stilladsinformation nr. 116 September 2015 95 år Jubilæumsfest i København Læs i dette nummer blandt andet om: - Side 9 manden Morten Olesen - ESG, Kaefer og DONG - 95 års jubilæumsfest i København - Nye svende i København side 9 - 14 side 16 - 21 side 23 - 27 side 44 - 46 StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub. Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, 4700 Næstved e-mail: arneogkama@iversen.mail.dk Sidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, billeder, tegninger m.m. til nr. 117 er onsdag den 18. november. Nummer 117 udkommer december 2015. Indhold: 3-7: Leder 8: Opskydelige gelændere 9-14: Side 9 Morten Olesen 15: Nyt fra Nordjylland 15: Nyt fra Sydøstjylland 16-19: ESG, Kaefer og DONG 20-21: Besøg hos DONG 22: Nye regler ved ledighed 23-27: 95 års jubilæumsfest i København 28-29: Nyt fra Aarhus 30-31: Bold i Aarhus 32-34: Faglige sager 35-37: Komposittraller 38-39: Sudoku og krydsord 40-43: 40 års jubilæum Karate-Mogens 44-46: Nye svende i København 47-49: Nyt fra København 50-51: Nyt fra Guldborgsund 51: Nyt fra Fyn 52-53: Handleplan mod tovhejs?? 54-56: Nyt fra landsklubben 57: Nyt fra Vestsjælland 58-59: Nyt om uddannelse 60-63: Faner i bevægelse 64-68: Ny AT-vejledning 69-73: Feriebilleder 74-76: Stilladsmanden på AMU-vest 77-79: Skole- og landsklubadresser 2 v/ Jacob Jespersen v/ John E. Jakobsen Interview v/ Henrik Nielsen v/ Henrik Ommen v/ Jacob Jespersen v/ John E. Jakobsen v/ John E. Jakobsen v/ Arne Iversen v/ Peter Ymme v/ Peter Ymme v/ Jacob Jespersen v/ Olaf Schroeder-Løhn. v/ Lars Emanuel v/ Arne Iversen v/ Thomas Strømsholt v/ John E. Jakobsen v/ Andy Andresen v/ Niels Jensby v/ John E. Jakobsen v/ Jacob Jespersen v/ Thomas Ravn v/ John E. Jakobsen v/ Jan Skytte v/ Jacob og John v/ Arne Iversen v/ Arne Iversen Leder Af: Jacob Jespersen, landsklubformand. 95 aars klubarbejde i Kjøbenhavn 1920-klubben - af ikke københavnske stilladsarbejdere kaldet københavnerklubben - er blevet 95 år. Det er ikke nogen ringe alder for en stadig aktiv faglig klub, som stadig stiger i antallet af medlemmer, medlemmer som arbejder i omkring 65 stilladsfirmaer i København. Da klubben startede i 1920, var det en anden tid. Dengang var der ikke ret mange stilladsfirmaer i København og antalsmæssigt derfor slet ikke så mange stilladsarbejdere, som der er i dag. Hvis man læser i STILLADS - vores bog fra 2013 - kan man fra side 18 se en tidslinje fra dengang til i dag. Den viser at klubben også havde travlt dengang. Fra få år efter 1. verdenskrig og igennem 30’ernes verdenskrise med voldsom arbejdsløshed og uroligheder og frem til anden verdenskrig. I den periode lykkes det klubben at få kæmpet nogle ret så enestående rettigheder hjem. Mange af disse ting tager vi helt for givet i dag. Allerede i det første år lykkes det klubben at få kæmpet en overenskomst på plads, hvilket fejres med en skovtur. I 1921 beslutter klubben, at stilladsarbejderne holder fri 1. maj og grundlovsdag. I 1930 bliver der indført juleunderstøttelse på 10 kr. til kollegaer uden job. I 1931 indfører klubben selv 8 timers arbejdsdag. Fra man møder til man går hjem.... I 1941 indfører klubben en ulykkesforsikring for kollegaer, som kommer til skade på jobbet. I 1944 indfører klubben en frivillig sygekasse, som koster to kr. om måneden. 3 Der foregår mange andre ting i de første mange år, men går vi helt frem til 1978, så har vi den store strejke, som starter hos firmaet Activ og breder sig til andre firmaer. Den konflikt ender med at stilladsarbejderne vinder en faglig voldgift, som siger at stilladsarbejderne selv har ret til at vurdere, hvornår noget arbejde er for farligt at udføre. Den afgørelse har stadig enorm betydning i branchen i dag, hvor vi selv bestemmer, hvornår det er for farligt at arbejde og hvornår der er vejrlig. Alt dette beviser, at hvis man vil noget, så kan det lade sig gøre, hvis man tør tage fat. Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 1920 - 2015 4 I den forbindelse vil vi gerne slå et slag for klubarbejdet, både i vores egen branche og i andre brancher. 1920-klubben er vores største og ældste klub og var i rigtig mange år den eneste stilladsklub i Danmark. Først i 1982 blev Aarhus Stilladsarbejderklub stiftet, og året efter startes landsklubben op. I årene herefter blev andre klubber rundt omkring stiftet, og alle disse klubber eksisterer den dag i dag, og sammen med 1920-klubben udgør de landsklubben. I skrivende stund er det nyeste skud på stammen ved at se dagens lys. Stilladsarbejdere fra Herning, Viborg, Holstebro, Thy, Thyborøn og Mors er begyndt at snakke sammen og har besluttet sig for at danne en ny klub på det danske landkort. De har fundet ud af, at selv om deres firmer er konkurrenter, så er stilladsarbejderne altså kollegaer. Når den nye klub bliver en realitet, betyder det at vi stort set har klubber, som dækker hele landet. Selvfølgelig er det ikke alle klubber, som fungerer lige godt - en gang imellem skal en klub have lidt hjælp til at komme i omdrejninger igen. Det vigtigste er dog, at medlemmerne bliver i klubben, når en af lokalklubberne er nede i en bølgedal. Det betyder at organiseringen næsten er 100% i stilladsbranchen. Samtidig ser det faktisk ud til, at branchen vokser og at vi stiger i medlemstal. Noget må vi gøre rigtigt. Jeg tror, at en meget vigtig faktor er den konstante fokusering på faget, med alt hvad der dertil hører af uddannelse, priskurant og arbejdsmiljø og kollegiale drillerier. Det er dette blad et rigtigt godt eksempel på, og det er Facebookgruppen ”stillads.dk” et rigtigt godt bevis på. 5 Det er ikke klubben, som styrer gruppen, men det er klubmedlemmer, som har lavet den og driver den, og indholdet er om stillads, skrevet af stilladsarbejdere for stilladsarbejdere og folk, som følger med i, hvad der sker i stillads branchen. Det kan kun fungere, fordi folk er interesseret i, hvad der bliver skrevet - fordi det drejer sig om deres eget fag. Så selvom vi er medlemmer af 3F, så er det altså ikke i fagforeningen, at vi finder det vigtigste fællesskab. Det er 3F afdelingerne blevet for store og fagligt alt for spredte til. Derfor kan man godt forstå, hvis folk i en stor blandet 3F afdeling, hvor de ikke er med i et fællesskab med deres fag som omdrejningspunkt, nogle gange føler, at de bliver væk i afdelingen. Derfor mener jeg også, at klubarbejdet aldrig har været mere vigtigt for folks fællesskabsfølelse. I 3F er der lavet et utal af projekter, hvor et enkelt fag blev sat i focus, og det virker. Folk deltager og gider godt bruge noget tid på at ændre nogle ting i deres hverdag, men projekter har det med at have en slutdato, og desværre løber meget af det ud i sandet igen. Sådan går det selvfølgelig også med en del klubber, ikke bare i vores branche, men også andre steder. Det er helt naturligt. Nogle steder kan grundlaget for klubben være rimeligt skrøbeligt. Det kan dreje sig om et stort område med få personer, eller det kan være, at der er én person, som tager sig af det hele, og de andre bare er med, men den dag denne ene person finder et nyt arbejde, smuldrer det hele. De andre har ikke haft noget ansvar i klubben og ikke lært noget om at drive klubben. Dette har vi prøvet mange gange i stilladsbranchen, men i de stærkere lokalklubber er man efterhånden blevet dygtigere til at 6 lægge ansvaret og arbejdet ud på flere hænder, og det viser sig at klubben bliver stærkere af det. Specielt i det sidste halve års tid, hvor vi er blevet udfordret på værkerne af udenlandske stilladsfirmaer og af Dansk Byggeri, har det vist sig, at nogle af klubberne er blevet væsentlig stærkere. Også sammenholdet mellem de forskellige klubber, mellem kollegaerne på tværs af landet er blevet styrket af det. Når man snakker om organisering på arbejdspladserne, drejer det sig blandt andet om at finde noget som alle kan blive enige om er forkert, og som man vil lave om på. I dette tilfælde har det været ESG og Kaefer. Som allerede sagt. Noget må vi gøre rigtigt. Vi bliver jævnligt inviteret ud til andre brancher og til fagforeninger for at fortælle om vores måde at lave klubarbejde på, og det er sjældent kedeligt. Det er ikke alle, som forstår os og vores måder at arbejde på, men der skal jo være plads til forskellighed. Også i det faglige arbejde. Det er det som er styrken, og jeg er ganske sikker på, at de københavnske stilladsarbejdere tilbage i 1920 også nogle gange følte, at de ikke blev forstået. Faktum er i hvert fald, at i rigtig mange år var der ikke nogle fagforeninger, som ville have dem som medlemmer..... Fra Stilladsarbejdernes Landsklub vil vi gerne ønske vores storebror, 1920-klubben, tillykke med de 95 år!! 7 Opskydeligt gelænder Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København I sidste nummer af bladet lovede vi at vende tilbage med interviews med kolleger, som har kørt med forskellige typer opskydelige gelændere i længere tid. Det venter vi med til næste blad, idet brugen af de nye gelændere først har taget fart henover sommeren. Vi vil derfor gerne have lidt flere erfaringer, før vi begynder at konkludere på hvad der er skidt og godt. De forskellige leverandører har nu opdaget, at de nye regler er kommet for at blive og er begyndt at kontakte firmaerne med tilbud om forskellige gelændere. Det giver også sjove historier. Hühnebeck (Bosta) har jo lukket salget i Danmark og sælger direkte fra Tyskland. Den tyske sælger har været i Danmark og har blandt andet forsøgt at sælge deres bud på et opskydeligt gelænder. Han understregede overfor mester, at fremover skal vi jo bruge opskydeligt gelænder i opgangsfeltet…… Opskydeligt gelænder i enderne En vigtig erfaring fra flere sjak vil vi gerne fremhæve her. De understreger, at når de bruger opskydeligt gelænder i enderne – altså hele vejen rundt – så behøver de ikke have selen på. Så er de jo fuldt sikret hele tiden. Så derfor skal I opfordre jeres mester til at købe et system, som også har et gelænder til enderankerne. 