1. No category

SYDSLESVIGMAGASIN
Fuld fokus på
grænselandet
og Sydslesvig
Lejrskoleopholdpå
påSkipperhuset
Skipperhuset
Lejrskoleophold
Tønning
iiTønning
Et lejrskoleophold på Skipperhuset i Tønning giver enestående
Et lejrskoleophold på Skipperhuset i Tønning giver enestående
muligheder for at berige biologi-, geografi-, sprog- og historiemuligheder for at berige biologi-, geografi-, sprog- og historieundervisningen.
undervisningen.
Huset var tidligere skipperskole – ind til midt i 1800-tallet var
Huset var tidligere skipperskole – ind til midt i 1800-tallet var
Tønning og København de eneste steder, man kunne tage en
Tønning og København de eneste steder, man kunne tage en
dansk navigatøruddannelse – Men tilhører nu det danske mindansk navigatøruddannelse – Men tilhører nu det danske mindretal i Sydslesvig.
dretal i Sydslesvig.
Det ligger ved den gamle havn i Tønning – en gammel købstad
Det ligger ved den gamle havn i Tønning – en gammel købstad
på bredden af Ejderen – cirka 75 kilometer fra grænsen ved
på bredden af Ejderen – cirka 75 kilometer fra grænsen ved
Frøslev.
Frøslev.
Med udgangspunkt i Skipperhuset kan man udforske marskens
Med udgangspunkt i Skipperhuset kan man udforske marskens
og vadehavets natur og kultur. Grænselandets sproglige og
og vadehavets natur og kultur. Grænselandets sproglige og
kulturelle mangfoldighed og landsdelens danske mindretal – der
kulturelle mangfoldighed og landsdelens danske mindretal – der
er sprællevende, men også har en spændende historie.
er sprællevende, men også har en spændende historie.
Sydslesvigsk Forening hjælper gerne med at formidle kontakter i forbindelse med ophold
Sydslesvigsk Forening hjælper gerne med at formidle kontakter i forbindelse med ophold
på Skipperhuset.
på Skipperhuset.
Overnatningskapaciteten er 34 elever og 4 lærere.
Overnatningskapaciteten er 34 elever og 4 lærere.
Pris: DKK 210,- pr. person pr. dag, inkl. 3 måltider.
Pris: DKK 210,- pr. person pr. dag, inkl. 3 måltider.
– Og inklusive transport fra grænsen til Tønning. t/r.
– Og inklusive transport fra grænsen til Tønning.
Booking og nærmere oplysninger
Booking og nærmere oplysninger
Kerstin Pauls
Kerstin Pauls
tlf. +49 (0) 4861 5493
tlf. +49 (0) 4861 5493
Mail: kerstin@syfo.de
Mail: kerstin@syfo.de
www.syfo.de
www.syfo.de
Juni 2015
Udgiver: Flensborg Avis
Ansv. Chefredaktør: Jørgen Møllekær
Redaktion: Jens A. Christiansen,
Bernd Engelbrecht, Peter Hansen,
Viggo Jacobsen, Jens Nygaard.
Layout: Trine Nørhaven-Hansen
Trykt på miljøcertificeret papir.
Sydslesvigsk Forening
Dansk Generalsekretariat
Norderstraße 76
24939 Flensburg
Post til:
Postfach 2664
24916 Flensburg
Telefon: +49 (0) 461 14408 122
info@syfo.de
Sydslesvig Magasin
Sydslesvig Magasin er et fællesprojekt
mellem Sydslesvigsk Forening, det
danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Flensborg Avis, der er
mindretallets dagblad, Dansk Kirke i
Sydslesvig og Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger.
Magasinet bliver sendt til en række
beslutningstagere og meningsdannere i Danmark.
Vi stræber efter at lave et magasin,
der giver danske i Danmark et billede
af vilkårene for de danske i Tyskland.
www.syfo.de
www.fla.de
www.sdu.de
www.dks-folkekirken.dk
4
6
Slesvig-Holstens justitsminister er dansk
Efter landdagsvalget i
2012 kom mindretalspartiet SSW i regering.
For første gang blev en
dansksindet minister i
Slesvig-Holsten.
16
Sådan oplever en tilflyttet
dansker Sydslesvig
En erfaren og en nyankommen rigsdansker
reflekterer over deres
møde med Sydslesvig og
mindretallet
20
Vi er ofte nødt til at lappe
Det kniber med midler til
at vedligeholde SSFs bygningsmasse. Forsamlingshusene er en nødvendighed, men de lider under
pengemanglen. Ofte gribes der til lappeløsninger.
23
Haderslev
eller Hadersleben
I foråret rejstes en debat
om byskilte med både
dansk og tysk tekst i Sønderjylland. Den blussede
op, da Haderslevs borgmester lod et sætte op.
Læreruddannelsen er
en net historie
Man kan bo i Flensborg og
læse til lærer i Haderslev.
Det er en fordel for travle
mødre.
8
10
Derfor vil de gerne finde
Sydslesvig
Bertel Haarder, Henrik
Dam Kristensen, Christine
Antorini og Benny Engelbrecht fortæller om deres
forhold til Sydslesvig.
25
3
Børn skal have syn
for sagen
Når unge har besøgt Sydslesvig er det langt lettere
at få dem til at interessere
sig for mindretallet og
dets historie.
Mindretallenes hus mangler midler
Det skorter ikke på sympatierklæringer om projektet
Mindretallenes hus. Men
det kniber med kontanterne til at realisere det.
Dansk minister i tysk
regering
Slesvig-Holstens justits-, kultur
og europaminister er dansksindet
sydslesviger, og ser sit ministerhverv som en naturlig del af det
danske mindretals ligestilling.
Af Peter Hansen
Jeg er jo ikke dansk minister i den
forstand, siger Anke Spoorendonk.
Jeg er minister, fordi SSW er med i en
koalitionsregering.
Det er langt fra hverdagskost, at en
repræsentant for et nationalt mindretal får en ministerpost i en tysk
delstat.
Selv ser hun ikke nogen modsætning
idet.
- Vi forlanger ligestilling for mindretallet. Til det hører også, at vi tager
medansvar og deltager i det politiske
liv, siger ministeren.
Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW,
er de danske og frisiske mindretals
politiske parti. Det har – bortset
fra en enkelt valgperiode – været
repræsenteret i det slesvig-holstenske
parlament, Landdagen, siden det blev
stiftet i 1948.
Mindretal sikrer flertal
I 2012 blev SSW for første gang del af
en slesvig-holstensk regering, sammen med socialdemokraterne og de
grønne.
- I den situation betød ”tage ansvar”
at gå med i regeringen. Det var et
stort skridt at tage, men et nødvendigt skridt, når vi også ville kunne
bruge vore mandater til noget, fast-
Den danske og tyske udenrigsminister, Slesvig-Holstens ministerpræsident og Anke Spoorendonk ved fejringen af 60-året for Bonn-København-Erklæringerne. Foto: Cornelius von Tiedemann, Der Nordschleswiger
4
slår Anke Spoorendonk.
SSW har tidligere været tungen på
vægtskålen i den slesvig-holstenske
landdag.
Efter landdagsvalget i 2005 var hverken SPDGrønne
eller
CDU-FDP
i stand
til selv at
mønstre
et flertal.
