Læs Rigsadvokatens indskærpelse om indberetning af straffesager

Til samtlige politikredse
og regionale statsadvokater
DATO 26. november 2015
JOURNAL NR.
RA-2015-820-0028
BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER
SAGSBEHANDLER: KSN
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON 72 68 90 00
FAX 72 68 90 04
Straffesager mod sundhedspersonale
1. Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) har i forbindelse med et
møde med Rigsadvokaten tilkendegivet, at styrelsen ikke i alle tilfælde modtager underretning om domme mv. mod sundhedspersonale i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 10/2007. Den manglende underretning kan eventuelt have betydning for styrelsens mulighed for at holde autorisationsregistret opdateret eller for at føre tilsyn med sundhedspersonale.

Jeg skal på den baggrund anmode politikredsene og statsadvokaterne om at
sikre, dels at straffesager mod sundhedspersonale forelægges for Styrelsen for
Patientsikkerhed (og andre relevante myndigheder), dels at styrelsen modtager
underretning om domme samt afgørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, jf. i det hele retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 10/2007 og afsnit 2 nedenfor.

I sager, hvor sundhedspersonale er sigtet for at have begået forhold, som kan
have betydning for den pågældendes stilling eller virksomhed, skal anklagemyndigheden endvidere være særligt opmærksom på, om sagerne rejser
spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 78-79. Sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, skal altid forelægges Styrelsen for
Patientsikkerhed, jf. RM 10/2007 og afsnit 2.2. nedenfor.

Herudover skal Rigsadvokaten efter de nærmere regler i indberetningscirkulæret underrettes om straffesager mod bl.a. sundhedspersonale. Jeg skal anmode
politikredsene og statsadvokaterne om at sikre, at der sker underretning efter
disse retningslinjer og det, som i øvrigt er anført i afsnit 3 nedenfor om bl.a.
privatansat sundhedspersonale.
2. Retningslinjerne for forelæggelse og underretning af Styrelsen for Patientsikkerhed
(tidligere Sundhedsstyrelsen) er nærmere beskrevet i RM 10/2007, afsnit 3.1.1.
RIGSADVOKATEN
2.1. Det fremgår heraf bl.a., at det vil være relevant at forelægge sager for Styrelsen
for Patientsikkerhed, hvis patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har
indgivet politianmeldelse uden samtidig at klage til Disciplinærnævnet og det drejer
sig om sager vedrørende sundhedspersonalets udøvelse af deres faglige virksomhed.
Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt at forelægge sager vedrørende spørgsmål om

overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed eller af straffeloven ved udøvelse af faglig virksomhed

fejl eller ulykker i forbindelse med benyttelse af medicinsk udstyr

overtrædelse af sundhedsloven, herunder problemstillinger om ligsyn og obduktion mv. samt om transplantation, sterilisation og kastration eller om svangerskabsafbrydelse

særligt alvorlige eller principielle forhold, hvorom Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen tidligere har udsendt cirkulærer, vejledninger
eller retningslinjer til sundhedsvæsenet og dets personale

ansvarsfordelingen mellem flere sundhedspersoner af forskellig titel og/eller
uddannelse og

mere specielle sundhedsfaglige spørgsmål, hvor der findes behov for uddybende spørgsmål eller afklaring af gældende rutiner inden for sundhedsvæsenet.
I sager om sundhedspersoners faglige virksomhed skal anklagemyndigheden endvidere forelægge sagen for Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen)
med henblik på en vurdering af, om en nærmere beskrevet situation er en overtrædelse
af eksempelvis straffebestemmelsen i § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed. Efter denne bestemmelse straffes en autoriseret
SIDE 2
sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
2.2. Det fremgår endvidere af samme afsnit, at en række sager – der ikke nødvendigvis
vil vedrøre sundhedspersonalets udøvelse af deres faglige virksomhed – altid skal forelægges for Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen). Det drejer
sig bl.a. om følgende sager:

