Bilag 3 Referat fra naboorientering

Mødereferat
Emne
Naboorienteringsmøde vedr. om- og tilbygning af Tingagergården, Tilst Skolevej 17,
8381 Tilst.
Mødedato/-tid
18. marts 2015
Mødested
Aktivitetscentret Havkærparken, kantinen.
Referatdato
19. marts 2015
Deltagere
Palle Haahr Lund (Fuldmægtig, Søjlen for Voksen
Aarhus Kommune
Sociale Forhold og Beskæftigelse
Handicap), Finn Gregersen (Konsulent, Søjlen for
Voksen Handicap), Rasmus Ladefoged Dinnesen
(Centerchef, Center for Voksne med Autisme og
ADHD), Britta Nielsen Pilegaard (Arkitekt, Økonomi
- Bygninger) - ref., Niels Brund (Rådgiver, Bascon
A/S).
Kopi til
Sagen samt ovenstående deltagere.
Dagsorden:
Økonomi
Økonomi Bygninger
Jægergården
Værkmestergade 15
8100 Aarhus C
Sagsnummer:
1. Velkomst og præsentation af deltagere fra Aarhus Kommune
og rådgiver fra Bascon A/S.
2. Orientering om det ombyggede botilbud med 23 boliger og dets
målgruppe.
3. Orientering om de plan- og bygningsmæssige aspekter ved
om- og tilbygningen af Tingagergården.
4. Spørgsmål og debat.
Sagsbehandler:
Britta Pilegaard
Telefon:
8940 2000
Telefon direkte:
8940 3534
5. Afrunding.
Der var fremmødt 2 naboer til dette naboorienteringsmøde.
E-post:
oekonomibygninger@msb.aarhus.dk
Ad 1) Mødet startede med en præsentation af deltagerne fra Aarhus
Hjemmeside:
www.aarhuskommune.dk
Kommune og dennes rådgiver.
Ad 2) Rasmus Dinnesen indledte med at fortælle om målgruppen af
kommende beboere for det ombyggede botilbud. Generelt vil der være
tale om beboere, der er bedre fungerende og mere selvstændige
sammenlignet med den beboergruppe, der hidtil har boet på Tingagergården. Der vil fremadrettet være 16 boliger ud af de 23, som får
egen individuel indgang direkte udefra. Derfor vil botilbuddet efter
ombygningen komme til at fremstå mere hjemligt og mindre institutionspræget i sin indretning. De kommende beboere vil være borgere,
som Aarhus Kommune tidligere har visiteret til et botilbud på Hinne-
Naboorienteringsmøde vedr. Autismecenter Havkærparken.
Side 1 af 3
Aarhus Kommune
Sociale Forhold og Beskæftigelse
Økonomi
Økonomi Bygninger
rup-kollegiet i Favrskov Kommune, da vi ikke selv har haft et botilbud
specifikt til denne målgruppe af autister med et højere udviklingsniveau. Personalemæssigt vil botilbuddet stadig være døgndækket med
pædagogisk personale, og der vil være tale om en vis skærmning af
beboerne.
Der blev spurgt til, hvordan beboerne vil passe ind i lokalområdet? Der
blev svaret, at de vil passe fint ind. De mangler nogle sociale færdigheder, men vil sagtens kunne begå sig i nærområdet. Flere af dem vil
have enten et dagtilbud på Havkærparken 45 eller være i beskyttet
beskæftigelse på Kileparken 21. Finn Gregersen fortalte, at Tingagergården har været ombygget tidligere i et par etaper, hvor gruppen
med autismespektrumforstyrrelser efterhånden er flyttet ind i stedet
for borgere med udviklingshæmning.
Ad 3) Herefter blev selve byggeriet gennemgået af Niels Brund. Efter
ombygningen vil det eksisterende byggeri komme til at bestå af 10
stk. 2-rums boliger og 7 stk. 1-rums samt service- og fællesarealer.
De 7 boliger vil komme til at fungere som kollegie-boliger beregnet til
korterevarende ophold til bl.a. botræning, og ud af de 10 boliger vil 2
blive benyttet som aflastningsboliger. Hertil kommer 6 nyopførte 2rumsboliger, der placeres på den eksisterende parkeringsplads. Der
anlægges en ny parkeringsplads ud mod Tilst Skolevej. I forhold til
udtrykket i den nye bebyggelse, så tilstræber vi, at det bliver et harmonisk byggeri som lægger sig tæt op af det eksisterende i forhold til
form og materialevalg. Vi talte lidt om muligheden for en udtyndning
af buskadset ind mod sportspladsen mod syd, hvilket selvfølgelig først
skal aftales med dennes grundejer. Derudover fortalte vi kort om planerne med at etablere et nedgravet anlæg til affaldscontainere for at
undgå at skulle opføre flere skure til affald på grunden.
Der blev spurgt til, om byggeriet vil få betydning for placering af busstoppestedet ude på Tilst Skolevej? Der blev svaret, at det gør det
ikke, og at vi ikke har noget med det at gøre, og at det nok må henrøre under én af afdelingerne i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø.
Problemet var ikke selve placeringen af busstoppestedet, men at der
tit flød med affald fra skraldespanden omkring det.
Ad 4) De fremmødte naboer gav udtryk for, at de syntes, det var flot,
at vi afsatte tid til at orientere dem om planerne for Tingagergården.
Der blev spurgt til tidsplanen for byggeriet? Ifølge denne vil vi under
forudsætning af Byrådets godkendelse kunne opstarte byggeriet me-
Naboorienteringsmøde vedr. om- og tilbygning af Tingagergården, Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst.
Side 2 af 3
Aarhus Kommune
Sociale Forhold og Beskæftigelse
Økonomi
Økonomi Bygninger
dio 2015 og fuldt ibrugtage botilbuddet igen i maj 2016. Undervejs vil
vi gerne kunne ibrugtage de 7 kollegieboliger tidligere, mens den øvrige ombygning stadig pågår. Dette kræver en nærmere planlægning af
adgangsforholdene og afskærmningen, samt at vi sandsynligvis bliver
nødt til at etablere adgangen via nabomatriklen mod nord, hvor der
ligger placeret et andet botilbud i Socialforvaltningens regi.
Der blev spurgt til gener i forbindelse med selve byggeriet? Vi forventer ikke, at det vil medføre nævneværdige gener for de omkringliggende bebyggelser. Der vil naturligvis blive tale om normal støj fra en
byggeplads og i perioder en del lastbiler, der kører til og fra pladsen i
forbindelse med bl.a. levering af byggematerialer. Et muligt problem i
forhold til parkering for håndværkere i byggefasen blev drøftet. Der vil
blive etableret skurby på den kommende parkeringsplads, så her vil
der ikke være parkeringsmuligheder i større omfang. Det blev aftalt,
at vi vil tage en dialog med de andre nærliggende tilbud i Socialforvaltningens regi og forhøre os om mulighederne for at kunne henvise
til deres parkeringspladser.
Ad 5) Mødet sluttede med en opfordring til, at naboerne altid kan henvende sig med eventuelle efterfølgende spørgsmål eller bemærkninger.
Naboorienteringsmøde vedr. om- og tilbygning af Tingagergården, Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst.
Side 3 af 3