- Vi var
klar til at
støtte en
rød-grøn mindretalsregering, men da
SPDs kandidat til ministerpræsidentposten skulle vælges i Landdagen, fik
hun alligevel ikke flertal, husker Anke
Spoorendonk.
Et medlem fra et af de to regeringspartier stemte imod sin egen kandidat. Muligvis fordi koalitionen ville
være afhængig af et parti, som ikke
var del af regeringen.
- Mndretalsregeringer er sjældne i
Tyskland. Tysk politisk kultur er, at
en regering skal have sit eget flertal,
siger Anke Spoorendonk.
Holsten er nået et skridt videre, lige
som den er med til at fremme den
yderligere.
- Jeg mærker, at SSW og mindretallet
nyder en helt anden respekt blandt
”
Til ligestilling hører
også at tage ansvar.
”
Mindretal er en del af helheden
Hun ser sig selv først og fremmest
som dansksindet sydslesviger, men
mener, at det politiske engagement
er en naturlig følge af den identitetsfølelse.
- Politisk arbejde er en del af det at
være dansk syd for grænsen, siger
ministeren.
SSW har ofte måttet kæmpe for at få
anerkendt, at partiet er en ligeberettiget del af slesvig-holstensk politik.
Som mindretalsparti er det undtaget
fra den fem-procents spærregrænse,
der ellers gælder ved valg til Landdagen.
Men det er fastslået, senest af forfatningsdomstolen, at undtagelsen er
berettiget og at den ikke rokker ved
mandaternes fuldgyldighed.
- Og som fuldgyldigt medlem af Landdagen må man også tage del i en
regering, når det er det, der skal til,
siger Anke Spoorendonk.
For hende er regeringsdannelsen også
et tegn på, at ligestillingen i Slesvig-
flertalsbefolkningen nu, siger ministeren.
Men erkender dog, at man som magthaver måske af og til bliver behandlet
som sådan. Det er jo også en del af
tysk politisk kultur.
Forhandle med Danmark
De tyske delstater – Länder – har et
vist mandat til at indgå selvstændige
aftaler med nabolande om for eksempel kulturudveksling, erhvervsudvikling, samarbejde om sundhedsvæsen.
Som minister repræsenterer Anke
Spoorendonk Slesvig-Holsten i forhandlinger med såvel andre tyske
delstater som med Danmark.
Og nok er SSW mindretallets politiske
repræsentation, men regeringen er
hele Slesvig-Holstens. Danske, tyske,
frisere, roma og sinti.
- Jeg er dansk, men jeg lever altså i
Slesvig-Holsten og har derfor ingen
problemer med at repræsentere landet, siger Anke Spoorendonk.
Kendskab fremmer processen
Om end indholdet er det samme og
om end det politiske bagland i sådanne situationer ikke er partiet eller
mindretallet, men regeringen, kan
repræsentationen dog antage andre
former, når det er Anke Spoorendonk
og ikke en ministerkollega fra SPD
eller De Grønne, der møder op.
- Det er naturligvis en stor fordel at
kunne sproget og at kende til dansk
politik og historie og politisk kultur,
medgiver hun.
Anke Spoorendonk har taget sin uddannelse på Københavns Universitet
og har også virket som gymnasielærer
i den danske hovedstad.
Det sker, at hun har en embedsmand,
der ikke kan dansk, med til møde med
en dansk politiker, der ikke kan tysk.
- Så må vi holde mødet på engelsk.
Det kan godt føles lidt kunstigt, når
man ellers kan tale dansk med den
ene og tysk med den anden, siger
Anke Spoorendonk.
Og det er bestemt ikke nødvendigt,
at gøre det klart for de danske repræsentanter, at de altså forhandler ikke
med SSW men med Slesvig-Holsten.
- De ved godt, at en slesvig-holstensk
politiker repræsenterer hele delstatens befolkning, siger Anke Spoorendonk.
Med tre ressortområder kommer der en del sager over Anke Sporendonks ministerskrivebord. Foto:
Peter Hansen
5
Mødet med Sydslesvig
En tilflytters refleksioner 37 år
efter at mødet begyndte.
Det er endnu ikke slut.
Af skoleinspektør og SSF-kulturudvalgsmedlem
Knud Ramm-Mikkelsen
I 1978 flyttede min daværende kæreste, min nuværende ægtefælle, til
Flensborg. I løbet af året fulgte jeg
efter, og vi begyndte at opdage og
leve livet i Flensborg, Sydslesvig og
Tyskland.
Min forkundskab til området var, som
for sikkert mange andre nordvestjyder, ret begrænset.
Min opvækst på Nr. Nissum Seminarium tæt ved Limfjorden og Lemvig
havde dog givet mig enkelte berøringsflader med Sydslesvig. Af og til
var der studerende på både seminarium og HF, der kom fra Sydslesvig, og
af og til var der studerende med mod
på tilværelsen og eventyr i blodet, der
søgte og fik stillinger syd for grænsen.
Formaliteterne fyldte
Det første år efter en flytning fyldes
ofte med praktiske gøremål.
Tilmelding på rådhuset, omregistrering af den medbragte bil, fremskaffelse af skattekort med meget mere
fyldte de første måneder.
Mødet med de mange anderledes regler og åbningstider hos de offentlige
myndigheder, stempler i den rigtige
rækkefølge samt det lidt besværlige
sprog, gjorde, at man til tider tvivlede
på det rigtige i at søge udfordringerne uden for landets grænser.
Men det første år overlevede vi – og
pludselig er der gået 37 år.
Mødet med mindretallet skete naturligvis først og fremmest via arbejdspladsen, skolen, hvor gode kolleger
sørgede for, at vi blev introduceret til
livet i Sydslesvig. Vore venner og bekendte var og er den gode blanding
af rigsdanskere, sydslesvigere og folk
med ren tysk baggrund.
To sprog i en samtale
Skoleinspektør Knud Ramm-Mikkelsen ved indvielsen af den ny legeplads på Cornelius HansenSkolen i 2013. Foto: Martina Metzger
Vi oplevede blandede ægteskaber,
hvor den ene talte dansk og den
anden tysk, og vi lærte at blande
sprogene efter forholdene.
Hvem vi kunne tale dansk eller tysk
6
med, og der, hvor der var en blanding
af det hele, og så de ikke få tilfælde,
hvor vi kunne tale dansk, og samtalepartneren talte tysk.
Vi lod os hurtigt indfange af det rige
kulturliv i Sydslesvig. De første år var
vi med i Torsdagskoret, og medlemsskabet i SdUs Musikudvalg med både
Amatør Grand Prix i Idrætshallen og
professionelle koncerter spredt ud
over hele Sydslesvig i samarbejde med
Musik og Ungdom, gav store oplevelser. Mødet med flertalsbefolkningen
skete i de første år noget langsomt
og tøvende, men som skoleinspektør
på én af de lidt større skoler i Flensborg kommer kontakten automatisk.
Specielt de senere år har der været en
god og fortrolig kontakt til tyske kolleger og diverse institutioner i byen.
At vi på Cornelius Hansen-Skolen, som
den første danske skole, i 2008 fik en
skolesocialrådgiver stillet til rådighed
af kommunen, har i den sammenhæng været af stor betydning.
Lærte lokale skikke
Efter så mange år i et område, som vi
er kommet til at holde virkelig meget
af, er det klart, at vi langsomt, men
sikkert overtager vaner og skikke, som
vi ikke kendte tidligere.
