Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 14. august 2015 Julie Egholm jue@vd.dk 7244 3135 15/06275-28 1/5 Klage over afslag på ansøgning om tilladelse til privat parkeringskontrol på den private fællesvej, Astersvej Vejdirektoratet har behandlet en klage af 12. april 2015 fra H, som klager over Københavns Kommunes afgørelse af 18. marts 2015, hvor kommunen giver afslag på en ansøgning af 3. juni 2014 om tilladelse til indførsel af privat parkeringskontrol på den private fællesvej, Astersvej. Vores afgørelse Københavns Kommunes afgørelse af 18. marts 2015 er så mangelfuldt begrundet, at vi ikke kan udelukke, at det har haft betydning for afgørelsens indhold. Afgørelsen er således ulovlig, og vi skal bede kommunen tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny og lovlig afgørelse vedrørende ansøgningen af 3. juni 2014 om tilladelse til at indføre privat parkeringskontrol på den private fællesvej Astersvej. Københavns Kommunes bemærkninger af 31. juli 2015 har ikke givet anledning til en ændret vurdering af sagens retlige spørgsmål. Klagen H begrunder deres ansøgning med følgende: At nedlæggelsen af p-pladser på A/B Brønshøjs Vænges grundareal har medført, at beboerne fra Brønshøj Vænge parkerer på Astersvej. At p-pladserne på Astersvej optages af udefrakommende bilister, dvs. andre end beboerne på Astersvej, og at beboerne på Astervej ikke selv kan få parkeringsplads til deres bil. At udefrakommende bilister parkerer på Astersvej på en sådan måde, at dagrenovationslastbilerne ikke kan komme til, og affaldet bliver dermed ikke afhentet. Astersvej munder ud i Frederikssundsvej, der er omfattet af en 2- timers parkeringszone, og beboerne fra Astersvej oplever ekstra trafik og parkering af uvedkommende på Astersvej som følge af reguleringen på Frederikssundsvej. Kommunens afgørelse Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450 Kommunen har på ny i brev af 18. marts 2015 givet afslag på ansøgningen af 3. juni 2014 om indførelse af privat parkeringskontrol på Astersvej. Kommunen har begrundet det med følgende: Ønsket om at fastholde fleksibiliteten i udnyttelsen af de parkeringsmuligheder, der er på de private fællesveje Der er pres på parkeringen på både de offentlige og de private fællesveje i området. Kommunen finder, at det af hensyn til fleksibiliteten og en optimal udnyttelse af de eksisterende parkeringsmuligheder er nødvendigt, med så få restriktioner som muligt At der er indført 2-timersparkering på kommunevejen Frederikssundsvej af hensyn til fleksibiliteten af de ofte begrænsede antal parkeringspladser. At p-restriktionen på Frederikssundsvej er begrænset i tidsrummet 9-18 hverdage og 9-13 lørdage og derfor ikke kan sammenlignes med en parkeringsrestriktion, der gælder døgnet rundt på Astersvej At privat parkeringsordning på Astersvej vil medføre øget omvejskørsel og dermed have en negativ effekt på trafikafvikling og trafiksikkerhed i området. At renovations- og fremkommelighedsproblemerne kan løses med at indføre et parkeringsforbud i den ene side af vejen på Astersvej. Kommunen vurderer ikke, at løsningen med parkeringsforbuddet vil medvirke til søgetrafik, da parkeringsforbuddet ikke begrænser antallet af lovlige pladser. Baggrund Astersvej er en privat fællesvej, der ligger i Brønshøj i Københavns Kommune. Kommunen administrerer vejen efter reglerne i privatvejslovens afsnit I, III og Iv (om private fællesveje i byer og bymæssige områder), jf. privatvejslovens § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2. Astersvej ligger mellem de to kommuneveje Frederikssundsvej og Åkandevej. Astersvej har ikke forbindelse til andre private fællesveje eller private fællesstier. I begge ender af Astersvej er der afmærket med forbudstavlen C21 gennemkørsel forbudt med undertavle ”ærindekørsel tilladt”. Over for Astersvej ligger andelsboligforeningen, Brønshøj Vænge, som 2. marts 1936 fik tilladelse til at opføre et garageanlæg med 5 p-pladser. Foreningen