1. No category

Til
Markedsarbejdsgruppen
Højere prisloft i elmarkedet
Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge
prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde for, at prisloftet gradvist hæves, således at prisloftet overstiger ’value of lost load’ for en
væsentlig del af forbruget. Prisbunden skal have en størrelse, hvor hovedparten
af subsidierede produktion har økonomisk incitament til at reducere produktionen på tidspunkter med overproduktion. Prisloft og prisbund skal sikre det rette
incitament til fleksibilitet og dermed bidrage til at skabe balance i elsystemet.
Energinet.dk ønsker input fra branchen til arbejdet med at hæve prisloftet og
fastlæggelse af prisbund.
16. september 2015
APJ
Markedsmodel 2.0
Højere prisloft er et tiltag fra Markedsmodel 2.0 projektet, hvor Energinet.dk
lovede at komme med forslag til et nyt prisloft inden udgangen af 2015 og herefter arbejde for at forankre forslaget blandt europæiske TSO’er1. Højere prisloft
ligger i tråd med Baake-erklæringen2, hvor Tyskland og nabolande lover at
fremme fleksibilitet på forbrugssiden, tage hensyn til nabolande og ikke at begrænse elmarkedet i pressede situationer.
Hvorfor er der et prisloft og en prisbund?
Der er i dag et prisloft og en prisbund for buddene på Nord Pool Spot og i hele
det markedskoblede område. Dette er på spotmarkedet fastsat til -500
EUR/MWh for prisbunden og 3.000 EUR/MWh for prisloftet. Prisloft/prisbund
træder i kraft, hvis der ikke kan dannes priskryds. Prisen sættes da til prisloft/prisbund samtidig med, at købs- hhv. salgsbud afkortes pro rata.
1
”At Energinet.dk arbejder for at hæve prisloftet fra € 3.000 pr. MWh til et niveau, der i
højere grad afspejler forbrugernes reelle værdi af strøm. Det skal undersøges nærmere, hvilket prisloft der vil være det rigtige. Danmark kan ikke isoleret hæve prisloftet,
det skal foretages i fællesskab med landene i det priskoblede område, men tendenser i
flere lande, bl.a. Tyskland og Frankrig, peger allerede i den retning.”
http://energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/Elmarkedet-skal-fremtidssikres.aspx
2
http://www.bmwi.de/BMWi/Redaktion/PDF/J-L/joint-declaration-for-regionalcooperation-on-security-of-electricity-supply-in-the-framework-of-the-internal-energymarket,property=pdf,bereich=bmwi,sprache=de,rwb=true.pdf
Dok. 15/12206-3
1/6
Prisloft/prisbund sikrer, at der dannes en pris, som ellers principielt kan gå mod
uendelig eller minus uendelig. Prisloftet er også indført for at reducere konsekvensen af markedsmagt, da der er en grænse for, hvad producenter kan modtage af betaling. Problemet med prisloftet er, at den enkelte elforbruger ikke har
tilstrækkeligt incitament til at slukke for strømmen, selv om den samfundsøkonomiske omkostning til el kan være højere end den enkelte elforbrugers betalingsvillighed.
Hvad kræves for at ændre prisloftet?
Kommissionens forordning om fastsættelse af kapacitetstildeling og håndtering
af kapacitetsbegrænsninger (CACM) stiller krav til, at der udarbejdes forslag om
harmoniserede maksimums- og minimumspriser gældende for henholdsvis det
fælles day-ahead marked og det fælles intraday marked. NEMO’erne (børser
med ansvar for at udføre day-ahead og intraday markedskobling) skal i samarbejde med TSO’erne udarbejde forslag til maksimums- og minimumspriser.
Harmoniserede maksimums- og minimumspriser sikrer, at overførslen af undereller overproduktion mellem lande i højere grad bestemmes af markedet i stedet
for af forskellige administrativt fastsatte priser.
