1. No category

Den betydningsfulde kommunikation
Om information til den dagkirurgiske patient ved udskrivelsen
The meaningful communication
About information to the day surgery patient prior to discharge
Pernille Fyhn Nielsen, sye53329, hold 11 c
Sygeplejerskeuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg
Modul 14 – Bachelorprojekt – Ekstern prøve
Afleveringsdato: 2. januar 2015
Vejleder: Karin Hansen
Anslag: 59.896
Resumé
Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvilken betydning kommunikation
har for opfyldelse af den dagkirurgiske patients behov for individuel information ved
udskrivelsen, samt hvilke konsekvenser det har for patientens evne til at håndtere det
postoperative forløb. Den hermeneutiske tilgang benyttes som forståelsesramme for den
valgte empiri og som analyseredskab anvendes tekstanalysen med tre analysespørgsmål
formuleret på baggrund af problemformuleringen. Empirien består af to tekster; et dansk
kandidatspeciale og en engelsk artikel. Disse tekster analyseres med Joyce Travelbees
teori om mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, herunder kommunikation, som teoretisk referenceramme. På baggrund af analyse og diskussion konkluderes det, at god
kommunikation er altafgørende for at den dagkirurgiske patient får den individuelle
information ved udskrivelsen, som han har behov for, for at kunne håndtere det postoperative forløb, i forhold til både fysiske og psykiske udfordringer. Opgavens resultater kan bidrage til en større forståelse for vigtigheden af, at der skabes og opretholdes
en god kommunikation til den dagkirurgiske patient.
Abstract
The purpose of this bachelor project is to examine which significance communication
has to fulfill the need for individual information prior to discharge of the day surgery
patient and which consequences individual information has for the patient to be capable
of handling the postoperative period. The hermeneutic approach is used as the frame of
understanding for the chosen empirical research. Furthermore text analysis is used with
three analysis questions phrased on the basis of the research question. The empirical
material consists of two written studies; a Danish master thesis and an English article.
These studies are analysed with Joyce Travelbee’s theory of interpersonal aspects of
nursing, including communication, as the theoretical frame of reference. The conclusion
states that good communication is essential prior to discharge in order to give the day
surgery patient the individual information that he needs to handle the postoperative
period both physically and mentally. The results of the project can contribute to a
greater understanding of the importance for the establishing and maintenance of good
communication to the day surgery patient.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................................................. 1
2. Problembeskrivelse ................................................................................................................... 1
2.1 Det dagkirurgiske koncept giver øget informationsbehov .................................................. 1
2.2 At give individuel information i den standardiserede sygepleje ......................................... 3
2.3 Sygeplejersker planlægger ikke informationsgivning ......................................................... 5
2.4 Afgrænsning ........................................................................................................................ 5
2.5 Problemformulering ............................................................................................................ 6
3. Litteratursøgning ....................................................................................................................... 6
4. Metodeafsnit .............................................................................................................................. 7
4.1 Kvalitativ metode ................................................................................................................ 7
4.2 Hermeneutikken .................................................................................................................. 8
4.3 Etiske og juridiske overvejelser .......................................................................................... 9
5. Gennemgang af empirisk materiale......................................................................................... 10
5.1 ’Contemporary day surgery: patients’ experience of discharge and recovery’ ................. 10
5.2 ’At være sammedagskirurgisk patient’.............................................................................. 10
6. Teoretisk referenceramme ....................................................................................................... 11
6.1 Joyce Travelbees mellemmenneskelige aspekter i sygepleje ............................................ 11
7. Analysemetode og fremgangsmåde ........................................................................................ 12
8. Analyse.................................................................................................................................... 13
8.1 Når informationen ikke tilpasses patientens behov ........................................................... 13
8.1.1 Når seksualiteten bliver glemt .................................................................................... 13
8.1.2 Mangel på information giver utryghed i efterforløbet ................................................ 15
8.2 Fysiske og psykiske udfordringer efter udskrivelsen ........................................................ 16
8.2.1 Oplevelsen af smerte .................................................................................................. 16
8.2.2 Når kroppen forandres ................................................................................................ 18
8.3 Kommunikation der sætter patienten i centrum ................................................................ 19
9. Indholdsdiskussion .................................................................................................................. 21
10. Metodediskussion .................................................................................................................. 23
11. Konklusion ............................................................................................................................ 24
12. Perspektivering ...................................................................................................................... 24
13. Referenceliste ........................................................................................................................ 27
14. Bilagsfortegnelse ................................................................................................................... 31
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
1. Indledning
Fyldestgørende kommunikation og information bør være et centralt element i alle patientforløb i sundhedsvæsenet (IKAS 2013). Noget tyder dog på, at patienterne ikke oplever det sådan. En dansk oversigtsartikel peger således på, at mangelfuld information er
et af de hyppigst rapporterede kommunikationsproblemer i sundhedsvæsenet (Ammentorp m.fl. 2006). Også LUP undersøgelserne fra 2004 og 2013 viser dårlige resultater i
forhold til patienternes tilfredshed med informationsgivningen på de danske sygehuse
(Enheden for Brugerundersøgelser 2005, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
2014). Dette peger altså på, at informationsgivningen på de danske sygehuse ikke altid
er tilfredsstillende.
Denne problematik har jeg også erfaret under mine kliniske praktikker. Her var jeg på
en veneklinik med ambulant operation af varicer samt en øre- næse- hals afdeling, ligeledes med forholdsvis hurtig udskrivelse efter kirurgiske indgreb. På disse afdelinger
observerede jeg og ydede selv sygepleje, hvor informationsgivningen ved udskrivelsen
havde tendens til at være meget standardiseret. Dette gav anledning til undren og nysgerrighed. For var den standardiserede informationsgivning fyldestgørende for patienten? Opnåede patienten den nødvendige viden, for at kunne håndtere det postoperative
forløb? Denne undren og refleksion ligger til grund for arbejdet med dette bachelorprojekt.
2. Problembeskrivelse
I følgende afsnit vil jeg belyse problematikken på tre forskellige niveauer. Først beskrives den dagkirurgiske patients informationsbehov. Dernæst problematiseres det, hvorvidt patientens behov for information tilgodeses i den standardiserede sygepleje, og afslutningsvis ses problemstillingen i forhold til sygeplejerskens evne til at give patientcentreret information.
2.1 Det dagkirurgiske koncept giver øget informationsbehov
Danmark var i år 2000 det land i Vesteuropa, der var nået længst med omlægning til
dagkirurgi (Dansk Sygepleje Råd 2000). En rapport fra Evalueringscenter for Sygehuse,
publiceret i 2000, konkluderede ligeledes, at dagkirurgi som koncept var en stor succes,
idet 55 % af alle operationer på sygehuse foregik i dagkirurgisk regi (Evalueringscenter
Side 1
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
for Sygehuse 2000). Selvom andelen af dagkirurgiske operationer i dag er højere
(Søgaard 2012), så er der, ifølge en rapport udarbejdet af Danske Regioner, stadig et
stort udviklingspotentiale i det dagkirurgiske koncept (Freil 2012). Nye og bedre behandlingsmuligheder og udviklingen inden for teknologien gør, at grænsen for hvad der
kan behandles dagkirurgisk konstant forandres (Bundgaard m.fl. 2011, Risom 2012).
Også på det globale plan har dagkirurgien været et velanset koncept med stigende anvendelse (Mitchell 2007). Et studie fra England konkluderer, at mange patienter er tilfredse med dagkirurgien, fordi den er effektiv og hurtig og således kun forårsager minimal forstyrrelse i deres liv (Mottram 2011a).
Det dagkirurgiske koncept er altså kommet for at blive, og flere operationer vil i fremtiden blive udført ambulant. Denne udvikling stiller krav til både sygeplejen og patienten, idet dagkirurgi som koncept er med til at flytte ansvaret for plejen og omsorgen fra
sygehuset til patienten selv og vedkommendes familie og pårørende (Majholm m.fl.
2012). Det forventes, at patienten hurtigt kan tilegne sig viden og anvende den med
henblik på hurtig restitution (Vedtofte 2008).
Udviklingen inden for dagkirurgien rummer nogle udfordringer, for i takt med at patienternes kontakt med de sundhedsprofessionelle begrænses, så øges deres behov for
kommunikation og information væsentligt (Freil 2012, Tørstad og Iversen 2004). Dette
kommer blandt andet til udtryk hos en norsk patient, der i et kvalitativt interview udtaler: ”Behovet for informajson slutter ikke. Det slutter ikke når jeg går ut porten her
en gang. I morgen kan jeg ha behov for å ringe til noen og spørre om dette også er
normalt.” (Grønnestad og Blystad 2004 s. 6). Det øgede informationsbehov kommer
altså især til udtryk efter udskrivelsen, når patienten skal varetage det postoperative
forløb i hjemmet (Freil 2012, Grønnestad og Blystad 2004, Mottram 2011b). Her oplever flere patienter, at dét at komme sig efter en operation ikke altid er uden problemer
(Mottram 2011b). Faktisk viser et engelsk litteratur review, at selvom størstedelen af de
dagkirurgiske patienter tilkendegiver at være tilfredse med mængden af information,
så søger 50 % alligevel anden sundhedsprofessionel rådgivning efter udskrivelsen
(Mitchell 2007). Det kan skyldes, at patienterne oplever mange uventede bekymringer
efter udskrivelsen (Mitchell 2007, Mottram 2011b) samt problemer i forhold til træthed,
sårpleje, smertebehandling og genoptagelse af de daglige aktiviteter og gøremål
Side 2
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
(Gilmartin 2007). Dette peger på nogle udfordringer i sygeplejen, hvor informationsgivningen tilsyneladende ikke er fyldestgørende nok, hvilket fører til at patienterne
bekymrer sig unødigt.
