1. No category

Juni 2015
29. ÅRGANG
Skoleparken 1
renoveres for
378 mill. kr.
Læs fra side 2
Regnvandet i
Kildeparken 1 skal
direkte i jorden
Læs fra side 6
Skal møbler
erstattes af
almene boliger
Læs fra side 10
Foto: Kaj Bonne Mortensen.
Om 378,5 millioner kr.
genopstår Skoleparken 1
Til oktober 2015 skal beboerne i Skoleparken 1 stemme om renovering af de 248 boliger,
som er plagede af skimmelsvamp, bygningsskader, fugt, vandskader. Også de tekniske
installationer har kendt bedre dage. Lars Ulrik Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen,
forventer et ja og en afslutning på renoveringen i 2018.
En ordentlig mundfuld. 248 boliger i
Skoleparken 1 skal renoveres fra kælder til kvist – både udvendigt og indvendigt. Pris i runde tal 378,5 millioner
kroner. Planerne om renovering har
været flere år undervejs, samtidig med
at behovet for, at der skulle ske noget,
steg.
En tilstandsrapport fra 2012 viste
blandt andet betydelige fugtskader,
vandskader og skimmelsvamp samt
skader både i tagene og i selve bygningerne. De tekniske installationer havde
også kendt bedre dage. Skoleparken 1 er
opført i 1953-1954 i gasbeton.
Men ville det ikke være billigere at
jævne Skoleparken 1 med jorden og
bygge nye boliger? Lars Ulrik Hansen,
2
der er formand for afdelingsbestyrelsen
i Skoleparken 1, er hurtig med svaret:
Dyrere at bygge nyt
”Nej. Muligheden er politisk ikke til stede. Dels koster det rigtig mange penge
at rive ejendommene ned og køre brokkerne væk. Dels vil et nybyggeri også
være dyrt samtidig med, at det hele skal
finansieres igen. Et nybyggeri vil også
være dyrere end den omfattende renovering”, forklarer Lars Ulrik Hansen om
en af de dyreste renoveringer inden for
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Men helt undgå stigninger i huslejen
kan beboerne i Skoleparken 1 ikke. Stigningen i forbindelse med renoveringen
er anslået til at ligge omkring 150 kro-
ner per kvadratmeter om året. En bolig
på 80 kvadratmeter med en månedlig
leje på 5.512 kroner vil stige til 6.812
kroner.
Selv om planerne for renovering af
Skoleparken 1 er langt fremme, så har
beboerne endnu ikke sagt endeligt ja til
den omfattende renovering. Det sker
på et beboermøde mandag 19. oktober
2015, hvor alle undersøgelser er omarbejdet til konkrete tiltag, der skal føres
ud i livet. Og det er her beboerne stemmer, om renoveringen skal gennemføres.
”Jeg forventer, at det bliver et ja til
renovering. Siger vi ikke ja, så skal vi i
gang med at lappe rundt omkring. Og
her er der ingen muligheder for at få
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
økonomisk støtte fra Landsbyggefonden eller boligselskabets dispositionsfond. Et nej vil betyde en voldsom stigning i huslejen”, konstaterer Lars Ulrik
Hansen.
Forløb og lige nu
Siden 2012 er beboerne blevet løbende
informeret om renoveringen gennem
nyhedsbreve, afdelingens blad ParkNyt
og på informationsmøder. Det seneste
blev holdt mandag 27. april 2015, hvor
økonomien omkring renoveringen blev
gennemgået. Det samme var tilfældet
med ejendommens tilstand, og hvad der
skal ske både indvendigt og udvendigt.
”Der blev også nedsat en række fokusgrupper, hvor beboerne kunne
melde sig til, fordi afdelingsbestyrelsen
gerne vil inddrage de øvrige beboere.
Der blev nedsat fokusgrupper, som skal
se på køkken og bad, udearealerne, tilvalg og genhusning”, fortæller Lars Ulrik Hansen, der glad kunne konstatere,
at rigtig mange af beboerne meldte sig.
Fokusgrupperne skal komme med input til hele projektet frem til oktober
2015. I første omgang i forbindelse med
udarbejdelse af projektforslag. Derefter holder fokusgrupperne en pause for
igen at blive aktive i forbindelse med
renoveringen.
Flot fremmøde
47 procent – eller 117 ud af de 248 berørte boliger i Skoleparken 1 mødte frem.
Omsat i antal deltagere var 190 beboere og 13 pårørende. I alt 203, og det er
afdelingsbestyrelsens ganske tilfreds
med. Det samme er tilfældet med den
generelt positive stemning på informationsmødet.
Der var mange spørgsmål på informationsmødet lige fra, hvad der ville
ske med gulvtæpperne, nyere badeværelser over krav til entreprenørerne om
at anvende danske arbejdsvilkår og aflønning videre til stigningen i huslejen.
Til at give svar var direktør Jesper Loose
Smith fra Arbejdernes Boligselskab,
Merete Nielsen fra det rådgivende ingeniørfirma Wissenberg A/S og Torben
Juul fra ZESO Architects. Afdelingsbestyrelsens formand, Lars Ulrik Hansen,
var aftenens vært.
Genhuses i Skoleparken 1
Arbejdet med at bringe Skoleparken 1
op til nutidig standard tager tid. Både
planlægning og projekteringsarbejde
er omfattende og i løbet af 2016 starter
renoveringen i en enkelt blok for at høste erfaringer til resten af renoveringen.
”Der bliver ikke tale om samtidig
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
Lars Ulrik Hansen er formand for afdelingsbestyrelsen.
Inspektør Jens Bielefeldt og Jørgen Børsen, der
bor i Skoleparken 1.
genhusning på en gang af alle 248 boliger, mens arbejdet står på i 2017 og
2018. Vi planlægger at tage op til 60
boliger ad gangen og vil forsøge at genhuse alle i boliger i Skoleparken 1. Siden
1. februar 2015 har der været lukket for
indflytning i Skoleparken 1, fordi boligerne skal bruges til genhusning. Der er
et stykke tid til, at renoveringen starter,
så alle ledige boliger lejes ud på en korttidskontrakt, dog fortsætter udlejning
af Triumfvej 47”, fortæller Lars Ulrik
Hansen. Han understreger, at det ikke
er muligt at blive i boligen under renovering. Mandag 21. september 2015
holdes der informationsmøde om genhusningen.
Skoleparken 1 kender til genhusning
fra sager med skimmelrenovering, hvor
man har genhuset internt i afdelingen.
Beboerne kender også til omfanget af
en renoveringssag da et tidligere beboerhotel og en række et-værelses boliger
på Triumfvej 47 blev bygget om til toværelses boliger.
”Vi ser frem til at få renoveret vores
boliger i Skoleparken 1, også selv om
der går nogle år inden de sidste arbejder er udført og alle boliger igen står
klar til beboerne. Jeg tror, at vi når frem
til midten af 2019, inden vi kan sætte et
kryds i rubrikken renoveringen afsluttet i forbindelse med et års gennemgangen”, siger Lars Ulrik Hansen.
>
3
Der var debat om renoveringen af Skoleparken 1, der til oktober 2015 endeligt skal godkendes af beboerne i de skavankramte boliger.
Kort om Skoleparken 1
•Skoleparken 1 er opført i 1953-1954 og består af rækkehuse, kædehuse og altanganghuse. Et såkaldt haveboligområde. Bebyggelsen blev præmieret af Gladsaxe Kommune i 1956. Der var oprindeligt 266 boliger i Skoleparken 1. Et beboerhotel og
en række mindre boliger er senere ombygget til familieboliger.
•Husene er opført med bærende ydermure af gasbeton, der er påført en grov puds. Etageadskillelserne er støbte. Tagene er af
træ og dækket med sort asfaltpap med skiferislag. De udvendige træpartier, der er af ru pløjede brædder, såvel alle vinduer er
oprindeligt behandlet med mørk solignum. Havemurerne er færdigstøbte betonelementer.
•Du kan på htt://www.skoleparken.dk/historie se en film om Skoleparken samt om Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Filmen
er fra først i 1950’erne.
Problemer i Skoleparken 1
•Ydervægge har ringe isoleringsevne. Der er utætheder
ved tag og fundament.
• Tagene er nedslidte og utidssvarende isoleret.
•Altanerne på havesiderne har betonskader og en uheldig
konstruktion, så kraftige regnskyl kan forårsage vandskader i boligerne.
•Vinduerne er mange steder utætte og nedslidte. Især
mod syd og vest.
•I mange boliger har gulvene fugtskader og terrændækkene revner og sætter sig.
•Ventilationen af boligerne er utilstrækkelig til at sikre et
godt indeklima.
•Rørinstallationerne er de oprindelige og trænger til
udskiftning.
•Mange køkkener er de oprindelige. De er nedslidte og
utidssvarende.
•Mange baderum er ligeledes nedslidte og utidssvarende.
•Betonkonstruktioner i kældernedgange og støttemure i
terræn er meget nedbrudte.
