Politiker spørgsmål
Politiker spørgsmål Budget 2016-2019 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Bemandingen på arbejdsmarkedsområdet P101 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 Netto 0 0 0 0 1. januar 2016 Indenfor servicerammen? ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller - F - - Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen har anmodet om en vurdering af bemandingen på arbejdsmarkedsområdet. Resumé af besvarelse Forvaltningen vurderer, at der - med de i handlingsplanen for arbejdsmarkedsområdet besluttede opnormeringer - på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig bemanding til driften af arbejdsmarkedsområdet. Dog med et vist pres på rehabiliteringsteamet og vejledningsindsatsen for unge. Fra 2015 og frem vil der blive et betydeligt behov for at øge kapaciteten på arbejdsmarkedsområdets til understøttelse af udviklingsopgaver fx ifbm. implementering af nye reformer, omstilling af arbejdsgange m.m. Det vurderes derfor, at der på såvel kort som på længere sigt er behov for at styrke arbejdsmarkedsområdets bemanding til udvikling, men at det samtidig ikke på nuværende tidspunkt er muligt at opgøre behovet. Det vil afhænge af, hvilke ressourcer der kan frigøres indenfor de nuværende normeringsrammer, samt hvilke investeringsstrategier der kan sættes i værk. Forvaltningens uddybende besvarelse Balance i den daglige drift Kommunalbestyrelsen har besluttet en ny arbejdsmarkedspolitik og en handlingsplan for arbejdsmarkedsområdet. I forlængelse af handlingsplanen besluttede kommunalbestyrelsen endvidere at opnormere området. Arbejdsmarkedsområdet er som følge heraf opnormeret med i alt 7 stillinger. Hertil kommer opnormering med en direktør samt en styrkelse af ledelsen. Beslutningerne betyder, at der skal ske en lang række udviklings- og omstillingstiltag på arbejdsmarkedsområdet herunder en ændret organisering, ændrede arbejdsgange m.v.. Med opnormeringen og en udvikling og omstilling af driften vurderes det, at der alt andet lige på nuværende tidspunkt er ressourcer nok på området til varetagelse af den løbende drift i form af sagsbehandling, administration m.m.. Det vil sige, at der indenfor de nuværende ressourcerammer kan skabes både rimelige og gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne samt en forbedret og hen- 1 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår sigtsmæssig sagsgang for borgerne. Der vil dog være behov for at flytte på ressourcerne indenfor forvaltningen. Der er imidlertid to områder som vil være under et ekstraordinært pres: 1. Kapaciteten i rehabiliteringsteamet. Som følge af arbejdsmarkedsreformerne er der nedsat et rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet har deltagere på tværs af arbejdsmarked- og velfærdsforvaltningen. Tilrettelæggelsen af rehabiliteringsteamets arbejde forudsætter, at møderne om de enkelte sager afholdes særdeles effektivt. Det kræver grundig forberedelse. Det har dog vist sig, at den budgetterede tid til forberedelse har været for lille. 2. Vejledning af et uventet højt antal ikke-uddannelsesparate unge. I forbindelse med folkeskolereformen vurderede regeringen, at antallet af ikkeuddannelsesparate elever i folkeskolen ville være ca. 20%. I Norddjurs Kommune har lærerne på de enkelte skoler – ved en konkret vurdering – opgjort, at 37,5% ikke er uddannelsesparate. Det betyder væsentligt ændrede forudsætninger i omfanget af Ungeindsatsens vejledningsopgave for de ikke-uddannelsesparate. Det kan overvejes, om der skal afsættes ekstra ressourcer hertil. Behov for ressourcer til udvikling og omstilling Handlingsplanen fordrer en omstilling og udvikling af arbejdsmarkedsområdet. Hertil kommer så de behov for udvikling der følger af de reformer folketinget vedtager og som skal implementeres i de kommende år. Og endelig skal igangsættes en udvikling af området som følge af kommunalbestyrelsens arbejdsmarkedspolitik. Samlet set vil det betyde et vedvarende pres for tilpasning til en ny virkelighed fra 2015 og frem. Det kræver at arbejdsmarkedsområdet har de nødvendige ressourcer til at understøtte udvikling. Det gælder såvel styringen af udviklingen som frirum hos medarbejderne til at arbejde med og implementere udvikling. Det kan fx være i form af fagkonsulenter i lovgivningen, analysekompetencer, procesunderstøttelse af organisatoriske og faglige udviklingsprocesser, proces- og faglig understøttelse til politisk prioriterede projekter som fx socialøkonomiske virksomheder o.l. Alt sammen noget der ikke umiddelbart kan løses af de medarbejdere, der skal sikre en stabil daglig drift. I betragtning af det betydelige omstillingsbehov, der er på arbejdsmarkedsområdet, vurderes det at området mangler ressourcer til udvikling og omstilling. Hvad enten disse skal hentes som ekstern konsulentbistand eller i form af ansættelse af de nødvendige kompetencer. Der er formentlig behov for en kombination heraf. Det er ikke utænkeligt at der kan frigøres ressourcer hertil indenfor områdets nuværende rammer. De vil imidlertid skulle hentes fra den ramme til den daglige drift, der som nævnt – alt andet lige – på nuværende tidspunkt vurderes at kunne bringes i ressourcemæssig balance. En frigørelse af ressourcer indenfor rammen vil dog formentlig mest hensigtsmæssigt kunne gå til den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejderne i forbindelse med udvikling og omstilling. Det anbefales, at forvaltningen i første omgang, på baggrund af en optimering af driften, afklarer, i hvilket omfang der indenfor forvaltningens nuværende rammer kan frigøres normeringsmæssige ressourcer til at understøtte de fremtidige udviklingsbehov. Og at det heref- 2 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår ter vurderes, hvilke ressourcer der eventuelt er behov for ny bevilling til. Det kan være som tillægsbevilling i 2016 eller indgå som en del af budgetdrøftelsen for 2017 og frem. Endvidere anbefales det, at forvaltningen på sigt arbejder med en investeringsstrategi, således at investeringer i udvikling skal frigøre ressourcer, fx i driften, i indsatserne eller i forsørgelsen, der efterfølgende kan finansiere udviklingen. 3 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Udvikling af socialøkonomiske virksomheder P102 (P203) (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter Indtægter Netto 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: 0,850 0,850 0,850 0 0 0 0 0 0,850 0,850 0,850 0 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 1,0 Mads Nikolajsen og Parti/spørgsmålsstiller F arbejdsmarkedsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Arbejdsmarkedsudvalget har efter anmodning fra økonomiudvalget udarbejdet et oplæg til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune og sendt det til høring. Strategien vil efter høringsperioden komme til drøftelse i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen og arbejdsmarkedsudvalget har stillet spørgsmål vedrørende budget for strategi for etablering af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Herunder eventuelt behov for reservering af grunde m.m. Strategien vil have økonomiske konsekvenser for både økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. I tabellen er medtaget de økonomiske konsekvenser for økonomiudvalget, mens de økonomiske konsekvenser for arbejdsmarkedsudvalget fremgår af P203 Udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Resumé af besvarelse Arbejdsmarkedsudvalgets forslag til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder indeholder en 3 årig projektperiode, hvor der skal ansættes en virksomhedskonsulent eller alternativt købes tilsvarende kompetencer fra rådgivningsvirksomheder. Konsulenten skal understøtte etableringen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Virksomhedskonsulenten skal have kompetencer til at finde bæredygtige forretningspotentialer i samarbejde med private og kommunale aktører og skal kunne medvirke til realiseringen heraf. De forventede udgifter hertil udgør 0,850 mio. kr. i perioden 2016-2018. Den afledte besparelse på forsørgelsesudgifterne skønnes at være 0,250 mio. kr. i 2018 og 0,500 mio. kr. i 2019 og fremover. Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget endeligt om, hvilke facilliteter Norddjurs Kommune skal stille til rådighed for nye socialøkonomiske virksomheder fx i form af grunde, bygninger eller lignende, idet det vil afhænge af analysen af forretningspotentialerne. Forvaltningens uddybende besvarelse Besvarelsen tager udgangspunkt i den strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder, som arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at sende i høring. 4 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Strategien indebærer, at Norddjurs Kommune arbejder for at etablere en række private socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Som led i strategien ansættes en virksomhedskonsulent i en 3-årig projektperiode, der skal: 1. Forestå screening af potentielle private virksomheder i Norddjurs Kommune med forretningsmæssigt potentiale til etablering af socialøkonomiske virksomheder. 2. Forestå screening af potentielle kommunale opgaver med forretningsmæssigt potentiale til etablering af socialøkonomiske virksomheder. 3. Understøtte etableringen af de private socialøkonomiske virksomheder med vejledning ift. samarbejdet med kommune, erhvervsrådgivning m.m. 4. Være projektleder på etableringen af kommunalt afknoppede virksomheder. 5. Være kommunal tovholder på samarbejdet med ildsjæle, virksomheder og erhvervsrådgivere. Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket at prioritere projektet højt og har derfor allerede i 2015 afsat midler af udvalgets aktivitetspulje til dette. Udvalget har således afsat i alt 0,600 mill. kr. til opstarten i 2015, herunder ansættelsen af virksomhedskonsulenten allerede fra efteråret 2015. Ansættelsen vil dog være afhængig af, at kommunalbestyrelsen afsætter de nødvendige ressourcer i årene 2016-18. Ligeledes vil det videre projektforløb være afhængig af de indkomne høringssvar til strategien. Arbejdsmarkedsudvalget har sendt et oplæg til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder i høring. I den sammenhæng er socialøkonomiske virksomheder defineret som: Selvstændige private virksomheder, der med et socialt sigte arbejder helt eller delvist med erhvervsdrift, og geninvesterer overskuddet i virksomheden. Strategien understøtter etableringen af socialøkonomiske virksomheder ved at anvende to metoder: Afknopning fra kommunal virksomhed Udvikling af erhvervspotentialer Strategien er således baseret på at finde bæredygtige forretningspotentialer i samarbejde med private aktører uden kommunal medfinansiering. Det er forventningen, at en eller flere private samarbejdspartnere vil indgå i virksomhedsudviklingen sammen med Norddjurs Kommune, herunder med en større eller mindre grad af investeringer. På den baggrund kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget endeligt om, hvilke facilliteter Norddjurs Kommune skal stille til rådighed for nye socialøkonomiske virksomheder fx i form af grunde, bygninger eller lignende. Økonomien i projektet forventes for økonomiudvalget at se således ud i perioden 2016-18: Indsats Udgift pr. år (mio. kr.) Virksomhedskonsulent, løn 0,600 Virksomhedsunderstøttende aktiviteter, kørsel m.v. 0,200 Administration 0,050 I alt i 2016 og overslagsårene 0,850 5 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Alle driftsudgifter og indtægter forventes at påhvile en privat virksomhedsejer af de etablerede socialøkonomiske virksomheder. Dog bortset herfra eventuelle beslutninger om kommunale driftstilskud i en kortere eller længere periode, herunder rådighed over kommunale grunde eller bygninger. Eventuelle beslutninger herom vil blive forelagt kommunalbestyrelsen særskilt. Udgifterne medvirker derfor primært til at understøtte etableringen af socialøkonomiske virksomheder og ikke til selve driften af disse. Projektet vil betyde, at der etableres jobmuligheder for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. I takt med at projektet rulles ud forventes det, at 2 ledige vil finde beskæftigelse i 2018, og at 4 ledige vil være i beskæftigelse i 2019 og fremover. Den afledte besparelse på forsørgelsesudgifterne skønnes at være 0,250 mio. kr. i 2018 og 0,500 mio. kr. i 2019 og fremover. Besparelsen i forsørgelsesudgifterne falder indenfor arbejdsmarkedsudvalgets område. Disse fremgår af P203. 6 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Oprettelse af nyttejobs på integrationsområdet P103 (P202) (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Udgifter 0,500 0,500 0,500 0,500 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 0,500 0,500 0,500 0,500 Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2016 Indenfor servicerammen? ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller - - - - Arbejdsmarkedsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Kommunalbestyrelsen har, som led i udmøntningen af Arbejdsmarkedsudvalgets indsatser for 2015, godkendt, at der i 2015 foretages en analyse for afdækning af hvilke opgaver, der kan udføres i kommunalt regi som nyttejobs målrettet flygtninge og indvandrere. Baggrunden er regeringens ønske om, at flere flygtninge og indvandrere integreres via en virksomhedsrettet indsats. Nyttejobs kan her anvendes som introduktion til arbejdsmarkedet for at forbedre sprogkundskaberne. Iværksættelse af nyttejob og skal overholde kravene til beskæftigelse på særlige vilkår og vil derfor blive etableret i dialog med de faglige organisationer. Nyttejobs må således ikke erstatte ordinært arbejde. Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for 2016-19 stillet spørgsmål til, udgifterne til etableringen af de nye nyttejobs i perioden 2016-2019. Resumé af besvarelse Det forventes, at Norddjurs Kommune kan oprette op til 50 nyttejob til flygtninge og indvandrere årligt. De årlige udgifter hertil vil i budgetperioden 2016-19 være 0,948 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, betyder, at de jobparate modtagere af kontanthjælp skal ud og arbejde for ydelsen i et nyttejobs. Nyttejobs er således et redskab i arbejdsmarkedsindsatsen. Arbejdet behøver ikke at opkvalificere eller bringe kontanthjælpsmodtageren tættere på arbejdsmarkedet. Formålet er, at den enkelte skal arbejde for sin kontanthjælp. Et nyttejob er karakteriseret ved at omfatte samfundsmæssige opgaver på en offentlig arbejdsplads, der skaber nytte. Jobbet må ikke tage arbejde fra andre. Et nyttejob varer højst 13 uger, men kan afløses af et nyt nyttejob. Nyttejob kan alene oprettes i kommunalt regi. Med udgangspunkt i den analyse kommunalbestyrelsen har besluttet gennemført i 2015, kan der efterfølgende i samarbejde med integrationsmedarbejdere og sprogskolen visiteres borgere til de nyttejobs, der etableres. Den iværksatte analyse skal være afsluttet i efteråret 2015, således at der kan etableres nyttejob med virkning i hele 2016. Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med iværksættelse 7 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår af analysen stillet spørgsmål til hvordan etablering af nyttejob for budgetperioden 2016 -2019 for målgruppen af flygtninge og indvandrere i integrationsperiode kan gennemføres. Etablering af nye nyttejobs har økonomiske konsekvenser for både økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. I tabellen er medtaget de økonomiske konsekvenser for økonomiudvalget De økonomiske konsekvenser for arbejdsmarkedsudvalget fremgår også af P202 Oprettelse af nyttejobs på integrationsområdet. Etableringen af nyttejobs vil eventuelt helt eller delvist kunne finansieres af Arbejdsmarkedsudvalgets pulje til indsatser for 2015-2018, afsat i budgetlægningen for 2015. Puljen udgør i 2016 1,000 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der etableret nyttejob på Entreprenørgården for målgruppen af unge, som er åbenlyst uddannelsesparate og er tilmeldt uddannelse inden for en overskuelig periode. I forbindelse med analysen af muligheden for at udvide antallet af nyttejobs i Norddjurs Kommune har der været rettet henvendelse til den øvrige del af forvaltningen med henblik på at afklare eventuelle områder, hvor der ville kunne etableres nyttejobs. Tilbagemeldingen har været meget positiv, og der er umiddelbart muligheder for at oprette nyttejob for flygtninge og indvandrere på følgende områder: Dagtilbudsområdet (i daginstitutioner) Skoleområdet (medhjælp for pedel) Sundheds- og omsorgsområdet (medhjælp i aktivitetscentrene samt medhjælp til rengøringspersonalet og pedeller på plejecentrene) Administrationen (medhjælp til rådhusbetjent) Vej og park (Entreprenørgården) Alle steder vurderes det, at der vil være gode muligheder for at understøtte den enkeltes sprogudvikling og få indblik i den danske kultur. Det forventes, at der på årsbasis kan etableres 50 nyttejob i de forskellige områder i Norddjurs Kommune. Deltagelse i nyttejob skal foregå parallelt med sprogundervisning og iværksættes samtidig med påbegyndelsen af sprogundervisningen i integrationsperioden. Deltagelse i nyttejob skal være på 10 timer ugentligt. Der vil skulle ansættes en tovholder, med kendskab til målgruppen, til at understøtte lokale mentorer på de enkelte arbejdspladser samt lave aftaler om oprettelse af nyttejob på forskellige arbejdsplader. Endvidere skal tovholderen sikre, at det sker et match mellem den enkelte borger og de nyttejobs, der er tilgængelige. (1 årsværk á 0,500 mio.kr.). Der skal afsættes midler til lokale mentorer på arbejdspladserne i alt 0,248 mio. kr. (110 kr. pr. person i nyttejob pr. uge i 45 uger). I forbindelse med opstart af et nyttejob vil der i mange tilfælde skulle indkøbes f.eks. arbejdstøj, sko eller forskellige hjælpemidler. Der skønnes en gennemsnitsudgift til dette på 1.000 kr. pr. person i alt 0,200 mio. kr. Det forventes, at hver person er i nyttejob i 3 måneder, dvs. at der kan komme 200 personer i nyttejob på et år. Fordeling af udgifter på udvalg: (mio. kr.) Økonomiudvalget (P103) Arbejdsmarkedsudvalget (P202) Udgifter ialt 2016 0,500 0,448 2017 0,500 0,448 2018 0,500 0,448 2019 0,500 0,448 0,948 0,948 0,948 0,948 8 Økonomiudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Hvordan sikres en god økonomi for et eventuelt udviklingsselskab for Sydhavnen P104 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Indenfor servicerammen? Netto - - - - nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvordan sikres en god økonomi for et eventuelt udviklingsselskab for Sydhavnen Forvaltningens uddybende besvarelse Der arbejdes i øjeblikket på hvilken juridiske konstruktion, som vil være mest hensigtsmæssig for Sydhavnen, herunder hvad de økonomiske konsekvenser vil være for Grenaa Havn og for den nye konstruktion som Sydhavnen skal indgå i. Skal der ske fysiske ændringer på Sydhavnen, vil det ske via kommunal finansiering eller via eksterne fonde. Der vurderes ikke i den nye konstruktion at være ressourcer til ansættelse af en projektleder for Sydhavnen. Når konstruktionen er på plads undersøges det om Grenaa Lystbådehavn skal være en del af organiseringen, herunder hvilke fordele/ulemper det kan have”. 