SecurityUser 2015, nr. 1
Det officielle fagblad for Et produkt fra Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Lad os stå sammen mod terror Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, SikkerhedsBranchen SIDE 2 Nyhedskanalen for et sikrere samfund nummer 1 • 2015 Antallet af indbrud kan halveres Tine Aabye, ingeniør, Forsikring & Pension SecurityUser Expo tager form SIDE 4 Jonny Sjöberg, landechef, AR Media International Virksomheder må sikre sig mod terror SIDE 13 FINGERAFTRYK klonet fra foto Den tyske hacker Jan Krissler har formået at genskabe den tyske forsvarsministers fingeraftryk fra billeder. Brug handsker, anbefaler hackeren politikerne. SIDE 10 Kobbertyveri koster DSB 4,6 millioner Politi uden for synagogen i Krystalgade, hvor en 37-årig jødisk mand blev myrdet under terrorangrebene i København. Foto: Claus Bech/Scanpix. Efter de frygtelige terrorangreb i København hersker der ingen tvivl om, at sikkerhed bliver et stadig vigtigere spørgsmål for private virksomheder, myndigheder og institutioner. I dette nummer av SecurityUser.com ser vi nærmere på, hvordan vi bedst kan sikre os mod terrorattentater I et interview undrer sikringsspecialist Henrik Færch sig over, hvorfor danske virksomheder stadig ikke gør mere for at beskytte sig selv mod terrorisme, nå nu truslen har været overhængende i en årrække. SIDERNE 5–8 En stribe tyverier af kabler i januar koster DSB cirka 4,6 millioner kroner. SIDE 11 % Bekæmp svindel med forsikringen At over 90 procent af danskerne mener at forsikringsselskaberne skal bekæmpe svindel med forsikringen, overrasker forsikringsbranchen. SIDE 11 STADIG FÆRRE INDBRUD I ERHVERVSVIRKSOMHEDER ............SIDE 16 Terrorsikring af virksomhed Sikring af en virksomhed er en investering og/eller forsikring, som skaber positiv værdi, nemlig sikring af driften og ikke mindst trygheden for medarbejderne og eventuelle gæster. SIDE 8 neXus 20150209 SecurityUser-dk (Nr1 2015)-B IDC – administrerer flere identitetsstyringssystemer fra ét web-interface 2 LEDER Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Lad os stå sammen mod terror ”Gennemtænkte sikringstiltag kan gøre meget for at tage modet fra en potentiel terrorist og sikre, at effekten af et angreb minimeres.” Kasper Skov-Mikkelsen Direktør, SikkerhedsBranchen S å skete det igen. Myndighederne måtte på menneskejagt i de københavnske gader, og uskyldige menneskers liv blev på abrupt og voldelig vis afsluttet. Endnu et terrorangreb. Denne gang i København. De vanvittige handlinger fra den enlige skytte 14. februar 2015 er overstået, Østerbro ligner sig selv igen nu, hvor alle beviser er indsamlet og dokumenteret, og efterforskernes grundige arbejde med at rekonstruere hændelserne er i gang. Tilbage er følelsen af tomhed og ubegribelighed og bevidstheden om, at nu må vi stå sammen. Allerede da vi så tvillingetårnene falde 11. september 2001, lovede vi hinanden at stå sammen. Sammen mod volden, sammen om at nægte at lade frygten og håbløsheden vinde. Og vi har i høj grad stået sammen siden da. I Europa har man siden 2001 indført flere hundrede nye love, der skal forebygge terror, og vi støtter op om dem og finder os stort set stiltiende i deres konsekvenser. Vi lader os digitalt overvåge, vi pakker vores kontaktlinser, hæmoridecreme og tandpasta ned i en plastikpose på maks. en liter for at rejse med fly til vores feriedestination, og vi alarmerer myndighederne, når vi finder efterladt bagage. Det er jo til vores fælles bedste, ved vi. Vi viser også vores sammenhold, hver gang terroristerne alligevel har held med deres dystre formål. Vi forenes i ”Je suis Charlie”– råb på tværs af sociale og nationale skel, og for en stund er vi alle enige om, at det aldrig må få lov at ske igen. Desværre viser de senere år os, at vi ikke med lufthavnsscannere og sorgfyldte facebookopdateringer alene kan forhindre nye terrorangreb. Jeg vil ikke påstå, at vores nuværende indsats og sammenhold ikke fungerer, for nu og da ser vi beviserne på effekten. PET-aktioner og belgiske storindsatser fjerner små flokke af potentielle terrorister fra trusselsbilledet, og det kunne ikke lade sig gøre uden et forbilledligt samarbejde mellem myndighederne på tværs af grænserne. Det er bare ikke nok. Vi kan få – og skal have – mere ud af vores forsæt om at stå sammen. SikkerhedsBranchen vil også være en del af sammenholdet i kampen mod terror. Gennemtænkte sikringstiltag kan gøre meget for at tage modet fra en potentiel terrorist og sikre, at effekten af et angreb minimeres. Samtidig øger tiltagene folks tryghed, både når de arbejder i en udsat virksomhed, og når de går til debatarrangementer med satiretegnere. Faktisk er de seneste hændelser i København formentlig et godt eksempel på sikringstiltag, der gjorde en forskel. Hvad gerningsmanden havde gjort sig af tanker, inden han mødte op ved kulturhuset på Østerbro, får vi nok aldrig at vide, men jeg synes ikke, det er helt ved siden af at gætte på, at han som udgangspunkt nok ikke gik efter at ramme en enkelt tilfældig deltager. Det er nok mere sandsynligt, at det kom bag på ham at møde flere professionelle livvagter, og at det at skyde udefra og ind i kulturhuset og dermed mere eller mindre ramme i blinde var en nødløsning, han udtænkte på stedet. Kulturhuset kunne have valgt mange andre sikringsforanstaltninger for at minimere konsekvenserne af hændelsen, men sket er sket, og jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad man kunne have gjort, men hellere se fremad. Hændelserne i København er også et eksempel på, at man ikke altid kan forudse, hvor et terrorangreb vil ramme. Der er mange oplagte terrormål i Danmark, men ingen af dem er blevet ramt – endnu. Til gengæld er et, i de fleste danskeres øjne ret uskadeligt, kulturhus i et børnevenligt kvarter nu blevet ramt. Det viser, at det ikke kun er de store, oplagte mål, der skal tænke sig om og vurdere deres risiko for angreb. Det er os alle sammen. Alle virksomheder skal tænke sig om og for deres medarbejdere og virksomhedens omdømme og fortsatte drifts skyld tage stilling til, i hvilket omfang terrorsikring er nødvendigt og ønskværdigt i deres tilfælde. Den proces kan synes uoverskuelig at komme i gang med, og derfor har SikkerhedsBranchen netop udgivet en guide, som leder dig gennem processen trin for trin. Du kan læse mere om guiden i denne avis, og jeg vil opfordre dig til at lade den være en anledning til at tage stilling til terrorsikring af din virksomhed. På den måde sikrer du ikke bare din egen virksomhed, du er også en brik i sammenholdet mod terror. 22.– 24. september 2015 Sikkerhedsmesse i København Bella Center Reserver din stand til den store sikkerhedsmesse Danmarks største sikkerhedsmesse, SecurityUser Expo, arrangeres for tredje gang den 22.–24. september 2015 af AR Media International i Bella Center, København. På messen samles sikkerhedsbranchens leverandører af produkter og tjenester – i alt vil der være i nærheden af hundrede udstillere. De vil præsentere det sidste nye inden for sikkerhed, hvad enten det drejer sig om sikring mod brand, indbrud eller andre uønskede hændelser. Velkommen som udstiller på SecurityUser Expo 22.–24 september! Deniz Baykal, Event Manager Tel. +46 8 556 306 80, mob. +46 73 987 53 33 deniz.baykal@armedia.se – www.securityuserexpo.com – HOVEDSPONSOR ENTRÉSPONSOR ARRANGØR SAMARBEJDSPARTNER Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring MEDIAPARTNERE Det officielle fagblad for Et produkt fra Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring Redaktion Lennart Alexandrie, Kasper Skov-Mikkelsen, Jonny Sjöberg og Helge Kierkegaard. Annoncesalg Deniz Baykal. Ansvarshavende redaktør Lennart Alexandrie. Abonnement 89 kr/år. Oplag 11.500 eksemplarer. Tryk Dansk AvisTryk a/s, Glostrup, 2015. AR Media International AB Västberga Allé 32, 126 30 Hägersten, Sweden. Telefon +46 8-556 306 80 Fax +46 8-19 10 11 info@armedia.se, www.armedia.se in d k o o B g! a d i d stan AR Media International AB • Västberga Allé 32 • 126 30 Hägersten • Sweden +46 8 556 306 80 • info@armedia.se • www.armedia.se Sikkerhed – det er i vores DNA… Security Products – den sikre måde at få ro i sindet på Med over tre årtier på bagen inden for sikkerhedsproduktsektoren har Siemens løbende tilpasset sig forandringerne inden for sikkerhed. Vores dybt rodfæstede engagement, innovation og Dette giver os mulighed for at levere løsninger såsom Aliro, IP-adgangskontrol systemet, der er udviklet til at være enkelt, men samtidig yderst sikkert, nye intelligente kortlæsere, mere årvågenhed har gjort os til markedsledere inden for indbrudssikring, videoovervågning og adgangskontrol. effektive detektorer og stadig mere avancerede CCTV-kameraer og -optagere. Vi har en altomfattende baggrund inden for sikkerhed, som giver uovertrufne sikkerhedsniveauer – og en voksende familie af sikkerhedsprodukter, der udnytter ny teknologi til at forudse og opfylde dine nuværende og fremtidige sikkerhedsbehov. En helt ny generation af sikkerhedsprodukter – som alle deler de samme umiskendelige, uovertrufne egenskaber, der gør sikkerhedsprodukter fra Siemens så unikke. www.siemens.com/securityproducts 4 PRIVATHJEMSSIKRING Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Antallet af indbrud kan halveres Torsdag den 22. januar afholdt SikkerhedsBranchen et temamøde med efterfølgende workshop omkring emnet privathjemssikring. Blandt andet kunne man høre om, hvordan det er lykkedes hollænderne over en årrække at reducere antallet af indbrud med 50 procent efter initiativ fra myndighederne. AF JONNY SJÖBERG F ormålet med SikkerhedsBranchens temamøde var dels at give en opdatering på, hvor Danmark i dag befinder sig med hensyn til sikring af den private bolig, dels at bede deltagerne om ideer