Rent praktisk forventes, at implementeringen vil ske i regi af det nuværende
MRC (Multi Regional price Coupling i day-ahead markedet) og XBID (intraday
projektet). Energinet.dk skal således opnå enighed med de øvrige TSO’er og
NEMO’ere om at hæve prisloftet, hvilket kan give en udfordrende proces. Flere
andre lande, fx Tyskland, advokerer dog for, at prissignalet ikke sløres og kan
derfor også være interesseret i at hæve prisloftet.
Deadline for at sende forslagene til godkendelse hos de nationale regulatorer er
den 14. februar 2017. Inden da skal forslagene i offentlig høring af en måneds
varighed, forventet omkring nov.-dec. 2016. En regulatorgodkendelse skal efter
planen gives senest den 14. august 2017.
Figur 1
1.
Tidsplan for harmoniserede maksimum- og minimumpriser
Hvorfor ændre prisloft?
Reduktion i strategisk reserve
Et hævet prisloft kan reducere behovet for kapacitetsmekanismer som fx strategisk reserve til at nå Energinet.dk’s målsætning for forsyningssikkerhed (maksimalt 5 minutters afbrud om året som følge af effektmangel). Idet flere forbrugere frivilligt vælger ikke at efterspørge strøm ved høje priser, vil antallet af
afbrudsminutter blive mindre. Inden 2020 forventes alle elforbrugere i Danmark
at have mulighed for timeafregning, og alle forbrugere kan derfor teknisk udsættes for prissignalet. Desuden vil et højere prisloft forstærke prissignalet for
producenter og sikre producenter en større indtægt i pressede situationer. Et
højere prisloft forventes kun i begrænset omfang at fastholde mere produktionskapacitet.
Dok. 15/12206-3
2/6
1.1
Effekt for forbrugere
Når prisloftet rammes, afbrydes forbrugere i dag tilfældigt og uden hensyn til
deres betalingsvillighed. Ved at hæve prisloftet vil nogle forbrugere frivilligt vælge ikke at efterspørge strøm, og tildelingen af strøm til forbrugere sker derfor
mere økonomisk efficient end ved tilfældig afkobling. Dette er en samfundsøkonomisk gevinst, idet det fx gøres mindre sandsynligt, at en virksomhed i en
værdifuld produktionscyklus afbrydes i stedet for en forbruger med lav værdi af
strømmen på det pågældende tidspunkt.
Herudover – og meget væsentligt – vil et hævet prisloft bidrage til at sikre forsyningssikkerhedsmålsætningen om 5 afbrudsminutter om året. Det skyldes, at
det ikke er et 'afbrud', når forbrugere frivilligt vælger at reducere deres forbrug.
Dermed reduceres behovet for andre effektløsninger som en strategisk reserve
eller et kapacitetsmarked og de omkostninger, der er knyttet hertil.
For en virksomhed med 500 medarbejdere og et elforbrug på 35 kW (fx kontor)
vil et hævet prisloft fra €3.000 til fx €15.000 medføre en prisstigning på ca.
3.000 kr. pr. time. Herudover kan der være en forbedret forretningsøkonomisk
case for afbrydeligt forbrug – dog er det usikkert, om dette er tilstrækkeligt til at
motivere til nye investeringer. Effekten er formentlig størst for erhvervskunder
(storforbrugere).
Hvor meget prisloftet i praksis bidrager med, er ukendt, men der er væsentlige
gevinster, hvis bare en lille del af forbruget reducerer deres forbrug. Hvis 200
MW forbrug er afbrydeligt, og man antager, at den samfundsøkonomiske omkostning til strategisk reserve er 0,3 mio. DKK/MW/år, så kan samfundet isoleret
set spare 60 mio. DKK pr. år til strategisk reserver. Frivillig afkobling af elforbrugere med en samfundsøkonomisk omkostning på fx €6.000/MWh koster samfundet 9 mio. DKK for 200 MWh. Den strategiske reserve skal forhindre afkobling af forbrug i mange timer pr. år for, at strategisk reserve er samfundsøkonomisk mere attraktivt end frivillig forbrugsafkobling, men dette forventes ikke
under Energinet.dk’s målsætning for forsyningssikkerhed. Frivillig afkobling af
forbrug forventes derfor at være samfundsøkonomiske mere attraktivt end strategiske reserver.
