt fra menighedsrådet:
Ny organist.
Vi har fået ansat en ny organist pr. 1. januar 2016. Det er Julie
Schaumann-Hansen, der i øjeblikket er ansat i Lundum-Hansted sogne. Der skal lyde et stort velkommen til Julie, som vi
glæder os meget til at samarbejde med om de musiske aktiviteter i vore sogne. Julie har skrevet en præsentation af sig selv, der
bringes andet sted i bladet. Vi har imødekommet Julies ønske
om ikke at svigte sit nuværende arbejde i den travle julemåned.
Derfor er ansættelsestidspunktet udsat til d. 1.1., men Julie er
allerede startet hos os med koraktiviteter i børne- og ungekoret
fra november måned.
Fra 1.9., hvor Hanne stoppede, til Julie tiltræder, klarer Birgit
Nordvig organistopgaven fuldtids. Birgit Nordvig kender jo
kirkerne særdeles godt. Hun var ansat i vore sogne frem til
1999, hvor hun ønskede at nedtrappe organistaktiviteten. Da
Hanne blev ansat, fortsatte Birgit som afløser under ferie, fridage og sygdom. Da vi pludselig fik behov for en fuldtidsafløser
trådte Birgit beredvillig til, og løser opgaven til alles glæde og
tilfredshed. Menighedsrådet siger tak til Birgit for stor imødekommenhed og fleksibilitet – ikke mindst i den meget travle
julemåned, der står for døren.
Fratræden på kirkegården.
Vores ene nyansatte graver, Christian Vang Madsen, er efter
gensidig overenskomst stoppet i sin ansættelse hos os. Dvs. der
er ekstra travlt på kirkegården. Til at hjælpe i 3 måneder har vi
fået 2 elever fra Beder gartnerskole. På længere sigt vil der blive
ansat en person i den ledige stilling.
i svinget, og dels er han ansat på Folkekirkeinfo, så han har
gode kompetencer, som vi har brug for. Vi siger velkommen til
arbejdet, Martin.
Testkirker.
Vi deltager i disse måneder som 1 ud af cirka 40 testkirker i
afprøvningen og udviklingen af nye salmer og sange i projektet
af samme navn. Det betyder, at der i langt de fleste gudstjenester i denne testperiode vil være en ny (fotokopieret) salme
inddraget.
DR-kirken i Vær.
Onsdag den 2. december og torsdag den 3. december får vi
besøg af DR-kirken, som vil lave optagelser i Vær kirke til tre
gudstjenester til januarsøndagene Helligtrekonger, 1. søndag
efter Helligtrekonger og sidste søndag efter Helligtrekonger.
DR-kirken sendes søndage kl. 14.00 på DR-K.
Vær kirke – nyt tag
Som tidligere omtalt i kirkebladet var der et stort behov for at
udskifte kirkens stærkt nedslidte skifertag.
Samtidig med udskiftningen af skiferpladerne er der lagt et
fast undertag. Dette er en yderligere sikring mod eventuel indtrængning af fygesne.
I forbindelse med renoveringen blev der desværre konstateret
omfattende skjulte rådskader i tagkonstruktionens spærfødder,
så alt rådangrebet træværk er blevet udskiftet.
Arbejdet blev afsluttet i sidste halvdel af oktober måned, og
Vær kirke fremstår nu med et flot, nyt skifertag der, bl.a. på
grund af det faste undertag, formentlig vil kunne holde i 100
- 125 år uden nævneværdige vedligeholdelsesudgifter.
Nyt ansigt i menighedsrådet:
Birte Holm Pedersen, der har udført et meget stort arbejde i
menighedsrådet, blev pludselig ramt af en alvorlig hjerneblødning, der ramte hende så hårdt, at hun døde d. 29.10. uden at
være kommet til bevidsthed. Guds fred være med Birte.
I hendes sted er Martin Høybye indtrådt i rådet. Martin er på
flere måder tæt på. Dels bor han i den gamle ringerbolig nede
2
SOGN OG KIRKE udgives af menighedsrådet i Vær og Nebel.
Næste nummer udkommer i uge 10 2016. Deadline 1.2.2016.
Udebliver bladet, kontakt da venligst kirkekontoret, tlf. 75 65 52 51
Ansvarshavende: Anni Dalby
Stensballe Strandvej 109, 8700 Horsens, tlf. 75 61 46 42/
mobil 21 40 73 29. Mailadr.: fam.dalby@gmail.com
Trampestien:
Stien er nu under anlæg. Den vil i år kun blive ført ned til
sognegårdshaven. Stien langs plænen op til vestgavlen af sognegården, vil først blive anlagt næste år, da det af kommunen
afsatte budget i indeværende år er brugt. Der er opsat skilte, der
anviser vej gennem sognegårdshavens stier.