til, hvordan budskaber og rådgivning om emnet bedst muligt kan bringes videre til hr. og fru Jensen. Med deltagelse af repræsentanter fra sikkerhedsbranchen, politiet, en række forsikringsselskaber, Det Kriminalpræventive Råd, entreprenørbranchen samt Energistyrelsen var billedet komplet hvad angår brancher og institutioner, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med sikkerhed. Kun politikerne manglede. Pressen var repræsenteret ved SecurityUser. se af, hvad merprisen i Holland har været for at indføre krav om anvendelse af døre og vinduer, som kan modstå indbrudsforsøg i mindst tre minutter. I Holland var politikere og politi fra starten enige om at gøre ikke blot bygninger, men hele boligområder mere sikre. Baseret på engelske erfaringer har det hollandske politi udviklet et certificeringssystem med lovkrav til udvalgte komponenter som blandt andet indbrudssikre døre og vinduer. Dette for ikke at definere urimelige krav til byggeriet. Der har hele tiden været lagt vægt på at inddrage alle byggeriets parter i processen med certificeringssystemet og de definerede krav til komponenter, hvilket ifølge Grontmijs rapport har sikret en stor opbakning blandt byggeriets parter. at anbefale lignende myndighedstiltag i Danmark. Denne anbefaling bakker også SikkerhedsBranchen op om. Tine Aabye kunne i sit indlæg slå fast, at der er stor forskel på, hvordan indbrudsproblematikken tackles i Holland og Danmark: I Holland er det myndighederne, der har drevet og fortsat driver spørgsmålet. I Danmark er det interesse- og brancheorganisationer, der driver spørgsmålet, i et forsøg på at påvirke myndighederne til at tage over. De gode resultater i Holland fører ifølge Tine Aabye nu til, at de hollandske myndigheder efter al sandsynlighed vil skærpe kravene til døre og vinduer, så de skal kunne holde til mindst fem minutters indbrudsforsøg. Ikke højere priser Tine Aabye, Forsikring & Pension: – I Holland er det myndighederne, der har drevet udviklingen. Tine Aabye fra Forsikring & Pension fortalte i sit indlæg om en rapport fra marts 2014, som det rådgivende ingeniørfirma Grontmij har udarbejdet på baggrund af en opgave for Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd. Grontmijs opgave var at ’screene’ konsekvenserne af indførelsen af et krav om indbrudssikre døre og vinduer, som blev indført i Holland i 1999. Et dansk argument imod lignende krav herhjemme har været, at det ville fordyre nye boliger væsentligt, så de to opgavestillende organisationer ønskede en uvildig undersøgel- Rapporten konkluderer, at indførelsen af krav til vinduer og døre ikke har ført til signifikant højere byggeomkostninger i Holland. Der har været en stigning i den generelle prisudvikling i byggematerialer i perioden 2006–2008, som følger udviklingen i de øvrige Eurolande. Analysen viser også, at udviklingen i erhvervsdemografien inden for bygge- og anlægsbranchen ikke har været signifikant påvirket af indførelsen af kravene. Bygge- og anlægsbranchen i Holland har tværtimod oplevet en større fremgang end de øvrige lande, som er blevet brugt til sammenligning i analysen – heriblandt Danmark. Kravene skal skærpes Nye tal fra Holland viser, at antallet af indbrud i de seneste 14 år er reduceret med hele 50 procent. Dette sammenholdt med Grontmijs undersøgelse, som fastslår, at der ikke kan konstateres en stigning i byggeomkostninger, og at der kan konstateres en positiv erhvervsdemografisk udvikling, får Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd til Lone Harlev, Det Kriminalpræventive Råd: – Tilslutningen til Nabohjælp havde sidste år en stigning på over 100 procent. Nabohjælp en succes Det Kriminalpræventive Råd bidrog på temamødet med et indlæg, hvor Lone Harlev fortalte om den store succes, ordningen Nabohjælp har oplevet det sidste års tid – både hvad angår det eksplosivt voksende antal medlemmer og det samtidigt faldende antal indbrud. Det Kriminalpræventive Råd og politiet skønner, at Nabohjælp reducerer indbrudsrisikoen med ca. 26 procent. Foreningens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen, sagde: ”Det er glædeligt, at der er et fald i indbruddene herhjemme, De hollandske myndigheder vil efter al sandsynlighed skærpe kravene til døre og vinduer, så de skal kunne holde til mindst fem minutters indbrudsforsøg. men det skal ikke få os til at slippe gashåndtaget med henblik på at påvirke politikerne til at skærpe kravene til sikring af private hjem.” forsynet med glas, som tyven kan slå i stykker for derefter at stikke hånden ind og åbne en vriderforsynet lås. Dels fordi en tyv, som måske er kommet ind via et kældervindue, får svæDanske døre og vinduer rere ved at ved at komme ud af Fire indlæg fra kompetente huset igen med fladskærme og brancheeksperter gjorde tilhørerne klogere på regler og møbler. krav inden for sikringsdøre Politikerne lytter – måske og –vinduer, låsesystemer til På temamødet kom det også frem, sikringsdøre, sikringsbeslag at de sidste års snak om at sikre til døre og vinduer og endelig fremtidens boliger efterhånden er sikringsglas og termoruder til nået ind til Christiansborg. Det boliger. Minimumskravet til udmønter sig i, at Energistyrelsikringsdøre og –vinduer er, at sen og Ministeriet for By, Bolig de skal kunne holde til mindst og Landdistrikter har udbudt en tre minutters indbrudsforsøg. ”Analyse af konsekvenserne ved Opsummerende var den indførelse af indbrudssikringsgode nyhed, at det ikke kun er krav i det danske bygningsregnyopførte boliger, der kan og lement” og en ”Undersøgelse af bør sikres godt, men at også udenlandske erfaringer med indeksisterende og ældre boliger brudsforebyggelse og gennemkan gøres relativt sikre via førsel af indbrudsforebyggende eftermonteringer af for eksem- pilotprojekter i forbindelse med pel låse og beslag. renoveringsprojekt i et alment Det mest prisbillige forslag boligbyggeri”. til forbedring af sikkerheden SikkerhedsBranchens kom fra Carsten Brund fra temamøde var meget velbeRuko, der gjorde opmærksom søgt, og efter indlæggene blev på, at en tyv ikke blot gerne deltagerne inddelt i tværfaglige vil ind i en bolig – han vil også grupper, hvor der blev diskutegerne ud igen, og da helst via ret, hvordan budskaberne om en åbning, som er stor nok til, indbrudssikring bedst muligt at han kan tage sine tyvekoster kan kommunikeres ud til bormed sig. Derfor er det en god gerne. SikkerhedsBranchens idé at udskifte indvendige vri- sekretariat melder, at der inddere på dørlåse med cylindre, kom mange gode forslag, men hvortil der kræves en nøgle. ved redaktionens slutning forelå Dels fordi en entrédør ofte er de ikke i en bearbejdet form. TERRORSIKRING Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 5 Er din virksomhed sikret mod terror, trusler og risici? SikkerhedsBranchen har netop lagt sidste hånd på en guide til den proces, man skal igennem, når man skal sikre sit nybyggeri eller sin ombygning mod terror, trusler og risici. Guiden henvender sig til alle, der overvejer at bygge nyt eller renovere i større omfang. Siden terrorangrebet i New York 11. september 2001 er det i Europa væltet frem med flere hundrede love om forebyggelse af og straf for terrorhandlinger. Emnet er endnu engang aktuelt her i starten af 2015, hvor terroraktioner flere steder i Europa, senest i Danmark, har rystet verden endnu engang. Danske og europæiske politikere står i kø for at love beføjelser til landets efterretningstjenester, mere dataovervågning og registrerede flypassagerer, men som hændelserne i København mindede os alle om, kan terror også være en enkel afsporet persons handlinger, og en sådan person vil man aldrig kunne fange, inden skaden er sket, uanset hvor meget befolkningen overvåges. Derfor skal udsatte virksomheder, myndigheder og institutioner også selv tænke på at sikre sig mod terror. let. Især ikke hvis du tænker driftsfasen, hvor din bygning er det ind allerede, når du bygger i brug. Undervejs fortæller den eller bygger om. Sikkerheds- dig, hvordan du tænker risikoBranchen har netop lagt sidste ledelse ind i de enkelte faser. Risikoledelse er en samlet hånd på en guide til den proces, betegnelse for arbejdet med du skal igennem, når du skal sikre dit nybyggeri eller din dels at identificere, analysere, ombygning mod terror, trus- bedømme og kontrollere og dels undgå, minimere eller eliler og risici. Guiden henvender sig til alle, minere risici af enhver art. God risikoledelse skal tænder overvejer at bygge nyt eller kes ind i alle byggeriets faser, renovere i større omfang, og og i SikkerhedsBranchens nye AF ELISABETH KIERKEGAARD, SIKKERHEDSBRANCHEN som derfor også bør overveje at guide kan du se, hvornår du sikre sig mod terror og trusler i or mange virksom- der var årsagen til sikringen, lige så meget frygt hos en med- bred forstand. Guiden fortæller, skal tænke på hvilken del af heder er tanken om men risikoen for, at der kom- arbejder i borgerservice som hvordan du kan sikre dig, at ter- risikoledelsen. I et byggeri tages der mange terror så fremmed, at mer bomber og andet ombord en potentiel terrorist kan i en rorsikring bliver en indbygget andre hensyn i de forskellige de ikke tænker terror- på et skib, der senere anløber lufthavn. Og selvom en gnaven del af dit byggeri. Den fortæller faser, og du kan bruge guiden hr. Jensen hverken skyder vildt sikring ind i deres sikring, men en havn i USA, der var bagdig ikke, hvor mange pullerter, til at sikre dig, at terrorsikringsfaktisk kan terrorsikring være en grunden for reglerne. Men omkring sig eller erklærer hel- der skal være foran din bygning, tiltag bliver gennemtænkt og fordel for mange virksomheder, flere danske havne havde en lig krig mod kommunens ansat- eller hvordan du skal indrette tilpasset dine behov. selvom de måske ikke lige har