1. technology and computing
2. operating systems
3. linux

p
æ
y
M
i
h
Å
G
A
S
T
u
B
E
n
W
q
The Online Library E17 and Adult Dyslexics
- Investigating issues and values from a user perspective
Bachelor Project
IT-University of Copenhagen
Digital Media & Design, Spring 2015
Character count: 141.619 (59 standard pages)
Supervisor: Jörn Messeter
Sarah Fabricius > sarf@itu.dk
Esther Krogh Lundberg > eklu@itu.dk
Terese Brandstrup Thomsen > tbth@itu.dk
Kathrine Marie Schledermann > kmas@itu.dk
Abstract
Denne opgave omhandler hvordan online biblioteket E17 kan skabe værdi og hjælpe en ordblind i
dennes hverdag. Dette bliver undersøgt ved et samarbejde med Nota, som tilbyder online
biblioteket, E17, til ordblinde og svagtseende.
Målgruppen for denne undersøgelse er ordblinde i alderen 30-60 år. Der blev benyttet
kvalitative metoder til indsamling af data i form af ti interviews og en workshop. Indsamlet data fra
interviewene resulterede i fund vedrørende den aktuelle aldersgruppes positive -og negative
oplevelser samt brug og værdi tilegnet gennem E17. Ydermere fungerede interview dataen som
fundament til udførelse af workshoppen og to personas, som præsenterer en typisk E17 bruger i
henholdsvis beskrivelser og scenarier. Dertil bliver resultater, både fra interviews og workshop,
analyseret i forhold til relaterede studier om ordblinde og deres mulighed for at være tilgængelige
online. Analysen viste at E17 har behov for en del forbedringer for at kunne optimere de ordblindes
brug af siden. Dertil giver det online bibliotek også dens brugere værdsatte positive værdier.
Endvidere diskuteres og reflekteres over brugte metoder, samt hvorvidt projektets problemstilling
vil kunne videre undersøges og analyseres. Afslutningsvis vil fund blive præsenteret som
anbefalinger til Nota og det konkluderes, at online biblioteker er en hjælp der tilføjer værdi til
ordblinde i deres aktuelle situation.
Keywords
Dyslexia, online library, E17, information literacy.
2
Table of Contents
Structure of Chapters and Reading guide................................................................................... 5
1.0 Introduction ............................................................................................................................. 7
1.1 Scope and Research Question .............................................................................................. 7
1.2 What is Dyslexia? .................................................................................................................. 8
1.2.1 Dyslexia and adulthood ................................................................................................... 9
1.3 IT-support to Dyslexics .......................................................................................................... 9
1.3.1 The IT-backpack ............................................................................................................. 9
1.3.2 Applications (Apps) ....................................................................................................... 10
1.3.3 The Dictaphone............................................................................................................. 10
1.3.4 Read Aloud Programs ................................................................................................... 11
1.4 Nota and E17 ...................................................................................................................... 11
1.4.1 Screenshots of E17 ....................................................................................................... 12
1.4.2 Collaboration with Nota ................................................................................................. 16
2.0 Theory and Literature review ............................................................................................... 16
2.1 Online and Dyslexic ............................................................................................................. 16
2.2 Web accessibility and Dyslexia ............................................................................................ 17
2.3 Online Libraries ................................................................................................................... 18
2.4 Information Literacy ............................................................................................................. 19
2.5 Our Perspective ................................................................................................................... 21
3.0 Method ................................................................................................................................... 21
3.1 The Interviews ..................................................................................................................... 21
3.1.1 Recruitment of Respondents ......................................................................................... 21
3.1.2 The Pilot Interview......................................................................................................... 22
3.1.3 Execution of Interviews ................................................................................................. 23
3.1.4 Coding and Analysis ..................................................................................................... 23
3.2 The Workshop ..................................................................................................................... 26
3.2.1 Recruiting of Participants .............................................................................................. 27
3.2.2 Planning and Execution of Workshop ............................................................................ 27
3.3 Personas ............................................................................................................................. 30
4.0 Interview Findings................................................................................................................. 30
4.1 Negative Findings ................................................................................................................ 31
4.1.1 E17 and Service ............................................................................................................ 31
4.1.2 Books ............................................................................................................................ 32
4.1.3 Help and Instruction ...................................................................................................... 34
4.2 Positive Findings ................................................................................................................. 37
3
4.2.1 Service .......................................................................................................................... 37
4.2.2 Books ............................................................................................................................ 38
4.2.3 Website ......................................................................................................................... 39
4.3 Value E17 Brings the Respondents ..................................................................................... 40
5.0 Personas and Scenarios....................................................................................................... 41
5.1 Creation Process and Why Personas to Nota? .................................................................... 41
6.0 Workshop Findings............................................................................................................... 49
6.1 Activity 1 .............................................................................................................................. 49
6.1.1 The Largest Issue (Red Post-it)..................................................................................... 50
6.1.2 The Second Largest Issue (Yellow Post-its) .................................................................. 50
6.1.3 The Third Largest Issue (Green Post-it) ........................................................................ 51
6.1 Activity 2 .............................................................................................................................. 51
6.2.1 Instruction Video ........................................................................................................... 52
6.2.2 Search .......................................................................................................................... 55
6.2.3 Read Aloud Function..................................................................................................... 56
6.2.4 Customize “my page” .................................................................................................... 57
6.3 Overall Observation ............................................................................................................. 58
7.0 Analysis ................................................................................................................................. 59
7.1 Negative Findings ................................................................................................................ 59
7.1.1 Search Function ............................................................................................................ 59
7.1.2 Design and Icons .......................................................................................................... 60
7.1.3 Customization ............................................................................................................... 61
7.1.4 Technicalities in relation to the Book Summary ............................................................. 61
7.1.5 Instructional Videos ....................................................................................................... 61
7.2 Positive Findings ................................................................................................................. 62
7.2.1 Which Values E17 gives the Dyslexic Users? ............................................................... 62
7.3 Our Recommendations to Nota’s E17.................................................................................. 63
8.0 Discussion ............................................................................................................................. 65
8.1 Method Reflection................................................................................................................ 65
8.1.1 Front and Back-stage .................................................................................................... 66
9.0 Conclusion ............................................................................................................................ 67
10.0 References........................................................................................................................... 69
11.0 Appendix ............................................................................................................................. 73
4
Structure of Chapters and Reading guide
This section gives a reading guide to the bachelor project. It also gives a clarification of the used
terms.









