Marts 2015 - Stege Kirke

Palmesøndag
GUDSTJENESTER OG
ARRANGEMENTER
Indledningen til Påsken
FEBRUAR
Søndag 22. febr. 10.30 Stege
Seksagesima - Kirkekaffe
LR/SKV
MARTS
Søndag 1. marts 10.30 Stege
2. søndag i fasten
MPP/JR/SKU
Søndag 8. marts 09.00 Stege
3. søndag i fasten
CRP/JF/SKU
Søndag
KAB/JF/SKU
8. marts 10.30 Nyord
Onsdag 11. marts 10.30-12.00 Stege
Sangcafe (se omtale)
Søndag 15. marts 10.30 Stege
Midfaste søndag
Torsdag 19. marts 18.00-19.00 Stege
Tårnlyset slukkes (se omtale)
Søndag 22. marts 10.30 Stege
Mariæ Bebudelsesdag (se omtale)
MRG
Italiensk middelaldermaleri af Jesu indtog i Jerusalem fra 1302. Jesus
indtager Jerusalem på et æsel, og folket har smidt deres kapper og palmeblade på jorden for at vise ham ære.
(Kristeligt Dagblad)
MARTS 2015
LR/AV/SKU
JR/SKV
LR/JR/SKU
Søndag 22. marts 16.00 Stege Koncert (se omtale)
Per Nielsen på trompet og Mads Granum på klaver. Entré.
Onsdag 25. marts 10.30-12.00 Stege
Sangcafe (se omtale)
Søndag 29. marts 10.30 Stege
Palmesøndag (se omtale) - Kirkekaffe.
MPP: Maren Pitter Poulsen - præst
CRP: Charlotte Ringsing-Pedersen - præst
KAB: Kathrine A. Brorsen - præst
LR: Lars Rasmussen - præst
LSF: Lisbeth Sinnet Froholdt - præst
JR: Jan Røeboe - organist
JF: Jens Forsingdal - organist
AV: Addi Vaupel - organist
SKU: Stege Kirkes Ungdomskor
SKV: Stege Kirkes Voksenkor
MRG: Morten Reenberg Gård/Sognegården
MRG
LSF/JR/SKV
Billedet forestiller ærkeenglen Gabriel, der bebuder Maria, at hun
skal føde Guds søn. Det er malet af den italienske sengotiske maler
Gentile da Fabriano i 1425.
Foto: Wikimedia Commons
Mariæ Bebudelsesdag
✄
Sommerhøjskolen
1915-2015 Stemmeret! 100 år.
I år har Stege Menighedsråd og Møns Folkeuniversitet valgt at
sætte fokus på at det er 100 år siden at kvinderne fik stemmeret.
Indtil nu er der aftalt foredrag med Birte Weiss, Juta Bojsen, Lisbeth Smedgård Andersen og Karsten Faurholdt.
I Stege Kirke søndag d. 22. marts kl. 10.30
”Gud er stor - derfor behøver jeg ikke at være det!” Dette
udsagn kunne være overskriften til Mariæ bebudelsesdag. På
denne dag fejrer vi, at ærkeenglen bringer det glædelige budskab til Maria, at hun skal blive med barn og føde en søn, som
skal blive en velsignelse for hende selv og folket.
Maria er en af verdens grå eksistenser, hun er en ung og ugift
pige fra den fjerneste ende af verden. Der er ikke meget håb for
hende om at blive noget stort på egen hånd. Derfor er det
under, som sker for hende, så stort, og det viser os, hvem Gud
er: En kærlig Gud som ser til de mindste af sine børn og drager
omsorg for dem.
Vi fejrer højmesse i Stege kirke kl. 10.30 med salmer, prædiken og nadver. Ceremonien forestås af pastor Lars Rasmussen.
Forfattet af: Lars Rasmussen
I Stege Kirke søndag d. 29. marts kl. 10.30
Palmesøndags begivenheder med Jesu indtog i Jerusalem er
indledningen til hele påsken. Palmesøndag har betydning, fordi vi kender resten af historien. Vi ved, at indtoget i Jerusalem
var optakten til de dage, hvor Jesus blev dømt, korsfæstet og
begravet og senere opstod fra de døde for at fuldføre Guds frelsesplan.
Jesus forberedte sig til påskens begivenheder ved at gøre det
klart for folket, hvem han var. Han red ind i byen som en konge, der blev hyldet med tilråb og viftende palmegrene. Jøderne
havde ventet på en konge, og de kendte de gamle profetier om,
at deres konge skulle komme ridende på et æsel. Da Jesus kom
på æselet, kunne de se, at han virkelig var den Messias, de havde ventet på.
