1. No category

Rådgivningens faglige grundlag
2015
Formål, livs- og menneskesyn
FORMÅL MED PERSONLIGE- OG TELEFONISKE SAMTALER OG GRUPPEFORLØB
Vi er en social organisation under Landsforeningen Sind, hvor psykologer, psykologistuderende og andre
arbejder frivilligt mhp. at hjælpe borgere med psykologiske og psykosociale problemstillinger.
Denne støtte gives gennem personlig- og telefonisk rådgivning, samtale- og gruppeforløb.
Formålet med de enkelte personlige- og telefoniske samtaler og gruppeforløb er, at de borgere, som vi er i
kontakt med, bliver støttet i at håndtere deres problemstillinger på en meningsfuld måde, med udgangspunkt
i vedkommendes egne ressourcer og ud fra de muligheder og begrænsninger, der er i vedkommendes liv.
Vi arbejder således med sundhedsfremme (at borgeren kan overskue og forstå dagligdagen, oplever livet
meningsfuldt og har ressourcer og netværk til at handle og mestre livet og dagligdagens mange
udfordringer), med empowerment og med recovery.
Da vi arbejder med korttidsrådgivning, skal de problemstillinger, som vi hjælper med, være knyttet til
dagligdagen eller vedkommendes liv her-og-nu.
Formålet med de enkelte grupper er herudover at tilbyde en sammenhæng, hvor det er muligt at være fælles
om ”det svære” som gruppedeltagerne samles om (f.eks. at være pårørende, psykisk sårbar, ung,
stemmehører) og på forskellig vis at give støtte til dagligdagen. Opgaven i grupperne er at skabe et
fællesskab, hvor det er muligt for deltagerne at udveksle viden og erfaringer med hinanden og blive bedre i
stand til at håndtere den situation, som de står i.
LIVS- OG MENNESKESYN
Vores tilgang til den enkelte borger er rodfæstet i en tro på, at alle mennesker er unikke personer, der har brug for
kontakt med andre mennesker, evner at tage vare på sig selv og har behov for at leve et godt og meningsfuldt liv. Det
ligger ligesom indbygget i os som mennesker, uanset hvem vi er og hvad vi evt. må have det svært med.
Det ligger dog også i vores forståelse, at borgere, der opsøger rådgivning og/eller psykologisk hjælp, kan have mere eller
mindre svært ved dette, hvilket kan gøre sig gældende fra på den ene side afgrænsede områder og problematikker i livet
og til på den anden side at gælde store dele af livet og kontakten med en selv eller andre.
Vi lægger derfor stor vægt på mødet mellem rådgiver og borger og at rådgiveren møder borgeren:
- respektfuldt (dvs. ordentligt)
- anerkendende (borgeren, dennes oplevelse og udgangspunkt)
- empatisk (med hjertet).
Vores faglige grundlag
KLIENTFOKUSERET RÅDGIVNING
I Rådgivningen læner vi os op af praksisbaserede evidensundersøgelser, der betoner, at rådgiverens møde
med sin klient (relationen) er vigtig, uanset hvilken metodisk tilgang man anvender.
I dette møde bestræber vi os på, at rådgiveren først og fremmest møder borgeren der, hvor borgeren er og
er sammen med vedkommende på en måde, der fasciliterer, at borgeren kan arbejde med sin problemstilling
på en meningsfuld måde. En meningsfuld måde, der samtidig skaber empowerment i form af øget
handlekompetence, livsmod og højnelse af livskvaliteten. Et møde, der for (social)psykistribrugerne og
psykisk sårbare borgeres vedkommende også understøtter deres recovery-proces.
De praksisbaserede evidensundersøgelser tager udgangspunkt i klienters oplevelse af samtaleforløb og i
vigtigheden af, at rådgiveren forholder sig til klientens oplevelse af mødet og samtalen. Hvordan oplever
klienten samtaleforløbet? Får klienten snakket om det, vedkommende gerne vil? Oplever klienten sig mødt,
hørt og forstået? Dette fokus er vigtigt at medinddrage i samtalerne og det uanset, hvor erfaren man er som
rådgiver. Dermed understreges også vigtigheden af de nonspecifikke fællesfaktorer, af de ekstraterapeutiske
faktorer og af både terapeut- og klientfaktorerne.