Chapter 1 contains an introduction to dyslexia, Nota, E17 and the research question of this
paper.
Chapter 2 contains research and theory related to dyslexia. Additionally, theories regarding
online libraries, online design guidelines to help dyslexics and Information Literacy are
introduced.
Chapter 3 presents and explains used methods for conducted interviews, workshop,
personas and analysis.
Chapter 4 presents relevant findings from conducted interviews. They are categorized in
two themes: E17 and the experience of being dyslexic. These two themes are approached
from a negative and positive point of view.
Chapter 5 presents two personas created from collected data gathered through the
interviews. Additionally, a couple of scenarios for these personas are presented to
exemplify their use of E17.
Chapter 6 presents the workshop findings.
Chapter 7 contains the analysis of both the interviews and workshop findings. Additionally
our recommendations for Nota, in regards of E17, are presented.
Chapter 8 contains our discussion. Here we discuss used methods, further research, and
front stage/backstage by Goffman (1959, 2005).
Chapter 9 presents the conclusion of this paper.
Please see Model 1 for further visualization of above chapter outline.
Model 1. Overview of project.
5
This paper’s empirical data was based on qualitative data collected through 10 interviews with
dyslexic users of Nota’s online library E17. The interviews functioned as basis for two personas
and a workshop. The Interview and workshop findings were the basis for the analysis which
resulted in our suggestions to Nota’s further development of E17 and the conclusion of this paper
(see Model 2).
Model 2. Overview of process, method and collecting of data.
Used terms
This section clarifies particularly prominent terms used throughout the paper.
Dyslexia and Dyslexic
Dyslexia is used to reference the disorder that involves difficulty in learning to read and write
words, despite normal intelligence. “Dyslexic” is used in relation to the individual diagnosed with
dyslexia.
Users, Respondents and Participants
A user is a person who uses a service or product. Often the user is attached to an account and is
identified through a username. A user in the sense of this paper will be a reference to members of
Nota using the online library E17. Respondents are the users of E17 which were recruited to be
interviewed as part of collecting the qualitative data. Participant encloses the respondents who
participated in the subsequent workshop.
E17 and E17 Direct
E17 is used in reference to Nota’s online library. The term E17 will also be used in relation to web
pages, functions etc. accessible on the website www.E17.dk.
E17 Direkte (eng.: E17 Direct) is the name given to the online audio function of E17. If the user
presses “Afspil” (eng.: play) the audiobook will be streamed directly to the user’s mobile, tablet or
PC in the browser. For some books, E17 Direct is synchronized with text so the user can follow it,
while it is read aloud. On E17 Direct it is possible to pause, fast forward and rewind, skip chapters,
add bookmarks, change the font size and adjust the reading speed. Throughout the paper we will
mention E17 Direct in English rather than Danish.
6
The Bachelor Project’s Stakeholders
We see the possibility of several stakeholders as it could be anyone with an interest for adult
dyslexia, online libraries or uses of E17. The main external stakeholder would be Nota, since it is in
their interest to understand their users of E17 and generally their dyslexic members. Nota could
further benefit from this project by gaining insights in the values and issues of E17 through the
eyes of the selected target group. Additionally, the paper provides an understanding of how an
online library supports and gives value to the dyslexic members.
1.0 Introduction
“It can be compared to being presented with an Arabic text and you have only seen the Arabic
alphabet (…). Then you see a text where all the letters are put together. That is basically the same
as when I look at the written language. Even though I know all the letters and I can tell them apart,
it just becomes (...) like it is merged into something gibberish. I really have to concentrate when I
read.” (Appx. 2G, 07:14) This was stated by Marcus, a user of E17, and describes the experience
of being dyslexic.
Quite recently the new dyslexic test was up for discussion in the media (Aftenshowet, 2015). The
test has been renewed and developed, so it would be possible to discover dyslexia at an earlier
age. However, a suspicion of dyslexia must be present before one can take the test. This might
create a problem, as most often the child’s teacher recommends the test. The child’s parents might
not agree with this decision and this can lead to some children slipping through the cracks of the
system, believing themselves to be stupid and lazy. This might compel them to stop studying or
start making trouble in school, to earn respect from their peers. Therefore, some dyslexics are
unable to take the test until they are in their adult years.
When an adult is suddenly defined as a dyslexic, it can both have positive and negative effects
on one’s self-image. Positive effects could be an explanation of their past and current difficulties
and the future possibility of getting the needed help. This could be something like getting to be a
member of Nota, and thereby gain access to their online library for dyslexics and visually impaired.
Negative effects might be that they feel “abnormal”, “disabled” or stigmatized by society.
Additionally, children or students are most often the focus of research regarding dyslexia. This is
because one wishes to detect the reading difficulties as early as possible, and thereby provide the
student with the necessary resources. Therefore, research on adults with dyslexia is not as
common. Today more attention seems to be drawn towards people with dyslexia, but what is
actually done to help this group of people? Furthermore, it can be questioned why there is no more
research on online libraries, since they seem to be great tools for the dyslexics.
1.1 Scope and Research Question
Nota is a meeting point for dyslexics, making it an ideal choice for our scope. Nota’s most popular
service is E17, an online library designed specifically for people with print disabilities. Therefore,
the members of E17 are a combination of both visually impaired and dyslexics. These two
segments each contain a wide range of different ages and through a meeting with Nota each
segments’ pros and cons were discussed. Here we reached an age group of 30-60 year old
dyslexic E17 users. Additionally, the most active user on E17 is on average 44 years old, making it
7
ideal to have a mature target group. The age group has completed an education and is expected to
be available on the occupational market (or currently unemployed). Furthermore, this is often an
overlooked age group of Nota’s users, since they primarily focus on the needs for students and
children. Hence, research on the “older user” would provide with new and otherwise missed
information for Nota. However, we are at no point doing research regarding the visually impaired
users of E17.
This paper investigates the following research question:
How does E17, an online library, support the dyslexic users of this study (aged 30-60)?
To answer the question following questions may be answered:
 How well does the functionality of E17 serve dyslexics’ needs?
 How can the use of E17 be presented in everyday situations?
 How does E17 create value for dyslexics?
1.2 What is Dyslexia?
Dyslexia is a neurological form of reading and writing disability associated with genetic inheritance.
The word dyslexia is the words ‘dys’ and ‘lexia’ combined, and can be roughly translated to ‘trouble
with words’ (Høien & Lundberg, 1993).
There are no simple symptoms of dyslexia. A person with suspected dyslexia will have to go
through several tests in order to be diagnosed. Dyslexia is characterized by the subjects’ trouble
with the processing of phonetics. Dyslexics have trouble spelling and reading as it is a process of
letters to phonetics (Høien & Lundberg, 1993). Because many dyslexics have a limited vocabulary
and are inexperienced with words, they have difficulties understanding print. However, this does
not make them any less intelligent, and most dyslexics have many other great abilities (Clausen &
Haven, 2005). “Dyslexia is often compared to riding a bike in headwind. You are getting there, but
it takes a lot of resources and you are tempted to get off.” (Clausen & Haven, 2005, p. 13).
Some dyslexics may experience difficulties learning new languages as well. If one has trouble
learning their own language, it is obvious that a new language would be difficult to read and write,
as it is the same techniques that are used (Clausen & Haven, 2005). The way most dyslexics
compensate for their reading and writing limitations is by visual abilities (Gustavsson, 2012).
The term dyslexia may also pose a risk. The term may cause the diagnosed to feel excluded and
branded for life. However, for some it can also be a comfort to be able to call themselves dyslexics.
The term reassure them and tell society that they have a condition instead of a general lack of
intelligence (Høien & Lundberg, 1993). Furthermore “(...) studies have shown that dyslexia has
social and emotional repercussions. Especially further education and future jobs seem to be
affected.” (Clausen & Haven, 2005, p. 17).
When a person's self-image is formed, certain people are able to influence it more than others.
These people will usually be your parents but some scientists also argue that teachers and peers
are of great importance for a self-image (Swalander, 2012). This might explain why some children
with dyslexia can feel less intelligent than their peers. Moreover, many were also called lazy or told
8
that they did not try hard enough in school. This might lead to feelings of inability, as intelligence
and hard work are tied together in society. Anxiety and fear makes people avoid certain chores and
for dyslexics this can mean avoidance of writing or reading whenever the opportunity arises.
Therefore, some children give up on their schoolwork and focuses on creating trouble instead. This
is a way for them to earn respect from their peers and regain their sense of self-worth (Swalander,
2012)
Dyslexics generally rate their own ability for education low, which results in them picking schools
with fever demands (Gustavsson, 2012). This is also a part of their negative self-image which does
not only limit their school and job choices, but also limits their personal life. They have to depend
on relatives to help with e.g. taxes or to read stories for their kids. This all keeps reminding them of
their writing difficulties, it strengthens their insecurities and it diminishes their belief in their own
skills (Gustavsson, 2012). Adult dyslexics who have succeeded in creating strategies for their
difficulties, have also accepted their troubles and are capable of asking for help should the need
arise. They are often more relaxed and open towards telling others about their difficulties
(Gustavsson, 2012). “The insecurities and fear of being exposed as a poor reader have been
diminished and they feel safe in the work assignments they can execute without help from their
surroundings.” (Gustavsson, 2012).
1.2.1 Dyslexia and adulthood
Most of the current research in dyslexia is concentrated on children and it is rare for researchers to
look at adults dyslexics. Clausen & Haven (2005) suggest that a reason for this is that adult
dyslexics are very diverse and the only thing they actually have in common seems to be their
disability. Adult dyslexics have lived their entire life with their difficulties, and it has marked them. It
is visible in the ways they compensate for their shortcomings and how they approach reading and
writing. Some have given up on learning and others have worked hard to achieve a dream
education. The group of adult dyslexics is therefore very diverse and hard to give general
guidance. Thus, all of the adult dyslexics’ life circumstances must be taken into consideration
(Clausen & Haven, 2005).
1.3 IT-support to Dyslexics
There are opportunities to get help and support as a dyslexic. The help come in form of IT-support
products such as an IT-backpack, apps, a dictaphone, read aloud programs etc. In the following
four sections, support to dyslexics will be outlined and presented.
1.3.1 The IT-backpack
The IT-backpack is a service, which can be applied for through the municipality. The backpack is
available for those in profession, students and for private use. However, it is primarily given and
used to dyslexic students. The IT-backpack contains a laptop with the incorporated reading
program ‘CD-ORD’ that “reads up to you and gives you the prediction of high quality when writing
texts” (MV-Nordic, n.d.a). The reading program co-operates with an included scanner called
9
‘SkanRead’, which converts scanned text to be read out loud - it can even be edited in Microsoft
Word.
A hand scanner is also to be found as a part of the IT-backpack. The hand scanner enables the
user to photograph a text page, which is being saved as a JPG-image. The image can be
transferred to the computer using a USB connection. When the files are transferred, it can be
opened with SkanRead that will convert the files to a format that can be read out loud by CD-ORD
(MV-Nordic, n.d.b). Another scanner is the C-Pen. The C-pen is a tool used as a highlighter to
scan difficult words and short phrases from printed materials. When text has been scanned, it
needs to be transferred to the computer and is likewise read out loud by CD-ORD (MV-Nordic,
n.d.c). Additional accessories such as a headset, mouse and a USB-key is included in the ITbackpack.
Another program similar to CD-ORD is ViTal, developed by ScanDis A/S. This program is not part
of the IT-backpack, but is used as an alternative to CD-ORD. ViTal can read text out loud while it is
written (ScanDis, n.d.b). The tool is flexible which enables text on the web to be read out loud too.
The program provides customizable functions, such as editing the read speed. The program is
accessible in several languages, such as Danish, English and French, which makes it a
widespread program worldwide. In addition to ViTal is the program ViseOrd, which suggests words
in e.g. Microsoft Word to support misspellings (ScanDis, n.d.a).
1.3.2 Applications (Apps)
If the dyslexic is not qualified to the IT-backpack, several alternatives exist. Many apps are able to
read aloud either by text photography or by voice recognition. However, many of these apps need
purchase.
An example is AppWriter, a complete package of innovative tools, which together provide
reading and writing support. The application is designed specifically for dyslexics and allows the
user to get context-based word suggestions, read aloud functions, PDF-reader, Optical Character
Recognition (OCR), Thesaurus, and even offers a special dyslexic font (iTunes Preview, 2015).
The AppWriter’s keyboard is available in other apps too with the purpose of suggesting words
while writing. However, it costs 235 DKK in Apple Store (iTunes Preview, 2015) which for many is
a lot of money. However, as a dyslexic it can be a worthwhile investment.
1.3.3 The Dictaphone
If the dyslexic wants an analog alternative, a dictaphone is the best way. It is a little hand-held
device, which records everything. It is often used to record a lecture if the dyslexic is a student or it
can be used to take notes for you e.g. “remember to buy potatoes”. There is no limit to what the
dictaphone can be used for. However, one of the cons is that the dictaphone requires batteries and
when a recording is stopped, it is saved as one file. This means that one can have ten recordings
of e.g. 5 to 60 seconds, which cannot be distinguished from each other. Additionally, the
recordings cannot be given a title.
10
1.3.4 Read Aloud Programs
Read aloud programs are often referred to as Text-to-Speech technology (TTS). Such program is
for example IVONA Voice, which converts the text to natural sounding speech. It is available to
computers for the visually impaired. However, IVONA Voice is only available through their
partners, which can be found at their webpage. If the dyslexic wishes to hear text read aloud from
documents, web pages, e-books or any text on the computer, IVONA Voice can provide such a
possibility.
The opposite solution to TTS is called “speech-to-text” (STT). One of the most popular STT’s is
the voice recognition program called Dictus, which translates the spoken language into text to be
used in Microsoft Word or Outlook. The program is not only for restricted use to people with
disabilities, since it is available for office workers as well. In addition to speech recognition for PC,
Dictus is available on mobile devices as an application.
1.4 Nota and E17
Nota is a government funded organization and library in Denmark. It belongs to the ministry of
culture, producing audiobooks, e-books, and braille (Nota, 2009b). Memberships are free.
However, to gain access to Nota the member must provide the necessary documentation of a
reading disability. Nota has three different user types: dyslexics, who are typically enrolled by their
teacher, visually impaired enrolled by their ophthalmologist and other users with reading disabilities
are typically enrolled by their practitioner (Nota, 2013).
Nota has existed in over 80 years and is the oldest library, servicing people with reading difficulties,
in Denmark (Nota, 2009b). Nota lend books to users and convert books into audiobooks or braille.
New materials are constantly produced and as of 2012 Nota had a collection of over 30.000 titles
with various genres for children, young adults and adults (Nota, 2009c). Once a book is sent or
downloaded, they belong to the user. The user does not need to return the books; they are free
(Nota, 2009e). Since Nota is an organization and library focusing on people with print disabilities it
creates a way for members to read books, they would normally think out of their reach. Nota’s jobservice provides material for the employed user. This service has librarians to help find information
and is able to convert text into preferred formats, depending on the user’s needs.
E17 is the name of Nota’s online library service available at www.E17.dk. Here members of Nota
have the opportunity to download and stream audio and e-books. Besides books, E17 has
magazines and newspapers too. E17 was created in collaboration between Nota and the Danish
public libraries. The intention was to create one common online library for everyone with print
disabilities. On E17, it should be easy for everyone to find, get and enjoy literature (Nota, 2009e).
Previously, users were able to decide if they wanted CDs sent to their home address or if they
wanted to download the books. From July 2012, the dyslexic users can only access the services
online. The reasoning behind this change is Nota’s substantial growth in users. Recently, Nota has
developed a mobile web version of E17, called E17 mobile. Here members can listen to books on
their smartphones and tablets using the browser (Wikipedia, 2013). It is essential to note that this
is not an application, which is separated from the online version.
11
1.4.1 Screenshots of E17
In this section, we will provide a look of the online library E17. Screenshots will be assisting the
descriptions of the selected E17 web pages.
Picture 1. Front page of E17.
When a member of Nota wants to ‘read’ a book or listen to an audiobook, the user visits
www.E17.dk. The front page of E17 is seen on Picture 1. It consists of a number of boxes
containing e.g. the newest novels or the newest children's books in the library. Next to this, is a bar
containing options for newspapers or information about E17 or Nota. On the top of the page, there
is a search bar and underneath, the user has the option to download or listen to the book of current
interest. A main menu, placed on the left side, allows the user free navigation.
12
Picture 2. The book page when clicking on a book.
When the user clicks on a book e.g. presented at the front page or by a search result, the user
comes to the book page as shown in Picture 2. The page contains a picture of the book cover and
a short synopsis. There is given detailed information about the book and which type of the book is
available e.g. audiobook, e-book or a braille. The user then has the option to download the book, to
play or save it to their own page, called “My Page” (see Picture 5). If the user downloads the book,
they can pick the preferred format to download e.g. MP3-file or a podcast. If the user instead
presses “play” they are led to E17 Direct where the book is live streamed (see Picture 3). The user
is also presented with book suggestions from other users with related book interests.
Picture 3. E17 Direct – The live streaming function.
13
Picture 3 presents E17 Direct, which is a streaming function in E17. The users are navigated to this
page when pressing the play button on a book. Some books are available in more than just one
format and can be downloaded as both an audiobook and e-book. Picture 3 illustrates this format
and how the text is being highlighted as the book is read aloud. E17 Direct presents the reader
with some options for speed and appearance. It is also possible to navigate in the timeline by
skipping back and forth in the chapters.
Picture 4. Search results of e.g. “Ole Lund Kirkegaard”.
When the user for example searches for “Ole Lund Kirkegaard” in the search function, the results
are presented as in Picture 4. Below the bar, the results are listed after relevancy, with information
14
such as the title, the author, a picture and format type illustrated. On the right side of the page, the
user is able to filter e.g. the format of the book such as audiobook in order to get the most relevant
search-results. Furthermore, the user can choose a certain genre or a subject, which they are
searching for.
Picture 5. “My page” - the user’s saved books.
If a user discovers a book and want to save it for later, E17 provides with the possibility to save the
books at “My Page” (Picture 5). Therefore, ‘My Page’ functions as the user's’ personal page on
E17. On this page, the user can view the date of the saving, whether or not they have already read
it and what format it is available in. At the top of my page, a menu is given containing three options:
1) view saved books (my page), 2) recommendations 3) their E17 profile.
15
1.4.2 Collaboration with Nota
People with dyslexia are a user group difficult to access due to being an invisible disability. Hence,
making it impossible to get access to these people, without personal connections. Therefore, a
collaboration with Nota’s knowledge and development department was established.
Through our partnership with Nota, we were able to get in touch with their dyslexic users of E17.
Furthermore, Nota provided us with randomly selected users, based on our scope of interest. Nota
also sponsored two cinema tickets to each of the chosen respondents participating in our activities.
Additionally, they provided a contact person, Signe Juel Rasmussen, a student employee of Nota
who throughout our process would be of assistance. Several meetings with Signe were held as the
empirical data were collected. The purpose of the meetings was to update Nota on the status of
the project as it proceeded.
Furthermore access to E17.dk as guest users were granted by Nota in the given time range of
this project. As guest user of E17, it was possible to investigate the online library for ourselves and
adjust the method for collection of empirical data.
2.0 Theory and Literature review
2.1 Online and Dyslexic
As a dyslexic, navigation on websites can be experienced as difficult because information on
websites are mainly text based. McCarthy & Swierenga (2010) attempts to identify the most
common problematics, such as confusing layouts of websites, too few graphics and complicated
language. There is no doubt that dyslexics or users with reading difficulties are generally weaker
online than regular users (Lauridsen, 2009). However, the internet offers customizable possibilities
such as zooming in or out and read out loud options, such visual effects increases the usability of
the site for dyslexics.
In recent years, legislation requires webpages to offer the best accessibility to all user groups,
which includes minimum standards for websites. The World Wide Web Consortium (W3C) is an
organization who has developed global standards for websites. Their standards include all people
regardless of disability, such as dyslexia (Lauridsen, 2009). These technical and practical
guidelines are undoubtedly beneficial for dyslexics when navigating online. However, as Lauridsen
(2009) mentions, the guidelines from W3C are general standardizations. He questions why
dyslexics and visually impaired are not taken into special consideration, since they have different
needs compared to an average website user. In his opinion, there would be a societal gain by
including this group, considering the substantial amount of people with mentioned disabilities.
Above-mentioned articles illustrate that dyslexic people have issues navigating online. This is due
to the fact that most websites are mainly text-based and has a confusing layout. Additionally, the
study by Lauridsen (2009) questions why there is not taking greater consideration of dyslexics.
This illustrates that dyslexics are an overlooked segment of the online user population. This is
relevant for us to take into account, as E17 is an online platform meant for dyslexics.
16
2.2 Web accessibility and Dyslexia
In continuation of Lauridsen's argument, it is essential to consider web accessibility and such
barriers for dyslexics. To solve such issues Santana et al. (2012) presents 41 specific guidelines
for stakeholders involved in the process of designing a website. The guidelines presented in the
paper are identified and grouped based on academic papers regarding the subject of web
accessibility and dyslexia. Three potential groups of stakeholders: designer, developer and content
producer are identified. It is further mapped out which guidelines have the highest relevance for
each stakeholder to consider. An example of such guidelines which has high relevance for
designers, is the layout hence the structure of a website. Whereas, the possibility to customize
features of the website has a high relevance for developers of a website.
Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) present eight guidelines (see Table 1) similar to the
previously mentioned study. In contrast to Santana et al. (2012) this study focuses on web-based
text, and how to make text easier to approach for a dyslexic on a website.
The guidelines are applied using methods such as interviews, eye-tracking and questionnaires
with 22 participants. The study concludes that these guidelines allow dyslexics to experience better
online accessibility. For example, they argue that “Poor color selections are one of the key
problems encountered by dyslexics when reading the Web” (Rello, Kanvinde & Baeza-Yates,
2011, p. 5) which is why the paper recommends color pairs, such as creme/black. This is based on
the notion that high contrasts do not work well with dyslexics because these users might be
sensitive to the brightness and a high contrast. This can cause the words to blur and swirl together
(Rello, Kanvinde & Baeza-Yates, 2011).
Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011), expresses the guidelines as “Good for dyslexics, useful
for all” (p.1), thus these improvements is not only helpful for dyslexics, but also users who for e.g.
are visually impaired. Since, E17 is meant for both groups of users these guidelines are relevant
for Nota to consider.
Table 1. Dyslexic-friendly Guidelines for Web Text (Rello, Kanvinde & Baeza-Yates, 2011, Table 2, p. 6)
In collaboration with Nota, two scholars (Tausbo & Jørgensen, 2014) presented 31 design
guidelines, based on previously mentioned studies; in a thesis, regarding dyslexics aged 16-21.
The thesis focused on how to communicate design improvements for dyslexics properly to web
designers. These guidelines were divided into themes such as: menu structure, colors,
breadcrumbs etc. In contrast to Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) and Santana et al. (2012)
this thesis centers on a specific case; the online library, E17. The thesis emphasizes that there is a
lack of new research regarding dyslexia, hence existing research is a couple of years old and
17
might be considered as obsolete in regards to online behavior. Additionally, they mentioned that
there are no studies with a Danish population to be found regarding this subject, which seems
peculiar since 7% (Nota, 2014) of the Danish population suffers from dyslexia.
It is essential to note, that this paper will not attempt to rewrite the presented guidelines for web
accessibility for dyslexics. However, these are relevant to consider in relation to issues identified
with the online library E17 and how to improve the values the site provides to our selected target
group. Although, it is important to take into account that these guidelines, which are presented in
the study by Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) and Santana et al. (2012) are not considered
in relation to a specific case, but provides general guidelines for the whole World Wide Web. Nor
does the guidelines focus on detailed areas of the website such as the search function. The thesis
by Tausbo & Jørgensen (2014) and the study by Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) focuses
on respondents in a younger age group. Hence, it is central to consider that most of our
respondents are in their 40’s-50’s and might have a completely different experience than a younger
target group.
Furthermore, these guidelines display uncertainty to some extent. For instance, it is argued by
Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) that the respondents prefer fore -and background color
combinations of black and yellow, due to the high contrast, which enhances the use for the
dyslexics to decode the text. In contrast, using eye-tracking Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011)
found that the text, which was the easiest to read for respondents, was the combination of black
and cream colors. Lastly, although Santana et al. (2012) argue that such guidelines will influence
the users’ motivation to use the internet and it is therefore important to consider that these studies
are approximately five years old. Hence, the guidelines should be carefully applied, since the
online library has changed vastly in this timespan and assumingly the users’ behavior has as well.
2.3 Online Libraries
Axel Schmetzke (2002) argues that the print-based information has changed to digital information
for a variety of education-supporting resources. Web and email are the main channels for
communication of the school’s administrative information, class schedules, course readings and
class syllabus. The libraries in particular, are affected by this change as catalogs, indexes,
encyclopedias, books, articles and dictionaries should be contained in a database. Accessing
information has become a digital issue instead of a physical one. An issue that to some extent can
be solved by extra technological tools, such as larger screens etc. However, is the web page or
database not properly designed, people might have a hard time accessing the correct information.
Especially, people with certain disabilities, will have trouble overcoming basic barriers, rendering
the online resources not accessible, regardless of the users technological tools. Web-design and
information architecture can create these unclimbable barriers for disabled people (Schmetzke,
2002). Additionally, Schmetzke (2002) continues, “As more and more learning in higher education
takes place in cyberspace, the accessibility of online resources to all people, including those with
disabilities, has become an important issue.” (p. 390).
Related to this, is a study by White, Wright & Chawner (2006) who argues that the digital
databases, used by university libraries have several usability and design issues. The authors found
that the problems covered the use of the online catalogues as well as the user’s ability to find the
18
correct material. Therefore, the authors proposed a list of possible solutions, including;
simplification of the interface, modernizing the design and generalizing the technology (White,
Wright & Chawner, 2006). A necessity that Schmetzke (2002) also mentions, since poor design
can prevent people from accessing wanted information.
However, this does not mean that there are no guidelines of how to create an online library. The
Digital Library Federation (DLF) is a program created in 1995 by the council on library and
information resources, with the purpose of establishing an open digital library (Wikipedia, 2015).
The Digital Library Federation is a community of over a 100 members, most of which are
research or academic libraries in America. DLF advance research, technology and services by
collaborating with digital library developers and employees of the Council of library and Information
Resources (DLF, n.d.). DLF works on Digital library standards, structures, uses and best practices.
Furthermore, they work on research data management and internet services that expand access to
resources of use to scholars.
The research done by Schmetzke (2002) and White, Wright & Chawner (2006) is from a couple of
years ago and things may very well have changed over the last decade. However, this article by
Schmetzke (2002) gives a glance at the development of technology and the change in society the
digitalization created. This can help us understand Nota’s difficulties in design as well as the
disabled's frustrations while trying to overcome design flaws and confusing navigation. Another
problem with these articles is that they are based on websites from America or New Zealand.
Additionally, they focus on college libraries or students. As our demographic is both Danish and not
students, the difference in focus may also give some bias. Furthermore, the study by White, Wright
& Chawner (2006), might be useful for us in its understanding of “normal” people’s troubles when
accessing knowledge in a digital library. This could be used to compare with our results found in
E17’s usability issues.
Additionally, the DLF article is useful for us as it shows that the interest in accessibility to
libraries and knowledge is gaining recognition and that research within this field is still needed.
There is a Danish version of this called Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), which is a
collaboration between the ministry of culture and the Danish libraries (DDB, n.d.). This
collaboration was done in order to strengthen the libraries handling of e-book and other digital
material. However, the Danish version is neither interested in usability, access, design, standards
or disabled user issues.
2.4 Information Literacy
Eisenberg (2008) explain the meaning of Information Literacy (IL) as follows: “Information literacy
(IL) is the set of skills and knowledge that allows us to find, evaluate, and use the information we
need, as well as to filter out the information we don’t need.” (p. 1). Information Literacy is a
person's ability to access and process the information presented to them. This skill is particularly
important today, as we face a rising amount of online technologies and knowledge. Eisenberg
(2008) argues that having computer skills is not enough; one must be able to apply the abilities to
needs and expectations. Eisenberg (2008) continues: “(...) [one] must be able to identify
information problems and be able to locate, use, synthesise, and evaluate information in relation to
those problems.” (p. 1). Information Literacy is something that affects everyone; business,
19
education, public service etc. Information literacy is a necessary tool for navigating past and
present information (Eisenberg, 2008). Through a discussion of, the information process,
technology in context and the implementation in real life needs and situations, the author
conceptualize the range and understandings of IL. Eisenberg (2008) then concludes that libraries
and educational organizations have a responsibility to meet people’s information needs. Since
society believes that Information Literacy skills are needed for a person to succeed, lessons to
practice and learn the information and technology are needed (Eisenberg, 2008).
Additionally a related study by Guo, Goh & Luyt (2014) evaluates the embodied agents (EAs)
effect on students’ online learning performance in information literacy (IL). In an information
society, IL has become a necessary skill. “The fast speed of communication and easy access to
information brings about the issue of information accuracy and reliability, where people need to
carefully assess the varying quality of content before putting it into use” (Guo, Goh & Luyt, 2014, p.
389). The internet has changed the speed and accessibility of information, substantially increasing
the need for IL (Guo, Goh & Luyt, 2014).
Guo, Goh & Luyt continues: “At the individual level, IL has been progressively recognized for its
value not only in academia, but also in everyday life, as such skills are indispensable for obtaining
new information and constructing new knowledge. At the societal level, IL has been recognized as
central to the practice of democracy and citizenship, and to the mission of developing lifelong
learners” (2014, p. 389). Information Literacy is considered as being valuable in academia as well
as in one’s every day and social life. Guo, Goh & Luyt (2014) conducted the experiment with 120
students from two universities. The results showed that EAs increased students learning,
enjoyment and motivation when completing online information tutorials, paving the way for EAs in
future information literacy education (Guo, Goh & Luyt, 2014).
Information Literacy shows the importance of access to online information in today's society as
presented by Eisenberg (2008). One has to have access to succeed. So what happens when you
are disabled and do not have the necessary skills to browse the web for information? This and the
general understanding of the concept, is something we can use to analyze our findings. What
problems does one face when information is hard to come by and does E17 create a difference for
people in their daily life? However, the article by Eisenberg (2008) is older and it is not based on
any empirical data. Nonetheless, it can be used as a framework for our analysis.
Additionally the study by Guo, Goh & Luyt (2014) focuses on Information Literacy in education,
claiming that it is needed not only for disabled people but also for ‘ordinary’ ones. This might
suggest that information access and information critique is difficult and time consuming, does one
not possess the right skills to do so. The study was made in 2014, making it recent. However, it
was conducted in two universities in Singapore, which may have created very different results,
than what could be expected in Denmark. The EAs are interesting, but is not the main focus for this
study, it is therefore mainly a perspective for Nota to increase their own usability or user access by
applying this theory.
20
2.5 Our Perspective
Through our research we strive to gather information, not only useful for Nota, but other online
libraries as well or offer a better understanding of how this target group interacts with such a
media. Furthermore, a lot of our found research is outdated and more than a few years old.
Considering that 7 % (Nota, 2014) which is approximately 396.1801 people of the Danish
population has to live with dyslexia, it is even more relevant to conduct new research within this
field.
3.0 Method
Ten individual interviews of E17 users were conducted using a qualitative approach. additionally, a
workshop with four respondents was executed. This was done in order to follow up on the
interviews and to get additional insights into the interview-data. Furthermore, an analysis of the
interviews resulted in two personas. These personas were used to plan the workshop as they
offered a way to understand the users.
This chapter presents descriptions and reflections regarding the recruitment of respondents and
participants, a pilot interview, and the method approach used for analyzing and coding the
collected data. In addition, this chapter summarizes how the workshop was planned and executed
and at our approach to the personas.
3.1 The Interviews
As previously mentioned, a qualitative approach was used to investigate the respondents’ lives as
dyslexics and their usage of the online library E17. Ten semi-structured interviews of approximately
an hour to one and a half hour were conducted with respondents aged 30-60 held between the 4th
and the 24th of March 2015. It was respectively five females and five males with various social
status. A semi-structured interview was chosen due to its flexibility (Kvale, 2011). It was the
intention to give the interviewer the possibility to ask follow-up questions and adjust or improvise as
the conversation progressed (Bryman, 2012).
Since all the recruited respondents (see section 3.1.1.) were of Danish origin, the conducted
interviews were held in their native language; Danish. The interview guide can be found in Appx. 1
(in Danish only).
3.1.1 Recruitment of Respondents
As clarified in section 1.1, the target group of adult dyslexics aged 30-60 was chosen due to lack of
research within this field and the fact that this segment was considered overlooked by Nota.
The respondents were all recruited through Nota. A number of 250 respondents were randomly
selected from Nota’s database, using criteria of geographical location and mentioned age range.
The geographical location was narrowed down to the metropolitan area of Copenhagen. This was
1
The number of 396.180 people is calculated by taking 7% of the Danish population by the first quarter of 2015
(Danmarks Statistik, n.d.).
21
decided due to the limited timespan of our bachelor project and the inconvenience when recruiting
respondents for interviews (and the workshop) in the sense of commuting back and forth.
Since the recruiting went through Nota, bias may have emerged. Foremost, the respondents
were selected using the principle of first come, first serve. This created a random selection in
regards to background knowledge. However, we chose to select the first five men and women who
contacted us. This might have been avoided if the respondents were recruited on the basis of a
questionnaire. Although, Nota had selected the most active users of E17, we experienced bias in
relation to level of digital competences and use of E17. For instance, one of the respondent used
CD’s as audiobooks instead of the online library. Furthermore, we could not ensure a fixed agerange of the respondents.
3.1.2 The Pilot Interview
Before collecting the described ten interviews with the users of E17 (see section 3.1.3 for further
review) a pilot interview was executed to test the structure and questions intended to be used. In
addition, it was conducted to ensure that the recruited respondents would be able to reflect and
articulate questions regarding a personal matter.
The pilot test-respondent was a friend of one of authors. In order to avoid bias, this author did
not interview this person. Even though the respondent was 24 years old, which is slightly younger
than the chosen age group, the pilot-interview helped clarifying the content of the interview guide.
Furthermore, the pilot-interview provided us with insights into the expected duration of the
interview. Afterwards, the interview guide was revised in terms of phrasing and structure.
In the process of creating the interview guide, we considered using probes during the interview.
Firstly, we thought of ranking the functions, which the respondents found most valuable for E17.
However, we wanted to avoid our influence in the respondent's answers and decided to consider
this method as a part of the workshop instead.
A second method, which we considered as a part of the interviews, was for the respondents to
draw an E17 page of their own choice, in order to illustrate their preferred functions. It was our
assumption that this data could provide knowledge of their behavior and priorities on E17. In
addition, we assumed that it would be difficult for them to articulate their preferences and dislikes
on the site, without it being visible in front of them. Nevertheless, we found that drawing E17 was
difficult for the respondent and that the content, which was produced, was not as useful as
intended. It was unclear, how to interpret, what the respondent used on the website from her
drawing. We are aware that her difficulties might not have applied for the future respondents.
Nevertheless, we assessed that the data outcome would be too indefinite.
Lastly, it was decided that E17’s website should be visible during the interviews, due to the
assumption that it would make it easier for the respondents to articulate their opinion. However,
after the pilot interview we decided that it would be too inconvenient for the respondents if they
used their own E17 login information during the interview. Instead, we were provided with
individual logins by Nota, which we further used on our own computers during the ten interviews.
22
3.1.3 Execution of Interviews
In the interview guide, questions were divided into two main categories; 1) the respondent’s
experience and everyday life as dyslexic; and 2) their use and opinions of the online library E17.
We wished to examine the respondents’ experiences with dyslexia in order to develop a persona
that Nota could use when developing E17 in future versions.
In order to decrease the risk of a nervous and unpleasant atmosphere and the sensibility of the
subject; the interviews were conducted in environments most comfortable to the respondents.
Depending on the preference of the respondents the interviews were conducted in their privatehome or in a meeting-room at the IT-university. Three of the interviews were executed in the
homes of the respondents, where the rest of the interviews were conducted at the IT-University of
Copenhagen.
It is essential to have in mind, that the choice of environment may have affected the
respondents. Because the interviews contained detailed information of the respondents’ lives and
personality the respondents have been assigned pseudonym names, which are illustrated in Table
2 below. However, the age of the respondents has not been modified. The average age of the
male and female respondents were respectively found to be 41.8 and 47.6 years old.
Table 2. Name and age of respondents.
3.1.4 Coding and Analysis
After conducting the interviews, the ongoing process were to; 1) meaning code the data; and 2)
coding and grouping the findings. It is essential to note, that we decided not to transcribe the
interviews due to huge amounts of recorded data. Furthermore, an in-depth analysis of the
respondents’ exact wording was not in focus as we were more interested in the respondents’
overall statements and opinions. Furthermore, due to the duration of the interviews we chose to
use the method of meaning coding. It is a method where the essence of the meanings expressed
through the respondents’ opinions are summarized in short sentences (Kvale, 2011).
The meaning coding was divided into two parts; a short description or recap of the person and a
detailed organized meaning coding of the interview (see Appx. 2A to 2J for the meaning coding of
all of the interviews). In order to interpret accurate phrasing used by the respondents, the
23
interviews were meaning coded in Danish. However, since this paper is written in English,
interesting and relevant quotes have been transcribed and translated.
We were able to divide and compare the data, in order to identify similar patterns and themes. This
was done in the attempt to get a further in-depth understanding of our respondents’ answers.
Although all the data was coded, the grouping mainly focused on the second part of the interviews,
thus the use of E17. In addition, the analysis of the data was a combination of open and closed
coding (Emerson, 1995). Due to the vast amount of data, two closed categories were defined
beforehand:
 Positive/negative experiences with E17
 Positive/negative experiences with dyslexia
.
Our first phase of the coding was to go through all of the data, and as we started grouping it, new
subgroups emerged from the above categories. Our main goal with this process was to categorize
issues and values the users’ experienced with E17. Post-it’s were used to visualize the data
(Picture 6-8). Affinities between the data emerged and clusters increased. In some instances, there
were even multiple layers of clusters. Using this method helped us drawing similarities across the
data (Kuniavsky, Goodman & Moed, 2012).
In phase two, we reduced the categories choosing subjects of most relevance. In this process,
affinities between similar arguments were mapped out; ranking the subjects in level of relevance
(see Appx 3A and 3B). From this process six themes emerged, on the basis of which issues were
mentioned by most of the respondents. Additionally, the same was done with positive findings - yet
the focus was here the value. Six main issues were created (see Model 3) and made the
foundation for the workshop.
Picture 6. Coding with post-its.
24
Picture 7. Coding with post-its. Positive expressions about dyslexia or E17
Picture 8. Coding with post-its. Negative expressions about dyslexia or E17.
25
Model 3. Coding subjects found by coding with post-its.
3.2 The Workshop
Next step was to arrange a workshop. The workshop’s purpose was to discuss the most common
E17 problems provided from the coding and analysis. The workshop functioned as a closure to the
interview findings. It is worth noting that the workshop was held in Danish.
It was in our interest to let the participating respondents get an insight into our data and thereby
what they had been a part of. In addition, the participants were given the possibility to add and
discuss the findings presented, during the workshop. Furthermore, it was a workshop designed to
let us know the participants’ own solutions by allowing them to perform a light version inspired of a
future workshop (Bødker, Kensing & Simonsen, 2004) and co-designing techniques (Sanders &
Stappers, 2008).
This workshop section contains a description on how the participants were recruited, how the
workshop was executed, and lastly how the data was analyzed and interpreted.
26
3.2.1 Recruiting of Participants
The recruiting of participants to the workshop encountered a couple of barriers. Not all of the ten
interviewed respondents were invited to participate in the workshop by email. It was in our interest
to recruit respondents, who we felt would be able to work together in a workshop. We had
therefore already paired them up into working groups, since we could use our previously
conducted interviews as an advantage to understand their personalities and their work
engagement. Unfortunately, many declined, which resulted in only two respondents participating,
leading us to invite two of participants that we previously had decided to deselect. We had not
invited them at first, as we thought them unable to discuss E17 in as much detail compared to the
others. This resulted in a final of four participants. However, when the day arose only one
participant showed up, forcing us to cancel the workshop.
It was therefore decided to push the workshop by two weeks. Since it was not in our interest to be
intrusive with our previous (and already once recruited) respondents, it was decided to only invite
the initial four respondents, who first had declined the workshop. In correspondence with Nota, an
email was sent to the respondents, who had shown interest for our project but not gotten
interviewed in March. Nota sponsored cinema tickets to those who signed up for the workshop.
Five people agreed, but when the day arrived, only four people showed up as one fell ill.
The workshop was held April the 25th 2015 at the IT-university of Copenhagen and contained
following participants:
Table 3. Workshop participants
3.2.2 Planning and Execution of Workshop
We were told by Nota that getting respondents for a workshop could be difficult. We were therefore
advised to keep it within two hours. However, when the first workshop failed and we found out that
our tight schedule did not allow for the participants to be creative and show up late, we changed
the program. Therefore, the second workshop lasted three hours instead of two. This would give
our schedule some air and would allow the participants extra time for the exercises and general
tardiness.
It was clear to us that we had to design the workshop in a way that could avoid the respondents
having to write. In the interviews, it was our impressions that almost every respondent did not
prefer to read or write. It made them uncomfortable if they were to read out loud or write down
27
something to show other people. Considering this, we could not make them write during the
activities so we designed the workshop in a way, which allowed them to draw instead. These
precautions and difficulties are elaborated and discussed further in section 8.1 method reflections.
Table 4 below presents an outlined structure of the workshop. Please note that a full description of
each workshop activity is presented in the following paragraphs.
Table 4. Structure of the Workshop
1.0
Activity
Content of Activity
Time:
3 hours with a break
(10.00 to 13.00)
Introduction
Introduction of the agenda, what the
purpose of the workshop is and who the
facilitators are and the note takers.
10.00-10.20 (20 min)
- Pick a name tag
- Offer water to the
respondents
2.0
Short introduction of
the participants and
Icebreaker activity
(M&M’s)
3.0
Activity 1 - Rating
and prioritizing
issues
NB: The six main issues
were extracted throughout
the analysis of interviews.
3.1
Critique of E17
- The six issues are listed
on the board
- Ask if any issues are
missing
3.2
The critique ranking
NB:
- Red post it: largest issue
(3 points)
- Yellow post it: second
largest issue (2 point)
- Green post it: third largest
issue (1 point)
3.3
4.0
Wrap up of Activity 1
Break
5.0
Activity 2 - Draw on
printed E17 pages
(A3)
Each participant introduces themselves with 10.20-10.30 (10 min)
name and employment or status.
Furthermore, they pick a random number
M&Ms. For each M&Ms they tell something
about themselves.
Introduce the activity
10.30-11.05 (35 min.
In this exercise the respondents should rate in total to Activity 1)
the problems from the largest to third largest
issue in rounds of three.
Respondents should consider short if any
new categories should be added.
Spend a minute on deciding which category
is the worst → least/third worst.
10.30-10.40 (10 min)
1st round (red):
Place the largest issue on the blackboard.
Discussion of this ranking.
2nd round (yellow):
Place the second largest issue on the
blackboard and discuss the ranking.
3rd round (green): place the third largest
issue on the blackboard and discuss the
ranking.
10.40-11.00 (20 min)
Coffee/tea, cake and fruit.
Introduction to activity no. 2 and divide in
groups of 2 and 2.
28
11.00-11.05 (5 min)
11.05-11.20 (15 min)
11.20-12:15 (55 min.
in total to Activity 2*)
Introduction:
11.20-11.25 (5 min)
5.1
Drawings
5.2
Discussion
5.3
Wrap up of solutions
6.0
Recap & Thank you
for your cooperation
Pictures of different pages from E17 are
placed in the groups - the groups are then
encouraged to use them to draw on. They
can be used as a design tool or something
they can use to explain their idea.
Demonstrating them on the laminated
paper.
The group should discuss solution to solve
the problem and the content of this solution.
How does the drawings differ from each
other and what did the groups discuss
Wrap up of all the solutions mapped on a
whiteboard
What is the further process with the
bachelor project
11.25-11.45 (20 min)
20 minutes to draw
three proposals
11.45-12.00 (15 min)
15 minutes to
discussion of
drawings
12.00-12.15 (15 min)
12.15-12.25 (10 min)
* 55 minutes was estimated to activity 2 but depended on the engagement more time was added.
Introduction and icebreaker
First, the two facilitators welcomed the participants, and informed the respondents of the purpose
and structure of the workshop. Shortly thereafter, the participants presented themselves by name.
Furthermore, they picked a random number of M&Ms. However; it was unknown for the
participants what the M&Ms would be used for. For each M&M they would had to tell something
about themselves e.g. age, their love for cats etc. Thereby the facilitators and the participants
started to get to know each other and became comfortable sharing information.
Activity 1
In activity one we wanted the respondents to rate six selected issues on E17. The issues were the
main problems extracted through a coding of the most common topics throughout the ten
interviews. The interview findings will be presented in chapter 4.
The six selected issues were as follows:
 Icons: It is a problem that there are too few icons on the E17. There is too much which is
only described by text and therefore anything more visual would be preferable.
 Pictures: It is a problem that many books do not have cover images.
 Customize “My Page”: It is a problem that "My Page" cannot be made personal e.g. by
creating folders, categories, and themes.
 Instruction videos: It is a problem that there are no fulfilling instruction videos, which
explains how the book is downloaded or transferred to a mobile device.
 Search: It is a problem that the search function e.g. is not good at recognizing keywords or
misspelled words.
 Read aloud feature: It is a problem that there is no button for reading the summary of the
book aloud.
The issues were placed on a blackboard. The participants were then to place colored post-its as
their top three largest issues with E17. A red post-it represented being important and thereby the
largest issue; yellow the second largest; and a green the third largest issue. Hereafter, the
29
participants discussed their placements as well as new problems on E17. The post-its were each
given points (red = 3 points, yellow = 2 points and green = 1 point). This system allowed us to rate
the problems. The three issues with highest score functioned as the base for activity 2.
Activity 2
After a break, the participants were split into two groups. Here they were given paper, scissors,
pencils and printed versions of different pages from E17. They were then encouraged to draw,
write or do as they pleased with the material in order to try to solve the discovered three main
issues from activity 1. After an appropriate time frame, the ideas were presented in plenum. A
discussion was further established, with the purpose of comparing and commenting on each
other's ideas. This was done with the intention to let the participants share and learn from each
other.
Wrap up and thank you for today
When all ideas had been discussed, a wrap up and evaluation of the workshop was next. The
facilitators were given critique and other thoughts in relation to the workshop activities. Full
descriptions of the conducted findings of the workshop are presented in chapter 6.
3.3 Personas
As part of the meaning coding of the interviews, a short description was written of each
interviewee, functioning as a recap. These short descriptions helped us, as an overall tool to create
the personas. Based upon the respondents’ depictions of their everyday life as dyslexics, two
personas were developed, respectively representing the male and the female respondents.
In section 5.1 personas will be further explained and elaborated in regards of recommending
them for Nota and provide a basis for the execution of the workshop and general understanding of
the findings and analysis.
4.0 Interview Findings
Closed coding was used as a method for analyzing the empirical data as mentioned in section 3.1.
The interviews were divided into two main categories:
 Negative experiences with E17 and being dyslexic.
 Positive experiences with E17 and being dyslexic.
However, experiences with being dyslexic were mainly used to get an understanding of the
respondents’ lives as dyslexics and how it affected them personally or in everyday situations. It is
essential to note that the experiences of being dyslexic were mainly used to create the personas,
which will be presented in chapter 5. Negative and positive experiences of being dyslexic also
functioned as a basis for understanding the negative and positive experiences of E17, which will be
presented in this chapter (section 4.1 to and including 4.3). Additionally, it is important to take into
account that this chapter presents both general and dyslexic related findings. Meaning that some
of the findings could apply for other users than just dyslexics. However, some of these findings
might overlap, since the collected date only comes from E17, a library designed for print disabled
users.
30
4.1 Negative Findings
The negative findings deals with the respondents’ expressions about what E17 were missing or
could do better, what specific problems they were having when using the online library and more.
Through closed coding three themes emerged within negative experiences:
 E17 and Service: Is quotes and opinions regarding E17 in general or functions on the site
that could be improved
 Books: This category contains shortcomings and improvements regarding the “book-site”
(this includes information about the book) or E17 Direct.
 Help and Instruction: This category contains shortcomings related to information on the
site and how the sites are navigated through or used. This category also contains both
technical and language issues.
In the following section, the three themes will be described and elaborated. However, it is important
to note that the respondents’ statements regarding needs and problems with E17 were considered
to be closely related. For instance, one respondent might wish or suggest for something specific to
be on E17 because they believe it would increase the user experience. Considering this, such
suggestions were categorized under negative experience with E17.
4.1.1 E17 and Service
Many of the respondents argued that their thoughts are very visual. Therefore, pictures are
important to them. Majbritt and Marcus would prefer the site to be simpler while containing more
pictures and videos. As Majbritt puts it “I would like it to be as simple as possible: cut out for
dummies” (Appx. 2J, 23:15), thereby ensuring that E17 is as easy to use as possible. Confusion
and frustration should not be a possibility when using the site. Additionally, Marcus recommends
adding color to the site and front-page pictures on the books. In continuation to Majbritt’s metaphor
of simplicity, Marcus and Troels imply that easier shortcuts to themes are needed. Furthermore,
the respondents expressed that E17 lacked icons. Marcus, Daniel and Anne expressed that it
would be useful if the site contained more icons, to help their navigation through the site. Marcus
suggested that a way to incorporate more icons on E17 could be done by adding them to the
categories in the menu. For instance, “adding an icon illustrating face of a child or a childpictogram next to the category ‘Children and young adults’ and something similar could to ‘School
and studies’ category. Such small things would make it easier” (Appx. 2G, 15:08). Small
implementations such as these would make it easier to gain an overview of E17 visually, instead of
reading the listed words, and thereby making it easier to navigate.
Simplicity and icons could very well be important for other websites as well, because they might
benefit a larger group of people. However, the findings stress dyslexics’ need for visual cues on an
online library in order to make navigation easier.
For several of the respondents, the search function is essential when finding a book. However, four
respondents mentioned difficulties with the function, such as misspelled words or suggested books
that does not exist. As Nikolaj explains it: “The search function is not exceptional (...), if you do not
spell the word correctly you will not ‘get’ the right books. I would like it if the search function
resembled something like Google that actually helps you spell. That would be very beneficial. (...) It
seems like they did not think of dyslexic people when making it” (Appx. 2B, 36:10). It is very
31
frustrating to them that the search-function cannot recognize words properly. Some of them even
have to resort to using alternative programs, such as ViseOrd or Google, to help them spell words
correctly so they can get to the wished book. This finding is specifically frustrating for dyslexics as
most have trouble spelling, making it harder for them to find wanted books. Optimizing the search
function to mimic these technologies, could therefore be beneficial for Nota.
Anne mentioned that she had issues with the category ‘new books’; “Something that made me
wonder was those ‘new books’ [a feature on E17]. Not all of them are new! They are just newly
added” (Appx. 2D, 34:34). This confused her. It bothered her if she could not get the information
she really wanted and got misguided instead. Additionally, to this Birgitte felt that E17 was missing
a list of which books that was going to be added to the library in the future. “They [Nota] should
write which books they expect to get home and when they expect to get them. That would be nice”
(Appx. 2H, 54:23). Having such a function would mean that she would not have to keep an eye on
preferred categories, as well as having to browse through books without finding something of
interest. Even though such a function does not exist on E17, “coming soon” may be written under
some books doing a search as shown in Picture 9 below. In addition, Birgitte feels overlooked, as
she is unable to offer book suggestions to E17. Therefore, she would like to see such option added
as well. However, an overview of upcoming books is more of a general finding, since it would
provide any user of an online library with a greater overview. It does therefore not mean that
dyslexics are in a special need of this suggested function.
Picture 9. “Coming soon” is illustrated in blue text
4.1.2 Books
Three respondents expressed the online library’s lack of non-fiction. Daniel mentioned that most of
the books are too ”specific towards certain studies” (Appx. 2I, 23:27) and Nikolaj felt that: “It is just
not good enough (...). It would be great with more material such as thesis’ from universities or law
books” (Appx. 2B, 46:45). Additionally, Daniel felt that some of the provided books did not live up to
32
his standards, when converted into an audio book. The problem is that the models and tables are
read out loud, where a picture would be more efficient. Furthermore, Daniel expressed that the
possibility to choose the combined e-book with audio is infrequent. Meaning that it is very rare to
find a book that has the option of downloading both an audiobook and an e-book. This finding
suggest that the library generally needs more material. However, it is important to be aware that
the library only can be accessed by print disabled users, and their ability to buy and lend books
from other places might be severely limited.
Five of the respondents argued that a function that could read the summaries out loud, was
missing from the site. If they wish for the information, on the site to be read out loud, they have to
use programs such as “ViTal”, on their own. Functions that this program offers is to play, pause
and to choose the speed of the voice, which could be useful functions in this context, should such
a button be developed. Below is a screenshot of the book page where a “read” button may be
placed next to the summary (Picture 10). However, the respondents generally wished for this
function to be able to read more than just the summaries of the books. This missing function is
specifically problematic for dyslexics, as they have trouble reading, and a function that reads aloud
for them is greatly appreciated.
Furthermore, Alice and Birgitte both mentioned that the summaries concerning the books were
not satisfying. However, most users of the online library could benefit from this finding. A
respondent explained: “I think that they are too short [the summaries] (...) there should be more
information about the books (...) that would probably help draw in more people to the books that
looks kinda boring” (Appx, 2E, 44:47). The summaries did not describe the book well enough; so
the respondents have to play the book on E17 Direct first, in order for them to be able to assess
the book and whether it is to their liking. This is something they would like to see improved, since
the summary is a big part of selecting a book.
Picture 10. A “read” button is needed at the book page to read aloud summaries
Nikolaj expressed he wanted the possibility of receiving personalized news-mails. He liked to be
updated on what was new, but was not interested in getting information about books that are of no
interest to him. As he describes it himself: “I want the site to be able to recognize what I usually
33
search for (...). And then every time a new additions related to for instance Tao [his field of
interest], I would receive a text message or a mail to inform me of this” (Appx. 2B, 36:35). This way
he would gain easier and faster access to material that interested him. Additionally, Helle,
expressed that handling what kind of genres you are interested in, should be easier, so you can
keep changing your preferences. “In the beginning [signing up for E17] one is to select one's
preferences of books (...) but these were difficult to unsubscribe because some of the books had
no relevance for me. I had no interest in reading many of them [those recommended] even though
those were the popular ones” (Appx. 2F, 51:20). Therefore, Helle suggested that it could be great
with a function that would let her know what was popular within a certain topic or genre, so she
could browse through them herself.
Additionally, Nikolaj and Helle felt that “My Page” had a lot of potential that is currently not being
used. For instance, they would like to divide books into categories or specific themes in regards to
one's interests. As Helle puts it: “It would be preferable if ‘my page’ could be divided into non-fiction
and fiction. That could be fucking awesome” (Appx. 2F, 01:06). Since she reads books of various
genres, it would be nice for her to be able to organize them in her own way. Implementing this
feature would make it possible for them to gain a much better overview of all the books they have
added on “My Page”. This would also help them organize their selected books, possibly making it
easier to navigate through. As of right now “My Page” books are shown in one long list, spanning
several pages, as seen on Picture 11 below. These findings are more general for an online library,
considering that customization is likely to be something any user of such, might benefit from.
Picture 11. The look of the current “My Page”
4.1.3 Help and Instruction
Through the interviews, it became clear that there was a general dissatisfaction when it came to
finding information on E17. It was either too hard to find the needed information or too hard to
follow the instructions. This showed to be rather problematic for our respondents since they seek
out this information because they have issues using E17, and cannot solve it themselves.
Additionally, five of the respondents mentioned that they would prefer instruction videos to assist
34
them if they encountered problems. These instruction videos could for instance help them with
navigation on the site or show them how to download books, which was a large, recurring issue for
our respondents. However, they felt convinced that information videos would be a great asset and
help them solve issues they encountered on E17. This finding is specific for dyslexics as they have
trouble reading, and visual information therefore is preferred.
Downloading a book proved to be an issue because a couple of the respondents did not
understand the downloading process. Helle had issues opening the zip-files that the books are
downloaded in, and her computer was infected with viruses when she tried to use other means to
open the given file. For Birgitte, it was difficult for her to find where the downloaded file ended up
on her computer, which is the same problem Alice encountered. Birgitte solved the problem by
asking her spouse for help, as she could not figure it out by herself. However, she would prefer to
be able to do it herself. For Anne and Dan the issue was using the downloaded file on other
platforms than the computer. Transferring these files/podcasts is a long and difficult process where
they would like someone to help them by making it easier. This finding is general for all users of
E17, as the IT skills needed to download a book is too complex. The complex process of
downloading is essential to dyslexics, since it was our observation that they were more hesitant to
venture into the unknown.
The issue of downloading is one the respondents especially seek to get resolved by getting
instruction videos in E17. However, are one to go to the support site as seen in Picture 12,
instruction videos are already available. Nonetheless, the videos are hard to find, since one has to
know the location or be willing to explore the site. As a dyslexic, this might be problematic,
especially because the pages have a lot of text. “Support” is written in English as well, which may
create some confusion for a print disabled, and make it harder for them to locate the videos that
are meant to help them navigate on the site. Picture 13 shows the page with a guide of how to
download a book. Additionally, one can click on the link to the video called “Download en lydbog til
iTunes” (eng.: “Download an audiobook to iTunes”), which was something the respondents
expressed as a need on E17.
35
Picture 12. The support site
36
Picture 13. The download guide
4.2 Positive Findings
The positive findings deal with the respondents expressions about their values and likes on E17.
Through closed coding three themes emerged within positive experiences with E17:
 Service: This category contains quotes and opinions regarding service received from
Nota/E17.
 Books: This category contains functions and experiences with E17’s books.
 Website: This category contains functions on the website that the respondents appreciate
and would be sad to see go.
In the following, these three themes will be described and elaborated.
4.2.1 Service
For four of the respondents it was very important that they had the possibility of calling the support
service for E17 in case they needed help of some sort. For instance: E17 provides a customer
support where you can ask anything from where to find a book, if you can get a new audiobook
37
recorded or simply experiencing navigating or technical issues with the site. However, the
respondents claim that they have only had positive experiences with seeking support from Nota
regarding E17. They are always greeted by helpful and patience guidance, which seems to bring
comfort to our respondents. It is generally important for an online library to be personally available
for their users. However, this is a feature especially appreciated by dyslexics, as they prefer other
than written contact options.
Another positive notion about E17 is the fact that it is an online library. Since it is a website, and
therefore functions online, it provides the possibility of downloading books whenever the
respondent wants to. They are not restricted by opening hours and are therefore able to gain
access to selected books any given hour (24 hours the entire week). This makes it easy for the
respondents to “borrow” a book compared to a normal library. Furthermore, since they download
the book and do not “borrow” it, they do not have to return the book. When once downloaded it is
forever theirs, which entails that they can use the time preferred to get through the book - a feature
that a couple of the respondents really appreciated. As Majbritt argued; “On E17 I prefer that I can
download the books and that they have no time limit. They do not have a deadline where I have to
return them. When first I have them, I can use them in the pace I need. And I can always return
and find something new” (Appx. 2J, 35:58).
Furthermore, the respondents expressed that they felt E17 had more to offer than other
libraries, that being both physical and online libraries. E17 also provides the option of choosing
what kind of file format one wants to download the book as. Additionally, some contradictions
emerged among the respondents perception of material available on the site. Some expressed
E17 provided enough variations of books and they offered books that a normal library could not
provide. Hence, others felt that E17 lacked material, since they felt that most of the books were
fiction rather than non-fiction.
In relation to this type of finding, we consider it to be general, since it provides any user with the
possibility of keeping downloaded books forever and the option to download 24 hours the entire
week. However, this value is especially appreciated by the dyslexic users because it takes them
longer to get through a book. Thus, having no deadlines means that they have all the time in the
world to enjoy given books. Additionally the respondents mentioned that they expected E17 to take
greater precautions in regards of dyslexic people compared to normal libraries. They seem to
assume that Nota has tried to make E17 easier for them to use. Furthermore, they mention that
they consider E17 to be simple and cheap, since they can use it and never have to worry about
returning books to the system. Not to mention the fact that their membership allows them free
access. This finding suggests that an online library should consider their user group when
designing the website, as it is an expectation the users have.
4.2.2 Books
Something of great importance when it comes to the experience of E17, is the reader of the
audiobook. Half of the interviewed respondents expressed that it was very important that the
“actor” recording the audiobook have the ability to convey the message of the book. Furthermore, it
is also important that the actor reading aloud is able to create “mental images” and a “fantasy
world” through their reading. Additionally, it brings great value to the respondents if the actor is
38
able to change his voices to imply a change in character in the book. It makes the book come to
life and thereby more enjoyable to listen to.
The actor also affects how the respondents choose books to read. For instance, both Marcus
and Helle has preferred actors that they like to listen too. Therefore, when they are searching for
new books they will search for books their favorite actors have recorded. This might result in them
listening to books, which is normally not their preferred genre. Furthermore, Marcus, Nikolaj, Helle
and Birgitte all expressed that they would always choose an audiobook read by an actual human
being, over one read out loud by a computer voice. This finding can be seen as general for all
users of E17. However, dyslexics in particular may benefit from “human” readings, as it is a way for
them to follow and keep interest in a book.
In regards of selecting which book to download one of the respondents, Birgitte, considered it
preferable that books on E17 were divided into genres. This would make it easier for her to find a
book of her interest without wasting too much time. Furthermore, half of the respondents
expressed that they preferred using the function E17 Direct instead of downloading the book. This
service offers the opportunity of tracking where in the text you are, as it is being read aloud. This
feature is, especially important to them if they listen to non-fiction or academic literature. A function
like this is also easily accessible, since they only need to have wifi to use it. These findings are
general for all users of the online library, and do not specifically cater to dyslexics.
4.2.3 Website
Three of the respondents expressed that icons were very helpful to them. These icons illustrates
what type of book it is, for instance if it is an e-book, audiobook or braille. This makes it easy to
navigate through the books, since it is pointless to download a book that only has an e-book
version, when they want an audiobook. They would therefore be distressed if these icons were not
on the site. As one of the respondents described it: “I think that it is lovely that there are pictures, I
really like that. You can see it is an audiobook (...), e-book (...) and braille books if you need that”
(Appx. 2D, 35:00). Removing these would thereby compromise their navigation on their site. This is
especially important to dyslexics, since icons are one of the primary tools used by them to navigate
on the online library.
Furthermore, the respondents seemed to be happy about the function “Newest additions of books”.
Three of the respondents mentioned that they used this when they sought out inspiration, about
what to read next. This function is also a way for them to keep updated of what is on E17 and
some mentioned they just browsed through this function because they enjoyed seeing what was
new. Additionally, a respondent, Birgitte, mentioned that one of her favorite functions was the
“Recommended for you” button, when she was looking at or had finished a book. This particular
function showed what other users, with the same interests as her, had downloaded of related
books. This was a real inspiration to her, and it was one of the functions she used most, when
looking for new books, rather than using the search function or genre selection. This finding is not
just useful for dyslexics but also other users of an online library. Since, it illustrates a general
interest in browsing on the page and discovering new books.
One of the respondents also noted that it pleased him that there were no commercials on E17.
That ensured that he did not get bombarded with a lot of useless information, which was not in his
39
interested and would only distract him. Assumingly users can get confused and annoyed by
commercials on a website. It is therefore important that the online library does not have them.
Furthermore, commercials can be confusing for a dyslexic, because reading is difficult and a
commercial with text can confuse the reader from what is important information on the site.
4.3 Value E17 Brings the Respondents
One of the largest values gained from E17, for our respondents, was the fact that they get to read
more. Over half of them, six to be exact, mentioned that they got to read more than they did before,
because of E17. Birgitte mentioned, “It [E17] has benefited me in the way that I have started on all
of the books that I always wanted to read (...). I think that it is great that I can get to read all of the
books that I deep down always have wanted to read” (Appx. 2H, 26:00). Before E17 she did not
have the energy to start on a book that she knew would be difficult for her to finish. This is very
similar to what Troels expressed when he mentioned; “I have never been a big fan of reading and I
have never picked up a big book with the intention to read it” (Appx. 2A, 16:34). However, now he
would not hand in his CD’s from Nota for anything in the world. Additionally, getting to read more is
not the only value that E17 brings the respondents. By downloading an audiobook they can read
through a book faster than they possibly ever could by themselves. As one of the respondents
mentioned; the time that it takes reading a book is decreased when listening to an audiobook.
Without E17 they do not get through as many books as they currently do.
This finding is especially important for dyslexics, since it suggests that this value is something
they would not exchange for anything. Furthermore, a couple of the respondents expressed that
they did not have the courage, nor the patience to read a book by themselves because it is too
long and difficult. Hence, this finding also illustrates what kind of possibilities E17 provides this
group of people.
Another value that three of the respondents expressed was that the audiobooks helped them
visualize the universe of the books. When they read the books themselves, it is just not the same.
As Marcus expressed it; “A normal book or an e-book, as you call it, has the problem that I do not
get information fast enough. I do not read fast enough to get all of the information or the imaginary
pictures one needs when reading a book. I cannot visualize it” (Appx. 2G, 25:00). Therefore, the
fact that E17 offers so many audiobooks makes the experience of reading much more enjoyable
for the respondents. As Alice put it: “It opens a whole new world where one can sit down and read
a book instead of watching television. And when going from A to B I can listen to an audiobook too”
(Appx. 2E, 25:30). Furthermore, the site has given the opportunity of blocking the rest of the world
out. Helle explained: “When I read a ‘real’ book, I can push the rest of my life aside (...). I can get a
break from everything that surrounds me and I can enter the world there is in a book” (Appx. 2F,
56:45). These are values especially appreciated by dyslexics. Even though other user groups
might be able to enjoy it as well, some dyslexics are able to read books, but never to such degree.
Therefore, it is of great value to them that they now are able to read books that are more complex.
Additional to this; three of the respondents mentioned that they also find joy in having the book
in front of them, as they listen to it being read out loud. A possibility E17 offers by allowing the user
to download the books in different formats (e-book and audiobook) if possible. Something that
could end up being expensive if one had to invest in both the book and audiobook version to do so.
However, most of the respondents still seem to gain most value from listening to the book, as
40
previously mentioned. As Troels puts it “I think it is super great to listen to them [audiobooks]”
(Appx. 2A, 16:38). The dyslexics in particular are interested in listening to books, but non-fiction
may become more difficult for one to only listen too. Therefore, they are appreciative of the books
that combine text and audio.
Two of the respondents also considered E17 to be a value in itself. It is not just, what E17 offers