8 StilladsInformation nr. 116 - september 1015 side 9 manden Navn: Morten Olesen Bopæl:9260 Gistrup Alder: 39 år Øgenavn / Kælenavn: På dating.dk hed jeg Stilladsmodellen, men det gider mine kolleger ikke kalde mig, så bare kald mig Morten.... Firma: NSU, Nordjysk Stillads Udlejning Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:ERFA-linjen Tillidshverv: Nyvalgt formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Nyvalgt tillidsmand i NSU StilladsInformation: - Allerførst Morten, tillykke med valget til klubformand! Vred de andre armen om på dig eller skete det helt frivilligt? Morten: Mange tak. Der ramte du hovedet på sømmet, Arne. God research dér! Jeg røg i et baghold til et bestyrelsesmøde, og Terminator stod i døren, så der var ingen vej udenom. Men jeg endte med at takke ja. 9 StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Morten: - Jeg tror, at det var i forbindelse med noget selvvalgt kursus efter en studentereksamen, der ikke blev afsluttet helt efter bogen. Jeg startede på systemstilladskursus sammen med min ’partner in crime’ de første par år i branchen, Per ’Bassemand’ Kirch. Som for så mange andre startede vores stilladseventyr i Norge. StilladsInformation: Stilladsarbejde i Nordjylland - hvad er det egentlig for en størrelse? Det er mit indtryk, at det stilladsmæssigt er en meget stabil situation i Nordjylland – de samme firmaer som har været der i mange år, og størrelsesmæssigt nogenlunde det samme antal stilladsarbejdere. Passer det? Morten: - Din antagelse er nok ikke helt ved siden af. Det er mit helt klare indtryk af de år, jeg har været i branchen, at situationen gennem årene har været ganske stabil - med de sædvanlige sommer/vinter udsving, der er forventelige i branchen. Firmaerne i Nordjylland er også mere eller mindre de samme, som da jeg startede. Der er kommet nye til hen ad vejen, men ingen af dem har rigtig fået fodfæste. I Aalborg, hvor jeg har min daglige gang, er der Aalborg Stilladser (meget industri, ca. 15 ansatte), BERA Stilladser (har meget shutdown på de store værker og en del i byen, ca. 15 ansatte), NSU (meget i byen og de sidste år en hel del ved Bladt Industries, ca. 20 ansatte). Hjørring Stilladsudlejning er også begyndt at dukke op i bybilledet (ca. 12 ansatte). Delta System og Viva i Frederikshavn har hver seks - otte mand ansat. 10 StilladsInformation: - Er alle medlemmer af klubben, og hvor mange bliver det så til? Morten: - I NSU, hvor jeg arbejder, er vi meget opmærksomme på at få nye folk i klubben, og mit indtryk fra de andre veletablerede firmaer er, at de er det samme. For tiden er vi ca. 100 betalende medlemmer i klubben. StilladsInformation:- Har du et bud på ancienniteten oppe hos jer? Morten: - På grund af det store sommerboom og samarbejdet med Bladt Industries er der blevet ansat flere nye, men ellers er gennemsnitsancienniteten ret høj - de gamle røvhuller holder sgu godt ud.... StilladsInformation: - Nordjylland er jo andet end Aalborg – Har I god kontakt til de mindre firmaer i området? Morten: - Kontakten til de mindre firmaer kunne sikkert godt være bedre, men jeg synes, at vi til vores bymøder er ret godt repræsenteret med fem firmaer i snit. Derudover er jeg blevet ringet op af Jacob (vores landsklubformand), der inviterede mig med på charmeoffensiv i det vestjyske, hvor man skal prøve at få stablet en klub på benene - med gode relationer til Nord- og Østjylland. StilladsInformation: - Er I helt fri for problemer med udenlandsk arbejdskraft og social dumpning, eller når det helt op til jer?? Morten: - Vi har ikke rigtig oplevet nogle problemer i forhold til udenlandsk arbejdskraft, men vi har da haft et par sager, hvor kreative firmaer har prøvet ’alternative’ aflønningsformer. Blandt andet en mindre Jorton-sag og lur mig, om de ikke dukker op igen. 11 StilladsInformation:- Hvordan ser du på det at være stilladsarbejder…er det bare et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere? Morten: - Jeg tror, at det for de fleste stilladsarbejdere i starten blot er et job med mulighed for at lave nogle hurtige dollars. Men når man så oplever sammenholdet i branchen, vores landsmøder, har stået med bannere uden for retten, strejket med kammeraterne og generelt oplevet fællesskabet uden for arbejdstid i virksomhederne, så kan man sgu’ ikke andet end at betragte det som mere end et job. StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Morten: - Fyraften! Hæeh hæeh..... Et fritstående stillads i 35 meters højde er lidt af en udfordring, og det kan man jo godt være stolt af. Ligeledes giver en fritstående overdækning, der overlevede en af vores sidste store storme også en vis tilfredsstillelse. Eller når de gamle i stuen har fået for meget saft.....! StilladsInformation:Din værste stilladsoplevelse? Morten: - Inde midt i Aalborg var jeg med til at tabe et to-meter rør lige bag ved en, der kom med en barnevogn. Den var sgu’ lidt krads! 12 En anden gang skulle vi stormsikre et tag med klimaskærme, hvor der lå store træplader på 1,20 x 2,40. Pludselig kom sådan en træplade lige imod mig med 400 i timen og snittede min hjelm. Det gav også lige varmen. StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Morten: - Det var ret sjovt forrige år til landsmøde, hvor en af fanebærerne legede ringridning med loftet. Oplevelsen med træpladen var også ret sjov......bagefter!! StilladsInformation: - Du har fortalt mig, at du for nylig har medvirket i nogle fjernsynsudsendelser på TV-Nordjylland. Hvad gik det ud på, og hvordan kan man se det, hvis man er nysgerrig? Morten: - Programmet hedder ”De Uundværlige” og handler om faggrupper, der måske ikke umiddelbart har den største status. Vi var fire faggrupper repræsenteret - stilladsarbejder, skraldemand, havnearbejder og skadeservicearbejder. Vi blev hver især fulgt en dag på job og fik vores eget program med kommentarer fra de tre andre. Det blev sendt over fire dage på TV2 Nord Salto. Jeg er ret sikker på, at det ligger på deres hjemmeside endnu, ellers ved jeg, at der er et link på vores Facebookside (stillads.dk). StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i den tid, du har været stilladsarbejder? Morten: - I takt med at der er kommet mange flere krav i forhold til sikkerhed og nedslidning i vores branche - hvilket selvfølgelig er godt for os alle sammen - tror jeg, at en del af hyggen er forsvundet i dagligdagen. 13 Man hører tit de gamle snakke om værtshusbesøg, hvor alle stilladsbusserne var samlet, og de måtte ringe hjem til mester og melde bilerne ikke flytbare det næste døgns tid. Det sker ikke så meget nu om dage, hvor det i de fleste tilfælde enten er cola eller energidrik, der ryger ned i løbet af arbejdsdagen. Nu bliver det højest til en enkelt Ron Zacapa sammen med Shak fredag til fyraften. Men jeg tror lige så meget, det er en tendens i vores samfund - desværre. Skål! Shak og Morten StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de største, som branchen står overfor i de kommende år – lokalt og for landsklubben? Morten: - Jeg tror de ting, vi har set i Vejle ved DONG, er nogle, vi skal have meget fokus på. Vi har som sagt ikke set så meget til det i Nordjylland endnu, men hellere være godt forberedt fremfor at skulle starte kampen mod social dumpning på nul. Tak for interviewet! 14 nyt fra nordjylland Af: Henrik Nielsen, næstformand Sommeren 2015 går efterhånden på hæld, og traditionen tro er der ikke det store at berette. Stilladsklubben har holdt sommerferie, og genoptager arbejdet her i september. Rent beskæftigelsesmæssigt har der været fuld fart frem. Alle er i gang, og grej er en mangelvare flere steder. Det tegner til og blive et travlt efterår her oppe nord på. De lokale lønforhandlinger er afsluttet, og har givet stigninger på timelønnen i størrelsesordenen kr. 3,00 Godt efterår til alle! nyt fra Sydøstjylland Af: Henrik Ommen, klubformand Hele sommeren igennem har der været meget at lave i alle firmaer i området. Især hos værkfirmaerne har der været så rigeligt at lave, at nogle af dem sågar har indlejet vikarer for at kunne følge med. Så alt i alt en travl sommer. Bestyrelsen har haft sommerferie, så der er ikke det store at berette. Men der skal nok komme gang i diverse sager igen. Vi har jo stadig nogle ting, der skal på plads med Kaefer/ESG. Og så har vi desuden fået Jorton tilbage i området, så der er noget at følge op på. 15 ESG, KAEFER og DONG Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Man kan ikke sige, at der har været stille i stilladsbranchen i år. I hvert fald ikke foran nogle af DONGs værker. Inde på værkerne arbejder det tyske stilladsfirma, ESG, og hvad der startede på et enkelt sted spredte sig ret hurtigt ud. ESG og KAEFER har fået arbejdet på en lang række værker, stort set alle sammen ejet af DONG, men også på Statoil og hos Novo i Kalundborg Efter de første blokader i Aarhus, Fredericia og hos NOVO i Kalundborg blev ESG meldt ind i Dansk Byggeri og blev overenskomstdækket, og de ansatte blev sikret mindsteløn, pension, SH m.m. Det var vi glade for. Der var stadig langt fra mindstelønnen og op til det niveau, som de lokale folk går til, men det var en start. Det viste sig dog ret hurtigt, at vi skulle blive klogere. På et møde mellem 3F, Dansk Byggeri og ESG viste det sig pludselig, 16 at de folk som vi gik ud fra var deres ansatte i ESG, pludselig var ansat i et Litauisk firma, som hedder KAEFER UAB. Dette firma havde ikke overenskomst, så nu kunne det hele starte forfra igen. Allerede på det første møde vi holdt med ESG i Aarhus i februar, fortalte chefen, at KAEFER i Tyskland ejer 51 % af ESG. Efter en del pres, bl.a. med blokader i Aarhus og i Fredericia, valgte KAEFER UAB at skrive under på en tiltrædelsesaftale med 3F, en såkaldt Lavall-overenskomst. Heri er lønnen umiddelbart i nærheden af det, som kollegaerne fra Fredericia havde krævet, men så skal de ansatte også selv betale for pension, SH m.m. Reelt er timelønnen på omkring 123 kr. i timen i aftalen. Over mindstelønnen, men stadig lang vej igen... Selv om begge firmaerne nu på den ene eller den anden måde var blevet overenskomstdækket, var kollegaerne stadig ikke tilfredse. De kunne godt se, at disse firmaer fik mere og mere arbejde rundt omkring, så de valgte at lukke helt af på DONG Hejre i Fredericia. Begge indgange blev blokeret af omkring 200 mand, og byggepladsen blev lukket helt - hele dagen - for anden gang på få måneder. Det skulle gerne få DONG i tale, da mere og mere tyede på, at det var DONG, som man skulle have overbevist. Samtidig blev der afleveret et brev til DONGs hovedkvarter i København - for at forklare hvad konflikten drejer sig om. Af uforklarlige årsager var der samtidig omkring fem km. kø på motorvejen i nabolaget........ 