1. Bilag 1: Samlede høringssvar (Indsigelser samlet 223)

Kære økonomiudvalg
Vedr. lokalplan 223 for Gladsaxevej 88
Handelsforeningen for Søborg og omegn, ser med stor bekymring på, at politikerne vil trække handlen væk
fra bymidten.
Det harmonerer ikke med ideen om mere byliv i Gladsaxe, som kommunen ellers ønsker. Der er endda
afsat kr. 5,5 millioner til det, og samtidig betalt Gehl Architects for analysen GLADSAXELIV, som
Handelsforeningen er meget enig i, og som netop peger på, at skabe mere liv og udvikling i byen, der hvor
der i forvejen kommer rigtig mange mennesker.
Det er naturligvis også en god ide for kommunen, fordi et attraktivt byliv, bidrager til at trække flere nye
borgere og virksomheder til, hvorimod en spøgelsesby vil have den modsatte effekt.
Derfor er det Handelsforeningen helt uforståeligt, hvis politikerne vil tillade opførelsen af en 1000 m2
dagligvarebutik uden for bymidten. En butik i den størrelse skal have omkring 50.000 kunder minimum pr.
år, hvis disse kunder trækkes væk fra bymidten, som man må formode, kan/vil det få store konsekvenser
med butiksdød til følge, og ingen byliv uden butikker, cafeer, restauranter mm.
Generelt mener Handelsforeningen, det er positivt at der etableres nye butikker, og gives muligheder for
dette, men det er en forudsætning at disse placeres således, at det styrker det samlede handelsliv, til fælles
glæde for de handlende, borgere og kommune, med en sådan strategi tør butikker mm. også investerer,
fordi man ved, hvor man har kommunen.
Handelsforeningen står naturligvis til rådighed hvis kommunen er interesserede i dialog.
Med venlig hilsen
Handelsforeningen for Søborg og omegn.
Anders Christiansen
Fra:
Sendt:
Emne:
Nyt Syn Mathiesen og Nebeling <soeborg@nytsyn.dk>
16. marts 2015 15:06
Lokalplan 223
Gladsaxe Kommune
Indsigelse lokalplan 223
Som formand for Handelsforening for Søborg og Omegn skal jeg hermed gøre indsigelse over ønsket om at
opføre en dagligvarebutik på hjørnet af Gladsaxevej og Maglegårds allé.
Placeringen er i strid med Planlovens bestemmelser om minimums afstand.
Tillige er der i den af ICP udarbejdede detailhandels analyse af maj 2014, klart pointeret at en udvidelse at
antallet af butikker i området udelukkende bør ske på Søborg Hovedgade.
Vi deler den frygt som ICP beskriver, og med et butiksareal på 1000 m2, er der ikke tale om en lokal butik
til udelukkende at servicere borgere i kommunens fjerneste hjørne. Men alene en decentralisering af
konkurrencen, der vil fjerne handlen fra Søborg Hovedgade.
Vi har afleveret 807 borger-underskrifter der støtter vores synspunkt. Disse underskrifter er overdraget til
Borgmesteren ved byrådsmødet den 11/3-15.
Hovedvægten af disse underskrifter kommer fra det område der ønskes serviceret med etableringen.
Med venlig hilsen
Niels Nebeling
Handelsforeningen for Søborg og Omegn
1
Søborg, den 5. marts 2015
Gladsaxe Kommune
Byplanafdelingen
Rådhus Allé 7
2860 Søborg
Søborg Butiksliv ønsker at bevare bylivet på
Søborg Hovedgade
På vegne af Søborgs Butiksliv, vil jeg hermed give udtryk for vores store betænkelighed
vedr. forslag til lokalplan 223, for en dagligvarebutik på Gladsaxevej 88.
Vores store ønske er, at bevare butikslivet hvor det allerede er, nemlig på Søborg
Hovedgade.
Vi er alvorlig bekymret for butiksdød på Søborg Hovedgade, hvis der bliver bygget en
dagligvarebutik på Gladsaxevej 88.
Bekymringen er ikke ubegrundet. Ved at bygge en dagligvarebutik i et parcelhuskvarter, vil
kunderne blive trukket væk fra Søborg Hovedgade og det vil påvirke os i den grad.
Vores butikker er vores levebrød.
De butikker der har ansatte, må i værste fald afskedige personale, mens andre butikker
uden personale må lukke.
Dette er naturligvis ikke ønskværdigt for nogen af os, da det netop er vores butikker, der er
grundlaget for vores eksistens, hvorfor denne sag er meget følelsesladet.
Det er ikke blot politik det handler om - det handler om vores arbejde, vores indtægtskilde
og vores fodfæste som mange af os har brugt mange mange år på at oparbejde.
Vi har lyttet til mange argumenter både for og imod byggeprojektet, og kan med glæde
konstatere, at argumenterne der er imod, vejer væsentlig tungere, end de der er for.
Den eneste begrundelse for byggeriet vi har hørt fra politikernes side er,
at kommunen gerne vil tilgodese de borgere, der bor i det hjørne af kommunen, der ikke
har bil, mens argumenterne imod byggeriet er mange:
•
•
•
•
•
Støjgener
Trafikforøgelse (både ved varelindlevering, skraldevogne og kunder til
dagligvarebutikken)
De matrikler der ligger direkte op ad Gladsaxevej / Maglegårds Allé mister
væsentlig værdi.
Blandt de borger der bor i det hjørne politikerne mener de vil tilgodese, er der
mange der ikke ønsker, at der kommer en dagligvarebutik.
Sidst men ikke mindst, Handelslivet bliver trukket væk fra Søborg Hovedgade.
Vi formoder, at kommunen spiller med fuldkommen åbne kort og med den antagelse, ser
vi at argumentet om at ”tilgodese borger uden bil i det hjørne af kommunen” for lille. De
borger der ikke har bil, har givet vis en cykel, da Gladsaxe er en motionskommune.
Vi håber ligeledes, at kommunen er opmærksom på, at der er en regel om, at der ikke må
bygges en dagligvarebutik mindre end 500 meter væk fra de eksisterende
dagligvarebutikker (der er 375 m. ned til den nærmeste dagligvarebutik på Søborg
Hovedgade).
Vi ønsker og håber inderligt, at de politikere der er for byggeriet, vil lytte til os, og indse at
vi SKAL bevare handelslivet i Søborg, og at vi i fællesskab skal sørge for, at det forbliver
på Søborg Hovedgade.
Venlig hilsen
Formand for Søborg Butiksliv
Stine Møllgaard
Nedenfor er listet de butikker der er med i Søborg Butiksliv
Medlemmer af Søborg Butiksliv.
3zcandy, Søborg Hovedgade 104, Islam Al-Nassar
AL-dans, Søborg Torv 13, Jette Buus
Arbejdernes Landsbank, Søborg Hovedgade 193, Maria Elena Olman
Bagelshoppen , Søborg Hovedgade 131, Mohammed
Black&Red, Søborg Torv 13, Ali Alamgir
Bog & idé, Søborg Hovedgade 115, Thomas
Bystrup, Søborg Hovedgade 83, Grethe Bystrup
Cafe Engelhardt, Søborg Torv 17, Gokhaan
Candy Cloud, Søborg Hovedgade 130A, Baha Al-Shahib
Cawo Coiffure, Søborg Hovedgade 93, Majken Worsøe
Damp-butikken, Søborg Hovedgade, Yasin Yuksel
Danbolig, Søborg Hovedgade, Thomas Thestrup
Den sorte gryde, Søborg Hovedgade 89, Miwan
Flow Secondhand, Søborg Hovedade 93, Pia Kornval
Frk. Flora, Søborg Hovedgade 93, Susanne Bloch
Gladsaxe Bladet, Søborg Hovedagde 119, Anette Laugesen
Gladsaxe Låse, Søborg Hovedgade 148, Kaj Brendstrup
Guldbageren, Søborg Torv 2, Heidi og Oliver
Helse og idrætsklinikken Gladsaxe, Gammel mosevej 205, Karin Køie
Home, Søborg Hovedgade 87, Catrina Kjeldsen
Jan Krogh EDC, Søborg Hovedgade 136, Jan Krogh
JustCool, Søborg Hovedgade 115, Tom Reimann
Kidz & teenz, Søborg Hovedgade 119, Dorte Petersen
Lions, Søborg torv 7-9, Jens Erik Køye
Nordic outdoor, Søborg Hovedgade 119, Jens Valkki
Novi Women´s Wear, Søborg Hovedagde 91, Lise Jønsson
Nybolig, Søborg Hovedgade 92, Jesper Faurholt
SMYKKER af Stine Møllgaard, Søborg Hovedgade 91, Stine Møllgaard
SuperBest, Søborg Hovedgade 112, Per Mikkelsen
Søborg Brillecenter, Søborg Hovedgade 104, Jeanette Sørensen
Vildt God Vin Aps, Søborg Hovedgade 94, Brian Green
Watchia, Søborg Hovedgade 121, Troels Skytte
2015.
Side 1 af 3
Vs: Fwd: VIGTIGT - Kommuneplan og lokalplansændring vedrørende opførelse af Rema Supermarked og
Uno-X-tank på hjørnet af Maglegårds Alle og Gladsaxevej
Byplan Postkasse
til:
Anders Christiansen
16-12-2014 14:27
Sendt af:
Britt Vorgod Pedersen
Skjul detaljer
Fra: Byplan Postkasse/GLXKOM/DK
Til: Anders Christiansen/GLXKOM/DK@GLXKOM
Sendt af: Britt Vorgod Pedersen/GLXKOM/DK
t.o.
----- Videresendt af Britt Vorgod Pedersen/GLXKOM/DK den 16-12-2014 14:27 ----Fra: By- og Miljøforvaltningen Postkasse/GLXKOM/DK
Til: Byplan Postkasse/GLXKOM/DK@GLXKOM
Dato: 16-12-2014 14:19
Emne: Vs: Fwd: VIGTIGT - Kommuneplan og lokalplansændring vedrørende opførelse af Rema Supermarked og Uno-X-tank på hjørnet af Maglegårds Alle og
Gladsaxevej
Sendt af: Lene Mørkeberg Oest
----- Videresendt af Lene Mørkeberg Oest/GLXKOM/DK den 16-12-2014 14:18 ----Fra: Borgmesterkontoret Postkasse/GLXKOM/DK
Til: Hans H Jensen/GLXKOM/DK@GLXKOM, By- og Miljøforvaltningen Postkasse/GLXKOM/DK@GLXKOM, Mikael Wolf/GLXKOM/DK@GLXKOM
Dato: 15-12-2014 09:44
Emne: Vs: Fwd: VIGTIGT - Kommuneplan og lokalplansændring vedrørende opførelse af Rema Supermarked og Uno-X-tank på hjørnet af Maglegårds Alle og
Gladsaxevej
Sendt af: Jesper Rysgaard
Til orientering.
Venlig hilsen
Jesper Rysgaard
Vicekontorchef
Borgmesterkontoret
39 57 50 04
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0622.htm
02-03-2015
Side 2 af 3
bm@gladsaxe.dk
----- Videresendt af Jesper Rysgaard/GLXKOM/DK den 15-12-2014 09:40 ----Fra: Karin Søjberg Holst/GLXKOM/DK
Til: Borgmesterkontoret Postkasse/GLXKOM/DK@glxkom
Dato: 14-12-2014 16:36
Emne: Fwd: VIGTIGT - Kommuneplan og lokalplansændring vedrørende opførelse af Rema Supermarked og Uno-X-tank på hjørnet af Maglegårds Alle og Gladsaxevej
Sendt fra min iPad
Start på videresendt besked:
Fra: "Finn Rasmussen" <finn.r@email.dk>
Dato: 14. dec. 2014 16.34.20 CET
Til: karin.soejberg.holst@gladsaxe.dk,trine.graese@gladsaxe.dk,tom.vang.knudsen@gladsaxe.dk,
katrine.skov@gladsaxe.dk,claus.wachmann@gladsaxe.dk,lars.abel@gladsaxe.dk,
kristian.niebuhr@gladsaxe.dk,pia.skou@gladsaxe.dk,ebbe.skovsgaard@gladsaxe.dk,
trine.henriksen@gladsaxe.dk,serdal.benli@gladsaxe.dk
Emne: VIGTIGT - Kommuneplan og lokalplansændring vedrørende opførelse af Rema
Supermarked og Uno-X-tank på hjørnet af Maglegårds Alle og Gladsaxevej
Til økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune:
Det fremgår klart, at lokalplanen nu ønskes ført ud i livet, koste hvad det vil.