Ved udskrivelsen efterspørger patienterne konkret og faktuel viden om postoperative
restriktioner og symptomer, som forbereder dem på at skulle hjem og varetage egen
pleje og behandling (Grønnestad og Blystad 2004, Vedtofte 2008, Voigt og Thyssen
2000). Dette behov kommer særligt til udtryk i en kvalitativ undersøgelse, hvor en dagkirurgisk patient udtaler; ”Det er meget vigtigt med en udførlig forklaring… jo mere
præcis deres beskrivelse er… jo mere sikker er jeg på, at jeg gør det rigtige [efter
udskrivelsen].” (Vedtofte 2008 s. 63). Dette citat er et tydeligt eksempel på, at den dagkirurgiske patient har et stort informationsbehov, som ønskes opfyldt, for at kunne ’gøre
det rigtige’ derhjemme.
2.2 At give individuel information i den standardiserede sygepleje
Sygeplejen i dagkirurgiske afsnit er en standardiseret form for sygepleje, hvor kliniske
retningslinjer, procedurer og tjeklister fylder meget (Bundgaard 2012). Samtidig er de
dagkirurgiske patientforløb effektive med et stort patientflow. Derfor kan standardiserede undervisningsoplæg eller informationsskemaer være nødvendige redskaber, for at
sikre en vis kvalitet og kontinuitet i de mange patientforløb (Burden 2004). Den standardiserede sygepleje er altså nødvendig i det dagkirurgiske patientforløb. En norsk kvalitativ artikel konkluderer, at patienterne havde god nytte af standardiserede undervisningsoplæg i forbindelse med udskrivelsen, og at flere af emnerne som patienterne
ønskede information om, sandsynligvis kunne italesættes på denne måde (Grønnestad
og Blystad 2004). Artiklen og et litteraturstudie peger dog også på, at patienterne vedrørende information omkring risikofaktorer og komplikationer har meget forskellige
behov, som ikke kan tilgodeses i den standardiserede sygepleje (Grønnestad og Blystad
2004, Mitchell 1999). Derfor anbefales det at supplere med individuelle samtaler med
den enkelte patient (Grønnestad og Blystad 2004). Dette understøttes i flere andre studier, der peger på, at patienterne efterspørger individuelt tilpasset undervisning, som tager
udgangspunkt i deres erfaringer og livssituation (Gilmartin 2007, Rogan og Timmins
2004, Vedtofte 2007, Voigt og Thyssen 2000).
Side 3
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
Ved udskrivelsen skal patienten modtage mange informationer omkring forskellige
postoperative forhold. Det er sygeplejerskens opgave, ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, at ”sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg” (Sygeplejeetisk Råd 2014 s. 7). Patienten modtager og forstår
bedst information, hvis den er individuelt tilrettelagt og tager udgangspunkt i patientens
egne erfaringer (Vedtofte 2008). Dette kan som tidligere beskrevet være en udfordring i
det korte patientforløb, og samtidig tilkendegiver sygeplejersker i et fokusgruppeinterview, at de tror, det kan være svært for patienterne at huske de mange informationer på
så kort tid (Voigt og Thyssen 2000).
Derudover er der noget, der tyder på, at fysiske og organisatoriske faktorer også har en
betydning for, om informationen kan tilpasses individuelt. I en kvalitativ undersøgelse
fra Norge konkluderes det, at den individuelle informationsgivning ofte forringes på
grund af ressourcemangel (Lønstad 2000). Sygeplejerskerne oplever, at der er mangel
på fysiske ressourcer, såsom egnede samtalerum, hvilket fører til, at informationsgivningen ofte foregår på gangen eller i andre patienters medhør. Derudover er der
mangel på tid til at give individuel information og vejledning, fordi der ikke er nok
sygeplejersker på arbejde (Lønstad 2000, Voigt og Thyssen 2000). Det er problematisk,
da det er nødvendigt, at sygeplejersken har den fornødne tid til at vurdere patientens
informationsbehov og dermed give den mængde af information, som patienten har brug
for (Mitchell 2007). Også en Ph.d. afhandling med udgangspunkt i et feltstudie på endoskopiske afsnit i Danmark konkluderer, at kommunikation, evner til at observere og
lytte samt brugen af fysisk kontakt er færdigheder, som kan hjælpe sygeplejersken til at
identificere patientens individuelle behov (Bundgaard 2012). Udøvelsen af disse færdigheder kræver ligeledes tid.
I sundhedsloven beskrives det, at ”Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og
være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.” (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010 kap. 5. § 16 stk. 3). Noget
tyder dog samlet set på, at det, af flere forskellige årsager, herunder tidspres, kan være
svært at imødekomme dette lovmæssige krav om individuelt tilpasset information i de
dagkirurgiske afsnit.
Side 4
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
2.3 Sygeplejersker planlægger ikke informationsgivning
Det er tidligere blevet præsenteret, at de dagkirurgiske patienter har et stort behov for
information, særligt i relation til efterforløbet, og at patienterne efterspørger individuelt
tilpasset information. Dette stiller i høj grad krav til sygeplejerskens evne til at give fyldestgørende og individuel information ved udskrivelsen. Undersøgelser peger dog på, at
sygeplejersker i mindre grad planlægger og tilrettelægger undervisning og informationsgivning (Vedtofte 2007, Vedtofte 2008). Informationerne gives ofte på baggrund af
sygeplejerskens erfaringsbaserede viden og ikke velbegrundede didaktiske overvejelser
(Vedtofte 2007). Det kan være problematisk, fordi studerende og nyuddannede sygeplejersker ikke har haft mulighed for at opbygge samme erfaringsbaserede tilgang. Det
kan betyde, at informationen ikke tilrettelægges patientens individuelle behov, hvilket
kan få konsekvenser for patientens læring og evne til at huske de mange informationer.
Dette kan medføre, at patientens handlekompetance i det postoperative forløb begrænses (Voigt og Thyssen 2000).
Tilsyneladende forekommer sygeplejerskernes uforberedte informationsgivning, til
trods for at der allerede på sygeplejerskeuddannelsen undervises i kommunikation og
pædagogik – herunder didaktik. Derudover bør sygeplejersken, ifølge bekendtgørelsen
om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, være kvalificeret til at kunne formidle viden af sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og
lindrende karakter (Undervisningsministeriet 2008). Det er altså helt centralt, at sygeplejersken gør sig didaktiske overvejelser og planlægger informationsgivningen, med
henblik på at opfylde patientens individuelle behov for information.
2.4 Afgrænsning
Sammenfattende tyder noget på, at det i den korte, standardiserede sygepleje kan være
vanskeligt for sygeplejersken at imødekomme den dagkirurgiske patients behov for
individuel information. Det kan medføre, at patienten ikke får den fornødne viden om
postoperative forhold, hvilket kan resultere i, at patienten er utryg ved udskrivelsen, får
mange bekymringer og i mindre grad formår at håndtere det postoperative forløb.
Denne problemstilling er meget central i klinisk sygeplejepraksis, og derfor finder jeg
det relevant at søge svar på følgende problemformulering.
Side 5
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
2.5 Problemformulering
Hvilken betydning har kommunikation for opfyldelse af den dagkirurgiske patients
behov for individuel information ved udskrivelsen, og hvilke konsekvenser har det for
patientens evne til at håndtere det postoperative forløb?
3. Litteratursøgning
Baggrunden for litteratursøgningen var at indsamle viden, der kunne belyse, hvordan
informationsgivningen foregår på de danske sygehuse, specielt i forbindelse med udskrivelsen efter et dagkirurgisk indgreb. Ligeledes ønskede jeg gennem søgningen at få
indsigt i, hvilke behov den dagkirurgiske patient har i relation til information, samt om
disse behov opfyldes.
I starten af søgeprocessen søgte jeg på brede, almene søgeord på danske databaser for at
spore mig præcist ind på emnet og indkredse problemstillingen nærmere. Derved fik jeg
en fornemmelse af mængden og typen af litteratur omkring emnet og blev dermed også
mere bevidst om specifikke søgeord til den systematiske litteratursøgning. I den brede
søgning fandt jeg 3-4 aktuelle artikler, som jeg efter gennemlæsningen foretog kædesøgning ud fra.
Inden den systematiske søgning opstillede jeg nogle kriterier for at præcisere og kvalitetssikre den viden, der præsenteres i projektet. Et inklusionskriterium var litteratur
publiceret efter år 2000 for at sikre tidssvarende og aktuel viden. Året 2000 er valgt som
grænse, fordi det var dér, dagkirurgien for alvor var udbredt i Danmark. Derudover stillede jeg krav om, at litteraturen skulle være skrevet på dansk, norsk eller engelsk for at
sikre fuld forståelse for indholdet. Herefter gik jeg i gang med den systematiske litteratursøgning med de nye og mere specifikke søgeord. Ifølge Hørmann består systematikken i at finde alle de relevante søgeord, kombinere dem rigtigt og derefter søge i de relevante databaser (Hørmann 2012 s. 37). Jeg søgte derfor på de internationale medicinske
og sundhedsrelaterede databaser The Cochrane Libary, CINAHL og PubMed med
følgende søgeord; day surgery, ambulatory surgery, discharge, patient satisfaction,
information og patient education. Søgeordene blev anvendt i forskellige kombinationer
med den boolske operator AND for at præcisere søgningen. Derefter søgte jeg i de
Side 6
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
danske databaser Sygeplejersken og Klinisk Sygepleje med søgeordene dagkirurgi,
korttidsafsnit, information, sygepleje, operation og ordstammen udskriv*, ligeledes i
forskellige kombinationer. Søgeprotokol over den systematiske søgning ses i bilag 1.