Psykologisk Rådgivning - SIND i København
1
Rådgivningens faglige grundlag
2015
Samtidig betoner undersøgelserne også vigtigheden af, at den enkelte rådgiver finder sit eget faglige ståsted
og ud fra dette ståsted forholder sig til sin klient på en måde, der er brugbar og meningsfuld for klienten.
Dette er ofte i sig selv et stort dilemma for de fleste mindre erfarne rådgivere, men kan også være det for
mere erfarne rådgivere.
Der er dermed tre vigtige forhold at tage hensyn til, som rådgiver:



ens klient (vedkommendes problemstillinger, evne til refleksion, alder, køn, personlighed, erfaringer med
at arbejde med sig selv, oplevelse af samtalerne, mv.)
ens eget ståsted som rådgiver
mødet mellem en selv og ens klient.
Denne tilgang kalder vi "klientfokuseret rådgivning"*:
o
o
klientfokuseret, fordi borgeren er i centrum (og ikke os selv)
rådgivning, forstået som en samlende betegnelse for dét, vi laver, som primært er rådgivende, støttende
og afklarende samtaler
Tilsammen "klientfokuseret rådgivning", fordi vi dermed kan kalde vores faglige grundlag noget (i
modsætning til ikke at give vores faglige grundlag et navn).
* dog med det forbehold, at termen 'rådgivning' ikke er et specielt godt ord på dansk; på engelsk findes det mere dækkende
'counselling', der på samme måde kan defineres til bredt at dække rådgivning, samtaler og terapi
Det er vigtigt at bide mærke i, at klientfokuseret ikke er det samme som klientcentreret (også kaldet
personcentreret). Den klientfokuserede tilgang læner sig op ad det klientcentrerede, men langt væk kun det
og klientcentret/personcentreret rådgivning og terapi og vores klientfokuserede rådgivning er to vidt
forskellige ting.
Det er også vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en metode, men om et fagligt grundlag for både
rådgivning, samtaler og grupper i Rådgivningen.
Feedback og kvalitetssikring
FEEDBACK
Borgerens oplevelse af, hvordan det går i den enkelte samtale og i forløbet som helhed er altafgørende for et
godt udfald og det er derfor også vigtigt, at man sikrer sig, at der bliver talt om dette.
I Rådgivningen mener vi, det er vigtigt altid at tale med sin klient om både den enkelte samtale og om selve
samtaleforløbet. Ligesom det er meget vigtigt at få efterspurgt feedback fra ens klient.
Da vi ikke arbejder efter manualer, men netop pointerer mødet mellem dig og din klient og det, der opstår i
og ud af det møde, har vi heller ingen bestemte måder at efterspørge feedback på. Eller for den sags skyld
tale om samtalerne på.
Nogle af de centrale spørgsmål i denne forbindelse er f.eks:
- oplever borgeren sig mødt, forstået og hjulpet?
- oplever borgeren, at der bliver arbejdet med de problemstillinger, som vedkommende ønsker?
- bliver der arbejdet med disse på en måde, der er meningsfuld for borgeren?
Alt efter, om rådgiveren har en kortere eller længere telefonisk samtale med en borger, en personlig
visitationssamtale eller samtale midt i et samtaleforløb eller er midt i et gruppeforløb med flere borgere, vil
den måde, der efterspørges og gives feedback være vidt forskellig.
Men rådgiveren skal i udgangspunktet altid have dette for øje: oplever borgeren min rådgivning hjælpsom og
meningsfuld?