Hjertestarter:
Der er indkøbt 2 hjertestartere, og de er opsat udendørs, så de
kan anvendes ved behov både ved kirkelige arrangementer og i
nærområdet. Ved Vær Kirke sidder den på konfirmandhusets
østgavl og i Serridslev på kapellets sydside. Begge kan ses, når
man kommer fra kirken.
Menighedsrådet
Mindeord
Birte Holm Pedersen blev på en ferierejse til Sydafrika
sammen med sin mand pludselig ramt af en meget alvorlig
hjerneblødning. Den var så alvorlig, at hun aldrig kom til
bevidsthed igen, selv om dygtige læger – først i Pretoria og
senere Århus og Silkeborg – gjorde, hvad de kunne.
Birtes mand Richard og deres 3 børn fulgte hendes kamp
for at komme tilbage til livet, men den 29. oktober gav
hendes krop op, og hun sov stille ind.
Det var med stor sorg , vi modtog meddelelsen. Vi havde
alle håbet – og måske også troet – at Birte ville klare
kampen og komme tilbage til livet om end med nogle
handicaps.
Birte Holm Pedersen var en glad og livfuld pige. Hun
var venlig og lyttende og altid parat til at yde en indsats
for fællesskabet. I menighedsrådet var hun meget aktiv,
og i de sidste 2 år var hun kontaktperson til personalet
– en opgave, der var meget tidskrævende med både afsked og nyansættelser blandt personalet. Hun var meget
respekteret for den måde, hvorpå hun gik ind i dialogen
med medarbejderne og formidlede kontakten til resten af
menighedsrådet. For hende var et godt arbejdsmiljø meget
vigtigt både det psykiske og fysiske. Det er et stort savn, at
hun ikke er mere.
Vore tanker efter den tunge meddelelse gik naturligvis til
hendes familie, især Richard og de 3 voksne børn. For dem
har det været en svær tid under Birtes kamp for livet og et
meget stor savn efter hendes død.
Birte var elsket og nu savnet. Guds fred være med hende.
Æret være hendes minde.
På menighedsrådets vegne
Keld Søllested
3
»Vær velkommen, du min
fred, dig ske tak i evighed! »
Peter Plys mødte engang Grislingen, der var ude at gå. “Hvor
er du på vej hen? “ Spurgte Peter Plys sin ven. “Ingen steder”,
svarede Grislingen.
Og så gik de derhen!
Denne lille søde fortælling rummer noget vældig fint, synes jeg.
Peter Plys er nemlig en lille klog fyr, som vi kan lære noget af.
Plys spørger ikke til, hvor “ingen steder” ligger henne, eller hvor
langt, der er derhen. Men Plys går med, og giver Grislingen sit
følgeskab.
Det er godt, at have nogen at følges med. Det er også godt at
være på vej.
De fleste voksne vil blot være på vej til et bestemt sted. Og have
travlt med det.
Vi er stort set altid på vej fra A til B, og gerne så hurtigt som
muligt. Vores hoveder er fulde af planer, opgaver, aftaler, tidsfrister og tanker, mens vi farer afsted, oftest uden at ænse, hvad
vi foretager os imens, for det vigtigste er øjensynligt at komme i
mål. Og det skal de fleste af os mange gange i løbet af en dag – i
mål - med alle vores gøremål og opgaver. For Plys og Grislingen
derimod, forestiller jeg mig, at det ikke betyder så meget om,
de når i mål, og om stedet “Ingen steder” findes, men det, der
betyder noget er, at de to nu er på vej derhen sammen.
De to drog sammen ud – afsted til “Ingen steder” – et sted, som
alligevel er noget. De to gik ud – for at kunne gå ind til noget
nyt. Begyndelser lyder jo altid på afslutningers grund.
Det er adventstid – på søndag tændes første lys i adventskransene. Et nyt kirkeår begynder, et gammelt rindede ud. Jeg har
på fornemmelsen, at adventstid, og juletid, er tider på året, hvor
vi ganske vist har travlt, men hvor vi også giver os selv lov til
af og til at være på vej til “ingen steder”. Altså hvor vi bare kan
gå sammen – være sammen med dem, vi hver især følges med i
vores liv – som Plys og Grislingen.
“Se, din konge kommer til dig” lyder adventstidens løfte. Og
det er et håbefuldt løfte; Han kommer til dig. Midt i vores til
tider mageløse roderi af travlhed, gøremål, tanker og forbehold,
4
så kommer han til dig. Med sin fred. Den fred, som vi ikke selv
kan indløse, men som kun kan gives. Af ham.
Den fred og glæde som han gennem årtusinder, siden første julenat, har givet mennesker. Mennesker som alle har elsket, lidt,
grædt, bekymret sig og håbet. Og haft travlt med, at nå fra A
til B, uanset om man tog den lige vej, var på afveje eller øjnede
en smutvej. Han forventer ikke af os, at vi skal nå fra A til B.
