Asienstudier - Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Kære nye studerende,
Tillykke med optagelsen på Københavns Universitet!
Vi er Asienstudiers tutorteam 2015, og det er vores ansvar, at du får en god studiestart her på universitetet.
Asienstudier er en afdeling på ToRS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier), som er et institut på
det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitets Campus på Amager (KUA).
Mange af fagene på Asienstudier er forholdsvis små, hvorfor vi opfordrer jer til at danne fællesskaber på
tværs af jeres fag og årgange. Der er flere forskellige initiativer på Asienstudier, der kan være behjælpelig til
dette; såsom Asienstudiers fodboldklub (ASFC), BARstionen som er fredagsbaren på ToRS, og diverse
filmklubber, med mere.
I introugen vil der være en masse sociale aktiviteter samt faglige oplæg. Derudover vil I møde jeres
undervisere og jeres nye medstuderende – både på jeres eget fag og fra de andre fag på Asienstudier.
Din uddannelse er et fuldtidsstudie med aktiv undervisningsdeltagelse. Du får ikke kun undervisning i sprog,
men også viden om kultur og historie.
Under introugen skal du medbringe frokost (der er kantine på campus), papir, blyant og dit gode humør. Hos
nogle fag forventes det, at du har kendskab til alfabeterne fra første undervisningsdag. Derfor vil der også
være en introduktion til alfabeterne i introugen for de pågældende fag. Vi anbefaler dog, at du selv kigger på
det inden studiestarten. Dette er gældende for følgende fag:
- Japanstudier: Hiragana og Katakana
- Koreastudier: Hangeul
Angående pensumlister til jeres fag vil I kunne finde information omkring dette i ruspjecen. Vi anbefaler
derfor, at du ikke køber bøger, før du har pensumlisten. Vær dog opmærksom på, at der kan være lang
leveringstid på bøgerne, som I skal bruge, så køb dem snarest muligt, når I har pensumlisten.
Allerede inden studiestarten vil der d. 11. august være et studiestartsarrangement arrangeret af
Studenterrådet. Vi tutorer vil være til stede ved dette arrangement, og vi opfordrer også dig til at komme
med, da dette vil være en god mulighed for at møde nogle af dine medstuderende inden introugen går i
gang. Se mere her: www.srku.dk/studiestart/rusarrangementet
På hjemmesiden www.velkommenstuderende.ku.dk, vil der være mere information om studiestarten. Det er
også herinde introprogrammet vil blive offentliggjort i august måned.
Hvis I har yderligere spørgsmål er i altid velkomne til at skrive til os på vores tutormail:
asientutorer2015@gmail.com
Vigtige datoer
Introuge: 24. august – 30. august
Første undervisningsdag: 31. august
Introtur: 18. september – 20. september
Mandag d. 24. august mødes vi for første gang. Vi vil stå ved Islands Brygge Metro kl. 9.40 med flag, så du
ikke vil være i tvivl om, at det er os, der står der. Du er også velkommen til selv at finde vej. Dagens program
starter kl. 10, men mere information om programmet, samt lokaler, vil komme i introugeprogrammet, som
vil være at finde på www.tors.ku.dk/uddannelser/studiestart/bachelor i august.
Har du problemer med at finde vej, så ring endelig på:
Japanstudier: 27648106 (Camilla), 26789656 (Anders)
Kinastudier: 28901929 (Eva), 22336956 (Minna)
Koreastudier: 28253048 (Hasle)
Moderne Indien: 50994744 (Mathilde)
Tibetologi: 50485145 (Line)
Thai: 26741799 (Theis)
Vi glæder os til at se jer alle sammen!
Mange hilsner fra
Hasle, Theis, Line, Mathilde, Minna, Camilla, Anders og Eva