Mange af vore niecer og nevøer i
Danmark har fået en ”Schultüte”, når
de begyndte i skolen, ligesom påskeharen er en fast gæst hos en stor del
af familien.
Vi har lært at sætte stor pris på Erbsensuppe, matjessild eller Sauerfleisch
med brasede kartofler, og vi glæder
os som små børn til aspargessæsonen
begynder med helt friske asparges fra
nærmeste omegn, gerne serveret med
Katenschinken. At én af verdens bedste øl, Flensburger Pils og den lokale
snaps passer fortrinligt til de fleste
af retterne, gør kun nydelsen endnu
større. Efter 37 år i grænseområdet,
er der stadig masser af oplevelser i
vente.
Ny i Sydslesvig
Her er det danske et aktivt tilvalg
Af journalist Ina Grønvig,
Flensborg Avis´ børnesider
”zejt-ung”
Ina Grønvig skriver børnesider I Flensborg Avis. Foto: Lars Salomonsen
”
Jeg kan snart fejre et års jubilæum
som udlandsdansker.
Og der er en hel særlig ting, jeg har
lagt mærke til. Både hos mig selv og
mine meddanskere. Vi er pokkers
nationale, når vi bor uden for landets
grænser. Jeg har to Danmarks plakater i min lejlighed og en med Odense.
Jeg skulle jo nødigt glemme, hvor jeg
kommer fra.
Og så bare det, at vi befinder os i Sydslesvig. Ikke Tyskland. Der er nemlig
mere danskhed forbundet med ordet
Sydslesvig.
Jeg var i kirke i Danmark forleden.
Kordegnen sang i et leje, hvor ingen
kunne være med. Så det var der
ingen, der var. Det fik mig til at tænke
på, da jeg var i kirke i Flensborg. Her
sang alle med. Alle. Og det var fantastisk. Det viser mig, at man bare så
gerne vil danskheden hernede.
Jeg har min daglige gang i Flensborg.
Eller mini-Danmark, som jeg plejer at
sige til mine venner i Danmark. Jeg
havde en forventning om, at når jeg
kom herned, så ville jeg blive bragende god til tysk. Jeg ville jo være
tvunget til at tale det. Det kom alligevel bag på mig, at jeg kan komme
igennem en hel uge, hvor de eneste
tyske ord, jeg siger, er hallo og danke.
Det bedste ved den her nationalfølelse, som mange mindretalsdanskere
render rundt med, er det sammenhold, vi har. Vi har noget til fælles,
idet vi føler os danske.
Og det gør, at man som ny føler sig
utrolig velkommen.
I Sydslesvig, i mini-Danmark.
Jeg kan komme gennem
en hel uge næsten uden
at tale tysk.
7
”
Turen over grænsen
falder dem naturligt
Kirsa Wings og Tina Toft Kromann frem for at sidde på skolebænken
hver dag.
bor i Flensborg og er netstudeKirsa Wings er 33 år, og har allerede
rende i Haderslev.
afsluttet en uddannelse.
Af Marc Peetz
”
Af og til skal man ikke køre langt for
at få et lidt mere nuanceret syn på sin
egen verden og den rytme, man til
dagligt befinder sig i.
Kirsa Wings og Tina Toft Kromann bor
begge i Flensborg, men har en vidt
forskellig baggrund. Tilfælles har de,
at de læser til lærer på UC Syd i Haderslev og at de har valgt netstudiet,
- Jeg har arbejdet som sygeplejerske
og sundhedspædagog, siger hun.
Kirsa Wings har sine grunde til at tage
uddannelsen netop i Haderslev:
- Jeg har altid savnet noget dansk i
min tyske arbejdshverdag, efter at
jeg havde fået
min eksamen på
Duborg-Skolen,
siger hun.
Tina Toft Kromann kommer
derimod fra
Danmark. Hun er født og opvokset
i Nordjylland, men har i ti år boet i
Flensborg sammen med sin mand og
to børn.
Hun savner ikke det danske, men
påpeger, at muligheden, for at hendes to børn opvokser tosproget, er
enestående.
- Og for at komme tilbage i arbejdslivet valgte jeg så at læse til lærer, siger
hun.
Danskere er mindre
autoritetstro og
mere kritiske.
”
Fjernstudie passer til familieliv
Kirsa Wings er mor. Det kan fint kombineres med et netstudie. Børnene får deres godnathistorier
alligevel. Foto: Maik Wings
8
At det for begge endte med at blive
netstudie, synes de er helt naturligt.
Både Kirsa og Tina påpeger, at det
blandt andet hænger sammen med,
at de også har en hverdag derhjemme, som skal passes.
Per semester skal de studerende tre
gange møde op i Haderslev. Altså tre
gange for hvert fag. Alt andet foregår
på nettet.
Opgaverne, som skal løses, bliver stillet og bagefter sendt via nettet. På
UC Syd henvises der til, at det i den
forbindelse er et vigtigt hjælpemiddel, at man finder sig en studiegruppe, som man kan samarbejde og løse
opgaverne med.
Det medfører, at til dels vidt forskel-
lige kulturer støder sammen, som det
især er tilfældet for Kirsas vekommende.
Man kan se sig selv udefra
Det er mere sproget end kulturen, der
gør forskellen. Jeg taler, det vi hos
os kalder sydslesvigsk, det vil sige, at
jeg blander en del tyske ord ind i de
danske sætninger, siger hun.
Men det har også betydet, at hun på
den måde har kunnet se på sit eget
univers med en vis afstand.
- I forbindelse med netstudiet og de
samtaler og diskussioner vi har på
seminariet, er jeg blevet mere bevidst
om tysk kultur og alle de gode ting
som personer og værdier, den faktisk
ligger inde med. Det har især været
i filosofiske fag, jeg har fundet frem
til den indsigt. Det har været spændende at se på sit eget land »udefra«,
siger den 33-årige mor til to.
Danske Tina Toft Kromann fastslår,
at hun helt klart ser sig som dansker
og at det fra starten var klart, at hun
skulle læse i Danmark, hvis hun igen
skulle begynde på en uddannelse.
Åbner flere muligheder
Tina Toft Kromann stammer fra Danmark og var helt klar på, at en eventuel uddannelse skulle tages
der. Men hun har mand og børn i Flensborg og kan ikke bare flytte. Foto: Marc Peetz
”
Men hun henviser også til, at hun lært
mere om det danske ved hjælp af den
tyske kultur hun lever i og til dels så
også oplever i sit studie.
- Jeg oplever ofte, at vi som danskere
er mindre autoritetstro end tyskere,
og at vi er langt mere kritiske og stiller flere krav, siger hun.
Både Kirsa og Tina regner med at
blive færdige med deres studier 2018,
men lader det begge stå åbent, hvor
de så senere gerne vil undervise.
- Jeg er åben overfor alle muligheder
og kan arbejde enten på den danske
side af grænsen eller i Flensborg. Jeg
har jo muligheden for at vælge, siger
Tina Toft Kromann.
Kirsa har det på samme måde.
- Der er jo lang tid, før jeg er færdiguddannet. Jeg kan både forestille mig
at arbejde nord for den dansk-tyske
grænse, lige så meget som jeg kan
forestille mig, at arbejde i Sydslevig.
Det må tiden vise, der er jo mange
muligheder på begge sider af grænsen, siger hun.