9 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Ekstra virksomhedspladser til personer med særlige behov P201 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 2018 2019 0,201 0,176 0,176 0,176 Indtægter -0,101 -0,088 -0,088 -0,088 Netto 0,100 0,088 0,088 0,088 Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller - - - - Arbejdsmarkedsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. maj 2015 arbejdsmarkedsudvalgets forslag til at udvide antallet af virksomhedspladser med 5 pladser i 2015 og yderligere 5 pladser i 2016. Pladserne skal målrettes de sygemeldte, borgere på ledighedsydelse, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaring. I forbindelse med behandling af forslaget i Arbejdsmarkedsudvalget stillede udvalget spørgsmål til budgetlægningen for 2016-19 mht. en beregning af de økonomiske konsekvenser for 2016 og fremover. Resumé af besvarelse En udvidelse af antallet af virksomhedspladser med yderligere 5 pladser i 2016 samt fastholdelse af de i alt 10 nye pladser fremover vil medføre nettoudgifter på 0,100 mio. kr. i 2016 og 0,088 mio. kr. i overslagsårene. Forvaltningens uddybende besvarelse Norddjurs Kommune samarbejder i dag med 28 virksomheder, hvor der er etableret et virksomhedscenter. Virksomhedscentrene indgår som en del af den virksomhedsrettede indsats og giver mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere med udfordringer ud over ledighed kan komme ud på arbejdsmarkedet. Er der etableret en samarbejdsaftale med en virksomhed som virksomhedscenter yder Norddjurs Kommune råd og vejledning samt giver hjælp og støtte til, at virksomheden fx kan have borgere i virksomhedspraktik. Det kan eksempelvis ske i form af mentorvejledning til virksomheden og borgeren. I forbindelse med implementeringen af arbejdsmarkedspolitikken for en bredere gruppe af borgere med udfordringer har kommunalbestyrelsen besluttet, at antallet af virksomhedspladser udvides, og at målgruppen for indsatsen udvides. De nye virksomhedspladser udvides til at omfatte sygemeldte, borgere på ledighedsydelse, borgere i ressourceforløb og borgere i jobafklaringsforløb. I 2015 er afsat midler til 5 nye pladser fra arbejdsmarkedsudvalgets pulje. Ledighedsydelse er en ydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob, men som fortsat er ledige. 1 Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Et ressourceforløb er et tilbud til personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløbet skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen på vej mod job eller uddannelse. Et jobafklaringsforløb, kan etableres når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Forløbene kan fx bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor). Såfremt de besluttede 5 pladser ønskes fastholdt fremover samtidig med, at der sker yderligere en udvidelse på 5 pladser fra og med 2016 vil det medføre en udgift til virksomhedscentrenes mentorer på 0,176 mio. kr. pr. år (375 kr. pr. deltager i 47 uger), samtidig med, at der yderligere i 2016 forventes udgifter på 0,025 mio.kr. til kompetenceudvikling af mentorer til at varetage opgaven for de nævnte målgrupper. Staten yder 50 pct. refusion af udgifter til mentor indenfor et driftsloft, hvorefter den kommunale udgift vil være 0,100 mio. kr. i 2016 og 0,088 mio. kr. i 2017 og fremover. Beløbene kan eventuelt finansieres af Arbejdsmarkedsudvalgets pulje for 2016-18. 2 Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. P202 (P103) Oprettelse af nyttejobs på integrationsområdet (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: 0,448 0,448 0,448 0,448 0 0 0 0 0,448 0,448 0,448 0,448 - - Indtægter Netto 2017 01.01.2016 Indenfor servicerammen? ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller - - Arbejdsmarkedsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Kommunalbestyrelsen har, som led i udmøntningen af Arbejdsmarkedsudvalgets indsatser for 2015, godkendt, at der i 2015 foretages en analyse for afdækning af hvilke opgaver, der kan udføres i kommunalt regi som nyttejobs målrettet flygtninge og indvandrere. Baggrunden er regeringens ønske om, at flere flygtninge og indvandrere integreres via en virksomhedsrettet indsats. Nyttejobs kan her anvendes som introduktion til arbejdsmarkedet for at forbedre sprogkundskaberne. Iværksættelse af nyttejob og skal overholde kravene til beskæftigelse på særlige vilkår og vil derfor blive etableret i dialog med de faglige organisationer. Nyttejobs må således ikke erstatte ordinært arbejde. Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for 2016-19 stillet spørgsmål til, udgifterne til etableringen af de nye nyttejobs i perioden 2016-2019. Resumé af besvarelse Det forventes, at Norddjurs Kommune kan oprette op til 50 nyttejob til flygtninge og indvandrere årligt. De årlige udgifter hertil vil i budgetperioden 2016-19 være 0,948 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, betyder, at de jobparate modtagere af kontanthjælp skal ud og arbejde for ydelsen i et nyttejobs. Nyttejobs er således et redskab i arbejdsmarkedsindsatsen. Arbejdet behøver ikke at opkvalificere eller bringe kontanthjælpsmodtageren tættere på arbejdsmarkedet. Formålet er, at den enkelte skal arbejde for sin kontanthjælp. Et nyttejob er karakteriseret ved at omfatte samfundsmæssige opgaver på en offentlig arbejdsplads, der skaber nytte. Jobbet må ikke tage arbejde fra andre. Et nyttejob varer højst 13 uger, men kan afløses af et nyt nyttejob. Nyttejob kan alene oprettes i kommunalt regi. Med udgangspunkt i den analyse kommunalbestyrelsen har besluttet gennemført i 2015, kan der efterfølgende i samarbejde med integrationsmedarbejdere og sprogskolen visiteres borgere til de nyttejobs, der etableres. 3 Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Den iværksatte analyse skal være afsluttet i efteråret 2015, således at der kan etableres nyttejob med virkning i hele 2016. Arbejdsmarkedsudvalget har i forbindelse med iværksættelse af analysen stillet spørgsmål til hvordan etablering af nyttejob for budgetperioden 2016 -2019 for målgruppen af flygtninge og indvandrere i integrationsperiode kan gennemføres. Etablering af nye nyttejobs har økonomiske konsekvenser for både økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. I tabellen er medtaget de økonomiske konsekvenser for arbejdsmarkedsudvalget. De økonomiske konsekvenser for økonomiudvalget fremgår også af P103 Oprettelse af nyttejobs på integrationsområdet. Etableringen af nyttejobs vil eventuelt helt eller delvist kunne finansieres af Arbejdsmarkedsudvalgets pulje til indsatser for 2015-2018, afsat i budgetlægningen for 2015. Puljen udgør i 2016 1,000 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der etableret nyttejob på Entreprenørgården for målgruppen af unge, som er åbenlyst uddannelsesparate og er tilmeldt uddannelse inden for en overskuelig periode. I forbindelse med analysen af muligheden for at udvide antallet af nyttejobs i Norddjurs Kommune har der været rettet henvendelse til den øvrige del af forvaltningen med henblik på at afklare eventuelle områder, hvor der ville kunne etableres nyttejobs. Tilbagemeldingen har været meget positiv, og der er umiddelbart muligheder for at oprette nyttejob for flygtninge og indvandrere på følgende områder: Dagtilbudsområdet (i daginstitutioner) Skoleområdet (medhjælp for pedel) Sundheds- og omsorgsområdet (medhjælp i aktivitetscentrene samt medhjælp til rengøringspersonalet og pedeller på plejecentrene) Administrationen (medhjælp til rådhusbetjent) Vej og park (Entreprenørgården) Alle steder vurderes det, at der vil være gode muligheder for at understøtte den enkeltes sprogudvikling og få indblik i den danske kultur. Det forventes, at der på årsbasis kan etableres 50 nyttejob i de forskellige områder i Norddjurs Kommune. Deltagelse i nyttejob skal foregå parallelt med sprogundervisning og iværksættes samtidig med påbegyndelsen af sprogundervisningen i integrationsperioden. Deltagelse i nyttejob skal være på 10 timer ugentligt. Der vil skulle ansættes en tovholder, med kendskab til målgruppen, til at understøtte lokale mentorer på de enkelte arbejdspladser samt lave aftaler om oprettelse af nyttejob på forskellige arbejdsplader. Endvidere skal tovholderen sikre, at det sker et match mellem den enkelte borger og de nyttejobs, der er tilgængelige. (1 årsværk á 0,500 mio.kr.). Der vil skulle afsættes midler til lokale mentorer på arbejdspladserne i alt 0,248 mio. kr. (110 kr. pr. person i nyttejob pr. uge i 45 uger). I forbindelse med opstart af et nyttejob vil der i mange tilfælde skulle indkøbes f.eks. arbejdstøj, sko eller forskellige hjælpemidler. Der skønnes en gennemsnitsudgift til dette på 1.000 kr. pr. person i alt 0,200 mio. kr. Det forventes, at hver person er i nyttejob i 3 måneder, dvs. at der kan komme 200 personer i nyttejob på et år. 4 Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Fordeling af udgifter på udvalg: (mio. kr.) Økonomiudvalget (P103) Arbejdsmarkedsudvalget (P202) Udgifter ialt 2016 0,500 0,448 2017 0,500 0,448 2018 0,500 0,448 2019 0,500 0,448 0,948 0,948 0,948 0,948 5 Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. P203 (P102) Udvikling af socialøkonomiske virksomheder (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 -0,250 -0,500 Indtægter 0 0 0 0 Netto 0 0 -0,250 -0,500 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller F Mads Nikolajsen og arbejdsmarkedsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Arbejdsmarkedsudvalget har efter anmodning fra økonomiudvalget udarbejdet et oplæg til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune og sendt det til høring. Strategien vil efter høringsperioden komme til drøftelse i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen og arbejdsmarkedsudvalget har stillet spørgsmål vedrørende budget for strategi for etablering af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Herunder eventuelt behov for reservering af grunde m.m. Strategien vil have økonomiske konsekvenser for både økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. I tabellen er medtaget de økonomiske konsekvenser for arbejdsmarkedsudvalget, mens de økonomiske konsekvenser for økonomiudvalget fremgår af P102 Udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Resumé af besvarelse Arbejdsmarkedsudvalgets forslag til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder indeholder en 3 årig projektperiode, hvor der skal ansættes en virksomhedskonsulent eller alternativt købes tilsvarende kompetencer fra rådgivningsvirksomheder. Konsulenten skal understøtte etableringen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Virksomhedskonsulenten skal have kompetencer til at finde bæredygtige forretningspotentialer i samarbejde med private og kommunale aktører og skal kunne medvirke til realiseringen heraf. De forventede udgifter hertil udgør 0,850 mio. kr. i perioden 2016-2018. Den afledte besparelse på forsørgelsesudgifterne skønnes at være 0,250 mio. kr. i 2018 og 0,500 mio. kr. i 2019 og fremover. Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget endeligt om, hvilke facilliteter Norddjurs Kommune skal stille til rådighed for nye socialøkonomiske virksomheder fx i form af grunde, bygninger eller lignende, idet det vil afhænge af analysen af forretningspotentialerne. 6 Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Forvaltningens uddybende besvarelse Besvarelsen tager udgangspunkt i den strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder, som arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at sende i høring. Strategien indebærer, at Norddjurs Kommune arbejder for at etablere en række private socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Som led i strategien ansættes en virksomhedskonsulent i en 3-årig projektperiode, der skal: 1. Forestå screening af potentielle private virksomheder i Norddjurs Kommune med forretningsmæssigt potentiale til etablering af socialøkonomiske virksomheder. 2. Forestå screening af potentielle kommunale opgaver med forretningsmæssigt potentiale til etablering af socialøkonomiske virksomheder. 3. Understøtte etableringen af de private socialøkonomiske virksomheder med vejledning ift. samarbejdet med kommune, erhvervsrådgivning m.m. 4. Være projektleder på etableringen af kommunalt afknoppede virksomheder. 5. Være kommunal tovholder på samarbejdet med ildsjæle, virksomheder og erhvervsrådgivere. Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket at prioritere projektet højt og har derfor allerede i 2015 afsat midler af udvalgets aktivitetspulje til dette. Udvalget har således afsat i alt 0,600 mill. kr. til opstarten i 2015, herunder ansættelsen af virksomhedskonsulenten allerede fra efteråret 2015. Ansættelsen vil dog være afhængig af, at kommunalbestyrelsen afsætter de nødvendige ressourcer i årene 2016-18. Ligeledes vil det videre projektforløb være afhængig af de indkomne høringssvar til strategien. Arbejdsmarkedsudvalget har sendt et oplæg til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder i høring. I den sammenhæng er socialøkonomiske virksomheder defineret som: Selvstændige private virksomheder, der med et socialt sigte arbejder helt eller delvist med erhvervsdrift, og geninvesterer overskuddet i virksomheden. Strategien understøtter etableringen af socialøkonomiske virksomheder ved at anvende to metoder: Afknopning fra kommunal virksomhed Udvikling af erhvervspotentialer Strategien er således baseret på at finde bæredygtige forretningspotentialer i samarbejde med private aktører uden kommunal medfinansiering. Det er forventningen, at en eller flere private samarbejdspartnere vil indgå i virksomhedsudviklingen sammen med Norddjurs Kommune, herunder med en større eller mindre grad af investeringer. På den baggrund kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget endeligt om, hvilke facilliteter Norddjurs Kommune skal stille til rådighed for nye socialøkonomiske virksomheder fx i form af grunde, bygninger eller lignende. 7 Arbejdsmarkedsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Økonomien i projektet forventes for økonomiudvalget at se således ud i perioden 2016-18: Indsats Udgift pr. år (mio. kr.) Virksomhedskonsulent, løn 0,600 Virksomhedsunderstøttende aktiviteter, kørsel m.v. 0,200 Administration 0,050 I alt i 2016 og overslagsårene 0,850 Alle driftsudgifter og indtægter forventes at påhvile en privat virksomhedsejer af de etablerede socialøkonomiske virksomheder. Dog bortset herfra eventuelle beslutninger om kommunale driftstilskud i en kortere eller længere periode, herunder rådighed over kommunale grunde eller bygninger. Eventuelle beslutninger herom vil blive forelagt kommunalbestyrelsen særskilt. Udgifterne medvirker derfor primært til at understøtte etableringen af socialøkonomiske virksomheder og ikke til selve driften af disse. Projektet vil betyde, at der etableres jobmuligheder for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. I takt med at projektet rulles ud forventes det, at 2 ledige vil finde beskæftigelse i 2018, og at 4 ledige vil være i beskæftigelse i 2019 og fremover. Den afledte besparelse på forsørgelsesudgifterne skønnes at være 0,250 mio. kr. i 2018 og 0,500 mio. kr. i 2019 og fremover. Besparelsen i forsørgelsesudgifterne falder indenfor arbejdsmarkedsudvalgets område. 8 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Etablering af 10-12 pladser mere i Norddjurs Børnecenter P301 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter Indtægter Netto 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: -0,083 -1,000 -1,000 -1,000 0 0 0 0 -0,083 -1,000 -1,000 -1,000 01.06.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller Børne- og ungdomsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en undersøgelse af muligheden for at skabe 10-12 pladser mere i Norddjurs Børnecenter med henblik på at reducere udgiften til køb af dyre pladser til anbragte børn og unge uden for kommunen. Resumé af besvarelse Det vil være muligt at oprette 10-12 nye pladser og udvide målgruppen for Norddjurs Børnecenter, hvis Familiehusets og sundhedsplejens nuværende aktiviteter på Trekanten i Grenaa flyttes til lokaler på Åboulevarden. Etableringen af yderligere 10-12 pladser vil medføre en helårlig driftsbesparelse på 1,0 mio. kr. – 1,2 mio. kr. I 2016 vil driftsbesparelsen være på 0,6 mio. kr. – 0,7 mio. kr. Der må påregnes en anlægsudgift/etableringsudgift på ca. 0,5 mio. kr. i 2016. Der vil til budget 2017 blive foretaget en ny vurdering af indfrielsen af den økonomiske besparelse. Forvaltningens uddybende besvarelse Norddjurs Kommune har i løbet af de sidste tre år oplevet et betydeligt udgiftspres på området for anbringelser og forebyggende foranstaltninger for børn og unge som følge af en stigning i antallet af børn og unge, der anbringes uden for hjemmet. En del af disse børn og unge er blevet anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder uden for Norddjurs Kommune som følge af, at der har været fuld belægning på Norddjurs Børnecenter i Grenaa. Norddjurs Børnecenter er på nuværende tidspunkt en døgninstitution for børn i aldersgruppen 012 år. Der er tale om børn, som er særlig sårbare, omsorgssvigtede og udviklingstruede eller har lettere psykiatriske handicap. Der er i alt 22 pladser på Norddjurs Børnecenter, der anvendes både, når der er tale om længerevarende anbringelser, og i situationer, hvor der er behov for akutte anbringelser, aflastningsophold og observationsforløb. Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Norddjurs Børnecenter er placeret i velegnede lokaler på Trekanten i Grenaa. Ud over børnecentret rummer byggeriet også lokaler til Familiehuset og sundhedsplejen. Ved at anvende hele byggeriet på Trekanten til Norddjurs Børnecenters aktiviteter vil det være muligt at udvide med 10-12 døgnpladser, så der fremover vil være 32-34 pladser i institutionen. Herved vil antallet af børn, der falder inden for Norddjurs Børnecenters nuværende målgruppe, men som følge af manglende pladser må anbringes i døgninstitutioner og på opholdssteder uden for kommunen, kunne reduceres. En udvidelse af antallet af pladser medfører ligeledes, at der er grundlag for at opnå en væsentlig styrkelse af medarbejdernes faglige bredde og kompetencer. Dette vil gøre det muligt at udvide Norddjurs Børnecenters nuværende målgruppe til også at omfatte børn med f.eks. mere komplekse psykiatriske problemstillinger, alvorlige tilknytningsforstyrrelser, tidlige følelsesmæssige skader, stærk seksualiseret adfærd og aggressiv adfærd. Disse børn er hidtil blevet anbragt på dyre regionale og kommunale døgninstitutioner og private opholdssteder. Ved at anvende Norddjurs Kommunes egne døgninstitutionspladser vil det være muligt at spare udgiften til de omkostninger, der er indregnet i taksterne ved køb af pladser hos Region Midtjylland, i andre kommuner og hos private opholdssteder. Den gennemsnitlige, årlige besparelse vil være på ca. 0,1 mio. kr. pr. plads. Hertil kommer, at det vil være muligt at spare i gennemsnit 8.000 kr. pr. plads som følge af, at der ikke skal betales for overhead-omkostninger i forbindelse med køb af skoletilbud i andre kommuner. Dvs. at der i gennemsnit vil være en samlet årlig besparelse på ca. 0,1 mio. kr. pr. plads. Ved etablering af 10-12 yderligere pladser svarer dette til en årlig driftsbesparelse på 1,0 mio. kr. – 1,2 mio. kr. Det må forventes, at besparelsen i 2016 kun vil være på ca. 0,6 mio. kr. – 0,7 mio. kr., idet de nye pladser først forventes at være klar til brug den 1. juni 2016. Der vil til budget 2017 blive foretaget en ny vurdering af indfrielsen af den økonomiske besparelse. Anlægskonsekvenser En udvidelse af antallet af pladser i Norddjurs Børnecenter forudsætter, at der findes andre lokaler til de aktiviteter, som Familiehuset og sundhedsplejen har placeret på Trekanten. En mulig løsning kan være at flytte aktiviteterne til ledige lokaler i vuggestuen Åboulevarden, når vuggestuebørnene ultimo 2015 flyttes til den nye daginstitution i Grenaa. Bygningen på Åboulevarden er placeret i umiddelbar nærhed af Familiehusets bygninger på Gymnasievej. Da de to matrikler grænser op til hinanden, vil det således være muligt at etablere en kort stiforbindelse mellem bygningerne. En flytning af aktiviteterne til Åboulevarden kræver, at der foretages en mindre indvendig istandsættelse og ombygning af lokalerne, ligesom der vil være behov for at foretage mindre istandsættelsesarbejder i forhold til klimaskærmen. Desuden vil der være en udgift til stiforbindelse og reetablering af udenomsarealer. Hertil kommer, at der i forbindelse med en udvidelse af antallet af døgnpladser på Trekanten vil være behov for at indkøbe yderligere inventar og istandsætte/male de nye lokaler. Samlet set forventes det, at anlægsudgiften (inkl. inventar) vil blive på ca. 0,5 mio. kr. i 2016. Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Det skal bemærkes, at Familiehusets nuværende døgnobservationsplads på Trekanten ikke flyttes til lokalerne på Åboulevarden. I stedet flyttes denne aktivitet til en mindre, selvstændig bygning på Trekanten. Dette medfører, at der fremover skal etableres et tæt samarbejde mellem Familiehuset og Norddjurs Børnecenter i forhold til løsningen af denne opgave. Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Effekt ved nedbringelse af sagsantallet hos sagsbehandlere i myndighedsafdelingen P302 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 Netto 0 0 0 0 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller - - - - Børne- og ungdomsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en undersøgelse af muligheden for at opnå en besparelse på området for anbringelser og forebyggende foranstaltninger for børn og unge (konto 5), der som minimum svarer til investeringen i en udvidelse af personalenormeringen med f.eks. 3 sagsbehandlere (konto 6), så antallet af sager pr. medarbejder reduceres, og det dermed bliver muligt at foretage en tidligere og tættere sagsopfølgning. Forvaltningens uddybende besvarelse Der henvises til den tekniske korrektion T303 Myndighedsafdelingen - Foranstaltninger for udsatte børn og unge. Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Udvikling i elevtal og børnetalsprognose opdelt efter skoledistrikter P303 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 Netto 0 0 0 0 01.01.2016 Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller Børne- og ungdomsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en opdatering af den tidligere oversigt over udviklingen i antallet af elever på de enkelte skoler og en børnetalsprognose for de kommende år opdelt efter skoledistrikter. Resumé af besvarelse Oversigten er udarbejdet for hvert enkelt skoledistrikt på baggrund af befolkningsprognosen for 2015-2024 og det faktiske elevtal primo august 2015. Forvaltningens uddybende besvarelse Der er udarbejdet et dokument med udviklingen i antallet af elever for hvert enkelt skoledistrikt, som tager udgangspunkt i befolkningsprognosen for 2015-2024 og det faktiske elevtal opgjort primo august 2015. Udvikling i det faktiske elevtal efter skoledistrikter 2010-2024 Oversigtskort Skoledistrikterne Anholt Skole og Børnehave Ørsted Børneby Børneby Glesborg Vivild Børneby Vestre Skole Allingåbro Børneby Distrikt Ørum Kattegatskolen Auning Skole Toubro Børneby Børneby Mølle Tabeller for skoledistrikterne 1. Allingåbro Børnebys skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen 0.-6. klasse ** 2024 170 165 159 160 157 137 141 147 145 144 145 146 157 152 151 112 107 111 90 91 84 91 90 92 94 86 82 73 80 88 381 380 153 145 135 129 Faktisk elevtal i specialklasse 0.-9. klasse *** 19 20 16 0 0 0 *Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. **Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Fra skoleåret 2012/13 flyttede overbygningen fra Allingåbro Børneby til Auning Skole. Det faktiske elevtal i almenskolen for 2010 og 2011 er højere end antallet af 6-16 årige i skoledistriktet. Det skyldes, at Allingåbro Børneby på daværende tidspunkt var overbygningsskole for Ørsted Børneby og Vivild Børneby. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Specialklasserne flyttede til Auning Skole fra skoleåret 2013/14. Allingåbro Børnebys skoledistrikt 500 400 300 6-12 årige 200 13-16 årige 100 Almenskolen - elevtal 0 Specialklasser - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2. Anholt Skole og Børnehaves skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 17 14 16 11 7 7 8 9 11 13 11 11 11 9 8 13-16 årige i skoledistriktet * 6 6 8 10 9 9 9 7 3 3 5 4 5 6 5 Faktisk elevtal i almenskolen 0.-9. klasse ** 17 16 16 16 14 13 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Anholt Skole og Børnehavens skoledistrikt 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 3. Auning Skoles skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen 0.-10. klasse ** 374 373 369 375 386 387 391 402 403 410 430 420 414 421 416 239 258 253 243 236 227 216 215 223 216 226 229 228 230 237 603 590 795 791 762 778 Faktisk elevtal i specialklasse – 0.-9. klasse *** 34 33 26 37 42 42 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Auning Skole er overbygningsskole for Ørsted Børneby, Vivild Børneby og Allingåbro Børneby. Fra skoleåret 2012/13O flyttede overbygningen fra Allingåbro Børneby til Auning Skole. Det faktiske elevtal i almenskolen er højere end antallet af 6-16 årige i skoledistriktet. Det skyldes primært, at 10. klasse i hele perioden har været placeret på Auning Skole for elever med bopæl i primært Ørsted Børneby, Allingåbro Børneby og Vivild Børneby. Derudover er der elever, som har valgt Auning Skole frem for distriktsskolen. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Specialklasserne fra Allingåbro Børneby blev flyttet til Auning Skole fra skoleåret 2013/14. Auning Skoles skoledistrikt 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 4. Børneby Glesborgs skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * 276 265 254 238 228 223 210 200 177 175 181 175 176 186 196 196 198 197 178 168 164 165 163 162 152 140 135 128 119 118 Faktisk elevtal i almenskolen 0.-6. klasse ** 159 157 140 137 136 129 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Børneby Glesborgs skoledistrikt 300 250 200 150 100 50 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 5. Kattegatskolens skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 630 600 591 599 602 600 586 579 581 569 559 546 556 581 582 13-16 årige i skoledistriktet * 543 530 503 459 406 390 375 370 348 371 391 398 394 350 340 Faktisk elevtal i almenskolen 0.-9. klasse ** 793 720 679 680 644 625 Faktisk elevtal i specialklasse – 0.-9. klasse *** 54 53 48 47 38 44 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Kattegatskolen er overbygningsskole for Børneby Mølle og Toubro Børneby. Østre- og Søndre Skole blev sammenlagt til Kattegatskolen fra skoleåret 2012/13. I det faktiske elevtal for 2015 er der indregnet 42 elever i modtagerklasse. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Kattegatskolens skoledistrikt 1.000 800 600 6-12 årige 400 13-16 årige 200 Almenskolen - elevtal 0 Specialklasser - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6. Vivild Børnebys skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen 0.-6. klasse ** 210 205 207 206 205 197 207 211 216 207 198 194 200 191 187 151 137 127 115 125 115 112 109 101 114 118 127 120 119 118 191 187 180 171 174 176 Faktisk elevtal i specialklasse 0.-6. klasse *** 35 32 29 30 25 25 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Vivild Børnebys skoledistrikt 250 200 150 6-12 årige 100 13-16 årige 50 Almenskolen - elevtal 0 Specialklasser - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 7. Børneby Mølles skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen 0.-6. klasse ** 221 226 231 226 227 230 233 223 217 205 205 188 183 174 168 132 136 134 132 134 134 133 142 138 139 135 133 132 128 132 159 165 155 155 142 147 Faktisk elevtal i specialklasse 0.-6. klasse *** 34 34 31 31 29 27 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Børneby Mølles skoledistrikt 250 200 150 6-12 årige 100 13-16 årige 50 Almenskolen - elevtal 0 Specialklasser - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 8. Ørsted Børnebys skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * 298 286 268 254 239 230 215 206 206 204 204 196 205 207 218 183 172 181 180 171 174 167 157 144 144 128 129 124 120 114 Faktisk elevtal i almenskolen 0.-6. klasse ** 254 249 232 227 201 177 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Ørsted Børnebys skoledistrikt 350 300 250 200 150 100 50 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 9. Toubro Børnebys skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * 164 167 164 172 161 153 143 131 136 140 132 138 134 138 141 116 95 100 98 93 96 98 102 96 94 93 78 80 75 67 Faktisk elevtal i almenskolen 0.-6. klasse ** 139 134 133 119 123 102 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Toubro Børnebys skoledistrikt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 10. Vestre Skoles skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 407 400 380 390 381 373 381 362 355 345 336 329 320 318 319 13-16 årige i skoledistriktet * 326 322 305 283 254 253 226 242 243 240 249 240 238 227 222 Faktisk elevtal i almenskolen 0.-9. klasse ** 703 705 697 682 680 671 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Voldby Skole blev nedlagt fra skoleåret 2013/14, og Voldby Skoles elevtal er indregnet i det faktiske elevtal for Vestre Skole for alle årene. Det faktiske elevtal i almenskolen er højere end antallet af 6-16 årige bosat i skoledistriktet for alle år. Det skyldes, at der er en tilgang af elever, som har valgt Vestre Skole frem for distriktsskolen. Vestre Skoles skoledistrikt 800 700 600 500 400 300 200 100 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 År 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 11. Distrikt Ørums skoledistrikt 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 6-12 årige i skoledistriktet * 13-16 årige i skoledistriktet * Faktisk elevtal i almenskolen 0.-9. klasse ** 272 268 267 261 241 233 229 236 241 241 227 227 222 223 218 164 161 161 165 164 161 157 155 146 132 131 127 143 151 155 366 372 387 365 368 342 Faktisk elevtal i specialklasse 0.-9. klasse *** 0 0 0 0 0 6 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Distrikt Ørum er overbygningsskole for Børneby Glesborg. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Distrikt Ørums skoledistrikt 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 År 18 12. Samlet for alle skoledistrikter 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 3.039 2.969 2.906 2.892 2.834 2.770 2.744 2.708 2.689 2.655 2.627 2.568 2.578 2.599 2.604 13-16 årige i skoledistriktet * 2.168 2.122 2.080 1.953 1.851 1.807 1.749 1.751 1.695 1.699 1.701 1.683 1.665 1.604 1.595 Faktisk elevtal i almenskolen 0.-10. klasse ** 3.948 3.885 3.761 3.658 3.517 3.385 6-12 årige i skoledistriktet * 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Faktisk elevtal i specialklasser 0.-9. klasse *** 176 172 150 145 134 144 * Antallet af 6-16 årige i skoledistriktet er fra befolkningsprognosen for 2015-2024 opgjort pr. 1. januar i det pågældende år. ** Det faktiske elevtal i almenskolen er opgjort pr. 1. august i det pågældende år og er inkl. 10. Klasse-Center Djursland. *** Det faktiske elevtal i specialklasserne er opgjort pr. 1. august i det pågældende år. Alle skoledistrikter 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 6-12 årige 13-16 årige Almenskolen - elevtal Specialklasser - elevtal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 År 19 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Opnormering på dagpasningsområdet P304 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 Netto 0 0 0 0 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen 1) Hvad vil en opnormering på f.eks. 3 mio. kr. og 5 mio. kr. efter børnetal betyde for daginstitutionerne. 2) Hvilke muligheder er der for, at midler tildelt efter ansøgning ud fra sidste finanslov fra 2016 i højere grad går til mere direkte opnormering i stedet for de centrale bindinger, som ansøgningen lagde op til. 3) Hvor vil en opnormering på disse beløb placere Norddjurs i forhold til daginstitutionsnormeringen i landets øvrige kommuner og sammenligningskommuner, og hvor ligger vi nu? 4) Hvad koster det kommunen at fastholde takster på 2015 niveau trods øgede driftsudgifter eller at opkræve 22% af forældrebetalingen i stedet for 25% af driftsudgiften. 5) Hvordan er Norddjurs Kommunes takster for daginstitution og dagpleje sammenlignet med taksterne i nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. 6) Kan kriterierne for tildeling af hel eller delvis friplads til dagpasning lempes, så den kommer flere med behov for nedsat betaling til gode. Resumé af besvarelse Spørgsmål 1: En opnormering på henholdsvis 3 mio. kr. (netto) og 5 mio. kr. (netto) vil samlet tilføre daginstitutionerne henholdsvis 10,2 årsværk og 17,0 årsværk. Spørgsmål 2: Det er først muligt fra 2017 at fravige ansøgningskriterierne, hvor midlerne tilføres via bloktilskuddet. Spørgsmål 3: Norddjurs Kommune har en lavere tildeling end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Med en opnormering som beskrevet i spørgsmål 1 vil Norddjurs Kommune blive placeret på niveau med sammenligningskommunerne. Spørgsmål 4: Afhængig af det valgte scenarie koster det kommunen mellem 0,2 mio. kr. og 1,1 mio. kr. at fastholde forældrebetalingstaksterne på 2015 niveau trods øgede driftsudgifter. Sænkes forældrebetalingstaksterne fra 25 % til 22 % vil det koste Norddjurs Kommune mellem 1,7 mio. kr. og 1,8 mio. kr. 20 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Spørgsmål 5: Forældrebetalingstaksten i Norddjurs Kommune er for de 0-2 årige i midten, de 3-5 årige i den billige ende og dagplejen i den dyre ende af taksterne sammenlignet med nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. Spørgsmål 6: Kriterierne, for tildeling af hel eller delvis friplads i dagtilbud, følger de i Dagtilbudsloven specificerede retningslinjer, og kan derfor ikke lempes. Forvaltningens uddybende besvarelse Besvarelse af spørgsmål 1: Hvad vil en opnormering på f.eks. 3 mio. kr. og 5 mio. kr. efter børnetal betyde for daginstitutionerne. Af nedenstående tabel fremgår det, hvad en forøgelse af budgetrammen med henholdsvis 3,0 mio. kr. (netto) og 5,0 mio. kr. (netto) vil betyde for normeringen i kommunens daginstitutioner. En opnormering på henholdsvis 3,0 mio. kr. og 5,0 mio. kr. vil samlet tilføre daginstitutionerne henholdsvis 10,2 årsværk og 17,0 årsværk. Tabel 1. Opnormering i daginstitutioner Opnormering i antal årsværk Institutionen 3,0 mio. kr. 5,0 mio. kr. Åboulevarden 0,3 0,6 Møllehaven 0,4 0,7 Landsbyen 0,7 1,2 Toubro børnehave 0,5 0,9 Gymnasievej 0,5 0,8 Regnbuen 0,9 1,6 Skovbørnehaven 0,6 1,0 Åparken 0,4 0,7 Glesborg 0,6 1,0 Skovsprutten 0,7 1,1 Blinklyset 0,4 0,7 Allingåbro 0,7 1,2 Nørager 0,2 0,3 Bettebo 0,4 0,7 Skovvang 0,5 0,9 Nyvang 0,4 0,7 Savværket 0,2 0,3 Fjellerup 0,4 0,7 Vores hus 1,2 1,9 10,2 17,0 Samlet Der er i beregningen af antal årsværk taget udgangspunkt i en netto-udvidelse af rammen med henholdsvis. 3,0 mio. kr. og 5,0 mio. kr. – dvs. nettoeffekt for kommunen efter korrektion for forældrebetaling. 21 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Besvarelse af spørgsmål 2: Hvilke muligheder er der for, at midler tildelt efter ansøgning ud fra sidste finanslov fra 2016 i højere grad går til mere direkte opnormering i stedet for de centrale bindinger, som ansøgningen lagde op til. I 2015 og 2016 er anvendelsen af tilskud fra Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud bundet af de i ansøgningen anførte formål. Det vedrører for Norddjurs Kommune en forøgelse af åbningstiden i en institution i Auning og Grenaa samt opnormering med fokus på sprogudvikling i institutionerne generelt. Det er en forudsætning for tilskuddet, at der indsendes revisionspåtegnet regnskab for anvendelsen af puljemidlerne. Fra og med 2017 vil midlerne indgå som en del af bloktilskuddet, og vil derfor ikke være øremærket til bestemte opgaver, og kan således anvendes til andre aktiviteter. Besvarelse af spørgsmål 3: Hvor vil en opnormering på disse beløb placere Norddjurs i forhold til daginstitutionsnormeringen i landets øvrige kommuner og sammenligningskommuner, og hvor ligger vi nu? Af nedenstående tabel fremgår de nuværende udgifter pr. 0 - 5 årige på dagtilbudsområdet samt hvordan en opnormering med beløbene fra spørgsmål 1 vil påvirke Norddjurs Kommunes placering i forhold til landets øvrige kommuner og sammenligningskommuner. Som udgangspunkt har Norddjurs Kommune en lavere budgettildeling end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Med en opnormering som beskrevet i spørgsmål 1, vil Norddjurs placere på niveau med sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Tabel 2. Sammenligning af budget til dagtilbudsområdet pr. 0 - 5 årige Kommune Budget pr. 0 - 5 årige Norddjurs kommune 61.857 kr. Sammenligningskommuner 64.165 kr. Hele landet 63.844 kr. Norddjurs ved opnormering på 3,0 mio. kr.* Norddjurs ved opnormering på 5,0 mio. kr.* 63.323 kr. 64.301 kr. Kilder: ECO nøgletal. Budget 2014 *Tallet er beregnet af forvaltningen Besvarelse af spørgsmål 4: Hvad koster det kommunen at fastholde takster på 2015 niveau trods øgede driftsudgifter - eller at opkræve 22 % af forældrebetalingen i stedet for 25 % af driftsudgiften. Af nedenstående tabel fremgår alternative scenarier ved fastholdelse af forældrebetalingstaksten på 2015 niveau eller ved nedsættelse fra 25 % til 22 % af driftsomkostningerne. Tabel 3. Reduktion i forældrebetalingsindtægten Scenarier (mio. kr. i 2016-priser) Nuværende udgiftsniveau Mindreindtægt ved Mindreindtægt ved fastholdelse af 2015 forældrebetalingstakst* andel på 22%* 0,241 1,665 Nuværende udgiftsniveau tillagt opnormering 3,0 mio. kr. 0,745 Nuværende udgiftsniveau tillagt opnormering 5,0 mio. kr. 1,080 Anm:* Tallene er inklusiv afledt effekt af økonomiske fripladser og søskenderabat. 1,725 1,766 22 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Besvarelse af spørgsmål 5: Hvordan er Norddjurs Kommunes takster for daginstitution og dagpleje sammenlignet med taksterne i nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. I nedenstående tabel er der foretaget en sammenligning af forældrebetalingstaksterne i Norddjurs Kommune med nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. Tabel 4. Sammenligning af forældrebetalingstakster Norddjurs Syddjurs Randers Favrskov Aarhus Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune Daginstitutioner: 0 - 2 årige 2.638 2.395 2.201 2.768 3.189 3 - 5 årige 1.440 1.411 1.463 1.545 1.667 2.524 2.431 2.274 2.271 2.565 Dagplejen: Dagplejen Taksterne er 2015 heldagstakster eksklusiv mad/frokostordning og omregnet til 12 måneders betaling, da enkelte kommuner opkræver forældrebetalingen over 11 måneder. Som det fremgår af tabellen placerer Norddjurs Kommune sig for de 0-2 årige i midten, de 3-5 årige i den billige ende og dagplejen i den dyre ende af taksterne sammenlignet med nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. Besvarelse af spørgsmål 6: Kan kriterierne for tildeling af hel eller delvis friplads til dagpasning lempes, så den kommer flere med behov for nedsat betaling til gode. Kriterierne for tildeling af hel eller delvis friplads i dagtilbud følger de i Dagtilbudsloven specificerede retningslinjer, og kan derfor ikke lempes. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold offentliggør én gang årligt en fripladsskala, hvoraf det fremgår hvilket fripladstilskud, der udløses ved en given husstandsindkomst. Ved fuld friplads skal forældrene betale 0 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling, hvilket man er berettiget til ved en husstandsindkomst under 164.101 kr. Ved en husstandsindkomst over 509.699 kr. er man ikke længere berettiget til økonomisk friplads. Økonomisk fripladstilskud skal gives, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for indtægtsgrænserne i fripladsskalaen. Der er således ikke mulighed for indenfor lovens ramme at ændre på kriterierne for fripladstilskuddet, da det alene baserer sig på indkomstniveauet. 23 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Etablering af ét fælles 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune P305 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter Indtægter Netto 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: -2,500 0 0 0 0 0 0 0 -2,500 0 0 0 01.08.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller Børne- og ungdomsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en belysning af muligheden for at etablere ét fælles, fagligt bæredygtigt 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune som følge af det faldende antal unge, der er tilmeldt 10. klasse. Resumé af besvarelse I løbet af de seneste tre år har der været et betydeligt fald i antallet af unge, der vælger at benyttes Norddjurs Kommunes 10. klassetilbud. Det vil være muligt at etablere ét fælles 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune i 10. Klasse Center Djurslands nuværende lokaler i Grenaa i umiddelbar nærhed af Viden Djurs, Randers social- og sundhedsskoles Grenaa-afdeling og Grenaa Gymnasium Ved kun at have ét 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune vil det være muligt at bevare en bred vifte af faglinjer og fastholde en fortsat høj faglig bæredygtighed og kvalitet i tilbuddet. Den økonomiske driftsbesparelse ved at nedlægge 10. klasse på Auning Skole begrænser sig til den elevtalsafhængige omkostning. Der kan således kun opnås en driftsbesparelse, hvis lukningen medfører, at flere af eleverne fra den vestlige del af kommunen fravælger 10. klasse og går direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse eller i stedet vælger 10. klasse på en efterskole. Der henvises til P307 ”Nedlæggelse af 10. klasse på Auning Skole.”, hvor besparelsespotentialet er beregnet. Der vil desuden være mulighed for at opnå en besparelse på anlægsbudgettet på 2,5 mio. kr., idet en lukning af 10. klasse i Auning vil frigøre klasselokaler på skolen og dermed medvirke til at reducere omfanget af den planlagte tilbygning på skolen. Forvaltningens uddybende besvarelse Elevtallet på 10. Klasse Center Djursland i Grenaa er gennem de seneste tre år faldet fra 194 elever i august 2012 til 96 elever (inkl. 28 EUD10-elever) ved skoleårets begyndelse i august 2015. Dette skyldes primært 3 forhold: Hessel Gods Fodboldkostskole er lukket. 24 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Elevtallet fra Syddjurs Kommune er halveret fra omkring 50 elever til 25 elever. Det gennemsnitlige antal elever, der vælger 10. klasse fra 9. klasse på Kattegatskolen, Vestre Skole og Ørum Skole er faldet fra 51 % i foråret 2013 til 45 % i foråret 2014 og til 43 % i foråret 2015. På Auning Skole har antallet af elever i 10. klasse ligget nogenlunde stabilt over årene. Ved skoleårets begyndelse i august 2015 er der startet 36 elever i 10. klasse. En medvirkende årsag til det konstante elevtal i Auning er, at der her er en væsentlig større andel af eleverne, der vælger 10. klasse. Procentvis antal elever fra 9. klasse på de 4 overbygningsskoler, der vælger 10. klasse (folkeskole, efterskole) i skoleåret 2015/16 (opgjort i marts 2015): Elever i 9. kl., der vælger 10. kl. (inkl. EUD10) Auning Skole Kattegatskolen Vestre Skole Ørum Skole 67 % 54 % 32 % 43 % Et elevtal på 38 i 10. klasse på Auning Skole sætter sine naturlige grænser for, hvor bredt et tilbud, der kan tilbydes eleverne, ligesom muligheden for et tæt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner begrænses af, at disse institutioner er placeret i Grenaa, Randers og Rønde. 10. Klasse Center Djursland har hidtil været karakteriseret ved, at der tilbydes en bred vifte af faglinjer, som eleverne kan vælge imellem – f.eks. linjerne Almen idræt, Fodbold, International og Kreativ. Dette har vist sig at være en afgørende kvalitet ved skoletilbuddet, idet det giver eleverne mulighed for at vælge fag efter interesse. Det faldende elevtal medfører, at valgmulighederne må reduceres og dermed, at mulighederne for at give eleverne et tilbud, der er målrettet den enkelte, forringes. Ved at samle Norddjurs Kommunes 10. klassetilbud i én fælles enhed på 10. Klasse Center Djursland vil der være mulighed for at opretholde et elevtal, som gør det muligt fortsat at tilbyde en bred vifte af linjer og fastholde en høj faglig bæredygtighed og kvalitet. Dertil kommer, at en placering af et fælles 10. klassetilbud i Grenaa vil understøtte et fortsat tæt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der er geografisk tæt placeret på hinanden. Transport Norddjurs Kommune betaler udgiften til transport for transportberettigede elever til egne 10. klassetilbud. Efter gensidig aftale med Syddjurs Kommune betaler Norddjurs Kommune desuden udgifter til transport for elever i Norddjurs Kommune, der vælger et 10. klassetilbud i Syddjurs Kommune. Omvendt betaler Syddjurs Kommune for transporten for elever i Syddjurs Kommune, der vælger et 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune. Elever, der vælger et 10. klassetilbud i Randers Kommune, betaler selv transportudgiften. Et årsbuskort fra Auning/Allingåbro til Randers koster ca. 8.250 kr. Elever fra den vestlige ende af Norddjurs Kommune, som i dag går i 10. klassetilbuddet i Grenaa, benytter de eksisterende busruter – primært den fast etablerede busrute mellem Auning og Grenaa. 25 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår I øjeblikket benytter ca. 50 elever, der går på ungdomsuddannelserne i Grenaa og på 10. Klasse Center Djursland, dagligt ruten til og fra Auning. Ved en lukning af 10. klasse i Auning vil transportbehovet mellem Auning og Grenaa blive forøget, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er tilstrækkelig transportkapacitet på busruten. På nuværende tidspunkt er buskapaciteten på 71 pladser (47 siddepladser og 24 ståpladser). Økonomi Mulighederne for at opnå en besparelse ved at sammenlægge Norddjurs Kommunes 10. klassetilbud i Auning og Grenaa begrænser sig til de elevtalsafhængige omkostninger, da der ikke kan indhentes besparelser på de faste udgifter. Det er vanskeligt at vurdere hvilken fortsat skolegang – 10. klasse eller en ungdomsuddannelse elever fra 9. klasse i Auning vil vælge, hvis 10. klassetilbuddet i Auning nedlægges. Der er imidlertid et forholdsmæssigt stort antal elever i Auning, der uden faglige problemer vil kunne vælge at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, men som i dag vælger 10. klasse. Det må forventes, at en del af disse elever fremover vil gå direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse, hvis der ikke er mulighed for at fortsætte i 10. klasse i Auning uden et skoleskifte. Der henvises desuden til P307 ”Nedlæggelse af 10. klasse på Auning Skole.”, hvor besparelsespotentialet er beregnet. I oversigten nedenfor er vist den årlige, økonomiske effekt pr. elev ved valg af alternativer til 10. klasse i Auning. Årlig effekt pr. elev ved valg af alternativer til 10. klasse i Auning Udgift Besparelse Merudgift 10. Klasse Center Grenaa 42.259 0 0 10. klasse på en efterskole 35.405 6.854 0 0 42.259 0 62.415 0 20.156 Ungdomsuddannelse 10. klasse i Randers Kommune og Syddjurs Kommune Anlægskonsekvenser Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 afsat 8,5 mio. kr. til erstatningsbyggeri for pavilloner og træbarakker på Auning Skole. Erstatningsbyggeriet vedrører lokaler til 6. klasse og specialrækkeklasserne. Ved at lukke 10. klasse på Auning Skole vil det være muligt at opnå en anlægsbesparelse på ca. 2,5 mio. kr., idet der ikke længere er behov for at gennemføre den planlagte nybygning af to mindre klasselokaler til skolens specialrækkeklasser. Disse vil i stedet kunne placeres i de lokaler, der på nuværende tidspunkt benyttes til 10. klasse. 26 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Udvidelse af åbningstiden i juniorklubberne P306 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Udgifter 0,613 0,613 0,613 0,613 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 0,613 0,613 0,613 0,613 Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller A Niels Basballe Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Norddjurs kommune besluttede i 2014, at juniorklubtilbuddet under skolereformen skal støtte op om elevernes trivsel og læring ud fra de 3 nationale, opstillede mål. Det betyder, at juniorklubberne skal arbejde systematisk med følgende emner i hverdagen (jf. kommunalbestyrelsens godkendte forslag fra Arbejdsgruppe 6): Alsidig, personlig udvikling – Sociale kompetencer – Sprog og andre udtryksformer – Sundhed og livsstil – Natur og naturfænomener – Demokratisk dannelse – It, medier og kommunikation. Pr. 1. august 2014 blev den samlende åbningstid i juniorklubberne reduceret med 40 pct. - fra 25 timer til 15 timer pr. uge. I forhold til det nuværende åbningstidsrum er der indstillet til politisk behandling en revidering af kvalitetsstandarden for juniorklubberne, hvori der lægges op til en fleksibel åbningstid, der er tilpasset til lokalområdet. Forslag: En budgetudvidelse på 5 timer/uge pr. klub ift. åbningstid vil kunne styrke arbejdet med skolereformen og den forebyggende og tidlige indsats i Norddjurs kommune. Mere tid med børnene i klub pr. dag: Fordybelsesaktiviteter over længere tid fagligt og praktisk muliggøres. Det betyder, at den støttende læring inden for en anvendelsesorienteret og legende ramme kan nås, og at juniorklubberne derved får mulighed for at understøtte den fagfaglige læring i skolen på optimal vis. Flere aktiviteter med børnene i klub pr. dag: Flere og mere alsidige aktiviteter i dagligdagen vil betyde, at juniorklubtilbuddet kan ramme bredere og dermed motivere og stimulere flere forskellige evner og færdigheder. Det vil give mulighed og plads til børnenes selvvalgte aktiviteter, og ikke kun obligatoriske aktiviteter. Det betyder også, at den støttende læring får flere strenge at spille på og nemmere ved at leve op til målsætningen vedr. de 7 forskellige emner, der skal arbejdes 1 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår systematisk med i hverdagen. Det vil særligt have betydning for de sårbare, udsatte og truede børn, der har brug for tid og anderledes læringstilgange. Styrkelse af trivselsarbejdet: I juniorklubregi ligger et stærkt fokus på det enkelte barns trivsel gennem træning i sociale og personlige kompetencer. En styrkelse af det systematiske trivselsarbejde og den tidlige, forebyggende indsats vil medføre en styrkelse af tidlig opsporing, tværfaglig koordinering, forældresamarbejdet, den nødvendige, hurtige og konsekvente handleparathed samt tryg og grundig overgangspraksis mellem de forskellige kommunale tilbud. Styrke arbejdet med den forebyggende og tidlige indsats: Juniorklubberne vil ligeledes kunne varetage det systematiske og strukturerede, pædagogiske arbejde på styrket vis. Der vil bl.a. give bedre tid til det pædagogiske arbejde omkring trivselsskemaer til tidlig opsporing, Børne Udviklings Samtaler, brobygningsarbejde til foreningslivet samt trivselsindsatser på netværksniveau (skole, hjem, familierådgivning osv.). Resumé af besvarelse En udvidelse af juniorklubbernes åbningstid på 5 timer pr. uge vil medføre en merudgift på ca. 0,6 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse Norddjurs Kommune har fem juniorklubber: Grenaa Juniorklub Enggården i Grenaa Ørum Juniorklub Fristedet i Auning Ørsted Juniorklub. Hvis hver af de fem juniorklubber skal have udvidet deres åbningstid med 5 timer pr. uge, vil det medføre en årlig merudgift på ca. 0,6 mio. kr. Ved beregningen er det forudsat, at der til drift pr. time i den udvidede åbningstid vil være behov for de samme personaleressourcer mv., som juniorklubberne på nuværende tidspunkt tildeles til driften pr. time inden for den nuværende åbningstid. 2 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Nedlæggelse af 10. klasse på Auning Skole P307 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 -0,134 2017 2018 -0,322 -0,322 2019 -0,322 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -0,134 -0,322 -0,322 -0,322 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 0,3 L 0,6 0,6 0,6 Torben Jensen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en beregning af konsekvensen ved at nedlægge 10. klasse i Auning. Resumé af besvarelse En lukning af 10. klasse på Auning Skole forventes at give en helårlig driftsbesparelse på 0,322 mio. kr. under forudsætning af, at en større del af eleverne i fremtiden vil vælge en ungdomsuddannelse fremfor 10. klasse. I 2016 vil effekten være 0,134 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Desuden vil lukningen gøre det muligt at undgå en anlægsinvestering på 2,5 mio. kr. i 2016. Forvaltningens uddybende besvarelse I skoleåret 2015/16 er der startet 36 elever i 10. klasse på Auning Skole. Elevtallet har i de senere år været nogenlunde konstant. Det kan konstateres, at det er en meget høj andel af eleverne i 9. klasse i Auning (ca. to tredjedele), der vælger at gå i 10. klasse, frem for at påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Det må formodes, at en flytning af 10. klasse til Grenaa vil medføre, at andelen af elever i Auning, der vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, vil vokse. Samtidig kan flytningen medføre, at der vil være et antal elever, der i stedet vælger et 10. klassetilbud i Randers. Under forudsætning af, at der er 10 elever i Auning, der fravælger 10. klasse, og i stedet påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, og at der er 5 elever, som vælger at gå i 10. klasse i Randers i stedet for i Grenaa, så vil en lukning af 10. klasse i Auning medføre en helårlig driftsbesparelse på 0,322 mio. kr. I 2016 vil effekten være på 0,134 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Konsekvens for anlæg 3 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttet at afsætte 8,5 mio. kr. til erstatningsbyggeri for pavilloner og træbarakker på Auning Skole. Erstatningsbyggeriet vedrører lokaler til 6. klasse og specialrækkeklasserne. Ved at lukke 10. klasse i Auning vil det være muligt at opnå en anlægsbesparelse på ca. 2,5 mio. kr. i 2016, idet der ikke længere vil være behov for at gennemføre den planlagte nybygning af to mindre klasselokaler til skolens specialrækkeklasser. Disse vil i stedet kunne placeres i de lokaler, der på nuværende tidspunkt benyttes til 10. klasse. 4 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Nedlæggelse af overbygning på Ørum Skole, hvorefter eleverne tilbydes plads i Grenaa P308 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 -1,821 2018 -4,370 -4,370 2019 -4,370 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -1,821 -4,370 -4,370 -4,370 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 4,3 L 10,4 10,4 10,4 Torben Jensen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en beregning af konsekvensen ved at nedlægge overbygningen på Ørum Skole og i stedet tilbyde eleverne plads i Grenaa. Resumé af besvarelse Ved en nedlæggelse af overbygningen på Ørum Skole kan der opnås en helårlig driftsbesparelse på ca. 4,4 mio. kr., hvis eleverne fordeles på både Kattegatskolen og Vestre Skole. Hvis alle overbygningselever fra Ørum Skole flyttes til Kattegatskolen vil den helårlige driftsbesparelse blive på ca. 2,1 mio. kr. Hertil kommer, at en nedlæggelse af overbygningen vil gøre det muligt at undgå erstatningsbyggeri for midlertidige pavilloner på Ørum Skole. Dette medfører, at der ikke bliver behov for at anvende det afsatte anlægsbudget på i alt 9,0 mio. kr. i 2016 og 2017. Forvaltningens uddybende besvarelse Ved en nedlæggelse af overbygningen på Ørum Skole vil eleverne kunne tilbydes plads på de to skoler i Grenaa. Det vil herved være muligt at opnå en helårlig personalebesparelse på ca. 5,3 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil personalebesparelsen blive på ca. 2,2 mio. kr., da den først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Personalebesparelsen realiseres på følgende områder: (i mio. kr.) Ledelse Fagpersonale Samlet, helårlig besparelse Antal stillinger 1,0 9,4 10,4 Besparelse 0,650 4,620 5,270 Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse som følge af forslaget. 5 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår I beregningen af besparelsen på fagpersonale er der taget udgangspunkt i det forventede elevtal pr. august 2015, og dermed den reduktion i antallet af klasser, som elevtallet vil udløse ved nedlæggelse af overbygningen i Ørum. Besparelsen pr. klasse er beregnet til 770.000 kr. Hvis overbygningseleverne fordeles på både Vestre Skole og Kattegatskolen vil antallet af klasser kunne reduceres med 6 klasser, svarende til en helårlig personalebesparelse på ca. 4,6 mio. kr. Hvis overbygningseleverne tilbydes plads på Kattegatskolen vil antallet af klasser kunne reduceres med 3 klasser, svarende til en helårlig personalebesparelse på ca. 2,3 mio. kr. Ved en flytning af overbygningen fra Ørum til Grenaa vil der samlet blive overført 10 pct. af rengøringsbudgettet til de to skoler, som modtager eleverne. Transport Det må forventes, at der vil være en helårlig udgift til transport af elever mellem Ørum og Grenaa på max. 0,9 mio. kr. Konsekvens for anlæg Det er forvaltningens vurdering, at overbygningseleverne i Ørum kan flyttes til Grenaa uden, at der bliver behov for til-/ombygninger på Vestre Skole og Kattegatskolen. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 2,5 mio. kr. i 2016 og 6,5 mio. kr. i 2017 til etablering af erstatningsbyggeri for pavilloner på Ørum Skole der hidtil har været anvendt til overbygningselever. En nedlæggelse af overbygningen vil gøre det muligt at rumme alle elever på Ørum Skole i den eksisterende skolebygning. Dette medfører, at der ikke er behov for at anvende det afsatte anlægsbudget på i alt 9,0 mio. kr. 6 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Fælles ledelse, personale og drift mellem Ørsted Børneby og Vivild Børneby P309 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 -0,625 2018 -1,500 -1,500 2019 -1,500 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -0,625 -1,500 -1,500 -1,500 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 1,0 L 2,5 2,5 2,5 Torben Jensen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en beregning af konsekvensen ved at sammenlægge Ørsted Børneby og Vivild Børneby med fælles ledelse, personale og drift. Resumé af besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Ørsted Børneby og Vivild Børneby kan der opnås en helårlig besparelse på 1,5 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Forvaltningens uddybende besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Ørsted Børneby og Vivild Børneby vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på 1,5 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på ca. 0,6 mio. kr., da den først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Besparelsen realiseres på følgende budgetområder: (i mio. kr.) Ledelse Administration Samlet, helårlig besparelse Antal stillinger 2,0 0,5 2,5 Besparelse 1,300 0,200 1,500 Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration som følge af forslaget. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at realisere væsentlige besparelser på øvrige driftsområder alene ved gennemførsel af fælles ledelse, personale og drift, da det ikke medfører ændringer i antallet af klasser på den enkelte skole. Konsekvens for anlæg Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke har konsekvenser på anlægsområdet. 7 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Fælles ledelse, personale og drift mellem Auning Skole og Allingåbro Børneby P310 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 -0,490 2018 -1,175 -1,175 2019 -1,175 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -0,490 -1,175 -1,175 -1,175 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 0,8 L 2,0 2,0 2,0 Torben Jensen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en beregning af konsekvensen ved at sammenlægge Auning Skole og Allingåbro Børneby med fælles ledelse, personale og drift. Resumé af besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Auning Skole og Allingåbro Børneby kan der opnås en helårlig besparelse på ca. 1,2 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Auning Skole og Allingåbro Børneby vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 1,2 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på ca. 0,5 mio. kr., da den først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Besparelsen realiseres på følgende budgetområder: (i mio. kr.) Ledelse Administration Samlet, helårlig besparelse Antal stillinger 1,5 0,5 2,0 Besparelse 0,975 0,200 1,175 Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration som følge af forslaget. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at realisere væsentlige besparelser på øvrige driftsområder alene ved gennemførsel af fælles ledelse, personale og drift, da det ikke medfører ændringer i antallet af klasser på den enkelte skole. Konsekvens for anlæg Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke har konsekvenser på anlægsområdet. 8 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Fælles ledelse, personale og drift mellem Børneby Glesborg og Distrikt Ørum P311 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 -0,625 2018 -1,500 -1,500 2019 -1,500 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -0,625 -1,500 -1,500 -1,500 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 1,0 L 2,5 2,5 2,5 Torben Jensen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en beregning af konsekvensen ved at sammenlægge Børneby Glesborg og Distrikt Ørum med fælles ledelse, personale og drift. Resumé af besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Børneby Glesborg og Distrikt Ørum kan der opnås en helårlig besparelse på 1,5 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Børneby Glesborg og Distrikt Ørum vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 1,5 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på ca. 0,6 mio. kr., da den først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Besparelsen realiseres på følgende budgetområder: (i mio. kr.) Ledelse Administration Samlet, helårlig besparelse Antal stillinger 2,0 0,5 2,5 Besparelse 1,300 0,200 1,500 Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration som følge af forslaget. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at realisere væsentlige besparelser på øvrige driftsområder alene ved gennemførsel af fælles ledelse, personale og drift, da det ikke medfører ændringer i antallet af klasser på den enkelte skole. Konsekvens for anlæg Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke har konsekvenser på anlægsområdet. 9 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Fælles ledelse, personale og drift mellem Toubro Børneby og Børneby Mølle P312 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 -0,304 2018 -0,730 -0,730 2019 -0,730 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -0,304 -0,730 -0,730 -0,730 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 0,5 L 1,2 1,2 1,2 Torben Jensen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en beregning af konsekvensen ved at sammenlægge Toubro Børneby og Børneby Mølle med fælles ledelse, personale og drift. Resumé af besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Toubro Børneby og Børneby Mølle kan der opnås en helårlig besparelse på 0,73 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse Ved etablering af fælles ledelse, personale og drift mellem Toubro Børneby og Børneby Mølle vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på 0,73 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på 0,3 mio. kr., da den først kan udmøntes fra og med skoleåret 2016/17. Besparelsen realiseres på følgende budgetområder: (i mio. kr.) Ledelse Administration Samlet, helårlig besparelse Antal stillinger Besparelse 1,0 0,650 0,2 0,080 1,2 0,730 Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration som følge af forslaget. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at realisere væsentlige besparelser på øvrige driftsområder alene ved gennemførsel af fælles ledelse, personale og drift, da det ikke medfører ændringer i antallet af klasser på den enkelte skole. Konsekvens for anlæg Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke har konsekvenser på anlægsområdet. 10 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Udvidelse af Djurslandsskolen i Voldby stoppes, tilpasning sker i stedet i Ørum P313 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Udgifter 01.01.2016 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? 0,000 5,000 0,000 0,000 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller L Torben Jensen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en beregning af konsekvensen ved at stoppe den planlagte ombygning af Voldby Skole, så den kan rumme specialskoleelever fra Djurslandsskolen, og i stedet tilpasse Djurslandsskolens bygninger i Ørum, så de kan rumme eleverne. Resumé af besvarelse Det vurderes, at anlægsudgiften ved en ombygning af Voldby Skole vil være på 9,0 mio. kr., mens udgiften til nybyggeri ved Djurslandsskolens hovedbygning i Ørum vil blive på ca. 13,0 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse Ifølge den seneste plan for byggeri til Djurslandsskolen er det skolens afdeling på Damgården, der skal flyttes til Voldby Skole. Det vurderes, at eleverne på Damgården har behov for opvarmede lokaler på minimum 650 m2, hvilket der uden problemer kan findes plads til på Voldby Skole. Der er desuden mulighed for også at skaffe velegnede, uopvarmede aktivitetslokaler. Den samlede anlægsinvestering vil være på 0,5 mio. kr. i 2015, 0,25 mio. kr. i 2016 og 8,25 mio. kr. i 2017. Dvs. i alt 9,0 mio. kr. Hvis der i stedet skal etableres lokaler til eleverne fra Damgården i tilknytning til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum, så vil der blive tale om nybyggeri. Med en forventet pris på ca. 20.000 kr. pr. m2 vil det kræve en anlægsinvestering på minimum 13,0 mio. kr. til de opvarmede lokaler. Hertil kommer en udgift på minimum 1,0 mio. kr. til uopvarmede aktivitetslokaler. Dvs. at der vil være en merudgift på ca. 5,0 mio. kr. ved etableringen af nye lokaler i Ørum i stedet for at anvende ombyggede lokaler på Voldby Skole. 11 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Skole- og dagtilbudsområdets centrale forvaltning P314 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Udgifter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller F Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes et overbliksmateriale om skole- og dagpasningsområdets centrale forvaltning indeholdende organisationsdiagram samt oplysninger om personaleomfang og budgetposter. Desuden ønskes oplysninger om, hvad bestyrelserne i skoler og daginstitutioner koster, og om den centrale skole-og dagpasningsforvaltning understøtter dem økonomisk, og i så fald i hvilket omfang. Forvaltningens uddybende besvarelse Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over skole- og dagtilbudsområdets centrale budgetposter. Oversigten er vedlagt som bilag. Samtidig er der udarbejdet et organisationsdiagram for skole- og dagtilbudsafdelingen. I organisationsdiagrammet er angivet personalenormeringen i de enkelte enheder i afdelingen. Organisationsdiagrammet er vedlagt som bilag. Der er i aftaleenhedernes decentrale budgetter afsat 0,3 mio. kr. årligt til dækning af vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i forbindelse med bestyrelsesarbejde på skoleog dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen har finansieret udgiften til kurser for bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med nyvalg til bestyrelserne. Opfølgende spørgsmål: Er det alt personale og alle ledelsesudgifter på skole- og dagpasningsområdet (altså over institutionsniveau) der indgår i materialet? Er der ledelsesudgifter og personale der indgår i ØK-budgettet og som ikke er med på den tilsendte oversigt? Svarer de 4,3 fuldtidskonsulenter i konsulentteam til de 2.293.843 kr løn der er i budgettet for skoleområdet, eller er det andre konti (også) ? Forvaltningens svar på de opfølgende spørgsmål: Al ledelse og fast personale indgår i det udarbejdede organisationsdiagram og den heri oplyste personalenormering. Budgetoversigten viser det samlede budget ekskl. kto. 6. 12 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår På kto. 6 indgår løn til skole- og dagtilbudschefen og de 6,6 medarbejdere i pladsanvisningen og den øvrige administration. Budgettet på kto. 6 er på ca. 3,5 mio. kr. og fremgår af det vedlagte bilag. De 2.293.843 kr. svarer til udgiften til de 4,3 konsulenter. 13 Skole- og dagtilbudsafdelingen Skole- og dagtilbudschef 1,0 fuldtidsstilling Afdelingsleder 1,0 fuldtidsstilling Pladsanvisning 2,8 fuldtidsstillinger Øvrig administration 3,8 fuldtidsstillinger Udviklingskonsulenter 4,3 fuldtidsstillinger Norddjurs Læringscenterkontor (skolebibliotekskontor) 1,4 fuldtidsstillinger Legepladsinspektør 0,4 fuldtidsstilling Norddjurs Læringscenterkontor (skolebibliotekskontor) Udviklingskonsulent 0,8 fuldtidsstilling Faglig leder 1,0 fuldtidsstilling Psykologer 8,0 fuldtidsstillinger Tale-høre konsulenter 6,6 fuldtidsstillinger Lærere 3,0 fuldtidsstilling Læsekonsulent 0,5 fuldtidsstillinger Fysioterapeuter 1,6 fuldtidsstillinger Specialvejledere 1,7 fuldtidsstillinger Familieundervisere 3,0 fuldtidsstillinger ! " # ' ( ' ' ' 4 $ , - . / ' 1 . $% %% %&% &) + &&% 2%% 2"2 $% %% %&% &) + &&% 2%% 2"2 $% %% %&% &) + &&% # 2%% 2"2 3 3 *$ ( , 0 . ,0 , , $ ,. 5 , $% %% %&% &) + &&% 2%% 2"2 $ . 2" & , & 2" & & 2" & & 2" & & 2+ 2+ & ) %& & &" ) &%" + & ) %& 8 & &" 9 +& 2 " + ( 6 , ! 4 3 4 &+ # # 3 , 3 , ! 3 : $ $ : :, < : :( $ . :( ( = = = = ' , ' # # # , $ 7 . 2+ " %2 %& & ) $ ) &) &) + 2+ "& ) %& %& & ) $ & )& % + %+& %+& $ $ , ,, 9 , . . . , . ! , $. ,. $ , ! $ , $ , $ ! $ , :'; :'; ! $ :';76 %+& &% 2 % 2) )2 &% 2 % 2) )2 &% 2 % 2) )2 " % % + " & ") + 2 ) + 2& + " % % + " & ") + 2 ) + 2& &+ " % % + " & ") + 2 ) + 2& &+ % 2% %"+ 2)& &" "% "2& % &% & $ +" "& &2" +% 2)& &" "% "2& % &% & $ "&) )2) &2" +% 2)& &" "% "2& % &% & $ % , :';76 %+& &% 2 % 2) )2 " % % + " ' & ") + 2 ) + 2& &+ &2" +% 2)& &" "% "2& % &% & $ &" % 2 : ( , ' = ! . . $ : $ $ # :, ! ! " " )"2 ) %"& $2 2" 2% " $ , ! )"2 ) %"& $2 2" 2% " )"2 ) %"& $2 2" 2% " )"2 ) %"& $2 2" 2% " ! ( $ :'; , , # " $% $ = , % $ ( < 2 $ 2 )& 2 $% $ 2 2 )& 2 $% $ 2 2 )& 2 $% $ 2 2 )& 2 , > 4 $ $ # , ! &&' # ! ! ( ) 6 , # # ' :, 331 $ $ 4 ! $ $ ' $ $ & 2&+ + 2 $ , & 2&+ + 2 & 2&+ + 2 & 2&+ + 2 = 6 $ , , 6# / , , ' , ;, 3 9$ 3 3 , * 7 ! $ , , $ - ! , $ $ ' 1 , . , , / ") + % %" 2"+ ") + % $% %)" ") + % $ %" & ") + % $2 + &2) " %2 ++ +& & 2 &% " ) +) " " %2 ++ +& & 2 &% " ) +) " " %2 ++ +& & 2 &% " ) +) " " %2 ++ +& & 2 &% " ) +) " + +% 2% %+% && ) %& %2% " & + +% 2% %+% && ) %& %2% " & + +% 2% %+% && ) %& %2% " & + +% 2% %+% && ) %& # %2% " & , ) )& ))+ & "% 2 + ))2 2 + "+ % & 2 + 2 & "2 $ 2 & "2 $ 2 & "2 $ 2 & "2 $ & ) &) & ) &) & ) &) & ) &) , ( Regnskabsår 2016 Budgetforslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. Version B01 Udgiftsbaseret Profitcenter Funktion Artskonto ADM skole- og dagtilbudsområdet Sekretariat og forvaltninger Norddjurs Kommune ADM skole- og dagtilbudsområdet Sekretariat og forvaltninger Personale ADM skole- og dagtilbudsområdet Sekretariat og forvaltninger Andre udgifter Fordelt på områder Fordelingsnøgle Ledelse Pladsanvisning Sekretariatsfunktion skole og dagtilbud Sekretariatsfunktion PPR I alt 2017 2018 2019 Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. B01 B01 B01 Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret DKK DKK DKK DKK 3.519.747 3.519.747 3.519.747 3.519.747 3.508.747 3.508.747 3.508.747 3.508.747 11.000 11.000 11.000 11.000 2016 2017 2018 2019 22,5% 34,9% 791.943 1.228.392 791.943 1.228.392 791.943 1.228.392 791.943 1.228.392 21,3% 21,3% 749.706 749.706 3.519.747 749.706 749.706 3.519.747 749.706 749.706 3.519.747 749.706 749.706 3.519.747 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Lukning af Mølleskolen P315 A (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 -2,833 2017 2018 -6,798 -6,798 2019 -6,798 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -2,833 -6,798 -6,798 -6,798 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 5,8 V 13,9 13,9 13,9 Lars Østergaard Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Med henblik på at skabe større langtidsholdbare og fagligt bæredygtige enheder ønskes en beregning af hvilke driftsmæssige og anlægsmæssige besparelser, der er mulige at opnå ved at lukke skoler i Norddjurs Kommune. Resumé af forslag Ved en lukning af Mølleskolen vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 6,8 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse På baggrund af politikerspørgsmålet kan der peges på muligheden for, at Mølleskolen lukkes fra og med skoleåret 2016/17. Mølleskolens distrikt opdeles herefter, så en del tilgår til Toubroskolens distrikt og en del tilgår et af skoledistrikterne i Grenaa. De nuværende elever overføres til henholdsvis Toubroskolen og en af skolerne i Grenaa med undtagelse af eleverne i specialrækkeklasser, der overføres til Kattegatskolens specialundervisningstilbud. Daginstitutionen og dagplejen ændres til organisatorisk at høre under område Grenaa. Ved en lukning af Mølleskolen vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 6,8 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på ca. 2,8 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra det nye skoleår med opstart august 2016. Besparelsen er beregnet på baggrund af den samlede budgetramme for Børneby Mølle fratrukket de driftsudgifter, som overflytningen af børnene til andre skoler/institutioner medfører. 1 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Budgetramme og besparelse ved lukning af Mølleskolen: Antal stillinger (i mio. kr.) Budgetramme Børneby Mølle 20,691 Budgettilførsel til andre områder: Ledelse samlet 1,5 1,073 Administration samlet 1,5 0,660 Fagpersonale 0,0 0,000 Teknisk service 0,5 0,176 Rengøring 0,5 0,169 Skole: Grunde og bygninger 0,260 SFO 1,322 Specialundervisningsmidler (KORA) 3,601 Daginstitution 2,707 Dagpleje 2,270 Befordring 0,900 Samlet budgettilførsel Korrektion for usikkerhed ved beregningen Samlet, helårlig besparelse 13,138 0,755 6,798 Ledelse og administration: Der er foretaget en samlet konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration i de skoler/institutioner, som børnene overføres til. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. I forbindelse med lukningen tilføres der 1,0 lederstilling til Toubroskolen og 0,5 lederstilling til Område Grenaa. Med hensyn til administration tilføres der 0,5 stilling til Område Grenaa og 1,0 stilling til de skoler i Grenaa som modtager eleverne fra Mølleskolen. Skole: Da alle elever kan rummes i eksisterende klasser, skal der ikke tilføres ressourcer til fagpersonale mv. til de skoler, der modtager eleverne. Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til teknisk service til opretholdelse af bygninger og servicering af den tilbageværende daginstitution på Mølleskolen. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. Der er indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til rengøring til skolerne, som modtager eleverne. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. 2 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Ligeledes for budgettet til el, vand og varme (grunde og bygninger) er der indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til skolerne, som modtager eleverne. Desuden er der regnet med, at 10 pct. af budgettet overføres til Vej- og ejendom til opretholdelse af bygningerne. SFO: Budgettet overføres til de skoler, som modtager eleverne, bortset fra budget til ledelse og administration, der indgår som en del af besparelsen. Specialundervisningsmidler (KORA): Budgettet fordeles efter KORA modellen. De socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter, som anvendes i modellen, skal genberegnes. Dagpasning: Budgettet overføres til Område Grenaa, som overtager daginstitutionen og dagplejen, bortset fra budget til ledelse og administration, der indgår som en del af besparelsen. Befordring: Det må forventes, at der vil være en helårlig udgift til befordring af elever fra Mølleskolens skoledistrikt på maks. 0,9 mio. kr. Infrastruktur: Det må forventes, at hovedparten af eleverne fra Mølleskolens skoledistrikt vil benytte skolebussen på vej til/fra skole. Der er imidlertid ikke foretaget en nærmere vurdering af, om antallet af elever, som bliver bragt til/fra skole af forældre, vil være så stort, at der er særlige forhold vedrørende trafikregulering og -sikkerhed ved Toubroskolen og skolen i Grenaa, der skal tages højde for. Beregningsusikkerhed: Der er fratrukket et beløb svarende til 10 pct. af besparelsespotentialet, der skal dække eventuelle usikkerheder i beregningen. Ressourcetildeling: En gennemførelse af forslaget vil medføre, at der skal indføres en ny ressourcetildelingsmodel for almenskolen. Dette skyldes, at den nuværende ressourcemodel er baseret på elevtal, og dermed vil medføre, at besparelsen ved skolelukningen vil bliver fordelt ud på alle kommunes skoler. Desuden indebærer forslaget, at fordelingen af specialundervisningsmidlerne (KORA) på baggrund af de socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter skal genberegnes. Konsekvens for anlæg: Det er forvaltningens vurdering, at eleverne på Mølleskolen vil kunne rummes på Toubroskolen og en af skolerne i Grenaa uden, at der bliver behov for til- og ombygninger. 