DUCATI MEDLEMSBLAD NR.105 APRIL 2015 EKSPRESSEN Ciao Franco SIDE 6 Overseas SIDE 8 Ny teknik SIDE 12 Pantah Madness SIDE 14 Helligbrøde? SIDE 18 Pusleri SIDE 20 REDAKTØREN SIGER INDHOLD #105 Redaktøren siger.........................................2 Fra Formandens sæde..............................3 DET SER RIGTIG GODT UD FOR DUCATI på racerbanerne. Panigalen har i Chaz Davies’ hænder sikret den første sejr i WSBK og podiepladserne har der været rigeligt af. Og - Alex Schacht vandt den første afdeling i det hollandske SBK-mesterskab. Hurra! Også i MotoGP blæser vinden den rigtige vej, Dovizioso har været på podiet i sæsonens første tre løb, dog ”kun” på andenpladsen. Iannone har så fået en enkelt 3.plads, men pgså han ligger i KONTAKTPERSONER haserne på hurtigste. Nu mangler vi bare en førFormand / President: Jylland(Midt) steplads eller to, men selvom GP15’eren fungerer Johnny Lautrup Lindhardt Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel +45 3062 4080 +45 2166 1883 fantastisk godt er det noget af en kamp - med formand@ducati.dk ducati@morini.dk fænomenet Marquez og den genfødte Rossi i Kasserer: Jylland(Syd) feltet. Dorthe Lautrup Lindhardt Michael Eriksen +45 3061 7036 +45 2425 1111 Som sædvanligt har jeg en pose blandede kassemester@ducati.dk zutsko@gmail.com bolsjer at byde på, selvom posen er lidt míndre Klubbens bankkonto: nr.: 5030-1201906 Sjælland: nok engang. Deres ydmyge har måttet spæde Redakteur - Ducati Ekspressen: Jens Randrup til for at fylde siderne, selvom vores trofaRedaktion og Layout: +45 6118 2853 Niels Horskjær jennerrandrup@gmail.com ste skribenter har været vakse ved tasterne. +45 2671 1707 Jeg er ikke meget for at sige det, men det ekspressen@ducati.dk Kim Lundberg Andersen +45 2227 3743 er stadig en kamp at få produceret dette blad. Korrektur - Ducati Ekspressen: kimlundbergandersen@hotmail.com Dorthe Lautrup Lindhardt Jeg er ærligt talt ved at være være en smule meFyn & Klubbutikken:: +45 2425 1111 taltræt - med dette nummer har der været 20 Lars Rasmussen kassemester@ducati.dk +45 4080 4550 udgaver gennem mit maskineri. De netbaserede lars.rasmussen@kruuse.com Websjasker: medier stormer stadig frem, når det gælder om Jan Skovsgaard +45 6597 2111 at informere og underholde. Heldigvis har vi webmaster@ducati.dk også denne gang nogle inspirerende teknikartikVærktøjsudlån: ler, der gør bladet værd at gemme ... Lars Wendt +45 4111 3470 - Venligst, Deres Redacteur. HEKTO NIELS3 lars.wendt@mail.tele.dk Kassemesteren siger.................................3 Fra Regionerne...........................................4 Referat af bestyrelsesmøde....................5 Ciao Franco Farné.......................................6 Besøg i New York......................................8 Rapport fra Miami....................................10 MC-Messe i Århus..................................11 Testastretta DVT.......................................12 Pantah #72.................................................14 Bagagebærer på Supersport.................18 Vintersysler................................................20 Hjemmegjort værktøj..............................24 TAK TIL DORTHE OG JOHNNY LINDHARDT, LARS RASMUSSEN, KIM LUNDBERG ANDERSEN, FLEMMING PETERSEN, ALLAN K. POULSEN, JENS HØJMANN, BRIAN GYRUP - OG MIG SELV, SAGDE HUNDEN. DEADLINE #106 - NU!!! FORSIDEN: Jens Højmanns Pantah #72 © Copyright Ducati Klub Danmark 2015. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. Layout : Niels Horskjær - desmo@me.com, Tryk: Frederiksberg Bogtryk 2015. DUCATIEKSPRESSEN 2 FRA FORMANDENSSÆDE FORÅR, FORÅR, FORÅR - HVOR HERLIGT ! - Her sidder man på terrassen i 25 grader, med fødderne oppe og lytter til hundredevis af motorcykler drøne forbi, medens man skuer ud over det azurblå hav. Så kan det sgu da ikke blive meget bedre. Indrømmet: Scenariet er fra vores ferie på Sicilien i midten af april, men måske man skulle overveje at emigrere? Sicilien har en spændende kørekultur og mindst én gang i ens liv, bør man begive sig ind i Palermo i myldretiden og i bil. Hvad der umiddelbart synes som rent kaos, er en rendyrket måde at køre på og hvor øjenkontakt er et ”must”. Her kører man bil (scooter, mc eller knallert), med tryk på ”kører”. Væk er trælse regler fra teoribogen. Afstribning, trafiklys og fartgrænser er så absolut vejledende, og hvorfor bevæge sig frem i to kolonner som afstribningen indikerer, når der snildt kan være tre biler ved siden af hinanden? Nogen gange føler man sig hensat til at være på en racerbane, hvor målet er at få en af de eftertragtede pladser i ”Parc Fermé”, hvor de der har opnået podieplaceringer ”parkerer” efter løbet. Uden at sammenligne med trafikken i Palermo, er det en fryd at se at klubbens banedage i juni bliver revet væk. Blå og Rød klasse er fuldtegnede, medens grøn er lidt tyndt besat på nuværende tidspunkt. Husk at deltagelse i klubbens banedage i høj grad har det formål at gøre dig til en bedre kører, og endnu mere sikker på din mc. Deltagelse på en banedag er ikke nødvendigvis noget, der skal føre til deltagelse i track days såvel nationalt som internationalt, selvom det ofte er det, der bliver resultatet. Klubbens banedage er i høj grad en social event hvor vi hygger os som klubkammerater. Udover de banerelaterede aktiviteter foregår der en hel del andre ting i klubregi. Der er allerede flere spændende aktiviteter i kalenderen, og der synes at være god gang planlægningen af forskellige tiltag. Selv havde Dorthe og jeg fornøjelsen af for første gang at deltage i et kaffemøde hos Bo Madsen i Hammel, og det kan anbefales. Der blev skruet flittigt, og det var i det hele taget rasende hyggeligt. Desværre måtte vi melde pas til åbent hus hos FI, da vi