Nej, han ville vel anbefale vejen til “Ingen steder”, hvis han
blandede sig i det. Det sted, som jo alligevel er noget, og findes.
Og faktisk er noget meget godt. Et sted, som ikke stiller nogen
krav eller forventninger til dig. Men hvor du kvit og frit gives
hans fred og velsignelse. For Han kommer til dig – kommer dig
i møde. For at slå følgeskab med dig. For at tilsige dig en ny
begyndelse med dine synders forladelse, og sin velsignelse. Ja,
man kunne måske endda kalde stedet for det eneste sted, hvor
al vores hurtighed og foretagsomhed modsiges. Gudstjenestens
sted er et Peter Plysk “Ingen steder”, - et ikke-sted, hvor tiden
ikke er, eller i al fald er en anden – dér hvor noget hele tiden
bliver til. For alle. Store som små. Vi ses dér!
Med ønsket om en velsignet adventstid og en glædelig jul
Sanne Egeberg Dahlsen
Ny organist!
Jeg hedder Julie Schaumann-Hansen og
skal være ny organist i Vær-Nebel sogne
fra 1. januar 2016!
De sidste knapt otte år har jeg været
ansat som organist i Lundum-Hansted,
hvor jeg udover de almindelige kirketjenester har stået for at lede voksen-kirkekor, babysalmesang og
sangaftener.
Om min baggrund kan jeg kort fortælle, at jeg er uddannet
organist fra Vestervig Kirkemusikskoles Aarhus-afdeling og har
desuden en cand.mag. i musikvidenskab og engelsk.
Til daglig bor jeg i det nordlige Aarhus med min mand, vores
to drenge og ca.12 akvariefisk!
Jeg er meget spændt på snart at blive en del af alle de mange
kirkelige aktiviteter, der er i Vær/Nebel og Serridslev. Jeg kom-
mer jo til at skulle spille for og synge med sognebørn i nærsagt
alle aldre, lige fra de mindste babysalmesang’ere til beboerne på
plejehjemmet. Heldigvis er jeg udstyret med lige dele erfaring
og gå-på-mod over for nye opgaver! Selvom jeg først officielt
tiltræder til januar, vil jeg føre børne-/ungdomskoret videre allerede her fra starten af november. Vi skal både synge og lege
en masse forskellige ting, og jeg håber vi må få nogle skønne og
hyggelige eftermiddage sammen.
Jeg vil glæde mig til at hilse på alle i mine nye menigheder.
Måske får vi allerede mulighed herfor nytårsaftensdag, hvor
jeg meget gerne vil komme og spille for Jer til gudstjeneste og
nytårskur i Vær Kirke.
Vær og Nebel Sognes Fælleslegat
Fælleslegatet uddeles én gang om året og kan søges af økonomisk vanskeligt stillede i de to sogne.
Der kan endvidere ydes tilskud til sociale formål i Vær og Nebel
sogne. Formål, som ikke eller kun delvis kan gennemføres med
tilskud af det offentlige.
Ansøgningsskema kan afhentes på Kirkekontoret, Sognegården,
Værvej 48 eller på Horsens Rådhus i INFORMATIONEN i
forhallen.
Ansøgningen sendes senest den 1. februar 2016 til:
Bestyrelsen for Vær og Nebel Sognes Fælleslegat, Velfærd og
Sundhed, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.
Litteraturkreds 2015-2016
Program for resten af sæsonen:
Tirsdag d. 8/12, kl.19.00: »Lila«, Marilynne Robinson
Torsdag d. 28/1, kl.19.00: »Jeg nægter«, Per Petterson
Onsdag d. 9/3, kl.19.00: ?
Torsdag d. 14/4, kl.19.00: »Hvis det er«, Helle Helle
Filmaften
– Mit liv uden mig –
Memento mori. Husk, at du skal dø. Det gælder om at leve med
døden. Det gør det sådan set hele livet. Men hvordan lever man
med sin egen snarlige død, når man knapt nok selv er kommet
rigtigt i gang med at leve sit eget liv? Og for øvrigt også først for
nylig er blevet mor til først den ene lille pige og så den anden?
Om dette store spørgsmål handler det ganske usentimentalt og
stærkt i aftenens film.
Som altid ved filmaftnerne i Vær med samtale efter filmen og
her tillige med mulig inddragelse af kristendommens særlige lys
på det at være menneske.
Efter oplæg og introduktion vil vi se filmen efterfulgt af en
pause med servering af brød, øl, vand, kaffe, te for endelig
som afslutning på aftenen at give os tid til en samtale omkring
filmen.
Enhver er, uanset forudsætninger (alder, indsigt, race, tro, holdning...), velkommen til at deltage:
Tirsdag den 9. februar 2016, kl.18.30 - ca. 22.00
i Vær præstegårds konfirmandstue.