3 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Lukning af Toubroskolen og Mølleskolen P315 B (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 -4,382 2017 2018 2019 -10,516 -10,516 -10,516 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -4,382 -10,516 -10,516 -10,516 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 8,9 V 21,5 21,5 21,5 Lars Østergaard Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Med henblik på at skabe større langtidsholdbare og fagligt bæredygtige enheder ønskes en beregning af hvilke driftsmæssige og anlægsmæssige besparelser, der er mulige at opnå ved at lukke skoler i Norddjurs Kommune. Resumé af forslag Ved en lukning af Toubroskolen og Mølleskolen vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca.10,5 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse På baggrund af politikerspørgsmålet kan der peges på muligheden for, at Toubroskolen og Mølleskolen lukkes fra og med skoleåret 2016/17, og at eleverne overføres til skolerne i Grenaa. Eleverne i specialrækkeklasser på Mølleskolen overføres til Kattegatskolens specialundervisningstilbud. Daginstitutionerne og dagplejen ændres til organisatorisk at høre under område Grenaa. Ved en lukning af Toubroskolen og Mølleskolen vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 10,5 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på ca. 4,4 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra det nye skoleår med opstart august 2016. Besparelsen er beregnet på baggrund af den samlede budgetramme for Toubro Børneby og Børneby Mølle fratrukket de driftsudgifter, som overflytningen af børnene til andre skoler/institutioner medfører. 4 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Budgetramme og besparelse ved lukning af Toubroskolen og Mølleskolen: Antal stillinger (i mio. kr.) Budgetramme Toubro Børneby og Børneby Mølle 41,120 Budgettilførsel til andre områder: Ledelse samlet 1,5 1,073 Administration samlet 1,5 0,660 Fagpersonale 8,5 4,170 Teknisk service 1,0 0,352 Rengøring 0,9 0,293 Skole: Grunde og bygninger 0,521 SFO 2,408 Specialundervisningsmidler (KORA) 7,120 Daginstitution 5,458 Dagpleje 5,582 Befordring 1,800 Samlet budgettilførsel Korrektion for usikkerhed ved beregningen Samlet, helårlig besparelse 29,436 1,168 10,516 Ledelse og administration: Der er foretaget en samlet konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration i de skoler/institutioner, som børnene overføres til. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. I forbindelse med lukningen tilføres der 1,0 lederstilling til skolerne i Grenaa og 0,5 lederstilling til Område Grenaa. Med hensyn til administration tilføres der 1,0 stilling til skolerne i Grenaa og 0,5 stilling til Område Grenaa. Skole: Da alle eleverne ikke kan rummes i de eksisterende klasser, skal der tilføres ressourcer til fagpersonale mv. til de to skoler, der modtager eleverne. Der er behov for etablering af 3 klasser på 0.-3. klassetrin og 3 klasser på 4.-6. klassetrin. Udgiften pr. klasse er beregnet til 660.000 kr. for 0.-3. klasse og 730.000 kr. for 4.-6. klasse. Den samlede udgift er på 4,2 mio. kr. Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til teknisk service til opretholdelse af bygninger og servicering af de tilbageværende daginstitutioner på Mølleskolen og Toubroskolen. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. Der er indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til rengøring til skolerne, som modtager eleverne. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. 5 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Ligeledes for budgettet til el, vand og varme (grunde og bygninger) er der indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til skolerne, som modtager eleverne. Desuden er der regnet med, at 10 pct. af budgettet overføres til Vej- og ejendom til opretholdelse af bygningerne. SFO: Budgettet overføres til de skoler, som modtager eleverne, bortset fra budget til ledelse og administration. Specialundervisningsmidler (KORA): Budgettet fordeles efter KORA modellen. De socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter, som anvendes i modellen, skal genberegnes. Dagpasning: Budgettet overføres til Område Grenaa, som overtager daginstitutionerne og dagplejen, bortset fra budget til ledelse og administration. Befordring: Det må forventes, at der vil være en helårlig udgift til befordring af elever fra Toubroskolens og Mølleskolens skoledistrikt på max. 1,8 mio. kr. Infrastruktur: Det må forventes, at hovedparten af eleverne fra Toubroskolens og Mølleskolens skoledistrikter vil benytte skolebussen på vej til/fra skole. Der er imidlertid ikke foretaget en nærmere vurdering af, om antallet af elever, som bliver bragt til/fra skole af forældre, vil være så stort, at der er særlige forhold vedrørende trafikregulering og -sikkerhed ved skolerne i Grenaa, der skal tages højde for. Beregningsusikkerhed: Der er fratrukket et beløb svarende til 10 pct. af besparelsespotentialet, der skal dække eventuelle usikkerheder i beregningen. Ressourcetildeling: En gennemførelse af forslaget vil medføre, at der skal indføres en ny ressourcetildelingsmodel for almenskolen. Dette skyldes, at den nuværende ressourcemodel er baseret på elevtal, og dermed vil medføre, at besparelsen ved skolelukningen vil bliver fordelt ud på alle kommunes skoler. Desuden indebærer forslaget, at fordelingen af specialundervisningsmidlerne (KORA) på baggrund af de socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter skal genberegnes. Konsekvens for anlæg: Det er forvaltningens vurdering, at eleverne på Toubroskolen og Mølleskolen vil kunne rummes på skolerne i Grenaa uden, at der bliver behov for til- og ombygninger. 6 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Lukning af Glesborg Skole P316 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 Udgifter 2017 2018 -1.846 2019 -4.431 Iværksættelsestidspunkt: -4.431 Indtægter 01.08.2017 Indenfor servicerammen? Netto -1.846 -4.431 -4.431 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 3,8 V 9,0 9,0 Lars Østergaard Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Med henblik på at skabe større langtidsholdbare og fagligt bæredygtige enheder ønskes en beregning af hvilke driftsmæssige og anlægsmæssige besparelser, der er mulige at opnå ved at lukke skoler i Norddjurs Kommune. Resumé af forslag Ved en lukning af Glesborg Skole vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 4,4 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse På baggrund af politikerspørgsmålet kan der peges på muligheden for, at Glesborg Skole lukkes fra og med skoleåret 2017/18. Glesborg Skoles distrikt tilgår herefter Ørum Skoles distrikt, og eleverne overføres til Ørum Skole. Daginstitutionen og dagplejen ændres til organisatorisk at høre under Distrikt Ørum. Ved en lukning af Glesborg Skole vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 4,4 mio. kr. fra og med 2018. I 2017 vil besparelsen blive på ca. 1,8 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra det nye skoleår med opstart august 2017. Besparelsen er beregnet på baggrund af den samlede budgetramme for Børneby Glesborg fratrukket de driftsudgifter, som overflytningen af børnene til Distrikt Ørum medfører. 7 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Budgetramme og besparelse ved lukning af Glesborg Skole: Antal stillinger (i mio. kr.) Budgetramme Børneby Glesborg 20,379 Budgettilførsel til andre områder: Ledelse samlet 0,5 0,358 Administration samlet 0,5 0,220 Fagpersonale 5,7 2,780 Teknisk service 0,5 0,176 Rengøring 0,3 0,086 Skole: Grunde og bygninger 0,301 SFO 1,195 Specialklasser inkl. special SFO/Klub 0,000 Specialundervisningsmidler (KORA) 3,889 Daginstitutioner 3,707 Dagpleje 1,844 Befordring 0,900 Samlet budgettilførsel Korrektion for usikkerhed ved beregningen Samlet, helårlig besparelse 15,455 0,492 4,431 Ledelse og administration: Der er foretaget en samlet konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration i Distrikt Ørum, som børnene overføres til. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. Der overføres 0,5 årsværk til ledelse og 0,5 årsværk til administration. Skole: Da eleverne ikke kan rummes i de eksisterende klasser, skal der tilføres ressourcer til fagpersonale mv. til Ørum Skole. Der er behov for etablering af 2 klasser på 0.-3. klassetrin og 2 klasser på 4.-6. klassetrin. Udgiften pr. klasse er beregnet til 660.000 kr. for 0.-3. klasse og 730.000 kr. for 4.-6. klasse. Den samlede udgift er på 2,8 mio. kr. Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til teknisk service til opretholdelse af bygninger og servicering af daginstitutionen på Glesborg Skole. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. Der er indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til rengøring til Ørum Skole, som modtager eleverne. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. 8 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Ligeledes for budgettet til el, vand og varme (grunde og bygninger) er der indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til Ørum Skole. Desuden er der regnet med, at 10 pct. af budgettet overføres til Vej- og ejendom til opretholdelse af bygningerne. SFO: Budgettet overføres til Ørum Skole, bortset fra budget til ledelse og administration. Specialundervisningsmidler (KORA): Budgettet fordeles efter KORA modellen. De socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter, som anvendes i modellen, skal genberegnes. Dagpasning: Budgettet overføres til Distrikt Ørum, som overtager daginstitutionen og dagplejen, bortset fra budget til ledelse og administration. Befordring: Det må forventes, at der vil være en helårlig udgift til befordring af elever fra Glesborg Skoles skoledistrikt på max. 0,9 mio. kr. Infrastruktur: Det må forventes, at hovedparten af eleverne fra Glesborg Skoles skoledistrikt vil benytte skolebussen på vej til/fra skole. Der er imidlertid ikke foretaget en nærmere vurdering af, om antallet af elever, som bliver bragt til/fra skole af forældre, vil være så stort, at der er særlige forhold vedrørende trafikregulering og -sikkerhed ved Ørum Skole, der skal tages højde for. Beregningsusikkerhed: Der er fratrukket et beløb svarende til 10 pct. af besparelsespotentialet, der skal dække eventuelle usikkerheder i beregningen. Ressourcetildeling: En gennemførelse af forslaget vil medføre, at der skal indføres en ny ressourcetildelingsmodel for almenskolen. Dette skyldes, at den nuværende ressourcemodel er baseret på elevtal, og dermed vil medføre, at besparelsen ved skolelukningen vil bliver fordelt ud på alle kommunes skoler. Desuden indebærer forslaget, at fordelingen af specialundervisningsmidlerne (KORA) på baggrund af de socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter skal genberegnes. Konsekvens for anlæg: På nuværende tidspunkt vurderes det, at der vil være behov for at anvende i alt 30,35 mio. kr. til nybyggeri ved og renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum. Samtidig er der afsat 9,5 mio. kr. til nybyggeri ved Ørum Skole til erstatning for midlertidige pavilloner. Ved at lukke Glesborg Skole og flytte eleverne til Ørum Skole vil det være muligt at anvende bygningen i Glesborg til Djurslandsskolen. Dette giver samtidig mulighed for, at en del af Djurslandsskolens nuværende lokaler på Djursvej i Ørum vil kunne anvendes af Ørum Skole. 9 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Herved vil det være muligt at undgå ca. 9,2 mio. af den budgetterede udgift på 9,5 mio. kr. til nybyggeri på Ørum Skole. Årsagen til, at hele udgiften ikke kan undgås er, at Norddjurs Kommune har indgået kontrakt med et rådgivningsfirma vedrørende nybyggeri på Ørum Skole, og det vil derfor være nødvendigt at afholde en mindre andel af den samlede kontraktsum. Hvis Ørum Skole får mulighed for at anvende en del af Djurslandsskolens nuværende lokaler på Djursvej i Ørum anbefales det dog, at der afsættes ca. 0,5 mio. kr. til mindre bygningstilpasninger og istandsættelse af lokalerne. Det må forventes, at udgiften til en ombygning og renovering af Glesborg Skole, så den kan rumme Djurslandsskolens elever, vil være i størrelsesordenen 20 mio. kr. Dvs. ca. 10 mio. kr. lavere end udgiften ved et byggeri på Djursvej i Ørum. De samlede anlægsudgifter på 39,85 mio. kr. vil således kunne reduceres til ca. 20,5 mio. kr. 10 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Lukning af Allingåbroskolen P317 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 -2,801 2017 2018 -6,722 -6,722 2019 -6,722 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -2,801 -6,722 -6,722 -6,722 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 5,7 V 13,7 13,7 13,7 Lars Østergaard Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Med henblik på at skabe større langtidsholdbare og fagligt bæredygtige enheder ønskes en beregning af hvilke driftsmæssige og anlægsmæssige besparelser, der er mulige at opnå ved at lukke skoler i Norddjurs Kommune. Resumé af forslag Ved en lukning af Allingåbroskolen vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 6,7 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse På baggrund af politikerspørgsmålet kan der peges på muligheden for, at Allingåbroskolen lukkes fra og med skoleåret 2016/17, og at eleverne overføres til Auning Skole. Daginstitutionen og dagplejen ændres til organisatorisk at høre under Område Auning. Ved en lukning af Allingåbroskolen vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 6,7 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på ca. 2,8 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra det nye skoleår med opstart august 2016. Besparelsen er beregnet på baggrund af den samlede budgetramme for Allingåbro Børneby fratrukket de driftsudgifter, som overflytningen af børnene til Auning Skole medfører. 11 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Budgetramme og besparelse ved lukning af Allingåbroskolen: Antal stillinger (i mio. kr.) Budgetramme Allingåbro Børneby 23,719 Budgettilførsel til andre områder: Ledelse samlet 0,5 0,358 Administration samlet 1,0 0,440 Fagpersonale 1,5 0,730 Teknisk service 0,5 0,176 Rengøring 0,4 0,130 Skole: Grunde og bygninger 0,352 SFO 0,950 Specialundervisningsmidler (KORA) 3,946 Daginstitution 2,761 Dagpleje 5,058 Befordring 1,350 Samlet budgettilførsel Korrektion for usikkerhed ved beregningen Samlet, helårlig besparelse 16,250 0,747 6,722 Ledelse og administration: Der er foretaget en samlet konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration på Auning Skole og i Område Auning, som børnene overføres til. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. I forbindelse med lukningen tilføres der 0,5 lederstilling og 0,5 administrativ stilling til Område Auning samt 0,5 administrativ stilling til Auning Skole. Skole: Da eleverne ikke helt kan rummes i de eksisterende klasser, skal der tilføres ressourcer til fagpersonale mv. til Auning Skole. Der er behov for etablering af 1 klasse på 4.-6. klassetrin. Den samlede udgift er på 0,7 mio. kr. Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til teknisk service til opretholdelse af bygninger og servicering af daginstitutionen på Allingåbroskolen. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. Der er indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til rengøring til Auning Skole, som modtager eleverne. I beløbet indgår desuden afledte udgifter til vikar og uddannelse m.v. på 10 pct. af den overførte lønsum. 12 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Ligeledes for budgettet til el, vand og varme (grunde og bygninger) er der indregnet en budgettilførsel på 10 pct. af budgettet til Auning Skole. Desuden er der regnet med, at 10 pct. af budgettet overføres til Vej- og ejendom til opretholdelse af bygningerne. SFO: Budgettet overføres til Auning Skole, bortset fra budget til ledelse og administration. Specialundervisningsmidler (KORA): Budgettet fordeles efter KORA modellen. De socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter, som anvendes i modellen, skal genberegnes. Dagpasning: Budgettet overføres til Område Auning, som overtager daginstitutionen og dagplejen, bortset fra budget til ledelse og administration. Befordring: Det må forventes, at der vil være en helårlig udgift til befordring af elever fra Allingåbroskolens skoledistrikt på max. 1,4 mio. kr. Infrastruktur: Det må forventes, at hovedparten af eleverne fra Allingåbroskolens skoledistrikt vil benytte skolebussen på vej til/fra skole. Der er imidlertid ikke foretaget en nærmere vurdering af, om antallet af elever, som bliver bragt til/fra skole af forældre, vil være så stort, at der er særlige forhold vedrørende trafikregulering og -sikkerhed ved Auning Skole, der skal tages højde for. Beregningsusikkerhed: Der er fratrukket et beløb svarende til 10 pct. af besparelsespotentialet, der skal dække eventuelle usikkerheder i beregningen. Ressourcetildeling: En gennemførelse af forslaget vil medføre, at der skal indføres en ny ressourcetildelingsmodel for almenskolen. Dette skyldes, at den nuværende ressourcemodel er baseret på elevtal, og dermed vil medføre, at besparelsen ved skolelukningen vil bliver fordelt ud på alle kommunes skoler. Desuden indebærer forslaget, at fordelingen af specialundervisningsmidlerne (KORA) på baggrund af de socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter skal genberegnes. Konsekvens for anlæg Det er forvaltningens vurdering, at eleverne på Allingåbroskolen vil kunne rummes på Auning Skole uden, at der bliver behov for større til- og ombygninger. Da forslaget imidlertid vil medføre, at skolens bygningskapacitet udnyttes fuldt ud, vil det være hensigtsmæssigt, hvis der etableres to nye klasselokaler med tilhørende toiletfaciliteter. Udgiften til dette vil være på ca. 4,0 mio. kr. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, hvis der afsættes 0,5 mio. kr. til istandsættelse af de nuværende lokaler, der anvendes til 10. klasse, hvis dette tilbud lukkes og eleverne flyttes til Grenaa. 13 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Etablering af én overbygningsskole i Grenaa P318 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 -1,399 2017 2018 -3,357 2019 3,357 Iværksættelsestidspunkt: -3,357 01.08.2016 Indtægter Netto Indenfor servicerammen? -1,399 -3,357 3,357 -3,357 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 3,0 V 7,3 7,3 7,3 Lars Østergaard Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Med henblik på at skabe større langtidsholdbare og fagligt bæredygtige enheder ønskes en beregning af hvilke driftsmæssige og anlægsmæssige besparelser, der er mulige at opnå ved at lukke skoler i Norddjurs Kommune. Resumé af forslag Ved etableringen af én overbygningsskole i Grenaa vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 3,4 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse På baggrund af politikerspørgsmålet kan der peges på muligheden for, at der etableres én overbygningsskole i Grenaa fra og med skoleåret 2016/17, og at eleverne fra V estre Skole overføres til Kattegatskolen, Åboulevarden i Grenaa. Ved etableringen af én overbygningsskole i Grenaa vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 3,4 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på ca. 1,4 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra det nye skoleår med opstart august 2016. Besparelsen realiseres på følgende områder: Antal stillinger (i mio. kr.) Ledelse 1,0 0,650 Administration 0,0 0,000 Fagpersonale 6,3 3,080 Helårlig besparelse 7,3 3,730 Korrektion for usikkerhed ved beregningen Samlet, helårlig besparelse -0,373 7,3 3,357 14 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Der er foretaget en konkret vurdering af behovet for ressourcer til ledelse og administration som følge af forslaget. I beregningen af besparelsen på fagpersonale er der beregnet antallet af klasser, som kan reduceres ved etableringen af én overbygningsskole i Grenaa. Besparelsen pr. klasse er beregnet til 770.000 kr. i 7.-9. klasse. Hvis eleverne samles på Kattegatskolen, Åboulevarden, vil antallet af klasser kunne reduceres med 4 klasser for 7.