17 I starten af sommeren var vi inviteret til møde hos 3F i Fredericia. På mødet deltog DONGs direktør, Lars Bak, og vi var nok lidt skuffet efter mødet. Vi havde regnet med, at de ville være med til mere nu og her, men de er bundet af kontrakterne, som han sagde. Han lovede dog at lægge pres på firmaerne, og vi lovede at sende en aftale med lønninger, som han ville forsøge at få firmaerne til at gå ind på. Derudover fortalte han, at kontrakten på DONG Hejre udløber omkring årsskiftet, hvilket er rigtigt godt. Han sagde også, at i alle fremtidige kontrakter mellem DONGs værker og firmaer som skal lave et stykke arbejde for dem, vil der stå at det lokale lønniveau skal følges. Ikke mindstelønnen, men den løn som betales for tilsvarende arbejde i det lokale område. Fremadrettet er det ikke nogen dårlig ting, tværtimod. Hvis DONG holder dette løfte, betyder det at der fremover ikke vil foregå løndumpning på DONGs værker, ellers er det jo kontraktbrud. Selvfølgelig skal vi ikke være naive, men vi kommer til at stå langt stærkere med dette skrevet ind i kontrakterne. Sideløbende med blokaderne har forskellige 3F afdelinger krævet, at ESG og KAEFER skulle fremlægge beviser på, at de overholder overenskomsten, og i Aarhus fik de ansatte stadig ikke SH-betaling, og de fik deres løn udbetalt fra Tyskland, selvom det fra starten var aftalt, af det skulle der styr på. På Statoil i Kalundborg var ESG også kommet ind, og det var der noget brok over, så den lokale afdeling indkaldte firmaet til et 48-timers møde, hvor de kunne få mulighed for at bevise at de overholder overenskomsten. Det havde de lidt svært ved, og på et senere mæglingsmøde kom det frem, at tre af deres folk var falske selvstændige, som normalt arbejdede for KAEFER i Tyskland. Det kostede firmaet en samlet bod på 15.000 kr. for manglende overtidsbetaling, feriepenge og pension. 18 3F i Fredericia har i skrivende stund indkaldt både ESG og KAEFER UAB til mæglingsmøder. De skal bevise, at de overholder overenskomsterne, og her er der mistanke om, at det ene ikke betaler korrekt overtidsbetaling. Det er vigtigt at ESG og KAEFER bliver holdt til ilden af vores 3F afdelinger og af os. Hvor end de kommer hen, kommer de til at bevise, at de overholder overenskomsten, og kampen for at få dem til at lave lønaftaler, som svarer til de lokale områder i landet, fortsætter. Selv om de måske ikke kommer til at få så meget arbejde hos DONG i fremtiden, pga. de nye kontrakter, så er der stadig alle de andre steder. Alt dette var aldrig sket, hvis ikke vores kollegaer havde sat bremsen i over for massiv løndumpning. Pisse godt gået drenge. DONG har for øvrigt fået et nyt problem. Metal i Fredericia fik organiseret 65 mand, mest rumænere, som arbejdede på DONG Hejre. Nu er de alle sammen fyret og sendt hjem........ 19 Besøg hos DONG Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Den 28. maj blokerede vores kolleger i provinsen igen DONG Hejre. Vi diskuterede hvad vi kunne gøre i København. Vi besluttede at skrive et brev til DONG’s øverste ledelse, hvori vi gjorde det klart, at vi ikke kan acceptere underentreprenører, som laver social dumping og grov underbetaling. I brevet gjorde vi det klart for DONG, at vi gennem mange år og på mange værker har haft gode aftaler om løn og uddannelse med udenlandske stilladsfirmaer, og at vi derfor forventer, at DONG vil sørge for at dette også sker fremover. Det kan de jo passende gøre ved at indføre kædeansvar i deres kontrakter. Undertegnede blev som klubformand sendt ud til DONG’s hovedsæde for at aflevere brevet sammen med en journalist. Samtidig valgte en masse af mine kolleger at køre forbi DONG for at se, om jeg kunne komme ind med brevet. Det kunne jeg godt, men først ville de ikke snakke med mig – konflikten i Fredericia var jo løst mente de. Jeg fortalte dem, at mere end 200 kolleger lige nu blokerede DONG Hejre, og samtidig så opdagede de, at motorvejsafkørslerne udenfor DONG var blokeret af 80 – 90 lastbiler. Der gik en time og så kom to chefer ned og tog imod brevet og hørte på vores budskab. De var åbenbart ikke så kloge, for de kunne kun en eneste sætning, som de gentog igen og igen: “DONG overholder danske løn- og arbejdsvilkår”. 20 Dagen efter fik vi dog et fint brev fra direktør Lars Bach, som takkede for besøget og understregede, at DONG altid sikrer, at underentreprenører aldrig aflønner under mindsteniveauet i de danske overenskomster. Vi har dog hørt på vandrørene, at DONG i fremtidige kontrakter vil sikre sig at underentreprenørerne skal følge teksten fra vores overenskomst. Her hedder det i § 85 stk. 9 og 10 at ” .. den enkelte virksomheds lønniveau skal være sammenlignelig med lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen…” og ” Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi”. En god tekst, som tager højde for vores lønniveau, men som også respekterer, at lønkravene ikke er ens i hele landet. Solidariteten på museum....ikke her!! 21 Nye regler når du er ledig Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Fra 1. juli 2015 er der kommet nye og strammere regler, når vi bliver hjemsendt eller fyret. Du bliver indkaldt til den første samtale i A-kassen, inden du har gået ledig i to uger. Her får du vejledning i A-kassens regler og de rettigheder og pligter du har. Dit CV gennemgås og godkendes. Du får også vejledning i JobLog, som SKAL anvendes fra 1. juli 2015. Sammen med A-kassen udarbejdes ”Min Plan” som minder meget om de planer, vi har lavet de senere år, når vi har været arbejdsløse. Det helt nye og alvorlige – JobLog! Hidtil har alle arbejdsløse og hjemsendte skulle udfylde et jobsøgningsskema til A-kassen. Fra den 1. juli 2015 skal din jobsøgning registreres digitalt på www.jobnet.dk/JobLog. Både Jobcentret og A-kassen kan læse din JobLog. Det er vigtigt, at du fremover indtaster alle de job, du søger. Din jobsøgning bruges til få et overblik over, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentret vil nok kræve, at vi søger mindst to jobs om ugen og taster dem ind på JobLog. I København vil vi prøve at arrangere, at en fra klubben hver tirsdag fra kl. 16 – 17 vil stå I fagforeningens reception og hjælpe kollegerne til at udfylde JobLog rigtigt. I resten af landet vil vi opfordre jer til at holde tæt kontakt med jeres A-kasse. 22 95 års jubilæumsfest i valbyparken - 29.08.15 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Vejret viste sig fra sin fine side, da 1920-klubben denne lørdag holdt jubilæumsfest, og alle -store som små og unge som gamle - var i festhumør, som billederne på denne og de følgende sider viser. Tak til alle dem, der mødte frem og dem der hjalp til! 23 Øglegøglerne Mugge og Palle (her og på forsiden) fik de store grin frem, og Leon skar for af flæskestegene... 24 Anders Mark Jensen fra Flyvebranchens Personale Union var inviteret til at holde tale om kampen mod Ryan Air. Jan Skytte kom med hilsner og gaver fra kollegerne i Aarhus. Maleriet til venstre er malet af Alex Franci, og tryk af det kan købes i klubben. Flere fotos fra jubilæumsfesten på hjemmesiden! 25 Musikken til denne fest blev leveret af George Kilby jr. med band, og dem var der da så meget gang i!!!! George havde skrevet en sang i anledning af klubbens jubilæum, og Torsten Lefmann fra bandet supplerede med danske ord på omkvædet, som meget passende går på melodien ”16 tons”. George kender Tommy (Enevoldsen), og det går ikke upåtalt hen. Vi siger mange tak for sangen! George Kilby og Torsten 26 Scaffolding Song 1. A long time ago when we started, We did all our work on the ground. All our houses were short ones. No tall ones could ever be found. Then someone invented the ladder, In seventeen hundred and two. And then it was onward and upward. There’s nothing that we couldn’t do. BRIDGE If we can only go higher, and if we don’t fall to the ground, we’ll build up our dear Copenhagen, and we’ll have a hell of a town. CHORUS 16 tons, et stort stillads Med traller og søjler der skal hejses på plads 16 tons i jern og stål Og hvis det rækker op til himlen har jeg nået mit mål 2. So now I’ll go on with the story, our houses grew taller than trees. Our ladders could not reach the rooftops, we couldn’t reach our destiny. Then someone invented the scaffold, in eighteen hundred and five. We are ”stilladsarbejdere”, put ’em up, take em down till we die. 3. There once was a young lad named Tommy, he helped our union be strong. And together we worked even harder, and helped one another along. And Tommy collected some money, for brothers far away from here. We all work most every day now, and most every night we drink beer. So now that’s the end of the story, and we are at year 95. And we’ll all have a beer up in heaven, When our scaffolding reaches the sky. 27 nyt fra aarhus Af: Peter Ymer Nielsen, klubkasserer Halløjsa alle sammen derude i det ganske land. Her i Aarhus er der masser af arbejde, alle er i gang plus en del nye, så det er super lækkert for alle. Solen skinner og pigerne har ikke for meget tøj på, så kan vi stilladsarbejdere ønske os mere? Nej vel! Vi har i Aarhus fået rigtig mange aftaler i hus med udenbys firmaer, og til dem der måske mangler vil jeg sige: - Bare rolig, vi har ikke glemt jer, aftalen er på vej til jer også. Vi har gode dialoger med de forskellige firmaer og får rettet til, så både klub og firmaer finder ud af, at begge parter har gavn af hinanden. Samarbejde virker rent faktisk. Arbejdet med disse udenbys firmaer kører stadig i højeste gear her i Aarhus. Det er tiden, hvor alle lokal aftalerne burde være lukket og i hus, men det er de ikke i skrivende stund; der er stadig firmaer, hvor de ikke er nået i mål endnu. Angående Handleplan nr. 1 så har borgerstuerne meddelt i firmaerne, at de gerne ser denne overholdt. Det burde kunne lade sig gøre - ovenpå de nu ni års løbetid firmaerne har haft til at sætte i gang og få købt hjælpemidler ind, så folkene ikke bliver slidt ned! Små ting som rammetainere, hunde og trillebøre og Herlevhejs burde i dag være en selvfølge i stilladsbranchen. Især efter den nye AT-vejleding er der ingen vej tilbage, hvad det angår. Vi skal ha’ fremdrift også på denne side. Med den nye AT-vejleding i hånden har vi i Aarhus besluttet, at alle firmaer fra den 1. oktober 2015 skal bestræbe sig på at krane grejet ind i baggårde og ikke slide folk ned ved urimelige indslæbinger. 