Program:
1) Oplæg og introduktion
2) Film (106 min.)
3) Pause/samtale
4) Samtale
Tilmelding til Kirkekontoret, 75655251 (Bini@km.dk) eller til
GRP, 75657018 (GRP@km.dk) – senest den 5. februar.
GRP.
Begrænset deltagerantal. Tilmelding nødvendig (meget
gerne inkl. e-mail-adresse)! (75657018 / grp@km.dk – eller:
75655251 (9-13) / bini@km.dk)
GRP
5
Velkommen til Babysalmesang Musikalsk legestue
Grundet den store tilslutning i efteråret
2015 til musikalsk legestue er det
i Vær Kirke - Foråret 2016
Babysalmesang i Vær Kirke er et tilbud for forældre med spædbørn i alderen 2-8 måneder, hvor vi skal synge, gynge, lave
fagter og danse til salmer og sange, rim og remser. En ren sangstemme er ikke et krav - det nære samvær med barnet er i centrum, og man får god inspiration til at synge videre derhjemme.
Der er plads til 10 småbørn på holdet, og man tilmelder sig et
helt forløb på fem gange efter »først til mølle«. Det er gratis at
deltage.
Tid og sted:
Onsdage kl.10.00 i Vær Kirke d.24.02, 02.03, 09.03, 16.03 og
23.03.
Babysalmesangen ledes af kirkernes nye organist Julie Schaumann-Hansen.
Tilmelding senest d. 17.02.2016 til Kirkekontoret, Værvej 48,
e-mail:
bini@km.dk, tlf. 75 65 52 51.
Venlig hilsen
Organist Julie Schaumann-Hansen og Menighedsrådet
besluttet også at tilbyde musikalsk
legestue i foråret 2016 henholdsvis for
1-3 årige og 4-6 årige i følge med en
voksen.
Det foregår i Vær Kirke. Et forløb består
af 6 gange af knap en times varighed med start kl. 16.45.
Hold for de 1-3 årige
Følgende mandage:
25/1, 1/2, 8/2, 22/2, 29/2
Afslutning med gudstjeneste og spisning
den 7/3 kl. 16.45-18.45
Hold for de 4-6 årige
Følgende mandage:
18/4, 25/4, 2/5, 9/5, 23/5
Afslutning med gudstjeneste og spisning
den 30/5 kl. 16.45-18.45
Her vil vi sammen synge, danse, lege og spille en blanding af
salmer og børnesange på en måde, så alle sanser kommer i spil.
Begge forløb slutter af med en lille gudstjeneste, som vil
indeholde flere elementer, af det vi har lært. Efter gudstjenesten
slutter vi af med fællesspisning i konfirmandstuen.
Forløbene varetages af kirke- og kulturmedarbejder Mette
Bugge.
Tilmelding til Mette Bugge efter princippet først til mølle på
tlf: 2216 6792 eller på mail: metteg80@hotmail.com
Der er plads til max.10 børn på holdene!
Gudstjenesterne med spisning er et tilbud for alle og skal
tilmeldes særskilt henholdsvis
senest den 4/3 og den 27/5.
6
Minikonfirmander, forår 2016
Alle børn i Stensballeskolens 3.c og 3.d inviteres til at deltage
i Minikonfirmander, mandag/onsdag i ugerne 3 til 11, samt
to familiegudstjenester (se gudstjenestelisten). Indbydelse med
nærmere information udsendes direkte til hver enkelt familie.
Formålet med at gå til minikonfirmander er, kort sagt, at gå på
opdagelse i kirken og kristendommen. Snuse lidt til sagen på
vejen mellem dåb og konfirmation.
Forløbet varetages af kirke- og kulturmedarbejder Mette Bugge
og sognepræst Gudmund Rask.
Menighedsrådet / Mette Bugge og Gudmund Rask Pedersen.
Musik i kirkerne
Året rundt med musikarrangementer
Der er spændende musik- og sangarrangementer i Vær og Serridslev kirker i løbet af året. Der er fri entré, og menighedsråd
og organist byder velkommen til musikarrangementerne.
DE NI LÆSNINGER
- Collegium Vocale
Søndag d. 29. november kl. 16.00, Serridslev kirke
Ved denne smukke musikgudstjeneste medvirker
– traditionen tro – koncertkoret
Collegium
Vocale, under ledelse af
bulgarskfødte
dirigent
Michael Deltchev. Collegium Vocales repertoire
spænder vidt. Ved denne optakt til adventstiden synger koret
engelske carols og både storslåede og inderlige korværker fra
såvel Øst som Vest samt svensk og dansk kormusik.
Collegium Vocale, der har 20 kompetente sangere, har eksisteret siden 1983 som et seriøst og velklingende kor, og koret
giver koncerter landet over. Collegium Vocale har senest vundet
sølvmedalje ved korkonkurrence i Prag i 2008, og ensemblet
har netop udgivet deres første cd, der har fået mange anmelderroser.
