1. No category

Udgivet af:
F O R E N I N G E N AF
D A N S K SIN D E D E S Ø N D E R JY D SK E KRIGSDELTAGERE
1914-18
,
V
ved
Johs. Clausen, A. P. Møller, J. Andersen og H. Hunger
Eftertryk kun med D.S. K .’s Tilladelse
AABENRAA
H EJ M DALS B O G T R Y K K E R I
1956
Krigsfangens hjemlængsel
Køn er slig en vårbrudsdag!
Hvide skyer stille
over diset bakkedrag
sejler bort i blåets fylde.
Solen kalder frem til dyst
alt ved sine varme stråler;
men en bråd dybt i m it bryst
gør, at jeg ej glæde tåler.
Langt fra hjemstavns trygge kyst
sidder jeg lig trællen bundet.
Sorgen knuger helt m it bryst,
dybt af længselen oprundet.
Op af hjertets sikre hvil
minderne så brat vil stige.
Tanker iler m il på mil
hjem til mine kæres rige. —
I derhjemme nemme vil
klagetonen i min stemme.
Flyv da hjem, du tankelil,
hils, hvad kæ rt mig er derhjemme.
Frederik Rosenberg
Paa slotstrappen i Graasten.
Tusinder og atter tusinder af sønderjyder var den 20. august
1936 stævnet til Graasten for at byde Danmarks unge kronprinse­
par velkommen til Sønderjylland, til Graasten, hvis smukke, hvide
slot var anvist dem til sommerbolig.
Aar for aar har kronprinsen og kronprinsessen boet her
midt iblandt deres folk. Efter vor gamle konges død har det
høje ægtepar som konge og dronning ogsaa benyttet det smukke
hvide slot til sommerbolig. Da de tre prinsesser efterhaanden
kom til, har hele den kongelige familie ved deres jævne og
bramfrie færden vundet alles hjerter. Baandet mellem Sønder­
jylland og Danmarks kongehus er blevet fastere og inderligere.
Kronprinseparrets modtagelse i Graasten.
HÅB
OG TRO
Å VÆGGEN ved siden af m it arb ejd sb o rd hæ nger et
gam m elt, lid t falm et, m en dog stadig k la rt billede.
D ér h a r det hæ ngt siden m in fa r døde i 1918. Og da
havde det h a ft sin plads over hans skrivebord i fy rre ­
tyve år. D et er den første gave, m in m o r h a r givet m in
far, da de v a r forlovede, så det ku n n e jo fortæ lle en
del, hvis det fik m unden p å gled, og det gør det for
resten engang im ellem , fo rtæ ller om dem og deres livs­
indstilling — deres tro, da de v a r unge. D et k an m åske
fortæ lle m ine læ sere lid t om m in oprindelse, m it hjem
og årsagen til, at jeg, der som en af de første danske
so ld ater n åede K ongeåen i august 1914 og den dag og
m ange følgende stod og spejdede in d over den landsdel,
hvis unge sønner, m ine landsm æ nd, i de dage drog ud
fo r at vove livet fo r en sag, som ikke v a r deres, — at
jeg efter genforeningen v a r lykkelig fo r at få m it virke
syd fo r K ongeåen og nu er taknem m elig fo r at have
fået lov til a t fæ rdes m ellem dem, der kom tilbage,
gennem treogtredive fo r m ig udviklende og væ rdifulde
år. Jo, fo r ovennæ vnte billede er det gam le billede af
»De sønderjydske piger«!
H vor i verden skulle et b a rn af den tro, som de er
u d try k for, ønske sig sin arbejdsplads b e d re eller andre
sted er end netop i S ønderjylland? V ilhelm Bergsøes
vers u n d er billedet kunne jeg u d en ad som b a rn ; nu
kniber det lidt, m en h e r er det:
P
1
Ret kan visne. Ret kan ældes.
Ret kan tabes. Ret kan fældes.
Håbet — håbet lever kun.
Det er det, vi har tilbage
i de mørke vinterdage,
håb om vårens solskinsstund.
Vi må vente, vi må bie.
I må lide, I må tie.
Sænk jert hoved, men hold ud!
Endnu skæbnens hjul kan vendes,
endnu frihedsbaunen tændes
ved et solglimt sendt af Gud!
Man tilgive m ig denne selvkredsende indledning. Me­
ningen m ed den er k u n at vise, a t det håb, der vel som
tn fje rn stje rn e dog af je r skim tedes i m ørke n æ tter og
skum le skyttegrave den lange k rig igennem , også levede
b la n d t landsm æ nd, der ik k e v a r u n d er frem m ed h erredøm m ets tunge åg, og som ik k e kom ind gennem den
skæ rsild, krigen var.
H åbet levede i unge sin d n o rd fo r K ongeåen i 1870erne,
og det levede videre i næ ste slæ gtled u n d er første v er­
denskrig. Men det er r a r t at liave fast gru n d u n d er fø d ­
derne, n å r m an frem sæ tter en såd an påstand, og det h a r
jeg m ed ovenstående lille billede.
Nu og da kom dette håb vel også over »Åen« som en
sm ule direkte hjæ lp til je r; m en selv in d irek te k an
m edhu have betydning. Og dette »urimelige« håb n æ re­
des i m ange stilfæ rdige h jem og sind uden at kom m e til
offentlighedens kendskab.
O verraskende m åtte det være, n å r en så lid et politisk
orien teret digter som F r. Paludan-M iiller allerede i no­
vem ber 1864 slu tter sit i begyndelsen æ ngstelig spørgen­
de digt: »Brat af slaget ram m et . . .« m ed de stæ rk e o rd:
»Slesvigs la n d genvundet! D et er kam pens m ål!«
M indre overraskende, m en m æ rkelig pro fetisk v irk er
C. H ostrups »Lærken« i 1866: »Hvad synger du om?«
spørger den m odløse digter, som synes, at alt v isn er og
dør. Men læ rken ser alt vågne og gro, sk im ter som m e­
2
rens kom m e, ja, ser »engen, der spættes m ed rø d t og
h v id t« ! — D et er den store m odløshed um iddelbart efter
krigen og n ederlaget afløst af et profetisk syn ud over
kom m ende års og slægters opvågnen til folkelig bevidst­
h ed og en næ sten fotografisk skildring af landet, som
det så ud, da håb et blev virkelighed: »spættet m ed rø d t
og hvidt« som ingensinde!
Sådan levede h åb et og troen, og derfo r opfyldtes det.
Jubelsange kom der m ange af ved genforeningen:
H enrik P o ntoppidan, lid t uventet; Jeppe Åkjær, over­
rask en d e; følsom m e Helge Rode re t selvfølgelig; men
m est betog det m ig i novem ber 1918 at høre C. H ostrups
søn, Helge H ostrup, så helt give ud try k for »andet«
slægtleds arv, da h an læ ste sit digt — fortsæ ttelsen af
fad eren s læ rkesang:
Jeg er min faders øjne,
skal se for os begge to!
Vi er de dødes øjne,
skal høste, hvad de har sået.
Vi er slægternes øjne,
skal se deres frihedsgry H
H åbet — det p å usandsynlighedernes svigefuldeste
san d byggede håb, som m an fra visse sider sagde, — gik
i opfyldelse, fo rd i der v a r nogle, som troede, — fordi
nye slæ gter tu rd e gå ind fo r de gam les tro. Tro h a r
in tet m ed grund at gøre, og dog k an den skabe den
skønneste virkelighed! F o r den nøgternt handlende og
m åske tæ nkende er tro en naiv abnorm itet. — Godt!
L ad os b lot væ re naive. D et v a r I jo, n å r I v a r næ re
v id n er til T ysklands store sejre i begyndelsen og dog
bevarede troen og håbet om en genforening, n å r dette
store rag n aro k v a r forbi. Jeres breve fortæ ller, at troen
holdt, — v id n er om, at den v a r m ed til at bevare n e r­
verne fo r et sam m enbrud fo r m ange. —
Alt dette véd I, m ine læsere, langt bedre end jeg.
3
H vorfor så alt dette? —- J o . F o r vi h a r stadig la n d s­
m æ nd uden fo r vor rigsgræ nse, som »naivt« h åb er og
tror. Vi h a r h ø rt nok om, at de ku n n e have kom m et i
1920. — N år de ikke kom , v a r skylden ikke fø rst og
frem m est deres. Skam lingsbanken og K ongeåen lå n æ r
det nordlige Sønderjylland, m en langt fra det sydlige. I
dag ligger Skelbæ kken n æ r det sydlige! M ælet klinger
og historien ta ler over rigsgræ nsen også her. Store sk a ­
re r h åb er og tror. Men h v o rd an og h v o rn år? — Ingen tør
vel b are d an n e sig en forestilling herom . — G jorde vi
det nord fo r K ongeåen? G jorde I det bag ploven h e r­
hjem m e eller i skyttegravene d erude? M indst tæ nkte vi
på, at en krigs ræ d sler skulle føre til opfyldelse af
håbet, og m in d re tæ n k er eller ønsker vi det nu. Nej, tro
kræ v er ingen grund, v a r slet ikke en tro i så fald. D en er
kun! Alligevel k an dette h v o rd an dukke op. — Svaret
blev givet af Bergsøe:
»Endnu skæbnens hjul kan vendes,
endnu frihedsbaunen tændes
ved et solglimt sendt af GudU
Mange b åd e n o rd og syd fo r Kongeåen evnede ikke
at næ re dette håb. Men de, som holdt det i live gennem
to slægtled, blev dog de stæ rkeste og skabte virkelighe­
den af 1920.
Skulle vi væ re rin g ere i dag eller troen p å v o rt folk
m indre? H åndslag over græ nsen til landsm æ nd, som er
danske, og til dem, der ønsker at blive det! D et gæ lder
v o rt folks frem tid og er nødvendigt fo r den, d er tro r på
dets livsberettigelse.
I, der h a r følt frem m edåget p å jeres n ak k e og prøvet
at h æ re frem m ed våben, vil væ re de første til at håbe
sam m en m ed landsm æ nd, der føler åget i dag og fryg­
ter m uligheden af at skulle bæ re våben fo r en sag, som
ikke er deres. V or tro ka n igen få en ny slæ gt til at
væ re »fædrenes øjne og se i en ny tid ind!«
Chr. D em utli.
4
Fra Flensborg Sporskifte til Loretto
E n Søndag M iddag den 22. A ugust 1914 tiltra a d te 3.
B ataillon af B egim entet 163 Hejsen fra F lensborg Spoi’skifte m od Syd. Vi v a r stuvet ind i Godsvogne, saa det
næ sten v a r utaalelig t at væ re derinde. L uften v a r d aarlig, m ø rk t v a r det ogsaa, og Siddepladser fandtes ikke,
E fter en lang, trist og besvæ rlig Kejse naaed e vi Løven
(B elgien), hvor vi en tidlig M orgenstund K lokken fem
steg ud.
Vi tog O pstilling p a a B anegaardsterræ net, som n æ r­
m est k u n d e sam m enlignes m ed en T orveplads m ed et
m eget flot Blom steranlæg. H er stod vi træ tte, nedbøjede
af Rejsen, halvfrosne og sultne. H um øret v a r dalet
stæ rkt. Vi tæ nkte paa, hvad den kom m ende Dag vilde
bringe. D en belgiske Civilbefolkning v a r tidligt p a a
Fæ rde. B ageren v a r p a a Vej m ed M orgenbrød. H an b a r
en sto r fy ld t K urv p a a Hovedet. Jeg lagde sæ rlig M ærke
til en F lok civilklæ dte S kytter og fattede straks M istan­
ke. E fter en om fattende In stru k tio n begav vi os paa
M arch gennem Byen, første Gang m ed sk arp lad te Gevæ­
rer. Solen stod højt. Vi m archerede i A fstand gennem
H ovedgaden og h o ld t sk a rp t Udkig m ed D øre, V induer
og Folks F æ rden. T orvet v a r nem lig stuvende fu ld t af
Belgiere. Nogle stillede S pande m ed V and ud til os, m en
V andet v a r forgiftet. Vi væ ltede Spandene. Gaden v ar
m eget lang og stejl. Alt forløb dog roligt, og vi naaede
U dkanten af Byen. Jeg lagde M ærke til et gam m elt
Fæ stningsvæ rk. Ogsaa h e r v a r alt stille. U denfor Byen
5
steg T erræ net. O m sider naaed e vi Toppen, m en vi v ar
blevet m eget træ tte, og vi træ ngte til en F orfriskning.
P a a en G aardsplads tøm te vi en B rønd fo r V and. Saa
satte vi atter K ursen frem ad ad Meclieln til. Ved den
næ rm este By slog vi os ned p a a aaben M ark og indtog et
v arm t M aaltid, det første efter den lange Rejse.
P a a den h ø jre Fløj m od N ordvest h ø rte vi heftig
A rtilleri- og Infanteriskydning. R u n d t om kring os v ar
det uroligt. Vi saa K av allerip atru lje r rid e hastigt frem
og tilbage.
K lokken seks A ften kim ede K irkeklokken. D et v a r et
Signal, fo r i selvsam m e Ø jeblik begyndte C ivilbefolk­
ningen at skyde p a a os fra H usene og ru n d t om kring og
fra spredtliggende G aarde. Vi aabnede Ilden, og Byen
s1od k o rt efter i lys Lue. E fter en Tim es Tid v ar der
atter Ro.
I Byen Løven v a r det ogsaa galt. Den civile B efolk­
ning optog K am pen im od Tyskerne. De skød f r a Hus og
Tag, fra aabne D øre og V induer m ed P isto ler og Ge­
væ rer, de hæ ldte kogende V and over Soldaterne, og Ga­
derne v ar stopfyldte af M ilitær, det blev et frygteligt
Virvar. Man ku n d e hv erk en kom m e frem eller tilbage.
Man h ørte h ø je K om m andoraab. S oldaterne flygtede til
alle sider ud af Byen og sam lede sig. D a der atter blev
Ro, gik S anitetssoldater i Gang m ed at hente de saared e
og døde.
Men oppe hos os ved M echeln gik et B atteri ITaubitzer i Stilling. De begyndte at beskyde Byen.
I et Nu v a r et af Byens K v arterer et F lam m ehav. Ved
T olvtiden passerede vi atte r Byens Gader. H er v a r der
saa v arm t som i en Bageovn. Vi m a atte holde Øje m ed
hinandens Tøj og U drustning, fo r at G nisterne ikke
skulde tæ nde Ild i det. D et gik k u n langsom t frem ad,
fo r H usfacaderne v a r sty rtet ud p a a Gaden, Indboet
oppe i E tagerne svævede m ellem H im m el og Jo rd eller
v a r sty rtet ud. D er v a r D ød og E lendighed over hele
Byen. D et v a r K rigens grufulde Alvor.
6
Ved N attetid naaede vi en lille Landsby. Vi stillede
F eltv ag ter ud fo r at sikre os m od Bagholdsangreb, og
saa sov vi alle i en m ægtig Dynge inde i en Balsal. Og
vi sov godt, fo r vi træ ngte til Søvn.
D et v a r den første gode og rolige Søvn, vi fik, siden
vi rejste b o rt fra H jem stavnen.
Næste Morgen lavede vi B a rrik a d e r i G adekrvdsene. C ivilbefolkningen m a atte hjæ lpe til. De hentede
M øbler og T øm m er; m en om A ftenen drog vi atte r p aa
Eventyr. E fter nogle Dages F orløb kom vi til en Køb­
slad. B efolkningen v a r m eget venlig og rolig. Vi blev
in d k v a rteret hos Byens B orgere i to Dage. Saa gik det
atte r frem ad, og vi naaed e ved A ftenstid A erschot. Byen
blev b elejret, m en Belgierne tra k sig b o rt i R etning af
A ntw erpen. De efterlod et F eltbageri, m ange Sække Mel
og en sto r Stabel nybagt Brød. Vi blev vel nok glade,
m en saa blev det strengt fo rb u d t at nyde nogle af disse
H ivets Goder. A tter blev vi in d k v a rteret hos Byens B or­
gere, m en s n a rt efter blev der slaaet Alarm , højeste Be­
redskab. Vi sam ledes p a a Byens Torv, og en Tim es T id
senere begyndte det m ed sam m e Skyderi som i Løven.
H eldigvis v a r vi m ere spredt, og i sm aa K olonner sto r­
m ede vi h v ert Hus og hver T rappegang. Ved en V and­
m ølle og p a a B anegaarden v a r K am pene haarde, m en i
Løbet af en Tim e v a r der atte r Ro. N u overnattede vi
p a a B anegaarden. Den v a r fo rv an d let til en stor R uin­
hob. De af Byens Borgere, der endnu v a r i Live, sæ r­
ligt K vinder og Børn, blev taget til F ange og førtes un d er
Bevogtning op p a a K irkegaarden.
Næste Dags Morgen v a r jeg m ed en A fdeling uden
fo r Byen til A rtilleridæ kning. B atteriet sendte en Del
svæ re G ran ater ind i den næ rm este Landsby, m en sam ­
m e Dags E fterm id d ag begav vi os atte r p a a March.
Meget tydede paa, at der n u skulde sam les store H ære
til et væ ldigt Angreb. L idt Smaafa^gtninger, S kæ rm yds­
ler, Spræ ngning af en V ejrm ølle og fjendtlige O bser­
vatio n er fo rsty rred e ikke vor F rem m arch. Vi naaed e til
7
Everest fo ran Bruxelles. D er slog vi os n ed i en stor
I.ejr. H er v a r d er F red og Hvile og gode Dage, god Mad
og D rikke. Ved Indkørslen til Byen stod der Vagt. Bataillonskom m andøren h av d e opdaget, at M andskabet
tog ind i Byen fo r at p ly n d re F o rretn in g ern e, m en i en
D agsbefaling ad v ared e h a n os, og hvis vi ikke lystrede
Befalingen, blev vi sk u d t ned af de opstillede V agt­
poster.
Vi tog dog ik k e H ensyn dertil. Jeg hentede hl. a. en
Del Cigarer. V agten og K om m andanten fik C igarerne,
og det øvrige delte jeg u d til K am m eraterne, saa der v ar
b aad e Høns, D uer, K aniner, F ru g t o. s. v. D a jeg v ar
k en d t m ed L andbrug, m alkede jeg K øer og Geder. Vi
nød rigtigt den varm e Mælk.
E fter nogle Dages god Hvile blev L ejren røm m et. Vi
havde ogsaa h a ft god T id til at skrive hjem til vore
kære. Saa gik det vid ere m od Bruxelles. E n tidlig Mor­
genstund n aaed e vi Byen, m en den led ingen Overlast.
Vi lagde M ærke til Byens V agtm andskab, d er gik m ed
A rm bind paa. F r a H usene v ajed e belgiske Flag, m en
B efolkningen sov.
Slaget ved D enderm onde.
D et er den 4. S eptem ber 1914. Vi er p a a Vej fra
Bruxelles til D enderm onde. Til v enstre og til h ø jre
m arch erer store F o rm atio n er frem ad H ovedvejen. Vi
m a rc h erer m id t im ellem dem. V ort K om pagni g aar i
Spidsen, og fo ru d e er der en hel Kæde af S ikringsm and­
skab, en K av aleripatrulje.
E n af disse P a tru lje r v a r u fo rsty rret kom m et igen­
nem den belgiske Feltvagt, der la a og sov i deres F o r­
svarsstilling; m en da P a tru lje n n aaed e frem til en
Landsby til v enstre fo r D enderm onde, blev den beskudt
af en belgisk D obbeltpost, og derved vaagnede den fø r­
ste Feltvagt, som vi nu næ rm ed e os. Sam tidig kim ede
K irkeklokken i D enderm onde, et sto rt Fæ stningsanlæ g.
1 største H ast skiltes F orm ationens lange Skyttekæ der.
8
K lokken v a r 10. D et største Slag p a a belgisk O m raade
tog sin Begyndelse.
Mens K irkeklokken kim ede, k ø rte en H aubits frem ,
og det første Skud ram te U rskiven. H astigt storm ede vi
frem over Boe- og K artoffelm arker. Byen og F æ st­
ningsvæ rket v a r om givet af en Flod. B roen over Floden
v a r bortspræ ngt. F o ra n Broen havde B elgierne revet
alle B rosten op og stablet dem i P y ram id er; derim ellem
v a r d er Stæ nger m ed P ig traad , la d e t m ed elektrisk
Strøm. Men A rtilleri af alle K alibre er i feberagtig V irk­
som hed. H vert Skud ram m er og gør B anen fri fo r os. Vi
ser, at der ankom m er Tog m ed engelske F o rstæ rk n in ­
ger. T ro p p ern e aflæsses ude p a a Stræ kningen. De tom ­
m e T ogstam m er ru lle r af Sted uden T ogpersonale, en
Ødelæggelsens V ederstyggelighed. A rtilleriet h a r over­
skuet hele Situationen. D en engelske F o rstæ rk n in g hol­
des i Skak. F æ stningen ry ster i sine G rundvolde af de
voldsom m e Brag. Byen bræ nder. P io n erer og T ra in h ar
bygget Bro over Floden. D et svæ re Skyts føres over og
fy re r løs p a a den anden Side h elt oppe p a a K irketorvet.
Medens en P io n erk ap tajn kom m anderer, springer en
F lok belgiske F ran ctireu rs pludselig ud fra K irkedøren
og d ræ b er K aptajnen ved et Pistolskud. En P io n er fo r­
følger dem m ed en Økse og d ræ ber en af dem. U nder
dette er ogsaa vi kom m et over Broen. A ndre Steder
sejles S oldater af alle V aab en arter over. Vi storm er ind
i Fæ stningen, m en det hele frem bød et frygteligt Syn.
D et gik videre. I den næ ste L andsby fik vi et lille
Pusterum . E t stort Bytte af erobret P roviant, Kaffe, Te,
Vin, Ost, Sukker, Sm ør o. s. v. kom lige tilpas. Samm e
A ften blev vi fo rsty rret af civilt Skyderi. D er blev sendt
stæ rk e P a tru lje r ud. Præ sten, Degnen og Sogneraadsfo rm an d en og en Del B ønder blev taget til Fange. Sogn eraad sfo rm an d en vilde ikke følge m ed, m en h an blev
slæ bt til R etterstedet, og frivillige traa d te frem fo r at
skyde ham . Jeg skjulte mig. D et v a r svæ rt fo r m ig at se
dette Syn fo r tred ie Gang.
9
Paa March m o d Frankrig.
K am pene i Belgien v a r ved at væ re afsluttet. Yi
havde dog en lille Kam p m od belgiske F risk arer. De laa
i en m eget befæ stet Stilling bag en D æ m ning ved en
m ind re Landsby, W itteren. F risk a re rn e v a r fra Gent og
I 'r ygge- Vi lagde m æ rke til, at der hist og h e r i V ejene
v a r nedgravet Spræ ngbom ber. K am pene m od F risk a ­
rern e v ared e k u n en Tim es Tid. Saa blev det A ften; vi
fik en lille H vilepause.
Jeg gik sam m en m ed nogle K am m erater in d p a a en
B ondegaard. Husets F olk v a r flygtet. B ordet stod endnu
dæ kket m ed A ftensm ad. K øerne stod p a a Stald. Jeg
m alkede dem, og vi spiste os godt m ætte. Vi m arch e­
rede videre. Det v a r et lan g t og broget Tog, fo r vi førte
B yttet m ed os, K æ rrer, Heste, Kvæg, K rigsfanger og
civile Fanger. Belgiske B ønder m aatte p aatag e sig at
køre vore T ornystre lige til den fran sk e Grænse.
E n Dag gjorde vi H oldt ved en Kro. Jeg ilede ind i
K rostuen, m en den v a r blo ttet fo r M øbler og alt, m en
ved næ rm ere E ftersyn opdagede jeg belt oppe u n d er
Loftet p a a en H jørnehylde en sto r F laske fin Likør. T re
K am m erater k rav led e op p a a h in andens Skuldre, F la ­
sken kom ned, og vi fyldte tre F eltflask er og to Øl­
flasker. D enne gode D rik styrkede os noget saa væ ldigt
p aa den store M arch tur.
Vi b a r n aae t F ran k rig s Grænse. P a a hele M archen
gennem Belgien havde jeg ofte opdaget Skilte, h v o rp aa
der stod »Hus til H uren«. Jeg tæ nkte da ved m ig selv,
om det virkelig skulde væ re en Slags offentlige K nejper;
m en jeg blev om sider k la r over, at det v a r det sam m e,
som F ran slan æ n d en e k ald te en »Estam inet« altsaa en
B ev æ rtn in g .------Den 18. S eptem ber 1914 blev vi in d v ik let i K am pene
ved E lancourt. H er v a r der et m æ gtig sto rt Skovterræ n,
vistnok U dløbere af A rgonnerskoveri. D et nien d e R eser­
vearm ékorps, hvis L ed er v a r G eneral Max v. Bohn (vi
k ald te ham H am borg-Slagteren) havde til Opgave at
10
standse Tilbagetoget fra M arne..T yskerne havde h e r lidt
store Tab. P a a tred ie D ag boldt T yskerne den nye F o r­
svarsstilling. D en skulde holdes fo r enhver Pris. Den
nye Linie la a m ange Steder saa tæ t inde p a a F ranskm æ ndene, at A fstanden ofte k u n v a r 30—40 Meter. F o r­
svarskam pene v a r voldsom m e. Jo rd en bestod af K alk­
m asse, og det v a r helt um uligt at grave sig ned eller at
skaffe sig den m indste D ækning. Begge P a rte r led store
Tab. O m sider tra k hele v o rt Kom pagni, ja , hele Bataillonen sig tilbage.
V ort Kom pagni, der la a i D æ kning inde i en Skov,
rejste sig ved M iddagstid, og i Skyttelinie naaed e vi Sko­
vens U dkant. Solen stak os i Øjnene, da vi kom u d p aa
aaben M ark. H undrede M eter fo ran os la a en Skov, og i
dens U dkant la a F jenden. Vi k u n d e in tet se, fo r Skoven
la a m ø rk fo ran os, m en vi storm ede frem ad. D et var
som en Bisværm. Til h ø jre fo r m ig v a r der et K om pagni
G ardere. D eres U niform er v a r betydeligt lysere end
vore, F jen d en retted e en m orderisk Udregn m od os, og
d er fa ld t m ange gode K am m erater, isæ r ved Gardekom pagniet. D er blev stor Uro i R æ kkerne. I m it Kom pagni
v a r jeg den m indste, og saa lille jeg var, dukkede jeg
m ig langt ned og kom heldigt fra det.
H ele E fterm iddagen sneg vi os n u gennem det store
vilde Skovterræ n. G arderne saa vi ikke m ere noget til,
underligt nok. L angt inde i Skoven dannede vi en H alv­
kreds, og h oldt Hvil. Vi fik en ny Instruks. K lokken var
vel fem, og nu v a r T im en kom m et. D et store G eneral­
angreb skulde begynde. D et blev startet m ed Storm ­
signaler og T rom m ehvirvler. D et var, som om vi v a r i
en Urskov, p a a Jag t efter vilde Dyr. Vi storm ede, kom
dybere og dybere in d i de skovklæ dte Bjerge. K uglerne
peb om kring os, G ran ater og S hrapnels eksploderede.
Mange K am m erater gik fra Sans og Samling. De skød
fuldstæ ndig i Vilde. Jeg saa endda, at en K am m erat stak
sin B ajonet i en K am m erats Trom m e. I Skovens T ræ er
sad Turkos, Z uaver og Senegalnegere og skød ned p aa
11
os. Det var, som om det v a r en Flok vilde Aber. D a vi
havde n aaet Skovens højeste P u n k ter, storm ede vi ned
ad den m ægtige S kræ nt og ned i Dalen. D et v a r en fro ­
dig og sm uk Plet. H er la a Byen E lancourt, og vi sto r­
m ede Byen. D enne v a r stæ rk t befæ stet og udbygget m ed
B arrik ad er. F ran sk m æ n d en e fo rsv ared e h v ert Flus; m en
vi naaede gennem Byen. E t K om pagni F ran sk m æ n d
vilde storm e et tysk B atteri, som fyrede løs oppe fra et
Bjerg. Vi storm ede im od dem, og lige fø r vi n aaed e en
Bro over en Aa, standsede vi, k la r til Skud, F ra n sk ­
m æ ndene ligesaa. D er lød K om m andoraab, m en vi v ar
fø rst k la r til Skud og ryddede op b la n d t F ran sk m æ n ­
dene. —
Slaget v a r endt. D ødens Skygge hvilede over Slag­
m arkens blodstæ nkte Jord. Bød gik Solen ned. Jeg tog
m in H jelm af, og i m it stille Sind tak k ed e jeg Gud og
m in F relser fo r al hans N aade og B arm hjertighed.
F red m ed alle døde, V enner eller F jen d er, i F ra n k ­
rigs Jord.
I denne h a a rd e Kamp, hvor hv er eneste Mand, Ven
eller F jende, deltog i et voldsom t Slag, uden ringeste
T ank e om sit eget Liv, bestod begge P a rte r den h aard e
Prøve. Begge P a rte r h o ld t Stillingen uden at nogen
v an d t T erræ n, m en vi havde p a a begge Sider sto re T ab
af Menneskeliv, og begge P a rte r blev saa udm attede, at
lignende store K am pe h erefter ik k e k u n d e gennem føres.
Ved B ekognoscering og m in d re F æ gtninger blev den n u ­
væ rende K am plinie udbedret. T ro p p ern e gravede sig
ned i Jordens Dyb i store, m oderne Forsvarsstillinger.
D et kostede A rbejde og Slid og M ængder af M ateriel.
Det gik ud over F ran k rig s Skove.
F lyvende Bataillon.
T redie K om pagni af B egim entet 163 havde fa a e t en
ny Opgave. Vi blev udpeget til at væ re flyvende B atail­
lon, skulde opsøge F jen d en p a a n æ rt Flold, opdage hans
Situation, hans Styrke, hans Flensigter, A fstand og Be­
12
liggenhed. D et v a r en stor Opgave. Med os fulgte en
K avalerip atrulje. Vi havde M askingeværer, lid t Skyts og
rigeligt m ed A m m unition.
Saa travede vi d a i hastigt Tem po fra Sted til Sted.
Af og til stødte vi p a a F jenden. N aar h a n v a r svagest,
skulde vi angribe. Saaledes skete det ved A isne-Floden,
at vi s n a rt v a r kom m et i en Fæ lde. F ran sk K avaleri
havde næ sten om ringet os. Skyndsom t m aatte vi re ­
tirere, og vor F relse var, at vi n aaed e en Bro over F lo­
den. Ved H jælp af en tilk ald t B eservestyrke dannede vi
en F o rsv arskæ de langs Aisnes Bred. Vi h oldt den N at­
ten over, og heldigvis v a r der p a a den anden Side af
F loden et Skovbælte, saa der v a r lu n t og godt. Vi fik
Lov til at fo rtæ re vor »Jernration«. H en p a a Morgen­
stunden fo rsvandt vi atter.
E n anden D ag la a vi i U dkanten af en Skov. D er var
en tem m elig A fstand m ellem vore enkelte Delinger. Saa
fik vi O rdre til at angribe F jenden, m en m ellem os og
F jen d en stra k te sig en lang dyb Dal. A fstanden h a r vel
væ ret ca. seks H undrede Meter. Vi opdagede m ed det
sam m e, at der p a a et frit H øjdedrag hinsides D alen var
opstillet en stæ rk t bevæ bnet fjen d tlig Styrke og et B at­
teri. M andskabet stod p a ra t til Skud. F jen d e n havde ogsaa opdaget os, og k o rt efter sendte h an flere Salver over
m od os. G ran atern e fløj in d i vore B æ kker og eksplode­
red e m ed voldsom K raft. Vi søgte D ækning p a a Jorden,
m ellem Løvet og G renene, m en saa kom der O rdre om,
at vi skulde træ kke os tilbage. V ejen la a hele T iden
u n d er Ild, m en vi slog ind p a a en anden Vej og kom
in d i en stor Landsby. P a a den anden Side Byen naaede
vi ad en Hulvej til en G aard. K avaleriet v a r steget af
H estene fo r at iagttage F jendens Position. Vi laa i D æ k­
ning bag en lang K ornlade. Saa aabnede F ran sk m æ n ­
dene atte r Ilden, og G ranater eksploderede fo ran os. Vi
fo re tra k at forsvinde hu rtig st m uligt ad den beskyt­
tende H ulvej. I et Nu styrtede nu hele G aarden sam m en,
m en vi v a r n a a e t in d i Bjæns U dkant, og h er gik vi i
13
Stilling m ellem H usene og H averne. Vi m anglede dog
A m m unition til at afvæ rge et Angreb, og igen m a atte vi
træ kke os tilbage. F ran sk m æ n d en e sendte Salver in d i
Byen til T rods for, at den vær beboet.
D en blev i Løbet af en Tim e fo rv an d let til en stor
Ruinhob. F jen d en s A rtilleri forfulgte os p a a vor Vej,
m en heldigvis n aaed e vi ned i en Lavning, som vi fulgte,
og i S ikkerhed n aaed e vi v o rt B atteri i Skoven.
Slaget ved Lassigny.
E fter en lang M archtur n aaed e vi ved M iddagstid i
Septem ber 1914 til Byen Lassigny, en lille, pæ n By,
høj t beliggende i et m eget sm ukt og fru g tb a rt L andskab.
Den sm ukke K irke præ gede Byen. P a a M archturen
dam pede Feltkøkkenet. Vi skulde have Æ rter, m en det
blev en F orbier. Som Følge af en M eddelelse fra hø jere
Sted v ar der ingen T id til at indtage M iddagsm aden, fo r
F jen d en v a r i O pm arch. I Stedet fo r M iddagsm aden
m odtog h v ert K om pagni to F ran sk b rø d . I en lang Skyt­
tekæ de gik vi frem a d p a a det lave, frie T erræ n. Vi
skulde grave os ned. D er blev yderligere sat Pres paa,
saa det k u n d e gaa saa h u rtig t som m uligt, m en vi kunde
ikke kom m e ned i Jorden, fo rd i den bestod af Kalk.
Vore R edskaber k u n d e ik k e bruges, og an d re havde vi
ildce ved H aanden. Soldaterne blev utaalm odige, vrede
og nervøse, de b an d ed e og stejlede, og det v a r jo in tet
Under. Vi havde læ rt, hvilke T ab af M enneskeliv det
ville liave til Følge, n a a r vi ikke la a i fu ld Dækning.
Vor K ap tajn besluttede sig til at træ k k e os tilbage til
en m eget høj Jernbanedæ m ning, d er la a i den fastsatte
Frontlinie, og h e r gravede vi os da ned. D enne E fte r­
m iddag og næ stfølgende D ag v a r vi indviklede i m eget
stæ rke P atru ljek am p e fo ran os i det store Rum. Jeg og
en K am m erat v a r ogsaa langt frem m e. Vi blev beskudt
af en usynlig P atru lje, som vi ik k e ku n d e opdage. Vi
kastede os ned i D ækning, og m in Ven fik K ikkerten
frem . Mellem os og F jen d en v a r d er en Aa. Vi opdagede
14
da en F ran sk m an d , der la a bag et Æ bletræ . Jeg skød,
m en K uglen gik i Jorden. D et næ ste Skud ram te. D et var
en Senegalneger. H an rejste sig h u rtig t og løb ned m od
Aaen, vilde over den, m en betæ nkte sig og knæ lede ned
fo r at sigte m od os. Jeg v a r n ø d t til at lægge an igen
m od ham . Jeg trykkede af og h an fa ld t død ned. Im id­
le rtid skød en anden N eger p a a os. H an la a i D ækning
bag et P lovjern. Vi v a r nødt til ogsaa at tage ham p aa
K ornet .
D en tred ie Dag begyndte m ed en frygtelig A rtilleri­
ild, den væ rste vi endnu havde v æ ret u d sat for. G rana­
tern e slog u a fb ru d t ned fo r F oden af D æm ningen, i
siden af den, ovenpaa den og bagved os. E ksplosionerne
v a r saa voldsom m e, at jeg rystede over hele K roppen.
Vi gravede os stadig dybere ned. D et var, som om vi
v a r ved at grave vor egen Grav. Jern b an esk in n ern e stod
forvredne i Luften. Mine S id ek am m erater til h ø jre og
v enstre blev begge dræbt. D et hele saa haabløst ud.
Om E fterm iddagen begyndte A ngrebet. Turkos, Zuaver og Senegalnegre kom løbende frem im od os. Et
helt K om pagni v a r p a a Cykel. De sam lede sig i et lille
S kovhjørne fo ran vor h ø jre Fløj. V ort eneste M askin­
gevæ r oppe i Ivirketaarnet og v o rt A rtilleri skød paa
Livet løs. D et kønne T a a rn blev ra m t og styrtede ned;
m en M askingeværet v a r i T ide blevet flyttet ned p a a et
Tag; m en s n a rt v a r b aad e vore K anoner og vort M askin­
gevæ r b rag t til Tavshed. Vi kunde intet udrette. F jen ­
den om ringede os. De havde n a a e t Byen, der laa bagved
os. Ah kom i Krydsild. Nogle af vore T ro p p er begyndte
at røm m e, m en blev skudt. Bagagefolk og alle andre,
som la a i Byen, tog K am pen op. D et hjalp. E fterhaanden kom der F o rstæ rk n in g er til, H um øret steg lidt, for
endnu v a r der dog H aab tilbage.
E t R egim ent B ajere tog K am pen op og drev F je n ­
den tilbage. De sluttede sig til os, m en i A ftenens løb
sendte F ranskm æ ndene nye R eserver frem i Massevis.
\ Ti skød uafbrudt. D et lugtede fæ lt af K rudt. Atten
15
Fra K am pene o m kring Noyon.
Vi v ar fo r et P a r Dage blevet in d k v arteret i den
store By Noyon. D et v a r i E fte ra a re t 1914. V ort K varter
v a r Byens D ragonkaserne. H estestaldene benyttedes som
H estelazaret. D e syge og saared e D yr nød h e r en god og
om sorgsfuld B ehandling. Bag K asernen la a et sto rt F e lt­
bageri. H er v a r m an trav lt beskæ ftiget. D et fran sk e A r­
tilleri beskød alle Veje, d er fø rte in d og ud af Byen.
O m sider forlod vi Noyon og begav os p a a M arch til
en Landsby ved N avn D reslincourt. D et v a r en re t lille
By, der la a oppe p a a en Bakke. D en v a r tæ t bebygget.
H usene la a k lin et op ad hinanden. Byen v a r om givet af
høje T ræ er og Stendiger. D et hele lignede en stor Have.
Ude p a a en M ark stod et tysk B atteri H aubitzer. M and­
skab et vinkede venligt til os og sagde, at vi m a atte skyn­
de os, fo r L uften v a r »tyk«. De T ropper, som vi afløste,
16
Malayisk bryllup.
Gange m asede sorte S torm kolonner frem im od os u n d er
Skrig og R aab. Allali, Allah, Allah, ra a b te de; m en de
blev i hele D ynger m ejet ned og la a henslæ ngt fo ra n vor
Linie. Solen v a r forlæ ngst gaaet ned. M aanen sendte sit
venlige Smil ned til os. Vi la a h la n d t døde og saared e
og kunde hø re deres dybe Suk og Klage, og vi følte de­
res Sm erter.
D er v a r F red , Slaget v a r endt. F eltk ø k k en et kom
frem m ed Mad. N u havde vi h eller ik k e sm agt Mad i to
Døgn. Vi v a r saa slappe og udm attede, at vi næ ppe k u n ­
de rejse os.
P a a alle fire k rav led e vi tilbage til F eltk ø k k en et for
at hente v arm M ad sam t K affe og Brød. E fter en Hvilepause kom vi igen lid t til K ræ fter. Vi blev om sider a f ­
løst og m arch ered e tilbage til Lassigny og m a atte over­
n atte p a a K irketorvets Brostene. D er la a vi og sov u n d er
H im lens S tjernetæ ppe.
Næste Morgen m arch ered e vi ved Solopgang videre
i R etning m od Noyon.
Kompong — malayisk landsby.
h av d e lige indtaget Byen. De faldne laa ru n d t om kring
os.
I M ørkningen gik vi frem i Skyttekæde, op im od
Skoven. Vi la a i Stilling N atten over, og det v a r hu n d e­
koldt. Inde i Byen hentede vi Hvedeneg. Vi gik i sm aa
K olonner. Nu fik vi da et nogenlunde v arm t Leje. N at­
ten v a r stille og rolig. D et frøs lidt, og den første Sne
faldt. Alt blev hvidt. Om M orgenen rejste vi os, træ tte
og stive af Sne og Kulde. Vi forlod Stillingen og gik til­
bage til Byen. H er d rak vi v arm Vin og spiste Brød. Vi
blev atte r varm e, m en saa skulde der sendes stæ rke P a ­
tru lje r frem og stilles F eltv ag ter ud.
Vi byggede ogsaa en stæ rk F orsvarsstilling i Byens
U dkant. Næste N at la a vi atte r i Skyttekæ de fo ran Byen,
m en vi gravede en dyb Skyttegrav. D et gule Sand i J o r­
dens Dyb blev lagt øverst, saa det blev m eget synligt, for
G raven skulde k un væ re »Blændværk«. D a A rbejdet var
fæ rdigt, tra k vi os tilbage til Byen fo r der at fortsæ tte
det virkelige F orsvarsarbejde. H en p a a M orgenstunden
opdagede F ranskm æ ndene den lange, nye Skyttegrav,
og jeg m a a sige, at det fran sk e A rtilleri kom i Aktivitet.
De lagde en voldsom Spæ rreild p a a den og ofrede en
M asse G ran ater til ingen Nytte. Vi la a inde i Byen og
m orede os over det nytteløse Skyderi.