var bortrejste. Der sker en del ting i Ducati regi i Danmark, og som det måske er bekendt, har Audi’s overtagelse af importørstatussen medført nogle ændringer i forhandlerleddet. Der er således nu kun to autoriserede forhandlere, nemlig FI og Glad MC. Jeg havde fornøjelsen at være med på et uformelt møde med importøren, hvor sløret blev løftet for fremtidige planer, blandt andet afsløringen af et Ducati Race Team med Ulrik Døssing Nielsen som kører, og ikke mindst ønsket om et tættere samarbejde med DKD, men meget mere om dette i et senere nummer af Ekspressen. Alle ønskes en forrygende sæson FORMANDEN HEKTO DUCATIEKSPRESSEN DUCATIEKSPRESSEN 3 3 FRA KASSEMESTEREN I SKRIVENDE STUND - er der ved at være styr på kontingentindbetalingerne for 2015, og jeg er glad for, at min første kontingentseance er forløbet over alt forventning. Jeg har sendt rykkermail til 77 medlemmer og inden der var gået en uge, havde jeg hørt fra 37: Én havde betalt dagen inden rykkeren blev sendt, 16 indbetalte straks. Nitten personer ønskede at melde sig ud af klubben: 11 fordi de ikke har en Ducati mere, 3 fordi de ikke deltager i klubbens arrangementer, 4 har ikke angivet nogen grund – og én fordi han mener, at der er ”for meget race”! Dem, som ikke giver lyd fra sig – og som ikke indbetaler senest 15. april, bliver slettet fra medlemslisten. Der bliver ikke sendt rykker nr. 2.Der var fejl i to mail-adresser, og to har ikke oplyst mailadresser. Det er en stor hjælp, at både mailadresser og postadresser er i orden, så ikke jeg skal eftersende forskelligt. Porto er ikke just billig, og det kunne være rart, ikke at skulle bruge to gange porto til at sende Ekspressen til medlemmer, som er flyttet. Hvis du har problemer med at opdatere/rette dine oplysninger i medlemsregistret, så giv besked på anden vis; så finder vi ud af det på anden vis. Om ikke så længe skal vi sende indkaldelse ud til generalforsamlingen, og det kunne være fint at have hele medlemsregistret ajourført inden da. Betalingerne for banedage på Padborg er også i fuld gang, og der er således udsolgt i såvel blå som rød klasse., men stadig enkelte pladser ledige i grøn klasse. Jeg er sikker på de nok skal blive besat inden arrangementet løber af stabelen primo juni. DORTHE HEKTO NYT FRA REGIONERNE NYT FRA REGIONERNE SJÆLLAND - Kim Lundberg Andersen FYN NYT FRA ”VESTFRONTEN”, hvor vinteren endelig har sluppet sit klamme og våde tag og langt om længe har budt på sol og tocifrede varmegrader. Cyklen er blevet pudset for jeg ved ikke hvilken gang denne vinter Den første tur i år blev for mit vedkommende kørt i fuld sol og små 9-10g d. 9 marts, dog kun små 50km, men så er man ligesom i gang,og kan krydse det af på listen. Jeg håber på en lang og tør sæson med masser af sol, så vi rigtig kan komme ud og lufte vores Ducatier og hvorfor så ikke mødes til mange af de glimrende arrangementer der er rundt omkring? F.eks er det fast kutyme at bil- og motorcykelentusiaster mødes sommeren igennem på Roskilde Havn Torsdage mellem 19-21, her er der virkelig meget at se på når vejret er godt, 1000 vis af mennesker og maskiner finder vej til til havnen, klart et besøg værd! Eller hvad med en Drengerøvsaften i Skælskør, hvor der i 2014 var over 800 udstillere med deres elskede biler og motorcykler? Det var der sidste år over 10.000 der syntes var en go ide at tage ned og se på! I år er det Fredag d. 29 Maj i Skælskør midtby. Ellers kan man jo smutte en tur med Ducatiklubben til Egeskov slot, som holder åbning Lørdag d. 25 April, samme dag hvor Bakken bliver indtaget af Yamaha·.. Når sommeren så er på sit højeste inviterer klubben jo til banedag på Padborg Park, faktisk hele 2 dage af slagsen! 4 & 5 juni skal der sparkes dæk og køres i ring 14 timer i træk, et af årets højdepunkter for mig! Her er der mulighed for at skabe nye venskaber med andre ”Ducatitosser”,og udveksle tips og tricks eller bare hyggesnakke om middagsbordet, et arrangement som indeholder meget mere end race, kom selv og kig! Vi ses på landevejen KIM HEKTO DUCATIEKSPRESSEN 4 - Lars Rasmussen HEJ DERUDE, SÅ BLEV DET PÅ PAPIRET FORÅR, men jeg synes ikke det holder helt stik med hvad jeg anser for forår. I dag ( 31/3) har det været snevejr, og med en storebæltsbro der har været lukket pga. nedfaldne isflager, vil jeg ikke just sige det rimer på forår. Men når vi ser på aktiviteterne på Baren, ser det ud til der er ved at komme lidt liv i Ducatisterne rundt omkring. Der er ved, at blive planlagt lidt forskellige ture, både indlands og ud over grænserne, rigtigt positivt. For mit eget vedkommende, ja så er det igen kommet helt bag på mig, at foråret banker på, og cyklen burde være klar for længst. Den har været skilt fuldstændig ad, med motor ude og nye lejer, pakdåser und alles drum und dran, og som altid med sådan et lille vinterprojekt griber det hurtigt om sig, men nu synes jeg at kunne ane lyset for enden af tunellen, lidt lige som vejret På gensyn derude. LARS HEKTO REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 7/3 ’15 DELTAGERE: KIM LUNDBERG, JAN SKOVSGAARD, NIELS HORSKJÆR, MICHAEL ERIKSEN, JOHNNY LINDHARDT, JENS RANDRUP, LARS WENDT, LARS RASMUSSEN OG DORTHE LINDHARDT • Ekspressen I skrivende stund har Niels ca. 1 ½ side, så der er masser af plads til historier; dog er dem rundt om bordet flittige leverandører af stof til bladet. FI er ikke længere importør, men ”blot” forhandler. Pernille kører det meste af det administrative. Der er planer om en ducati-store i KBh, Team Rynkeby skal køre Ducati på deres tur til Paris. Mht. annoncer i Ekspressen, sender vi ud som vi plejer – og så må vi se, hvad reaktionen bliver. • Økonomi Der er gang i kontingentindbetalingerne; der mangler ca 100. Når der er ”krydset af ” rykkes der – og så lukkes de ude, som ikke har betalt. Umiddelbart er der mere fart på indbetalingerne i forhold til tidligere år, men om det skyldes udsendelse af Buff’s vides ikke. Uanset hvad, er det positivt. Opdatering: Der er sendt rykkere ud til 77 tidligere medlemmer. • Buffs kommer på shoppen til kr. 25,- pr stk..Lars Rasmussen arbejder på mulighed for T-shirts, der kan trykkes ”on demand”, så vi ikke behøver at have lager. Der kommer yderligere. • Generalforsamling Afholdes 2. weekend i september – stedet er et sted på Sjælland. Jan smider datoen i kalenderen. Kontaktpersoner fra Sjælland står for praktiske ting på GF, kassemesteren står for det rent administrative. Alle skal være velkomne til at komme med forslag til aktiviteter. • Banedag Depositum for dagene i juni er betalt og inden længe kommer der opslag på Baren. Der kommer beskrivelse af klasserne, og reglerne fra grøn klasse SKAL overholdes. Vi kan ikke have det kommer frem, at der overhales, hvis der står på hjemmesiden, at der ikke gør. Målet er, at der kommer masterkørere og forsikringsegnet beskrivelse af blå klasse også. Der er ikke planlagt banedage i efteråret. Johnny forsøger igen-igen at få fat i den svenske klubs banekommitte for at høre, om der er mulighed for samarbejde. • Tilskud til arrangementer Dorthe beklagede, at hun havde været for hurtig til at svare på henvendelse om støtte til O-sleben; hun havde blot svaret, at det ikke var et af de arrangementer, hvortil klubben ydede støtte til pitboks og ikke sagt, at de naturligvis kunne sende en ansøgning. Ansøgning er efterfølgende kommet og der er lovet støtte – 100,- pr. deltagende medlem til ”socialt samvær”. Der er endvidere lovet samme beløb til Laris Egeskov-tur i foråret, og der har været giver 50,- pr. deltager til skruearrangement i Odense. Bestyrelsen er enig om, at vi ikke kan have faste regler for tilskud, men må tage stilling fra gang til gang; dog er det ufravigeligt, at arrangementet skal være slået op i Baren, der skal være mulighed for alle at deltage – og der skal skrives artikel til Ekspressen om det afholdte arrangement. Ansøgning om tilskud skal sendes til en repræsentant fra bestyrelsen. • Facebook Vi havde en god debat om hændelserne på Facebook – og om, hvornår det var i orden at smide nogen ud, og om hvad vi ville finde os i af racistiske skriverier og upassende adfærd i al almindelighed. Enighed om, at vi ikke vil have teknikspørgsmål på Facebook. Teknikforum på Baren er kun for medlemmer, så der skal ikke være mulighed herfor på Facebook. Det samme gælder køb & salg, som er for ”members only” på ducati.dk. Vi vil gerne bibeholde siden til billeder og sjove indslag, men resten vil vi henvise til hjemmesiden eller fjerne. Vi skriver til Ekspressen, hvor vi opfordrer til ikke at besvare tekniske spørgsmål. Der kommer forslag til ”fast opslag” på Facebook, hvor reglerne bliver tydeliggjort – og vi må så alle være med til at holde siden ren. Hvis ikke denne løsning viser sig at være nok, må vi lukke af for muligheden for, at kunne slå op uden, det er godkendt af ”redaktørerne” på siden. • Eventuelt Vi kunne godt trænge til en modernisering af Baren DORTHE HEKTO DUCATIEKSPRESSEN 5 DKD på FACEBOOK Som mange af jer ved, har klubben en side på Facebook. Her er 602 gruppemedlemmer - mange er klubmedlemmer, og rigtig mange er ikke. Alle har dog en eller anden interesse i Ducati – tror vi. Som det fremgår af referatet til venstre på siden, har vi i bestyrelsen haft en god debat om klubbens side på Facebook og vi har haft spørgsmålet oppe på klubbens hjemmeside. Vi er i bestyrelsen enige om at: • Vi gerne vil være repræsenteret på Facebook, men der skal være samme ”regler” som på klubbens hjemmeside. Det er ducati.dk, der er klubbens virtuelle klubhus – vi kan ikke forlange/forvente, at klubbens medlemmer skal være på Facebook for at være en del af klubben. • Tekniske spørgsmål hører til på ducati.dk og er for klubbens medlemmer. Vi henstiller derfor til, at disse spørgsmål ikke besvares på Facebook. Vi har gode søgemuligheder på klubbens hjemmeside, hvilket ikke findes på Facebook – og en af fordelene ved at være medlem af klubben er, at der er gode muligheder for at søge teknisk hjælp. • Det samme gælder annoncer for køb & salg; i Kramboden kan klubmedlemmer og/eller annoncører i Ekspressen sætte til salg. Vi ønsker ikke anderledes regler, blot fordi det foregår på Facebook og derfor vil vi fremover slette eventuelle salgsannoncer. • Vi ser gerne, at det fremgår af gruppen på Facebook, at vi har en klub – og at vi er aktive og dedikerede medlemmer af klubben. Vi ønsker at holde en ordentlig tone, men vi vil også gerne, at det er klubben, som sætter reglerne for, hvad vi vil dele og hvad vi ikke vil dele. Vi skal byde velkommen, men skulle gerne signalere, at det er på ducati.dk det foregår – og der, vi som medlemmer har alle fordelene. • Facebook-gruppen egner sig fint til billeder af div. ture og afholdte klubarrangementer og andre muntre indslag, men invitationer, tilmeldinger mv. bør foregå fra ducati.dk. Henvisninger til opslag på klubbens hjemmeside er naturligvis velkomne i Facebookgruppen. Alle medlemmer i bestyrelsen er administratorer i Facebookgruppen og er med til at ”holde rent”. Når Ekspressen kommer på gaden, vil der blive skrevet til hver enkelt medlem i Facebookgruppen om ovenstående og efterhånden som der kommer nye gruppemedlemmer til, vil de få samme besked. Vi håber, at vi med en ”forventningsafstemning” samt klarere regler, kan få en Facebookgruppe, der ikke udvander vores hjemmeside – og vi håber på din hjælp hertil. Bestyrelsen FARVEL TIL ET IKON / FRANCO FARNE 1935 2O15 ENDNU EN AF DE STORE DUCATI-MYTER ER GÅET