Kormusik og salmer sammenføjer læsningerne, læst af sognepræst Sanne Egeberg Dahlsen. En stemningsfuld musikgudstjeneste, som optakt til juletiden.
JULEAFTENSSANG
Tirsdag d. 22. december kl. 19.30, Vær kirke
Det er juletid, og man får lyst til at synge højtidens fantastiske
salmer og sange – og gerne flere gange end lige juleaften omkring juletræet. Derfor mødes vi ind under jul til juleaftenssang,
hvor vi synger og synger. Gudmund Rask Pedersen introducerer
og fortæller, og ved orglet sidder Birgit Nordvig.
DUO GRIMAL/Lindgren
Søndag d. 31. januar kl. 19.30, Vær kirke
Duo Grimal/Lindgren består
af musikerne Lene Grimal
(sopran-, alt-, og tenorsaxofon) og Erling Lindgren
(orgel og klaver)
ALL YOU NEED IS LOVE
Søndag d. 13. marts kl. 19.30, Serridslev kirke
En collage bestående af sang
og oplæsning med musik
udelukkende af The Beatles.
Du vil helt sikkert blive overrasket og overvældet af denne
koncert, hvor kirkeorgel og
klaver spiller rock-musik.
Samtidig bliver der sunget og læst op fra Bibelen på en ny
måde.
Koncerten fremføres af et fremadstormende, ungt tenortalent
Simon Mott Madsen, en professionel skuespiller Tina Kruse
Andersen samt far og søn Tore Bjørn Larsen og Bjørn Krog
Thesbjerg ved henholdsvis kirkeorgel og klaver.
7
Gudstjenesteliste
29. november 2015- 20. marts 2016
VÆR
29/11
29/11
2/12
3/12
6/12
9/12
13/12
17/12
18/12
20/12
24/12
24/12
25/12
26/12
27/12
31/12
3/1
10/1
17/1
24/1
24/1
31/1
31/1
7/2
7/2
14/2
21/2
28/2
6/3
13/3
20/3
20/3
1. søndag i advent
De Ni Læsninger
DR-Kirken, optagelser
DR-Kirken, optagelser
2. søndag i advent
Onsdagsklubjul
3. søndag i advent
Børnehavejul
Skolejulegudstjenester
4. søndag i advent
Juleaften
Juleaften
Juledag
Anden juledag
Julesøndag
Nytårsaften
Helligtrekongers søndag
1.s.e.h.3.k.
Sidste s.e.h.3.
Septuagesima
Familiegudstjeneste / Minikonfirmander
Seksagesima
Kyndelmisse, Duo Grimal
Fastelavn
Familiegudstjeneste - Fastelavn
1.s. i fasten
2. s. i fasten
3. s. i fasten
Midfaste
Mariæ Bebudelsesdag/Dåbsjubilæum - Familiegudstj.
Palmesøndag
Familiegudstjeneste / Minikonfirmander
16.00 SDA
16.00 og 18.00
15.30
10.30 GRP (Fernisering)
14.30 GRP
9.00 SDA
10.00 og 10.45 SDA
9.00, 9.45, 10.30, 11.15, 12.00 SDA og GRP
10.30 GRP
14.00 SDA
16.00 GRP
10.30 GRP (*)
Ingen
10.30 SDA
14.00 GRP
9.00 GRP
10.30 SDA
10.30 SDA (Kirkekaffe)
9.00 GRP
14.00 GRP/Mette Bugge
10.30 SDA
19.30 SDA
10.30 GRP
9.00 GRP
10.30 GRP
10.30 SDA (Kirkekaffe)
9.00 SDA
14.00 GRP/SDA
10.30 GRP (Fernisering)
14.00 GRP/Mette Bugge
(*) = På søndage med (*), er der ingen dåb i Vær kirke.
GRP = Gudmund Rask Pedersen SDA = Sanne Egeberg Dahlsen
8
SERRIDSLEV
10.30 SDA (*)
9.00 GRP
10.30 SDA
Ingen
13.00 SDA
15.00 GRP
9.00 GRP
10.30 SDA
Ingen
10.30 GRP
Ingen
9.00 SDA
10.30 GRP
Ingen
13.30 GRP
10.30 GRP
Ingen
9.00 SDA
10.30 SDA
Ingen
9.00 GRP
Vinterens arrangementer
Se nærmere omtale af arrangementerne i bladet
Dato:
6.12.2015
8.12.2015
22.12.2015
28.1.2016
9.2.2016
9.3.2016
13.3.2016
14.4.2016
Tidspunkt:
Kl. 11.30
Kl. 19.00
Kl. 19.30
Kl. 19.00
Kl. 18.30-ca 22.00
Kl. 19.00
Kl. 19.30
Kl. 19.00
Arrangement:
Fernisering
Studiekreds i skønlitteratur
Juleaftenssang
Studiekreds i skønlitteratur
Filmaften
Studiekreds i skønlitteratur
ALL YOU NEED IS LOVE
Studiekreds i skønlitteratur
Gudstjenester på
Nørrevang
Sted:
Sognegården
Sognegården/konfirmandstuen
Vær kirke
Sognegården/konfirmandstuen
Sognegården/konfirmandstuen
Sognegården/konfirmandstuen
Serridslev kirke
Sognegården/konfirmandstuen
Kirkekaffe m.v.
