Købsaftale – jordstykke Vedrørende ejendommen beliggende Over Viskumvej 6, 8830 Tjele Dok. 13/102023-3 1/7 Mellem Energinet.dk CVR.nr. 28980671 Tonne Kjærsvej 65, Erritsø 7000 Fredericia (herefter benævnt ”Sælger”) og [Navn] [CPR.nr./CVR.nr.] [Adresse] [Postnummer] (herefter benævnt ”Køber”) Er der d.d. indgået nærværende aftale om overdragelse af ejendommen af matr. nr. 4g Over Viskum By, Viskum, beliggende Over Viskumvej 6, 8830 Tjele, (herefter benævnt ”Ejendommen”). Køber gøres særligt opmærksom på, at nærværende Købsaftale ikke er en standardkøbsaftale jf. bekendtgørelse 2006-06-22 nr. 695 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom. Ejendommen overdrages på følgende vilkår: 1. Ejendommen 1.1 Ejendommen er et jordstykke og det præciseres, at Ejendommen ikke udbydes som en byggegrund, idet Sælger følger forsigtighedsprincippet nær højspændingsanlægget. 1.2 Ejendommen er beliggende i landzone. Køber er orienteret om reglerne om landzonetilladelse i henhold til planloven. 1.3 Ejendommen har et areal ifølge tingbogen på 11.666 m2, heraf vej 0 m2 . 1.4 Ejendommen sælges, som den er og forefindes og som beset af Køber med de på grunden værende ledninger, installationer, træer, hegn, buske og anden beplantning samt alt Ejendommens øvrige rette tilliggende og tilhørende. Se pkt. 4. 1.5 Køber har fået udleveret BBR-ejermeddelelse. 1.6 Ejendommen er pr. 1. oktober 2014 vurderet til en kontant ejendomsværdi på kr. 1.350.000, heraf grundværdi kr. 186.500. Dok. 13/102023-3 2/7 1.7 Ejendommen er under omvurdering, da bygningerne er fjernet. Køber er gjort bekendt med, at beregning af ejendomsskatter foretages på basis af sidst kendte offentlige ejendomsvurdering. Køber er gjort bekendt med, at dette i efterfølgende år kan medføre ændrede ejendomsskatter. Køber kan i den anledning ikke gøre krav gældende mod hverken Sælger eller dennes ejendomsmægler. 1.8 I forbindelse med, at man overvejer udskiftning af det nuværende ejendomsvurderingssystem, har regeringen indført følgende midlertidige vedtagelser, der har betydning for ejendomsvurderingen samt de skattemæssige konsekvenser heraf. Regeringen har vedtaget, at 2011-vurderingen videreføres til 2013 og 2014, mens 2012- vurderingen videreføres til 2014 og 2015, indtil de nye vurderinger for 2015 er på plads. 1.9 Sælger og medvirkende ejendomsmægler kan ikke gøres ansvarlig for evt. ændringer af ejendomsvurderingen og deraf følgende ændringer i udgiften til ejendomsværdiskat og grundskyld m.v. 2. Byrder og servitutter 2.1 Ejendommen overdrages med de samme rettigheder, byrder og servitutter, hvormed den har tilhørt Sælger og tidligere ejere. Køber respekterer de på Ejendommen tinglyste servitutter, idet der henvises til Ejendommens blad i tingbogen. 2.2 Køber er via tilbudsblanketten henvist til Viborg Kommunes hjemmeside med henblik på oplysninger om kommuneplan. 3. Sælgers oplysninger 3.1 Sælger oplyser: at der Sælger bekendt ikke verserer sager eller består uopfyldte krav fra det offentlige eller private vedrørende Ejendommen, at Sælger ikke har begæret Ejendommen omvurderet eller indgivet klage over den fastsatte vurdering, at der Sælger bekendt ikke påhviler Ejendommen utinglyste rettigheder eller forpligtelser udover hvad der fremgår af nærværende Købsaftale, at al forfalden gæld inden eller på overtagelsen vedrørende anlægsarbejder og tilslutninger til vej, fortov, fællesanlæg, fællesantenne, el, gas, vand, kloak, rensnings- og ledningsanlæg Sælger bekendt vil være betalt i forbindelse med handlens afslutning, Dok. 13/102023-3 3/7 at der Sælger bekendt ikke på tidspunktet for underskrift på nærværende Købsaftale er udført arbejde, afsagt kendelser eller truffet beslutninger af offentlige myndigheder, for hvilke udgifterne senere vil blive pålagt Ejendommen, at Sælger ikke er vidende om forurening på Ejendommen. at det lokale vandværks brønd, befinder sig på Ejendommen. at byggesag nævnt i ejendomsdatarapporten omhandler nedrivning af ejendommen. Byggesagen var ikke afsluttet ved bestilling af rapporten. Sagen er nu lukket jf. ajourført BBR-ejermeddelelse. 