•Drænene omkring bygningerne er slidt op.
4
Afhjælpning af problemerne i Skoleparken 1
•Ydervæggene efterisoleres og pudses.
•Tagene efterisoleres og der bygges nye sternkanter.
•Altaner på haveside brydes ned og der oplægges nye
altanplader.
•Vinduer og lette facader udskiftes.
•Der etableres ny boligventilation.
•Rørinstallationerne udskiftet i fornødent omfang.
•El-installationer i boliger udskiftes.
•Køkkener udskiftes.
•Baderum renoveres.
•Betonkonstruktioner i kældernedgange og støttemure
i terræn renoveres.
•Nye dræn og faskiner etableres.
•Terrændæk i stueplan skiftes.
•Der kan også blive tale om andre mindre ombygninger
i boliger.
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
Masser af inspiration til
hverdagens arbejde
Ejendomsfunktionærer fra Arbejdernes Boligselskab rev et par timer ud af kalenderen og
tog til inspirationsmøde i Torveparken.
Mange påstår, at de får gode ideer, mens
de er i styrtebad. Men vi kan ikke altid
stå under bruseren og vente på, at de
gode ideer dukker op.
Et langt og varmt bad skulle også
være skadeligt for huden. Men inspiration skal der til, og den var der masser
af tirsdag 5. maj 2015 i Torveparken på
Åstedvej. Her mødtes ejendomsfunktionærerne fra Arbejdernes Boligselskab i et par timer for at udveksle ideer
og få inspiration til brug i det daglige
arbejde.
Lokalt islæt
For at der ikke skulle blive tale om indavl, så havde ejendomsfunktionærerne
i Torveparken, der havde taget initiativet, inviteret repræsentanter fra Bolind,
Maskincenter Roskilde og Planteskolen
Peter Hansens Have, frø- og løgfirmaet
Prodana til at deltage i inspirationsdagen. Det lokale islæt var repræsentanter
fra Gladsaxe Kommunes affaldskontor,
fra Vand og Klima samt fra Klimaklar,
der også handler om bæredygtighed.
Grillet lokkemad
Lokkemad skal der næsten altid til.
Midt i materialegården i Torveparken
var der grillede pølser samt fornuftige
drikkevarer. Bolind fortalte om og viste
eksempler på den nye LED-belysning
og solceller.
Frø- og løgfirmaet Prodana havde
udlagt 10.000 blomsterløg i Torveparken med maskine. Her var det muligt
både at høre om pris og samtidig se resultatet. Planteskole Peter Hansens Have fortalte om sjældne træer og buske.
Ejendomsfunktionærerne bakkede op om inspirationsmødet i Torveparken.
God gang i inspirationen
Og for de maskininteresserede fortalte
Maskincenter Roskilde om levering og
vedligeholdelse af traktorer og maskiner. Maskincentret vedligeholder maskiner i flere afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Der var masser af spørgsmål og lige
så mange svar.
Kort sagt; der var god gang i inspirationen.
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
5
Vandet
vender tilbage til rødderne
Beboerne i Kildeparken 1 har
sagt ja til lokal afledning af
regnvand. Projektet koster
8,1 millioner kr. uden at
huslejen stiger. Nordvand
sender tilslutningsafgiften
på 7,9 millioner kr. retur. Forskellen dækkes af tidligere
henlæggelser. Arbejdet går
snart i gang.
6
Nu vender vandet direkte tilbage til
både græsrødder, blomsterløg, træer og
buske i Kildeparken 1. Beboerne sagde
i maj 2015 ja til at et omfattende projekt om at sende regnvandet direkte i
jorden frem for i kloakerne. Prisen for
projektet er på 8,1 millioner kroner,
men Nordvand som driver kloakerne
sender 7,9 millioner kroner retur til
Kildeparken 1. Det er tidligere betalte
tilslutningsafgifter for regnvand.
Forskellen på lidt under 200.000 kroner dækkes af penge, som Kildeparken 1 har henlagt til forbedringer m.v.
Derfor stiger huslejen ikke på grund af
projektet, som med teknikersprog kaldes LAR – lokal afledning af regnvand.
Arbejdet går i gang i juni 2015 og ventes
afsluttet i juni-juli 2016. Kildeparken 1
har 380 boliger.
To konkurrenter
”Beboerne har sagt ja til projektet. Desværre kom der ikke så mange til afdelingsmødet, men jeg tror, at beboerne
har følt sig godt oplyste, blandt andet
fordi vi ugen før beboermødet holdt
åbent hus, hvor der var mulighed for at
stille spørgsmål”, fortæller Kjell Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen i
Kildeparken 1.
I beboermødet deltog 78 beboere,
som repræsenterede 49 lejemål.
”Der var to konkurrenter, som afBOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
delingsmødet var oppe mod. Kraftigt
regnvejr og fodbold i fjernsynet kombineret med, at hele projektet ikke giver en huslejestigning”, fortæller Kjell
Hansen, der også har aftalt med entreprenøren Hoffmann A/S, at beboere til
enhver tid er velkommen til at komme
forbi skurvognene og stille spørgsmål.
Dræn og grøfter
Nu er det ikke sådan, at regnvandet
fra tagene i Kildeparken bare skal løbe
oven på jorden, indtil det finder et passende sted at forsvinde. Der bliver gravet dræn og anlagt nedsivningssteder
i form af lavninger og grøfte, som kan
modtage regnvandet, som der åbenbart
ikke bliver mindre af i fremtiden.
Andre steder skal der bygges volde,
som både skal fungere som afskærmning og til at holde regnvandet tilbage.
Omkring de nye anlæg bliver der sået
forskellige græsarter, stauder, buske og
træer. Vandet bliver ledt væk fra bygningerne. Der bliver både fældet træer
og nye bliver plantet.
En legeplads, som næsten aldrig bliver brugt, omlægges til en frugthave
med æbletræer, blommer m.v. så beboerne kan plukke et æble eller en blomme, når træerne begynder at bære frugt.
Kjell Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen, gennemgår forslaget til lokal afledning af regnvand
i Kildeparken 1.
Åbent hus
For at alle kunne få et godt kendskab
til projektet så blev der holdt åbent hus
onsdag 6. maj 2015 i selskabslokalerne
i Kildeparken 1, hvor det var muligt at
studere projektet nærmere og for at
kunne stille spørgsmål til en af de rådgivere, som har været med til at udarbejde
projektet.
”Lidt over 60 beboere benyttede sig af
muligheden for at få mere at vide, da vi
holdt åbent hus”, fortæller afdelingsbestyrelsens formand Kjell Hansen.
Allerede i maj 2014 sagde beboerne i
Kildeparken ja til at arbejde videre med
den lokale afledning af regnvandet ud
fra et skitseprojekt og udarbejdelse af
et egentligt udbudsmateriale. Det har
været sendt i udbud hos fem forskellige
entreprenører.
På beboermøde i maj 2014 blev der
nedsat en følgegruppe af beboere.
Gruppen er stadig aktiv. Også nabobebyggelsen Kildevænget gennemfører et
tilsvarende projekt, som gennemføres
sideløbende med projektet i Kildeparken. Det er den samme entreprenør
Hoffmann A/S som står for begge arbejder. Som Kjell Hansen siger, så er der
ingen grund til at have to byggeledelser,
hvilket giver en besparelse både for Kildevænget og for Kildeparken 1.
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
Beboerne stemte ja til forslaget om, at regnvandet skal vende tilbage til rødderne. Hver bolig har
to stemmer.
Beboerne er altid velkomne til at stille spørgsmål, når arbejdet er gået i gang. Her bliver der fortalt
om nedsivning.
7
AB-festen 2015
Dans,
sækkepibemusik og
underholdning
150 beboere havde valgt at
deltage i AB-festen 2015 på
Grønnemose Skole.
150 beboere fra mange af afdelingerne
inden for Arbejdernes Boligselskab
havde valgt at deltage i AB-festen, som
boligselskabets Fritidsudvalg de seneste 26 år har stået som arrangør af.
I 2015 blev AB-festen holdt lørdag 11.
april i festsalen i Grønnemose Skole.
Langt de fleste deltagere ankom med
busser lidt i kl. 18 som planlagt. Her bød
Fritidsudvalget velkommen med en velkomstdrink.
Festsalen var rigtig flot pyntet, og
bordene var sat i vifteform, så der blev
8
plads til at der kunne være optræden og
dans ind i mellem. Det viste sig at være
en rigtig god idé. Forretten var serveret ved bordene med hvidvin til. Efter
forretten var der en middag med lækkerier. Så blev der serveret kaffe og te med
dejlig chokolade og slik. Fritidsudvalget
havde et par overraskelser i ærmet. Da
kaffen var serveret og alle så veltilfredse ud, kom der ind af døren en ung mand
spillende på en sækkepibe
”Det var David Murphys, som optrådte med de kendte numre fra Skotland, han er englænder med skotske gener. Rigtigt godt indslag, og det var en
overraskelse for alle, det havde der ikke
stået noget om i programmet”, fortæller
Palle Juul Nielsen, formand for Fritidsudvalget.