Gudstjenesterne finder sted kl. 14.30 (Juleaften, kl.
10.30) - med efterfølgende kaffebord. Gudstjenester
er ikke kun forbeholdt Nørrevangs beboere, men er
åbne for enhver, der måtte have lyst til at deltage.
Onsdag den 2. december – med altergang – SDA
Torsdag den 24. december – uden altergang – GRP
Onsdag den 6. januar – med altergang – SDA
Onsdag den 20. januar – uden altergang : GRP
Onsdag den 3. februar – med altergang – GRP
Onsdag den 17. februar – uden altergang – GRP
Onsdag den 2. marts – med altergang – SDA
Onsdag den 16. marts – uden altergang – SDA
Efter gudstjenesten i Vær kirke
den 31. december indbyder
menighedsrådet alle til et glas Cava i
sognegården/konfirmandstuen
Menighedsrådet indbyder alle til
kirkekaffe i våbenhuset efter gudstjenesten
i Vær kirke søndag den 17. januar., 21.
februar og den 20. marts.
9
For alle ældre i vore sogne
2015 og 2016
Mødested i konfirmandstuen i Vær den anden onsdag i måneden. Kaffe/te med hjemmebagt brød. Pris 30 kr. Kop og tallerken medbringes.
Bussen kører fra Svanes Torv kl. 13.30, Sundbakken kl.13.40,
Bygaden 10 kl. 13.45, Stensballe Strandvej kl. 13.50, Husoddevej kl. 13.50, Frøhaven kl. 13.55, Nørrevang kl. 14.00, Haldrup kl. 14.05, Serridslev kl. 14.10.
ONSDAG den 9. december kl. 14.30.
Julesamvær.
Mødested denne eftermiddag:
Vær kirke.
Julen nærmer sig, og i kirken skal vi høre Julebudskabet og
synge nogle af vore dejlige julesange. I år har vi fået sognepræst
Gudmund Rask Pedersen til at medvirke. Organist Birgit Nordvig sidder ved orglet. Bagefter er der hyggeligt samvær i konfirmandstuen med fællessang og underholdning af Gudmund.
Sidste møde i 2015.
Vel mødt i januar 2016.
ONSDAG den 13. januar kl. 14.30.
»Det gamle Horsens, som ikke
er mere«. Jens Pii Johannesen vil
fortsætte sit billedforedrag om det
gamle Horsens. Vi havde besøg af
Jens i efteråret 2014, men han blev
ikke helt færdig , så han lovede at
komme igen, og det er nu.
10
ONSDAG den 10. februar kl. 14.30.
»Om min mormor: Helene (1903-1998) mor til 19 børn.«
Forfatter med omfattende foredragsvirksomhed: Knud Erik
Mark, Viborg, vil denne eftermiddag fortælle os om sin mormor. En dokumentarisk beretning om et enestående menneske
med et helt usædvanligt liv. Et menneske, som satte sig spor
uden pletter.
Det er en enorm præstation i sig selv at føde og opfostre så
mange børn. Men det sublime i Helenes tilfælde er, at det skete
under meget svære sociale og økonomiske forhold, og at hun i
de meget svære faser i sit liv udviste gode og værdifulde menneskelige egenskaber i enhver situation.
ONSDAG den 9. marts kl. 14.30.
Rebecca & Jens Kappel.
Rebecca og hendes far kommer og underholder. De vil synge/
spille et blandet repertoire: fra gamle danske sange over diverse
popnumre til udenlandske musical-hits. Eksempelvis kan nævnes: I skovens dybe stille ro, Memory ( fra Cats) og Edelweiss
(fra Sound of Music).
Der vil være et par fællessange i løbet af eftermiddagen.
Den 16-årige Rebecca er en meget rutineret sangerinde. Hun
har opbygget stor erfaring, et stort repertoire gennem : korsang,
solooptræden, musical- roller m.m. Med sig har hun sin far på
klaver. Jens har været udøvende musiker de sidste 28 år, og nu
hygger de sig meget ved at optræde sammen.