klar holdning om, at sikringen te, er det de samme processer, offentliggjort tegninger af pro- simpelthen var for voldsom og man skal tænke igennem for feter eller ligger ved siden af derfor ikke relevant. Efterhån- at sikre sig mod de forskellige Nørreport station. Terrorsikring den som arbejdet skred frem, typer angreb. Medarbejderens tryghed er et kan nemlig føre mange fordele forstummede kritikken dog. Det er almindelig sund fornuft at med sig for en virksomhed. En Mængden af hærværk på hav- nøgleord i denne sammenhæng. tænke fremad og sikre medarbejderterrorsikret virksomhed er også nenes områder faldt, og hav- Der kommer stadig større fokus en virksomhed, der er mindre nene blev roligere med færre på psykisk arbejdsmiljø, og det nes psykiskearbejdsmiljø, også inden sårbar over for trusler og andre besøg fra uvedkommende, er ikke svært at indse, at en kondet bliver et krav. risici. Det oplevede havnene i hvilket lettede arbejdsgangene stant trussel om terror rettet mod Danmark, da de for få år siden for dem, der arbejder på hav- din arbejdsplads eller nabobygningen ikke er fremmende for indførte en række nye terrorsik- nene til daglig. et godt og produktivt arbejds- din reception. Til gengæld leder ringstiltag. I starten af procesBrug guiden og tænk sikring Andre virksomheder vil også sen var mange mindre havne opleve, at deres medarbejdere miljø. Det er derfor almindelig den dig godt igennem de faser, mod terror ind i dit byggeri utilfredse med at globale regler er mere trygge i et sikret miljø. sund fornuft at tænke fremad og du skal gennemgå, når du sikrer helt fra starten, eller sørg for at og EU-regler tvang dem til at Det gælder både for de virk- sikre medarbejdernes psykiske dig mod terror, trusler og risici. tænke dit eksisterende byggeris terrorsikre, for hvem skulle dog somheder, der ligger tæt på arbejdsmiljø, også inden det Guiden følger processen gen- risiko og forebyggelsesmuligheudsætte dem for terrorangreb? nem byggeriets faser fra initia- der godt igennem, og gør noget oplagte terrormål, og de virk- bliver et krav. tivfasen, hvor du beslutter dig for at sikre din virksomhed. Det Ny guide en god hjælp somheder, der oplever andre Positiv havnesikring Nu var det i parentes bemær- trusler eller risici i hverdagen. Terrorsikring behøver hverken for, hvilken type bygning du kommer både virksomheden og ket heller ikke selve havnen, En utilfreds borger kan skabe være grimt eller specielt bøv- vil opføre eller ombygge, til de ansatte til gavn. F ” 6 TERRORSIKRING Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Danske virksomheder Politi uden for synagogen i Krystalgade, hvor en 37-årig jødisk mand blev myrdet under terrorangrebene i København. Foto: Claus Bech/Scanpix. Danmark er i lighed med en række andre lande blevet mål for terroristangreb. SecurityUser har talt med sikringsspecialist Henrik Færch, der er adm. direktør i virksom heden Damasec. Han undrer sig over, at danske virksomheder ikke gør mere for at beskytte sig selv mod terrorisme, når nu truslen har været overhængende i en årrække. AF SEBASTIAN STAVE SecurityUser: Hvor er det, du ser mangler i beredskabet hos danske virksomheder? Henrik Færch, terrorekspert. Man får simpelthen ikke udført beredskabsplaner, der omhandler skarpere og voldsommere situationer såsom terror. Mange virksomheder har ikke tilstrækkelige planer, og de er ikke uddybende nok på området. Man må se i øjnene, at Danmark er et mål for terror, og det samme er danske virksomheder og interesser både i udlandet og herhjemme. Der- for bliver vi nødt til at tænke i nye og andre baner end de konventionelle, når det drejer sig om beredskabsplaner. Generelt er danske virksomheder gode til at sikre sig mht. IT, adgangskontrol, videoovervågning og brandplaner. Det er der styr på mange steder – delvist fordi det jo er med til at sænke virksomhedernes forsikringspræmier. Men man mangler bredere og mere detaljerede planer, der omhandler flere scenarier. Det inkluderer bl.a., at man bør få perimetersikring, beskyttelse af sine bygninger, brandberedskab, at man har styr på pakkesikkerheden, opdaterede evakueringsplaner, genhusningsplaner, og at man har et ”follow up” beredskab med krisehjælp, så virksomheden efter en hændelse eller en nærved hændelse hurtigt kan fortsætte som før. Dertil kommer, at danske virksomheder slet ikke afholder nok øvelser for at teste, hvorvidt beredskabet fungerer, og om folk ved, hvad de skal. Virksomhederne har generelt et antipati mod øvelser, hvilket jeg har svært ved at forstå. Det kan selvfølgelig virke omsonst og besværligt, hvis alle virksomhedens medarbejdere skal rykke ud på gaden på én gang. Men i stedet kunne man jo blot holde øvelserne på forskellige niveauer, f.eks. på én enkelt afdeling ad gangen baseret på et enkelt scenarie ad gangen. SecurityUser: Men er det ikke at skyde over målet at investere tid og penge i terrorsikring herhjemme? I og med, at vi har en høj terrortrussel i landet, bør virksomheder, institutioner, kulturhuse mv. se sig selv som højrisikomål. Som virksomhed må man også tænke over, om der kan være kunder, leverandører, underleverandører eller lignende, der gør én selv ekstra udsat. Det kan jo også være, at nabovirksomheden er et oplagt mål, hvorfor man selv risikerer skade, hvis naboen skulle blive udsat for en alvorlig hændelse. SecurityUser: Hvad er det konkret for en type terror, der begås mod virksomheder? Hvad bør en virksomhed sikre sig imod? Terror handler i bund og grund om at skabe frygt i en større gruppe mennesker. Derfor er det meget svært at svare på, fordi terror kan antage så mange former, og fordi trusselsbilledet løbende ændrer sig – og endelig fordi det er forskelligt i forhold til den specifikke virksomhed. Konkret kan terror mod virksomheder og institutioner være alt lige fra bevæbnede terrorister, der skyder i blinde ude fra gaden som i København, over at tiltvinge sig adgang til en lokation som i Paris, til at man benytter en bilbombe, selvmordsbomber eller sender firmaet en pakke med spræng- Gør dit besøg på Sectech enkelt Oslo Kongressenter 24.–25. marts Forhåndsregistrér dig gratis på www.sectech.nu Gå ikke glip af årets sikkerhedsmesse i Norge Få et indblik i det seneste inden for adgangskontrol, videoovervågning og alarmsystemer hos de ca. 50 udstillere, som repræsenterer Norges og Skandinaviens elite hvad angår tryghedsskabende produkter, løsninger og tjenester. Læs mere: www.sectech.nu TERRORSIKRING Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 7 sårbare over for terror stoffer, virus eller andet. Der er et hav af scenarier, så det vil være umuligt at remse alle op. Det er derfor vigtigt at have et beredskab, der tager højde for så mange af de trusler som muligt, man står overfor. Derudover skal beredskabet være dynamisk. Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden, så det vil være optimalt at have forskellige trusselsniveauer. Derved kan man skrue op eller ned for sit beredskabsniveau i henhold til de seneste nye vurderinger, der kommer fra PET’s CTA (Center for Terroranalyse, red). SecurityUser: Skal virksomheder barrikadere sig bag hegn og overvågning som f.eks. Jyllands-Posten? Jeg vil ikke udtale mig om, hvad navngivne virksomheder eller myndigheder gør og ikke gør. Generelt mener jeg, at virksomhederne skal skabe tryghed og sikkerhed gennem seriøse og velgennemtænkte løsninger som et minimum overholder de standarder som nu er i branchen. At bygge høje mure og grimme hegn mure op omkring sig selv mod omverdenen er ikke relevant og tidssvarende nu, hvor teknologisk velfunderede og æstetiske løsninger kan implementeres, således at virksomhedernes sikringsløsninger faktisk ikke er synlige for omgivelserne. Der er også forskel på en specifik trussel, hvor sikringsløsningerne etableres på baggrund af trusselsvurderingen fra PET. En trusselsvurdering, som ikke bør indeholde tekniske løsninger og forslag, da disse skal komme fra de forskellige rådgivere og leverandører i markedet. Naturligvis er fysisk sikring en del af det at sikre sig tilstrækkeligt mod en potentielt farlig situation. Dog er kompetencen i Danmark, når det kommer til terrorsikring, ikke stor. Man skal søge i markedet og sætte krav til overholdelse af internatio- nale standarder og løsningerne skal stå på mål for de tekniske krav og være certificeret. Der er ingen producenter, der leverer et all-round terrorsikringskoncept, og i stedet må man søge rådgivning til, hvorledes hver enkelt sikringsløsning kan sammenkædes for at gøre konceptet bredt anvendeligt, fuldendt og dynamisk. SecurityUser: Vil firmaer ikke se terror som en minimal risiko i forhold til udgifter til bered skab og sikring? tificeret i trusselsvurderingen. Det kan undgås, hvis der ligger nationale standarder, byggetekniske forskrifter og anvisninger på, hvordan man skal sikre sig. En supplerende løsning kan være, at forsikringsselskaber inkluderer terrorsikring i deres krav til virksomheder. Dermed kommer der et økonomisk incitament for virksomheden, hvis præmien kan reduceres i forbindelse med implementering af sikringsløsninger, som overholder nationale standarder. SecurityUser: Hvorfor prioriteres terror ikke højere? Er terror en gammel nyhed, som vi har vænnet os til? ikke for én selv. Men årsagen er en kombination af mange ting. Nogle virksomheder har måske ikke kapaciteten til det eller har manglende finansiel formåen. Hos de, der har kapaciteten, véd ledelsen typisk godt, at der er en risiko, men tror, at det er ekstremt besværligt, og at det koster en formue at sikre sig. Det er oftest langt fra tilfældet. Man kan starte med at gøre noget selv; indførelse af en sikkerhedspolitik, praktiske beredskabsplaner og et kriseberedskab, hvorefter man skal indhente rådgivere og specialister