Som beboere på Maglegårds Alle 38 og som følge af, at vore naboer i nr. 40 sælger hus og grund til
Reitan bliver vi, ved vedtagelse af lokalplanen, pludselig direkte naboer til et supermarked med
tilhørende parkeringspladser. Dertil en benzintank, der godt nok ligger der i dag, men som vi i dag er
skærmet fra, idet vi ved købet i sin tid lagde stor vægt på freden, og at der netop var en nabo mellem
os og virksomheden og dermed havde en vis afstand til både benzintank og til Gladsaxevej.
Som I ved, har der været forskellige forslag på bordet ­ skulle Gladsaxevej 96 inddrages eller ej? Jeg
forstår, at Gladsaxevej 96 tilsyneladende er sprunget i målet og ikke længere ønsker at sælge til Reitan.
Sagen splitter os beboere på MA38 og vore genboer på Selma Lagerløfs Alle, idet ingen af os ønsker at
have parkeringspladsen op ad skellet. Denne har skiftevis været et problem for os og "dem" i takt med,
hvordan og hvor supermarked og parkeringspladser skulle placeres.
På grund af, at GV96 tilsyneladende ikke længere ønsker at sælge, får vi (MA38) nu parkeringspladsen
tilbage nedenfor vore soveværelsesvinduer på 1. sal, og som kun et støjhegn på 6 meter ville kunne
råde bod på, og det kan vist ingen parter være tjent med.
Vi har i øvrigt for et par år siden i sammen med MA40 delt en udgift på kr. 12.000,­ på desværre at lade
et kæmpe valnøddetræ som stod i baghaven til nr. 40 fælde, da det kastede en stor skygge ind til os i
nr. 38. Nu får vi desværre skyggen tilbage i form af et supermarkedsbyggeri på 6,5 meter i højden
(byggeri 5,5 meter, men 6,5 meter på grund af koten) blot 3 meter fra vor skel mod syd hvilket dermed
vil påvirke og ændre vor oplevelse og glæde af vor have i alvorlig grad. Dertil en ikke særlig spændende
udsigt til en stor og lang bygning, hvor vi i dag har fri udsigt. Vi kommer til at føle os meget "klemte".
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0622.htm
02-03-2015
Side 3 af 3
Vi i nr. 38 har fra starten af syntes, at det var hovedløst at tillade et supermarked at kile sig ind i et
villakvarter og påføre de eksisterende villaejere/beboere en række gener i form af støj, skygge, lys fra
biler og benzintank , forøget trafik, lugt m.m.
I kan (desværre) tvinge en løsning igennem, men I vil samtidig gøre livet svært for en række borgere i
kommunen.
Herregud, der er 400 meter til en lang række supermarkeder på Søborg Hovedgade, så den med at
servicere en række borgere i Maglegård kvarter holder ikke ligefrem, vel?
Muligheden for at få finansieret oprensningen af forureningen på tankgrunden vejer formentlig fortsat
tungt i den samlede plan.
I øvrigt har vi haft en ejendomsmægler til at vurdere vort hus før og efter en nabo som den
projekterede. Vi kan i den forbindelse forvente et værditab på kr. 500­600.000,­
Det er dermed vores offeromkostning på et projektet, vi ikke ønsker. Det er vi selvfølgelig ikke totalt
pjattede med og vi ved også, at vi bare har at makke ret og rette ind, når lokalplanen er vedtaget, for vi
kan ikke gøre noget ved det og der er ingen, der erstatter vort tab.
Mere, så I sender os en venlig tanke, hvis I stemmer for planen.
Vi håber blot på et under, så projektet af den ene eller anden årsag kuldsejler.
Der kan vel for pokker gøres noget andet for at ændre på "øjebæen", som nogle kalder hjørnet af
Maglegårds Alle og Gladsaxevej.
Venlig hilsen
Finn og Annika Rasmussen
Maglegårds Alle 38
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0622.htm
02-03-2015
Anders Christiansen
Fra:
Sendt:
Emne:
Finn Rasmussen <finn.r@email.dk>
15. marts 2015 22:34
Indsigelse mod lokalplan 223 for Gladsaxevej 88 i Søborg kvarter
Til Gladsaxe Byråd, By- og Miljøforvaltningen
Undertegnede skal hermed udtrykke vor modstand mod lokalplanforslagets gennemførelse af følgende
årsager:
1.
Åbning af dagligvarebutik på adressen vil medføre en betydelig risiko for butiksdød på Søborg
Hovedgade, som risikerer at blive et spøgelsesagtigt og aftagende handelsstrøg. Det lader ikke til, at
politikere og forvaltning har sat sig ordentligt ind i den detailhandelsanalyse, kommunen bestilte hos Institut
for Center-Planlægning, udgivet den 15. maj 2014. Der er tværtimod behov for at styrke vort handelscenter i
Søborg: Søborg Hovedgade og trække kunder tilbage fra Lyngby, Herlev, Fisketorvet m.fl. Det ville være
dejligt med et genopblomstrende handelsliv på Søborg Hovedgade.
2.
Placeringen <400 meter fra nærmeste supermarkeder på Søborg Hovedgade er ulogisk og ikke i
overensstemmelse med intentionerne efter Planlovens § 5 om afstand fra andre butikker.
3.
Vi stiller os af samme årsag tvivlende overfor udsagnet om, at butikken vil tjene som et alternativ for
borgere i Maglegård Kvarter. De pågældende borgere har bevidst fravalgt dagligvarebutikker i sin nærhed,
da naturen (Utterslev Mose) forståeligt har større prioritet for dem. Butikken vil snarere tage omsætning fra
de eksisterende butikker på Søborg Hovedgade og Høje Gladsaxe Center. Derudover er vi ikke i tvivl om, at
en ikke ubetydelig omsætning givetvis vil komme fra pendlende ikke-Gladsaxe borgere, som kommunen
ikke har et ansvar for at servicere. Vi er heller ikke tvivl om, at Rema 1000 har denne omsætning med i sine
kalkulationer.
4.
Maglegårds Alle er i dag en belastet gennemkørselsvej da nabovejene er spærret. Lokalplanen vil
medføre en uacceptabel merbelastning til gene for de, der har bopæl eller færdes her. Den nuværende
belastning har også givet en lang række huse her sætningsskader, som vi kan se frem til bliver forværret.
5.
Som nærmeste naboer til supermarkedet får vi her på Maglegårds Alle 38 en 6 meter høj bygning 3
meter fra vort skel mod syd. Vi er direkte uenige i forvaltningens konklusion på skygge generne, som "ikke
vurderes at være væsentlige". Vi finder såvel formulering som forvaltningens behandling af emnet særdeles
overfladisk og kan se direkte paralleller til en anden byggesag i kommunen: Company House. Vi finder
tværtimod skygge generne særdeles belastende 8-9 måneder om året. Hvorfor skal vi overhovedet påtvinges
skyggeproblemer? Vi skal derfor kraftigt opfordre kommunen til at overholde "den skrå byggelinje"
(nærmere herom nedenfor) og ikke bevilge dispensation fra de almindelige byggeregler, hvis kommunen
1
med djævlens vold og magt vil gennemføre lokalplanændringen.
6.
Byggeriet er i øvrigt oprindelig projekteret til at skulle opføres 4 meter fra skel mod os, men er nu
flyttet 1 meter nærmere skel, tilsyneladende uden forvaltningen har grebet ind! Byggeriets højde er også i
strid med Bygningsreglementet der fastslår, at byggeriets højde ikke må overstige afstand fra skel x 1,4.
Følges denne regel kan bygningens højde maksimalt udgøre 4,2 meter hvis den står 3 meter fra skel. Hvis
der, som oprindeligt projekteret, bygges 4 meter fra skel må bygningens højde maksimalt udgøre 5,6 meter.
Dette vil stadig være en overskridelse, idet bygningens højde i den "nederste" østlige ende efter vor
opfattelse vil udgøre ca. 6 meter på grund af det faldende niveau. Det må rimeligvis være niveauet på stedet,
der er udgangspunktet for beregningen idet højden unægtelig vil være 6 meter og dermed medføre de
omtalte forøgede skygge gener.
7.
Parkeringspladser helt op til skel mod os. Forvaltningen har end ikke overvejet, at dette kan medføre
støj- og lugtgener for os. Jo - der kommer støjabsorberende hegn, men vi har soveværelsesvinduer på 1. sal
lige ud mod kommende parkeringspladser. Dette afhjælpes ikke af støjhegn på 2 meter. Vi vil derfor ikke
længere - uden væsentlige støj- og lugtgener - kunne åbne vinduerne.
8.
Naboskabet til supermarkedet koster os kr. 500.000 - 700.000 i værditab ifl.
ejendomsmæglervurdering. Det er ret ærgerligt, at vi nu har boet her i 25 år og betragtet den opsparede
friværdi som en ekstra pensionsopsparing, vi nu ser fordufte.
Det kan heraf udledes, at en professionel valuar deler vores opfattelse af de alvorlige gener, vi som villa- og
grundejer og efterfølgende potentielle købere påføres. Det gør det ikke ligefrem sjovere at tænke på, hvor
meget vi gennem årene har betalt i ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter. I tilfælde af lokalplanens
gennemførelse bliver vi således medlemmer af en lidet flatterende klub for grundejere, der lider eller har lidt
tab som følge af lokalplanændringer forskellige steder i kommunen. Vi forbeholder os derfor vores stilling.
9.
Vi finder det generelt urimeligt, at kommunen vil tillade et supermarked at kile sig ind i et
villakvarter, hvor der ikke ligefrem er tradition for at drive dagligvarehandel og hvor beboerne aldrig havde
drømt om, at dette ville kunne ske. Da vi i sin tid købte huset mente vi da også, at vi med den gældende
lokal- og kommuneplan var rimeligt garderet mod en udvikling, som den nuværende situation truer med.
10. Kommunen har for få år siden afvist en ansøger at etablere en butik på Maglegårds Alle 46 med den
begrundelse, at kommunen ikke tillader, at der drives detailhandel i et villakvarter. Den lader vi lige stå et
øjeblik!!
11. Kommunen begrunder lokalplansændringen med 3 argumenter:
1.
Betjening af borgere i Maglegård Kvarter som har >500 meter til dagligvarebutikker
2
2.
Oprensning af jordforurening
3.
Forskønnelse af tankgrunden
Ad 11.1. Der henvises til punkt 1., 2. og 3. ovenfor.
Ad 11.2. Jordoprensning bør rettelig foretages af de ansvarlige: Regionen, oliebranchen og dennes
forsikring.
Ad 11.3. Den nuværende grundejer har et ansvar for at holde området pænt, men har gennem flere år
forsømt dette. Det burde være muligt for kommunen at indgå aftale med grundejer om at leve op til, hvad
man med rimelighed kan forvente
af en erhvervsvirksomhed omkring vedligeholdelse m.m. af sin ejendom.
Vi mener hermed at have tilbagevist nødvendigheden af, at der skal opførelse af et supermarked til for at
løse problemerne.
Vi håber, at vi med ovenstående kan være medvirkende til, at byrådet vil genoverveje sagen og indse, at der
vil være langt flere vindere end tabere, hvis projektet opgives. I vor optik er det faktisk kun Rema, der vil
stå som "taber", hvis man da kan bruge det udtryk - de har jo i forvejen ret god vind i sejlene.