Efterfølgende kom der endnu en
overraskelse, som heller ikke var programsat nemlig Sanne Kofoed, der optrådte mellem de vifteformede borde, så
alle kunne se, med skuespil, sang og alle
facetter af underholdning. ”Hun optrådte 45 minutter. Mange
var begejstret, men der var også nogle,
som ikke var helt tilfredse. Sjovt nok
var det, at det var kvinderne, der var
mest begejstret. Festen forløb efterfølgende rigtigt med dans, vi havde et firemandsorkester som kaldte sig K.N. musik, som spillede til fyldte dansegulve.
Busserne holdt klar uden for kl. 23.30 og
Fritidsudvalget takkede af med et farvel
og kom godt hjem”, kan Palle Juul Nielsen berette fra AB-festen 2015.
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
Nyt rejsehold skal styrke tryghedsindsatsen
i de udsatte boligområder
Den bedste viden skal sættes i spil, når det brænder på
i de udsatte boligområder.
Derfor opretter minister for
by, bolig og landdistrikter,
Carsten Hansen, nu et rejsehold.
De almene boligområder er generelt
et trygt og godt sted at bo. I forhold til
de udsatte almene boligområder er der
dog en udfordring i forhold til at bevare
trygheden. Fra tid til anden sker det, at
en lille gruppe rødder sætter en utryghedsskabende dagsorden, eksempelvis
ved chikane af beboere og ordensmagten.
Det skaber utryghed. Med et rejsehold tilbyder ministeriet nu hurtig
adgang til den bedste viden om alt fra
lovgivning til hvilke tryghedsindsatser,
der er særligt virkningsfulde til at løse
de lokale tryghedsproblemer.
Klart signal
”Med rejseholdet sender vi et klart signal til kommuner og boligorganisationer om, at vi er klar til at rykke ud med
vejledning og sparring om tryghedsindsatsen, hvis de ønsker det. Vi vil
ikke acceptere, at en lille gruppe rødder
skaber utryghed, og derfor skal vi både
sætte hurtigt ind, men også sikre, at de
gode kræfter på stedet ikke mangler
opbakning”, siger minister for by, bolig
og landdistrikter Carsten Hansen. Han
siger videre:
”Samtidig er rejseholdet den direkte
linje tilbage til mig, så vi hele tiden kan
være på forkant med de regler og midler, der skal til, for at de udsatte boligområder kan blive endnu tryggere steder at bo”.
En del af boligaftalen
Rejseholdet er en direkte udløber af boligaftalen, og der er nu sammensat en
stærk enhed, der skal agere som effektiv
sparringspartner for kommuner og boligorganisationer i deres tryghedsindsatser i udsatte boligområder.
Enheden består af en række eksperter fra Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, Landsbyggefonden og
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
Fakta om rejseholdet
Center for Boligsocial Udvikling. De
tilknyttede medarbejdere på rejseholdet har solide erfaringer og faglig dyb
viden om virkningsfulde tryghedsindsatser.
”Rejseholdet sidder med et overblik
og en viden, som kan være til stor nytte
i en tilspidset situation. Det handler
ikke om, at vi kommer og fortæller folk,
Som led i boligaftalen af 28.november 2014 skal der etableres et
rejsehold af velkvalificerede medarbejdere fra Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter, Landbyggefonden
og Center for Boligsocial Udvikling.
Formålet med rejseholdet er klart.
Enheden skal give kvalificeret vejledning og sparring til kommuner
og boligorganisationer om, hvilke
tryghedsindsatser, der er særligt
effektive og virkningsfulde, når det
kommer til at løse akut opstået uro
i de udsatte boligområder.
hvad de skal gøre – rejseholdet er et tilbud, som jeg håber, at man vil tage godt
imod i de udsatte boligområder”, siger
Carsten Hansen.
SenSommerFestival
i Stationsparken
Husk at sætte et stort kryds i kalenderen
ud for lørdag 5. september 2015. Krydset gælder, at SensSommerFestival 2015
holdes i Stationsparken. Festivalen arrangeres af Fritidsudvalget, som sender
en brochure ud til alle beboere i Arbej-
dernes Boligselskab om festivalen. Der
bliver blandt andet holdt kræmmermarked, og der er underholdning og
gode legemuligheder for både børn og
voksne. Stationsparken ligger på adresserne Vadbro 8-88, 3-35, 2860 Søborg
Merit betød svendeprøve
efter et halvt år
Uddannelsen til ejendomsservicetekniker varer alt efter tidligere uddannelse op til tre år og tre måneder, men
49-årige Robert W. Christensen, der er
varmemesterafløser i Vadbro og Buddingeparken, klarede det på et halvt år
på baggrund af en tidligere uddannelse
som blikkenslager samt en lang række
relevante kurser. Så der var indbudt til
svendegilde onsdag 8. april 2015 i Selskabslokalerne i Høje Gladsaxe, hvor
kolleger og beboere mødte frem for at
sige til lykke.
Svendeprøven blev antaget med ros,
og Robert W. Christensen scorede et
hav af 7- og 10-taller i enkeltfagene,
kunne driftschef Henning Juul Hov-
mand fortælle, da han i en tale ønskede
den nybagte svend til lykke med svendebrevet og konstaterede, at det var
godt gået.
9
Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015
Alle foto fra Repræsentantskabets møde er taget af Kaj Bonne Mortensen.
Skal møbler erstattes
af almene boliger
I området ved Søborg Møbelfabrik skal der bygges 160 nye boliger. Dem lægger Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe billet ind på for at bygge, sagde Ryno Scheil på Repræsentantskabets møde. Stadig færre flytter fra de attraktive boliger i ABG.
Ryno Scheil er godt tilfreds med Gladsaxe Kommunes nye by- og boligpolitik. Især politikken om almene boliger,
hvor byrådet vil fastholde fordelingen
mellem de forskellige boligtyper og så
de almene boliger, som udgør 33 procent af alle boliger i Gladsaxe Kommune.
”Vi kan se, der er planer om at bygge
160 nye boliger i området ved Søborg
Møbelfabrik. Og her vil vi gerne deltage
med at opføre almene boliger”, sagde
Ryno Scheil, formand for Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe.
Attraktive boliger
Ønsket om at være med til at bygge almene boliger på området ved Søborg
10
Møbelfabrik var en del af den mundtlige beretning, som Ryno Scheil aflagde
på Repræsentantskabets møde mandag
16. marts 2015. Han betegnede samarbejdet med Gladsaxe Kommune som
rigtig godt.
Endnu en gang blev det slået fast, at
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
har attraktive boliger, som mange er
skrevet op til. Fraflytningsprocenten er
faldet fra ti til otte procent.
Antallet af udsættelser er også faldet.
Fra 18 i 2013 til kun seks i 2014. En af
årsagerne kan være, at boligselskabet
udsender indbetalingskort hver måned,
hvor boligstøtten allerede er fratrukket.
Også de store renoveringer af ejendommene i boligselskabet spiller ind
for at fastholde boligerne som attraktive. Derfor er der sat ind med individuelle forbedringer, tilstandsvurdering,
helhedsplaner, energimærker, energiforsøg, lokal afledning af regnvand og
meget mere, konstaterede Ryno Scheil.
Store opgaver
Af de store opgaver nævnte formanden
Skoleparken 1, hvor 275 boliger skal renoveres for et foreløbigt anslået beløb
på 378 millioner kroner. Renoveringen
starter i 2017 og vil vare mellem halvandet og to år. Renovering støttes af
Landsbyggefonden og af boligselskabets dispositionsfond.
”Vi kan ikke rive Skoleparken 1 ned.
Selv om det umiddelbart kunne lyde forBOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
nuftigt. Byggeriet er præmieret af Gladsaxe Kommune og er bevaringsværdigt.
Skoleparken 1 er opført i 1953 som et
midlertidigt byggeri, der skulle rives
ned efter 30 år. Så det er nærmest opført
direkte på jorden. Og det er problemet i
dag”, konstaterede Ryno Scheil.
Effektiv administration
”I det seneste boligforlig er der sat fokus
på den almene boligsektors effektivisering. Kigger vi på vores udgifter til administration, så ligger vores administrationsomkostninger 12 procent under
andre sammenlignelige boligselskaber.
Når det gælder den lokale service, som er
vores varmemesterkontorer, har vi oplevelsen af, at vi har en rigtig god beboerservice, som er meget værdsat af vore
beboere”, sagde Ryno Scheil.
Formanden nævnte videre, at der vil
komme mere fokus på dette i de kommende år. Blandt andet med gode dialoger i alle boligselskabets beboerdemokratiske organer.