Psykologisk Rådgivning - SIND i København
2
Rådgivningens faglige grundlag
2015
KVALITETSSIKRING
Vores tilgang angiver nogle rammer, indenfor hvilke alle rådgivere er forpligtede til at arbejde (ligesom
væggene om et rum i et hus). Indenfor disse rammer (indenfor i de enkelte rum) er opgaven:

at støtte den enkelte borger til i sit eget tempo at arbejde med sine problemstillinger på en meningsfuld
måde

at lære sig selv og sin egen rådgiverstil at kende og at gøre sig nogle grundlæggende erfaringer og lære
nogle basale ting udi kunsten/håndværket ”at samtale”
Den ene side af rådgiverens opgave er således at rådgive, støtte og hjælpe borgeren.
Den anden side af opgaven er, at den enkelte rådgiver kontinuerligt gør sig faglige etiske overvejelser og
forholder sig fagligt professionelt til både borgeren og sig selv som rådgiver. Dette står også i de fælles
nordiske etikregler for psykologer, hvorfor alle psykologer og psykologistuderende i Rådgivningen er
underlagt disse. Men det gælder også for de telefon-rådgivere i huset, der har en anden faglig eller personlig
baggrund for at være rådgiver.
Rådgiveren er således forpligtet på at have fokus på, hvem borgeren er og hvad der er hendes
problemstilling og hvordan rådgiveren bedst muligt kan bruge sig selv som professionel sparringspartner på
en sådan måde, at det matcher klienten.
I alle både kortevarende og længerevarende personlige- og telefoniske samtaler og samtale- og
gruppeforløb er rådgiveren forpligtet på gennem dialog at inddrage feedback fra klienten vedr. dennes
oplevelse af samtalerne, af mål og faglig tilgang. Selvfølgelig tilpasset den enkelte borger og kontakten med
denne lige her og nu.
Alle rådgivere modtager pligtig supervision og og deltager i regelmæssige fællesmøder, hvor der løbende
drøftes fælles faglige problemstillinger. Herudover er man som rådgiver forpligtet til selv at opsøge sparring,
dersom man har brug for denne.
Et godt samtaleforløb og checliste herfor
Det følgende gælder først og fremmest for de personlige samtaler. Tilsvarende retningslinjer vil blive tilføjet
for de telefoniske rådgivningssamtaler.
SAMTALEFORLØB
I Rådgivningen ser vi det som vigtigt, at den enkelte rådgiver løbende arbejder med sit eget faglige ståsted.
Det faglige ståsted er dog i Rådgivningens terminologi ikke så meget et ”metode ståsted”, som et fagligt
ståsted forankret i en selv, som den fagperson man nu engang selv er og indenfor Rådgivningens
overordnede rammer.
Dette ståsted er forankret i, at vi først og fremmest er samtalepartnere og fascilitatorer for borgerens egen
forandring og udvikling.
Hovedfokus ligger således på, at den enkelte rådgiver med udgangspunkt i sig selv forholder sig til borgeren,
sådan at denne vokser af mødet. Détte er den store udfordring og en udfordring som skal gentages med alle
borgere og i hver eneste samtale og hver eneste gruppesession.
Rådgiverne har stor frihed til at bruge sig selv som professionelle samtale- og sparringspartnere på en sådan
måde, at det bedst muligt matcher borgeren. Der er således ikke metodefrihed i Rådgivningen, da man ret
og slet ikke må bruge en specifik metode. Man må således ikke arbejde "narrativt", "kognitivt", "eksistentielt"
eller hvad man nu end kunne have lyst til, men er til gengæld velkommen til at benytte sig af forskellige
værktøjer indenfor specifikke metoder, så længe de harmonerer med arbejdet med den pågældende borger.
Psykologisk Rådgivning - SIND i København
3
Rådgivningens faglige grundlag
2015
Man vil således i Rådgivningen primært opleve og få erfaring med 'samtalens grundlæggende færdigheder',
indenfor rammerne af en social frivillig institution med kultur, hjerte, rammer og retningslinjer på rette sted.