Jeg har altid savnet
noget dansk i min tyske
arbejdshverdag
9
”
Livsbekræftende årsmøder i Sydslesvig
Børne- og undervisningsminister
Christine Antorini har været til
dansk årsmøde i Sydslesvig flere
gange.
fællesskab, vi holder af, siger Christine
Antorinil.
Når hun kommer til årsmøderne,
oplever hun lutter glæde og positiv
opmærksomhed mellem alle deltagere og de mange borgere, tyskere
Af Bernd Engelbrecht
som danskere, der følger optogene,
talerne, musikken og de øvrige kultu- Blandt andet som minister i 2012,
relle arrangementer.
hvor jeg var med i optoget og friChristine Antorini er helt på det rene
luftsmødet i Slesvig by. Det var et
særligt årsmøde, fordi SSW havde haft med, at det er et moderne dansk mindretal, hun møder:
et historisk godt valg og kom med i
- Jeg er sikker på, at sydslesvigerne
regeringen, husker Antorini
vil blive ved med at holde fast i deres
Hun kommer gerne igen - og meddanske rødder. Men samtidig benytte
bringer også visse forventninger:
- Det er livsbekræftende at komme til den ekstra kulturelle kapital, de har,
til at være brobyggere mellem det
årsmøderne. De viser, hvor velfungerende grænsesamarbejdet er med stor bedste på tværs mellem Danmark og
respekt for mindretallene i Sønderjyl- Tyskland.
Undervisningsministeren er også sikland og Slesvig, og at vi har et dansk
ker på, at de gode danske undervisningstilbud på grundskole og gymnasieniveau, vi har syd for grænsen, er
med til at uddanne og danne virkeligt
dygtige unge fra det danske mindretal også i fremtiden.
Glæder sig over ungdommen
Hun er glad for mødet med de sydslesvigske unge og ser dem som en
merværdi for Danmark:
- Sydslesvigernes tilknytning til Danmark er fortsat stærk. For eksempel
vælger langt hovedparten af de unge
studenter at læse videre i Danmark,
og mange ender med at blive boende,
når de har færdiggjort deres studier.
Det danske mindretal i Sydslesvig står
på den danske finanslov med over 500
millioner kroner.
- De penge er givet godt ud, understreger ministeren, der står for hovedparten af Sydslesvig-bevillingen.
- Bevillingen sikrer, at mindretallet har
mulighed for at leve en så tidsvarende
dansk hverdag som muligt, med alt
hvad det indebærer af vuggestuer,
børnehaver, skoler, kulturtilbud.
Netop fordi mindretallet har denne
mulighed, har vi i dag et grænseland,
som er en rollemodel for andre regioner i Europa.
Mindretallets fremtid sætter Christine
Antorini ikke spørgsmålstegn ved:
- Jeg er overbevist om, at mindretallet fortsat vil spille en aktiv rolle i at
forme sin fremtid, sådan som vi også
så det, da vi for nylig forhandlede os
frem til en justeret karakteromregning for de danske mindretalsskoler i
Sydslesvig, siger ministeren.
Christine Antorini talte i Slesvig i 2012. Foto:
Martina Metzger
10
Glæden ved det
velkendte - og dog
Skatteminister er glad for såvel det
kendte som for mindretallets stadige
udvikling.
Af Bernd Engelbrecht
At komme til dansk årsmøde i Sydslesvig - og han er kommet der
mange gange - er ”at glædes ved det
velkendte og møde glæden ved det
danske”, siger en repræsentant for de
yngre danske politikere, den sønderjyske skatteminister Benny Engelbrecht.
Han genkender mange ting, når han
kommer til Sydslesvig, og hans forventninger indfries hver gang.
Det fortæller han også gerne de
ministerkolleger,
der endnu
ikke har et
indgående
kendskab
til det
danske
mindretal i
Sydslesvig
- Jeg har
haft mange gode oplevelser i mødet
med ikke mindst de unge sydslesvigeret, siger Benny Engelbrecht.
Nogle af dem har han siden mødt i
andre sammenhænge inden for uddannelse eller erhvervsliv i Danmark.
- De udfordrer ens holdninger, siger
ministeren.
ikke er nervøs for at sige, at ”mindretallene ikke blot skal huskes men
opdages som en styrke”.
Benny og de unge sydslesvigere søger
at finde svar på spørgsmål som, hvad
det vil sige at være dansk i 2015. Ikke
nemt og entydigt at svare på.
- Mindretallet bliver ved med at
udvikle sig. Det er ikke nogen dansk
kolonihave, siger han.
Sammenligner med østgrænse
At det officielle Danmark gennem
sine holdninger og ret så massive
menneskelige og økonomiske støtte
til både det danske mindretal i Sydslesvig
og det
tyske
mindretal
i Sønderjylland
mindretalspolitisk er et forbillede i Europa og
hele verden er i den grad præsent for
Benny Engelbrecht.
- Potentialet for kulturel som økonomisk vækst i det dansk-tyske grænseland, er stort, siger han.
Det har , mener ministeren, de nationale mindretal en betydelig del af
æren for.
Brobyggere
- Potentialet er ligeledes stort i
Femern-grænseregionen, men der må
Benny Engelbrecht bliver ikke træt af man klare sig uden mindretal, og det
at fremhæve mindretallenes rolle som kan mærkes, siger Engelbrecht.
brobyggere i grænselandet.
Om det danske mindretal er de 500
- Kultursamarbejdet på tværs af græn- millioner kroner værd, som den dansen, for eksempel med Folk-Balticaske stat hvert år giver i støtte, er ikke
festivalen, kan man for en hel dels
noget tema for Benny Engelbrecht.
vedkommende takke de nationale
- Når det gælder mindretallene, skal
mindretal for, mener Engelbrecht, der der ikke diskuteres afkast, siger han.
Mindretallet
er ingen kolonihave.
”
11
Benny Engelbrecht er en hyppig gæst på de danske årsmøder. Her taler han ved friluftsmødet i
Tønning i 2013. Foto: Silke Weinzierl-Hancke
”
Imponeret hver gang
Beskæftigelsesminister Henrik
Dam Kristensen, en kort overgang
formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, er en intim kender af
Sydslesvig og det danske mindretal.
Det – mener ministeren - er beviset
på, at man med den gode vilje og
vedholdenhed kan leve under samme
himmel, også selvom horisonten er
forskellig.
- Jeg synes faktisk, der er en stor politisk bevidsthed om, at den danske stat
med sin støtte til det danske mindreAf Bernd Engelbrecht
tal og det tyske mindretal i Sønderjylland er et forbillede i Europa, ja for
Henrik Dam Kristensen har deltaget
den sags skyld i hele verden, når det
i de danske årsmøder i Sydslesvig
gælder aktiv og engageret mindreflere gange; sidste år i årsmødet på
talspolitik, siger Henrik Dam KristenSlesvighus.
sen.
For ham er det en positiv oplevelse
Om det så også er udbredt til hele
hver gang:
- Jeg bliver hver gang imponeret over den norddanske befolkning, ved han
ikke.
det danske mindretals vilje til - og
- Men det håber jeg, for det er abvedholdenhed i - at værne om den
fælles historie, kultur og tradition. Jeg solut noget, vi i fællesskab kan være
stolte over.
bliver også hver gang mindet om, at
sameksistensen mellem flertalsbefolk- Henrik Dam Kristensen er ikke i tvivl
ning og mindretal i det dansk-tyske
grænseland er et forbillede, siger
Henrik Dam Kristensen. Det forbillede kan, mener han, inspirere andre
mindretal i Europa men også inspirere
det store fællesskab i EU.