Vi har udfordringer
Repræsentantskabet godkender boligselskabets regnskab, mens afdelingernes regnskab godkendes af selskabets
bestyrelse efter en forudgående godkendelse enten af et afdelingsmøde
eller af afdelingsbestyrelsen. Alt efter
hvilken procedure der er besluttet i
hver enkelt afdeling.
”Alle har godkendt regnskabet på
nær Søborgparken, som mener, at fordelingsnøglen mellem dem og deres
samdriftsafdelinger ikke er korrekt.
Der har gennem et år været en dialog
mellem boligselskabets administration
og afdelingsbestyrelsen om spørgsmålet. Gennem det seneste halve år har
administrationen rykket for et svar fra
afdelingsbestyrelsen, men uden held.
Lige før fristen for godkendelse udløb
midt i februar 2015, meddelte afdelingsbestyrelsen, at den ikke kunne godkende regnskabet”, fortalte Ryno Scheil.
Han nævnte også, at bestyrelsen for
boligselskabet efter en orientering fra
administrationen, at fordelingsnøglen
var den rigtige for alle parter. Efter lovgivningen skal det fremsendes til kommunen til endelige afgørelse.
Ryno Scheil betegnede situationen
som ærgerlig.
at afdelingsbestyrelsen efter råd fra Lejernes Landsorganisation (LLO) havde
valgt ikke at underskrive regnskabet,
fordi man har et problem med beregningen af fordelingstallene mellem
afdelingen, ejerforeningen samt tre andre afdelinger. Årsagen til den manglende godkendelse af regnskabet er, at
Søborgparkens afdelingsbestyrelse vil
have kommunen til at gennemgå selve
problemet.
”Også i Egeparken 1 havde vi et lignende problem, hvor vi endte i Østre
Landsret, hvor vi dog tabte. Vi anser det
som en dialog mellem parterne, hvor
bølgerne godt kan gå lidt højt”, mente
Peter Lawrence Brooker, som benyttede lejligheden til at rose boligselskabets
beretning som rigtig flot.
Ejendomsfunktionærer på nettet
Peter Lawrence Brooker havde et
spørgsmål om billeder af ejendomsfunktionærerne på boligselskabets
hjemmeside. Peter Brooker pegede
på synliggørelse af ejendomsfunktionærerne. Måske også med et id-kort.
”
Vi har
attraktive
boliger, som
mange er
skrevet op til.
Blandt andet for at bekæmpe tricktyverier, hvor gerningsmændene påstår, at
de kommer fra boligselskabet.
”De fleste ved nok, hvornår de selv
har bestilt håndværkere m.v. gennem
varmemesterkontoret. Er en beboer i
tvivl om, hvem det er, der påstår, at de
kommer fra boligselskabet, så ring til
varmemesterkontoret. Der er også et
mobilnummer”, sagde Ryno Scheil. Om
billeder af ejendomsfunktionærerne
og id-kort var et spørgsmål, der skulle
vendes med Ejendomsfunktionærernes
Klub.
Bestyrelsens beretning – både den
mundtlige og skriftlige – blev enstemmigt godkendt.
Gang i debatten
Mira Olsen fra Søborgparken fortalte,
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
11
Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015
Alle skal være med
Et godt fremmøde til Repræsentantskabets møde i marts 2015. Dog savner vi unge og
yngre. Beboerdemokratiet er under stadig udvikling. Kig os bare over skulderen, lød opfordringen fra Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab.
Uden varsel går brandalarmen i gang.
Lyden går gennem marv og ben. Flere
holder sig for ørene. Er alarmen falsk,
eller skal vi tage den alvorlig? En hurtig stafet konstaterer, at det er en falsk
alarm. Men hellere en gang for meget
end en gang for lidt. Alarmen nulstilles.
Et møde i Repræsentantskabet i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe byder altid på pauser i forhandlingerne,
men ved mødet mandag 16. marts 2015
var der to ufrivillige afbrydelser, fordi
brandalarmen var så venlig at starte to
gange.
Godt fremmøde
Repræsentantskabet holdt ordinært
møde mandag 16. marts 2015, hvor der
både var beretning ved formanden Ryno
Scheil, regnskab, beretning fra flere udvalg, valg af bestyrelse og suppleanter
samt et indslag om hvordan vi får flere
unge og yngre til at gå ind i arbejdet som
beboerdemokrater. Mødet blev holdt
i den store sal på Grønnemose Skole,
hvor 106 repræsentanter fra boligselskabets 47 afdelinger er mødt frem.
Ryno Scheil, formand for Arbejder-
12
nes Boligselskab, konstaterer, at det er
et godt fremmøde, som mange andre
boligselskaber med god grund kan være
misundelige over.
Alligevel savner både Ryno Scheil
og den øvrige bestyrelse for boligselskabet, at flere unge og yngre beboere
ville gå ind i arbejdet som beboerdemokrater. Ikke nok med det. Han vil gerne
have, at mange flere beboere ville interessere sig for de mange muligheder,
som beboerne har som lejere i et alment
boligselskab.
Flere end de andre
”Arbejdernes Boligselskab har de unge
og yngre som beboere, men ser dem
ikke som deltagere i beboerdemokratiet. Hvad kan der gøres for at ændre
på det? Det havde Katja Lindblad fra
Boligkontoret Danmark flere bud på,
som et oplæg til en konference lørdag 7.
november 2015.
”Hvorfor er det kun de andre, der skal
bestemme, står der på bagsiden af Boligbladet. Og vi mener det. Derfor arbejder
vi i bestyrelsen hele tiden på at udvikle
beboerdemokratiet. Det er en invitation
til alle beboere om at få indflydelse. Vi
har udviklet det beboervenlige budget,
som giver beboere og beboerdemokratiet en bedre indgang til behandlingen
af budgettet”, konstaterede Ryno Scheil
i den mundtlige beretning.
Ryno Scheil pegede samtidig på, at
der hele tiden arbejdes på at gøre hjemmesiden www.abg.dk endnu bedre, så
den bliver en hel naturlig del af arbejdet
i afdelingsbestyrelsen. Der havde været
to konferencer for afdelingsbestyrelsernes medlemmer samt et møde for
afdelingsbestyrelsernes formænd.
Ind under huden på demokratiet
Som en del af de stadig forbedrede muligheder for at komme endnu mere ind
under huden på beboerdemokratiet, er
udgivelsen af en pjece om rammerne
for samarbejdet i afdelingsbestyrelsen
samt årshjulet, som viser årets gang i en
afdelingsbestyrelse; hvem gør hvad og
hvornår.
”Alle skal være med i beboerdemokratiet”, lød opfodringen fra Ryno
Scheil, der ikke havde det mindste imod
at blive kigget over skulderen.
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
En dejlig aften og en
god festival 2014
”Vi kunne godt have været flere til
AB-Festen i april 2014. Måske var det
fordi den lå for tæt på påsken. Men de
tilmeldte havde en dejlig aften med god
mad og god musik. Omvendt kunne vi
glæde os over, at Sensommerfestivalen
lørdag 6. september 2014 i Skoleparken
havde stor tilstrømning – også til loppemarkedet. Samme dags aften holdt
Skoleparken 60 års jubilæum, hvor
Fritidsudvalget stillede mandskab til
rådighed”, fortalte Palle Juul Nielsen på
Repræsentantskabets møde om Fritidsudvalgets arbejde. Palle Juul Nielsen er
formand for Fritidsudvalget. Fritidsudvalget holdt i februar 2015 en fritidskonference med temaet fundraising,
hvor en veloplagt Dennis Hørmann
fortalte om fundraising; hvordan man
finder frem til relevante fonde samt
hvordan man skal søge om midler. Der
var 27 deltagere. Fritidsudvalget administrerer på vegne af boligselskabets
bestyrelse tilskud til fritidsaktiviteter
i afdelingerne. Udvalget havde modtaget fire ansøgninger og gav tilskud i tre
tilfælde. Tim Lilja Frederiksen fra Egeparken 1 spurgte, hvorfor det ikke var
muligt at tilmelde sig via ejendomskontoret. Den nuværende praksis ved tilmelding virkede besværlig. En ændring
kunne måske lokke flere deltagere til.
Palle Nielsen lovede at se på muligheden for at ændre på proceduren ved
tilmelding til AB-Festen 2016.
Senere på dagsordenen var der valg
til Fritidsudvalget. Her blev Bent Johansson og Claus Rydstrøm genvalgt.
Som suppleanter valgtes Mette Petersen, Torben Jensen og Kristine Lytje.
Store tal og en lille stigning
Der jongleres med store tal, når både
regnskab og budget bliver gennemgået og efterfølgende godkendt på
Repræsentantskabets møder. Mødet i
marts 2015 var ingen undtagelse, hvor
direktør Jesper Loose Smith præsenterede både regnskabet for 2013/2014 og
budgettet 2015/2016. Regnskabet skal
godkendes, hvilket også blev, hvorimod
budgettet fremlægges til orientering.