til det avancerede. Desuden er det vigtigt for virksomhederne at huske på, at de sikringsløsninger og planer, der laves, ikke nødvendigvis kun vil være brugbare ved noget terrorrelateret, men også ved en lang række andre scenarier. Jo, det er der tegn på. En tidligere undersøgelse fra DI og PET viser, at terrorisme ligger lavt på listen over, hvad ledelsen i danske virksomheder Der er helt klart kommet en bekymrer sig mest om. Dette tendens til at se terror som på trods af at konsekvensen er noget, der sker for andre og enorm sammenholdt med den lave sandsynlighed. Kigger man på de seneste års begivenheder i Skandinavien, kan man konkludere, at det kan ske, og derfor bør man sikre sig til et tidssvarende niveau. Det gør man nu i Norge, og man går • Har du udført en risikovurdering, hvor du sammentil opgaven med indledende tekholder trusler og sårbarheder i din virksomhed? niske analyser og beregninger, • Har din virksomhed en sikkerhedspolitik eller hvorefter man shopper hos de anden dokumentation, der viser hvordan sikker leverandører, som kan levere til hedsprocedurer bør fungere i virksomheden? de krav, man har identificeret i Og kender de ansatte den? analysen. Diverse beregningsgrundlag er til stede, og der er • Er sikkerhedspolitikken eller dokumentationen flere internationale standarder, regelmæssigt revideret ? Og om nødvendigt, som man kan lægge sig op ad. opdateret sammen med en risikovurdering? Velgennemtænkte sikringsløs• Har I en ledende person, der har ansvaret for ninger skaber også tryghed for sikkerhed i din virksomhed og som tænker medarbejdere, ledere og ejere af informationssikkerhed, fysisk sikring, personlig virksomheder og myndigheder. SecurityUser: Hvor skal man som virksomhed søge hjælp og rådgivning, hvis man vil forbedre sit beredskab? Sikkerhedsbranchen er nok det bedste sted at starte, og her vil man kunne pege på medlemsvirksomheder, som har den fornødne kompetence og niveau af kvalitet samt pege på flere leverandører, således man kan indhente rådgivning fra flere og forskellige typer af specialister og rådgivere. Det er vigtigt, at virksomhederne begynder at tage myndighedernes udmeldinger alvorligt. Virksomheder skal tage sig den tid, det tager at udfærdige en plan, der gør dem i stand til at kunne tackle et evt. angreb. 5-minutters tjekliste • Taler I med jeres lokale samarbejdspartnere om sikkerhed og kriminalitet, dér, hvor I er til stede i udlandet eller har udsendte medarbejdere? • Har I overblik over, om jeres leverandører har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, og om de samarbejder med grupper/parter, I ikke kan tåle at blive associeret med? KILDE: PET og DI ”Beskyt din virksomhed”. sikkerhed og rejsesikkerhed sammen? SecurityUser: Synes du, det skal vedtages politisk, at virksomheder skal sikre sig mod terror? Der er helt klart behov for, at der opsættes nationale standarder på området. VI ser oftest, at der går politik og økonomi i selve løsningsvalget, på trods af at rådgivere og leverandører gør opmærksom på, at de valgte løsninger ikke kan stå imod de trusler, som er iden- • Mødes ledelsen og ansatte jævnligt for at tale om sikring, sikkerhed og sikkerhedsudfordringer? • Bliver ansatte opfordret til at komme med overvejelser og bekymringer vedrørende sikkerheden – og rapportere om hændelser? • Er I med i nabo-, branchetiltag eller lignende, hvor I kan udveksle erfaringer med andre virksomheder, og hvor I let kan få hjælp eller rådgivning? • Har I kontakt til det lokale politi, og kender politiet virksomheden, dens sårbarheder og udfordringer? Damasec har licens fra forsvaret til at foretage eksplosioner for over for kunder at demonstrere bygningers og bygningsdeles modstandsdyg- tighed over for terrorangreb. Gør dit besøg på Sectech enkelt Oslo Kongressenter 24.–25. marts Forhåndsregistrér dig gratis på www.sectech.nu Gå ikke glip af årets sikkerhedskonference i Norge – Truslen om terrorisme og organiseret kriminalitet – hvordan tackler vi den? Læs mere: www.sectech.nu 8 TERRORSIKRING Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Terrorsikring af virksomhed Sikring af en virksomhed skal opfattes som en investering og/eller forsikring, som skaber positiv værdi, nemlig sikring af driften og ikke mindst trygheden for medarbejderne og eventuelle gæster. Det mener Mogens Dam, bygningsingeniør og projektleder i Damasec Physical Protection Systems, som i denne artikel giver sit syn på betydningen af rationel risikohåndtering og et aktivt sikkerhedsarbejde, ikke mindst set i lyset af terrorbegivenhederne i København. AF MOGENS DAM, BYGNINGSINGENIØR, PROJEKTLEDER DAMASEC PHYSICAL PROTECTION SYSTEMS V i lever i dag i en globaliseret verden, som er dynamisk, kompleks og konfliktfuld. Terror og terrorangreb er for længst blevet en del af dagligdagshændelserne og kan indtræffe når som helst og hvor som helst. Der er et klart behov for, at samtlige virksomheder og myndighederne tager disse konstante trusler alvorligt og får kortlagt de risici, de står over for og endvidere undersøger, hvad konsekvenserne er, hvis der ikke udføres nogen former for sikringstiltag. Hvis man i Danmark er af den opfattelse, at terror og terrorlignende anslag kun sker for andre og i andre lande, så lad os lige lege lidt med tanken: Havde vores brødre i Norge på noget tidspunkt haft tanker på at blive ramt, som de blev ved Breivik angrebene? Havde vores Svenske brødre lige på den anden side af Øresund nogen sinde forestillet sig, at centrum af Malmø skulle udsættes for en række af bombeanslag? Nej, for så ville de jo have gjort noget for at forhindre det OG sikre deres befolkninger mod skader fra disse anslag. ... så lad os komme i gang! Det seneste angreb i Danmark var med brug af skydevåben, men hvad bliver det næste? Hvad kan man gøre? Kan man gøre noget? Kan det gøres uden at vise, at man gør det? Kan det se pænt og nydeligt ud? Hvordan gør man? Myndighedsrådgivning Man søger først og fremmest rådgivning fra myndighederne (PET) vedrørende truslen, geneÆndres vores holdning i Danmark relt og specifikt på en selv og/ eller sine naboer. Det er langt efter angrebet i København? Ja det fra sikkert, at der er en specifik er sikkert, men holdningen til, hvor- trussel på én selv eller virksomheden, men der er en overordnet dan og hvor meget sikring der skal trussel, og den er man nødt til at udføres, ændres ikke, og det er kritisk. forholde sig til. Det er den seneste begivenhed et klart bevis på. Vi skal derfor, som samfund, indstille os på, at sikring af Ændres vores holdning i DanLovgivningen vil i stigende mennesker og værdier er en grad stille krav til myndighe- mark efter angrebet i Købenfaktor som SKAL ind i vores dernes og virksomhedernes sik- havn? Ja det er sikkert, men planer, både taktisk og finanring, men især til niveauet, og holdningen til, hvordan og hvor sielt, og vi skal derefter gentil hvilke standarder og normer meget sikring der skal udføres, nemføre de krævede sikringsdet skal udføres til. Nogle virk- ændres ikke, og det er kritisk. tiltag på en professionel og somheder vil opfatte det som en Lad os komme igang økonomisk byrde, men sikring Vi har i Danmark to muligheder standardiseret måde. Hvilke oplysninger skal man skal opfattes som en investering i denne sammenhæng. Den ene søge at få fra myndighederne? og/eller forsikring, som skaber mulighed er at sikre sig og gøre Man skal identificere, hvilpositiv værdi: sikring af driften det ordentligt og i henhold til de ken specifik teknisk trussel og ikke mindst tryghed for med- standarder, som er til rådighed på myndighederne mener, der er arbejderne og evt. gæster. området ELLER vi kan vente på, til stede, hvis den er til stede. Det psykologiske og mentale at der er nogen, der får held til at aspekt skal ikke undervurderes, ”score” i Danmark med kraftigere Hvis en specifik trussel ikke er aktuel, kan man sikre sig til det hvor medarbejdere er klar over, skader på liv og ejendom. niveau, som myndighederne at de arbejder i en facilitet sikSom der i mange år blev sagt anvender generelt. ret efter de internationale stan- på Esplanaden i København hos darder. Det skaber tryghed og Danmarks mest magtfulde og Hvad er en teknisk trussel? forbedrer arbejdsmiljøet, som respekterede forretningsmand En teknisk trussel i forbindelse igen medvirker til øget ydeevne igennem tiderne: ”Man skal løse med trusler om bombeanslag og produktivitet. de problemer, man kan forudse” kan være, hvilken størrelse ” bomber vi taler om. Er det 100 kg, 500 kg eller 1000 kg? Eller taler vi om personbårne bomber, eller bomber i personbiler, varebiler, lastbiler eller hvad? Hvis der er tale om skudsikring, skal man søge oplysninger, om hvilken type våben, der er tale om, og som er en del af truslen. Taler vi om pistoler, automatvåben, jagt- eller militære våben, panserværnsvåben, eller hvad taler vi om? Hvis truslen er indbrudssikring, skal man søge oplysninger og krav om modstandstiden sammenholdt med reaktionstiden for nærmeste politienhed eller vagtselskab. Indeholder truslen alle tre emner, kan løsningerne kombineres med sikring mod både bombeanslag, skud og indbrud. Ydermere kan der være forskellige krav til afstandsanordninger, miljø (lys, varme m.m.) samt krav til brandsikring. Rådgivere og leverandører Såfremt trusselsvurderingen ikke ligger inden for myndighedernes område, for eksempel for private virksomheders vedkommende – med mindre der er tale om en specifik trussel, kan man kontakte forskellige rådgivere og/eller leverandører og indhente råd og vejledning. Det er meget vigtigt at få rådgivning og vejledning i startfasen af et sikringsprojekt, og det anbefales at få disse råd og vejledninger af flere rådgivere/leverandører for at få en ”second opinion”. I denne forbindelse kan det anbefales at søge råd hos SikkerhedsBranchen og få en version af den nye ”Terrorsikringsguide”. Her er beskrevet et sådant projektforløb. Når truslen og ideer til design er fastlagt, kan man med de tekniske trusler, man har indhentet, rette henvendelse til leverandører af sikringsprodukter, som i samlede løsninger eller løsninger hver for sig kan tilbyde sikringsløsninger til sikring af faciliteten i henhold til truslen og ønsker om design. Her er det særdeles vigtigt, at man sikrer sig, at løsningerne er certificeret til de standarder, som er til rådighed i markedet. Forefindes ingen standarder, bør man kræve ”full scale” test og certificering af løsningerne, så man sikrer, at løsningen kan imødegå truslen. Man kan som eksempel se på den senest hændelse ved Kulturhuset ”Krudttønden”. Indkøb af en skudsikringsløsning bør starte i designfasen med rådgivning fra rådgivere og/eller leverandører, og man bør sikre sig, at det er hele løsningen, som er sikret til det aktuelle niveau og ikke ”kun” glasset. Vægge, punkterne, hvor sikringsløsningen rammer den øvrige del af konstruktionerne osv. skal tages med ind i helheden af løsningen. Er man sikringsansvarlig, og har man til opgave at sikre sin virksomhed mod terror, kan man søge hjælp flere steder, og disse er listet i Sikkerhedsbranchens guide til Terrorsikring. 