TIL DE EVIGE JAGTMARKER. FRANCO FARNÉ HAR HAFT LIGE SÅ STOR BETYDNING SOM DEN LEGENDARISKE FABIO TAGLIONI, NÅR DET HAR HANDLET OM UDVIKLING AF VORES KÆRE DUCATIER. Allerede i 1951 blev Franco hyret af Ducati i Borgo Panigale, og hans første tjans var at teste Cucciolo’en - og sener andre motorcykler og knallerter.. Da Fabio Taglioni kom til fabrikken i 1954 som chefingeniør tog han straks Franco under sine vinger. Nu var han medlem af Ducatis racerteam. Han blev kastet ud på banerne på den nye Gran Sport Marianna. Han deltog i Motogiro d’Italia, Milano-Taranto og de første løb på by-baner. Både som mekaniker og kører var han brilliant og vandt det italienske Junior-mesterskab i 1956 og 57 med en Ducati 100cc og i 1958 med Ducati 125 Desmo.I 1959 var han den første italiener, der vandt på Daytona 100 - i 250cc-klassen. Efter et uheld, hvor Franco skadede sin ene arm mente Taglioni, at Farné’s kvaliteter bedst kunne udnyttes i udviklingsafdelingen, der på det tidspunkt var synonymt med racerafdelingen. Her udviklede han sammen med Taglioni den desmodromiske ventilstyring, som vi alle bruger i dag. I 60’erne udviklede og tunede Farné de encylindrede 250’ere og 350’ere og tog på et tidspunkt til USA sammen med Reno Leoni og udviklede her 350cc versionen, primært til det amerikanske marked. Scrambleren kom i 1962.. Han arbejdede også for den spanske afdeling, Mototrans, i længere perioder. Farné var også med på første række i udviklingen af de første tocylindrede racere og kunne nyde succesen i Imola 1972. Fra 1975 til 1980 arbejdede han sammen med NCR racing team, der deltog i Endurance-løb. i 1978 var han manden bag Mike Hailwoods legendariske come back på Isle of Man. Franco Farné - Ducati 125 - 1958 Sammen med Dr. T. udviklede Farné den nye Pantah, der fra sin oprindelige slagvolumen på 500cc voksede til først 650cc, så til 750cc. På racerbanerne vandt de i alle konfigurationer, TT2, TT1 og 750F1. Da Massimo Bordi tog over efter Fabio Taglioni, stod Franco Farné stadig i første række i udviklingsafdelingen, og sammen bryggede de den væskekølede 4-ventilede Desmo. I 1986 lanceredes den første 748, så 851, der endte som den første produktions-4V. Herefter var Farné manden bag den endeløse række af sejre og titler med DUCATIEKSPRESSEN 6 forskellige varianter - 888, 916, 996 - af den 4-ventilede Desmo, kørt af Lucchinelli, Roche, Falappa, Polen, Fogarty, Corser, Chili og Kocinsky. Farné var en værdifuld kollega,ikke blot for Taglioni, men også for en mængde andre vigtige navne i Ducati-verdenen - såsom Massimo Bordi, Gianluigi Mengoli, Giorgio Nepoti og Rino Caracchi fra NCR-teamet, Castiglioni-brødrene og Massimo Tamburini, og også Filippo Prezioso og Claudio Domencali. Franco Farné blev 81 år. Det var vist godt, du var her, Franco. Ellers havde vi nok ikke haft det så sjovt. Tak. NIELS HORSKJÆR HEKTO MOTO PER INVALIDI 4-cylindret Ducati 125GP - 1966 Virginio Ferrari på NCR - 1976 Franco & Foggy - 1999 Der fintænkes! Giancarlo Falappa - 1991 Dr. T. smiler saligt og holder hænderne på ryggen. DUCATIEKSPRESSEN 7 DUCATI IN THE BIG APPLE HER TAGER MANHATTEN ALVORLIGT NEW YORK ER NOK ATYPISK i forhold til resten af USA, men det var noget af overraskelse at de få motorcykler der var på gaden i det spæde forår ikke var af amerikansk oprindelse. Langt de fleste var sportsmaskiner, og europæiske mærker som Ducati, Moto Guzzi og Triumph var i overtal. Det måtte undersøges nærmere - jeg havde allerede inden vores besøg plottet den lokale Ducatipusher ind på listen af seværdigheder. Deres website kunne måske give uhyggelige forudanelser om knirkende nyt læder og parfumeduftende piloter, men virkeligheden var en anden! Jeg havde lidt glasperler med i form af det sidste nummer af Ekspressen, og jeg skal da lige love for dørene blev slået på vid gab til en af de største og mest indholdsrige Ducati-butikker, jeg nogensinde har oplevet. Foran blev man budt velkommen af en ganske pæn række parkerede knallerter, og kom man indenfor var det næsten ikke til at fægte sig gennem salgslokalet for Ducatier i alle afskygninger. Joe Razzano - Product Specialist - viste os rundt og fortalte lidt om Ducatimiljøet i New York. Nej, de havde ikke solgt mange Diavel - de mest solgte var Hypermotard, Monster, Streetfighter og de rene sportsmaskiner. I nævnte rækkefølge. Der var langet mange Panigaler over disken, og han var sikker på at Scrambleren nok skulle gå som varmt brød. Herudover lavede værkstedet costums som den gule SL-bemalede Panigale ... Kludeafdelingen var overvældende, så man skulle holde godt fast i tegnedrengen. Priserne er ikke lavere end i Danmark, snarere tværtom. Kommer du forbi New York, så afsæt lige et par timer til et besøg... NIELS HORSKJÆR DUCATIEKSPRESSEN 8 DUCATI IN THE BIG APPLE DUCATIEKSPRESSEN 9 Á LÁ AMERICANA STIL DET HANDLER OM - DET VAR SVARET som kom fra Angel González, Chief Executive hos Ducati i Miami, da jeg besøgte ham i Februar, da jeg spurgte om hvorfor der var så mange Ducatier i Miami Fruen og mig var en tur i Florida, og som altid skal der da lige undersøges om der ikke lige skulle være en Ducatibutik i nærheden, og det var der heldigvis. Vi blev modtaget af Mr González, som gerne svarede på lidt spørgsmål, selv om der var travlt i butikken. Vi havde bemærket at der var en del Ducatier i trafikken, flest Monster, men også andre modeller var skam på gaden. Ducati er ingenlunde et billigt mærke, heller ikke i Miami, sammenlignet med de japanske modeller (som vi kun så nogle ganske få stykker af), så da jeg spurgte om den finansielle krise var overstået, smilede han lidt overbærende og svarede at det var den helt sikkert, sidste år var salget hos ham alene på ca 140 stk. og salget var