Om E fterm iddagen v a r jeg p a a Lyttepost, en lille
Feltvagt. Vi havde F elttelefon m ed. Medens vi i et Skjul
sad og spejdede, kom der et K om pagni Z uaver ud af
Skoven i sluttet Trop. De løb ind i et lille K rat til ven­
stre. D erinde v a r der en Lysning. H er slagtede de nogle
store H unde, som de fø rte m ed sig. D a de v a r fæ rdige
m ed det, tæ ndte de B aal og kogte H undekødet i en
Gryde, d er hang m ellem nogle Jernstæ nger. D et øvrige
M andskab hyggede sig lystigt i det dejlige Solskin. F or
os v a r det helt m orsom t at se dette E ventyr; m en en af
T elefonisterne, en A rtillerist, telefonerede til sit B atteri,
og det ellers saa fredelige Skuespil fik da en b ra t Af­
slutning.
Kaffeplantage paa Java.
17
Skytteg ra vsliv ved Noyon.
Den sto re Bevægelseskrig i 1914 v a r vel ved at væ re
sluttet, og S kyttegravskrigen havde taget sin Begyn­
delse. D et gik b ed re m ed Fourageringen, d er v a r kun
sm aa M archture, d er v a r m ere Bo og Hvile, m ere Ad­
spredelse og m ere Benlighed.
Vi m arch ered e til en sm uk lille By, der la a i en Dal,
om givet af en K rans af m ægtige Skove, og vi næ rm ede
os Ju len 1914.
U ndervejs p aa vor M arch h a r vi m odtaget Post h jem ­
m efra, m ange Breve, A viser og Ju lep ak k e r i Massevis.
Vi v a r helt overbebyrdet og lignede ikke m eget et
K om pagni Soldater, sn arere en Flygtningehæ r, m en jeg
skal love for, at der v a r en glim rende Stem ning og godt
H um ør i hele K om pagniet. Julens Glæde lyste ud af
alles Øjne, d er in d til nu havde synet saa triste. I lange
T id er havde vi ikke m odtaget Post fra H jem landet.
Vi m arch ered e op i Stillingen, d er laa h ø jt oppe paa
Skovens Top. Vi genkendte strak s Omgivelserne, fo r det
v a r i dette O m raade, vi kæ m pede saa h a a rd t i Septem ­
b er 1914. Den fran sk e Stilling v a r tru k k et tilbage. Der
v a r 800—1000 m eter m ellem os. I Ingenm andslandet laa
endnu m ange Lig af F ranskm æ nd, ogsaa farv ed e Sol­
dater, desuden vore egne K am m erater af Rgt. 163. P aa
vor N a tp atru lje b a r vi de helt opløste og stivfrosne
Legem er tilbage bag vore L inier og begravede dem.
Ved deres K endingsm æ rker k u n d e vi identificere dem
og give deres p aarø ren d e M eddelelse. I m ange T ilfæ lde
m edfulgte et Ur, en R ing eller nogle Penge som det
sidste Minde. Vi syntes, at vi u d fø rte en god Gerning, at
vi viste K am m eratskabsfølelse, fo r vi hentede jo de
døde tilbage u n d er sto r F a re fo r vo rt eget Liv.
I Skoven v a r d er en stor H ule fra et K alkbrud. H er­
inde overraskede T yskerne en K avaleri-A fdeling, der
ju st v ar k la r til at indlede en A ttakke m od os, m en nu
blev de i Stedet fo r taget til Fange.
H er i K alkstenshulen fejred e vi p a a en m eget p ri­
18
m itiv M aade Jul. D et lugtede ikke sæ rlig godt derinde,
og der v a r bæ lgm ørkt. E t lille Julelys gav kun svagt
S k æ r^
I Juledagene laa vi i højeste A larm beredskab. Vi u d ­
byggede en god F orsvarsstilling langs m ed en L ande­
vej, d er gik gennem Skoven. Mange T ræ er blev fæ ldet
og lagt p a a Kryds og tværs som F o rh in d rin g eller Af­
spæ rring. P ig tra ad blev tru k k et i lange B aner, og vi
byggede ogsaa Blokhuse. V ejen in d til Byen v a r op­
k ø rt og m eget d aarlig at fæ rdes paa, d erfo r byggede vi
Skovstier m ed U nderlag af Træ.
Livet i den duftende Skov v a r en Idyl. D et v ar et
m eget sm ukt L andskab, og vi syntes, vi førte et Liv som
Jæ gere. Vi skød alt det Vildt, der kom i vor N ærhed.
Nogen egentlig fast F orsvarstilling v a r det ikke. Det
hele v a r et u d b red t N et af F eltvagter m ed langt frem ­
skudte F orposter, Lytteposter, spredte M askingevær­
reder, enkelte K anonstillinger og sm aa, hurtigtskydende
K ardæ sker.
D ag og N at udfoldedes et livligt P atruljeliv. F ranskm æ ndene havde hist og h e r udstillet enkelte S karpskyt­
ter. De v a r ofte anbragt i T ræ ernes K roner. Vi kaldte
dem »August-Blitz«. Somme T id er fik vi til Opgave at
om ringe en fran sk Feltvagt, og i Reglen havde vi da en
L ø jtn an t m ed os. N ede ved Skovens Fod v a r der en
Kilde, hvor vi hentede dejligt frisk D rikkevand.
Vi opholdt os p a a denne Egn til hen i F o ra a re t 1915.
K om pagnierne skiftedes til at væ re i Stilling. Til T ider
blev vi afløst fo r at nyde Ro og Hvile. D et hæ ndte en
Aften, at en fran sk G eneral sneg sig gennem vor F o rp o st­
kæde, m en vi havde ogsaa V agter posteret bagude i
Skoven og sp red t om kring i Byens Udkant. Fornylig
havde vi fa a e t O pfyldningsm andskab fra Tyskland, og
en af de nye F olk stod p a a Vagt i Skoven. Den franske
G eneral næ rm ede sig V agten og udspurgte ham om et
og andet, h v o refter h an igen gik bort. R ekrutten v a r
ikke sin Opgave voksen. H an v a r næ rm est skræ kslagen.
19
H an glem te helt at afkræ ve den frem m ede P arole-S tik­
ordet. Da h an om sider blev afløst af en æ ldre K am m e­
rat, spurgte denne, om der v a r sket noget nyt. Ja, sagde
han, og fo rtalte om det m æ rkelige Besøg. Den æ ldre
K am m erat v ar strak s k la r over, at det d rejed e sig om
Spionage. Saa h u rtig t som m uligt lod h an A ffæ ren gaa
videre til den vagthavende. D er blev strak s ud k o m m an ­
deret en stor Styrke til at gennem søge Skoven. D er blev
ogsaa taget S porhunde i Brug. Hele N atten gik. I den
tidlige M orgenstund h av d e en A rtillerilø jtn an t overtaget
V agten ved et B atteri fo r at M andskabet k u n d e fa a lidt
Hvile. B atteriet stod m ellem Byen og Skoven. Pludselig
kom G eneralen frem fra Skovbrynet. L ø jtn an ten havde
opdaget F y ren og stod k la r til Skud. Ved T ilraab blev
G eneralen standset og m aatte overgive sig. Men hans
R ekognoscering v a r vel nok u d fø rt m odigt og dristigt.
En V interdag sad jeg i en B unkers, som jeg havde
hygget sam m en m ed en L an dstorm sm and fra H am borg.
Den v ar opbygget ganske prim itivt, idet den k u n bestod
af Træ, L er og Kviste. D et v ar koldt, m en vi lavede en
lille Ovn af en stø rre B likdaase, og S k orstensrøret blev
frem stillet af B likstrim ler, som vi gned ru n d t som en
Spiral. E n D ag fyldtes dog voi't fine V ærelse m ed Røg.
D et v ar galt m ed T ræ kken. Skorstenen v a r i Uorden.
Min K am m erat steg op p a a T aget fo r at rette p aa den,
og m ens h an v a r i F æ rd m ed A rbejdet, skød en S k arp ­
skytte efter h am og ram te h am i H alepartiet. Jeg hørte,
at h an gav et R aab fra sig, h v o refter h an styrtede ned i
Graven. H urtigt styrtede jeg til. S aaret v a r ikke farligt,
m en saa m æ rkeligt det end lyder, døde han, fo r der gik
K oldbrand i Saaret.
O plevelser i S kytteg ra ven ved Roye.
Det er F o ra a r 1915. Vi h a r ligget i et kø n t Skov­
d istrik t og tager nu A fsked m ed det. Vi m a rc h erer over
L aucourt og ko m m er til Roye. H er havde vi v æ ret før. Vi
blev in d k v a rteret i den dybe K æ lder u n d er R u in ern e af
20
S ukkerf abrikken. T rods A dvarsler tog en m in d re Afdelin g K v arter i et lille, fritstaaen d e Hus p a a den anden Side
af Vejen, m en fjendtlige G ran ater slog ned i H uset og
dræ bte alle vore K am m erater.
E fter to Dages F orløb tog vi atter af Sted til F ronten.
D et v a r ved N attetid. Vi kom til L aucourt. F jen d en laa
over fo r os i Laucourt. A fstanden v a r ca. 800—1000 Me­
ter. D en Styrke, vi skulde afløse, v a r i N attens M ulm og
M ørke forduftet. — Til Trods for, at der v a r strøet H alm
p a a Byens G ader, havde F jen d en opdaget, at der v a r
noget p a a F æ rde, og m edens vi v a r i F æ rd m ed at sam ­
les, beskød de os heftigt m ed G eværild og A rtilleri. D er
kom F o rv irrin g i vore Rækker. V ort K om pagni styrtede
ned p a a en Eng bag en stor G aard. I to T im er opholdt
vi os her. Jeg fald t i Søvn i det bløde Græs, m en p lu d ­
seligt vaagnede jeg ved et G ranatnedslag. V or K aptajn
k om m anderede os hen til G aarden fo r at søge Dækning.
Jeg sp ran g op, m en m in S idekam m erat blev liggende.
Jeg ra a b te til ham og tog fa t i ham , m en h an rejste sig
ikke. D er v a r ikke an d et at gøre fo r m ig end at ile ned
til de andre, m en da der atter blev Ro, tra a d te Kom­
pagniet an i den tidlige M orgenstund fo r at blive talt.
D et viste sig da, at m an opdagede B lodpletter p a a m in
U niform . Man spurgte, om jeg v a r saaret. D et v a r jeg jo
ikke. O ptæ llingen v a r endt. Vi savnede flere K am m e­
rater, ogsaa m in S idekam m erat fra Engen. H an v ar
faldet. Ved A ftenstid begravede vi de faldne bag K irke­
m uren.
D et Ildoverfald, som vi havde væ ret ude for, v ar en
ny T aktik, som F ran sk m æ n d en e benyttede sig af ved
A fdelingernes Afløsning. Men senere sikrede vi os ved
at anlægge Løbegrave ud til den fo rreste Linie. Den
næ ste N at gik vi frem i Skyttekæ de fo r at grave os ned.
D et v a r bæ lgm ørkt, og vi naaede h e lt frem til F jendens
P igtraad. F jen d en opdagede os heldigvis ikke. Vi blev
ikke saa lid t fo rsk ræ k k et og listede h u rtig t tilbage. Om
M orgenen stillede vi F eltvagter ud og sendte P a tru lje r
21
frem . Vi forblev h er i lang Tid. Det blev en Byggetid i
stort Form at, id et vi udbyggede første, anden og tredie
F orsvarsstilling og anlagde Løbegrave. D er gik en u a l­
m indelig sto r Mængde T ræ til dette A rbejde, m en de
store B unkers v a r sikre. Inde i Byen byggede vi store
Beskyttelsesrum . D er v a r Plads til B ataillons- og Regi­
m entsstaben. I en K æ lder i K irkens F y rru m havde vi
in d rettet en K antine.
Jeg havde en sæ rlig god K am m erat. Flan v a r fra
T ønder og ejede et straalen d e H um ør. H an tog sig Livet
let og frygtede intet. Egentlig v a r h an af sam m e Støb­
ning som jeg selv. Og hvor kunde h an synge. N aar han
stod p aa sin Post om N atten, sang h an yndige Viser.
F ran sk m æ n d en e lyttede sik k ert ogsaa og skød ikke
p a a os.
En E fterm id d ag havde m in Ven og jeg foretaget os
noget, som ikke v a r velset i K om pagniførerens Øjne.
Næste Dags Morgen fik vi til S traf O rdre til at slæbe
M ursten fra Byen og ud til Skyttegraven. Vi gik ned til
Byen, og da vi havde godt m ed Penge p a a Lom men,
tog vi ind til K antinen og d rak os rigtig godt fulde. Men
saa v ar det jo nødvendigt at sove R usen ud. Om A ftenen
forsynede vi os m ed hver en Sten, og den kastede vi
lan g t over i P igtraadsspæ rringen. Næste Dags Morgen
kaldte L ø jtn an ten p a a os og spurgte, om vi havde hentet
M ursten. — Javel, de ligger ovre i P igtraadshegnet. Flan
havde ikke sagt, hvor vi skulde lægge Stenene.
Vor B unker blev u d sty ret m ed B oliginventar, Sym a­
skiner og Klaver, som vi hentede i Byen. Vi havde ogsaa
en K om pagnihund, den kom løbende ovre fra den fra n ­
ske Front, og b efan d t sig vel hos os.
I Begyndelsen la a den fran sk e Feltvagt ikke særlig
lan g t fra os; den b efan d t sig ved et sto rt Kornhæs. E n ­
gang listede vi os over til dem og stak Ild p aa den. Det
blev vel nok til et m æ gtigt B aal i den m ørke Nat.
K ort Tid efter at vi v ar kom m et til L aucourt, havde
K ejseren Fødselsdag. Jeg stod p a a Dagvagt, da en L øjt­
22
n a n t jagede op igennem Skyttegraven og raab te: »Det er
K ejserens Fødselsdag. Den, der g aar frivilligt p a a P a ­
tru lje i A ften og tager en fran sk F eltvagt til Fange, fa a r
Jernkorset.« Jeg lo, og da m in V agttid ikke v a r udløbet,
fik jeg Lejlighed til at overvæ re Eventyret. »Den gaar
ikke«, tæ nkte jeg ved m ig selv.
Til h ø jre fo r m ig v a r U dfaldsstedet. Ved M ørkets
F rem b ru d kom en lille G ruppe af O fficersstabens tro ­
faste M edlem mer. D et v a r Støvlepudsere, T jenere, Op­
passer og Kokke. De v a r m eget højrøstede og d u m d ri­
stige. En L ø jtn an t v a r deres Fører. De v a r u d ru stet m ed
H aan d g ran ater. Medens de forcerede vor P igtraadsspæ rring, havde en fran sk Skarpskytte opdaget dem og
retted e sit Gevær ind p aa dem. Skuddet faldt, og en af
dem blev dræbt. De andre k astede sig ned i P ig traad en ;
m en da de igen rejste sig, havde P ig traad en faae t fa t i
A ftræ kkeren p a a en H aandgranat. M anden ku n d e ikke
slippe fri. G ranaten eksploderede, og det kostede tre
M and Livet.
E n D ag i Maj fik vi en E fterm id d ag en k raftig T o r­
denbyge. Skyttegraven blev fyldt m ed Vand, saa vi var
D ruknedøden nær. Hos F ranskm æ ndene v a r det det
sam m e. »Alle M and op p a a D ækningen!« lød P arolen,
og h er som hinsides havde alle trav lt m ed at øse Vand
ud. Det varede to Tim er. Vi blev fæ rdige fø r F ra n sk ­
m æ ndene. D et v a r virkelig en hel Oplevelse! Stem nin­
gen v a r god over det hele. Vi vinkede til F ranskm æ ndene, og efter endt A rbejde sad vi oppe p a a D ækningen,
sang V iser og spillede H arm o n ik a; m en da F ran sk m æ n ­
dene v a r fæ rdige, begyndte de at skyde, saa alle atter
m aatte hoppe ned i Skyttegraven.
E n D ag kom en fran sk Bil m ed O fficerer kørende
lige over til vor Forsvarslinie. D er gik nem lig en L ande­
vej fra Roye til M ontdidier. De havde forvildet sig. Vi
tog vel im od dem, m en hvor v a r de skuffet over at falde
i T yskernes Kløer.
En Som m eraften, da vi v a r p aa Feltvagt, skulde en
23
fran sk S oldat m ed flere Kogekar, fyldte m ed v arm Af­
tensm ad, over til den fran sk e Feltvagt. I M ørkningen
tog h an fejl. Yi vinkede til ham , og h an kom v irkelig
over til os. N aturligvis m odtog vi m ed Glæde den dej­
lige Mad, m en saa lod vi h am igen løbe. Mellem F o r­
svarsstillingerne n aaed e Græsset sn a rt op i Mands H øj­
de, og nu tog m an fa t p aa en livlig P atru ljev irk so m h ed ,
der forvoldte m egen F o rsty rrelse og Uro. Vi gik i Lag
m ed at m eje Græsset. D et sam m e gjorde F ranskm æ ndene ogsaa, m en en b red Strim m el blev dog staaende.
D et v ar den n eu trale Grænse. Vi satte v ort Græs i Stak,
m en F ran sk m æ n d en e stak Ild p a a det hele. Da vi og
F ran sk m æ n d en e i S om m ernatten ud fø rte A rbejdet, gik
det hele dog roligt og uden nogen som helst F o rsty r­
relse.
En A ften hæ ndte det dog, at F ran sk m æ n d en e tog ud
af deres Stilling fo r at angribe os. F eltv ag ter alarm e­
red e os. T yskerne aabnede en Ildkam p uden Lige; ingen
naaede frem til v o r Stilling, og u n d er store Tab vendte
de om. D et v a r vor første K am p i en velbefæ stet F o r­
svarsstilling. D en bestod sin P røve; vore Tab v a r k u n
ringe.
Jeg m indes en Dag, d a vi blev afløst og kom i Ro i
en B ondelejr, d er laa i en Plantage. Ved v o r A nkom st
v ar der strak s P arole. D et v a r m æ rkeligt. Alle Befalingsm æ nd m ødte m ed Notesbog i H aanden, og d er op­
læstes Navne. Jeg lyttede spæ ndt og opdagede da, at
m ange af vore gode K am m erater skulde straffes, fo rd i
de havde forsyndet sig m od D isciplinen. De skulde alle
som F o rb ry d ere bindes til et Træ . D er opstod Uro og
H arm e ib lan d t os. T re Gange blev K am m eratern e b e­
friet af os fra T ræ ern e ru n d t om kring i P ark en , efter
at m an atte r havde b u n d et dem ; m en saa lød d er streng
O rdre: »Nu bliv er de atter bundet, og den, der b efrie r
dem, bliver sk u d t af Vagtposten.« V or V rede og H arm e
v a r p aa K ogepunktet. F ra M und til M und lød det: »Mes­
ser raus, ab sch n eid en !« Mange ra a b te : »Vi vil ud i F ro n ­
24
ten m ed det sam m e! Vi vil lave A fregning m ed disse
H errer!« Slukøret og skræ kslagen fo rsv an d t alle fo re­
satte. Vi sejrede og befriede igen vore K am m erater. Den
Slags k u n d e de ikke m ere vove at byde gam le, veltræ ­
nede K am m erater.
S to rm en paa G ieselerhøjen ved Loretto.
I Begyndelsen af S eptem ber 1915 kom vi til en idyl­
lisk Landsby, Ognolles, hvor vi opholdt os i otte Dage.
Byen la a langt bag F ronten, og h e r nød vi den tiltræ ngte
Ko. Vi havde en stor Sportsfest, og vi h oldt M indeguds­
tjeneste over vore faldne K am m erater fra Rgt. 163 u n ­
der Slaget ved Noyon. Da H vilen v a r forbi, gik det til
et nyt O m raade, K ulm inedistriktet, der strak te sig fra
D ouai, H enin, L itard, M ericourt, Sallam m es, Lievin,
Lens, O rion til Angres. D et v a r ogsaa i disse Byer, T ro p ­
p ern e udskiftedes og afløstes ved F ronten. H er ligger
ogsaa forskellige F o rm atio n er i Reserve, m en i A larm ­
beredskab, fo r at hjæ lpe F o rsv aret p aa alle Dele af
F ronten.
P a a v o r M arch naaede vi til Sallam ines. I Løbet af
to Dage skiftede vi til nye U niform er, nyt U ndertøj,
S trøm per og Støvler. D et gam le v a r ogsaa p ja lte t og
laset. D en følgende D ag m arch ered e vi ved M ørkets
F rem b ru d helt ud til F ronten. D et v a r en lang Vej. D en­
ne Stilling havde væ ret en af de væ rste u n d er hele K ri­
gen. D et v a r en m eget frem sk u d t Stilling og m eget ud­
sat fo r Beskydning. De T ropper, vi afløste, havde væ ret
indviklet i m eget voldsom m e Slag m ed E nglæ nderne.
T yskerne havde ta b t et m in d re T erræ n, m en de indtog
det igen u n d e r store Tab.
D a vi m odtog Forsvarsstillingen, v a r den i en fryg­
telig T ilstand. D et v a r en Slags G rusgrav, der la a p a a en
B akke i en Skov. Af Skoven v ar k un Stubbene tilbage.
Man k u n d e se, at der h e r havde væ ret tunge Slag, og at
A rtilleriet havde arb ejd et h aard t. Skyttegraven v a r
jæ vnet m ed Jorden, D æ kningen v a r sty rtet sam m en.
25
G ranathul laa ved G ranathul. U drustningsgenstande i
Massevis la a sp red t ru n d t om kring. O m sider fik vi dog
lid t O rden i Tingene.
Den fran sk e F orsvarsstilling strak te sig over en høj
B jergkæ de fra Lorettohøj en, G ieselerhøjen, Givenchi
til A rras. E t sto rt Fæ stningsvæ rk. Vi laa hele Tiden over
fo r G ieselerhøjen og v a r u d sat fo r svæ r A rtilleriild og
M inekastere. H er v a r der E nglæ ndere, F ran sk m æ n d og
K olonialtropper. Disse sidste k u n d e ikke godt taale V in­
terkulden. Vi ku n d e h ø re dem hoste.
Til venstre fo r os laa et R egim ent B ajere. D et v a r et
m eget uroligt F olkefæ rd, og de gjorde F jen d en helt tos­
set. D er v a r hver D ag et jæ v n t Skyderi p aa begge Sider,
og m an skiftedes til at angribe hinanden. D et kostede
m ange Ofre. Vi fo rh o ld t os m eget roligt, og det v a r til
vo r egen Fordel.
Jeg havde en god Ven, som v a r fra H aderslev-Egnen.
H an v ar en god dansk M and og fik ligesom jeg »Modersm aalet« tilsendt. E n ikke sæ rlig god K am m erat gav vor
K om pagnifører et V ink om det, og denne tru ed e os m ed
at skyde os, n a a r vi vovede at læse denne danske Avis.
Vi tog det nu ikke saa højtideligt, m en svarede, at vi jo
ogsaa havde et V aaben i vor H aand. D er skete h erefter
intet.
Engang blev vi afløst i otte Dage i Avion, hvor
vi gennem gik et K ursus i at kaste m ed H aan d g ran ater
af en ny Type. H er i Avion gik d er R ygter om, at Giese­
lerh ø jen skulde storm es. Og d er v a r noget om det, for
den sidste D ag kom G eneralen og holdt en T ale til os.
Flan sagde bl. a .: Ifølge en B eslutning i G eneralstaben
h a r jeg faae t den Opgave at storm e G ieselerhøjen. Jeg
h a r besluttet, at v ort Inf.-Rgt. 163 skal have den store
Æ re at tage denne Høj efter en i F orvejen ødelæggende
A rtilleriforberedelse. D er dannes en A ngrebskolonne i
fire S kyttekæ der sam t en Kæde af P io n erer; d erefter
følger en R eservekolonne m ed det nødvendige M ateriel.
D er er opstillet fem H undrede K anoner, 150 Mine­
26
k astere og talrige M askingeværer. Vi ved alle, at den
fjendtlige ForsvarsfTont er m eget stæ rk t befæstet, m en
vi h a a b e r ved Guds M edhjælp og ved m ine Soldaters
ta p re Indsats, at det vil lykkes os at tage H øjen uden
stø rre Tab.
B agefter talte vor K om pagnifører og tilføjede lok­
kende, at d er i en B unkers fandtes Chokolade, Vin, Ci­
g arer og C igaretter til Kom pagniet.
Sam m e M iddag blev vi yderligere u d ru stet m ed eks­
tra A m m unition, P ig traad og H aandgranater. D esuden
blev d er u ddelt Mad, Brød, Kaffe, Ost, Pølse, Flæ sk og
Smør. Vi k ald te det »Henkers-M ahlzeit«. De fleste spiste
alt m ed det sam m e, saa vidste de, at de havde h a ft godt
af det.
K lokken lialvto v a r vi ude i Skyttegraven, alle M and
gik i D æ kning; kun nogle enkelte V agtposter blev oppe
i Graven. K lokken to E fterm iddag v a r alt p arat. P lu d ­
selig to rd n ede K anonerne. Jo rd en bævede u n d er vore
Fødder, og vor B unker rystede. Jeg gik u d en fo r fo r at se
p a a det. D et saa ræ dsom t ud deroppe, et helt Helvede.
H ele B jergets Top v ar et Ildhav. B om bardem entet v a­
red e til K lokken seks Aften. F o r os v a r det en lang Ven­
tetid. F ran skm æ ndene og E nglæ nderne besvarede ikke
Ilden fø r K lokken seks, m en saa tordnede de fo r Alvor
løs m od de tyske Stillinger. I Løbet af et K varter v ar
F o rsvarstillingen jæ vnet m ed Jorden. Af vor P igtraadsspæ rring v ar ikke en Stum p tilbage. Vi skulde have
storm et K lokken seks, m en p a a G rund af, at nogle Ty­
skere v a r løbet over til F jen d en og havde fo rra a d t det
hele, blev S torm angrebet udsat til et K varter over seks.
Saa lød R aabet: »Raus, raus!«
Ø jeblikkelig stod alle p a ra t i den første Linie. »Vorw årts!« lød Signalet. Jeg stod p a a h ø jre Fløj ved Siden
af K om pagniføreren, m en p a a G rund af m in tunge Op­
pak n in g kunde jeg ikke følge med. En tung G ranat k re ­
p ered e lige fo ran mig. I sam m e Nu tæ nkte jeg, at m it
Liv nu v a r udslukt. Jeg m æ rkede Svovllugt og Røg, Jern,
27
Sten og Jo rd fløj om Ø rerne p a a mig, og L u fttry k k et
kastede m ig h ø jt op i Luften. Jeg havnede et Stykke
læ ngere borte. D a jeg kom til m ig selv, opdagede jeg et
sto rt K rater, hvor B æ stet v a r gaaet ned. A tter gik det
frem ad ; m en jeg havde ikke travlt. Jeg stod nu p a a
B jergets Top og et Stykke fra m ig stod to af m ine K am ­
m e ra ter i en H ule og talte sam m en, m ellem dem ogsaa
m in gode Ven Jo h an n Bussel. P ludselig slog en G ranat
ned, og en S plint af den kom faren d e p a a tvæ rs og
dræ bte dem alle tre. Jeg selv fa ld t fo rsk ræ k k et om kuld.
Senere blev jeg m ed nogle K am m erater sendt ud p a a en
N attevagt. Jeg foreslog, at vi gravede os ned fo r at sikre
os m od et Angreb. Medens vi v a r i F æ rd m ed det, holdt
jeg Udkig, fo r vi blev besk u d t af A rtilleri fra L orettohøjen. P a a een Gang h ø rte vi en sæ rlig sk arp Lyd og
v a r straks k la r over, at den fjendtlige K anon v a r in d ­
stillet nøjagtigt p a a os. Vi kastede os d erfo r ned, og saa
skete det. G ranaten kom, eksploderede, og dæ kkede os
m ed Jord. Vi blev ligefrem begravet af den, og jeg blev
saaret i H ovedet over Tindingen. Heldigvis opdagede
jeg, at det v a r »Heimatsschuss«. U nder F ry d og Glæde
sprang jeg h ø jt i V ejret og takkede m in Gud og F re l­
ser for, at jeg endnu v a r i L iv e .------F o r m ig v a r det nu Slut m ed Krigen.
Jeg tog h jertelig t Afsked m ed m ine K am m erater, og
selv om Blodet løb ned ad mig, følte jeg kun fa a Sm er­
ter. Jeg begav m ig p a a Vej til den gam le F orsvarsstilling, m en n aaed e ikke re t langt, fø r jeg segnede bevidst­
løs om. F em til seks T im er la a jeg vel i denne Tilstand.
D et v ar over M idnatstid, da en H und kom hen til m ig
og slikkede m it Snar. D erp aa begyndte den at gø ad sin
H erre. Jeg vaagnede og blev fo rfæ rd et ved Synet af
H unden, m en den v a r god og venlig. K ort efter næ rm ede
sig en Saniteter. D et v a r en af m ine V enner. H an fo r­
b an d t mig, h v o refter jeg fo rtsatte m in Tilbagem arch.
I god Behold n aaed e jeg til en Forbindingsplads. Den
v ar an b rag t i en K æ lder i K ulm inens Bygning i Angers.
28
D a jeg havde sa t mig ned p a a en Bænk, følte jeg, at
F eb eren steg. Jeg blev m eget tørstig og d rak en L iter
Vin. Saa fa ld t jeg i en dyb Søvn. I M orgenstunden blev
jeg lagt i en god Seng. Jeg la a ved Siden af en h a a rd t
s a a re t F ran sk m an d , m en h an k la re d e den ikke. Jeg
v aagnede ved, at en G eneral kom hen og hilste p a a mig.
H an havde py n tet m in H ovedpude m ed et Jernkors. Saa
kom to S anitetssoldater m ed en B aare og b a r m ig ind i
O perationssalen. E fter O perationen blev jeg lagt til
Sengs og vaagnede fø rst hen p a a E fterm iddagen. Jeg
havde sto re Sm erter, fo r S aaret v ar dybt, og F eberen
v a r i flere Dage re t høj.
E n D ag kom to L ø jtn an ter fra vort K om pagni fo r at
hilse p a a mig, og de havde m ange gode Sager m ed. - K om pagniet v a r n u afløst ved F ro n ten og la a i Ro i
Byen Douai. — E fter en god M aaneds T id kom en Over­
læge in d og sagde: »Schullz, jeg b a r en stor Nyhed til
Dem. I Morgen F orm iddag re jse r De m ed et L azarettog
til Tyskland.« Jeg blev vel nok glad. Tæ nk, at kom m e
lan g t b o rt fra F ronten, b o rt fra al Uhygge og Rædsel,
tilbage til b edre og roligere Forhold. — Vi blev lagt i
pæne, ren e Senge, og saa k ø rte Toget ganske sagte af
Sted til W attenscheid i W estfalen.
E. A. Schultz, Hejsager.
29
Krigen lagde grunden til et trofast
kammeratskab
Jeg blev in d k ald t i fe b ru a r 1915 og kom til Sønder­
borg, m en efter nogle ugers forløb blev jeg p å g ru n d af
en m ellem ørebetæ ndelse h jem sen d t som »uanvendelig
til al krigstjeneste«. D er gik dog k u n nogle få m åneder,
saa blev jeg atter indkaldt. D enne gang kom jeg til
Rendsborg. D a der v a r gået en m åned, fik jeg lunge­
betæ ndelse og ledegigt og blev in dlagt p å lazarettet.
E fter syv m åneders ophold h e r blev jeg udskrevet og
blev nu u d d an n et som sygepasser, og som såd an kom
jeg til fro n ten i F ran k rig . Jeg blev tild elt et san itets­
kom pagni nr. 231. D et viste sig, at halvdelen af kom ­
pagniet v a r sønderjyder, det v a r vel nok en dejlig kends­
gerning. Vi blev tildelt den 222. flyvende division, og
h erefter v a r d er b ru g fo r os m ange sted er på fronten.
Den 18. august 1918 blev dog det m este af selve divi­
sionen taget til fange, og vi, sanitetskom pagniet, blev
h erefter tildelt 1. arm é som reserve.
I k rig såren e blev d er lejlighed til at læ re m ange
gode k am m erater at kende, og d er udvikledes m angt et
godt venskab, m en efter hjem kom sten er forbindelsen
m ellem disse k am m erater vel i det sto re og hele gået
i sig selv igen. Jeg h a r dog h aft den glæde at holde fo r­
bindelsen ved lige m ed en af disse k am m erater fra den
tid.
I tiden fra v åbenstilstanden i 1918 og til ap ril 1919
blev jeg opsøgt af den første af m ine kam m erater, C hri­
stian C hristiansen f r a Tønderegnen, dernæ st af K ristof
Sass fra Gelting, og endelig af R einhold A ndresen fra
Klægsbøl, syd fo r Tønder. H an v a r kom m et hjem fra
Fangenskab.
30
Det m orsom m e ved det hele er, at de alle tre af sig
selv følte tran g til at opsøge mig, fo r vi havde jo slet
ingen aftale om at holde forbindelse m ed h inanden
efter krigens ophør. Jeg boede dengang i K obberm øllen
ved F lensborg og er senere flyttet til F redericia, hvor
jeg nu h a r m in bopæl.
I ju li 1926 fik jeg h er i F red eric ia besøg af m in aller­
bedste ven, K arl Schrøder fra Friedrichskoog. H an v a r i
sin tid kom m et i fangenskab. Nu bor h an i H agen ved
Kiel. Besøget kom ganske uventet, og d erfo r v a r det så
m eget m ere glædeligt. I årene, der er gået siden da, h a r
vi stadig stået i brevveksling m ed hinanden, og vi h a r
af og til aflagt besøg i hinandens hjem . Det h a r vi h aft
m egen glæde af, og vi gør det fo r at holde dette venskab
ved lige.
D enne lille beretning skal k u n tjene som en lille
illu stratio n paa, h v o r godt og tro fast et k am m eratskab
d er ku n n e sluttes i krigens dage m ellem sønderjyder
indbyrdes, m en også m ed gode tyske k am m erater, et
venskab, d er h a r k u n n et holde sig frisk og til gensidig
glæde gennem m ange år.
P eter H ansen, F redericia.
N . C. N I S S E N ’s F E L T B R E V E
Vi fortsætter i år med at gengive nogle af de felt­
breve, som vor afdøde kammerat, N. C. Nissen, sog­
nepræst i Augustenborg, sendte sin hustru.
R othenburg, den 7. VI. 1915.
K æ r e .........
Staldvels v. d. Sm issen1) eller rettere: stakkels Moder
hans! D et m aa væ re tungt fo r hende ogsaa. Og dog ikke
saa tungt, som fo r saa m ange af dem, vi kender. Savnet
er vel stort, og T abet vil altid staa fo r hende i dets
*) Andenpræst ved Sankt Petri tyske Kirke, København. Faldt
som Officer ved Fremrykningen i Frankrig.
31
Storhed, han fald t da ogsaa fo r noget, h an h oldt af, fo r
en Sag, der v ar hans. D et m a a væ re hende en sto r Trøst,
synes jeg. Det er tungere fo r m ange andre, tæ n k er jeg.
Ja, n a a r jeg siger saadan, k an det synes h aard t, m en du
ved, hvad jeg tæ n k er p a a og vil fo rstaa det. F o r Mødre
og Fædre, fo r Søskende, fo r Kone og K æ reste vil T abet
sta a meget m ere tungt. D et kom m er til at staa som noget
forfæ rdeligt fo r dem alle, at de ta b er B esindelsen og gør
noget, som de u n d er an d re O m stæ ndigheder vilde have
fordøm t p a a det skarpeste. D et er en vanvittig H andling,
det er som den druknende, der k la m re r sig til et H alm s tra a og ikke g rib er den virkelige H jæ lp til at holde sig
oppe. De ser Bølgegangen, m en ser ikke ham , der tager
dem i ITaanden, n a a r de blot tag er im od den. Jeg h a r
fo r Resten v æ ret i Gang m ed et nyt A rbejde til O pm un­
trin g fo r dem, d er er ude og hjem m e. Jeg k a ld e r den
»Livsmod«. Den er o m trent fæ rdig, og den anden er
red e til at gaa i Trykken. Jeg h a r ik k e villet om tale den
endnu, fø r den o m tren t v a r fæ rdig; m en i m ine Breve
h a r der væ ret T anker, der g aar i den Retning. »Brødre,
hold ud, stol p a a vor Sag, m en dog fø rst p a a Gud«, og
det er ogsaa det, jeg ho ld er frem i A rtiklen. »Løft dit
Hoved —, om et Iia a b eller to blev brudt«. Jeg h a r del­
taget In d try k fra F elten m ed, saa jeg tæ nker, den vil in ­
teressere ikke saa lidt. In d try k fra Sam livet er det, som
jeg tager til Eksem pler.
B are jeg k u n d e gøre noget m ere fo r dem, end det
u nder de n uvæ rende F o rh o ld er m uligt, m en hjæ lpe
lid t k an jeg m aask e dog, og det vil jeg gerne. M aaske
k u n d e m it A rbejde h er fo rh in d re at gøre et ubesindigt
Skridt.
Jeg havde i G aar Brev fra gam le Poulsen. H an fo r­
talte, at Jørgen E riksen v a r blevet in d k a ld t den 1. Juni,
saa der blev m eget A rbejde fo r de andre, h an og Lykke
havde dog nok i deres eget. N aar der kom m er et saad an t
N ødraab, sa a b ru ser det stæ rkere i én, saa bliver T ra n ­
gen og V iljen m ere spæ ndt, og m an siger da lettere:
32
H erre, send mig! Men jeg vil vente taalm odigt paa, at
h a n k a n sende m ig og bruge mig, k un vil jeg lade A an­
den arb ejd e m ed m ig og give mig ganske den i Vold, saa
jeg k an staa fuldstæ ndig rustet, n a a r T im en kom m er,
da jeg bliver bo rtrev et fra alt an d et og sat til G ernin­
gen. Vi v en ter i Stilhed, indtil V orherre h a r P lads til os,
ik k e sandt, d u ? .............
Gud velsigne og bevare os og alt, hvad vi holder af.
K ærlig H ilsen fra Nicolai.
K aiserslautern, d. 17. VI. 1915
K æ r e .........
Ja, Fødselsdagen kom jo saa. Megen R om antik er der
ikke ved den endnu, m en følt h a r jeg dog, at det er F ød­
selsdag. I Morges kom m in Plejerske, F ru E ............m ed
en stor B uket Roser, røde og hvide. H vordan h un kom
til det, skal jeg fortæ lle. F orleden A ften kom hun hen
til m ig og sagde: Skal jeg foi'tælle Dem, hvad jeg drøm te
sidste N at? At De havde F ødselsdag og fik en Buket
R oser af mig.
»Ja«, sagde jeg, »lad m ig se, at D røm m en bliver til
V irkelighed, Fødselsdagen er i Overmorgen«. Og saa
kom h u n m ed den i Morges og m ed et Kort, hvor Lægen
og S ygeplejerskerne h e r fra L azarettet er paa. D et var
den første Fødselsdagshilsen i Morges. Posten er saa
uregelm æssig, at m an ikke k an gøre Regning p a a at faa
B revene til bestem t Dato, det gør h eller ikke noget, jeg
ved, det er ligesaa godt m ent, n a a r det kom m er før eller
senere. Og jeg ved, at ligesom m ine T an k e r dvæ ler ved
alle kæ re, saa er dine T an k e r ogsaa hos m ig — og jeg
h a a b e r ogsaa an d re S teder fra : fra Rømø og Bov, nej,
jeg ved d e t . ------------ Dagen h a r jeg fo r Resten holdt
som en Helligdag, helliget M inderne og helliget det, jeg
elsker. — N aar jeg h a r d ru k k et M iddagskaffen — Klok­
ken er nu o m tren t et — gaar jeg hen i P arken, tager
Sangbogen m ed og sæ tter m ig og drøm m er, sæ tter mig
hen og synker i M indets og H aabets Favn. Saa holder
33
jeg Fødselsdagsgilde, og alle m ine sande V enner er om ­
k rin g mig, og m in Meta sid d er ved m in Side, stille og
glad, i k k e .............Ja, ved du hvad, det v a r jo nu i G run­
den »glant«, n a a r jeg v a r hos dig. Du k an h ed re gøre
det hyggeligt, m en jeg er nø d t til at arran g ere det saadarn
Jeg er jo dog den, d er b yder til Gæst, s aa du kom m er?
Vi skynder os gennem G aderne, d er er ikke re t m eget
at se, et enkelt V indue b etra g ter vi lid t nøjere, det er et
B oghandlervindue — m id t im ellem B illeder fra K rigen
hæ nger stille og beskeden en Sam ling P ostkort, — »då~
nische Kunst« sta a r som O verskrift, det er lu tte r be­
kendte Billeder, »Pigen ved Vinduet«, der d røm m er om
sin Længsel i det fjerne, »Pigen m ed Dukken«, alle gode
B ekendte h ilser os. Jeg bliver staaende, lyttende m ed
hele m in Sjæl fo ran dem, hv er Gang jeg g aar forbi. Nu
videre, h er er et G uldsm edevindue. L ad os se, hvad d er
bydes. H er er Ure, Spisestel, alt m uligt, m en atte r de
sam m e F æ nom ener, m est K rigskunst. D er er k u n ganske
enkelte Stykker, d er in d b y d er én til at se læ ngere p a a
det. En, der h a r væ ret ude, er ik k e saa begæ rlig efte r
at se det givet i Tryk, m ed Pensel, m ed G uldsm edens
H am m er. V idere, videre, der er m eget fo r P igeøjne —
en M odebutik, lad os se den, nej, kom , d er er ikke noget,
jo, dog, dit Blik vilde have genfundet noget. Flvad er det,
Nej, nu bliv er det dog fo r galt: en K rave m ed B roderi,
se M ønstret, Cloi, h a r du vel set det? Plindenburg! Lad
os skynde os ud i P ark en , der fo rsty rres vi da vist ikke
af det om kring os. L ad os søge en stille P lads henne i et
H jørne, h vor vi k an skue u d over den grønne, smuldve
Plæne. Den er saa livsfrisk, saa h aab efu ld g r ø n ------En stille F ødselsdag m ed m ine V enner v a r det, du,
m en ikke m in d re god derfor. D u ved jo, jeg er ikke saa
m eget fo r det la rm e n d e .----------Gud velsigne det nye A ar for os begge! D et er m it
Fødselsdagsønske. Det er da berettiget, m en er jeg. H an
velsigne og bevare alt, h v ad v o rt Fljerte ho ld er af.