9 Bliv Eksamineret Sikringsleder ® – en effektiv specialistuddannelse i sikring og sikkerhed Få dokumenterede kompetencer til at arbejde professionelt med alle aspekter af sikring og sikkerhed. I januar 2015 starter vi igen et hold på den populære uddannelse, som består af 5 moduler og afsluttes med eksamen: • • • • • • Risikostyring Security Brand Sikringsledelse Opsamling Eksamen Læs mere om uddannelsen på www.dbi-net.dk og www.sikkerhedbranchen.dk Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring 10 NYHEDER Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Fingeraftryk klonet fra foto D en tyske hacker Jan Krissler har formået at genskabe den tyske forsvarsministers fingeraftryk fra billeder. Brug handsker, anbefaler hackeren politikerne. Det er ofte blevet demonstreret, at det er muligt at kopiere en persons fingeraftryk, for eksempel fra et glas, en mobiltelefon eller andre overflader. Men nu viser det sig, at det også er muligt at kopiere en persons fingeraftryk uden at være i direkte kontakt med personen eller noget, som personen har været i fysisk kontakt med. Den anerkendte, tyske hackergruppe Chaos Computer Club (CCC) arrangerede før jul Chaos Communication Congress (31C3), hvor der blev holdt en række foredrag knyttet til blandt andet sikkerhed og personbeskyttelse. Blandt foredragsholderne var CCCmedlemmet Jan Krissler, som kalder sig for Starbug. Han fortalte, at han har formået at kopiere fingeraftrykket fra den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyens tommelfinger, ved at bruge billeder som en fotograf tog af den, mens hun stod på en talerstol under et arrangement i oktober. Dette blev gjort med et temmelig ordinært kamera med 200 mm objektiv og på en afstand af ca. to meter. Ministeren blev ikke på forhånd informeret om hverken fotograferingen eller præsentationen. – Efter dette foredrag vil politikere bruge handsker, når de optræder offent- Øget kontrol skaber frygt ligt, sagde Krissler i begyndelsen af foredraget, hvor han også omtalte andre svagheder med biometribaserede sikkerhedsmekanismer. Det nye er altså, at man ikke længere behøver fysisk adgang til et fingeraftryk for at kopiere det. Resten af processen foregår ved at overføre fingeraftrykket til for eksempel latex eller almindelig trælim. I 2013 demonstrerede Krissler og andre i CCC, hvordan de snød TouchID-leseren, som blev introduceret med Apple iPhone 5S. Allerede dengang mente CCC, at man ikke må tro, at brug af fingeraftryk som nøgle indebærer nogen særlig sikkerhed. Kilde: www.digi.no Kampen mod kabeltyve Banedanmark oplever en stigning i kabeltyverier på især S-togsnettet, tyverier, som skaber store gener for passagererne. Derfor har organisationen skærpet indsatsen. Desuden har Transportministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på, hvordan man får løst problemet. I dag gør Banedanmark følgende: Forslag om øget kontrol i lufthavne og ved grænser bekymrer Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet. Hvis det står til regeringen, skal politiet og myndighederne nu have adgang til flyselskabernes passagerlister samt automatisk genkendelse af nummerplade ved de indre grænser. Forslaget møder dog kritik fra både Dansk Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening, der frygter for borgernes ret til privatliv samt menneskeretslige konsekvenser i et høringssvar, justitsministeriet har fået retur. Helt konkret ønsker justitsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringen, at politiet skal have adgang til flyselskabernes bookingsystemer på fly- Udskiftning af kabler: Ved tyverier, almindeligt vedligehold af jernbanen og ved fornyelsesprojekter udskifter Banedanmark løbende kobberkabler med aluminiumskabler. De aluminiumskabler, som bliver lagt i stedet for stjålne kobberkabler, har påtrykt firmanavn på kabelkapperne og en prægning på selve kablet. Overvågning: Banedanmark overvåger jernbanen på udvalgte steder for præventivt at foreankomster fra de såkaldte Schengenlande, bygge tyverier, men også for at kunne der omfatter samtlige EU-lande samt fremlægge dokumentation i en politisag. Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein. Samarbejde med Hjemmeværnet: Samtidig skal politiet og myndig- Banedanmark samarbejder med Virkhederne få lov til at bruge automatisk somhedshjemmeværnet, som udfører genkendelse af nummerplader som nyt overvågningsopgaver for Banedanmark værktøj ved de indre grænser. Datatilsynet skriver i sit høringssvar til lovforslaget, at tilsynet er bekymret for, om de registrerede passagers privatliv vil blive krænket, da proportionaliteten mellem formålet og behandlingen En rapport fra Justitsministeriets Forskfremstår uklare. ningskontor viser, at 25,7 procent af IT-Politisk Forening, der arbejder for danskerne i 2014 var meget bekymrede at styrke brugernes rettigheder og frihed for vold og kriminalitet. inden for IT-politik, bifalder heller ikke Det er den laveste mængde bekymregeringens forslag. rede danskere i de 30 år, målingen er Kilde: sn.dk. blevet lavet. Kilde: Berlingske Foto: Banedanmark/Peter Tornvig. på udvalgte strækninger. Dette samarbejde fortsætter også i 2015. Mærkning af kabler For at gøre det besværligt at sælge Banedanmarks kabler er disse mærket med firmanavn på kabelkapperne, ligesom de er præget på selve kablet, så man kan se, hvor de stammer fra. Samarbejde med skrothandlere Kabeltyverier skyldes skrotprisen på kobber. Banedanmark samarbejder med de organiserede danske skrothandlere, der kender de særlige kabeltyper, som Banedanmark anvender. De tager derfor normalt ikke imod Banedanmarks kabler, som er stjålet. Kilde: Banedanmark og sn.dk 25 procent bekymrede Fredelige Brøndbyfans B r ø n d b y I F, Brøndby Kommune, Københavns Ve s t e g n s P o l i t i , Brøndby Support og Alpha Brøndby (repræsentant for de øvrige aktive fangrupperinger) meddeler, at de har indgået det, de kalder en ”banebrydende aftale”. Det brede partnerskab går under betegnelsen Fairplay – også uden for banen – og er det første af sin slags i Danmark. Partnerskabet har til formål at bygge broer mellem parterne samt fremme dialogen og den positive fankultur. Udgangspunktet er, at fodboldkampe med deltagelse af Brøndby IF til hver en tid skal være en festlig og god oplevelse med den positive fankultur i centrum. Det er det langt hen af vejen i dag, men der er fortsat uønskede episoder, hærværk samt kontroverser mellem politi og fans før, under og efter kampe. Det har Fairplay … også udenfor banen særligt fokus på at minimere. Alle aftalens parter forpligter sig til at bidrage aktivt til at reducere konflikter og uro. Partnerskabet styrker koordinationen af allerede eksisterende indsatser og etablerer nye, målrettede aktiviteter, der kan forebygge uønskede situationer, som bedre dialog og samarbejde kunne have forhindret. Brøndby Support er blandt aftaleunderskriverne. NYHEDER Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 11 Ofre rammes dobbelt L ommetyve går ikke længere kun efter de hurtige kontanter. Flere og flere, der får stjålet deres pung oplever, at deres kortoplysninger fra betalingskort, kørekort og de gule og blå sygesikringskort sælges videre på kriminelle markeder og bruges til identitetstyveri. Ifølge en undersøgelse, foretaget af YouGov på vegne af If Skadeforsikring, undervurderer hele 63 pct. af danskerne risikoen ved et stjålet sundhedskort med cpr-nummer på. – Vi oplever kørekort, der bliver forfalsket og brugt til at prøvekøre biler. Derefter ser bilforhandleren ikke bilen igen og vores intetanende kunde bliver efterfølgende kontaktet med et krav fra forhandleren, oplyser presseansvarlig Birgitte Ringbæk fra If Skadeforsikring. – Der er også tilfælde, hvor politiet har fanget lommetyve, som direkte erkender at have videresolgt kort og oplysninger fra de stjålne punge. Forsikringsselskabet får mellem 15 og 20 henvendelser om måneden fra kunder vedrørende identitetstyveri. – De fleste handler om rådgivning og forebyggelse, men i de sager hvor der er tale om faktiske identitetstyverier, får vi en fuldmagt fra kunden og overtager det Hårdere vilkår for cykeltyve En følgegruppe med blandt andet Det Kriminalpræventive Råd nedsat af Trafikstyrelsen og en række eksperter kommer nu med anbefalinger til bedre cykelparkering på stationer. Transportminister Magnus Heunicke (S) satte gang i en idékonkurrence i sommeren 2014, hvor borgere kunne komme med ideer