Umiddelbart bliver det lidt dyrere at
bo i Arbejdernes Boligselskab, fordi administrationsbidraget stiger fra 1. oktober 2015 med 1,66 procent fra de nuværende 3.623 kroner om året til 3.683
kroner for et enkelt lejemål. En stigning
på 60 kroner eller fem kroner om måneden. Det er første gang i flere år, at
administrationsbidraget stiger.
”Det bedste er, at regnskabet balancer mellem indtægter og udgifter.
Så det bedste ville være et stort rundt
nul i overskud, men vi kom ud med et
overskud på 600.000 kroner”, lød det fra
Jesper Loose Smith, da han gennemgik
regnskabet. I runde tal var der indtægter på 54,5 millioner kroner og udgifter
på 53,9 millioner kroner, så overskud
blev på 600.000 kroner. I alt har Arbejdernes Boligselskab aktiver på 416 millioner kroner.
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
Jesper Loose Smith, direktør for Arbejdernes Boligselskab, gennemgik både regnskab og budget.
Boligselskabet havde et overskud på 600.000 kr.
13
Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015
Repræsentantskabets møde blev holdt i festsalen på Grønnemose Skole
Bedre rammer for mægling
mellem beboere
Når beboere begynder at chikanere hinanden kan det være svært for afdelingsbestyrelsen
at finde en løsning. Derfor bliver der behov for professionel mægling.
Det sker, at beboere bliver uenige. Og
engang imellem ryger de i totterne på
hinanden. Både med voldsomme ord og
med fysiske handlinger og chikane. I
langt de fleste tilfælde bliver der fundet
en løsning, som begge parter kan leve
med. Men der er situationer, hvor beboerne er så stærkt uenige, at en løsning,
for at komme videre for at forlige dem,
er meget vanskelig at finde.
Kørt op i en spids
Det var baggrunden for, at afdelingsbestyrelsen i Egeparken 1 stillede forslag
til Repræsentantskabet om, at boligselskabet skulle undersøge mulighederne
for, at der i en forsøgsperiode blev stillet professionel mægling til rådighed i
14
en afdeling, som afdelingen ikke selv
kan løse. Peter Lawrence Brooker, formand i Egeparken 1, nævnte eksempler
på konflikter, der var kørt op i en spids.
Krænkende råb efter andre. Spytklatter
på dørhåndtag. To eksempler på chikane.
Forslaget kom aldrig til behandling
på Repræsentantskabets møde, da afdelingen trak forslaget, fordi bestyrelsen
for Arbejdernes Boligselskab var i gang
med tilsvarende planer om professionel
mægling.
I er ikke alene
”Egeparken 1 er ikke alene om at have
sådanne problemer med beboere, som
chikanerer hinanden. Derfor ser vi po-
sitivt på forslaget, og vi har i bestyrelsen stor forståelse for problemet. Boligselskabets administration har længe
haft et ønske om at forbedre rammerne
for behandling af klager og herunder
professionel mægling. Vi skal finde en
professionel mægler, som også har forståelse for den almene boligsektor samt
beboerdemokratiet. Når det er sket, skal
der udarbejdes en rammeaftale, så afdelingsbestyrelserne kan se, hvad det koster”, fortalte Ryno Scheil. Han nævnte
samtidig, at der ved besættelse af en
stilling som sagsbehandler/sekretær
i inspektørfunktionen ville blive lagt
vægt på en person, som havde kendskab
til mægling.
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
Kredsudvalget følger hele tiden med hele tiden!
Umiddelbart lyder det langhåret:
Kredsudvalget. Men Kredsudvalget er
det store forum, hvor der arbejdes på
tværs af afdelingerne i Arbejdernes Boligselskab. Kredsudvalget følger også
med i de tiltag, der sker både politisk, i
lovgivningen og i andre boligselskaber
inden for Boligselskabernes Landsforening. Specielt Kreds 9, som Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er en del
af. Kredsudvalget har 20 medlemmer,
hvoraf 10 vælges af Repræsentantskabet, som også vælger fem suppleanter.
Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab udpeger 10 medlemmer og fem
suppleanter. Valgene gælder for to år.
Majbrit Jørming, der er formand for
Kredsudvalget, fortalte om Kredsudvalgets arbejde på Repræsentantskabets
møde mandag 16. marts 2015.
”På møderne orienteres fra administrationen og fra afdelingerne, hvilket
giver en god forståelse for, hvad der
rører sig i afdelingerne. Emnerne bliver
debatteret, både store og små. Flere emner tages op som temaer”, fortalte Majbrit Jørming.
Som eksempler på resultater nævnte Majbrit Jørming den nye brochure
”Rammer for samarbejde”, der populært sagt er en hvem gør hvad med tilhørende årshjul. Kredsudvalgets store
ønske om en årlig konference for afdelingsbestyrelserne var opfyldt. Det
samme var tilfældet med et møde for
afdelingsbestyrelsernes formænd.
Kredsudvalget har nedsat en række
udvalg; Kommuneudvalget, IT-udvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Klima- og Erfaringsudvalget. Klima- og
Miljøudvalget har arbejdet med lokal
afledning af regnvand og KlimaKlar.
En kommende opgave bliver energirenovering af byggeriet, som er opført i
slutningen af 1940’erne frem til starten
af 1960’erne. Også til Kredsudvalget var
der valg på dagsordenen. Her blev Kim
Hansen, Hans-Jørgen Jørgensen. Henry Simonsen, Aase Schack Simonsen og
Pernille Simonsen valgt. Suppleanter
blev Johnny Vilhelmsen, Inge Binder,
Steen Løfqvist og Mogens Bentsen.
Kredsudvalget har nedsat en række udvalg, som
arbejder inden for forskellige områder. Specielt
har Klima- og Miljøudvalget arbejdet med lokal
afledning af regnvand og KlimaKlar. En kommende opgave bliver energirenovering af bygninger, fortalte Majbritt Jørming.
Lodtrækningspenge brugt til hjertestarter
Traditionen tro. Sådan skal det være.
Et af de sidste punkter på Repræsentantskabets møde er lodtrækningen
om10.000 kroner blandt de tilstedeværende afdelinger. I år var det Dorte Andresen, som nyvalgt første suppleant til
boligselskabets bestyrelse, som skulle
finde årets vinder.
Men inden det skete, stod Majbrit
Jørming fra Stengårdsparken som repræsentant for vinderne i 2014 frem
for at fortælle, hvad afdelingen havde
brugt de 10.000 ekstra kroner til.
”Vi har købt en hjertestarter, som er
hængt op et centralt sted i afdelingen.
Og vi har besluttet os til at købe to mere”, fortalte Majbrit Jørming.
Så stak Dorte Andresen hånden ned
i den blå bærepose med ABG-logo. Og
op trak hun afdeling 13, som er Stationsparken 1.
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
15
Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015
Ramt af fordomme – også om de
Skal de almene boligselskaber have frivillige til definerede opgaver eller til at gå
ind i afdelingsbestyrelserne
eller organisationsbestyrelserne, skal arbejdet give en
mening, siger udviklingschef
Katja Lindblad fra Boligkontoret Danmark.
Opgave:
Hvorfor skal vi have unge
med i bestyrelser og til det
frivillige arbejde?
Hvad tror I, er den primære
årsag til, at der ikke er mange
unge i beboerdemokratiet
i dag?
Hvad har I gjort hos jer, for at
få flere unge til at være med i
beboerdemokratiet eller som
frivillige i afdelingen?
Hvad er det vi kan, som er
unikt at være med til som frivillig både i beboerdemokratiet og generelt i afdelingen?
”Svarene vil jeg gerne høre lørdag 7.
november 2015 på konferencen for
medlemmer af afdelingsbestyrelserne
inden for Arbejdernes Boligselskab”,
Katja Lindblad holdt oplæg om ”De unge
beboerdemokrater – hvor er de henne?
Og hvordan får vi flere frivillige? ”
16
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
andre
lød opgaven fra Katja Lindblad, der er
udviklingschef i Boligkontoret Danmark. Det har hun været siden 2006.
Katja Lindblad var gæst på Repræsentantskabets møde i marts 2015, hvor
hun i sit oplæg talte om” De unge beboerdemokrater – hvor er de henne? Og
hvordan får vi flere frivillige?”
Er det kun for ældre
Undersøgelsen, som Boligselskabernes
Landsforening gennemførte i 2012, viste, at 62 procent af alle formænd i afdelingsbestyrelser er mænd. 77 procent
er over 50 år. 69 procent er ikke på de
sociale medier. En enkelt formand var
under 30 år. Kun fire procent af afdelingsbestyrelsernes medlemmer var
under 30 år.
”Bestyrelsen har fordomme om de
unge. De unge har fordomme om bestyrelserne. Antagelser trumfer virkelighed. Det kræver konkrete eksempler,
før antagelserne trumfes. Den oplevet
virkelighed tæller. Hvordan man tror
det er, sådan bliver antagelsen”, fortalte
Katja Lindblad om antagelser versus
realiteter.