28 Hvor der kan planlægges anderledes, og det er muligt at få kranet grejet ind, eller på anden måde sørge for en arbejdsmiljø-rigtig måde at håntere disse opgaver på, evt. lettere grej. Vi har allerede et firma i Aarhus, Byens Stilladser, som kraner deres baggårde ind - så det kan lade sig gøre, også i Aarhus... Aarhus Stillads Open sammen med din makker Vi har besluttet at afholde Aarhus Stillads Open i dart/pool/skomager og bordfodbold, og det gør vi fredag den 9. oktober. Det bliver sådan, at man melder sig til sammen med sin makker. Så kommer man og tæver alle de andre sjak og hygger og får en øl eller to og noget mad, og så social hygge oveni. Jeg er ret sikker på, at det bliver en kanon aften/nat. Dette er en beslutning truffet i bestyrelsen. I stedet for at arrangere noget festivitas for bestyrelsen, så besluttede vi, at det var sjovere at bruge tid og kræfter på at lave noget socialt for hele klubben i stedet for. Så ud af busken Aarhusdrenge og få meldt jer til Aarhus Stillads Open - det koster gratis! Ha’ en forsat lækker sommer derude! 29 3f fodbold i aarhus Af: Peter Ymer Nielsen, klubkasserer Vi har været til det årlige 3F fodboldstævne en dejlig lørdag - med hoppeborg til unger og hygge og bold til de voksne. Stilladsen var kommet i en pulje med syv hold, så der var seks kampe at spille. Vi lagde ud mod Havnen, som stillede med et ganske godt hold, med gode spillere anført af den tidligere superligaspiller Erik Lind. Vi tabte knebent med en. Så fik vi uafgjort mod murerne og vandt over carpentenderne. Derefter tabte vi til de senere vindere med murere - anført af tidligere superligatopscorer Christian Lundberg - igen et godt hold. Og så endnu et nederlag til Netto, som stillede med et rigtigt godt hold, og så endelig endnu en sejr i den sidste kamp. Så var den pulje barberet, og folk kunne koncentrere sig om tredje halvleg, som vi vandt - hårdt presset af murerne. De sidste af vores folk tog af sted fra turneringen klokken syv halv otte, så der gik gassen af stilladsballonen. Det skal nævnes, at der var gode indfald og sjove tacklinger fra Ronni Jensen og Bent Jensen. De viste fine ballanceevner på trods af, at de endte med hovedet, hvor fødderne før havde været.... ja selv uden modstander i nærheden. Dagens tackling stod Ronnie for, da han tacklede både bold og Lundberg ud af banen - den tackling sang og kunne mærkes... Tak til 3F Sommervej for endnu en god og hyggelig turnering! 30 31 Faglige sager Af: Jacob Jespersen, landsklubformand På det sidste møde i Priskurantudvalget (os og arbejdsgiverne) var der en del sager på bordet. Mange af sagerne kunne dog ikke behandles i udvalget, da det drejer sig om arbejde eller stilladsdele, som ikke er at finde i priskuranten. Udvalget kan som udgangspunkt kun tage stilling til sager, som er at finde i priskuranten. Dette kan man mene meget om, og mange kollegaer er nok blevet skuffet, da sagerne blev sendt tilbage til forhandling mellem dem og mester. Dette er forståeligt. De har jo forhandlet en gang allerede, uden resultat..... Hængestillads Et sjak havde lavet en overdækning, og i den forbindelse skulle de lave noget stillads op til en kvist. De måtte ikke røre taget med stilladset, så de valgte at lave et hængestillads fra overdækningen. Det var rigtigt smart tænkt af kollegaerne. Efterfølgende krævede de telttillæg for hængestilladset, men det ville firmaet ikke betale, og derfor kom sagen videre. Selv om vi fra starten støttede sjakket i deres krav om telttillæg på hængestilladset, så havde vi faktisk ikke ret. Telttillægget kan kun bruges til selve teltet og stillads i forbindelse med teltet rem, gavle m.m. Altså ikke til et hængestillads, selvom det hænger i overdækningen. Dette arbejde skal akkorderes særskilt, og sagen blev derfor sendt tilbage til lokal forhandling. 32 Overdækning i 75 cm drager Et sjak havde lavet en overdækning i 75 cm drager. Spændet var på 21 meter. Sjakket havde krævet 25% ekstra for alt over 16 meters spænd, da priserne i kuranten kun gælder op til 16 meters spænd. I priskuranten §15 står der netop, at arbejde som ikke er prisfastsat i priskuranten, kan akkorderes særskilt, og det gjorde sjakket så. Firmaet var ikke enige i dette, så sagen blev sendt videre i systemet. Vi havde ikke været opmærksom på, at overdækningen var lavet i 75 cm drager og altså ikke prisfast i kuranten. Derfor kan sagen som udgangspunkt heller ikke behandles i priskurantudvalget, da udvalget kun kan tage stilling i sager om grej fra priskuranten. Denne sag blev også sendt tilbage til lokal forhandling. Dette kan virke noget mærkeligt, og lidt som om at udviklingen i stilladsfirmaerne går hurtigere end i priskuranten. Derfor blev det også besluttet, at der i denne overenskomstperiode bliver kigget på priser på nye produkter og arbejdsmetoder. Blandt andet 75 cm dragere. Offshore-net Et sjak var blevet sat til at sætte offshore-net på stilladset. Det havde de krævet plastikpris for, mens firmaet derimod kun ville betale for net. Net er jo net. I priskurantudvalget var der enighed om, at offshore-net ikke er at finde i priskuranten, og at det ikke er at sammenligne med almindelig stilladsnet. Der var ikke enighed om, at prisen for plastik var den rigtige, men altså højere end almindeligt net. Denne sag blev også sendt tilbage til lokal forhandling. Der vil også blive kigget på priser på offshore-net i denne overenskomst periode. 33 Tyverisikring Et sjak skulle sætte tyverisikring på et stillads. Firmaet havde lavet deres egen fornuftige løsning, hvor man brugte en hel krydsfinerplade, hvorpå der blev sat beslag, som passede på hegnet på stilladset. For dette arbejde havde sjakket krævet prisen på tyverisikring i priskuranten. Da tyverisikringen ikke er lavet, som det er beskrevet i priskuranten, kan sjakket heller ikke kræve prisen i priskuranten. Sagen blev sendt tilbage til lokalforhandling, eventuelt i firmaets lokalaftale. Alfix overdækning Et sjak skulle lave en overdækning i Alfix, men de manglede halvdelen af stikboltene, så de brugte almindelige bolte med møtrikker til resten. På akkordsedlen havde de skrevet den høje Alfix-pris på. Mesteren var ikke enig i dette. Han mente ikke, at det var rimeligt, at han skulle betale den høje pris, bare fordi han ikke kunne levere stikbolte til alle hullerne. Derudover mente han ikke, at det er rimeligt at han skulle betale den høje pris, når det ikke var muligt at bruge stikbolte ved samlingen af kederskinnen. Der var altså to sager fra den samme sag. I priskuranten står der følgende om den lavere pris: - Pris når stikbolte er klar til brug og i fuld mængde til komplet overdækning. Derfor var udvalget også enige i, at sjakket skulle have den høje pris som betaling for hele overdækningen. Der var også enighed om, at såfremt mesteren havde leveret stikbolte til hele overdækningen, men ikke til samlingerne ved kederskinnen, hvor de ikke passer, så kunne sjakket kun kræve den lave pris. 34 komposittraller Af: Olaf Schroeder-Løhndorf, landsklubbens miljøudvalg I vores blad nr. 115 kunne vi læse om brug af komposittraller. Det benyttede miljøudvalget til at finde nogle flere informationer frem om denne type traller. Fordelen ved komposittrallerne ligger - når man taler med kollegaer - nok en del i dens lave vægt. Vi vil derfor se nærmere på, hvad der ellers kunne gemme sig af fordele eller ulemper. Når vi ser på vægten, så ligger komposittrallen godt i midten af de sammenlignelige traller, men kun tralletypen i aluminium kan også bruges til klasse 6 stilladser. Tralle ALU Tralle Komposit Tralle Ergo 2200x500 2170x490 2200x490 35 12,7 kg 13,0 kg 15,3 kg Lastklasse 6 Lastklasse 6 Lastklasse 4 Desværre er leverandøren ikke helt klart i spyttet om, hvad en tralle i komposit virkelig vejer. På deres hjemmeside kan man læse, at den vejer 13 kg, men i deres brochure om trallen står der 11 kg! Leverandøren har - selvfølgelig - en hel del argumenter for, hvorfor man skal bruge komposittraller i stedet for andre typer. I deres brochure kan man for eksempel læse, at trallen: - har en høj styrke - er bestandig mod syre og base - ikke optager vand - har en skridsikker overflade - er nem at rengøre -m.m. Nogle arbejdsgivere vil måske også synes, at muligheden for valg af farve af trallen og påtryk af deres firmanavn/logo kunne ses som en fordel, men det tror jeg at vi som stilladsarbejdere kan være ret ligeglade med. Når vi så tænker på ulemper, så er det klart, at der ikke må skrues eller skæres i komposittrallen. Det vil stadig være muligt at bruge for eksempel en tvinge til en blindrum m.v. Selvom leverandøren beskriver trallen som skridsikker, så har jeg fået fortalt af nogle murerarbejdsmænd, at en komposittralle sagtens kan blive meget glat, når snavs, fugtighed og koldt vejr falder sammen. Ikke helt uvæsentligt når vi også opstiller eller nedtager stillads om vinteren. Ligeledes fik jeg også fortalt, at komposittrallen i en del tilfælde ikke var så nem at rengøre for mørtel, som det ellers er beskrevet i leverandørens materiale. Vi må håbe, at det omhandlede nogle enkeltstående tilfælde, og at det ikke gør sig gældende, når vi skal pakke trallerne i stakke eller bure. 36 Til sidst har de samme murerarbejdsmænd sat ild til en komposittralle, og den skulle efter deres oplysning var gået fuldstændig op i røg. Om denne type røg vil være skadelig for omgivelserne, fortæller historien ikke noget om, men pointen må være at trallen efter sigende kan brænde. Vi vil undlade at tale om priser, da det ikke er vigtigt for os, og fordi den valgte mængde, selvvalgte farver eller påtryk også kan have indflydelse på selve prisen. Alt i alt er komposittrallen et godt skridt i den rigtige retning for mindre nedslidning. Vi må så se om tiden bekræfter leverandørens beskrivelser, eller om virkeligheden nærmere er som de uofficielle fortællinger fra murerarbejdsmændene. 