Lydanlægget i kirken
Højtaleranlægget
Mon ikke de fleste der har gæstet Stege Kirke, har oplevet at lydkvaliteten har været svingende og til tider, ligefrem ubehagelig,
hvis ikke helt fraværende.
Forskellige præsters stemmeføring har påvirket lydoplevelserne både i opadgående og nedadgående retning.
Ved foredrag har lyden ligeledes været svingende. Og forsøg
på at flytte foredragsholderne rundt i kirken, har ikke løst alle
vanskeligheder med lydkvaliteten.
Indenfor de sidste 2 uger, har vi haft vores leverandør, Scantone, til at gennemteste alt vedrørende indjustering af højtalere,
tænd/sluk mekanismer, lydstyring, mikrofoner og meget mere.
Batterier er blevet udskiftet, mekanismer renset, udskiftet og
justeret. Højtaler output er justeret, lydstyring er udskiftet og
justeret. Mikrofoner repareret og udskiftet. Og ikke mindst er
vejledningen til kirkens personale blevet tydeliggjort.
Eks. den lille ”skjortemikrofon” skal placeres ca. 20 cm under
talerens mund og pege direkte op mod personen ansigt. Ikke
noget med lidt til den ene eller anden side!
Teleslyngen
Der er desværre fundet brud på de ledninger der skal få teleslyngen til at virke.
En ny installation er bestilt og iværksættes så hurtigt som firmaet kan gå i gang med opgaven.
Kære menighed. Kom og oplev en forbedret højtalerlyd, og
giv os tilbagemeldinger både om forbedringerne og fortsatte
vanskeligheder, hvis disse fortsat skulle eksistere!
Venligst Menighedsrådet
Grundloven 1915
Da den nye grundlov blev
underskrevet af kongen d. 5.
juni 1915, blev det politiske
medborgerskab udvidet til at
omfatte majoriteten af Danmarks voksne befolkning.
Af Jytte Nielsen
Nu var mænd og kvinder formelt stillet lige i forhold til at kunne deltage i de politiske valg, både som vælgere og kandidater.
Men det var ikke kun kvinderne, som indtil da havde været
udelukket fra demokratiet. Det samme gjaldt for en stor del af
de dårligst stillede i samfundet, nemlig de mænd og kvinder,
som ikke havde egen husstand, fordi de fx arbejdede som tjenestefolk i landbruget og i byhusholdningerne eller som lærlinge og svende inden for handel og håndværk.
I de tidligere grundlove fra 1849
og 1866 var politisk medborgerskab nemlig forbeholdt mænd
over 30 år med egen husstand.
Det betød, at kun ca. 15 % af
den samlede befolkning og ca.
73 % af mændene over 30 år
havde stemme- og valgret, og de
tilhørte samfundets elite. Resten
af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt for de 5 F’er Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Forbrydere havde ingen politiske rettigheder. Nu lykkedes det de to største
af disse grupper at blive inkluderet i demokratiet.
REDAKTION: Pr-udvalget
www.stegekirke.dk
Tårnlyset slukkes
Foto: Ole Ørsted
Torsdag den 19. marts!
Menighedsrådet har i år lyttet til vedvarende ønsker fra menigheden og ladet lyset brænde til nu, men da det snart er forårsjævndøgn, vil vi på ovennævnte data lade naturens lys tage
over!
Vi vil benytte lejligheden til at invitere menigheden til både
at overvære, når tårnlyset slukkes, og når Stege Kirkes Voksenkor
denne aften holder ”ÅBEN KORPRØVE” i kirken fra kl. 18.
Efter ca. 1/2 time, hvor vi har siddet og lyttet og måske mediteret lidt, er der mulighed for en håndmad m.m., hvorefter vi går
ud på kirkepladsen og sammen med koret synger et vægtervers,
medens lyset slukkes!
Om du vil tiden vide,
husbonde, pig´og dreng
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig herren fri,
Vær klog og snild,
vogt lys og ild!
Nu dagen er forbi.
Bisættelse eller begravelse
Fra Kapellet eller Kirken?
Ved flere lejligheder har menighedsrådet hørt drøftelser omkring, hvornår de pårørende vælger , om bisættelses- eller begravelsesceremonien kan eller bør ske fra kapellet eller fra kirken.
Da Stege kirkegård ikke ligger umiddelbart op ad Stege Kirke,
vælger mange pårørende en bisættelse eller begravelse fra kapellet. Det kan synes nemmere, men vi vil her opfordre til, at I
taler med Jeres bedemand eller præst, om begge muligheder.