K ærlig H ilsen fra Cloi.
34
JULELÆNGSEL
1 Templets høje Sale
Sad Mænd paa stolte Sæde,
Om Lovens hellig Kæde
Med Værdighed at tale
Og Bogstavs Aand
I Ledebaand
Nu folket monne føre.
Dog, i de stille Byer
Der sukkede de Fromme,
O, Gud, hvornaar vil komme
Din Søn, vort Folks Fornyer.
Ham til os send!
Vor Nød afvend!
Fri os fra Dødens Vaade.
Du ser vor store Vaande,
Vor Nød fuldtud du kender,
Svært truer vore Fjender
Og nok gaar dem til Haande.
Nu Magt er Ret,
Og godt er slet,
For Mørkets Magt vi gruer.
N. C. Nissen.
Ovenstaaende Digt skulde have været optaget i »Nordslesvigsk
Kirkesags«s Julenummer 1916, men blev forbudt af Censuren.
35
Sønderjyder gaar den tunge Vej —
Saa er V interen da ved at indfinde sig h er i den lille
F jo rd b y Flensborg. E n klam og fugtig Taage dæ kker
Byen, den føles ubehagelig. Vi er tre K am m erater, der
i Følge skynder os gennem Byens Gader. Dryp, dryp fa l­
d er D raab ern e fra de bladløse T ræ er. M aalet fo r vor
V andring er i D ag K asernen oppe p a a D uborg Banke.
H ér h a r vi alle vore gode K am m erater, som vi h a r delt
ondt og godt m ed gennem v o r fælles U ddannelsestid i
E fte ra a re t 1914. I D ag skal det hele saa væ re forbi. K am ­
m eratern e deroppe skal i D ag drage til F ronten, og nu
m a a vi skilles.
Flensborg er i D ag rigtig en M ilitæ rlejr. H vor m an
ser hen, overalt U niform er, Mænd i F eltgraa. D er er jo
Krig . . . Vi h a r tra v lt og h aster af Sted op til K asernen
fo r der at trykke en Vens H aand, m aaske fo r sidste
Gang . . .
Alt ser saa trøstesløst ud. V em od k nuger v ort Sind.
Vi fin d er hele B ataillonen opstillet i den store Kasernegaard. Alle er de i nye, feltg raa U niform er. Kom­
pagni efter K om pagni sta a r i B ørstilling der bag den
lange R æ kke af G evæ rpyram ider, hvis M undinger er
pry d et m ed en eller anden B lom sterbuket.
D er h a r vi saa vore V enner. De er i D ag saa alvorlige
og ser slet ikke ud til at føle nogen større Glæde ved alt
det, d er nu fo restaar.
D er snakkes lid t sam m en. Man føler, at m an h a r lige­
som en K lum p sid d en d e i Halsen. D er trykkes H æ nder,
Ø jnene dugges . . . T an k ern e iler tilbage. — Nogle
lystige F y re v a r vi alle, — m en nu!
Roen afbrydes brat. D er lyder gjaldende K om m andora a b : »Giv Agt! — Gevær ved-Fod — Gevær paa-Skulder« — P ræ senter!« —
Den gam le B ataillonschef kom m er ridende. H an ta ­
ger T uren ru n d t. K om pagni efter Kom pagni. H an bliver
til sidst holdende oppe p aa F lø jen og taler fo r sidste
36
Gang til de bortd rag en d e Mænd. T alen er kort. H an fo r­
m an er M andskabet til at gøre sin Pligt fo r F æ drelandet,
udvise Mocl og Tappei'hed, og til sidst u d b rin g er h an et
Leve fo r den øvei'ste K rigsherre — K ejseren . . .!
Jeg ved ikke, om jeg k an sige det saadan, m en jeg
fø ler det, som om den gam le K ap tajn føler en vis Sym­
p ati fo r alle disse unge Mænd, der nu om lidt drager
bort, u d til Lem læstelse og Død, m aaske fo r en Sag, som
ikke er deres. De følger b a re Pligtens tunge Bud. Man
ved nem lig godt, at de fleste af M ændene er danske
Mænd fra Nordslesvig. — D et er alle rolige F yre, der
aldrig h a r givet A arsag til Klage. — Men K aptajnen er
Officer, og nu drager h an Sabelen og gør Tegn til Mu­
sikken, der fald e r i m ed Fysiler-R egim entets P arad em arch, og u n d er dens T oner ry k k er det ene K om pagni
efter det an d et ud fra den trange K asernegaard.
Vi tre K am m erater følger m ed u n d er M archen gen­
nem Byen. P aa Byens F ortove h ersk er der i Dagens An­
ledning stæ rk Trængsel. D er er m ange, der følger m ed
p a a denne Tur. E n Del ra a b e r H u rra — eller »Paa Gen­
syn«! H ist og h e r fæ ld er m an en T aare. F orretningsm æ nd kom m er u d og deler G odter ud til Mændene. —
Ja, hvem ved, om m an selv engang skal ud p a a sam m e
Tur!
M usikken tier, fo ran synges der. — Kun en k o rt Tid,
saa fo rstu m m er Sangen. — T riste og alvorlige drager
M ændene af Sted.
Ungdommen, sæ rligt D rengene, der endnu ikke aner,
hvad K rig er, viser sig at væ re re t støjende. De h u je r
og ra a b e r sig hæse af vild Begejstring.
Vi kom m er ned til B anegaarden. V ed P orten ind til
S p o rterræ n et gør K aptajnen H oldt og la d e r T ran sp o rten
drage forbi. H an h o ld er p a a sin Hest og tager den sidste
Afsked m ed de bortdragende. H an n ik k er ned til dem
og ser alvorlig ud. Og jeg ser, hvordan T aa rern e staar
ham i Ø jnene og rin d e r ned i det graaspræ ngte Skæg.
Sneen begynder langsom t at dale ned. — S aa er da de
37
sidste draget gennem P orten, d er igen lukkes. — Saa er
det overstaaet. D et sidste, vi h ører, er T onerne a f : — »In
der H eiinat, in der H eim at, da g ibt’s ein W iedersehn!«
Niels Lustrup, Spandet.
Admiralitetet melder
»UE 19« er ik k e vendt tilbage!
Jeg v a r saa heldig at k u n n e fortsæ tte min Tjeneste
ved V æ rft-D ivisionen i Iviel u n d er den første Del af
V erdenskrigen 1914—JS. Jeg vil dog sige, det kneb flere
Gange m ed at »holde Skansen«!
Vi v a r n aae t til F o ra a re t 1917. D et tyske A dm iralitet
havde over fo r E ngland og dets allierede erk læ ret den
uin d sk ræ n k ed e U -baadskrig.
Den tyske H æ rledelse regnede da m ed at kunne
knuse E ngland ved H jæ lp af en stor U-baads F laad e;
derfo r havde m an gennem det sidste A ar p a a alle de
tyske V æ rfter h a ft sto r T ravlhed. M an byggede nye og
bed re U-haade. Slagskibenes Tid v a r foi'bi, fo r de v ar
alt fo r m edtagne og um oderne, og de, d er endnu v a r i
Behold, regnede m a n saad an set ikke m ere med. D et v ar
næ rm est kun gam m elt Jern. Nej, U-baade! Det v a r noget
helt andet.
V æ rftet blev røm m et fo r alt dueligt M andskab. Ogsaa jeg undgik ikke m in Skæ bne denne Gang.
En af de fø rste Dage i A pril 1917 m eldte jeg m ig til
T jeneste om B ord p a a U -baaden »U E 19«. B aaden v ar
ganske ny, m en ik k e re t stor. Den laa p aa det T idspunkt
i U-haads Basen i den store K rigshavn W ilhelm shaven.
B aadens Fører, K a p tajn lø jtn an t Stam er, v a r en yngre
Mand. H an havde det m este af den forløbne Del af Kri§en g j°r t T jeneste om B ord p aa en af H øjsøflaadens
Skibe; m en en U -baad v a r nu noget andet end et stort
Skib. Dog siger m an, at m an k an væ nne sig til alt. —
D ette gæ lder ogsaa, n a a r det d reje r sig om at væ re om
B ord p a a en U-baad.
38
'Jeg havde h u rtig t opdaget, at jeg v ar den eneste
S ønderjyde om B ord p a a denne Baad. H vad K am m erat­
sk a b e t angaar, v a r alt saare godt. H vorledes skulde det
også væ re anderledes! Alle v a r flinke og velvillige, og
det gæ lder ogsaa B aadens Chef, der efter fa a Dages
F o rlø b v a r »dus« m ed hele Besætningen.
D et begyndte m ed Øvelser. Vi skulde jo først læ re
B aaden og hele dens indviklede M ekanisering at kende.
D et v ared e dog ikke saa forfæ rdelig længe, før vi kunde
fo rlad e vor Base.
En skønne D ag stak vi til Søs, for, som det hed, at
•optage K am pen m od F jenden, der i dette T ilfæ lde n æ r­
m est g jald t alle — uanset N ationalitet, selv om T yskland
ik k e v a r i K rig m ed dem. D et hed i den m odtagne
O rdre: Alt, hvad der kom m er ud fo r de tyske Kanonel-,
£k a t sænkes!
Vi sejlede hid og did. S nart gjald t det Sejladsen op
langs Jyllands Vestkyst, helt op i Skagerak, og der m eldtes om Sæ nkning af fredelige og ubevæ bnede H andels­
skibe, sæ nkede af tyske U-baade. Men vi sejlede dog
m est m od England. H er laa vi og snuste ru n d t ved den
engelske K anal fo r at ødelægge L andets h a a rd t til­
træ ngte T ilførsler af L evnedsm idler og andet. H jem
kom vi k u n fo r at p ro v ian tere og supplere vore F orsy­
ninger af B ræ ndstof og A m m unition. S aadan gik Tiden
ret hurtigt, indtil T iden kom, da ogsaa vor B aad blev
ram t af Uheldet. D erom følgende:
D et v a r om kring M idten af Juli. Med vor B aad v ar
vi sat over N ordsøen og la a nu ud fo r E nglands Øst­
kyst fo r at oppasse eventuelle fjendtlige Skibe. Men det
v a r ligesom om de derovre p a a den anden Side v a r ble­
v et kloge af Skade, eller — m onstro de havde faaet
F æ rten af vor T ilstedevæ relse? — D er er i K rig jo saa
m ange hem m elige K analer . . . Vi la a nu h e r p a a tredie
Døgn, uden at se saa m eget som Røgen af en D am per.
Langsom t og stille gled vi op og ned, — »sejlede V an­
d e t tyndt,« som det kaldes i Søm andssproget.
39
Da dei’ in tet v a r at se efter, lod K ap tajn en B aaden
gaa op p a a O verfladen. V ejret v a r h erligt og passende
varm t, og da Søen v a r re t rolig, sad eller la a vi nu
henslæ ngte p a a det re t lille Dæk, h vor vor K anon v a r
anbragt. D ovent skyllede Bølgerne tæ t op ad vore b are
Ben. Vi glæ dede os ved Tilvæ relsen, røg en Pibe T obak
og lod S nakken gaa. Saadan la a vi og dasede i den h e r­
lige friske L u ft til ud p aa E fterm iddagen. K lokken v a r
vel hen ad fire — eller saa, da der lød et Brøl: — »Alle
M and u n d er Dæk! — F jen d tlig t Skib i Sigte!«
P a a et Ø jeblik v a r D æ kket røm m et, og B aaden be­
gyndte N eddykningen. — Naa, sagde L øjtnanten, d er
stod og b etrag ted e H avoverfladen gennem P eriskopet,
den F y r der er k u n en H undestejle. D erm ed m ente ban
en lille F isk erb aad , der vel sagtens v a r undervejs hjem
fra Fiskefangst. — E t saad an t usselt Trug, m ente han,
skulde have Lov til at passere. B aaden v a r jo ikke et
Skud K rudt væ rd. K ap tajn S tam er nikkede sam ty k kende, m en gav sam tidig B efaling til at lade B aaden
gaa læ ngere ned, og — sa a lid t m ere F a rt paa, om jeg
m aa b e ’!« —
Bedst saadan! — Man ku n d e jo aldrig vide, h v ad det
v a r fo r en Fyr, h am deroppe. Disse E nglæ ndere k u n d e
jo væ re saa fo rb an d et nysgerrige! — 8 — 10 — 12 og
nu 15 Knob, m eldtes der henne fra S tyrm andens Plads.
D ette v ar fo r vor B aads V edkom m ende den alm indelige
M archhastighed.
>
Pludselig skete det. — D er lød et Brag, efterfulgt
af en sk u rren d e og sk rab en d e Lyd. B aaden rystede og
knagede i alle Sam m enføjninger. Jeg tabte F odfæ stet og
tum lede m od en eller anden af B aadens A rm atu re r
og fan d t m ig liggende p a a B aadens Gulv. B æ lgravende
Mørke! Lyset v a r gaaet ud. »Lys — Lys!« — raab tes der.
»Kom dog fo r P o k k er m ed Lys!«
Jeg tæ nkte i m it stille Sind: — »Nu er det ude m ed
d ig !«
Længe varede det ikke, fø r N ødbelysningen v a r sat
40
i Funktion. Vi kom igen p a a Benene og saa os om. D et
viste sig, at S kaderne indenvægs v a r re t sm aa. P æ rerne
v ar ved T rykket gaaet sig en Tur. De blev udskiftede,
og Lj^sanlægget virkede igen upaaklageligt. Ogsaa Mo­
to rern e v a r i Orden. De gik stadigt og regelm æssigt,
som de altid plejede. Indstrøm ning af V and hørtes ikke.
B aaden havde tilsyneladende ingen Skade taget ved
M ineeksplosionen. A ndet kunde det vist ikke være. D er­
om v a r d er ingen Tvivl.
Den eneste, der rasede, v a r vor Skibskok. Alle h an s
H ylder og S kuffer stod gabende tom m e tilbage. D et hele
laa og flød p a a Gulvet. Selv la a han der ogsaa og gav
ondt fra sig, m edens h an trav lt v a r beskæ ftiget m ed at
sam le sam m en og bringe lidt O rden i Sagerne igen.
»Hvilket Svineri! — F o rb an d ed e Uheld!« hørte jeg
h am hvisle m ellem T æ nderne. — Jo, den gode Mand
havde sik k ert al G rund til at væ re gram i Hu. — Men,
naa, det kom m er han nok over! »Saa stiger vi op,« ra a b te
K aptajnen lettet. H an stod henne ved P eriskopet, n æ rv e d
sin næ stkom m anderende, L øjtnanten. D enne var ved
at skrue P eriskopet i V ejret. Et k o rt Stykke gik det,
m en — saa vilde det ikke gaa videre.
»Hvad m on der dog kan væ re i Vejen?« u dbrød L øjt­
nan ten og saa op p a a K aptajnen.
— Aa, hvad, hvad skulde der vel væ re i Vejen! —
L ad m ig kom m e til. K aptajnen h a r nu taget fa t i det
store Svinghjul og vil dreje det ru n d t; m en h an k an
heller ikke fa a det til at virke.
De to M ænd sta a r et Ø jeblik og ser p a a hinanden. —
H vad nu. Hr. K aptajn, kom m er det spørgende fra L øjt­
nantens Læber.
— Ja, hvad! Skidtet m aa jo p a a en eller anden
M aade væ re beskadiget, eller — m aaske blot blokeret,
m ener K aptajnen, og vender sig b o rt fo r at give en f o r ­
nyet Ordre. »For P okker! — H ar jeg ikke fo r længst
givet O rdre til O pstigning — hvad?« — K aptajnen lad er
til at væ re irrite re t . . . — P um perne til T ankene er
41
fo r læ ngst sat i Gang, kom m er det henne fra F ø rste­
m askinistens Bord.
— Ja, ja, m en saa op m ed Kassen da! b ru m m er K ap­
tajn en fra sin Plads. Men h e r m aa d er ogsaa væ re noget
i Vejen, fo r da jeg kigger hen p a a H øjdem aaleren, viser
den slet ingen Udsving. De to O fficerer h a r allerede op­
daget det. De sid d er i en ivrig D iskussion om Sagen. —
H vad k an der vel væ re i V ejen? — I Vejen! — Ja, hvad
ved jeg. — E t eller andet naturligvis, h ø rer jeg K ap taj­
nen tøvende give til Gensvar.
Jeg synes, at det efterh aan d en er ved at blive lidt
uhyggeligt fo r os alle hern ed e i Baaden.
— Ja, vist er det æ rgerligt, m en noget m aa vi jo finde
paa, m en er K ap tajn en og k lø r sig eftertæ nksom t i N ak­
ken.
— Vi ku n d e jo sende en M and op, eller . . .
— Ja, du h a r Ret, m in Ven! Ja, en Mand m aa ud gen­
nem T orpedorøret.
— Sandelig en genial Idé, L øjtnant, siger K aptajn
S tam er h elt oprørnt.
— Saa er d er jo blot tilbage at fa a Opgaven løst,
d. v. s. at finde den rette Mand, m en er K aptajnen.
— D en rette Mand! — L ø jtn an ten h a r re jst sig og
tager et hastigt Ovei-blik. H ans Øjne stan d ser ved mig,
ser jeg.
— H ej! H alløj. — D er h a r vi netop den rette Mand
til en saad an Tur.
— Aah, M ann in de Tonn! Kom lige herhen. L øjt­
n an ten vin k er ad mig, og jeg fo rstaar, at det er mig, han
3nener, fo r N avnet »Mann in de Tonn« er en Slags Kæle­
navn fo r m ig h er om Bord. Jeg re jse r m ig fra m in Plads
og g aar hen til de to H errer.
— Hør, Ingw ersen, vil du gøre m ig og os alle en stor,
stor Tjeneste?
— Ja, det tro r jeg nok, jeg tø r love, Hr. K aptajn.
— Saa v idt m ig bekendt, siger K aptajnen, h a r du
ikke videre nogen F am ilie udover — naa, m aaske en
42
lille V eninde, kom m er det lunt. Jeg ser p a a K aptajnen,
d er h a r ligesom et forsorent Glim t i Øjet.
— K ort sagt, fo rtsæ tter han, vi vil sluse dig ud, h v o r­
efter du k a n gøre en Oversigt over den forvoldte Skade
og saa iøvrigt se, hvad der k a n gøres fo r at fa a B aaden
fri, sa a vi igen k an kom m e op og fa a lap p et sam m en
p a a de m uligvis opnaaede Skader.
F o r m ig v a r det k un et Ø jebliks Sag at fa a mig be­
tænkt.
G anske vist, det v a r jo det m ed, at hvis nu B aaden
slet ildre kom op?
— N aa, lige m eget! — Jeg slaar til og tilbyder at
prøve Lykken.
— Godt, siger K aptajnen, du er en gæv Gut, Ingw er­
sen. N aar du nu om lid t glider ud, fa a r du en H am m er
med, og m ed den k an du signalisere til os hernede
i B aaden. D et øvrige la d er vi saa Skæbnen ra a d e for.
H an og L ø jtnanten trykkede venligt m in Ifaan d til Af­
sked. D er blev en H aan d try k k en og en tagen Afsked,
fø r jeg k u n d e kom m e af Sted.
Uden en T revl p a a K roppen krøb jeg ind i det tom ­
me K am m er, der ellers v a r beregnet til U dskydning af
de oplagrede farlige T orpedoer. Jeg h ø rte et Smæld, og
straks efter tum lede jeg fo rfjam sk et ru n d t ude i det
grum sede V and. E t Ø jeblik kun, saa v a r jeg k la r igen.
Jeg fan d t hen til B aaden og krøb op p a a den. Men hvad
v ar det! — En høj, m ørk Væg fo ru d e — ta arn ed e sig op
over mig. Jeg følte p aa G enstanden. — Aa, en Væg, en
Trævæg, som B aaden v a r løbet in d i. N aa saadan! Ved
en næ rm ere Undersøgelse viste det sig at væ re Siden af
et Træ skib, velsagtens et af de m ange Vrag, der nu
u n d er K rigen uden M andskab flød rundt. Ikke saa u n ­
derligt, at B aadens P eriskop ikke ku n d e skydes op, fol­
det sad fastk lem t m od Skibets Side. Jeg skulde vel sig­
nalisere. Men fø rst m a atte jeg en T u r op. F o r selv om
jeg v a r en god Svømmer, m a atte jeg have Luft, frisk
L uft i Lungerne.
43
Nogle fa a Tag, saa stak jeg H ovedet op over V andet.
— Ali, det gjorde godt m ed lid t frisk Luft. Jeg opdagede
nu, at jeg b efan d t m ig lige i N æ rheden af Vraget. Jeg
svøm m ede derhen, krøb op p a a D æ kket og satte m ig
godt til R ette fo r at hvile en k o rt Stund. V ejret v a r saa
sm ukt. Solen skinnede og blinkede i de døsigt rullende
D ønninger. H vor v a r det dog h erligt at sidde h er og se
ud over det blaan en d e H av m ed de legende Bølger, at
føle sig fri — selv om jeg ikke havde en T ræ vl p a a K rop­
pen.
Men nu ned til K am m eraterne. H urtigt gled jeg ned
langs V ragets Side. Jeg fa n d t frem til B aaden og be­
gyndte p a a B ankningen. Man svarede igen derin d efra.
Det gik helt godt.
To Gange endnu v a r jeg nede ved B aaden. Den du­
vede h id og did m ed A gterenden, m en - løs ku n d e den
ikke kom m e. Jeg følte m ig derfo r h elt ulykkeligt til
Mode ved T anken om K am m eratern e dernede. Skal de
ende deres Liv d e r n e d e .........?
— Nej, sagde jeg til m ig selv, det m aa ikke ske! De
skal re d d e s ! Men hvorledes . . . ?
D er sad jeg m ism odig og tung i Sind og g rundede
over den frygtelige T ragedie, d er næ rm ede sig m ed
h v ert Minut, d er gik.
— H vad k u n d e jeg vel gøre? Nej, dette h er v ar
sk ræ k k elig t!
Som jeg sad d er i m ine triste T anker, n aaede p lu d ­
selig en Lyd m it Øre. Jeg saa om kring og opdagede et
m indre F artø j, der næ rm ede sig.
Jeg fulgte det en k o rt Stund m ed Øjnene, og p lu d ­
selig slog den T anke ned i mig, at h er kom m aaske R ed­
ningen !
Det v a r ikke et Ø jeblik fo r tidligt, for Solen n æ r­
m ede sig stæ rk t H orisonten i Vest. D erfor sp ran g jeg
op, skreg og vinkede m ed A rm ene fo r at henlede Baadens O pm æ rksom hed p a a mig. Og sandelig! Nu æ n d re­
de B aaden K urs og satte lige ned m od mig.
44
Jeg tror, jeg græ d ved at se M ennesker, selv om ogsaa
d et v a r Englæ ndere.
D er v a r tre M and om Bord, saa jeg nu, tre skæggede
F yre, d er b a r tydeligt Præ g af at tilhøre F iskerstanden.
— Hallo, bov, hvad er du fo r en Fyr, der h e r driver
ru n d t? spurgte den første paa en Slags Engelsk, efter
at de havde fo rtø jet Baaden. Jeg kiggede op p a a M an­
den og rystede p a a Hovedet. — Jeg vil æ rligt indrøm m e,
at frem m ede Sprog aldrig h a r væ ret m in stæ rke Side.
Det følte jeg nu Savnet af. M ændene deroppe snakkede
løs og saa en Gang im ellem ned p a a mig. D er dukkede
n u en anden M and frem . H an spurgte:
— Hej, du! — H vad fo r en L andsm and? — are your
a A llem ague? A llem ague - G erm aner - Tysker! Nu fors ta a r jeg M ændene deroppe.
— Nej, svarede jeg, jeg er saam æ nd en D ansker fra
D anem ark,
— H vad! — Det kundé du have sagt straks, fo r jeg
er nem lig ogsaa D ansker, svarede M anden deroppe;
m en lad m ig se, fo rtsæ tter han, du er — som han kan
bande — ingen D ansker!
— Naa, D ansker k an jeg m aaske ikke kaldes, m en
ser du, jeg er da dansk S ønderjyde fra Slesvig. Jeg h a r
ikke af fri V ilje tru k k et den tyske T røje paa, m en jeg
— h a r g jo rt K rigen m ed p a a deres Side.
— Ja, det lyder m ere sandsynligt, svarede M anden
og ra k te en H aand frem fo r at hjæ lpe m ig over i B aa­
den.
Med et h u rtig t Blik saa jeg, at B aaden v a r cam ou­
fleret. U defra lignede den en fredelig F iskerbaad, m en
ellers saa den krigerisk nok ud. Selv en lille Kanon
m anglede den ikke. Men lige meget, M ændene v a r flinke,
de gav m ig b aad e Tøj og noget at leve af.
G ennem m in Ven, D anskeren, fo rk lared e jeg dem,
hvem jeg var, og hvorledes jeg nu v a r havnet her om
Bord i deres F artø j. Jeg fo rtalte om K am m eraterne, der
sik k ert læ ngselsfuldt ventede p aa R edning dernede i Uhaaden.
45
— E n U -baad! ra a b te m in ny Ven, m en h v o rd an . . .!
M ændene fik pludseligt trav lt m ed at stikke Hove­
derne sam m en, m edens M unden gik p a a dem.
Jeg k u n d e godt forestille m ig deres T anker. — Mon
M anden h e r — altsaa jeg — v a r ved at dreje dem en
Knap?
Den ene af M ændene bøjede sig ned og frem tog et
H ørerør. H an sagde noget, h v o refter h an anbragte R øret
p a a sin P lads igen. Og saa fo rh o ld t de sig igen rolige.
D et vil dog sige, at D anskeren en Gang im ellem kom
m ed et eller andet Spørgsm aal til mig. Jeg k u n d e ikke
la d e væ re m ed at g runde over M ændenes tilsyneladende
Ro og Passivitet. De stoppede P iberne, tæ ndte dem og
fo rh o ld t sig ellers rolige, ganske som de ventede paa,
at der skulde ske noget.
D ette »noget« viste sig at væ re et m in d re Krigsskib,
d er lid t efter dukkede frem in d e f r a Land. F a rtø je t
havde god F a rt paa. I en elegant Bue satte det K urs ned
m od os. Nu la a Skibet d er m ed alle M otorerne i Gang.
D et viste sig at væ re en af de nye engelske U-baadsJagere. Jeg m a atte atte r til at fo rk lare og opgive Dyb­
den og den om trentlige Plads, hv o r »U E 19« laa. E t P a r
D ykkere blev sendt ned. S n art efter fik de en V ire sæ n­
ket ned og anbragte den om kring U -baadens Skrog.
Staalviren (strammedes. —■E t k o rt Ryk. — De to D yk­
k ere kom til Syne, og d erefter dukkede ogsaa B aaden
op af H avets Skød. E t P a r M arinesoldater v a r p arate.
De hoppede over p a a B aaden og stod p a ra te m ed hæ ve­
de Rifler. D er k u n d e jo blive B rug fo r dem. H vad ku n d e
ik k e nogle desperate T yskere finde paa!
Nu gled K appen til Side. D en første, der dukkede
frem over Nedgangslugens R and, v a r B aadens Chef,
den k æ re K ap tajn Stam er. Den altid n æ rvæ rende
Snadde dinglede i Mundvigen. H an fæ gtede ogsaa p aa
Sørøvervis m ed den lad te Pistol i Luften, dog uden at
k u n n e kom m e til at gøre B rug af den. E t v elrettet S park
fra en af Soldatexme sendte V aabnet u d i Dybet.
46
— Av-av! ra a b te K aptajnen og svingede m ed H aan­
den. Den saa dog ikke ud til at have taget nogen v irk e­
lig Skade.
— Aa, sikke F æ hoveder disse E nglæ ndere dog er,
b rum m ede h a n arrigt. — H vad ku n d e det vel nytte at
stritte im od her!
M ismodig steg K aptajn S tam er ned i Baaden. Ogsaa
den engelske K aptajn v a r kom m et til Syne. H an sagde
henvendt til vor K ap tajn — og det p a a fe jlfrit Tysk: —
Kære Kollega! D et sm erter mig, m en det skal væ re m ig
en udsøgt Glæde a t m odtage en saa b rav M and h e r om
B ord p a a m it Skib; m en, fo rtsæ tter h a n : Se nu til at
fa a Deres F olk op fra B aaden, fo r N atten stu n d er til, og
vi skal skynde os hjem i Havn.
F ra m in P lads saa jeg, hvorledes de kom v andrende
op fra B aadens Dyb. Den første er F ørstem askinisten og
hans H jæ lper. Saa følger den ene efter den anden, og
til sidst ko m m er L ø jtn an ten m ed alle Skibspapirerne.
Vor Kok h a r væ ret saa fo rnuftig at forsyne sig m ed et
B rød og et P a r m ægtige P ølser til T uren!
Ja, saa er K rigen da forbi for os, og vi v a n d re r alle
i Fangenskabet.
NB. K ort T id d erefter ku n d e m an i de tyske A viser
læse:
— U -baad E 19 er efter en heltem odig K am p m od
F jen d en — ik k e vendt tilbage — !
Johannes Ingwersen.
Breve fra Felten
Skrevet den 21. 10. 1914 i D ixm uiden (Belgien).
K æ re H ans og kæ re K o n e!
Nu er vi d a endelig ved at falde til Ro og gudskelov
fo r det. Vi h a r dog ellers v æ ret u d sat fo r en re t om tum ­
let Tilvæ relse, siden vi kom til Belgien. F ø rst v a r vi —
hvad jeg allerede i et an d et Brev h a r m eddelt je r — en
T u r nede i Elsass og fulgte m ed til Byen Luneville, hvis
47
Indtagelse vi dog ikke kom m ed til, id et der kom O rdre
om, at vi skulde træ kkes tilbage. Yi k ø rte i Stedet fo r
m ed Toget langs R hinen, in d til vi havnede lige udenfor
Belgiens H ovedstad Bryssel. H er forlod vi toget og m a r­
cherede d irek te m od Byen A ntw erpen. Saa langt naaede vi dog ikke, fo r Byen fa ld t inden den T id i T ysker­
nes H æ nder. D er blev ikke B rug fo r os. M archruten blev
fo r vort V edkom m ende lagt m ere m od Vest. Vi kom op
i N æ rheden af Zeebriigge, en lille By lige ved den bel­
giske Kyst. Vi kom aldrig d irek te i Ilden, m en vi v ar
rigtignok ogsaa et re t b lan d et S am m ensurium Jeg tror,
vi v a r m indst fem ten A argange in d en fo r vore K om pag­
nier, m en der v a r ingen af disse hersens K rigsfrivillige.
D et v a r h eller ik k e M eningen, at B ataillon 36 — og de
an d re B atailloner, vi er i B rigade sam m en m ed, skal
fa a Lov at høste nogen større Æ re.
K am pen om Byen h er tog sin Begyndelse den 9. Ok­
tober. F o rsv aret bestod af Belgiere og to R egim enter
fran sk e K olonitropper (N egre). I første Omgang lykke­
des A ngrebet ikke. — T abene v a r re t store. Tyskerne
gav dog ikke op. De fo rtsatte K am pen Dagen d erp aa og
havde da faaet h id k a ld t et svæ rt m otoriseret østrigsk
M otorbatteri, d er d erefter beskød Byen og dens F o r­
svarere. Saa endelig fald t Byen. Den følgende D ag ry k ­
kede tyske T ro p p er ind.
I Ilm arch er vi ry k k et v estpaa; fo r otte Dage siden
ankom vi til D ixm uiden og h a r nu opholdt os h e r siden.
Nu er det tem m elig roligt her. B elgierne skyder en
Gang im ellem et P a r Salver ind i Byen fo r ligesom at
m inde os ubu d n e G æster om, at de er til endnu.
Selve Byen er en re t sm uk By m ed flotte Huse i gam ­
m el Stil. H ist og h e r er d er dog slem m e H uller efter den
sidste Tids voldsom m e Kampe. De er ikke uden alvor­
lige S kader gaaet hen over Byen. Af B eboere er der in ­
gen tilbage. Man ser k u n S oldater og atter Soldater. Vi
b o r ellers h elt kom fo rtab elt og lever h v er Dag, som om
vi v ar til Gilde. B u tikkerne er — endnu da — godt fo r­
48
synede og aabne, og det hele D øgnet rundt. Vi besørger
selv E kspeditionen . . . Vi spiser endda m ed Sølvskeer!
— Skeerne h a r vi fra et af H otellerne, h v o raf der findes
flere h e r i Byen. T allerkener, K opper og den Slags fin ­
des d er nok af i et næ rliggende Isenkram lager. E f t e r
A fbenyttelsen h av n er T ingene i en Krog eller kastes ud
af V induet. D er er vist ikke re t m ange R uder i Behold
mere.
P a a en M aade S laraffen lan d — og dog — hvem af os
vilde ikke gerne bytte og fa a Lov at rejse hjem til alt
det, vi h o ld er a f . -----------H vordan m ed Hesten, h a r Kornelius b e ta lt dig alle Pengene fo r den — ? H ilsen til dig,
Mor, og til Lisbeth og D ora og T ak fo r Pakken. — Og
saa fa a r I d erhjem m e nøjes m ed dette fo r denne Gang.
Jeg sk riv er ved det svage Skæ r fra en Stum p Tællelys.
Om lid t ko m m er Johann, vor K om pagniordonnans. Saa
giver jeg h am B revet til V iderebesørgelse. F arv el for
denne Gang.
Karl Petersen, Hollingsted (Sydslesvig).
Skrevet bag F ro n ten i H vilestillingen.
Kære allesam m en!
T ak fo r det lige m odtagne Brev og ikke atforglem m e den
Pakke, der, som I skriver, nu er sendt til mig. D en er dog
ikke ankom m et endnu. D et m aa m an indrøm m e: det
tyske Postvæsen a rb ejd er præ cist —. D et glæ der mig, at
1 fin d er m it sidste Brev spæ ndende. Ikke jeg, m aa I tro.
Men d er er saa meget, som m an m a a tie m ed. — D er er
her in d rettet noget, som kaldes C ensur . . . —
Byen h e r er ikke re t stor. Den b æ rer det re t m æ rke­
lige N avn V ladsloo; der er b aad e K irke og Skole i Byen.
Af B eboere findes der ingen. Dem h a r m an forlæ ngst
flyttet læ ngere bagud af F rygt fo r en eventuel fjendtlig
B eskydning — hed det sig. Og saa h a r vi da slaaet os
ued i de tom m e huse og h a r det saad an set re t behageligt,
m en saa er h e r h eller in tet m ere. Man k an ikke gaa ud
49
p aa egen Haancl fo r at proviantere, fo r alt er h en tet af
andre Troppedele, d er h a r ligget h er fø r os.
Vi fa a r da nøjes m ed den F orplejning, som vi gen­
nem In ten d a n tu ren fa a r udleveret. N aa, den er da ogsaa
rigelig nok, saa vi h a r absolut ingen G rund til at klage.
K om pagnierne h a r som de øvrige F ro n ttro p p e r ingen
kø ren d e K økkener — de saak ald te G ullaschkanoner. De
enkelte G rupper, K orporalskaber, m aa selv overtage
den daglige T ilberedning af M iddagsm aden. Og saa la ­
ves d er da M iddagsm ad af uvante Kokke. M enuen kan
varieres — alt efter K okkens E v n er og O pfindsom hed.
Om den sm ager? — Spørg ikke mig. — Jeg næ gter at
svare . . .
Skolen h e r er af tem m elig ny Dato. F o r m ig at se
er den tem m elig p rak tisk in d rettet. D et er en toetages
Bygning m ed sto re lyse L okaler b a a d e fo rn ed en og
ovenover. H er er d er ogsaa et P a r L æ rerboliger og
ovenover en stor Loftsplads. I Skolen er der nu lavet
K varter til to af vore K om pagnier. Vi kom h ertil i G aar
Morges, fø r det endnu v a r blevet lyst. Vi h a r in d til nu
ikke lavet noget udover at sove og spise og saa sove
igen. Nu tales d er rigtignok om, at et P a r af K om pagni­
erne skal afgives til A rbejdstj enesten, d. v. s. at lave
S kansearbejde eller lignende om N atten.
E n vis Uhygge stik k er m ig endnu i K roppen f r a de
sidste Dages O phold i D ixm uiden. Vi v a r m ed hele Kom­
pagniet afgivet til A rbejdstj enesten og gjorde os vore
egne T anker. Vi troede, at vi skulde ry d d e G aderne i
Byen. D et havde vi set an d re gøre fø r os. Nej, denne
Gang d rejed e det sig om Ligene, d er endnu ik k e v ar
begravede efter K am pene fo r godt fjo rten Dage siden.
De døde v a r en F a re fo r alt levendes S undhed —
Stanken v a r frygtelig. Ligene blev slæ bt sam m en og
undersøgt af Røde Kors-Folk. De sam lede alle P ap irer
og øvrige G enstande som Ure, Penge eller Sm ykker. Alt
blev om hyggeligt noteret, saa m an senere k u n d e sende
Tingene h jem til den dræ btes Fam ilie. De faldnes Lig
50
blev d erefter lagt ned i en Fæ llesgrav, og b ag efter sattes
et sim pelt T ræ kors p a a Graven. — M enneskene fra flere
N ationer vær derefter vendt tilbage til det Sted, h v orfra
vi alle er kom m et, og h v o rfra vi igen engang skal genopstaa. ■
— E n Del af de fald n e — h ø je re O fficerer —
blev dog ikke lagt i Graven, m en blev lagt i K ister og
saa tran sp o rte ret b o rt fra F ro n ten fo r at blive begravet
andetsteds.
— D et fortæ lles nu h er af en af vore U nderofficerer,
at vi nok h a r væ ret »heldige«, fo r sam m en m ed andre
fra v o rt første K om pagni skal vi i A ften K lokken otte
stilles til R aadighed fo r A rbejdstj enesten, og saa ved
vi, at vi ikke kom m er hjem igen fø r hen p a a M orgen­
stunden. —
Nu slu tter jeg m it Skriveri fo r denne Gang. H a’ det
godt kæ re V enner. E ders
Karl Petersen, Hollingsted (Sydslesvig).
Ved Y serflodens Bred.
D ixm uiden, den 9. 11. 1914.
Kære H ans Sønnichsen og Dea!
Igen et langt Brev fra jer, — T ak fo r det, og en sæ r­
lig T ak fo r den m edfølgende gode Pakke.
Aah, ja,
hvor blev jeg glad, da jeg fik aabnet Pakken. Kære
Dea, du h a r — hvad skal jeg sige — du h a r lige truffet
det rette m ed de dejlige uldne Strøm per, hvor er de
dog tykke! — De skal nok varm e m ine Ben, og det kan
godt gøres nødig, fo r nu h a r vi faae t d aarlig t V ejr h er,
det siler ned m ed Regn, og en kold, klam Faage væ lter
h erind ude fra Havet. H vor m an g aar og sta a r er der et
Æ lte, saa vi se r ud —• føj, m øgbeskidte, og gennem vaade er vi alle. T ak ogsaa fo r det dejlige uldne Sjal
— det blev straks taget i Brug. Vi h a r de sidste P a r
Døgn ligget i Stilling ved Yserf lodens Bred. Skytte­
graven er ikke helt bom besikker. Vi h a r lavet nogle
Fiulei', hvorover der er lagt noget Bræddeværlc og saa
51
igen et ty n d t Lag Jord. D er søger vi ind, n a a r vi skal
have os en Lur. — Dog V andet siver in d til os b aad e
fra oven og fra neden. F ørste Gang, vi kom her, fan d t
jeg det næ sten som en Idyl, m en nu føler vi det rig­
tignok noget anderledes; thi der knaldes b rav t fra
begge Sider. Svæ rt g aar det ud over den arm e By . . .
F o r denne Gang H ilsen fra
Karl Petersen,
Skrevet den 10. 11. 1914 i H vilekvarteret.
Se saa, kæ re V enner, n u er vi da blevet afløst og
h a r tru k k et os tilbage til vore K varterer, og vi h a r fu n ­
det alt i den bedste Orden. Vi h a r igen fa a e t en god
Søvn, fa a e t det væ rste Snavs fje rn e t og Sulten stillet.
Og saa fa a r jeg igen S krivetøjet frem fo r at fa a sk re­
vet B revet til jer. E n Gang im ellem ry ster H uset u n d er
Eksplosionernes Drøn.
—- H vilket V anvid! — B elgierne beskvder nu deres
egen By. Ogsaa vi gør det. Vi h a r lid t Tab — ja, endda
ikke saa faa! Vi h a r allerede en hel lille K irk eg aard i
en H ave et Sted h er in d e i Byen. Igen i D ag er der en
h alv Snes faldne, der skal lægges ned ved Siden af alle
de andre. Ja, saad an g aar det. — Livet h e r er kort. —
Alt er saa forskræ kkeligt. Og saa de m ange saared e og
lem læ stede Stalder, d er er fø rt b o rt til L azaretterne.
Vi h a r ogsaa fa a e t tild elt O pfyldpingsm andskab.
Mændene, d er alle v a r i M idten af Tyverne, v a r næ sten
alle gifte. E fter en k o rt U ddannelse i Slesvig og R ens­
borg blev de sendt til F ronten. E n Del af dem er altsaa
h av n et h er hos os. Jeg tro r endda, at de første allerede
er faldne. H eltedøden, k a ld e r m an det vist.