I hele søgeprocessen har jeg løbende vurderet og udvalgt litteratur ud fra relevans,
kvalitet og gyldighed, for at sikre det mest valide resultat af opgaven. Derfor er relevante kvalitative studier, herunder mine to empiriske studier, vurderet ud fra VAKSmodellen (Dansk Sygepleje Selskab 2009). Vurderingen kan ses i bilag 2. Derudover
har jeg også gjort mig overvejelser om udenlandske artiklers gyldighed og overførbarhed i forhold til det danske sundhedsvæsen. Jeg har blandt andet inddraget flere engelske artikler i problembeskrivelsen og anvender senere i opgaven et engelsk studie, som
en del af min empiri. Argumentet for min anvendelse af engelsk forskning er, at det engelske sundhedsvæsen organisatorisk og finansielt minder meget om det danske sundhedsvæsen (Fink 2010), hvilket giver en god overførbarhed.
Den valgte empiri til analysen består af to tekster. Den ene hedder “Contemporary day
surgery: patients’ experience of discharge and recovery” og er en engelsk, kvalitativ
artikel. Den er fundet både ved søgning på Cinahl og Pubmed. Den anden tekst er et
kandidatspeciale; ”At være sammedagskirurgisk patient” fra 2004. Den er fundet ved
en søgning på UC Syddanmarks biblioteks hjemmeside med søgeordene dagkirurgi og
patient under bøger og danske artikler.
4. Metodeafsnit
Metoden skal være med til at sikre, at der er sammenhæng mellem den virkelighed, man
undersøger, og de resultater, der fremføres i opgaven (Bjerrum 2005 s. 70). I følgende
afsnit vil jeg præsentere og begrunde mine metodiske og videnskabsteoretiske valg
efterfulgt af etiske og juridiske overvejelser i forhold til udarbejdelsen af dette projekt.
4.1 Kvalitativ metode
Formålet med opgaven er at søge forståelse for, hvilken betydning kommunikation har
for opfyldelse af den dagkirurgiske patients behov for individuel information, samt
hvilke konsekvenser det har for patientens evne til at håndtere det postoperative forløb.
Side 7
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
For at opnå dette anvender jeg den kvalitative metode. Denne metode søger netop at
opnå forståelse frem for forklaring og formår samtidig at præsentere mangfoldighed og
nuancer (Malterud 2011 s. 26-28). Metoden er ligeledes i stand til at beskrive og analysere karaktertræk, egenskaber og kvaliteter ved de fænomener som undersøges, hvilket
er med til at styrke forskerens forståelse (Ibid.). I dette projekt er det fænomenet kommunikation, som jeg ønsker at undersøge med henblik på besvarelse af opgavens problemformulering. Ved brug af den kvalitative metode kan projektet således frembringe
unikke, særegne resultater, som udvider læserens horisont og forståelse. Dette er netop
hensigten med opgaven; at frembringe ny viden gennem nye perspektiver og en udvidet
forståelse af udvalgte fænomener.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at virkeligheden, der undersøges, altid beskrives
fra forskellige perspektiver alt efter forskerens position og perspektiv. Derfor har forfatterens videnskabsteoretiske position stor betydning for, hvilken slags viden der
kommer frem (Ibid.). Hermed præsenteres den videnskabsteoretiske tilgang.
4.2 Hermeneutikken
I denne opgave anvendes hermeneutikken som videnskabsteoretisk ståsted og som forståelsesramme for den valgte empiri. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren
om forståelse (Birkler 2007 s. 95). Hermeneutikken er valgt, idet formålet med dette
projekt netop er at søge og opnå forståelse, for derved at besvare opgavens problemformulering.
Hermeneutikken er beskrevet af Hans-Georg Gadamer. Hans filosofi peger på, at mennesker er historiske væsener, der hele tiden forsøger at forstå, hvorved forståelsen bliver
en betingelse ved dét at være menneske (Ibid.). Det betyder, at jeg som forfatter ikke
kan lægge min forståelse fra mig, fordi den er en del af mig, og kun på baggrund af
denne forståelse kan jeg opnå ny viden. Birkler udtrykker det således; ”Det, jeg forstår,
kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår.” (Birkler 2007 s. 98). Dette
leder os hen til det vigtigste nøgleord i hermeneutikken; forforståelse. Forforståelsen er
den forståelse, der altid går forud for selve forståelsen, og som rummer menneskets forventninger, meninger eller fordomme (Ibid.). Forud for dette projekt havde jeg en forforståelse om, at den dagkirurgiske patient ikke opnåede tilstrækkelig viden ved udskri-
Side 8
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
velsen, fordi informationsgivningen var for standardiseret. Forforståelsen kan dog ændres ved at være åben og ydmyg overfor ny viden. Dette sker i projektet gennem læsning og fortolkning af tekster, hvormed jeg opnår en ny forståelse. Den nye forståelse
sættes atter på spil og gennem fortolkning opnås igen en ny forståelse. Denne cirkulære
forståelsesproces kaldes den hermeneutiske cirkel, og gennem denne kan man metodisk
skabe ny viden gennem forståelse (Ibid. s. 96-98).
Når jeg arbejder ud fra den hermeneutiske tilgang, har min forforståelse derfor stor betydning for den viden, der kommer frem i projektet. Derfor er det vigtigt, at jeg er opmærksom på min forforståelse og dennes betydning i relation til projektets resultater.
Dahlager og Fredslund har udviklet fire metodiske principper til at udfordre forforståelsen (Dahlager og Fredslund 2007 s. 161-172). Disse principper har jeg ladet mig
inspirere af, for at blive mere bevidst om min forforståelse. Første og andet metodiske
princip handler om at blive bevidst om egen forforståelse og derefter sætte den i spil i
mødet med andre horisonter (Ibid.). Derfor sætter jeg helt konkret min forforståelse i
spil, ved læsning af forskelligt litteratur. Derudover er det en god idé at udfordre sin forforståelse, eksempelvis ved at lade sig interviewe eller på anden vis italesætte den
(Ibid.). For at opnå dette har jeg gennem samtaler med en medstuderende søgt at sætte
ord på min forforståelse, for derved at blive mere bevidst om den.
4.3 Etiske og juridiske overvejelser
Dette projekt er et litteraturstudie, hvor jeg anvender allerede eksisterende empiri. Da
jeg ikke selv foretager nogen dataindsamling, er dette projekt ikke anmeldt til nogen
instans. Jeg er dog opmærksom på, at min valgte empiri overholder gældende juridiske
love vedrørende videnskabelige projekter med mennesker.
I denne undersøgelse gør jeg brug af forskningsmetoder og anvender allerede registrerede data om mennesker. Derfor stilles der, ifølge Glasdam, samme etiske krav til
mig, som til en forsker inden for det øvrige sundhedsfaglige område (Glasdam 2012 s.
24). Jeg har derfor ifølge de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden,
gjort mig bevidst om, at jeg i brugen af patientcitater fra min empiri, skal værne om
deres liv, helbred, privatliv og værdighed (Sykepleiernes samarbeid i norden 2003). Det
gør jeg ved at anvende citaterne i deres oprindelige form, og ved at behandle dem med
Side 9
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
værdighed og respekt, idet jeg sætter mig ind i den kontekst, de er taget ud fra. Derudover er patienternes privatliv og personfølsomme oplysninger beskyttet, idet de i undersøgelserne bliver anonymiseret.
5. Gennemgang af empirisk materiale
5.1 ’Contemporary day surgery: patients’ experience of discharge and recovery’
‘Contemporary day surgery: patients’ experience of discharge and recovery’ er en
kvalitativ, engelsk artikel skrevet af Jo Gilmartin, PhD. Artiklen er publiceret i 2007 i
tidsskriftet Journal of Clinical Nursing. Artiklen bygger på semistrukturerede interviews
med 30 dagkirurgiske patienter fra et stort undervisningshospital i det nordlige England.
Af de 30 informanter var 14 gynækologiske patienter, 12 urologiske patienter og fire
almenkirurgiske patienter. Informanternes aldersspredning var mellem 19 og 85 år, og
kønsfordelingen var på henholdsvis 17 kvinder og 13 mænd. Formålet med studiet var
at undersøge og afdække patientens oplevelse af udskrivelsesplanlægningen og restitutionen efter dagkirurgi. På baggrund af dette er artiklen valgt med henblik på at besvare
opgavens problemformulering.
5.2 ’At være sammedagskirurgisk patient’
’At være sammedagskirurgisk patient’ er et kandidatspeciale fra 2004, skrevet af
Jeanette Hjermind. Specialet er en fænomenologisk undersøgelse af, hvad der opleves
betydningsfuldt af den dagkirurgiske patient, specielt set i forhold til personalets indsats. Materialet er hentet gennem semistrukturerede interviews med fem dagkirurgiske
patienter fra et dansk hospital. De fem patienter fik foretaget forskellige indgreb og adskilte sig fra hinanden i forhold til alder og køn. Derved søgte Hjermind intentionelt at
få et bredt og repræsentativt udsnit af den dagkirurgiske patientgruppe. Kandidatspecialet er valgt, da det giver et godt billede af, hvad der er betydningsfuldt for den
dagkirurgiske patient, hvormed den ligeledes kan være med til at søge svar på problemformuleringen.