37 sudoku Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, Kbh. Hej allesammen! Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund.... Reglerne er: Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Der skal ikke regnes - kun bruges noget logisk sans.... 4 3 9 2 1 6 9 2 4 7 1 4 8 7 5 9 5 2 7 5 6 8 4 6 7 3 Sudoku 3-15 God fornøjelse! 38 Krydsord Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, Kbh. Hej igen! Der kom kun seks løsninger ind denne gang, og de fire af dem var fra samme firma! Vil I ikke have krydsord i bladet mere??? Der kommer nu en pause, hvor I har mulighed for at tænke over tingene..... Borgerlig politik. Øv Løsningen på kryds 2-15: 1. præmie: Kenneth Due Jensen Norisol, Vestsjælland 2. præmie: Stilladskompagniet (Kbh) Andreas Pedersen 3. præmie: Benjamin Quist Norisol, Vestsjælland Angående præmier: Vinderne skal henvende sig til Stefan Wehlast på telefon 22 80 76 72 Skal Lars virkelig sendes på pension, eller skal vi prøve at råbe ham op igen???? 39 40 års jubilæum i københavnerklubben Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 25. juni kunne Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København fejre sin anden 40-års jubilar Mogens Andersen - eller KarateMogens, som han også kaldes. Det foregik i klubhuset på Dortheavej, hvortil en 60-70 mennesker havde fundet vej for at være med til at fejre Mogens. Det var familie, venner og kolleger fra før og nu. Som altid når gamle kolleger mødes blev der genopfrisket minder og fortalt røverhistorier. Der var dækket fint op, og klubben havde sørget for en fin lille receptionsbuffet, tillige med tilstrækkelige mængder af våde varer, så betingelserne for en god fest var bestemt til stede. Og det blev det... Da den værste sult og tørst var stillet, holdt klubbens formand, John Ekebjærg-Jakobsen, tale for dagens æresgæst. John sagde blandt andet: - ”Kære Mogens! Sommeren 1975 – du var værkfører på et bilværksted oppe i Hørsholm. En af dine kammerater viste dig sin lønseddel – han tjente tre gange så meget som dig. Det troede du ikke på, men et par måneder senere viste han en ny lønseddel, med samme høje løn – og så måtte du prøve at blive stilladsarbejder. 40 Du startede i Activ Stilladser ude på Avedøre, og der var Gorillaen, Frank Nerving, Ken, Villy, Georg Nevdal, Danmarks Helge og Hardy, som var din første makker. Selv om der nok ikke er mange, der vil tro på det i dag, så var du en pæn fyr dengang. Det var de andre til gengæld ikke – og du lærte hurtigt! Og man skulle lære hurtigt - ellers var der en daler til bussen... Du lærte både at bygge stilladser – og måske især at feste med drengene... Karate Mogens - det navn fik du fordi du i starten af din tid i branchen var en af Danmarks bedste i Sho Do Kan. Da du havde 25 års jubilæum, fremhævede du selv din gode form fra karatetiden som en af årsagerne til at du ikke var slidt ned. Nogle kolleger vil måske antyde, at du har været god til at planlægge, god til at skrive sedler og at kollegerne har måttet knokle... Da vil jeg bare sige, at de helt har misforstået vores branche. Halvdelen af vores arbejde er planlægning – det er du god til! Den anden halvdel er godt værktøj – det har du altid skaffet (også selv om der gik lidt tid inden du accepterede, at elevatoren er mere effektiv end tovhejset). 41 En tredje halvdel er at kunne forhandle og skrive sedler - det er du rigtig god til! Og en fjerde halvdel er at være dygtig til at bygge stilladser – og det er der ingen, som har arbejdet sammen med dig, som er tvivl om. Jeg fik selv lov at have en vinter i storsjak med dig ude på Bastionen – det var sjovt, lærerigt og vi tjente godt – og siden da har jeg ikke været i tvivl om, at du er en fantastisk stilladsarbejder. Så fire gange en halvdel - Det giver dobbelt op, og sådan har du altid været som stilladsarbejder, både når der skal arbejdes og tjenes penge, og når der skal festes! Mogens - du har altid været god på stormøder, hvor du formår at skabe god stilladsstemning og ikke mindst sætte brand i den! Det har ofte betydet, at kollegerne hellere ville lave ballade end lytte til bestyrelsen, men når det snerpede har du også kunnet tale til fornuften - at vi skulle være kloge og opnå resultater, at vi skulle stå sammen. Mogens - Det er klubånden og det er din ånd, og det er det, der gør os stærke. Tak for dine 40 år i klubben!” Indimellem havde Mogens lidt uddybende kommentarer, og det ville da også ligne denne gamle kæmpe dårligt ikke at få noget taletid.... 42 Også klubbens tidligere formand, Bjarne Høpner (nuværende formand for vores fagforening 3F København) gav sit besyv med. Bjarne fortalte om dengang i starten af firserne, hvor han sammen med Mogens, Anker Kamp Jensen og Georg Nevdahl udgjorde klubbens/fagforeningens forhandlingsudvalg og arbejdsgivermodparten hed Stilladsringen (senere blev det så Entreprenørforeningen). Arbejdsgivernes repræsentanter var blandt andet Hans Gyldenkerne fra Centrum Stilladser. Når forhandlingerne gik lidt trægt, så var det godt at have Mogens med. Som mekaniker havde Mogens arbejdet med fine Jaguarbiler, og når Mogens fik et signal fra de andre, begyndte han at snakke Jaguar-biler med Hans Gyldenkerne. Det gik der meget tid med og bagefter var det muligt at forhandle sig til bedre resultater. Dengang i starten af 80’erne var det meget normalt, at forhandlingerne sluttede ude i byen, og så var det godt at have Mogens med. Han sørgede for, at arbejdsgiverne var de første til at gå under bordet! Festen sluttede inden kl. 22, og det skete i god ro og orden – Mogens og mange af gæsterne har jo nået en “fornuftig alder”... Vil du læse mere om Mogens, så er der disse muligheder: Bogen Stillads side 92-95 (Bogen kan stadig købes!) Klubbens hjemmeside - side 9-mand i nummer 62, dec. 2000. 43 nye svende i københavn Af: Thomas Strømsholt, skuemester Så blev det sommer og tid til koordineret stilladsmontage, oversat til stillads’sk - svendeprøve, på Kts Glostrup. Det var hold 33 og det var i uge 25. Om mandagen havde lærlingene svedt sig igennem den skriftlige prøve, hvor alle kom godt igennem. Efter sådan en hel dags blyants-fitness, var drengene klar til at præstere i stål, aluminium og finer. Projekteringen for de enkelte holds opgaver blev fremlagt for Sally og efter godkendelse gik start skuddene for de enkelte grupper. Der skulle denne gang bygges skorstensstilladser på gavl og langside, facadestillads ved en brandstation og en spændende fritstående gangbro. Der var lagt an til et par spændende dage med praktiske prøver. Der blev gået godt til den, både med tekniske hjælpemidler, opskydelige rækværker, vaterpas og meget mere. Der var ingen tvivl om, at alle gjorde deres bedste. Klokken blev 11 om onsdagen, og repræsentanten fra arbejdsgiverside mødte ind. Nu var det tid til at evaluere projekterne - teoretisk og praktisk. Alle fire grupper kom igennem den praktiske prøve. 44 Det blev torsdag og de mundtlige prøver startede for hold 33. Der blev svedt på gangene og nervøsiteten kunne mærkes gennem væggene. Tænker faktisk, at lærlingene er mere nervøse for at skulle fremlægge, end de er for ikke at kunne stoffet, de er oppe i. Måske var det noget, som skolen skulle forsøge at hjælpe med at få ændret. Det må vel være indholdet i fremlæggelsen, der skal afgøre lærlingens niveau. Der var desværre en fra holdet, der ikke klarede det denne gang, men han kommer forhåbentlig stærkt igen næste gang. Ellers kom alle igennem, og niveauet kom på dette hold også op og vende veludført. Tillykke og godt gået til de nu udlærte svende fra hold 33 Kts. Jeg er sikker på, at I ved, at jeg mener det, når jeg siger ”Der er ikke givet fribilletter”. Det er velfortjent! De bedste kollegiale lykønskninger fra skuemesteren 45 Stilladsarbejderuddannelsen - København - juni 2015 Øverst fra venstre: Anders GjelsøSolrød Stilladser Martin Ziegler Thomsen Eriksson Stilladser Rasmus Linde Hansen Rodahl Stilladser Kewin Dahlgren Hansen AC Stilladser Leif Henning Petersen Dansk Stillads Service Chatchai Nuthong L W Stilladser Midten fra venstre: Nicolai Riber Savage Herlev Stilladser Thomas G. Kvarving Lauth Stilladsudlejning Patrick Francis Gulddal Dansk Stillads Service Jesper Erik Kvandal Heibing Stilladser Lukasz GargulFa Stilladsudlejning Siddende fra venstre: Kenni Hellbrecht AC Stilladser Søren AndersenPmg Stilladser 46 Nyt fra København Af: John Ekebjærg-Jakobsen, klubformand Der er travlt i stilladsbranchen i København. Vi er blevet ca. 35 flere i klubben siden foråret. Nogle af de gamle har forladt branchen, så vi har måske fået 50 nye kolleger i år. Der er masser af arbejde, og vi har måske brug for yderlige 30 erfarne kolleger. Et stilladsfirma har ansat seks englændere, som har stilladserfaring og er blevet forhåndsgodkendt af Arbejdstilsynet. De er selvfølgelig medlem af klub og fagforening. Faglige sager I løbet af sommeren har der været mange mindre faglige sager. Klubbestyrelsen er blevet ringet op af mange sjak, som har haft diskussioner med mester - af typen ”det plejer vi da at få”. Sjakkene løser mange små problemer med manglende afspærring, besværlig tranport, forkert eller mangelfuld opmåling, ”sparestilladser” som håndværkerne ikke kan bruge, mangel på grej og meget mer… I de fleste firmaer ved mester jo godt, at det er os, som klarer deres små problemer og er da også villig til at betale lidt for vores ekstra arbejde. Men det er ligesom om, at de har besluttet at vi skal betale for dårlige tilbud, mangel på grej og travlhed i branchen og det er sgu’ da for dumt! En del sjak har taget konsekvensen og har skiftet firma for at få nogen bedre aftaler. Det betyder så, at en del firmaer står med alt for mange nye folk eller slet ikke kan få folk. Men de må jo nok regne med besøg af Arbejdstilsynet, hvis de har for mange folk, som ikke er uddannet. 