stigende, og som han sagde - det dejlige er, at vores klima jo giver en sæson på 12 måneder, og at i hans område var der egentlig slet ikke krise, hvilket vi også kunne se på den bilpark der kørte rundt. Man ænser til sidst ikke alle de Ferrarier , Lamborghinier og Maseratier, det skulle da lige være en Lamborghini på Dubai plader. For ligesom at komme i gang med snakken havde jeg taget sidste nummer af Ducati Ekspressen, han bladrede lidt og da han nåede til Flemmings artikel om Pantah, lyste han op, for sådan en, fortalte han stolt, havde han også hjemme i garagen. Vi snakkede lidt om klubben hjemme i Danmark og han fortalte at i Florida var der 2 klubber, en ren Miami-baseret klub, samt en Miami/Fort Lauderdale-baseret klub, og så selvfølgelig en masse som ikke kørte i nogen klub. En af de modeller i butikken som tiltrak sig megen opmærksomhed var en Diavel som var fuldt belagt med perler (mener de sagde at der var ca. 140.000 stk.) den var lavet af en Colombiansk kunstner, Prisen på en standard Diavel starter ved 20.500$ uden perler og slutter ved 42.000$ med perler. Andre spændende modeller var en 2014 1199 Superleggera til 65.000$, men ellers startede priserne fra små 15.000$ og opefter for både nye og brugte. En af de ting som forbavsede mig mest var at Ducati i Miami kun er én af 8 forhandlere i Florida, og når man så samtidig ser på salgstallene, så er det jo fantastisk. DUCATIEKSPRESSEN 10 KIM BJØRNHOLT HEKTO (FINNE) MOTO INVALIDI JYSKPER MUNDVAND MC-MESSE I MARSELISHALLEN, ÅRHUS Finn Ingemann og Glad Rasmussen er nu de eneste autoriserede forhandlere - DER VAR TRÆNGSEL på den første af de to udstillingsdage. Fremmødet var noget større end forventet, og køen udenfor var lang og bevægede næsten ikke. Der må kun være 800 mennesker i den ret lille hal, så hver gang nogen gik ud, blev nye sluppet ind. Mange mistede tålmodigheden i det lidt barske vejr og fandt på noget andet. Om søndagen var det ikke nær så slemt, ventiden var overkommelig - og det regnede ikke! Indenfor i hallen var der alle de nye motorcykler, man kunne ønske sig: Hele Ducati’s program - inklusive den nye Scrambler, som jeg fik set for første gang. Ikke så tosset (pånær STYRET!!). Det bliver interesssant at se om det kan trække nye disciple til. Jeg er nu lidt gammelmandsbekymret over stilen, der lægges. ”Kør du bare i cowboybukser og kondisko med et par fikse bløde kalveskindshandsker.” Av siger jeg bare. Det gør så ondt et helt andet sted, når blikket falder på den nye über-Panigale 1299. Og så var jo alle de andre interessante cykler man ikke bør nævne her NIELS HORSKJÆR DUCATIEKSPRESSEN 11 TECNICA NUOVA HVAD ER OVERLAP? Når motoren går gennem de fire takter - indsugning, kompression, forbrænding, udstødning - er det ikke spor effektivt at åbne indsugningen på Top Dead Center (TDC) og lukke den på Bottom Dead Center (BDC). Det samme gælder for udstødningsventilen. Så for at få ventilerne til åbne korrekt, skal de begynde at åbne tidligt og lukke sent (ventiler har inerti, det tager tid at at starte og stoppe bevægelse). Et sted i dette forløb er alle ventiler åbne omkring TDC i slutningen af udstødningstakten, hvor udstødningsventilerne er ved at lukke og indsugningsventilerne er ved at åbne. Dettte kaldes Overlap DEN FEMTE TAKT Overlap er vigtigt, fordi det er det ”vindue”, hvorigennem lydbølger bevæger sig i udstødningsrøret. Dette kan påvirke gasudvekslingen i cylinderen. Nogle ingeniører har kaldt overlap “den femte takt” på grund af dens betydning for motorydelsen. En højtydende udstødningsrør er tunet til at sende en negativ lydbølge tilbage i systemet for at tømme forbrændingskammeret bedre, præcis i overtlapøjeblikket. Denne bølge suger udstødningsgassen ud, og når helt op i indsugningskanalen, hvor den hjælper med at suge frisk gas ind, endog før stemplet begynder at pumpe gas i forbrændingskammeret.. Det øger moment, indsugningsgassen er så renere og selve indsugningen starter tidligere. ENTEN HAR MAN BUNDTRÆK OG INGEN TOPEFFEKT - ELLER OGSÅ HAR MAN ET EFFEKTUHYRE, DER KNAP KAN TRÆKKE SKINDET AF EN BUDDING VED LAVE OMDREJNINGER. Ducati mener ikke man skal finde sig i sådan noget - så den nye Multistrada 1200 byder på en teknisk nyskabelse: DVT - variabel knasttiming. PLUSSER OG MINUSER Livet er jo desværre ikke kun en dans på lagkager. Negative og positive bølger på skift i udstødningsrøret erligesom vand der skvulper i et badekar. Så med lavere omdrejningstal er det en positiv bølge, der ankommer i løbet af overlap. Det pumper udstødningsgas tilbage i cylinderen og derefter tilbage gennem indsugningsventilerne og havner til sidst i luftfilterkassen. Så når indsugningstakten begynder, trækker stemplet en smule brugt udstødningsgas ind. Så falder drejningsmomentet - vi oplever en “flat spot” Hjertet af Testastretta DVT-motoren er den variable knasttimings-enhed der sidder for enden af hver af knastakslerne. Denne enhed består af to dele - den udvendige, der drives af remmen, og den indvendige, der kan dreje sig aksialt. Disse drejes med olietryk i de tre kamre. Trykket reguleres af ventiler og hver knastaksels timing styres dynamisk af en sensor i ventildækslet. Hmmm... DUCATIEKSPRESSEN 12 TECNICA NUOVA HVAD SÅ? Man kan så formindske denne effekt ved at gøre overlap kortere, men så går man glip af den gavnlige negative bølge, der øger moment ved højere omdrejninger. Højtydende 2V racermotorer har så meget som 80 eller endda 100 graders overlap. Men Diavel og den forrige Multi, har kun 11 grader af overlap for gøre det af med “the flat spot” og på den måde øge effekten ved lave omdrejninger. Det lille overlap er en del af årsagen til at f.eks. Diavel har mindre effekt end de mere sportsprægede versioner af den