Fokus i klientarbejdet ligger derfor først og fremmest på at lære rådgivnings- og samtalekunstens ABC og
samtidig lære at koble dette med dig selv.
Det er både et håndværk og en kunst at kunne arbejde på denne måde og for nogle ligger det lettere for, end
for andre. Hvis det er svært for dig, så vid, at du ikke er den første og at det vil blive mere forståeligt for dig
desto længere tid, du er i Rådgivningen. Hvis det fortsætter med at give dig problemer, kan det være, at du
hellere skal arbejde som frivillig et sted, hvor der arbejdes mere metodespecifikt.
CHECKLISTE FOR ET GODT SAMTALEFORLØB
Hvis borgeren skal vokse af et samtale- eller gruppeforløb, er det vigtigt, at der løbende tales om samtalerne
og om forløbet som sådan.
Det er derfor vigtigt, at rådgiveren har fokus på følgende:
- at afgrænse borgerens problemstillinger
- at klargøre gensidige forventninger
- at klargøre borgerens motivation
- at borgeren oplever sig hørt, mødt og forstået
- at borgeren opnår viden og indsigt i sin egen livssituation
- at borgeren bliver mere opmærksom på egne ressourcer og handlemuligheder.
Den enkelte rådgiver skal bestræbe sig på at skabe et rådgiver – klient forhold kendetegnet ved, at
rådgiveren:

sammen med sin klient udarbejder en realistisk plan for samtalerne med fokus på håndtering af
dagligdag og/eller problemstilling og med realistisk satte mål – herunder afstemmer forventninger og
afklarer, hvad der er rådgiverens hhv. klientens egne opgaver

forholder sig respektfuldt og troværdigt, accepterende, empatisk og engageret til klienten med henblik på
at skabe en relation, hvor denne oplever sig mødt, hørt og forstået

formidler viden og indsigt til klienten om dennes livssituation/ problemstillinger og skærper dennes
opmærksomhed på egne ressourcer og handlemuligheder med baggrund i de muligheder og
begrænsninger, der kendetegner klienten selv og dennes livssituation.
(ovennævnte punkter er sat på skema på næste side)
Dette foregår i dialog med og gennem feedback fra din klient og er centrale elementer for et godt
samtaleforløb. Denne dialog og feedback vil selvfølgelig være meget forskellig fra klient til klient, men det er
vigtigt, at du har det for øje og at den foregår løbende.
Kvalitetssikringen af både den enkelte samtale og af samtaleforløbet som sådan er derfor også, at du indfrier
ovennævnte, med respektfuld hensyntagen til din klient og således, at du har gjort klienten i stand til at
håndtere sin dagligdag og/ eller problemstilling på en mere meningsfuld måde.
Sagt på en anden måde: dersom du sikrer dig ovennævnte, er der ret stor sandsynlighed, at din klient
oplever den enkelte samtale og forløbet som sådan givende, at du dermed også ser din klient igen til næste
samtale og at du kan sove med god samvittighed om natten vidende, at kvaliteten af samtalerne er i orden.
Psykologisk Rådgivning - SIND i København
4
Rådgivningens faglige grundlag
2015
CHECKLISTE FOR ET GODT SAMTALEFORLØB
Afgrænse den enkelte samtale og samtaleforløbet som helhed
Hvem er din klient? Hvad er
vedkommendes ressourcer ift. at
gå til samtale og mht. at forandre
og udvikle sig?
Problemstillinger skal afgrænses og en 'kontrakt' aftales (man kan fx.
typisk kun arbejde med 1-2 problemstillinger i en samtale) og det
skal klarlægges, hvad det er realistisk muligt at tale om og nå (man
kan fx ikke give en klient et nyt selvværd, eller gøre vedkommende
fri for vanskelige følelser, men vi kan hjælpe på vejen)
Herunder: hvad er klientens
motivation og forventninger?
Herunder skal gensidige forventninger italesættes, ikke mindst
klientens, der måske skal korrigeres
Hvordan ser din klients livssituation ud
og hvilke problemstilling(er) har
vedkommende?