47 Nye firmaer Vi har fået et enkelt nyt firma - Hassenkamm Stilladser ApS. Firmaet er startet af en entreprenør/tømrermester og har to uddannede stilladsfolk til en start. Firmaet har købt grej og biler af det konkursramte City Stillads, men har i øvrigt ikke noget til fælles med det firma. Vi blev kontaktet, inden firmaet startede, og de orienterede os om, at de fem krav til nye firmaer var i orden - altså egen plads, egne uddannede stilladsfolk, eget grej, egne kunder og egen kranbil og tekniske hjælpemidler. Vi byder firmaet velkommen. Til gengæld har vi to andre, tidligere kolleger, som har tænkt sig at starte et firma med stillads, brolægning og mandskabsudlejning. De vil ikke vise kundeliste, har vist hverken tekniske hjælpemidler eller nogen ansatte! Dem har vi ikke tænkt os at byde velkommen – mandskabsudlejning og underentreprenører er der ikke brug for i vores branche. At en af vores organiserede arbejdsgivere kritiserer os for ikke at hjælpe fupfirmaet i gang, gør os blot endnu mere mistænksomme!! Det svenske firma, som kontaktede os i foråret, har vi ikke hørt mere fra – måske det var ovenævnte fem krav og et krav om en minimumstimeløn på kr. 220, der har afskrækket dem? I Malmø arbejder de vist nok med lavt betalte polakker…. Uorganiserede Kollegerne har lavet flere små aktioner, men der er for øjeblikket ikke de store problemer med uorganiserede. Vi har dog et enkelt polsk entreprenørfirma, som bygger stillads til sig selv. Det er groft uforsvarligt, og de har flere gange fået besøg af både Arbejdstilsynet og politiet. Til sidst endte det dog med, at kollegerne fik nok og fjernede det livsfarlige stillads. 48 Arbejdstilsynet I forbindelse med politibesøget blev der arrangeret et møde med Arbejdstilsyn, den polske chef og klubben. Da jeg ankom, stod AT og chefen og kiggede på Bryggens Stilladser, som arbejdede lidt derfra. De snakkede om, at det var vildt uforsvarligt - de havde jo ikke seler på! Da jeg så oplyste AT og den lille chef om, at de brugte opskydeligt rækværk, så spurgte de begge: ”Hvad er det?” Pinligt Pinligt! Det skal dog siges, at vi i øvrigt har et godt samarbejde med Arbejdstilsynet. De rykker ud, når vi anmelder ulovlige stilladser, og de er samarbejdsvillige, når de besøger professionelle stilladssjak. Et sjak fra Lauth Stilladser blev oven i købet skamrost for deres brug af opskydeligt rækværk, stemmegaffel, tekniske hjælpemidler og god planlægning…. Faglig kamp De ansatte i lufthavnen og deres kolleger ude i byen har kæmpet en flot kamp mod Ryan Air, og man må konstatere at ”Den Danske Model” vandt over Ryan Air. For øjeblikket kommer Ryan Airs fly hver morgen til København fra Litauen, og de er helt tomme. Så kan de lære det! Jubilæumsfester Som det ses andet steds i bladet, så har vi netop fejret, at vores klub nu har været på banen i 95 år. I juni fejrede vi, at Karate Mogens har været medlem af klubben i 40 år, og senere på året kommer turen så til årets 25-års jubilarer. 49 Nyt fra Guldborgsund Af: Andy Andresen, klubformand Der er kommet godt med arbejde henover sommeren, og alle mand er i gang. Der har dog samtidigt fra Københavnsområdet været en stor interesse for vores dygtige og stabile stilladsfolk til arbejde i København. Vi har selvfølgelig hjulpet hvor vi kunne med at skaffe arbejde til vores folk. BERA har for tiden godt med arbejdsopgaver, så det er jo positivt. Norisol er i gang på vores sukkerfabrikker; vi skal lige have de sidste ind i klubben, så skulle det køre.. Hos Larsen Stilladser er der arbejde. De har fået en del arbejde på det nye statsfængsel, hvor de bygger trappetårne dels til murene og dels til tagdækkerne. LF Stillads har også haft brug for folk igen, efter nedgang i foråret. TS Stilladser havde startet en plads i området – den er lukket igen. De er dog stadigvæk aktive på enkelte pladser i området. Vi ved ikke, om de arbejder under andre regler end os andre, men sikkerhed ved vej halter en del bagefter. Det er måske den besparelse, de har ved ikke at bruge trafikværn, som har givet dem arbejdet... Vi ved at BERA udlejer trafikværn, hvis TS ikke har nogen. Vi har desværre ikke mødt folkene på pladsen. Der er et billede til dokumentation. Vi håber, at der er masser af arbejde resten af året. 50 nyt fra fyn Af: Niels Jensby, klubformand Sommeren er over Fyn, og firmaerne har fået travlt. En sløv start på året er ved at være glemt, og stilladspladserne ved at være tømt rundt omkring. Alt i alt er det pæne stilladser fra alle firmaer. I klubben har vi været på besøg hos M og M stilladser og snakket med deres chef. Yderst interesant og de overvejer muligheden for at komme på akkord. Så vil vi i klubben hjælpe dem med at blive organiseret med tillidsfolk o.s.v. Ellers går tiden med at planlægge vores 30 års jubilæum som bliver afholdt lørdag den 12. september på DOC 5000 i Odense. En dag vi ser meget frem til..... Håber at alle har nydt sommeren og at alle har forrygende travlt! 51 Handleplan mod tovhejs.... Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Vi fik følgende historie fra nogle af vores kolleger. Ude i byen havde de mødt et sjak, som var i gang med at bygge stillads til en overdækning. Det drejede sig om en større brandskade, og det meste af grejet var blevet kranet op. Det viste sig, at remmen skulle sidde lidt højere end planlagt og de skulle derfor bruge 10-15 tre-meter dæk ekstra - i ca. 12 meters højde. Da vores nysgerrige kolleger mødte sjakket, var de i gang med at slæbe tre-meter dækkene op igennem stilladset. De nysgerrige spurgte, hvorfor de ikke brugte tekniske hjælpemidler til at få dækkene op. De fik det svar, at byggepladsens kran var optaget, at stilladsfirmaet havde meget få elevatorer og at alle el-montagehejsene var ude og køre. De nysgerrige spurgte så, om dog ikke gutterne så ville låne et tovhejs, så de ikke blev helt smadrede af den tåbelige transportmetode? Det sagde de nej til - hvis de brugte tovhejs på denne byggeplads, ville de blive fyret! Handlingsplan mod hvad? Denne historie er desværre et eksempel på, hvordan gode ideer og gode planer kan blive misforstået – både af vores arbejdsgivere og af vores kolleger. 52 Handleplan nr. 1 er ikke en handleplan mod tovhejs – det er en handleplan mod nedslidning! Det er altså voldsomt nedslidende at slæbe tre-meter dæk op igennem stilladset. Selvfølgelig burde firmaet stille elevator eller el-hejs til rådighed, og selvfølgelig burde sjakket kunne låne byggepladsens kran til et enkelt løft. Men når det nu ikke kan lade sig gøre, så må sjakket og firmaet lave en vurdering af, hvad der er mest nedslidende. I AT-vejledningen hedder det oven i købet: ”Manuelt tovhejs med afhægtningssikret krog og bremse mod fri firing kan bruges ved montage af fx affaldsskakt, ved plastog netinddækning samt i forbindelse med ændringer af stilladset forudsat, at der kun er tale om få stilladsdele.” 53 nyt fra landsklubben Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Lokale fyraftensmøder om priskuranten Vi har besluttet at lave nogle lokale kurser i priskuranten og alt det andet, som vi bakser med i branchen. Det er meningen, at det bliver fyraftensmøder i lokale fagforeninger, hvor kollegaerne kan mødes i nogle timer og blive klogere på det hele. Møderne vil finde sted i løbet af efteråret og starten af vinteren. I første omgang er der planlagt to møder - et i Fredericia og et i Aalborg. Derudover satser vi på møder i Aarhus, Odense, Esbjerg og Kalundborg. I disse byer er der ikke sat dato på møderne endnu, men hvis I er interesseret, så er det bare med at kontakte jeres lokale klub eller landsklubbens formand på tlf. 20849440. Fastsatte mødedatoer: - Onsdag den 23. september kl. 16.30 hos 3F Fredericia. - Torsdag den 15. oktober kl. 16.30 hos 3F Aalborg. Efterårets branchekursus på Langsøhus For andet år i træk holder vi også branchekursus i uge 47, og ligesom sidste år vil der komme flere opgaver om overdækninger. Vi vil også bruge en hel del tid på overenskomsten - specielt i forbindelse med akkordering af andet arbejde. Vi har en hel del sager for tiden, som handler om akkordering af arbejde, som falder uden for priskuranten, og i mange af sagerne er det vores mester, som trækker det længste strå, fordi sjakket ikke kender reglerne. Derudover kommer der opgaver i lokalaftaler og klassiske opgaver i priskuranten. Vi kommer selvfølgelig også ind på arbejdsmiljøet i branchen, både nedslidningen og rækværkerne. 54 Hvis du er interesseret, skal du blot kontakte din lokale 3F afdeling og få dem til at tilmelde dig branchekursus for stilladsarbejdere. Kursusnummeret er 213115-00-14. Kurset foregår på Langsøhus i Silkeborg - fra mandag morgen den 16/11 til fredag den 20/11. Hvis man kommer langvejs fra, er der mulighed for at komme allerede søndag aften. Opstart af ny klub Hvis man kender lidt til geografien i Jylland, så ved man også, hvor Holstebro ligger. Sådan lige midt i mellem Viborg, Herning, Thy, Mors og Thyborøn. Derfor har vi valgt, at det netop er Holstebro som bliver det naturlige midtpunkt i den formentlig nyeste klub i stilladsbranchen. I gennem et stykke tid har kollegaer fra netop disse områder snakket sammen og nu besluttet, at de gerne vil starte deres egen lokale stilladsklub. Området er stort, med en hel del mindre og et par større byer, og med et begrænset antal stilladsarbejdere. Men det er stilladsarbejdere som på den ene eller den anden måde jævnligt arbejder i de samme områder, og derfor er det også meget naturligt, at man finder sammen - som kollegaer fra forskellige firmaer. 