4. Ansvarsfraskrivelse 4.1 Køber er bekendt med, at Sælger har erhvervet Ejendommen med henblik på etablering af 400 kV højspændingsforbindelsen Kassø-Tjele og videresalg. Sælger har derfor ikke kendskab til Ejendommen, hvorfor Ejendommen overdrages uden ansvar af nogen art for Sælger for faktiske og retlige mangler af enhver art, herunder jordbundsforhold, forurening og miljøforhold, med undtagelse af ansvar for vanhjemmel. Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor Sælger, herunder kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, ophævelse eller erstatning. 4.2 Køber er af Sælger opfordret til at gennemgå Ejendommen grundigt, evt. med teknisk rådgiver. Køber erklærer, at have gennemgået Ejendommen, herunder dokumenter vedrørende Ejendommen. 4.3 Parterne er enige om, at der ved fastsættelse af købesummen, jf. pkt. 6, er taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelsesklausul. 5. Overtagelse og forsikring 5.1 Overtagelsesdagen fastsættes til 1. august 2015 (herefter benævnt ”Overtagelsesdagen”). 5.2 Fra Overtagelsesdagen henligger Ejendommen for Købers regning og risiko. 6. Købesummen 6.1 Købesummen udgør kontant kr. […], skriver kroner […] 6.2 Der berigtiges ikke moms af købesummen, idet det er Købers og Sælgers opfattelse, at Ejendommen ikke kan betegnes som en byggegrund i medfør af momslovens §13, stk. 1, nr. 9, litra b, som følge af, Dok. 13/102023-3 4/7 at Ejendommen er beliggende i landzone og at ingen af Parterne vil anmode om landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Såfremt SKAT mod forventning måtte antage det standpunkt at Købesummen, eller dele heraf, skal tillægges moms, forpligter Køber sig til at betale moms. 6.3 Købesummen berigtiges ved kontant deponering senest på Overtagelsesdagen i Sælgers pengeinstitut, reg. nr. 2149, konto nr. 0728 573 805 med angivelse af Ejendommens adresse og matrikelnummer. 6.4 Det bemærkes, at Køber i forbindelse med afgivelse af bud på Ejendommen, har erlagt 10% af købesummen svarende til […] kr. 6.5 Senest 10 hverdage efter begge parters underskrift af nærværende Købsaftale stiller Køber anfordringsbankgaranti for deponering af restkøbesummen, kr. […] gennem anerkendt dansk pengeinstitut på sædvanlige vilkår. 6.6 Original bankgaranti skal fremsendes til Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia, att. Jeanette Köhler. Bankgarantien erstattes af kontant deponering i Sælgers pengeinstitut, på førnævnte konto, senest på Overtagelsesdagen. 6.7 I tilfælde af forsinkelse med berigtigelse af nogen del af købesummen i nærværende handel, godskrives Sælger over refusionsopgørelsen rente af det relevante beløb fra den aftalte berigtigelsesdag med Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg af 3 % p.a. 6.7.1 Beløb, der deponeres af Køber, forrentes med den rente, der godskrives deponeringskontoen. Renter af deponerede købesum tilfalder Køber indtil overtagelsesdagen og Sælger fra Overtagelsesdagen. 