har nedlagt de 5 p-pladser uden tilladelse fra Københavns Kommune. Efter at sagen om parkeringsforholdene på Astersvej blev rejst, har andelsboligforeningen formelt ansøgt om nedlæggelse af p-pladserne. Københavns Kommune har nu truffet afgørelse i sagen og har givet afslag på ansøgningen og bedt andelsboligforeningen om at indsende forslag til, hvor den vil genetablere de 5 p-pladser. Tidslinje Den 4. april 2014 giver Københavns Kommune tilladelse til etablering af parkeringsforbud i den ene vejside på Astersvej Den 3. juni 2014 ansøger beboerne på Astersvej om tilladelse til indførelse af privat parkeringskontrol på Astersvej Den 16. juli 2014 giver Københavns Kommune afslag på ansøgningen Den 4. august 2014 klager H til Vejdirektoratet over kommunens afgørelse 2 Den 28. november 2014 Københavns Kommune beslutter at genoptage sagen til fornyet behandling Den 18. marts 2015 giver kommunen igen afslag på ansøgningen Den 12. april 2015 klager H igen til Vejdirektoratet Den 1. juli 2015 sender Vejdirektoratet udkast til afgørelse i klagesagen. Den 31. juli 2015 fremsætter Københavns Kommune sine bemærkninger til udkastet. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlov1 2 givningen , her privatvejsloven . Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens § 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vej3 lovgivningen, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik omfatter blandt andet, hvordan kommunen tilrettelægger et sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden, og hvordan kommunen besvarer borgernes henvendelser. Privatvejslovens bestemmelser Private fællesveje skal først og fremmest anvendes til færdsel, der har ærinde til eller betjener ejendomme ved den pågældende vej eller er lokaltrafik, fordi den omhandlede vej indgår i et af4 grænset net af flere private fællesveje. Færdselsregulering af en privat fællesvej Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse. Dette fremgår af privatvejslovens § 57, stk. 1, jf. færd5 selslovens § 92. Almen, offentligretlig tilladelse En tilladelse eller godkendelse efter privatvejslovens § 57, stk. 1, er alene en offentligretlig tilladelse, dvs. et udtryk for, at kommunen ikke mener, at der er almene, offentligretlige hensyn – der taler imod det ansøgte. Dette fremgår af privatvejslovens § 56, stk. 1. 1 Vejloven og privatvejsloven 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014. Ændringerne i § 141 i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje mv. finder ikke anvendelse i denne sag, fordi sagen er påbegyndt inden 1. juli 2015, jf. § 140, stk. 3, i lov nr. 1520. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 4 Der henvises til de særlige bemærkninger til § 58 i lovforslag nr. 48 af 5. november 2010 til lov om private fællesveje – http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20101/lovforslag/L48/20101_L48_som_fremsat.pdf 5 Lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 om færdselsloven, med senere ændringer 3 Ved afgørelse af, om en sådan tilladelse konkret kan gives, skal kommunen derfor vurdere, om almene, offentligretlige hensyn – først og fremmest trafikale og vejtekniske hensyn – konkret er til hinder for det ansøgte. Hvis kommunen vurderer, at dette er tilfældet, indeholder loven ikke et krav om, at politiet også skal udtale sig. Kommunen kan således meddele afslag på ansøgningen med henvisning til de offentligretlige grunde. Hvis kommunen vurderer, at almene, offentligretlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte, og kommunen har foretaget en afvejning af en eventuel uenighed blandt grundejerne, og herefter agter at meddele tilladelse, skal kommunen indhente politiets samtykke. Hvis politiets samtykke ikke kan opnås, fordi politiet i den konkrete sag finder, at der efter deres opfattelse er almene, offentligretlige hensyn – først og fremmest trafikale og vejtekniske hensyn – der er til hinder for det ansøgte, kan kommunen ikke