Side 10
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
6. Teoretisk referenceramme
6.1 Joyce Travelbees mellemmenneskelige aspekter i sygepleje
Joyce Travelbee var en amerikansk sygeplejeteoretiker. Hun levede fra 1926-1973, og
hendes mest kendte arbejde ’Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje’ udkom i
1960’erne, hvor den eksistentielle psykologi blomstrede i USA. Indenfor denne retning
fremhæves menneskets værdier, meningssøgen og frihed til at danne sig selv og sin udvikling. Travelbees teori er derfor forankret i den eksistentielle tankegang, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hendes menneskesyn. Hun ser ethvert menneske som ”et
enestående og uerstatteligt individ, en éngangsforeteelse i denne verden, lig og alligevel
forskellig for enhver anden person, der nogensinde har levet eller vil komme til at
leve.” (Travelbee 2006 s. 50). Derfor er termen ’patient’ i Travelbees optik en etiket og
en kategori, der kan føre til stereotype antagelser og generaliseringer, som forringer
sygeplejerskens omsorg og forhindrer opnåelsen af et menneske-til-menneske-forhold
(Ibid. s. 56-59). Derfor findes der ifølge Travelbee ingen patienter, og termen ’patient’
er kun anvendelig, fordi den er kommunikationsbesparende (Ibid. s. 57). I opgaven vil
termen ’patient’ blive anvendt. Det betyder ikke, at der tages afstand fra Travelbees
menneskesyn. Termen anvendes blot for at undgå begrebsforvirring samt for at skabe
stringens i sproget, idet begrebet ’patient’ anvendes i min empiri. Travelbees syn på
mennesket, som et unikt væsen, vil derfor fortsat danne grundlag for brugen af hendes
teori i denne opgave.
Ifølge Travelbee er det den professionelle kliniske sygeplejerskes opgave at etablere et
menneske-til-menneske-forhold (Ibid. s. 155). Dette forhold er nemlig det middel,
hvormed selve formålet med sygeplejen opfyldes; ”nemlig at hjælpe et individ (eller
hans familie) med at forhindre eller håndtere erfaringen af sygdom og lidelse, og at
hjælpe ham (eller hans familie) med at finde mening i disse erfaringer.” (Travelbee
2006 s. 155). Menneske-til-menneske-forholdet kan kun etableres, når både sygeplejersken og patienten opfatter og forholder sig til hinanden som unikke mennesker, frem for
’sygeplejerske’ og ’patient’ (Ibid.).
Kommunikation er også et centralt begreb i Travelbees teori. Hun betegner kommunikation som ”en proces, som kan sætte sygeplejersken i stand til at etablere et menneske-
Side 11
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
til-menneske-forhold og derved nå hensigten med sygeplejen […]”. (Travelbee 2006 s.
123). Derudover definerer hun kommunikation som både en adfærd og som en proces;
”Kommunikation er adfærd, da den altid involverer fysisk og psykisk aktivitet hos både
afsenderen og modtageren af meddelelsen. Kommunikation er også en proces, hvorigennem meninger udveksles, […] og meningen (eller beskeden) må kunne forstås af de
involverede individer.” (Travelbee 2006 s. 124). Da Travelbees teori beskæftiger sig
med de mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, herunder kommunikation, er denne
valgt som teoretisk referenceramme, med det formål at belyse og søge svar på opgavens
problemformulering.
7. Analysemetode og fremgangsmåde
Som analyseredskab anvender jeg tekstanalysen. Tekstanalyse er, når man stiller nogle
spørgsmål til en eller flere tekster, som teksterne forventes at kunne svare på (Frederiksen og Beedholm 2012 s. 72, Malterud 2011 s. 91). Tekstanalysen er en naturlig del af
den hermeneutiske tradition, hvor de spørgsmål, der stilles til teksterne bidrager til en
ny fortolkning og forståelse. Det er problemformuleringen, der danner rammen for
hvilke spørgsmål, der stilles til teksterne (Malterud 2011 s. 91). Med udgangspunkt i
min problemformulering har jeg formuleret tre analysespørgsmål:
-
Hvilke behov for information har den dagkirurgiske patient?
-
Hvilke udfordringer oplever den dagkirurgiske patient efter udskrivelsen?
-
Hvad forstås ved kommunikation i sygeplejen?
De første to spørgsmål stilles til de empiriske tekster ’At være sammedagskirurgisk
patient’ og ’Contemporary day surgery: patients’ experience of discharge and recovery’,
mens det sidste spørgsmål stilles til Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter i
sygepleje. I de to empiriske studier har jeg valgt at anvende patientcitater og lade dem
give svar på mine analysespørgsmål. Formålet er, at komme så tæt på den primære kilde
som muligt. Herved undgår jeg de to forfatteres egne tolkninger og konklusioner.
Ifølge Malterud bygger de fleste anbefalinger om analyse af kvalitative data på principper om dekontekstualisering og rekontekstualisering (Ibid. s. 93). Dette er også tilfældet
i analysemetoden ’systematisk tekstkondensering’, som jeg vil lade mig inspirere af i
Side 12
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
analyseprocessen. Metoden består af fire analysetrin; helhedsindtryk, meningsbærende
enheder, kondensering og sammenfatning (Ibid. s. 96-112). Den systematiske tekstkondensering anvendes til at finde meningsbærende elementer i de patientcitater, der er udvalgt som svar på de tre ovenstående analysespørgsmål. På den måde samles patientcitaterne i grupperinger, som efterfølgende gives et tema alt efter indholdet i citaterne.
Temaerne er følgende:
-
Når informationen ikke tilpasses patientens behov
-
Fysiske og psykiske udfordringer efter udskrivelsen
-
Når kommunikation sætter patienten i centrum
Disse temaer vil fungere som afsnit i analysen og giver dermed struktur og stringens. De
tilhørende patientcitater vil løbende blive inddraget i afsnittene, tolket og derefter analyseret med Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, herunder
kommunikation. Denne tilgang, hvor jeg ud fra enkeltstående tilfælde kan drage generelle antagelser og slutninger, er datastyret og dermed induktiv (Ibid. s. 176).
8. Analyse
8.1 Når informationen ikke tilpasses patientens behov
8.1.1 Når seksualiteten bliver glemt
Der bliver i opgavens problembeskrivelse flere gange sat spørgsmålstegn ved, om den
dagkirurgiske patient får den information, som han har behov for. I den engelske artikel
viser det sig, at to kvinder savner en bestemt form for information efter deres dagkirurgiske indgreb. Den første kvinde, Sharita på 29 år, udtaler: “The recovery side and
discharge planning was not a fantastic experience. […] I wanted to ask about resuming
sexual activity with my partner but it didn’t get mentioned. I felt uncomfortable to bring
up for this issue.” (Gilmartin 2007 s. 1113). I citatet står det klart, at Sharita har behov
for at vide, hvornår hun kan genoptage det seksuelle samliv med sin partner. Hun oplever dog, at emnet ikke bliver italesat af sygeplejersken, og hun føler sig derfor utryg ved
selv at spørge ind til det. Det fremgår ikke af citatet, hvorvidt der ved udskrivelsen er
blevet talt om andre postoperative forhold, såsom smertebehandling, aktivitet og hvile
mm. Der er sandsynligvis blevet talt om disse ting, men det, der træder frem i Sharitas
Side 13
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
hukommelse om udskrivelsen, er dét behov, der blev overset. Dermed bliver hele oplevelsen ’farvet’ af det negative minde og huskes derfor som en ubehagelig begivenhed.
Et andet interessant aspekt i citatet er, at Sharita er utilpas ved at spørge ind til genoptagelsen af den seksuelle aktivitet, fordi sygeplejersken ikke åbner op for emnet. Dette
peger på vigtigheden af, at sygeplejersken virker imødekommende og åbner for de
emner, der fylder hos patienterne.
Den anden kvinde, Petunia, er midaldrende og oplever samme mangel på information:
“The nurse went through aspects of the discharge information when my husband
arrived. There was no mention of sexual activity or an indication of how long I should
refrain. I wonder if I had been a younger woman whether they might have mentioned
it.” (Gilmartin 2007 s. 1113). Petunia har altså samme behov for at tale med sygeplejersken om seksuel aktivitet efter indgrebet, men oplever ligesom Sharita, at emnet
ikke bliver italesat. Hun reflekterer selv over, om det manglende fokus på emnet skyldes
hendes alder. Dette kan måske give hende en følelse af at have et unaturligt behov for
en kvinde i hendes alder, hvilket på ingen måde er hensigten med sygepleje. Tværtimod.
For ifølge Travelbee er ethvert individ fuldstændigt enestående, og selvom alle mennesker grundlæggende har de samme behov, så varierer styrken og intensiteten af disse
behov, mens de samtidig også udtrykkes forskelligt (Travelbee 2006 s. 52-53). Dette
menneskesyn bør derfor også komme til udtryk i sygeplejen, hvilket i Travelbees optik
kan opfyldes, hvis sygeplejersken som forholdsregel formoder, at mennesker er mere
forskellige end de er ens. Derved undgår sygeplejersken at begå den almindelige fejl at
antage, at andre ligner hende selv og bedømme patienten ud fra, hvad hun selv ville
have gjort eller ikke gjort (Ibid. s. 53). Hvis Sharitas og Petunias sygeplejersker havde
haft dette menneskesyn, havde de sandsynligvis bedre kunne se og imødekomme deres
patienters behov, eftersom de ville være nødsaget til at se dem som individuelle individer med forskellige behov, der skulle udforskes og identificeres.
Travelbee peger også på at tillid er vigtig i kommunikationen mellem sygeplejersken og
patienten: ”Men individer vil ikke dele noget betydningsfuldt med hinanden, før de er
ret sikre på, at det, de deler, vil blive accepteret, ikke ignoreret, afvist, nedgjort eller
latterliggjort”. (Travelbee 2006 s. 125). Dette kommer tydeligt til udtryk i Sharitas situation, hvor hun ikke ønsker at spørge ind til emnet, af den grund, at sygeplejersken ikke
Side 14
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
bringer emnet på banen. Noget tyder altså på, at Sharita ikke har tillid til sygeplejersken
og er bange for at blive afvist eller ignoreret. Derfor må sygeplejersken gennem kommunikationen med patienten og sin væremåde forsøge at vinde patientens tillid, for derved at få større indsigt i, hvad der er betydningsfuldt for ham eller hende og således få
bedre mulighed for at opfylde de individuelle behov.