them that bring value, it is the site itself and the fact that it exists for dyslexic people such. They
use the word “privileged” when describing their relationship to E17. Nikolaj even goes as far as
claiming E17 to be a gift. Hence, even though E17 still have some issues, many of the respondents
would not want to be without it and what it offers. The site brings them a lot of value in their lives
that they appreciate, which illustrates, just how important an online library, intended for print
disabled people, is.
We also have findings were the respondents point out more individual values that E17 gives them.
For Birgitte it brings her a lot of joy that she can use the audiobook from E17 to read out loud for
her grandchildren, since she does not feel comfortable doing this herself. For Nikolaj it is to see
what value it brings his step-daughter who is also dyslexic: because of E17 she gets motivated to
buy books and read them for herself and this makes him happy. For Dan it is the simple fact that
he feels updated. Something that could be quite a struggle before he had access to E17.
5.0 Personas and Scenarios
As described in chapter 4, four categories emerged from the interviews; 1) Negative experiences
being dyslexic; 2) Negative experiences with E17; 3) Positive experiences being dyslexic; and 4)
Positive experiences with E17. Point 1 and 3 were mainly used to create the two personas
described in the following sections.
The personal information and experiences used to describe the personas were e.g., about how
and when the dyslexics’ were tested for the diagnosis. Generally, this was done in the primary
school around 2nd grade. However, this experience was often negative as the respondents
expressed they were perceived as less intelligent or were not offered the required help in school,
even after they were diagnosed. Additionally, the respondents’ experiences and use of E17 are
also present in the personas. These descriptions were extracted from point 3 and 5, which were
elaborated during chapter 4.
The following sections in this chapter will be a presentation of why personas were created for Nota,
and a further explanation of the data, the personas were based upon. Additionally, the results; two
personas - one female and one male, will be presented.
5.1 Creation Process and Why Personas to Nota?
Personas is a tool for communication, which to some extent describes a fictive person, using a 10step guideline (Nielsen, 2014). As mentioned, the personas were developed using the 10
conducted interviews as background knowledge. Hence, inspiration for each persona was based
on five respondents. The selected data used to create these were answers we had gathered when
asking questions regarding their experiences and troubles being dyslexics. These gave us an in-
41
depth understanding of them, and could easily be converted into personas, since many of the
respondents shared similar experiences. Additionally, we consider personas as a useful tool to
accumulate all our data, and a way to gain an insight of our target group. Furthermore, the
personas were created from the data analysis by looking at trends and affinities across the
interviews. Scenarios were created as a tool to understand the use of E17, and difficulties the
users might encounter.
Creating design tools, such as personas, give Nota an opportunity to understand the users they
are designing for, in order to accommodate their needs and wishes. Engaging personas were
chosen to create realistic personas and characteristics, which are meant to make it easy for
designers to relate to (Nielsen, 2014).
Engaging persona is developed by Lene Nielsen (2014) and consists of a combination between
data and fiction. Furthermore, engaging personas attempts to evoke empathy with the reader, and
contains information regarding social background and emotional status (Nielsen, 2014). The
personas created in this paper are based on a high level of data, and only little fiction such as
name, married status and so forth was used. However, all the fictitious aspects are to some extent
inspired from the total of all the respondents. The personas were developed after the interviews as
a step before the workshop. The content of the personas were taken into consideration when
designing the workshop, since we wanted to avoid the issues and difficulties these people
encounter. The personas are not describing all aspects of a user, but focuses on them as dyslexics
(pros and cons) and their use of E17.
Additionally, a controversy that emerged from the interviews were: 1) the type of user who is
unable to download; and 2) one who is able to download. The personas are based on these two
controversies, highlighting characteristics, while not describing a real person (Nielsen, 2014).
Based on the empirical data, scenarios were developed; “My Page”, “Search function”, “Download”
and “Resources”. Themes, which relates to the issues or subjects that had the highest concern or
value for our respondents.
Our personas are described on the following pages.
42
Michael, age 42
Michael, age 42, has a carpenter education and has
his own company. At the moment he is taking some
extra courses at VUC, in order to improve his competences. He lives in an apartment together with his
girlfriend, Marie (age 39) and their children from
previous marriages; her daughter Signe (age 13)
and his two daughters Stine (age 10) and Kathrine
(age 8). Signe lives permanently in the household,
while Stine and Kathrine visits every other week.
Michael experienced middle school as difficult. He
was transferred from one school to another and was
stamped as the “trouble kid”, who was difficult to
educate. He has always had a hard time with
authori-ties and due to his temper, he caused a lot
of trouble in school. For many years he lived by the
mantra: “the best mechanism when people find out
I’m dyslectic, is to attack”, which often was the
reason why he got into trouble. Michael has for a
long time been aware of his problems regarding
education and school. In middle school he received
special education, which he did not consider a help.
Therefore, he often fell behind the rest of his peers. It
was especially language classes, where the teacher
called him lazy and stupid, and blamed him for not
being prepared. This only made him less interested
in doing his homework. They already considered
him to be lazy and stupid, so he knew that there
were no expectations of him. On the contrary
Michael has always been good at speaking different languages. For example, he speaks english
fluently, it is only reading and writing it that can
become an issue.
When Michael investigated courses for further education, he discovered
that he was able to take a test of dyslexia at Hovedstadens
Ordblindeskole in Copenhagen. It was difficult for him to pull himself
together to take the test, but with the support from Marie, he finally went
ahead and took it. He was declared dyslectic at age 35. However, Michael
would prefer not to be treated differently by others because of it.
Therefore he refused to accept the offer of support while taking extra
courses. He was not interested in being categorised as a victim or receive
extra help which he is entitled to as a dyslectic, because he perceived it as
a way to cheat. He also regards E17 as cheating, because he is able to
listen to books instead of reading them. Hence, a part of him considers
himself as a cheater, even though, he is aware that it is a help for him as a
dyslectic.
Not many knows he is dyslexic. Few members of his family is aware of
the fact that he is dyslexic, but it is not something Michael likes to share.
There are no people in his closest family who is dyslexic, and it is
therefore not a subject they discuss. However, Michael does not feel that
being a dyslectic limits him as a person. He is good at listening to people,
has a good memory, and it is easy for him to keep up with a text. On E17
he prefers that the book can be read aloud in double speed, because he can
get the information faster that way. Michael enjoys to expand his
knowledge and he therefore mostly listens to nonfiction books. For him
knowledge is power and considers fiction to be a waste of time. With E17
he feels updated, and it provides him with a greater pleasure of reading.
Usually, he uses E17 on the road. Hence he often chooses to download
wanted books, so he later can synchronize them with his mobile or iPad.
It gives him great joy to listen while on a train or on a bicycle going from A
to B.
Scenarios
My page
‘My page’ is a function Michael use when he stumbles over
something of his interest. He saves the books, but it does
not necessarily resulting in him reading them later. Sometimes he confuses himself by saving the amount of books
as he does, since he has eight pages of saved books on 'My
page'. For Michael it is not a problem to read more than
one book at the same time. However, since he often reads
non-fiction books, he does not always finish them. He stops
reading a book, when he has obtained the information he
wanted.
Search Function
Michael primarily uses the search function to search for specific books. He mostly
reads nonfiction a nd t he f astest w ay t o fi nd th em is by se arching on th e ti tle or
author. However he sometimes has problems with the function. If spelled wrongly,
the function is reluctant to recognize words. Moreover, the search function shows
book results, which sometimes are not related to what he was looking for. He therefore always checks the spelling and front picture of a book on Google, when searching for a book. This ensures that he finds the correct book on E17. However, he feels
that there is a lack of books on E17 with front pictures, and this is problematic when
he needs to ensure that he has found the right book.
In the search function it is also possible to search on genres and themes. Michael
uses this function to find new books within his field of knowledge or interest. When
searching for a book, he sometimes search for the actor, instead of a specific book.
He considers the reading voice important, and as a determining factor when choosing a book. Hence, he has some favorite actors he typically search for, and might
end up listening to a book out of his field of interest, just because of the reader.
Download
Michael knows how to download. He uses E17 Direct to play individual parts of the
book to determine if it is the correct book, but also to see if it is interesting. Thereafter, he downloads the book and synchronizes it with his mobile phone or iPad, so
he is able to take the book with him. This process can sometimes be troublesome,
but he usually solves it himself. Sometimes, Michael enjoys reading an e-book while
listening to the audiobook-version at the same time. It is especially if the book is
difficult and contains many technical terms.
Resources
Michael has contacted Nota in order to get a book recorded. Michael is an independent entrepreneur and find it important to be updated on his field. Therefore, Nota
has made it possible for him, as an entrepreneur, to request books which can be
recorded, just as students are able to. He is very grateful for this service. It has made
him able to read books he considered impossible to get through himself.
Kirsten, age 50
Kirsten, age 50, has an education in pedagogy. She
lives in Vallensbæk together with her husband, Claus
who is 53 years old. They have two children together, Camilla (28) and Jesper (25). Kirsten got diagnosed
with dyslexia in 2nd grade. All of her life, she have
had reading and writing difficulties, which caused her
to feel insecure in school. This was caused by the
fact that she was told that she was lazy and stupid.
She received special education, but that only made
her feel more as an outsider among her “normal”
classmates. Additionally she did not feel that this
“special” help brought her any kind of value. Hence,
middle school was not a positive experience for
Kirsten.
Slowly, she build up a fear that her children would get
diagnosed with dyslexia as well. It became a fear because she did not wish for her kids to experience the
same unpleasant school process as her. Yet her son,
Jesper, shown to be a dyslexic as well. Therefore it became of great importance to her, to fight for his rights
when it came to extra teaching and supporting tools
on a computer.
When younger, dyslexia influenced Kirsten to develop low self-esteem. As she accepted dyslexia, she has
build a strong self confidence. She is always open
and willing to share that she is dyslexic.
Additionally, she has taught herself, to be more
inclined to request for help in work and everyday
situations. Generally, she has experienced that
people are prepared to help her. In contrary, she can
become irritated if people help too much, because
that makes her think that people consider her to be
incompetent.
Kirsten uses support programs daily, which the
municipality has provided her with. At work, she
do not hide that she is dyslexic and avoid assignments that might prove difficult for her. For instance, writing larger reports or reading aloud for
the children, are examples of situations where dyslexia can become problematic for her.
Kirsten is a visual thinker and prefers to have the
use of technology demonstrated several times.
However, this becomes an issue when she wishes
to look at new parts of E17, and have no one to
show her how to use it. However, Kirsten is happy for her membership with Nota and the online
library, E17. For her, E17 creates much value, because she is now able to read all the “good” books,
which she never would have started on herself. It
is especially novels and crime/action books which
she saves on 'My page', so she can listen to them
later. When listening to books, she prefers to
use the function E17 Direct.
She usually attempts to search for audiobooks,
where an actor has recorded the book on audio.
Since she prefers the voice is human over a computer generated voice. It is essential, that the actor
has an empathic voice, because it helps Kirsten to
imagine a fantasy world that takes her away from
the stress of the everyday life. Additionally, when
at home Kirsten listens to the audiobooks using
an mp3-player or use headphones connected to
her smartphone, while doing multiple things such
as cooking or vacuuming. Furthermore, when her
grandchildren visits, she connects the audiobook
to the speakers in the livingroom. This works very
well for her, since she finds it difficult to read aloud
for them herself.
Scenarios
My page
She uses the function 'My page' to save
all of the books that she intends to read
in the future. This is to avoid having
to look the books up again through a
search. She often finds these books by
browsing through “recommendations”
of similar books. Furthermore, by searching after genres or themes, she discovers many new books that she normally
never would have considered to read.
Search function
Kirsten finds the search function difficult to use. It is not good at recognizing
words if she misspells them. The search
function does not support her enough,
since it do not suggest the result she
might be searching for in case of misspellings. Instead she uses recommendations or browse through a prefered
author’s other books on E17. The covers
of the books support her to evaluate if
it is the right book she ended up with.
Furthermore, she uses icons of a e-book,
audiobook etc. to consider whether it is
her prefered type of book.
Download
Kirsten finds it really difficult to download, because she does not know how it
functions. In her opinion the site lacks information which can explain what to do,
when she gets stuck. In general, there are
too many things she has to take into consideration when dealing with downloading. For example: she experiences trouble
getting the book down on her computer.
She is confused about where the downloaded file ends, and how she transfers
it to her mobile phone. Her son and husband have tried to show her how this
works, but the process is too long and difficult for her to remember for each time.
Kirsten thinks that there are too many
steps that she has to go through, and
does not understand what half of them
means. She also finds it difficult to un-zip
the downloaded file, since she does not
quite understand how it works. Additionally, she has experienced issues regarding viruses on her computer, because she
has attempted to download programs for
un-zipping files. Instead, she ends up using E17-direct, because it is much easier
than downloading the audiobook or getting one of her family members to do it
for her.
Resources
Sometimes when Kirsten finds an author who she considers good, she finds it annoying that all of the books are not
accessible on E17. She has attempted to contact Nota in
regard to this, but there has not been ressources enough
in order for her to get the books recorded into an audiobook. It would therefore be preferable for her, if Nota
created an overview of which books they are planning to
record in the future. Thereby, she will be able to keep an
eye out for books in her interest.
6.0 Workshop Findings
In this chapter we will present the findings and reflections during and after the execution of the
workshop. As described in section 3.1 the workshop was executed in Danish at the IT-University of
Copenhagen. The purpose of the workshop was to get an insight into the respondents’ hands-on
perspective and experiences with E17. The workshop was furthermore intended to function as the
closure of the interview findings, but also to present the collected data to the respondents. The
workshop focused on giving the respondents the possibility to add and discuss among kindred
spirits. Additionally, the workshop was designed to let the respondents’ own solutions, in relation to
E17 issues, to see the light of day.
Firstly, the facilitators introduced the agenda of the workshop and thereafter the participants
introduced themselves. In the beginning, they were somewhat reserved which was to be expected
since they were unfamiliar with each other. However, after Daniel voluntarily sharing when he was
tested for dyslexia, the ice between them got broken and they all became more engaged.
6.1 Activity 1
Activity one was about ranking six selected issues generated from the interview data. We selected
the issues through an analysis of topics that were mentioned most in the 10 interviews. The six
issues were previously stated in section 3.2.2.
Two out of four workshop participants had not been part of the interviews and this surfaced when
presenting activity number one. The facilitators had to explain each category a second time, to
make sure the two new participants understood the meaning behind the presented categories. The
other two participants, who had been part of the interviews, were familiar with the issues and
nodded in recognition when asked.
After the first activity, a ranking of the six selected issues was created. After the respondents
had placed all post-its the ranked subjects were given points in the following order:
 Red post-it: Largest issue (3 points)
 Yellow post-it: 2nd largest issue (2 points)
 Green post-it: 3td largest issue (1 point)
The result of the point system is illustrated in Table 5 below and Picture 15.
Points Problem
6
6
5
4
3
0
Instruction video
Search
Read aloud function
Customize “my page”
Icons
Pictures
Table 5. Result of ranking.
49
Picture 14. Discussion of the placement of red post-its. Picture from workshop.
Picture 15. Result of ranking. Picture from the workshop.
The following three sections will specify findings for each post-it color.
6.1.1 The Largest Issue (Red Post-it)
Daniel had a general idea of how to arrange the post-its. He wanted to make the red one count for
the overall website and therefore he chose the icon issue. The reasoning behind this choice was
that he thought the general navigation of E17 was the biggest issue, and one that could be solved
with the use of icons. The others agreed with him, but prioritized differently. Susanne and Birgitte
expressed that the navigation indeed was a problem, but they felt it could be solved using
instruction videos. It would not only help the navigation on the site, but also help them use features
such as downloading. Birgitte also mentioned that she had gotten used to the icons on the site and
did not find them to be problematic. Trine had problems understanding the different issues
completely, but decided on the read aloud function. She could fully recognize this problem and
stated that it was a huge issue on E17.
6.1.2 The Second Largest Issue (Yellow Post-its)
Three of the respondents chose search to be the second largest issue. Daniel explained that
following his line, this would be the next best problem to solve and Birgitte and Trine agreed.
Additionally, Birgitte expressed a general annoyance with the search function’s inability to
50
recognize wrongly spelled words. This forced her to Google words on her phone in order to find the
books she was looking for. Daniel also explained that the technology obviously was there, since
Google is able to recognize misspelled words and suggest the right ones instead.
Susanne chose the read aloud function as she thought it could contain more than just reading
the short descriptions of the books. A function like that would also be able to read the search words
and thereby tell her if she had misspelled something. She thought it a more diverse function, than
just fixing the search bar, as it would also be able to read the text that was otherwise on the page.
6.1.3 The Third Largest Issue (Green Post-it)
All four of the respondents chose ‘customize my page’ as the third largest problem. For Daniel it
followed his plan on slowly getting more personal. He would like a structured view over his books,
so he could organize them after his own preferences. Additionally, he mentioned that he is a very
unstructured person, and he has a tendency to save multiple books to my page. Here they become
one big pile of read and unread books, which often confuses and stresses him, because he cannot
find heads and tails in his own mess. Birgitte has the opposite personality. She is very structured,
yet she wants the same kind of option as Daniel. For her it is not to get a better overview, she just
prefers to label and categorize the books after her own preferences.
Trine liked this idea as well. However, she did not need as much customization. To her it was
rather a question of having the option to divide her books into ‘read’ and ‘want to read’. Trine
explained that she would like this feature, because she had a tendency to find other books while
searching for something and she would like a more structured overview. Susanne just wanted an
overview and she felt the ‘customization of my page’ would be a way to achieve that.
As the interested reader might have noticed, none of the respondents expressed Pictures as a big
problem. The respondents explained that this was because of indifference or because they
identified this problem with icons. Additionally, Trine expressed that the pictures were not a part of
her decision when choosing a book and the others agreed. Furthermore, Daniel said that he was
specific in what he was searching for, and that the cover of the book certainly helped, but it did not
play a specific role, when choosing a book.
6.1 Activity 2
After the break, the participants were split into two groups. The groups contained a respondent that
had been part of the interviews and one that had not. This mix was done to get both perspectives
presented in each group. The participant who had been part of a previous interview had greater
insights related to the issues of E17 that previously had been presented. However, the new
participant could contribute with additional perspectives. Paper, scissors, pencils and printed
versions of different pages from E17 were given to the participants. They were encouraged to
draw, write, etc. as they pleased in order to try to solve the discovered three main issues from
activity 1. The three main issues were: Instruction video, Search and Read aloud function. The
participants started with one issue until they had drawn solutions to all of them. After an
appropriate time rate, the ideas were presented in plenum and a discussion was established with
the purpose of comparing and commenting on each other's ideas.
51
In section 6.2.1 to 6.2.3 the participants’ solutions of the three main issues (and additional forth
issue) will be presented and reflected.
Picture 16. The participants discuss and draws solutions on A3 printed E17 pages.
Picture 17 The participants discuss and draws solutions on A3 printed E17 pages.
6.2.1 Instruction Video
The ranking activity resulted in 6 points to instruction video as a main issue. The participants
expressed that the navigation indeed was a problem, but they felt it could be solved by using
instruction videos.
Susanne and Daniel’s solution was that the instruction videos should be available on all E17
pages, on the left corner of the webpage. They argued that the problems one faced are not the
same on every page and the videos therefore should be adjusted, according to which page one is
on. For example, if present on the book page, wanting to download a book. The video present on
this page would contain downloading tips and step by step instructions. Hence, if one wanted to
52
download an audiobook, the video would be adjusted to this and show similar functions such as
E17 Direct.
It was important that the videos were pop-ups, which would allow the videos to be played
continuously, as one was following the instructions. To access the existing instruction videos, one
has to leave the current web page (which contains your problem). However, the respondents
experienced that they often had forgotten the instructions by the time they returned to the page
with the encountered issue. Additionally, it should be possible to size up the videos, so the
instructions were easier to see.
Furthermore, there should be video proposals with related problem solutions. This function was
inspired by the design and functionality of YouTube. In addition, E17 should consider having a
separate category in the menu, which was called “Videos” instead of the existence “Support”. In
this “Video”-page (see Picture 18) all instruction videos should be gathered and categorized after
subject. A subject or theme could be; “Frontpage”, “Book” or “Children and young adults”, etc.
Meaning that every video featured in the “Book” category, would be instruction videos with relation
to books somehow e.g. downloading of a book or playing a book in E17 Direct.
Picture 18. Video page by clicking on “Videos” in the menu.
53
Picture 19. Possible instruction videos on the book search page.
Each video-category should also be categorized by colors. The “Book”-videos could be in a green
box and the videos related to “Children and young adults” could be in purple. The intention with this
suggestion was that users could learn the color codes and quickly see what the video contained
and what kind of issues it dealt with, without having to read. This would be a very user friendly
system, since the respondents intended for each E17 page to be given the same color codes.
Trine and Birgitte did not present as detailed a solution. However, they were optimistic about
Susanne and Daniel’s solution and could easily see the potential of having videos on all pages of
E17. However, Birgitte and Trine had simply drawn that videos at the book-page should be
available (see Picture 19) if problems occurred when downloading, playing audiobooks etc. They
stressed that it was important that the instruction videos were in a step-by-step format and showed
an actual live recording of E17 and not just drawings.
When the two groups had presented their solutions, further brainstorming and discussions
occurred. One of the subjects were how long an instruction video should be. Here they concluded
that the videos should be a maximum of 30 seconds. Since they agreed that, the currently existing
videos were too long and covered too many subjects as once.
54
Daniel expressed that if the videos should be realistic, it was not very likely that every video could
be kept at 30 seconds and adds; “they [the instruction videos] have to be as long so you have time
to understand it”. He also states that a survey would be necessary in order to understand the
amount of time E17 users spend on the site. Hence, Nota would then know which problems often
occurs and how much time is needed before each issue is understood and solved by following a
step-by-step approach.
However, compensating for lacking design by adding instruction videos might not necessarily be
a good solution. E17 should however focus on making the navigation better. Navigation that is selfexplanatory often generates higher user experience. This is further discussed in section 7.1.5
instructional videos.
6.2.2 Search
The search function had gotten the same score as the instruction video (6 points). Birgitte and
Trine had experienced that the search function could not recognize the word they had written,
especially not if it was spelled wrong. Helle, Alice, Anne and Nikolaj expressed the same
experience in the interviews. To solve this issue, the respondents mentioned using Google to gain
the correctly spelled title and copy paste it into the E17’s search function.
Birgitte and Trine had a solution for this problem. They suggested that the search function had a
“did you mean?” drop down proposal, which is very similar to Google Search Engine’s word
suggestion. However, the conclusion was that the E17 search function should be more intelligent.
Picture 20. Voice recognition option and read aloud function of search words.
55
Susanne and Daniel had an additional proposal. They suggested that the search function could
include a speech selection. It would be smart if it was possible to talk to your computer or mobile
device and the search function could use voice recognition on the words (Picture 20). The words
would then automatically be written in the search bar without the user having to write anything.
Additionally, there should be an option to read aloud that registered words before hitting Enter to
search.
However, Birgitte was worried that sometimes it is difficult to pronounce words correctly. She
was talking of experience, since she sometime faced this problem. Yet, it would be an unrealistic
solution, since it requires an expensive update of E17. Therefore, it might not be a rewarding
investment for Nota.
6.2.3 Read Aloud Function
A missing read aloud function was ranked as the third largest issue on E17. Susanne got the idea
of being able to mark a text, then press a button on the site that would read it out loud. The
interviews also gave the impression that an option to have E17 read aloud was preferred. It was
especially important that the voice was as human as possible.
Three participants of the workshop confessed to using read aloud programs of their own, on
E17. However, these programs require the text to be copied into the additional program itself.
Therefore, this method is often avoided, due to a difficult and time-consuming procedure.
Picture 21. Read aloud option if error messages occur.
Furthermore, Birgitte got the idea of adding read aloud option to E17’s error messages (Picture
21). When encountering an error or other technical problems on E17, a pop-up message appears.
However, receiving the error message as written text only made her more confused, since reading
what was wrong proved difficult.
56
6.2.4 Customize “my page”
The four participants chose to work with the fourth largest issue as well, which was ‘customize “My
Page”’. The participants expressed it as a minor issue, but that it could be something that was
“nice to have”.
Picture 22. Optional categorization of saved books at “My Page” by naming folders.
As seen in Picture 22 the participants wanted to customize “My Page” according to their own
preferences. It was Trine and Birgitte’s proposition to categorize the saved books in named folders.
In the interviews both Helle and Nikolaj stated similar opinions, as they would like to be able to
name the different folders they made on “My Page”. A title could be "children's books" as Helle had
saved books to read for her daugther. Another category could be "non-fiction" or "read later".
57
Picture 23. Suggestion box top left of the page.
Daniel mostly agreed with Trine and Birgitte's proposal to categorize and add folders. However, he
would like for E17 to have a suggestion box (see Picture 23) in the left side of the webpage. Here
E17 could suggest new releases, books related to his earlier search results and previously read
books.
6.3 Overall Observation
Through the workshop the respondents gained new information by using each other’s experiences
and competences. They were given the opportunity to shares experiences and solutions to
individual problems. Although, they did not know each other, the discussions were fruitful and they
58
seemed to enjoy talking about problems others could relate to. Additionally, they were allowed to
sit and reflect on issues and solutions regarding E17. Not to mention, the respondents were able to
express themselves through creativity, by drawing on printed versions of the site, attempting to
figure out how to solve previously mentioned issues. Furthermore, the workshop gave us the
impression that navigating and searching for information on E17 is complicated. Lastly, we
experienced that the respondents expressed something positive regarding Nota, every time they
said something negative. Illustrating how happy they are about being members, even though they
still encounter problems on E17.
7.0 Analysis
This chapter includes the analysis of our findings. It is essential to mention, that many of our
findings are small conclusions in themselves and therefore not in need of further analysis.
However, selected conclusions, including the ones made in the analysis, can be seen in section
7.3 “Our recommendations to Nota’s E17”. Hence, what is analyzed in section 7.1 and 7.2 below,
are the findings that are similar to related research and recurrences between the interviews and
the workshop.
7.1 Negative Findings
7.1.1 Search Function
As mentioned previously, one of our findings concerned difficulties, dyslexics experienced with the
search function. When searching for a specific book, they encountered issues of not being
supported when misspelling words. They stressed that because the search function was not able
to recognize or suggest words, some of the respondents felt forced to use alternatives such as
Google for support. Tausbo & Jørgensen (2014) also took such issues into consideration in their
study. They argue that if the search function has difficulties adapting to misspelled words, it
reduces the level of web accessibilities and entails problems with navigating. Although, the focus of
this thesis, had a slightly younger target group, similar opinions were uncovered, concerning
barriers of the search function. For example, in order to find the correct information, the function
demands precise formulations. Respondents in the study recommend that search functions should
support misspellings. In relation to this, Nielsen (2005) argues that a search function should be
tolerant towards incorrect spelling of words.
Additionally to our study, Tausbo & Jørgensen (2014) states that irrelevant search results can
create frustration, because of the time used to browse through unwanted results. They argue that
the search function is an important element for navigation and when searching for specific
information. In this scenario, the search function is usually the first choice.
This problem was also discovered in the workshop. When ranking the issues in the workshop
the respondents stressed this, as the most important issue and as a frequently used function when
browsing for a book. This is contrary to Tausbo & Jørgensen (2014) who states that dyslexics
deselect this function and uses the content of the page instead, to find what they need. It is
therefore essential to take into consideration that different preferences might exist. Furthermore,
Tausbo & Jørgensen (2014) states that dyslexics do not have the same behavior when searching
59
as a common user, hence this issue is relevant to consider when improving a search
function. Such improved function, should tolerate misspelling, give suggestions such as “did you
mean” or have a visible list of words when the user starts typing e.g. a book title or author.
Furthermore, Tausbo & Jørgensen (2014) recommend that navigation should be simple, which is
done by organizing information in a logical order.
Besides having recognition of words, the respondents in the workshop added a solution to help
them search for books. They suggested two functions; 1) a microphone, to the search function that
can write the words you say and 2) a read out loud function, so they can listen to the words they
wrote and thereby be able to hear if they misspelled words. However, this might not prove to be the
most appropriate solution and Nota should might consider alternative solutions.
7.1.2 Design and Icons
In the interviews, the respondents expressed that icons were missing on E17. In the workshop, the
participants agreed with this statement, yet it was rated as one of the less prioritized issues.
Additionally, a suggestion was made that the general navigation on E17 was the problem and
icons could help solve this. However, all users of E17 might encounter this problem. Yet it is
especially a problem for dyslexics as Santana et al. (2011) confirms when stating; “people with
dyslexia tend to consider more images than words” (p. 7). Furthermore, they say that the use of
icons function as a visual simulation for people with dyslexia and that images, charts, and pictures
can be used to complement textual information. However, the information on E17 is not particularly
fulfilling. The information on E17 is mainly influenced by summaries, book information and
consultative text. Consultative text is short, easy to see, read and presents an overview (Birkvig &
Pedersen, 2012). In relation to E17, consultative text is for instance a list of search results, detailed
information of a book e.g. author or publisher etc. It is our assessment that the E17 pages contain
a lot of text. However, even though a lot of it is assumingly consultative text, it appears more
confusing than enlightening.
We wonder why an online library, with dyslexics as a user group, contains text in such amount
as E17. We were surprised that the web pages were tightly written with small text sizes and fewer
large pictures or symbols to navigate by. This is clearly problematic as expressed in the interview
findings and the study by Santana et al. (2014). This study recommends prioritizing the information
intended to dyslexics. It is important to use a simple design and a limited quantity of information
since “the length of lines may have a big impact in relation to readability considering comfort and
comprehension” (Santana, 2011, p. 7). It is our conclusion that the E17 webpage often does not
meet these standards. Furthermore, Tausbo & Jørgensen (2014) recommend increasing the
accessibility on a website intended to dyslexics; especially symbols and icons are preferred.
Therefore, the visualization of functions of E17 plays a huge part of navigating on the site and the
user experience. Icons for an e-book, audiobook as well as book covers, helps the dyslexics to
quickly perceive whether or not it is the right book and if it is available in their preferred format.
However, instead of focusing on the lack of cover pictures and icons on E17, Nota should focus on
making the navigation better. Navigation that is self-explanatory often generates higher user
experience. Additionally, part of making the user experience better would have to include more
icons in the future design of E17’s online platform. Since implementing these is an important
navigation feature as expressed by both our interview and workshop attending dyslexics.
60
7.1.3 Customization
A finding in the interviews, which is consistent with findings in the workshop, was the option of
personalization and customization (see section 4.1 and 6.2.4). To summarize: Nikolaj expressed
an interest in personalization of emails from E17. If the emails were personalized to his search
interests, he would gain easier and faster access to material that interested him. Helle added that a
possible feature would be to have the opportunity of changing one's’ preferences in regards of
preferred genres. Additionally, both expressed an interest in a personal customization of “My
Page”. The same interest was shared with the participants at the workshop. A general interest was
shown at the workshop for having the option of dividing books into categories or specific themes
after one’s own preferences. Hence, it is generally important for users to be able to customize
some parts of a website. Therefore, all users might benefit from this implementation to E17.
In relation to these statements and wishes, Santana et al. (2011) had similar guidelines for a
good website. For example, Santana et al. states: “The website should be easily customizable by
users. Provide features so that users can configure color scheme (background color, text color,
and printing colors), font type, and text size” (2011, p. 7). However, we are aware that people may
have different preferences regarding personalization and customization. Thus, it might not be of
first priority for Nota to implement the possibility to change font type, text size, color, etc. However,
Nota should consider implementing the option of adding folders to E17’s “My Page”. This relates to
what Santana et al. (2011) suggests: Allow the user control of their own style sheets. Adding this
kind of customization would improve their experience and use of E17 as an online library.
7.1.4 Technicalities in relation to the Book Summary
In the previous section, the importance of condensing the information on the site is highlighted. In
contrast to this, the respondents consider the summaries too incomprehensive for their needs. As
previously mentioned, this is an issue because the summaries are a part of choosing a book to
read. In relation to guidelines for designing for dyslexics, more comprehensive summaries
contradict this. Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011) states that long and complicated texts
should be avoided. Therefore the length of the text, should consider the context. Furthermore, the
presentation of such summaries should be inspired by guidelines concerning text as suggested by
Rello, Kanvinde & Baeza-Yates (2011). It can therefore be questioned whether or not Nota have
been too literal in their interpretation of what dyslexics prefer on a site, as the summaries are so
short and simple.
7.1.5 Instructional Videos
Our findings from the interviews indicated that our respondents felt the need for instruction videos
on E17. They felt that a tool such as this would help them if they encountered problems. This
relates to the findings from our workshop. Here the respondents rated instruction videos as the
greatest issue and they ended up discussing how to integrate these on the site, so they were
always accessible. It was important to them that these videos were available on all pages of E17,
since different problems could appear on various sections of the site. This relates to research done
by Tausbo & Jørgensen (2014). They describe that videos can be a great asset for dyslexics to
receive information. Through videos, dyslexics can reduce time and resources normally spent on
understanding a text, as they do not have to read it but rather get it visually explained through a
61
video. Considering this, it is quite understandable that our respondents would prefer instruction
videos helping them with problems on the site.
The above illustrates that instructions videos would be a good asset for the dyslexic users of
E17. It would not only save them time, but compared to information written in text, it helps them a
solution to better understand how to solve their own problems. However, compensating for lacking
design with instruction videos may not be the most appropriate solution. Another approach would
be to improve the site in such a degree that issues would not occur. Yet, here it is important to
consider the target group. Our selected group is aged 30-60 and has proven to have lacking
technical or digital knowledge. Meaning that any major changes in the design will frighten them
more than improving their experience. With changes they have to perceive and comprehend a lot
of new information, this process can seem long, and discouraging, which in terms might make
them give up on using E17. Hence, improving the design so it becomes more intuitive and easier to
use might seem as the most logical solution for an online library. However, our research indicates
that the best solution to eliminate issues and problems the users might encounter on the site would
be through instruction videos.
7.2 Positive Findings
7.2.1 Which Values E17 gives the Dyslexic Users?
In the interview findings, we discovered that the respondents generally spoke positively about
Nota. Especially the support, either personal over the phone or written contact were appreciated.
This was also something the respondents talked about and agreed upon at the workshop.
Eisenberg (2008) concluded that a library and educational organization have the responsibility to
teach their users the skills of Information Literacy (IL), but that in it is currently state does not fulfill
this responsibility. White, Wright and Chawner (2006) agree that the usability for digital library
databases are very problematic and that it have rather large issues. This further proves the need
for lessons in the use of library searches, a process were our respondents’ encountered problems.
A few lessons from Nota or a few videos to teach the students how to use E17, could very well
prevent some of the support questions Nota receives on a daily basis. However, the positive
response to Nota’s support also shows that Nota’s willingness to teach their users as they
encounter problems are greatly appreciated. The fact that they are not considered less intelligent,
met with kindness and patience, also improve their own patience when it comes to IT, as most of
the respondents expressed a difficult relationship to technology. However, the bad relationship
may very well be the caused by their age. Such changes could also prove beneficial for other users
of the online library, not just the dyslexics.
Eisenberg (2008) clarifies that Information Literacy are skills that are particularly needed in today’s
society. Computer skills will not suffice, one has to be able to find and evaluate the information
provided in order to excel in business, social and everyday life. These sentiments might explain the
respondents’ gratitude towards Nota and their ability to get information within their reach. Many of
the respondents even described Nota as a gift or a privilege. It goes to show the meaning of the
library as more than just a website. Guo, Goh and Luyt (2014) explains that the internet has
changed the accessibility of information. This makes Information Literacy a necessary skill, both in
academia, work and in one’s social life.
62
E17 makes information available to disabled, who might not otherwise be able to access it. This
is expressed by multiple of the respondents when they describe their ability to read more than they
used to. Their disability made it difficult for them to read and finish a book, fiction or nonfiction. E17
has enabled them to read books they always wanted to read, but was unable to, because of their
disability. Thus, most of the respondents expressed gratitude and joy when talking about Nota. E17
is a value to them that they otherwise would have been without in their life as they expressed the
fear and time consumption of reading a normal book. E17 lets them take their time to read or listen
to a book in their own pace. The library is always open and the book belongs to the user as soon
as they download it. That way they do not have to worry about running out of time, trying to read.
This was expressed as a great value for many of the respondents as it also gave them the ability
and time to access the necessary information.
Another value found, was that the respondents suddenly were able to read out loud for their
grandchildren. Additionally one the respondents said that he finally felt updated, something he had
never felt before. This illustrates the importance of being able to find and understand the
information one needs. Information is accessed online, where everything is fast paced and textbased (Guo, Goh and Luyt, 2014). Disabled may feel left out and special design choices needs to
be made in order for them to feel updated and part of society, as Information Literacy is the marker
for success today (Eisenberg, 2008).
Schmetzke (2002) argues that with the rapid digitalization of the libraries and educational
organizations, disabled are less able to access and evaluate information. White, Wright and
Chawner (2006) elaborate that the general usability of digital library databases are flawed, making
it difficult for all users to navigate and access information from the catalogs. They found that simple
design changes could help the usage of the site. DLF have tried to bridge these issues by issuing
standards for the digital libraries’ design. The Danish version, DDB, have the same goal and one
can argue that Nota is an extension of this vision. The respondents assumed that the design of
E17 was tailored for them as a user group, which was highly appreciated. They found the design
simple and easy to understand. This was something of great importance to them as it becomes
increasingly difficult for them to navigate the site the more text there is presented. The design
choices made for E17, demonstrates what the respondents already know; that the digital library
was made for them as the intended target group. This supports Schmetzke’s (2002) idea of
disabled people’s needs for special design, for them to find the wished information. Guo, Goh and
Luyt (2014) suggest using Embodied Agents in information searches. Hence, this could be an idea
for Nota to incorporate into their new design, in order to support the users’ navigation and
information search on the library.
7.3 Our Recommendations to Nota’s E17
The following recommendations are inspired by Tausbo & Jørgensen’s (2014) design guidelines as
presented in their thesis. However, our guidelines are be based on our own conclusions. This list
has a distinction between recommendations for the general use of E17 and recommendations
specific for dyslexics. Additionally, the users may have different preferences. Therefore, it is
important to stress that the following key points are only recommendations, which can enhance the
usability of E17 for dyslexics. Lastly, the issues are not ranked after importance.
63
Recommendations Specific for Dyslexics
Blocking out the world:
Reading audiobooks enhances the experience of reading for the users. It facilitates imagination
and opens up a new world for them. A world which was not as easily accessed beforehand. Hence,
E17 provides the opportunity to isolate oneself from the everyday life. Furthermore, it is of much
appreciation that E17 is compatible with mobile phones, which enables the users to listen to
audiobooks on the go. It is especially important to consider how this mobility could be increased
e.g. in a separate application.
The design of E17
Information on the site should be decreased, creating simplistic design. Visualization of functions
on E17 influence usability, therefore using images and icons is of importance, in order to guide the
users through the site. Moreover, the users found icons that illustrates files and formats essential,
thus these should be considered enhanced throughout the site.
Search function
The search function should be tolerant to the incorrect spelling of words, because it was ranked as
the issue of greatest importance in the workshop, and usually the first choice when navigating the
site. Furthermore, two features could be added 1) a microphone, in the search function that will
write the words you say. 2) A read out loud function, so they can listen to the words they wrote,
and thereby be able to hear if they misspelled words. Additionally, the search function should give
examples of words in the process of writing - similar to functions of the program ViseOrd. Such a
search function could support the dyslexics’ writing difficulties and decrease frustrations this might
cause.
Instructions video
To decrease issues of navigation, “support” should be changed to “help”, due to users not always
being comfortable with foreign languages. Moreover, issues of downloading were considered
important, since it was a reoccurring issue. Therefore, the instruction videos should be easier to
access, as users of this age group expressed low levels of technical competences. For example,
the instruction videos should be able to be accessed on every page, while browsing for a book.
Summaries
A read out loud function for the summaries would support dyslexics when choosing a book to read.
Besides summaries, this function should also be considered added to other large chunks of
information on the site, because this supports dyslexics’ reading-disabilities. The read out loud
function should contain functions of pause, play, and edit of speed, hence similar functions as in
Vital. With such function, the user will be able to get the book read aloud instead of using E17
Direct, when choosing a book.
64
Recommendation for general users
The actor of the book
It is essential to consider the actors of the books, e.g. add a function for facilitating choice of actor
or an overview of recommended actors ranked by other users. The voice and how the message of
the book is conveyed is of importance for the users, and they have some preferred actors, which
they base their choice of book on.
New books
Provide users with an organized list, with the newest books, which are added to the library in the
future. For example, provide a “Top 10 list of the month”. This however does not only enhance the
usability and values for dyslexics, but also other libraries.
Personalization
Give more options that are personalized for the user. For instance, provide the user with the
opportunity to select and receive updates about favorite genres and authors. Furthermore, give
them the opportunity to customize features on “my page” e.g. create folders to structure content.
Non-fiction and e-books
More material should be added to E17. Currently, dyslexics feel limited in their selection of nonfiction and fiction on E17, and are interested in getting the newest books. Furthermore, it is
essential to be aware that when e-books are converted into audiobooks, issues with models and
tables might occur when read out loud. Therefore, add pictures in the e-book to support the audio
books.
8.0 Discussion
8.1 Method Reflection
The interview data was collected by using a qualitative approach. However, quantitative data could
have provided us with fundamental knowledge of the respondents, which could have been useful
to structure the interview guide. However, it is essential to take into account that our target group is
not comfortable with reading and writing. Therefore answering a questionnaire might have been
both time consuming and difficult for them. Thus, qualitative methods were chosen to reduce
difficulties for them. Furthermore, the content of our study contained sensitive material and the
respondents’ unfamiliarity with technology might also have deterred them from answering a digital
questionnaire.
We are aware that this paper’s findings cannot be generalized in regards of use, value and
issues to all of E17’s members. For further research, we suggest additional members to be
interviewed, an execution of new a workshops or discussions in e.g. focus group interviews.
However, this was not possible to do in this paper, due to limited time and resources. Nonetheless,
our findings suggest further development and research in design and user value on E17.
In regards of recruiting respondents for the workshop, it proved to be more difficult than initially
assumed. Due to unfortunate circumstances, we ended up with only four participants: three
65
females and one male. It would have been preferable to have had a second male participant, as it
was assumed that he might have changed the dynamics of the group and brought valuable
insights. Furthermore, the workshop ended up being a combination of people who had previously
participated in the empirical research and two new respondents; only recruited for the workshop.
This difference made an impact on the workshop, since the new respondents did not grasp the
exercises quite as fast. For example, in activity one: it took them longer to understand the
presented issues in contrast to the respondents who participated in the interviews. However, this is
understandable; since it was the first time, they encountered these issues.
In the beginning the new participants were not as committed to the workshop, but as it
proceeded they seemed more comfortable sharing their experiences and issues with E17. Due to
the level of engagement and sharing, we experienced that an icebreaker exercise could have
lasted even longer. Perhaps adding an additional exercise to facilitate a relaxing environment,
suitable for discussion and knowledge sharing, would have been appropriate as well. An example
could have been to ask them to interview each other, in pairs of two. Here premade questions
could have been written on a blackboard. It could be questions such as: “How did you discover
you were dyslexic?”, “How long have you been using E17?”, and “What do you read on E17?”.
In the process of structuring the workshop, several aspects were considered. Firstly, the fact of
designing a workshop for dyslexics made us approach this differently. Our target group had
expressed that writing something in the presence of others made them uncomfortable, because
they did not like to show it if they had misspelled words. Therefore, the design of the workshop
attempted to exclude such exercises, in order to reduce insecurity amongst the respondents. Thus,
we attempted to focus primarily on facilitating and enhancing visual cues and drawing exercises.
This was done in order to minimize the amount of text the respondents were needed to read and
write in the workshop. Icons and pictures were included as well to make it easier to explain the
exercises. However, while drawing their suggestions, some respondents used text to support their
statements.
One respondent suggested a way to enhance the visual aspects of the workshop by making
E17 available on a projector for references when they discussed the site. He argued that it would
be easier for him to solve and relate to issues if he was able to navigate on the library instead of
using separate pieces of paper. In contrast, he expressed that the printed screenshots of E17
provided him with a quick overview and it was furthermore easier for us to use printed papers in
our analysis.
8.1.1 Front and Back-stage
Characteristics that were not taken into consideration, when creating the personas were the
respondent’s self-image in regards to their dyslexia. How they experienced society’s opinion of
them as dyslexic, were mainly asked in relation to their work, as we assumed dyslexia might be a
difficulty in a working environment. Here we found that the respondents each had a different
opinion on how to present themselves and their disability. How a respondent present himself to
another is called “face” and is defined by Erving Goffman as: “(...) the positive social value a
person effectively claims for himself (…) [and] an image of self delineated in terms of approved
social attributes” (2005, p. 5). It is the definition on how we want others to perceive us. The
respondents each had their own way of showing their “face”. Some would tell a boss or co-workers
from the beginning about their disability, to make sure they would be accepted and be able to get
66
help, should it be needed. Others had a hard time talking about their disability and one even kept it
secret from his family, as he thought it would change the way they currently perceived him and his
accomplishments. This technique of controlling the images one wants others to see is called
impression management (Goffman, 1959). This form of control subconsciously done by dyslexics,
could be interesting to research further. They are a very diverse group of people and as stated by
Clausen & Haven (2005) and Gustavsson (2012) that makes it harder for researchers to make
guidelines for them as a group. A research project about their “face” and “impression management”
in a work related environment could therefore be relevant. However, because of their diversity,
generalizations and guidelines may prove difficult to produce.
Nonetheless, it can be argued that a person’s “face” change depending on one’s surroundings
(Goffman, 1959). So, how does the surroundings change the respondent's self-image of their
disability? Goffman (1959) argue that we behave differently when we are front stage (the public
space), compared to when we are backstage, which is a more private setting. A front stage could
in this case be work or the general public. Here the respondents expressed different opinions on
dyslexia regarding their own self-image. One respondent claimed that he did not want to be
considered weak and a person with self-pity. Therefore, he rarely tells anybody about his disability
and felt as if he was cheating, whenever he would get help or use E17, even though he knew he
was entitled to use it. This seems to suggest two clashing self-images, a backstage where he is
allowed to get help from his wife and use E17, and a front stage with a workplace where no one
knows that he is dyslexic. This major difference in self-image and impression management may
also explain the respondent's own confusion and conflicting feelings. George Mead (1934) explain
this by dividing the self into an I and a Me. The I represent our inner self and the Me represent the
outer self. Mead (1934) explains the two as a person and their reflection in a mirror; what do I do?
and how do others perceive it? If one does not know the difference between the two, it can be very
confusing. It could therefore be interesting to conduct further research with this perspective and
analyze the difference between their self-image and their understanding of society and its opinions
of them as disabled. However, such a study would be more beneficially done over years of
research, as Clausen & Haven (2005) suggest that adult dyslexics’ life circumstances and
experiences must be taken into consideration.
9.0 Conclusion
In collaboration with Nota, this study used a qualitative approach, to investigate how the online
library, E17, supports dyslexics in the age group 30-60. 10 interviews and a workshop were
conducted with the total of 12 respondents. The interviews provided us with an in-depth
understanding of the respondents’ experiences being dyslexic and their use of E17. As a result of
this, two engaging personas and matching scenarios were developed. These were partly based on
the interviews and partly fiction. The creation of the personas were for Nota to get an
understanding of the users they are designing for, when further developing E17. These Personas
were divided after two recurring themes: one who is able to download and one who is unable to do
so. Furthermore, the personas were used when developing the workshop, as it helped us
exemplify the users’ needs and issues on E17. This made us able to understand which activities
would make them uncomfortable, and which would be appropriate. Throughout the interviews and
personas, six issues emerged concerning E17. Executing the workshop with four respondents,
67
these issues were ranked and discussed. Furthermore, the respondents were provided with tools
to create design solutions to the issues of greatest relevance, as mentioned above.
Throughout the empirical data, two major themes emerged: 1) use of E17 and 2) the experience of
being dyslexic. These themes were considered from a positive and negative point of view. The
negative findings mainly focused on functions which the respondents either considered as missing
on the site, or in need of an update. In contrast, the positive findings highlighted the value E17
provided the respondents. For instance, E17 provided them with the opportunity to access books
they had always wanted to read. The study also found that even though the respondents were very
pleased with the library and its functions, they still encountered several issues on the site.
However, these issues, such as downloading, might be influenced by the age of the respondents,
considering their age group. These findings were analyzed in regards to existing research on
design guidelines for web accessibility. Existing research confirms that studies on libraries and web
accessibility are not up to date. However, it was discovered that the complexity of a site was a
major issue on online libraries. To solve this, guidelines have been developed to support web
accessibility for dyslexics. As a result of our analysis, several guidelines (demonstrated in section
7.3) emerged for Nota to take into consideration when designing their site to accommodate the
need of their users.
The approach of how to develop a workshop was taken into special consideration, due to our
target group’s experiences and difficulties with reading and writing.
The workshop attempted to facilitate discussion and creative thinking. Thereby reducing writing
exercises in order to minimize an uncomfortable atmosphere. Furthermore, data that were not in
the analysis regarding the respondent’s self-image as a dyslexic and how others influenced it.
Were discussed using theories such as: front and back stage, and impression management by
Erving Goffman, and the self by George Mead.
68
10.0 References
AFTENSHOWET. (2015). DR1. Wednesday 2nd February. 19:05.
BIRKVIG, H. & PEDERSEN, K. (2012). Grundbog i grafisk design. 3rd Ed. Viborg: Grafisk
Litteratur. p. 28-39.
BRYMAN, A. (2012). Social research methods. 4th Ed. New York: Oxford University Press. p. 469472.
BØDKER, K., KENSING, F. & SIMONSEN, J. (2004). Participatory IT Design. MIT Press. p. 270277.
CLAUSEN, J. K. & HAVEN. D. (2005). Voksne ordblinde - En antologi. Denmark: Dansk
Psykologisk Forlag. p. 13-20.
DANMARKS STATISTIK. (n.d.) Folketal. [Online] Available from: www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx. [Accessed: 27
April 2015].
DDB. (n.d.). Hvad. [Online] Available from: http://www.danskernesdigitalebibliotek.dk/hvad/.
[Accessed: 14 May 2015].
DLF. (n.d.) About. [Online] Available from: www.diglib.org/about/. [Accessed: 14 May 2015].
DICTUS. (n.d.) Bestillingsliste. [Online] Available from: www.order.pdc.com/Speech/Default.aspx.
[Accessed: 15 April 2015].
EISENBERG, M. B. (2008). Information Literacy: Essential Skills for the Information Age.
DESIDOC Journal of Library & Information Technology. [Online] 28(2), p. 39-47. Available from:
www.publications.drdo.gov.in/ojs/index.php/djlit/article/viewFile/166/77. [Accessed: 15 May 2015].
EMERSON, R. M. (1995). Processing Field Notes: Coding and Memoing. In: Emerson, R. M.,
Fretz. R.I. & Shaw. L. L. (eds). Writing Ethnographic Fieldnotes. 2nd Ed. Chicago: University of
Chicago Press. Ch. 6.
GOFFMAN, E. (1959). The Presentation of Self in Everyday life. England: Penguin Books. p. 109140.
GOFFMAN, E. (2005). Interaction Ritual: Essays in Face to Face Behavior. USA: Aldine
Transaction. p. 5-10.
69
GUO, Y. R., GOH, D. H. & LUYT, B. (2014). Using Affective Embodied Agents in Information
Literacy Education. JCDL’14: Proceedings of the 14th ACM/IEEE-CS Joint Conference on Digital
Libraries. [Online]. p. 389-398. Available from:
www.dl.acm.org/citation.cfm?id=2740769.2740836&coll=DL&dl=ACM&CFID=511994900&CFTOK
EN=91133561. [Accessed: 15 May 2015].
GUSTAVSSON, A. E. (2012). Dysleksi og voksne. In: Samuelsson, S. (Ed.). Dysleksi og andre
vanskeligheder med skriftsproget. Denmark, Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. p. 192-203.
HØIEN, T. & LUNDBERG, I. (1993). Dysleksi. Denmark: Special-pædagogisk forlag. p. 17-52.
iTUNES PREVIEW. (2015). AppWriter Dansk. [Online]. Available from:
www.itunes.apple.com/dk/app/appwriter-dansk/id540691494?mt=8&ign-mpt=uo%3D4. [Accessed:
16 May 2015].
LAURIDSEN, J. (2009). Ordblinde på nettet - den visuelle konteksts betydning for ordblindes
navigation på og forståelse af websteder. A Thesis Submitted in partial fulfilment of the
Requirements of Copenhagen University for the Degree of MA in Modern Culture. p. 1-78.
KVALE, S. (2011). Doing Interviews. Los Angeles, Calif: Sage. Ch 5, 9.
KUNIAVSKY, M. GOODMAN, E. & MOED, A. (2012). Observing the User Experience: A
Practitioner’s Guide to User Research. 2nd Ed. USA: Elsevier Science & Technology. p. 423-452.
McCARTHY, J. E. & SWIERENGA, S. J. (2010). What we know about dyslexia and Web
Accessibility. Universal Access in the information Society. [Online] 9(2). p. 147-152. Available from:
www.link.springer.com/article/10.1007/s10209-009-0160-5. [Accessed: 2 February 2015].
MEAD, G. H. (1934). The Self and the Organism. In: Morris. C. W. (Ed.). Mind Self and Society
from the Standpoint of a Social Behaviorist. Chicago: University of Chicago. p. 135-144.
MV-NORDIC (n.d.a). It-rygsækkens indhold. [Online]. Available from: www.mvnordic.com/dk/produkter/it-rygsaek/rygsaekkens-indhold. [Accessed: 11 March 2015].
MV-NORDIC. (n.d.b). Håndscanner. [Online]. Available from: www.mvnordic.com/dk/produkter/handskanner. [Accessed: 11 March 2015].
MV-NORDIC. (n.d.c). C-Pen. [Online]. Available from: www.mv-nordic.com/dk/produkter/c-pendigital-highlighter. [Accessed: 11th March 2015].
NIELSEN, J. (2005). Lower-Literacy Users: Writing for a Broad Consumer Audience.
NNGroup.com [Online] Available from: www.nngroup.com/articles/writing-for-lower-literacy-users/.
[Accessed: 14th May 2015]
70
NIELSEN, L. (2014). Personas. In: Soegaard, M & Dam, R. F. (eds.). The Encyclopedia of HumanComputer Interaction. 2nd Ed. Aarhus, Denmark: The Interaction Design Foundation. [Online].
Available from: www.interaction-design.org/encyclopedia/personas.html. [Accessed: 16.05.15]
NOTA. (2009a). Formidlingen. [Online]. 7th May 2009. Available from: www.nota.nu/formidlingen.
[Accessed: 14th May 2015].
NOTA. (2009b). Introduktion til Nota. 16th April 2009. [Online]. Available from:
www.nota.nu/introduktion-til-nota. [Accessed 14th May 2015].
NOTA. (2009c). Biblioteket. [Online]. 22nd October 2009. Available from: www.nota.nu/biblioteket.
[Accessed: 14th May 2015].
NOTA. (2009d). Erhvervs Service. [Online]. 10th June 2009. Available from:
www.nota.nu/erhvervs-service. [Accessed: 14th May 2015].
NOTA. (2009e). E17. [Online]. 13th November 2009. Available from: www.nota.nu/node/158.
[Accessed: 14th May 2015].
NOTA. (2013). Bliv medlem. [Online]. 24th June 2013. Available from: www.nota.nu/bliv-medlem.
[Accessed: 14th May 2015].
NOTA. (2014). Læsevanskeligheder i Danmark. [Online]. 11th June 2014. Available from:
www.nota.nu/laesevanskeligheder-i-danmark. [Accessed: 3rd February 2015].
RELLO, L., KANVINDE, G. & BAEZA-YATES, R. (2011). Layout Guidelines for Web Text and a
Web Service - to Improve Accessibility for Dyslexics. W4A’12 Proceedings of the International
Cross-Disciplinary Conference on Web Accessibility. [Online] Article nr. 36. Available from:
www.dl.acm.org/citation.cfm?id=2207048. [Accessed: 15th March 2015].
SANDERS, E. B. N. & STAPPERS, P. J. (2008). Co-creation and the new landscapes of design.
[Online] 4 (1). CoDesign: International Journal of CoCreation in Design and the Arts. p. 5-18.
Available from: www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/15710880701875068. [Accessed: 17th May
2015].
SANTANA et al. (2011). Web Accessibility and People with Dyslexia: A Survey on Techniques and
Guidelines. W4A’12: Proceedings of the International Cross-Disciplinary Conference on Web
Accessibility. [Online] Article nr. 35. Available from:
www.dl.acm.org/citation.cfm?id=2207016.2207047. [Accessed: 15th March 2015].
SCANDIS. (n.d.a). ViseOrd. [Online]. Available from: www.scandis.dk/da/produkter1/viseord.
[Accessed: 18th May 2015].
SCANDIS. (n.d.b). ViTal læser højt i Windows og på Internettet. [Online]. Available from:
www.scandis.dk/da/produkter1/vital. [Accessed: 18th May 2015].
71
SCHMETZKE, A. (2002). The Accessibility of Online Library Resources for People with Print
Disabilities: Research and Strategies for Change. In: Meisenberger, K., Klaus, J. & Zagler, W.
(Eds). Computers Helping People with Special Needs: 8th International Conference, ICCHP 2002,
Linz, Austria, July 15-20, Proceedings.Germany: Springer-Verlag Berlin Hidelberg. p. 390-397.
SWALANDER, L. (2012). Selvbillede, motivation og dysleksi. In: Samuelsson, S. (Ed.). Dysleksi
og andre vanskeligheder med skriftsproget. Denmark, Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. p. 178191.
TAUSBO, C. & JØRGENSEN, L. H. (2014). Strukturelle designanbefalinger - til design af
brugervenlige og tilgængelige websider for dyslektiske brugere. A Thesis Submitted in partial
fulfilment of the Requirements of the IT-University of Copenhagen for the Degree of MSc.
Copenhagen: IT-University of Copenhagen. p. 1-108.
WHITE, H., WRIGHT, T. & CHAWNER, B. (2006). Usability Evaluation of Library Online
Catalogues. AUIC’06: Proceedings of the 7th Australiasian User interface conference. [Online] Vol.
50. Available from:
www.dl.acm.org/citation.cfm?id=1151758.1151766&coll=DL&dl=ACM&CFID=511994900&CFTOK
EN=91133561. [Accessed: 15th May 2015].
WIKIPEDIA. (n.d.) Digital Library Federation. [Online]. Available from:
www.en.wikipedia.org/wiki/Digital_Library_Federation. [Accessed: 14th May 2015].
WIKIPEDIA. (2013) Nota. [Online]. Available from: http://da.wikipedia.org/wiki/Nota [Accessed: 5th
May 2015].
72
11.0 Appendix
List of Appendix
Appendix 1 – Interview Guide (Danish) ......................................................................................... 74
Appendix 2A – Meaning Coding of Troels (Danish) ....................................................................... 77
Appendix 2B – Meaning Coding of Nikolaj (Danish) ...................................................................... 83
Appendix 2C – Meaning Coding of Dan (Danish) .......................................................................... 88
Appendix 2D – Meaning Coding of Anne (Danish) ........................................................................ 92
Appendix 2E – Meaning Coding of Alice (Danish) ......................................................................... 99
Appendix 2F – Meaning Coding of Helle (Danish) ....................................................................... 103
Appendix 2G – Meaning Coding of Marcus (Danish) ................................................................... 108
Appendix 2H – Meaning Coding of Birgitte (Danish) ................................................................... 114
Appendix 2I – Meaning Coding of Daniel (Danish) ...................................................................... 121
Appendix 2J – Meaning Coding of Majbritt (Danish).................................................................... 129
Appendix 3A – Ranked Subject Statements from the Interviews – Positives of E17 and Value of
Usage (Danish) ........................................................................................................................... 134
Appendix 3B – Ranked, Subject Statements from the Interviews – Negatives, problems or cons of
E17 (Danish). .............................................................................................................................. 137
73
Appendix 1 – Interview Guide (Danish)
Interviewguide til ca. 1½ time.
Introduktion og formaliteter
Dette interview vil tage udgangspunkt i hvordan ordblinde i den erhvervsaktive alder oplever deres
ordblindhed i hverdagen samt hvordan de bruger Notas netbibliotek E17.
Interviewet skal bruges til vores bachelorprojekt som afslutning på vores uddannelse på IT
universitetet i København.
Interviewet vil blive lydoptaget, for at vi kan transskribere det, og dermed senere kan bruge citater.
Samt at kunne sammenligne dine svar med vores andres respondenters svar.
Du vil være anonym i vores opgave, da vi ændrer dit navn.
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvad din alder er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du? (folkeskole, gymnasie, uni, etc.)
Hvad er dit arbejde?
● Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så?
Hvad er din civilstatus?
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?
● Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på dig? Hvilke følelser skabte det?
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft en indflydelse på dit liv?
● Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
Hvad er ordblindhed for dig?
Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for nylig, hvor din ordblindhed har givet
dig udfordringer? (Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie)
Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en fordel for dig at være ordblind?
74
Ordblind på arbejde
Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du (jobbeskrivelse)?
Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din arbejdsplads i forbindelse med
ordblindhed?
Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?
● Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en arbejdsopgave (step by step)?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor ikke?)
Nu har vi snakket lidt om hvordan du oplever ordblindhed generelt. Så nu skifter vi fokus og skal
snakke om hvordan netbiblioteket E17 måske i fremtiden kan blive forbedret.
Nota og netbiblioteket E17
I hvilke situationer benytter du E17?
Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?
● Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en hverdagssituation?
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest? (faglitteratur/skønlitteratur)
● Var det i forbindelse med arbejdet? Eller interessefelt/hobby?
Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller e-bøger frem for lydbøger)
● Hvorfor foretrækker du dette medie?
● (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?)
Vis E17 som den er nu: Forbedringer.
Hvilke funktioner benytter du mest?
Beskriv nogle fordele du oplever med E17 hjemmesiden ?
Beskriv nogle ulemper med E17.
Forside
·
Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden?
Hvad fungerer/ hvad gør ikke?
Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at du kan finde hvad du skal bruge?
Bogvisning
·
·
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når du låner bøger på E17 i dag?
Får du den information, du har brug for?
Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
75
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
Hvorfor benytter du denne service?
·
Hvilke fordele og mangler oplever du med denne service?
Beskriv en situation hvor E17-Direkte har været en fordel at benytte?
·
Har du nogen forslag til forbedring af denne service?
Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til dine behov?
Kan du beskrive en situation, hvor E17 ikke levede op til dine forventninger?
Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på E17?
Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt bibliotek?
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
● I Hvilke situationer foretrækker du det og E17?
● Har det andet netbibliotek nogle funktioner du kunne ønske dig E17 havde?
Hvad har du brug for at et netbibliotek kan (funktioner)?
Her til sidst:
Nota er i øjeblikket i gang med at slå deres nota.nu sammen med E17.dk, og i den forbindelse
udarbejder Nota et nyt hjemmeside design.
Kunne du være interesseret i at blive kontaktet af os igen, angående et efterfølgende interview,
hvor formålet er, at finde ud af, hvordan hjemmesiden fungerer for dig, hvordan den spiller
sammen med dine hjælpemidler, og hvilke ting, der kan forbedres.
Det vil højst sandsynligt foregå midt april.
Skriv os din mail og mobilnummer, så kontakter vi dig, hvis det bliver en realitet.
76
Appendix 2A – Meaning Coding of Troels (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 4/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 9 min.
Resume:
Troels er 55 år gammel (Han bor alene og virkede ikke til at have kæreste eller børn). Han har haft en meget tumult
skoletid fordi han havde svært ved at følge med og i stedet lavede ballade og var uopmærksom under undervisningen.
Han har derfor haft mange oplevelser som barn for han er blevet set ned på som dum, fordi han havde svært ved skole.
Så selvom de fandt ud af at han var ordblind og der blev taget hånd om det. blev han flyttet rundt på omkring 5
forskellige skoler fordi han blev betragtet som et problembarn. Det var først da han blev ældre at han kom på
ordblindeskolen i Hellerup (da han var 14-15 år), men det følte han at han fik absolut ingenting ud af.
Han er ufaglært fordi han efter 9. klasse aldrig kom tilbage på skolebænken. Grunden til dette var fordi han blev udvalgt
til militæret og dermed missede muligheden for en mekaniker læreplads og samme mulighed bød sig ikke igen efter han
var færdig med sin værnepligt. Han har haft mange forskellige former for jobs: Skraldemand, jord beton arbejder,
madudbringer til fly osv. men nu arbejder han for kommunen og er en form for “havearbejde” (han passer planter, græs,
træer, samler skrald op osv). Han arbejder 37 timer om ugen og supplere med dagpenge, men virker glad for sit job og
sine kolleger som alle har fået at vide at han er ordblind. (Hvilket mange af hans kolleger også selv er). Hver mandag fra
16:00-18:30 er han på ordblindeskolen hvor han deltager i kurser som skal forbedre hans ordblindhed og det er han
super glad for, fordi han føler virkelig at han får udbytte af denne undervisning. Disse kurser er noget han kan få betalt
gennem hans arbejde? Kommunen - så han tager så mange han kan få og at gå på disse kurser har inspireret ham til at
tage en uddannelse som gartner - selvom det betyder at han skal på skolebænken igen.
Ift. E17 er han en atypisk bruger for os, da han faktisk overhovedet ikke benytter hjemmesiden. I stedet får han tilsendt 3
CD’er om måneden og det er han utroligt glad for. Han holder virkelig af sine CD’er. Det gør at han får “læst” bøger,
hvilket er noget som aldrig har interesseret ham før. Det at lytte til bøger hjælper ham også i hans fremdrift til at blive
bedre til at stave. Men da han ikke benytter sig af E17 er det derfor begrænset hvad han har at sige om siden. For ham
er det dog vigtigt at man kan finde rundt og vælge de temaer man er interesseret i, så han kan få tilbudt bøger indenfor
et tema som han er interesseret i.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #1 – Troels
Presentation
Interviewer: Sarah
Note taker: Esther
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
(folkeskole, gymnasie, uni, etc.)
Troels
55 år
[00:00:28] Ufaglært
[00:00:30] Kunne have været blevet mekaniker, men blev
udvalgt til militærtjeneste og det var han i 9 måneder. Så
han valgte uddannelsen fra da han ikke have noget valg
og efter han var færdig tænkte han at han bare skulle
have et arbejde. Han blev så skraldemand og det var han
i 10 år.
[00:02:10] Han går også til dansk igennem hans arbejde
[00:02:40] Han har gået til dansk i lidt over 2 år og det var
i denne forbindelse han blev medlem af Nota - det var
hans lære som introducerede ham og han har været glad
for at sidde og lytte til cd’er. For han gider ikke sidde og
læse bøger. Det hader han.
[00:03:20] Han går til dansk sammen med hans
77
Hvad er dit arbejde?
 Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så?
Hvad er din civilstatus?
kollegaer, de er 4 på hans hold. De får lært at udtale og
høre lyde. Han er glad for det og han synes han får
udbytte ud af det.
[00:03:40] en af grundene til han ikke tog en uddannelse
havde noget at gøre med at han blev kaldt dum fordi han
var ordblind. Han har vidst længe at han var ordblind,
men det var ikke noget man snakkede om. Det var noget
man holdt skjult.
[00:05:48] Han har ikke kun gået til og med 9 klasse. Han
har også taget 10 på højskole.
[00:07:00] Han har også arbejdet på noget der hedder
Holmen (noget med at renovere skibe), da det skulle
lukke fik en en masse tilbud og det var herigennem han
fik betalt alle sine kørekort (Han virker ikke typen der har
noget imod at modtage hjælp - han har også tidligere
nævnt at han har været på dagpenge)
[00:10:44] Han havde aldrig hørt om Nota indtil han
startede på ordblindeskolen som voksen.
[00:11:00] Han får tilsendt CD’er af Nota en gang om
måneden og det er han glad for da han selv kan vælge
hvilken slags.
[00:13:13] Da var først da han var voksen at han tog en
officiel test for ordblindhed og han havde det godt med at
de endelig blev konstateret, da han længe har vidst at
han var ordblind og det var herefter han besluttede at
tage kurser osv. for at lære noget. (Han snakker meget
og længe om hvor glad han er for disse kurser som kun
er for ordblinde)
[00:16:06] Aldrig været en stor læsehest og har aldrig
taget en bog og læst den. Men han kan godt lide når han
selv kan vælge at sidde og lytte til en bog. Han kan
hurtigt sidde 2 timer.
[00:27:40] Men det har været en kamp for ham at gå i
skole da han var mindre. Han pjækkede meget fra
skolen. Han havde svært ved det, så han valgte bare at
blive væk. Det var også derfor han lavede meget ballade
fordi han ikke fattede hvad de sagde i undervisningen.
Lærerne havde deres egen lille dagsorden og var
egentlig ligeglade for der var andre elever og han var ikke
god. Han modtog aldrig specialundervisning. Han fik bare
at vide at han var dum. Han har haft dårlige oplevelser
med skolelærere. Det var en anden tid og han havde ikke
lyst til at gå i skole.
[00:29:10] At blive mekaniker var et tilbud han fik. Men så
blev han kaldt ind som soldat, så det blev ikke til noget.
Han håbede der kom et andet tilbud til ham, men som
gjorde der ikke. Og han orkede altså ikke at sidde på
skolebænken igen. Han kunne ikke finde ud af det, så
han var ikke interesseret i at vende tilbage til skolen.
[00:30:02] Han bliver nok aldrig den store forfatter, men
han er da blevet bedre. Men nu læser han ikke så meget.
Han vil hellere se film. Men han synes lydbøger er
lærerigt.
[00:01:10] Han nævner at han har været i flere forskellige
slags jobs: Jord-betonarbejder, noget mad levering til fly
(som krævede stort kørekort), nu arbejder han fast hos
københavns kommune: Specialarbejder som passer de
grønne områder. Dette arbejde er 37 timer om ugen og
han synes det er super.
[00:16:40] Han bor alene på christianshavn. Han har altid
boet i københavn
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår opdagede du, at du var ordblind?
[00:09:08] Han fandt ud af at han var ordblind tilbage i
78


Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
dig?
Hvilke følelser skabte det?
Hvordan ordblindhed har haft indflydelse på dit liv.
Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
Hvad er ordblid for dig?
Fortæl om en situation hvor ordblindhed fornyligt har
været en udfordring.

(Forskellige situationer fx ferie)
Beskriv en situation hvor ordblind har været en fordel?
skolen. Han byttede ca. 5 skoler fordi han fik at vide at
han var dum og lavede ballade. Du lære ikke noget så du
kan komme ud på en ny skole, hvor han så heller ikke
lærte noget.
[00:09:36] Han røg ud på noget ordblindeskole i Hellerup.
Han har været 14-15 år da han kom derud. Dengang
kunne man ikke finde ud af at hjælpe folk med
ordblindhed, man fik bare at vide at man var dum og det
var derfor han røg derud. Efter han havde hørt den smøre
nok gange så holdt man det bare skjult at man var
ordblind fordi man blev træt af det.
[00:17:35] Det er først indenfor de sidste par år det har
haft indflydelse på hans liv. Ikke før han arbejdede for
kommunen. For han har nogenlunde kunne læse og
stave sig igennem ord, men han var ikke helt hurtig til
det.
[00:21:50] Ordblindhed er stavelser og
læsevanskeligheder og primært de stumme bogstaver og
endelser for på ord. For han staver bare som det lyder.
Det er svært for at høre hvordan han skal stave. Man
kommer jo aldrig rigtigt over sin ordblindhed. Men han
føler han har værktøjer nu som han hjælpe ham.
[00:23:00] Han kan også godt lide CD’erne fordi de
hjælper ham til at lytte. De taler klart dansk og det gør det
nemmere.
[00:23:36] Han kan ikke komme på noget da der ikke har
været nogle store skriveopgaver. Han undgår disse hvis
han kan slippe afsted med det.
[00:30:38] Det har været et problem at følge med i
undertekster når han ser film. Det går for hurtigt. (men nu
hvor han har gået på engelsk kursus kan han nogenlunde
følge med, hvis han ikke når at læse underteksterne).
[00:25:35] Han ser det som en fordel at han kan komme
ud og snakke med sådan nogle som os. Men også hans
kurser, han føler han er blevet bedre til at læse og skrive.
Men også at der bliver taget hånd om det fra kommunens
side nu hvor han er konstateret ordblind.
[00:27:20] Giver udtryk for at han er glad for at vide at
kendte mennesker også er ordblinde (en form for
samhørighedsfølelse?) Det er igennem skolen han har
lært dette.
Ordblind på arbejde
Fortæl lidt om dit arbejde.
Hvad laver du?
[00:32:50] Hans arbejde nu er primært udendørs. Det er
kun indendørs når de skal udfylde sådan en dagsseddel
og det er hver dag, Han arbejder mandag til tirsdag, Det
er timeløn. Det er et godt job om sommeren. Han laver en
masse forskellige ting.
[00:34:00] Han kan komme i voksenlære som gardner
igennem kommunen og den har han tænkt sig at tage.
Han skal bare skrive sig op. Han skal lige være færdig
med ordblindeskolen først.
[00:35:58] Han har dog holdt sig lidt tilbage pga. hans
ordblindhed. Men hvis han går i lære som gartner kan
han ikke være på skolen. Så han regner med at tage et år
mere på ordblindeskolen. Der er noget regning som han
heller ikke er god til og han har ikke lyst til at sidde som
sorteper igen. Han er ikke glad for skolearbejde. Han har
jo fået tudet ørene fulde at han var dum og ikke lavet
andet end ballade.
[00:37:27] Man kan få hjælp på denne uddannelse ift.
regning. Det har aldrig været hans stærke side. Han har
jo kun fået at vide at han laver ballade, så han gad aldrig
79
Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din
arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed?
Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?
 Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en
arbejdsopgave (step by step)?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
Ved dine kollegaer at du er ordblind?
(Hvorfor/hvorfor ikke?)
sætte sig ind i det. I dag sidder man jo alligevel med
lommeregnere. Men hvis man har et problem, må man jo
bare sige til læreren at man har et lille handikap problem.
Inden for kommunen er de gode til at hjælpe.
[00:23:54] De får mails, men det er normalt okay for dem
kan han godt læse. Derudover har han de der
hjælpemidler som gør det nemmere for ham at svare på
en mail. Hvis han er i tvivl spørger han altid en ved siden
af. Der er ikke nogen der gør grin med det.
(Det virkede som om at han prøvede at undgå skriftlige
ting hvis han kunne slippe afsted med. Ellers benyttede
han sig af elektroniske hjælpemidler. Alle virker
derudover også til at vide han er ordblind, og det virker
også til at være andre der er ordblinde, så han er ikke
bange for at spørge om hjælp hvis han støder på
problemer)
[00:17:54] Han har aldrig på hans TIDLIGERE jobs fortalt
at han var ordblind. For han var sikker på at folk ville gøre
grin af det. Så han holdt det bare for sig selv indtil der
kom fokus på det der hvor han arbejder nu. Det var først
for 2-3 år siden at han begyndte at arbejde med sin
ordblindhed. Det har derudover været igennem han
kollegaer at han overhovedet er blevet opmærksom på at
der var hjælp/kurser til ordblinde.
[00:18:46] Nu ved de allesammen at han er ordblind. Der
er ikke nogen skam i at fortælle det.
[00:19:00] Ordblindhed har ændret sig med tiden. For 10
år siden havde man bare rystet på hovedet hvis man
sagde man var ordblind, fordi der ikke har været fokus på
det. Dengang var det heller ikke et behov for ham at
kunne læse og skrive (da han var skraldemand). Han sad
ikke på skolebænken, så det var ikke nødvendigt. Men på
han nuværende job får de en masse mails og papirer de
skal svare på. Derfor har han behov for hjælp. Han har
derfor fået udleveret hjælpemidler igennem computeren.
Han har noget som foreslår ord og en ordbog.
[00:21:16] Nævner at de har en chef som godt kan lide at
bruge avancerede ord og det irritere ham. Han skal ikke
gøre grin med ham og hans kollegaer, de er
specialarbejder så det burde være klart at de ikke kan
følge med når han bruger svære ord. Så slår han op i
ordbogen så han kan give ham igen. Man skal ikke finde
sig i hvad som helst. Det er fyrings grunds baseret.
[00:38:38] chefen tåler ikke at der bliver gjort grin med en
fordi man er ordblind og det ved alle kollegerne. Han
havde et problem med en tidligere medarbejder og det
endte med at chefen fyrede ham uden varsel. (chefen har
åbenbart ordblinde børn, så han tåler ikke den form for
behandling)
(Derudover virker det til at han går på ordblindeskolen
sammen med hans kolleger)
Nota og netbilioteket E17
I hvilke situationer benytter du E17?
Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?
 Kan du beskrive hvordan det hjælper
dig/støtter dig i en hverdagssituation?
[00:40:05] Han bruger det ikke så meget ud over at han
får CD’er tilsendt. Dem får han en gang om måneden.
Han ved godt at det er noget de ikke gør mere. Men han
har ikke tænkt sig at ringe ind til dem så de kan ændre
det. Så bruger ikke hjemmesiden. Han gider ikke hente
dem online.
[00:43:55] Det gavner ham når de sender historier han
interesserer sig for. Før i tiden læste han slet ikke. Han
kendte ikke noget til e-bøger. Der var ikke nogen der
havde fortalt ham noget. Han har været medlem i 2 år.
[00:44:30] Det har også gavnet ham ift. at lytte til ordene,
80
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest?
(faglitteratur/skønlitteratur)
 Var det i forbindelse med arbejdet? Eller
interessefelt/hobby?
Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)
 Hvorfor foretrækker du dette medie?
 (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?)
især lydbøgerne. Det er vigtigt at de udtaler sig klart og
tydeligt. Det hjælper også med stavelser. Men han synes
han lære noget af det.
[00:40:52] Primært romaner, 2 verdenskrig og historie.
Det var de to temaer han valgte til at starte med. Han
synes de sender ham gode bøger som er spændende.
(han har ikke lyst til at de stopper med at sende CD’er til
ham). Hvis han gerne vil have en anden genre så ringer
han til dem (f.eks. krimi). Han tror man kan gøre det
online men han ved det ikke. Det er dog ikke altid han når
igennem alle hans bøger. Det er også vigtigt hvem der
læser højt. Denne skal gerne være levende. Han er også
glad for at han kan starte og stoppe bogen selv som det
passer ham.
[00:45:22] Han valgte lidt tilfældigt hvilke temaer der lige
interesserede ham, dengang han blev meldt ind. Der var
meget at vælge imellem, men han er stadig glad for det.
Han kan også lide rigtige/sandfærdige historier. Han
synes han lære meget af at lytte. Han bestemmer selv
hvornår han starter og hvornår han er færdig. Han
behøver ikke at aflevere det tilbage. Det kan han godt
lide.
[00:43:05] Han modtager kun CD’er hvor navnet af
forfatteren og bogen står på. Han orker ikke at sidde med
en bog samtidig med han lytter. Han vil hellere bare “se
historien for ham”
[00:55:02] Han vil hellere have dem læst op end han
gider at læse dem. Det kan han bedre overskue. Han går
sur i teksten hvis han skal sidde og læse.
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest?
Beskriv nogle fordele du oplever med E17
hjemmesiden?
[00:47:40] Han har ikke rigtigt været inde på siden fordi
han få dem tilsendt og har han problemer ringer han ind
til dem. Han ville gerne bruge den mere. Han mener dog
det er dovenskab at han ikke rigtigt har brugt
hjemmesiden endnu. Han har ikke været inde at bruge
den særligt meget.
[00:51:40] Han må indrømme at han ikke har brugt det
meget i starten, for når man er dybt ordblind så gider man
jo ikke sætte sig ind i det. Så er det nemmere bare at få
kastet en cd i nakken. Læreren har vist det til ham en
eller to gange mens han var derude (på ordblindeskolen).
Det er dog ikke fordi hjemmesiden er uoverskuelig at han
ikke har gidet den. Han tror godt han ville kunne finde ud
af den hvis det var. Han streamer det jo ikke, og han
ringer ind til dem hvis han vil have noget bestemt. Ville
han ikke få CD’er tilsendt ville han dog nok benytte sig
noget mere af hjemmesiden. Hvor han bare kunne
streame og downloade, så han havde det liggende på en
usb.
[00:52:22] Han bevæger sig meget på nettet (så det er
heller ikke derfor han ikke benytter siden). Det har bare
været nemmere at få CD’erne. Selvom de andre bare
streamer, så beholder han sine CD’er.
[00:53:35] Han har dog hørt at Nota er meget
hjælpsomme, hvis man ringer ind og har problemer med
hjemmesiden.
[00:49:48] Det skal være nemt at finde rundt i kategorier.
Det virker engang imellem forvirrende. Man skal kunne
vælge det ud.
[00:54:05] Han kan ikke se noget dårligt. Det skal bare
være sådan at man kan finde rundt. Man skal kunne finde
temaerne og læse det sidste nye.
[00:54:55] Man lærer at lytte til ordene via bøgerne man
81
får hos e17/nota
[00:54:25] News er ikke noget han bruger. (Unødvendig
tilvalg?)
[00:54:35] Man skulle opfordre andre til at blive medlem
af nota (hvis de er ordblinde og ville have godt af det)
Beskriv nogle ulemper med E17.
Andet.
Forside
Hvad er dit første indtryk?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke?
[00:55:27] det virker som om det er der nogenlunde. Men
han virker usikker på hvorvidt man kommer ind på siden,
det ved han ikke og han kan heller ikke huske sin
adgangskode. (det var hans lærer som udfyldte det for
ham dengang han blev tilmeldt - men han regner med at
Nota bare kan finde frem til ham. Men han er lidt imod at
ringe da han ikke vil have CD’erne taget fra ham)
[00:57:58] Det virker meget overskueligt. Det virker ikke
meget besværligt at finde rundt. Det ser okay ud. Så er
der ingen grund til at lave det om.
Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at
du kan finde hvad du skal bruge?
Bogvisning
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[00:58:20]Der skal stå hvad bogen handler om. Så tema
og hvad den handler om skal der stå. Det tror han er det
vigtigste, hvis han skal læse den. Eller lige måske
supplere med et billede. Så man tænker den ser meget
god ud og man så føler man skal have den downloadet.
For der står nemlig ikke noget på de CD’er han får nu. (I
det tilfælde kigge han på forfatteren og hvis denne er
kendt, så regner han med at bogen nok er god - selvom
han ikke ved noget om den)
E17-Direkte
Benytter E17 Direkte?
Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på
E17?
Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt
bibliotek?
[00:49:15] Lyder som noget en af hans kolleger bruger.
[00:59:48] under de mest populære kunne der måske
godt lige stå hvad de handlede om. For man ved jo ikke
hvad de mest populære bare lige handler om. Hvis der
ikke stå noget om det, så kan det jo være lige meget. Det
kunne jo være hvad som helst. Så hvis der var plads
kunne man da godt lige skrive noget.
[01:00:36] Han har aldrig gået på et rigtigt bibliotek og
lånt en lydbog. Han har set deres CD’er og der er fedte
mader på dem allesammen og det gider han ikke have
med hjem. Det synes han er for ulækkert. Og han synes
heller ikke han har set lydbøger på det bibliotek der er tæt
på ham. Han skulle nok ind på hovedbiblioteket.
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
 I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?
 Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
[01:01:20] Han har aldrig brugt denne form for
netbibliotek. Han har holdt sig til e17 og det er han tilfreds
med. Især hans CD’er. (Han låner dem også ud til hans
venner engang om måneden og han synes også at de 3
CD’er han får er mere en rigeligt - han har ikke tid til
meget mere).
Hvad har du brug for at et netbibliotek kan (funktioner)?
[01:03: 16] En funktion er at det skal være let
overskueligt. At man ikke skal ligge og gå tilbage eller
noget er misvisende. Det skal være brugervenligt - han vil
også hellere bruge e17 frem for et andet online bibliotek,
fordi det kan forventes at de tager bedre hensyn til ham
og hans målgruppe (ordblinde). Man kan også ringe ind
og få hjælp, hvis man ikke kan finde ud af. Men de må
godt tilføje et resume - sådan en lille “trailer” til bogen.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
Vil gerne kontaktes igen
82
Appendix 2B – Meaning Coding of Nikolaj (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 5/3 2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 17 min.
Resume:
Nikolaj er 45 år. Han har afsluttet 9 klasse, men har en masse forskellige jobtitler bag sig. Dette indebære både
uddannet fotograf, massør, forfatter, foredragsholder, tv producer, kok, bådebygger og meget mere. Han bor sammen
med sin kæreste og har to børn (en steddatter og en datter med kæresten). Hans forældre opdagede tidligt at han var
ordblind, allerede omkring 1-2 klasse, hvor han blev overført til en skole for adfærdsvanskelige børn (primært fordi han
lavede meget ballade). Det var først omkring 7 klasse at han kom i en klasse der tog hensyn til hans behov som ordblind.
Ellers havde hans skoleforløb meget gået ud på at opbygge selvtillid, men han mener ikke selv at han lærte særligt
meget. Derudover var ordblindhed stadig noget nyt dengang, så de var ikke rustet til hans problemer.
Han har derfor lært at udnytte sine sanser i højere grad, da han nu har dette usynlige handicap også kaldet ordblindhed.
For ham var det psykisk hårdt når folk stillede spørgsmålstegn ved at han ikke kunne læse og han lærte derfor sig selv at
tænke kreativt i stedet. Men dette usynlige handicap er ikke kun en ulempe, det er en fordel fordi det lige præcis har
åbnet op for en ny verden for ham. I hans øjne er man ikke “hæmmet” af hvad andre har sagt eller skrevet for man
danner altid sit eget billede som ordblind.
Igennem hans liv har han mødt et negativt syn på ordblinde og har også opgivet lidt at blive kok. Men det har ikke
stoppet ham for at lave andre ting (han har gang i rigtigt mange forskellige ting, taoisme, tv, massage). Han er også åben
og ærlig omkring sin ordblindhed, men anerkender at det kan være irriterende for andre mennesker hvis han hele tiden
spørger ind til ord eller hvis han selv skal sidde og skrive en jobansøgning.
Det var dog først omkring de 30 at han begyndte at være åben om sin ordblindhed - han blev træt af at lyve.
Han bruger E17 når han er i bevægelse og han har også fået indlæst endog da han er iværksætter. Han foretrækker
lydbøger, men det er ellers blandet om det er fag - eller skønlitteratur han læser. (Det kan dog irritere ham hvis stemme
kvaliteten er dårlig). Han var både pros og cons ved E17, men noget af det der irritere ham mest er at der ikke er viden
nok på siden. Han kunne godt tænke sig at Nota omfavnede litteratur som afhandlinger eller lign. så indholdet på E17
blev bredere.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #2 - Nikolaj
Presentation
Interviewer: Esther
Note taker: Sarah
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Hvad er dit arbejde?
 Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så?
Hvad er din civilstatus?
[00:00:12] Nikolaj
[00:00:16] 45
[00:00:23] Han er erhvervsuddannet - han er fotograf. Før
det har han taget 9 klasse.
[00:00:41] Massør, foredragsholder, forfatter, filmmand,
producer, Organisator af live stream, tv mand, kok,
bådebygger. Han laver mange forskellige ting.
[00:01:21] Han har en kæreste (tidligere skilt).
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?
 Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
dig? Hvilke følelser skabte det?
[00:01:41] Han var pisse heldig fordi begge hans forældre
var ordblinde. Så de opdagede det meget hurtigt omkring
1-2 klasse. Han røg på en special skole for
adfærdsvanskelige børn. Det ikke fordi han var
adfærdsvanskelig, det var bare fordi han ikke blev
forstået rigtigt. Men selvom han blev flyttet til en anden
83
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft
en indflydelse på dit liv?
 Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
Hvad er ordblindhed for dig?
Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for
nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer?
(Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie).
skole fik han ikke lavet en ordblind test.
Han tævede lærerne, kastede med mursten og satte ild til
ting og derfor blev han sendt til en specialklasse med kun
6 elever så der kunne blive holdt øje med ham. Her blev
han testet og det var her de fandt ud af at han havde
svært ved indlæring. Alligevel går der dog 4 år før han
bliver flyttet til en skole med en passende klasse. De gik
meget op i at han kom i den rigtige klasse.
[00:03:30] Først handlede det om at give ham selvtillid.
fordi uden selvtillid når du ingen steder som ordblind. Så
har du det grundlæggende kommer du videre. Men han
følte ikke at han fik noget ud af det. Han fik ikke værktøjer
til at hjælpe hans ordblindhed, men han fik værktøjer til at
styre hans vredesudbrud og lign. Men ikke til hvordan du
lærte at læse (det gik man ikke op i) - for det måtte først
komme senere. Det var først i 7. klasse der begyndte at
ske noget. Det var først på en specialefterskole for
ordblinde der rigtigt skete noget. Dvs. at folkeskolen har
været et forløb for dig tog hensyn til et “handicap”, men
ikke meget andet.
[00:05:00] Det var meget hårdt psykisk.
[00:05:12] Han har som ordblind problemer med vokaler
og stumme bogstaver.
[00:05:35] Hans forældre har prøvet at kontakte skolen
(han har verdens tykkeste kontaktbog, som han selv siger
det), der var kommunikation, men lærerne var ikke rustet
til at forstå hvad ordblindhed virkelig var - på det tidspunkt
var det stadig nyt.
[00:06:30] Han er ikke blevet indoktrineret ved at læse
gamle nyheder. Han har skabt sin egen viden. Som
ordblind er hans andre sanser også blevet skærpede og
han er god til at aflæse andre mennesker, fordi man er
vant til at skulle gå i forsvar når der er nogen der opdager
du har et handicap. (Et usynligt handicap)
[00:07:10] I starten var det svært at stave, men nu er der
heldigvis kommet mange hjælpemidler. Før disse var det
dog utroligt irriterende for man turde ikke rigtigt at vise at
man havde et handicap. Så man blev nødt til at løse ting
på en anden måde og det betragter han som at gave at
kunne - fordi det betyder man er kreativ og man ikke
tænker ligesom alle andre.
[00:13:20] Han troede han skulle være kok, men blev
forhindret pga. hans ordblindhed
[00:15:06] At søge jobs er et helvede
[00:15:44] Det er sjovt nok ikke irriterende at hjælpe en i
en kørestol, så er man en helt. Men at hjælpe en ordblind
med at stave er irriterende. Han er ikke interesseret i
medlidenhed, men hvis vi ændrede sproget til at stave
som det lyder ville det være meget nemmere.
[00:08:42] Ordblindhed er et usynligt handicap, men det
er også en usynlig fordel. Det kommer an på hvordan du
lære at bruge det og hvem du har som mentor til at
hjælpe dig. (han har dog ikke selv haft en mentor). Det
går også ud på at anerkende at man er ordblind.
[00:10:10] Man er ikke dum bare fordi man er ordblind.
Man går bare igennem ting på en anden måde og han
skal bare tænke 10 gange hurtigere end alle andre.
[00:17:15] Regler er godt for en ordblind (skrive kontekst).
Så har de noget at forholde sig til.
[00:10:20] Det er skide irriterende når man skal finde vej
eller hvis man skal finde noget på google, man
kompensere på andre måder. Ordblinde affotografere det
visuelt - de skaber et billede. Det kan tage længere tid
men de når det
84
Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en
fordel for dig at være ordblind?
[00:12:18] At man møder nye mennesker som jer og
åbner deres verden og de så måske åbner verden videre
for andre. Det er en fordel at kunne hjælpe andre
mennesker og ikke at være hæmmet af hvad andre
mennesker har sagt eller gjort lige præcis fordi man er
ordblind.
Ordblind på arbejde
Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du
(jobbeskrivelse)?
Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din
arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed?
Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?
 Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en
arbejdsopgave (step by step)?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor
ikke?)
[00:17:42] underviser i taoisme (en skrift der beskriver
hvordan du kan leve dit liv og finde din personlige vej) han var den første der startede på det.
[00:19:25] Laver en tv kanal som hedder vej flex? Som
handler om seksualitet som det er. Det er en online tv
station.
[00:14:08] Følelsen af at være ordblind i et erhverv er
utroligt irriterende, fordi du bliver nødt til at spørge om
hjælp til at stave ting (hvis man er åben omkring det som
ham) og så river man de andre ud af deres arbejde.
[00:20:38] Ja alle ved han er ordblind og han gør også
opmærksom på det hvis han bliver sat til opgaver han
ville have svært ved (skrive en pressemeddelelse). Det er
ligesom ikke ham der skal gøre det.
[00:21:10] Før i tiden har han dig ikke været lige så ærlig
omkring det. Da han var omkring 30 var han træt af at
lyve og han synes det er blevet nemmere herefter.
[00:22:20] Det handler om at udnytte hinanden og bruge
det vi hver især er gode til. I stedet for at tro at vi kan
gøre alting selv. Det handler om samarbejde.
(ja de ved han er ordblind)
Nota og netbiblioteket E17
Hvordan lærte du Nota at kende?
I hvilke situationer benytter du E17?
Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?
 Kan du beskrive hvordan det hjælper
dig/støtter dig i en hverdagssituation?
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest?
(faglitteratur/skønlitteratur)
 Var det i forbindelse med arbejdet? Eller
interessefelt/hobby?
Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)
 Hvorfor foretrækker du dette medie?
 (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?)
[00:24:28] Det var igennem hans forældre han lærte Nota
at kende. Ellers vidste han ikke at det eksisterede - der
var ikke nogen som havde informeret ham om det.
[00:22:55] I starten hørte han det i bilen (da det var
CD’er). Han kan godt lide ideen om at man kan lave
noget der er røv sygt, men stadig få noget ind. I dag har
han det på telefonen når han cykler
[00:23:56] E17 var især fantastisk da han var selvstændig
og kunne få indtalt bøger (det ville ellers have kostet ham
20.000 og han ville aldrig have fået den hvis ikke han
havde haft e17[00:25:20]. Han ville ikke selv have
kommet igennem den). E17 er en gave
[00:25:00] Han kan godt lide at det er informationer han
selv har valgt
[00:25:45] En del romaner så han kan slå hjernen fra,
men ellers er det omkring taoisme, eller livets indhold.
Men han er picky med hans romaner, da han ikke gider
hvis de ikke er skrevet ordentligt, eller research bag
bogen ikke er god nok.
[00:27:08] Helt klart lydbøger. e-bøger er gode hvis der er
illustrationer hvis du sidder med en fagbog. Men han
foretrækker at der er begge dele, for den elektroniske
stemme er ikke optimal.
[00:28:18] han er tekniker så lyden kan irritere ham, men
han ved godt at det ville være for meget at forlange.
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest?
[00:34:58] søgefunktionen, men han synes ikke den er
ekseptionel. Det er problematisk hvis man ikke staver et
ord præcist. Det kunne også være rart med en engelsk
oversætter, når han søger på engelske ting. - De har ikke
tænkt på ordblinde, selvom den er til ordblinde.
85
[00:36:24] han bruger den til decideret at søge om der er
kommet nogle nye bøger. Som handler om det område
der interessere ham
[00:38:00] hans steddatter bruger det også og det at
lytte/sidde med en bog fra e17 har motiveret hende til at
gå ud og købe bøger og læse dem selv.
[00:39:55] At man kan få bøgerne i forskellige versioner.
e-bog, lydbog osv.
[00:40:30] nemt for ham at hente en zipfil
[00:40:45] ringer man ind får man den bedste service.
[00:53:58] ingen reklamer.
[00:40:15] ikke brugervenlig f.eks. for hans mor pga. at
man henter en zipfil
[00:41:33] siden kan være for uoverskuelig.
Informationsvideoer ville være godt.
[00:41:55] Hjælp i stedet for support.
Beskriv nogle fordele du oplever med E17
hjemmesiden?
Beskriv nogle ulemper med E17.
Forside
·
Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden?
Hvad fungerer/ hvad gør ikke?
Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at
du kan finde hvad du skal bruge?
[00:42:44] umiddelbart dejlig at se på. Kan godt lide
navnet fordi det er et simpelt navn. Han kunne godt finde
ud af at benytte download og afspil. Den fungere, den er
ro og stabil. Den er ikke flot men den er stabil.
[00:44:36] det er rimeligt nemt at finde. Men man støder
på problemer hvis man ikke kan stave til forfatterens navn
- her ville han gerne have at der var en funktion som man
kunne tale til og den så skrev ordet for dig.
Bogvisning
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[00:45:50] han kigger efter temaer.
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
[00:48:10] ved ikke hvad det er. (han kender godt til
afspille-knappen, men han benytter den ikke). Dette er
fordi han primært lytter til bøger fra sin telefon når han
cykler.
Hvilke fordele og mangler oplever du med denne
service?