samme motor. DET BEDSTE AF TO VERDENER Formålet med VVT er at få både kage og kaffe på én gang. Når motoren snurrer hurtigere end “the flat spot”, påvirker VVT-systemet knasterne, knasttimingen forskydes, overlap gøres større, så de gavnlige negative pulser øger drejningsmomentet. Når omdrejningerne falder og nærmer sig “the flat spot”, gøres overlap mindre for holde den moment-slugende positive bølge tilbage. ANDRE DETALJER Prøv at overføre dette til tomgang. Med rørbølger der springer frem og tilbage, skiftevis sugende og blæsende brugt gas ind/ud af forbrændingskammeret, kan overlapning være nøglen til en stabil tomgang og hurtig gasrespons. Hvis overlappet formindskes vil det være frisk blanding, der antænder let og pålideligt. I meget overkvadratisk (stor boring, kort slag) motorer, er det nemt for den lille mængde af tomgangsblanding at fare vild på det enorme stempel, så man giver det en pause ved at holde udstødningsgassen tilbage ved at lukke ned for overlap. For øvrigt - det der giver to-taktere uregelmæssig tomgang er jo netop fordi motoren tænder, hvad den tror er frisk blanding, men blot er indsuget udstødningsgas. Så fejltænder den… Multistrada 1200 Testastretta DVT kunne ses på messen i Århus NIELS HORSKJÆR HEKTO DUCATIEKSPRESSEN 13 PANTAH #72 JENS HØJMANN HEKTO DUCATIEKSPRESSEN 14 JEG KØBTE PANTAH’EN SOM SAMLESÆT af Claus Næsted (Citroënmekanikeren i Arnakke som jo nu desværre er død). Claus havde jeg for en del år tilbage mødt gennem min ven Nikolaj Borgaa og hans far Uffe Borgaa. Uffe blev af Claus introduceret for MC verdenen og specielt interessen for de italienske maskiner og han købte faktisk en Moto Morini 3½ Sport af Claus som vist tidligere var i redaktørens eje. (Fuldstændig korrekt! (red. anm.) ) Nikolaj har altid været vild med motorer og har haft mange knallerter, bl.a. en fed brilliantrød Yamaha FS1-E som han kom ræsende på første gang i vi mødte hinanden i gymnasietiden. Nikolaj og jeg blev hurtigt venner og vi var sammen på Vandel Flyveplads til ræs hvor vi begge var fuldstændig solgte da vi så og hørte 2 stk. 916. Tilbage til Pantahprojektet. Nikolaj og jeg havde set Pantahen og ikke mindst den fede glasfibertank, sæde, røv (MHR) som Claus havde hængende på værkstedet for vel ca. 12-15 år siden. Claus havde købt cyklen hos Bo Madsen, der havde taget den hjem fra Italien. Claus havde store planer, skilte den hurtigt ad, fik sandblæst og malet stel og hjul, renoveret forgaflen hos De Voss og havde indkøbt diverse fine stumper. Han fik den dog aldrig samlet da han begyndte at rode med MG biler i stedet. DUCATIEKSPRESSEN 15 Nikolaj overtalte mig til at købe ”projektet” af Claus da han var moden til at sælge den. Over en hyggelig kop kaffe fik vi hurtigt handlet hvilket jeg ikke har fortrudt. Nu er den over de sidste par år, ja ting tager tid, og specielt når man ikke selv er så ferm til at skrue, blevet færdig og har endda fået nummerplade på. Projektet er nået til ende, og arbejdet med samling fra papkasser, diverse tilpasninger og maling har kun kunnet lade sig gøre fordi jeg har haft hjælp fra fantastiske mennesker omkring mig. Stor tak til først og fremmest Nikolaj som overtalte mig og som har hjulpet med meget skruearbejde. Så en stor tak til hele Pantahfraktionen der mange vinteraftener tålmodigt har stået mig og Nikolaj bi undervejs. En kæmpe tak til Peder Spile der har hjulpet mig helt i mål med motor, ledningsnet og diverse tilpasninger. En stor tak til Peter Hansen, Westsign som sammen med mig har stået for design og det professionelle arbejde med maling og mærker. Til sidst en tak til min kone der tålmodigt har holdt mig ud undervejs men til gengæld nu har en lykkelig mand med ikke bare en men med 2 fine Ducatier. Håber vi ses derude på vejen, jeg glæder mig i hvert fald til at mc-sæsonen kan komme i gang. JENS HØJMANN HEKTO Vel er det ikke en bevel-twin, og ej heller en Hailwood replica - men resultatet er en fryd for øjet. Lydkulissen er 100% i orden med en så godt som åben 2 i 1 udstødning. DUCATIEKSPRESSEN 16 Det er ekstra fint at se og høre på, når Pantah #72 får følgeskab af Nikolaj Borgaa’s Pantah, med et udseende, der er kraftigt inspireret af den legendariske 1972 Imola bevel-twin. Mike Hailwood meets Paul Smart .... DUCATIEKSPRESSEN 17 GF 2014 MOTO PER INVALIDI DUCATI - OG BAGAGEBÆRER ... - FOR DE FLESTE ER NETOP DE 2 ORD I SAMME SÆTNING TÆT PÅ BLASFEMI… INCLUSIVE FOR MIG SELV… Det lyder bare helt forkert. Men jeg må indrømme at der er en meget praktisk indretning. På de fleste Ducati’er er det tæt på umuligt at spænde bagage ordentligt fast. Det ender som regel med man spænder på tværs af bagsædet, hvor det er svært at finde nogen punkter at spænde i, og med fare for at beskadige diverse plasticskjolde. Så er der selvfølgelig tanktaske løsningen – men her er der ikke plads til meget mere end tandbørsten, mobilen og kreditkortet. Nu er det ikke fordi jeg har været, eller bliver touringkører. Men jeg har sommetider brug for at kunne medbringe lidt weekendoppakning f.eks. til DKD Generalforsamling eller som sidste forår til fællesturen til Strøjer samlingen, hvor vi var enkelte der endte med at slutte turen med god forplejning og overnatning nede hos Morten på Thurø. Så jeg begyndte at lede efter en bagagebærer der kunne passe på min Ducati, en 1000 SS. Der var egentlige ikke mange krav til den. Udover at kunne fastspænde bagage måtte den gerne være nem at afmontere når den ikke bruges. Den eneste jeg kunne finde var en fra ”Ventura” som laver et ”Bike-Pack system” bestående af af nogle bøjler tilpasset den enkelte model og en standard bagagebærer der kunne klikkes på bøjlerne. DUCATIEKSPRESSEN 18 Den kunne løse opgaven men var ikke umiddelbar hurtig