Program

ERFA møde
OM DEN NYESTE
FORSKNING I
KOMPOST OG
RODUDVIKLING
TORSDAG
DEN 11. JUNI
KL. 9.15-13.00
VED AGROTECH I
TÅSTRUP
Målgruppe Arrangementet er åbent for alle økologiske grønsagsproducenter
Tid Torsdag den 11. juni kl. 9.15-13.00
Mødested Ved AgroTech, Højbakkegård Allé 21, 2630 Tåstrup
Tilmelding Senest den 9. juni. Tilmeld dig her >>
Pris Arrangementet er gratis, men vi opkræver et no-show gebyr på 200 kr.
GartneriRådgivningen og AgroTech inviterer på besøg ved Københavns Universitet i
Tåstrup, hvor nogle af landets fremmeste forskere vil give os en introduktion til deres
arbejde med kompost og rodudvikling.
Lektor Jakob Magid vil tage os med på en markvandring til CRUCIAL-marken, som igennem mange år har fået tilført kompost baseret på husholdningsaffald samt en række
andre organiske gødninger. Jakob vil fortælle om de effekter, som forsøget har vist
på udbyttet, jordens indhold af organisk stof, rumvægt, struktur, bearbejdnings- og
smuldreevne mv.
Ph.d. studerende Camilla Ruø Rasmussen vil herefter vise os DeepRootLab´s første
faciliteter. DeepRootLab er under opførelse, men allerede nu kan man få et indblik i,
hvordan det ser ud og kommer til at fungere. DeepRootLab vil give helt nye muligheder
for at studere dyb rodvækst, dvs. rodvækst ned til 4-5 meter og ikke mindst få mere
information om røddernes aktivitet i de dybe jordlag under markforhold. Camilla vil
også vise andre igangværende rodforsøg frem.
/ PROGRAM
9.15
Velkomst
Kort præsentationsrunde. v/ konsulent Richard de Visser,
GartneriRådgivningen
9.30
Markvandring i CRUCIAL-marken
v/ lektor Jakob Magid, Institut for Plante- og Miljøvidenskab,
Sektion for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet
11.00
DeepRootLab
v/ ph.d. studerende Camilla Ruø Rasmussen, Institut for Plante- og
Miljøvidenskab, Sektion for Afgrødevidenskab, Københavns Universitet
12.00
Frokost
13.00 (ca.) Tak for i dag
Projektet har fået tilskud fra EU og fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.