TEMA: ØKOLOGI 78 Økologiske markforsøg 2014 Efterafgrøder - valg af art og såtidspunkt Efterafgrøder sået efter høst kan nå en stor produktion af biomasse i løbet af efteråret. Jo tidligere såning des større opsamling af næringsstoffer. Specialkonsulent Margrethe Askegaard & projektchef Kathrine Hauge Madsen SEGES mga@vfl.dk Ikke vin te rfa ste 100 V in te rfa ste 90 25 80 20 70 15 60 10 50 5 40 0 30 de rv G ik k u G l lu e ul p O s e n in lie n H ræ d e p es d te ik e bø Tr nn i T r tic a e V i itic le n t a l /g u er e/ r y v in l lu b s te p i /v r v n in ik Vi n t It te r v k e e r a l ik ru . r k e St g/ aj au vi gr nt æ de e s ru g / V i r v ik pe nt ke rs e rr is y b k kl s øv er 30 G ul se nn ep /fo T ø rsto f (h kg p r. h a ) 35 Sammenligning af efterafgrøder Efterafgrøderne producerede op til 30 hkg tørstof pr. ha i top i løbet af efteråret. Der var ikke sikre forskelle mellem de afprøvede efterafgrøder og blandinger i forsøgene, men de valgte vinterfaste efterafgrøder havde K væ lsto f (kg p r. h a ) Brug af efterafgrøder er vigtige for jordfrugtbarhed og fastholdelse af næringsstoffer i rodzonen og dermed for de økologiske udbytter. De økologiske markforsøg har sat lup på produktiviteten i efteråret af efterafgrøder etableret efter høst i 2011, 2012 og 2013. Figur 1. Screening af efterafgrøder på sandjord. Tørstofudbytter (grå søjler) og N-optagelse (røde prikker) i top høstet slut oktober/start november. Gennemsnit at 2 forsøg; et i 2011 på JB4-jord sået 9. august efter rug og et i 2012 på JB1-jord efter gulerod sået 1. august. 2015 336 tendens til lavere tørstofudbytter end de ikke-vinterfaste (figur 1). Indholdet af næringsstoffer var 40-90 kg kvælstof (N), 6-13 kg fosfor (P), 35-72 kg kalium (K) og 3-11 kg svovl (S) pr. ha. I de ikke-vinterfaste arter vil en betydelig del af det opsamlede N, K og S kunne udvaskes i løbet af vinteren, og de umiddelbare fordele ved at vælge arter fra denne gruppe kan derfor let mistes på sandjord. Honningurt har også vist potentiale, men blev kun afprøvet i 2012 på to JB1-jorde. Her var den fuldt konkurrencedygtig med gul sennep og olieræddike, og på den ene lokalitet ydede den helt op på 33 hkg tørstof pr. ha før vinter, mere end både gul sennep og olieræddike. Honningurt er ikke vinterfast og bør derfor dyrkes sammen med en eller flere vinterfaste arter på sandjorde. Der blev i 2013 endvidere afprøvet to tyske efterafgrødeblandinger: Terralife - Solanum TR (alexandrinekløver, lupin, markært, oliehør, olie- Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: ØKOLOGI Økologiske markforsøg 2014 ræddike, persisk kløver, nigerfrø, serradel, sommervikke, solsikke, purpur-havre, foderradis og Trifolium squarrosum) samt blandingen Terra Gold - TG-1 Humus Bio (foderært, alexandrinekløver, serradel, honningurt, boghvede og sommervikke). Det var et vanskeligt år for efterafgrøder sået efter høst, og udbytterne var lave. De to tyske blandinger klarede sig dog pænt. Udsættelse af såtid efter høst koster En udskydelse fra sidst i juli til sidst august kostede mellem 30 og 80 kg tørstof pr. ha pr. dag og mellem 1 og 2 kg N pr. ha pr. dag (figur 2). Men prisen for jordbearbejdning, såsæd og såning er den samme uanset såtidspunkt. Mængden af opsamlet N i toppen falder i samme takt som tørstofudbytterne, og en udskydelse af såningen fra først til sidst i august reducerer N-optagelsen med 30 til 60 kg pr. ha, afhængig af efterafgrødearten. Forskellig konkurrenceevne overfor ukrudt I såtidsforsøget blev der også bedømt ukrudtsdækning i okto- ber/november. Der var tydelig forskel mellem efterafgrødearterne. Ved den tidlige såning var ukrudtsdækningen i gul lupin og stauderug/persisk kløver omkring 20-25% mod kun 10%, hvor korsblomstrede indgik i renbestand eller blanding. Dette skyldes sandsynligvis en hurtigere vækststart og en anderledes vækstform i de korsblomstrede afgrøder, der derfor ikke i samme grad giver plads til udviklingen af ukrudtet. Ved det seneste såtidspunkt var der ikke nogen særlig forskel i dækningen med ukrudt. Hvad skal man vælge, og hvad koster det? Blandingen af gul sennep og fodervikke har generelt ydet de højeste efterårsudbytter, men opsamlingen af kvælstof, kalium og svovl kan tabes på sandjordene, da de let udvaskes efter afgrødens visning. Derfor anbefales det at blande med vinterfaste arter, f.eks. vinterraps, rug eller vintervikke. 100 80 60 V in te rryp s + vin te rvikke S ta u d e ru g + p e rsisk klø ve r 40 10 N -in d h o ld (kg p r. h a ) U d b ytte (h kg tø rsto f p r. h a ) G u l lu p in G u l se n n e p 20 ■ Kan det betale sig? Markforsøgene har ikke omfattet målinger af eftervirkning, G u l se n n e p + fo d e rvikke 30 som jo giver et direkte mål for den direkte gødningseffekt. Andre forsøg har imidlertid vist, at eftervirkningen kan gå fra udbyttetab til fuldgødning af en efterfølgende vårsædsafgrøde. Optimal brug af efterafgrøder kræver derfor omtanke og planlægning. En sammenligning af økonomien i forskellige efterafgrøder vil blive præsenteret. Forsøgene indgik i HighCrop-projektet, som er bevilget af Organic RDD under ”Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet” og Promilleafgiftsfonden for landbrug. S å tid e r: 1 : 2 5 .-3 0 . ju li 2 : 5 .-1 0 . a u g u st 3 : 1 5 .-2 0 . a u g u st 4 : 2 5 .-3 0 . a u g u st 20 0 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 0 Figur 2. Effekt af såtid på efterafgrøders produktivitet (søjler) og N-indhold (punkter) i efteråret. De fem testede arter/blandinger er etableret med 1 forsøg i 2011 på en JB4 jord og med 2 forsøg i 2012 på JB1 jord. Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk 2015 337 78