at afmontere når den ikke var i brug. Hensigten er også at man altid lod de 2 løse bøjler blive siddende og så kun afmontere selv bagagebæreren. Jeg ledte også på eEbay og andre steder om man kunne en hjemmelavet model men uden held. Heldet var så at jeg løb på min gode Ducati ven Niels-Erik på et lokalt spillested i Randers. Det viste sig at vi udover Ducati åbenbart også havde en fælles interesse i bluesmusik og kolde øl Snakken faldt hurtigt på Ducati og jeg fortalte ham om min søgen efter bagagebærer. Ja men sådan en kunne han da sagtens lave til mig. ”Tag din Ducati med op til mig i næste uge - så holder vi byggemøde”. HEMSLÖJD Som sagt så gjort. Jeg fortalte om mine få krav til bagagebæreren, hvor det vigtigste er at den skal være hurtig at afmontere når den ikke bruges. Vi blev enige om ”bagagepladens” størrelse og eller fik Niels-Erik frie hænder med hensyn til designet. Niels-Erik sendte mig løbende billeder af bygge processen og det færdig resultat kan ses på billederne. Den fastgøres i hver side uden på udstødningsophængene og for at stabilisere den fastgøres den også med 2 bolte oppe under sædet. Den tager kun 5-10 minutter at af/påmontere, og designet overgik min vildeste forventning. Det er da tæt på kunst. Men - bedøm selv BRIAN HEKTO DUCATIEKSPRESSEN 19 SHOUT AND SHIMMY VINTERENS VENTILSYSLER – elsk din mikrometerskrue og skydelære! JEG HAVDE GÅET RUNDT OM DEN VARME GRØD LÆNGE. LÆNGE - SOM I ET PAR ÅR ... AF ALLAN K. POULSEN HEKTO DUCATIEKSPRESSEN 20 SHOUT AND SHIMMY T IDEN BLEV SPENDERET MED LITTERATURSTUDIER, VÆRKSTEDSAFTENER MED DKD, NÅR DET VAR MULIGT OG NATURLIGVIS PEPTALKS FRA ZUTSKO OG KASPER. Som opvarmning brugte jeg tiden til at indkøbe lidt smådele hist og pist og faktisk også litteratur fra USA - her taler vi om Zutskoimport. Med i egen bagage havde jeg samtidig erfaring med at skifte remmene. Jeg havde faktisk en god og positiv erfaring med at skifte remmene. Så jo - jeg var i sandhed så klar, som man kunne blive som ikkemekaniker til at stille ventiler på mit 999s banejern. Hvad var dog også det værste, der kunne ske!?! Jeg kunne naturligvis ende på for dybt vand med skruer, knastaksler, bolte og shims i en stor udefinerbar rodebunke og med ventilerne uhjælpsomt fanget inde i forbrændingskammeret. En anden mulig slutning kunne være en motor, der var samlet forkert og med bøjede indvolde, så snart jeg trykkede på starteren første gang – nå ja, hvis den overhovedet ville starte. Jeg tænkte, at alle scenarier var tænkt igennem, og der var udformet exitstrategier. Skulle jeg ende i kaos, kunne jeg smide lortet på traileren og lade en mekaniker gøre arbejdet færdigt. Såfremt motoren brækkede sig ved første start, så skulle der straks købes en ny, og jeg ville så lære mig selv at fikse den døde motor. Så med exitstrategierne på plads og med et shims-sæt fra EMS Duc, LT Snyders bog om Desmoquattroen og værkstedsmanualen gik jeg i gang med projektet med krum hals og en kold øl. Nu er dette ikke en artikel desangående ventilspillerumsjustering i praksis, men blot et indblik i min tilgang til projektet. Derfor vil der ikke være meget teknisk hjælp at hente i teksten. Der vil jeg henvise til Baren, diverse netsider, LT Snyder, værkstedsmanualen eller endnu mere simpelt – køre cyklen til mekanikeren. Således blev tank, plastik og vandkøler flået af cyklen, bælterne og ventildækslerne blev fjernet og så til det springende punkt knastakslerne. Jeg ved ikke hvorfor, men de fire bolte der fastgør hver knastaksel, at løsne dem, det var min tidligere grænse for, hvad jeg tidligere havde rodet med. Derfra var jeg på usikker grund og ikke længere sikker på, at jeg kunne komme tilbage til udgangspunktet. Heldigvis kunne jeg bearbejde den mentale voldgrav, mens jeg målte alle ventilspillerum op – flere gange, og sirligt indførte mine opmålinger i ark. Det var ikke svært at se, at pladsen mellem vippearme og shims var langt uden for de anbefalede mål. Kun to af spillerummene var acceptable, resten skulle justeres. Efter en kort periodes skulen til de 4 gange 4 bolte der holder knastakslerne på plads, satte jeg i værk. To rene kasser blev fundet frem en til hver af stumperne fra henholdsvis vertikal og horisontal cylinder, ligesom jeg lavede et system af små æsker, så jeg kunne holde styr på alle shims og deres oprindelse. Knastakslerne blev mærket op og vupti – af med aksler og shims. Herfra får man et meget kærligt forhold til sin mikrometerskrue og sin skydelære. Det er et håndelag at udføre korrekte DUCATIEKSPRESSEN 21 SHOUT AND SHIMMY målinger af åbne og lukkeshims, og jeg brugte nok det meste af en meget lang aften på først at øve mig på shims med kendte dimensioner og derefter på shims demonteret fra motoren. Endda med mellemmålinger for at sikre mig at jeg stadig kunne måle korrekt. I sættet fra EMS Duc fulgte en lille djævel, som kunne anvendes til at måle lukke-shims. En meget praktisk dims at have ved hånden. Efter måleøvelsen var det tid til en sund omgang hovedregning med de ønskede ventilspillerum som mål. Fra det tidspunkt havde jeg overblik over dimensionerne på de nye shims, der skulle monteres. Først byttede jeg rundt på de shims, jeg havde pillet af motoren for derefter at spæde op med shims fra EMS-kittet. Nogle skulle slibes lidt til, og slutteligt skulle der indkøbes et par nye shims. De blev indkøbt i Hammel. Ja, det gjorde de, og her var det, at Bo mente, at jeg skulle investere i nye halvringe over hele linjen og ikke blot genmontere de gamle – ”bugger!”, tænkte jeg. Man lytter til Bo! Hjem igen og med nye halvringe installeret på med knasterne, spænde boltene der holder knastakslerne i korrekt rækkefølge og først med mellemmoment og så hele måleturen igennem