Beskriv en situation hvor E17-Direkte har
været en fordel at benytte?
Kan du beskrive en situation, hvor E17 ikke levede op
til dine forventninger?
[00:48:38] man kan bruge den til at høre en del af en bog
for at finde ud af om det er noget der interessere en før
man downloader den. Men han ved godt hvad han vil
have, så han bruger det ikke.
[00:50:08] han bliver ked af det når der ikke er så meget
læsestof, som han synes er relevant. For ham er det
viden. Viden er magt og han savner at have det på e17.
Han synes f.eks. det er spild af tid at de har aviser på
siden. E17 er ikke up to speed indenfor her. Hvor skulle
de ellers få deres viden fra?
Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på [00:36:32] Han kunne godt tænke sig at der var noget
E17?
som hed ‘my favorites. Og den skal kunne se hvad han
normalt søger efter og informere ham hvis det kom nogle
nye bøger indenfor dette felt. - som siden er nu opfordre
den ikke til at læse mere eller nye ting.
[00:38:15] Ordblinde har brug for et skub, hvis de skal
læse mere. Det skal e17 være bedre til. Fordi den
nyhedsmail de får nu interesserer ikke ham, for den er
ikke skræddersyet til hans interesser.
[00:38:58] Flere instruktionsvideoer til at bruge siden for
som ordblind lærer man ting nemmere på denne måde.
[00:46:05] han vil gerne have afhandlinger fra
universitetsstuderende eller lignede tilgændelig på e17.
Der er så meget viden som han gerne vil have fat på. Der
86
er ikke informationer/materiale nok som det er nu. (noget
som f.eks. jura hjælp ville også være godt at kunne få fat
på).
[00:49:16] han kunne godt tænke sig at man selv kunne
bestemme hvor filen bliver lagt når man downloader en
bog, f.eks. i dropbox.
[00:52:00] nej han bruger ikke bibliotek eller ikke den
online version. De er alt for bagud.
Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt
bibliotek?
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
 I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?
 Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
[00:52:26] han har været inde at kigge, men man skal
betale og det gider han ikke. Han vil først vide hvad han
får for det før han betaler. For det meste er det
underholdning og det gider han ikke. Han vil have viden
og substans
Vil gerne kontaktes igen
[00:30:00] At læse er et handicap. Det er ikke naturligt at
læse, det er meget nemmere at se en film - man får
meget mere information. Men det er en god måde at
formidle noget noget tørt. Meget af det man læser er
gamle nyheder, det er da ikke noget nyt i. Han er ikke
blevet tvunget til at læse de her ting, så han er ikke blevet
indoktrineret. Det gælder om at komme ud over det
gamle og ind i det nye.
[00:32:58] som “læser” går man med skyklapper på for
det er det man har lært. Og det er synd, men nogle gange
kunne det godt være rart hvis han bare kunne læse et
ord.
[00:33:52] Han har fået en gave pga. af ordblindhed i
form af at han er godt til at aflæse hans omgivelser. Men
han ville gerne kunne kombinere dette med at kunne
læse. Derudover synes han også man skulle lære folk at
være ordblinde, for at se ting anderledes.
[00:57:20] Dictus - dansk software man kan tale til og så
skriver den ned.
[00:58:38] har et program til hans sms’er som analysere
hvilke ord han bruger mest, så han kan få hjælp til at
skrive ord.
[00:59:45] mange ordblinde på hans alder er slet ikke klar
over de muligheder de har.
[01:05:18] det bedste forsvar er et angreb og det lære
man som ordblind.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
87
Appendix 2C – Meaning Coding of Dan (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 6/3 2015 hjemme hos respondenten. Total længde: 1t 11 min.
Resume:
Dan er 42 år (boede alene og havde ikke kæreste). Han har intet job på nuværende tidspunkt og er på kontanthjælp.
Dan er stærkt ordblind og har talebesvær, hvilket giver problemer med udtale. Han er ufaglært og har ikke nogen
uddannelse ud over folkeskole og 10 klasse og fik ikke karakterer i den periode. Dan har gået i specialklasse og efter 10
klasse ville han gerne klare sig selv. Han har været i job så som chauffør, jord-beton arbejder, flyttemand. I hans fritid går
han til kampsport men er primært interesseret i computere og IT, som han roder med i hans fritid. Derudover går han i
centeret ”Magneten” for udviklingshæmmede, et aktivitets værksted hvor han hjælper med IT.
Ordblindhed blev opdagede i 2 klasse og fik hjælperedskaber som 26 år. Dan har været medlem af Nota i 3 år. Han
mener han er god til at bruge e17 og bruger primært lydbøger som han lytter til uden tekst. Han downloader lydbøgerne
til computeren frem for at bruge afspil funktionen. Når han leder efter bøger benytter han anbefalinger og han benytter
ikke søgefunktionen.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #3 - Dan
Presentation
Interviewer: Sarah
Note taker: Kathrine
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Hvad er dit arbejde?
 Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så?
Dan
42 år.
[00:01:55] gik ud af 10'en har gået på specialskole (2
klasse) og til talepædagog. Gik i hjælpeklasse før det. Fik
ikke nogle karakterer i den tid.
[00:07:08] Efter 10 tog han i arbejde, han vidste han ville
klarere sig selv. Han ville gerne have været uddannet
brolægger og har også søgt søfartsskolen.Endte ikke
med at tage noget af det. Hvis han kunne læse ville han
have været professor i elektronik. Blev skoletræt fordi han
ikke kunne forstå.
[00:03:33] er ikke i job, men har arbejdet med alt inde for
håndværk
[00:04:11] søger førtidspension, men det er svært fordi
han har været i meget.
[00:04:27] Han har selvlært sig i computere. Han ville
forsøge at søge job indenfor computerer.
[00:17:58] Han er en handyman og kan orde meget selv
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?
 Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
dig? Hvilke følelser skabte det?
[00:09:49] På AUF på ordblindeskolen, der var en lærer
som var ordblindeunderviser og talepædagog som Dan
havde mange alene timer med, dette "åbnede ham op" til
at blive bedre at læse.
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft
en indflydelse på dit liv?
 Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
[00:10:24] Dan begyndte først at snakke som 5 årig og
hans forældre var bevidste om det
[00:05:05] er født med nedsat i hørelse. Dan mener ikke
at de tog hensyn til dette problem i folkeskolen, havde det
måske hjulpet ham. Han mener at det er endelserne som
han ikke kan høre og at hører har stor indflydelse.
[00:06:17] I specialklassen havde lærerne mere tid til
88
ham, undervisningen var anderledes og han fik mere
hjælp. Havde ikke andre sprog end dansk og engelsk.
[00:10:50] Ordblindhed indflydelse: det er svært og det
blev sværere fordi han har taleproblemer med fx ord som
'f'. Han mener at det er svært at blive forstået ordentligt
mange gange, man kan hurtigt blive misforstået. Han kan
dog se at når han snakker med andre handikappede og
ordblinde kan han bedre forstå og lytte til dem end de
andre fordi han selv har haft det. De ord som han siger
forkert kan jeg forstå.
Hvad er ordblindhed for dig?
Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for
nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer?
(Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie).
[00:52:36] Kan læse flere bøger igen og igen. Ordblinde
har svært ved at sætte billeder på og forestille sig
handlingen. Derfor er det nemmere at se videoer og se
film.
[00:11:55] Ordblindhed def: Det er et stort begreb. At det
er svært at udtale ord og at man bytter om på
bogstaverne. For Dan er det lyd og at udtale ordene. Han
bytter aldrig om på bogstaverne, men han kan ikke udtale
alfabetet / bogstaverne. Fx ryg og ryk. Han har ikke
hjernekapacitet til at læse, han har hans computer til at
læse højt. Når det er længere tekster skal han bruge
computer eller telefon. Han har haft vital siden 2002,
hvilket er et læse-skrive program ligesom når vi åbner
retskrivningsordbøger så har vi det på programmer med
lyde. Han prøver dog mere og mere ikke at bruge det
fordi det kan være anstrængende hele tiden at skulle
have fat i læseprogrammerne.
[00:18:19] Udfordringer: Den gang jeg mistede den mail
du havde skrevet, der var det en udfordring at kigge alle
mails igennem.
Ordblind på arbejde
Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din
arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed?
Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?
 Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en
arbejdsopgave (step by step)?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
[00:43:56] Har aldrig gidet og finde avis. Det har irriteret
ham at se nyheder eller følge med i nyheder på arbejde
for han har ikke kunne følge med. Han har været nød til
at høre radio, for at kunne følge med. Dette har været et
meget irriterende.
[00:19:27] Har været god til at holde arbejde og
ordblindhed adskilt for at udgå udfordringer
[00:19:51] Har været god til gøre sig bedre end han er
når han søger job, har aldrig søgt udfordringer.
[00:22:48] Han udgået jobs hvor han skal læse. Dog hvis
han får besked på at han skal læse noget højt har han
sagt det. Det er ikke noget han lige ligger på bordet, men
hvis de først kommer ind på det så siger han det. Da en
arbejdsgiver spurgte om han ikke ville være hjælpe med
at være sekretær, der måtte han fortælle han var
ordblind. Dan har følt at der var fuld accepteret, han har
kun oplevet en episode på VUC hvor de troede han
havde talebesvær. Han oplever at mange er generte over
at de er ordblinde og ikke vil frem med det, hvor de holder
det skjult - sådan er Dan ikke.
Nota og netbiblioteket E17
I hvilke situationer benytter du E17?
Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?
 Kan du beskrive hvordan det hjælper
dig/støtter dig i en hverdagssituation?
Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)
 Hvorfor foretrækker du dette medie?
[00:34:08] Bruger kun e17 herhjemme
[00:36:37] Det har gavnet på den måde at han kan være
med til at lytte til de store bøger. Være med og føle sig
opdateret.
[00:31:16] Han bruger det primært til lydbøger. Har
downloadet. Synes det er indviklet når han skal have det
over på en iphone. Inde under apps er det et lukket
89

system. Lytter til krimier, har aldrig været god til at lytte.
Han har ikke teksten foran sig. Har ikke et fast tema.
(Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?)
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest?
[00:38:57] Benytter mest anbefalinger på E17. Har ikke
været inde på teamer. Har heller ikke benyttet søge
endnu. Så benytter han også "min side".
Beskriv nogle fordele du oplever med E17
hjemmesiden?
[00:45:06] Fordel: mener det er godt at nem-id nøglen er
blevet muligt at logge in med - man skal ikke huske så
mange koder.
[00:40:10] Når man henter og downloader det. Den
starter fra bunden nummer 10, så skal man vende det
om, det behøver man ikke på den normale media player
#00:57:18-2# De kunne godt fortælle hvordan MP3 virker
og hvad det skal bruges til. De enkelte funktioner. En
video der fortælle hvordan man bruger hele siden..
Beskriv nogle ulemper med E17.
Forside
·
Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden?
Hvad fungerer/ hvad gør ikke?
[00:41:49] Har ikke noget problem med at finde rundt. Er
ked af det at E17 skal laves om. Håber dog der kommer
flere muligheder ind på e17. [Har svært ved at finde
avissiden - sarah må hjælpe]
[00:45:06] Fordel: mener det er godt at nem-id nøglen er
blevet muligt at logge in med - man skal ikke huske så
mange koder.
Bogvisning
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[00:44:55] Har ikke brugt hjemmesiden nok, til at kunne
komme med forbedringer
[00:50:15] Billeder & videoer: Dan kigger meget på
billederne når han skal vælge en bog. Har aldrig været
god til at læse bagsiden på en bog. Det ville ikke hjælpe
hvis det var en video der fortalte det.
#00:55:29-1# Oplæsere: Nogle oplæser han ikke kan lide
og andre han godt kan. Han ville foretrække hvis man
selv kunne vælge hvilken oplæser man gerne ville have til
den enkelte bog.
[01:00:53] E17 må gerne lave en app, der skal indeholde
selve biblioteket, han mener det måske er lidt for stort at
ligge nota ind i appen
[01:03:49] Man kunne godt ligge CD-ord ind i E17.dk da
det er meget flotter fordi det bliver liggende i siden af
skrivebordet på computeren. Det er program der læser
tekster online. Den er bedre en vital, da den kan tage de
store overskrifter med fx på DR's hjemmeside, det har
Vital problemer med. De har begyndt med at ligge et mini
oplæsningsprogram ind på DR's hjemmeside.
[01:07:06] Nu hvor de slår hjemmesiden sammen må de
gerne udgive lydbøger med det samme når man udgiver
en bog. Han mener det er blevet nemmere for dem i dag.
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
[00:48:21] Har prøvet e17-direkte og man skal have et ret
godt internet for at kunne være på det. Fordi Dan har
dårligt internet så kan der være svingninger.
Øvrigt
90
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
 I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?
 Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
[01:01:43] Almindelig biblioteker: Har ikke været på et
online bibliotek
Andre programmer
[00:15:39] Han har også et taleprogram som skriver ned
hvad han siger, han kan også styrer computeren med
hans stemme, hvis han øver sig. Han øver udtale
gennem dette program. Han har hørerapparat som gør at
han nu ved hvor meget computeren kan støje, hvilket er
en ulempe når han skal skrive.
#01:05:59-2# Bruger kun de programmer som er gratis.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
Vil gerne kontaktes igen
91
Appendix 2D – Meaning Coding of Anne (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 8/3-2015 hjemme hos respondenten. Total længde: 1t 26 min.
Resume:
Anne er 59 år gammel og arbejder til hverdag med voksne udviklingshæmmede. Hun har en uddannelse som
socialpædagog og har generelt altid haft noget med mennesker at gøre igennem hendes forskellige jobs. Hun har en
mand og to børn, som er flyttet hjemmefra. Hun har været ordblind siden 2. klasse og det har haft sine op og nedture.
Derudover har hun også gået på en specialskole for ordblinde og det havde hun det lidt ambivalent med. Dette skyldes
at det gav hende følelsen af at være anderledes ift., at andre på hendes alder og det brød hun sig ikke om. Hun føler
også at gå på en specialskole medførte at der blev fokuseret for meget på hvad man ikke kunne, ift. hvad man rent
faktisk var godt til. Så hun gør i dag meget ud af at nævne for andre mennesker at de har været gode til eller hvor der
plads til forbedringer gennem hendes arbejde. Hun har derudover også været med at til undervise på seminariet om
hvad det vil sige at være ordblind. Dette føler hun giver rigtigt meget da hun føler hun bidrager med viden til andre
mennesker, som vil komme andre ordblinde til gode. Ordblindhed er dog ikke noget hun ville ønske for nogle andre
mennesker og hun var derfor bange for at hendes børn skulle være ordblinde (især fordi begge hendes forældre også
var ordblinde). Hendes børn var dog ikke ordblinde, men hun har igennem tiden stødt på mange fordomme omkring
ordblindhed og til tider følt sig uretfærdigt behandlet grundet andres uvidenhed.
Ift. E17 er det en service som hun er glad for. Hun bruger den mest til at downloade lydbøger, da hun ikke rigtigt er
kommet omkring at læse e-bøger. Hun kan også godt lide at man med lydbøger kan lave flere ting samtidig. Det er
derudover primært skønlitteratur hun lytter til. Anne har dog en del problemer når det kommer til at downloade eller
overflytte bøgerne over til hendes telefon. Hun skal igennem en længere proces og det er ofte så kompliceret at hun
bliver nødt til at give op. Derudover bruger hun E17-direkte i tilfælde af at downloading af bøgerne er for besværligt.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #4 – Anne
Presentation
Interviewer: Terese
Note taker: Esther
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Uddannelse før pædagog
Hvad er din civilstatus?
[00:40] Anne
[00:47] 59 år
[00:55] Social pædagog
[01:05] Udannet som barneplejerske. Har altid haft noget
med mennesker at gøre. Arbejdet i vuggestue og
børnehave.
[01:32] Arbejdede med udviklingshæmmede mennesker
for derefter at arbejde som social pædagog.
[01:55] Mand (gift I 40 år), 2 børn (40 og 35 år)
(4 børnebørn: 8, 7, 4 og 2 år)
[1:04:50] Har to brødre som også er ordblinde, fordi deres
forældre var ordblinde.
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår opdagede du, at du var ordblind?
[02:21] Været ordblind siden 2. Klasse (Bording Friskole)
Begge forældre er også ordblinde.
[02:30] Gik på Bording Friskole -> Ordblind instituttet (til
13.år) -> Holte Hus
[1:23:00] Gik 3-4 elever i en klasse ”man bliver lidt speciel
af det”. Man var godt klar over at man var speciel.
92
Var det testen I 2.klasse der opdagede din
ordblindhed?
Historie
Tilføjelser
[03:00] Man blev testet meget
[1:20:45] Hun tror godt hun kunne have klaret sig i en
normalklasse.
[05:35] Det man gjorde galt var at fokusere meget på at
være ordblind (når man fik taget tests efterhånden som
man lærte at være ordblind). Der blev ikke fokuseret så
meget på, hvad de var gode til.
Det har hun kunnet mærke har påvirket hende. Så hun
gør meget ud af at nævne for andre mennesker at de har
været gode eller hvor der plads til forbedringer (til dem
hun er pædagog for).
[03:10] Været med til at undervise på seminaret. Mødte
forskeren (Erik Sigsgaard) på gangen. Han kom og
spurgte hende næste dag og spurgte hende om hun
kunne tænke sig være med til at undervise ordblinde.
Hun var jo ordblind, så hun kunne nok bedre fortælle om
hvordan det var at være ordblind.
[04:40] Lavede en liste over hvad hun skulle sige til de
ordblinde men [04:46] ”Men så havde jeg skrevet det for
tæt, og jeg tænkte ”GUD jeg kan ikke læse det”, men jeg
kunne jo huske hvad jeg havde skrevet”
[05: 04] ”Når ting [bogstaverne] er for tætte, så flyder det
ud for mig”
[03:32] ”Jeg har altid haft det sådan, at jeg kan huske
bedre end jeg kan læse”
For at kunne huske højre og venstre, må hun huske på at
venstre er der hvor hun har sit ur. Hun har nogle
retningslinjer.
Hvilken effekt havde det på dig, da du fik fortalt du var
ordblind?
Hvordan ordblindhed har haft indflydelse på hendes liv.
[06:10] Hun var godt klar over at hun var noget særligt.
Hun boede langt væk fra skolen, så der var ikke
klassekammerater hun kunne følges med hjem.
Ordblindeinstituttet var på det tidspunkt det eneste på
Sjælland.
[06:48] ”Du fik jo en nærmest den der [følelse] at du var
noget specielt (…) ens selvtillid var jo ikke så stor”
[07:00] Hun brugte ofte teater til at spille sig igennem.
[07:10] hun var ikke god til at fortælle at hun var ordblind,
hun prøvede at hoppe udenom.
Det havde dog en positiv effekt på hende at hun fik
diagnosen ordblind.
[07:42] Hun finder det irriterende at hun ikke kan gå ind
og se den film hun har lyst til. Hun kan ikke nå at følge
med underteksterne som er synkroniseret til filmen – de
går for hurtigt. Hun går derfor også sjældent i biografen.
[08:00] På fjernsyn der læser hendes mand
underteksterne en gang i mellem.
[08:30] Hun har accepteret det, men det kan stadig godt
ramme hende/ påvirke hende, på trods af den alder hun
har nu. Da hun var yngre kunne hun godt finde på dårlige
undskyldninger for ikke at tage med i biografen.
[09:20] En lærer på seminaret foreslog at Anne kunne gå
med et kort hvorpå der stod hun var ordblind. Men det
ville Anne ikke, hun fortalte i stedet veninderne hun
havde svært ved underteksterne. Hendes veninde
hviskede derfor handlingen for hende undervejs i
biografen. Men det var jo ikke det samme som at læse
det selv (eller helst ville hun bare kunne læse det selv)
[10:23] Når hun skulle på posthuset havde hun et kort på
der stod hun var ordblind og så kunne de hjælpe hende
med at udfylde hvis det var tilfældet. – Det var en stor
hjælp.
[09:50] Når man fortæller man er ordblind, vil folk rigtig
93
Fortæl om en situation hvor ordblindhed fornyligt har
været en udfordring.
Hvilke udfordringer er der på ferier?
”Du er ret stærk ordblind?”
En situation hvor det har været en fordel at være
ordblind
gerne hjælpe en ”nogle gange hjælper de så meget, at
man ikke for lov til at gøre noget [selv]”
[10:57] Hun mødte en anden ordblind på posthuset og de
holdt kontakt og skrev til hinanden og hjalp hinanden.
[11:36] ”ordblindhed er så forskelligt”
[58:24] ”Det kan da godt være jeg er ordblind (..) men jeg
skal nok få fundet mig frem til tingene” Det er man jo
nærmest født med. Nogle gange er folk overrasket over
hun er ordblind.
[58:55] ”Man bruger meget energi på at finde forskellige
ting. Det er et tålmodighedsarbejde”
[11:43] Hun har været rigtig bange for at hendes børn
også var ordblinde. Hun gjorde læreren opmærksom, at
hun ville kontaktes så snart der viste sig de mindste tegn.
De skulle også ringe til hende, hvis de ikke forstod hvad
hun skrev i kontaktbogen.
[12:04] Sønen kom hjem og sagde hun aldrig skulle
skrive i hans kontaktbog mere. Læreren havde siddet og
grinet af hendes dårlige stavning. Det gjorde hende gal
og konfronterede skolen med det.
[20:40] På seminaret var det ikke fedt at være ordblind,
fordi hun skulle hele tiden holde overblikket
[13:00] Vil gerne have lydbøgerne ind på sin telefon,
iPad. ’
[14:05] Hun affotografere meget hvad hun gør, så når
E17 ændrede sig kunne hun ikke finde funktionen det
sædvanlige sted.
[14:10] Hun har en hjælper som har fået lov til at blive
medlem af E17 for at kunne hjælpe hende.
[14:43] Var irriterende hun ikke kunne finde ud af at
dowloade den bog, fordi det skulle jo helst være let. Og
hendes hjælper var syg. Der var for mange ting hun
skulle gøre for at få lydbogen ned på sin iPhone.
[15:20] Videoen hun fulgte for at finde ud af sit problem
havde for mange trin. Hvis nu bare hun kun skulle trykke
på to ting i stedet for flere, så ville det være mere
overskueligt.
[15:40] Hun skrev til Nota E17 og de hjalp hende
igennem.
[16:00] Det er svært at skrive hvad der er galt, hun har
det bedst med at vise det face to face med computeren
foran.
[16:17] Der er udfordringer hele tiden. Hun kan ikke
engelsk
[16:50] Hun sikre sig, hvor hun bor (er glad for Berlin) så
hun kan gå ud på egen hånd. Hun sikre sig ”i hoved og
røv”
[17:26] ”Det er nok fordi man bliver meget usikker, når
man ikke kan læse [sig rundt i byen]”
[17:36] Det er hun ja.
[17:50] Hun kan godt læse, men hun har det bedst med
at få det igennem ørerne.
[18:00] Det er svært at finde en fordel. Sidder lidt og
tænker.
[18:16] Hun synes det rart at fortælle om sin ordblindhed
til ordblinde på seminaret. De kunne jo forstå hvordan det
var.
[18:54] Hader når man som ordblind bliver sat i bås.
[18:56] ””Ej Anne hun er ordblind, nu må vi hjælpe hende
hele vejen igennem” Det kan jeg slet ikke have, jeg vil
helst prøve selv. Jeg skal nok komme og fortælle når der
noget jeg ikke kan”
[19:38] Det en fordel at hun blevet spurgt om sin
ordblindhed fordi hun ved noget om det.
94
[20:05] Hun ser det ikke som en fordel at være ordblind,
men når hun kan hjælpe andre og sine handikappede på
arbejdet så føler hun ikke sin ordblindhed så
anstrengende igen (når man kan hjælpe hinanden)
Ordblind på arbejde
Fortæl mere om hvad du laver på dit arbejde
Udfordringer på arbejdspladsen
Har du gjort arbejdspladsen opmærksom på du er
ordblind?
Dine kollegaer ved også du ordblind?
[21:17] Arbejder med voksne udviklingshæmmede. Er
sammen med dem som pædagog, for at holde dem
beskæftiget i løbet af dagen. Gåture og bagning
[22:15] Har arbejdet med blinde / svagtseende, autister.
[23:00] Kommunerne skal have at vide hvordan det går
med de handicappede, og derfor skal hun skrive nogle
journaler om personerne
[19:05] Hun ved godt hun er langsom. Skal hun skrive
noget ned, tager det længere tid end hendes kollegaer
[19:20] ”Det kan godt være det hende [kollegaen] der
skriver det, men hvis jeg skal til møde, skal jeg vide hvad
der står [om personen hun passer]. Jeg skal hele tiden
have fingrene med i det”
[23:37] Det er en udfordring at skulle kunne skrive
journaler om de handicappede
[24:00] Bruger noget som hedder Vise ord, som går ind
og hjælper hende med at skrive det rigtige ord.
[24:43] Når teknikken ikke fungerer som hun kan huske
har hun svært ved at acceptere sin ordblindhed, fordi hun
jo affotografere hvad hun skal gøre.
Ja.
[25:00] Ja. Hun har aldrig lagt skjul på det.
[25:24] ”Jeg gør opmærksom på, at hvis de ikke kan læse
hvad jeg har skrevet, så må de gøre mig opmærksom på
det, eller spørge mig ad”
Nota og netbiblioteket E17
I hvilke situationer benytter du E17?
[12:57] Benytter mest E17 til lydbøger
[13:00] Ikke brugt det så meget i forbindelse med hendes
studier
[25:43] Bruger det mest til skønlitteratur.
[26:20] Bruger mest lydbøger. Er ikke rigtig begyndt på ebøger. Hun foretrækker at lytte. Men ville gerne prøve at
have bogen på computeren og så også i ørerne, så hun
kunne følge med.
[26:50] Hun synes dog ikke der er mange bøger, som er
sådan, med både lyd og tekst.
[27:12] Synes det fint man kan gå rundt og hører en
historie. Men hun synes hun snyder sig selv. Det giver
noget ro at sidde med en bog foran sig og lytte til den
samtidig.
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest på E17?
Skriver du primært til E17 – du ringer ikke?
Kan du beskrive nogen fordele ved E17?
[28:34] Har sine bøger på ”Min Side”
[28:48] Går hen og finder den bog det skal være og
downloader
[29:20] Har skrevet til E17 om hun kunne få en lydbog af
en bog hun lige havde fundet interessant (en om Jøder)
[29:45] Søgte efter forfatter kom ikke noget frem, søgte
efter bogens titel og da der ikke var noget match, skrev
hun til E17 om de ville skaffe den til hende.
[29:58] Ringede mest i gamle dage. Hun skriver hvis hun
har tid. På arbejdet har hun ikke sin mobil fremme
[30:45] E17 svarer en hurtigt
95
Ikke godt ved E17
[31:00] Når hun skal downloade
[31:35] Hun skal igennem iTunes for at få lydbogen på sin
telefon. Det er irriterende.
[32:35] Hun får den ikke som en Zip-fil fordi hun
downloader filen som en podcast.
[32:55] Downloade podcast -> tilføj filen til iTunes ->
overføre til iPhone. Problemet ligger, når hun skal have
filen fra iTunes og over til til mobil.
Forside
Hvad er dit første indtryk?
Du er kun inde og kigge på bøger du specifikt ved du
vil låne?
Lader du dig inspirerer af bøgerne på forsiden?
Hvad kigger du efter når du låner bøger? Hvordan
vurderer du det er den rigtige bog?
[33:56] Synes der er det, hun har brug for. Det er godt
man kan søge efter forfatteren
[34:30] Forsiden ”Nye bøger”: Det undre hende, at
bøgerne under ”Nye bøger” ikke er ”Nye” men bare nyligt
tilføjet til E17. Det havde hun svært ved at forstå i
begyndelsen, at det var dét, det betød.
[35:00] Synes det er dejligt med ikoner ud for bøgerne.
Ikoner af E-bog, lydbog, punktbog
[36:20] Nogle gange så søger hun på bogens forfatter og
bogen kommer ikke, men søger hun på titlen, så kommer
den. Men det kan jo også bare være hendes fejl, hvis hun
fx havde glemt et bogstav
[36:50] Benytter også sit læseprogram når hun på E17,
dvs. den læser siden op for hende.
[37:15] ja
[37:18] Benytter sig ikke af Dagens Avis på E17.
[37:24] Ja nogle gange. Men det ikke ofte. Hun kan godt
finde på at klikke sig ind på bogen til mere information.
Men hun låner den ikke.
[38:42] Hun kigger mest efter billederne. Hvis hun ikke
bruger sit hjælpeprogram til at læse det op, så bruger hun
primært billederne til at finde den rigtige bog.
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
Hvorfor benytter du E17-Direkte?
Gemmer E17-Direkte hvor langt man er kommet når
internettet går ned?
Du foretrækker dog stadig at downloade lydbogen til
mobilen?
Andre forbedringer til E17
[39:30] Ja Men man kan komme ud for at nettet lukker
ned. Og historien stopper. Det en meget god funktion,
men man er afhængig af net forbindelse.
[40:00] Bruger E17-Direkte når hun fx ikke kan finde ud af
at få bogen overført via iTunes til mobilen.
[40:30] Det gør hun når hun får lyst. Når hun bliver
irriteret over hun ikke kan komme videre, så bruger hun
E17-Direkte som erstatning.
[41:38] Ja.
[41:50] Det har hun det bedst med ja. For så lytter hun på
mobilen og sidder med bogen foran sig, og så kan hun
følge med i det hele.
[42:30] Det irriterer hende at hun skal bruge så meget tid
på iTunes. Der er for mange funktioner når hun skal have
lydbogen over på sin mobil og iPad.
[44:03] At bruge de studerende som os, at vi kan
undersøge dette her.
[44:50] Hun har det med at gøre ting svære end det er.
[45:20] Fordi hun har lært det på en måde og så bliver
hun ved med at gøre det på den måde. Men hun kan godt
se at det bliver nødt til at blive opdateret en gang i
mellem.
[45:35] Men ser det ikke ud som det plejer, så skal man
bruge noget krudt på at forstå det nye. Inden man får lært
det nye, så ser det igen anderledes ud.
Øvrigt
Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt
[46:25] Har brugt et fysisk bibliotek før
96
bibliotek?
Bruger du nogle sinde dit biblioteks lydbøger
(Vallensbæk bibliotek)?
Hvis du leder efter en bog, tjekker du altid E17 først?
Bruger du andre net biblioteker end E17?
Tilføjelser
[46:40] Ved at have fået E17 er bøgerne for det første
blevet digitalt (før fik hun CD’er tilsendt)
[47:20] Nogle gange kunne hendes CD afspiller ikke
spille CD’erne
[48:34] Nej, det har hun ikke haft behov for.
[48:50] Ja, det har hun altid gjort
[48:58] E17 har stort set altid haft det hun ville have.
[49:12] Nej. Kender også kun til de lydbøger på
Vallensbæk bibliotek (hvis hun havde valgt at bruge dem)
[49:40] Har dog købt lydbøger CD’er på internettet.
[50:38] ”Man læser ikke, man ser tingene på billeder.
Visuelt er det bedste for en, der er ordblind, meget ofte
hvert fald”
[51:15] Meget i dag, bliver lavet på det skrevne ord/læste
ord. Og kan man ikke det, så vil det visuelle være til stor
hjælp.
[51:30] fx Banker tager ikke hensyn til, at de har nogle
kunder, der kunne have brug for at få informationen
gennem ”ørerne”. Eller både gennem ører men også
billeder.
[53:18] Man kan gøre det så besværligt for en som man
vil.
[53:20] Hun kunne blive meget hysterisk hvis andre rørte
hendes computer.
[53:32] ”Nu er den [computeren] lige som jeg vil have
den”
[54:00] Unge nu til dags er opvokset med IT og det går de
bare ind og googler og gør (løser).
[54:18] Hun forsøger ikke at blive frustreret over sine IT
problematikker.
[59:50] Elsker det USB stik som hun har med
programmer hun bare kan sætte op på de forskellige
computere på arbejdet.
Men siden ser jo ikke altid ens ud på de forskellige
computere.
[1:00:30] Har nogle vaner med at hun har sedler, hvor der
står forskellige ord hun har svært ved. Hun ved hvor ordet
”weekend” står korrekt på en seddel på kontoret eller
reolen.
[1:01:20] Via Vise ord, skal hun først igennem en masse
lyde af ordet og endelser. Så er det nemmere at vide at
”weekend” står korrekt på sedlen på reolen.
[1:03:10] Nogle ord, som hun bruger meget, lærer hun.
Andre ord ikke. Det handler nok også mest om sikkerhed
(sedlerne). Var det nu rigtigt og om det ser rigtigt ud.
[1:04:10] På seminaret skrev hun jo hele tiden, og blev
bedre og bedre. Så hvis hun sad mere med det i dag som
hun gjorde dengang, så tror hun på at øvelse gør mester
[1:04:25] ”Det kan godt være vi er ordblinde og man
aldrig kommer til at kunne læse og skrive godt. Men med
øvelse, der bliver man bedre og bedre”
[1:04:40] SMS’er hjælper hende med at stave bedre
[1:06:50] Hun er glad for, at hun har en (hendes mand)
der altid kan hjælpe hende. Man skal være åben og ikke
være bange for at vores samfund er så læsende og
skrivende som det er.
[1:07:17] Man skal kunne Internettet. Hun skal jo også ind
og have E-post. Der har man ikke tænkt på der er
ordblinde. Der bliver hun nødt til at bruge sin IT rygsæk.
[1:07:40] En god ide ville være en knap der kan læse det
op. De går jo bare automatisk ud fra at hun kan læse det.
97
Vil gerne kontaktes igen
Hvilket hun grundet ordblindhed ikke kan.
[1:08:00] Hvis nu der var en knap så man kunne lytte til
det.
[1:13:30] Stolt af at hun tog en pædagoguddannelse.
Ordblindhed skulle ikke forhindre hende i at tage en
uddannelse. Men man skal også arbejde mere med det.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
(mail bliver til mæil, eller maile for hende)
98
Appendix 2E – Meaning Coding of Alice (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 9/3 2015 på IT-Universitetet. Total længde: 0t 56 min.
Resume:
Alice er 49 år gammel og arbejder som vikar på et bosted og i en SFO. Hun har 10 klasse fra en ordblindeskole, hvor de
ikke fik karakterer og uddannede sig derefter til sko-syerske. Derefter har hun uddannet sig til PAU - pædagogisk
assistent. Hun har tre drenge hvoraf to af dem også er ordblinde og bor sammen med en nu, der ikke er drengenes far.
Sønnernes far og hendes søster er også ordblinde. Hun fandt ud af, at hun var ordblind omkring 2. klasse og gik i speciel
læseklasse fra 4 klasse af. I 8 klasse kom hun på hjælpeskole for ordblinde, men har selv som 18 årig indmeldt sig på en
ordblindeskole for at få noget hjælp til en svær hverdag. Her blev hun via en medvirken i en bacheloropgave interviewet
til DR osv. Derefter lærte hun at indrømme over for andre, at hun er ordblind. Det er noget, hun eller har holdt hemmeligt
af frygt for, at folk kaldte hende dum og doven.
I dag er der meget mere fokus på det, og hun føler hun får langt mere hjælp, end hun har gjort tidligere. Begge
hendes arbejdspladser er da også klar over, at hun er ordblind, og hende kollegaer er gode til at hjælpe hende med
opgaver, hun kan finde svære.
Hun er først rigtigt begyndt at bruge e17 indenfor det sidste år, da en IT-mand viste hende hvordan. Før det har hun
været medlem, men har ikke kunnet finde ud af indmeldingsmailen. Nu læser hun primært krimier via e17 direkte, da hun
ikke kan finde ud af at downloade bøgerne. Hun er ikke meget for at udforske siden, men bruger primært de sider, hun
kender på e17. Hun vælger bøger efter resumeet og kunne derfor tænke sig længere uddrag og ellers mere oplæsning
på siden. Hun er derudover interesseret i at e17 direkte bliver bedre til at stoppe og så starte der, hvor hun var nået til.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #5 - Alice
Presentation
Interviewer: Esther
Note taker: Terese
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Hvad er dit arbejde?
 Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så?
Hvad er din civil status?
Alice
49 år.
[00:06] Oprindeligt uddannet sko syerske og er i dag
uddannet PAU - pædagogisk assistent. Har en 10 klasse
men fik ikke karakterer på ordblindeskolen.
[00:35] Arbejder som vikar som Pædagogisk assistent på
et bosted og i en SFO
[00:50] Bor sammen med en og har tre voksne børn og et
barnebarn.
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?
 Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
dig? Hvilke følelser skabte det?
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft
en indflydelse på dit liv?
 Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
Hvad er ordblindhed for dig?
[01:10] Forældrene fandt ud af det omkring 2.klasse.
starten af 8.klasse kom hun på hjælpeskole. Før det gik
hun i en ekstra læseklasse.
[02:22] Har måske ikke kunnet få de uddannelser man
gerne ville. Ellers dagligdags problemer med at læse eller
sige det til folk. Før i tiden blev man som ordblind set som
underlig. Ville gerne have været politimand, men kunne
ikke fordi hun var ordblind.
[03:20] En på jobcenteret bad hende om at stave til 100kr
og andre mennesker har udfordret hende når hun sagde
hun var ordblind.
[04:10] Folk er blevet bedre nu.
[04:29] Det er at man har svært ved at finde rundt i
99
Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for
nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer?
(Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie).
Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en
fordel for dig at være ordblind?
ordene.
[05:10] På PAU uddannelsen skulle hun have hjælp til alt.
Fik en IT-rygsæk. men havde problemer med lærere der
gav ting de andre kunne læse på 10 min men som
krævede den tid af hende til at scanne ind osv før hun
kunne læse det. Der blev ikke altid taget ordentligt
hensyn. Hun følte nogen gange at hun trak de andre
studerende ned fordi hun skulle have hjælp fra dem.
[07:00] Følte sig til besvær men var åben omkring at hun
var ordblind.
[07:36] Var via nogle elevers bacheloropgave i 80’erne i
fjernsynet og radioen for at fortælle om ordblindhed. Hun
har siden sagt til sig selv at man skal være ærlig omkring
det - det er det man kommer længst med.
[09:50] Begyndte på ordblindeskolen efter 10 klasse da
hun var 18. begyndte igen fordi hun ikke kunne klare
hverdagen. begynder at stresse over at læse, så er det
nemmere at lade være eller at bede om hjælp. Der er
mange hjælpemidler i dag.
Ordblind på arbejde
Fortæl lidt om dit arbejde. Hvad laver du?
(Jobbeskrivelse)
Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?
 Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en
arbejdsopgave (step by step)?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor
ikke?)
[11:05] Laver ikke meget andet end at passe børnene kan ikke være hjælpelærer efter den nye reform. Har på
bostedet hjælpemidler til at skrive rapporter. Her skal hun
dog skrive dagbog.
[12:10] Har fået et nyt program på telefonen der skriver
ned hvad hun siger.
[15:43] Håndterer det ikke fordi de ved hun er ordblind.
Tidligere har haft jobs hvor hun ikke haft hjælpen, hvor
hun ikke fik alle informationer med.
[17:45] Er usikker på om hun føler sig sikker i IT. Hvis der
sker noget uventet kan det være et problem. Eller hvis
den skriver et eller andet hun ikke kan læse så kan det
også være et problem fx “ude af drift.”. Er bange for at
delete noget så vil helst have det ser ud som det plejer.
Men er ikke bange for at spørge om hjælp.
[20:35] Fordi hun er så åben omkring det vil folk gerne
hjælpe hende. Folk ved i dag at det ikke er fordi man er
dum. 30 år siden stemplede folk hende som dum og
doven. Det gør i dag at hun kan have svært ved at
snakke om det.
[22:09] Har fået lavet en ordblindetest der viser at hendes
IQ er for høj i forhold til hendes ordblindhed. Hun snakker
bedre en en ordblind af hendes niveau normalt ville gøre.
[12:23] Begge arbejdspladser ved at hun er ordblind.
[12:28] Kollegaer ved også at hun er ordblind. Det tager
de pænt - længere beskeder får hun andre til at skrive.
Ingen negative reaktioner. Som vikar står hun uden
ansvar så kan kaste bolden videre til fast personale.
[13:45] Foretrækker den app man taler til frem for det
USB man kan bruge til at stave.
[15:00] Dictus app skriver det hun siger.
Nota og netbiblioteket E17
I hvilke situationer benytter du E17?
Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?
 Kan du beskrive hvordan det hjælper
[23:25] Lydbøger bruger hun meget. Har brugt det meget
det sidste års tid. Har inden det været medlem i nogle år
uden at bruge det pga. usikkerhed - fik en mail fra Nota
som hun ikke kunne læse. Der var en IT mand der satte
det op for hende.
[25:20] Det åbner en ny verden. Kan høre en lydbog når
hun går fra A til B. Kan lære meget af det uden at det er
fagbøger.
100
dig/støtter dig i en hverdagssituation?
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest?
(faglitteratur/skønlitteratur)
[25:58] Har ikke læst meget inden E17. To bøger i sin
voksenalder. De gode bøger er dem der er svære at
læse.
[27:00] Læser ca. 7 bøger på et år og ca. 2-4 timer på en
gang. Lytter også når hun går til arbejde eller i stedet for
TV. Så hun kan flere ting samtidigt.
[24:53] Der er primært romaner, skønlitteratur hun låner.
Mest krimier og ikke fagbøger.