11
Sogneindsamling
Konfirmation i 2016
Vær kirke
Lørdag 30. april gamle 6.a ved Grp
Søndag 1. maj gamle 6.b ved Grp
Søndag 8. maj gamle 6.c ved Sda
Del med verdens fattigste kvinder
Søndag d. 13. marts 2016 vil Vær og Nebel sogne gerne
sende så mange frivillige indsamlere på gaden, at alle i
sognet får mulighed for at give verdens fattigste kvinder en
håndsrækning.
Vi er med i Sogneindsamlingen, fordi det altid er en god
og hyggelig dag, hvor vi, på tværs af generationer deler vores søndag med mennesker, der virkelig har brug
for hjælp. Vi hygger os både med turen med indsamlingsbøssen og den varme suppe efter indsamlingen.
Meld dig som indsamler på kirkekontoret tlf.75 65 52 51,
e-mail: bini@km.dk eller til Anni Dalby, tlf. 21 40 73 29,
e-mail:fam.dalby@gmail.com allerede nu og del din søndag
med verdens fattigste kvinder.
Det nytter! Ved sidste års Sogneindsamling nåede VærNebel sogne et indsamlingsresultat på 18 671 kroner.
På landsplan blev der samlet 14 mio. kroner ind til kvinder i
verdens fattigste lande.
12
Konfirmation i 2016 Serridslev Kirke
Kristi Himmelfartsdag 5.maj
Konfirmation i 2017 Vær Kirke
Lørdag 6. maj 7.Z ved Grp
Søndag 7. maj 7.Y ved Grp
Lørdag 13. maj 7.X ved Sda
Søndag 14. maj 7.I ved Sda
Konfirmation i 2017 Serridslev Kirke
Store Bededag 12. maj
Stemningsbilleder fra
konfirmandernes gospeldag
30.okt. 2015 i Serridslev
kirke.
En stor tak til alle konfirmanderne i Vær og Nebel sogne anno
2016, Rune Herholdt og Gospel Brothers for en fantastisk
Gospel-gudstjeneste!
Gudstjenesten var kulminationen på 60 konfirmander og
2 præsters gospelworkshop i Serridslev forsamlingshus,
entusiastisk og dygtigt guidet af Rune med den gyldne
mikrofon, og Peter ved klaveret.
Jimmi og »Bønne« stødte til ved gudstjenesten, og Gospel
Brothers var samlet.
Timerne inden gudstjenesten fløj afsted – fællesskabet,
sangglæden og håbet blev udfoldet – ikke mindst takket være
Runes generøse bidrag med små anekdoter og fortællinger
undervejs. Hans nærvær og musikalitet afstedkom at
konfirmanderne simpelthen gik »all in«. Det var fantastisk og
modigt! Og vi præster dels nød at være sammen med jer, og
dels var vi stolte af jer.
Vi glædede os også over at se den store opbakning til
gudstjenesten, hvor jeres forældre, søskende, bedsteforældre
mv. dukkede op.
Det blev en uforglemmelig oplevelse for alle. Og vi håber,
at stemningen af håb fra den aften bølger med alle ind i den
mørke tid.
13
Kunst i Sognegården
“Jeg elsker den brogede verden…..”
Sang af H.V. Kålund læs eller syng den
Fernisering
Derfra udfolder min billedverden sig. Billedprocessen er for
mig refleksioner, fordybelse og bearbejdning af livets mangfoldige oplevelser og indtryk, og de følelser og stemninger der
opstår via dem.
Mine billedudtryk er:
Textil collager, hvor jeg “maler” med tråd på eventyrlige stoffer
i mange lag.
Akrylmaling
Mixed media: blanding af maling og textil collager.
Pigment og aske blandet op med akrylbinder.
Derfor viser jeg en broget blanding af billeder fra min billedverden.
Margit Fjerbæk
Billedmager
14
I anledning af Margit Fjerbæks udstilling vil der efter
gudstjenesten i Vær kirke den 6. december blive budt på
et glas hvidvin i sognegården. Margit Fjerbæk vil
være til stede.
Evt. køb af malerier aftales med kunstneren.
Menighedsrådet
Natkirke i
Klosterkirken
Planlagte menighedsrådsmøder i 2015
Vi holder Natkirke den første fredag i hver
måned (undtagen nytårsdag).
Det vil - for de kommende måneder - sige:
Fredag den 4/12, 8/1, 5/2, 4/3
Torsdag, den 21. januar
Onsdag, den 24. februar
Onsdag, den 30. marts
Onsdag, den 27. april
Onsdag, den 25. maj
Tirsdag, den 14. juni
Alle er meget velkomne!
Tirsdag, den 24. november
Planlagte menighedsrådsmøder i 2016
Du kan holde dig orienteret om hvad der
sker i natkirken på:
www.natkirke-studenterpræst.dk
Natkirkens program
20.00 Natkirken åbner
20.30 Natkirkemusik
21.00 Reflektorium (se nedenfor)
22.00 Natkirke nadver
23.00 Natkirken lukker
Reflektorium
Er du interesseret i – i en dialog sammen
med andre – at udforske det kristne univers
og at trænge lidt dybere ind i, hvad din tro
rummer, så kom og deltag i dialogen!