8.1.2 Mangel på information giver utryghed i efterforløbet
En dansk patient oplever at få to forskellige slags informationsmateriale, der ikke giver
samme oplysninger: ”Jeg fik de to der. Det er glimrende information hver for sig, men
de siger ikke helt det samme, specielt ikke om, hvordan man skal forholde sig bagefter,
det fik jeg nemlig brug for.” (Hjermind 2004 s. 35). Denne patient erfarer, at det informationsmateriale, han er blevet givet, indeholder tvetydige informationer om, hvordan
han skal forholde sig i det postoperative forløb. Det bliver problematisk for ham, da han
netop oplever at få brug for denne viden efter sin udskrivelse. Også en anden dansk patient beretter om mangel på informationer vedrørende efterforløbet:
”Jeg kunne nok have brugt lidt mere tid ikke, jeg syntes, det gik lidt for hurtigt.
Jeg nåede ikke rigtigt at spørge om nogle ting. Jeg følte lidt bagefter, at jeg har
manglet, hvor lang tid man skal gå med krykker, og hvor længe skal man gå
hjemme, før man må gå på arbejde og sådan nogle forskellige ting” (Hjermind
2004 s. 32).
Denne mangel på informationer om efterforløbet fører til usikkerhed og mange ubesvarede spørgsmål. Patienten giver udtryk for, at forløbet gik for hurtigt, og at der ikke var
tid til netop at stille spørgsmål.
Det er imidlertid meget vigtigt, at give patienten den fornødne tid, til at spørge om dét,
der er betydningsfuldt for ham. Travelbee skriver: ”At give individet tid til at stille
spørgsmål er væsentligt. Der kræves tilstrækkelig tid til at udføre disse vigtige funktioner. De fleste indlagte personer vil ikke stille spørgsmål til plejepersonale, som ved
deres adfærd giver indtryk af, at de ’har meget travlt’.” (Travelbee 2006 s. 250). Tiden
er derfor et afgørende element i forhold til, at patienten får mulighed for at få besvaret
sine spørgsmål og i sidste ende får tilgodeset sine behov. I problembeskrivelsen kom det
ligeledes frem, at der ofte var mangel på tid til at give individuel information, fordi der
ikke var sygeplejersker nok på arbejde (Lønstad 2000, Voigt og Thyssen 2000). Denne
Side 15
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
travlhed kan være årsag til, at kommunikationen mellem patienten og sygeplejersken
ikke lykkes og medføre at patienten savner information i efterforløbet. Der vil i Travelbees optik være sket et ’kommunikationssammenbrud’ (Travelbee 2006 s. 144). Kommunikationssammenbrud sker når budskabet, i dette tilfælde informationen, ikke modtages, eller når den fejltolkes eller misforstås (Ibid.). Der kan være flere årsager til, at
det sker. En af årsagerne er, at patienten ikke opfattes som et unikt menneske, men snarere som en stereotyp udgave af en patient. En anden årsag er, at sygeplejersken ikke
formår at lytte til patienten (Ibid. s. 144-147). Derved stiller hun sig ikke modtagelig
overfor patientens kommunikation, og budskabet går tabt. Begge disse årsager kan have
deres rod i den tidsmangel, som tidligere er blevet beskrevet. Hvis sygeplejersken ikke
har tilstrækkelig tid, vil hun sandsynligvis ikke have overskuddet og energien til at se
mennesket bag patienten og ej heller formå at lytte interesseret og aktivt til patientens
udsagn. Det må derfor ses som en forudsætning, at sygeplejersken trods effektivitet,
tidspres og stort patientflow, har evnen til at bruge den nødvendige tid, for at sikre og
opretholde en god kommunikation til patienten, således at han får meningsfuld information samt mulighed for at stille spørgsmål.
8.2 Fysiske og psykiske udfordringer efter udskrivelsen
De dagkirurgiske patienter oplever flere udfordringer efter udskrivelsen, både af fysisk
og psykisk karakter. Det er væsentligt for sygeplejersken at vide, hvilke udfordringer,
det drejer sig om, for at kunne forhindre eller forebygge disse.
8.2.1 Oplevelsen af smerte
De fysiske udfordringer er af forskellig karakter og afhænger ofte af, hvilket indgreb
patienten har fået foretaget. En kvindelig patient, kaldt Anouk, fik foretaget en
cystoskopi og fortæller om efterforløbet: “I was anxious because passing water was
painful like an accumulation of piercing razor blades leaving my body. I gave way to
self-pity but on the second day I was fine.” (Gilmartin 2007 s. 1114). Her fremgår det
tydeligt, at Anouk har kraftige smerter ved vandladning, hvilket gør hende bange og
utryg. Hun fortæller derefter at hun på 2. dagen har det bedre. Hvorvidt det betyder, at
smerterne er forsvundet, eller om det er hendes angst for smerten, der er væk, vides
ikke. Men uanset hvad der ligger til grund for hendes bedring, så står det første døgn
med smerter alligevel klart i hendes hukommelse. Også en anden kvinde, der fik fore-
Side 16
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
taget biopsi og fjernelse af polypper i livmoderhalsen, beretter om smerte efter udskrivelsen: “ […] I went to see my GP after a few days because the abdominal pain got
worse. My doctor said it was bloating and swelling that had not gone away.” (Gilmartin
2007 s. 1114). Kvinden, Diantha, har så mange smerter efterfølgende, at hun vælger at
konsultere sin egen læge. Hun får her forklaret årsagen til smerterne, hvilket sandsynligvis hjælper hende til at håndtere smerterne.
Andre patienter oplever også den fysiske smerte. I dette citat udtaler Juno om sine
erfaringer efter en vulvabiopsi: “I had a lot of pain in the abdominal area on the first
postoperative day. My vulva was sore and very uncomfortable so I couldn’t sit down
because it was like sitting on broken glass. […].” (Gilmartin 2007 s. 1114). Juno har
store smerter i maveregionen og kan ikke sidde ned, fordi det føles som at sidde på
knust glas. Også en dansk dagkirurgisk patient beretter om smerter og deraf følgende
funktionsbegrænsning: “De første par dage da syntes jeg det var de værste, da havde
jeg meget ondt, jeg skulle ikke gå for meget” (Hjermind 2004 s. 36). Begge patienter
oplever, at de må tage deres forholdsregler og lytte til kroppens signaler, for at minimere smerten så meget som muligt.
Ifølge Travelbee er termen ’smerte’ et begreb, der bruges til at angive en bestemt type
menneskelig oplevelse (Travelbee 2006 s. 103). Smerte kan være et tåget begreb, fordi
smerten i sig selv ikke kan observeres, men kun bemærkes gennem dens virkninger.
Derfor kan dét at have smerter være en ensom oplevelse, og det er i Travelbees optik
næsten umuligt at kommunikere smerteoplevelsen til en anden på en sådan måde, at den
anden forstår oplevelsen fuldt ud (Ibid.). Måden, hvorpå sygeplejersken anser og håndterer patienten med smerter, er afgørende for, om hun formår at hjælpe patienten. Her
må hun huske på;
”at ethvert menneske er unikt; enhver vil reagere på smerte på sin egen måde. Hvis
en person siger, han har ondt, må sygeplejersken, hvad enten der synes at være
organisk grundlag for hans klager eller ej, acceptere personens påstand om hans
opfattelse af oplevelsen.” (Travelbee 2006 s. 106).
Derfor er sygeplejerskens opgave, ifølge Travelbee, at kommunikere accept af patientens smerteoplevelse, medfølende omsorg og en interesse i at lindre patientens smerter
(Ibid. s. 105). Dette kan imidlertid kun lade sig gøre, når patienten befinder sig på den
Side 17
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
dagkirurgiske afdeling eller har telefonisk kontakt med afdelingen. Når patienten er blevet udskrevet, er det ikke længere muligt for sygeplejersken at kommunikere med patienten og derved hjælpe ham. Derfor er det nødvendigt, at sygeplejersken forinden udskrivelsen forbereder patienten og pårørende på smerteoplevelsen, så de derved får
bedre mulighed for at håndtere smerterne på egen hånd.
8.2.2 Når kroppen forandres
De psykiske udfordringer efter dagkirurgi er forskellige fra patient til patient, men drejer sig oftest om, at kroppen forandrer sig udseendemæssigt og reagerer anderledes, end
den plejer. Masud, en mandlig patient på 47 år, opereret for brok, udtaler:
“I coped with the pain because the anesthetist had prepared me but the skin
discoloration came as a shock. I came home on Friday morning and on Friday night
I started to go black and blue mainly below my waist where the scar was. It spread
down my groin into my testicles making them go completely black. I didn’t know
what to do but after a couple of days it disappeared.” (Gilmartin 2006 s. 1113)
Masud får et stort chok, da hans underliv bliver kraftigt misfarvet som følge af operationen. Han oplever en form for afmagt og ved ikke, hvad han skal gøre indtil misfarvningen forsvinder et par dage efter. Blåviolet misfarvning af huden ved operationsstedet, pung og penis er ikke sjældent efter en hernieoperation (Dammegaard og Føns
2011). Noget tyder derfor på, at Masud ikke har fået information om disse symptomer,
eller at informationen er blevet givet, men at Masud ikke har forstået budskabet. Travelbee definerer, som tidligere nævnt, kommunikation som en proces mellem to individer,
hvor meningen eller budskabet må kunne forstås af de involverede individer (Travelbee
2006 s. 124). Derfor har kommunikationen mellem Masud og hans sygeplejerske sandsynligvis ikke været optimal. Sygeplejersken bør derfor altid sikre sig, at budskabet er
blevet forstået af patienten, for at undgå, at patienten får unødige bekymringer.