Var det i forbindelse med arbejdet? Eller
interessefelt/hobby?
Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)
 Hvorfor foretrækker du dette medie?
 (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?)
[28:00] Foretrækker lydbøger, bruger ikke e-bøger.
Mange af de bøger hun har brugt har ikke haft teksten
med. Andre har hun ikke lagt mærke til det, for hun har
lavet noget andet imens.
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest?
Beskriv nogle fordele du oplever med E17
hjemmesiden?
Beskriv nogle ulemper med E17.
[29:22] Gå ind i bøger og finde krimi og så sidder hun
bare og kigger. Hvis der står noget (peger) så ved hun
ikke hvordan hun skal få læst det op så hun kan bruge
det. Hvis man går efter noget handling på bogen kan det
godt være svært at finde.
Leder efter krimier men der er både danske og engelske
og så går hun i stå når hun kun vil have de danske. Hun
vil gerne have at det var lettere at finde ud af hvad der
var hvad.
[30:23] Søger på forfattere osv. en gang imellem. Denne
funktion er okay når man kan finde ordet. Men kan have
problemer med funktionen hvis der staves forkert, hun vil
derfor gerne have at man kan tale til den ligesom Dictus.
[32:10] Blev i tvivl om den anden kategori menu med valg
af dansk og engelsk var for alle bøger eller kun krimier.
Så nu går hun dem bare igennem. Hun kigger mest på
efternavnet.
[33:00] Hun går ind på hvert enkelt bog og får læst
resumeet op.
[35:50] man får læst det man ikke før fik læst.
[33:20] Trykker afspil og gemmer dem i mine bøger for
det med at downloade det kan hun ikke finde ud af bliver i tvivl om hvor den ligger på computeren.
Downloader hun den og kan hun så ikke finde den så
bliver den slettet igen med det samme. Der er ikke nok
information om hvordan.
[34:50] Det skulle være integreret på E17 at den kan
læse tingene op - en læs op knap.
Forside
Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at
du kan finde hvad du skal bruge?
[37:24] Ja hun ved hvor hun skal finde det hun skal bruge
men det er for forvirrende under de kategorier hun ikke
bruger. Hvis hun skulle bruge pædagogiske bøger så skal
hun finde ud af hvordan man gør det. Men har et pænt
overblik over siden.
[38:30] “hvis jeg var ny bruger så ville jeg synes at den
var forholdsvis nem at finde ud af når man var kommet
ind i den og viste hvad man skulle”.
Det mest besværlige er at begynde fordi man fik en mail.
Noget mere visuelt ville have været bedre. Lave en video
eller en der sagde hvad man skulle gøre - det ville have
fået hende hurtigt i gang, der havde hun heller ikke
programmerne.
[39:56] Hendes storesøster er også ordblind og har brugt
e17 i flere år.
101
kan man se instruktionerne på video kan man komme i
gang med e17 når man selv har tid og så skal det ikke
passe med nogle bestemte telefontider.
Bogvisning
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[36:10] Fortrækker at klikke på bøger under temaet krimi.
Men kan også kigge på nogle under forsidens nyeste
bøger.
[44:07] Primært resume og ikke så meget billederne hun
kigger efter. De er for små og de kan ikke altid sige
noget.
[44:40] -Synes at resumeerne er for korte. mere
information - især til dem der ser kedelige ud.
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
[46:33] Det er det hun bruger fordi hun har net på sin
telefon hele tiden. Det halter lidt en gang imellem.
[49:30] Bruger det fordi hun ikke kan finde ud af at
downloade.
[46:50] Når man læser en bog så går den mellem lydfiler
fra kapitlerne og hvis hun stopper den lige inden den gør
det så starter lydfilen forfra.
[48:25] Kan ikke se hvor langt inde i historien hun er. Ville
aldrig selv sidde og navigere rundt i bogen for så går den
i stå og starter forfra.
[49:40] Fordelen er at hun kan finde ud af at bruge den.
Er på nettet og det kan være et problem hvis hun er et
sted uden dækning.
[50:19] At det ikke starter forfra men at den starter fra
hvor hun er kommet til. Det skal være nemmere at finde
rundt i. For hun er bange for ikke at kunne finde tilbage.
Hvorfor benytter du denne service?
Hvilke fordele og mangler oplever du med denne
service?

Beskriv en situation hvor E17-Direkte har
været en fordel at benytte?
Har du nogen forslag til forbedring af denne service?

Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til
dine behov?
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
 I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?
 Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
Hvordan blev du meldt ind i nota?
Vil gerne kontaktes igen
[51:26] Ja, meget lidt. Det er dårlig erfaring da de bare
stillede hende foran en hylde med lydbøger. Der var ikke
noget hjælp. Så blev hun medlem af e-reolen for 5 år
siden men det har hun ikke brugt.
[52:30] - Tror på at e17 indeholder det samme som et
normalt bibliotek.
[53:10] Har ikke brugt andre online biblioteker.
[40:30] Det var læreren på ordblindeskolen, der sagde at
hun var ordblind nok til at blive medlem.
[40:43] Det er i familien. hendes søster og to sønner har
det også, den ene mere end den anden. Den tredje søn
er ikke ordblind.
[41:04] Var selv særligt opmærksom på at drengene
kunne være ordblinde da både hende og faren er det.
Hun havde hørt at det kan være arveligt. Gjorde skolen
meget opmærksom på det. Måtte kæmpe for at børnene
får testene og derved har han fået hjælpe som voksen.
Føler at hun har været meget obs på det og har gjort en
forskel i deres senere liv.
[43:38] Ved hendes første uddannelse fik man ikke lige
så mange hjælpemidler som man gør i dag.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
102
Appendix 2F – Meaning Coding of Helle (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 11/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 17 min.
Resume:
Helle er 44 år gammel og er i øjeblikket arbejdsløs grundet arbejdsrelateret stress. Hun har en datter, som hun er
sammen med hver anden weekend. Hun har en uddannelse som social og sundhedsassistent og derudover også en
uddannelse som sygeplejerske. Hun kom igennem meget af sin studietid uden ekstra hjælpemidler og det var først at
hun blev 35, at hun gav sig selv den “fødselsdagsgave” at blive testet for ordblindhed. Selvom det var sent at hun fik
konstateret at hun var ordblind har det stadig voldt hende mange problemer i hendes skoletid. Hun var ikke ligeså hurtigt
som alle de andre og det har hun altid fundet utroligt frustrerende. Derudover har hun også tit følt sig nødsaget til at
fravælge det sociale, såsom fester eller arrangementer, da hun ikke havde tid til det fordi det tog hende ekstra tid at læse
lektier. Helle er dog nået til et punkt nu, hvor hun har lært at lave med sin ordblindhed og fundet ud af hvordan hun kan
undgå at komme i situationer der er svære for hende.
Helle blev medlem af Nota i 2005. Hun er rigtigt glad for E17 og hun bruger den til at få fat på både skøn- og faglitteratur.
Hun foretrækker lydbøger og kan godt lide at have dem kørende i baggrunden mens hun laver noget andet. Derudover
føler hun også at hun kan komme igennem en bog langt hurtigere ved at lytte til den ift. hvis hun selv skulle læse den.
Hun har dog problemer med teknikken, da hun ikke kan finde ud af at downloade bøgerne. Hun bruger derfor E17direkte i stedet, da det er den eneste måde hun kan få det til at fungere på. Dertil er Helle også glad for “min side”, hvor
han kan gemme alle de bøger hun har/vil læse. Hun ser også meget frem til den dag hun kan bruge E17 til at få bøger
læst højt for sin datter.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #6 – Helle
Presentation
Interviewer: Terese
Note taker: Esther
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
[00:20] Helle
[00:25] 44 år
[00:38] I 1991 blev hun kontorassistent. Hun tog en HH
derefter da der ikke var til at finde arbejde. Fik 5-taller i de
skriftlige fag og 10 og 11 i de mundtlige. Men fik ikke
noget hjælp.
I 1997 færdig som social og sundhedsassistent. Stadig
uden hjælp.
I 1998 startede på sygeplejerske uddannelsen, da
sundhedsassistent ikke var nok for hende (færdig år
2000). Fik i de skriftelige lige nøjagtig skrabet sig på til et
6-tal.
[01:30] Fik hjælp til at lave sin afsluttende opgave. Fik
hjælp af en veninde som allerede var uddannet
sygeplejerske.
[01:50] 2003 startede på Roskilde universitet og læst
forvaltningsuddannelse (kandidat)
[05:12] Fik lov til at optage forelæsningerne på
universitetet med diktafon.
[05:35] Da hun fik IT hjælpepakken i 2005 fik hun læst det
hele til universitetet som forvalter.
Nuværende arbejde?
[03:40] Arbejdsløs. Sygemeldt pga. arbejdsrelateret
stress. Er ikke ved at søge job på nuværende tidspunkt.
Har en datter (Clara 5½ år), har hende hver 2. uge.
Hvad er din civilstatus?
103
[1:01:10] Er skilt fra sin mand
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår opdagede du, at du var ordblind?
[2:08] 2005 giver hun sig selv en 35 årig fødselsdagsgave
og bliver testet for ordblindhed. I folkeskolen fandt de ud
af ikke var god til bogstaver, men der var ikke meget
hjælp at hente. De havde ikke en pædagogisk
klasselærer.
[08:27] Ville have klarhed på de vanskeligheder som hun
havde
[08:50] Syns det var enormt frustrerende at hun ikke
kunne nå pensum pr. uge. Men hun blev rigtig god til at
skimme en tekst.
[09:07] ”Det var pisse irriterende og fagligt
utilfredsstillende”
[09:45] Det var grænseoverskridende at tage testen og
skulle læse højt for et menneske.
[10:30] Fik en god lærer og hjælpemidlerne hjalp hende.
[11:00] Staver egentlig fint nok, men punktum og komma
er super svært. Skriver indskudt sætninger rigtig meget.
Hvordan ordblindhed har haft indflydelse på hendes liv.
Hvordan har du det med ordblindhed i dag?
Tilføjelser
Fortæl om en situation hvor ordblindhed fornyligt har
været en udfordring.
Beskriv en situation hvor ordblind har været en fordel?
[11:40] Er meget i kontakt med sin ordblindhed. Hun har
datteren som er ørebarn og har haft talevanskeligheder.
Hun er på en skole hvor de har et dysleksicenter.
Helle er bange for datteren også kan udvikle ordblindhed.
[13:35] Helle er panisk angst for datteren skal have en
folkeskole som hun selv har haft.
[13:50] I 10 år blev hun og 4 andre elever mobbet med
deres ordblindhed. Det har givet nogle store sår/ar.
[15:40] Det først da hun skiftede skole at hun blev
anderkendt for hvem hun er og ikke bare hende der
havde svært ved bogstaverne.
[17:00] kunne ikke feste med de andre på gymnasiet fordi
hun skulle bruge tiden på at læse.
[05:02] Hun staver 22 ord ud af 24. Så hun staver ikke
dårligt, men er 3 gange langsommere om at læse end
normale mennesker.
[18:30] Ordblindhed er bare noget hun lever med. Hun
tænker ikke så meget over det.
[19:30] Hun har søgt 300 stillinger om job, og det var
svært for hende at få meningen frem i ansøgningen,
således at det blev kort og præcist. Løsningen var en
grundansøgning med 6 udgaver af det samme afsnit som
bare skulle ændres efter jobbet.
[20:12 ] Det var svært at skrive referat af møder på
hospitalet fordi hun gerne ville have det hele med, men
kunne ikke.
[21:00] Læser en fysisk bog. Det går langsomt men hun
skal nok få den læst. (Bøger har altid repræsenteret en
verden som var væk fra det liv hun ellers har, at gå ind i
en fantasi verden er hendes måde at lukke af)
[24:25] Hun kan sagtens sige ordet ”institution” men skal
hun læse det på papiret, så kan hun ikke.
[24:38] Husker ordet som et billede og kan genkende det.
Men kan ikke læse det højt fordi der mange stavelser i.
[22:00] Har givet fagligt kritik på 3 specialer og 2 Ph.d’er.
Når hun er ordblind er det vigtigt at der er en rød tråd
igennem. Været med til at få flyttet kompositionen og
afsnit, fordi hun læser som hun læser og derved styrke
sammenhængen i opgaverne.
Ordblind på arbejde
Ved dine kollegaer at du er ordblind?
[04:50] Arbejdspladsen vidste hun er ordblind.
[04:36] Hendes chef har haft svært ved at forstå hun altså
104
godt kan læse en artikel og give konstruktiv kritik.
Nota og netbilioteket E17
Hvordan blev du introduceret til E17?
I hvilke situationer benytter du E17?
Låner du ofte lydbøger?
Tilføjelser
Hvad har du skullet have hjælp til, når du ringet til E17?
[1:13:45] Gennem ordblindelæreren i 2005. Hun sagde,
at det skulle hun melde sig ind i (Nota) og så bruge E17.
Læreren viste også Helle hvordan E17 fungerede.
[27:11] Det sidste halve år har hun brugt til at høre
historier og stresse af og få en pause. Hun har fået hørt
mellem 2-300 bøger af skønlitteratur.
[27:50] Fik tilsendt bøgerne via CD, dem har hun mange
af både faglitteratur og skønlitteratur. Det er fantastisk at
bøgerne er læst ind af et menneske, det betyder meget at
det ikke er en robot, så bliver det næsten som var det
hende der læste bogen.
[29:05] Ja. Hun har ikke prøvet at låne E-bøger.
[29:25] Brugte meget sin Vital-program stemme til at læse
op på universitet, men det er jo ikke E17.
[29:40] Været inde og hente almindelige PDF bøger til
arbejdet, som hun har fået læst op af sin særlige
computerprogram.
[30:32] ”Min side” på E17 har hun fyldt op med bøger af
skønlitteratur (og fagbøger).
[30:50] Fjerne bøgerne når hun har læst dem. Hun har 7
sider med bøger på ”Mine bøger”
[31:50] Det er vigtigt at ferie sommerhuset har
internetadgang så hun kan lytte til bøger.
[31:20] Skulle have hjælp til at downloade og åbne zipfiler. Og hun kan stadig ikke finde ud af det. Derfor hører
hun bøgerne direkte (online)
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest på E17?
Kan du beskrive nogen fordele ved E17?
Hvordan/hvornår hun lytter til lydbøger
Ikke godt ved E17
[32:40] Hun kigger på de forslag E17 giver hende, til
bøger som minder om den hun lige har læst (klikket sig
ind på). Det er funktionen ”Andre har lånt” som er vigtig
for hende og hun søger inspiration til sine næste bøger
hun vil lytte til.
[34:50] Hun går meget efter hvem der har læst bogen op.
Hun har en oplæser (Martin Greis) hun synes er
fantastisk og så går hun efter at låne, de bøger han har
indtalt på E17.
[35:10] Den måde han læser på gør, at hun danner sig en
film (fordel at man kan søge efter oplæserne)
[40:32] Det betyder meget hvem der har indlæst bogen.
Det giver fx ikke mening at det en mand der oplæser til
en kvindelig hovedrolle, men en kvinde kan godt hvis det
en mand.
[1:00:30] Oplæsning kommer ikke op på et niveau, som
det gør, når man sidder med bogen selv
(sanseoplevelse). Når bogen åbnes og ryggen siger en
knasende lyd, eller duften af tryksværte.
[1:00:50] Dog kan man læse/lytte rigtig mange bøger på
E17 på kortere tid end hvis hun skulle læse fysisk bog.
[50:25] Modtager nyhedsmail fra E17 med forslag til
bøger, hvad er nyt og hvad er populært på E17. Synes
den er fed og så går hun ind og finder bøger den vej.
[36:35] Bruger computerens højtaler. Men også nogle
gange i frit rum som på et anlæg. Gør an på hvad hun har
lyst til eller hvis bøgerne er upassende for datteren.
[37:20] Lytter ikke på farten. Mest dengang det var
arbejdsrelevant faglitteratur.
[33:20] At skifte kodeord har hun givet op på.
[36:40] Når der er ”hak på tråden” Internettet er nede.
[37:10] Når der er perioder hvor mange er online på E17.
105
Hun hører jo bøgerne live og downloader dem ikke.
[45:25] Irriterende, at når hun er begyndt at skrive en bog,
så foreslår E17 jo hvad hun måske mener. Når hun så
føre musen over dens forslag og trykker på det, så søger
den ikke automatisk, men hun skal manuelt over og
trykke på ”søg” knappen så den søger.
[50:47] Hun kunne godt tænke sig, der var vist hvad der
var populært indenfor fagområder.
[51:17] Kunne godt tænke sig man kunne specificere
hvilke emner man interesseret i, så E17 kan komme med
anbefalet bøger specielt til hende.
[53:05] Hvis der er mange på går den ofte ned.
Løsningen fra E17 var hun skulle downloade bogen i
stedet for lytte direkte.
[1:06:10] Min side kunne deles op i ”hvad har jeg af bøger
som er faglitteratur og skønlitteratur”
[1:09:00] Selv oprette mapper i ”Min side” ligesom når
man organiserer filer på computeren normalt. Så kunne
hun lave en mappe til Clara, til faglitteratur osv.
[1:11:45] Step-by-step screen shots eller videoer der
viser ”sådan gør du –et eller andet” downloader/åbner en
bog.
Forbedringer til E17
Fremtidige funktioner og ønsker til E17
Forside
[38:00] ”Aktuelt” tror hun er der hvor de populære bøger
er (enten hel ny bog eller af en populær forfatter).
[38:25] Hun går direkte ind på ”Min side”. Ellers skimmer
hun forsiden kort.
[38:35] Gider ikke læse aviser.
[39:17] Fedt med de nyeste bøger
[39:30] Hun kommer nok til at benytte sig mere af ”Bøger
til børn og unge” nu hvor Clara (datteren) er stor nok til at
lytte med, også når det gælder bøger så hun kan øve sig
i at tale.
[39:40] Nej. Det er Helle der vælger bogen de skal lytte
til.
Hvad er dit første indtryk?
Får datteren nogen sinde selv lov til at navigere rundt
på E17?
Bogvisning
Hvad kigger du efter når du låner bøger? (ikke specifikt
til ”bogvisning” siden)
Låner hun bøger hun hørt om i medierne?
Bruger du nogensinde Ikon funktionerne (lydbog, ebog, punkt) ?
[42:35] Kigger efter ”andre har læst”
[42:55] Nogle gange finder hun bøger idenfor samme
tema (men søger ikke efter temaet)
[44:40] Ja nogle gange kan hun finde på at søge om
bøger der har været i medierne eller bøger skrevet om
folk der været i medierne (fx da Tom Christensen sagde
han ville stoppe)
[46:15] Ja. Nogle gange er førstevalget af søgningen ikke
den type bog hun ude efter (altså lydbog)
E17-Direkte
Benytter E17 Direkte?
Fordel ved E17-Direkte
Tilføjelser
[28:40] Hun kan ikke finde ud af at downloade og un-Zip
filen. Hun får virus på hendes maskine.
[48:45] Kan se hvor langt hun er kommet. Og hvor hun
kan lægge en naturlig pause, fordi hun kan følge med i
hvor langt hun er kommet i kapitlet.
[49:20] Stor fordel at kunne følge med i teksten: Det er
også sådan hun har lært at læse. Og når hun bruger den
syntetiske tale (program på computeren) så kan hun jo
også følge med når den oplæser sætningerne.
[48:15] Før i tiden sad hun og hørte lydbog mens hun
kunne følge med i teksten. Nu lytter hun bare. Eller også
så sidder hun med en fagbog og kan overstrege hvad der
er relevant mens hun lytter på E17 afspilleren.
Øvrigt
106
Har du nogensinde brugt et fysisk bibliotek?
Hvad er forskellen på E17 og et fysisk bibliotek for
hende?
Bruger du andre net biblioteker end E17?
Hvad er det vigtigste for hende et netbibliotek kan
Tilføjelser
Vil gerne kontaktes igen
[56:05] Ja mange gange og gør stadig
[56:15] På E17 kan hun låne 24 timer i døgnet. Og så
skal man ikke aflevere (den aflevere for en). Dog er hun
på E17 afhængig af internetforbindelse.
[56:30] Hun får ikke den samme afslapning i hovedet med
E17 som hun gør når hun læser en rigtig bog.
[56:45] Når hun læser i en rigtig bog lægger hun resten af
sit liv på hylden og går ind i bogens verden. Den
oplevelse får hun ikke når hun lytter til E17.
[57:35] Hun bruger Albertslund bibliotek (der hvor hun
bor). Men har ikke prøvet at låne en lydbog fra biblioteket.
Det fordi hun ikke kan finde ud af, at åbne lydfilerne.
[58:10] Har ikke været på Mofibo og Storytel. Har heller
ikke prøvet eReolen.
[1:01:30] ”På baggrund af de bøger jeg har læst, kommer
der nogle forslag til bøger jeg også kunne læse”. Det skal
helst være en blanding mellem faglitteratur og
skønlitteratur.
[1:02:05] At alt er optaget på ny, og har samme gode
lydkvalitet
[1:02:30] Hvis siden bliver lavet for meget om, kan hun
ikke navigere rundt i det
[1:03:10] Vigtigt at man følger med i den udvikling der
sker hos det segment man arbejder med (E17 skal følge
med tiden og brugerne)
[1:03:45] At det er en indlæst menneskestemme og ikke
computerstemme.
[1:05:50] Vigtigt for hende at der var en udførlig
vejledning: side for side, hvordan kommer jeg hen til min
side
[1:07:43] Der skal være åben på Hotline når E17 laver
deres hjemmeside om. Så man kan ringe hvis man er i
tvivl, siden de laver deres website design om.
[1:11:00] Kunne være godt hvis man kunne tilmelde sig
kurser på ens nærmeste bibliotek og så kunne man få
hjælp til E17. Fx hun ville kunne få hjælp til hvordan hun
downloadede og åbnede en zip-fil af bogen.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
107
Appendix 2G – Meaning Coding of Marcus (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 12/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 0t 57 min.
Resume:
Marcus er 32 år gammel og arbejder som tegnsprogstolk hvor han tager opgaver for firmaer. Han står for alt i firmaet.
Marcus er uddannet tegnsprogstolk, en mellemlang uddannelse, som han færdiggjorde i 2014. Derudover har han taget
HF og været på en sprogskole i Spanien. Hans var motiveret til at vælge denne uddannelse af to grunde, 1) at det er en
uddannelse med en learning by doing tilgang med mindre læsestof, 2) Han har altid haft interesse for sprog Hvilket han
har fået interesse for gennem familien da han har familie spredt rundt i verden. Derudover arbejde hans morfar som tolk.
Marcus var desuden fascineret af tolkene der lavede tegnsporg til en døv pige i hans klasse. Han startede
tolkeuddannelsen i 2005, hvor han tog tre års pause og færdiggjorde den i 2010.
Han er født med taleproblemer og gik i en specialbørnehave for børn med taleproblemer. I folkeskolen modtog han
specialundervisning i 3 klasse fordi han var bagud og han fandt især engelsk timerne svære da han skulle læse højt.
Marcus har tidligere arbejdet som tolk i et firma, derudover har han arbejdet som tjener og pædagogmedhjælper for
døvblinde børn.
Efter at have dumpet bacheloren tredje gang tog han initiativ til at blive testet som ordblind på hovedstadens
ordblindeskole i 2014. Marcus er en atypisk ordblind, grundet hans kompetencer indenfor sprog så som spansk, fransk
og engelsk. Han er stærkeste mundtlig og har problemer med skriftsprog. Ud over at være konstateret ordblind har
Marcus Synæstesi, dvs han associerer farver med bestemte bogstaver og ord. Dette kan ses som en træning af
hukommelse. Marcus fortæller at hans moster også er ordblind, men hun bor i USA og kender derfor ikke til det danske
system.
Marcus blev medlem af Nota samtidig med at han blev testet ordblind. Marcus benytter sig aktivt af e17.dk i perioder af 2
måneder af gangen og holder en pause igen på 4-5 måneder. Han hører oftes lydbøger; både faglitteratur og
skønlitteratur. Han downloader lydbøgerne som podcasts. Ud over E17.dk benytter han e-reolen grundet deres
forskellige udvalg. Inden han skal ud at tolke benytter han dokumentarprogrammer og youtube til at undersøge faglige
emner.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #7 - Marcus
Presentation
Interviewer: Kathrine
Note taker: Sarah
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Hvad er dit arbejde?
Marcus
32 år.
[00:01:28] Uddannet tegnsprogstolk. Startede på
uddannelsen i 2005 stoppede i 2007 startede igen i 2010
--> 2014. Holdte altså en pause på tre år. Det er en
mellemlang uddannelse, som han har brugt i alt 5,5 år
på.
[00:04:06] Tegnsprogstolkeuddannelsen er lidt
anderledes struktureret end de andre uddannelser kun
3,5 år.
[00:01:52] HF og sprogskole i Spanien på en international
skole (EF) i et år før det 10 klasse og folkeskole. På HF
gik første år rigtig nemt hvor andet år var svært, specielt
fordi han havde engelsk på b-niveau hvor han fik 13
mundtligt og dumpede skriftligt.
[00:02:12] Selvstændig tegnsprogstolk. Tager opgaver
108

Hvis arbejdsløs: Hvad laver de så?
uden for firmaer. normalt er tolke tilknyttet firma, Marcus
står for alt administrationsarbejde selv.
[00:37:40] Tidligere jobs: Arbejdet som tolk i firma
tidligere. Ikke haft jobs hvor han har skullet skrive så
meget. Været pædagog medhjælper for døvfødte voksne
mennesker eller tjener. Praktiske job.
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?
 Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
dig? Hvilke følelser skabte det?
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft
en indflydelse på dit liv?
 Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
[00:02:48] Marcus opdagede at han var ordblind i januar
2014. Han har haft tanker om det i noget tid og mor har
også spurgt om han var det. Har haft ekstra undervisning
i 3-4 klasse. Ikke tale om at jeg var ordblind bare at jeg
var langsom til at lære og forstå ordene. Først da han
dumpede bachelor 3 gange, mente han der var noget galt
og tog initiativ til selv at tage kontakt til Hovedstadens
Ordblindeskole.
[00:04:17] ordblind og uddannelse: svært, men har valgt
en uddannelse hvor der ikke var meget læsestof learning by doing. Men skriftligt og de ting vi skulle læse
fik han sjældent læst. Ikke meget research inden for
tegnsprogstolkning, mere ensformigt.
[00:05:09] Ordblindheds indflydelse: svært at følge
opskrifter skulle læse dem mange gange. Kontrakter skal
han også læse mange gange. Lange ord er svære at
læse og sætte sammen
[00:12:47] Folkeskolen: oplevede det svært. Specielt i
engelsk. Fik 00 i engelsk mener læreren at Marcus ikke
havde øvet sig på det, men det havde han kunne bare
ikke højtlæse.
Hvad er ordblindhed for dig?
Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en
fordel for dig at være ordblind?
[00:45:30] Har problemer med ny-tids "r",
dobbeltkonsonant og endelser, gennem folkeskoletiden
har han ikke forstået dette, det var først på tegnsprog
skolen det gik op for ham hvad teknikken er med nutids r
[00:06:36] [tøver] at han har svært ved at læse og at
sætter ord på skrift til billeder i hans hoved.
"Man kan måske sammenligne det lidt med, hvis man får
en arabisk tekst og man kun lige har været præsenteret til
en arabisk alfabet og så ser en tekst med det hvor alle
bogstaver sidder sammen. Nogenlunde det samme når
jeg ser på skriftsprog. Selvom jeg kender alle
bogstaverne og kan kende dem fra hinanden så bliver de
bare (..) det er som om de flyder sammen i sådan noget
volapyk. Jeg skal virkelig koncentrere mig om det jeg
læser."
[00:07:54] Ordblindhed er jo ikke kun med de danske ord
tekst. Marcus mener det kompliceret at læse at engelske
ord er blevet en større del af de danske sprog.
[00:09:11] Fordele ved ordblindhed: Fordel at vide at han
er ordblind og vide at han gennem folkeskolen ikke bare
var dum eller bag de andre, men at der var en oprigtig
grund. Hvis han gik i uddannelse, ville han se det som en
fordel at kunne få SPS og IT-computer.
[00:34:42] Kompetencer: Marcus har det dårligt med at
lærer skriftsprog men talesprog har han det nemt med,
han har et godt sprogøre. Han kan forstå nogle ord og
kropssprog og getik også selvom han ikke forstå sproget.
Atypisk at han er god til sprog.
[00:41:57] Marcus er meget fokuseret på farver. I hans
hovedet har de forskellige bogstaver farver. Alle ting har
109
farver. dette kaldes Synæstesi. Associerer bogstaver
med farver. Fx er ordet "lytte" gult. Når han ser det på
skrift er alt sort og kedeligt, for Marcus er det kun ordet f
og x der er sort. Diagnosen er forskelligt fra person til
person om hvordan man opfatter ord.
[00:51:06] Marcus mener han husker på flere niveauer
ved at se bogstaver i farver. Fx kan han huske navne ved
hjælp af farver. Det er en træning af hukommelse og det
giver et nyt aspekt. Når han hører noget ser han det i
farver. Hvis han læser op fordi der ikke er nogen lyd og
alle ordene bliver sorte. Hvis han selv siger ordene til sig
selv inde han skriver ned, kører ordene inde i hovedet på
ham.
[00:55:46] Ser også tegnsprog i farver
[00:48:43] Farver så man kan se hvad der er hvad.
Ordblind på arbejde
Fortæl lidt om dit arbejde. Hvad laver du?
(Jobbeskrivelse)
Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din
arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed?
Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?
 Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en
arbejdsopgave (step by step)?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
[00:39:13] Hvorfor selvstændig: har det ikke godt med
uddannelser, det sted han arbejdede havde mange
uddannelser. Han bryder sig ikke om at være i
uddannelsesmiljøet, føler ikke han kan videregive
informationen fra læreren på en god måde når han ikke
fatter det. Han føler sig ikke godt tilpas på en uddannelse.
Dette er blandet pga. det faglige men også miljøet, dog
også pga. hans ordblindhed.
[00:07:58] Lære tegnsprog og være ordblind: Der er ord
på dansk som man ikke har tegn for. De ord som der ikke
er tegn for staver man. Han har ikke svært ved at stave
det selv, men at aflæse andres tolkninger
[00:11:25] Udfordringer med din arbejdsplads: At
gennemskue skatteregler er svært og offentlige
instansers hjemmesider, da der sker rigtig meget på dem.
Han beskriver at der både er faner der blinker og skrift i
den ene side som ruller op og ned. Der er reklamer i
højre side som har et slogan og der står noget i midten
med lange ord [han udtrykker frustrationen gennem en
vredt argh]. Han uddyber at han har lyst til at lukke det
hele ind i en firkant og sætte sig tæt til skærmen.
[00:12:17] Teknikker: zoomer ind på skærmen så han kun
skal fokusere på skærmen
[00:38:33] Vil gerne fremstå professionel som muligt da
det er hans egen "røv" der ryger. Når han arbejde i et
firma var han lidt ligeglad. Nu læser han teksterne
igennem flere gange og sætter stavekontrol på.
[00:10:02] Han fortæller andre han er ordblind og specielt
når han skriver på engelsk. Han kommer med et
eksempel: han kan ikke hører forskel på which eller witch
(hvilken eller heks). Hvis han skriver en mail til nogle han
ikke kender, på engelsk, skriver han at han har dysleksi.
Oplever positiv respons. Marcus passer dog på i
tegnsprogs ansøgninger med at fortælle at han er
ordblind, fordi det har med sprog at gøre, fordi man skal
vide hvordan ord staves. Han tænker det ikke ser pænt
ud. Hvis det kommer på tale siger han det senere.
Nota og netbiblioteket E17
Hvor ofte?
[00:41:16] Hvor ofte benytter han e-17: Benytter det i
perioder på 2 måneder af gangen hvor han holder 4-5
måneders pause efter. Han benytter det mobilt som fx når
han er i et transportmiddel
110
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest?
(faglitteratur/skønlitteratur)

Var det i forbindelse med arbejdet? Eller
interessefelt/hobby?
Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)
 Hvorfor foretrækker du dette medie?
 (Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?)
[00:43:56] Har været medlem i nota siden 2014, gik tre
ugers tid efter han blev meldt ind.
[00:28:30] E17-direkte: [Marcus lyder overrasket over at
høre programmet e17-direkte]. Han har ikke benyttet e17direkte. Han mener dog at det vil være det samme som ereol gør. Her kan man lukke programmet ned på ipaden
og gøre andre ting samtidig. Han lytter mest når han går
eller cykler. Københavns kommune ejer e-reol hvor der er
e-bøger og lydbøger. Tilknyttet Københavns kommune.
Har 30 dages lånemuligheder, man kan ikke låne andre
før tiden er løbet ud. Synes indholdet på e-reolen er
meget godt; der er både nye og Gamle bøger og
forskellige genre, faglitteratur. Marcus mener der mangler
mere faglitterært på e17.dk. Læser faglitteratur på ereolen som alternativ i forhold til arbejde og til generel
viden. Som tolk kommer man ud i forskellige situationer
så han skal vide lidt om alt, godt hvis man kan få det
faglitterære sprog så han ikke skal bruge Wikipedia til det
hele.
[00:24:35] Marcus benytter ikke e-bog. På en e-bog læser
han ikke hurtig nok til at få den information man skal
have, en form for fantasiverden, altså han danner ikke
hurtigt nok billeder, han kan ikke se det ske. Han skal
læse sætningen hurtigt nok, han springer ord over såsom
ikke så sætningen ikke kommer til at passe.
[00:25:19] Lydbog: "Dem der læser op, er gode til at
formidle det budskab der er i bøgerne og det skaber
nogle billeder eller den her fantasiverden inde i mit
hovede når jeg så hører det"
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest?
Beskriv nogle ulemper med E17.
[00:16:24] Bruger mest søgefeltet. Marcus har nogle
oplæsere som han er rigtig glade for som han søger på.
For ham er det næsten lige meget hvad de har oplæst.
Torben Sekov og Dennis jurgenson kan han anbefale.
Han er rigtig god fordi han laver stemmer. Mange når de
læser op bliver meget monotont og det bliver kedeligt.
Torben sekov læser også op til børn og unge, og laver
stemmer indeni, laver lyde og gør det mere levende så
det ikke er en metallisk lyd. Han har god entusiasme og
god stemmeføring. Hvis der er mange navne i en bog er
det svært dog.
[00:26:13] Funktioner: Benytter også udvid søgning en
gang imellem, fx hvis han søger forfatter. Hvis han vil
søge på mere end en forfatter på samme tid benytter han
udvidet søgning.
[00:18:04] Opdatering: Marcus ønsker at biblioteket bliver
mere mobil-venlig og ipad. Han bruger det som regel på
ipad, hvor han downloader det som podcast, her
abonnerer man på den og downloade alle de forskellige
lydfiler der hører til bogen. Han ville gerne have en
opdatering på lydbøgerne i den forstand at det bliver
taget i kapitler. Han kan godt administrere at downloade
17 kapitaler, men 200 kapitler tager lang tid hvor de hver
kun varer 2-3 minutter. Som podcast abonnerer man på
filen og får et link til det. Gør ligesom e-reolen, hvor man
kan hører de online så man ikke skal downloade det.
Bruger primært podcast og e-reol. På e-reol har de
forskellige udvalg fra e-17. man kan låne fire lydbøger i
løbet af en måned. E-reolen har en nem app, hvor e-17
er lidt svær en gang imellem fordi man skal logge in. hvis
det er noget tid siden han har logget in sidst skal han
111
skrive bruger og kodeord igen, og det er ikke altid han
lige husker det. Med e-reol har man et lånernummer (cprnummer) og en firecifret kode.
Forside
Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden?