Bæver: 0-1 klasse
Bævermøder afholdes torsdag kl. 16-17
Bæverleder er Nynne Kjærulff - 30257566
Ulve: 2-3 klasse
Ulvemøder afholdes mandag kl.17.15 -18.45
Ulveleder er Annegitte Kliffort – 52519714
Junior: 4-5 klasse
Tropmøder afholdes mandag kl. 17.15 -19.00
Tropleder er Charlotte Søndberg - 20458543
Grupperådsformand: Lasse Poulsen - 86 60 37 36 – 22512965
Gruppeleder: Charlotte Søndberg – 20458543
Møder afholdes i Spejderhuset på Tværvej i Stensballe
15
Adresse- og telefonliste
KIRKEKONTORET
Kordegn: Birgit Ørnholt Nielsen.
e-mail: bini@km.dk
Kordegnemedhjælp: Kirstine Jensen
e-mail: kirje@km.dk
Værvej 48. Tlf. 75 65 52 51.
Åbningstider: Alle hverdage fra kl. 9-13.
Lørdag er lukket.
Personlig henvendelse uden for åbningstid kan
aftales med kordegnen.
Sognehjemmeside: www.vaernebelsogn.dk
Sognepræst Gudmund Rask Pedersen
Husoddebakken 58. Tlf. 75 65 70 18
E-mail: GRP@km.dk. Træffes bedst
hverdage kl. 11 –13. Fredag er fridag
Sognepræst Sanne Egeberg Dahlsen
Snærildvej 25. 8300 Odder.
Tlf. 20580195 - e-mail: SDA@km.dk
Mandag er fridag
Organist Birgit Nordvig
tlf.8692 7730. E-mail:bnordvig@gmail.com
Fra 1. Januar
Organist Julie Schaumann-Hansen
Tlf.: 22829797-e-mail: juscha20@yahoo.dk
Kirkesanger Sonja Balen Frandsen
Tlf. 75 61 41 23. e-mail: cro-mus@stofanet.dk
Kirkesanger Berith Toftgaard,
Tlf. 6067 0220. E-mail: berith@toftgaard.org
Kirkesanger Pernille Böser,
Tlf. 22140440. E-mail: flutey00@hotmail.com
Kirke- og kulturmedarbejder Mette Bugge
Tlf.2216 6792. E-mail: mb@maarslet-kirke.dk
Formand: Keld Søllested. Tlf. 86912326/40385642
E-mail: Soellested@stofanet.dk
Vær - Nebel kirkegårde
Graver Frank Rosendahl Poulsen
Værvej 48, 8700 Horsens
Tlf. 21 40 71 31.E-mail: fr.p@live.dk
Gravermedhjælper Helle Søndergård Jensen
Tlf.: 2011 7141
E-mail: vaerkirkegaard@gmail.com
Hvad gør man ved
Fødsel: Fra barnets fødsel og 14 dage frem har ugifte forældre mulighed for at få faderskabet registreret ved at indgive en omsorgs- og
ansvarserklæring – det medfører fælles forældremyndighed. Blanketten findes på www.borger.dk, hvor omsorgs- og ansvarserklæringen
skal afgives digitalt.
Gifte forældre skal ikke indberette noget.
Dåb: Aftale om dåbsdag og anmeldelse af navn og faddere sker til
kirkekontoret. Der skal være mindst to og højst fem faddere.
Navngivning:
Navngivelse af barnet skal foretages digitalt på www.borger.dk
Navneændring:
Information om navneændring kan findes på www.borger.dk
Anmeldelse af navneændring skal foretages digitalt på www.borger.dk
Vielse: Bryllupsdato aftales med kirkekontoret. Prøvelsesattesten som
udfærdiges af Borgerservice i parrets bopælssogn afleveres på kirkekontoret sammen med navn og adresse på to vidner.
Begravelse/bisættelse: Tidspunkt aftales med præst/kirkekontor.
Besøg af præsten
Ønsker man præstens besøg, eller er man som pårørende, nabo eller
ven, bekendt med, at en person – f.eks. i forbindelse med hospitalsindlæggelse – ønsker præstens besøg, er man altid velkommen til at
kontakte én af præsterne!
Besøgstjenesten
Folk, der her i sognene kunne tænke sig at få en besøgsven, eller folk,
der kunne tænke sig at gå ud som besøgsven, kan henvende sig til
sognepræst Gudmund Rask – tlf. 75 65 70 18 / grp@km.dk
Kirkebil
Har man ikke mulighed for at klare transporten til og fra kirke, kan
man til alle gudstjenester kl. 10.30 i Vær bestille kørsel. Henvendelse
skal ske til kirkekontoret senest fredag inden kl. 11.00.