Klientens motivation for og erfaringer med at arbejde med sig selv,
forandre og udvikle sig skal afprøves og er et særligt
opmærksomhedsfelt for rådgiveren (møder klienten fx regelmæssigt
op til samtaler? tager vedkommende ansvar for sin egen situation?
mv.)
Skabe en relation, hvor klienten oplever sig mødt, hørt og forstået

Oplever din klient sig mødt, hørt og
forstået, både i den enkelte samtale
og i forløbet som sådan?
Det er vigtigt løbende at undersøge med din klient, om samtalen
giver mening og er givende for vedkommende
Hvis ikke, skal I måske sammen igen tale om, hvilke
problemstillinger og emner, der skal tales om og hvordan og hvad
det er realistisk at opnå i en samtale
Men måske skal du også selv være mere opmærksom på din klient
og hvad vedkommende har brug for lige her-og-nu for at opleve sig
mødt
Formidle viden og indsigt til klienten om dennes livssituation/ problemstillinger

Får du formidlet viden og indsigt til din
klient om vedkommendes egen
livssituation og/eller problemstillinger?
I et kort samtaleforløb er noget af det, vi kan hjælpe med, at klienten
bedre kan forstå sin problemstillinger og hvorfor vedkommende
sidder fast i dem
Måske skal der også formidles viden om det at arbejde med sig selv,
at være et menneske på vej gennem livet, være i en bestemt
livsfase, mv.
Måske skal der formidles viden om, hvad en skilsmisse eller
arbejdsledighed gør ved en? Eller at det er meget normalt som
pårørende selv at slås med stress og depressive reaktioner. Eller
hvad der kendetegner en depressiv tilstand og hvad man selv kan
gøre for at komme ud af den (fx. få mere struktur på sit liv,
motionere, mv.)
Mao. give klienten en forståelsesmæssig ramme rundt omkring et
måske ellers vanskeligt liv eller nogle svære problemstillinger
Skærpe klientens opmærksomhed på egne ressourcer og handlemuligheder

Får du gjort din klient opmærksom på
egne ressourcer og
handlemuligheder?
Klienten er et ansvarligt og handlekraftigt menneske, der på sin egen
måde og tilpasset vedkommendes livssituation lige her og nu, selv
kan gøre noget for at få ejerskab over sit liv
Psykologisk Rådgivning - SIND i København
5
Rådgivningens faglige grundlag
2015
ANBEFALET LITTERATUR
Personlig rådgivning
De hurtige, lette introduktioner
Roger Casemore: Personcentreret rådgivning i en nøddeskal.
Med udgangspunkt i den amerikanske psykolog Carl Rogers' ideer gives en kort indføring i de
grundlæggende metoder inden for klientcentreret terapi og rådgivning. En bog i nøddeskals-serien. Læs til
en start kap. 2, 4 og 6.
Windy Dryden: Rådgivning i en nøddeskal.
En lettilgængelig værktøjsbog: hvad skal man især være obs. på som rådgiver. En slags praktisk og mere
håndgribelig (og noget firkantet) udgave af Mick Coopers bog. En bog i nøddeskals-serien, der er rigtig god
for nye rådgivere. Men husk saltet. Læs til en start kap. 2 og 4.
Den spændende, velskrevne og letlæste introduktion, der grunder sig på praksisbaseret evidens
Mick Cooper: Essential Research Findings in Counseling and Psychotherapy
“Are some therapies more effective than others? How important is the relationship? Which clients do best in
therapy? This book answers these questions, providing trainees, practitioners and researchers with a
comprehensive introduction to the findings in the field”.
Mick Coopers bog fra 2008 giver en rigtig god, enkel og letforståelig indføring i området: ”hvad virker i
psykoterapi” og er en bog skrevet med udgangspunkt i en praksisbaseret tilgang. Hele bogen er god, men
især side 56 (Lambert’s pie), kap. 6: “Relational Factors: it’s the Relationship that Heals … or is it?” og kap.