Ministeren lægger ikke skjul på, at
han også har forventninger, når han
drager til dansk årsmøde:
- Jeg forventer at blive bekræftet i, at
danskheden i Sydslesvig lever i bedste
velgående, og blive imponeret over
jeres engagement i den danske dagligdag i Sydslesvig. Det gælder lige fra
indsatsen i de danske skoler og børnehaver til engagementet i foreninger,
organisationer og kirken, siger Henrik
Dam Kristensen.
Et lysende eksempel
Adspurgt om det danske mindretals
rolle i grænselandet - og i dagens
Danmark siger ministeren, at han
først og fremmest tænker, at det danske mindretal er det gode eksempel
og håb for mange mindretal rundt om
i verden.
Henrik Dam Kristensen på Årsmøde-talerstolen i
Harreslev. Foto: Manfred Bauch
12
om, at mindretallet er de godt 500
millioner kroner værd, det få i årligt
tilskud fra Danmark.
- Det viser resultatet. Med indsatsen
helt tilbage fra Bonn-København
erklæringerne i 1955 og frem til i dag,
har vi sikret, at mindretal og flertal
kan leve i fred og fordragelighed. Vi
har sikret, at mindretal og flertal på
begge sider af grænsen har bevæget
sig fra et ”mod hinanden”, over et
”ved siden af hinanden” til at være
”med hinanden.”, siger Henrik Dam
Kristensen.
Beskæftigelsesministerens vurdering
af mindretallets fremtid lyder nemt
og ligetil:
- Jeg håber, fremtiden er som nutiden.
At vi forsat har mindretal, der har lyst
og vilje til at værne om vores fælles
historie, kultur og tradition.
Mindretallet skal tale
med én stemme
Bertel Haarder har været til utallige årsmøder i Sydslesvig.
landet - og i dagens Danmark tidligere var mest front, nu mest bro.
- Målet må være at gøre Flensborg tidligere Danmarks næststørste by Af Bernd Engelbrecht
til hovedby for hele det gamle Slesvig.
Og at fejre det ved at give grænsereFolketingets første næstformand
gionen det navn, den skulle have haft,
Bertel Haarder, sønderjysk fuldblodsnemlig Slesvig/Schleswig. Hvorfor
politiker på Christiansborg, har taget
overlade den historiske betegnelse
imod invitationen til de danske årsSlesvig til tyskerne, spørger Bertel
møder i Sydslesvig 19.-21. juni under
Haarder
mottoet ”Find Sydslesvig”.
Han tilhører den kreds af danske poli- Han beklager, at alt for få i Danmark
tikere, der ikke behøver lede så længe er bevidste om, at staten med sin
støtte til det danske mindretal - og
for at finde Sydslesvig. Han ved om
det tyske mindretal i Sønderjylland
nogen i dansk politik, hvor Sydslesvig
- er et forbillede i Europa, ja for den
ligger.
sags skyld i hele verden, når
det gælder aktiv og engageret mindretalspolitik.
- Også derfor skal mindretallet tale med én, kraftig
stemme, formaner Bertel
Haarder
Om mindretallet, der på
finansloven figurerer med
over 500 millioner kroner.
hvert år, er pengene værd, er ikke
Livet igennem har han med sympati
noget spørgsmål for Bertel Haarder.
og gennem sin sønderjyske opdra- Den slags kan ikke gøres op i penge.
gelse og opvækst fulgt udviklingen i
Er Fyn pengene værd, spørger han.
det dansk-tyske grænseland i og det
Mindretallets fremtid er Folketingets
danske mindretal i Sydslesvig.
næstformand ikke nervøs for - og
Bertel Haarder har været til dansk
dog.
årsmøde i Sydslesvig både som barn
- Det kan blive svækket af al den
og ung og som folketingsmedlem venlighed, det møder sydfra. Men det
utallige gange, som han selv siger.
kan også udnytte denne venlighed til
- Det har altid været en positiv oplevelse, og jeg fik altid noget med hjem, at etablere sig endnu stærkere i hele
landsdelens bevidsthed. Det danske
siger han.
er jo i fremmarch. Flensborg er langt
Af et moderne dansk mindretal
mere tvesproget, end da jeg var barn,
forventer han, at det organiserer sig
siger Bertel Haarder.
effektivt og taler med én stemme.
Han har bemærket, at man kan blive
- Men sidstnævnte kniber det vist
betjent på dansk i butikkerne og at
med, frygter Haarder
mange tyskere går til aftenundervisBertel Haarder er sig bevidst om, at
ning i dansk.
det danske mindretals rolle i grænse-
- Den nordiske model er mere respekteret end nogensinde. Det må mindretallet kunne bruge til at gøre sig selv
uundværligt, mener Bertel Haarder.
”
Er Fyn
pengene
værd?
13
Bertel Haarder til Årsmøde på A.P. Møller Skolen
i 2011. Foto: Lars Salomonsen
”
Børn skal have
tingene at se
Børn skal se. Ellers bliver det for
abstrakt, siger Susanne Schmidt.
Hun er for femte gang på lejrskole i Sydslesvig med danske
skoleelever.
Af Peter Hansen
- I 1920 blev der holdt folkeafstemning i tre zoner, om man ville høre til
Danmark eller Tyskland. Sådan blev
mindretallet til, siger Magnus Farkas
Pedersen.
Han går i 8. klasse på Gåsetårnsskolen
i Vordingborg og er på en uges lejrskole på Skipperhuset i Tønning, cirka
90 kilometer syd for Tønder.
Eleverne fra Sydsjælland er godt inde
i Grænselandets og mindretallets
historie og ved også godt, at den ikke
slutter i 1920.
- Vi vidste godt, at der stadig er nogle
hernede, der regner sig for danske,
siger klassekammeraten Nikoline Meldola Møller.
Men eleverne havde nu ingen illusioner om, at alle i Sydslesvig beherskede
det danske sprog, lader Magnus
Farkas forstå.
Rigtige levende sydslesvigere
De har dog mødt nogle sådan helt
tilfældigt, uden at det var programsat
eller del af et organiseret besøg et
eller andet sted.
- I går mødte vi nogle ældre mennesker, som talte dansk, i et supermar-
Nikoline Meldola Møller foran Marienkirche i
Husum. Klar til at gå på opdagelse blandt torveboderne. Foto: Peter Hansen
14
En sidste shoppingtur i Tønning blev der tid til
inden hjemrejsen. Foto: Kerstin Pauls
ked i Tønning, siger Nikoline Meldola
Møller.
Det var ikke nogen lang konversation. Nogle få bemærkninger blev der
udvekslet, men deres lærer, Susane
Schmidt lader forstå, at det var en
oplevelse, der gjorde et stort indtryk
på de fleste af børnene.
Vel er de på lejrskole syd for grænsen, men en af deres ekskursioner gik
faktisk til Sønderjylland. De besøgte
Historiecenter Dybbøl og Frøslevlejren.
Især Dybbøl gjorde indtryk på Magnus
Pedersen.
- Det var spændende, især fordi man
selv kunne få lov at prøve nogle af
tingene, siger han.