En anden mandlig patient, Talcot, fik foretaget operation for vandbrok. Han beretter
ligeledes om stor bekymring over hævelse og misfarvning af huden: “The pain was
manageable, it was just an ache, but I was worried about the excessive swelling and
bruising. I am still concerned about this and plan to contact my GP.” (Gilmartin 2007
s. 1113). Talcot oplever ligesom mange andre dagkirurgiske patienter også smerter, men
det er ikke dem, der volder bekymring. I hans tilfælde er det det psykiske; angsten og
Side 18
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
bekymringerne, der præger hans postoperative forløb. På baggrund af sine bekymringer
over hævelsen og misfarvningerne påtænker han at opsøge sin egen læge.
Tidligere hørte vi om Diantha, der ligeledes valgte at konsultere sin egen læge på grund
af smerter efter biopsi og fjernelse af polypper i livmoderhalsen. Disse to tilfælde er i
tråd med det engelske litteraturreview, præsenteret i problembeskrivelsen. Det viste, at
til trods for, at de fleste dagkirurgiske patienter tilkendegav at være tilfreds med mængden af information, så søgte 50 % alligevel anden sundhedsprofessionel rådgivning efter
udskrivelsen (Mitchell 2007). Noget tyder derfor på, at den information patienterne får
ved udskrivelsen, ikke i tilstrækkelig grad giver patienterne viden om, hvilke postoperative symptomer de kan forvente efter deres operation.
Ifølge Travelbee bør kommunikation være en kreativ proces, hvor sygeplejersken taler
og handler bevidst på en sådan måde, at hun sætter ændringer i gang hos patienten
(Travelbee 2007 s. 125). Disse ændringer kan også beskrives som en læring, der fører til
opnåelse af ny viden, i dette tilfælde viden om postoperative symptomer. For at der kan
være tale om læring, skal der være sket en forandring hos den lærende (Vedtofte og
Christensen 2009 s. 112). Forandringen kan ske i forhold til viden, færdigheder eller
holdninger. Grundlaget for at patienten kan lære noget, er at den nye viden skal være
både betydningsfuld og meningsfuld for patienten (Ibid. s. 111). Det må derfor være en
forudsætning, at sygeplejersken har kendskab til, hvad der er betydningsfuldt og meningsfuldt for patienten. Ifølge Travelbee er der i enhver interaktion med patienten, en
mulighed for at lære individet at kende og dermed bestemme og opfylde patientens behov (Travelbee 2006 s. 123). Midlet, hvormed sygeplejersken kan lære patienten at
kende og undersøge, hvad der er betydningsfuldt for ham eller hende, er kommunikation (Ibid. s. 127). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken har gode kommunikationsfærdigheder og hele tiden forsøger at udvikle og forbedre disse.
8.3 Kommunikation der sætter patienten i centrum
Der er i de to kvalitative studier heldigvis også eksempler på patienter, der oplever et
trygt udskrivningsforløb:
“The information received prior to discharge was very good actually. They gave me
an information sheet about the procedure and the carer’s sheet and went through
this with both of us when my husband arrived. The nurse highlighted that I
Side 19
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
shouldn’t be left on my own and that I required a very comfortable and peaceful
environment. She also gave me painkillers to take home and a contact number.”
(Gilmartin 2007 s. 1112)
Denne kvindelige patient, Sharissa, udtrykker tilfredshed med den information hun får.
Hun får udleveret skriftligt materiale, som sygeplejersken gennemgår med hende og
ægtefællen efter hans ankomst. Sharissa husker tydeligt sygeplejerskens råd om, at hun
ikke måtte være alene og at hun derudover havde brug for ro. Noget tyder derfor på, at
dette råd har været meget betydningsfuldt for hende. Måske har hun været bange for at
blive ladt alene, eller måske havde hun dårlig samvittighed over ikke at kunne varetage
de samme huslige pligter som før operationen, og derfor er det en lettelse for hende at
sygeplejersken påpeger disse ting. Også Jules, en mandlig patient, har god erfaring med
udskrivelsessamtalen:
“The nurses involved me in educational discussions about pain management,
wound care, eating healthy, resuming lifestyle activities and when and where to
seek help. I was given written information too. We talked about the impact of
physical activity because I work as a roof sheeter and was uncertain about going up
and down roofs following surgery.” (Gilmartin 2007 s. 1113).
Jules bruger her udtrykket ‘educational discussions’, som kan oversættes til undervisningssamtale. Det tyder derfor på, at sygeplejersken i situationen formår at have en
pædagogisk tilgang til Jules, hvor han på lige fod med sygeplejersken deltager i samtalen. Det kommer også til udtryk, hvor han siger; ’we talked about…’. Han siger
eksempelvis ikke ’sygeplejersken fortalte’, hvilket indikerer en ligeværdig dialog med
udgangspunkt i patientens situation. Dette ses til sidst i citatet, hvor de taler om fysisk
aktivitet i forhold til hans arbejde som taglægger, hvilket ellers var en stor bekymring
for ham.
I begge situationer formår sygeplejersken at tage udgangspunkt i dét, der har betydning
for den enkelte patient. Det giver patienten større tryghed ved udskrivelsen og øget tilfredshed med hele forløbet. Problembeskrivelsen viste ligeledes, at flere undersøgelser
peger på, at patienter efterspørger individuelt tilpasset information, som netop tager udgangspunkt i deres erfaringer og livssituation (Gilmartin 2007, Rogan og Timmins
2004, Vedtofte 2007, Voigt og Thyssen 2000). Dette er også tilfældet i Sharissas og
Side 20
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
Jules’ situation, hvor de oplever en patientcentreret udskrivningssamtale. Travelbee
skriver:
”Det, der bliver diskuteret i den interaktive proces, dvs. emnerne for samtalen, bør
være af en sådan art, at det er meningsfuldt for den syge. En vigtig antagelse i dette
værk er, at sygeplejersken bør stræbe efter en meningsfuld dialog med alle de
personer, hun interagerer med.” (Travelbee 2006 s. 135).
Kommunikationen bør altså rettes mod patientens ’her og nu’ problemer, for at informationen bliver meningsfuld for patienten (Ibid.). Sygeplejersken bør ligeledes opfylde
nogle nødvendige forudsætninger, for at kunne skabe en meningsfuld dialog. Disse forudsætninger er intellektuel viden, følsomhed og en udsøgt fornemmelse for timing i den
mellemmenneskelige situation (Ibid.).
Det sidste patientcitat, der inddrages i analysen, stammer fra en dansk dagkirurgisk patient, der fortæller: “Så jeg følte mig i centrum, jeg har prøvet det modsatte, så jeg ved
godt, hvad det kan være. De talte ikke hen over hovedet på én” (Hjermind 2004 s. 29).
Dette citat giver et tydeligt billede af, hvor vigtigt det er, at informationen bliver målrettet patienten, som derved føler sig i centrum for kommunikationen. I Travelbees optik er kommunikationen sammen med opbyggelsen af menneske-til-menneske-forholdet
netop midlet til at opnå sygeplejens formål (Travelbee 2006 s. 127). Menneske-til-menneske-forholdet er det samme som opnåelse af gensidig forståelse mellem sygeplejersken og patienten (Ibid. s. 156). Hvis denne relation opnås, vil sygeplejersken kunne se
patientens individuelle behov og derved få større mulighed for at tilrettelægge og tilpasse informationsgivningen til disse behov. Herved føler patienten sig set og hørt og
opnår sandsynligvis større viden og kompetencer til at håndtere det postoperative forløb
efter udskrivelsen.
9. Indholdsdiskussion
I dette afsnit diskuteres analysens resultater på baggrund af den valgte empiri og teori.
Resultater fra analysen peger på, at god og patientcentreret kommunikation er altafgørende i relationen med den dagkirurgiske patient. Gennem kommunikation kan sygeplejersken vinde patientens tillid, hvormed hun får større indsigt i, hvad der er betyd-
Side 21
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
ningsfuldt for patienten. Derved er der større mulighed for, at informationen kan gøres
individuel, så der skabes en meningsfuld dialog. Disse resultater er blevet til med
Travelbees teori om mellemmenneskelige aspekter i sygepleje som referenceramme.
Eftersom genstandsfeltet for denne opgaves undersøgelse er det dagkirurgiske område,
kan det diskuteres, hvorvidt det er relevant at anvende Travelbees teori som referenceramme. Travelbees antagelser om mellemmenneskelige aspekter i sygepleje er første
gang publiceret i 1966, hvor dagkirurgien i USA havde sin spæde start (ASCA 2012).
Det var først i midten af 1970’erne at dagkirurgien for alvor blev kendt i USA (Ibid.),
og derfor er Travelbees teori ikke rettet mod den ambulante kirurgi. Derudover er
Travelbee også især kendt for at have beskæftiget sig med den psykiatriske sygepleje
(Travelbee 2006 s. 10). På trods af disse argumenter finder jeg det alligevel yderst relevant at anvende Travelbee som sygeplejefaglig referenceramme. Grunden er, at hendes
værk netop beskæftiger sig med mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, hvilket er
hele essensen i sygeplejen; at et menneske, sygeplejersken, hjælper et andet menneske,
patienten. Denne mellemmenneskelige sygepleje foregår i ligeså høj grad på et dagkirurgisk afsnit, som den gør i psykiatrien eller på et somatisk sengeafsnit. Derfor er hendes teori meget relevant og central at anvende i denne sammenhæng.
Patientcitaterne er udvalgt fra både dansk og engelsk empiri. Det kan diskuteres, hvorvidt resultaterne på baggrund af de engelske patientcitater er lige så gyldige og overførbare i forhold til de danske patientcitater. Som nævnt i litteratursøgningsafsnittet har jeg
gjort mig overvejelser om min anvendelse af det engelske studie. Argumentet for inddragelsen af de engelske patientcitater er, at det engelske sundhedsvæsen både organisatorisk og finansielt minder meget om det danske sundhedsvæsen (Fink 2010), hvilket
giver en god gyldighed og overførbarhed. Samtidig beretter de engelske og danske patienter i de to studier om lignende forhold, hvilket er med til at styrke validiteten.