7: ”Technique and Practice Factors: is it What You Do or the Way that You Do It?” er for starters must read
kapitler.
To uomgængelige og forskellige håndværksbøger for den, der vil dykke mere ind i emnet
Jørn Toustrup: Autentisk nærvær i psykoterapi og i livet.
En bog skrevet af en erfaren dansk psykolog om ”hvordan man kommer et autentisk nærvær nærmere, såvel
i terapien som i livet” (bagsideteksten). Jørn Toustrup har fulgt rådgivningen siden 2006, holdt kursus for os i
2009 om, hvad vi meningsfuldt kan gøre i løbet af den tid (de samtaler), vi har til rådighed og i 2012 om
værdier i psykoterapi. Jørn var med på sidelinjen, da rådgivningens faglige grundlag blev udarbejdet
efteråret 2010 og følger os fortsat.
Irvin D. Yalom: Terapiens essens.
En uundværlig bog, der mere er en opslagsbog og noget så sjældent som en eksistentielt funderet
’værktøjsbog’. Læg den under hovedpuden og vend regelmæssigt tilbage til den. En guldgrube, hvis pointer
og tips & tricks ikke blot må tages for givet, men skal huskes og bruges.
Bogen indeholder den klassiske Yalomske sætning: ”det er relationen, der helbreder” og selv med Yaloms
ståsted i længerevarende psykoterapi er den et must for korttidsterapi.
En 720 siders klassiker om ”hvad er psykoterapi?”
Esben Hougaard: Psykoterapi. Teori og forskning. Dansk psykologisk Forlag
Esben Hougaards bog fra 2004 er en slags tungere udgave af Mick Coopers bog, men meget spændende
og inspirerende bog om, hvad psykoterapi egentlig er for en størrelse. Selvom det er en klassiker, og en
must read book sometime in your life, er den dog også en noget traditionel bog skrevet med baggrund i en
evidensbaseret tilgang og dele af bogen skal tages med en hel del gran salt. Hvis du skal vælge mellem
Mick Cooper (se foroven) og Hougaards bog, så tag Mick Coopers.
Psykologisk Rådgivning - SIND i København
6
Rådgivningens faglige grundlag
2015
En enkelt god artikel
Esben Haugaard, mfl. (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner. Dansk psykologisk Forlag
Kapitlet om oplevelsesorienteret psykoterapi.
I dette kapitel gives gode eksempler på måder at møde sin klient på og gives en god forklaring af rammernes
betydning (for at indhold og proces overhovedet er mulig). Bogens forankring i en oplevelsesorienteret
tradition skal tages med et gran salt.
Telefonisk rådgivning
Ida Koch (mfl.): Anonym rådgivning af børn og unge - om telefonrådgivning, opsøgende socialt
arbejde og åbne rådgivninger. Socialministeriet 1999. PDF-fil.
I kapitel 4 og 5 redergøres der især for det særligt kendetegnende ved telefonisk rådgivning. Er at finde som
pdf-fil i Rådgivningens digitale bibliotek (se omtalen nedenfor).
Personlig- og telefonisk rådgivning
En enkel og letlæst bog om pårørende
Kim Bonnesen: Pårørende til psykisk sårbare. En bog til voksne børn, søskende og partnere. Dansk
psykologisk Forlag 82014)
Der er mange pårørende, der kommer forbi Rådgivningen, ringer eller mailer til os og ovennævnte bog, der
er skrevet direkte til de (tre) pårørende(grupper: voksne børn, søskende og partnere) selv, er også en god
introduktion til professionelle, der gerne vil vide mere om pårørende og hvordan man kan støtte og rådgive
dem.
Alle de nævnte bøger kan af rådgivere og praktikanter lånes på Rådgivningens bibliotek. Herudover har
Rådgivningen et digitalt bibliotek, som du finder under 'fagligt' i dropbox
30.8.2015/ Kim Bonnesen
Psykologisk Rådgivning - SIND i København
7