55 På det sidste møde besluttede gutterne, at der skulle arbejdes videre med planerne om en klub, og at klubben måske allerede skulle stiftes på det næste møde i september. For at stifte en klub skal man først og fremmest have nogle medlemmer og nogle folk, som gider bruge noget af deres fritid på klubarbejdet. Det er vist ikke noget problem, selv om der bliver langt at køre for nogle af dem, når de skal til møder i klubben. På det kommende møde den 3. september, som er efter dette blads deadline, vil der ud over folk fra området, også deltage folk fra landsklubben, Sydøstjyllandsklubben, Aarhusklubben og klubben i Nordjylland. Vi tror på, at den nye klub i det nordvestlige Midtjylland med tiden vokser sig stærk og bliver det naturlige samlingssted for stilladsarbejdere i området. Nu skal de først lige i gang, men der er nok at tage fat på. Lokalaftaler, rækværker, og håndværkere som bygger bukkestilladser i mange forskellige kunstarter...... Held og lykke til jer! 56 Nyt fra Vestsjælland Af: Thomas Ravn, klubformand Arbejdsmæssigt går det godt for alle firmaer. Der er masser at lave og nye folk kommer til - både nye uden erfaring og gamle som ville tilbage i faget. Mange nye er skrevet op til uddannelsen, så det er jo godt….bortset fra at cheferne mener, at der ikke er uddannelsespladser nok. Det valgte de så at holde møde om, og på mødet var følgende firmaer repræsenteret: Bolas - TS Stilladser - Jerslev Stilladsservice - Viking Stilladser. Ni måneders ventetid var der på det tidspunkt, og som det så ud, ville der kun blive længer ventetid. De blev enige om et møde med mig og Theis Broberg, den faglige sekretær i vores område. De mener, at vi har trukket noget ned over hovedet på dem angående udannelse, og at vi ikke magter opgaven. Dette arbejder vi så på nu.... Med hensyn til de kendte ESG, som vi fik fat i på Novo Nordisk i Kalundborg, så er de kommet ud af busken igen - nu på Statoil Kalundborg med tre stk. tyskere. Vi fik hurtigt fat i dem og kaldte dem til 48 timers møde, som selvfølgelig trak ud. De fik forelagt et krav om at fremvise lønsedler. Det kunne de ikke, så det endte med en bod på 5000 pr. mand. Der er nu indkaldt til mæglingsmøde angående deres pension. Lige nu er de væk, men de kommer igen og det skulle være i samarbejde med Trekantens Stilladser. Vi har så lavet en tiltrædelsesaftale klar, til når de kommer tilbage. 57 Uddannelsesnyt Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Vi har to stilladsskoler Stilladsvirksomhederne i Vestsjælland, Vestsjællandsklubben og 3F Kalundborg har sammen med Audebo-skolen klaget over, at der er i 2015 har været mere end ni måneders ventetid på den 2-årige stilladsuddannelse i Glostrup. De vurderer, at Vestsjællandsområdet kan levere ca. 20 nye lærlinge hvert år. De opfordrer derfor til, at Audebo-skolen også underviser i den 2-årige stilladsuddannelse På sidste møde i uddannelsesudvalget for den 2-årige behandlede vi forespørgslen fra Vestsjælland. Status er følgende: - Frem til 2017 har vi kun to stilladsskoler – Esbjerg og Glostrup. - I 2017 skal skolegodkendelserne fornyes, og det sker centralt i uddannelsessystemet. - Ventetiden var i foråret ganske rigtigt på ni måneder. - Ventetiden i Glostrup er for øjeblikket tre måneder 58 I uddannelsesudvalget var vi (vi er Dansk Byggeri, 3F, Stilladssektionen og Landsklubben) enige om følgende: 1) Vi skal kun have to stilladsskoler – det er fornuftigt i for hold til materiel-indkøb og kvalitet i uddannelsen. 2) En ventetid på 8 – 9 måneder er uacceptabel. - Det svarer til to hold ekstra - Det betyder, at vores nye kolleger må vente op til ni må neder ekstra på at få bælte og den høje løn(!) - Det betyder, at arbejdsgiverne må vente op til ni måne der ekstra på at få uddannede folk, som må bygge over dækninger m.m. Vi opfordrer derfor skolen i Glostrup til, i samarbejde med Vestsjælland, at lave et enkelt hold på Audebo (låne godkendelsen ud), hvis ventetiden igen stiger. Prøvetid for lærlinge Set i lyset af ovennævnte ventetid på skolerne, har vi i Priskurantudvalget diskuteret prøvetid og opsigelse af lærlingene. De nye folk skal jo have kontrakt efter tre måneder, så bliver de tilmeldt skolen. Der går måske et halvt år, før der er plads på skolen. I kontrakten står der, at der er tre måneders prøvetid, når uddannelsen starter. Det betyder så, at den nye mand kan være på prøve i et helt år og det var jo ikke meningen! Vi blev derfor enige om følgende: De tre måneders prøvetid starter, når kontrakten underskrives. Der er een uges opsigelse i prøvetiden Efter tre måneders prøvetid er der en måneds opsigelse - dog tidligst ved skolestart/første modul. Dette lægger jo yderligere pres på skolerne for at oprette nye hold, når der er ventelister. 59 faner i bevægelse Af: Jan Skytte, landsklubkasserer, Aarhus Landsklubfanen Fanebærer: Christian Jensen, Aarhus 29. januar 2015: Demonstration ved Studstrupværket 28. feb - 1. marts: Stilladsarbejdernes Landsklubs årlige landsmøde på Langsøhus, Silkeborg 20. marts 2015: Demonstration ved det nye universitets- hospital (DNU) i Skejby og ved region Midtjyllands hovedkontor i Viborg. 30. marts 2015: Demonstration ved Studstrupværket 1. maj 2015: 1. maj arrangement hos 3F på Sommervej og på Rådhuspladsen i Aarhus 28. maj 2015: Blokade af DONG i Fredericia 15. juni 2015: Københavns Lufthavn Demonstrstion mod Ryanair. 29. august 2015: Valbyparken, København Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 holder 95 års jubilæumsfest. 60 Københavnerklubbens fane Fanebærer: Jørgen Bak 28. feb - 1. marts: Stilladsarbejdernes Landsklubs årlige landsmøde på Langsøhus, Silkeborg 18.marts 2015: Københavns Lufthavn Happening mod Ryanair 1. maj 2014: 1. maj arrangement hos 3F København og i Fælledparken 4. og 5 maj 2015: Markering af 70-året for Danmarks befrielse 15. juni 2015: Københavns Lufthavn Demonstration mod Ryanair 29. august 2015: Valbyparken, Kbh. Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 holder 95 års jubilæumsfest 61 Aarhusklubbens fane Fanebærer: Asbjørn Ask Nielsen 29. januar 2015: Demonstration ved Studstrupværket 28. feb - 1. marts: Stilladsarbejdernes Landsklubs årlige landsmøde på Langsøhus, Silkeborg 20. marts 2015: Demonstration ved det nye universitets- hospital (DNU) i Skejby og ved region Midtjyllands hovedkontor i Viborg. 30. marts 2015: Demonstration ved Studstrupværket 1. maj 2015: 1. maj arrangement hos 3F på Sommervej og på Rådhuspladsen i Aarhus 28. maj 2015: Blokade af DONG i Fredericia 29. august 2015: Valbyparken, København Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 holder 95 års jubilæumsfest. Fynklubbens fane Fanebærer: Per Højeng-Carlson 28. feb - 1. marts: Stilladsarbejdernes Lands- klubs årlige landsmøde på Langsøhus, Silkeborg 1. maj 2015: Til 1. maj i København 28. maj 2015: Blokade af DONG i Fredericia 62 Vestsjællandklubbens fane Fanebærer: Nicolai Feldskov 28. feb - 1. marts: Stilladsarbejdernes Landsklubs årlige landsmøde på Langsøhus, Silkeborg 4. marts 2015: Kalundborg. Blokade ved Novo Nordisk 20. marts 2015: Demonstration ved det nye universitets- hospital (DNU) i Skejby og ved region Midt jyllands hovedkontor i Viborg. 30. marts 2015: Fredericia. Aktion ved Shell 1. maj 2015: Til 1. maj arrangement i Kalundborg Nordjyllandklubbens fane Fanebærer: Peter Meisner (Fisker) 28. feb - 1. marts: Stilladsarbejdernes Landsklubs årlige landsmøde på Langsøhus, Silkeborg 28. maj 2015: Blokade af DONG i Fredericia 63 Ny AT-vejledning for opstilling af stilladser Af: Jacob Jespersen og John Ekebjærg-Jakobsen Arbejdstilsynet har nu lavet en ny AT-vejledning for opstilling af stilladser, hvor uddannelseskrav og de nye regler for sikker montage er skrevet ind. Stilladsopstilleren Inden vi gennemgår AT-vejledningen, så vil vi lige gøre opmærksom på (og advare om) et nyt begreb i vejledningen, som vi ikke synes er så heldigt. Stilladsopstilleren er en gennemgående person i vejledningen! Stilladsopstilleren er i denne sammenhæng det samme som stilladsarbejdsgiveren eller stilladsmesteren eller stilladsfirmaet. Husk det når I læser den nye vejledning! Stilladsmontørerne, stilladsarbejderne – altså os - benævnes som ”ansatte, der opstiller, ændrer og nedtager stilladser”. Når det er sagt, så synes vi at vejledningen i øvrigt er meget logisk og enkelt bygget op. Generelt om AT-vejledningen Den nye AT-vejledning starter med en lille information om vejledningen, og hvordan den er opdelt. Vejledningen er nemlig delt op i to dele, hvor de første 14 sider handler om stilladsfirmaets ansvar for, at stilladserne opstilles korrekt, lovligt og er egnet til det arbejde, som skal laves fra stilladset. 64 De sidste syv sider handler om, at det er stilladsfirmaet, som har ansvaret for, at stilladsmontørerne opstiller stilladserne sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Gennem hele vejledningen gøres det meget klart, at det er stilladsfirmaet, som har ansvaret. Altså er ansvarlig for lovlige stilladser, ansvarlig for beregninger, ansvarlig for brugbare stilladser, ansvarlig for at montørerne arbejder sikkert og ikke bliver slidt ned. Bedre stilladser Hele det første afsnit har ikke kun fokus på, at det er stilladsfirmaets ansvar at vi får brugbare stilladser. Det har også fokus på bygherre, rådgivere – altså også på stilladskunden. Mestrene har et stort ansvar, men det betyder jo også, at det samme ansvar ligger hos en tømrer, en murer eller en entreprenører som selv opstiller stilladser. Det betyder efter vores mening, at den professionelle stilladsbranche og de professionelle stilladsfirmaer har en klar fordel: De kan levere varen – og vil få færre problemer med Arbejdstilsynet og bygherre. Stilladserne Hvis ikke stilladset er en standardopstilling, så skal der laves beregninger – og endnu vigtigere: Stilladsfirmaet skal lave en brugsanvisning til kunden! Nogle mestre vil nok synes, at det er irriterende, men det betyder faktisk, at kunden ikke må bruge stilladset til andet end det, vi har opstillet til. Slut med ”sparestilladser” og ubrugelige stilladser. 