-9. klasse, svarende til en helårlig besparelse på 3,1 mio. kr. Ved etableringen af én overbygningsskole i Grenaa vil der blive overført 25 pct. af budgettet til rengøring til Kattegatskolen. Hertil kommer 10 pct. til vikar og uddannelse m.v. af det overførte budget. Beregningsusikkerhed: Der er fratrukket et beløb svarende til 10 pct. af besparelsespotentialet, der skal dække eventuelle usikkerheder i beregningen. Ressourcetildeling: En gennemførelse af forslaget vil medføre, at der skal indføres en ny ressourcetildelingsmodel for almenskolen. Dette skyldes, at den nuværende ressourcemodel er baseret på elevtal, og dermed vil medføre, at besparelsen ved skolelukningen vil bliver fordelt ud på alle kommunes skoler. Desuden indebærer forslaget, at fordelingen af specialundervisningsmidlerne (KORA) på baggrund af de socioøkonomiske faktorer for de enkelte skoledistrikter skal genberegnes. Konsekvens for anlæg: Det er forvaltningens vurdering, at der kan etableres en fælles overbygning i Grenaa uden, at der bliver behov for større ombygninger på Kattegatskolen, Åboulevarden. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der afsættes 0,5 mio. kr. til mindre bygningstilpasninger mv. 15 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Fælles ledelse og administration mellem Ørsted Børneby og Vivild Børneby P319 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 -0,625 2017 2018 -1,500 -1,500 2019 -1,500 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? -0,625 -1,500 -1,500 -1,500 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 1,0 V 2,5 2,5 2,5 Lars Østergaard Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Med henblik på at skabe større langtidsholdbare og fagligt bæredygtige enheder ønskes en beregning af hvilke driftsmæssige og anlægsmæssige besparelser, der er mulige at opnå ved at lukke skoler i Norddjurs Kommune. Resumé af forslag Ved etableringen af fælles ledelse og administration mellem Ørsted Børneby og Vivild Børneby vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på ca. 1,5 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse På baggrund af politikerspørgsmålet kan der peges på muligheden for, at der etableres fælles ledelse og administration mellem Ørsted Børneby og Vivild Børneby fra og med skoleåret 2016/17. For en uddybende besvarelse henvises til P309. 16 Børne- og ungdomsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Lukning af juniorklubber P320 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Udgifter Indtægter -1,684 0,268 -4,042 0,644 -4,042 0,644 -4,042 0,644 Netto -1,416 -3,398 -3,398 -3,398 -10,4 -10,4 Iværksættelsestidspunkt: 01.08.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller -4,3 V -10,4 Lars Østergaard Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Med den nye skolereform opholder børnene sig længere tid på skolen. På den baggrund ønskes belyst antallet af brugere i juniorklubberne og hvad der eventuelt kan spares ved at lukke tilbuddet. Resumé af besvarelse Ved lukning af juniorklubberne vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på 3,4 mio. kr. fra og med 2017. I 2016 vil besparelsen blive på 1,4 mio. kr., da besparelsen først kan udmøntes fra det nye skoleår med opstart august 2016. Forvaltningens uddybende besvarelse Primo 2015 var der 144 børn i Norddjurs Kommunes 5 juniorklubber: Grenaa Juniorklub – 55 børn Enggården i Grenaa – 35 børn Ørum Juniorklub – 22 børn Fristedet i Auning – 11 børn Ørsted Juniorklub – 21 børn Udvidelsen af timetallet i folkeskolen i forbindelse med den nye folkeskolereform medfører, at behovet for juniorklubtilbud må forventes at være væsentlig mindre. Hertil kommer, at der i forhold til juniorklubtilbud er store forskelle i dækningsgraden i de enkelte dele kommunen. Ved at lukke Norddjurs Kommunes 5 juniorklubber vil det være muligt at opnå en helårlig besparelse på 3,4 mio. kr. fra og med 2017 og 1,4 mio. kr. i 2016, da besparelsen først kan udmøntes fra det nye skoleår med opstart august 2016. 17 Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Udviklingspuljen P401 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 01.01.2016 Indtægter Netto Indenfor servicerammen? 0 0 0 0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller Kultur- og udviklingsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der er ikke opgivet uddybende spørgsmål til forslaget. Resumé af besvarelse Forøgelse af puljen vil betyde mulighed for medfinansiering af flere projekter, der kan opnå eksterne midler. Der skal dog i ansøgningsfasen være opmærksomhed på, at der afsættes beløb til medarbejdertimer, da løsningen af flere projekter vil betyde behov for projektansættelser. Forvaltningens uddybende besvarelse Anvendelsen af midler fra udviklingspuljen vil afhænge af politiske vedtagelser af politikker, strategier og handlingsplaner, hvor midler fra udviklingspuljen kan bidrage til realisering af mål. I de seneste to år er puljen udmøntet således, og der er ikke truffet beslutning om udmøntning af kommende års pulje: 2014 Budgetsum KU KB 1.000.000 Overført fra tidligere år 206.000 Fremrykning af budget 2015 200.000 I alt 1.406.000 Anvendt: Mindesmærke, Trustrup 27-01-2014 -5.000 Kultur- og fritidskonference 27-01-2014 -30.000 Ørsted Rideklub, nedbringelse af gæld 24-03-2014 Rullende naturformidling 26-05-2014 22-04-2014 -110.000 -80.000 1 Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Cykellandsbyen, Trustrup 26-05-2014 -300.000 Beachvolley Rygårdstrand 26-05-2014 -100.000 23-06-2014 -250.000 25-08-2014 -56.000 Ny LAG-Djursland, udviklingsstrategi 22-09-2014 -25.000 Fremtidens landsbyturisme (heraf 200.000 kr. i 2015) 25-08-2014 Udsmykning af tunnel, Åbyen, Grenaa, fundraiser 27-10-2014 -25.000 Kunst-is-bane, Grenaa 27-10-2014 -75.000 Analyse af fritidsområdet, fase 2 Museum Østjylland, Grenaa, tilgængelighedsprojekt glasvæg i 16-09-2014 -350.000 Forventet anvendt: Rest 2015 Budgetsum 0 KU KB Overført fra tidligere år Jvf. beslutning i KUU - Fremtidens landsbyturisme 1.420.000 0 25.08.14 -200.000 I alt 1.220.000 Anvendt: Kulturværksted i Auning 28-10-2013 12-11-2013 -150.000 Cykellandsbyen Trustrup 26-05-2014 -325.000 Analyse på fremtidssikring af Pavillonen 27-10-2014 -250.000 Kunstisskøjtebane - underskudsgaranti 23-03-2015 -50.000 Gademusikfestival 30-04-2015 -200.000 Aktiviteter i Grenaa Midtby, områdefornyelse do. -100.000 Forventet anvendt: Rest 145.000 2 Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Fritidsanalysen P402 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1. januar 2016 Indtægter Netto Indenfor servicerammen? 0 0 0 0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller Kultur- og udviklingsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Fritidsanalysen giver forskellige valgmuligheder for den fremtidige drift af fritidsområdet specielt med fokus på idrætsområdet. Forvaltningens beregning af økonomi i forbindelse med analyse afhænger af de politiske valg, der træffes på baggrund af analysen. På den baggrund er der ikke angivet beløb i ovenstående skema. Resumé af besvarelse Analysen påpeger flere forhold angående skolebrug af hallerne, lokaletilskud multihuse, nedsættelse af tilskudsprocenter til lokaler og klubhuse, omfordeling eller forøgelse af driftstilskud, gebyropkrævning fra foreninger der p.t. ikke betaler. Forvaltningens uddybende besvarelse I fritidsanalysen påpeges behov for lokaletilskud til multihuse. Der kan ligeledes være behov for at rette op på beløbene til køb af skolernes timer i idrætshallerne før en evt. overdragelse til skole- og dagtilbudsområdet. Endelig vil der ved en beslutning om, at GIC fastholdes med uændret driftstilskud som kommunens fyrtårn i en aktivitetsdrevet tilskudsmodel være behov for at de foreslåede omfordelte midler fra GIC dækkes ind ved tilførsel af flere midler. Der kan herudover plukkes elementer af forslagene i fritidsanalyse eksempelvis indtægter ved gebyrindkrævning fra foreninger, der i dag ikke betaler gebyrer, nedsættelse af tilskudsprocenter til lokaler/klubhuse, som vil være af afgørende betydning for eventuelt behov for tilførsel af midler til området. 3 Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. P403 Naturpark Randers Fjord (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 0,020 0,670 2018 0,670 2019 0,670 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2016 Indenfor servicerammen? 0,020 0,670 0,670 0,670 1,0 1,0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 0 1,0 Kultur- og udviklingsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Naturpark Randers Fjord Resumé af besvarelse Udvikling af Naturpark Randers Fjord frem mod en certificering vil kræve medfinansiering fra Norddjurs Kommune. På nuværende tidspunkt ved vi, at medfinansieringen vil bestå i omkostninger til det antal medarbejdere, som minimum kræves i forbindelse med naturparkens drift. Derudover kan der blive tale om finansiering af yderligere anlæg i form af stier, p-pladser, skiltning, shelters, fugletårne o.lign. Der er pt ikke konkrete planer om nye anlæg, og der er derfor alene beregnet omkostning til 1 fuldtidsstilling jf. nedenstående. Forvaltningens uddybende besvarelse I forbindelse med samarbejdet om udvikling af Randersfjord er der pt løbende en driftsudgift på certificeringsafgift på 0,020 kr. årligt. Frem mod den endelige certificering vil der yderlige blive behov for finansiering af halvdelen af administrativ medarbejder og projektleder samt halvdelen af finansiering af naturvejleder på grund af certificeringskravet om en medarbejder og en naturvejleder. Ansættelsen er endnu ikke aftalt. I 2016 forventes derfor kun udgifter til et mindre beløb til mødeafholdelse, it-vedligehold på hjemmeside o.lign. Konsekvenser for driften I 2017 forventes løn til en fuldtidsmedarbejder samt udgifter til kørsel, it og øvrige personaleomkostninger. 4 Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. P404 Enslevgården (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 1,000 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: 1,500 01.01.2016 Indtægter Netto Indenfor servicerammen? 1,000 1,500 0 0 0,250 0,250 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften Parti/spørgsmålsstiller 0,250 0,250 Kultur- og udviklingsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Enslevgården Resumé af besvarelse Er medtaget i anlægsforslag som anlæg nummer A411 med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017. Der er efterfølgende blevet foretaget en bygningsmæssig gennemgang. Der er lavet et overslag over renovering af hovedbygningen, som beløber sig til ca. 2,5 mio. kr. Fritidscenter Enslevgaarden er en kommunal trelænget gård, der trænger til renovering. Enslevgaarden er stillet til rådighed overfor en række foreninger. Forvaltningens uddybende besvarelse Fritidscenter Enslevgaarden er en kommunal facilitet, der er stillet til rådighed for fritidsbrugere. Faciliteten er etableret i en gammel trelænget gård og er beliggende på Næsgårdsvej i Grenaa. Fritidscenter Enslevgaarden har været organiseret med en selvstændig bestyrelse og en række forskellige foreninger tilknyttet stedet. Nogle foreninger har haft råderetten over bestemte lokaler med faste ugentlige aktiviteter, mens andre foreninger har været mere løst tilknyttet stedet. I 2016 og 2017 foretages etapevis renovering af bygningerne. Der afsættes en ramme på 2,5 mio.kr. over 2 år til renovering af bygninger herunder udskiftning af tagkonstruktion samt nyt tag på stuehuset. Stedet rummer også udendørs faciliteter som madpakkehus og 4 shelters, der vedligeholdes af kommunen. 5 Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Stedet rummer et stort potentiale til at blive et attraktivt sted for foreninger og grupper, der arbejder med friluft, natur og rekreation. Der er udtrykt stor vilje til at lave frivilligt arbejde og samtidig udtrykt stort ønske om, at stedet fremadrettet vil bestå. I foråret 2015 er der indledt samarbejde med Kyst- og Fjordcentret om mulighederne for at udvikle Enslevgården som et støttepunkt for naturformidling og friluftsliv, samtidig drøftes mulighederne med nuværende og potentielle kommende brugere. I efteråret 2015 lægges en plan for udvikling af stedet. Konsekvenser for driften Såfremt der indgås aftale med Kyst- og Fjordcentret om at varetage driften af bygningen skal der afsættes midler til dette. De årlige udgifter forventes at udgøre 0,250 mio. kr. Heraf estimeres 150.000 kr. at anvendes til drift af bygningerne: Varme, el, vand, rengøring o.lign. 100.000 kr. anvendes til pedel- og administrationsfunktion (regnskab, koordinering, udlån, udleje o.lign). 6 Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Museum Østjylland udstillingsprojekt i Grenaa P405 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 1,250 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: 1,250 01.01.2016 Indtægter Netto Indenfor servicerammen? 1,250 1,250 0 0 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller KUU og EU Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Museum Østjylland udstillingsprojekt i Grenaa. Erhvervsudvalget anbefaler ud fra turismepolitiske årsager, og fordi der er givet tilsagn om fondsmidler på 4,0 mio. kr., til anlægsbevilling til Museum Østjyllands udstillingskoncept i Grenaa. Resumé af besvarelse Er medtaget i anlægsforslag som anlæg nummer A401 med 1,250 mio. kr. for hvert af årene 2016 og 2017. Norddjurs Kommunes medfinansiering af Museum Østjyllands nye tidsvarende og visuelt spændende basisudstillinger i Grenaa. De samlede udgifter skønnes at udgøre 12,984 mio. kr., hvoraf Museum Østjylland har modtaget 4 mio. kr. fra en fond til formålet. Udvikling af udstillingerne indgår i museets deltagelse i Kulturby Aarhus 2017s ansøgning og er støttet med 2017 midler. Forvaltningens uddybende besvarelse Kulturarvsstyrelsen har anbefalet en nyopstilling af museets basisudstillinger og henstillet, at museet formulerer en vision for en samlet langsigtet plan for en nyopstilling af udstillingerne. Grundlaget for det fusionerede Museum Østjylland er at det også fremover skal kunne tiltrække publikum, hvorfor udstillingerne skal være tidsvarende og visuelt spændende. Det er derfor nødvendigt at etablere nye basisudstillinger i Grenaa. Museum Østjylland har igangsat arbejdet med at skaffe fondsmidler til delfinansiering af de nye udstillinger. Foreløbigt er modtaget 4,0 mio. kr. fra en fond til projektet. De samlede udgifter skønnes til 12,984 mio. kr. Udvikling af udstillinger indgår i museets deltagelse i Kulturby Aarhus 2017s ansøgning, og er støttet med 2017 midler. Dette forslag skal ses som et anlægstilskud fra Norddjurs Kommune til Museum Østjylland i forlængelse af de tilgængelighedsprojekter på museet, som netop er afsluttet med kommunal medfinansiering via anlægsmidler. 7 Kultur- og udviklingsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Der opbygges nye ”permanente” basisudstillinger, så museet overalt kommer til at fremstå som en moderne og tidsvarende kulturinstitution. Udstillingerne med arbejdstitlen ”Havet, kalken og den lette jord” tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og de specielle naturressourcer på Norddjursland, og placerer Norddjurs centralt i historien gennem de sidste 10.000 år. Historierne formidles med moderne teknologier i et tidsvarende design. Både indhold og formidlingsformer i udstillingen tilrettelægges som noget helt nyt i Danmark i en proces, der inddrager museets brugere. Konsekvenser for driften Ingen. 8 Miljø- og teknikudvalget Miljø- og teknikudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. P501 Øgede ressourser til vejvedligeholdelse (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 01.01.2016 Indtægter Netto Indenfor servicerammen? 0 0 0 0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller Miljø- og teknikudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Et enigt Miljø- og teknikudvalg ønsker, at der afsættes øgede vejvedligeholdelse. ressourcer til Forvaltningens uddybende besvarelse Der er i dag 971 km asfalterede kommunale veje i Norddjurs Kommune. Der er i foråret 2015 igangsat udarbejdelse af en ny rapport i samarbejde med Vejdirektoratet som nærmere skal belyse den nuværende tilstand af kommunens veje. Rapporten vil b.la. angive hvor mange økonomiske ressourcer kommunen bør afsætte til asfaltvedligeholdelse, såfremt nuværende vejtilstand ønskes bibeholdt. Pt. forligger der en eksisterende rapport foretaget i samarbejde med Vejdirektoratet, jf. rapport fra 2011, hvoraf det fremgår, at såfremt kommunen ønsker at bibeholde asfaltvejene i deres nuværende tilstand, skal der årligt bruges ca. 17,0 millioner kr. til løbende udskiftninger af asfaltbelægninger. Da det af Vejdirektoratet anbefalede niveau ligger væsentligt over, hvad der gennem årene har været afsat på Norddjurs Kommunes budget foreslås det, at der i 2016 afsættes 40,0 mio. kr. og efterfølgende år 17,0 mio. kr. Konsekvens for driften: Ved afsættelse af budget, som foreslået i Vejdirektoratets rapport fra 2011, vil vejbelægningerne kunne vedligeholdes uden en stadigt stigende forringelse af vejenes tilstand. 1 Miljø- og teknikudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Klimapolitik P502 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 01.01.2016 Indtægter Netto Indenfor servicerammen? 0 0 0 0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Forvaltningen bedes oplyse om den nye naturfond, og om hvilke muligheder den kan give for projekter vedr. Kolindsund og Kragsø. Der ønskes desuden et samlet overblik over fonde og finansieringsmuligheder til fremme af klimapolitik i Norddjurs. Resumé af besvarelse Den Danske Naturfond har til formål at øge biodiversiteten og give en bedre natur. Der er endnu ikke kommet udmeldinger om hvordan fonden vil prioritere projekter, eller hvordan der skal søges. De forskellige indsatser i klimapolitikken kan opdeles i to hovedemner: 1. klimatilpasning og 2. energiforsyning. Medfinansieringsmuligheder ved fonde mv. undersøges altid i forbindelse med de enkelte indsatser. Forvaltningens uddybende besvarelse Den Danske Naturfond Den Danske Naturfond har til formål at øge biodiversiteten og give en bedre natur. Det er ikke sandsynligt at fonden vil gå ind i projekter hvis hovedformålet er klima. En ansøgning skal derfor have fokus på biodiversitet og forbedret naturkvalitet. Der er endnu ikke kommet udmeldinger om hvordan fonden vil prioritere projekter, eller hvordan der skal søges. Et projekt i Kolindsund vil sandsynligvis passe fint til fondens formål, forudsat at der forinden er opnået en afklaring på de tekniske forhold og særligt de ejendomsmæssige interesser, så der er basis for at søge. Selv i forhold til den nye fond er Kolindsund et stort projekt. forventningerne til fonden er at den på sigt kan købe og ekstensivere 5000 ha landbrugsjord. Et Kolindsund projekt vil derfor udgøre en væsentlig del. Umiddelbart kan det være svært at se at Kragsø vil have tilstrækkelig natur indhold til at være interessant for fonden. Ved indsamling af data for området Kolindsund vil det være muligt at kvalificerer en evt. fremtidig ansøgning til Den Danske Naturfond. Dataindsamling vil omfatte vandføring/ grundvand, saltindtrængning/næringssalte, geofysiske forhold/sætninger, demografi, ornitologi mv. en skønnet udgift på i alt ca. 5,000 mio. kr. Klimapolitik - klimatilpasning 2 Miljø- og teknikudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Tiltag og projekter indenfor klimatilpasning følger den vedtagne Klimatilpasningsplan. I forbindelse med de enkelte tiltag vurderes mulige fonds- og puljeansøgninger. Klimapolitik – energiforsyning Strategisk Energiplan Norddjurs forventes påbegyndt september 2015. Planen udarbejdes med udgangspunkt i rammerne sat ved den strategiske energiplan for Region Midt og med indarbejdelse af viden fra Strategisk energiplan for Grenaa samt Anholt nærvarme - tre af de energiprojekter, der i øjeblikket pågår i Norddjurs Kommune, hvoraf de to er medfinansieret af Energistyrelsen. Muligheder ved fonde og andre medfinansieringsmuligheder i forbindelse med indsatser undersøges fortsat fremadrettet i det videre arbejde. 