F o rled en havde vi den Æ re at fa a fin t Besøg; det
v a r selve B ataillonschefen, den gam le K ap tajn Meiersahm , d er foretog en hastig R unde gennem Byen, b are
fo r at se, h v o rd an »hans Folk« boede. Ogsaa til os kom
han. — »Goddag, Goddag, k æ re V enner, naa, h e r h a r I
52
det jo rigtig ra rt! sagde h an re t faderligt, h v orefter han
lod B likket glide ru n d t i Lokaliteterne.
Vi n y d er den Luksus ogsaa at have et K laver staaende, og i ledige T im er giver en ogsaa et Stykke til
Bedste p a a Instrum entet, b la n d t an d re m in gode Ven
og K am m erat, H am borgeren Max Reiger, der er u d d a n ­
net P ianist. H an forlyster os tit m ed et flot B rav u r­
num m er. E n Del O verlast h a r det dog lidt. — Nej se —
et K laver! u d b rø d K aptajnen. H an g a a r hen og an slaar
en A kkord. H vad synes I, m ine V enner, er det ikke
Synd, at et saa flot In stru m en t skal gaa til G runde?
— Hør, fo rtsæ tter h a n næ rm est henvendt til sin tro
Følgesvend, O p p a s s e re n .........
Men den gode O ppasser er D iplom at. H an tøver m ed
Svaret, ser p a a os og b ru m m er et eller andet, som k an
betyde »Ja« og »Nej«. —
Saa fa ld e r K aptajnens Blik p a a et M aleri i flot G uld­
ram m e p a a vor Væg. — H an la d e r næ sten til at have
tabt Mælet. — Dog, n e j ! — H vad se r jeg! H vilket F und!
En D am e! Ak, lyder det sm ægtende. Længe sta a r han
og b etra g ter K unstvæ rket. — Ha, — dette h er er ge­
digent A rbejde, u d fø rt af en frem ragende M ester i sit
Fag! — H vilket herligt Stykke! H an er næ rsynet og
træ der h elt hen til M aleriet fo r at finde frem til Me­
sterens N avnetræ k.
Sagen er afgjort! siger K aptajnen. — Mine V enner,
hvis I ik k e h a r noget im od det, vil vi i god F orstaaelse
med h in an d en red d e dette M aleri fra U ndergangen, ja,
og K laveret m e d ! —
— F arvel, F a rv e l! h an nikker, og sam m en m ed sin
O ppasser fo rsv in d er h a n i H ast ud ad Døren.
— Sikken en — en R øverknæ gt! lyder det fra F ran tz
Jam aikas Mund.
— Aa, hvad, fo r m ig k an h an sk am godt fa a M ak­
væ rket der, m en K laveret! D et fa a r den gam le nu lade
os beholde, m ener Max Reiger.
— Hm, bem æ rker C hristian Boysen. Om vi n u slog
53
/
det i S tykker og b ræ n d te det! — Ja, hvad m ener I? —
— Hør, C hristian, du er vel ved dine fulde Fem !
— Max Reiger sla a r sig m ed en Kno fo r P anden. —
K laveret h e r skal ikke ødelægges!
— A fgjort! —- D et fine In stru m en t fa a r foreløbig
Lov til at staa i Fred.
Jeg h a r opdaget, at d er b la n d t U dfyldningsm andska­
bet, vi sidst fik til B ataillonen, er m ange danske N ord­
slesvigere. At M anden er dansk, slu tter jeg af, at de
indbyrdes ta ler D ansk sam m en. D ette taales ikke helt
af vore B efalingsm ænd. M ændene b æ rer Betegnelsen:
Otte Dages Soldater! — en Slags nedsæ ttende Tale. —
De udviser altid V elvilje og godt Sam m enhold, hvilket
ikke altid gæ lder fo r nogle af de an d re lier ved Kom­
pagniet. M ændene deroppe fra den danske G rænse fa a r
deres egne B lade tilsendt. D et er B lade m ed N avne som
— »D annevirke« — »H ejm dal« — »Flensborg Avis« og
»Ribe Stiftstidende«. Jeg la a n e r m ig frem og læ re r paa
denne M aade Dansk.
Det nye M andskab skal endnu have den sidste Af­
pudsning, fø r det k an opnaa P ræ d ik atet »rigtige« Solda­
ter. E r vi bag F ro n ten , h ed d er det gerne: »R ekrutter,
træ d an — til Øvelser og Eksercits!«
— Vi an d re »gamle« K rigere fa a r Lov til at være
lid t m ageligt anlagte. Vi k an ryge os en Pibe og ellers
se til, hvorledes d er »bimses« m ed de stakkels Fyre. —
Im ellem de danske N ordslesvigere, vi fik, v a r der
ogsaa een, d er boede i D anm ark. Saa v idt jeg h a r hørt,
havde M anden nok en G aard deroppe i N æ rheden af
Kolding. M anden havde fo rlad t G aarden og sin Fam ilie
og havde m eldt sig til F anerne. -----F orleden N at v a r h an m ed fo r første Gang p a a en
P atru ljetu r. H en p a a M orgenstunden kom de slæ bende
m ed ham . H an v a r dræ bt. — F ald et i F jen d elan d et fo r
»Fæ drelandet«, hed det saa s m u k t.------Man sagde, at K ap tajn en ved M andens Begravelse
skulde have g ræ dt og senere udtalt, at denne M and fra
54
D an m ark havde g jo rt m ere end sin Pligt. Men, vi an d re
sagde: »H vorfor blev han dog ikke hjem m e!«
Og saa v æ r da alle hilset fra mig.
Karl Petersen, H ollingsted (S yd slesvig).
D ixm uiden, den 18. 11. 1914.
Skrevet i vor H ule bag Fronten.
K ære H ans og kæ re Kone!
T ak fo r det dejlige lange Brev. D et kom næ sten som
en lille Solstraale i al denne T risthed og Sorg, der om ­
giver mig. Ja, Sorgen er stor. E n af m ine bedste K am ­
m erater, den lille H annes K um perjark, h a r netop nu
faaet H jem lov i E fterm iddag. H annes havde lige væ ret
en T u r h en ne hos nogle Bekendte, som nok ogsaa er
hjem m e fr a hans By. L idt nyt er der jo altid d erh jem ­
m efra. D a h an saa n a a r hen i u m id d elb ar N æ rhed af
vort K varter, sla a r en fjen d tlig G ranat ned i N æ rheden
og eksploderer. H annes ram tes af en stor G ranatsplint
og Iaa død p a a Gaden. — Ja, hvor er det sørgeligt. H an ­
nes v a r nu saad an en b rav Fyr. Om en Tim e vil vi bæ re
ham b o rt og lægge h am i Jorden, hv o r vore andre fa ld ­
ne K am m erater ligger og sover deres sidste Søvn . . .
Det gæ lder om h e r i Livet ikke at tabe Modet.
Se, nu v a r der noget, der fa ld t m ig ind! — D et er
in ed H ensyn til Krigens V arighed. — D et v a r jo ham .
H aseler, den gam le G eneral; h an skal jo have sagt, og
det h a r vist ikke væ ret m ent som en Spøg, at senest til
Jul vilde denne K rig væ re forbi, og vi atter væ re h je m ­
me.
Nu fa a r vi da se, om det slaar til, m en efter alle Sole­
m æ rker at døm m e tro r ingen paa, at M anden fa a r Ret.
— Vi k an h er hos os ingen T ræ thed m æ rke hos F je n ­
den derovre p a a den anden Side, tvæ rtim od! — Vi føler
næ sten M isundelse overfor de faldne, og dog! — Vi
hæ nger alle ved Livet — ! Leve! Leve! — Blodet ru ller
i vore A arer — ungt og kraftigt, vi — vil — v irk e !!
55
Jeg m a a slutte B revet nu. — Pligten kalder. — Om
lid t b æ rer vi en K am m erat bort.
H ilsen til je r og alle de k æ re tro faste V enner d er­
hjem m e fra
Karl Petersen, H ollingsted (Sydslesvig).
F r a Skyttegravens Dyb, den 30. 11. 1914.
Mine bedste V enner! Se, nu stra a le r Solen igen, og
hvilken F ry d atte r at k u n n e se hende — den kæ re
gam le gode Sol. — D et er, som om Livet leves meget
lettere. — D enne evige Taage og silende Regn! — Nej,
m a a vi bede om lid t Solskin . . .
W illy H arm s spiller. W illy h a r fa a e t en M u n d h ar­
m onika sendt, og nu lire r lian løs. H elt rav g alt er det,
m en der er jo ingen, d er er født Mester, saa det skal jo
nok blive bedre, eftersom h an kom m er efter det. Jo,
Musik m a a d er til! D ette sidste h a r v o r gam le ogsaa
indset. H an h a r nem lig faae t d an n et et p æ n t lille Or­
kester. K apellet tæ ller hele' otte Stem m er og ledes af
en af vore U nderofficerer, en forhenvæ rende L æ rer fra
Skt. M argrethen, en By nede i D itm arsken. D a vi sidst
v a r tilbage i Hvil, fa n d t Udvælgelsen Sted. D ette v ar
dog ikke h elt let, fo r der v a r alt fo r m ange, d er følte
sig i Besiddelse af de nødvendige E v n er og Anlæg.
Lidt læ ngere henne i G raven k an jeg h ø re en af de
heldige fra Prøven. H an fo rly ster K am m eraterne p aa
sit Instrum ent. H an blæ ser et Stykke p aa sin T rom pet.
Udover, at M anden er en re t lystig Fyr, véd jeg, at han
fø r K rigen h a r re jst m ed Cirkus, og at h an d er h a r u d ­
vist F æ rdighed som U d raab er og T rom petist. In stru ­
m enterne er alle »rekvirerede.«
D er kom m er F lyvere nu. I G aar viste der sig et P a r
af disse h e r over Byen. Det siges, at m an dero p p efra
k an tage F o to g rafier af Maal p a a Jorden. Dog tro r jeg,
det er Løgn. — I den H øjde! — Næh, den h o p p er jeg
ikke p a a —.
56
V ort A rtilleri fa n d t dem alt fo r næsvise og gav dem
et P a r Skrald. Saa fo rsvandt de to M askiner igen i en
Sky af Ildglim t fra de eksploderende G ranater.
Vi ligger n u p a a anden D ag h e r i Skyttegraven —
uden fø rst at have væ ret i Hvil. D et h a r vi ellers væ ret
v an t til; m en vore K v arterer inde i Byen kaldes nu
R eservestillingen.
Om ik k e re t længe g aar Solen igen ned. S aa kom ­
m er N atten og m ed den F orbindelsen bagud. Jeg slutter
derfor nu. H ilsen fra
Karl Petersen, H ollingsted (S yd slesvig).
Hotel »Der fidele Petrus«.
D ixm uiden, den 7. 12, 1914.
Ja, saa er jeg da h e r igen og e r endda trods alt ved
godt Mod. T ak fo r B revet og de m ange H ilsner fra N a­
boer, V enner og gode Bekendte. Til P asto r Sim onsen
Tak fo r den Bog, h an sendte mig. B aade hans og m in
gam le gode L æ rer F ritz P aulsen skal jeg nok selv ved
første L ejlighed skrive et Brev til. Jeg h aab e r at kunne
faa T id og Ro til det, n a a r vi nu om en god Dags Tid
igen ligger ude i Skyttegraven.
F ø rst dog dette: — I to Døgn, næ sten da, h a r vi boet
her i dette v o rt nye og re t kom fortable K varter. Der,
hvor vi fø r laa, v a r vi fo r n æ r ved F jen d en og saaledes
ogsaa m ere u d sat fo r hans Ild. Selve H uset v a r nu hel­
ler ikke det m ere, som det engang havde væ ret. Nej, det
'var tem m elig m edtaget nu. D et v a r næ rm est en fald e­
fæ rdig Ruin. D er v a r nu ogsaa blevet sa a tom t og øde.
Møblerne og alt andet v a r borte. K an I huske, at jeg
engang skrev, at vi havde h a ft Besøg af vor B ataillonschef, K ap tajn M eiersahm , der viste Interesse fo r et
Maleri, vi havde hæ ngende p a a vor Væg! E n saadan
Flothed hos F olkene kunde ikke godt tolereres.
Ser I, da vi k o rt efter vendte tilbage fra Stillingen
forude, v a r der rigtignok blevet ryddet op i vor pæ ne
57
Stue. Væggene v a r tom m e, K laveret v a r borte, og san ­
delig om ikke ogsaa et pynteligt lille B ord sam t nogle
polstrede Stole v a r gaaet sam m e Vej. — Vi h a r senere
h aft K aptajnens O ppasser i et re t in d g aaen d e F orhør.
Selvfølgelig næ gtede h an at kende noget til Sagen, m en
vi »klemte« h am saa længe, at h an til sidst gik til Be­
kendelse. — Alt, hvad vi savnede, v a r nu an b rag t i Sik­
k erh ed i K ap tajn M eiersahm s Bolig bagude ved Byen
Vladsloo.
D er stjæ les — ja, selvfølgelig stjæ les d er — og det
af alle. H vor alt er fo ran d ret. — D en gode By D ixm uiden synker i Grus — ! H er, hv o r vi nu h a r slaaet os ned,
i — » P etru’s« Hus, er der en tem m elig sto r og re t solid
Kælder. Loftet er m u ret op af Sten, saa det er tem m e­
lig solidt og k an taale et lille K nald, fø r det fa ld e r ned.
U nder K am pene i O ktober h a r K æ lderen v æ ret ben y t­
tet af Byens F o rsv arere til F orbindingsplads fo r saarede. — L idt B lodstæ nk ses endnu i Rum m et. H er b o r vi
nu m ed hele v o r D eling —- selv vor L ø jtn an t er fulgt
m ed os h erh en og h a r lavet sig et p æ n t lille H erberg i
el lille lyst Siderum . I sin T id h a r det nok v æ ret —
Toilet! — Over D øren til L ø jtn an ten er der an b rag t en
Tavle, d er h a r fran sk Tekst. Jeg k an ikke F ran sk , dog
ser jeg, at d er er sket en lille F o ran d rin g m ed den fra n ­
ske Tekst, fo r L ø jtn an ten h a r m ed et Stykke K ridt sk re­
vet: »H erren!« B agefter h a r h an m ent, at det absolut
b u rd e have en lille V edføjelse. Nu læ ser m an »Meine
H e rre n !«
P ludselig h ø rer vi en v elkendt Lyd — et F løjt, efter­
fulgt af et voldsom t Brag. En G ran at er eksploderet i
de sørgelige R u in er af det, d er engang h a r v æ ret en
Sporvognsrem ise. S plinter sam t S tenbrokker og andet
piber og hv in er gennem L uften og fa a r os til at fo r­
svinde h u rtig st m uligt ned i den sik re K ælder. -— Af E r­
farin g b liv er m an klog, siger m an jo, m en dette slaar
ikke altid til. E t an d et O rdsprog siger: »Man g a a r i F are,
hvor m an g aar . . . «. H ør k u n b a re !D a vi sidste Gang laa
58
i Hvil i Vladsloo, blev vi m eget forbavset ved at se, at
F jenden n u ogsaa ku n d e beskyde denne By m ed A r­
tilleri. In d til nu havde vi følt os trygge her, m en n u v ar
dette pludselig forbi. Vi kom d erfo r straks p a a A rbejde
og m aatte til at lave D æ kningsrum , hvor vi, hvis der
skulde fin d e en ny Beskydning Sted, ku n d e finde Ly.
D et m enes, at Beskydningen sk er m ed en 16 cm
Skibskanon, som E nglæ nderne h a r m onteret p a a en
stor P ram , som m an k a n slæbe op og n ed ad YserK analen.
Vi søger at finde F artø jets Skjulested, m en hidtil er
dette ik k e tykkedes fo r vore O bservatører og Flyverne.
(Brevet h e r er vel nok lid t fo r udførligt fo r —• Censu­
ren!). — Heldigvis k an jeg denne Gang undgaa Censu­
ren, fo r K arl Mai'tens fra vor tredie D eling h a r som den
første fra v o rt K om pagni h a ft det Svineheld at kom m e
hjem p a a Orlov i fjo rten Dage, og h an h a r lovet os at
tage Post m ed til Rendsborg. K arl m a a dog vente m ed
at tage af Sted, til det bliver m ere m ørkt, ja, rettere, til
H annes W in k ler n a a r frem m ed Køkkenvognen. Saa
kan h an følge m ed tilbage.
Jeg tror, det blev et langt Brev denne Gang, dog fa a r
I bæ re over m ed mig, hvis det næ ste skulde blive noget
kortere. F ra K arl, d er ligger ved 6/86, fik jeg K ort i
Gaar. D et g aar nok re t h a a rd t til dernede fo ran Noyon.
Sven Sim onsen er faldet, skrev Karl.
H aaber, at Koen igen er rask. Med H ilsen E ders
Karl Petersen, H ollingsted (S yd slesvig).
F ronten, den 17. 12. 1914.
0 , I kæ re, trofaste V enner!
Jeg sk riv er disse Ord, førend vi skal til at snøre vor
R andsel til T u ren u d til A fløsningen af K am m eralerne
ude fo ran D ixm uiden. Vi er nu godt udhvilede og h a r
sam let K ræ fter til at kunne taale det slidsom m e og m eget
kræ vende A rbejde, som m an byder os derude i Ildlinien.
59
Vi er ellers nogle fine F y re nu, eftersom vi forleden
Dag k u n d e træ kke i nye Klæder. De gam le K lude v ar
nu blevet alt fo r m edtagne, saa jeg véd ikke, hvad vi
lignede — P ja lte r det hele!
Naa, G runden til, at vi fik et nyt A ntræ k, v a r m aaske en helt anden. I G aar stillede vi nem lig op, og m ed
M usikken fo ran m arch ered e vi tilbage, en Mils Vej eller
saa, til Byen Z arren. H er afholdtes d er en stor P arad e
fo r D ivisionsstaben. S torhertugen af M ecklenborgSchw erin v a r ogsaa til Stede. H an stoltserede ru n d t p aa
sine lange Ben og snakkede venligt m ed os. T ra f han
p a a Landsm æ nd, ku n d e h an godt blive staaende en lille
Stund, fø r h an gik videre.
— M edaljer, Jern k o rs og sligt blev u n d er denne
P arad e u d d elt rigeligt.
— Saa v a r P arad en da forbi. De høje H errer k ørte
b o rt i Tog, og vi andre, ja, vi k u n d e tage den til Fods —
ud m od Fi’onten igen.
Nej, da, h v o r bliv er m an dog glemsom! — T ak fol­
den dejlige Pakke. F læ sket fra jeres Julegris vil ligesom
M edisterpølsen nok kom m e til at sm age mig. Næh —
det k an nok være, jeg gjorde store Øjne, da jeg fik den
fine U ldtrøje, som hun, det gam le gode Menneske, nok
selv h a r strikket! V æ r venlig p a a m ine Vegne at takke
hende fo r denne fine Gave. — Jo, du k an tro, gam le
Grethe, den skal rigtigt varm e m in Krop. — Tak, og
glædelig Jul. Jeg h a a b e r sn a rt at k u n n e bringe dig m in
personlige Tak. — K rigen skal, siges der her, nu sn art
væ re forbi. — Jeg h a a b e r da ikke, at det blot bliver
ved R ygterne . . .
Og nu om lid t m a a jeg saa til at have m it T ornyster
pakket.
Jeg gad nok se jeres A nsigter, n a a r I k u n d e se os
drage af Sted. A ldrig i V erden h a r jeg forestillet m ig,
at vi kunde kom m e til at se ud, som vi gør. Med den re t
kraftig e H aarrig d o m ovenpaa og i hele A nsigtet ser vi
næ rm est ud som gam le — eller dog halvgam le Mænd.
60
De nye Bukser, vi h a r faaet, er af M anchesterstof.
Det er fra det store K rigsbytte, m an h a r g jo rt ved
Indtagelsen af F æ stningen og H avnebyen A ntw erpen.
—- Sikke dejlige F arv er, disse B ukser har. E n h a r faaet
udleveret et P ar, der er flaskegrønne, en anden h a r
b rune Bukser, eller b o rd eauxfarvede eller blaa, ja end­
da i flere A fskygninger!
Vi er blevet ren e Lastdyi', thi fo ru d en vore V aaben,
U drustning og hvad der ellers k an være, m a a vi ogsaa
slæbe ru n d t m ed de nødvendige H usholdningsgenstande,
saasom Spande, G ryder, Fade, en K affem ølle, en P ande
til at stege F læ sk eller Æ g i. D ertil kom m er saa y d er­
ligere Lygter til Lys eller P etroleum . Som en rigtig K a­
valer g aar m an h e r m ed Stok; den er b aad e god og
solid. Ja, d er er et P a r K am m erater, der i Stedet fo r
Stok b ru g er P arap ly . . .
Og nu, kæ re V enner, m a a jeg til at slutte, fo r der
kom m er W alth er Pingel allerede m ed den dam pende
Kaffe.
I skal nok fa a en H ilsen fra m ig til Jul. Jeg h aab er
da at væ re h e r i V ladsloo igen.
Jeg fik i G aar en P ak k e m ed Sm ør fra M ejeriet.
— Hvem sender m ig det? — M aaske er det M ejerikred­
sen — ?
Hils Sofie og Nicoline, — et P a r ra re Piger!
Og saa ogaa de venligste H ilsner til je r alle og alle
de øvrige Venner.
Karl Petersen, H ollingsted (S yd slesvig).
F ra Skyttegraven den 21. 12. 1914.
Gode V enner!
Vi ligger nu h e r i vor LIule og n y d er F riheden. N aar
først M ørket og N atten m elder sig, vil det væ re forbi, for
da begynder fø rst v o rt A rbejde. Vi u d fø rer sam m en
m ed flere an d re den nødvendige Forbindelses- og Patru ljetjen este fo ran Stillingen. — Vi k ry b er eller sniger
61
ru n d t derude i Ingenm andsland. D et k an nok siges at
væ re re t spæ ndende, m en ikke h elt ufarligt, fo r — E ng­
læ nderne eller B elgierne gør det sam m e. — Ja, det skerda, at der v an k er S aar og b raad n e P an d er . . . Man kan
m ed Rette sige, at Livet k a n væ re farlig t at le v e ----------Nu p ak k er de derhenne ved B ordet deres fedtede K ort
sam m en. T usm ørket m elder sig hernede, saa jeg nraa til
at slutte. D et h v in er og pib er svæ rt oppe fra S kyttegra­
ven. D er skydes kraftig t, dybe D røn lyder ind im ellem ,
og se, nu begynder sandelig Julesneen at dale ired. —
S n art vil den ligge som et skæ rm ende Tæ ppe hen over
alt og skjule al V ederstyggeligheden . . .
Kære V enner, n u vil jeg ønske je r alle en rigtig glæ­
delig Jul.
E ders hengivne
Carl Petersen, H ollingsted (S yd slesvig).
Efterskrift!
H an fik F re d — Julefred!
F ra B ataillonen m eddeltes hen i J a n u a r til K arl P e­
tersens P aarø ren d e, at h an v a r faldet N atten til den 22.
D ecem ber 1914.
Drengen er ankommet
E fter Ole Bennedsen, Spandet.
Det var, saa vidt jeg husker, lige fø r Høstens Tid i
A aret 1916, at følgende h æ n d te m ig:
Jeg havde dengang en Del at gøre m ed dem, der
illegalt søgte ud af Landet, til D anm ark. F o r det m este
v a r det unge Mænd, der røm m ede, fo r p a a denne M aade
at slippe fo r at kom m e m ed i K rigen p a a tysk Side. En
Del af M ændene havde allerede i k o rtere eller læ ngere
Tid v æ ret m ed d erude i Skyttegravens Helvede, og nu
havde de altsaa fa a e t nok af det og søgte bort. Slet saa
62
behageligt v a r dette A rbejde ju st ikke fo r mig, fo r hvis
m an skulde have det Uheld at blive taget af Tyskerne,
ja, saa v a r det sket . . . Jeg m odtog endda Breve fra helt
ubekendte Folk, og hv o rd an det ku n d e gaa til, fik jeg
først senere F o rk larin g paa. D et v a r kun sjæ ldent, jeg
fan d t det fo rsvarligt at sende S var p a a disse Breve.
E ngang fik jeg et Brev, der havde følgende korte
In d h o ld :
— K ære Onkel. — I k an vente os p a a Besøg i Mor­
gen. — Sine.
— Sine — Sine — Hm! — Jeg gik den hele D ag og
spekulerede paa, h v ad det vel k u n d e væ re fo r en Sine.
Der v a r jo saa m ange K vinder der b a r dette alm indelige
Navn. — N aa ja. T iden vilde jo vise det.
Jeg v a r dog k la r over, at det ikke v a r m ig eller m ine,
m en D anm ark, det gjaldt. D et v a r uheldigt netop p aa
dette T idspunkt, fo r vi havde fo r m in d re end en Uge
siden fa a e t en njr L andstorm sbataillon p a a Vagt langs
G ræ nseafsnittet ved Spandet. Selv havde jeg to M and
i K varter. M ændene v a r saad an set flinke nok, m en
ikke h elt »modne« endnu. De, der v a r rejst, havde væ ­
ret vidende og væ ret m ed til meget. Hvis alt dette kom
frem . . . N aa, det gjorde det vel ikke!
F o r en S ikkerheds Skyld havde jeg i H alm en paa
m it Stueloft in d rettet en Hule, hvor m an k u n d e gem m e
baade M ennesker og an d et bort. D engang havde m an
jo saa meget, som det v a r bedst, at den tyske G endarm
ikke fik sin Næse i.
Men nu tilbage til det om talte Besøg af Sine m ed
flere. Een Ting vidste jeg, og det var, at M ændene, som
v ar in d k v a rteret hos mig, den næ ste D ag ved M iddags­
tid, vilde væ re borte. De havde fo rta lt m in Kone, at de
skulde træ kke p a a Vagt ved Grænsen, og at vi ikke
kunde vente dem hjem fø r ud p a a N atten.
Den følgende D ag om E fterm iddagen opholdt jeg
mig i N æ rheden af m in E jendom , der la a tæ t op ad
Vejen, som gik fra S pandet til A rnum . E n Gang im ellem
63
tog jeg en T u r op p a a m in M ark fo r ligesom at se til
F aarene. Jeg benyttede L ejligheden til at k aste et ra n ­
sagende Blik ned ad V ejen østover. Men endnu havde
der in tet Køretøj eller an d et vist sig. T iden gik. Min
Kone og jeg havde netop slugt v o r E fterm iddagskaffe,
og jeg v a r igen kom m et udenfor. Da fik jeg Øje p a a et
K øretøj, en Gig, d er i langsom t Tem po næ rm ede sig
østfra. Jeg saa, at H esten efter dens G angart m aatte
væ re o v eranstrengt som efter en re t lang T ur. P aa
Vognen sad et P a r yngre K vinder. Inge u d fo r m in In d ­
kørsel standsede Hesten. — »Hør, er du H usm and Ole
B ennetsen i Spandet,« spurgte den ene af de to p aa
Vognen.
— »Ja, det er jeg, m en — hvem er da I?« —Man
svarede ikke. K usken satte H esten i Gang igen, og lidt
efter holdt V ognen nede p a a m in G aardsplads.
Jeg m aa oplyse, at m in N abo ikke er af de hedste,
og dansk er h a n ikke, m en h an er m eget nysgerrig. Det
vilde nok væ re bedst, at h an ikke opdagede noget her.
Jeg slog d erfo r L ad ep o rten op og betydede K usken ved
et V ink at k ø re frem . F ø rst da P o rten igen v a r slaaet i,
optog vi igen S am talen — uden an d re T ilhørere. Ja,
siger den ene af Pigerne, jeg er altsaa den i B revet om ­
talte Sine. — Nej da . . . naa, det er du! Jeg sa a n æ r­
m ere p aa hende. E n Pokkers lille køn een, det er hun.
Ja, ser du, Ole, du fa a r nu hjæ lp e os. - - Vi h a r Brug
fo r D in H jæ lp, fo r . . . Ja, det kom m er da an paa, af­
b ry d er jeg hende, og . . . naa, m en lad os nu fø rst faa
H esten spæ ndt fra, det ser den svæ rt ud til at træ nge
til. I to k an jo nok selv kom m e ned fr a Vognen. Jeg tog
m ig af Hesten. D a er det, Sine siger: — Ja, ser du. Ma­
ren her, det er m in Svigerinde, og m in . . . m in K æreste
h a r vi ogsaa med. H un slaar i det sam m e V ognlæ deret
til Side, og se, d ernede fra D ybet d u k k er en sm ilende
ung Mand frem . — Ja, det er M arius — m in Kæreste,
siger Sine let rødm ende.
M arius er kom m et hjem p a a Orlov fra F ro n ten og
64
liar nu in tet an d et Ønske end at kom m e b o rt — over
til D anm ark.
— Ak, ja, sagde den unge Mand. — K nag’me, hvor
det dog gør godt atte r at kunne stræ kke L em m erne! —
Han lo k o rt og befriende.
Kom saa, lille Lotte, sagde jeg, h v orefter jeg tra k af
Sted m ed Hesten. D yret v a r udkørt, fo r den lagde sig
straks ned i den tom m e Baas. M arius og P igerne var
fulgt m ed op i Stalden. M aren bøjede sig ned og k æ r­
tegnede D yret m ed næ nsom H aand.
—■Se saa, lille Prins, hvil du bare, fo r det h a r rigtig­
nok v æ ret en lang og anstrengende T u r fo r dig. Hun
gav den endnu et Klap og vendte sig igen m od os.
— En lang T ur, siger du! — Sig mig, hvor kom m er
I da egentlig fra?
— Ja, vi kom m er da helt ovre fra T andslet, hvis du
ellers ved, hvor det er.
— H elt fra A ls! — H erregud, lille M arius, saa h a r
du rigtignok h a ft et tran g t Fængsel at bo i, m ente jeg.
— A ah hvad, det gik jo da, m ente denne og lo ret
fornøj et.
— Og hvor h a r vi n a rre t T yskerne, fo r — m ente Ma­
rius — n a a r vi m ed klynkende Mine sagde, at vi havde
travlt, fo r v or Mor i S pandet havde sendt Ilbud efter
os, hun la a og stredes derhjem m e m ed Døden, saa tro ­
ede de os.
—- Skynd je r bare, sagde de og lod os uantastede
passere.
Jeg m orede m ig og slog en høj L atter op, m en jeg
greb m ig h u rtig t i det.
— Hør, sagde jeg, h er sta a r vi og sn ak k er og glem ­
m er vist alt. Se nu, M arius, nu k an du følge m ed mig
hen til m it hem m elige S kjulested; der er du foreløbig
i Sikkerhed, og saa k an vi altid se, hvad det k an blive
til. D a det v a r gjort, gik jeg m ed de to P iger ind til Stine,
min Kone. H un havde sn a rt M aden p arat. D et k an nok
være, de to kunde lide den. Medens de sad og tog for
65
sig af R etterne, fo rtalte de os liele deres H istorie, om
H jem m et og alt det an d et derovre p a a Als. Senere v ar
vi oppe hos M arius p a a Loftet. H an fik en god P ortion
Mad. Jeg fjern ed e m ig stille og overlod de unge Men­
nesker fo r en Stund til sig selv. »Prins« stod og sk ra ­
bede i Stenbroen. Den m odtog m ig m ed en re t k raftig
V rinsken. —- Ja, ja, nu skal du fa a V and og noget at
b id e i! Jeg fa n d t et T ø jr frem og satte den ud p aa
Ageren, hvor den strak s gav sig til at ru sk e i det ikke
altfor k raftig e Græs.
Ja, betle Svend, du er nok b ed re vant. Jeg strøg den
kæ rligt ned over den slanke Ryg. Jeg fjern ed e m ig og
tog d erefter T u ren op p a a M arken, fo r F aaren e skulde
jo flyttes, og K øerne skulde jo hjem til N atten. D et blev
Aften. Stine red te op fo r de to P iger i vor pæ neste
Stue. S n art er d er Ro o veralt i det lille H usm andshjem .
Min første Gang den næ ste M orgen v a r op til Ma­
rius p a a Loftet. »Marius, M arius!« — k ald te jeg sagte,
m en fik in tet Svar. Jeg krøb in d i H ulen; den v a r —tom. M arius m a a nok have taget Sagen i sin egen
H aand. M aaske v a r det ogsaa bedst saaledes. Saa v ar
det bare, om h a n nu v a r slu p p et godt f r a det. Heldigvis
havde den unge M and jo E rfarin g i P atru ljeg an g d er­
ude fra F ronten.
E fter at Stine havde besørget M orgenm alkningen,
tra k jeg K øerne op p a a M arken, hv o r jeg satte dem i
Tøjr. S aa gik jeg igen hjem .
— Men h v ad v a r det, der flag red e derhenne? — Et
Stykke P ap ir, an b rag t p a a P igtraaden. — F orsigtigt tog
jeg det ned og læ ste følgende:
»Kære alle! — H ar nu taget Sagen i m in egen H aand.
— T ak og F arvel! — M.« — D et lettede, og jeg skyndte
m ig beroliget hjem , hv o r Sedlen saa igen blev grundigt
læst. — Aa, ja, b a re det nu er gaaet godt, sagde Sine
m ed et Suk. —E fter M iddag, da de havde spist, forlod de to unge
Piger os fo r a t tage T uren h jem over igen. D ette skete
ik k e uden et Cerem oniel.
66
-— »Farvel, Onkel Ole. — Farvel, T ante, h a ’ det godt
og Tale fo r alt,« ra a b te de, m edens de vinkede og i god
F a rt rullede bort.
Alt dette v a r saare godt, fo r derovre saa jeg vor
Nabo. H an lod til at væ re m eget interesseret i de to
unge Pigers B ortkørsel!
D er gik k u n et P a r Dage, saa la a der p a a B ordet et
B revkort f r a D anm ark. K ortet b a r følgende korte P a a ­
skrift:
—• Kære K usine og Mand!
M arinus er nedkom m et. -— Vi h a r det alle godt. —
A ndrea. —
D ette v a r efter Aftale. Nu vidste jeg, at M arius v ar
kom m et godt over.
E fter K rigen kom M arius og hans K æreste re t uven­
tet p a a Besøg hos os. De v a r nu lykkelige og skulde
sn art fejre deres Bryllup. U nder Sam væ ret kom vi ogsaa
ind p a a F orholdene, da vi første Gang mødtes.
— Ja, ser du, Ole, sagde M arius, da jeg la a deroppe i
Halmen, ku n de jeg p a a G rund af Spæ ndingen ikke falde
i Søvn. D a v a r det, at jeg pludselig hørte nogen tram pe
ru n d t udenfor. Jeg kiggede ud gennem et H ul i Taget,
og trods T usm ørket saa jeg, at det v a r tyske Soldater.
De lod til at væ re re t in teresseret i det m ystiske K øretøj,
som de altsaa v a r vidende om, og som i E fterm iddagens
Løb v ar ankom m et h e r til G aarden. Alt dette erfarede
jeg gennem deres hviskende Sam tale.
M ændene fo rtsatte endnu lid t m ed at snuse ru n d t
om Huset. K ort efter saa jeg dog, a t de fo rsvandt op
paa M arken, hvor de stod og kæ rtegnede Hesten. P lu d ­
seligt v a r M ændene b o rte; jeg h ø rte dem tram p e ude
paa L andevejen.
— H vad m on K lokken er? Jeg anede det ikke. Mit
Ur v a r nem lig gaaet i Staa. E fter at have ligget lidt, be­
sluttede jeg m ig til alene at forsøge a t n a a over G ræn­
sen, og det endnu sam m e Nat.
Jeg fa n d t trods M ørket ned fra Loftet og stod lidt
67
/
efter udenfor. E t Ø jeblik sendte jeg dem derinde en
venlig Tanke, og saa listede jeg over p a a M arken og
fulgte A m tsbanens Spor m od Vest. K ort efter saa jeg
ganske tæ t ved en V indm ølle rage op. Jeg fulgte en tem ­
m elig stor U dgravning, h v o refter B anelegem et fa ld t ret
stæ rkt. En let T aage la a hen over Jo rd en og gjorde
O rienteringen vanskelig. P ludselig saa jeg flere H ustage
dukke frem af Taagen. F orsigtigt listede jeg videre og
hørte da pludselig een — ja, flere snakke dernede.
M ændene snakkede løs p a a Tysk, altsaa nogle Soldater.
Jeg fandt, at det v a r nok saa raad elig t at væ re lidt
mei-e forsigtig, h v o rfo r jeg skyndsom t forlod Sporet
og slog et Slag over til venstre. Jeg p asserede en L an­
devej og n aaed e sn a rt ned i en Sænkning, enten v ar
det Mose — eller m aaske Eng — eller Kær. D er v ar
rigeligt m ed van d fy ld te G røfter, k ran set m ed Pil. T a a ­
gen v a r tæt. D et v a r slet ikke let at o rien tere sig her.
Heldigvis dagedes det lid t efter lidt. Ja, D agen kom
egentlig alt fo r hurtigt. Jeg v a r k la r over, at jeg ikke
kund e slippe over denne N at; d erfo r søgte jeg over i en
R ugm ark. D et v a r et godt Skjulested. H er la a jeg, da
noget kom b u ld ren d e forbi. D et standsede. K onduktø­
ren raab te: — »Spandet!« — Ja, saa vidste jeg da, hvor
jeg b efan d t mig. Ja, Ole, sluttede M arius, du k an tro,
Dagen blev noget lang fo r mig. Men den følgende N at
fo rtsatte jeg og slap godt over.
Ole Bennedsen, Spandet.
,
Kammerat fortæl!
Jørgen Thomsen, K um m erlev, fo rtæ ller:
Jeg blev in d k a ld t i fe b ru a r 1915. Sam m en m ed to
andre fra B rede sogn, Claus Clausen fra Sdr. Vollum
og Jakob Nissen fra Borg, skulle vi stille p å Ju n k erlrulvej-kasernen i F lensborg den 22. feb ru ar. Vi rejste
til Flensborg aftenen fø r fo r at væ re i rette tid p å k a ­
68
sernen om m orgenen. Mens vi rejste i toget, gik snakken,
at krigen vist sn a rt v a r forbi, og vi m aaske blev fri. Jeg
v ar den første af os tre, som kom fo r undersøgelses­
lægen. »Infanterist«, sagde denne. De andre kom frem .
Alle blev taget. D er stillede 400 m and den dag. D er blev
så spurgt, hvem der ville blive til uddannelse i F lens­
borg. Alle m eldte sig. »Umuligt«, blev der svaret. H alv­
delen skulle til Sønderborg. »Abzåhlen«. Vi tre holdt
sam m en og kom m ed p å Sdnderborgholdet. Vi lod sn ak ­
ken gå. »Schnauze halten«, lød der så »Sie sind jetzt
Soldat, kein Zivilist«.
K om edien v a r begyndt. Kl. 4 gik toget til Sønder­
borg, hvor vi blev in d k v a rteret privat, jeg hos en enke­
fru S auer i Perlegade. Saa gik det løs m ed iklæ d­
ning (i blå fred su n ifo rm er) og fordeling i k o rp o ral­
sk ab er og ekserceren. C iviltøjet blev sendt hjem . Vi
havde en æ ldre k ap tajn , en god karl, m en lid t stiv i
lem m erne, saa h an havde vanskeligt ved at kom m e op
p å sin hest. H an fik så en m edhjæ lper, en yngre »Feldw ebelløjtnant.« H an hundsede m ed os. D er v a r m ange
nordslesvigere b la n d t m andskabet. N år h an hørte, at
vi talte dansk indbyrdes, v a r spillet gående.
Vore øvelser foregik tit ude i D ybbølskanserne. En
dag skulle v o rt 1. kom pagni storm e skanserne, som
blev h o ld t af 2. kom pagni, der agerede franskm æ nd. Vi
angreb opad b akken i løb og skulle im ens råb e »hurra«.
Jeg undlod at råbe. U nderofficeren ved m in side råb te
da: »H vorfor rå b e r De ikke h u rra?« —- »Det er der jo
nok til«, svarede jeg. — »Hvad fo r noget?« D et blev m eldt
til kom pagniføreren, og jeg fik en om gang fo ran kom ­
pagniet og m åtte derefter løbe alene op ad bakken, r å ­
bende så h ø jt h u rra, at det kunne høres inde i Sønder­
borg.
V ore m arch ture gik i regelen ud over den skønne
AIs ø. E n dag v a r vi p å en lang tu r til Asserballeskov.
Mine fø d d er v a r gået i stykker. Jeg ku n d e ikke følge
m ed m ere og gik hen til k ap tajn en og fo rk lared e ham
69
sagen. »Hvad gør vi n u ? -— Cykle?« — »Ja!« — »Gå
så hen og få en af sanitetssoldaternes cykler til h jem ­
tu ren !«
T iden gik. U ddannelsen v a r til ende. Yi skulle til
fronten. Men fo rin d en m åtte vi få tre dages orlov hjem .
Dog pludseligt hlev orloven spæ rret, fo rd i to fra Haderslev-kanten v a r udeblevet fra orloven og gået over
grænsen. H vad n u ? Feltw ebelen tog det så p å sin egen
kappe, afkræ vede v ort æ resord på, at vi ville vende
tilbage og lod os tre dam pe af sted hjem til Brede. Claus
og jeg havde som ung v æ ret sam m en p å V. V edsted
efterskole. F a r havde h a ft en m o rb ro d er m ed p å Dybbøl
i 64 som dansk soldat. Nu v a r det sønnen, der som tysk
soldat »stormede« D ybbøl-skanserne.
Vi m ødte igen i Sønderborg, og den 12. ju li gik det
m ed en tran sp o rt til Altona.
H er blev vi in d k v a rteret i et danselokale, som nu
blev fu ld t belagt. De første dage v a r vi fri, så enhver
ku n n e gøre, h v ad h a n ville, blot h a n v a r hjem m e k lo k ­
ken ti. E fter nogle dages forløb blev vi in d k læ d t i feltgrå uniform er, tildelt »L andw ehr In fan te ri Regim ent
31«, og den 20. ju li sendtes vi af sted ud i det uvisse,
1200 m and i alt.