Det vil samtidig skabe respekt, hvis politikerne i Byrådet tør skrinlægge en upopulær plan. De vil ikke
fremstå som tabere.
Med venlig hilsen
Finn og Annika Rasmussen
Maglegårds Alle 38
3
Høringssvar til Lokalplan 223
Indgivet af de nærmeste naboer på Selma Lagerløfs Alle (SLA):
Søren Hjernø og Mette Udesen - Selma Lagerløfs Alle 41
Torben Rømer & Ninett Storgaard - Selma Lagerløfs Alle 43
Therese Nissen og Peter Kortegaard - Selma Lagerløfs Alle 45
Klaus-Dieter von Langbein - Selma Lagerløfs Alle 47
Line og Morten Seiersen Skanning - Selma Lagerløfs Alle 49
Dette høringssvar er givet af en gruppe nærmeste-naboer til projektet beskrevet i Lokalplan 223. Vi har gennem de
seneste ca. to år involveret os i projektet gennem kontakt til Byplanforvaltningen, lokalpolitikere og bygherren Raitan
Ejendomsudvikling. Vi har fra start valgt at arbejde konstruktivt med i planeree og har ikke ønsket at tage stilling til, om
der skal være et supermarked på grunden eller ej. Vores høringssvar er derfor rettet mod de enkelte dele af det beskrevne
projekt og medtager således ikke argumenter for og imod selve lokalplanen.
Gennem de to år vi har været involveret er projektet ændret mange gange og vi har været del af diskussioner af de
enkelte forhold i Lokalplan 223. Lokalplanen, som det foreligger nu, reflekterer mange af de ønsker og krav vi undervejs i
processen har stillet for at opnå et projekt vi som nærmeste naboer tror vi kan leve med.
Det er vigtigt at pointere at følgende forhold (tilpasset gennem dialog) er absolut essentielle for at vi finer planen tålelig:




Orientering af bygningen på grunden og placeringen af indgangspartiet
Gladsaxevej 96 indgår ikke længere i projektet
Overdæking af vareindleveringen (varetunnel)
Lyspåvirkning fra tankstationen er reduceret og gjort variabel
For os er det meget væsentligt at bygningen er orienteret mod lyskrydset, hvilket betyder, at den primære kundetrafik
åbner sig ”ud mod byen” og således minimeres i områder mod skel til os naboer på SLA. Situationsplanen, hvor
Gladsaxevej 96 ikke indgår, sikrer, at den stille villavej vi i dag oplever, bevares bedst muligt.
Ønsker til detailprojekteringen:
Kommentarer til selve Lokalplansteksten:
Vores indtryk af lokalplanteksten er, at den er kortfattet og med væsentlige mangler. Der er en række forhold, som er
beskrevet i Miljørapporten, som ikke er adresseret i lokalplanteksten.
§3: Her står: Den støjafskærmende overdækning i forbindelse med butikkens varelevering må ikke anvendes til opbevaring eller andet
butiksformål.
En af vores store bekymringer som naboer tæt på varegården er netop håndteringen af affald og ikke anvendt inventar. Vi
har bemærket forhold hos andre supermarkeder – inkl. Rema 1000 i Harreskovby (se billede) – hvor åbne
affaldscontainere, blomstercontainere mv. står til oplagring/afhentning. Vi er naturligvis bekymret over udsigten til rotter
og andre skadedyr i vores haver.
Vi ønsker at lokalplanen sikrer, at affald til enhver tid skal håndteres inde i bygningen og at det f.eks. ikke tillades at stille
affaldscontainere ud, umiddelbart før afhentningen.
1: Billede fra vareindleveringsområddet på Rema1000 i Harreskovby (4. februar 2015 kl. 20:30)
I Miljørapporten på side 8 står: ”For at sikre at byggeriet fremstår så lavt som muligt, indeholder lokalplanen en
bestemmelse om højest tilladte byggekote”. Det er ikke tilfældet når man nærlæser lokalplantekstens §5. Her er
bygningen maksimale højde på 5.5 meter angivet. Der skal inføres en referencekote, som der har været i tidligere udkast
til lokalplanen.
Som naboer til bagsiden af bygningen ønsker vi generelt, at bygningen placeres så lavt som overhovedet muligt, så
bygningen på 5.5 meter virker mindst mulig dominerende. Med tanke på terrænets hældning og at der skal graves store
mængder forurenet jord væk, bør det være muligt at bygningen placers lavt.
Lokalplanens kortbilag 2 angiver højder for byggefelterne 1, 2 og 3, men der er ikke angivet maksimal byggehøjde for
byggefelt 5. Byggefelt 5 er varetunellen, som er tættest på os naboer, så for os er det vigtigt at der fastsættes en maksimal
byggehøjde for dette byggefelt også.
§6.7 og §11.1: Taget skal være uden synlig hældning.
Vi ønsker i tråd med at Gladsaxe Kommune er klimakommune, at der i byggeriet gøres brug af klimavenlige løsninger. Vi
ser gerne at der tilbageholdes regnvand ved at etablere grønt tag på bygningen Dette vil også sikre, at afledningen fra så
stor en grund ikke belaster vores kloakker unødigt, med risiko for oversvømmede kældre til følge.
§9.1: Maksimalt antal P-pladser ønskes tilføjet. Vi ønsker b.la. dette for at sikre at udeladelse af Gladsaxevej 96 som Pplads i projektet efterleves i fremtiden. Alternativt kunne man stille krav om at der etableres P-kælder, så det sikres, at der
også i fremtiden er tilstrækkeligt med P-pladser indenfor lokalplansområdet.
§10.1: Her er angivet, at der skal etableres beplantning langs naboskel. På kortbilag 2 er der ikke angivet afstanden fra skel
til bygning. Vi ser gerne denne minimumsafstand indført. Mht. beplantning har de berørte grundejere allerede en god
dialog med Raitan Udvilking vedr. beplantning. Vi ser gerne, at der i lokaplanen indføres krav om løbende vedligeholdelse
af beplantningen i bæltet mod naboerne.
§10.3: Højden på støjhegnet i lokalplansteksten er 2 meter, mens det i Miljørapporten (afsnittet ’Støj’) er angivet til 2.5
meter. Der bør ikke være uoverensstemmelse i dette.
Forhold ikke beskrevet i lokalplansteksten
Vareindlevering er ifølge Miljørapporten side 7 reguleret af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
Formuleringen af denne er meget løs og der står bl.a. ”…generelt ikke må ske om natten…”. Med tanke på, at der er tale
om etablering af et supermarked klods op af et villakvarter, ønsker vi derfor faste regler for vareindlevering indført, som er
klare, præcise og så restriktive som overhovedet mulige.
Side 1 af 2
Vs: Fwd: Ny udvikling i sagen om byggeri af Rema1000 supermarked i vores baghaver
Byplan Postkasse
til:
Anders Christiansen
17-12-2014 16:36
Sendt af:
Britt Vorgod Pedersen
Skjul detaljer
Fra: Byplan Postkasse/GLXKOM/DK
Til: Anders Christiansen/GLXKOM/DK@GLXKOM
Sendt af: Britt Vorgod Pedersen/GLXKOM/DK
Vi skal besvare denne. Du skal blot tage udgangspunkt i de bemærkninger, du skrev til mig.
bh Britt
----- Videresendt af Britt Vorgod Pedersen/GLXKOM/DK den 17-12-2014 16:36 ----Fra: Borgmesterkontoret Postkasse/GLXKOM/DK
Til: Hans H Jensen/GLXKOM/DK@GLXKOM, Bo Rasmussen/GLXKOM/DK@GLXKOM, Byplan Postkasse/GLXKOM/DK@GLXKOM, Britt Vorgod
Pedersen/GLXKOM/DK@GLXKOM
Dato: 15-12-2014 10:32
Emne: Vs: Fwd: Ny udvikling i sagen om byggeri af Rema1000 supermarked i vores baghaver
Sendt af: Jesper Rysgaard
Besvares af Byplan.
Venlig hilsen
Jesper Rysgaard
Vicekontorchef
Borgmesterkontoret
39 57 50 04
bm@gladsaxe.dk
----- Videresendt af Jesper Rysgaard/GLXKOM/DK den 15-12-2014 10:30 ----Fra: Karin Søjberg Holst/GLXKOM/DK
Til: Borgmesterkontoret Postkasse/GLXKOM/DK@glxkom
Dato: 14-12-2014 16:35
Emne: Fwd: Ny udvikling i sagen om byggeri af Rema1000 supermarked i vores baghaver
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web5437.htm
02-03-2015
Side 2 af 2
Sendt fra min iPad
Start på videresendt besked:
Fra: "Mortens Hotmail" <Steffmorten@hotmail.com>
Dato: 14. dec. 2014 16.31.46 CET
Til: karin.soejberg.holst@gladsaxe.dk
Cc: "'Peter Kortegaard'" <peter@kortegaard.org>
Emne: Ny udvikling i sagen om byggeri af Rema1000 supermarked i vores baghaver
Kære Karin Søjberg Holst,
Ny udvikling i sagen om byggeri af Rema1000 supermarked i vores baghaver.
I forbindelse med endnu en aktindsigt vedr. lokalplansændringen, er vi blevet opmærksomme på, at
der nu fremlægges et nyt løsningsforslag (forslag B), hvor Gladsaxevej 96 ikke indgår i projektet. Vi har
ikke af ByPlan været inddraget i (eller orienteret om) forslag B, men vi er positive over, at der
tilsyneladende er blevet lyttet til vores bekymringer. Det er på nuværende tidspunkt svært for os
naboer at have en endelig holdning til detaljerne i selve projektet, da lokalplansteksten er meget
kortfattet og vi ikke kender detaljerne. Mange af de detaljer, vi har brugt det seneste år på at få på
plads i forhold til situationsplanen i forslag A, er nævnt i miljørapporten for forslag B, men ikke
reflekteret i selve lokalplansteksten.
Vi er efterfølgende blevet gjort opmærksomme på, at Raitan har trukket forslag A i lokalplanen.
Vi anser det for utroligt væsentligt, at der også i dette projekt B findes fornuftige løsninger, hvor vi
naboer bliver skærmet bedst muligt fra støj, lys, indblik o.a. gener ved at have et supermarked i
baghaven.
Blandt de væsentligste ting, Lokalplan 223 – forslag B ikke adresserer præcist er:
x Placering og afskærmning af ventilations­/køleanlæg mod bagvedliggende
villakvarter.
x Støj, indblik og skyggeforhold for Maglegårds Alle 38
x Bygningens afstand til naboskel
x Krav om begrænset tidsrum for varelevering
x Begrænse muligheden for at Gladsaxevej 96 senere bliver omdannet til parkering
x Den videre proces – bl.a. forhold i byggefasen og driftsfasen
Vi håber fortsat på jeres støtte, så vi kan opnå et tilpasset projekt med færrest mulige gener for os, og
som er til gavn for Gladsaxe.
Venlig hilsen
Søren Hjernø og Mette Udesen ­ Selma Lagerløfs Alle 41, Torben og Søs Rømer ­ Selma Lagerløfs Alle
43, Therese Nissen og Peter Kortegaard ­ Selma Lagerløfs Alle 45, Klaus­Dieter von Langbein ­ Selma
Lagerløfs Alle 47, Line og Morten Seiersen Skanning ­ Selma Lagerløfs Alle 49
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web5437.htm
02-03-2015
Anders Christiansen
Fra:
Sendt:
Emne:
de5@kabelmail.dk
16. marts 2015 20:03
Gladsaxevej 88
Hej..
Vi vil gerne henlede opmærksomheden, på de kaotiske p-forhold en Rema 1000 vil forårsage de
omkringliggende veje.
I dag er der i forvejen for få muligheder for at parkere, da der er store boligbebyggelser der ikke har fulgt
med tiden (Kallerup Gård) mht. udbygning af egne p-faciliteter. Dette har resulteret i at de parkerer ved
de små omkringliggende veje, ved f.eks. Maglegårds Allé og Lauggårds Allé, hvilket især er et massivt
problem om aftenen og i weekender. Vi er desuden bange for, at dette kun forværres, hvis en Rema 1000
skal tillægges.