Begge har de set tv-serien 1864, og synes at Historiecenter Dybbøl bekræfter det indtryk, de fik af 1864-krigen,
da de så serien.
Skiltedebat og stormfloder
”
Et besøg på Sydslesvigs vestkyst indebærer også et kig på vadehavet, som
både kan bruges i biologi- og historieundervisningen.
Den del af historien er de to knap så
godt hjemme i som mindretallets. De
har hørt om diger og stormfloder,
men at havet på en enkelt nat kunne
forandre landskabet totalt, og endog
lægge hele byer øde, er nyt for dem.
Debatten om de tosprogede byskilte
er ikke nået til Sjælland. I hvert fald
ikke til 8. klasse på Gåsetårnsskolen.
- Men jeg forstår godt dem, der vil
have det, når der nu også bor tyske i
Sønderjylland, siger Nikoline Møller.
At der er skilte på to sprog, tysk og
frisisk nord for Husum anede de ikke.
Og de har aldrig hørt om, at der
findes et frisisk mindretal og et frisisk
folk lige syd for den dansk-tyske
grænse.
Magnus Farkas har dog bemærket,
at Flensborg og Hamborg staves med
”u” på tysk, og har set skilte i Dan-
15
Vi vidste godt,
at der stadig er
danske syd for
grænsen
”
mark, hvor det står med ”u”, men
lader ikke til at mene, det er megen
ophidselse værd.
Interessen er der
Deres lærer, Susanne Schmidt er pænt
tilfreds med elevernes interesse for
såvel Grænselandet som historie og
geografi i det hele taget.
- De har en app, hvor man kan gætte
byer og lande, og den er ret populær,
siger hun.
Susanne Schmidt har siden 2001 været
på lejrskole i Sydslesvig adskillige
gange.
Efter hendes opfattelse er der ikke
den store forskel på elevernes forkundskaber eller interesse for at sætte
sig ind i Grænselandets og mindretallets historie den gang og nu.
- De er – også i dag – ret historieinteresserede. Men interessen for det
danske mindretal er mere beskeden,
siger Susanne Schmidt.
Må starte fra bunden
Og det er en interesse, som skolen og
lærerne skal vække. Eleverne har den
ikke med hjemmefra.
- Hvis de ikke havde om det i skolen,
ville de intet vide om mindretallet,
siger hendes kollega, Claus Helvig
Nielsen.
Men det er en interesse, der kan
vækkes, lige som interessen for det
historiske kan skærpes, har Susanne
Schmidt erfaret.
Ikke alene bidrog tv-serien 1864 til
at åbne øjne – og øren hos skoleeleverne.
Susanne Schmidt oplever også, at ele-
Morgenmad på Skipperhuset i Tønning. Nikoline
Møller lader op til dagens ekspeditioner. Foto:
Kerstin Pauls
Vi mødte
nogle ældre
mennesker, som
talte dansk
”
Skiperhuset sørger for solide måltider til lejrskoledeltagerne. Foto: Kerstin Pauls
16
”
17
Man kan næsten fare vild på torvet i Husum en torsdag formiddag. Foto: Peter Hansen
Børn skal se
- Børn skal se. Ellers bliver det alt for
abstrakt og ikke til at forholde sig til,
siger hun.
Det lader til at være en holdning, der
nyder støtte også blandt hendes kolleger i Vordingborg. Halvdelen af skolens 8. klasser har været i Sydslesvig.
Susanne Schmidt lægger dog ikke
skjul på, at de ændringer, folkeskolen i Danmark har undergået, gør
det sværere at finde tid til at komme
ordentligt ned i historien om Grænseland og mindretal.
I løbet af ugen bliver eleverne – ud
over turen til Dybbøl og Frøslev –
”
verne bliver langt mere interesseret i
alt hvad der har med grænseland og
mindretal og vadehav og historie at
gøre, når de har besøgt Sydslesvig og
oplevet det.
18
budt på et lær-Tønning-at-kende-løb,
en sejltur på Ejderen, en torvedag i
Husum – hvor torvehandlen breder sig
flere gader væk fra selv torvet.
De er ret
historieinteresserede
”
Nej, hvor er de flotte! Susanne Schmidt er vild med friske asparges. Og ret imponeret over, at man kan få dem så store, uden at de bliver træagtige og
trevlede. Foto: Peter Hansen
”
Sidstnævnte giver så mulighed for at
undervise i et stykke kulturhistorie af
den mere kulinariske slags. Susanne
Schmidt er nemlig lige så begejstret
for de friske, hvide asparges, som de
indfødte. Hun køber hele tre kilo og
er spændt på, hvad eleverne denne
gang vil sige til dem. De har ikke altid
vakt ubetinget begejstring.
I løbet af i år besøger godt 400 danske skoleelever lejrskolen Skipperhuset.
19
Hvis de ikke havde
om det i skolen,
ville de intet vide
om mindretallet
”
Haderslev eller
Hadersleben
Tosprogede byskilte skiller vandene både nord og syd for den
dansk-tyske grænse.
Af Marc Peetz
Tosprogede byskilte gør på ingen
måde Sønderborg mindre dansk eller
Flensborg mindre tysk, men synliggør
blot, at vi lever i et grænseland med
et stærkt fællesskab og en kulturel
forståelse og mangfoldighed, man
ikke finder andre steder. Det skal vi
ikke være bange for at skilte med.
Disse ord kommer fra de radikales
folketingskandidat, Stephan Kleinschmidt, der også sidder i Sønderborg
Byråd for det tyske mindretals parti,
Slesvigsk Parti.
Ordene faldt i forbindelse med den
igen opblussede debat om tosprogede byskilte i de større sønderjyske
byer Tønder, Aabenraa, Haderslev og
Sønderborg.
Symbolpolitik
I Tønder, hvor kommunalpoltikerne i
sidste ende stemte imod tosprogede
byskilte, kaldte det konservative by-
”
Et tosproget byskilt i Haderslev vakte furore og endte med at blive revet op i nattens mulm og mørke. Foto: Flensborg Avis.
20
”
Det er Danmarks
mest omtalte skilt.
Behersket tosprogethed syd for
grænsen
Syd for grænsen er det især Flensborg, som har tosprogede byskilte.
Ganske vist kan man i Nordfrisland
ligeledes se tosprogede skilte. Men
mens man i Flensborg både har dansk
og tysk på skiltene, er det tysk og
frisisk ude ved vestkysten.
I Lyksborg, som i forbindelse med
Lyksborg slot, hvor den danske kongeslægt har sin rod, har tætte bånd til
Danmark, har det hidtil ikke været på
dagsorden, selv om mindretalspartiet
SSW sidder med i byrådet.
Men på baggrund af den netop opblussede debat, har SSWs gruppeformand Markus Dechange udarbejdet
et forslag om at skifte de bestående
byskilte ud med tosprogede.
- Det kan blandt andet ske ved at
man skifter dem ud, som alligevel skal
repareres. På den måde ville det være
en blid overgang, siger han.
Vil hellere have infotavler
I slutningen af maj – efter magasinets
deadline - skulle byrådet tage stilling
til forslaget, og som SSW-manden
sagde, ville det være spændende at
se, hvordan især de store partier ville
forholde sig.
Borgmester Kristina Franke fremhævede tidligere, at hun ganske vist var
åben for ideen, men at hun syntes, at
det ville være mere hensigtsmæssigt
at får tosprogede informationsskilte,
fremfor at der stod Glücksburg og
Lyksborg på byskiltene.