D a vi kom til Schneidem uhl, vidste vi, at rejsen gik
til østfronten. Ved Kowno blev vi u d lad et og sov h er
for første n a t u n d er åben him m el. Vi frøs jam m erligt.
Vi tre holdt sam m en. Om m orgenen tram p ed e vi varm e
i kroppen, hentede k affe ved et feltkøkken i et sam m en­
skudt hus og fik æ rte r og flæ sk til m iddag. K lokken fire
begyndte så m arch en til fronten, som vi n åed e ved
m idn atstid i bæ lgm ørke. F o r fø rste gang gik vi gåse­
gang i løbegravene. D er lugtede af lig. Sm å træ kors sås
langs vejene. De første kugler peb. Vi v a r i farezonen,
kom så ud i fo rreste skyttegrav og fordeltes til k o rp o ral­
skaberne, hv o r d er v a r h u ller at udfylde. D et v a r m est
h elt gam le folk, som havde tje n t aktiv t; de v a r over
40 år. K om pagniføreren bød os velkom m en til ø stfron­
70
I
ten. Vi k u n n e væ re glade for, at vi ikke v a r kom m et
til vestfronten. Lykken havde stået os bi. Og skulle der
nu p assere os noget, håbede h an bestem t, at hver m and
gjorde sin pligt.
I m it k o rp o ralsk ab v a r der to æ ldre m æ nd fra Sdr.
I.øgum, som k u n n e dansk. De fo rk lare d e os, at det ikke
v ar lu tte r glade dage h e r i R usland. De havde allerede
prøvet lid t af hvert.
De første otte dage gik tem m elig roligt. Men så en
tidlig m orgen hed det pludseligt: »Fertigm achen! Bereitschaft!« D et v a r den 3. august. K lokken fem satte
et fo rfæ rd eligt bom bardem ent p å russernes stillinger
ind. Vældige jo rd sø jler steg m od him len. D er kunne
vist ikke blive noget levende tilbage efter den omgang.
K lokken syv tav kanonerne. Vi blev ko m m an d eret ud
til angreb, skulle tage fo rreste linie. Men det v a r let­
tere sagt end gjort. Vi kravlede et stykke frem og kom
ind i en ru g m ark. Så begyndte m askingevæ rerne at
liam re, og sh rapnels sprang over vore hoveder. S nart
hørtes ja m re n og skrigen. Jeg v a r skidt tilpas, m a a jeg
sige. Jeg b ad til Gud fo r m it liv. S kyderiet stilnede lidt
af. Så h ed det atte r: »V orw årts! — Kriechen«! Og atter
peb det gloende je rn om kring os. D er v a r m ange sårede
og døde. Vi forsøgte at grave os ned i rugm arken. Jeg
v ar en af de to i gruppen, som ikke havde spade, m en
en pighakke. Jeg m åtte d erfo r låne naboens, Ju n k e r fra
Hygum, efter at h an havde fået noget jo rd op foran
hovedet. Så pludseligt blev jeg ra m t af en skrapnel i
brystet. »Av,« skreg jeg og v a r ved at besvim e. »Blev
du ram t«, råb te Junker. Ja, blodet piblede frem for
og bag. S hrapnelkuglen v ar gået gennem m it bryst, gen­
nem lungespidsen. J u n k e r rå b te p å saniteter. De kom,
m en v a r m est stem t fo r at grave m ig lid t ned og lade
mig ligge foreløbig. »Så fo rb lø d er h a n jo«. De gav
sig så til at rive tø jet af m ig og forbinde såret. Jeg bad
til Gud: »Frels m ig u d af dette«. Siden slæbte de mig
på en teltdug tilbage til udgangsgraven. Af og til v a r jeg
71
fra bevidstheden. Jeg glem m er det aldrig. D et v a r en
frygtelig oplevelse.
En officer kom hen til mig i skyttegraven og så på
mig, da jeg et øjeblik v a r vågnet op. H an roste m ig fo r
m in tapperhed. »Jeg havde fo rtje n t je rn k o rset osv.«,
sagde han. Yi v a r fire såred e og blev b å re t til en train vogn i et k rat, h vor vi blev lagt i halm . Jeg sovede. D er
v a r sort af flu e r p å os. Jeg »bjæffede« som en h u n d og
hev efter vejret. En læge sad pludselig ved siden af mig
m ed en sprøjte. Vi blev så m od aften k ø rt i en sanitetsvogn til et feltlazaret i Kovvno. En af k am m eratern e, der
havde m avesår, døde undervejs. — Jeg v a r forfæ rdelig
tørstig og k u n n e k u n hviske, m en jeg m åtte ikke få
noget at drikke. Næste m orgen kom jeg p å o p eratio n s­
bordet. Det så fo rfæ rd elig t ud her, væ rre end p å et
slagtehus. D er lå vist tre blodige skikkelser p å bordet. Jeg
fik en cognac m od besvim elsen. D er v a r nok ikke noget
at operere hos mig, fo r kuglen v a r gået helt igennem .
Jeg blev så fo rb u n d et p ån y og b rag t in d i salen, hvor
jeg fik en feltseng ved indgangsdøren. H er m åtte jeg
hele tiden se p å de lem læ stede, som blev b å re t ind,
og de døde, som blev b å re t ud i deres lagen. M an havde
vist også opgivet mig. Jeg fik en in d sp rø jtn in g hver
aften. »H vordan g år det, k am m erat?« En p ræ st v ar
kom m et hen til m in seng. Jeg ku n n e k u n hviske. H an
knæ lede n ed ved m in seng. »Hvor er De fra?« — »Fra
Nordslesvig,« hviskede jeg. H an v a r fra N eum im ster.
H an b ad m ed m ig og tog m ig til alters, fik m in adresse
og skrev hjem .
E fter en 3—4 dages forløb k u n n e jeg dog begynde
at træ kke v ejret n o rm alt igen. Og så gik det frem a d for
hver dag. Jeg takkede Gud, at jeg havde m ine lem m er
i behold. E fter tre uger kom jeg m ed et lazarettog til
Tyskland. D er v a r 1000 såred e i toget. Toget fungerede
som et lazaret, og m an skiftede fo rbinding osv. D et hed
sig, at vi skulle til Berlin. Men det blev — heldigvis —
A ugsburg i B ayern. Vi k ø rte i m ange dage. I A ugsburg
blev vi lagt in d i et b arak lazaret, 100 i hv er b arak . D er
72
v a r fine, hvide senge over det hele, propert, og fo rp lej­
ning og b etjening v a r fortræ ffelig.
P å solskinsdage blev vi b året ud p å græ splæ nen. E f­
terh ån d en kom jeg lid t op. Pludselig en dag stod m in
m oder og onkel i b arak lejren . Jeg ville ikke tro m ine
egne øjne, da jeg ikke vidste noget om deres rejse ned
til mig. Midt i novem ber blev jeg udskrevet og kom til­
bage til garnisonen i A ltona, hvor jeg m ødte en del af
de gam le k am m erater. Jeg tildeltes »Rekonvalescent«kom pagniet i »Lunaparlc«, hvor jeg i et halvt å r v ar
fri fo r tjeneste. Jeg h jalp m ed at skræ lle k a rto fle r og
lign. Så kom jeg i garnisonskom pagniet og gjorde vagt­
tjeneste ved fa b rik k e r og lignende steder. Jeg v a r ofte
hjem m e p å orlov, også p å høstorlov i flere uger.
D et gik således til fo rå re t 1918. Da blev der stor
undersøgelse, og alle blev erklæ ret fo r frontduelige, og­
så jeg. F ra L ockstedter L ager sendtes vi i m aj m åned
(1000 m and) afsted til vestfronten. I A achen krydsede
vi et fu ld t belæ sset kultog til H am borg, og adskillige
tog allerede nu »returbillet« på egen h ån d m ed k u l­
toget. T ra n sp o rtfø rere n v a r fortvivlet, m en k u n n e intet
stille op. A ndre d rak sig kom plet fulde. D et hele v a r én
stor forvirring.
Vi kom — ikke så lidt red u ceret i tal — til Cham ­
pagne, og blev læ sset ud i B avarna-L ager, blev tildelt et
saksisk regim ent 264, og kom i stilling. F ranskm æ ndene
lå oppe p å bakkekam m en, vi nede i dalen. D et v a r ikke
hyggeligt. H ele dagen v a r vi u n d er artilleriild. R otter
v ar d er m ange af. De åd vores m ad. Vi blev så flyttede
i retn in g af Soissons. Men h er fa ld t jeg om på m archluren. Jeg ku n n e ikke få lu ft og besvim ede. D a jeg kom
til m ig selv igen, havde jeg fået noget stukket op i
næ seborene. K om pagniføreren talte om, at det v a r en
»skandale«, at jeg v a r sendt til fro n ten igen m ed m it
lungeskud. Jeg kom så op at køre p å en vogn. V ejen lå
u n d er spæ rreild. P ludselig ram lede en granat, en fu ld ­
træ ffer ned m idt i 2. kom pagnis m archkolonne D er
v a r m ange sårede og døde. Vi kom lykkeligt igennem.
73
Kun en hest blev ram t. Jeg blev nu p ån y indlagt på
et lazaret, d er v a r in d rettet i et gam m elt slot. H er fik vi
alle spansk syge og lå flere dage m ed høj feber.
D a vi en dag skræ llede k arto fler, kom overlæ gen og
spurgte, om der v a r en lan d m an d b lan d t skræ llerne. Jeg
v a r den eneste. »Kom med«, sagde han. H an havde et
p a r svin gående bag i gården. De skulle fedes til ju l
og sendes til fam ilien i Berlin. D em skulle jeg tilse. De
fik affald fra køkkenet. D et v a r h erred ag e fo r mig, og
som m eren led. Jeg blev dog flere gange k ræ vet tilbage
til kom pagniet, og overlæ gen så sig ikke i stan d til at
bolde m ig længere. H vad v a r der at gøre? Sendte han
m ig til Tyskland, blev jeg b are om gående sendt til frongen igen. Jeg k u n n e d erfo r lige så godt sendes lige til
fro n ten h erfra. Men h an gav m ig en lu k k et konvolut
m ed, som jeg skulle give kom pagniføreren. U ndervejs
blev jeg nysgerrig. H vad m on d er stod p å p a p ire t i
konvolutten? Jeg åbnede forsigtigt m ed lom m ekniven
konvolutten. D et gik godt. Jeg læ ste: »U nverw endbar fu r
Schutzengrabendienst«. Jeg lukkede til igen og v a r godt
tilfreds. I R ethel fik jeg nu u d ru stn in g og kom til kom ­
pagniet i Laon. K om pagniføreren bød m ig velkom m en
tilbage som udhvilet og frisk. D a h an havde læ st brevet,
jeg gav ham , sagde h an : »Meld Dem ved køkkenet.« Og
m ed det fulgte jeg så, til det v a r slut. D et gik nu hele
tiden tilbage gennem L uxem burg til Koblenz ved R hi­
nen. H erfra kom jeg m ed tog (uden vin d u er) til H am ­
borg, og naturligvis ikke til m in garnisonsby i Sachsen
—A ltenburg. Den 18. decem ber v a r jeg h jem m e i Bredebro, lykkelig og taknem m elig over at væ re sluppet ud
af krigens helvede.
Ved A ppel L. Stenger, »Granly«,
Skallebæ k pr. Ribe.
Ja, det v a r jo meget, m an dengang oplevede u n d er
den første V erdenskrig, b aad e m u n tert og alvorligt, vel
nok m est det sidste, m en lad os b are gaa let hen over
74
dette og holde os til det m ere m untre, thi det y n d er vi
gam le K arle vist nok bedst.
R eserveregim ent 86, som jeg v a r tildelt, v a r efter den
første Tids voldsom m e F rem s torm en træ ngt ind u n d er
D efensivens Lov. Den uundgaaelige T ilbagetræ kning v a r
endt. R egim entet la a nu i N æ rheden af Byen Noyon.
F o ran den lille Landsby Lassigny holdt Dele af Regi­
m entet en hastigt opkastet Skyttegravsstilling besat. Ot­
tende Kom pagni, hvortil jeg hørte, la a i Stilling. D er
v a r k u n sparsom D æ kning m od Geværild, m en absolut
liaabløst, n a a r det drejede sig om en regulæ r Beskyd­
ning fra A rtilleriets Side. Vi dukkede os, saa godt vi
k u n d e og skjulte os D agen lang . . .
F ø rst n a a r T usm ørket kom, begyndte der at kom m e
Liv i Kludene. T rods vedvarende Beskydning fra
F ran sk m æ ndenes Side vovede vi os frem fra vore H ul­
ler. H u rtig t gik vi tilbage fo r at hente M ad og andet ved
K om pagniets Gullasch-Kanon. U ndervejs tilbage til
Stillingen rek v irered e vi, hvad vi k u n d e tæ nke os kunde
finde A nvendelse ude i vore Grave. H ele N atten igen­
nem herskede der stor T rafik bagud. De fran sk e Be­
boere v a r over H als og H oved flygtet. Man kunde godt
forstaa, at vi ham strede alt, hvad vi havde B rug for.
I et Skab fa n d t jeg saaledes et P a r F lasker. Indholdet
v a r et grønligt F luidum . — N aa, ned i B rødposen m ed
F laskerne, de kom m ed u d i Skyttegraven. Saa kunde
jeg altid undersøge, om det v a r noget drikkeligt.
I N attens Løb havde m ine K am m erater i G ruppen
faae t lavet sig en re t flot og hyggelig Hule, hvori vi
alle fire kunde finde Plads. E t P a r R after, over hvilke
d er igen v a r an b rag t en M adras, udgjorde Taget. Dagen
v a r igen b ru d t frem , og nu la a vi og hvilede oven paa
N attens A nstrengelser. Jeg kom da i T an k er om de
gem te Flasker. L idt efter havde jeg fu n d et en af dem
frem . P ro p pen blev fjernet. Indholdet lugtede godt nok;
— m aaske lid t stram t. Jeg satte F lasken fo r M unden, tog
et lille S lurk og ra k te den til m in S idekam m erat. E fter
75
at h an havde sm agt, lod h an den gaa videre. Egentlig
fan d t jeg Sm agen re t god, m en — den b ræ n d te fæ lt i
Halsen.
F lasken gik ru n d t endnu en Omgang, og saa v a r den
tom. Jeg havde n æ r sagt heldigvis, fo r hvor blev vi fulde
og søvnige.
B agefter opdagede jeg, at det, vi havde tyllet i os,
v ar Absint. N aar en F ran sk m an d n yder sin Absint, sker
det kun i ret stæ rk t fo rty n d et T ilstan d ; m en dette vidste
vi jo ikke.
E t andet Minde g aar tilbage til v o rt O phold i C ham ­
pagne. K om pagniets S kræ dder blev n aaet af Skæbnen
— h an faldt. Man søgte en M and til denne Stilling. Jeg
m eldte mig og blev antaget som K om pagniskræ dder.
— Om jeg v a r S kræ dder af Profession?
— Nej, vist v a r jeg ej. Men ser du, b are m an er til­
stræ kkeligt fræ k, saa k an selv en m enig M and blive til
alt ved M ilitæret. Jeg havde da fø r set en N aal, n a a r
f. Eks. m in Mor havde B rug fo r en saad an en. F ø r K ri­
gen havde jeg læ rt en T æ kkem ands Gerning. Saadan
set v a r jeg altsaa en Slags E k sp ert i at bruge Naal.
Vi v a r n aae t frem til sidst p a a V interen 1915. Reserveregim entet laa stadig i Stilling ved Lassigny, der
nu næ rm est lignede en R uinhob, fo r F ran sk m æ n d en e
spared e sandelig ikke p a a K rudtet; de h o ld t Egnen
un d er stadig Beskydning.
Vi H aandvæ rkere gjorde ikke m ere T jeneste sam m en
m ed K am m eraterne i Skyttegraven. Vi var, hvad m an
k ald er »afkom m anderet«, og det siger jo ikke saa lidt.
Ved K om pagniet v a r d er siden E fteraarets K am pe
sket en Del F o ran d rin g er. E n hel Del af K am m eraterne
la a u nder Jorden, an d re v a r blevet sa a re t og b efan d t
sig nu p a a et eller an d et L azaret bag F ronten. F o r T iden
havde K om pagniet k u n en F eld w eb ellø jtn an t som øver­
ste Chef. B edst som vi nu en D ag sad ved v ort A rbejde,
gik D øren op, og in d tra a d te vor F eldw ebelløjtnant. Vi
spran g jo op fra vore P lad ser og gjorde den fo rsk rifts­
76
m æssige Reverens og alt det der, som det li ør og bør.
K om pagniføreren hilste igen, h vorefter h an gik lidt
ru n d t og saa p a a den enkeltes A rbejde, Skom agerens
P lø k k eri eller L appen p a a en gam m el og forslidt U ni­
fo rm sfrak ke, som jeg i Ø jeblikket hæ ngte over. H an
snakkede nok saa venligt m ed os, m en pludselig h en ­
vendte h an sig til m ig og sagde:
— Hør, Stenger, m in Ven, De kom m er til at gaa et
Æ rin d e fo r mig. Se, jeg m angler netop en M and til at
bringe en Besked ud til K om pagniet, og det kom m er du
nu til at gøre. — Om en T im e k an du m elde dig paa
K om pagniets Skrivestue, fo rstaaet?
— Javel, svarede jeg, m en jeg tæ nkte noget helt an­
det. — Jeg gjorde m ig fæ rdig og in d fan d t m ig p aa S kri­
vestuen.
S n art efter stam pede jeg af Sted ud ad V ejen mod
Lassigny. Man havde fo rta lt mig, at jeg ikke skulde op­
søge K om pagniet og den L øjtnant, der havde K om m an­
doen i Skyttegraven, m en at jeg skulde opsøge et n æ r­
m ere betegnet Sted bag Stillingen, hvor m an v a r be­
skæ ftiget m ed at grave og udbygge en ny R eservestil­
ling. Jeg fa n d t frem til Stedet og fan d t m ange af m ine
gode gam le K am m erater. — Hallo, P ete r og H ans og Jo ­
h ann! Jeg v a r kom m et p aa en heldig Dag, fo r m ine
K am m erater v a r u n d er deres G ravearbejde stødt paa
nogle Kasser, som de u n d er stort Besvær halede frem
fra Jo rd ens Gem. K asserne blev b ru d t op, og se — det
v a r fyldte F lask er — C ham pagne! F ranskm æ ndene
havde nok gem t dem bort, m en nu gik den liflige D rik
i de fo rk erte Halse.
Vi sad alle m ed en fyldt Flaske, og Indholdet ve­
d erf aredes sin Ret.
Jo, C ham pagne er en — herlig D rik . . .
Man fik fa t i en Sæk, og der van d red e en fjortenfem ten F lask er ned i den. Jeg lovede m ine K am m era­
ter at tage dem m ed tilbage — til senere B r u g ! ------N aa, det er da sandt! D er v a r jo en Besked til L ø jtn an ­
77
ten, Jeg havde n æ r glem t den. Med en vis F orsigtighed
anbragte jeg Sæ kken p a a Ryggen, saa stav red e jeg vi­
dere, hen over den p lø red e Mark. U ndervejs m æ rkede
jeg, hvorledes C ham pagnen begyndte at virke. Til at
begynde m ed ganske lidt, m en efterh aan d en m ere og
m ere, og jeg skulde fo r at kom m e videre passere en
vandfyldt Grøft. Jo, d er la a et B ræ t tvæ rs over den,
m en det v a r k u n re t sm alt. D et kneb svæ rt m ed at
ram m e det, m en — over kom jeg da, m en h eller ikke
m ere. Rusen tog mig. Stille gled jeg om i P lø ret og
sov ind. Jeg an er ikke, hv o r læ nge jeg blev liggende,
m en da jeg endelig kom til m ig selv, v a r Sæ kken fo r­
svundet, m en ru n d t om kring m ig sad K am m eraterne
og sang og sk raaled e af fu ld Hals. B eskeden fik jeg
aldrig givet.
Chr. Reggelsen, E rrested, fo rtæ ller:
Vi havde allerede een gang v æ ret m ed i k am p en e på
Som m e-fronten og skulle n u d eru d fo r an d en gang. D a
vi forlod den landsby, vi havde ligget i ro i, sagde en
fra n sk kone til os: »I, der h a r v æ ret in d k v a rte re t i den
lad e derovre, vil ik k e kom m e tilbage igen!« — »Åh«,
sagde jeg, »det g år nok!« — Men la d os n u se, h vordan
det gik.
D et v a r jo i som m eren 1916, de voldsom m e kam pe
ved Som m e-floden fa n d t sted. D a vi an d en gang kom
derud, blev vi strak s sat i gang m ed at grave en ny
stilling bag fø rste linie. D et v a r et farlig t arbejde, fo r
vi v a r ustandseligt u d sat fo r flyverangreb. Af denne
g ru n d v a r en a f m in e k a m m e ra te r u dpeget til a t holde
øje m ed flyverne, og n å r de næ rm ede sig, gav h an et
fløjtesignal. Vi m å tte da lad e alt arb ejd e ligge, ja, vi
m åtte end ikke rø re os, fø r h an ved et nyt signal gav
til kende, a t fa re n v a r forbi.
E n efterm iddag kom feldw ebelen, m ens vi arb ej­
dede, og udsøgte nogle m æ nd. D er skulle oprettes en
78
forbindelseskæ de, en såk ald t stafet, fra første linie og
til k o m m andoposterne læ ngere tilbage. Af vor gruppe
udtog h an tre m and. Jeg v a r den ene af dem ; m en
jeg ned lagde protest, fo r jeg ventede a t kom m e hjem
p å høstorlov inden længe. »Det n y tter ikke noget, Reg­
gelsen,« sagde han, »vi h a r ik k e andre, d er k a n bruges,
og orloven er h eller ikke så n æ r forestående; m en jeg
lover Dem, a t De sk al blive afløst, så s n a rt D eres orlov
er i orden.« Vi arb ejd ed e videre p å den nye stilling.
E n fo rm id d ag kom en deling d ragoner u d til os. De
skulle hjæ lpe os. M an k u n n e godt m æ rke p å dem, at
de v a r lid t ængstelige ved at skulle så langt frem . Det
v a r de ikke v an t til. Jeg opholdt m ig oppe p å dæ knin­
gen og v a r i gang m ed at slå græs, som skulle bruges til at
dæ kke jo rd e n m ed, som vi havde sm id t ud af den nye
stilling. U nder v o rt arb ejd e gik pludselig en g ran at hen
over m ig og n ed i den del af skyttegraven, i hvilken
drag o n erne opholdt sig. E n del af dem blev dræ bt, de
øvrige sty rte d e hovedkulds tilbage.
O m sider besatte vi den stafetpost, som vi v a r udtaget
til. Vi v a r to m a n d p å h v er post og skulle løbe to h un­
drede m eter fo r at n å den næ ste post. Egentlig skulle
vi altid følges ad, n å r der v a r m eldinger, d er skulle
føres videre, m en det tog vi n u ikke så alvorligt, for
d er v a r ingen k o ntrol m ed os. E n af de vagtposter, som
v a r k en dt m ed forholdene p å stedet, gjorde os opm æ rk­
som p a a et bestem t sted, hvor det v a r nødvendigt at
løbe stæ rkt, fo rd i dette bestem te p u n k t b åd e n a t og dag
lå u n d e r stæ rk beskydning. D er v a r noget om det, for
d a jeg en dag skulle b rin g e en m elding videre, slog der
ju s t p å det om talte sted en g ran at ned fo ran mig. En
sp lin t ra m te m ig p å venstre håndled, og splinten havde
så sto r fa rt på, at m in arm blev try k k et bagud, m en jeg
kom dog godt f r a det. — D a jeg ved en anden lejlighed
skulle bringe en m elding den m odsatte vej, kom jeg gen­
n em en dalslugt til en hulvej. Ju st da v a r en artilleri­
afdeling ved at k ø re en stor 15 cm kan o n frem af hul-
79
vejen. K anonen v ar forspæ ndt m ed otte heste. Man p rø ­
vede at sætte fa rt på, fo r stedet v a r jo farligt, m en
u n d er skyndingen v a r farte n blevet så stor, at m an
u n d er et b ra t sving til h ø jre væ ltede m ed kanonen. Den
fløj i grøften m ed hju len e i vejret. D er v a r ikke andet
. at gøre end h u rtig st m uligt at spæ nde hestene fra og
forsvinde, og det gjorde m an. Nogle befalingsm æ nd
fra artilleriet havde stået i dækning, m en nu skulle
de dog frem og se p å havaristen, m en da d er i det sam ­
m e suste en g ran at ned, fo re tra k de at forsvinde og
lad e kan o n væ re kanon.
D er v ar én ulem pe fo rb u n d et m ed vor m eldepost,
og det var, at vi v a r afsk året fra at få v arm m ad. F ra
vor egen afdeling fik vi ingen m ad frem , og da jeg
fo rh ø rte mig om den sag, svarede m an, at vi skulle
skaffe os m ad fra en anden bataillon, d er lå næ rm ere
ved. — Da det blev aften, forlod m in k am m erat og
jeg vor post (det v a r farlig t og kunne bl. a. have kostet
m ig m in orlov, dersom det blev opdaget) og opsøgte
køkkenet ved næ ynte bataillon. K økkenet sto d fo r
resten ude i det fri og v a r overdæ kket m ed noget trå d ­
væv, der hvilede p å fire støtter. Oven p å trådvæ vet
v a r der lagt græs og blade. D et v a r således ikke let
fo r flyverne at opdage køkkenet. D a vi kom hen* til
køkkenet, v a r m an ju st ved at uddele m ad. Vi tog op­
stilling i ræ kken, m en så opdagede m an naturligvis, at
vi ikke h ørte til bataillonen, m en v a r frem m ede. »Hvad
vil I her!« sagde de. — »Ja, vi h ø rer jo hjem m e i 3.
bataillon, m en vi p asser en stafetpost, og vi h a r fået
besked om, at vi skal h ente vor m ad hos jer,« svarede
vi. »Nå, ja, la d gå da,« sagde de, »for vi h a r rigeligt i
vor gryde!« Og så fik vi v ort k ogekar fyldt m ed god
m ad; m en så opdagede vi, at feltkøkkenets kaffekedel
v a r fyldt m ed dejlig punch, og det ku n n e jo væ re r a r t
også at få lid t af denne liflige d rik med. D a jeg v ar
bange fo r at få afslag, n å r jeg spurgte, tog jeg uden
videre låget fra m it kogekar, dyppede det ned i punchen
80
Pige fra
Samoanerne
i bananbladedragt.
Villa i Buitenzorg — Java.
og fik det op igen, fyldt til randen. D et gik godt, og m in
k am m erat fulgte m it eksem pel. D er stod dog et p a r
so ld ater i næ rheden, og da de så vort forehavende,
sagde de: »Hvor er der dog m ange svin til!« — Vi
skyndte os at kom m e af sted.
P å vej tilbage til vor hule skulle vi passere et snæ ­
vert vejstykke. D a vi v ar kom m et igennem det, slog to
g ra n a te r ned i dette pas. V ar vi b are kom m et et m inut
senere, v a r vi blevet ram t. Man kunne som m e tider
væ re heldig.
D a jeg den næ ste m orgen v a r ved at varm e noget af
den m ad, vi havde m odtaget, for at bringe den til vore
næ rm este k am m erater, som også i den tid v a r uden
v arm m ad, kom afløsningen til os, og jeg skulle tage på
høstorlov. A fløsningen sagde til mig, at jeg skulle
skynde m ig fo r at nå toget. Jeg skulle igennem en løbe­
grav, m en den v a r frygtelig n ed tra m p et og beskidt. Vi
havde nem lig h a ft et heftigt regnvejr, og løbegraven
v ar lige passeret af et kom pagni, der skulle frem . Det
ville tage alt fo r lang tid fo r m ig at kom m e igennem
dette søle. Jeg sagde d erfo r til m ig selv: »Nu springer
du op p å selve jo rd en og løber så stæ rkt, du kan, uden
hensyn til, om der bliver skudt efter dig«. Og jeg sprang
op og kom også godt tilbage til kom pagniets standplads.
Jeg opsøgte kom pagniføreren fo r at m elde m ig af. H an
skyndte p å m ig og sagde: »Smid din am m unition her
og se så at kom m e af sted, så du k an nå toget, og n å r
du p å vejen m øder nogle af dine kam m erater, så giv
dem din gasm aske, og så god i'ejse!« — H an v a r en flink
m an d og talte i en helt anden tone til os, end den slags
h e rre r ellers p lejede at anvende.
F å dage efter m in bo rtrejse begyndte det store Sommeslag. N æsten hele v o rt kom pagni gik til i det, også
kom pagnif øreren og de øvrige b e fa lin g sm æ n d .------D en franske kones spådom gik således om trent i
opfyldelse, m en jeg hørte altså til de få, der slap le­
vende b o rt fra dette helvede.
81
F ø r og efter —
Det, jeg vil fortæ lle om, h a r p a a en M aade ingen
eller dog k u n liden T ilknytning til den første V erdens­
krig. Det skulde væ re en lille B eskrivelse af de Forhold,
der herskede i vor L andsdel hero p p e ved Kongeaaen
lige efter den tyske Revolution.
U nder K rigen sad m in Kone alene tilbage m ed E jen ­
dom m en og Børnene. — Ja, af dem havde vi dengang
endnu kun to. B ørn k ræ v er slet ikke saa lid t Pasning
og m a a stadig væ re u n d er Tilsyn. E jendom m ens D rift
blev derfor m eget forsøm t; hvis m an saa havde h aft
R aad til at holde en m andlig M edhjælp! Men nej, —
alle duelige M andfolk la a jo ved F ronten. Gode N aboer
er Guld væ rd, m en af dem v a r der selvfølgelig ogsaa
ku n fa a tilbage. — Alle disse v a r enten æ ldre Mænd,
eller ogsaa fejlede de et eller andet, og v a r de hjem m e,
ja, saa havde de saam æ nd H æ nderne fulde. Tilbage v ar
saa M ændene fra L andstorm en, som la a ved Grænsen.
Det skal siges til deres Ros, at de ofte v a r re t h jæ lp ­
somme, m en desvæ rre havde de fleste af disse Mænd
ikke Spor Begreb om Landbrug. Mange af dem h ørte
hjem m e i en eller anden tysk Industriby. Ved deres gode
R aad og H jæ lp slap m an en Gang im ellem over G ræ n­
sen til D an m ark — det fo rjæ tted e Land!
H erhjem m e v a r vi jo ved at udgaa fo r saa godt som
alt, m en derovre p a a den anden Side af G rænsen kunde
m an faa alt; dog Penge m a atte der jo til.
Jeg selv laa i Slutningen af K rigen i F ran k rig , ved
en T rainafdeling. D a K apitulationen kom , og K rigen
endelig v a r forbi, fik vi trav lt m ed at p ak k e sam ­
m en og kom m e af Sted. Vi havde ogsaa v æ ret længe
nok h jem m efra. Slet saa let gik det nu ikke m ed at
kom m e af Sted. H avde det gjo rt det, v a r det sagtens
endt i Kaos. Galt nok endda. Vi h ø rte et og andet, ogsaa
om M ytteri i F laad en , og at d er nu skulde indsæ ttes
S oldaterraad. H vad dette sidste betød, vidste vi d e n ­
gang endnu ikke.
82
E t eller andet m uggent v a r der dog, fo r en D ag v ar
vi alle blevet til Menige. — O fficerernes Sølv v a r fo r­
svundet sam m en m ed al deres O verm enneskelighed . . .
H au p tm an n M iihlberg — vor K aptajn — havde nu altid
vist sig som en fin Mand. H an v a r hum an, ansvarsfuld
og altid b ered t til at vise V elvilje m od alle, der stod
u n d er ham . Ja, h an v a r re t som en F a r for os. K aptajn
M iihlberg havde væ ret m ed fra den første Dag, først
ved H usarerne, m en efter at han v a r blevet saaret, v ar
lian h av n et h e r som Chef ved vor T rainafdeling.
Vi havde udpeget ham som vor F ører, og h an red
nu sam m en m ed O ppasseren, K arl Sonniclisen, foran
den lange K olonne af H estekøretøjer. — Vi havde in d ­
til nu sagt »Tjener« om O ppasseren, m en saaledes m a a t­
te m an ikke kalde ham m ere; det v a r strengt forbudt!!
E n Tid gik alt godt, m en saa begyndte der at vokse
en vis U tilfredshed frem . U tilfredse M ennesker findes
der jo altid. K aptajn M iihlberg v a r dog ikke et alm in­
deligt D usinm enneske. H an forstod det, og ved første
Lejlighed byttede h an Plads m ed den U nderofficer, der
havde sin P lads p a a den første Vogn. Saa fa ld t der Ro
over de urolige Gemytter.
L angt om længe naaede vi da ud af F rankrig. Da
vi havde p asseret Rhinen, holdt vi R ast i to Dage. Saa
gik det igen videre. Senere, jeg tror, det m aa have væ ret
den fjo rten d e D ecem ber, naaede vi til Byen Kassel, vort
B estem m elsessted. H er blev vi liggende, indtil A fm øn­
stringen kunde finde Sted. Vi v a r m ed til en herlig
Fest, som Byen arrangerede. D ette v a r jo altsam m en
godt nok, m en der forlød in tet om en snarlig H jem ­
sendelse. Vel v a r der nu ikke m ere noget, der hed
E ksercits eller den Slags, m en ellers v a r der jo A rbejde
nok til os, fo r alle de m ange H este skulde jo have deres
daglige Pasning. Om fa a Dage havde vi Jul, og den kom
m an nok til at fejre h er i Kassel. — De kæ re derhjem m e
m a atte ogsaa fejre denne Ju l uden mig. D er gik Rygter
om, at der efter H elligdagene skulde afholdes en Auk-
83
tion over alle vore Heste, h v o refter vi sa a skulde afm ønstres og sendes hjem .
Jeg syntes nok, at eftersom T iden gik, fo rsv an d t det
ene efter det an d et af de saa k en d te Ansigter. — De
»forduftede« b are ganske stille. Jeg syntes, det v a r en
re t u tiltalen d e M aade at kom m e b o rt paa. Jeg tog den
Beslutning at holde u d til Enden. Yi n aaed e da in d i
det nye Aar, m en H jem perm itteringen lod stadig vente
p a a sig. Nu v ar vi n aae t frem til den fem te J a n u a r 1919.
Af M andskabet v a r nu ikke engang H alvdelen tilbage.
Jeg opgav om sider m in B eslutning om at blive p a a m in
Plads. Jeg fulgte de andres R aad og rejste m in Vej.
Ræjsen hjem foregik u d en Pas eller P a p ire r af nogen
Art.
H jem m e havde m an læ nge gaaet og ventet p a a m in
Ankomst. Vor Mor havde fø r Ju l fa a e t en Kalv slagtet,
saa d er vilde da væ re F ø d e Ju ledagene over. Ja, M arie
havde endda v æ ret en T u r i D an m ark fo r at h ente fo r­
skellige Ting hjem , bl. a. ogsaa en — H vedekage. Og nu
v a r det hele forlæ ngst spist. Men H ovedsagen v a r dog,
at F a r nu atter v a r h jem m e hos dem. Nu bag efter ser
jeg nok, hvor trist det hele saa ud. Store H uller i S traataget, Besætningen, fem m agre Køer, et P a r Kalve, og
T ræ k k raften de to Heste, et P a r v æ rre R alliker . . . Jeg
tæ nkte ved m ig selv, at havde jeg nu b a re h a ft m ine
dejlige K øreheste fra F ronten, hv o r vilde disse have
væ ret m ig til Nytte.
E t P a r Dage gik h en ; jeg v ar saa sm aat ved at
kom m e ind i den gam le Gænge igen; m en det sam m e
bliver det vel aldrig m ere, — d ertil h a r m an vel ople­
vet alt fo r m eget derude.
E n Dag kom m in Kone, Marie, ud i S talden til mig
og sagde: »Hør, R asm us, jeg tror, Mine og jeg g a a r en
T u r til D an m ark i E fterm iddag.« — (Mine er m in Svi­
gerinde) .
— H vordan — til D an m ark ? I D ag . . .?
— J a vist saa, d er er forskellige Ting, vi m angler,
saa . . .
84
— Ja, og hos K øbm and Sørensens er der endnu intet
at faa.
— Ja, ja, m en hvordan m ed Penge, M arie, hvor fa a r
du dem fra ?
— Næ, det er sande Ord. — Penge h a r jeg vel ikke,
m en ser du, vi K vinder h a r u n d er K rigen læ rt at k la re
os uden disse i en snæ ver Vending, og saa gled d er et
forslagent T ræ k over hendes Ansigt. Jeg m aatte lige­
frem le. — Ja, de K vinder, de K vinder . . .
Ja, b are det nu sn a rt m aatte blive til Alvor m ed
G ræ nseflytningen.
Stråles efter R evolutionen v a r T yskerne forsvundet
fra Grænsen, de gam le L andstorm sm æ nd fa n d t det selv­
følgelig r a rt at kom m e hjem til Kone og B ørn igen, som
m an nu længe nok havde væ ret skilt fra ; derfo r v ar
de rejst uden videre P arlam enteren.
I L andstorm sm æ ndenes Sted v a r der dog stråles duk­
ket an d re op. D et v a r hjem vendte S oldater fra Skytte­
gravene — eller m aaske havde de b are gjort T jeneste i
en eller anden Garnisonsby, eller de havde h a ft en eller
anden sik k er Stilling bag ved F ronten. De havde alle
væ ret B efalingsm æ nd, saa de havde visse K rav p a a den
prøjsiske S tat — eller dens A rvtager. — Slet saa af­
holdte v a r disse F yre nu ikke. — De v a r despotiske og
fo rh in d red e m angen Gang Folk i at gaa over Grænsen.
D er v a r rigtignok k un fa a af dem, m en til Gengæld
v a r de skrappe. De skød fo r et godt Ord, d erfo r v ar
m an bange fo r dem. Jeg v a r ikke videre glad ved m in
Kones og Svigerindes O verskriden af Grænsen, m en
m in Kone holdt nu paa, at det hele slet ikke v a r saa
farligt, som jeg forestillede m ig det, og op til Grænsen
v a r der jo k un et k o rt Stykke Vej. E nden blev, at de
tog af Sted.
De havde hver en K urv m ed Æ g! D esuden havde de
hv er en L erdunk, som de ventede at ku n n e fa a fyldt
m ed P etroleum . E fterh aan d en Var vi da blevet saa inderlig træ t af alt Bøvlet m ed »H indenburglam per« og
85
den stinkende C arbidbelysning. De gik in d over M ar­
k e r og Grøfter. S n art stod de oppe p a a H øjdedraget
og kunde h e rfra se over til D anm ark. G rænsen v ar
næ r, k u n nogle fa a h u n d red e M eter endnu. De stod
stille og saa til h ø jre og til venstre, m en i Ø jeblikket
v a r der ikke saa m eget som een T ysker at se. L uften v ar
nok ren i Dag. Dog næ ppe havde de sat sig i Bevægelse
igen, fø r der lød en F lø jten i Luften, og en Kugle peb
hen over H ovedet p a a dem, og sn a rt igen een . . . B rat
standsede de op. — »Hvor P o k k er kom de fra?« bem æ r­
kede Mine og saa sig om kring.
Alt er igen roligt. De besluttede sig til at gaa videre.
D a knaldede det igen, og en fire-fem K ugler hvinede
hen over dem. De standsede igen og saa tilbage. Ha,
raab te Mine og pegede ned m od Byen. — »Se, der er
de . ..«
To Mænd — vel sagtens et P a r af disse fo rbandede
Tyskere, viste sig nede p a a V ejen og satte K ursen op
im od dem. M ændene raab te et eller an d et og truede i
L u ften m ed deres Bøsser. A fstanden m ellem K vinderne
og dem v ar om kring ved een K ilom eter. F ø r de naaede
op til dem, vilde der gaa en ru m Tid. D er v a r altsaa en
Chance fo r at stikke af. Ik k e langt b orte v a r dog et
skæ rm ende Dige, og K vinderne besluttede at gøre et
Forsøg fo r ikke at afvente de to næsvise Fyres An­
komst.
— Og saa løb de, det bedste de orkede.
Piv! Piv! — Piv — Piv! — Igen skød de, de K arle . . .
— D a skulde da ogsaa! — D et v a r Mine, der raabte.
Min Kone saa bagud og kaldte. — Kom, Mine, skynd dig,
kom! —
— »De A sener!« stønnede Mine, »de ram te!«
Og da de stod i god D æ kning bag Diget, holdt hun
H aanden m ed H anken frem . D et v a r alt, h v ad d er v ar
tilbage af Ler dunk en . . .
»Aa, de fo rb an d ed e Tyskere! S aad an at spolere m in
gode »Ivukkemand!« u d b rø d Mine og kastede den n y tte­
løse H ank bort. —
86
De to F yre fik dog en lang Næse, fo r da de to K vin­
der skulde tilbage over G rænsen igen, tog de fo r en
Sikkerheds Skyld en anden Vej.
Rasmus.
Paa Tilbagemarch
K rigen v a r forbi, og vi satte os i M arch tilbage m od
den belgiske Grænse. I vor K olonne v a r der T roppe­
enheder fra alle m ulige F o rm atio n er og fra alle Egne
i Tyskland. H ver D agsm arch v a r p a a om kring ved 30—
40 K ilom eter, k un afb ru d t af et lille Hvil en Gang im el­
lem, hvor vi m odtog Proviant. Vi naaede om sider
Luxem bourgs Grænse og passerede dette L and un d er
een D agsm arch. L uxem bourg v a r jo n e u tra lt Land, og
vi m a atte ikke opholde os h er læ ngere end nødvendigt.
U nder T ilbagem archen valgte vi et S oldaterraad, der
skulde varetage vore In teresser og holde vor gam le
M ajor i Skak. H an v a r ellers en fredelig og flink Mand.