Sager vedrørende lov om markedsføring af sundhedsydelser,
RIGSADVOKATEN

sager om kvaksalveri, jf. kapitel 26 i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed samt

sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 7879.
Herudover skal sager, hvor der er spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 78-79, forelægges for den regionale statsadvokat, jf. afsnit 3.2.2 i RM
10/2007.
2.3. Herudover fremgår det af meddelelsens afsnit 6.1., at hvis Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) har anmeldt en sag eller afgivet en udtalelse,
skal styrelsen snarest muligt efter afslutning af sagen, underrettes om sagens udfald.
Det vil sige underretning om dommen eller en afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald.
Underretning om dommen skal ske i så god tid, at styrelsen kan få lejlighed til at tage
stilling til ankespørgsmålet, og underretning skal derfor ikke afvente forkyndelse af
dommen.
3. Foruden de retningslinjer for forelæggelse og underretning, der følger af RM
10/2007, gælder den generelle indberetningsordning, der er fastsat i Justitsministeriets
cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 med senere ændringer (indberetningscirkulæret).
Det følger heraf, at politikredsen skal indberette straffesager mod personer, der er ansat i den offentlige forvaltning. Cirkulæret medfører således, at straffesager mod offentligt ansatte sundhedspersoner skal indberettes, hvis der rejses sigtelse for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Ved overtrædelse
af andre love skal sagen indberettes, hvis den pågældende idømmes højere straf end
bøde. Indberetninger efter cirkulæret skal ske til Rigsadvokaten, medmindre andet er
angivet i cirkulærets § 2 (f.eks. skal indberetning ske til Forsvarsministeriet, hvis der
er tale om en sundhedsperson, der er ansat i forsvaret). Rigsadvokaten overvejer heref-
SIDE 3
ter, om der er grundlag for at underrette ansættelsesmyndigheden og andre relevante
myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne, om sagen.
Endvidere følger det af indberetningscirkulæret, at politikredsen til Rigsadvokaten
skal indberette straffesager mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning, hvis der er tale om sager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der som led i deres ansættelse eller beskæftigelse har direkte kontakt med børn
under 15 år, eller personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen færdes fast
blandt børn under 15 år. Denne del af indberetningscirkulæret angår således personer,
der særligt og ikke blot lejlighedsvis er beskæftiget med børn. I forhold til sundheds-
RIGSADVOKATEN
personer betyder det, at børnelæger, børnepsykologer og ansatte på en børneafdeling
eller en institution med børn vil være omfattet af indberetningsordningen, hvorimod
f.eks. en almen praktiserende læge, der i sin klinik bl.a. tilser og behandler børn, ikke
vil være omfattet. Efter at Rigsadvokaten har modtaget en indberetning overvejer
Rigsadvokaten, om der er grundlag for at underrette ansættelsesmyndigheden og andre
relevante myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne, om sagen.
Indberetningscirkulæret udelukker ikke, at politikredsen i andre end de netop nævnte
tilfælde foretager en indberetning om en straffesag vedrørende en sundhedsperson til
Rigsadvokaten. Det kan ske med henblik på, at sundhedsmyndighederne eller en arbejdsgiver underrettes om sagen, hvis den kan have betydning for den pågældendes
stilling eller virksomhed.
Politikredsen skal derfor også i straffesager mod sundhedspersonale, der ikke er omfattet af indberetningscirkulæret, altid overveje, om Rigsadvokaten skal underrettes
om sagen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en privatpraktiserende læge krænker en
patients blufærdighed eller begår andre fysiske overgreb mod den pågældende, eller
hvor en social- og sundhedsassistent, der er ansat i et vikarbureau, begår tyveri.
Det bemærkes, at en indberetning i de nævnte tilfælde kan foretages, hvis persondatalovens betingelser for videregivelse af oplysninger om strafbare forhold er opfyldt.
Det følger således af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, at oplysninger om strafbare forhold må videregives, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller
offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, samt hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for
en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Det skal i en indberetning til Rigsadvokaten oplyses, hvorvidt sundhedsmyndighederne allerede er orienteret om sagen.
SIDE 4
4. De regionale statsadvokater vil som led i deres tilsyn med politikredsene i 2016 have særlig opmærksomhed på behandlingen af sager mod sundhedspersonale, herunder
at der sker korrekt forelæggelse og underretning. Jeg vil drøfte med statsadvokaterne,
hvordan dette nærmere kan tilrettelægges.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Rigsadvokaten forventer at sende en samlet oversigt over
indberetnings- og underretningsordninger mv. til politikredsene og statsadvokaterne i
begyndelsen af 2016, således at embederne har mulighed for at gennemgå deres sagsgange med henblik på at sikre, at der sker indberetning/underretning i relevant omfang.
RIGSADVOKATEN
Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til senioranklager Karina Nørgaard,
SIDE 5
tlf.nr. 72 68 91 44 (RM nr. 10/2007 og rettighedsfrakendelse mv.) og til fuldmægtig
Christian Olesen, tlf.nr. 72 68 91 39 (indberetningscirkulæret).
Med venlig hilsen
Jens Røn