til, hvordan man kan begrænse tyveri af cykler. Vinderen Michael Enghoff Hansen fik 10.000 kroner for sin gode idé om at skabe bedre mulighed for at låse cykler fast til eksisterende, stationære stativer, skriver Trafikstyrelsen. Anbefalinger til cykelparkering Med baggrund i de mange ideer fra konkurrence har følgegruppen udarbejdet fem anbefalinger til sikker cykelparkering: • Forsøg med bedre fastlåsningsmuligheder til eksisterende cykelstativer. Det er økonomisk fordelagtigt at bruge eksisterende cykelstativer. Løsningen kan fx være en fastlåsningswire til eksisterende cykelstativer, som vinderen af idekonkurrencen foreslår. • Forsøg med opstilling af nye typer cykelstativer. Der findes allerede en del cykelstativer på markedet med integreret funktionalitet til fastlåsning af cykler. Brugeren kan evt. supplere med egen lås. • Undersøg potentialet for cykelparkeringshuse. En mere omfattende og dyr løsning, men måske den bedste på lang sigt. Her kan man fx se på udenlandske erfaringer. • Belys perspektiverne i overvåget cykelparkering. Der er gode erfaringer med overvågning af parkeringshuse. Overvågning af cykelparkering skal undersøges nærmere og giver anledning til en mere principiel diskussion af overvågning i det offentlige rum. • Følg udviklingen i tekniske og elektroniske løsninger. Udviklingen inden for mere avancerede løsninger går hurtigt og bør følges tæt. Initiativer i gang Flere danske kommuner har allerede arbejdet med at gøre mulighederne for cykelparkering bedre. Furesø Kommune og Fredericia Kommune har for eksempel etableret cykelstativer med indbygget wire, der kan låses til cyklens lås. Politiet har desuden lanceret en app, hvor man kan taste en cykels stelnummer for at se, om den er kendt i politiets register. Appen hedder Politi og er et led i forsøget på at begrænse antallet af cykeltyverier. Og der sker også noget på den front i udlandet. I Japan er der blevet bygget et automatiseret underjordisk cykeltårn, og i Holland har man udvidet cykelstativer, hvor selve cyklens stel er låst til stativet. praktiske arbejde med at afvise krav fra kreditorer, fortæller Birgitte Ringbæk. En undersøgelse viser, at mere end hver 4. dansker har oplevet at få sin pung stjålet. Selvom spærring af dankort og besvær med at genskaffe pungens indhold fylder rigtig meget i ofrenes bekymringer, så er en tredjedel af de adspurgte helt bevidst om risikoen for identitetstyveri. Ifølge If Skadeforsikring er det positivt, at så mange er opmærksomme på risikoen for identitetstyveri, men ser man på hvilket indhold i pungen danskerne mener udgør en risiko, er der et stykke vej endnu. Nabohjælpen spreder sig P å baggrund af udenlandske undersøgelser, der viser, at opmærksomme naboer kan forebygge op til hvert 4 indbrud, har DKR og TrygFonden iværksat projekt Nabohjælp. Det skal få flere danskere til at yde aktiv nabohjælp og til at være mere opmærksomme, når de færdes i deres boligkvarterer. Ordningen har nu over 85.000 tilmeldte husstande landet over, og flere af landets politikredse og kommuner er gået ind i arbejdet med at informere deres borgere om at forebygge indbrud via Nabohjælp. – Vi har det seneste år set en stigning på 100 procent i antallet af husstande, der er tilmeldt Nabohjælp. Det er helt sikkert en del af forklaringen på faldet i indbrud. Med Nabohjælp fra DKR og TrygFonden bliver nabohjælpen lidt mere officiel, siger Lone Harlev og fortsætter: – Mange naboer oplever, at når de er blevet enige om at tilmelde sig ordnin- Foto: Nabohjælp.dk gen, bliver det lettere at tale om, hvordan man undgår indbrud og at aftale, hvordan og hvornår man kan hjælpe hinanden. Man står pludselig sammen om noget, og har givet hinanden et tydeligt mandat til, at det er okay at være opmærksom på kvarteret. Danskerne vil svindel til livs Over 90 procent af danskerne mener, at forsikringsselskaberne skal bekæmpe svindel med forsikringen. Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdning til svindel udført af Userneeds på vegne af Forsikring & Pension. 39 procent af danskerne mener, at forsikringsselskaberne skal gøre alt, hvad de kan, for at opklare svindel. 52 procent mener, at forsikringsselskaberne skal gøre, hvad de kan, men kun i store sager. Kun mellem to og 11 procent af danskere kunne finde på selv at melde forsikringssvindlere til politiet eller til forsikringsselskabet. Andelen afhænger af, hvor grov svindelen er. Undersøgelsen viser dog også, at lidt flere borgere, nemlig mellem 15 og 30 procent, trods alt ville bidrage med oplysninger om svindel, hvis de blev kontaktet direkte af et forsikringsselskab. Kobbertyveri koster DSB 4,6 millioner i januar Tyverier af kobberkabler gør ikke bare livet surt for tusinder af togrejsende. DSB kan også notere ekstraordinære udgifter. En stribe tyverier af kabler i januar koster cirka 4,6 millioner kroner, oplyser DSB i en pressemeddelelse. DSB har måttet leje busser til at få passagererne frem, og denne post løber alene op i cirka 1,6 millioner kroner. Dertil kommer et tab på cirka tre millioner kroner, fordi folk simpelt hen opgav at tage turen med S-toget. Desuden har mange pendlere krav på udbetalinger som et plaster for såret i form af rejsetidsgarantien. Det er strækningen på Køge Bugt, der blev ramt i januar, og tyveknægtenes indgreb har betydet, at pålideligheden er dykket til 93,4 procent, hvor målet er 97,5 procent, lyder det fra DSB. 12 BRANCHENYT Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Canon køber Axis for 23,6 mia. SEK Ny informationschef Elisabeth Kierkegaard er blevet udnævnt til ny informationschef for brancheorganisationen SikkerhedsBranchen. Bag sig har en humanistisk uddannelse som cand.mag. i dansk og filosofi, har de seneste to år arbejdet som sekretær og informationsmedarbejder i SikkerhedsBranchens sekretariat, hvor hun har stiftet bekendtskab med alle foreningens underudvalg. Elisabeth Kierkegaard. Innovative vinder udbud Jens Middelbo Outzen. Vejdirektoratet har valgt Innovative Business Software som leverandør af en ny platform til at modtage og behandle 112-alarmer efter at have gennemført et offentligt udbud. Leverancen omfatter en komplet løsning til at modtage og behandle 112-alarmer fra både Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen. – Derudover vil løsningen indgå i Vejdirektoratets arbejde med at håndtere hændelser og styre opgaver på det primære vejnet, for eksempel i forbindelse med udkald af skiltevogne og lignende. – Løsningen er baseret på Innovatives modulære alarmbehandlingsplatform, interVIEW, der giver mulighed for at håndtere såvel automatiske som manuelle opgaver – afhængig af årsagen til alarmen, siger Innovatives direktør, Jens Middelbo Outzen. SecurityWorldHotel.com STØRST SecurityWorldHotel.com er en klar nummer ét blandt Nordens netbaserede fagmedier for sikring og sikkerhed. Dette ifølge en opstilling, som fagbladet Detektor har foretaget baseret på information fra de uafhængige kilder Alexa og Similarweb. Tallene viser, at Securityworldhotel.com er klart størst. Nummer to er den norske website Aktuellsikkerhet.no fulgt af SecurityUser.com Teletec distributør for HID Global Mathias Liljedahl. Teletec Connect har tegnet aftale med HID Global om nordisk distributionsret til den verdensledende leverandørs produkter og løsninger inden for fysisk adgangskontrol. – Vores samarbejde med HID Global indebærer, at vi kan tilbyde installatører og slutkunder et bredt udbud af læsere, der understøtter højfrekvent teknologi, for eksempel HID Globals iCLASSlæsere, men også løsninger og produkter baseret på lavfrekvent teknologi, kommenterer Mathias Liljedahl, produktspecialist inden for adgangskontrol hos Teletec Connect. Canon Inc. har budt på den globalt førende svenske producent af netværkskameraer, Axis Communications. Canons tilbud på 340 SEK kontant per aktie betyder en total købesum på cirka 23,6 milliarder SEK (ca. 18,6 mia. DKK). Canon er dermed villig til at betale 49,8 procent mere sammenlignet med aktiekursen på 226,9 SEK (Nasdaq Stockholm den 9. februar). Acceptperioden for tilbuddet udløber 1. april 2015. Canon købte for nogle måneder siden danske Milestone Systems, globalt førende inden for Video Management Software. Lindpro lander aftale på Hilton Med den nye aftale bliver Lindpro styrende på alle hotellets tekniske vedligeholdelsesopgaver og mindre nyetableringer fra A til Z inden for hard facility services. Det betyder, at Lindpro kommer til at varetage alt fra køling, ventilation, sprinkler, varmesystemer og VVS til ABA og AIA. Lindpro har allerede et indgående kendskab til det 15 etagers høje hotel, som rummer 382 værelser fordelt i den 32.000 m² store ejendom. Teknikvirksomheden var nemlig med til at bygge det 14 år gamle hotel og har siden da udført el-service på ejendommen. EET købt af FSN Capital for 1,2 mia. DKK Den danske IT-produktdistributør EET, som blandt andet sælger netværkskameraer til sikkerhedsapplikationer, købes nu af FSN Capital for 1,2 mia. DKK. Det skriver Berlingskes netavis. Sælger er den svenske kapitalfond Alipes, som ejes af IKEA-virksomheden Inter Ikea Investments. Fonden har hidtil haft 75 procent af aktierne, mens virksomhedsledelsen har haft de resterende 25 procent. FSN oplyser til Berlingske, at de tror, de kan fordoble indtjeningen i løbet af fem år. Det skal ske via organisk vækst og virksomhedsopkøb i hele Europa, siger Thomas Broe-Andersen, partner i FSN, ifølge Berlingske. Egentlig var det planen, at EET skulle børsintroduceres i løbet af 2015. Alipes og EET var så langt i børsforberedelserne, at de i slutningen af 2014 holdt analytikerpræsentationer og møder med potentielle institutionelle investorer. Børsdrømmen døde, da OW Bunker gik konkurs efter 7 måneder på Børsen. Blandt de institutionelle investorer var blandt andre ATP, PFA, AP Pension, DIP, Industriens Pension, JOEP, Maj Invest, PensionDenmark og SEB. For EET blev en børsintroduktion for usikker til at følge i kølvandet på en af de største børsskandaler i Danmark. Dermed åbnedes vejen for FSN til at opkøbe selskabet. I sikkerhedsbranchen forbindes EET især med salg af kameraprodukter af fabrikater som Axis, Sony, Canon, Ernitec og Acti. Siemens får ny Head of Nordic Sales Siemens Security Products har ansat Thomas Risager som Head of Nordic Sales for Danmark og Norge. Thomas har med succes arbejdet hos Siemens Security Products i Danmark som Sales Manager de seneste fire år og får nu også Norge som ansvarsområde. I alt har Thomas Risager erfaring fra 20 år i sikkerhedsbranchen i forskellige salgsog ledelsesroller. Blandt de opgaver, Thomas og hans team har foran sig, er ikke mindst salget af Siemens nye adgangskontrolsystem Aliro. Thomas Risager. MESSE Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 13 SecurityUser Expo tager form – 70 procent af messen booket Security User Expo finder sted for tredje gang den 22.