Man kunne frygte at der ved en eventuel indførsel af en sikker trafikafvikling for den stigende trafik (I et
allerede farligt kryds) omkring krydset Gladsaxevej-Maglegårds Allé, vil forbydes parkering, hvor man i
dag gerne må parkere... Hvilket ville medføre at villaer i området mister de i forvejen få
parkeringsmuligheder.
Desuden er det til stor forundring, at Rema overhovdet kan få tilladelse til at bygge i området. Vi ansøgte i
dec. 2011 om at åbne en blomsterbutik på adressen Maglegårds Allé 46, men fik klart afslag, da kommunen
ikke vil have detailhandel i villakvarterer... Desuden fik vi også afslag på Gladsaxevej 335 (Granny’s
House) med samme begrundelse, men for et industrikvarter (Nov. 2010)… Vi finder det pudsigt, at
Gladsaxe Kommune pludselig afviger fra denne lokalplan og disse principper.
På trods af den manglende forståelse for en iværksætter har vi endelig fundet og åbnet en lille butik i
Søborgs Hjerte, som kommunen så gerne vil have, men som vi nu frygter vil få alvorlige konsekvenser ved
en Rema 1000 på Gladsaxevej.
Vores forslag til behandling af grunden må være, at Uno-x selv renser grunden og rydder op, efter de har
ladet den forfalde igennem de sidste mange år.
Det ville være oplagt, at der på grunden etableres p-pladser til personbiler for de omkringliggende boliger,
som er i stor mangel på parkering, i stedet for at forværre et eksisterende problem.
Venlig Hilsen.
Ninette og Brian Kjær.
Gladsaxevej 83
2860 Søborg.
1
Side 1 af 1
Rema 1000
Per Ulrich Andersen
til:
byplan-dinmening@gladsaxe.dk
22-01-2015 22:36
Skjul detaljer
Fra: Per Ulrich Andersen <peulan24@gmail.com>
Til: "byplan-dinmening@gladsaxe.dk" <byplan-dinmening@gladsaxe.dk>
Jeg er ejer af lejlighed på gladsaxevej 78, og synes det er en fantastisk god ide.
Tak herfra ฾
Med venlig hilsen/ Best regards
Per Ulrich Andersen
Cell:
+45 53698700
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web1403.htm
02-03-2015
Anders Christiansen
Fra:
Sendt:
Emne:
Susanne & Birger <andersen.vistisen@gmail.com>
15. marts 2015 16:49
Høringssvar vedr. Rema 1000-projektet
Høringssvar til offentlig høring om lokalplan 223 vedr. planer om etablering af Rema 1000 på
Gladsaxevej
Som beboere på Maglegårds Alle 10 A og 11 skal vi hermed gøre kraftig indsigelse imod de skitserede
planer om at etablere en ny dagligvarebutik (Rema 1000) på hjørnet af Maglegaards Allé og Gladsaxevej i
Søborg.
Generelt finder vi det uheldigt og unødvendigt at udvande handelslivet omkring den eksisterende bykerne
langs Søborg Hovedgade, og forstår at det også har været kommunens hidtidige synspunkt - blandt andet
med udgangspunkt i konklusionerne i den seneste detailhandelsanalyse.
Vi har forståelse for, hvis kommunen ønsker og har hjemmel til at etablere en ny enkeltliggende
dagligvarebutik til servicering af Maglegård Kvarter, men i så fald skulle placering af størrelse af butikken
vel afgøres ud fra det formål. Den foreslåede løsning placerer butikken uden for Maglegård Kvarter, og et
butiksareal på 1000 m2 synes at være tilpasset Rema 1000's ønsker snarere end den indkøbskapacitet, der er
i Maglegård Kvarter.
Vi har også forståelse for, hvis kommunen ønsker oprensning af grunden Gladsaxevej 88, og vi kan læse
i Økonomiudvalgets beslutning af 4/6 2012, at: "Det er By- og Miljøforvaltningens samlede vurdering, at
det foreslåede projekt vil være afgørende for at kunne løse den vanskelige miljøkonflikt på
ejendommen." Vi håber dog, at kommunen ikke er villig til at risikere et velfungerende handelsliv på
Søborg Hovedgade for at undgå en for kommunen dyr eller besværlig løsning på forureningsproblemet.
Mere specifikt er vi særdeles bekymrede ved udsigten til den øgede trafikmængde som en ny
dagligvarebutik på det påtænkte sted vil afstedkomme på Maglegårds Allé mellem Gladsaxevej og Søborg
Hovedgade. Både i form af almindelig biltrafik og ekstra tung trafik på en strækning, der i forvejen er blevet
hårdere og hårdere belastet i den henseende i de senere år. Den pågældende strækning af Maglegårds Alle
er på uheldig vis kommet til at fungere som en trang flaskehals for megen af den trafik, der tidligere blev
afviklet på de mange sideveje til Søborg Hovedgade, som nu er blevet spærrede.
Som forslaget er udformet i dag, synes tegninger mv under afsnittet "trafiksikkerhed" at forudsætte, at
vareleverancer kører både til og fra Rema 1000 ad Gladsaxevej. Men dels fremgår det ikke eksplicit, at
vareleverancer ikke må køre hverken til eller fra butikken ad Maglegårds Alle, og dels synes det svært at se,
hvordan sådan et forbud i praksis skulle kunne håndhæves uden et færdselsregulerende generelt forbud
skiltet ved indkørsel til vejstrækningen både fra Søborg Hovedgade og Gladsaxevej.
Generelt vil vi appellere til kommunens forståelse for, at vejstrækningen gennemskærer et almindeligt
villakvarter. Stort set alle vejens beboere skrev under på den skrivelse, som blev afsendt til kommunens
byrådsmedlemmer 15. juli 2014. I skrivelsen giver vejens beboere samstemmende udtryk for, at
trafikbelastningen allerede i dag gør, at støjniveauet for vejens beboere og trafiksikkerheden for cyklister er
et mærkbart og tiltagende problem. En 1000 m2 stor Rema 1000-butik på hjørnet af Maglegårds Alle og
Gladsaxevej kan ikke undgå at forøge den generelle trafikbelastning yderligere. Vedtager kommunen
lokalplan 223, bør det således være på baggrund af den erkendte præmis, at projektet pålægger beboerne
langs en vejstrækning, som i forvejen er blevet belastet af kommunens spærring af øvrige sideveje til
Søborg Hovedgade, en meget generende støj- og forureningsgene 7 dage om ugen og i Rema 10001
butikkens lange åbningstid, der strækker sig fra tidlig morgen til sen aften.
Trafiksikkerhedsmæssigt ønsker vi at sætte fokus på, at det ikke synes sandsynligt, at de planlagte 40
parkeringspladser dækker parkeringsbehovet ved en 1000 m2 stor Rema 1000-butik. Vi er bekymrede for,
at kunderne vil parkere langs vejsiden på den del af Maglegårds Alle´, der støder op til butikken. Dette vil
kun forværre fremkommeligheden på vejen og trafiksikkerheden for vejens cyklister.
Vi vil derfor specifikt stillet det ændringsforslag til lokalplan 223, at gennemkørsel med tung trafik (på nær
udrykningskøretøjer og renovation med ærinde på vejen) forbydes på Maglegårds Allé mellem Gladsaxevej
og Søborg Hovedgade. Trafiksikkerhedsmæssigt er vejstrækningen ikke gearet til kombinationen af at være
skolevej for cyklende børn, flaskehals for almindelig biltrafik mellem Gladsaxevej og Søborg Hovedgade
og trafikåre for lastbiler og anden tung trafik.
En alternativ løsning på problemet med den øgede trafikbelastning kunne være at lukke Maglegårds
Alle eksempelvis midt på vejen eller omkring nr. 36 eller 38 - eventuelt med sænkesøjler, der kunne gøre
passage mulig for udrykningskøretøjer og renovation.
Vi skal afslutningsvis bemærke, at vi ikke føler os betrygget af, at Reitan er forpligtet til at udarbejde en
trafikanalyse hhv 12 og 24 måneder efter åbning af dagligvarebutikken. Dels tager aftalen primært sigte på
at afgøre, om der skal ske omlægning af vejbump, og dels er det svært at se, hvad Reitan skulle gøre til at
afhjælpe, at trafikmængden på Maglegårds Alle er steget mere end den meget beskedne og uproblematiske
stigning, som lokalplanforslaget forudsætter.
Med venlig hilsen
Susanne Vistisen og Birger A. Andersen, Maglegårds Alle 10 A
Anne Birch Christensen og Søren Christensen, Maglegårds Alle 11
2
Side 1 af 1
Rema 1000
mai jorgensen
til:
byplan-dinmening@gladsaxe.dk
19-01-2015 18:06
Skjul detaljer
Fra: mai jorgensen <mtiliga@yahoo.dk>
Til: "byplan-dinmening@gladsaxe.dk" <byplan-dinmening@gladsaxe.dk>
Besvar venligst mai jorgensen <mtiliga@yahoo.dk>
Vedr. forslag til lokalplan 223
Jeg, Patrick Mtiliga og min kæreste Mai Jørgensen boende på Maglegårds alle 18, er på ingen måde
interesseret i at der bliver bygget en Rema 1000 på vores vej! Vi har haft hus i Søborg i 10 år og har
bemærket den stigende trafik på Maglegårds alle´ netop pga. de mange indkøbsmuligheder på Søborg
hovedgade!
Derfor ser vi ingen grund til at der skal bygges endnu et supermarked på vores vej, når inkøbsmulighederne
er uendelige, 100 meter nede ad vejen! ydermere kan vi også frygte at det kan have stor NEGATIV
indflydelse på værdien af vores hus!!!
Patrick Mtiliga & Mai Jørgensen
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web1406.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Det ny Rema 1000 på Hjørnet af Gladsaxevej og Maglegårds Alle
Ann Nørregaard
til:
byplan-dinmening
20-01-2015 13:27
Skjul detaljer
Fra: Ann Nørregaard <eannoe@gmail.com>
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Hej Byplan mennesker.
Jeg er beboer på Maglegårds Alle. Det siges, at opførelsen af det ny Rema 1000 vil tilgodese os beboere i Maglegårds
Alle kvarteret. Det glæder mig da, at I nærer omtanke for os, men ærlig talt, den omtanke er lidt malplaceret. Hvorfor:
Fordi vi for enden af Maglegårds Alle op mod Søborg Hovedgade har et væld af butikker. Først og fremmest Netto,
Irma og Fakta på hvert sit gadehjørne vis a vis hinanden. Længere nede ad Søborg Hovedgade (Mod Emdrup Torv)
Har vi så en Aldi. Lidt længere nede - under Fitness centret en Rema 1000. Går vi op ad Søborg Hovedgade mod
SøborgTorv har vi Super Best og en Fakta quick. Endelig kan vi vælge at trave op mod Marienlyst. Her ligger Centret
med endnu flere dagligvarebutikker: Netto og Lidl. Inde i Centret en udmærket grønthandler m.v..
Konklusion: Nej tak til denne ellers meget betænksomme tanke. I stedet vil vi gerne have et sted, hvor vore ældre
medborgere, der IKKE har adgang til PC og Netbank kunne få adgang til at betale deres regninger samt hæve deres
pensioner. Bankerne på Søborg Hovedgade er blevet pengeløse, så de ældre gangbesværede er nødt til at sende andre
beboere i banken i Lyngby eller på Nørreport. Regninger bliver enten betalt af andre beboere i komplekset på deres
netbank mod kontant afregning eller check, som så igen skal indløses i Lyngby eller Nørreport. Næ, det kræver en god
kondi, at blive ældre. Jeg kan godt forstå, mange af disse er kede af det og føler sig som pariaer.