Derfor må man gå ud fra, at Lyksborgs
borgmester næppe vil være så dristig,
bare at sætte et tosproget skilt op i
byen, for at se, hvordan befolkningen
reagerer.
Timing og forsoning
Det var nemlig det, Haderslevs borgmester, venstremanden Hans Peter
Geil , gjorde.
- Det skilt skal ned. Det er helt hen i
vejret, hvis vi skal til at skilte på tysk.
For Sønderjylland er som bekendt en
del af Danmark. Og i Danmark taler
vi dansk som hovedsprog. Det er et
helt tåbeligt tiltag…. Samtidig har vi
netop mindedes 75-året for besættelsen - så det er mildest talt dårlig
timing fra borgmesterens side, skrev
Dansk Folkepartis byrådsmedlem
Peter Kofod Poulsen i et læserbrev
i Flensborg Avis. Poulsen mindede i
den forbindelse om, at borgmesteren få uger forinden havde modsat
sig tosproget skiltning med lignende
argumenter.
Avisens chefredaktør Jørgen Møllekær så det derimod som netop det
rette tidspunkt, for at stille tosprogede skilte op.
- Man kan også indtage det modsatte
synspunkt. At vi dermed netop runder
et skarpt
hjørne i så
tilpas afstand
af de tidligere
dansk-tyske
antipatier,
at tiden er
moden, skrev
han i sin leder
den 17. marts.
”
rådsmedlem Henning Schmidt det for
symbolpolitik.
- Vi må nok sige, at det er symbolpolitik. Det er mere kultur end politik, og
det har ikke min store interesse, om
man gør ene eller andet, siger han.
Henning Schmidt tror ikke, det er et
spørgsmål, der optager mange almindelige borgere.
- Der findes et tysk mindretal, men
det er ikke noget, man diskuterer. Det
er en naturlig del af livet her i området, som vi aldrig tænker på, sagde
Henning Schmidt til Flensborg Avis,
der i en rundspørge overvejende fik
positiv respons på forslaget, men at
man samtidig savnede den absolutte
nødvendighed.
Haderslevs venstreborgmester H. P. Geil ærgrer
sig over, at det ene tosprogede skilt ikke fik lov
at være. Foto: Haderslev Kommune
syntes, at det var som forventet.
- Jeg synes da, at det er ærgerligt,
men det er måske ikke så overraskende igen. For det er Danmarks mest
”
Tosprogede byskilte
har stor symbolværdi
omtalte skilt, sagde H.P. Geil.
Hinrich Jürgensen, der er formand for
Bund Deutscher Nordschleswiger, der
Prøveballon skudt ned
er det tyske mindretals paraplyorganisation, ærgrer sig over, at HaderslevHaderslevs borgmester, der først var
Hadersleben-skiltet blev droppet.
imod, siden viste mod, og sendte
- Det er trist, at vi ikke er nået lænprøveballonen op, lod det dog blive
gere i 2015 - 60 år efter Københavnved den ene. Efter at skiltet, som af
mange var blevet hilst velkomment, af Bonn-erklæringerne. Byskilte på både
ukendte gerningsmænd blev revet op dansk og tysk har stor symbolværdi
for os som anerkendelse af ligeværog smidt over en hæk, afstod han fra
dige kulturer i grænselandet, siger
at lade det sætte op igen.
Hinrich Jürgensen.
Borgmesteren sagde, at han var ærgerlig over, at det blev fjernet, men
21
Mindretallenes Hus
mangler midler
Mindretallenes livgivende kraft
skal udbredes til hele Europa
Af Bernd Engelbrecht
Længe har mindretalsunionen FUEV
og de to mindretalsorganisationer
Sydslesvigsk Forening, SSF og Bund
Deutscher Nordschleswiger, BDN sammen søgt at sætte skub i freds- og
mindretalsprojektet Mindretallenes
Hus i Flensborg klos op ad Flensborghus i Nørregade. Og lidt gang er der
da også kommet i foretagendet gennem etablering af tidssvarende mødeog kontorfaciliteter i den gamle
købmandsforretning ud mod Nørregade. Men udbygningen af kernen
i projektet, det store gamle pakhus i
baggården, fattes penge.
Målsætningen bag projektet fejler
ellers ikke noget. Her skal stridende
flertal og mindretal i Europa kunne
mødes til dialog, og her skal der indrettes generelt mindretals-informations- og dokumentationscenter.
I ord og søndagstaler bakkes ideen
op af selveste Tysklands og Danmarks
udenrigsministre Frank-Walter Steinmeier og Morten Bødskov, som da de
var til 60 års markeringen af Bonn-København erklæringerne sidst i marts i
Berlin. De mente endda at ville kunne
bruge ”mindretallenes ekspertise i
europæisk politik”.
Nu skal der ske noget
På et møde i Berlin med alle involverede parter den 21. maj - efter dette
blads deadline - kom der boller på
suppen: Nu skal der arbejdes ihærdigt
på at blive delagtiggjort i midler fra
særprogrammer om istandsættelse
af bevaringsværdige ejendomme.
Det går selveste forbundsregeringens
mindretalskommitterede Hartmut
Koschyk ind for.
Kontor- og mødefaciliteterne i Mindretallenes Hus i Flensborg er taget i brug, men istandsættelsen af hovedbygningen, det gamle pakhus i baggården,
lader vente på sig. (Foto: Lars Salomonsen)
22
Der er rigeligt at tage fat på, konstaterer SSFs ejendomskonsulent, Michael Oetzmann tv. Foto: FLA
Strategier blev lagt og ideer bundtet, da der i maj var møde i ”tænketanken” bag Mindretallenes Hus
i Flensborg med repræsentanter for
den slesvig-holstenske delstatsregering, Landdagen i Kiel, Sydslesvigsekretariatet under Børne- og Undervisningsministeriet, Region Syddanmark,
for Minority Issues, ECMI og Federal
Union of European Nationalities,
FUEN.
Livskraften
På mødet, der blev styret af den
slesvig-holstenske ministerpræsidents
mindretalskommitterede
Renate
Schnack
var der
enighed
om, at
”mindretallenes
livgivende
kraft skal udbredes til hele Europa”,
idet mindretallene og det dansk-tyske
grænseland udgør en merværdi i sig
selv men også inden for turisme og
tilflytning samt overregionalt som
europæisk tema. Men de bør være
mere synlige.
”
Her skal flertal
og mindretal i Europa
kunne mødes til
dialog
”
Flensborg Kommune, Mindretalssekretariatet under forbundsindenrigsministeriet i Berlin, de danske
og tyske mindretal og friserne i det
dansk-tyske grænseland, sorberne,
danske som tyske voksenundervisnings-institutioner, European Center
23
Målet må derfor være at profilere
Grænselandet og dokumentere dets
sproglige, kulturelle og institutionelle
mangfoldighed med europæisk perspektiv, mener Renate Schnack
Bypræsident Swetlana Krätzschmer,
formanden for Flensborg byråd, beklagede, at en idé om danskundervisning på de offentlige skoler i Flensborg og en udveksling af lærere på
tyske og danske skoler i byen aldrig
blev til noget.