[00:14:17] Indtryk af siden: mangler en opdatering. Nogle
flere farver. Han mener at der godt kunne blive tilføjet
nogle ikoner som man ser på andre hjemmesider. Marcus
nævner menuen og siger at der fx kunne være et
forstørrelsesglas ved "Søger". "Børn og unge" kunne der
være et ikon af et børnansigt eller et børnpiktogram.
"Skole og studie": noget med et studie. For at gøre det
nemmere. Har ikke nogen bestemt kommentar til farven
men fremhæver dog den grå på mørkeblåt med sort skrift
bliver kedeligt. Han mener den er en start årtusinde slut
90'er side.
Hvad fungerer/ hvad gør ikke?
[00:16:01] Opdatering: piktogrammer.
[00:21:05] [kigger på e17] Marcus fortæller at han godt
kunne tænke sig en oversigt fx i genrevalg at der i
overskriften står genrevalg eller udgivelse som en
overskrift. Marcus søger meget på søgefeltet fx hvis han
gerne vil have drama søger han på drama. Marcus
ønsker altså en tydeligere teamoversigt med
piktogrammer med nemmere genvej til temaer.
Bogvisning
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[00:23:15] Låner mest det de gode oplæsere har læst
højt, hvilket mest er ungdomsbøger selvom Marcus føler
sig lidt for gammel til dem.
[00:23:52] Marcus har tinnitus så det skal ikke være for
skingert. Han vil gerne have at man måske kan vælge ud
fra om det er mand eller kvinde [havde ikke tænkt over
det]
[00:27:00] Billeder og lyd: billeder på bøger er ret
væsentligt, nogle bøger har dog ikke noget billede, men i
stedet en brun forside. Marcus sammenligner det med:
"det er ligesom at vælge en film hvis man ikke ser
forsiden". Det er vigtigt at der er noget visuelt. Hvis man
trykker på den står der et kort uddrag på to linjer, og det
gavner ikke meget hvis bogen kun har en brun forside.
Fordel hvis der stod indholdet fra bagsiden af bogen, plus
et ikon så man kunne få læst det højt med det samme.
Normalt når man vælger film og bøger læser man jo også
bagsiden.
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
eReolen vs. E17.
[00:28:30] E17-direkte og e-reol: [Marcus lyder overrasket
over at høre programmet e17-direkte]. Han har ikke
benyttet e17-direkte. Han mener dog at det vil være det
samme som e-reol gør. Her kan man lukke programmet
ned på iPaden og gøre andre ting samtidig. Han lytter
mest når han går eller cykler. Københavns kommune ejer
e-reol hvor der er e-bøger og lydbøger. Tilknyttet
Københavns kommune. Har 30 dages lånemuligheder,
man kan ikke låne andre før tiden er løbet ud. Synes
indholdet på e-reolen er meget godt; der er både nye og
gamle bøger og forskellige genre, faglitteratur. Marcus
mener der mangler mere faglitterært på e17.dk. Læser
faglitteratur på eReolen som alternativ i forhold til arbejde
og til generel viden. Som tolk kommer man ud i
112
forskellige situationer så han skal vide lidt om alt, godt
hvis man kan få det faglitterære sprog så han ikke skal
bruge Wikipedia til det hele.
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
 I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?
 Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
Programmer
Vil gerne kontaktes igen
[00:35:41] Andre programmer: youtube clip og
dokumentarprogrammer fx hvis han skal ud og tolke et
sted hvor han skal vide noget om EUs blå kørekort så
prøver han at hører det igennem. Hvilket han synes
fungerer som et alternativ til e-17.dk. Hvis han skal vide
noget konkret og kun skal bruge tre sider, er det en hel
bog i e-17 så skal han bladre igennem og hente mange
filer. med youtube kan han bare spole. Han mener det
ville være rart med en søgefunktion i lyd-bøgerne ligesom
den i google books hvor den fremhæver det man har søgt
på.
(Se også under “benytter du e17 direkte”
[00:05:47] Programmer: ipad og iphone har han
oplæsning, men ikke på computer. Læser mest på Ipad.
Det er en robotstemme
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
113
Appendix 2H – Meaning Coding of Birgitte (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 13/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 12 min.
Resume:
Birgitte er 54 år og er pensionist. Hun gik i folkeskolen indtil 8, hvor hun skiftede til en efterskole hvor hun gik i 2 år. Efter
dette tog hun en pædagogisk grunduddannelse.
Hendes ordblindhed har aldrig været noget man snakkede om, især ikke da hun var yngre. Der var mange i hendes
familie som også var ordblinde, men da andre så ned på dette og betragtede en som dum og doven, var det et sensitivt
emne. Det var først da hun kom på efterskole at hun fik at vide at hun højst sandsynligt var ordblind. Det var dog først da
hun var 21 at hun fik lavet en officiel test.
Hendes ordblindhed gjorde at hun ikke havde lyst til at starte på en uddannelse og hun har da også haft mange
forskellige jobs. Men til sidst blev hun social og sundhedshjælper, som egentlig var det hun var interesseret i (at blive en
form for pædagog). Som hun er blevet bedre møder hun dog en mere positiv respons overfor folk når man siger hun er
ordblind og folk vil gerne hjælpe, især kommunen er god til at hjælpe. Men hun støder da stadig på mennesker engang
imellem som er uvidende og derfor betragter hende som dum. Og hun er da også ked af at hun ikke kan hjælpe sin
datter med sit skolearbejde i lige så høj grad som hun gerne ville
Ift. Nota har hun især problemer med at downloade. (det får hun hendes kæreste til at gøre for hende). Hun bruger kun
e17-direkte til nød, hvis hun ikke lige har fået downloadet bogen. Hun virker dog til at være teknik forskrækket og er ikke
glad for at ting ændre sig. Hun begrunder dette med at det tager hende utroligt lang tid at sætte sig ind i nye ting, så hun
foretrækker at ting forbliver på samme måde, da hun hurtigt kan blive irriteret hvis hun ikke kan finde ud af det. Hun
synes ikke der er nok af de “nye” bøger eller ønskede forfattere. Hun kunne måske godt tænke sig et fællesskab i form af
en fysisk bogklub eller en anden måde at anmelde bøger på. Derudover ville mere information om hvordan man bruger
siden være godt i hendes øjne.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #8 - Birgitte
Presentation
Interviewer: Esther
Note taker: Kathrine
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Birgitte
54 år.
[00:00:18] Er social og sundhedshjælper og har den
pædagogisk grunduddannelse. Før det har hun været
stuepige, været på en fabrik hvor de lavede
høreapparater. Arbejdet på et fiskeri.
[00:00:57] Hun gik i folkeskole til 8 klasse og tog på
efterskole derefter i 2 år
[00:04:18] Har taget pædagogisk grunduddannelse og
har arbejdet med ældre (som social og sundhedshjælper)
og har taget en masse kurser, så hun mere eller mindre
har social og sundhedshjælperuddannelsen. Søgte ind
som social og sundhedsassistenten men fik en skade i
skulderen der gjorde hun ikke kunne rører sin arm
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?
 Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
[00:01:18] Opdagede: Er vokset op med generationer der
siger jeg var dum og doven og hele min familie er næsten
114
dig? Hvilke følelser skabte det?
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft
en indflydelse på dit liv?
 Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
Hvad er ordblindhed for dig?
Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for
nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer?
(Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie)
ordblinde. Det var dog ikke noget vi snakkede om. Det
var først på efterskolen jeg fik af vide at hun højest
sandsynlig var ordblind. Hun knoklede på efterskolen
[00:02:43] Birgitte var træt af at få af vide at hun var dum
og doven og blev derfor testet som 21 årig. Havde fået af
vide at der var en test så hun gik op til kommunen og
sagde at hun altså ville testes fordi hun var træt af at vide
hun var dum og doven. Da hun blev testet fandt hun ud af
at hun lå helt nede på 3-4 klasses niveau, "jeg lå faktisk
ret langt nede skriftligt og i regning". Hun er hørerordblind, dvs at hun har svært ved at hører ordene og har
derfor svært ved at hører endelserne samt har svært ved
at udtale mange ting.
#00:03:31-6# Har oplevet meget at blive kaldt dum og
doven også på arbejde.
[00:07:31]"Det [ordblindhed] snakker man ikke om, det er
jo det jeg er vokset op med, hvor der så er gået en lille
djævel i mig". Hvis hun er nogen steder hvor hun skal
udfylde en masse papirer så går Birgitte hen og spørger
om hjælp og siger at hun er ordblind. Her oplever hun
positiv respons i forhold til 22 år tilbage hvor folk ville
stille spørgsmålstegn om hun ikke kan det. I dag møder
hun dog også nogen gange folk der siger hun må være
dum når hun spørg om hjælp. "Nej jeg er ikke dum det
må være dig der er dum". Birgitte mener at det er dem
som er uvidende ikke hende, og hun bliver arrig ved
tanken om responsen. Hun føler det har været besværligt
mange gange.
[00:03:42] Ordblindhed har gjort hende usikker "det har
gjort at jeg ikke egentligt turde gå i gang med en
uddannelse selvom jeg egentligt har haft lyst. Jeg har
ikke turde, fordi jeg duede ikke til noget, og det kunne jeg
ikke finde ud af alligevel".
[00:04:12]Ville gerne have været socialpædagog eller
pædagog
[00:05:35] Ordblindhed er: Det er et handikap, det er
faktisk et handicap. Jeg er overbevist om, at hvis de
dengang jeg gik i skole, vidste hvad ordblindhed var så er
jeg også overbevidst om at jeg ville kunne meget mere i
dag end jeg egentlig kan". Hun føler dog hun bliver bedre
og bedre grundet Ipads og computere som hjælpe
redskaber. Hvis hun havde fået hjælp dengang er Birgitte
overbevist om at hun ville have haft mulighed for at kunne
give hendes datter noget mere hjælp, fordi jeg kunne ikke
hjælpe hende. Birgitte var hunderæd for at hendes datter
skulle være ordblind, og få at vide at hun var dum og
doven derfor valgte hun at tage hende i privatskole.
Birgitte mener at det virkelig ødelægger ens selvværd at
få af vide at man er dum og doven. Hun tilføjer at hun
føler sig begrænset fordi hun ikke kunne hjælpe hende.
Hun fik folk fra skolen til at hjælpe hendes datter mod
betaling. Altid efter Birgitte fandt ud af at hun var ordblind
været åben omkring det. I modsætningen til hendes
moster som er mere ordblind end Birgitte, hun siger ikke
kun er ordblind da man ikke snakker om det.
[00:22:08] Birgitte ser sig selv som en mønsterbryder i
familien. Hendes datter er heldigvis ikke ordblind. Det er
en hemmelig ting at snakke om i hendes familie.
[00:37:23] Hun har ikke lyst til at skrive noget på
facebook, fordi hun er træt af folks dumme kommentarer.
For der er mange dumme kommentarer. Man kan ikke få
hende til at poste noget på facebook. Hun gider ikke
115
bruge energi på det, fordi hun ryger helt op i en spids.
[00:09:02] Udfordringer for nyligt: [Griner] Birgitte siger
det er computeren og ipad, hvis hun ikke får stavet
tingene korrekt. Hendes reaktion bliver hidsig. Et andet
eksempel kan være når hun skal handle ind og ikke kan
læse hvad der står, hvor hun leder efter en ting som hun
ikke ved hvordan skal staves. Det begrænser hende,
mener hun.
Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en
fordel for dig at være ordblind?
[00:10:17] Det er ikke så meget læse mere hvor hun har
problemer. Hvis hun har vanskeligt med at læse ord så
starter hun forfra, det er dog ikke sikkert hun finder ud af
hvad der står men hun finder ud af betydningen af ordet.
Læser det gentagnede gange indtil hun forstår det.
Dagen forinden interviewet skulle hun skulle finde
adressen hertil google det. Der vidste hun godt hvordan
man staver til IT men ikke hvordan man staver til
universitet. Af dette bliver hun gal på sig selv af fordi hun
ikke kan finde ud af det. Dog mener hun at det bliver en
god øvelse.
[00:14:13] Fordel: Specielt når man er på kommunen
fordi man kan få dem til at gøre hele arbejdet for en. Kan
også bruge det mod veninde en gang imellem, da hun er
bedre til at stave en Birgitte. Hvis hun skal have noget
skrevet, så kan hun give det over på kommunen og bare
læne sig tilbage. Det afhænger også af hvor stærk en
psyke er. Birgitte mener at hun har en stærk psyke og er
ikke bange for at sige det. De steder hun har taget kurser
og gået i skole der har de været søde og forståeligt,
hvilket har motiveret Birgitte til at færdiggøre
uddannelsen. De har accepteret det, og det var ikke
Birgitte der skulle skrive eller læse højt. Hun kan godt
læse højt inde i hendes hovede, men kan ikke læse højt
så bliver hun usikker fordi hun har svært ved at udtale
ord. På et tidspunkt arbejdede hun i en SFO, hvor de
skulle læse julehistorier for de unge, det var Birgitte der
skulle læse og det synes hun var et helvede. Så fik hun
nogle gange ungerne til at læse i stedet, hun mener at
det var snugt af hende.
Ordblind på arbejde
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
[00:17:38] Birgitte har ikke noget job mere, men har
været i mange år som social og sundhedshjælper og til
ældre i hjemmeplejen. Der var også meget skrivearbejde,
hvor de skrev i hånden hvor man skulle notere log (ind i
care) hver dag. Det havde hun meget svært med i
starten. I starten vidste gruppen ikke hun var ordblind
men hun fortalte det senere med forklaringen: "den
bedste måde i kan se mig på; Nordmændene skriver
tingene som de siger dem, det er sådan jeg skriver også,
jeg skriver tingene som jeg siger dem. Så de skulle
tænke lidt på mig som en normand". De tog det pænt.
Hvis der var vikar eller sygeplejerske (social og
sundhedsassistenterne) så var der nogle som spurgte om
hun ikke kunne stave til det. Det var for eksempel svært
med latinske ord. "Det hedder jo bare sådan! Ja men det
kan godt være det gør sådan i din verden, men det gør
det ikke i min". Både kolleger og arbejdsplads vidste det.
Birgitte fik ikke nogen hjælpemidler.
Nota og netbiblioteket E17
Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?
#00:25:48-2# Gavnet: Har gavnet at hun kan læse alle de
116
Kan du beskrive hvordan det hjælper dig/støtter dig i en
hverdagssituation?
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest?
(faglitteratur/skønlitteratur)
 Var det i forbindelse med arbejdet? Eller
interessefelt/hobby?
bøger som hun gerne ville og at hun kan stresse af mens
hun lytter og rander rundt. Dejligt at hun kan få læst alle
de bøger hun gerne har ville læse. Har læst før E17, men
det har taget hende lang tid. Birgitte har altid været rigtig
glad for at læse rigtige bøger og kunne godt finde på at
sætte sig hen i et hjørne og læse en bog samt lukke hele
verden ude. Nu kan hun rende rundt og lave noget
samtidig med hun lytter. Nu er hun oppe på 5-600 bøger.
Det var slemt i starter der kunne hun nå 7-8 stykker på en
måned. Det er en nydelse for hende at kunne hører
bøgerne. Der er også mange lærebøger og den dag hun
får børnebørn så kan de hører børnebøger.
[00:28:14] Læser primært krimier som lydbøger. Har
forsøgt med engelsk lydbøger hvor hun sidder med ebogen samtidig men det fungerede ikke, men så kan hun
ikke rende rundt og lave noget. Har det bedst med
menneskestemme. Det har ikke nogen betydning for
hende om det er mand eller kvinde. Så længe oplæseren
er god, og de kan finde ud af at lave stemmen om, så
man kan hører de forskellige person man læser op. Kan
ikke lide IT-stemmen da den ikke er behagelig. Hun
starter aldrig på en bog uden at læse den færdig på trods
af at det er en dårlig stemme.
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest?
Beskriv nogle fordele du oplever med E17
hjemmesiden?
Beskriv nogle ulemper med E17.
[00:30:50] Funktioner: går altid ind på min side, som
noget af det første, for at se hvad det nu hun har.
Derudover benytter hun anbefalinger for at se hvad de
har af nye og hvad de anbefaler så kan man følge med i
hvad der sker. Har været inde i supporten og skrive til
dem hvorfor hun ikke kan finde bogen hun leder efter.
Nogle gange går hun ind i skole og studie, men det er
mest hvis hendes datter snakker om noget hvor hun ikke
ved hvad hun mener. Birgitte kigger efter temaer og
anbefalingerne på bogen, da der er folk der skriver
anbefalinger om bøger (under bøger). Hun mener at det
er nogle af dem som har læst bogen der går ind og
anbefaler. Hun benytter denne funktion hvis hun er i tvivl
om det er en god bog eller ej, så går hun lige ind og
tjekker om den er der.
[00:33:07] Hun benytter anbefalingerne fordi hun ikke
føler resumeet altid er fyldestgørende nok og så vil hun
gerne vide noget om hvad de andre synes om bøgerne.
[00:40:42] Hun kan godt lide at læse andres anbefalinger
(af bøger) - men man kan ikke få hende til at skrive en
selv. Det nægter hun.
[00:33:46] Fordel: og ulempe At en som hende kan gå ind
og låne bøgerne. Birgitte er ikke helt dårlig til at læse,
men at hun kan gå ind og låne bøgerne og at det er billigt
at låne bøger på E17 i stedet for at gå ned og købe en
bog, da de er dyre. Birgitte kan dog godt savne nogle af
de forfattere som Birgitte godt kan lide. Fx en forfatter
Sarah Blakes nye bog er ikke kommet endnu. Hun føler
ikke de opdatere hurtigt nok, så må hun skrive ind til dem
for at hører om bogen ikke snart kommer. Det nye system
de kørere kan være svært for folk som er ordblinde, der
kan det være svært at finde ud af hvor bogen downloader
til. Kan også se fordelen i at downloade i dag fordi man
så ikke får alle CD'erne man ikke ved hvad man skal gøre
ved. Hun mener dog at det er en ulempe at hun ikke kan
finde ud af at downloade.
[00:22:41] Nota: Kom i kontakt med Nota for 5 år siden, i
117
forbindelsen med mænd der hader kvinder fandt hun ud
af at hun kunne få som lydbog. Det var biblioteket i
Hundige der fortalte om Nota og E17. Hun har lånt
mange bøger. Hun mener det var nemmere dengang end
i dag fordi hun dengang bare gik ind og tjekkede de
bøger hun ville have og fik dem tilsendt som CD. Hun har
problemer med at lærer det nye system. I stedet for at
ringe ind til Nota for at få hjælp, får hun hendes kæreste
til at hjælpe. Birgitte kan godt finde ud af at downloade,
men hun kan ikke finde ud af hvor henne bogen er blevet
lagt på computeren. Derfra skal hun så have den over på
sin MP3 afspiller hvilket hun også har problemer med
[Sukker]. På Ipaden kan hun også downloade det direkte
til ipad, men så kan hun ikke åbne det, det kan hun ikke
finde ud af. Hun ved hun kan ringe ind til dem men har
indstillingen at hun også burde lærer det.
Forside
Hvad er dit første indtryk af E17 forsiden?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke?
Når du besøger E17s forside, er det din oplevelse, at
du kan finde hvad du skal bruge?
[00:40:48] Forvirrende til at starte med. Det tog hende
lang tid at finde ud af hvordan hun kom væk fra ‘min side’
og hvor hun fandt bøgerne henne. Hun skulle sætte sig
ned og bruge lang tid på at finde ud af det.
[00:42:20] Nu har hun lært den at kende men den kan
stadig godt være forvirrende. Der mangler information om
hvad hun skal gøre.
[00:45:42] Det tog hende noget tid. Men jo mere man er
på den, jo nemmere bliver det. Det tog hende omkring et
halvt år at lære nogenlunde at kende og nogle gange
opgiver hun stadig.
[00:46: 20] De må ikke ændre designet.
[00:46:54] Jeg er 54 og et vanemenneske. Det tager mig
lang tid at lære tingene. Når de ændre ting bliver jeg
forvirret og så opgiver jeg.
[00:47:18] Mere information til hvordan hun skulle bruge
siden ville hjælpe hende. Muligvis. (hun havde allerede
problemer da de gik væk fra CD’er, så hun er ikke glad
for når de ændrer ting)
[00:47:44] Før i tiden skulle hun have hjælp hver gang
hun skulle downloade en bog.
Bogvisning
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[00:51:00] når hun skal finde en forfatters bøger bruger
hun ikke søgefunktionen. Hun trykker i stedet på deres
navn. Men nogle gang kan hun godt finde på at slå
forfatteren op på google og kopiere navnet den vej fra
(hvis hun ikke kan stave til det)
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
Hvorfor benytter du denne service?
Hvilke fordele og mangler oplever du med denne
service?

Beskriv en situation hvor E17-Direkte har
[00:51:51] Ved godt hvad E17-direkte er. Hun bruger det
når hun skal lede efter nye bøger, fordi hun godt kan lide
at høre starten for at få et indblik i bogen. Eller hvis
kæresten ikke lige har fået
downloadet en bog til hende, så bruger hun den også.
[00:52:22] hun foretrækker dog at have dem downloadet,
for så kan hun rende rundt med dem på hendes mp3
afspiller.
[00:44:58] Det er nemmere at bruge den, hvis hun ikke
lige har fået filen downloadet eller hvis hun er færdig med
en bog og skal finde en ny. Der vil hun gerne lige høre
hvad de handler om først.
[00:52:44] Den er rigtigt god når man lige skal høre hvad
bogen er om. Det ville være svært hvis den ikke var der.
[00:59:10] Når man først har brugt den er den nem og
118
været en fordel at benytte?
Har du nogen forslag til forbedring af denne service?

Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til
dine behov?
Kan du beskrive en situation, hvor E17 ikke levede op
til dine forventninger?
Har du nogen forslag til forbedringer / nye funktioner på
E17?
Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt
bibliotek?
bruge og den starter hvor man slap sidst. Man skal ikke
sidde og lede og sådan nogle ting, men den kan godt gå i
stå engang imellem. Det er rart man ikke skal huske hvor
man er kommet til.
[00:43:00] når hun trykker afspil skal hun tit logge ind igen
(så hun ender med at skulle logge på 2 gange) - det
gjorde at hun blev mistænksom (men det er når hun
bruger den på ipad'en)
[00:53:00] Hun er blevet lovet at E17 er opdateret med de
nyeste forfattere og det er den ikke i hendes øjne. De er
meget lang tid om at få de gode forfattere. Det irritere
hende at de er lang tid om det.
[01:00:05] Bange for at gøre noget forkert med afspil (e17
direkte) - generelt til afskrækket for teknologi. Men hun er
mest bange for at den går i stå og hun så ikke kan
komme ind på den igen.
[00:41:22] At man kunne rate eller svare på spørgsmål
omkring en bog.
[00:42:30] Mere information om hvordan man bruger
siden og en stemme der kan læse op for en.
[00:54:22] De må godt skrive hvad for nogle nye bøger de
forventer at få hjem, hvornår de forventer at få dem. En
oversigt over nye bøger. Hun vil også gerne selv kunne
komme med nogle forslag med hvilke bøger man godt
kunne tænke sig - det kunne være rart.
[00:55:50] At bøgerne er nemmere at downloade.
[00:56:00] Hun bruger et normalt bibliotek, hvis e17 ikke
har de bøger hun leder efter.
[00:56:17] Et normalt bibliotek er lige så lousy til at få de
nye forfattere, men man kan som regel altid få bogen.
Men synes også det er lidt hyggeligt at gå på biblioteket.
Det kan godt være lidt uoverskueligt, men det er søde til
at hjælpe og hun ved efterhånden hvad hun skal gå efter.
(men nu bruger hun e17)
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?
 I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?
 Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
[00:57:10] Hun har brugt en online version af de normale
bibliotek og det har været til at høre lydbøger.
[00:57:30] De er lige så besværlige.
Nu er de længe siden hun har brugt det, men når hun
loggede ind på disse biblioteker poppede den bog hun
lyttede til sidst op med det samme. Det måtte e17 godt
gøre også.
[00:58:22] E17 har flere valgmuligheder. Derudover kan
man også læse aviser og blade og sådan nogle ting. (hun
har dog ikke brugt det)
Andet
[00:32:54] [Gud! jeg vidste ikke der var en bogklub].
Bliver overrasket over at se at der er funktionen
"Bogklub".
[00:36:40] Hun ville være interesseret i at bruge en
bogklub (det er først under interviewet hun ser at det er
noget de har på E17) - for hun kan godt lide at kunne
snakke om en bog bagefter. Det er rigtigt hyggeligt. Men
hun ville foretrække hvis de mødtes, da hun ikke er
interesseret i at skrive en ‘anmeldelse’ af en bog.
[00:40:15] Hun vil gerne mødes fysisk til en bogklub. Da
man bedre kan sidde og snakke og have en kontakt. Da
hun tænker at folk i hendes generation ikke har lyst til at
skrive noget, selvom de ved at dem på E17 også er
ordblinde.
[00:47:55] Hun skal sidde med tingene selv, samtidig
med at man forklarer hende hvordan man bruger noget.
Ellers lære hun det ikke. Hun skal også have det forklaret
119
mere end en gang. Forandring er et helvede for hende.
[01:05:00] Vil gerne være med til workshop ikke kun for at
få et indblik i ved vi tænker, men for at hjælpe til for at
gøre det nemmere for hende men også for andre - og det
kunne være hun endelig kunne lære at downloade.
[01:07:45] Sagde ja til interviewet fordi hun gerne ville
give en viden videre.
[01:08:35] Ville være interesseret i et fysisk hjælpekursus. For hun har haft dem i telefonen før, hvor hun
blev grædefærdig selvom han var meget hjælpsom. Hun
fik dog aldrig lært det. Hun skal have det vist og hun skal
se det mange gange.
[01:11:05] Teknologi gør at hun skriver mere og det føler
hun at hun er blevet bedre af. Hun føler sig også
privilegeret ift. hendes venner som staver ordene rigtig for
hende, hvis hun får skrevet dem forkert i første omgang.
Mobiltelefonen har derfor været en hjælp. Hun er ikke
bange for at skrive til venner og veninder, fordi de hjælper
hende. Men man skal lige turde at gå i gang... hvilket
godt kan være svært i hendes generation.
[00:05:04] Har et program på computeren der kan læse
højt for hende ved at trykke på en skærm og hendes
breve op. Hun har også en skanner, men det finder
Birgitte besværligt.
[00:11:33] Til veninderne føler hun sig privilegeret, fordi
hendes veninder når de svarer på beskeden hun har
sendt bruger det ord som Birgitte ikke kan finde ud af at
stave i beskeden de sender tilbage. De staver den for
hende, når Birgitte har fået det nok gange husker hun
det. Jo flere gange hun får ordet jo bedre. Hun benytter
ikke stavekontrol på SMS. Hun prøver sig i stedet
langsomt frem
Vil gerne kontaktes igen
[00:12:50] Hun har gået på RUC hvor hun har taget
forskellige kurser for ordblinde, fx engelsk. Hun er
lynhurtig til at lærer sprog og kan nu engelsk, italiensk,
fransk og arabisk. Det engelsk kan hun tale og forstå.
Kan forstå italiensk men ikke snakke det, det franske kan
hun forstå og kan enkelte ord, det arabiske kan hun forstå
og kan også enkelte ord. Hendes datter er halv dansk
halv marokkansk så de kan forskellige sprog. Birgitte er
hurtigt til at lærer sprog.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
120
Appendix 2I – Meaning Coding of Daniel (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 18/3-2015 på IT-Universitetet. Total længde: 1t 18 min.
Resume:
Daniel er 35 år gammel og arbejder som murer til hverdag. Han er derudover gift og har tre børn. Det boglige har aldrig
været hans stærke side, men det var ved et tilfælde at han fandt ud af at han var ordblind. Det var kun fordi han var i
gang med at tage efteruddannelseskurser at han fandt ud af det. Han går dog stille med dørene omkring det at være
ordblind, da han ikke er interesseret i at fremstå som en “offer”. Derudover føler han også at de ressourcer som blive
tilbudt til ham som ordblind er “snyd”. Dette var især i sammenhæng med de kurser han tog, da han følte den ekstra
hjælp han fik ikke var retfærdig, da de andre ikke havde adgang til samme midler. Daniel har dog aldrig følt at
ordblindhed skulle stoppe ham. Hvis der er noget han har haft problemer med pga. af dette, så har han bare fundet en
alternativ måde at løse det på. Han anerkender dog at han måske havde haft et andet job i dag, hvis han ikke var
ordblind.
Daniel blev medlem af Nota kort tid efter at han fandt ud af at han var ordblind. Han er glad for E17, men kunne godt
tænke sig at de var bedre til at opdatere deres faglitteratur og at de havde mere af det. Derudover føler han også at E17
har åbnet mange nye muligheder op for ham, da han nu kan læse bøger han ellers ikke havde overskuddet til at starte
på. Han benytter sig primært af lydbøger og foretrækker at sætte hastigheden op på oplæseren, da han ikke har
tålmodighed til at det går langsomt. Derudover ser han ned på skønlitteratur, da han betragter det som spild af tid og det
er derfor primært kun faglitteratur han går efter. Han har umiddelbart ikke nogle problemer med at downloade, men
foretrækker at bruge sin iPad til alt (hvilket nogle gange godt kan skabe lidt problemer). Daniel er dog glad for E17, men
der er et par ting som i hans mening godt kunne forbedres såsom designet af siden, da han synes det er utroligt kedeligt.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #9 - Daniel
Presentation
Interviewer: Terese
Note taker: Esther
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Hvad er dit arbejde?
Hvad er din civilstatus?
[01:12] Daniel
[01:15] 35 år.
[01:20] Murer men har også en handelsuddannelse - en
HGG med speciale inden for værktøj og beslag.
[01:57] Arbejder som murer.
[02:05] Er gift og har tre børn. Har kobberbryllup i år.
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?

Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
dig? Hvilke følelser skabte det?
[02:20] Opdagede det ved et tilfælde. Har altid tænkt at
det boglige ikke var hans stærke side og har derved
undgået det eller brugt midler hvor han kunne komme til
det i stedet.
Han var i forbindelse med at være murer også
fællestillidsrepræsentant - med dette arbejde så fandt han
forskellige efteruddannelseskurser bl.a. på Københavns
ordblindeskole. Han blev opfordret til at tage testen og
blev erklæret ordblind. Hans ordforråd var stort, men
skriftligt kunne han ikke følge med.
[03:45] Der er en masse muligheder for ham ved at blive
erklæret ordblind. Har ikke noget problem for ham.
[03:49] “det er ikke et tabubelagt emne for mig”
[04:18] Han har ikke lært noget i folkeskolen, men har
alligevel sneget sig udenom og det blev derfor ikke
121
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft
en indflydelse på dit liv?
 Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for
nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer?
(Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie)
Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en
fordel for dig at være ordblind?
Generelt (IT-rygsæk)
Generelt “er der ord du har særligt svært ved?”
opdaget den gang. Han lå lige præcis under grænsen til
at få specialundervisning.
[05:30] Det betød meget. Han har altid været glad for
litteratur men har ikke kunnet læse de længere værker.
han har derfor lånt disse men er nogle gange holdt ude
fordi han ikke var medlem af Nota - så det var en
befrielse at blive erklæret ordblind.
[06:30] Der er mange ligesom ham og nu kan han lettere
komme igennem med tingene. han er ikke stærkt ordblind
men kan have problemer med navne, mails osv. Der er
derfor nogle problemer men dem kan man kompensere
for.
[08:00] Sidder i en bestyrelse og kan her have svært ved
fx at se om ordstillingen er forkert. Men han er dog blevet
bedre fordi han kender stoffet. Nye tekster og emner er
problemet.
[08:56] “det er nok på det niveau - lettere handikappet
ikk”
[09:06] Det sætter en naturlig begrænsning fra det man
gerne vil - havde nok ikke lavet det han gør i dag hvis han
ikke var ordblind. Han er ikke ked af det over det men er
ærgerlig over at det lukker ham ned.
[09:55] Der er noget mindreværd der ligger, som gør at
han lægger bånd på sig selv. Han siger at hvis de skal til
udlandet på studietur så vil han forberede sit engelske
ordforråd for eksempel.
[11:00] Han er ved at tage en videreuddannelse indenfor
ledelse. han skal langsomt bygge sin faglige viden op og
kan ikke bare gå direkte til diplomuddannelsen - det er på
den måde at det begrænser ham.
[11:55] Ved undervisningen fortæller han ikke han er
ordblind og er derfor ikke glad ved fx planche
undervisning - så har han nogle små ting han gør så det
ikke bliver et problem for ham. Men han føler ikke at det
er noget der begrænser ham i hans dagligdag på nogen
måde.
[12:53] Undertekster kan være tricky på fx House of
Cards, hvor de taler hurtigt. Men her kan han følge med,
med ørerne, så det er ikke et problem.
[13:18] an er fortrolig med tingene i dagligdagen - han
bliver udfordret til han ikke gider mere. Det bestemmer
han selv.
[13:35] Forstår sagtens engelsk, men har problemer med
at tale det.
[14:17] Føler ikke det er et aktiv på den måde - det er
ikke sådan at han tænker fordi han hører det så husker
han meget bedre end alle andre. Han er god til tal og kan
huske dem godt. Det er en sideeffekt af ordblindheden
men der er ikke nogen fordele af selve det at være
ordblind.
[1:02:30] Han har ikke fået en IT rygsæk, fordi da han
blev testet “grøn for ordblindhed” så skulle man ansøge
om det et sted, “og der stoppede den lidt”.
[1:03:00] Det var også fordi at så følte han det var
“åndssvagt at stå i en kø, og sige at man ville have noget”
[1:03:30] Men han kunne godt tænke sig at prøve en IT
rygsæk, fordi han tror det ville hjælpe ham med at blive
bedre og få tingene lidt ind (forstå ordene, lærer dem).
Men han tror dog at hans behov er for minimalt til at
kunne få en IT-rygsæk. Han er jo ikke “handicappet nok”.
[1:06:27] Volapyk er svære ord. (Han ved ikke hvad
definitionen er på volapyk ord)
[1:06:35] Det kan være engelske eller fremmede ord.
Hvis det er et engelsk ord man også kan bruge på
122
moderne dansk, det kan han ikke fordi han har jo ikke set
det. Så prøver han at klappe sig igennem (hvilket han
ikke er helt tilfreds med at skulle gøre, lidt børneagtigt
måske?)
[1:07:12] “hvis der ikke er synlige vokaler i ordet, hvor det
kan deles op, så er jeg fucked”
[1:08:00] Et ord som Urban, kan være svært, da han ikke
havde set ordet stavet før. Han kunne ikke sætte det ind i
den kontekst han hørte det og så var det svært. Selvom
han godt vidste hvad ordet betød.
[1:08:50] Hvis han læser CNN eller amerikanske
tidsskrifter, der oplever han det konstant og hele tiden.
[1:08:55] “Jeg skal kunne smage på ordet (..) hvis jeg kan
sige det højt for mig selv så kan jeg sige det og forstå det.
Hvis jeg ikke kan, så kan jeg ikke læse det”.
[1:09:20] Det er dog åndsvagt at øve sig på bestemte ord,
for at lære dem.
[1:09:50] Det med at stave er helt håbløst. Hvis man
tager hans mest dyrebare iPad fra ham så kan han ikke
bruge dens foreslåede ord til at skrive sig frem. Han kan
godt stave almindelige ord, men så kan han ikke høre
endelserne.
[1:09:55] Han ville godt kunne skrive en besked (kort
sms), intet problem. Men hvis han skulle skrive mere
udførligt eller skrive en længere tekst, så skal han have
en stavekontrol.
[1:10:20] Han bruger stavekontrollen (på iPad) for at
bekræfte undervejs at ordet er stavet rigtigt
[1:10:30] Hvis det bliver for problematisk, så vil han prøve
en anden/en ny ordstilling
[1:11:30] “jeg er mere bevidst om det end jeg går og
tænker på”
[1:14:40] Der er to “slags” ordblinde: Dem der bare
gerne vil overleve med sin ordblindhed, og så dem der
gerne vil blive bekræftet i at de også kan (ikke være sat i
bås som ordblind, men også kan “almindelige” jobs og
processer. Det gælder om også at være inspirations
mennesker)
#1:15:40 - “Jeg ville jo blive fuldt chokeret, hvis jeg kom
ind på et advokatkontor og der var en der sagde: “Daniel
kom lige herind, jeg er altså advokatfuldmægtig og jeg er
lige ved at videreuddanne mig. Jeg kan komme ind til
landsretten..og jeg er ordblind” - “Hvad for noget” [ville
han tænke]”
[1:17:00] “Det [ordblindhed] skal ikke være en
undskyldning for at man ikke gider tage sig sammen”
Generelt Ordblindtyper
Ordblind på arbejde
Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du
(jobbeskrivelse)?
Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din
arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed?
[15:50] Han går på en masse efteruddannelse og har
noget kontortid som tillidsrepræsentant med sparring med
ledelsen. Han er i Danmarks største murerfirma. Det er et
meget alsidigt arbejde.
[17:44] Håndværkere er der lave forventninger til - det
faglige niveau inden for grundfagene er lav - man skriver
derfor kun begrænsede noter - hans kompetencer er over
gennemsnittet så han har det fint - der er lave
forventninger til ham.
[18:50] Han kalder det snyd at han lytter til nogle af de
bøger de skal læse på uddannelsen - han ved godt det
ikke er snyd men retter det så til genvej.
[19:30] Han siger snyd, fordi det ikke er noget han siger
højt. Han siger det ikke til de andre for han ser det lidt
som snyd fordi han får en fordel - han ved det ikke er det
men det er lidt den følelse han får. Det er det at der er en
123
Hvordan håndterer du ordblindhed på arbejdet?