Med venlig hilsen
Ann Nørregaard
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web2570.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Rimer 1000
Abdi Mataee
til:
byplan-dinmening@gladsaxe.dk
20-01-2015 19:43
Skjul detaljer
Fra: Abdi Mataee <abdimataee@hotmail.com>
Til: "byplan-dinmening@gladsaxe.dk" <byplan-dinmening@gladsaxe.dk>
Hej
Jeg er imod opførslen af den nye Rimer 1000, da det skaber tæthed og koncentration af butikker på et område.
Efterfølgende problemer er jo trafik og atter trafik og forurening, der forkorter livs alderen, tillige skaber støj, larm og
stress. I et kort radius fra findes der jo en Rimer 1000 i forvejen.
Tænk langsigtet, sundt, miljø samt samfunds gavnligt og tager naturen samt børnenes fremtid med.
Centraliseringen er en af de nutidens menneskets fjerner synes jeg, for at ikke kalde det en sygdoms eller skæve
samfunds system.
MVH
Abotaleb Mataee
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0985.htm
02-03-2015
Ændringsforslag til lokalplan 223, samt tillæg 4
Som indlæg i høringsprocessen vedrørende Lokalplan 223, samt tillæg 4 sender vi hermed denne
skrivelse.
Vi har med interesse gennemlæst planerne vedrørende etablering af en REMA 1000 dagligvarebutik på
hjørnet af Gladsaxevej og Maglegårds Allé og er generelt positive overfor dette tiltag. Vi synes helt
overordnet at det er positivt at Søborg i disse år gennemgår mange positive ændringer til det bedre og
vi hilser således også planerne om en ny dagligvarebutik på det pågældende område, velkommen.
Planerne vækker dog også bekymring i forhold til den forøgelse af trafikken som en sådan
dagligvarebutik uden tvivl vil medføre. Den pågældende/påvirkede del af Maglegårds Allé (mellem
Søborg Hovedgade og Gladsaxevej) er en almindelig villavej og samtidig skolevej for mange børn på
vej til Søborg Skole og vejen er uden tvivl ikke dimensioneret til at håndtere yderligere trafik end hvad
allerede er tilfældet. Det skal i øvrigt bemærkes at den nyligt opsatte lysregulering (Søborg
Hovedgade/Maglegårds Allé) også har øget trafikmængden på vejen, som i dag derfor opfattes som
allerede tungt belastet af gennemgående trafik og en etablering af en større dagligvarebutik vil uden
tvivl øge trafikken. Trafiksikkerheden bør naturligvis altid sættes først, især når der er tale om en vej hvor
mange børn færdes og vi håber at Byrådet/Økonomiudvalget også anerkender dette i behandlingen af
forslaget.
For ikke at påvirke den planlagte etablering af dagligvarebutikken fremsætter vi hermed følgende
ændringsforslag. Der etableres en totalafspærring på Maglegårds Allé ud for skellet mellem Maglegårds
Allé 40 og Maglegårds Allé 38, hvormed det er muligt at bibeholde tilkørsels-/udkørselsforhold fra både
Gladsaxevej samt Maglegårds Allé. Dette muliggør samtidig at en eventuel ensretning af
parkeringstrafik (ledes ind via Gladsaxevej og ud via Maglegårds Allé til Gladsaxevej eller omvendt) kan
bibeholdes. Det skal i øvrigt bemærkes at løsningen med totalafspærring på villavej er valgt ved
etableringen af dagligvarebutikker på Søborg Hovedgade, herunder Selma Lagerløfs Allé (Netto), Erik
Bøghs Allé (Irma/Fakta), Søborghus Allé (Aldi), Niels Bohrs Allé (Aldi) samt Andersen Nexø Vej (Døgn
Netto) for netop at begrænse den medfølgende trafik på disse villaveje. Denne løsning opfattes derfor
som normen ved etablering af dagligvarebutikker i Søborg og er samtidig optimal for at sikre
trafiksikkerheden i området. Løsningen sikrer samtidig gode til- og frakørselsforhold til/fra
dagligvarebutikken, idet gennemgående trafik på Maglegårds Allé bremses. Gladsaxevej er, som anført
i materialet, i forvejen dimensioneret til en øget trafikmængde. Det bør således heller ikke påvirke
omsætningen i dagligvarebutikken at foretage denne trafikale foranstaltning.
Vedrørende den gennemgående trafik som i øjeblikket foregår på Maglegårds Allé, kan denne med
fordel ledes gennem krydset ved Gladsaxevej/Frederiksborgvej ved en mindre ændring af
lysreguleringens nuværende struktur hvorved fornuftige færdselsforhold i området sikres.
Det bemærkes i øvrigt i materialet at der slet ikke skal foretages yderligere trafikregulerende tiltag på
Maglegårds Allé ved etableringen, blot en mulig flytning af et nuværende vejbump. Det bemærkes
også at man i perioden efter etableringen vil overvåge trafikudviklingen på Maglegårds Allé, men at
dette skal gøres af bygherre (REMA 1000s ejer/Reitan Gruppen) og at omkostninger til etablering af
eventuelle trafikregulerende foranstaltninger (vejbump/chikaner) skal afholdes af Reitan Gruppen. Det
anbefales derfor at hvis ovenstående forslag ikke finder opbakning, så bør ansvaret for hvem der
foretager overvågningen efter etableringen ændres til at være Gladsaxe Kommunes for at sikre en
objektiv konklusion. Omkostningen for dette kan naturligvis stadig bæres af Reitan Gruppen. I tillæg til
dette, vil det også være formålstjenligt at fastslå at hvis trafikken stiger efter etableringen skal der
foretages trafikregulerende tiltag på Maglegårds Allé i et omfang således at trafikmængden nedbringes
til niveauet fra før etableringen.
Vi ser frem til en positiv dialog om etableringen og håber at vores ændringsforslag modtages positivt
idet forslaget ikke skønnes at have negativ påvirkning for nogen parter.
Med venlig hilsen
Ragna Ceder
Martin Høy (kan kontaktes på +4529136581)
Maglegårds Alle 16A
2860 Søborg
Side 1 af 1
Offentlig Høring om Forslag til lokalplan 223
Bodil Jensen
til:
byplan-dinmening
28-01-2015 14:32
Skjul detaljer
Fra: Bodil Jensen <2bodiljensen@gmail.com>
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Til Gladsaxe Byråd
Jeg har modtaget en skrivelse om ovennævnte Forslag til lokalplan 223 - hvortil jeg har mulighed for at komme med
mine indsigelser og bemærkninger:
Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé at opføre et stort supermarked på hjørnet af Gladsaxevej og Maglegårds Allé.
Vi har et stort og godt udvalg af supermarkeder på Søborg Hovedgade, og jeg kan frygte, at et stort Rema 1000 vil
ødelægge den gode handel på hovedgaden.
Jeg synes, det er så vigtigt, at vi passer på den handel og det liv, der p.t. er på Søborg Hovedgade, Jeg er bange for, at
et stort supermarked vil kunne lukke butikker på hovedgaden, og det synes jeg, er en stor skam.
Hvis det betyder butiksdød blandt de nuværende supermarkeder, vil det også komme til at smitte af på den øvrige
handel.
Jeg kan p.t. ikke komme med forslag til noget andet på Gladsaxevej/Maglegårds Allé, men kunne det ikke være noget,
vi ikke har i forvejen?
Jeg håber, I dropper ovennævnte forslag!
Med venlig hilsen
Bodil Jensen
Maglegårds Allé 65 C, 1.
2860 Søborg
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web6726.htm
02-03-2015
Side 1 af 2
Indsigelse vedrørende lokalplan 223, nm #1, behov for butik?
niels.marker
til:
byplan-dinmening
04-02-2015 21:30
Skjul detaljer
Fra: niels.marker@mail.dk
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Hej
Indsigelse:
det anbefales ikke at gå videre med lokalplanforslag 223, grundet fare for udtynding af kundeundelaget for
småbutikker på søborg hovedgade, der nemt kan koste først den ene, så den andens eksistens.
Vi har nogle rimelig "fornuftige" butikker lige nu, og det er godt.
Prøv at se andre steder hvilken type forretninger der dukker op i takt med faldende mulighed for at drive "almindelige"
butikker.
Begrundelse:
Min umiddelbare vurdering af behovet for en dagligvarebutik udenfor butiksstrøg på Søborghovedgade og i Høje
Gladsaxe centret er at der ikke er et behov, snarere et overmættet udbud.
Denne vurdering er baset på iagttagelser af dagligvarebutikkerne disse to steder, herunder hvad de gør for hinanden.
Ad behovet.
Mit indtryk er at markedet for dagligvarebutikker er dækket på Søborg hovedgade.
Indtrykket er baseret primært på hvordan butikkerner virker ved besøg, og til dels ud fra hvad man hører.
Ad, hvad butikkerne gør for hinanden
Mindre butikker på et strøg med en eller flere dagligvarebutikker, må det være rimeligt at antage er bedre stillet end
tilsvarende mindre butikker uden en dagligvarebutik som nabo.
Eller, hvor flere er kommer flere (ofte) til.
Fjerner man en dagligvarebutik fra sådan et område, må man forvente at en del potentielle kunder til de øvrige
butikker går samme vej.
Aktuelt
Etablerer man en dagligvarebutik på tankområdet, må man forvente at det går ud over omsætningen i de eksisterende
tilsvarende butikker.
Man må derfor forvente - eller i det mindste betragte risikoen for at noget sådant kan ske.
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0015.htm
02-03-2015
Side 2 af 2
Med deraf følgende tomme butiksruder, og døde øjne i gadebillet.
Ikke et attraktivt perspektiv for kunderne generelt.
Nok heller ikke et attraktivt perspektiv for de øvrige handelsdrivende/butikker, som må forudse en mere trøstesløs
tilværelse med færre kunder og vigende omsætning/indtjening.
Niels Marker
Maglegårdsalle 23
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0015.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Indsigelse mod lokalplanforslag nr 223, nm # 2, placering af butik ift dårligt gående
niels.marker
til:
byplan-dinmening
04-02-2015 22:12
Skjul detaljer
Fra: niels.marker@mail.dk
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Indsigelse
Hermed indsigelse mod den påtænkte placering af dagligvarebutik, imod argumentet om at betjene borgere i
Maglegårdskvarteret i randen af kommunen mod Utterslev mose.
Argumentet for skulle være give dårligt gående borgere bedre mulighed for at nå en dagligvarebutik.
Dette argument syntes ikke holdbart ved den valgte placering, af flere grunde, det vil være for langhåret at udredde.
500 m's cirkler
Kigger man på et kort vil man se at man med den viste placering har et temmelig stort overlap ift andre butikker på
søborghovedgade, vel ca 60%.
Placeringen ser ikke ud til bidrage med ret meget mere nærhed for ret mange dårligt gående borgere/kunder.
Gevinsten ved den foreslåede placering skulle være at man tilgodeså en betragtelig del af disse kunder.
hvor mange dårligt gående regner man med at tilgodese indenfor feks 200 m, - hvis det regnes som grænsen for en
dårligt gåendes formåen?
Oprigtig talt, sammenhængen med den valgte placering og hensynet til dårligt gående virker ikke rigtig godt.
Offentlig transport.
Igen, er placering valgt med henblik på at tilgodese flere dårligt gående kunder, vel at mærke så godt gående at de kan
komme ud på gaden ved egen hælp, ville det være oplagt at søge efter en placering der er tæt på offentlig transport,
sådan en placering har man ikke valgt.
Der er 300 m til stoppestedet den ene vej og vel 75 den anden - ad Gladsaxevej.
På Maglegårdsalle kører pt ingen offentlig trafik, man har forsøgt sig, men der har ikke basis for en sådan.
Set med dårligt gåendes øjne, kan man vel sige at den ligger ude på prærien - og samtidig ret tæt på de eksisterende
butikker.
En kedelig modsætning hvis man vil benytte tilgængelighed som argument.