Det kan endvidere diskuteres, hvorvidt det har været relevant at anvende allerede eksisterende empiri, frem for selv at foretage dataindsamling. Når jeg anvender eksisterende
empiri, er citaterne på forhånd udvalgt af forfatteren og dermed taget ud af deres oprindelige kontekst. Hvis jeg selv havde foretaget en dataindsamling, ville jeg have alle rådata til rådighed og kunne dermed sandsynligvis få flere aspekter og nuancer frem i
analysen, med henblik på besvarelse af problemformuleringen. Men da det ikke anses
Side 22
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
for god etik at anvende andre menneskers tid og liv på undersøgelser, der allerede er udført (Glasdam 2012 s. 30), har jeg valgt at anvende patientcitater fra disse undersøgelser
som empiri. Det har også vist sig, at den valgte empiri kunne bidrage med tilstrækkelig
datamateriale til en opgave af denne størrelse og med dette formål.
10. Metodediskussion
I dette afsnit diskuteres undersøgelsesmetodens anvendelighed i forhold til bearbejdningen af opgavens problemformulering.
Den kvalitative metode har været anvendelig, idet vi gennem patientcitaterne i opgaven
får et indblik i hver af patienternes situation og deres unikke oplevelse som dagkirurgisk
patient. Begrænsningen i den kvalitative metode er, at man ikke kan komme med et entydigt, generaliserbart resultat, som vil være gældende for alle dagkirurgiske patienter
(Malterud 2011 s. 21). Men da det ikke har været formålet med opgaven at finde et entydigt svar, men derimod gennem besvarelse af problemformuleringen at opnå en ny
forståelse har metoden været hensigtsmæssig at bruge.
Samtidig har anvendelsen af hermeneutikken, med sin cirkulære arbejdsproces af forforståelse og fortolkning, i sidste ende bidraget til den samlede forståelse, og de resultater der fremkommer i undersøgelsen. Forforståelsen er blevet sat i spil og udfordret i
mødet med de empiriske tekster, som har været styrende for analysen, og dermed bliver
mine etiske overvejelser omkring troværdighed overfor empirien og patienterne bag
denne opretholdt. Forforståelsen er imidlertid et svært element at arbejde med, idet man
som forfatter skal forsøge at være sig sin forforståelse bevidst, for at kunne sætte den i
spil, velvidende at det aldrig vil lykkes at blive helt bevidst om den (Dahlager og
Fredslund 2007 s. 165). Ligeledes har tekstanalysen som analysemetode, med de tre
analysespørgsmål, hjulpet med at sætte forforståelsen i spil og bidraget til opgavens
resultater. Tekstanalysen har også været med til at skabe en systematisk og stringent
tilgang i bearbejdelsen af empirien, hvilket er med til at styrke troværdigheden i undersøgelsen og gyldigheden i resultaterne.
Side 23
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
11. Konklusion
I dette bachelorprojekt har jeg søgt svar på, hvilken betydning kommunikation har for
opfyldelse af den dagkirurgiske patients behov for individuel information ved udskrivelsen, samt hvilke konsekvenser det har for patientens evne til at håndtere det postoperative forløb. For at opnå dette stillede jeg tre analysespørgsmål til min empiri og sygeplejefaglige referenceramme. Svarene på disse spørgsmål, i form af patientcitater, blev
gennem systematisk tekstkondensering opdelt i tre overordnede temaer i analysen, og
som med deres resultater alle bidrager til besvarelse af problemformuleringen. Ud fra
disse temaer kan det konkluderes, at god kommunikation er altafgørende for, at den
dagkirurgiske patient får den individuelle information ved udskrivelsen, som han har
behov for, for at kunne håndtere det postoperative forløb. Gennem kommunikationen
kan sygeplejersken nemlig vinde patientens tillid samt få indsigt i patientens informationsbehov og derved opfylde disse. Derfor er det vigtigt at sygeplejersken har gode
kommunikationsfærdigheder og konstant udvikler og forbedrer disse. På den måde
bliver kommunikationen med den dagkirurgiske patient en kreativ proces, som sætter
ændringer, og dermed læring, i gang hos patienten. Denne læring og nye viden er helt
essentiel for, at patienten oplever et trygt udskrivningsforløb og får viden, hvormed han
kan håndtere det postoperative forløb, både i forhold til fysiske og psykiske udfordringer. Det viser sig ligeledes, at tidspresset på en dagkirurgisk afdeling er en udfordring,
som kan hindre sygeplejersken i at se mennesket bag patienten, lytte interesseret og
aktivt til ham for derved at kunne opfylde hans individuelle behov for information. Det
er derfor vigtigt at sygeplejersken formår at skabe og opretholde en god kommunikation
til den dagkirurgiske patient, på trods af høj effektivitet og stort patientflow.
12. Perspektivering
I nærværende afsnit beskrives relevante perspektiver på baggrund af undersøgelsens
resultater i relation til sygeplejepraksis.
Undersøgelsens resultater kan bidrage til en større forståelse for vigtigheden af, at der
skabes og opretholdes en god kommunikation til den dagkirurgiske patient. Håbet er, at
sygeplejersken med denne indsigt får større mulighed for at tilrettelægge informationen
Side 24
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
individuelt efter patientens behov, således at patienten gennem læring opnår ny viden,
og derved får de bedste forudsætninger for at håndtere det postoperative forløb.
Derudover vil det være af stor betydning at rette fokus på indsatsen ved udskrivelsen,
såvel som efter udskrivelsen. Da tidspresset, som tidligere nævnt, kan være en hindring
for skabelsen og opretholdelsen af god kommunikation med patienten, kan en indsats på
dette område give sygeplejen bedre forudsætninger. Indsatsen kan være en ledelsesmæssig beslutning om en øget normering og vil ofte dreje sig om økonomiske midler.
Derudover kan der i personalegruppen undervises i kommunikation, herunder didaktik
og læring, for derved at sætte fokus på den individuelle information til patienten. Eventuelt kan der udvikles et lille lommekort, med en oversigt over didaktiske overvejelser,
som sygeplejersken kan lade sig inspirere af inden informationsgivningen. Endvidere
bør fokus også rettes mod de fysiske rammer, hvori informationsgivningen foregår. Er
det muligt for patienten at stille personlige spørgsmål, uden at det foregår i andre patienters medhør? Hvis ikke, vil patienten sandsynligvis holde sig tilbage og får dermed
ikke svar på vigtige spørgsmål, som kan hjælpe ham til at håndtere det postoperative
forløb.
Indsatsen efter udskrivelsen er dog en større udfordring, som skal imødekomme det
store behov for information, der ofte først opstår hos patienten efter hjemkomsten. Det
kan eksempelvis ske ved udvikling af telemedicinske løsninger og en øget telefonisk
adgang til de sundhedsprofessionelle på det dagkirurgiske afsnit. Mange af de anvendte
undersøgelser i problembeskrivelsen har også vist, at telefonopkald er meget gavnlige
for dagkirurgiske patienter i det postoperative forløb (Vedtofte 2008, Voigt og Thyssen
2000, Mottram 2011a, Mitchell 1999). Derfor kan telefonisk opfølgning fra sygeplejersken efter udskrivelsen være et tiltag, der er med til at øge patientens tryghed efter udskrivelsen.
På samme tid kan disse telefoniske opfølgninger eller telemedicinske tiltag være med til
at kvalitetssikre behandlingsforløbet, idet der formentlig opnås større indsigt i de
udfordringer, patienten oplever efter udskrivelsen. Herefter kan der så implementeres
yderligere tiltag, som kan forebygge disse udfordringer eller komplikationer. Derudover
kan man også se på indsatsen i primær sektor, hvor adgangen til hjemmesygepleje kan
gøres mere tilgængelig, gennem eksempelvis åbne sygeplejeklinikker eller et øget
Side 25
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
samarbejde mellem det dagkirurgiske afsnit og hjemmesygeplejen, med tilbud om et
engangsbesøg efter udskrivelsen. Disse tiltag vil naturligvis også kræve økonomiske
ressourcer, men det kan sandsynligvis betale sig på længere sigt, idet kontakten til
sekundær sektor antageligt formindskes og mange indlæggelser muligvis undgås.
Som med al nytænkning og implementering inden for sundhedsvæsenet, er det også her
vigtigt at have patienten for øje. Kun med udgangspunkt i patientens og eventuelle pårørendes perspektiv vil et tiltag lykkes og give tilfredse og trygge patienter samt bidrage
til en samlet kvalitetssikring af sundhedsvæsenet og sygeplejen.
Side 26
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
13. Referenceliste
-
Ammentorp, J., Mainz, J. og Sabroe, S. 2006. Kommunikation i sundhedsvæsenet – med fokus
på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn/unge, I: Ugeskrift for Læger 168/40, s.