1.2
Effekt for producenter
Med et prisloft afskæres elproducenterne fra en indtægt, de ellers ville have
modtaget i et frit marked. Dette refereres ofte til som 'missing money', da producenterne 'mangler' indtjeningen fra den del af prisvarighedskurven, hvor priserne ville have oversteget prisloftet, jf. Figur 2. Hvis producenterne kunne tilskrive denne indtægt med sikkerhed, ville betalingen teoretisk sikre tilstrækkelig
kapacitet i markedet. Ved at hæve prisloftet øges omsætningen for de elproducenter, som leverer kapacitet i pressede effektsituationer. De får dermed større
incitament til at levere kapacitet i disse situationer, eksempelvis ved at fastholde
kapacitet på markedet længere eller etablere ny kapacitet.
Dok. 15/12206-3
3/6
Figur 2 – Illustrativ prisvarighedskurve
Incitamentet til at foretage nye investeringer gennem et hævet prisloft forventes
dog at være svagt. Det skyldes blandt andet, at der er stor usikkerhed om, hvor
ofte disse perioder med prisspidser vil indtræde, og at det er en mindre attraktiv
business case at basere sin indtjening på få usikre timers afregning end en stabil
grundlast indtjening til en lavere pris. For anlæg med mindre kapitalomkostninger vil denne usikkerhed være mindre udtalt, særligt i takt med at antallet af
timer med prisspidser måtte blive mere hyppige og sandsynlige i takt med et
øget effektbehov. Selv om Tyskland og nabolande i den såkaldte Baakeerklæring3 lover ikke at gribe ind i elmarkedet ved høje priser, kan producenter
stadig vurdere det regulatorisk usikkert, om høje priser vil medføre tiltag til at
dæmpe priser. Af disse årsager forventer Energinet.dk, at et højere prisloft primært vil have en effekt på forbrugssiden.
Erfaring fra andre lande
Prisloft findes på alle verdens elmarkeder, men der er stor forskel på niveauet. I
de fleste elmarkeder ligger prisloftet som i Europa væsentlig lavere end ’value of
lost load’ for en stor del af forbruget. I Australien og Texas er prisloftet dog
henholdsvis ca. 65.000 kr./MWh og 60.000 kr./MWh, og begge prisloft forventes
gradvist hævet. I begge områder viser undersøgelser, at peak demand falder
ved høje priser, og de forventer en reduktion i peakforbruget på ca. 5-15 % ved
høje priser, selv om en stor del af forbruget ikke er timeafregnet. I den tyske
hvidbog om fremtidens elmarked anbefales, at høje priser ikke begrænses i
knaphedssituationer, men der foreslås ikke et konkret nyt prisloft.
2.
Princip for fastlæggelse af prisloft
I et teoretisk optimalt Energy Only Market vil der enten være intet prisloft eller
et meget højt prisloft. Dette prisloft skal teoretisk være mindst lig med ’value Of
Lost Load’ for forbrugeren med den højeste betalingsvillighed, som er den pris,
hvor forbrugeren er indifferent mellem at forbruge en enhed elektricitet mere
eller at blive afkoblet. Prisloftet skal sikre incitamenter til at reducere forbruget
3
http://www.bmwi.de/BMWi/Redaktion/PDF/J-L/joint-declaration-for-regionalcooperation-on-security-of-electricity-supply-in-the-framework-of-the-internal-energymarket,property=pdf,bereich=bmwi,sprache=de,rwb=true.pdf
Dok. 15/12206-3
4/6
og ikke kun medføre transferering fra forbrugere til producenter. Energinet.dk vil
arbejde for at hæve prisloftet ud fra følgende hovedprincip:
Hovedprincip for prisloft:
Prisloftet skal overstige ’value of lost load’ for en væsentlig del af forbruget
Forklaring: Dette sikrer, at en væsentlig del af forbruget har økonomisk incitamenter til at reducere forbruget, før prisen når prisloftet.