Tænketankens deltagere beklagede,
at flertalspolitikere er fulde af ros til
mindretallenes indsats og virke, men
at der sjældent er handling bag. En
kompetenceanalyse om mindretallenes merværdi, som den slesvig-holstenske landdag lod lave, blev eksempelvis vel modtaget men forsvandt
siden fra den politiske dagsorden.
En af konklusionerne på mødet var,
at der mindretalspolitisk bør satses på
oplysning om mindretallene overfor
kommunalbestyrelser, kredsdage og
regionsråd.
Nødvendige for dansk
sprog og kultur.
Langt fra grænsen og langt ude
på landet er forsamlingshuset
stedet hvor man mødes om det
at være dansk. Stedet hvor foreningslivet, sproget og kulturen
trives og holdes i live.
Af Johanna Andersen
- Vi har bygninger der er fredede og
er bygget helt tilbage i år 1700. Det
kræver sin vedligeholdelse, men desværre er pengene små, siger Michael
Oetzmann, der er ejendomskonsulent
hos Sydslesvigsk Forening.
Han er overbevist om, at forsamlingshusene rundt omkring i Sydslesvig er
værd at bruge penge på.
Flensborghus i Nørregade, Norderstraße i Flensborg, har både Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger og Sydslesvigsk
Vælgerforenings landdagsgruppe
deres hovedkontorer. Her arbejder der
et halvt hundrede mennesker.
Michael Oetzmann, der er ejdendomskonsulent hos Sydslesvigsk Forening
er en af dem, der har sin daglige gang
i den fredede bygning, om end han
også tilbringer mange timer rundt i
de fjerneste hjørner af Sydslesvig. Det
er ham der holder styr på SSFs forsamlingshuse.
Fyrre forsamlingshuse
- Vi administrerer 40 forsamlingshuse,
hvoraf de 15 ejes af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, men hvor alle
udgifter påhviler SSF, oplyser Oetzmann.
Paludanushuset er flere hundrede år gammelt,
er fredet og står på en fugtig undergrund. Foto:
Michael Oetzmann
24
k
r
Nyeste skud på stammen er Det
Danske Hus i Sporskifte/Flensborg fra
2007 og Ejderhuset i Büdelsdorf ved
Rendsborg fra 2012. Alle andre huse
er tilbage fra 1980´erne og 1950´erne.
- De har alle sammen brug for en kærlig hånd, siger Michael Otzmann.
Når han er rundt omkring i landsdelen
for at se på de forsamlingshuse der
virkelig trænger, står det klart, at der
er realiteter bag, når et distrikt – som
SSFs lokalforeninger hedder – beder
ham rykke ud.
I en tid hvor alle omkostninger til
driften stiger, er SSF ofte nødt til at
skære ned på vedligeholdelsen for at
få budgetterne til at hænge sammen,
og det kan mærkes.
- Vi bliver nødt til at lave lappeløsninger, vi har ikke råd til store indgreb
som at skifte et helt tag, men bliver
nød til at lappe hullerne, og det ærgerligt” siger Michael Oetzmann.
Nogle af mindretallets bygninger er
fredede. Michael Oetzmann nævner
Paludanushuset i Frederikstad fra
1637 og Flensborghus fra 1725, som
kræver ekstra vedligeholdelse.
Danskheden skal have ordentlige
vilkår
- Når jeg er ude i yderområderne og
ser på de forskellige forsamlingshuse,
får jeg endnu engang bekræftet, at
de ildsjæle der brænder for det danske, for bevarelsen og videreførelsen
af dansk sprog og kultur, bliver nødt
til at have ordentlige forhold. Det er
en kabale, at få det hele til at gå op,
siger Michael Oetzmann.
På spørgsmålet om hvad de typiske
udgifter for et forsamlingshus er, svarer han uden tøven, at det er udgifter
på grund af slitage, varmeanlæg,
installationer, vinduer, tag, malerarbejde, ønsker omkring nyt inventar og
ikke mindst myndighedskrav der skal
efterkommes.
Omkring 130.000 € er det beløb,
Sydslesvigsk Forening årligt har til
rådighed til vedligeholdelse af bygningerne.
Det lyder af mange penge i manges
ører, og hver en eneste euro bliver
brugt.
Men det er ikke nok i forhold til SSFs
bygningsmasse. Michael Oetzmann
Michael Oetzmann drøfter renoveringen af Slesvighus med arkitekt Glenn Dierking. Foto: Lars Salomonsen
25
ville ønske, at foreningen havde flere
midler til rådighed.
- Vi har brug for vore forsamlingshuse, vi har brug for at mødes. Vore
medlemmer har brug for fornuftige
og ordentlige faciliteter til deres foreningsarbejde, siger han
Lejrskole, museum og ældreboliger
I en fredet bygning i byen Tønning på
halvøen Ejdersted, der ligger omtrent
87 km i luftlinje fra den dansk-tysk
grænse ligger Skipperhuset. Tidligere
var det en kro, der var samlingsstedet
for byens, og de tilrejsende skippere,
dengang Tønning var dansk, efterfølgende blev det til navigationsskole,
og i dag ejer Sydslesvigsk Forening
huset. Her drives lejrskole, hvor
danske skolebørn lærer marsklandets
historie og geografi at kende, lige
som bygningen rummer Sydslesvigsk
Forenings Ejdersted-sekretariat og
mødefaciliteter for byens danske
foreninger.
Sydvest for Slesvig i landsbyen Dane-
virke ligger museet Danevirke, som
ejes og drives af Sydslesvigsk Forening.
Museets bygninger rummer udstillingen om Danevirke, og en udstilling
om det danske mindretal i Sydslesvig
” Dansk i Sydslesvig”. Desuden er det
mødested for Sydslesvigsk Forenings
lokale distrikt.
I byerne Slesvig, Flensborg, Egernførde og Büdelsdorf er der hen ved 70
pensionistboliger.
- Lejrskolen, museet og pensionistboligerne er lige så vigtige at vedligeholde, som vores forsamlingshuse. Der
skal opretholdes en vis standard over
for vore lejere, som jo også hører til
mindretallet, siger Michael Oetzmann.
Decentrale faciliteter nødvendige
SSFs ejendomsudvalg tager løbende
stilling til større vedligeholdelsesopgaver og renoveringer på foreningens
ejendomme.
Inden der foretages større investeringer, ser udvalget også på aktivi-
Skipperhuset er 390 år gammelt. Foto: Michael Oetzmann
26
tetsniveauet og medlemstallet det
pågældende sted. Er der ikke megen
aktivitet tilbage, kan en afhændelse
komme under overvejelse.
Men det er et skridt, man ugerne
tager.
- I Danmark bruges forsamlingshuse
ofte til fester og forsamlinger i lokalområdet. I Sydslesvig er forsamlingshusene en elementær del af mindretallet og det ikke kun for SSF, siger
Michael Oetzmann.
Andre organisationer og foreninger,
herunder kirken og SSW, bruger også
SSFs forsamlingshuse som deres naturlige mødested. Bliver man nød til at
dreje nøglen om, forsvinder der også
et stykke danskhed på stedet.
- Hvad der rent forvaltningsteknisk
synes at være en lille afstand til nabodistriktet, kan i folks hoveder fremstå
som uovervindelige grænser, siger
Michael Oetzmann.
Hans fremtidsønske er flere midler til
vedligehold, så der ikke stedse skal
etableres lappeløsninger, der i længden bliver dyrere.