3 Miljø- og teknikudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Varmerådgivning i landdistrikter uden kollektiv varmeforsyning P503 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 1,000 2017 2018 1,000 1,000 2019 1,000 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2016 Indenfor servicerammen? 1,000 1,000 1,000 1,000 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvordan har Frederikshavn Kommune/ Frederikshavn Forsyning sikret gratis rådgivning til varme- /energirådgivning for boliger i områder uden kollektiv varmeforsyning? Hvad vil det koste at indføre en lignende ordning i Norddjurs Kommune? Resumé af besvarelse Norddjurs Kommune kan vejlede borgere omkring energiforbedringer i egen bolig, som Frederikshavn tilbyder, for tiltag, der skønsmæssigt koster 1 mio. kr. årligt. Forvaltningens uddybende besvarelse ”Energibyen” Frederikshavn, er deltagere sammen med 8 andre EU lande i finansiering af energi overgang (infinitesolutions, energy-cities.eu). Det er de store energiaktører i Danmark, som har peget på Frederikshavn Kommune som egnet til projektet. Projektet er EU støttet med 1,5 mio. kr. årligt og understøtter dialog og videndeling omkring vedvarende energi gennem arrangementer og informative tiltag for borgere og virksomheder i Frederikshavn kommune. En lignende ordning skønnes forholdsmæssigt at koste 1 mio. kr. årligt i Norddjurs Kommune, omfattende 1.0 fuldtidsstilling samt udgifter til konsulent, aktiviteter og materialer. Norddjurs Kommune vil med budgettet i årene fremad kunne fungerer som vejleder og facilitator for borgere og virksomheder i kommunen. Ordningen vil understøtte en frivillig omstilling til grøn energi i kommunen og giver samtidig mulighed for at fremme beskæftigelsen hos konsulenter og håndværkere i området. 4 Miljø- og teknikudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Kollektiv trafik - Gratis bybus for pensionister i Grenaa P504 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter Indtægter Netto 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: 0 0 0 0 0,400 0,400 0,400 0,400 0,400 0,400 0,400 0,400 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvad vil det koste at indføre gratis bybus for pensionister på samme måde som i Randers Kommune? Resumé af besvarelse Det vil koste Norddjurs Kommune ca. 0,400 mio. kr. at indføre gratis bybus for pensionister. Forvaltningens uddybende besvarelse Indførelse af gratis bybusser for pensionister i Grenaa på samme måde som i Randers kan teknisk godt lade sig gøre. Det skal dog bemærkes at den ordning de har indført for pensionister i Randers ikke alene gælder bybussen, men alle øvrige busser der kører inden for kommunen. Besluttes det at indføre gratis bybus i Grenaa for pensionister medfører det en merudgift for kommunen pga. af den manglende indtægt på salg af billetter. Den samlede indtægt har i gennemsnit de seneste år været på ca. 1,000 mio. kr. årligt. Midttrafiks bedste skøn vil være, at den manglende indtægt vil være på min. 40 %, svarende til ca. 0,400 mio. kr. 5 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Thomasminde P601 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 1,500 2017 1,500 2018 0,500 2019 0,250 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2016 Indenfor servicerammen? 1,500 1,500 0,500 0,250 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller EU Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Erhvervsudvalget har den 3. juni 2015 tilkendegivet at udviklingen af Thomasminde skal tage udgangspunkt i behov for finansiering af renovering eller genopbygning af udhuse, ishus og stuehus. Resumé af besvarelse Besvarelsen koncentrerer sig om renovering, nyopførelse af tidligere bygning, nedrivning og genopbygning af bygninger samt drift fra 2016 og frem. Evt. udvikling af aktiviteter og opbygning af indhold i bygninger er ikke medtaget, idet dette afhænger af den videre dialog og proces om opbygning af Thomasminde som støttepunkt ved Nordkysten for vandsport og naturbaserede aktiviteter. Forvaltningens uddybende besvarelse Thomasminde i Fjellerup og arealerne i forbindelse hermed er i 2015 under udvikling som oplevelsesplads med mindre faciliteter, der bl.a. gør området velegnet for wind- og kitesurfing. Bygningsmassen er generelt i dårlig stand, så der er behov for en gennemgribende gennemgang og stillingtagen til renovering, evt. nyopførelse af tidligere bygning, nedrivning og genopbygning af alle bygninger på nær stuehus. Der foreligger ikke en detaljeret byggeteknisk gennemgang og anbefaling på ovennævnte, hvorfor der i dette forslag foreslås afsat en ramme for arbejdet med bygningsmassen, som vil kræve yderligere fundraising både i forhold til bygningerne samt udvikling af aktiviteter og faciliteter som stedets potentialer som støttepunkt for aktiviteter i forhold til vandsport og ture ind i baglandet. 1 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Frivilligkonsulent - permanent ordning P701 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 0,163 2017 0,325 2018 0,325 2019 0,325 Indtægter Netto Iværksættelsestidspunkt: 01.01.2016 Indenfor servicerammen? 0,163 0,325 0,325 0,325 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller 0,7 0,7 0,7 0,7 Voksen- og plejeudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes en belysning af udgiften til at gøre frivilligkonsulentstillingen permanent, når den to-årige forsøgsperiode udløber i juni 2016. Samtidig ønskes en kort redegørelse for hvilke aktiviteter og tiltag, som frivilligkonsulenten har iværksat og understøttet. Resumé af besvarelse Frivilligkonsulenten har igangsat og afholdt en lang række forskellige aktiviteter i forhold til sparring med frivillige, synlighed omkring og kvalificering af frivilligt socialt arbejde og større frivillighed blandt unge. Aktiviteterne har medvirket til at understøtte det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune. Der er på nuværende tidspunkt afsat finansiering til udgiften til frivilligkonsulenten til og med juni 2016. Ved at gøre ordningen permanent vil der derfor være behov for at afsætte 0,163 mio. kr. i 2016 og 0,325 mio. kr. fra og med 2017. Forvaltningens uddybende besvarelse I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet, at der i en toårig forsøgsperiode skulle ansættes en frivilligkonsulent. Til formålet blev der afsat et årligt beløb på 0,3 mio. kr. i 2014 og 2015. På grund af en forskydning i opstartstidspunktet er der overførte midler, som vil kunne finansiere udgiften til frivilligkonsulenten i 1. halvår af 2016. Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 22. april 2014 et forslag til arbejdsopgaver og organisatorisk tilhørsforhold, og ved at kombinere stillingen som frivilligkonsulent med sekretariatsbetjening af frivilligrådet, dialogforum for socialt udsatte og dialogforum for integrationsområdet er det lykkedes at oprette en fuldtidsstilling. Frivilligkonsulenten tiltrådte sin stilling den 1. september 2014. Frivilligkonsulenten har i arbejdet med at understøtte det eksisterende frivillige arbejde og med at støtte nye frivillige initiativer i Norddjurs Kommune deltaget i og iværksat en lang række af aktiviteter, ligesom frivilligkonsulenten har bidraget til at skabe større synlighed omkring frivilligheden generelt i Norddjurs Kommune. Frivilligkonsulenten har især fokuseret på aktiviteter inden for følgende områder: 1 Voksen- og plejeudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Sparring med frivillige Som en del af arbejdet har frivilligkonsulenten givet sparring til en række frivillige foreninger og organisationer. I løbet af det første år har frivilligkonsulenten ydet sparring til 31 ud af 91 frivillige sociale foreninger. Det har f.eks. været ved dialog med Røde Kors med henblik på at fremme frivilligheden på asylcentrene, møde med Ungdommens Røde Kors vedr. ”Projekt Frem i Lyset” og ved afholdelse af oplæg om frivilligt socialt arbejde ved lokal Rotary Klub med fokus på, hvor der lokalt er mulighed for at gøre en frivillig social indsats. Derudover har frivilligkonsulenten ydet sparring til tre nye potentielle tilbud og tre foreninger i opstartsfasen. Synlighed omkring frivillig socialt arbejde Til understøttelse af en større synlighed omkring frivillighed har frivilligkonsulenten bl.a. stået for planlægning og afholdelse af en festdag for frivillige, brugere, pårørende og øvrige frivilliginteresserede i Ørum Aktiv Center samt planlægning og afholdelse af Frivilligdagen 2014. Ligeledes har frivilligkonsulenten deltaget ved afholdelsen af den nationale Frivillig Fredag 2014. For at understøtte en større synlighed om frivillig socialt arbejde i almindelighed har frivilligkonsulenten lavet nyhedsbrevet Frivilligtnyt fra Norddjurs Kommune og planlægning af lokale aktiviteter i forbindelse med den nationale Frivillig Fredag 2015. Kvalificering af frivilligt socialt arbejde I arbejdet med at kvalificere det frivillige arbejde på plejecentre, handicapinstitutioner og bosteder mv. har frivilligkonsulenten deltaget ved flere møder og temadage. Det har bl.a. været ved afholdelse af oplæg om frivillighedens muligheder ved temadag for ansatte i socialpsykiatrien, afholdelse af workshop for ansatte på sundheds- og omsorgsområdet vedr. rekruttering og anerkendelse af frivillige samt ved planlægning af temadag for medarbejdere og frivillige ved Digterparken og Farsøhthus. Større frivillighed blandt unge Udover ovenstående aktiviteter forsøger frivilligkonsulenten at understøtte en større frivillig indsats blandt unge. Dette er bl.a. sket ved afholdelse af workshop for IB elever på Grenaa Gymnasium: "Do more of what makes you happy - with people who will love you for sharing your passion with them" og afholdelse af kommende oplæg/workshop vedr. frivillighed med henblik på at vække elevernes interesse for at lave frivilligt arbejde: "Hvad kan du gøre for andre, og hvad kan frivilligt arbejde give dig?". Henvendelser fra selvorganiserede borgere Frivilligkonsulenten har også haft henvendelser fra "selvorganiserede" borgere, der har resulteret i matching mellem frivillige og institutioner. Sekretær for frivilligrådet Frivilligkonsulenten fungerer også som sekretær for frivilligrådet, hvor der på hvert møde gives en status på arbejdet med frivilligt socialt arbejde. Frivilligkonsulenten har endvidere afholdt workshop for foreninger vedr. udarbejdelse af ansøgninger til frivilligpuljen og givet sparring på ansøgninger til frivilligpuljen. 2 Voksen- og plejeudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Nyt værested i Grenaa for førtidspensionister, arbejdsløse og andre P702 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 2016 2017 0,560 2018 0,310 2019 0,310 Iværksættelsestidspunkt: 0 Indtægter Netto 01.01.2016 Indenfor servicerammen? 0,560 0,310 0,310 0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller - - - - Voksen- og plejeudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til et nyt værested i Grenaa for førtidspensionister, arbejdsløse og andre, der går hjemme og mangler et sted at mødes. Der ønskes en belysning af, hvad drifts- og anlægsudgifterne vil være ved etablering af værestedet. Resumé af besvarelse Der søges oprettet et værested, der er centralt beliggende i Grenaa samtidig med, at lokalerne giver mulighed for servering af et måltid mad til borgerne. Der må påregnes udgifter til istandsættelse på min. 0,25 mio. kr. i 2016, ligesom der må forventes årlige driftsudgifter på ca. 0,3 mio. kr. Forvaltningens uddybende besvarelse I budget 2015 er der afsat 0,1 mio. kr. til et værested i Grenaa for førtidspensionister, arbejdsløse og andre, der går hjemme og mangler et sted at mødes. På den baggrund har forvaltningen afdækket, hvad der allerede er af eksisterende værestedlignende aktiviteter og inviteret lokale og nationale frivillige aktører med interesse og erfaring indenfor området til et fyraftensmøde, som blev afholdt den 12. marts 2015. På mødet deltog repræsentanter fra de nationale foreninger KFUM, Blå Kors og Kirkens Korshær, mens repræsentanter fra lokale foreninger kom fra Røde Kors i Grenaa, Torvevenner, Værestedet Solsikken samt Skovtrolden. På mødet blev den foreløbige ramme for værestedets budget, målgruppe og indhold fremlagt. Deltagerne kom med input til hvilke målgrupper, der kan være relevante for et kommende værested, hvor værestedet skal placeres, og hvad det indholdsmæssigt skal give mulighed for. Deltagerne på mødet gav udtryk for, at målgruppen er bred, og at det er vigtigt, at der skabes et nyt værested som supplement til de eksisterende tilbud frem for en erstatning for et eller flere af disse tilbud. Samtidig beskrev deltagerne, at værestedet skal være centralt beliggende og tilgængeligt for borgere med handicap, ligesom brugerne skal kunne få et billigt måltid mad. 3 Voksen- og plejeudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Desuden blev der lagt vægt på, at flere af de deltagende organisationer har erfaringer med, at et værested af en sådan karakter ikke udelukkende kan drive af frivillige, men bør have en (deltids)ansat tilknyttet for at sikre en god opstart og en stabil daglig drift af værestedet. På baggrund af mødet besluttede voksen- og plejeudvalget på sit møde den 5. maj 2015, at der arbejdes videre med et forslag til et værested, der er centralt placeret, og hvor der er mulighed for servering af mad. Forvaltningen har undersøgt forskellige muligheder i den centrale del af Grenaa, og der er ikke umiddelbart ledige lokaler, der har været anvendt som et spisested. Der er dog flere lokaler, der har den rette placering samtidig med, at der kan indrettes køkkenforhold, der muliggør servering/tilberedning af et lettere måltid mad samt kaffe og kage mv. Da værestedet er et nyt tilbud anbefales det, at der indgås et lejemål, da det vil give mulighed for, at Norddjurs Kommune kan gøre sig erfaringer med værestedet og efterspørgslen efter tilbuddet inden en eventuel erhvervelse af lokalerne. Det er muligt at opnå en lejeaftale på op til tre år, uden der vil være krav om deponering. Desuden anbefales det, at der i 2018 foretages en vurdering af, om der er grundlag for en fortsættelse af værestedet og dermed, at der skal afsættes midler til køb af lokaler. Til anskaffelse af lokaler til værestedet, må der forventes en årlig lejeudgift i størrelsesordenen 80.000 kr. og årlige udgifter til drift af bygningen på ca. 30.000 kr. På baggrund af de fysiske rammer, som forvaltningen har identificeret som mulige lokaler, må der påregnes en udgift i størrelsesordenen 250.000 kr. til istandsættelse og indretning af lokalerne. Udgifterne kan variere alt efter, hvordan køkken- og toiletforhold er ved de pågældende lokaler. I den forbindelse skal det nævnes, at en god tilgængelighed til værestedet er nødvendig i forhold til dele af målgruppen. Hvis en af de frivillige organisationer skal modtage et kommunalt tilskud til ansættelse af en medarbejder, der kan understøtte driften i værestedet, må der påregnes en årlig udgift på ca. 200.000 kr. Samlet set vil dette medføre, at der er behov for et årligt driftsbudget i størrelsesordenen 310.000 kr. i perioden 2016-2018. 4 Voksen- og plejeudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Titel Nr. El-biler i hjemmeplejen P703 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 Udgifter 2017 0 2018 0 2019 0 Iværksættelsestidspunkt: 0 Indtægter 01.01.2016 Indenfor servicerammen? Netto 0 0 0 0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller - - - - SF Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvad er de miljømæssige og de økonomiske konsekvenser af at udskifte hjemmeplejens vognpark udenfor Grenaa til el-biler? Økonomien ønskes belyst både ved samlet udskiftning og ved løbende udskiftning. Resumé af besvarelse Udgiften til anskaffelse og drift er stort set den samme for dieselbiler og elbiler. I forhold til miljø er CO2 udledningen for elbiler under halvdelen af udledningen for en dieselbil. Norddjurs Kommune er pt. i færd med at gennemføre et udbud af biler til hjemmeplejen. Udbuddet medfører, at der anskaffes 10 elbiler og 32 konventionelle dieselbiler. Dieselbilerne vil først kunne erstattes med elbiler, når den 4 årige leasingperiode udløber. Forvaltningens uddybende besvarelse Norddjurs Kommune er pt. i gang med at gennemføre et EU-udbud af 50 biler til bl.a. hjemmeplejen fordelt på 32 konventionelle biler, 14 elbiler og 4 biler med 4x4. Udbuddet gælder for en 4 årig periode, og det vil i kontraktperioden ikke være muligt at udskifte vognparken med f.eks. flere elbiler. En løbende udskiftning eller en samlet udskiftning vil derfor først kunne finde sted, når kontrakten udløber efter 4 år. Fordelingen af konventionelle biler og elbiler i det aktuelle udbud er fastsat på baggrund af kørselsbehovet i Norddjurs Kommunes hjemmepleje og den nuværende rækkevidde for elbiler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne fra andre kommuner med brug af elbiler i landområder med kørsel på bl.a. markveje og veje med sne/is og snefygning endnu er begrænsede. En elbil har i vinterperioden typisk en rækkevide på ca. 80-90 km på en opladning. I sommerperioden er rækkeviden ca. 120-140 km. En fuld opladning tager ca. 4-5 timer og en hurtigladning, hvor batteriet oplades med 80 pct., ca. 30 min. 5 Voksen- og plejeudvalget Politikerspørgsmål - budget 2016 og overslagsår Af nedenstående tabel fremgår de forventede udgifter pr. måned pr. bil fordelt på Norddjurs Kommunes nuværende hjemmeplejebiler og på el-biler ved et kørselsbehov på 25.000 km pr. år og en leasingperiode på 4 år. Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med leasingudgifterne, da disse først vil kendes nøjagtigt efter afholdt udbud. Bil/omkostning Leasingudgift Forsikring Service Ejerafgift Brændstof (3) Strømforbrug Opsætning af lader Leje af lader Vejhjælp I alt pr. måned Toyota van Yaris 1,4d. Toyota Yaris 1,4d. 5 Elbil døre 1.743 1.993 228 228 280 280 240 306 1.165 1.165 125 125 3.781 4.097 2.500 (1) 228 (2) 525 240 (4) 239 125 3.857 Anm.: 1. 2. 3. 4. Udgiften er baseret på et markedscheck og erfaringer fra andre kommuner Udgiften til service er indregnet i leasingudgiften Udgiften er baseret på 17 km/l og en literpris på 9,50 kr. Udgift til opsætning af én lader pr. bil er i gns. 11.500 kr. omregnet til en udgift pr. måned over en 4 årig periode svarer det til en udgift på 240 kr. Beregningerne er baseret på Norddjurs Kommunes nuværende udgifter til biler til hjemmeplejen og forventede udgifter til elbiler baseret på et markedscheck og erfaringer fra andre kommuner. Beregninger fra udviklingsforvaltningen viser, at en dieselbil udleder ca. 2,8 tons CO2 ved ca. 25.000 km pr. bil pr. år. En elbil udleder ca. 1,1 ton CO2 ved 25.000 km pr. bil pr. år svarende til den elproduktion, der har frembragt elektriciteten. Nettogevinsten pr. elbil pr. år er således ca.1,7 tons CO2. I forhold til arbejdsmiljø er der fortsat visse problemer med at anvende elbiler. Dette skyldes, at mulighederne for at få elbiler med f.eks. multijusterbart rat, indstilling af nakkestøtte og højdejusterbar seler er begrænsede på nuværende tidspunkt. 6
© Copyright 2025