Vh Niels Marker, Maglegårdsalle 23
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web6946.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Indsigelse mod lokalplan 223, nm # 3, forhold til naboer
niels.marker
til:
byplan-dinmening
04-02-2015 22:23
Skjul detaljer
Fra: niels.marker@mail.dk
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Alle andre argumenter sat til side, er der hensynet naboerne ved etablering af dagligvarebutik.
Beboerne feks i nr 38 vil få nye naboer, naboer af en helt anden type end de formodentlig havde forudset ved køb af
ejendommen.
Man har angiveligt købt nr 40 af de nuværende beboere for noget over markedsværdien.
Tilbage står feks nr 38 med en forventet reduceret ejendomsværdi på 600 tkr + mere lyd- og lys- støj.
Penge er ikke alt, det er store og støjende naboer heller ikke.
For at bøde på generne ved de ny naboer, kunne man, hvis man en anden gang - for alvor kommer i en lignende
situaion, 1. kompensere de nuværende beboere med en kompensation, 2. tilbyde et køb, og sælge videre til nogle
beboere der køber under de rette furudsætninger eller 3. holde sig fra at lave så drastiske ændringer i lokal området, det
vil være nr. 1.
Niels Marker, maglegårdalle 23
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web7275.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Indsigelse vedrørende lokalplan 223, nm # 4, trafik
niels.marker
til:
byplan-dinmening
04-02-2015 22:33
Skjul detaljer
Fra: niels.marker@mail.dk
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Indsigelse
Placering af den viste butik på dette hjørne kan ikke give andet end problemer og forstoppelse.
Udfordringer der reelt kun kan løses ved at lave svingbaner.
På Gladsaxevej, i hhv midterabetten for østgående trafik og højresvingsbane for vestgående trafik.
Sådanne baner er det svært se for sig - der er hverken længde eller bredde til at etablere dem.
Så kan man "låne" lidt af cykelstien, tankgrunden er allerede for lille til det tænkte byggeri, så der er udsolgt, men selv
hvis man fjernede cykelstierne helt i begge retninger, ville man ikke nå hele vejen.
På Maglegårdsalle, det hjælper lidt at man kommer lidt ned ad vejen ved nr 40, samt hvis man kun kan køre ud, men
det sidste er ikke hvad der er oplyst.
En udkørsel i den ende vil nok ikke være en fornøjelse for de "nye naboer".
Hvis man sammenligner med den nuværende tanttrafik, og ligger bar 10% til, vil det også give problemer på
Maglegårdsalle.
Alt i alt ikke nogen god placering af hensyn til trafik.
Niels Marker, Maglegårdsalle 23
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web1527.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Indsigelse vedrørende lokalplan 223, nm # 5, udgifter til oprensning af grund
niels.marker
til:
byplan-dinmening
04-02-2015 22:51
Skjul detaljer
Fra: niels.marker@mail.dk
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Der er på borgermødet svaret nej til at udgifter til oprensning af tankgrunde ikke har været et væsentligt argument for placering af
ny dagligvarebutik på tankgrunden.
Personligt vil jeg gerne tro på det jeg hører - men jeg har svært ved det.
Husholdningsregnskabet:
En kommune har sit husholdningsregnskab, hvad der er sparet det er tjent.
Uden at vide hvad en oprensning af 60-70% af forureningen koster, starter jeg ved 15 millioner.
Antager at der er 30.000 skatteborgere i kommunen, det bliver ca 500 kr til hver.
Tallet kan være et andet, men det ligger nok mellem 300 og 1500 kr per skatteborger - ud af kommunens budget.
Noget er sjov noget er alvor.
Hvis man mener det med oprensning alvorligt, må vi betale for det.
Man læser om udviddelser af forlystelsesparken foran højhusene i høje Gladsaxe, der skal nok gemme sig 5 millioner inkl
honorarer.
Jeg går på mine to fødder i gennem denne "park" 2 gange hver dag, fra den ene ende til den anden.
Der er aldrig nogen - eller næsten aldrig, jeg har set en familie 2 voksne og 2 mindre børn det sidste ½ år.
Den er placeret et forkert sted - i skygge fra husene, man er fuldt synlig oppe fra og fra siderne - det er ikke vanvittig attraktivt.
Men helt kort - 15 eller 30 millioner er mange penge, men de er bedre givet ud til noget alvorligt end til noget pjat.
Hvis placeringen på tankgrunden har mere end hvad i giver ord for at gøre med at dække udgiter til tankgrunden bør i overveje
ovenstående.
Man kan spare sig ihjel
Hvis man her sparer et millionbeløb til oprensning kan det blive meget dyrt sparede penge feks hvis det betyder lukning af
yderligere en butik i Høje Gladsaxe eller på Hovedgaden.
Det sidste ville ikke være godt.
Prøv feks at tage til Hvalsø og se hvordan deres hovedgade ser ud, og spørg til hvorfor det er sådan.
Tænk jer rigtig godt om, jeg tror i er ude i noget skidt.
Niels Marker, Maglegårdsalle 23
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web9638.htm
02-03-2015
Anders Christiansen
Fra:
Sendt:
Emne:
lise.j@godmail.dk
17. marts 2015 21:34
Indsigelse mod Rema 1000
Indsigelse mod etablereing af Rema 1000 på Gladsaxevej/Maglegårds Allé
I gå-afstand fra Gladsaxevej/Maglegårds Allé er der allerede 5 forretninger og inden for 1 km. yderligere 3
forretninger, med mulighed for indkøb af samme dagligvarer sortiment som der vil være i Rema 1000.
Området har ikke behov for flere.
Området er skolevej for mange børn der skal til kommunens største skole. En Rema 1000 vil bevirke at der
skal mange lastbiler til, hvilket vil gøre skolevejen endnu mere usikker. Der vil være for stor chance for at
lastbilchaufføren overser de små trafikanter.
Området er et beboelses område. Lastbiler og deres køleanlæg til give unødigt støj og lysekegler for deres
lygter.
Parkeringsmuligheder på Maglegårds Allé der benyttes både af beboere i Kallerupgård og beboere på
Maglegårds Allé er i forvejen for få. Da beboerne typisk kommer hjem i spidsbelastet tidspunkt for
handlende, vil disse pladser være optaget af kunder til Rema 1000.
Der er ikke noget logik i at placere endnu et supermarked i området. Det virker mest som en mulighed for at
få fjernet evt. forurenet jord på en for kommunen billig måde.
Med venlig hilsen
Lars Nikolajsen og Lise Jensen, Maglegårds Allé 47. 2860 Søborg
1
Side 1 af 1
lokalplan 223 nej tak
ingelise
til:
byplan-dinmening@gladsaxe.dk
11-02-2015 17:33
Skjul detaljer
Fra: ingelise <ingelisekruger@hotmail.com>
Til: "byplan-dinmening@gladsaxe.dk" <byplan-dinmening@gladsaxe.dk>
Vedr. offentlig høring om lokalplan 223 en Rema 1000 på Gladsaxevej/Maglegaards Alle.
Jeg er helt klart imod at trække dagligvarebutikker væk fra Søborg Hovedgade. Hvis grunden kan bebygges bedre end
den står nu, vil jeg klart anbefale ældrevenlige boliger på stedet. Det ligger i fin afstand fra Søborg Hovedgade og
"Søborgs Hjerte", hvor jeg handler meget. Ældrevenlige boliger vil give mulighed for at blive i området, når vi i
villakvarteret bliver for gamle til at holde hus og have.
Busforbindelsen til byen er også fin derfra.
Jeg bor selv i Maglegårdskvarteret nær mosen og engang var her to dagligvarebutikker på Magle Torv.
Hvis kommunen rigtig vil gøre noget godt for os i kvarteret hernede ved mosen ville det hjælpe meget med en bedre
busforbindelse. Linie 68 med afgang hver halve time er for ringe. Før havde vi 20 min drift og det var fint. Jeg har
gået utallige gange fra bus 250 ved Høje Gladsaxe fordi bus 68 gav al for lang ventetid.
Lad os bevare Søborg Hovedgade som en hyggelig handelsgade mange år endnu!
Hilsen fra Ingelise Krüger ( folkepensionist)
Sydtoftevej 7, 2860 Søborg.
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web1500.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Lokalplan 223
helenogjesper
til:
byplan-dinmening@gladsaxe.dk
11-02-2015 23:40
Skjul detaljer
Fra: helenogjesper@gmail.com
Til: "byplan-dinmening@gladsaxe.dk" <byplan-dinmening@gladsaxe.dk>
Til kommunen,
Jeg vil gerne protestere mod lokalplan 223, der giver mulighed for at etablere
et supermarked på hjørnet af Gladsaxevej og Maglegårds Alle. Det handler om at
få samlet butikkerne på Søborg Hovedgade, så vi kan bevare det gode
forretningsmiljø, der har kendetegnet Søborg i alle de snart 30 år, vi har boet
her.
Hvis argumentet er, at der er mere end 500 m til hovedgaden fra dette hjørne,
vil der jo være rigtig mange steder i kommunen, der skal bygges nye
supermarkeder. Det næste bliver vel Magle Torv. Det vil være en rigtig kedelig
udvikling.
Hold forretningerne samlet i udvalgte områder som Søborg Hovedgade, Buddinge
Centret m.fl. Og drop den lokalplan.
Med venlig hilsen
Helen Kristensen
Sendt fra min iPad
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web9545.htm
02-03-2015
Side 1 af 1
Lokalplan 223, økonomi
Mons Monsen
til:
byplan-dinmening
13-02-2015 12:49
Skjul detaljer
Fra: Mons Monsen <mons_monsen@o0.dk>
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
By- og miljøforvaltningen
Rådhus Allé 7
2860 Søborg
Jeg har med interesse læst Jeres lokalplanforslag, men savner
en økonomisk vurdering af forslagets handelsmæssige konsekvenser.
I Gladsaxe Bladet kan jeg læse mig til, at der skulle være udarbejdet en
detailhandels analyse for området.
Denne analyse vil jeg venligst udbede mig et eksemplar af,
gerne til min mailadresse:
mons_monsen@o0.dk
Mons Monsen
Lauggårds Vænge 14
2860 Søborg
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0344.htm
02-03-2015
Side 1 af 2
Vedr. offentlig høring om forslag til lokalplan 223 - Familie Vejlgaard
Sophia Vejlgaard
til:
byplan-dinmening
20-02-2015 12:07
Skjul detaljer
Fra: Sophia Vejlgaard <sophia.vejlgaard@gmail.com>
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Kære byplanafdeling.
Mange tak for jeres skrivelse fra d. 19/01 hvori I beskriver de muligheder der er i spil ift. grunden Gladsaxevej 88.
Først og fremmest er vi positivt indstillet for en fornyelse og udvikling af området. For at sige det direkte, så kan
grunden ikke blive grimmere end den i forvejen er.
Vi foretrækker den løsning, hvor supermarkedet er trukket så langt som muligt væk fra Gladsaxevej, med
parkeringspladser rundt om - dog så få parkeringspladser som muligt, for at motivere lokalbefolkningen til at lade
bilen stå.
Med byggeriet af et supermarked vil der ske nogle ting, som bekymrer os:
- mere trafik (både personer og biler)
- mere støj (parkerende biler, indkøbsvogne, vareindleveringer via lastbiler)
- lysgener
For at undgå disse gener, som vi i dén grad er overbeviste om vil komme til at ske, beder vi kommunen om at gøre en
stor indsats for at kompensere, ved at fastslå at der:
1. skal plantes tæt grøn beplantning/grønne hegn, støjabsorberende buske som fx laurbær (ikke bøg!) rundt om
grundens yderkant
2. plantes træer på grunden eller langs Gladsaxevej
3. sikres lysafdæmpning og lysregulering i aftentimerne og en minimering af lysreklamens størrelse og 'stråling'
4. laves trafikregulering fx gennem indsnævelser/smallere kørebaner på Gladsaxevej. Her menes det at kørebanen
"svinger" forbi små øer med træer.