O m sider naaede vi frem til Rhinen. E n Del af vor
Kolonne blev fæ rget over, m en S tørsteparten af M and­
skabet ligesom Bagagevognene benyttede Broerne. Jeg
v a r saa heldig at blive fæ rget over, og saa v a r vi naaet
et godt Stykke ind i Tyskland. Vi kom til en lille By i
Hessen. D en hed pudsigt nok Konigsberg. Jeg blev sam ­
m en m ed en Del af m ine K am m erater, H ans Jønson, og
en Del an d re L andsm æ nd in d k v a rteret hos en Skom a­
ger. K om pagniet tra a d te an hver Dag, og hver Dag fik
om kring ved en Snes S tykker af os Lov til at rejse
hjem . Men det begyndte at lakke m od Jul, og Jønson
og jeg blev stadig forbigaaet.
E n D ag sagde H ans Jønson til m ig: »Ved du hvad!
Nu vil vi ikke holdes fo r N ar længere. Nu g aar vi hen
p a a Skrivestuen og sn ak k er m ed Feldw ebelen.« — Sam m e
E fterm id d ag skulde K om pagniet stille igen. — Vi kom
altsaa hen p a a Skrivestuen, sm æ kkede pligtskyldigt
H æ lene sam m en, og Feldw ebelen, der sad ved sit S kri­
vebord, b rølede: »Naa, hvad vil I Fyre!« — »Ja,« sagde
87
vi, »vi vil gerne hjem m ed den T ran sp o rt, der afg aar
i Efterm iddag.« — »Nej,« ra a b te han, »I v en ter til næ ste
Gang!« -—- D et v a r vi nu ik k e saa begejstrede for, fo r
vi v a r allerede n aaet frem til den 19. Decem ber. Vi
gjorde dog om kring og fjern ed e os. D a vi v a r kom m et
udenfor, m ødte vi en O berstløjtnant. Vi gjorde H onnør
og m eddelte h am v ort Ønske. »Naa,« sagde ban, »lad os
nu se, hvad vi k an gøre fo r jer.«
Vi gik h erefter tilbage til vo rt K v arter og begyndte
at pak k e vore Sager. Vi regnede med, at vi nok skulde
fa a Lov til at tage af Sted. Om E fterm id d ag en stillede
vi til Parolen, og vi v ar jo m eget spæ ndte. Feldw ebelen
begyndte at raab e N avnene op. Vi stod som p a a glø­
dende Kul. Stadig ikke v o rt Navn. I det sam m e kom
vor L ø jtn an t til. H an kiggede lid t i Listen, sa a raab te
h an pludselig: »Jessen og Jønson, træ d frem !« — Saa
v a r vi reddet. T u ren gik h u rtig t tilbage til v ort K varter.
Vi kunde nu sm ide den tyske U niform . E fter en M arch
p a a tyve K ilom eter kom vi til Byen Giesen. H erfra tog
vi ved E ttiden om N atten m ed Tog til H am borg. Vi h av ­
de altsaa god Tid og ku n d e se os lid t om og ligeledes faa
lid t at spise. Vi fan d t ind i en stø rre Bevæ rtning, hvor
vi bestilte to m ægtige B øffer m ed K artofler sam t et
ordentligt Glas 01. F rih ed en skulde jo fejres, og vi
havde jo Penge nok. Men endelig v a r det Tid at stige ind
i Toget. I H am borg m eldte vi os til Røde Kors, fo rd i
vi træ ngte til at afluses. Det v a r lille Ju leaften sd ag ; m en
vi naaed e lige hjem til at ku n ne fejre Ju l sam m en m ed
vore kære, og det v a r vel nok dejligt.
Jes Jessen, Skærbæk.
Jeg k o m paa Juleorlov
Det v ar i Danzig. Jeg aftjen te m in V æ rnepligt ved
G renader-R egim entet 5 og v a r p a a G rund af m in H øjde
— 1,96 m — h ø jre F lø jm an d i 1. Kompagni. Af denne
G rund ventede m an sig vel noget sæ rligt af mig. U g e
88
fø r Ju l i 1913 v a r vi til Skydeøvelse. D a vi kom tilbage
til K asernen, spurgte den tjenestgørende F eidw ehel:
»Naa, Karle, hvordan gik det m ed Skydningen? H vor
m eget opnaaede I?« — De fleste havde k la re t den no­
genlunde, m en m ine T ræ ffere v a r m eget spredte. —
Feldw ebelen sagde d erfo r: »Men, Christensen, tæ nkte
De da slet ikke paa, at der sn a rt er noget, der hedder
Juleorlov?« — K aptajnen havde allerede fø r Ju l stillet
Juleorlov i Udsigt fo r dem, der k lared e sig hæderligt,
m en da h an nu hørte om m ine R esultater, sagde han
til F eldw ebelen: »Den lange F y r der fa a r ingen Orlov!«
F eldw ebelen v a r dog af en anden Mening. H an tog mig
i F o rsv ar og sagde: »Christensen h a r altid opført sig
p æ n t og er i det store og hele en pligtopfyldende Soldat.«
— Jeg stod m ig godt hos Feldw ebelen og fik ogsaa
Orlov i Julen, og glad v ar jeg.
Thiel Christensen, Søst Mark.
En Sygehistorie, der endte m ed O rlov
Sam m en m ed om kring ved fire andre S ønderjyder
fra H aderslev og A abenraa A m ter blev jeg i Ju n i 1915
in d k a ld t til Infanteri-R egim ent 31 i Altona. E t P a r Dage
senere blev vi p e r D am per sejlet op ad E lben til Byen
Stade. D et v a r en god G arnisonsby, vi kom til. P aa faa
U ndtagelser n æ r v a r O fficererne flinke M ennesker. E f­
te r nogle M aaneders F orløb m æ rkede jeg, at jeg af og til
blev grebet af U tilpashed og som m e T ider en d d a v a r en
Besvim else næ r, navnlig n a a r vi stod stille. E fter H en­
stilling fra Feldw ebelen henvendte jeg m ig Gang p aa
Gang til B ataillonslæ gen, m en jeg fik altid det sam m e
Svar: »N aar De ingen S m erter h ar, er De h eller ikke
syg.« — D er v a r n u ikke re t m eget ved den Læge, og
O fficererne kaldte ham altid »Dyrlægen«, kanske, fordi
hans B ehandling af P atien tern e v a r tem m elig raa.
I D ecem ber M aaned gav h an m ig engang Besked om,
89
at n a a r jeg igen vovede at træ d e frem fo r h am m ed
den gam le H istorie om, at jeg uden at have F eb er eller
S m erter v a r syg, vilde h an idøm m e m ig tre Dages A r­
rest. — Jeg m eldte m ig allerede D agen efter, slog H æ ­
lene sam m en og ventede p a a at blive id ø m t S traffen;
m en dertil havde h an jo ingen Beføjelse, og desaarsag
blev h an aldeles rasen d e; h an vendte sig ligbleg i An­
sigtet om mod en O fficer og sagde: »Hvad skal jeg dog
gøre ved den M and?« — Men h an fik in tet Svar.
R esultatet blev, at jeg sam m en m ed an d re saakaldte
»Svinebæster« blev sendt tilbage til Altona, m en u nder
Bevogtning. Jeg havde faae t O rdre til at henvende m ig
til en berøm t N ervespecialist. Inden jeg tog derhen,
slugte jeg ved M orgenkaffen seks A spirintabletter. Hos
Specialisten tog to unge D am er — trods m in P rotest
— en Prøve p a a m in M avesaft og sendte den til L ab o ra­
toriet, og saa gik jeg fra A fdeling til Afdeling. Endelig
stod jeg fo ran den berøm te Mand. H an gennem gik m ine
A kter, brum m ede lid t og sagde: »Er flin k til at løbe, hm,
lim ; føler sig utilpas, n a a r h an sta a r stille, hm , hm ;
besvim er ligefrem , selv om h an slet ikke bevæ ger sig.«
— »Naa, staa ret!« sagde h an om sider. H an saa m ig ind
i Ø jnene og spurgte saa: »Ved De, hvad De fejler?« —
»Nej«, svarede jeg. — »Men det ved jeg, m in k æ re
Mand,« sagde han. »H vornaar h a r De spist sidst?« — Jeg
tæ nkte p a a hans L ab o rato riu m og svarede: »I Morges!«
K lokken v ar nu tre om E fterm iddagen. »Ja, det h a r vi
konstateret,« svarede han. — A spirinen havde m an altsaa ikke opdaget. H an spurgte m ig nu ud, og efter at
h an havde erfaret, at jeg v a r fra N ordslesvig og L an d ­
m and, fik jeg O rdre til at forsvinde. H an satte sig til
Skrivem askinen, og jeg stjal m ig til at læse B egyndel­
sen af D iagnosen: »Sagen er klar, in tet Gevær . . . — «
»Hvad fo r noget, h a r De ikke fa a e t fa t i D eres Tøj
endnu?« brølede h an ; m en jeg k u n d e godt se p a a hans
Ansigt, at h an ikke havde noget im od, at jeg læste, hvad
h an skrev.
90
I F e b ru a r M aaned 1916 skulde jeg sam m en m ed an ­
dre til F ro n ten i A rgonnerskoven. Vi v a r nu en fem -seks
Stykker, som ved K asernen blev b rugt til alle H aande
A rbejde, og en D ag m eddelte U nderofficeren os, at m an
d aarlig t kunde undvæ re os, saa vi kunde roligt træ kke
os tilbage, n a a r Ti’ansporten skulde afgaa til V estfron­
ten; og det gjorde vi jo hellere end gerne. Vi gik nu og
havde det godt til helt hen i Maj M aaned, da fik jeg en
D ag M eddelelse hjem m e fra A m tsforstanderen om, at
m an havde indsendt et A ndragende fo r at faa m ig hjem .
Min Kone v a r syg, og G aarden v a r forsøm t, da vi kun
havde russiske K rigsfanger til at u d fø re A rbejdet. —
A ndragendet blev anbefalet af K om pagniføreren og gik
videre til G eneralkom m andoet. D er v a r dog m ange P a ­
p irer, d er skulde udfyldes, og Spørgsm aal, der skulde
besvares. Alt blev gjort grundigt, m en A fgørelsen lod
vente p a a sig. Jeg blev d erfo r utaalm odig og gik en
D ag ind p a a K ontoret fo r at spørge, hv o rd an det stod til
m ed m it A ndragende. E n brøsig Feldw ebel him lede op
og raab te: »Hvad vil De! F ræ k k e F yr! Ud m ed Dem!«
— Naa, stor Lyst til at gdre T jeneste havde jeg nu ikke.
Jeg fik d erfo r en B oghandler til at lave m ig en fin
Pakke, og m ed den u n d er A rm en forlod jeg hver Mor­
gen K asernen, gik op ad Gaden og forsvandt ind i et
Logihus, hvor jeg stille og roligt fo rd rev T iden til om ­
k rin g Middag. Saa gik jeg tilbage til m in Garnison.
D ag efter D ag ventede jeg p a a U dfaldet af vort An­
dragende. Den præ gtige Logivært ofrede m egen T id p aa
al u n d erholde m ig og gav m ig ogsaa gode R aad. P aa
m ine K am m eraters Spørgsm aal svarede jeg, at jeg v ar
»Bud«. E n D ag standsede en ung L ø jtn an t m ig p aa G a­
den og sagde: »Hvilken T jeneste h a r De egentlig? Tag
Dem hellere i Agt!« — Jeg blev ligefrem forskræ kket,
m en jeg drev den dog af p a a denne M aade i tre Uger,
saa endelig v a r m in Orlov bevilget, og jeg k u n d e rejse
h j em.
Jes Jessen, Marstrup.
91
Da Mads og jeg k o m ind som Rekrut
Det v a r i F e b ru a r i A aret 1900. Mads og jeg v a r p aa
Session p aa F orlystelsesstedet Tivoli i H aderslev. Mads
blev taget til F eltartilleri og jeg til B risan tartilleriet. Ved
G eneralsessionen blev vi begge udskrevet til første
V æ rftsdivision ved M arinen. D a vi havde fa a e t vore O r­
lovspas udleveret og k u n d e tage hjem , blev vi enige om,
at n a a r den Dag kom, at vi skulde stille, vilde vi følges
ad.
I Septem ber M aaned kom O rdren. Vi skulde m elde
os i K iel-G aarden den 3. O ktober. Mads bestyrede Smedien derhjem m e fo r B roderen. D enne kom hjem fra sin
M ilitæ rtjenste i O ktober sam m e Aar.
Da jeg skulde af Sted, tog jeg til Mølby, som A fta­
len var, fo r vi skulde jo m ed Toget fra Som m ersted.
H er stødte en H julersvend til os. H an v a r fra B jern d ru p
og skulde stille ved M atrosdivisionen i Kiel. H ans Navn
v a r W ind. Vi n aaede til F lensborg og kom over til den
B anegaard, h v o rfra vi over E gernførde kom til Kiel.
H er i Kiel m ødtes naturligvis en B unke nye R ek ru tter,
m en ved H jælp af Skilte, h v o rp aa d er stod M atros­
division, Torpedodivision eller A rtilleri fan d t vi hu rtig t
hen, hvor vi h ørte hjem m e. Vor K am m erat W ind tog
de straks ved V ingebenet og slæ bte af Sted m ed ham ;
borte v a r han. Mads og m ig vilde m an ogsåa tage sig
af, m en vi listede stille af ned til H avnen. H er v ar en
Kiosk, hvor vi k u n d e fa a os en 01 og en Snaps. Øllet
kostede ti Penning, og Snapsen, en rigtig sto r »Vagt­
m ester«, kostede det sam m e, og den v a r saa stor, at
vi næ sten kunde sidde p a a K anten af Glasset og bade
vore F ø d d er i den. E n lille Snaps kostede den Gang
k un fem Penning. Vi fik naturligvis to D ram m e hæ ldt
i vor 01. K lokken v a r im id lertid ved at blive eet, og
K lokken to skulde vi væ re p a a K asernen. Vi fo rh ø rte
os om, hvorledes vi ku n d e kom m e til K iel-G aarden, og
fik den Besked, at vi ku n d e tage m ed en lille flad b u n d et
Færge.
92
D a vi kom over til K iel-G aarden, sagde jeg til Mads,
at nu k u n de vi da p rale m ed, at vi havde væ ret til Søs.
Men nu vidste vi ikke, til hvilken Side vi skulde gaa;
naturligvis valgte vi saa den fo rk erte Vej og landede
ved det kejserlige Værft. H er stod en M arinesoldat paa
Vagt. H am spurgte vi om Vej og erfarede, at vi skulde
o m tren t den sam m e Vej tilbage. K lokken v a r nu blevet
halv to, og det vilde tage o m tren t en halv Tim e at naa
derhen.
Vi n aaede op til K asernen. E n V agtpost trykkede
p a a en K nap, og k o rt efter kom en O rdonnans. H an førte
os op p a a Skrivestuen. Mads tog de straks i K raven
og slæbte af Sted m ed ham . Jeg h a r vistnok set lid t dum
ud, m en de tog dog m ine P ap irer, h v orefter en af dem
sagde: »De k a n gaa!« D et gik nok ikke h u rtig t nok for
dem, fo r i sam m e Ø jeblik raab te en anden: »Ud med
Dem!« — Jeg kom ud p a a Gangen. H er m ødte jeg to
andre. D en ene v a r en T jener. H an v a r fra Hamborg.
D en anden v a r M askinbygger og v a r fra Brem en. De
havde begge faae t den sam m e Lektie som jeg.
Vi h oldt nu R aadslagning om, hvad vi skulde gøre,
og blev enige om at finde en Stue, som vi kunde tage
O phold i. D er v a r tom m e S tuer nok, fo r der v a r ikke
kom m et saa m ange R ek ru tter endnu. Vi prøvede een
Dør, og vi prøvede en anden. O m sider fa n d t vi en Dør,
som ikke v a r laaset, og der gik vi ind m ed vort H aben­
gut. D et v a r en Stue til tolv M and m ed et A flukke til
U nderofficeren. P a a hver Seng la a to Tæ pper. Vi sam ­
lede en Del af dem sam m en, lagde dem p a a Sengen,
p ak k ed e os godt ind, saa vi ikke frøs, og sov godt lige
til den lyse Morgen.
Næste Morgen K lokken seks hørte vi M orgenreveillen
blive blæ st i et Horn. Vi gned Søvnen ud af Øjnene,
stod op og vaskede os. Saa fa n d t vi ned i Køkkenet,
hvor m an skæ nkede noget sort K affe op til os, men
B rød m a atte vi selv sørge for. D er m ødte nu en eller
anden, som sagde, at vi skulde følge med. D et gjorde
93
vi. Jeg fik en Kost stu k k et i H aanden, de to an d re hver
en Spand og an d re R ekvisitter, og saa blev vi sat til at
feje og vaske Gangen. D a vi v a r fæ rdige m ed det,
bragte vi G rejerne p a a Plads og fo rsv an d t atte r in d paa
vor Stue. V induerne vendte ud m od E ksercerpladsen,
og dernede saa vi, hv o rd an Mads allerede v a r i fuld
Gang m ed at blive dresseret. Vi an d re sad hele Dagen
p a a vor Stue og røg Tobak. Vi gik ved M iddagstid ned
i K økkenet og fik noget at spise, og det sam m e gentog
sig om A ftenen. Ingen fo rsty rred e os.
H en p aa E fterm iddagen ankom en U nderofficer med
en F lok R ekrutter, og saa blev vi sm idt ud af Stuen. Vi
fan d t en anden Stue og overnattede i den; m en næste
Dag blev vi atter sm idt ud. S aadan fo rtsatte vi i sam ­
fulde ni Dage. E fterb aan d en lan d ed e vi helt oppe i
en K viststue; m en om Morgenen, den tiende Dag, kom
T jeneren, den ene af os tre, faren d e op til os og sagde:
»Saa, nu er den gal!« Og jeg skal love for, der kom
Skub i os. F ø rst fik vi H aaret klippet, saa i Rad, saa
til Lægen, saa p a a T øjdepotet efter M underingen, saa
tilbage til Stuen og i K læderne, og inden vi saa os om„
v a r ogsaa vi nede p a a E ksercerpladsen b la n d t dem, der
blev dresseret.
Om E fterm iddagen gjorde vi re n t i v o r Stue. D a vi
v ar fæ rdige m ed det, rykkede endnu ni R ek ru tter ind
til os. T re af dem kom lige f r a Livet p a a L andevejen
og v a r b aad e langhaarede, p jalted e og forsultne. Mads
blev beo rd ret p a a et P anserskib ved N avn »Kaiser F rierich der Dritte«. Vi an d re kom om R ord p a a K rydseren
»Freja«. Den ene af de lan g h aared e v a r f r a R erlin og
v ar K lejnsm ed, de to an d re B likkenslagere og fra Slesien. B rødrationen, som skulde stræ kkes over fire Dage,
aad de den Dag, de m odtog det. N aturligvis lugtede de
heller ikke sæ rlig godt.
Vor U nderofficer hed Schirm m acher. H an v a r en
bøj, ranglet M and m ed F uldskæ g og væ ldig kalveknæ et.
Vor L ø jtn an t hed Globi og v a r en ganske ung Fyr, der
94
lige v a r blevet udnæ vnt. H an v a r tem m elig rapkæ ftet.
N aar hele D elingen eksercerede, stod U nderofficeren
altid p a a h ø jre F lø j; m en det v a r altid galt m ed ham ,
n a a r vi skulde s ta a ret, fo r K næene slog fo r tidligt
m od hinanden, og H ælene stod gerne en tre til fire
T om m er fra hinanden, Saa sk raaled e L ø jtn an ten gerne:
»U nderofficer Schirm m acher! H ælene sam m en!« Men
selv om U nderofficeren gav et Spjæ t m ed Benene, stod
F ø d d ern e alligevel stadig og raab te til hinanden.
Om E fterm iddagen havde vi gerne T eori en Tim es
Tid. En D ag blev vi belæ rt om, hvorledes K rigsfanen
saa ud. L ø jtn an ten spurgte m ig da, om jeg nogen Sinde
havde set en saad an K rigsfane. Det havde jeg altsaa
ik k p. Næste Dags Form iddag, da vi tra a d te af fra T je­
nesten, k ald te h an mig frem . H an tog en Notesbog frem
af Lom m en og viste m ig de tre Dyr, der findes i Flaget,
og fo rk lared e M eningen m ed dem. Jeg saa jo nok den
h er F ugl i Midten, og Jern k o rset oppe i det ene H jørne,
m en jeg tæ nkte ved m ig selv: »Hvad P okker rag er det
mig! Jeg v a r jo ligeglad m ed, hvordan den K lud saa
ud. Men om E fterm iddagen, da vi igen havde det, de
k ald te Teori, sagde h a n : »Naa, F alkenberg, hvordan
ser saa K rigsfanen ud?«
— Mit Tysk v a r jo nu ikke alt fo r godt, sa a jeg
fuskede slem t i det, og da jeg d aarlig t havde set p aa
den Klud, h an viste mig, blev h an ude af sig selv og
skreg: »Seks Dage ekstra E ksercits til Dem!«
D a vi havde væ ret i T rø jen en tre Ugers Tid, skulde
vi aflægge Faneeden. Ved M arinen v a r det Skik, at selve
K ejseren v a r til Stede ved en saa højtidelig Begivenhed.
C erem onien foregik i Kiel p a a M atroskasernen. En Be­
falingsm and sagde et lille Stykke af E den ad Gangen, og
saa skulde vi sige det efter; m en jeg sagde hele Tiden
til m ig selv: »I k an rende, hvorhen I vil!«
Hans Falkenberg, Øster Lindet.
95
40 Aar gammelt Kammeratskab
i Søgelyset
Kære K am m erater! Som saad an b etra g ter vi jo h in ­
anden, alle vi, som deltog i K rigen 1914—18, selv om vi
dengang selvfølgelig ikke alle stod i k am m eratskabelig
Forbindelse. Vi er b u n d et sam m en af fæ lles O plevelser
og M inder fra dengang, og vi deler dem m ed hin an d en
gennem Aarbogen.
K am m eratskabet dengang lin d red e T ilvæ relsen og
v ar et sto rt Gode, som h jalp os over meget. — Og K am ­
m eratsk ab et m ed ham , vi stod og gik sam m en m ed Skul­
der ved S kulder og m ed hvem vi delte godt og ondt, som
det nu bød sig, livad enten det v ar i Skyttegraven eller
p a a M archture, d etteK am m eratskab er fo r os alle et sæ r­
ligt k æ rt Minde. L ad os k ald e h am den »a ktive« K am ­
m erat. H er havde K am m eratskabet bestaael sin Prøve,
isæ r n a a r det v a r to A ar gam m elt f r a Livet i K asernen
lige op m od Krigen. En saad an K am m erat v a r det svæ rt
at skulle miste, og skete det, blev m an saa un d erlig ene.
D erom h a r jeg b erettet i A arbogen i 1948.
E fter 40 Aars F orløb er M indet om et saad an t trofast
K am m eratskab kom m et m ig n æ r in d p a a Livet, id et jeg
i afvigte Som m er kom i F orbindelse m ed F am ilien til
en sa a d a n »aktiv« K am m erat. D et v a r fo r m ig en Op­
levelse, som jeg gerne vil gøre je r delagtig i.
U nder en U dflugt sidste Som m er til Sydslesvig b e­
søgte jeg ogsaa Kiel, den By, h v o rfra m in »aktive«
K am m erat, som jeg ald rig h a r k u n n et glemme, stam ­
mede. Medens jeg studerede en Telefonbog, fa n d t jeg
N avnet p a a den K am m erat — den eneste fo r R esten —
der stod mig saa n æ r fo r 40 A ar siden. Jeg noterede
A dressen og sendte senere et Brev, hvori jeg beskedent
spurgte, om vedkom m ende m uligvis v a r i F am ilie m ed
m in gam le K am m erat. S varet kom re t om gaaende fra
en ung D atter. F ad eren v a r syg. — Jo, F ad eren v a r en
Bror, og Familien blev m eget in teresseret i m in F o re­
spørgsel. Man sendte m ig saaledes sam m en m ed Brevet
et K om pagnibillede, h v o rfra m an b ad m ig afm æ rke
m in høje P erson og sende B illedet tilbage. D ette er
forlæ ngst gjort, og en S kildring er sendt m ed af m in
gam le K am m erats sidste Dag, da en Kugle gjorde, at vi
skiltes. I et følgende Brev tolkede F am ilien sin T ak og
Glæde over dette K am m eratskab. Og D atteren føjede til:
»Min F a d e r fik T a a re r i Øjnene, da h an fy rre A ar efter
fik den nøjagtige D ødsaarsag at vide.« Senere h a r vi u d ­
vekslet F am iliebilleder. — Min K am m erats B ro r er nu
død, m en vi fo rtsæ tter Brevvekslingen.
H em m ing Skov, Københoved.
Omsider fik jeg d og O rlov
Jeg havde aftjen t m in V æ rnepligt i den tyske Ma­
rin e fra 1900 til 1903 og blev u n d e r B okseropstanden i
K ina sendt dertil. Senere kom jeg om B ord p a a flere
Krigsskibe. Vi sejlede om kring i de østasiatiske F a r­
vande, indtil jeg i 1903 blev hjem sendt.
Jeg syntes egentlig, at jeg havde g jo rt nok fo r Ty­
skerne, m en i 1914 blev jeg in d k a ld t igen og m ødte den
2. A ugust p a a M arinekasernen i Kiel, blev straks iklæ dt
og kom p a a Vagt. Næste Dag blev vi sendt m ed en
F jo rd d am p er til Ileik en d o rf; læ ngere kunde vi ikke
sejle, fo r F jo rd en v a r tillagt m ed Miner. Vi m archerede
saa til Lahø ved Indsejlingen i Kiels F jord. H er blev vi
in d k v a rteret p a a G aardene og skulde lave Jo rd arb ejd e
ved B efæ stningerne langs Stranden. O fficererne var
R eserveofficerer fra Infanteriet. Vi havde en M ajor von
Stachau, en G odsejer fra Pom m ern. H an havde ligget i
G arnison i H aderslev og v a r gift m ed en Comtesse fra
V edelsborg p a a Fyn. Ved sit G ifterm aal blev h an E jer
af »Nygaard« i A astrup. E n anden Officer, O verløjtnant
Jørgensen, v ar S agfører i B erlin, m en v a r født i Rød­
ding, hvor hans F a r v ar A m tsdom m er.
K ort fø r K rigsudbrudet afholdtes i Kiel en Regatta,
97
og m ange N ationer havde deltaget i den. Nu m ente Ty­
skerne, at det første, E nglæ nderne vilde gøre, vilde væ re
at ødelægge den tyske F laade, og d erfo r vilde Tyskerne
nu gøre Egnene ved Indsejlingen ukendelig. De m ente,
at de frem m ede u n d er R egattaen flittig t havde foto­
graferet. B adehoteller osv. blev spræ ngt i Luften, Skove
og Hegn fældet. N aar vi f. eks. v a r ude at fæ lde Hegn
u n d er Overl. Jørgensens Ledelse, k ald te h an os sam m en
p a a M arken, hvor K ornet stod i Skok. Yi slæbte Ne­
gene sam m en og satte os p a a dem. Saa sagde h an : »Nu
m a a I skiftes til at passe paa, at M ajoren ikke o v erra­
sker os!« S aa læ ste han, h v o rdan det stod til ved F ro n ­
terne. D et v a r jo m est om store tyske Sejre.Som m e T ider
fo rtalte h an Sagførerhistorier. Vi lavede ogsaa B efæst­
ningsanlæ g langs m ed S tran d en ; m en vi v ar jo Søfolk,
der ikke v a r v an te til Jo rd arb ejd e, og det v a r v arm t
først i August. D et v ared e ikke længe, fø r en og anden
satte sig ned og hvilede. Vi havde en In fan te rilø jtn an t
med, h an saa fø rst lid t forbavset ud, saa begyndte han
at skælde ud, m en det havde k u n til Følge, at vi sn art
sad ned allesam m en, vi v a r blevet træ tte.
D er blev engang spurgt, om d er v a r nogen, der
kunde køre Bil. Jeg m eldte m ig og kom til at k ø re m ed
en F ab rik an t, d er havde en M askinfabrik i M agdeburg.
H an havde stillet en stor Opelvogn til M ilitærets R aadighed og k ø rte den selv; m en da h an ofte k ø rte om
N atten, skulde vi væ re to C hauffører. Det v arede dog
ikke længe, fø r F ab rik an ten skulde hjem og fab rik ere
G ranater. Man begyndte at indse, at K rigen vilde træ kke
læ ngere ud, d erfo r skulde Benzin og G um m i reserve­
res fo r F ronten. O fficererne v a r kede af, at de nu ingen
Bil havde. De havde dog hørt, at jeg havde en Vogn
staaende hjem m e og tilbød m ig Kørsel, hvis jeg vilde
hente m in Vogn. De vilde betale m ig — om jeg husker
re t — 15 Pf. pr. km , m en saa skulde jeg selv betale B en­
zin m. m. D et k u n d e lige gaa an, da jeg fik m in Kost
og Løn fra K om pagniet; jeg v a r jo fri fo r al T jeneste
98
og havde Tid til selv at udføre alle R ep aratio n er og l'aa
alle R eservedele fra H am borg.
Jeg hentede altsaa Vognen og tog F erie et P a r Dage.
D a jeg kom tilbage, sagde vor K aptajn endda: »Naa.
er De h er allerede? Jeg tæ nkte, De tog Dem en F erie
p a a en Uges Tid!« De v a r glade fo r Vognen. Jeg kunde
tage en H jæ lpechauffør og valgte naturligvis m in L ands­
m an d K arl Råben. Vi kørte m eget om N atten og v a r ofte
nede p a a Godset R astorf, hvor vi havde en Skydestand
fo r M arine-K anoner. Vi kørte gennem store Skove, hvor
der ingen rigtige Veje v a r og ofte k ø rte fast. »Hvad
nu?« sagde de saa. Ja, der v a r jo ikke andet at gøre
end at stige ud og skubbe paa. N aa ja, det k u n d e de
godt indse, m en de syntes, at jeg b u rd e væ re den første
til at skubbe paa. Jeg fo rk lared e dem, at det v a r det
fornuftigste at lade M otoren gaa, saa den k u n d e tage
ved, sa a sn a rt der blev fast Bund. Vore K øreture var
nu ikke allesam m en Skovture og Idyl, fo r vi k ø rte m ed
Benzol, P etroleum og hvad vi ellers kunde fa a fa t paa.
I 1915 havde jeg slidt seks nye D æk og havde til
sidst to over hinanden. D a alt v a r reserveret fo r F ro n ­
ten, v a r det um uligt at fa a noget nyt Gummi. Jeg m aatte
erklæ re, at vi v a r fæ rdige m ed at køre, og jeg m aatte
lad e Vognen staa hos A m tsforstanderen i B rodersdorf,
og der stod den, indtil jeg kom hjem fra F angenskab
i 1920.
Jeg kom saa tilbage til K om pagniet og kunde n a a r
som helst blive sendt til F landern, der jo blev forsvaret
af M arinere. Jeg skrev da til A nker Nissen (nu B ank­
d irek tø r i G raasten) om h an ik k e p a a en eller anden
M aade kunde fa a m ig til Edel. Nogle Dage senere kom
en M and ud m ed Besked om, at h an skulde afløse mig,
og at jeg skulde m elde m ig i Kiel, hvor jeg blev Or­
donnans ved Staben. Vor 2. A djudant v a r en præ gtig
Mand, m en saad an v a r ikke alle Officerer. D a jeg
første Gang kom in d til 1. A djudanten, sa a h an meget
bestem t p a a m ig og sagde saa: »Wo haben w ir uns
99
fru h e r gesehen!« Jeg ken d te h am straks, h an kom om
B ord p a a P an serk ry d seren »Hansa«, hvor jeg dengang
v ar O verm atros. H an stod da overfor at skulle fo r­
frem m es til L øjtnant, og saa v a r h an bange fo r at begaa Fejl. Den Slags H errer vilde gerne væ re gode
V enner m ed de gam le og erfarn e af M andskabet, der
ofte kun d e hjæ lpe dem m ed at u n d g aa D um heder; m en
n a a r de saa fø rst v a r O fficerer, ken d te de os ikke m ere.
E n N at v ar vi saaledes kom m et til Kobe i Jap an , hvor
vi skulde ankre. Jeg v a r b la n d t dem, der skulde springe
til ved sæ rlige M anøvrer, og det v a r om talte A djudant
ogsaa. D a jeg kom op p a a O verdæ kket, gav B aadsm anden m ig en O rdre, som jeg udførte. Jeg syntes, at jeg
nu havde gjort tilstræ kkeligt og vilde k rybe i Køjen.
A djudanten, der dengang v a r L øjtnant, sagde da: »De
v a r ikke m ed til at ankre, m eld Dem til R apport.«
Næste D ag blev jeg stillet fo r K om m andanten, sam m en
m ed en R æ kke andre. D a T u ren kom til mig, m eldte
L øjtnan ten m in Forseelse. K ap tajn en spurgte, hv o r­
dan det kunde være. »Dem p le jer vi ikke at se her.
De vil da ikke ødelægge Deres gode O pførsel nu p a a det
sidste.« Jeg forklarede, at jeg havde fa a e t en O rdre af
B aadsm anden. »Jamen,« sagde K aptajnen, »naar han
fa a r en ny O rdre, skal h an jo u dføre den! Af Sted m ed
Dem.« D et blev jo saa næ rm est en Næse til L øjtnanten,
og det m aa væ re gaaet h am dybt til H jerte, siden han
ikke havde glem t det tolv A ar efter. Nu sagde h an : »Ja,
dengang slap De, m en h er skal vi nok fa a R am p aa
Dem! H vordan kom m er De nu her, det er vist ikke
gaaet rigtig til.« Jeg sagde, at det anede jeg ikke, det v ar
en Ordre. »Hent Nissen,« sagde han. Heldigvis v a r N is­
sen nogle Dage fø r taget b o rt i en hem m elig E kspedi­
tion. D ette m eddelte jeg A djudanten. Saa skulde jeg
hente Feldw ebel Zwick. D enne kom senere ud til mig
og sagde: »Sig m ig hellere re n t ud, h v o rd an det er gaaet
til. Jeg k an nok tæ nke mig, at Nissen h a r lavet et eller
andet, m en jeg skal jo se at d reje h am en Knap.« Det
100
m aa vel væ re lykkedes, fo r jeg hørte ikke m ere derfra.
Vi v a r nu n aae t frem til E fte ra a re t 1915. Jeg havde
ingen Orlov haft. Vel havde jeg søgt et P a r Gange, men
m an svarede altid, at n a a r m an ingen L an d b ru g havde,
v a r det ikke nødvendigt. Saa søgte Ø sterlindet og R ød­
ding E lektricitetsvæ rker, som jeg havde anlagt, om at
fa a m ig hjem fo r at se dem efter. D et blev glat bevilget i
Kiel, m en de hjem lige M yndigheder afslog det. Da jeg
nogle Dage efter kom ind til 2. A djudanten, sagde h an :
»Jeg troede, De v a r p a a Orlov; jeg h a r da anbefalet det,
og saa p le jer det at gaa i Orden.« Jeg sagde, at det v ar
bevilget derfra, m en de hjem lige M yndigheder havde
afslaaet det. »Har De da gjort noget galt derhjem m e?«,
Jeg forklarede, at vi v a r danske oppe hos os, og saa be­
red te de tyske M yndigheder os V anskeligheder. »Naa,«
sagde han, »det er da uhørt, m en det er m aaske vanske­
ligt at kom m e uden om dem ; m en saa m aa vi se at lave
noget andet, fo r De h a r da sam m e R et som alle andre.
Jeg k en d er O ver-Stabslægen og vil tale m ed ham om at
give Dem en R ekreationsorlov. Saa er det en O rdre, og
M yndighederne bliver ikke spurgt. E t P a r Dage efter
sagde han, at h an havde ta lt m ed Stabslægen, der havde
lovet at give m ig den ønskede Orlov. Nu behøver De.
b are at m elde Dem syg, og det gjorde jeg saa; m en det
gik jo efter Reglem entet, saa jeg m a atte m ed Flokken
og kom fø rst fo r en O verassistentlæge. H an erklæ rede
m ig fo r »borddienstfahig«, og saa m aatte jeg altsaa gaa
hjem . Jeg gik saa stråles ind til A djudanten og m eddelte
h am R esultatet. »Ja«, sagde han, »det b u rd e vi have
tæ nkt p aa; m en nu skal jeg skrive et Brev til Stabslægen
og skrive udenpaa, at det skal afleveres personligt, og
jeg ven ter p a a Svar. Gaa saa derhen i Morgen, saa er
d er ingen, der k an h in d re Dem.«
Jeg gik saa derhen, og nu v a r der ikke noget i Vejen.
Stabslægen læ ste Brevet, m ens jeg stod re t ved Døren, og
sagde saa over S kulderen: »Hvor længe ønsker De?«
Jeg svarede: »F jorten Dage«. »Godt« sagde h an og skrev
101
saa Orlovssedlen. Jeg gik hen til A djudanten, der straks
anbefalede den. »Gaa nu straks om til A dm iralen«, sag­
de han, »og fa a den i O rden inden M iddag, saa k a n De
godt tage m ed M iddagstoget, skønt O rloven fø rst gæ lder
fra i Morgen, og n a a r de fjo rten Dage er gaaet, og De
gerne vil have den forlæ nget, saa send et Telegram . Det
gaar til mig, og jeg skal nok anbefale det; m en De m aa
bestem t love m ig at kom m e tilbage, ellers bliver det
forfæ rdeligt fo r mig, n a a r Sagen bliv er undersøgt.« Det
lovede jeg.
De fjo rten Dage gik hurtigt, jeg fik E lek tricitetsv æ r­
ket i O rden i. R ødding og Ø sterlindet. D a d er v a r gaaet
tolv Dage, sendte jeg et T elegram og b ad om otte Dage
E fterorlov.
D a jeg kom tilbage, sagde v o r »R egistrator«: »De er
vel nok en Lykkens P am filius! Nu h a r De h a ft saadan
en dejlig Orlov, og saa er De nu u d tag et til noget m eget
fint!« Jeg vilde gerne høre lid t n æ rm ere om det, m en
h an sagde »Vi ved ikke noget særligt, fo r det er ganske
hem m eligt. D et er nok D eres S progkundskaber, m an
h a r sagt til A dm iralen, at jeg vilde beholde Dem, m en
,der blev svaret, at det k u n d e der ikke æ ndres ved, fo r
det v a r o rdnet i R igsm arineam tet i R e r l in ------- «
D et d rejed e sig om en B lokadebryder, d er u n d er
dansk F lag gik til Tysk-Ø stafrika.
Nis Jacobsen, Christiansfeld.
Paa Vej m o d den danske Grænse
I N ovem ber 1915 blev jeg fo rfly ttet fra B eklæ dnings­
depotet i B ahrenfeld til 20. F o d artilleris Opfyldningsbataillon i N eubreisach i Elsas. D er havde jeg en lille
Oplevelse. I A lm indelighed vidste E lsas-L othringerne
in tet om et G ræ nsespørgsm aal andetsteds i Lighed m ed
deres. Men engang kom jeg in d til en gam m el Kone, der
handled e lidt. Vi ko m i Snak om G ræ nsespørgsm aalet,
102
og h u n vidste god Besked, m en til sidst sagde h u n : »De
er dansk, og jeg er fransk, m en det m a a vi hellere tie
stille med.«
I A pril 1916 kom jeg til et n ytoprettet B atteri, og i
Maj k ø rte vi som B atteri 751 til Tliorn, hvor vi opholdt
os i 8 Dage. H er fik vi yderligere et P a r uhaandterlige
russiske K anoner, Ival. 20,5, m ed U drustning, m en uden
»Forspand«. Vi havde ku n fire Heste. E n ung I^øjtnant
i T yverne v a r vor F ører. Vi kom nu til P eronne i F ra n k ­
rig. D et v a r en Som m erm orgen sidst i Maj. E n Kolonne
fra en V ognpark k ø rte os til en By, der hed M aurepas.
Den laa tæ t ved F ronten.
E fter nogle Dages F orløb flyttede vi læ ngere mod
N ord til en By, der hed B azentin-le-Petit. Lige overfor
os la a Byen Albert. Byen v a r tem m elig uskadt, men
E nglæ nderne begyndte saa sm aat at skyde sig ind, og i
Ju n i gik det løs fo r Alvor. I Løbet af et P a r T im er var
Byen sk udt i Grus. Vi opholdt os i K ældrene, og hver
N at k ø rte vi A m m unition ud i Stillingen. Vi m aatte
frem igennem Spæ rreilden. Om M orgenen b a r vi P ro ­
vian t frem . »Folkens, hvor h a r jeg m oret mig!« sagde
en H olstener en Dag. H an kom ude fra Stillingen. En
G ranat v a r gaaet ned i R ab atten lige ved Siden af ham ,
m en det v a r en Blindgænger. D et h a r dog vist væ ret
saa som saa m ed M orskaben.
E n D ag blev der telefoneret fra Stillingen, at alt dis­
ponibelt M andskab kulde kom m e frem fo r at forsvare
K anonerne. D er v a r F a re for, at E nglæ nderne vilde
b ryde igennem . Vi fik et P a r G jorde P atro n e r hæ ngt om
H alsen og saa gik det frem ad, to og to. H vor K anonerne
stod, v a r der aaben Mark. En Vej gik p arallel m ed Sko­
ven. Vi stod ved Skovhjørnet og saa over m od Lunden.
Vi skulde passere det aabne T erræ n. Solen skinnede fra
en skyfri Him m el, m en over hele L andskabet laa et
R øgslør fra G ranaterne, der hele T iden slog ned og
eksploderede. Sam tidig blev V ejen bestrøet m ed Ma­
skingevæ rkugler fra bortflyvende engelske Flyve­
103
m askiner. Over skulde vi jo. Nu er det jo det med den
Pligttroskab. D er v a r jo ik k e T ale om at blive fø rt over
i sluttet Trop. E n h v er m aatte selv om, h v o rd an h an kom
over. D er v ar nogle, som slet ik k e kom med. De v ar
m aaske de klogeste.