–24. september 2015. SecurityUser Expos flytning fra Carlsbergs TAP1 til Bella Center er noget sikkerhedsvirksomhederne kan lide. 70 procent af udstillingsarealet er i skrivende stund booket. D et er et løft for Security User Expo, at vi flytter arrangementet fra Carlsberg. Fordelene er til at få øje på, både hvad angår logistik og ud fra et markedsføringsperspektiv, siger Deniz Baykal, Event Manager for Security User Expo. Security User Expo finder sted for tredje gang den 22.–24. september 2015. Og arrangementet er vigtigere end nogensinde, mener Lennart Alexandrie, adm. dir. for AR Media International, der arrangerer messen. – I en tid med stadig mere komplekse trusselsbilleder mod samfundet er der meget at vinde ved højne sikkerheden, både i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor, siger han. Fra hverdagskriminalitet til terrorisme AR Medias landechef for Danmark, Jonny Sjöberg, lover både udstillere og besøgende bedre vilkår i Bella Centers Østhal. Nogle konferencetemaer på årets Security User Expo vil, ligesom ved de tidligere udgaver af messen, være nichet mod visse vertikale markeder, for eksempel handel, skoler og bolig. Den trussel, som udgøres af organiseret kriminalitet og terrorisme, er nye temaer for 2015. – Konferencerne vil afspejle den virkelighed, som er årsagen til, at sikkerhedsvirksomhederne er nødvendige som supplement til politi og andre samfundsressourcer. Derfor spænder programmet over lige fra hverdagsforbrydelser til organiseret kriminalitet samt terrortruslen, fortsætter Lennart Alexandrie. – Den organiserede kriminalitet er ligesom terrorismen en trussel mod demokratiet, og den skal bekæmpes. Og her, ligesom det er tilfældet ved bekæmpelsen af hverdagskriminalitet, har samfundet ikke kun brug for sikringsselskabernes bemandede tjenester, men også for de teknikbaserede ressourcer. Uudnyttede ressourcer Lennart Alexandrie mener, der findes ressourcer, som ville kunne forbedre samfundets kriminalitetsbekæmpelse væsentligt, men som ikke bruges. – Tag nu dette med nummerpladeaflæsning – tænk hvis alle politibiler havde et kamera monteret, som aflæste alle de nummerplader, de mødte, og hvis billederne blev matchet mod en database af efterlyste biler. Tænk hvor mange forbrydelser, som ville blive opklaret. I USA og Canada bruges denne teknik med stor succes. I Danmark er en lignende teknologi ved at blive taget i brug af politiet i mindre skala, og det bliver spændende senere på året at følge dette projekt. tere det sidste nye inden for produkter og tjenester vedrørende sikkerhed. Primært handler udbuddet om sikring mod brand, indbrud eller andre uønskede hændelser. De fleste af de store stande er booket, og i alt er ca. 70 procent af arealet reserveret. Når messen slår dørene op i september, regner arrangøren med, at omkring 90 udstillere vil kunne byde de besøgende velkommen. Perfekt anlæg AR Medias landechef for Danmark, Jonny Sjöberg, mener som de fleste andre, at Bella Center vil tilføre messen en række fordele: – Messen finder sted i Bella Centers Østhal, der har sin egen indgang, og som kan fungere som en selvstændig del af det store messecenter. Østhallen giver os alle de kvadratmeter, vi har brug for, og der er optimale konference-, møde- og caféfaciliteter, siger han. – En anden fordel er at Østhallens adgangsforhold er perfekte med 5 km til lufthavn, 900 meter til motorvej og kun 100 meter til Bellas Metrostation, hvorfra De store stande booket På messen samles sikkerheds- togene går hvert tredje minut. branchens forskellige slags P-pladser er der også masser leverandører, som vil præsen- af, og ønsker man overnatning, ligger Bella Sky, Nordens største og mest spektakulære hotel, som en integreret del af Bella Center, oplyser Jonny Sjöberg. Mødevenlig atmosfære Deniz Baykal tilføjer, at det nu bliver endnu lettere for besøgende fra Vestdanmark at besøge messen, både transportmæssigt og hotelmæssigt. – Jeg glæder mig over de forbedrede forhold, vi nu kan tilbyde både udstillere og besøgende. Blandt andet har vi savnet gode muligheder for udstillere og deres kunder at kunne gå et sted hen og diskutere løsninger og muligheder over en bid mad eller en kop kaffe. De muligheder får vi nu, konstaterer hun. – Det bliver lettere at networke og holde møder, hvilket vi er glade for, da messen jo til syvende og sidst handler om at styrke og skabe relationer, siger Deniz Baykal og giver et eksempel: – Nu kan vi endelig afholde vores sikkerhedsbanket i direkte tilknytning til messen i stedet for at gå fem minutter til en helt anden bygning, som vi har gjort tidligere. Så, hvis man skal tro arrangøren, er der ganske enkelt lagt i ovnen til succes for Security User Expo 2015. XXXXXXXXXX 14 PRODUKTNYT Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Ny teknik og innovation Sikkerhedsmarkedets produktudbud præges af hurtig udvikling og bestandigt nye lanceringer. Her er et udvalg. QR-koden klarer installationen Ingen steder at gemme sig Med dette TruVi- kameraets meget tfunktioner det sion 360 graders maget alsidigt både til indendørs IP-kamera fra og udendørs brug og i situationer UTC Fire & Secu- med lidt lys, hvor det indbyggede rity kan man se hele IR-lys tager over. UTC vejen rundt med Dette kamera leverer både et Truvision 360 bare et enkelt kame- komplet billede i fiskeøje-synsvinra. Dette er særlig effektivt i områder, kel samt individuelle ePTZ billedhvor gode oversigtbilleder er nødven- streams, så det dækker alle sikkerdige, f.eks. i korridorer, receptioner, hedsbehov, i alt op til 5 samtidige på lagre og i indkøbscentre. streams. Dette sammenholdt med et Man får en diskret overvågning komplet udvalg af monteringsmuaf store områder. Det lille fiskeøje ligheder giver en god løsning indenobjektiv er utroligt effektivt, og for videoovervågning til mange formed enten en 3Mpx eller 6Mpx bil- skellige opgaver. 360° kameraerne ledchip fås utroligt detaljerede bil- understøttes af de gængse TruVision leder i høj opløsning. Samtidig gør optagere samt Lenel LNVR. ABUS har netop lanceret en ny overvågningspakke i sit plug and play-sortiment. Pakken indeholder som standard to kameraer, der fungerer både inde og ude, men der er mulighed for at udvide med det dobbelte antal. Kameraerne er trådløse, så man slipper for at trække kabler til optagerboksen, der i øvrigt ikke fylder mere end et internetmodem. Udstyret installeres ved, at man downloader en gratis app til kundens smartphone og scanner en QR-kode på produktemballagen. Systemet registrerer herefter automatisk produktet og henter kamerabillederne ind – og så er overvågningen er i gang. Via app’en kan brugeren opsætte systemer, følge overvågningen via live-billeder og se optagelser. Løs- ningen kan også kobles til en computerskærm, hvis for eksempel en butiksindehaver ønsker en traditionel visning af butiksarealet ude i baglokalet. Kameraerne har indbyggede bevægelsessensorer, som registrer, hvis der er bevægelse foran linsen, og der lagres i så ABUS fald automatisk billeder TVAC18010 af situationen på optagerboksen. Brugeren kan også vælge at blive orienteret øjeblikkeligt med en push-besked på sin smartphone eller via en e-mail. SMARTair Genesis fra Ruko Netværks NVR til op til 16 kameraer SMARTair Genesis er en fordelagtig løsning til kunder, der ønsker at gå fra et mekanisk låsesystem til et adgangskontrolsystem – og det er velegnet til fx butikker, værksteder, klinikker eller sundhedscentre. Adgangskontrolsystemet kræver ingen computer eller separat software for at fungere. Man tilslutter blot sin SMARTair Genesis Master Controller med indbygget software direkte til et netværk. Brugeren kan herefter administrere alle brugeres rettigheder, se indsamlet hændelseslog for hele systemet i et enkelt og brugervenligt interface via sin browser på computeren, der også er tilsluttet et netværk. SMARTair Genesis kan håndtere op til 30 døre og 300 brugere. Sammen med SMARTair Genesis Master Controlleren indgår en læser med tastatur, der skal anvendes på indgangsdøren. Denne læser anvendes til kodning af adgangskort og/ eller brikker. NUUO-Champ fra DoNet er en åben NVR recorder for IPkameraer, der understøtter mere end 100 kameraproducenter og 2300 forskellige k a m e r a m o d e l l e r. Den efterfølger og DoNet NUUOChamp erstatter forgængeren NUUO-Solo. Recorderen håndterer fuld HD Den ny recorder er iflg. DoNet på alle kanaler. Understøttelse af blevet både mere kraftfuld og bilpanorama 360 graders kameraer ligere, men den er stadig meget nem fra Immervision og Vivotek Fisheye. at installere. Den finder alle tilsluttede kameraer ganske automatisk, Plads til 2 stk. 4TB harddiske , og et klik er nok til at