www.pdfnet.dk Vitskøl Kloster Vitskøl Kloster er grundlagt i 1158 efter en gave fra Kong Valdemar den Store, og det var oprindelig tanken at bygge Nordens dengang største kirke - det lykkedes ikke, men Vitskøl Kloster er fortsat et af Europas ældste, delvist bevarede klosteranlæg Da Cistenciensermunkene i 1100-tallet gik i gang med at opføre Vitskøl Kloster, skulle det have været Nordens største kirkebyggeri og et af de største i datidens Nordeuropa. Klostret blev opført af munkene, der havde fået området og alle tilliggender af Kong Valdemar den Store, som ville takke Gud for sejren over kong Svend på Grathe Hede. Cistencienserordenen, der var en tiggerorden, var kendt for at bosætte sig øde steder, hvor de med stor dygtighed drev landbrug, fiskeri, mølledrift m.v. 22 munke fra Varnhem Kloster i Sverige ankom som de første til Vitskøl og blev siden afløst af en større gruppe munke fra Esrum Kloster. Efter ordenens forskrifter anlagde man først det firefløjede bygningsanlæg med klosterkirken vendt mod nord. Kirken blev bygget som en treskibet korskirke. Hurtigt tilføjedes en imponerende koromgang med en række apsider - noget der bestemt ikke var efter forskrifterne, men mere udtryk for lokal ekstravagance. Mens selve klostret blev indviet 1. april 1158, fortsatte det storstilede kirkebyggeri frem til 1287, hvor det blev standset af en omfattende brand. Al kultur og handel i hele regionen udsprang på det tidspunkt fra Vitskøl Kloster, der også ejede en tredjedel af Samsø og dermed nærmest havde monopol på salt. Klostret drev også et omfattende marked på Trend Strand. En kanal forbandt den nærliggende å - nu Bjørnsholm Å - med Vilsted Sø, og der var en livlig trafik i hele området. Klostret ejede tre møller, der med datidens vendinger blev benævnt Første Mølle, Tvende Mølle og Trende Mølle. Den tredie mølle har muligvis senere givet navn til landsbyen Trend, hvor den nuværende mølle dog først er opført i 1777. Vitskøl Kloster spillede gennem 1300- og 1400-tallet en stor rolle som stort set eneejer af alle gårde og landbrugsjorde i hele området. Klostret ejede Livø og flere godser i regionen, og det nød udstrakte privilegier og fik kongelig beskyttelse af skiftende danske konger helt frem til Reformationen. Ved Reformationen i 1537 fik Vitskøl Kloster - dengang benævnt Witheschøle - som de andre større cistencienserklostre lov at bestå, men nu som Kronens ejendom. De resterende munke blev forflyttet til en gård ved Munksjørup. Kort herefter viste det sig umuligt at opretholde den store klosterkirke. Ikke mindst fordi Frederik II rekvirerede og omsmeltede kirkens store kobbertag til brug under Syvårskrigen. Efter to gange at have genopført og opgivet stadigt mindre kirker, flyttede man i starten af det 17. århundrede alle kirkelige handlinger til selve klostrets vestfløj. Her nyindrettede godsejer Mads Lasson i midten af 1700-tallet et sakristi, hvorfra en del af knæfaldet i 2006 er blevet fundet i privat eje. Allerede før klosterkirken definitivt blev opgivet, har den været i forfald, og efter reformationen kunne egnens beboere gennem generationer forsyne sig med byggematerialer til deres egne huse og gårde - en praksis, som først blev først standset af Nationalmuseet i 1896. Navnet Bjørnsholm fik klostret i 1573 efter et mageskiftebrev fra kong Frederik den II til Bjørn Andersen til Stenalt, der opkalder klostret efter sig selv. Da Statens Ungdomsskoleudvalg i 1949 købte klostret og oprettede en ungdomsskole, fik det atter navnet Vitskøl Kloster. I dag kan man se de fredede ruiner efter den aldrig færdiggjorte klosterkirke, mens selve klostret og de omkringliggende bygninger ejes af Københavns Kommune og bruges som uddannelsesinstitution af TAMU. Kun den vestlige fløj af klosterbyggeriet fremstår i dag som original, mens de to andre fløje er blevet renoveret og delvist genopført sidenhen. Cistercienserordenens munke medbragte mange lægeurter til Vitskøl kloster, hvoraf en del i dag fortsat gror vildt. Andre er samlet i den store krydderurtehave med mere end 100 forskellige lægeurter, der i nyere tid har gjort Vitskøl Kloster landskendt. Før 1100-tallet hed området Vitskowel eller Withscuele. Cistenciensermunkene døbte stedet Vitscula, på latin “Vitae Scholae”, Livets Skole. Kilder: Trap Danmark 1961, Aalborg Amt - Gyldendals Egnsbeskrivelser 1973, Midtjylland - Livøs Historie i korte træk v/ Harald Leth, Løgstør Bogtrykkeri 1948 m.fl.
© Copyright 2025