Beskriv, hvordan du udfører / håndterer en
arbejdsopgave (step by step)?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
Er der andet du godt vil snakke om omkring livet som
ordblind?
anden der læser den højt giver ham en fordel.
[21:18] Han hørte en meget tyk bog og det var svært for
ham at tale om verdenslitteraturs og sige at man hørte
den på bånd.
[21:31] “hvis du skal høre det på bånd, så kan du ikke
forstå det.” - Det er ikke fedt at sige selvom der skal
samme process til at forstå det alt sammen fra at lytte
som fra at læse - det er noget forfængelighed.
[1:04:30] Når han skal læse en PDF på 100 sider på
arbejdet, når han skal til møde. Så har han ikke et
program der hjælper ham med at læse op. Det han gør
er: de har faste møder første onsdag i måneden. De får
papirerne en uge før dette møde. Så skimmer han det
igennem med indledning og ser hvilke ting der er vigtige
og ej. Så prøver han derefter at dele de 100 sider op i
bidder. Han kan være heldig at mange af siderne har de
allerede diskuteret og været igennem i forrige forløb.
[1:05:40]“Men der er ingen tvivl om, at der bliver skimmet
nogle steder (...) og interessen for at gå i detaljer med
indholdet, det har jeg altså svært ved” Han forholder sig
bare til det overordnede og meningen med det.
[1:06:15] Det er for meget at køre fingeren over en linje 3
gange for at være sikker på det hele er forstået.
[22:20] Har ikke officielt udmeldt det men det er ikke en
hemmelighed og der bliver ikke taget særlige hensyn til
det - og det er han heller ikke interesseret i at der bliver.
[23:27] Han kan godt lide det Nota tilbyder men kunne
godt tænke sig at det blev lidt bredere - fx med
faglitteraturen kun henvender sig til det specifikke studie.
[25:00] Har ikke nogen IT-rygsæk, da han ikke er god til
IT. Han tror også at ordblindheden har noget at gøre med
det . Det lægger låg på en fordi det er besværligt at følge
installationsguiden.
[26:30] Han tror ikke der er andre i familien der er
ordblinde. Hans familie ved det heller ikke. Hans søster
og kone ved det. Han vil ikke ødelægge sine
succeshistorier med det.
[27:15] Han har et problem med ordblinde og han hader
folk der ynker. Han gider ikke se på folk der har ondt af
sig selv og han vil ikke have at folk ser ham som sørgelig.
Han vil ikke udstilles i det hjørne. Han vil gerne være stolt
ordblind der ikke behøver at bryste sig af det fremfor en
ynkelig uddadvent ordblind.
[28:40] Siger det mere til folk han kender. Siger det mere
diskret. Tror det er grænseoverskridende at sige det
ligeud.
Nota og netbiblioteket E17
I hvilke situationer benytter du E17?
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest?
(faglitteratur/skønlitteratur)

Var det i forbindelse med arbejdet? Eller
interessefelt/hobby?
[29:33] Altid, hele tiden. “Det er et opslagsværk man hele
tiden kan gå ind i.”. kan fx få anbefalet en bog og så gå
ind og høre den i 3x hastighed, der kan han stadig følge
med og så kan han suge det til sig. Han kan også finde
på at gå ind og læse noget jura eller så videre.
[31:05] Bruger siden til alt. Som opslagsværk eller hvis
der er noget han falder over eller synes er spændende.
Bruger det spontant.
[31:29] Han ser ned på skønlitteratur. Det stjæler hans tid
- fordi det tager for lang tid for ham at læse det i forhold til
fx konen. Det er en stor anstrengelse for det stjæler hans
tid fra noget andet både ved selv at læse men også over
E17.
[31:31] Der er primært faglitteratur. politiske bøger og
bøger om fagbevægelsen undrer det ha, at der ikke er
mere om. Han tror man kan få det meste.
124
[33:07] Han har prøvet på at fået lavet en bog. Han havde
personalejura som uddannelse og havde meget svært
ved bøgerne. Han prøvede da at kontakte Nota men han
ramte imellem kravene - det skal være
fuldtidsuddannelse.
[34:20] Det er lydbøger. Han er tvangsindlagt til at læse
både mails men også fordi han er bestyrelsesformand og
får referater osv. som pdf - og dem læser han. fagblade,
avis osv. læser han - brød sig ikke om avis på E17 med
robotstemmen. Alt andet det er via lydbog.
[35:30] Han kan bedst lide begge. Så han kan følge
teksten. Men det har været begrænset med dem og han
har haft problemer med ipad osv.
Foretrækker du lydbøger frem for e-bøger? (eller ebøger frem for lydbøger)

Hvorfor foretrækker du dette medie?

(Hvordan hjælper en lydbog/ e-bog dig?)
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
[36:20] Bruger mest “min side” og der bevæger han sig
mellem de ca. 15 bøger han har liggende. Ellers søger
han på noget han er faldet over eller hvis der er nogen
der anbefaler noget. hvis han så ikke kan finde det på
E17 så giver han bare op og interesserer sig så ikke
yderligere. Han har prøvet at gå ind og kigge under bøger
og favoritter men det fungerer ikke for ham.
[38:00] Det fungerer ikke pga. dovenskab - der er for
mange steps. Han shopper kun rundt - men det er fordi
han ikke er god til det at det går galt.
[38:49] Det er brugervenligt. Han kan komme i kontakt
med sit fag og emneområde når han vil. Hvis han sidder i
toget kan han også lige hoppe på E17 på ipaden - han
kan ikke bruge en telefon, den er for lille.
[39:45] Fejlene ligger i hans egen uvidenhed og
manglende interesse for at finde svar. Siden er derfor
nogenlunde okay.
Hvilke funktioner benytter du mest?
Beskriv nogle fordele du oplever med E17
Beskriv nogle ulemper med E17.
Bogvisning
Vis hvad du gør når du skal låne bog ifht dit studie.
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[40:30] Når han skal finde en bog (ift. arbejde eller studie)
så skriver han emneordet i søgefeltet (fx Ledelse). Og så
vil han sige “kassér kassér” på de søgeresultater han ved
det ikke er. Eller også ud fra deres titel vurderer han
deres relevans. Den bedste legekammerat til E17 er
Google, som hjælper han yderligere med at finde de
rigtige bøger.
[41:40] Bruger meget de små ikoner under bøgerne, til at
vurderer om det er en e-bog, lydbog etc. Han klikker
derfor flueben af ved sortering til Lydbog.
Når han skal låne:
[42:25] - “MP3 ville jeg ikke vide hvad var for noget”. Han
ville ellers trykke til “Min side” eller traditionelt sige “Afspil”
[42:45] Hvis han downloader det, synes han ikke det
passer med synkroniseringen, at han både kan høre og
se samtidigt.
[51:40] Hvis han kigger efter et emne, så er han meget
optaget af bogens årstal (udgivelsesår)
[52:00] Hvis han havde fundet bogen på Google, så
sammenligner han bogen fra E17 med omslaget fra
Google. Er det samme omslag, må det være samme bog
“og så er den god nok”.
[52:45] Det vigtigste er: hvad er det for en bog, hvad er
det for et emne, hvad handler den om og så ville han
kigge på bogens Ikon. For ham SKAL der være
høretelefoner som mulighed. Der må rigtig gerne også
være mulighed for at følge med i tekst på E17 Direkte “så
er jeg rigtig glad”.
Hvis det nu var en bog søgt under emne, så ville han gå
ned og se, hvad er der ellers af samme emne: “relateret
125
bøger”.
“hvis nu konen er pæn, så kan det være søsteren er
pæn” Det med at bøgerne har noget sammenligneligt og
relateret til emnet og også har kvalitet.
[54:20] De bøger han så finder interessant ville han tilføje
til “min side” og sortere i dem bagefter.
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
Hvilke fordele og mangler oplever du med denne
service?

Beskriv en situation hvor E17-Direkte har
været en fordel at benytte?
Synes du E17 Direkte fungerer for dig?
Har du nogen forslag til forbedring af denne service?

Hvordan kan E17-Direkte bedre leve op til
dine behov?
Ja det gør han jo.
[43:05] Efter han har trykket “afspil” går han med det
samme op og beder den om at afspille ved dobbelt
hastighed, og så sætte den i gang.
Han ville derfor springe de første sider over med alt det
formelle i bogen, som “Denne bog er skrevet af” (Han
virker meget bevidst om indstillingerne og brug af
knapper på E17 Direkte)
[43:40] Hans tålmodighed er ikke til at oplæseren taler
langsomt, så vil han hellere have frihed til at hoppe
tilbage. Hvis han bare skal have information “Fylde
harddisken [hjernen] op med information” så er det
dobbelt hastighed.
[44:04] Han benytter også E17 Direkte hvor han kan følge
med i teksten samtidig med det bliver læst op. Men han
synes det er for sjældent disse bøger er at finde på E17.
Hvis det var der, ville han gøre det hver gang.
[45:25] “Det irriterer mig når jeg ikke kan se det [følge
med i teksten samtidigt med stemmen læser op], især
hvis det er studierelateret hvor man skal skrive noter til.
Der er det virkelig frustrerende (..) Eller hvis man bliver
snoppet og gerne vil have et blærerøvscitat” Det synes
han er lidt skæggere. Men han kan godt leve med den
kun er i lydbog/i ørerne.
[46.00] Han kan godt leve med at den går 15 sekunder
tilbage og et afsnit. Eller at de gamle analog optagelser er
45 min lange. Han synes den laver “ballade” en gang
imellem. Dvs. når han går ud af den og går ind igen, så
siger den at den ikke vil køre E17 Direkte mere, så skal
han log-ud af systemet og ind igen
[46:40 Et eksempel: “”Far kan du ikke lige kigge”, jo af
med høretelefonerne, ind og kigge, kom tilbage igen, på
med telefonerne, og tænde for den igen. Så er der et eller
andet der er galt”
[46:45] Han siger det kunne også være ham der gør
noget forkert men det burde alligevel være så simpelt at
“min tommelfinger kan trykke på Play”
[47:23] Havde svært ved at finde downloaded text frem
(ebog?)
[47:20] Været ude for at stemmen og tekst var asynkront.
[47:30] “Jeg synes der er nogle forbedringsmuligheder,
måske i systemet [E17 Direkte] og hos mig”
[48:10] Prøv at samle alle funktionerne lidt. Han synes
det er irriterende at skal man sætte hastighed op, så skal
man først ind og prøve navigere i menu knapperne øverst
til højre.
[48:25] Det kunne være så brugervenligt at når musen
rører menupunktet “hopper den et niveau ned
(dropdown)” (så han ikke kommer til en seperat side når
trykkes på E17 Direkte menuerne)
[48:45] “og så ser den [E17 Direkte] jo bare lidt trist ud”.
(Ønsker flottere grafik/layout). Det kunne være omridset
der var mere interessant. Han kommer med et eksempel
at hvis bogens cover var meget flot (fx en dejlig dame) så
ville han være glad for at kigge på hende.
[49:40] På E17 Direkte (lydbog+tekst) kunne der godt
126
være billeder hvis der er billeder i den originale bog. For
dem mangler han fx i sine fagbøger. Så læser oplæseren
billedets titel op og beskriver det mundtligt
[49:45] “Alle modeller og ting og sager, det er også
ekstrem irriterende at: (efterligner læserens stemme)
“nederst til venstre hjørne kan der skitseres en trappe
som går videre op til højre hjørne”, Nej lad være med at
forklare mig om det”.
[50:10] “Alt hvad der er visuelt på den måde [som
billeder/modeller i en bog] er en kæmpe hjælp”
[50:15] “Det er rigtigt, som ordblind, der skal tingene
præsenteres gerne i modeller og grafer og skitser. Det
giver en meget bedre forståelse”
[1:00:10] Nej der er ikke noget. Den er fin.
Det kunne være at den begrænsede GB på en iPad har
været grunden til at den ikke ville downloade e-bogen til
iPaden (han bruger aldrig en computer)
[1:01:00] Hele hans liv drejer om en iPad, den ville han
ikke kunne undvære. Så det er hans foretrukne platform
til E17.
[55:10] Ja men det gør han mindre og mindre. Det er nok
1 år siden han har været på biblioteket, hvilket havde
været i forbindelse med nogle skoleprojekter.
[55:47] Børnene får ikke lov til at bruge hans E17. Det
eneste hans søn brugte var hans diktafon app. Men den
var aldrig god til at stemme genkende og ordene blev
altid forkerte.
[56:15] Daniel tror ikke at hans børn ved han har E17
(ergo har han ikke fortalt dem det eller brugt det i samme
rum som børnene). De har heller ikke brug for E17, da
deres færdigheder er i den gode ende (bedre end
Daniels)
[56:45] Hvis han skal sammenligne E17 med et fysisk
bibliotek, så er det fysiske forældet.
[57:20] Det som han ville bruge et fysisk bibliotek til det
var bibliotekaren. Så ville han spørge om bibliotekaren
kunne finde bogen fysisk til ham, hvis den ikke var at
finde på E17 (han ville nok ikke ringe til E17)
[57:50] Det at man kan kigge et andet menneske i øjnene
betyder meget - og kunne spørge til råds.
[57:58] Der er E17 stadig for ham, bare en skærm. Han
har stadig svært ved at forstå, at der er noget bagved
skærmen (der er også mennesker der)
Er der nogle Problematikker i at bruge E17 på iPad?
Bruger du nogensinde et fysisk bibliotek?
Hvordan er E17 anderledes for dig end et normalt
bibliotek?
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?

I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?

Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
Hvad har du brug for at et netbibliotek kan (funktioner)?
Afslutning
[58:10] Han bruger noget der hedder bibliotek.dk
([59:07] Har ikke været derinde i 100 år).
Men det (bibliotek.dk) synes han er sværere og mere
omstændigt at bruge end E17 og begrænsningen var
meget større.
[58:25] Der bestilte han bogen online og gik ned og
hentede den på det fysiske bibliotek - hørte den og
afleverede den igen dernede.
[59:00] Derudover bruger han også bibliotek.kk.dk. Men
igen, her bestiller han bøgerne online og henter dem
fysisk på biblioteket.
[1:00:00] Han bruger kun E17 nu til dags.
[1:01:40] Det er at det tilpasser sig brugernes hverdag og
behov.
[1:02:00] Kunne godt tænke sig noget mere hjælp med
sin IT-rygsæk. Og at de ting der er ude for E17, at man fik
lidt mere hjælp med det.
[1:02:20] At materiale mulighederne var større.
[1:11:53] Glad for vi fik talt om IT-rygsækken og kigge på
127
Vil gerne kontaktes igen
hjørnerne af nota (E17) i stedet for at bruge de faste ting.
[1:12:00] “Jeg er godt klar over man ikke kan blive ved
med at være hjælpeløs og spørge - men der skal også
gerne være noget indlæring i at bruge disse ting [Rygsæk
og E17] (...) Der må gerne være en udvikling” Det som
man har lært som 40 årig er forhåbentlig et skridt fremad
end da man var 35 år.
[1:12:30] Han meldte sig fordi han tror det var en chance
for at vi begge to kunne få noget ud af det.
[1:13:00] Det er rigtigt rart at der er fokus på ordblindhed.
Han kunne godt tænke sig, at der var mulighed for at
møde flere ordblinde (ikke en ordblinde-loge)
[1:14:10] “Jeg kunne godt tænke mig at hører, hvad gør
andre ordblinde, hvordan stjæler vi simpelthen fra
hinanden maksimalt”
[1:14:25] Man kunne lave et vidensforum hvor man
netværkede på en god måde.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
128
Appendix 2J – Meaning Coding of Majbritt (Danish)
Interviewet blev foretaget d. 24/3-2015 hjemme hos respondenten. Total længde: 0t 56 min.
Resume:
Majbritt er 32 år gammel og er lige blevet færdig som pædagog. Hun fandt ud af at hun var ordblind i 2. klasse, men det
var først i 5. klasse hun skiftede til ordblindeinstituttet for at få ekstra hjælp. Hun har dog haft dårlige oplevelser med
skolen, da hun på et meget tidligt tidspunkt fik at vide at hun aldrig ville blive til noget. Dette har sat en usikkerhed i
hende, som ikke har været nem at komme af med. Hun har aldrig prøvet andet end at være ordblind, så hun har svært
ved at forestille sig hvordan det skulle være anderledes. I stedet er hun et meget visuelt menneske og det er sådan hun
kompensere for at have svært ved ord. Hun har heller ikke noget imod at fortælle andre at hun er ordblind, men hun ville
aldrig bruge det som en undskyldning. Hun vil ikke fremstilles som et offer, for hun kan sagtens klare ting selv. Det har
altid været en frygt for hende at skrive skriftlige opgaver, da hun ved hun ikke er stærk skriftligt. Hvilket er noget der
stadig sidder lidt i hende, når hun skal skrive jobansøgninger eller lign.
Majbritt føler sig privilegeret fordi hun er medlem af Nota. Dette er fordi hun via. E17 har kunnet få hjælp til svære tekster
relateret til hendes studie. Hun benytter sig primært af lydbøger, men lytter mest til fagbøger fremfor skønlitteratur. Hun
kan derfor godt finde på at sidde med e-bogen samtidig, mens hun lytter til den, da det hjælper hende til at forstå
materialet. Derudover har hun ikke nogle problemer med at bruge E17. Hun kan sagtens downloade bøgerne til hendes
computer, men hun støder på problemer når hun gerne vil have den ned på hendes Ipad. men hun indrømmer at det
måske har noget at gøre med at hun ikke er så god til IT generelt. Derudover kunne hun godt tænke sig at E17 blev
mere simpelt, så hun var helt sikker på at hun ikke kunne gøre noget forkert, når hun brugte den.
Interview questions
Meaning Coding (DK: meningskondensering)
(moderated version to fit as the interview
proceeded)
Interview #10 - Majbritt
Presentation
Interviewer: Kathrine
Note taker: Sarah
Demografi
Hvad er dit navn?
Må jeg spørge hvor gammel du er?
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du?
Hvad er dit arbejde?
[00:23] Majbritt
[00:27] 32 år
[00:35] Lige blevet færdig som pædagog, tog HF inden.
[01:00] Skal starte job fra 1. april i skovbørnehave, men
tænker at hun senere skal ud på specialområdet med
børn og unge.
Ordblindhed i hverdagen
Hvornår og hvordan opdagede du, at du var ordblind?

Kan du beskrive hvilken effekt dette havde på
dig? Hvilke følelser skabte det?
Kan du fortælle mig om hvordan ordblindhed har haft
en indflydelse på dit liv?
 Hvilke følelser skaber ordblindhed hos dig nu?
[01:20] Det var forældre og lærer der opdagede det i 1-2
klasse. skiftede til ordblindeinstituttet i 5 klasse, men
mindes ikke at have modtaget nogen hjælpemidler, da
det ikke var normalt dengang. Hjælpen var i form af små
klasser på få elever. Her blev man så delt ud på enkelte
fag så man ikke skulle igennem alle - hun havde fx ikke
tysk. her tog hun 10. klasse med.
]02:50] Har vidst det siden 2. klasse så har ikke haft
samme effekt som for folk der fik det at vide som voksen.
Hun gik på et ordblinde hold på HF. Hun har ikke selv
prøvet andet end at være ordblind så hun kan ikke
fortælle hvordan det er ikke at være det.
[03:33] En fordel ved at være ordblind er at man gør
tingene på en anden måde. Hun er selv meget visuel og
har lavet store plancher når hun skulle til eksamen. Hun
tænker lidt anderledes end andre “normale”.
129
Hvad er ordblindhed for dig?
Kan du fortælle mig om en situation du har oplevet for
nylig, hvor din ordblindhed har givet dig udfordringer?
(Spørg ind til mange forskellige situationer fx ferie)
Beskriv en situation du har oplevet, hvor det er en
fordel for dig at være ordblind?
[04:16] Hun har svært ved det skriftlige sprog. Bliver også
ramt af usikkerhed der gør hun ikke kan formulere sig
skriftligt. Det er en ekstra kamp man skal tage især
indenfor alt der er bogligt - det fylder også i hverdagen,
ikke sådan hun tænker på det hele tiden - ordblindhed er
en irriterende ven men er også en rigtig god ven der har
givet hende noget andet.
[05:13] Når hun skal søge job. Det kan være et problem
hvis fx hun vil søge et job men så kan der stå at man skal
være god til at formulere sig skriftligt - og det kan holde
hende fra at søge jobbet. Hendes usikkerhed kan ramme
hende også i forhold til studiet hvor det tager hende
ekstra lang tid at få læst er det frustrerende.
[05:58] Hun fortalte sine medstuderende det. Man skal
ikke sætte sig selv i en offerrolle men man skal fortælle
sandheden for ikke at sætte sig selv i et større pres men
også for bedre samarbejde på job og i studie. I mange år
rejste hun som model, hvor det var krævet af hende at
hun måtte indrømme at hun var ordblind for at kunne leve
og finde rundt i de forskellige byer.
[08:20] Eksamener inden for det sidste halve år på
bacheloren. Man skal hele tiden præstere uden pause
mellem eksamenerne. Hun har haft rigtig meget frygt med
at skrive opgaverne fordi hun vidste der ville være mange
fejl, og det har fyldt rigtig meget. Det var derfor lykken da
det var overstået. Samtidigt har hun haft følelsen af at nu
skulle hun vise at hun godt kunne klare det her
ordblindhed har fyldt rigtig meget på studiet det sidste
halve år.
[09:40] Har gået på hovedstadens ordblindeskole, hvor
der var en fantastisk lærer, hun har brugt Nota og ved
studenterrådgivningen for at håndtere frygten for at skrive
opgaver - brugte det til forberedelse. Brugte også sit
netværk.
[10:40] Hvis man skal udfylde papirer så kan det være
svært at stave - vil helst have forberedt sig hjemmefra.
Ved møder vil hun også helst slippe for at skrive referat
ved. Er ikke hurtig nok tempomæssigt.
[11:40] Nogle af hendes veninder kan finde på at sige fra
overfor den måde hun taler om det på. De synes ikke de
oplever at hun har problemer - men de ved heller ikke
hvor svært det er.
[12:09] Det er ikke noget man ser på hende - man ser
ikke handicappet. En anden fordel er at hun ikke er
bange for at stille sig op og snakke foran en masse
mennesker. er ikke bange for det - der er nogle andre
måde at gribe tingene an på. Når man ikke kan som alle
andre må man finde sig nogle teknikker. hun ved ikke
præcist hvad det er hun gør men det fungerer fx i milano
og Paris kunne hun ikke navnene på gaderne men kunne
bruge et kort. Hun kan billedeaflæse hvor hun skal hen
da hun er meget visuel. Hun bruger andre sanser og kan
huske hvor hun har været. Hun læser ikke ordene på
skiltene men genkender bogstaverne.
[14:29] Det skriftlige er hendes største problem. Hendes
læsning er ret god. Engelsk kan hun tale flydende men
kan hverken læse eller skrive det.
Ordblind på arbejde
Fortæl lidt om dit arbejde, hvad laver du
(jobbeskrivelse)?
[36:40 - man er pædagog og mere på gulv end i bøgerne.
Der vil være noget skriftligt arbejde. Man skal over i et nyt
system fra studie til arbejde - skal testes igen for
ordblindhed - så hun vil gerne have at tingene hænger
mere sammen.
130
Videreuddannelse?
Kan du fortælle om eventuelle udfordringer på din
arbejdsplads i forbindelse med ordblindhed?
Har du gjort din arbejdsplads opmærksom på, at du er
ordblind? (Ja/nej/hvorfor?)
[37:46] Mere praktisk arbejde, men har også en teoretisk
viden man tager med. Man skal lave fx udtalelser og
skrive det ind og hvad ved jeg - man bruger teorien på en
lidt anden måde.
[38:40] Hun ved ikke lige nu om hun skal videreuddanne
sig. Lige nu vil hun gerne have en pause og komme ud
og arbejde.
[39:00] At være ordblind er at kæmpe mod noget der er
svært, så at tage den kamp igen det vil hun gerne have
en pause fra.
[39:20] At arbejde med udsatte børn og unge fangede
hende meget i praktikken. Hun er blevet rådgiver over
telefonen på børnetelefonen og forældrerådgivning. Hun
er ikke på chat og SMS rådgivningen. Hun har været det
et godt stykke tid og kan godt lige det - det er en blanding
af teams med pædagoger og sygeplejersker, læger og
psykologer osv. - så man lærer lidt af hinanden.
[40:58] Jobcenteret var da hun blev ledig efter
uddannelsen. Hovedstadens ordblindeskole tilbyd kurser,
har været på kurser der. Man skal af med sine
hjælpemidler men når man kommer i job så er det noget
jobcenteret søger for en - når man er ledig så er det
gennem handicap i Frederiksberg kommune - kamp for at
få midler i kommunen og “er du nu også ordblind?” - der
er mistillid - skal måske have taget testen igen.
[43:08] Man går fra uddannelsessystemet ind i noget
andet. I uddannelsessystemet har hun fået hjælpemidler,
men uddannelsessystemet arbejder ikke sammen med
næste led og de skal da finde ud af hvordan de kan
hjælpe hende. Det er en dum kamp at skulle tage igen.
[43:45] Har et netværk af de HF piger hun gik med. Det er
rart at have et fællesskab med nogle der står i samme
situation - en fælles forståelse for det at være ordblind er
givende for hende - man kan bruge hinanden - og der er
stor forskel på rettigheder og hvordan stederne griber det
an.
[46:50] - Modelarbejdet:
Rejste meget og kunne ikke læse det der stod i
lufthavnen - hendes mor skrev bøger og gjorde det visuelt
- bureauerne i udlandet tog meget hensyn og en enkelt
tegnede for hende - men det krævede nogle andre
teknikker af hende.
[48:24] Hun var 17 år gammel og det var krævende og
skræmmende at tage afsted. Men hun tror det har givet
hende en masse livserfaring og en måde at klare sig på.
[48:58] I Paris var de bange for at hun skulle fare vild, da
de fik at vide hun var ordblind men så var hun den første
der dukkede op et sted - når man er i udlandet så er det
nemmere at spørge om vej.
[50:00] Det var efter 10. klasse hun tog afsted - Hun gik
ud af folkeskolen uden afgangseksamen, da man
vurderede at hun aldrig ville kunne komme til at læse og
skrive - forældre vurderede hun ville få succes ved model
muligheden
[50:30] Det at man som barn får at vide at man aldrig kan
komme til at læse eller skrive - at man sætter
begrænsninger for børn er meget dårligt. Det er noget der
ligger i en, selv som voksen. Det har hun selv lært i sin
uddannelse som pædagog. Det er demotiverende, og
forkert at sige, men det er benhårdt arbejde.
[07:10] Det er noget hun synes man skal være åben om.
Det er svært at skjule når de skal læse noget hun har
skrevet - i a-kassen siger de at det er noget man skal
være åben om men det skal ikke være noget der fylder.
131
Ved dine kollegaer at du er ordblind? (Hvorfor/hvorfor
ikke?)
Det er en balance.
[08:00] Folk reagerer meget afslappede og er ikke noget
hun bekymrer sig om, men mener også at det afhænger
af hvordan man siger det til jobsamtalen.
[14:50] Vil gerne fortælle det til kollegerne. Det er vigtigt
med tillid og at man kan spørge om hjælp. Hun vil gerne
være åben omkring det, men vil ikke have en offerrolle.
[15:50] Har ikke nogen i familien som er ordblinde. De
fandt ud af det fordi hun fungerede socialt, men rent
bogligt kunne hun ikke følge med og så var der en
klasselærer der opdagede det.
Nota og netbiblioteket E17
Hvor lang tid har du været medlem af Nota?
I hvilke situationer benytter du E17?
Beskriv en situation, hvor E17 har gavnet dig?

Kan du beskrive hvordan det hjælper
dig/støtter dig i en hverdagssituation?
Hvilke typer bøger/ lydbøger låner du oftest?
(faglitteratur/skønlitteratur)

Var det i forbindelse med arbejdet? Eller
interessefelt/hobby?
Havde du IT-rygsækken?
Andre programmer?
[16:30] De skiftede navn fra studieservice - 5,5 år med
det gamle firma.
[17:00] Brugt det meget under studiet, til bøger. Når
andre ikke kunne få fat i bøgerne så kunne hun - det var
dejligt - primært studie, men har også hørt nogle bøger
men har ikke haft overskud nok til at gøre det på studiet.
Det håber hun meget på at hun får nu.
[20:45] Hun føler sig meget privilegeret med E17. Det har
været svære tekster på studiet så det at kunne få læst
teksterne op har hjulpet meget. Det at hun har den
mulighed og at det er gratis er godt.
[21:28] Hun har downloadet eller bestilt CD'er. Hun har
også brugt afspil, men kan bedst lide at downloade så
hun har bøgerne på computeren og ikke hele tiden skal
ind på E17 og finde dem. Lytter hjemme og på farten.
[22:11] Bruger det ikke på mobilen men på Ipad og
computeren. på computeren er det fint men på Ipaden
har det været svært at få det til at fungere - her har hun
måttet ringe til sin bror. Hun indrømmer dog at IT ikke er
hendes stærke side.
[17:49] Hun hører det og det er primært faglitteratur - har
også e-bogen samtidig med lydbogen - eller hvis hun
havde den fysiske bogen samtidigt. Hun får mere ud af
det når hun kan sidde og følge med, og fx tage noter..
Det siver mere ind hos hende så - hvis det ikke var
skolerelateret så kan hun sagtens sidde og lytte.
[18:46] Skifter mellem robot og menneske stemme. Det
er blevet bedre.
[19:00] Ja havde IT-rygsæk og bruger de programmer vital og vise ord. Bruger til højtlæsning og til at skrive. Har
brugt Nota meget til studiet og håber på at bruge det
mere af lyst. Hvor IT-rygsækken har hun brugt på studie
og hjemme.
[20:18] Vise ord kan hun godt lide.
[45:10] Hun bruger Dictus men har ikke helt sat sig ind i
det. Det var for uoverskueligt at bruge det før men tænker
at det ville være rart at bruge til skriftligt arbejde.
Vis E17 som den er nu: Forbedringer
Hvilke funktioner benytter du mest?
[24:50] Søgefeltet og genrer. Mine sider - kunne ikke
huske hvad det hed (det var ud fra hukommelsen) søgefunktionen er hun glad for. Søger mest på forfatter
og titel.
[26:10] På uddannelser bruger de også fx fagbalde osv,
kunne også godt tænke sig at det var inde på E17 - for
underviserne bruger det rigtig meget og på E17 er der
primært bøger.
[27:09] E17 er blevet brugt til studie. Men forestiller sig at
bruge det videre også til fortsat brug af faglitteratur. Hun
synes der er stort udvalg og mange forskellige bøger
derinde.
132
[31:40] Søg og studie er det hun bruger.
Zapper ikke rundt i en masse ting - hvis det bliver for
meget.
[32:02] “Når man er studerende så gælder det om at får
fat i de materialer man skal bruge for man har travlt med
alt muligt andet så gider jeg faktisk ikke bruge tid på det
der.”- hun skal bare kunne finde bøgerne - det skal bare
være nemt.
[22:57] Kunne godt tænke sig at E17 var mere simpel helt idiotsikret. Mere visuelt - hvis hun kan se det med det
samme. Se hvordan du gør sådan osv. Er der men de er
svære at finde - hvordan tænker man i deres verden. Det
var nemmere hvis det var mere visuelt - flere billeder og
videoer.
Men ellers fungerer det fint med at finde bøger osv.
derinde.
[29:00] Hvordan fungerer en ordblind - Det bliver designet
af mennesker der ikke er ordblinde. Hvad hvis det var en
ordblind der sad og lavede det. Deres arbejdsmetode er
anderledes end andre. lav det simpelt 1-5 trin osv. Noget
så man både kan se det ved fx en video i den ene side og
tekst i den anden. Der er en masse derinde der er gjort
rigtig godt.
[30:35] Der er en fin beskrivelse af bogen. Men vil gerne
have at det bliver læst op for bruger nok selv vital
programmet til det på nuværende tidspunkt. vil gerne
have en “læs op” knap med menneskestemme.
Beskriv nogle ulemper med E17.
Bogvisning
Hvilke informationer plejer du især at kigge efter, når
du låner bøger på E17 i dag?

Får du den information, du har brug for?

Hvad fungerer/ hvad gør ikke? Forbedringer
[28:01] Den popper op om det er en lydbog eller e-bog
men vil gerne have at det er begge ting der er der. Men
der vil hun gerne have flere lydbøger ind. hun plejer at
søge på at begge ting er der.
E17-Direkte
Benytter du E17 Direkte?
[32:48] Engang i mellem bruger hun det - hun downloader
det for det meste. Hun skal oftest ikke bruge det i det hun
finder dem - hun finder gerne fem bøger samtidigt og
downloader dem.
Øvrigt
Bruger du et andet netbibliotek end E17?

I Hvilke situationer foretrækker du det og
E17?

Har det andet netbibliotek nogle funktioner du
kunne ønske dig E17 havde?
Vil gerne kontaktes igen
[34:00] Har brugt sit studie bibliotek men ikke på samme
måde - det var mere i forhold til at have bogen fysisk.
Man kan ikke downloade bøgerne.
[34:42] Der er fordele ved et bibliotek på den måde da
der er noget med at have bogen i hånden for så sidder
man ikke og kigger ind i en skærm hele tiden så det kan
godt mangle fra Nota.
[35:20] Et normalt bibliotek mangler Notas download og
oplæsning. Hun føler sig godt tilpas med Nota, så ved
hun hun kan finde tingene. E17 er bedst fordi hun kan
downloade bøgerne og kan bruge dem i det tempo hun
har brug for dem i for de skal ikke afleveres igen.
E17 foretrækker jeg i, at jeg kan downloade bøgerne der
er ikke en tidsfrist på hvornår jeg skal afleverer dem
tilbage. Øhm jeg har dem jeg kan bruge dem i det tempo
jeg nu har brug for. Jeg kan hele tiden gå ind og finde nyt.
(Kontakt oplysninger er kun forfatterne bekendt)
133
Appendix 3A – Ranked Subject Statements from the
Interviews – Positives of E17 and Value of Usage
(Danish)
The table below was categorized into three topics:
 Service: Are quotes and opinions, which deals with service through Nota / E17 generally
 Books: Contains positive things and experiences at E17s books
 The website: Concerns features on the website that the respondent is happy / satisfied.
Positives of E17
#
Hvad blev sagt
Hvem sagde det
Antal sagt
Service
1
Kunne få en hjælper til at blive
medlem
- Generel support fra Notas side
(hjælpsomme)
- Jævnlig kontakt med Nota - ringer
og skriver
Anne, Troels, Nikolaj, Daniel
4
2
Han kan bruge det når han vil [da
det online]
- kan godt lide at hun kan komme
igennem bøgerne i hendes eget
tempo
Majbritt, Troels, Daniel
3
3
E17 har flere valgmuligheder end
et normalt bibliotek
Majbritt, Daniel, Birgitte
3
4
Det er nemt og billigt
Nikolaj, Birgitte
2
5
Godt at man kan få forskellig fil
formater
- Et plus at bogen kan downloades
som e-bog, lydbog osv.
Nikolaj, Majbritt
2
6
Han kan komme i kontakt med sit
fag og emneområde når han vil
Daniel
1
7
Det var dejligt at man kunne få fat
på bøger andre ikke kunne
Majbritt
1
8
E17 kan man låne 24/7
Helle
1
134
9
E17 tager bedre hensyn til
ordblinde end normale
netbiblioteker
Troels, han forventer E17 tager
bedre hensyn.
1
10
E17 er nyere end fysiske
biblioteker som har forældet
materiale
Daniel (Nikolaj, bibliotekerne er alt
for langt bagud)
1
11
E17 har et bredt udvalg - både
skøn- og faglitteratur
Majbritt (stort udvalg af forskellige
bøger) “der er [et] stort udvalg og
mange forskellige bøger derinde”
1
Bøger
12
Oplæserne er gode til at formidle
budskab der er i bøger → skaber
billeder + fantasiverden
- God at oplæsere bruger
forskellige stemmer / variation i
stemme
(Marcus går efter bestemte
oplæsere), (Helle har også
yndlings oplæsere), Birgitte kan
godt lide menneskestemmen,
Citat kommer fra Marcus, Troels
5
13
Får meget ud af at kunne følge
med lyd og e-bog samtidigt.
Nikolaj, Daniel, Majbritt, Helle,
Anne
5
14
Fantastisk at bøgerne bliver læst
op af et menneske
Marcus, Nikolaj, Helle, Birgitte de udtrykker alle at de har
ynglings oplæsere og generelt
ikke bryder sig om robotstemmer.
4
15
bøger skal ikke afleveres
Troels, Majbritt, Helle
3
16
Godt man i e17 direkte kan følge
med i hvor langt hun er kommet Godt man kan starte og pause
lydbogen som man vil
Birgitte, Anne, Helle
3
17
Bøgerne er inddelt i Tema hjælper
til at udvælge bøger
Birgitte
1
Hjemmesiden
18
Overskriften med “nyeste bøger” er
fantastisk / benytter meget
- Fedt med nyeste bøger
19
Rigtig godt og nyttigt med ikoner for Helle, Daniel, Anne
bøger (e-bog, lydbog, punkt etc)
3
20
Godt at man kan søge på forfatter
2
Alice, Nikolaj, (Helle)
Anne
135
3
21
Funktionen “Andre har lånt” er god
/ Benyttes meget
- Bruges som anbefaling til
inspiration
Birgitte
1
22
Ingen reklamer
Nikolaj
1
Value which E17 provides
#
Hvad blev sagt
Hvem sagde det
1
E17 har gjort hun “læser” mere, da
de gode bøger tidligere ikke var
nogle hun kunne komme igennem
- Det tager kortere tid at komme
gennem en bog
- Kan lytte med på “store” bøger
- Har aldrig læst meget → men får
lyttet til bøger nu gennem E17
Alice, Birgitte, Troels, Nikolaj,
Daniel, Dan
6
2
Lydbøger er gode til at opbygge
fantasiverden og billeder i hovedet
Alice, Helle, Marcus
3
3
Giver ro at sidde med en bog foran
sig og lytte til den samtidig
- Det er en nydelse at lytte til bøger
Birgitte, Anne, Troels
3
4
Føler sig meget privilegeret med
E17 - E17 er en gave
Majbritt, Nikolaj
2
5
Har motiveret steddatter til at købe
og læse andre bøger
Nikolaj
1
6
Har åbnet en ny verden for hende
Alice
1
7
Mulighed for at kunne få læst højt
for fremtidige børnebørn
Birgitte
1
8
E17 for ham til at føle sig opdateret
Dan
1
136
Antal sagt
Appendix 3B – Ranked, Subject Statements from the
Interviews – Negatives, problems or cons of E17
(Danish).
The table below was categorized into three topics:
 E17 / service: Are quotes and opinions dealing with E17 generally or features of the
website, which are desired improved by the respondents.
 Books: Contains deficiencies and improvements to the book page or the E17 Direkte book
view.
 Help / instruction: Lack of information on the page about how to use it. This category
therefore includes both technical and linguistic problems.
Suggestions for improvements/ Missing on E17
#
Hvad blev sagt
Hvem sagde det
Antal sagt
E17 / service
1
Søgefunktionen kan forbedres (ikke Helle, Alice, Anne, Nikolaj
god til at genkendelse, hvis man
staver forkert.)
4
2
Flere ikoner på E17
Marcus, Daniel og Anne
3
3
Mangler at man kan specificere
hvilke emner man er interesseret i
- E17 måtte gerne komme med
anbefalede bøger til specifikt til
hende.
Helle, (Nikolaj - vil gerne have
noget lignende), (Birgitte mangler
en oversigt over hvilke bøger der
vil blive indlæst i fremtiden)
3
4
Vil gerne have at E17 bliver mere
simpel - mere visuel med billeder
og videoer
Majbritt og Marcus
2
5
E17 må gerne blive til en app
Marcus og Dan
2
6
Skræddersy nyhedsmail til hans
behov
Nikolaj, (Helle)
2
7
E17 skal have mulighed for genre
valg - nemmere genvej til
genre/tema
Marcus (Troels)
2
8
Man kunne godt selv komme med
forslag til hvilke bøger man vil have
at de indlæser i fremtiden
Birgitte
1
137
9
Kategorien “nye bøger” er
misvisende. De nye bøger er ikke
altid “nye” - det er rettere “lige
tilføjet”
Anne
1
10
Den bog hun lyttede til sidst skal
gerne poppe op når man logger ind
Birgitte
1
11
Saml menu funktionerne lidt på e17 Daniel
direkte.
-fx Dropdown menu når man skal
sætte hastigheden op så han ikke
kommer ind på en separat side
1
12
E17 mangler farver
Marcus
1
13
Mangler en funktion der viser hvad
der er populært inden for et
bestemt/ udvalgt fagområde
Helle
1
14
Oplys om hvornår og hvilke bøger
de forventer snart er tilgængelige
på e17
Birgitte
1
Bøger
15
Mangler en knap til at læse
resumeer op
Alice, Anne, Birgitte, Marcus,
Majbritt
5
16
E17 mangler faglitteratur
- Faglitterartur henvender sig til
specifikke studier. Udbuddet kunne
godt blive bedre (nr. 26)
Nikolaj, Marcus og Daniel
3
17
Mulighed for opdeling af kategorier
(bøger) på ‘min side’
Helle, (Nikolaj vil også gerne
kunne gøre min side mere
personlig)
2
18
Resume af bøger er for korte og
intetsigende (kedelige)
Birgitte, Alice
2
19
Man skal kunne skifte mellem
kapitlerne i lydbøger
Helle, (Marcus)
2
20
Synes der skal være flere bøger
hvor man kan følge med i teksten
(E17 Direkte m. både lyd+tekst)
Daniel
1
21
Kunne godt bruge at man kan rate
Birgitte
1
138
eller svare på spørgsmål til en bog
22
Ville gerne selv kunne vælge
oplæser til hvert enkelt bog.
Dan
1
23
Flere bøger skal have
forsidebillede
Marcus
1
24
Billeder og modeller må gerne
vises i e-bogen hvis de er i den
rigtige bog
- modeller og figurer skal vises i
bøgerne, ikke læses op
Daniel
1
25
En søgefunktion i selve lydbogen
(e-bogen) - ligesom google books.
Marcus
1
Hjælp / Instruktion
26
Mangler informations videoer
Alice, Dan, Helle, Majbritt, Nikolaj,
(Anne, har haft problemer med en
video, den var for svær)
5
27
Manglende information til hvordan
hun kan downloade
- Det er generelt svært at finde
information på siden
Alice (download), Birgitte
(information generelt),
2
28
Svært ved at finde ud af om en bog
er dansk eller engelsk
Alice
1
139