installere et RAID 0 og 1, optagelse baseret på 5 forskellige alarm situationer, kamera, uanset model. glemte effekter, manglende objekt, NUUO-Champ er med Linux som operativsystem, der er mere bevægelsesdetektering, kamera ude sikkert mod virus end PC-baserede af fokus og tildækkede kameralinser. Optagelsesplanlægning via systemer. GUI (grafisk brugergrænseflade), Understøttes af til Internet Explorer, Safari, Mac og Windows E-kort med kamera indikation, Chrome. Mobile Apps til Apple og engelsk og skandinavisk brugerAndroid. Fri klientsoftware til alle menu samt gratis opdatering og ingen licensafgifter. platforme. På øvrige døre i løsningen anvendes alle de allerede velkendte SMARTair Offline langskiltslæsere, væglæsere og E-cylindre. Da disse læsere alle er batteridrevne, kan omkostninger til kabelinstallation eller eksterne strømforsyninger helt undgås. Så snart en bruger har passeret gennem indgangsdøren med sin SMARTair Genesis nøglebrik eller kort, er det aktiveret til alle øvrige døre, som brugeren har adgangsrettigheder til. SMARTair Genesis Nyt 11ac bullet-kamera fra D-Link D-Link lancerer iflg. egne oplysninger verdens første bullet-kamera med trådløs ac-teknologi. Kameraet kombinerer hurtig forbindelse med overlegen ydelse og nem installation. Det nye trådløse netværkskamera (DCS-7000L) fra D-Link er til indendørsbrug og har et minimalistisk og diskret design. HDsensorer giver et bredt synsfelt for at godt overblik over et stort område. Kameraets slanke design, der er mindre end en dåsesodavand, kombi- nerer et væld af avancerede funktioner med optagelser i HD-kvalitet. Og med den nyeste trådløse standard, 11ac, får kameraet en hurtigere og mere pålidelig netværksforbindelse, der sikrer højopløste billeder med op til 30 frames i sekundet. – Vores nye bullet-kamera leverer skarpe billeder i høj opløsning, der dækker store områder. Den indbyggede 11ac-teknologi garanter rigtig god videokvalitet. Det gør kameraet Samtlige leverandører af publicerede produktnyheder kan ses på side 15. ideelt til overvågning af store åbne områder, som virksomhedens reception, hotellets lobby eller parkeringshuset,” siger Duncan Wallece, IP Surveillance Business Development Manager, D-Link Danmark. Kameraet er kompatibelt med mydlink, der giver dig adgang til kameraet via din smartphone eller tablet med app’en ”mydlink™ Lite” til iOS og Android-enheder. Kameraet installeres gennem en enkel trin-for-trin vejled- ning uden brug af en computer. App’en understøtter også tovejskommunikation, hvilket betyder, at man kan tale til og med en person, der står foran kameraet. D-Link DCS-7000L SIKKERHEDSLEVERANDØRER Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 15 Leverandørregister fra www.SecurityUser.com ABUS-gruppen DK A/S www.abus.dk/elektronisk Alux AS alux@alux.dk, www.alux.dk ARAS Security A/S mik@aras.dk, www.aras.dk D-Link AB www.dlink.com Petersen-Bach A/S www.pb.dk Pro-Sec A/S www.pro-sec.dk Donet www.donet.dk ACTAS A/S salg@actas.dk, www.actas.dk SecurityUser Expo www.securityuserexpo.com SecurityUser.com Internet: www.securityuser.com ID Company Autronica Fire and Security A/S www.autronicafire.dk ID Company ApS www.idcompany.dk Protect A/S www.protectglobal.com SKYDD 2016 www.skydd.net ADI-ALARMSYSTEM A/S www.adiglobal.com/dk Axis Communications AB www.axis.com Aimetis Nordics www.aimetis.com Bosch Security Systems www.boschsecurity.dk Idesco AB www.idesco.se Ruko A/S www.ruko.com Solar Danmark A/S www.solar.dk Innovative Business Software A/S www.innovative.dk Schneider Electric Buildings Denmark A/S www.schneider-electric.dk/buildings ALSO Actebis A/S www.alsoactebis.dk Bravida Danmark A/S www.bravida.dk DAMASEC TACTICAL DANMARK www.damasec.com/tactical-distribution Kaba Denmark A/S www.mollerundall.dk UTC Fire & Security Danmark A/S www.utcfssecurityproducts.dk neXus ID Solutions A/S nexusgroup.com SUPER Bes 470,- + 470,- + 89,- = 1029,Detektor International 4 nr Security User 4 nr 470,- Abonner på til i dag ! i n f o @ 556 3 06 80 – Tilb udde a r m e t gæl d 15. ap der kun t i a . s e il og ril 20 med 15 + 46 8 PAKKEN Detektor Scandinavia 6 nr Vitani A/S www.vitani.dk SD Sikring Aps www.sd-sikring.dk – ekskl moms Det officielle fagblad for Den Danske Brancheforening for Sikkerhed Et produkt og Sikring Politisamarbe slutter – og jde fortsætter Detektor Scandinavia Kasper Skov-Mik direktør, Sikkerhekelsen, dsBranch en fra Nyhed skana len for et sikrer e samfu nd Han leder sikkerhedsviårets rksomhed SF og DF enige om kameraove rvågning SIDE 2 Frank Eriksen, direktør, Elsec SIDE 6 SIDE 6 Forskellige MÆRK typer af NING i F&P-kata log 80 procent fald i hærværks udgifter Peter Skaarup For den, der vil have tjek på tingene, er SUPERPAKKEN løsningen! sikkerhedschef, Forsvarets Bygnings Etablissementstje - og neste Mærkning, der bage til ejeren, kan spore genstanden tilbliver stadig På forsikringsselska mere bernes branche populær. F&P’s hjemme side er der netop forening kapitel om forskelli kommet ge typer af mærknin et g. så får du Detektor International og SecurityUser oven i købet Tegn et helårsabonnement på Skandinaviens førende fagblad, Detektor Scandinavia (6 nr) idag – for kun 470,- ekskl. moms. Oven i hatten får du hele SUPERPAKKEN, dvs. et års abonnement (4 nr) på det globale fagblad Detektor International (normalpris 470,- ekskl. moms), som afspejler sikringsindustriens forretninger og teknik set fra et europæisk perspektiv. Desuden får du uden beregning et års abonnement (4 nr) på den danske avis SecurityUser (normalpris 89,- ekskl. moms). Gå ikke glip af denne unikke lejlighed til at få en total dækning af, hvad der sker inden for sikkerhed i Skandinavien og ude i verden. nummer 4 • 2014 Han er året s sikkerhedsch ef Jesper Legarth, svarer på spørgsmål fra salen. Til venstre i billedet SIDE 8 Karina Lorentz en og til højre Premieren Lena Anderse på n. en succes. konferencen Trygh edskamer I den afslu aets ttende pane Dansk Folke ldebat kunn dag på Sectech 2014 parti blive for tryghedsk e blev enige om to ting: For Socialistisk Folkeparti være mere ameraer i det offen det første, og tlige rum, kontrol med at der er og for behov opsætning af kameraern det andet, at der skal e. TUS IND ER AF KA ME RA ER Ny besøgs rek neXus 2014111 Supe Politiet rykker småting, men ikke ud til ”småting” er hos Københavns tyverier for underPoliti alle 100.000 kroner. SIDE 9 ...... ...... ...... ...... ...... ..SID E 12 or d på Se ctech ! n e k Sikkerheds messen Secte i København ch og fik besøg Danmark 2104 fandt første Secte sted 12.–1 af 1.032 besøg 3. november ch i Køben ende, en fordo havn i 2002. bling siden den 4 Security User DK (Nr4 Politiet rykk ikke altid uder SIDE 5 KA N HA CK ES SIDE 10 Kameraer i boligblokkeneog uden for Aarhus har i Toveshøj i reduceret hærværksudgiften med over 80 procent. Foto: www.po liti.dk Alcensoft A/S www.alcensoft.com 2014) SIDE 4 PAS Card rpak har skiftet k navn till ne Xu ken! u S pa r e p s! AR Media International AB • Västberga Allé 32 • 126 30 Hägersten • Sweden • Tel +46 8 556 306 80 • info@armedia.se 16 STATISTIK Nyhedskanalen for et sikrere samfund: www.SecurityUser.com • 1–2015 Der bliver stadig færre indbrud i erhverv Indbrudstallene for 2014 er kommet, og af dem kan man læse, at indbrudskurven for privathjem endelig er knækket. 36.628 indbrud i private hjem i Danmark i 2014 betyder, at tallet er faldet med knap 17 procent på et år. 60000 50000 40000 30000 10000 10000 Indbrud i erhverv 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 0 Indbrud i privathjem EN Kl -5 Go as 01 dk se 31 en 3 dt hederne i det ganske land de seneste år har knoklet for at forbedre sikringen i danske erhvervsvirksomheder. SikkerhedsBranchen har arbejdet for at højne kvaliteten gennem blandt andet ISO 9001-certificeringer, og forsikringsbranchen har stillet krav til virksomhedernes sikring gennem sikringsniveauerne. Ude i erhvervsvirksomhederne har man lyttet, og sikringen er blevet gradvist bedre. Det kan nu ses i statistikkerne, og derfor må virksomhederne ikke stoppe nu. SikkerhedsBranchen arbejder videre for at sikre danskerne og sørge for at presse indbrudstallene endnu længere ned i 2015. Organisationen opfordrer erhvervslivet til at sikre sine virksomheder med godkendte produkter og certificerede installatører. – Sammen kan vi vise, at god sikring er vejen frem i kampen mod indbrud, og forhåbentlig smitter vi også af på husejerne, så vi kan få nedbragt de stadig horrible tal for indbrud i privathjem, udtaler SikkerhedsBranchen. 2000 D et er intet mindre end fantastisk efter en årrække med langt over 40.000 indbrud i privathjem om året, men vi er stadig det land i Europa med næst flest indbrud pr. indbygger, kun overgået af Grækenland. Vil man se rigtig flotte fald i indbrudstal, skal man se på tallene for indbrud i erhverv. De 17.863 indbrud, der sidste år var i erhverv, er det laveste antal på et år på denne side af årtusindskiftet, og samtidig er det endda første gang i al den tid, tallet er under 20.000. I 2002 var tallet næsten oppe på 50.000! Mens indbrudstallene de sidste fem år er faldet næsten 25 procent i privatboliger, er faldet i erhverv på hele 53 procent. Der kan ikke herske tvivl om, at udviklingen er fantastisk, og at det kan være svært at få armene ned i disse dage, men ifølge SikkerhedsBranchen er dette ikke tiden til at hvile på laurbærerne. Tallene, vi ser nu, er høsten af, at SikkerhedsBranchen og virksom- NOX sikringssystem Adgangskontrol Indbrudsalarm Videoovervågning Tekniske alarmer Klimastyring Alt i samme system Fremtidens system er kommet ARAS Security A/S - (0045) 70 27 40 90 - info@aras.dk - www.aras.dk Avisen produceres af AR Media International, tlf: 0046 8 556 306 80, mail: info@armedia.se
© Copyright 2024