Parallelt med day-ahead markedet er det nødvendigt at tilpasse nationale eller
regionale markeder tilsvarende, fx intra-day- eller balancemarkeder. Prislofter
vil altid forplante sig bagud i markedskæden, så hvis der fx er et prisloft på
5.000 EUR/MWh i balancemarkedet, vil det ikke give mening at have et loft, der
er højere i day-ahead-markedet. Ud over selve prisloftet skal markedsmæssige
tiltag ikke dæmpe naturligt forekommende høje priser, og der skal være en (politisk) accept af, at prisspidser er naturligt forekommende, og at de medfører
overførsler fra forbrugere til producenter. Samtidig reduceres betalingerne for
strategisk reserve fra forbrugere til producenter.
3.
Princip for fastlæggelse af prisbund
En negativ prisbund skal løse udfordringen med overproduktion, som kan skyldes økonomisk forvridninger andre steder i elsystemet, fx støtte til VE. Energinet.dk vil arbejde for en prisbund ud fra følgende hovedprincip:
Hovedprincip for prisbund:
Prisbunden skal have en størrelse, hvor hovedparten af subsidieret produktion
(fx vedvarende energi med feed-in tariff eller premium) har økonomisk incitament til at reducere produktionen på tidspunkter med afkortning.
Forklaring: Dette sikrer, at elprisen kan blive så negativ i situationer med overproduktion, at subsideret produktion har økonomisk incitament til at reducere
produktionen, fx slukke for vindmøller. Subsidieret produktion vil sige produktion i det markedskoblede område, dvs. det meste af Europa.
Prisbund i nationale eller regionale markeder, fx intra-day- eller balancemarkeder skal tilpasses prisbund i day-ahead markedet.
4.
Den videre proces
Energinet.dk vil inden udgangen af 2015 komme med forslag til et langsigtet
mål for prisloft og prisbund og vil arbejde for, at forslaget bliver en del af de
harmoniserede maksimums- og minimumspriser, som skal sendes til godkendelse senest 14. februar 2017.
Forslaget til prisloftet vil tage udgangspunkt i estimerede ’value of lost load’ for
forbrug, fx Damvad4 2015 og COWI 20045. Forslaget kunne være fx €15.000 pr.
MWh, der svarer til ca. medianen for ’value of lost load’ for industri i Danmark,
og ligger over medianen for landbrug og husholdninger, jævnfør Figur 3 fra
Damvad. COWI estimerede den gennemsnitlige omkostning for alt forbrug til ca.
€8000 pr. MWh i 2015-priser. Energinet.dk foreslår en gradvis forøgelse af pris-
4
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/2015/rapport__omkostninger_ved_afbrydelser_af_elforsyning_final_24.06.15.pdf
5
Omkostningerne ved elforsyningssvigt, december 2004 (udført for Energistyrelsen)
Dok. 15/12206-3
5/6
loftet på fx €2.000 pr. år, således markedsaktører har tid til at tilpasse sig prisloftet.
Figur 3
Normaliserede omkostninger (kr./kWh) som funktion af varighed, median
Energinet.dk’s forslag til prisbund vil tage udgangspunkt i niveauet for støtteordninger på europæisk plan. Prisbunden skal sikre, at der er økonomisk incitament for subsidieret produktion til at reducere produktionen i situationer med
overproduktion.
Energinet.dk vil arbejde for at hæve prisloftet og evt. justere prisbunden i dayahead, intraday og balancemarkederne på samme tidspunkt.
5.
Spørgsmål til drøftelse
1) Hvad mener I, at effekten af et højere prisloft vil være?
2) Kan den ekstra risiko ved højere prisloft eller lavere prisbund for aktører
være en udfordring?
3) Påvirkes eksisterende kontrakter væsentligt?
4) Hvor meget bør man hæve prisloftet ad gangen for at nå det langsigtede
mål om et markant højere prisloft end i dag?
5) Hvad bør det langsigtede mål være for prisloft og prisbund?
Dok. 15/12206-3
6/6