Vi gik in d i Skoven og n aaed e en Skyttegrav, som
v a r gravet m ellem Skoven og Vejen. F r a V ejen gik der
en L øbegrav frem til M ametzskoven.
Skyttegraven v a r fu ld t besat af Infanteri. Vi kom
ogsaa over Vejen, m en det skulde gaa stæ rkt. D a vi
naaede frem til K anonerne, slog en G ranat ned i B ryst­
værnet. Vi havde en Del saarede, og en In fan te rist m iste­
de begge Ben. E nglæ nderne kom ikke igennem , og vi
fik Lov til at gaa tilbage. Vi sad en T id i Læ i B eskyt­
telsesrum m et i Skyttegraven. En In fan te rilø jtn an t
spurgte, om vi havde Tid til det. Vi m ente, at der ikke
v a r noget, der hastede. Da vi kom tilbage til Byen, v ar
Skrivestuen røm m et. Man v a r flygtet af Angst fo r at
blive taget til Fange. Vi gik ogsaa tilbage. Vi v a r tre
M and og gik m ed K arabin p a a Skulderen. D a vi kom
til en Korsvej ved Touraskoven, stod der en B ække
F eltgendarm er tvæ rs over Vejen. E nhver, d er havde
V aaben, skulde m elde sig ved D ivisionen og gaa m ed
frem til F o rstæ rk n in g af In fan teriet. D ivisionsstaben
holdt til ved et T ræ læ ngere til venstre. Heldigvis gik
der ingen G endarm m ed os. Vi gik nok et Stykke i den
angivne Retning, m en fo rsv an d t saa in d over M arken.
Vi skulde ikke nyde noget.
To Gange v a r vi d erude igen, hvor Livet h an g i en
tynd T raad , m en til sidst blev K anonerne gjo rt ubruge­
lige, og vi kom tilbage til en By, d er hed B arastres.
Im id lertid v a r v o r L øjtnant, der havde m eldt sig til
Flyverne, blevet forflyttet, saa vi v a r en F lok F a a r uden
Hyrde. R esultatet var, at vi blev sat til K abelnedlæ gning
i den væ rste G ranatregn. F ra B arastre kom vi til H aplingcourt, hvor vi blev in d k v a rteret i en Kirke. Da vi
gik ude p a a Vejene, der v a r fulde af B lodstriber, d er v ar
104
sivet ud af Røde Kors-vognene, tæ nkte jeg paa, hvor
b ru ta lt det hele var, ja, det hele v a r m eningsløst.
Vi fik nu en K aptajn, og saa fik P iben en anden Lyd.
Vi blev tru k k et tilbage til Ytres, hvor vi fik A rbejde paa
en A m m unitionsfabrik. K aptajnen m eldte sig k o rt efter
syg. A rbejdet h e r h a r nok ikke passet ham . I Stedet for
fik vi en O verløjtnant. H an v a r en reserv eret H erre,
som m an hverken k an sige ondt eller godt om. En Aften
i August stod vi opstillet p aa G aardspladsen. Feldw ebelen v a r p aa Orlov; hans S tedfortræ der sagde til os: »I
M orgen skal vi indsæ ttes i en ny Stilling, og fo r at ingen
skal gøre B ukserne fulde, vil jeg hellere m ed det sam m e
sige, at vi skal til Tyskland!«
Vi fik trav lt m ed at pakke, og den næ ste Morgen
gik det i K reaturvogne østpaa. E n Gang holdt vi lige ved
en R ugm ark, hvor Negene stod i Skok. Vi fik i en F a rt
nogle Neg ind i Vognen og lavede os et behageligt Leje.
I D iisseldorf passerede vi R hinen og fik nyt Togpei’sonale. Vi spurgte, hvor vi skulde hen, og fik til Svar, at
denne T ran sp o rt skulde gaa til den danske Grænse.
P'eldwebelen og et P a r O fficerer, der v a r fra H am borg,
fik trav lt m ed at telegrafere, at de kom gennem H am ­
borg. Men vi kom kun til O snabruck, saa kom der Ivontrao rd re.
Jeg h a r bagefter læst i H. P. H anssens E rindringer,
at D an m ark i A ugust 1916 v a r p a a N ippet til at kom m e
i Krig m ed Tyskland. Vi kørte tilbage til Ivoblenz,
hvor vi blev in d k v a rteret i F æ stningen E hrenbreitstein.
Ile r blev vi et P a r Dage og kom saa til N eubreisach,
hv o r vi fik rigeligt O pfyldningsm andskab, d erp aa gik
T u ren til Køln, hvor vi m odtog K anoner, to 15 cm Skibs­
k an o n er m ed alskens U drustning, endvidere 118 Heste
og M andskab. E fter ca. otte Dages F orløb gik det atter
til B anegaarden, og vi v a r spæ ndt paa, hvor vi nu skulde
hen. R ygtesm edene havde fortalt, at vi skulde ned og
skyde over D onauen ind i Rum ænien. Men det gik atter
vestpaa, og vi kom om trent til sam m e Egn. F ro n ten v ar
105
dog tru k k et noget læ ngere tilbage. D et v a r sket u nder
Som m eoffensiven. Yi vilde nu hellere have væ ret et
andet Sted hen.
Anders Christensen, Tinglev.
Man huskede »Sangeren«
D et v a r en sm uk F o ra a rsn a t i A aret 1899. Yi v ar
nogle K am m erater p a a Vej hjem fra et P aask eb al i Asserballeskov Kro, og vi sang: »Vi er k u n faa, m en det er
det samme.« P a a een Gang blev der b ag fra slaaet en Klo
i mig. D et v ar G endarm en. H an bød os standse og fo r­
langte Navne og A dresse, id et h an paastod, at vi sang
forbudte Sange, og det k u n d e vi jo ikke nægte. Yi fik
senere h v er en Bøde p a a tre M ark. D et hele v a r k u n en
Bagatel, saa vi troede, at Sagen derm ed v a r glemt. Men
da jeg kom p aa Session, viste det sig, at T ildragelsen v ar
p a a fø rt v ort G eneralieblad. Jeg blev nem lig fø rst tagel
til Infanteriet. Men saa oplæste Sessionsofficeren føl­
gende af m it G eneralieblad: »Manden h a r fa a e t en Bø­
de p a a tre M ark, fo rd i han h a r sunget danske Sange
m ed ophidsende Indhold.« R esu ltatet blev, at jeg blev
udtaget til »H usarregim ent 16«. D et vil altsaa sige, at
jeg fik en T illæ gsstraf p aa et Aars Tjeneste, da K ava­
leriet jo tjen te tre Aar.
Den 1. Okt. 1905 m eldte jeg m ig p a a G ottorp Slot ved
5. E skadron. Det gik m eget godt. Jeg fik efterh aan d en et
hø jt N um m er hos V agtm esteren. Til P aaske 1906 fik vi
Orlov fo r første Gang. Som R eglem entet bød, m eldte jeg
mig inden A frejsen hos V agtm esteren. H an fa n d t ikke
noget at bem æ rke til m in P aaklæ dning, m en k lap p ed e
m ig p a a S kulderen og sagde: »Men — m in k æ re Ven —
at du nu ikke synger danske Sange derhjem m e!« H an
vidste altsaa ogsaa Besked om de tre M ark, jeg v a r ble­
vet idøm t.
S aa kom Krigen. Vi rejste om M orgenen K lokken
fem. H en p aa F orm id d ag en kom
G endarm en i m it
106
H jem og skulde have m ig med. Jeg skulde arresteres
sam m en m ed de an d re C ivilfanger; m en Fuglen v ar
fløjet! Jeg v a r da allerede i Flensborg. H er blev jeg
sam m en m ed ca. 50 gode nordslesvigske K am m erater
tild elt den 5. lette P roviantkolonne. Senere fik den
N av n efo randring til P roviantkolonne 63. Ved A frejsen
fra F ra n k rig til R usland i F o ra a re t 1915 fik vi tildelt et
F eltkøkken, og jeg blev afkom m anderet til at betjene
denne »Kanon«. Og denne Post beholdt jeg, til jeg den
23. O ktober 1918 blev indlagt p aa L azarettet p a a G rund
af den sp anske Syge. D erm ed v a r K rigen forbi fo r m it
V edkom m ende.
P. Clausen.
D en gamle Kompagniskomagers
Oplevelser
Vi havde gennem gaaet en k o rtere U ddannelse ved
G arnisonen i Brem en, h v o rfra det saa v a r gaaet videre
til et R ek rutdepot bag F ro n ten i F ran k rig . H erfra blev
vi saa igen overført til de forskellige Infanteri-R egi­
m enter.
Jeg v a r sam m en m ed flere an d re havnet ved Neum unster-R egim entet Nr. 163. Vi var n u slet ikke saa faa
D anskere ved dette Regim ent. Af kendte F olk hjem m e­
fra v a r h e r væd sam m e K om pagni: Niels Tved, Gabøl,
Otto Ottosen, Hygum, H ans Petersen, M ejlby og Ravn
fra Grønnebæk. Ogsaa ved de andre af Regim entets
K om pagnier la a der D anskere. Min gode Ven og Nabo,
Jens Jørgensen fra Fole, la a saaledes ved v o rt fem te
Kompagni. Jens v a r dog en hel Del A ar yngre end jeg
og havde d erfo r gjort K rigen m ed fra dens Begyndelse.
Vi v a r nu n aae t ind i A aret 1916. D et v a r om kring
M idten af Jan u ar. Jeg havde nu allerede væ ret Soldat
saa længe, saa jeg en D ag dristede m ig til at indgive
A nsøgning om at fa a Lov at kom m e hjem p a a Orlov.
Jens Jørgensen havde derved væ ret m ig behjæ lpelig;
107
h an v a r jo m ere erfaren i den Slags Ting og havde ogsaa
selv en Ansøgning om Orlov løbende. Piart vilde det jo
være, om vi to k u n d e følges ad hjem .
B ataillonen laa fo r T iden i Reserve. E n N at v a r vi
fø rt frem for at udbygge en ny Stilling et godt Stykke
bag vor første Stilling. I N attens M ulm og M ørke v ar
S kansearbejdet alt an d et end bekvem t. Vi sled i det
m ed vore sm aa H ak k er og Spader. Af og til holdt vi
inde fo r at træ kke V ejret lidt. Saa h ø rte m an en jæ vn
Snakken langs hele Linien. Ogsaa jeg kiggede op og
kom derved til at kaste et Blik tilbage. I M ørket saa
jeg nogle m ørke S kikkelser bevæge sig. De kom n æ r­
m ere. Jeg saa, at d er v a r fem M and ialt. De kom i
Gaasegang, hver af dem slæ bte p a a en Sæk. — N aa saadan! — Brød til Kom pagniet. De sæ kkebæ rende Mænd
gjorde H oldt i N æ rheden af os. — Sæ kkene satte de ned.
— H vad fo r F olk m on det er? sagde m in M akker,
idet h an nikkede hen im od Mændene. — Aa, hvad, det
er jo ikke godt at vide, m en de er jo nok u ndervejs ud
i forreste Stilling, svarede jeg.
— D et skulde da vel ikke væ re dig, Niels Peter, sagde
da en af Mændene. — Jo, m en det er jo dig, Jens, sagde
jeg ret fornøjet. Og det v a r jo Jens, m in gode Ven h jem ­
m e fra Fole.
Naa, vi fik os en lille Passiar. Jens havde ikke h ørt
noget til sin Orlov endnu; m en det skulde jo nok gaa i
Orden, m ente han.
Vi to, Jens og jeg, talte jo D ansk sam m en, og det
kunde Jen s’ K am m erater jo ikke forstaa. E n af dem
u dbrød d erfor: — H vad g aar h er fo r sig? — H vad venter
vi paa. — Videre, videre . . ! Og saa m aatte Jens sige
F arvel. — L idt efter v a r M ændene opslugt af M ørket.
H en p a a M orgenstunden brø d ogsaa vi op og tr a ­
skede træ tte og søvnige af Sted hjem til vore K v arterer
fo r der at nyde et P a r Tim ers Ro og Hvile, fø r E fte r­
m iddagens T jeneste kaldte. Senere p a a E fterm iddagen
h ad jeg m in Feldw ebel om Lov til at gaa tilbage til Byen
108
Avion, h vor vor Skrivestue laa. Feldw ebelen v a r en
flin k Mand. — Jeg kunde godt gaa, sagde han. P a a Kon­
to ret i Avion erfared e jeg, at m in Orlov v a r bevilget.
Man m anglede b are M ajorens U nderskrift, m en Orloven
skulde nok væ re i O rden endnu i Aften, og sa a kunde
jeg strak s tage af Sted. E n af S kriverne sagde til m ig:
— »K am m erat, h ø r hvor det b u ld rer! Tøv ikke m ed at
kom m e b o rt herfra!« D et k an nok være, jeg spidsede
Ører, fo r det blev A lvor m ed U roen ved F ronten, og nu
k u n d e der let blive O rlovsspærre, og saa ku n d e m an
let kom m e et helt an d et Sted hen end hjem .
Om M orgenen den følgende D ag v a r jeg allerede p aa
Benene, da K lokken slog fem. Jeg hilste endnu lige p aa
M artin Jensen fra Hygum, h vorefter jeg forduftede fra
K varteret. Jeg m archerede til den Jernbanestation, fra
hvilken jeg k u n d e kom m e m ed et Orlovstog. Jeg passe­
red e den lille Landsby M erricourt. H er havde jeg ligget
i K v arter hos nogle Civilfolk. M anden v a r M inearbej­
der. H an v a r E nkem and, m en havde to voksne D øtre
hjem m e hos sig. H vor havde jeg følt m ig godt tilpas i
dette K varter. F ra den T id vidste jeg ogsaa, at m onsieur
M inearbejderen altid v a r tidligt p a a Benene. Den yngste
af Pigerne, Susanne hed hun, plejede at sta a op og lave
M orgenkaffen til F aderen, fø r denne gik p a a A rbejde.
Jeg b an k ede altsaa paa, og se, det slog til; det v a r den
lille Susanne, der aabnede Døren. H un genkendte mig
strak s og bød m ig kom m e indenfor. De to P iger havde
læ rt sig en hel Del Tysk, saa vi kunde fo rstaa hinanden.
Jeg skulde hjem p a a Orlov, fo rk lared e jeg Pigen, og
jeg tror, at det glædede hende, fo r h un udb rø d : — O,
la, la m onsieur, l ’A llem agne — kaput, nix . . .
Susanne bød p a a en Spølkum m e so rt K affe og et
Stykke F ranskbrød. E fter denne lille M orgenvisit rakte
jeg Susanne til Afsked H aanden og bød hende hilse,
h v o refter jeg fo rsvandt igen.
D er stod en lang R ejse fo ran m ig; m en foreløbig var
jeg da ude af Skidtet, saa den Tid den Sorg.
109
A llerede den næ ste Dags E fterm id d ag n aaed e jeg
frem til de ken d te Egne. I Vojens havde jeg V entetid1
p a a fire Timei-, fø r jeg ku n d e n a a videre m ed Amtsbanen til Gram. — Skulde jeg vente saa længe, eller
tage Resten af V ejen til Fods? Som jeg nu gik og drys­
sede ru n d t og ik k e rigtigt k u n d e bestem m e m ig — det
v a r jo ingen bel lille S p aseretu r hjem til Fole — løb jeg
p a a Jacob Ø stergaard fra Rødding. Jacob og jeg kendte
h inanden godt fr a m in Tid i Rødding. Vi hilste p aa
h inanden og fulgtes ad ned i Ryen.
Jeg havde jo god Tid, fo r jeg k u n d e ikke foreløbig
kom m e videre til Gram. — Ja, du vilde gerne, at Toget
kørte straks, Niels, ja, det k an jeg godt forstaa, — men
vent lidt, det k u n d e da være, at jeg k u n d e hjæ lpe
dig. — Kom, lad os lige gaa in d til m in gode Ven Je n ­
sen her, det ku n d e da være, at h an h av d e en Cykel, han
kunde laane dig. — Og sandelig, det slog til. U rm ager
og C yldehandler Jensen v ar en Mand, d er havde H jertet
p a a rette Sted. — E n Cykel, — jo, det havde h an da.
D yret kom frem og blev set efter. Jensen følte p a a Dækkene. De v a r jo ikke nye m ere, det v a r jo Krig, saa . . .
nogle Stød m ed Pum pen. — Saa, nu k an du godt køre,
m in Ven, bem æ rkede U rm ageren.
Det v ar en Fi’yd saad an at ku n n e ru lle hen ad L ande­
vejen — vel at m æ rke om D agen; m en n a a r A ftenen
kom, og m an ik k e rigtigt ku n d e se, saa ku n d e det blive
en b land et Fornøjelse. N aa, jeg følte m ig saa glad og fri
og frydede m ig saa in d erligt ved Gensynet m ed de
kendte Egne.
H ist og h er saas et Lys glimte. I H use og G aarde be­
lavede m an sig nu til at gaa til Ro fo r at væ re udhvilede
til næ ste Dags B yrder og Besvær. K onerne havde det jo
strengt, fo r ofte v a r M ændene ude ved F ronten.
Jeg v a r n aaet godt gennem Gabøl By, da jeg tydeligt
h ø rte en svag Hvislen. »Hvad er den af?« tæ nkte jeg.
Jeg steg af og følte . . . jo, der v a r ingen Tvivl . . . Bag­
h ju let v a r p unkteret. Jeg m aatte tage den til Fods og
110
n aaed e langt om længe til Gram, hvor jeg satte Cyklen
in d og fo rtsatte R esten af Vejen. — Og der sad m ine
k æ re og ventede p a a m ig . . . Og Jens Jørgensen var
allerede ankom m et til sit H jem . Begge to havde vi Or­
lov i atten Dage. Dog, den T id gik re t hurtigt. A fskeds­
stunden kom. Vi m aatte igen byde vore kæ re Farvel.
K resten, Jen s’ gam le F ar, k ø rte os til Gram, og saa gik
det igen af Sted ud til K am m eraterne ude ved F ronten.
R egim entet fan d t vi i Ro i Douai.
Jeg h a r en lille Oplevelse fra den følgende Sommer.
D et v a r u n d er K am pene ved Somme, at jeg en Dag
m odtog et Brev hjem m e fra m in Kone. H un skrev bl.
a., at h u n netop havde m odtaget Brev fra m in F æ tter
Eskilds Kone i Dover. E skild skrev, at jeg skulde køre
ru n d t h e r i F ra n k rig m ed en P ottem andsvogn fo r­
spæ ndt et lille Æ sel. — D et v a r næ rm est saad an set
skrevet fo r at drille m in Kone lidt. — Tænk, Niels Peter,
— »Pottem and«!
— N aa, p a a en M aade havde den gode F æ tter Ret,
selv om det ju st ikke v a r P otter, jeg kørte ru n d t med.
Sagen v a r den, at jeg v a r avanceret til K om pagniskom ager og havde fa a e t O phold p a a B ataillonens
H aandvæ rkerstue. Jeg v a r M ester og havde endda en
Svend u n d er mig. H an hed Ney og v a r Svdtysker. Om
h an v a r en Æ tlin g af N apoleons M arskal ved jeg ikke;
m en Ney h er v a r ellers en r a r og flin k Fyr. H an og jeg
kom altid godt ud af det m ed hinanden. —
Men tilbage til den gode E skilds H istorie.
R egim entets K om pagnier laa i S tillingerne forude.
Jeg la a da sam m en m ed vor B ataillonsbagage bag
F ro n ten i den ovennæ vnte By M erricourt. Saa skete
det en Dag, at E nglæ nderne fa n d t paa, at nu skulde
Byen skydes i Grus, og det k an nok være, vi fik Kattun.
De svæ re G ranater ram lede ind i Byen, og Skaden var
stor. D et k an nok være, at vi fa n d t ned fra v o rt luftige
Stade. Vi havde nem lig slaaet v o rt P au lu n op under
Taget, hv or der ellers v a r re t fredeligt. Vi opsøgte
111
ij.
V
K ældre og andre Skjulesteder, m edens Beskydningen
fan d t Sted. Da der opstod en lille P ause i Beskydningen,
søgte vi atter frem i Dagslyset. D et k an nok være, det
ikke saa godt ud. H usene v a r skudt i Grus, og M enne­
sker og D yr v a r gaaet til ved det.
Vi fik Besked om at p ak k e sam m en og strak s fo r­
lade den udbom bede By. Saa fulgtes vi m ed Bagagen,
m en da m an der havde h a ft en Del T ab af Heste, fo re­
slog Kusken, P au l fra H am borg, Skom ageren og hans
Svend, at de kunde fa a en lille, let Vogn og et Æ sel og
saa se at k lare sig tilbage.
D et kunde vi da sagtens, m ente jeg, og saa fik da
Ney og jeg trav lt m ed at p ak k e vore T ing sam m en og
fa a dem an b rag t p a a det lille K øretøj. D et lille Æ sel
havde m ere end nok at træ kke Læsset. — Hej, hyp,
Æ sel. — Ney og jeg m aa hjæ lpe til. H en ad V ejen g aar
det. E n Deling In fa n te riste r drog forbi os. Afdelingen
v a r sikk ert u ndervejs ud fo r at afløse i Skyttegravene.
Jeg skæ nkede ikke de fo rb id rag en d e en Tanke, fo r m it
Køretøj gav m ig nok at tæ nke paa. Da v a r der b lan d t
S oldaterne pludseligt en, der p aa' ufo rfalsk et Sønderjydsk raab te: — Hej, go D aw — er det ikke Niels Peter!
Sandelig, om det ikke v a r m in F æ tter, E skild P e­
tersen fra Dover, d er drog forbi. — K om pagniet v a r fra
R eserveregim ent 86. —- Nu havde m in F æ tter om talt
dette Møde m ed m ig og m it Æ selskøretøj p a a L ande­
vejen til sin Kone derhjem m e, og saaledes fik m in Kone
at vide, at hendes M and v a r sunket sa a dybt ned, at
h an nu v a r h avnet som P o ttem an d i F ran k rig .
En H aandvæ rksm ester h a r saa m eget at slæbe ru n d t
med. D er v ar jo allerfø rst V aaben og den øvrige Ildrustning, m en desuden h a r h an jo ogsaa alle de Ting,
der h ø rer m ed til at kunne uddve sit F ag p a a betryg­
gende Maade. D ette gæ lder b aad e fo r Skom agere og
Skræ ddere. Nu havde Rasm us, vor Kusk ved B agage­
vognen, fundet ud af, at jeg m ed alle m ine Ting optog
alt fo r m eget af P ladsen p a a hans Vogn, og nu stod alt i
112
O pbruddets Tegn. — T roppeforskydninger, kaldte T y­
skerne det. Ney og jeg v a r optaget af at slæbe vore
Ting ned til R asm us’ Køretøj og fa a det stuvet om
Bord. D er v a r jo først Skom agerkassen, saa en Sæk m ed
Læ der, en anden indeholdt et P a r ek stra T æ pper for
ikke at skulle fryse alt fo r meget, en K uffert, som jeg
u n d er m in sidste Orlov i S eptem ber 1916 havde frem try llet af en tom M argarinekasse. Den b a r stadig den
p ran g en d e In d sk rift — P. K narhøj, Sønderborg.
K ufferten gem te alle m ine p riv ate Ting, og jeg vaagede n ø je over den og dens Indhold af faste eller spise­
lige Ting. E ndvidere havde jeg ogsaa en dejlig blød
H ovedpude, ogsaa b rag t m ed hjem m efra. B etræ kket var
m aaske efterh aan d en blevet lid t fedtet, m en P uden var
dog god og næ sten uundvæ rlig fo r mig.
D a den gode R asm us fik Øje p a a m in enorm e Sam ­
ling, saa h an næ sten rødt. H an ku n d e ikke dy sig, m en
kom m ed den re t spydige B em æ rkning:
— »Hør Niels Peter, sej mæ, v a æ den a, en k u n d ’
næ sten tro, te do v ild ’ te o u d g i’ dæ fo r o væ ’e en
O ffis e r!« ------N aa, R asm us v a r nu ellers god nok. F o r R esten v ar
h an fra Broager.
Vi v a r nu n a a e t frem til Begyndelsen af A aret 1917.
V interen v a r re t streng. R egim entet la a i Stilling foran
Byen le Mesnil, der dog la a et godt Stykke bag F ro n ­
ten. I denne By la a vi ved Bagagen. H vor v a r der over­
fy ld t her, næ sten ikke til at sp ark e sig frem . V ort
K varter fandtes oppe u n d er T aget i et Hus, m en der
v a r slet ikke T ale om, at vi kunde bjerge os her, langt
m in d re at ku n n e bestille noget. Vi H aandvæ rkere
m a atte desuden om N atten m ed K økkenvognen ud til
F ro n ten og slæbe Brød og M ad sam t P ost ud til K am m e­
ra te rn e i deres alt andet end luksuriøse H uller. Dette
N atteslæ b v a r ju st ikke efterspurgt, m en dog nødven­
digt. Vi frøs m ed A nstand. Vel havde vi vor lille Skytte­
gravskakkelovn, m en hvad h jalp det hele, n a a r vi intet
havde at p u tte i den.
113
Ai
Ney fan d t dog p a a R aad. H an h av d e faae t eller la an t
et K øretøj, og m ed dette k ø rte h an ud i den næ rliggende
Skov og kom hjem til v o rt K v arter m ed et helt lille
F y rretræ , som h a n selv havde v æ ret M and fo r at fælde.
Ney k u n d e have sp aret sig sin Møje, fo r T ræ et v ar
jo grønt og vaadt, og det v a r h aabløst at fa a det til at
brænde.
Bedre gik det os, da vi om A ftenen i F æ llesskab drog
u d og bjæ rgede en god P o rtio n Hegnspæle. Senere, da
V ejret igen slog om til Tø, fik vi rigeligt m ed Kul.
R egim entet drog vid ere som »flyvende Division.« Bataillonerne kom igen u d i de forreste Linier. Bagagen
la a foreløbig i Byen M oncliy-le-Preux. — Jeg havde den
sidste Tid væ ret plaget af Gigt i Læ nden og i m it h ø jre
Ben og la a i m in Seng. Min gode Ven H ans P etersen be­
søgte mig, fo r h an skulde i Stilling. D er v a r nok et eller
andet i V ente derude, sagde han.
Om N atten m ellem 8. og 9. A pril 1917 — L angfredag
og P aaskelørdag — brø d det fo r Alvor løs. Sikken en
forfæ rdelig Trom m eild, E nglæ nderne satte i m ed! Det
blev senere fo rtalt, at E nglæ nderne havde b rag t deres
svæ re A rtilleri frem til de fo rreste Infan teristillin g er
fo r rigtigt at k u n n e tage det tyske O pm archom raade
u n d er intensiv Beskydning. D eres A rtilleriild n aaede
helt tilbage til v o r By. Præ cist h v ert tiende M inut fik vi
en H ilsen fra en af Englæ ndernes 30,5 cm K anoner.
Sikket Brøl! V or Skriver kom farende, og h vor saa han
ud.
— Hør, m in Ven, det g aar pinedød ikke, du m a a op
og m ed os an d re ned i K ælderen, fø r H uset ra m le r sam ­
men.
Saa v a r d er fo r m ig ikke andet at gøre. Jeg kom i
Tøjet, ud af H uset og hen ad Gaden til den næ rm este
Bunker, hvor vi saa søgte ned i Dækning.
Een Ting blev b orte fo r mig, og det var m in Iskias!
Om M orgenen den 9. A pril gennem brød E nglæ nderne
vore Stillinger og nedkæ m pede den sidste M odstand.
1 14
Kun fa a slap b o rt og undgik F angenskabet, Af vore
tolv K om pagniførere v a r kun een tilbage. — Med Stil­
lingens F ald v a r ogsaa B eskydningen af Byen holdt op.
D el v a r saa underligt stille. Da hørte jeg en eller anden
raab e : »Alle, der er her, skal stråles gøre sig fæ rdige. —
F jen d en s ta a r om lid t fo ran Byens Porte. Vi m a a alle
frem fo r at m øde ham der. — A larm ! A larm !« —
M ændene dukkede op en efter en eller flere i Følge.
Feldw ebelen overtog K om m andoen.
— Hør, Feldw ebel, jeg h a r ingen S taalhjelm , den h ar
jeg m a atte t laane en anden, bem æ rkede jeg henvendt til
ham . H an svarede: — »Ja, M ester Niels, saa fa a r du
nøjes m ed den Hue, du allerede h a r paa!«
Vi fik 250 P atro n e r og tre H aan d g ran ater udleveret,
h v o refter denne brogede B landing af S oldater fra fo r­
skellige A fdelinger, ja, Regim enter, satte sig i Bevæ­
gelse ad V ejen ud m od den Side, h v o rfra m an regnede
m ed, at E nglæ nderne vilde komm e.
E t godt Stykke uden fo r Byen gjordes der Holdt,
h v o refter der dannedes en tynd Skyttekæ de ud over
M arken, og sn a rt efter gik vi i Gang m ed at grave os
ned. Men E nglæ nderne lod vente p a a sig. De viste sig
ikke. M aaske havde de faae t nok fo r denne Gang. Saa
laa vi da h e r til hen p a a E fterm iddagen. K lokken fire
dukkede nyankom ne R eserver frem . Vi fik B efaling til
at træ k k e os tilbage og drog sn a rt efter gennem den
nu m edtagne By M onchy-le-Preux og videre til en lille
By lid t læ ngere bagude. H en p a a A ftenen fik vi anvist
K v arter i nogle re t faldefæ rdige T ræ barakker.
D et v ar hundekoldt. Vi frøs, m en opdagede, at Bænke
og Borde ogsaa godt kunde bruges til at fyre op med.
E fter dette fo r R egim ent 163 saa h a a rd e M enneske­
tab blev R esterne af R egim entet fø rt tilbage fra F ronten
fo r gennem en R eorganisation og ved Tilførsel af nyt
M andskab atter at genvinde sin gam le Anseelse. Re­
gim entets fine S tan d ard naaedes dog aldrig mere.
Vi flyttede ru n d t bag F ro n ten fra Sted til Sted. En
115
k o rt T id laa vi oppe ved Briigge, senere kom vi til Menin og Piouselare, saa la a B ataillonen i rolige Stillinger
fo ran W est Roosebeke. Igen blev vi ind lad ed e og kørte
m ed Toget til Byen Lille i N ordfrankrig, h vor R egim en­
tet atte r blev in d sat ved F ronten.
Vi havde det herligste Som m ervejr, og hvor v a r lier
hyggeligt i den lille By. Vi opholdt os ved Bagagen.
Køkken- og B agagepersonale sam t K om pagniets Skrive­
stue m ed O rdonnans og Skriver og vi H aan d v æ rk ere
havde alle v ort K v arter i en og sam m e Bygning.
D et var, syntes den gode Ney, alt fo r tran g t h e r in ­
denfor Husets fire Vægge. H vorfor ikke flytte V æ rk­
stedet ud i Solen!
— Ja, hvo rfo r dog ikke, svarede jeg. Og saa flyttede
vi da u d i vor B aggaard. Vi lavede et Soltag af vore
sm aa Teltduge, anbragte dem p a a nogle Stæ nger og sad
nu og nød Fuglesangen og H erligheden ud en fo r i Guds
frie N atur, alt m ens vi pløkkede Støvler. Jeg længtes
svæ rt efter m ine kæ re derhjem m e. — En A nsøgning om
Orlov havde jeg forlæ ngst afleveret. D et v a r sn a rt Pinse.
— Hvis m an nu k u n d e væ re saa heldig til den Tid at
kom m e hjem ! Men O rloven lod dog vente p a a sig. I
Morges havde jeg sn ak k et m ed vor S kriver; m en M an­
den v a r tæ t som en Potte. D a dukkede hen p a a F o r­
m iddagen pludselig v o r Kusk op. H an vidste, at jeg gik
og ventede p a a at kom m e hjem p a a Orlov. — »Tager
jeg ikke fejl«, sagde han, fa a r du nok Besked om at
rejse h e rfra endnu i Morgen.« — »Tror du det, saa vilde
jeg absolut ikke have noget im od det,« svarede jeg.
— »Ja, det er godt, m en gaa nu ikke den anden Vej
— over G rænsen altsaa, — og gør du det, saa lad dem
ikke tage dig ved Vingebenet!«
Jeg m a atte le, fo r den gode M and m ente det nu saa
godt. H en p a a E fterm id d ag en dukkede virkelig m in
gode Ven, Feldw ebelen, op. H an stod en S tund og
sludrede m ed os, m en om sider kom h an frem m ed sit
Æ rinde. — Jo, Ney skulde fra i Dag væ re Mester, og
116
den gam le Niels kunde pak k e sit Tøj og i Morgen, P aaskelørdag, rejse hjem p a a Orlov til Mor og Børn.
Og det gjorde jeg. — Jeg rejste hjem og — gik senere
over den næ re Grænse.
Niels P. Nielsen, Fole.
Da Peder troede, han var i København
Det v a r u n d er den første V erdenskrig i Forsom m e­
ren 1915. Jeg, der dengang allerede v a r fyldt de fem ­
ogfyrre, og som i m in U ngdom ikke ku n d e bruges til
Soldat, havde nu pludseligt fa a e t Besked om at stille
til Session i H aderslev. D atoen stod angivet p a a den
m odtagne O rdre. Naa, der v a r jo ikke noget m ed at
blive hjem m e. D et viste sig, at der v a r flere fra Sognet,
der havde m odtaget den sam m e O rdre. F lere af dem var
stø rre G aardm æ nd. Nu v a r vi jo alle lige, m ente jeg da.
D agen fø r Sessionen drog vi hjem m efra. Med A m tsbane­
toget naaede vi ved A ftenstid H aderslev. D er v a r et
M ylder af M ennesker. Alle slæ bte p a a stø rre eller m in ­
dre P ak k er, hvis Indhold v a r Sulevarer, m aaske en ren
Skjorte, eller et P a r S trøm per, eller hvad ved jeg.
Vi h erh jem m e f r a Sognet holdt foreløbig sam m en.
Vi styrede vor K urs m od den kendte B evæ rtning »Krauses Hotel«, og h e r lykkedes det os at fa a Natlogi. F o re­
løbig skulde vi d a have den væ rste Sult stillet. Til Ma­
den nød vi 01 og en »G ibbernakker«. D et blev vel ogsaa
til to eller flere . . .
B agefter blev saa Dagen fejret. Den ene efter den
anden gav en Omgang, G aardm æ ndene v a r den Dag
slet ikke fedtede. Jeg fik slet ikke Lov til at give en
Runde, slet ikke T ale om.
»Ja,« sagde A ndreas og saa hen p a a mig. — »Se, vi
tre k a n saw tens gi u e r i Jaw ten, fo r ser do, i M aan kan
vi rejs hjem igen, fo r vi h a r sø rret fo r å h a e P ap irer
117
i Orden, m en ser do, N ikolaj, m æ dæ e de en anden
Sag. — Vi er de, som e T yskere k a a ld e r — »unabkom m lich« (kan ikke undvæ res hjem m e).
— Med en sølle fattig H usm and som m ig v a r det nu
en helt anden Sag.
Saa kom da den næ ste Dag. Megen Søvn havde vi
ikke faaet, og M aden sm agte ikke rigtigt. U ndervejs om
til K asernen betroede m ine V enner — G aardm æ ndene
derhjem m efra, mig, at de v a r blevet enige om sk ifte­
vis at sende mig sølle F y r en god Pakke. Jo, det m ed
P akkerne kunde væ re godt nok, men, m ente jeg, lad os
nu først fa a Sessionen overstaaet.
Saa stod de da d er m ed deres P a p ire r fra Læge og
A m tsforstander og strak te dem frem m od de h ø je H er­
re r i Sessionsudvalget, som dog gik let hen over dem.
I langt de fleste T ilfæ lde hed det b are: »g. v. L an d stu rm
m it W affe — Fertig!« — D en næ ste . . .!
Mine gode V enner blev lid t lange i Ansigtet. H er
havde de saa sikkert regnet m ed, at de gode P ap irer,
de havde erhvervet sig ved at »smøre«, nok skulde h jæ l­
pe dem fri — og nu dette! D et v ar jo ogsaa til at æ rgre
sig over . . .
»March!« lød det, af Sted gik det til B anegaarden.
Saa sad vi da i Toget, d er sn a rt dam pede svdpaa
m ed os. Lidt fø r A ften n aaede vi Altona. Toget stan d ­
sede, og vi fik Besked om at fo rlad e Toget. Ny O pstil­
ling, fire i h vert Geled, og lid t efter v an d red e vi hen til
det Sted, hv o r vi skulde in d k v arteres fo r N atten.
Senge v a r der ingen af, m en dog en H alm sæ k, som
m an kunde søge Hvile paa.
D er blev udleveret Mad. — H vad den bestod af, ved
jeg ikke. D a vi v a r godt sultne, gled den let ned.
Vi v a r u n d er Opsyn af tre U nderofficerer. De v a r ret
høflige, m en hvad skulde m an slaa T iden ih jel m ed? Vi
gik ru n d t og »sonderede T erræ net«. — Jeg og m ange
flere fordu fted e fo r at se p a a Byen. Vi v a r jo saad an
set endnu civile Folk. D et blev sent, fø r jeg igen fan d t
118
hjem . Jeg v ar nu lan g tfra den sidste. Den første, jeg løb
p a a i K varteret, v a r en af Befalingsm ændene.
— Nej, se, hvor kom m er du fra, V ennen m in? lød
lians Spørgsm aal.
— F ra — hæ . . . fra Byen, h a r væ ret lid t p a a Skt.
P au li og an d re Steder, svarede jeg. Bag m ig dukkede
d er i det sam m e en ny M and op. H an v a r i opløftet
Stem ning og afbrød mig, idet h an raah te:
— H ej-ja, . . . aah, hvor er æ fuld! Den næ ste Om­
gang, K elner, den gi’r Mads . . .!
■
—■Jo, h e r v a r der rigtignok L øjer og Langkaal.
D er blev d ru k k et 01, fo r hvad skulde m an med
Penge? De skulde drikkes op . . . Hej, I M øgtram pere . . .
I M orgen — Sk aal!
De tre T yskere havde fo r læ ngst fa a e t deres P art.
De sad og sk raaled e p a a en eller anden tysk Vise.
P ludselig opfordrede en af dem os til at synge med. —
Singt doch m it . . . singt, singt m i t! —
— A ldrig! Vi k an k u n synge, hvis det skal være, paa
D ansk, sagde jeg.
— Oh . . . lige meget, ra a b te han, saa synger I paa
D ansk!
— N aa, ja, M ændene h e r v a r jo flinke, og hvorfor
saa ikke vise dem, at vi ku n d e synge. E fter en kort
B aadslagning blev vi enige om, at hvis der skulde gives
en Sang til Bedste, skulde det væ re »Dengang jeg drog
af Sted.« — Og det k an nok være, de fik alle Versene
m ed F ynd og Klem, og —■T yskerne m orede sig. — M an­
ge af vore K am m erater v a r allerede gaaet til Ro og sov
nok saa blideligt.
U nder v or Sang b efan d t jeg m ig netop ude fo r den
aabne Dør. I en lille P ause hørte jeg en M and snøvle i
en endnu søvnig Tone: »Hvad er dog det? — Hør, K ri­
stoffer, vi er nok slet ikke kom m et til A ltona! Du skal
se, vi er saa sandelig h av n et i K øbenhavn!«
Nicolaj Jensen, Mølby pr. Spandet.
119
■?-
E t Juleminde
FRA C H A M P A G N E - F R O N T E N
Juledag vi sidder og stirrer
fra Barakken saa længselsfuldt ud.
Regnen mod Ruderne klirrer,
ude er der koldt og Slud.
En sønderskudt B y ' ) der ligger
her ved Kanalens Bred.
Et enligt Træ staar og stirrer
paa al den Elendighed.
Markerne ligger øde,
forladt staar Hus og Hjem,
knap en Fugl kan finde sin Føde
mellem Mængden af Ukrudt og Sten.
Hvornaar mon dette vil ende,
tænker vi mangen Gang.
Hvornaar mon vi hjemad kan vende?
Hjem til Nordslesvigs Strand.
Men Aarene gaar, og Hage,
og Krigen den raser endnu.
Hvornaar mon vi kommer tilbage?
Naar falder det sidste Skud?
Vær hilset, I kære derhjemme,
vær hilset saa mangen Gang,
fra alle vi Nordens Sønner,
som kæmper i fremmed Land.
Skrevet af Hans Hansen, Halk, i Baraklejren ved Byen Men
neville ved Aisne Kanalen 1916.
*) Variscourt
120
Major T ra m p f og hans K o
Jeg havde, da V erdenskrigen i 1914 b rø d ud, for
læ ngst af tjen t m in V æ rnepligt som F æ stningsartillerist
i den ken d te R hinfæ stning E hrenbreitstein. Jeg v a r nu
ved Krigens U dbrud allerede gift og havde selv en lille
E jendom til en H est sam t en fem, seks Køer p a a S tal­
den. Saa kom Dagen, som T yskerne k ald te »den store
Dag«. Jeg m a atte fo rlad e det hele og m ødte i LokstedL ejren. Vi forlod sn a rt efter denne Lejr, og m ed Tog
gik det vestover til Elsass, og saa v a r vi inde i Krigens
Gru og Tum m el.
E t Aars Tid gik hen. E n Dag kom der O rdre til
B atteriet om at afgive M andskab til D annelsen af en
ny F orm ation. Vi v a r vel en halv Snes M and sam t en
V agtm ester og to U nderofficerer, der m aate pak k e vort
Tøj og drage til et næ rm ere bestem t Sted, hvor vi skulde
m elde os. Stedet, eller Byen, viste sig at ligge et godt
Stykke bag F ronten. I denne By blev der saa dannet en
A rtilleri-A fdeling, u d ru stet m ed svæ re H aubitser. Til
Chef fo r denne A fdeling fik vi en vis M ajor Trum pf.