65 Der er større fokus på breddeklasser, og vejledningen beskriver at sandblæsning, filtsearbejde og vinduesmontage bør ske fra dobbeltdæk (som hedder W12 i vejledningen). Mestrene har også fået lidt hjælp, når der monteres med konsoller. En afstand på op til otte cm mellem hoveddæk og konsoldæk kan accepteres. De 14 sider har mange regler og vejledninger, som vi kender i forvejen, men der er strammet op på formuleringer og ansvar og teksten er mere enkel og letforståelig. Mod nedslidning i branchen. I vores handlingsplan fra 2009 er det beskrevet, hvordan vi skal håndtere grejet, både hjemme på pladsen og når vi er ude i byen og bygge. Hvordan vi skal læsse lastbilen af, så vi ikke bliver nedslidt, hvordan vi får grejet ind i baggårdene, og hvordan grejet bliver hejst op og ned. Handlingsplanen blev lavet af både arbejdsgiverne og stillads-arbejderne, og langt hen af vejen er der fundet løsninger. I mange firmaer er der brugt rigtig mange penge på at indkøbe kranbiler, elevatorer og lignende, men der er altså stadig en forholdsvis stor del af branchen, som ikke rigtigt er kommet med. Her foregår det som det altid har gjort. Bilerne bliver læsset af med hånden, grejet kommer på nakken, og bliver transet igennem kælderen. I den nye AT vejledning, bliver det beskrevet ret nøje, hvordan læsning og aflæsning af grejet skal foregå. Der står at der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, som f.eks. truck, kran eller tippelad. Det betyder, at vi ikke må aflæsse bilerne med hånden. Det har vi ikke måttet i en del år, men nu står det sort på hvidt. 66 Endvidere står der i vejledningen, at hvis det ikke er muligt at levere grejet på det sted, hvor det skal bruges, skal det transporteres med egnede tekniske hjælpemidler eller kranes ind. Altså hvis ikke bilen holder, så man kan bygge lige ved siden af, eller hvis det ikke er muligt at køre grejet hen til byggestedet på en trækvogn eller lignende, skal grejet kranes ind. Kun i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at bruge hverken truck, trækvogn eller kran, accepterer AT at vi transer grejet ind på skulderen, og kun hvis der er tale om mindre stilladser og hvis det bliver planlagt ordentligt, og der eventuelt bruges lettere grej. Spørgsmålet er hvad arbejdstilsynet har tænkt sig at bruge deres nye vejledning til? Sikring mod fald fra højden Efter nogle år med en masse ballade om seler eller ikke seler, og rækværker eller ikke rækværker, er det nu meget tydeligt, hvor det hele er landet. I AT-vejledningen står der, at vi skal sikres mod nedstyrtning. Så er det på plads, men det viste vi godt. Ved søjlestilladser, kan man vælge at bygge med et-meter løft, hvis man ikke vil indkøbe rækværker. 67 I vejledningen står der, at vi skal sikres ved hjælp af opskydelige rækværker eller andre kollektive sikkerhedsforanstaltninger. I de situationer, hvor det ikke er muligt at lave kollektiv sikkerhed, skal vi sikres med individuel sikkerhed. Altså med selen, eller man kan kombinere de to løsninger. Ordret står der: Faldsikringsudstyr må kun bruges, hvis de kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges, på grund af stilladstype, stilladsfabrikat eller den konkrete opstilling. Det betyder, at vi altid skal bruge rækværker - også i gavlene, men at der i enkelte tilfælde kan være felter i stilladset, hvor det ikke er muligt at sætte et rækværk, og her skal vi klikkes ind. I øvrigt skal faldhindrende faldsikringsudstyr vælges forud for falddæmpende, men hvis man bruger falddæmpende, så skal topmanden bruge hjelm med fastspændt hagerem. Med ATs nye vejledning fra 1 juni 2015, er der ikke længere nogen tvivl om, hvilken sikkerhed vi skal have: Vi skal have den kollektive - vi skal have rækværker. Belastning af delareal Vejledningen slutter af med en fornuftig gennemgang af beregning - ”Belastning af delarealet” - det er godt for både lærlinge mestre og alle os erfarne!! AT-vejledningen kan findes på forsiden på vores hjemmeside og under Arbejdsmiljø/ Stilladsvejledninger eller på AT.dk (AT-vejledning 45.1) 68 feriebilleder Af: Arne Iversen, Stilladsimnformation Heldigvis fulgte nogle af bladets læsere opfordringen i sidste blad om at sende nogle af deres stilladsferiebilleder til redaktionen. Peer Olsen fra København har leveret en stribe billeder fra Prag, som viser spændvidden i stilladserne dér - fra de store flotte, over den udhængte specialitet og til rør og koblinger..... 69 70 Henrik Terminator fra Nordjylland har sendt dette billede fra München - Theatinerkirken på Odeonplatz fint pakket ind.... 71 Fra Thomas Ravn på Vestsjælland har vi fået et billede fra Barcelona. Masser af stillads på Den Ufuldstændige Kirke. Zoomet ind på stillads øverst på næste side. 72 Og endelig har Morten Riis, København, leveret et billede fra Winhoek, Namibia - de kan også godt i det sydlige Afrika.... Tak til alle fire! T-shirts på vej... 73 amu-vest i esbjerg har erhvervet sig træskulpturen af stilladsmanden Af: Arne Iversen, StilladsInformantion - Hej Ole - jeg kan se af de billeder, som du har sendt mig, at I har fået Tommys og Hans Krull’s store træskulptur af stilladsmanden til AMUvest i Esbjerg. Hvordan opstod den idé? Ole Østergaard: - Ideen opstod, da jeg var med på jeres landsmøde som gæst og dér hørte, at Aarhusklubben muligvis var interesseret i at købe ham. Jeg kontaktede straks Tommy (Enevoldsen) og forklarede ham, at det eneste rigtige sted at opstille stilladsmanden var på AMU-Vest i Esbjerg. Jeg skulle jo lige præsentere ideen for vores direktør og bestyrelse. Jeg ville også gerne selv se ham, inden jeg indgik en aftale med Tommy, så en forårsdag kørte jeg så til København for at se stilladsmanden i fuld størrelse. Jeg blev meget positivt overrasket over at se ham og kunne med det samme se, at han rigtig ville komme til sin ret i vores indgangsparti, som er lavet af glas. Der vil han blive set af alle, der kommer på AMU-Vest. Udefra kan man heller ikke undgå at se ham. 74 StilladsInformation: - Hvornår blev skulpturen afsløret og i hvilken anledning? Ole: - AMU-vest havde 50 års jubilæum den 1. april i år, men på grund af flere indtrufne omstændigheder blev jubilæet først holdt den 29. maj, hvor der var et åbent-hus arrangement med over 200 gæster. Det var derfor et rigtigt godt tidspunkt at afsløre stilladsmanden på. Det var kunstneren Hans Krull, der stod for at skulle trække det store fløjlsklæde af stilladsmanden. Hans holdt en fremragende tale efter afsløringen, hvor han fortalte om ideen og hvordan hele arbejdet med at skabe stilladsmanden var blevet til. 75 StilladsInformation: - Hvad siger gutterne og andre folk til den? Ole: - Der er mange, som giver udtryk for, at stilladsmanden står det perfekte sted. Jeg føler, at når det drejer sig om stilladsmontører, så er det forbundet med stolthed at se ham placeret netop her, hvor så mange har taget deres uddannelse. Når det drejer sig om folk uden kendskab til stilladsbranchen er det mere af nysgerrighed, at de viser interesse for stilladsmanden. Stig Ladsen, Ole, Hans Krull og Tommy Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til alle dem, der har støttet os med bidrag. Vi er glade for den store opbakning, der har bevirket, at stilladsmanden har fået den helt rigtige placering. StilladsInformation: - En lille fugl har sunget om, at I også har afholdt en velbesøgt faglærerkonference... Ole: - Ja, vi har i flere omgange diskuteret, hvorvidt Systemstillads også skal indeholde et faldsikringskursus, og pr. 1. august er det nu sådan. For at sikre at alle, der underviser i systemstillads, også er klædt på til at undervise i faldsikring, afholdte vi en faglærerkonference, hvor alle deltagere fik et faldsikringskursusog også havde mulighed for at afprøve redning fra højden. Endvidere gennemgik vi den nye AT-vejledning 45.1, som netop er udkommet. 32 faglærere fra skoler fra hele landet deltog. StilladsInformation: - Mange tak og tillykke med ”Stig Ladsen”! 76 Adresser På grund af den store mængde stof, som der til stadighed kommer til bladet, har vi valgt at indskrænke adressesiderne til tre sider: Stilladsskolerne og landsklubadresserne. Yderligere telefonnumre og e-mailadresser til kontaktfolk og lokalklubber findes på klubbens hjemmeside. Stilladsskoler På skolernes hjemmesider findes der oversigter over planlagte stilladskurser og andre relevante kurser såsom truckkurser m.m. Skole:AMU-VEST Adresse: Spangsbjerg Møllevej 304 - 306 6705 Esbjerg Ø Telefon: 79 14 03 22 www: www.amu-vest.dk Kursussekretærer: Mette Juhl Elting Sisse Mensel (Off-shore, faldsikring m.m.) Skole: Københavns tekniske skole (Kts) Adresse: Lygten 16, 2400 København NV Telefon: 35 86 35 86 www:www.kts.dk Kursussekretær: Ulla Döpke Telefon: 35 86 71 21 Undervisningssted: Fabriksparken 31, 2600 Glostrup 77 Stilladsarbejdernes landsklubs bestyrelse Formand:Kasserer: Jacob Jespersen Jan Skytte 20 84 94 40 86 16 77 15 / 22 30 47 43 jl_jespersen@hotmail.com jan@skytte.info Næstformand:Næstformand: John Ekebjærg-Jakobsen Jens P. Nielsen 40 18 63 84 20 92 81 87 clv8@get2net.dkvibsevibse@jubii.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Martin HelboHenrik Nielsen AarhusNordjylland 22 39 11 18 22 12 83 25 helbo_50@hotmail.comterminator@stofanet.dk Olaf Schroeder-Løhndorf 1920-klubben København 50 50 97 66 schroeder-dk@hotmail.com Andy Andresen Guldborgsund 20 23 0291 Henrik OmmenAllan Yde SydøstjyllandEsbjerg 60 61 44 49 26 80 41 62 q.ommen@hotmail.comallanyde76@gmail.com Thomas Strømsholt 1920-klubben København 21 60 31 50 Per Nielsen Herning 28 72 74 36 stromsholt@me.comperrenenielsen@live.dk Andreas Kløcker Per Højeng-Carlson VestsjællandFyn 41 16 58 79 60 76 87 47 kloecker88@icloude.com hoejeng.carlson@gmail.com 78 Andre landsklubkontakter Revisor:Fanebærer: Lars Emanuel Christian Jensen 28 15 65 57 22 80 77 84 lars.emanuel@kabelmail.dk ghetto@stofanet.dk Oplysningsudvalget:Miljøudvalget: Arne IversenOlaf Schroeder-Løhndorf 21 855 854 50 50 97 66 arneogkama@iversen.mail.dk schroeder-dk@hotmail.dk Uddannelsesudvalget:Værkudvalget: Jeppe Weng Mikkelsen John Gustafsson 40 80 60 85 61 40 91 38 stilladsjeppe@hotmail.com johnson55003@msn.com Regneudvalget:Trøjeboden: Thomas Strømsholt Stefan Wehlast 21 60 31 50 22 80 76 72 stromsholt@me.comstefanwehlast@gmail.com Kontakter for uddannelse Øst:Vest: John Ekebjærg-Jakobsen Jeppe Weng Mikkelsen 40 18 63 84 40 80 60 85 clv8@get2net.dkstilladsjeppe@hotmail.com Besøg klubbens hjemmeside, hvor der findes masser af nyttig information, tidligere numre af StilladsInformation og masser af gode historier: www.stilladsklubben.dk 79 Denne seje kæmpe har haft 40 års jubilæum læs på side 40-43
© Copyright 2024