6.7.2 Købesummen frigives, når der er tinglyst endelig adkomst for Køber uden præjudicerende retsanmærkninger, dog tidligst pr. Overtagelsesdagen. Frigivelse af den deponerede købesum er ikke afhængig af, at eventuelle betalingsrettigheder er frigivet og registreret i Købers navn. 6.7.3 Den, der berigtiger handlen, har ret til af de deponerede midler at foranledige betaling af i) pantegæld, der ikke skal overtages, ii) forfaldne restancer samt renter og gebyrer på realkreditlån, iii) forfalden refusionssaldo i Købers favør, iv) beløb, som ifølge handlens vilkår skal betales af Sælger samt Sælgers andel af handlens omkostninger. Disse betalinger kan dog først ske, når Købers adkomst er fri for præjudicerende retsanmærkninger, eller hvis depositar indestår for, at retsanmærkningerne slettes, idet en sådan indeståelse tidligst kan gives, når endeligt skøde er tinglyst med retsanmærkninger. 6.8 Køber er ikke uden Sælgers samtykke berettiget til at foretage modregning af nogen art i den deponerede købesum. Dok. 13/102023-3 5/7 6.9 Ejendommene overdrages fri for gæld og pantehæftelser. 7. Refusion 7.1 Med Overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiger berigtigende rådgiver sædvanlig refusionsopgørelse over Ejendommenes indtægter og udgifter. Saldoen forfalder til betaling 8 dage efter, at opgørelsen er godkendt af begge parter. I tilfælde af for sen betaling af refusionssaldo påløber der rente fra forfaldsdagen, der svarer til den af Nationalbanken fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. p.a. 7.1.1 Køber indtræder fra Overtagelsesdagen i Sælgers rettigheder og forpligtelser overfor Ejendommens forsyningsselskaber. 8. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. 8.1 Handlen er ikke omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., kapitel 1, idet Ejendommen er en ubebygget grund, hvorfor parterne er gjort bekendt med, at der derfor gælder dansk rets almindelige regler om Købers eventuelle krav mod Sælger på grund af Ejendommens tilstand, herunder den sædvanlige 10-årige forældelsesregel vedrørende sådanne forhold. Se dog pkt. 4. 9. Energimærke Ejendommen er ikke omfattet af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger 10. Erklæring under henvisning til lov om sommerhuse 10.1 Under henvisning til lov om sommerhuse og campering m.v. erklærer Køber herved, at Ejendommen skal anvendes i erhvervsøjemed, hvilket ikke er omfattet af lovbekendtgørelsen. 10.2 Det præciseres, at Ejendommen ikke sælges som en byggegrund og derved ikke er bestemt til beboelse for Køberen, idet Sælger følger forsigtighedsprincippet nær højspændingsanlægget. Køber har derfor ikke til hensigt at opføre bygning på Ejendommen. Det er Købers hensigt at erhverve Ejendommen til […]. 11. Berigtigelse og omkostninger Dok. 13/102023-3 6/7 11.1 Købers rådgiver forestår berigtigelse af handlen, herunder tinglysning af skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelse. Købers rådgiver er […]. 11.2 Tinglysningsafgift, forbundet med tinglysning af skødet betales af Køber. 11.3 Parterne betaler omkostninger til egne rådgivere. 11.4 Køber er bekendt med, at der er tale om en såkaldt ”kontanthandel”, hvorfor Køber bærer den finansielle kursrisiko på optagelse af kreditforeningslån. 11.5 Køber er forpligtet til at underskrive fuldmagt til brug for digital tinglysning til Købers rådgiver eller til at underskrive digitalt skøde med NemID. Sælger underskriver med fuldmagt til Marian Petrea Kaagh. 11.6 Køber og Sælger bemyndiger ved underskrift på nærværende købsaftale […] til at tinglyse endeligt skøde, når købesummens betaling er deponeret, jf. pkt. 6. 12. Bilag 12.1 Køber har modtaget kopi af følgende dokumenter: Cirkulære om salg af statens faste ejendomme Ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2013 Ejendomsskattebillet 2015 Tingbogsoplysning Ejendomsdatarapport Ejendomskort BBR-ejermeddelelse Forureningsrapport Servitutter Vejforsyningskort Dok. 13/102023-3 7/7
© Copyright 2024