Nr. 4 er et generelt ønske, som vi også har fået bekræftet af rigtig mange mennesker i hele nabolaget, nemlig at der
mangler initiativer til at nedbringe fartniveauet på Gladsaxevej. Gladsaxevej trænger i dén grad til et mere
borgervenligt udtryk. Vi ville værdsætte, hvis en grøn forskønnelse af Gladsaxevej blev motiveret og understøttet af
det nye byggeri.
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0401.htm
02-03-2015
Side 2 af 2
Vi må sige at vi ikke har indsigelser ift. nedrivninger af eksisterende nabohuse, hvilket er en smule egoistisk tænkt,
men vi mener stadig at et nybyggeri på Gladsaxevej 88 i så høj grad vil forbedre området, at de enkelte naboers gener
ikke vejer tungt nok til at kunne afvise forslaget til lokalplanen 223.
Med venlig hilsen
Sophia Vejlgaard & familie
Gladsaxevej 82
2860 Søborg
40188868
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web0401.htm
02-03-2015
Karl Bang Christensen
Maglegårds Allé 16B
2860 Søborg
21/2-2015
Til Gladsaxe byråd
Vedr. lokalplan 223
Jeg har modtaget jeres brev angående planerne om REMA1000 på hjørnet af
Maglegårds Allé og Gladsaxevej. Jeg skriver til jer for at fortælle, at jeg er
meget bekymret for trafiksikkerheden på Maglegårds Allé. På Maglegårds Allé
har vi oplevet meget ekstra trafik efter, at der er anlagt lysregulering ved Søborg
Hovedgade. Der er også mange ulovligt parkerede biler tilhørende kunder hos
Dominos Pizza.
Jeg kan læse, at I har gjort jer tanker om, hvor lastbiler må køre til og fra
den planlagte REMA1000. Det minder mest om tanker, som ser godt ud på
papir oppe på rådhuset, men ikke vil hjælpe ret meget ude i virkeligheden. Når,
f.eks., en polsk chauffør ankommer med varer, samtidig med at mine og andres
børn skal cykle til skole, hvordan vil kommunen så konkret sikre, at reglerne
overholdes? Selv om disse regler bliver overholdt, er der ingen tvivl om, at det
vil give mere tung trafik på Maglegårds Allé og på Gladsaxevej.
Jeg er modstander af forslaget og vil gerne hermed gøre indsigelse. Hvis det
skulle blive gennemført, vil jeg foreslå, at der etableres cykelstier på Maglegårds
Allé. Det er i forvejen lidt mærkeligt, at det kun er den allermest trafikerede
del af Maglegårds Allé, som ikke har cykelsti.
Jeg skal venligst bede om en kvittering for modtagelsen af dette brev og forslaget
om etablering af cykelstier.
Mvh
Søborg den 15. marts 2015
Til:
Byplanafdelingen
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg
Vedrørende: Forslag til lokalplan 223 ”Gladsaxevej 88 m.fl. i Søborg kvarter” og tilhørende tillæg 4
til Kommuneplan 2013.
Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod de planer, der er sendt i offentlig høring. Jeg er
modstander af forslaget og ønsker ikke at disse planer bliver gennemført. I det følgende vil jeg gøre
rede for, hvorfor jeg mener ulemperne ved forslaget er langt større end fordelene.
1. Skolevejen gøres mere usikker for de børn, der bor på Maglegårds Allé mellem Gladsaxevej
og Søborg Hovedgade
Mine børn og flere andre børn på denne vejstrækning går på Grønnemose Skole og cykler således
hver dag ned forbi hjørnet af Maglegårds Allé og Gladsaxevej. I dag er oversigtsforholdene fine,
fordi den nuværende benzintank er så åben, at børnene nemt kan orientere sig i forhold til biler, der
kører ud fra hjørnegrunden. Bilisterne kan ligeledes nemt orientere sig i forhold til de bløde
trafikanter, der færdes rundt om hjørnet. Hvis forslaget til lokalplanen vedtages, må vi forvente
væsentligt øget trafik til og fra hjørnegrunden samt væsentligt forringede oversigtsforhold p.gr.a.
bygninger og afskærmninger samt beplantning. Alt sammen noget der vil få os til at overveje at
køre vores børn i skole i bil, hvilket bestemt ikke kan være noget Gladsaxe Kommune ønsker at
fremme.
Trafikken på vores vejstrækning vil uden tvivl øges generelt, hvis der etableres en butik på hjørnet
af Maglegårds Allé og Gladsaxevej. Dette vil være almindelig trafik skabt af kunder og personale
og også tung trafik, idet en tvungen ind- og udkørsel på Gladsaxevej for lastbiler, ikke vil forhindre
at lastbilerne kører på Maglegårds Allé til og fra butikken.
Den øgede trafikmængde vil gøre skolevejen mere usikker for alle børn på vejstrækningen, uanset
om de går på Grønnemose Skole eller Søborg Skole.
2. Vejen til fritidsaktiviteter gøres mere usikker
Mange børn cykler ad Maglegårds Allé og videre ad Gladsaxevej for at komme til fritidsaktiviteter
på Gladsaxe Kommunes Idrætsanlæg og Ungdomsskole mellem Gladsaxevej og Vandtårnsvej.
Dette foregår ofte om eftermiddagen og om aftenen, hvor der må forventes ekstra meget trafik til og
fra en butik.
Som jeg har gjort rede for i punkt 1, vil børnenes færdsel på denne strækning blive mere risikofyldt,
og vi forældre må ligeledes overveje at køre vores børn i bil, når de skal til og fra fritidsaktiviteter.
Dette må betragtes som en væsentlig indskrænkning af børnenes frihed og sundhed.
3. Maglegårds Allé er ikke velegnet til mere trafik
Etableringen af lyskrydset ved Søborg Hovedgade og Maglegårds Allé har medført øget trafik på
vores vejstrækning. Der er venstresving forbudt fra Søborg hovedgade og ned ad Maglegårds Allé,
men dette bliver ikke respekteret. Der bliver dagligt parkeret ulovligt ud for Domino's Pizza, både i
højresvingsbanen på Søborg Hovedgade og rundt om hjørnet på Maglegårds Allé. Flere husejere
bekriver rystelser i deres huse, når tung trafik passerer på Maglegårds Allé. Der køres jævnligt
hurtigere end de påbudte 40 km/t. Om morgenen skabes der ofte trafikkøer på vejen, når folk skal
på arbejde.
I går lørdag var jeg vidne til at flere bilister var så utålmodige for at køre fra Maglegårds Allé ud på
Søborg Hovedgade, da der var grønt lys, at de ikke holdt tilbage for en udrykning på Søborg
Hovedgade.
Vi bor på en forholdsvis smal vej med beboelse på begge sider, typisk Søborg villakvarter. Vejen
fungerer i dag som gennemkørselsvej, da mange andre sideveje til Søborg Hovedgade er spærret.
Hvis man ønsker at bevare denne mulighed, bør man ikke foretage ændringer i lokalplanen, som
utvivlsomt vil øge trafikmængden og antallet af trafikforseelser på denne del af Maglegårds Allé.
4. Det lokale behov for butikken må være begrænset og placeringen er ikke central
Det hævdes fra Kommunens side, at butikken vil komme til at ligge centralt i et område, der
mangler indkøbsmuligheder. Dette er ikke korrekt, idet butikken vil komme til at ligge meget tæt på
allerede eksisterende indkøbsmuligheder på Søborg Hovedgade. Butikken vil således komme til at
ligge helt ude i randen af et område, der ikke har indkøb tæt på. Store dele af det område, der ikke
har lokale butikker, ligger ned til Utterslev Mose. Beboerne i dette område har kendt vilkårene, da
de bosatte sig der, og de har formodentlig prioriteret naturen højere end den hurtige adgang til
indkøb. Mig bekendt er det ikke svært at sælge boliger i det område, hvilket må ses som et tegn på
at manglen på lokale butikker ikke er et større problem.
Konklusion og anbefaling
Jeg er sikker på at nogle lokale borgere ville blive glad for en butik på det omtalte hjørne, og det er
positivt, at der vil blive foretaget en delvis rensning af grunden, men jeg synes at prisen i form af
usikker skolevej og øget trafik i et villakvarter er alt for høj i forhold til, hvor mange der reelt
mangler indkøbsmuligheder på dette sted.
Jeg foreslår derfor, at planerne ikke bliver vedtaget.
Hvis planerne alligevel og på trods af borgernes massive protester ved borgermødet den 4. februar
og forskellige underskriftsindsamlinger bliver vedtaget, vil jeg hermed gerne støtte det
ændringsforslag som Martin Høy og Ragna Ceder, Maglegårds Allé 16A, har sendt til
Byplanafdelingen vedrørende totalafspærring på Maglegårds Allé. Jeg støtter ligeledes Karl Bang
Christensens forslag om etablering af cykelsti.
Med venlig hilsen
Anita Melgaard
Maglegårds Allé 16B
2860 Søborg
e-mail adressse: anita.melgaard@gmail.com
Side 1 af 1
Rema 1000 på Gladsaxevej (y)
Jan Geismar
til:
byplan-dinmening@gladsaxe.dk
01-03-2015 11:36
Skjul detaljer
Fra: Jan Geismar <geismarjensen@hotmail.com>
Til: "byplan-dinmening@gladsaxe.dk" <byplan-dinmening@gladsaxe.dk>
Kære Byplanafdeling, Gladsaxe Kommune,
Jeg er en af de borgere, der bor nær den kommende Rema 1000 på Gladsaxevej. Jeg er blevet bedt underskrive papirer
imod bebyggelsen, men sandheden er, at det ville være overordentligt fantastisk ikke at behøve gå helt til hovedgaden
for at handle i dagligdagen.
Jeg har netop læst i Gladsaxe-bladet, at mange underskrifter imod bebyggelsen synes at komme fra de folk, der ellers
var tilgodeset af ikke at skulle gå så lang til indkøb - men JEG bor 800 meter fra netto/fakta/irma på Søborg
hovedgade, og har ingen bil, og det er jeg dødtræt af.
Så hermed 2 thumbs-up for en kommende Rema 1000. Please!
Mvh
Jan Geismar,
Lauggårds Alle 18 st th
2860 Søborg
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web1823.htm
02-03-2015
Anders Christiansen
Fra:
Sendt:
Emne:
Janne Gadd <cougarleon@hotmail.com>
3. marts 2015 12:59
Forslag til lokalplan 223
Vi er stærkt imod opførelsen af et supermarked på hjørnet af Gladsaxevej og Maglegårds Alle af følgende
grunde:
1) Trafik
Der vil blive en stærkt øget trafik på Maglegårds Alle, som i forvejen er den eneste gennemkørselsvej fra
Søborg Hovedgade til Gladsaxevej, og beboerne har allerede gener af den trafik, der er nu.
2) Parkering
Der vil uden tvivl blive parkeret på Maglegårds Alle foran de huse, der ligger tættest på Gladsaxevej,
ligesom der nu bliver parkeret i den anden ende af vejen af kunder til Dominos Pizza. Desuden vil det være
som at sætte ræven til at passe høns, hvis det virkelig skal være Rema 1000, der skal vurdere den øgede
trafik etc.
3) Støj
Det vil medføre en hel del støj i området fra vareleverencer med store lastbiler, dagligt fra kl. 7 om
morgenen.
4) Placering
Det vil være en ualmindelig uhensigtsmæssig placering af et supermarked, som ikke hører hjemme midt i
et villakvarter, men derimod skulle anbringes på Søborg Hovedgade, eller på Magletorv.
Desuden har beboerne i kvarteret, allerede før der var tanker om et nyt supermarked, talt om, at der var
rigeligt med supermarkeder i området.
Med venlig hilsen
Stephen og Janne Gadd
Maglegårds Alle 28
1
Side 1 af 2
Indsigelser i forbindelse med: Forslag til lokalplan 223 samt kommuneplantillæg vedr. Gladsaxevej 88.
kha
til:
byplan-dinmening
13-03-2015 08:27
Skjul detaljer
Fra: kha@beskedboks.dk
Til: byplan-dinmening@gladsaxe.dk
Indsigelser i forbindelse med: Forslag til lokalplan 223 samt kommuneplantillæg vedr. Gladsaxevej 88.