D enne H erre havde sine egne M eninger om Tingene,
m en h an viste sig at væ re en re t fo rn u ftig Mand. F ør
K rigen h av de M ajor T ru m p f v æ ret udenfor N um m er
og havde da allerede i flere A ar væ ret D irektør i en
F abriksvirksom hed, der frem stillede U nderbeklædning.
U nder K rigen v a r h an fra at væ re K aptajn avanceret til
Posten som M ajor og Chef fo r denne nye A rtilleri-A fde­
ling.
Vel la a vi jo h e r i F jendeland. Vi vidste, at F ranskm æ ndene ikke elskede os. Men Egnen v a r idyllisk. D er
v a r F red, og F ro n ten la a langt borte. M ajor T rum pf og
hans Stab fa n d t det ogsaa hyggeligt her.
D er v a r dog en Slange i dette P aradis. — M ajoren
v a r en sto r Y nder af Mælk, og frisk Mælk er jo en h er­
lig D rik. Men Forsyningen af Mælk svigtede. De om ­
121
9.
kringboende B ønder skulde naturligvis levere den n ø d ­
vendige daglige F orsyning m ed Mælk til T yskerne, m en
af let forstaaelige G runde gjorde de det k u n m ed Mod­
vilje, selv om de fik den godt b etalt af de tyske Myndig­
heder. — F ran sk m æ n d en e snakkede noget om Sygdom
i Kvægbesætningerne, m en den troede T yskerne ikke
rigtig paa. Man havde forsøgt at tale sig til R ette m ed de
fran sk e Bønder, m en disse v a r b are blevet endnu m ere
trodsige. Noget R esultat v a r m an dog ik k e kom m et til,
og nu v a r M ælkeleverancen altsaa gaaet h elt i Staa.
M ajor T ru m p f sad p aa sit Kontor. H an kløede sig i
Skægget, m edens h an dybsindigt grundede over Sagen.
H vad v a r h e r vel at gøre? — Hm, m an kunde jo da for
F okker heller ikke lad e sig alt byde; m en p a a den an ­
den Side kunde h an ogsaa godt fo rstaa de fran sk e Bøn­
ders T ankegang; m aaske lød disse en hem m elig Ordre.
. . . Man kunde jo ogsaa gaa en anden Vej. — Man
kunde gøre sig uafhæ ngig af dem, m an ku n d e jo som et
Forsøg anskaffe en Ko. — M ajoren havde genvundet sin
Ligevægt. M ajor T ru m p f v a r ikke selv kyndig p a a dette
ekstraordin æ re O m raade, m en m on der ved hans A fde­
ling ikke skulde findes en landbrugskyndig M and? . . .
M ajoren tog en k o rt Beslutning. H an try k k ed e paa
Klokken, og lid t efter dukkede hans personlige O ppas­
ser op. — Hr. M ajoren ønsker! — H æ lene sm æ kkede
sam m en. — Aa, h ø r H erm ann, stik lige om p a a K onto­
re t og se, om Feldw ebelen er hjem m e. Bed h am kom m e
herom , saa sn art h an kan, fo rsta a r du! — R et længe
varede det ikke, fø r K ontorf el dw ebelen m ødte frem og
hilste. — H vad er d er nu i Vejen, Adolf, spurgte h an
og saa hen p aa M ajoren, der roligt blev siddende p aa
sin P lads og blot m ed en H aandbevæ gelse pegede p aa
en Stol, som Feldw ebelen stråles lod sig dum pe ned paa.
— Ja, h er sid d er m an jo godt, sagde han, m edens han
tæ ndte sin Pibe. — Du stu d ser vel over den Tone, F eld ­
w ebelen tillod sig, m en de to M ænd v a r gode V enner fra
gam le Dage. Feldw ebelen havde nem lig ogsaa h a ft An­
122
sæ ttelse p a a sam m e F abriksvirksom hed, og fra den Tid
stam m ede den fam iliæ re Tone.
Ja, kom det endelig fra M ajoren. — Jeg k a n godt fo r­
staa, at du m a a væ re nysgerrig, men, ser du, Gustav,
vi m aa finde frem til en O rdning, saa denne M ælke­
forsyning ikke stadigvæ k b ry d er sam m en. Se, jeg h a r
tæ nkt, at vi b u rd e anskaffe en Ko.
— En — Ko! afbrød Feldw ebelen, — m ener du v ir­
kelig en — Ko?
— Ja, vel gør jeg saa, for jeg vil pinedød ikke u n d ­
væ re m in Mælk, svarede M ajoren og lo, m edens h an k a ­
stede et Blik over p a a sin Ven. — For, ser du, vil F ran sk ­
m æ ndene ikke levere os det nødvendige K vantum Mælk,
ja, saa ser jeg ikke anden Udvej, end at vi holder Ko
og saaledes bliver selvforsynende.
— E n Ko, m æ lede Feldw ebelen. H an sad stadig og
grundede.
— Ja, en Ko — fo rsta a r du, ra a b te M ajor Trum pf.
— Skal — hm — D yret — rekvireres, eller hvordan?
— Næ, det h a r jeg n u ikke tæ nkt mig. Nej, vi køber
den.
— H vem h a r du tæ n k t skulde passe den? — Ikke jeg
— i h v ert Fald.
— Aah, din Torsk, lød det fra M ajoren. — Nej, selv­
følgelig ikke, Gustav, m en du k an sik k ert b la n d t vort
M andskab finde en frem , der er kvalificeret dertil, en
L andm and, en K oholder, sagde M ajoren.
De sad endnu en S tund sam m en og drøftede indgaaende Sagen, før F eldw ebelen rejste sig og forlod M ajo­
rens Bopæl.
Næste Akt foregik allerede sam m e Dags E fterm id ­
dag. Vi havde netop afsluttet Dagens O plevelser og stod
nu opstillet i R ække og Geled p a a den lille E ksercer­
plads. D a saa vi, at M ajoren, fulgt af K ontorfeldw ebelen, næ rm ede sig. O fficerer og B efalingsm æ nd fik travlt.
Feldw ebelen, ja, det ku n d e gaa, m en M ajoren, hvad vil
h an egentlig h e r p a a denne T id?
123
— »Ret!« brøltes der, og de to sp an k u lered e ned
langs F ronten, vendte om og kom tilbage igen m od Mid­
ten af F ronten. M ajor T ru m p f nikkede tilfreds og gav
O rdre til »Rør!« M ajor og Feldw ebel stod stadig og talte
sam m en; m en saa tra a d te Feldw ebel en frem .
— Hør, sagde han, er d er L andm æ nd eller Kohol­
dere eller Svejtsere h e r im ellem B atteriets M andskab?
Iivis disse K ategorier findes, da h a r de at træ de frem
fra Geleddet! -— D et viste sig, at der v a r en halv Snes
Stykker, der kunde kom m e ind u n d er denne Beteg­
nelse, ogsaa jeg. — Vel v ar d er et P a r S tykker m ere,
der tra a d te frem , m en de listede lige saa stille af igen.
Jeg tvivler paa, at de v a r L andm æ nd.
M ajor T ru m p f gik F lokken igennem ; den ene efter
den anden m aatte igen fordufte. Til sidst kom h an hen
til mig. Som ved de øvrige spurgte han, om jeg v ar
L andm and, om jeg v a r v an t til at om gaas Køer.
— Jo, det v a r jeg da. Jeg havde selv en m indre
I.andbrugsejendom .
— Ja, det er godt, m en h a r De Køer, og — k an De
m alke? spurgte M ajoren igen.
— Jo, det k an M ajoren tro, jeg kan, fo r jeg h a r seks
K øer og en Hest derhjem m e.
— Ja, det er godt, m in Ven, m en hv o r h a r De h je m ­
m e? spurgte h an og: H vad h ed d er De?
— H ansen, P ete r H ansen, H r. M ajor.
— H ansen — hm — m en h v ad L andsm and?
Jeg v a r lige ved at sige »Dansker«, m en saa retted e
jeg det til Slesviger.
— Saa er De vel en af disse D anskere? — M ajoren
lod til a t væ re in d e i F orholdene ved Grænsen.
— Javel, Hr. M ajor, det h a r sin Rigtighed, svarede
jeg uden at blinke.
M ajor T ru m p f lod til at væ re tilfreds. H an spurgte
ikke om m ere, m en sagde h envendt til m ig: — Om en
T im e k an De m elde D em p a a m in Ropæl. — Ja, saa v ar
der ikke m ere. De to M ænd fo rsv an d t lige saa stille igen,
og ogsaa vi tra a d te af og opsøgte v o rt K varter.
124
Jeg m ødte p a a den aftalte T id p a a M ajorens Kon­
tor og m eldte mig. M ajoren v a r dog i Ø jeblikket ikke
hjem m e, saa jeg m a atte vente en S tund p aa ham . E n ­
delig kom h an da, og vi fik os en rigtig lang Sam tale.
M anden v a r flink, m a atte jeg indrøm m e. E nden blev, at
jeg af h am blev antaget til at passe og pleje den Ko,
som m an p a a dette T id sp u n k t endnu ikke havde købt.
Glad og veltilfreds og bevæ bnet m ed en af M ajorens
gode C igarer forlod jeg igen K ontoret. — Jeg v a r nu
blevet fo rfrem m et til M ester-Foderm ester.
A llerede den næ ste Dag overtog jeg Pladsen. I en
Bagbygning ved M ajorens Bolig opslog jeg m it fo re­
løbige K varter; h e r v a r ogsaa P lads til Koen. Jeg havde
lige in stalleret m ig og m ine Ting, da der v a r en, der
k ald te p a a mig. D et v ar M ajorens T jener. — »Peter
H ansen, — du m a a straks indfinde dig hos M ajor
T ru m p f« !
Jeg af Sted, M ajoren m odtog m ig m ed et Smil og
spurgte, om jeg kunde finde m ig til Rette.
— Jo, det m ente jeg nok skulde gaa, og ogsaa P lad ­
sen til Koen v a r god, svarede jeg. — Ja, det v a r netop
om denne Ko, vi nu skulde snakke. — Ser du, ja, nu
siger vi du til hinanden, n a a r ingen an d re er her, — det
er lettere. Ser du, jeg h a r tæ nkt m ig allerede nu i Eftei'm iddag sam m en m ed Feldw ebelen og dig at tage en
T u r u d p a a L andet fo r hos en af B ønderne at købe en
Ko. — Du, P eter H ansen, er den sagkyndige, jeg Købe­
ren, og Feldw ebelen ord n er det finansielle. — Ja, saadan skal det være. M ajoren ler nok saa fornøjet. — Jo,
den Sag skal nok kom m e til at glide.
Om E fterm iddagen kørte vi ud p a a Landet. Jeg sad
oppe hos Kusken, m edens de to H errer, m ine A rbejds­
givere, slæ ngede sig i Jagtvognens m agelige Agestol.
LTde p a a L andet v a r der jo Bønder, og Ivøer havde de
ogsaa, m en hvor v a r B ønderne m istroiske! — De v ar
ikke venlige og vilde nødigt sælge til os. M ajor T rum pf
v ar E lskvæ rdigheden selv, ih, hvor lod h an Munden
125
løbe . . . Endelig fik vi da fa t i en æ ldre B ondem and,
som havde en god K obestand. E fter en lang P ru tte n og
Snakken lykkedes det endelig m in M ajor at fa a en Ko
købt, selv om M anden ikke v a r sæ rlig oplagt til at sælge.
Feldw ebelen m a atte frem m ed Tegnebogen og betalte
den re t høje Pris. Jeg fik R ebet overrakt, og stolt som
en Konge fjern ed e jeg m ig m ed den erhvervede Ko. —
Vi to skulde nok fa a m ange gode Dage sam m en.
Vi havde ogsaa m ange gode Dage sam m en. Koen
gik og græssede, og im ens gik jeg og drev den af. Men
som bekendt bliv er en Ko jo ogsaa træ t af at p ro d u ­
cere Mælk, og det gjorde da vor Ko ogsaa. Naa, m an v ar
jo — heldigvis — som m a n siger »ikke fø d t i Gaar.« Jeg
lavede noget, d er ellers er ulovligt: Jeg kom V and i
Mælken, ikke meget, m en nok til, at der kom Klage
over den Mælk, jeg afleverede i K økkenet. Jeg hæ ldte
stadig m ere V and i Mælken. I T ank ern e saa jeg m ig al­
lerede fyret, hvis ikke før, saa dog den Dag, da Koen
blev gold.
E t P a r Dage gik, m en saa kom d er Bud. — M ajor
T rum pf ønskede at tale m ed mig, og det k an nok være,
jeg fik H uden skæ ldt fuld. — S aadan en Svindlex’, der
ikke u n d saa sig fo r at afsæ tte M ælken andetsteds! Jeg
prøvede at undskylde Koen. Deix v a r ved at blive gold,
sagde jeg; m en M ajor T ru m p f m ente lxoget andet. Saa­
dan en stor og k raftig Ko ku n d e ik k e holde op m ed at
give Mælk. Naa, ja, livad k u n d e det vel ende m ed? Jeg
m a atte opgive Stillingen. Jeg v a r fyret, og sam m e Dag
overtog en anden M and m it Job. Min A fløser v ar en
Mand, jeg ikke kendte. E fter at jeg havde sat h am ind
i Sagerne, foi’lod jeg P ladsen og m eldte m ig lid t senere
tilbage til B atteriet. D er gik k u n et P a r Dage, saa kom
Majoiæns T jen er ind p a a Stuen.
— Hør, P eter H ansen, sagde han, nu h a r den gam le
igen Bi’ug fo r dig. Du skal strak s in dfinde dig paa
hans K ontor.
M ajor T ru m p f v a r i godt H um ør, da jeg traa d te ind
. og hilste p a a ham .
126
— Ja, det v a r d a Koen. — H an in d saa nu, at h an
forleden D ag havde gjort m ig Uret, fo r nu gav Koen
slet ingen Mælk m ere. Den anden »Foderm ester« havde
h an jag et p a a Poi’ten og — E nden p a a Visen blev, at jeg
p aan y blev antaget som F oderm ester.
NB. Jeg m a a nu fo r S andhedens Skyld oplyse, at det
v ar mig, d er havde taget Mælken.
Peter Hansen, Østerby.
Krigserindringer fra 1914-18
Jeg havde en d aarlig A rm og slap d erfo r fri for at
væ re Soldat. D a K rigen bi’ød ud i 1914, regnede jeg med,
at der ingen F a re v a r for mig, m en jeg blev klogere.
A llerede den 24. M arts 1915 fik jeg Ordiæ til at stille i
Flensborg, og de beholdt m ig m ed det sam m e. Vi blev
in d k v a rteret p a a Gymnasiet. D et v a r jo altid lid t flottere
end p a a K asernen, m en F lotheden v a r nu ikke sæ rlig lo­
vende, fo r der v a r ingen Senge og Skabe, k u n Straasæ kke p a a det h a re Gulv, m en det gik jo. Man v a r jo
ung endnu dengang. Vi blev u d d an n et ved Infanteriet.
Vor K om pagnifører v a r en F eldw ebelløjtnant H øjer.
H an v a r god nok, m en ved den m indste F ejl blev han
rasende, og d erfo r fik h an T ilnavnet »Ungeheuer«.
U ddannelsen gik rask fra H aanden og efter 9 Ugers
F orløb fik vi at vide, al vi nu skulde af Sted, m en vi
skulde jo ikke til F ronten, ikke T ale om. Nej, vi skulde
b lot et eller andet Sted hen og gaa Vagt. Vi fik Lov til
at rejse h jem fra L ørdag til Søndag. Vi m a atte altsaa
tage A fsked m ed H jem m et og vidste ikke, om vi nogen
Sinde saa det igen.
D en 1. Ju n i 1915 gik vor T ran sp o rt af Sted. H vor­
hen vidste ingen, m en det vared e ikke. længe, fø r vi op­
dagede, at det gik til Ø stfronten. Vi havnede i Polen, i
en B arak lejr i N æ rheden af Byen Shirnevice. D et v ar
127
saa varm t, at vore K am m erater, som fø r os v a r ankom ­
m et til L ejren, gik om kring k u n ifø rt et P a r Bukser, og
de v a r saa b ru n e p a a K roppen som Negre. lie r oplevede
jeg stråles Krigens Uhygge. Vi sad alle ude i det fri og
pudsede Geværer, da der blev k ald t in d til Middag. Mens
vi sad og spiste, lød der u d en fo r et Skud. D a vi kom
udenfor, la a en af de K am m erater, d er v a r ankom m et
sam m en m ed os, p a a Jorden. H an havde sk u d t sig selv
gennem Hovedet. D et v a r uhyggeligt. D er blev af Kom­
p agniføreren afholdt F o rh ø r, m en ingen vidste noget
om, h v orfo r h an havde sk u d t sig. E n enkelt m ente, at
h an havde h aft Kærestesorg. »Naa, ja«, sagde Kom­
pagniføreren, »det er noget andet, fo r h av d e det væ ret
F ejghed over fo r F jenden, havde det væ ret utilgiveligt.«
D a det blev Aften, skulde vi u d i Skyttegravene. Det
v a r m ed blandede Følelser, vi gik derud. Vi blev in d ­
delt til V agtskiftet og fik anvist en U nderstand. Den
v a r ikke m eget bevendt, fo r U nderstanden v a r k u n en
lille U dgravning et P a r T rin h ø jere end Skyttegraven og
m ed lidt T ræ væ rk ovenover. Vi opdagede D agen efter,
at vi ikke m aatte opholde os udenfor, fo r saa kunde R us­
serne se os, og de skød strak s efter os.
D a jeg havde Frivagt, gik jeg en lille T u r igennem
Skyttegraven fo r at se m ig lid t om, og h e r tra f jeg en
K am m erat, der v a r ved at koge K artofler. Jeg spurgte
ham , hvor h an fik K arto flern e fra. H an sagde, at der
v a r en K artoffelkule bag Skyttegraven, og der hentede
h an dem, m en m an skulde passe paa, fo r ellers skød
R usserne p a a os. Naa, tæ nkte jeg, det ku n d e væ re ra rt
m ed nogle K artofler, fo r jeg v a r oven i Købet den lyk­
kelige E je r af et Stykke Flæsk. Jeg m avede m ig op af
Skyttegraven, gled hen til K artoffeldyngen og sam lede
en P ortion i Teltdugen, krø b saa tilbage, og det gik godt.
Saa skulde F læ sket jo steges, m en det v a r nu ikke saa
let, thi vi m aatte jo ik k e fyre, saa det røg. Vi k u n d e kun
anvende rigtig tø rt Brænde. Jeg gik dog i Gang, m en jeg
fo rtrø d det næsten, thi da Lugten af stegt Flæ sk b red te
128
sig, v ared e det ikke længe, fø r K am m eraterne troppede
op, og sikke de snuste D unsten i sig. Jeg kunde desvæ rre
ikke dele m ed dem alle, fo r dertil v a r Flæ sket for knapt.
E fter tre Dages F orløb blev vi afløste og kom tilbage.
Vi blev in d k v a rteret p a a en stor Gaard. K ort efter fik vi
O rdre til at gøre os fæ rdige. Man talte om, at R usserne
v ar stu k k et af, og vi skulde nu forfølge dem. Vi kom
ikke saa forfæ rdelig langt, fø r der kom Besked om, at
vi k u n d e vende om, og det v a r vi ikke kede af. Den
næste A ften fik en Del af os Besked om, at vi skulde ud
i Skyttegraven som F orstæ rkning. Jeg skulde ogsaa med.
U ndervejs v a r det, som om jeg anede, at der vilde pas­
sere m ig noget, og det slog ogsaa til. Uden fo r Graven
v a r vi i F æ rd m ed at grave Løbegrave over im od R us­
serne. De m a a have opdaget os, thi pludselig begyndte
de at skyde m ed M askingeværer. K uglerne peb om Ø rer­
ne p a a os. Vi dukkede os, saa godt vi kunde, m en p lu d ­
selig v a r det, som om jeg fik et Slag oven i Hovedet.
Noget v arm t løb ned over m it Ansigt. Jeg sagde til Un­
derofficeren, som la a m ig næ rm est: »Jeg tror, at jeg er
blevet saaret«. »Mon?« sagde han. »Prøv engang at u n ­
dersøge m it Ansigt,« sagde jeg til ham . D et v a r jo m ørkt.
Da h an saa n ø jere efter, opdagede han Blod og sagde:
»Skynd dig at løbe tilbage, thi ellers fo rb lø d er du!« —
Jeg v a r blevet ra m t i Hovedet, og Blodet løb b aad e ned
over H ovedet og ned ad Ryggen. Jeg v a r lid t betæ nkelig
ved at løbe tilbage i Kugleregnen, m en jeg kunde lige
saa godt risik ere det som blive liggende h er og forbløde.
Jeg løb altsaa og kom ogsaa godt tilbage til S kyttegra­
ven, hvor jeg straks blev fo rb u n d et og b rag t i Sikker­
hed. I Løbet af N atten blev jeg b rag t til et L azaret i
Shirnevice. D er blev jeg Dagen efter opereret og kom
efter nogle Dages F orløb m ed et L azarettog til Posen.
H er la a jeg i fem Uger og blev saa sendt til m in Bataillons H jem sted i H annover.
Jeg bestilte ingenting i H annover, fik Orlov i tre
Uger og blev saa overført til en L andstorm sbataillon i
129
H olzm inden, og h e rfra blev vi udk o m m an d eret til at be­
vogte K rigsfanger. Vi h av d e det godt. Jeg havde en lille
Oplevelse, som kom til at koste m ig tre Dages A rrest.
Jeg kom en Dag fra A rbejde m ed en Flok Russere, som
pludselig opdagede en H are, d er hoppede ru n d t p aa
M arken. D en m a a have fejlet noget, thi den k u n d e ikke
løbe. E n - to - tre - løb en R usser efter den og fangede
den. Jeg sagde, at de skulde lade den løbe, m en de had
saa m indelig om at m a atte beholde den, og sultne v ar
de jo. Jeg ku n d e ikke næ nne at tage den fra dem ; m en
det skulde jeg nu alligevel have gjort, thi i H æ lene p aa
os kom G endarm en. H an standsede os, og saa m a atte de
lade H aren løbe. Mig m eldte han, jeg blev afløst og kom
tre Dage i B rum m en p aa V and og Brød. K ort efter fik
jeg dog O rlov i fjo rten Dage. Vi havde nem lig en gam ­
m el r a r K aptajn, som altid bevilgede Orlov, n a a r en
havde h a ft Arrest.
Som T iden gik, blev jeg vel fo r god en V agtm and.
Jeg blev undersøgt og erk læ ret fo r k. v., og k o rt efter
dam pede jeg sam m en m ed en K am m erat til Køln. Vi
skulde nu væ re A rtillerister. Vi ønskede at kom m e til
H estene og fik ogsaa v o rt Ønske opfyldt. E fter en k o rt
U ddannelse gik det til F ran k rig , til en A m m unitions­
kolonne. D er tra f jeg fo r første Gang en L andsm and,
P eter V ind fra N ørre Løgum. Det v a r h elt ra rt, m en k o rt
efter havde jeg det Uheld, at H esten styrtede m ed mig.
Jeg fik den ene F o d kvæ stet og kom atter p a a Lazaret.
Ogsaa igen p a a Orlov, m en jeg m a atte atte r af Sted til
F rankrig.
D enne Gang gik det lid t h a a rd t til. Jeg kom nem lig
m ed i det store Sommeslag. Jeg skal fortæ lle en Ople­
velse, som n æ r k u n d e have kostet m ig Livet. Vi h oldt en
Dag p a a Vejen. Jeg passede m ine H este og h oldt ogsaa
Øje m ed U nderofficerens Hest. D er blev ikke sk u d t ret
meget, m en p a a een Gang kom en tem m elig stor G ranat
og slog ned ca. h u n d red e M eter fra os. E n af m ine Heste
blev ra m t af en Splint. D en blødte f r a Maven. Ogsaa
1 30
U nderofficerens Hest v a r blevet saaret. Begge H estene
m aatte skydes.
E n anden gang kom vi til en By. H ver N at v a r det
galt m ed Flyvere, og vi gik af den G rund til Ro først
p a a A ftenen. Ved 1O-Ti den begyndte F lyverne at kom ­
me. Egentlig havde vi det ganske p rak tisk , fo r vi behø­
vede k u n at sm utte ud af V induet. Lige u d en fo r v ar
nem lig N edgangen til K ælderen. E n A ften v a r jeg dog
fald et i saa dyb Søvn, at jeg ikke h ø rte K am m eraterne
stikke af. P a a een Gang hørtes nogle forfæ rdelige Brag.
Jeg troede, at H uset v a r væltet. D et k a n nok være, at jeg
kom ud i en F a rt og ned i K ælderen. D er sa d de andre
og grinede og spurgte, om jeg v a r blevet vaagen. Om
M orgenen saa vi, at H uset ved Siden af os v a r styrtet
sam m en.
Jeg v a r altsaa sluppet godt fra det. K ort efter fik jeg
en M avelidelse, m en selv om jeg Gang p a a Gang m eldte
mig syg, lykkedes det først re t sent at kom m e p a a L a­
zaret. Jeg kom endda h elt til B reslau, og h e r lykkedes
det L æ gerne at k u re re m ig p a a forholdsvis k o rt Tid,
h v o refter jeg atte r skulde til F ronten. Vi v a r allerede
blevet indklæ dt, m en saa b rø d R evolutionen ud, og der
afgik ikke flere T ran sp o rter. Jeg skyndte m ig at m elde
m ig syg igen og blev af Lægen indlagt i Infirm eriet. H er
gik jeg og havde det godt, m en jeg vilde naturligvis
helst hjem . Jeg talte m ed U nderofficeren om Chancen
fo r at fa a Orlov. »Ja«, sagde han, »dersom du vil love
m ig at sende m ig en Pakke, vil jeg se, om jeg k a n gøre
noget fo r dig.« D et lovede jeg naturligvis, og to Dage
senere di*og jeg hjem . Jeg havde fa a e t Orlov i fjo rten
Dage. I H øjer talte jeg m ed det nye S oldaterraad, og
h er gav m an m ig Orlov, til H jem sendelsen ku n d e finde
Sted. A ltsaa blev jeg hjem m e, og K rigen v ar saaledes
forbi fo r m it V edkom m ende.
Anders Schnor, Bodsbøl pr. Ballum.
131
t
Ære være deres minde
F ø lg e n d e K a m m e r a t e r tilh ø r e n d e v o r fo re n in g
e r afg aaet ved døden
A a b e n ra a am t
Aabenraa afdeling:
P. Sønnichsen, Persillegade ............................. 19.
Chr. Jensen, GI. Kongevej ................................ 29.
Bedsted Lø afdeling:
Markus Makvardsen ............................................ 21.
Bjolderup og Hjordkær afdeling:
Jørgen Lassen, Hjordkær ............... , ....... ....... 13.
Peter Høeg, Hjolderup ..................................... 11.
Bov afdeling:
Jens Wortman, Vesterbæk ............................. 22.
Peter Balhorn, Kollund
................................
8.
Mathias Søndergaard, Padborg .....................
9.
Bendiks Petersen, Padborg .............................
6.
Thomas Hansen, Padborg ................................
9.
Ensted afdeling:
Hans Frd. Hansen, Sdr. Hostrup ..................... 27.
Jørgen Wrang, Hostrupskov ............................. 19.
Chr. Søberg, Sdr. Hostrup
.............................
9.
2.
Christian N. Hansen, Stubbæk .........................
Felsted afdeling:
4
Johannes Petersen, Felstedskov .....................
August Nissen, Traasbøl ................................. 23.
Graasten afdeling:
Christian Andersen, Graasten .........................
2.
Bichard Jacobsen, Alnor ................................
5.
Jørgen Lorenzen, Fiskebæk
......................... 31.
6.
Johannes Petersen, Graasten .........................
Emil Paulsen, Trappen ....................................
9.
Nicolaj Christensen, Alnor ............................. 26.
Holbøl afdeling:
Hans Lausen, Vilsbæk .....................................
6.
Hans P. Nissen, Sønderhav .............................
7.
132
5. 55
6. 55
6. 55
4. 55
6. 55
4.
5.
5.
12.
1.
55
55
55
55
56
4.
5.
8.
2.
55
55
55
56
3. 56
3. 56
4.
7.
7.
12.
3.
3.
55
55
55
55
56
56
12. 55
1. 56
Kliplev afdeling:
Hans P. Seemann, Kliplev ...................................
Kværs afdeling:
Erik Petersen, Kværs ........................................
Jørgen P. Todsen, Kværs .................................
Løjt afdeling:
Andreas Waldemar, L ø jt....................................
Lorenz Jensen, Barsmark ...................................
Rise afdeling:
Jørgen Juhl, Rødekro ........................................
Jørgen Moos, Rødekro .....................................
Hans Fr. Thams, Sdr. Ø n le v .............................
Hans Jacobsen, Røde Mølle ...............................
Chr. Jørgensen, Rise ...........................................
Varnæs afdeling:
Hans Fink, Bovrup ...............................................
August Johansen, Varnæs .................................
Lorenz Jochimsen, Varnæs .............................
14. 10. 55
3.
3.
11. 55
12. 55
2.
24.
6. 55
6. 55
25.
8. 55
5.
9. 55
5. 11. 55
20. 11. 55
22. 11. 55
23. 10. 55
4.
1. 56
21.
3. 56
H a d e rsle v v e ste ra m t
Agerskov afdeling:
5.
Thomas Tryk, Agerskov ................................
Ole Riis, Agerskov ............................................
9.
Jens Lautrup, Gestrup ....................................... 20.
Thomas Petersen, Agerskov ............................... 23.
Anders Bergholdt, Gestrup................................... 16.
Niels Vagner, Goldbæk ....................................... 23.
Branderup afdeling:
Eskild Abrahamsen .............................................. 18.
Fole afdeling:
................................................ 23.
Jørgen Maassen
Gram afdeling:
Olaf Aastrup, Gram
........................................... 11.
Anton Nygaard, Gram .....................................
2.
Hans Jessen, Kastrup .......................................... 16.
S. P. Fisker, Gram ............................................... 16.
Hans Jørgensen, Gram ....................................... 18.
Hjerting afdeling:
Peter Ibsen, ........................................................
2.
Jens Petersen ...................................................... 30.
Hans Laurup .......................................................... 12.
5.
5.
5.
5.
8.
10.
55
55
55
55
55
55
8. 55
1. 56
6.
11.
11.
2.
3.
55
55
55
56
56
7. 55
10. 55
1. 56
133
Sdr. Hygum afdeling:
Otto Iversen Ottesen ........................................
Ebbe Sørensen Outzen ....................................
Jels afdeling:
Povl Nielsen .......................................
........................................
Johannes Steffensen
Nustrup afdeling:
Julius Brodersen ................................................
Johannes Johansen .....................................
Jørgen Møller ....................................................
Rasmus Jensen Kiesby ....................................
Nicolai Jochumsen Skjødt .............................
Ribe afdeling:
Peter Hansen ........................................................
Rødding afdeling:
Jens J. Møller ....................................................
Hans P. Johansen ................................................
Hans Thomsen ....................................................
Mads Christophersen ........................................
Sophus Christensen ........................................
Skodborg-Skrave afdeling:
Michael Mauritzen, Skodborg .........................
Laurids Madsen, Skodborg................................
Tirslund afdeling:
Hans Carstensen, Tirslund .............................
Østerlindet afdeling:
Karl Bruns ...........................................................
6. 6. 55
13. 10. 55
4.
14.
6. 55
11. 55
15.
28.
18.
29.
14.
6.
6.
9.
11.
12.
10.
11. 55
18.
26.
19.
23.
22.
9.
11.
12.
1.
2.
13.
22.
4. 55
12. 55
23.
9. 55
4.
10. 55
54
55
55
55
55
55
55
55
56
56
Hammelev afdeling:
Christian Pedersen ............................................
Morten Schmidt ................................................
Niels Thomsen ...............
Skrydstrup afdeling:
L. Gerløv Juler ...................................................
Sommersted afdeling:
Bo Jørgensen, Sommersted .............................
Jens Junker, Sommersted .................................
Tyrstrup-Christiansfeld afdeling:
Peder Paulsen ....................................................
August Vollquardsen ........................................
2.
3.
19.
1. 56
1. 56
4. 55
22.
2. 56
14.
4.
9. 55
12. 55
25.
30.
7. 55
10. 55
Vedsted afdeling:
Laurits Ravn ........................................................ 19Peter Grejsen .................................................... 15.
1.
Frederik Hansen ................................................
Sdr. Vilstrup afdeling:
Mathias Andersen, Kj elstrup ............................. 29.
Vojens afdeling:
Thomas Christensen ........................................ 22.
.Tørgen Jensen .................................................... 28.
Øsby afdeling:
Jens Hjort, Stevelt ............................................
28.
Jens Hedegaard, Flovt ........................................... 4.
Jens Gramberg, Stenderup
............................. 21.
9. 55
12. 55
3. 56
9. 55
12. 55
3. 56
4. 55
8. 55
9. 55
Sø n d erb o rg a m t
H a d e rsle v ø ste ra m t
Fjelstrup afdeling:
Hans Goth ...........................................................
Peter Schultz
....................................................
Christian P. Christensen ................................
Haderslev afdeling:
B. Andersen .......................................................
Mathias Petersen ................................................
Mads Damm .......................................................
P. M. Nielsen
....................................................
Erik Hoffbæk ....................................................
Jørgen Wiuff ........................................................
................................................
Hans Andersen
134
11.
1.
30.
6. 55
9. 55
11. 55
16.
30.
19.
5.
26.
20.
21.
5.
5.
6.
7.
7.
9.
11.
55
55
55
55
55
55
55
Broager afdeling:
Claus Clement, Dynt ........................................
Johan Jensen
....................................................
Andreas Lausen ....................................................
Heinrich Hyttmann ............................................
Jens Jensen ........................................................
Ludvig Hansen ....................................................
Rasmus Henningsen ........................................
Chr. Nissen ........................................................
Johan Petersen ....................................................
Peter Andersen ...........
Egen afdeling:
Mathias Schmidt, Guderup.................................
Christian Moos, Guderup.....................................
8.
22.
25.
13.
30.
14.
13.
115.
19.
29.
30.
4.
4.
4.
5.
5.
8.
9.
13.
3.
55
55
55
55
55
55
55
56
56
56
10. 55
10. 55
135
Havnbjerg afdeling:
Hans Mathiesen, Elsmark .................................
Hørup afdeling:
Jørgen Frederich Nielsen .................................
Claus Jespersen
................................................
Chresten Jørgensen ............................................
Jørgen Henrik Jørgensen ................................
Kegnæs afdeling:
Peter Møller, Lillekobbel ................................
Ivetting-Augustenborg afdeling:
Hans Jørgensen, Ketting ................................
A. C. Neupert, Augustenborg .........................
Hans Nissen, Kettingmark .............................
Christian Hansen, Augustenborg .................
Christian Lythje, Augustenborg .....................
Lysabild afdeling:
Peter H. Møller
................................................
Nordborg afdeling:
Jørgen Steffensen
............................................
Vilh. Christiansen
............................................
Jes Lange ...........................................................
Jacob Beck ...........................................................
............................................
Hans Frederiksen
Jens Lorensen ....................................................
Dominicus Hansen ............................................
Notmark afdeling:
Iver Jordt ...........................................................
Nybøl afdeling:
Christian Hansen
............................................
Oksbøl afdeling:
Christen Duus ....................................................
Svenstrup afdeling:
Jørgen Skov, Himmark ....................................
Christian Sandbek, Himmark .........................
Frederik Frederiksen, Himmark .....................
Jacob Petersen, Stevning .................................
Chresten Clausen, Himmark .............................
Sønderborg afdeling:
H. P. Phillipsen, D y b b ø l......................
Chr. Christensen, Dybbøl .................................
H. Berthelsen, Sønderborg ................................
C. Brock, Sønderborg ........................................
136
23.
12. 55
23.
26.
2.
30.
7. 55
55
12. 55
12. 55
10.
3 56
8.
20.
22.
30.
14.
1.
55
55
9. 55
10. 55
12. 55
10.
1. 56
11.
8.
8.
3.
26.
26.
2.
20.
8.
4.
5.
9.
12.
1.
1.
2.
55
55
55
55
56
56
56
25.
10. 55
10.
7. 55
17.
5 . 55
5.
17.
25.
22.
24.
5 . 55
5 . 55
11.
19.
8.
15.
4 . 55
5 . 55
6 . 55
5. 55
1. 56
3 . 56
g. 55
N. Andresen, Dybbøl ........................................
K. Maletzki, Sønderborg ....................................
P. Karstensen, Sønderborg................................
A. Gosch, Sønderborg ........................................
H. Hansen, Sønderborg ....................................
G. Boitang, Sønderborg ....................................
P. H. Schmidt, Sønderborg .............................
W. Mårtens, Sønderborg....................................
,1. Jacobsen, Ulkebøl ........................................
Tandslet afdeling:
Jørgen Petersen, Mommark .............................
Christian Hansen, Mommark .........................
Ullerup afdeling:
Christian Lauridsen, Ullerup .........................
Julius Andresen, A v n b øl....................................
27.
10.
25.
7.
10.
IL
9.
17.
30.
8.
9.
10.
11.
11.
11.
12.
12.
1.
55
55
55
55
55
55
55
55
56
25.
7.
9. 55
2. 56
8.
27.
5. 55
11. 55
10.
2. 56
19-
L 56
30.
3. 56
25.
15.
28.
7. 55
3. 56
2. 56
2.
18.
11. 55
12. 55
6.
9. 55
23.
12. 55
22.
9. 55
10.
7. 55
4.
7.
13.
4. 55
3. 56
3. 56
Tønder am t
Abild afdeling:
Mathias Jørgensen ............................................
Arnum afdeling:
Hans Rasmussen, Arnum .................................
Arrild afdeling:
Antheus Knudsen ................................................
Ballum afdeling:
Carl Hansen ............................
Henrik Paulsen ....................................................
Kristian W arm ing................................................
Brede afdeling:
Carsten Albrechtsen, Harres .............................
Enna M. Gantzel, Bredebro .............
Burkal afdeling:
Hans Damgaard
................................................
Døstrup afdeling:
Hans Enemark, Døstrup .................................
Ennnerlev afdeling:
Søren A. Christensen, S. Sejerslev .................
Hviding afdeling:
Thordo Jensen ....................................................
Løgumkloster afdeling:
Anders Christensen Andersen .........................
Janne Marcussen ................................................
Boy Christian Damm ........................................
137
\
Mjolden afdeling:
Niels J. J. Schmidt ............................................
Jens E. Andresen
............................................
Møgeltønder afdeling:
Karl Posselt .......................................................
Ravsted afdeling:
Andreas Olsen, Hyndingholm, Ravsted . . . .
Skærbæk afdeling:
Hans Timmermann, Skærbæk .........................
Christian H. Schneider, 0. Gasse .................
Mads Christiansen, Gesing .............................
M. M. Bertelsen, Skærbæk .............................
Spandet afdeling:
Hans S ch a k ..........................................................
Anders J. N. Kjær ............................................
Tinglev afdeling:
Hans Hansen
....................................................
Frederik Wind ....................................................
Tønder afdeling:
Bendix Pedersen ................................................
Jørgen Larsen ....................................................
Thorvald Pedersen ............................................
Visby afdeling:
Todsen Hansen, Visby ....................................
Emil Lerche, Visbymark .................................
Nicolaus Hansen, Nørby .................................
Carsten Rahr, Visbymark .................................
Vodder sogn:
Christian Toft, Vodder ....................................
Frederik Christiansen, Frifelt .........................
Østerhøjst afdeling:
Antoni Eskildsen ................................................
28.
24.
6. 55
11. 55
17.
9. 55
20.
4. 55
18.
1.
2.
4.
3.
3.
3.
4.
53
56
56
56
24.
4.
10. 55
12. 55
22.
1.
5. 55
F. 55
18.
10.
3.
6. 55
8. 55
11. 55
9.
20.
20.
24.
4.
4.
5.
2.
19.
12.
7. 55
1 56
11.
4. 55
Flensborg afdeling:
Frederik Sahlmann ............................................
23.
10. 55
København afdeling:
Hans Maibøl
....................................................
Aksel Jiirgensen ................................................
26.
14.
5. 55
6. 55
Fredericia afdeling:
Jes H. Sørensen
27.
11. 55
138
................................................
55
55
55
56
I N D H O L D
Håb og tro ......................................................................................
Fra Flensborg Sporskifte til Loretto ........................................
Krigen lagde grunden til et trofast kammeratskab . . . . . . . .
N. C Nissen’s Feltbreve ...........................................................
Julelængsel
..................................................................................
Sønderjyder gaar den tunge Yej — ........................................
Admiralitetet melder ...................................................................
Breve fra Felten ...........................................................................
Drengen er ankommet ................................................................
Kammerat, fortæl! ....................................
Paa Tilbagemarch .......................................................................
Jeg kom paa Juleorlov ...............................................................
En Sygehistorie, der endte med Orlov ....................................
Da Mads og jeg kom ind som Rekrut .....................................
40 Aar gammelt Kammeratskab i Søgelyset .........................
Omsider fik jeg dog Orlov ........................................................
Paa Vej mod den danske Grænse ...........................-................
Man huskede »Sangeren« ............................................................
De gamle Kompagniskomagers Oplevelser .............................
Da Peder troede, han var i København............. , .....................
Et Juleminde fra Champagne-Fronten ....................................
Major Trumpf og hans Ko ........................................................
Krigserindringer fra 1914—18 ....................................................
Ære være deres minde ................................................................
1
5
30
31
35
36
38
47
62
68
87
88
89
92
96
97
102
106
107
117
120
121
127
132