Unge vil gerne være med
Hun konstaterede, at unge gerne udfører frivilligt arbejde på hospice og hos
Ungdommens Røde Kors. Skal de almene boligselskaber have frivillige til
definerede opgaver eller til at gå ind i
afdelingsbestyrelserne eller organisationsbestyrelserne, skal arbejdet give en
mening.
”Men hvad fortæller vi dem: Det
handler om bestyrelse som bestemmer
ting. Der er så mange regler. Vi kan heller ikke altid selv finde ud af det. Der er
mange møder, og de ligger ofte om aftenen. Vi hygger os og vi får altid kage”,
lød det fra Katja Lindblad.
Hun konstaterede også, hvad andre
gjorde for at få frivillige med i arbejdet
og som havde en indgangsvinkel. Her
citerede hun fra Ungdommens Røde
Kors:
”Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr
til chat og væresteder. Frivillige i hele
landet udgør kernen i Ungdommens
Røde Kors. Vær med.”
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
Tælle, tælle, tælle og igen kontroltælle. Stemmeudvalget i arbejde på Repræsentantskabets møde.
- og så videre til valgene
Dirigenten Erik Andersen kigger over
brillerne og konstaterer, at Repræsentantskabet er nået til punktet valg til
organisationsbestyrelsen. Der skal vælges fem medlemmer. Et enkelt medlem,
Steen Pedersen modtager ikke genvalg.
Så giver dirigenten ordet til formand
Ryno Scheil.
”Steen Pedersen er stoppet som formand for afdelingsbestyrelsen i Torveparken og har derfor valgt at træde
ud af boligselskabets bestyrelse. Vi har
i bestyrelsen kigget os omkring for at
finde en kandidat, og vi peger på Kjell
Hansen fra Kildeparken 1, som i øvrigt
står over for to større projekter med
lokal afledning af regnvand samt energirenovering”, fortalte Ryno Scheil, der
føjede til, at de fire øvrige medlemmer
af bestyrelsen, som var på valg, modtog
genvalg. Der var tale om Erik Bengtsson, Lars Ulrik Hansen, Majbrit Jørming og Palle Juul Nielsen.
Det kom der midt under opstillingen
af kandidater en del debat ud af. Nogle
mente, at bestyrelsen ville diktere,
hvem der skulle vælges. Andre pegede
på, at det var rimeligt, at bestyrelsen
havde kigget sig omkring efter kandidater. Andet ville være uansvarligt.
Dirigenten konstaterede, at det stadig var muligt at opstille andre kandidater end de allerede nævnte. Hvilket
han bad Repræsentantskabet bemærke.
Så kom der gang i opstillingen. Repræsentanterne skulle – efter dirigenten flere gange havde efterlyst flere
kandidater - stemme om, hvem de gerne
så i bestyrelsen. Ud over de fire nuværende bestyrelsesmedlemmer samt
Kjell Hansen opstillede Pernille Kaldal,
Borreparken, og Dorte Andresen, Pileparken 1.
Afstemningen, som er skriftlig,
gav genvalg til Majbrit Jørming med
88 stemmer, Lars Ulrik Hansen fik 85
stemmer, Erik Bengtson fik 84 stemmer, Palle Juul Nielsen fik 77 stemmer,
og Kjell Hansen fik 60 stemmer. Pernille
Kaldal fik 55 stemmer og Dorte Andresen fik 41 stemmer. De to sidstnævnte
opnåede ikke valg.
Det gjorde de til gengæld, da de stillede op som suppleanter til boligselskabets bestyrelse. Der skulle vælges fire
suppleanter. Her er valgene også skriftlige. Resultatet blev, at Dorte Andresen
fik 87 stemmer, Johnny Vilhelmsen fik
84 stemmer, Pernille Kaldal fik 80 stemmer, Peter Brooker, 43 stemmer. Selv
om der kun var fire opstillede, skulle
Repræsentantskabet gennem en skriftlig afstemning for at afgøre rækkefølgen blandt suppelanterne. I alt deltog
104 repræsentanter i afstemningerne.
17
Fra repræsentantskabets møde mandag 16. marts 2015
Et par gange var der afstemning, så stemmekortene kom i brug. Her ved afstemningen om at købe syv ejendomme fri af hjemfaldspligten.
Farvel til hjemfaldspligten en besparelse på 171 mio. kr.
Syv afdelinger i Arbejdernes Boligselskab slipper med
41 mio. kr. Det giver en stigning i huslejen startende
med to kroner pr. kvadratmeter om året for at ende med
fire kroner om tre år.
212 millioner kroner blev til kun 41 millioner kroner. Men der er ikke tale om et
tab. Tværtimod er det en samlet besparelse på 171 millioner kroner, som nu
kommer beboerne i syv boligafdelinger
inden for Arbejdernes Boligselskab i
Gladsaxe til gode.
De syv afdelinger er Hulegårdsparken, Vadgårdsparken, Høje Gladsaxe,
Kiplingeparken, Moseparken, Punkthuset 6.,7. og 8. etage samt Punkthuset
4., 5. og 9. etage. De syv boligafdelinger
ligger på arealer, som flere kommuner
har solgt for år tilbage med den betingelse, at kommunerne kunne købe
18
grundene tilbage til den oprindelige
salgspris. Det kaldes tilbagefaldspligt.
Det er gennem forhandlinger mellem
Boligselskabernes Landsforening og
kommuner hovedsagelig i hovedstadsområdet, at beløbet for de syv boligafdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab er bragt ned fra de 212 millioner
kroner til 41,3 millioner kroner.
De 41,3 millioner kroner skal nu betales til kommunerne. Pengene kommer
fra 30-årige fastforrentede lån, hvor den
samlede ydelse er 2,1 millioner kroner
om året. Lånene optages i de afdelinger,
som er omfattet af hjemfaldspligten.
Og det vil give huslejestigninger startende med to kroner pr. kvadratmeter
om året for at ende på fire kroner om tre
år. Herefter følger huslejestigningen
inflationen.
Forslaget om at købe de syv afdelinger fri fra den kommunale hjemfaldspligt var stillet af bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab. Repræsentantskabet sagde enstemmigt ja til forslaget. De
berørte boligafdelinger bliver orienteret om afviklingen af hjemfaldspligten
og huslejestigningerne.
Det er ikke kun de syv boligafdelinger i Arbejdernes Boligselskab, som
nu køber sig ud af hjemfaldspligt. Det
gør en lang række andre boligselskaber
også. Oprindeligt skulle der betales 9,5
milliarder kroner for at slippe. Beløbet
blev forhandlet ned til 1,4 milliarder
kroner.
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
Minister til kamp mod indbrud
Boligminister Carsten Hansen sætter med kortlægning
af internationale erfaringer
og tre pilotprojekter spot på
indbrudssikring.
Selvom kurven for indbrud er knækket i Danmark, har danskerne stadig
langt større risiko for at blive udsat for
indbrud end vores naboer. I 2014 var
der indbrud i mere end 36.000 danske
hjem, og der er derfor al mulig grund
til at arbejde målrettet for at forebygge
indbrud.
”Folk skal være trygge i deres eget
hjem, og selvom vi ikke kan stoppe alle
indbrud, så kan vi gøre det langt sværere
for tyvene at komme ind, og det gør en
forskel. Vi ved fra Holland, at man kan
stoppe en stor del af indbruddene med
bedre sikring af boligerne, og nu sætter vi gang i et projekt, der skal samle
alle de gode erfaringer fra udlandet og
afprøve det i tre almene boligområder”,
siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.
Udenlandske erfaringer
Danmark har flere indbrud pr. indbygger end Tyskland, Norge og Sverige til
sammen. Alene i forhold til Norge har
vi seks gange så mange indbrud per indbygger, så der er god grund til lade os
inspirere af de udenlandske erfaringer
på området og få prøvet de mest succesfulde indsatser af i en dansk sammenhæng. Derfor har ministeriet netop indgået kontrakt med NIRAS, der nu skal i
gang med at kortlægge de udenlandske
erfaringer på indbrudsområdet og samle disse i en brugervenlig og anvendelsesorienteret værktøjskasse, som skal
ligge klar den 1. juli 2015.
Tre pilotprojekter
Med afsæt i undersøgelsen skal der efterfølgende gennemføres tre pilotprojekter i forbindelse med en renovering
af en række almene boligområder, der
har oplevet problemer med indbrud.
”Indsatsen mod indbrud i danske
hjem kræver et langt sejt træk, men jeg
er overbevist om, at vi kan få nedbragt
antallet af indbrud markant, og når vi
renoverer boliger, er det helt oplagt
at tænke indbrudssikring med. Det vil
ikke bare være godt for de borgere, der
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
slipper for at deres hjem bliver endevendt af tyve – det vil også øge trygheden i de boligområder, vi bor og færdes
i,” siger Carsten Hansen.