meddele tilladelse til det ansøgte. Hensigten med privatvejslovens § 57, stk. 1, er således at sikre, at grundejerne ikke uden kommunens og politiets godkendelse afspærrer eller på anden måde regulerer trafikken på en privat fællesvej i byområde. Spørgsmålet om, hvorvidt en offentligretlig tilladelse kan udnyttes, er et privatretligt spørgsmål mellem vejejer og den vejberettigede, og som hverken kommunen eller Vejdirektoratet – som klagemyndighed kan tage stilling til. Vores vurdering Vores vurdering af kommunens afslag af 18. marts 2015 Kommunen har i afgørelsen oplyst, at den ved afgørelse af 4. april 2014 har meddelt en grundejer tilladelse til at opsætte parkeringsforbud på Astersvej. I dette tilfælde er ansøgningen om en privat parkeringsordning begrundet i grundejernes vedvarende problemer med afhentning af dagrenovation, idet der ofte parkeres uhensigtsmæssigt på den private fællesvej. Kommunen henviser til, at beboerne skal bruge den tilladelse af 4. april 2014 om parkeringsforbud i den ene side af vejen. 6 På Astersvej er der registreret 15 lovlige parkeringspladser . Kommunen har vedlagt et grundkort, der viser, at der alene er registreret parkeringspladser i den ene vejside. Vejen er ikke bred nok til, at der lovligt kan parkeres i begge sider af vejen. Etablering af parkeringsforbud i den ene side af vejen, vil således ikke nedlægge parkeringspladser i vejen, men blot sikre, at der ikke parkeres til gene for afvikling af trafikken og ulovligt. 6 Ifølge Geodatastyrelsens kort - http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ - ses 12 ejendomme at grænse til Astersvej. 4 Vi noterer os, at der efter kommunens opfattelse parkeres i strid med færdselslovens §§ 28-30. Dette har dog ikke givet anledning til særlige foranstaltninger. En privat parkeringsordning vil efter kommunens opfattelse betyde et mindre antal tilgængelige pladser i området, for alle andre end beboerne på Astersvej. Det er endvidere muligt, at parkeringsforbud i den ene side af vejen vil medføre, at renovationslastbiler kan komme til at afhente affald. Vi har noteret os, at der er skiltet med forbud imod indkørsel i begge ender af Astersvej. Astersvej kan derfor ikke indgå i kommunens samlede plan over parkeringsmuligheder i området, og andre trafikanter kan ikke lovligt parkere på vejen, da dette indebærer en overtrædelse af indkørselsforbuddet. Argumenter om fleksibilitet i udnyttelse af parkeringsmulighederne på de private fællesveje i området kan således ikke anvendes på denne sag. Da de 15 parkeringspladser på Astersvej i forvejen ikke er tilgængelige for andre end de vejberettigede og bilister med ærinde til de vejberettigede, ses argumentet om, at en privat parkeringsordning skulle fremkalde søgetrafik ikke at kunne benyttes som begrundelse for et afslag. Endelig er det Vejdirektoratets opfattelse, at Københavns Kommune fortsat ikke har kunnet redegøre sagligt for, hvorfor en privat parkeringskontrol skulle medføre mere søgetrafik og farligere trafiksituationer end en kommunal parkeringsordning i samme område. Afslutningsvist skal vi bemærke, at vi ikke forstår kommunens argument, at en privat parkeringsordning ikke kan sammenlignes med en 2- timers zone ordning på en offentlig vej, da den private ordning er hele døgnet. En offentligretlig tilladelse efter privatvejslovens § 57, stk. 1, til at etablere en parkeringsordning, herunder en privat privatordning, kan meddeles på vilkår. Vejmyndigheden kan således med politiets samtykke fastsætte vilkår om perioden. Konklusion Københavns Kommunes afgørelse af 18. marts 2015 er så mangelfuldt begrundet, at vi ikke kan udelukke, at det har haft betydning for afgørelsens indhold. Afgørelsen er således ulovlig, og vi skal bede kommunen tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny og lovlig afgørelse vedrørende ansøgningen af 3. juni 2014 om tilladelse til at indføre privat parkeringskontrol på den private fællesvej Astersvej. 5
© Copyright 2024