igen. Det medførte, at jeg igen manglede et par åbner-shims. Nu var det imidlertid blevet tid til en forretningsrejse til Leoben i Østrig. På turen havde jeg så lidt tid til at suse ind til en lokal Ducati- DUCATIEKSPRESSEN 22 forhandler ved navn Motorrad Brandner placeret i midten af absolut ingenting og købe de sidste to shims. Nu havde jeg også lejet en spritny Audi A4 for at komme fra lufthavnen i Wien til mødet i Leoben, så den skulle jo også testes, især nu hvor mit private automobil er af en lidt anden beskaffenhed! Hjemme igen fik jeg de sidste shims isat og målt alle spillerum endnu engang – jeg blev helt god med et søgeblad til sidst! Ventildækslet på den horisontale cylinder var også uden maling. Ir havde effektivt lettet dækslet for hvert nanogram maling, så det blev slebet ned og fik en omgang ny fernish, inden hele menageriet blev monteret med nye remme og samlet. SHOUT AND SHIMMY Spændingen var stor, da jeg skulle trykke på starteren for første gang efter justeringen af ventilspillerum. Jeg ved godt, at det er en standardoperation på et værksted, men det er anderledes, når man for første gang selv udfører arbejdet. Cyklen startede og kørte perfekt. Efter et par ture på villavejen blev operationen erklæret en succes. I hvert fald indtil videre. Nu starter sæsonen, og der er intet erklæret mål om at køre med fløjlshandsker denne sæson. Så må jeg tage det, som det kommer, hvis der opstår problemer hen ad vejen. Jeg indstillede ikke timingen på knastakslerne. Cyklen kører og rykker som den plejer muligvis en anelse bedre end sidste sæson. Planen er at rode med timingen næste vinter i Zutskos værksted, for det skal jeg også have lært mig selv. Det kan indvendes, at det er overkill at købe et sæt shims og Snyderens bog. Det er dog planen, at min 1098s skal have turen næste vinter. Pludselig bliver det min 999s tur igen, og man ved aldrig, om man også kommer til at hjælpe en medducatist med at stille ventilspillerum. Samtidig er der tilfredsheden ved selv at holde grejet kørende. ALLAN K. POULSEN DUCATIEKSPRESSEN 23 VÆRKTØJ JEG HAR OFTE HAFT GLÆDE AF MIT HJEMMEGJORTE VÆRKTØJ. DET LETTER DAGLIGDAGEN, NÅR MAN HAR EN ÆLDRE PANTAH. DET SAMME VÆRKTØJ KAN DOG BENYTTES PÅ DE FLESTE DUCATIER ... - Det er bestemt rart at have det mest benyttede værktøj til rådighed, uden først at skulle ud og låne sig frem. DKD har forøvrigt en yderst velassorteret værktøjssamling. Det er bare med at komme igang med at producere sin egen hjemmegjorte værktøjssamling. Det vil man glæde dig over hver gang det benyttes. God arbejdslyst! AFTRÆKKER TIL GENERATOR Det er absolut en fordel at kunne komme ind til generatoren for at kunne inspicere pickupper ved fejlretning. Eller - hvis der er problemer med generatoren. Denne plejer dog yderst sjældent at fejle noget. Dette værktøj er lavet på en god aftenstid. Der er både drejet, fræset og svejset. Værktøjet kan dog laves væsenligt enklere, på under et par timer.. DUCATIEKSPRESSEN 24 T E K NI K HJEMMEGJORT AF FLEMMING PETERSEN (FÅREELSKEREN) AFBALANCERINGSSTANDER Dette værktøj lavede jeg i sin tid, da jeg arbejdede på Grønland. De mørke vinteraftener skulle jo bruges til noget fornuftigt. Jeg havde et værktøjskatalog på 627 sider der blev studeret flittigt, og diverse maskiner blev benyttet til alverdens fusk. Selvfølgelig i arbejdstiden. Den skulle jo bruges til noget fornuftigt. Værktøjet er lavet så det kan skilles ad, ved de to 90 graders vinkler. Hjulakslen hviler på 2 lejer i hver side. Jeg må have været lidt fremsynet i sin tid. Der er lige plads til et 5,5 tommer baghjul med dæk i afbalanceringsstanderen. Et hjul kan afbalanceres på en halv times tid med et absolut godt resultat KOBLINGSVÆRKTØJ Dette er et absolut nødvendigt værktøj hvis koblingsskålen eller koblingsnavet skal skiftes Koblingsnavet fastholdes af 6-8 gamle stålskiver, der er svejst sammen og monteret på et håndtag. Dette værktøj kan ligeledes laves på en god aften. Hvis man altså lige har adgang til et svejseværk. KÆDEHOLDER Denneher sparer en for mange bandeord, når kæden skal samles! FLEMMING DUCATIEKSPRESSEN 25 SERVICE & RESERVEDELE TIL ALLE DUCATI-MODELLER Besøg vores hjemmesider for mere information og online bestilling www.morini.dk www.madsensgarage.dk www.madsensonline.dk INDUSTRIVEJ 1, 8450 HAMMEL annonce feb3.pdf 28/02/09 tlf: 21661883, mail: info@madsensgarage.dk 11:48:04 DUCATI - streamere - logoer - hjelmdesign - helindpakning lakering - glasfiberformgivning - totalrestaurering - aludele sponsorlogoer - fælgstriber - slangeløse motardhjul tuning - elefantdele - køb og salg Sødingevej 47 5750 Ringe Tlf. 62 62 41 31 Mobil 60 62 41 41 peter@westsign.dk www.westsign.dk DUCATIEKSPRESSEN 26 Autoriseret Ducati forhandler • Salg af nye og brugte • Serviceeftersyn • Reparation forsikringsskader • Fejlfinding og problemløsning • Justering i rullefelt – vi sætter en ære i godt håndværk! • Öhlins servicecenter og nysalg Ombygning, servicering og opsætning til både bane og vej www.promotordanmark.dk Måløv Værkstedsby 90 • 2760 Måløv • Tel: 4486 1188 DUCATIEKSPRESSEN 27 Afsender: DucatiEKSPRESSEN c/o Johnny Lindhardt Boltonvej 23 2300 København S Multistrada 1200: Multistrada 1200S: Autoriserede DUCATI forhandlere: DUCATI Sorø F.I. Motorcykler A/S Pedersborg Torv 13 4180 Sorø Tlf. 5783 3348 . fimotorcykler.dk Glad Rasmussen MC A/S Lufthavnsvej 1 8410 Rønde Tlf. 8636 7376 feldballemc.dk 325.790,372.995,- Forhandlere af DUCATI reservedele: Moto Special ProMotor Måløv Værkstedsby 90 2760 Måløv Tlf. 4486 1188 promotordanmark.dk DUCATIEKSPRESSEN 28 Omstrupvej 16, Råsted 7500 Holstebro Tlf. 4056 3086 motospecial.dk Madsens Garage Industrivej 1 8450 Hammel Tlf. 2166 1883 madsensgarage.dk
© Copyright 2024