Som udgangspunkt støtter vi ikke kommunens plan vedr. disse ændringer til lokalplanen.
På både den offentlige høring på Gladsaxe Rådhus d. 4. februar, samt i forbindelse med byrådsmødet d. 11. marts har
opfattelsen af undertegnede været, at byrådet ikke ønsker at høre på den kritik som rejses af et stort antal borgere i
kommunen. Indtrykket har ligefrem været at der tilkendegives en ret så arrogant holdning til borgernes bekymring
vedr. vores lokalmiljø, skoleveje samt handelsmiljøet på Søborg Hovedgade.
Såfremt at byrådet endeligt vedtager ændringerne til lokalplanen ønsker vi at der fra kommunens side undersøges hvad
der kan gøres i forbindelse med trafikafviklingen i nærområdet omkring byggeriet.
1) Vejdump; Der er store højde forskelle på de 3 vejbump der ligger på Maglegårds Allé på trækningen imellem
Gladsaxevej og Søborg Hovedgade. Det første vejdump på Maglegårds Allé efter krydset med Gladsaxevej kan
passeres uden yderligere fartnedsættelse. Det opleves derfor at et stort antal billister fortsætter ad Maglegårds Allé
med en fartoverskridelse på 10 - 20 km/t. Med den øgede mængde trafik der må forventes i forbindelse med
etableringen af byggeriet ønsker vi derfor at de eksisterende vejbump efterses og evt. forhøjes til det max. tilladte for
at sikre at fartbegrænsningerne på vejen overholdes.
2) Parkeringsforhold; I projektforslaget lægges der op til at der kun etableres ca. 40 parkeringspladser til byggeriet. Vi
ser derfor en risiko for at de nærliggende veje vil kunne blive brugt til parkering. Vi ønsker derfor at det undersøges,
hvorvidt der kan etableres parkerings forbud på f.eks de første 30 meter af Maglegårds Allé på hver side af
Gladsaxevejs krydset, for at undgå trafik kaos i og omkring krydset der vil være til yderligere fare for især de mange
børn der færdes på strækningen på cykel.
3) Hastighedskontrol; Som nævnt i ovenstående opleves der en del fartoverskridelser på Maglegårds Allé. Ligeledes
ses det alt for ofte at der laves overhalinger til trods for at det er en 40 km/t zone. Vi opfordrer til at kommunen i
samarbejde med politiet sikrer at der på vejen oftere laves hastighedskontrol, især i lyset af at der må forventes en øget
mængde trafik på en strækning der fungerer som skolevej for mange børn.
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web7566.htm
13-03-2015
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Rasmus Burkal Petersen & Kristina Høite Andersen
Maglegårds Allé 37
2860 Søborg
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web7566.htm
13-03-2015
Gladsaxe Kommune
Søborg den 15. marts 2015
Indsigelse mod lokalplan 223.
I forlængelse af borgerhøringen afholdt 4. februar på Gladsaxe Rådhus, skal jeg hermed
gøre indsigelse mod vedtagelsen af lokalplan 223.
Det følger af planlovens § 5n stk. 1 nr. 2, at kommunen skal redegøre for, at det til
butikken nødvendige kundeunderlag er til stede i lokalområdet. Allerede fordi Gladsaxe
kommune ikke har redegjort nærmere herfor, vil det efter min opfattelse stride mod
planloven at gennemføre lokalplansændringen. En kommende Butiks opland på den
foreslåede adresse vil endvidere udgøre samme opland, som i dag dækkes af butikkerne
på Søborg Hovedgade.
Selv hvis det skulle vise sig, at der er et sådan kundeunderlag, der ikke er
sammenfaldende med Søborg Hovedgades, forudsætter planlovens § 5n stk. 1 nr. 2, at
minimumsafstanden i luftlinje er 500 meter. I nærværende sag ligger der allerede tre muligvis fire - dagligvareforretninger inden for en afstand af 500 m (Netto, Irma, Fakta og
muligvis også Rema1000).
Miljøministeriets Detailhandelsvejledning går endnu videre end planloven, idet der her
anføres, at der skal være mindst 500m i luftlinje ikke blot fra andre butikker men også fra
områder udlagt til butiksformål. Det fremgår af Gladsaxe kommunes lokalplan 86, at dette
er et centerområde og således udlagt til butiksformål. Afstanden fra den planlagte
Rema1000 til lokalplan 86s område udgør under 400m såvel i luftlinje som ad fast banet
vej.
Såfremt kommunen efter udløbet af høringsperioden fastholder, at der kan opføres
dagligvarebutik på hjørnet af Gladsaxevej/Maglegårds Alle, skal jeg anmode om at blive
orienteret herom med henblik på at indgive klage til Natur- og Miljøklagenævnet.
Med venlig hilsen
Jørn Kempel
Maglegårds Alle 27A
2860 Søborg
jorn@kempel.net
Anders Christiansen
Fra:
Sendt:
Emne:
torben@triplex.dk
17. marts 2015 20:15
Loklalplan 223, Indsigelse
Ang. Lokalplan 223
Gladsaxevej / Maglegårds Alle
Indsigelse, Ændringsforslag
Vi har valgt at bosætte os med den afstand til indkøbsmuligheder, der
er i dag.
Vi ønsker at bibeholde Søborg Hovedgade, som handelsgade, styrke den.
Derfor lægges alle
indkøb der, både til dagligvarer og specialbutikker.
Det er en forringelse af vores boligkvarter at placere en stor
dagligvarebutik, der skal have leveret varer
af store larmende lastbiler i et villakvarter.
Vi er imod øget trafik på en i forvejen trafik belastet Gladsaxevej,
hvor skolebørn færdes alene på cykel.
Det er et villakvarter, bevar tankstationen i mindre udgave.
Byg i fremtiden et mindre lejlighedskompleks på grunden.
Med venlig hilsen
Birgitte og Torben Schultze
Mosekrogen 55
2860 Søborg
tlf 39 69 22 44
1
Side 1 af 4
ANDERS: Generelle bemærkninger fra Energinet.dk i tilknytning til Kommuneplantillæg nr. 4 Gladsaxevej 88
3.parter
til:
byplan@gladsaxe.dk
09-02-2015 13:32
Cc:
Hans Vognsen Christensen, Dorte Udengaard Hansen, Thomas Rask Eriksen
Skjul detaljer
Fra: 3.parter <3.parter@energinet.dk>
Til: "byplan@gladsaxe.dk" <byplan@gladsaxe.dk>
Cc: Hans Vognsen Christensen <hvc@energinet.dk>, Dorte Udengaard Hansen <duh@energinet.dk>,
Thomas Rask Eriksen <ter@energinet.dk>
Historik: Beskeden er videresendt.
3 Attachments
1CF79515.jpg image003.png Vejledning forv forsigtighedsprincip mangnetfelter 2013.pdf
Til Gladsaxe Kommune, Byplanafdelingen
Energinet.dk har modtaget meddelelse fra PlansystemDK den 19. januar 2015 om, at kommuneplantillæg nr. 4 Gladsaxevej 88 er i høring frem til den 17. januar 2015. Slutdatoen for høringsperioden anser jeg dog for, at være en
teknisk fejl, se evt. mailen herunder fra PlansystemDK.
Energinet.dk har ingen bemærkninger til det ændrede formål og rammeområde i tillæg 4, men i tillægget står bl.a., at
området 14BE2 kan omdannes til blandet lav etageboligbebyggelse og kontor- og serviceerhverv, dagligvarebutik.
Område 14B2 er også udlagt til boligbyggeri.
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web2317.htm
02-03-2015
Side 2 af 4
Til information kan det oplyses, at Energinet.dk ejer, driver og bygger de danske el- og gastransmissionsnet, som også
knytter Danmark sammen med el- og gassystemerne i vores nabolande. Energinet.dk ejer således
eltransmissionsnettet på mere end 100 kV.
Af nedenstående kortudsnit ses, at der inden for planområderne 14BE2 og 14B2 (markeret med røde skraverede
streger) forløber 2 stk. 132 kV (jord)kabler – markeret med sorte stiplede linjer (de 2 nord-syd gående). Umiddelbart
syd for planområdet 14BE2 ses et tredje af vores 132 kV kabler (øst-vest gående).
Jeg gør derfor generelt Gladsaxe Kommune opmærksom på, at der eksisterer et forsigtighedsprincip, som vi anbefaler
overholdt, ved etablering af bl.a. nye boliger tæt på højspændingsanlæg.
Forsigtighedsprincip og magnetfelter
Overalt, hvor vi bruger, producerer eller transporterer elektrisk strøm, vil der være magnetfelter. Det betyder, at der vil
være magnetfelter tæt på alle elforsyningsanlæg og el-apparater, uanset om det er transformere, luftledninger eller
jordkabler. Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm, der går i ledningen eller apparatet, og de aftager kraftigt
med afstanden.
I Danmark har vi ingen minimumsafstande eller grænseværdier, der angår eventuelle langtidsvirkninger af
magnetfelter fra højspændingsanlæg. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig
baggrund for.
I stedet har vi et forsigtighedsprincip, som er en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne. Forsigtighedsprincippet
omfatter eksponering fra magnetfeltet og er formuleret således:
”Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, ikke bør opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg.
Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner.
Begrebet ”tæt på” kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den
konkrete eksponering.”
Forsigtighedsprincippet henvender sig således både til plan- og byggemyndigheder og til ejere af højspændingsanlæg.
Energinet.dk ønsker forsigtighedsprincippet fulgt ved plan-/anlægsarbejde og anbefaler, at man følger Vejledning i
forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. Vejledningen er
udgivet af Elbranchens Magnetfeltudvalg i samarbejde med Kommunernes Landsforening – se venligst denne
vedhæftet.
For yderligere oplysninger om magnetfelter se venligst vores hjemmeside www.energinet.dk/magnetfelter
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web2317.htm
02-03-2015
Side 3 af 4
LER (kun kabler)
Når der graves i nærheden af elkabler, er det vigtigt, at kende kablernes placering. Husk at forespørg i LER-registeret
(ledningsejerregisteret) inden der graves i jorden.
Kontakt gerne undertegnede ved evt. spørgsmål.
Vores sagsnummer er 15/02204.
Kortudsnit:
[IMAGE]
Venlig hilsen
Gitte Madsen
Elteknisk konsulent
Plan og Miljø – Team 3. parter
Tlf.: 70 22 02 75
Direkte 76 22 44 44
3.parter@energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
+4570102244
www.energinet.dk
Fra: plansystemdk@nst.dk [mailto:plansystemdk@nst.dk]
Sendt: 19. januar 2015 11:59
Til: plansystemdk@nst.dk
Emne: Meddelelse om ny plan i PlansystemDK: Tillæg 4 - Gladsaxevej 88
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web2317.htm
02-03-2015
Side 4 af 4
Dato: d. 19. januar 2015
Meddelelse om ny plan i PlansystemDK
Følgende plan (ændringer til) er blevet indberettet til PlansystemDK:
PlanID: 2741061
Kommune: Gladsaxe
Plantype: Kommuneplantillæg
Planstatus: Forslag
Plannavn: Tillæg 4 - Gladsaxevej 88
Start dato for offentliggørelsesperiode: d. 20. januar 2015
Slut dato for offentliggørelsesperiode: d. 17. januar 2015
Ikrafttrædelsesdato:
Planen er nu offentliggjort på www.plansystem.dk
Vis Plandokument: http://soap.plansystem.dk/jsp/getdoklink.jsp?planid=2741061&plantype=12&status=F(See
attached file: image003.png)(See attached file: Vejledning forv forsigtighedsprincip mangnetfelter 2013.pdf)
file:///C:/Users/andchr/AppData/Local/Temp/notesBD4F94/~web2317.htm
02-03-2015