3437-3442 (6 sider)
-
ASCA – Ambulatory Surgery Center Association, 2012, “History”, Lokaliseret 10.12.2014
på: http://www.ascaconnect.org/ASCA/AboutUs/WhatisanASC/History/ (2 sider)
-
Birkler, J. 2007, Videnskabsteori – en grundbog. 1. udgave. Munksgaard Danmark,
København. s. 93-116 (24 sider)
-
Bjerrum, M. 2005, Fra problem til færdig opgave. 1. udgave. Akademisk Forlag, København.
s. 1-162 (162 sider)
-
Bundgaard, K. 2012. Making it short? A fieldwork study outlining patients’ expectations and
needs for nursing in facilities for short-term stay. Ph.d. afhandling, Aalborg University. s. 165 (65 sider)
-
Bundgaard, K., Nielsen, K. B., Sørensen, E. E., 2011. Kort & godt? Om korttidsafsnit og
korttidssygepleje. I: Klinisk Sygepleje, nr. 3, s. 18-29 (11 sider)
-
Burden, N. 2004. Discharge Planning for the Elderly Ambulatory Surgical Patient. I: Journal
of PeriAnesthesia Nursing, vol. 19, nr. 6, s. 401-405 (5 sider)
-
Dahlager, L. og Fredslund, H. 2007. ”Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse”. I:
Vallagårda, S. og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 3. udgave,
Munksgaard Danmark. s. 154-178 (25 sider)
-
Dammegaard, L. og Føns, H. 2011. ”Brok opreation (Hernie operation)”, Patientinformation,
Hillerød Hospital, Region Hovedstaden. Lokaliseret 28.11.2014 på:
http://www.nordsjaellandshospital.dk/NR/rdonlyres/3AE4387E-9951-4E0E-96ED0FD3A527696B/0/Herniepjece_dagkirurgi_2011_02.pdf (1 side)
-
Dansk Sygepleje Råd 2000, Europarekord i dagkirurgi, I: Sygeplejersken nr. 31. Lokaliseret
14.10.2014 på: http://www2.dsr.dk/sygeplejersken/?intArticleID=4680 (1 side)
-
Dansk Sygepleje Selskab 2009, Vurdering Af Kvalitative Studier – VAKS. Lokaliseret
6.10.2014 på: http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf (8 sider)
-
Enheden for Brugerundersøgelser 2005, Patienters oplevelser på landets sygehuse 2004,
Københavns Amt (75 sider)
Side 27
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
-
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2014, Den landsdækkende Undersøgelse af
Patientoplevelser 2013, Region Hovedstaden (53 sider)
-
Evalueringscenter for Sygehuse 2000, Dagkirurgi i Danmark - Status og
udviklingsmuligheder, Rapport nr. 5. s. 1-189 (189 sider)
-
Fink, M. 2010, Præsentation af det engelske sundhedsvæsen, Region Syddanmark, s. 1-5
(5 sider)
-
Frederiksen, K. og Beedholm, K. 2012, ”Analyse af forskellige former for tekstmateriale”. I:
Glasdam, Stinne (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i
videnskabelige metoder, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København K. s. 71-82
(12 sider)
-
Freil, Morten, 2012, ”Dagkirurgi – potentiale og udfordringer fra et patientperspektiv”. I: Er
fremtidens kirurgi dagkirurgi? Danske Regioner. s. 11-12 (2 sider)
-
Gilmartin, J. 2007. Contemporary day surgery: patients’ experience of discharge and recovery.
I: Journal of Clinical Nursing, no. 16, s. 1109-1117 (9 sider)
-
Glasdam, Stinne 2012, ”Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for
sundhedsområdet”. I: Glasdam, Stinne (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige
område – indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,
København K. s. 24-33 (10 sider)
-
Grønnestad, B. K. og Blystad, A. 2004, Pasienters opplevelse av informajson i forbindelse
med en operasjon. – En kvalitativ studie. I: Vård i Norden vol. 24, No. 4, s. 4-8 (5 sider)
-
Hjermind, J. 2004, At være sammedagskirurgisk patient, Institut for sygeplejevidenskab,
Aarhus Universitet, s. 1-82 (82 sider)
-
Hørmann, Ester 2012, ”Litteratursøgning”. I: Glasdam, Stinne (red.) Bachelorprojekter inden
for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck, København K. s. 36-46 (11 sider)
-
IKAS 2013, Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2. version, 2. udgave, s. 1-213 (213 sider)
-
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010, Bekendtgørelse af sundhedsloven, Bekendtgørelse nr.
913 af 13/07/2010, København, kap. 5, s. 4-5 (2 sider)
-
Lønstad, A. 2000, Kvalitet i pasientveiledning – planlagt eller overlatt tilfeldighet? I: Norsk
tidsskrift for sykepleieforskning, nr. 2, s. 13-18 (16 sider)
Side 28
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
-
Majholm, B., Esbensen, B. A., Thomsen, T., Engbæk, J., Møller, A. M. 2012. Partners’
experiences of the postdischarge period after day surgery – a qualitative study. I: Journal of
Clinical Nursing, no. 21, s. 2518-2527 (10 sider)
-
Malterud, K. 2011. Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 3. udgave,
Universitetsforlaget, Oslo. s. 5-235 (230 sider)
-
Mitchell, M. 1999. Patients’ perceptions of day surgery: A literature review. I: Ambulatory
Surgery, 7, s. 65-73 (9 sider)
-
Mitchell, M. 2007. Nursing research into modern day surgery: a literature review. I:
Ambulatory Surgery, 13.4, s. 95-105 (11 sider)
-
Mottram, A. 2011a. ”Like a trip to McDonalds”: A grounded theory study of patient
experiences of day surgery. I: International Journal of Nursing Studies, no. 48, s. 165-174
(10 sider)
-
Mottram, A. 2011b. ”They are marvelous with you whilst you are in but the aftercare is
rubbish”: a grounded theory study of patients’ and their carers’ experiences after discharge
following day surgery. I: Journal of Clinical Nursing no. 20, s. 3143-3151 (9 sider)
-
Risom, Birte, 2012, “Sygeplejen i front i dagkirurgien”. I: Er fremtidens kirurgi dagkirurgi?
Danske Regioner, s. 16-18 (3 sider)
-
Rogan, F. C., Timmins, F. 2004. Improving communication in day surgery settings. I: Nursing
Standard, vol. 19, nr. 7, s. 37-42 (6 sider)
-
Sygeplejeetisk Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer, København, s. 1-12 (12 sider)
-
Sykepleiernes samarbeid i Norden, 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
Norden. Lokaliseret 12.11.14 på:
http://www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer.pdf s. 5-8 (4 sider)
-
Søgaard, Jes, 2012. ”Understøtter incitamenter på den rigtige måde dagkirurgien?”. I: Er
fremtidens kirurgi dagkirurgi? Danske Regioner. s. 26-28 (3 sider)
-
Travelbee, J. 2006, Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, 1. udgave, Munksgaard
Danmark, København. s. 9-260 (252 sider)
-
Tørstad, S. og Iversen, E. S. 2004. Informasjonsbehov ved utskrivning fra kirurgisk avdeling.
I: Tidsskriftet Sykepleien, nr. 3, s. 44-47 (4 sider)
Side 29
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
-
Undervisningsministeriet 2008, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i
sygepleje, Bekendtgørelse nr. 29 af 24/01/2008, København. (35 sider)
-
Vedtofte, D.I. 2007, Pocket-card som læringsredskab – et trick til pædagogiske overvejelser. I:
Uddannelsesnyt nr. 1, 18. årg. s. 21-25 (5 sider)
-
Vedtofte, D.I. 2008, Sammedagskirurgiske patienter bruger erfaringer til at opnå
handlekompetance. I: Klinisk Sygepleje, nr. 3, s. 58- 66 (9 sider)
-
Vedtofte, D.I. og Christensen K.L. 2009, ”Læring”. I: Vedtofte, Dorit Ibsen (red.) Pædagogik
– for sundhedsprofessionelle, 1. udgave, Gads Forlag. s. 111-125 (15 sider)
-
Voigt, J. og Thyssen, U. 2000, Sygepleje til dagkirurgiske patienter belyst ved kvalitative
interview. I: Klinisk Sygepleje, nr. 6, s. 320- 326 (7 sider)
Sider i alt: 1628
Side 30
Modul 14 – Ekstern prøve, Bachelorprojekt
Pernille Fyhn Nielsen 11 C, UCSyd, Esbjerg
2. januar 2015
14. Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeprotokol…………..……………………………………………………………..… 1
Bilag 2: Vurdering af empiri ud fra VAKS-modellen………………...………………………… 2
Side 31
Bilag 1: Søgeprotokol
Søgedato
Database
Fritekstsøgning/emneord
Antal hits
Antal artikler udvalgt til
gennemlæsning ud fra
overskrift/abcstact
Artikel forfatter og årstal
13.10.14
The Cochrane Library
day surgery AND information
3
1
Blandford m.fl. 2011
13.10.14
CINAHL
day surgery AND information
AND patient satisfaction
21
2
Mitchell 2007
Gilmartin 2007*
13.10.14
CINAHL
ambulatory surgery AND
information AND discharge
5
1
Mottram 2011a
14.10.14
Sygeplejersken
dagkirurgi OG information
13
1
Espersen 2000
16.10.14
Klinisk Sygepleje
dagkirurgi OG information
6
1
Bundgaard m.fl. 2011 *
16.10.14
Klinisk Sygepleje
korttidsafsnit OG sygepleje
3
2
Bundgaard m.fl 2011*
Bundgaard 2012
16.10.14
Klinisk Sygepleje
udskriv* OG operation
26
2
Vedtofte 2008
Bundgaard m.fl. 2011*
19.10.14
PubMed
ambulatory surgical procedures
AND patient discharge
AND information
18
3
Majholm 2012
Mottram 2011b
Gilmartin 2007*
19.10.14
PubMed
Ambulatory surgical procedures
AND patient education as topic
AND patient discharge
12
1
Burden 2004
* Dubletter
Kædesøgning
Arthur 1995, Ammentorp m.fl. 2006, Felsby 2010, Grønnestad 2004, Lønstad 2000, Tørstad 2004, Vedtofte 2007, Voigt og Thyssen 2000
Fritekstsøgning
Google + andre
hjemmesider
Danske Regioner 2012, Enheden for Brugerundersøgelser 2004, Enheden for Brugerundersøgelser 2006, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
2014
Side 1
Bilag 2: Vurdering af empiri ud fra VAKS-modellen
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5