Indsats mod indbrud
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indgik tidligere på året en kontrakt med NIRAS om få gennemført en
undersøgelse af udenlandske erfaringer med indbrudsforebyggelse samt
en gennemførsel af tre indbrudsforebyggende pilotprojekter i forbindelse
med renovering af et alment byggeri. Tidsperioden for den samlede opgave
er 2015-2017.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter finansierer opgaven med
900.000 kr. fra en forsøgspulje for 2015.
Opgaven har været sendt i udbud og
ministeriet har udvalgt NIRAS som leverandør til opgaven.
Værktøjskasse
Resultaterne fra undersøgelsen af
udenlandske erfaringer med indbrudsforebyggelse munder ud i en værktøjskasse der offentliggøres i juli 2015.
Værktøjskassen vil bl.a. indeholde en
oversigt over hvilke tekniske og fysiske
indbrudsforebyggende foranstaltninger, der er særligt virkningsfulde i forhold til indbrudsforebyggelse og med
prisoversigt.
Anden del af opgaven består i en gennemførsel af tre pilotprojekter, hvor en
række indbrudsforebyggende tiltag
afprøves i praksis. De almene boligområder, hvor de tre pilotprojekter skal
igangsættes, er endnu ikke udpeget.
Dette skal ministeriet gøre i samarbejde med Landsbyggefonden og en række
boligorganisationer. Der skal være tale
om boligområder, der står over for en
renovering, og som har oplevet særlige
problemer med indbrud.
Folk skal være trygge i deres eget hjem,
siger minister for by, bolig og landdistrikter
Carsten Hansen.
Den hollandske model for indbrudsforebyggelse
•H
olland indførte i 1999 krav i lovgivningen om indbrudssikring af nye beboelsesbygninger. I det hollandske byggereglement er der her med lovændringen
indført krav til at benytte bestemte byggematerialer – herunder døre og vinduer,
der har en indbrudstid på minimum tre minutter.
• I det hollandske bygningsreglement stilles der blandt andet konkret krav til
den tekniske sikring af selve boligen, for eksempel indbrudssikre låse, vinduer,
vinduesrammer, døre og dørrammer.
19
Ny viden og boligpolitik
Kredskonference gav ny viden til beboerdemokrater fra de københavnske omegnskommuner. En mere klar beboerdemokratisk stemme skulle gerne være resultatet.
Tekst og foto: Martin Krabbe
Sædvanlige boligforeningsskel var
nedbrudt, da 237 beboerdemokrater fra
de københavnske omegnskommuner
mødtes for at få tanket ny viden og diskutere boligpolitik.
Mødet fandt sted på Konventum i Helsingør i dagene 6. og 7. marts 2015, og
var det årlige møde for beboervalgte
kredsrepræsentanter i Boligselskabernes Landsforenings 9. Kreds.
Kredsen dækker så forskellige kommuner som Ballerup, Brøndby, Dragør,
Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev,
Albertslund, Hvidovre. Høje-Taastrup,
Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Ishøj,
Tårnby og Vallensbæk.
Og selvom der i almen boligforstand
er langt fra Brøndby og Hvidovre, hvor
almene boliger udgør 50-60 procent til
Gentofte, hvor tallet ligger på 3-4 pro-
cent, så var der alligevel noget at være
fælles om.
De mange renoveringer
Et af emnerne for konferencen var renoveringer, hvilket for tiden er et tema
i mange boligorganisationer. For en
nyvalgt beboerdemokrat kan det være
en voldsom opgave pludselig at skulle
være med til at træffe store økonomiske
og tekniske beslutninger, som samtidig
påvirker det sociale liv i den afdeling,
man beboer. Lars-Jørgen Pedersen fra
Herlev almennyttige Boligselskab er en
af dem, der har været med til at arrangere konferencen:
”Renoveringer er et stort og kompliceret område, at man faktisk næsten
ikke kan rumme det. Og de her bestyrelsesmedlemmer bruger deres fritid på
alligevel at prøve at forstå det. Så konferencen her skal gerne hjælpe bestyrelsesmedlemmerne til bedre at kunne
håndtere de her enorme emner. Vi prøver at oplyse om de ting, som er vigtigst,
og som man skal tage højde for, mens
sådan en renovering står på.”
Vi er beboernes
tillidsmænd, og det er
et ansvar, som vi tager
alvorligt.
Iris Gausbo, kredsformand,
BL’s 9. Kreds.
Beboernes tillidsmand
Det er imidlertid ikke kun de nære ting,
som kredsrepræsentanten skal beskæftige sig med. Helt overordnet udgør de
kredsvalgte også en væsentlig del af
BL’s politiske stemme og skal som sådan stå for en stor del af kontakten til
de offentlige myndigheder. Derfor er
det hensigtsmæssigt at give en samlet
Find din kredsrepræsentant! BL’s kredse mødes en gang om året for at få ny viden og diskutere boligpolitik.
20
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5
Der var masser af spørgsmål til BL’s direktør, Bent Madsen.
opdatering og informere om hvilke emner, der er boligpolitisk aktuelle. Kredsformand Iris Gausbo forklarer:
”En konference som denne skulle
gerne give beboerne nogle repræsentanter, som taler deres sag bedre. Viden og læring er vigtig, hvis man skal
kunne påvirke andre. Som afdelingsbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af
organisationsbestyrelserne skal vi være med til at tale beboernes sag i kom-
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
237 beboerdemokrater var samlet for at få tanket ny boligpolitisk viden.
muner og på landsplan. Vi er beboernes
tillidsmænd, og det er et ansvar, som vi
tager alvorligt.”
Skaber fælleskab
Udover fælles oplæg var der på konferencen en række temagrupper, hvor
altså renoveringer var et af temaerne.
Og det brede udvalg af temaer er ikke
nogen tilfældighed, fortæller næstformand Allan Nielsen:
”Vi bruger kredskonferencen til at
skabe sammenhold, udveksle erfaringer, socialt samvær, men fremfor alt
til at dygtiggøre de beboervalgte, så
de kan gå hjem i deres boligorganisation og stille kvalificerede spørgsmål
og krav. På kredskonferencen får man
nogle kontakter, og man kan samle det
op, som man synes lyder relevant, tage
det med hjem og bruge det i sin egen
boligorganisation.”
21
Medarbejderseminar med blindgængere
At kommunikere forståeligt er svært. Det kan deltagerne i medarbejderseminaret tale med
om. De skulle dirigere kolleger med bind for øjnene, som en del af teambuilding til gavn for
beboerservicen.
Det er ikke sådan, at medarbejderne i Arbejdernes Boligselskab fumler rundt i hverdagen, fordi de ikke kan se, hvad der
sker. Men på årets medarbejderseminar var en af øvelserne i
teambuilding, at en kollega med bind for øjnene skulle vandre rundt på en bane – dirigeret af andre kolleger, som verbalt skulle lede blindgængerne rundt.
”Det man selv tror er klart og forståeligt, bliver ikke altid
opfattet sådan af modtagerne. Så det var en lærerig øvelse, vi
var igennem”, kunne en af deltagerne i medarbejderseminaret konstatere. En anden opgave var at fortælle, hvordan et
bestemt antal legoklodser skulle sættes sammen. Både i facon
og i den rigtige farvekombination. Det var også et lærestykke
i kommunikation. Bag øvelserne står firmaet GoMonky.
Om fornyelse m.v.
Seminaret blev afviklet på og omkring Gladsaxe Stadion tirsdag 21. april 2015, hvor der også var introduktion til det nye
medarbejderintranet, nyt fra Virksomhedsnævnet samt en
kort status på boligselskabets værdier: Fornyende, ansvarlige og troværdige. Ryno Scheil, formand for Arbejdernes
Medarbejderne på vej til udendørs øvelser på stadion.
22
Boligselskab, gav en status om bestyrelsens arbejde og det
netop holdte Repræsentantskabsmøde.
Om effektivitet
Direktør Jesper Loose Smith kom ind på den almene boligsektors effektivisering, som er en del af den boligaftale,
som blev indgået i folketinget. Optimeringen af driften i den
almene sektor er en løbende proces. Blandt andet med det
sigte, at holde omkostningerne og dermed huslejerne nede.
Administrationen og driften af almene boliger ligger under
tilsvarende udgifter i det private udlejningsbyggeri.
Jesper Loose Smith kom ind på, hvad Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kunne gøre: Høre kunderne – altså beboerne – hvad de siger om os. Vi skal finde de gode eksempler i
driften og i administrationen. Vi skal finde ud af ydelser, som
kan ske på tværs af varmemesterkontorene. Og ikke mindst
lære af hinanden og udnytte optimale arbejdsgange.
” Vi skal beskrive den store service, vi giver i dag. Vi skal
gøre den tydelig og bevise alt det gode vi gør”, understregede
Jesper Loose Smith.
Det er svært at dirigere en kollega med bind for øjnene rundt på markeret
bane.
BOL IG BL ADET · OK T OBER 2 0 1 4
HVEM VIL
BYTTE?
Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis
kan annoncere, at du er på udkig efter en
anden bolig. Bemærk at til­budet kun gælder
for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Haves:
Dejlig lys 4-værelses lejlighed i stueetage
i rolig opgang. Lejligheden har altan og nyt
køkken og er centralt beliggende ved Buddinge Rundkørsel i Tinghøjparken. Meget
velfungerende boligforening med godt vaskeri, selskabslokaler og gode udearealer.
Ønskes:
Rækkehus med have og dyretilladelse.
Kontakt mig på telefon 61 30 20 24.
Haves:
Bor i dag i en 2½ værelses lejlighed i Vadbro 11, 2, tv.
Ønskes:
2½ værelses eller 2 værelses i stue i Vadbro. Henvendelse på telefon 61 28 20 92.
Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer ­under billetmærke
op­tages ­ikke.
Ønsker du at få din annonce med, skal du
sende den til:
Arbejdernes Boligselskab
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg
e-mail: abg@abg.dk
Haves:
Stor lys 3-værelses bolig på 93 m2 plus
stor lukket udestue på Provst Bentzonsvej. Der er en stor stue, to store værelser,
stort spisekøkken. Der medfølger nyt køl/
frys samt nyt komfur fra 2015. Der er
plads til opvaskemaskine. Stort badeværelse med plads til vaskemaskine og badekar. Entre med to store indbyggede skabe.
Der er store vinduer i alle rum og udsigt
fra begge sider til grønne arealer. I bebyggelsen er der fælles vaskeri, kælderrum til
lejligheden, cykelkælder, dejlige udendørs
arealer med gode legepladser, boldbaner,
selskabslokaler, diverse klubber og beboer
parkering. Der må holdes hund og kat. Leje
med det hele 8.679 kr. per måned.
Ønskes:
3 til 4 værelses lejlighed på min. 85 m2 i
Søborg eller Lyngby nær søen/centrum.
Gerne med åben altan og ikke en stuelejlighed. Husleje med vand, varme og antenne ikke over 7.000 kr. per måned. Er du interesseret så skriv på mail ida.lenstjerne@
gmail.com eller ring 22880449
Arbejdernes Boligselskab ønsker alle læserne
en rigtig god, lang og varm sommer.
AB-kalender
Fredag den 12. juni 2015
Styringsdialogmøde med Gladsaxe
Kommune.
Torsdag den 3. september 2015
kl. 16.30
Onsdag den 17. juni 2015
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med
administrationen.
Afdelingsbestyrelsesformandsmøde –
afholdes i Mølleparken 2.
Lørdag den 5. september 2015
Torsdag den 25. juni 2015
Sensommerfestival – afholdes i Stationsparken.
Møde i selskabets bestyrelse.
Torsdag den 6. august 2014
kl. 16.30
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes
med administrationen.
Torsdag den 27. august 2015
Torsdag den 24. september 2015
Møde i selskabets bestyrelse.
Torsdag den 1. oktober 2015
kl. 16.30
Tirsdag den 6. oktober 2015
Sidste frist for indsendelse af materiale
til Boligbladet for oktober 2015.
Mandag den 19. oktober 2015
Beboermøde i Skoleparken 1 – Helhedsplan.
Torsdag den 22. oktober 2015
Møde i selskabets bestyrelse.
Tirsdag den 30. oktober 2015
Boligbladet udkommer.
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med
administrationen.
Møde i selskabets bestyrelse.
BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: abg@abg.dk
Hjemmeside: www.abg.dk
Ansvarshavende redaktør Jesper Loose Smith. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker
nødvendigvis ikke boligselskabets ­mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles
til alle lejere i marts, juni og oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 30. oktober 2015. Indlæg og annoncer til oktober-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest tirsdag 6.
oktober 2015. Forsidefoto: Tulipanernes forårsflor i Kildeparken 1. Her skal regnvandet nu ledes tilbage til jorden og ikke i kloaken.. Design og tryk: Rosendahls A/S, Albertslund.
B O LI G B LAD E T · JU N I 2 0 1 5
23
Tryghedsdebat kørt af sporet!
Mens politikere pisker en
stemning op om tryghed og
utryghed i de udsatte boligområder, er kendsgerningerne, at flere unge kommer
i uddannelse, og kriminaliteten rasler ned, skriver
Bent Madsen, adm. direktør i
BL – Danmarks Almene
Boliger
TRYGHED. Det er et ord, der ikke består bullshit-testen. Ordet er i samme
kategori som fred og venskab. Det er
svært at gå ind for det modsatte. Tryghed er fundamentalt noget godt. Så når
pre-valgkampsramte politikere nu taler
meget om, at de går ind for tryghed, så
er det i bedste fald … ikke overraskende.
Jeg er økonom af uddannelse, og jeg er
vant til at argumentere og dokumentere
med tal, evidens, analyser, fremskrivninger og hårde fakta. Men indimellem
må man også tage det alvorligt, hvad
ord og psykologi kan gøre ved virkeligheden. For tryghedsdebatten er fyldt
med paradokser. Og den er kørt af sporet.
24
Utryghed er tryghedens onde tvilling.
Så når ledende politikere taler om, at de
går ind for tryghed i udsatte boligområder, giver det kun mening, såfremt
områderne er utrygge. Et synspunkt,
der tilsyneladende har en vis genklang
på Christiansborg, men som uden for
borgens mure næppe deles på samme
måde. Jeg skal dog være den sidste til at
negligere de udfordringer, nogle boligområder står med. Men hvis proportionerne i den politiske fokus på utrygheden er væk, så er det skadeligt i sig selv.
For et stykke tid siden mødtes en gruppe unge fra Ægypten med en gruppe
unge fra Mjølnerparken i København.
Meningen er, at de unge danskere skal
på genvisit hos de unge ægyptere senere. Dagbladet Politiken beskrev både
i tekst og video, hvordan besøget gik.
Og nu er min pointe ikke, at vi da har
fine boligområder i Danmark i forhold
til ghetto-kvarterer i Cairo. Nej, det
utrolige ved arrangementet var, at de
unge ægyptere – som må være vant til
lidt af hvert i det uroplagede land – næsten ikke turde besøge Mjølnerparken,
fordi de på forhånd var blevet advaret
om, at det var et farligt og kriminalitetspræget område. Hvad de fandt, kaldte
de ”paradis”. Og hvad vi andre lærte var,
at vi godt nok er dygtige til at italesætte
vores boligområder på en skræmmende
måde.
Rigspolitiet gennemfører hvert år en
meget stor undersøgelse af tilliden til
politiet, af trygheden i boligområderne
og af kriminaliteten de steder, som politiet anser for de mest udsatte (der er
ikke fuldstændigt sammenfald – men
dog et stort sammenfald med regeringens liste over udsatte områder). For
nylig blev den seneste undersøgelse offentliggjort.
Det går altså den rigtige vej og ikke den
forkerte, som man ellers nogle gange
kan få indtrykket af, når man lytter til
den politiske diskurs omkring tryghed
og utryghed i de udsatte boligområder.
Og ser man decideret på trygheden i de
belastede boligområder, er Rigspolitiets
konklusion følgende: ”Resultatet viser,
at borgere i de udsatte boligområder i
høj grad er trygge og nærer en stor tillid
til politiet. 70 procent svarede nemlig,
at de føler sig trygge i deres nabolag, og
77 procent har tillid til politiet”.
Samtidig viser Rigspolitiets undersøgelse, at kriminaliteten er faldet, og
den registrerede kriminalitet er nu ikke
højere i de udsatte boligområder end i
resten af landet. Dette bekræftes af andre analyser, som viser, at ungdomskriminaliteten blandt de 10-17-årige omkring de store byer, hvor de fleste af de
mest udsatte boligområder befinder sig,
er halveret siden 2006.
Jeg synes også, at disse essentielle oplysninger hører med, når man beskæftiger sig med situationen i de udsatte områder – og hvis man vælger en politisk
retorik, der maler billeder af lovløshed
og parallelsamfund. Kendsgerningerne
i de udsatte områder er, at flere unge
kommer i uddannelse, og kriminaliteten rasler ned. Det er nøglen til at
bryde den negative sociale arv i mange
familier. Ligesom vi skal erkende udfordringerne, så skal vi også anerkende
en positiv udvikling, både af hensyn til
de mange, som yder en indsats, og for
bevidst at arbejde videre med det, som
virker.
Tryghed kræver omtanke. Både når vi
taler sammen, og når vi skal løse udfordringerne i hverdagen. Tænk på det i
valgkampen.
Undersøgelsen er omfattende og baserer sig på et meget stort antal besvarelser. Den politifaglige vurdering er
desuden baseret på trusselsvurderinger
og lokale analyser, og et væsentligt resultat er, at antallet af boligområder, der
ifølge politiets skøn kan karakteriseres
som særligt belastede, er faldet fra det
seneste år.
BOL I GBL A D E T · J U N I 2 0 1 5