Menighedsrådet vil med dette lille indslag opfordre til, at
vores store og smukke kirke oftere får lov til at danne rammen
om jeres kæres bisættelse eller begravelse. Om der er ganske få
eller mange i begravelsesfølget, gør ingen forskel. Højtideligheden vil være den samme for den afdøde og de pårørende, og vi
vil glædes over, at Stege Kirke bruges, og alle ansatte vil også her
gøre alt for at bistå med at opfylde Jeres ønsker og behov for en
højtidelig og smuk afsked også fra Stege Kirke.
En lille praktisk information. Lydforholdene i kapellet er ikke
optimale når kapellet er gæstet af mange vinterklædte mennesker. Dog bør teleslyngen der fungere fint.
Venligst menighedsrådet
Sangcafé
Stege Kirkes Voksenkor
Onsdage kl. 10.30-12.00
Sangcaféen i sognegården foregår på onsdage i de ulige uger,
- i marts er det onsdag den 11. marts og onsdag den 25. marts.
I 2014 voksede fremmødet stødt og roligt, og vi håber, det vil
fortsætte i 2015. Vi synger fra højskolesangbogen, og vi lærer
nye sange, men vi synger også de gode gamle sange. Nogle
onsdage kan temaet være morgensange, og andre onsdage
kan det være en bestemt forfatter eller komponist, men det
forsøges altid at blande de nye og de kendte sange. Det vigtigste er, at vi får sunget de mange gode sange og salmer fra vores
højskolesangbog. Alle er velkomne til at komme med ønsker
om en sang eller en salme vi skal synge her og nu eller næste
gang. Efter fællessangen spiser vi en enkel og velsmagende frokost kl. 11.30-12.00. Vel mødt i sognegården !
Jan Røeboe
har lavet en ny folder om korets virke
Voksenkoret ved Stege Kirke ”Kor For Alle” - har nu fået nyt
navn: Stege Kirkes Voksenkor. Koret synger ved højmessen den
sidste søndag i hver måned, samt andre gudstjenester fx i højtiderne Jul og Påske. Det nye navn fortæller netop om tilhørsforholdet til Stege Kirke på samme måde som kirkens to andre
kor, ungdomskoret og børnekoret.
Den nye folder vil ligge fremme i kirken og i sognegården, og
fx på biblioteket, - og i den nye folder kan man læse, at koret
søger mandlige korsangere, hvilket ofte er en stor mangelvare
i mange kor. Stemmen er måske blevet lidt rusten med årene,
men dette er dog ingen hindring for at deltage i koret. Stemmen kan hurtigt blive meget bedre og det er op til korlederen,
at pleje og justere, så stemmen med tiden igen bliver pæn og
blankpoleret. Tøv derfor ikke med at melde dig ind i koret, du
vil blive modtaget med åbne arme, hygge og fællesskab.
Læs mere om koret og medlemskab i den nye folder.
Koncert i Stege Kirke
søndag 22. marts kl. 16.00
Trompetisten Per Nielsen spiller i Stege Kirke
– akkompagneret af Mads Granum
på keyboard og orgel
En interessant måned
Stege Kirkes Børnekor
Børnekoret voksede sig hurtigt større efter start i september
2014 - men målet er et kor med 20-25 korsangere. Koret deltager i koncerter og enkelte gudstjenester i løbet af året. Der er
ikke nogen optagelsesprøve i børnekoret, kun det at du vil
møde til korprøven hver torsdag. Efter forskernes mening er der
mange sidegevinster ved at synge i kor. Du lærer at lytte og dit
øre udvikles, dine to hjernehalvdele samarbejder, - hvilket (efter
hjerneforskernes udtalelser) kan betyde, at du med tiden får det
nemmere med lektierne i skolen. I børnekoret leger vi med
musikken og helt umærkeligt indføres du i den flerstemmige
sang ved hjælp af det internationale musik-alfabet ”Solmisationssystemet” bedre kendt som ”Do Re Mi”. Korsangerne lærer
teksterne udenad og du får trænet din hukommelse - og der er
altid plads til mere! Kontakt korleder, Jan Røeboe på mail: janroeeboe@gmail.com - se evt. kirkens hjemmeside. Børnekor
har korprøve hver torsdag kl. 15.30-16.30 i sognegården.
Stege Kirkes Ungdomskor
søger nye korsangere.
Er du mellem 13 og 20 år, og er du glad for at synge, er ungdomskoret måske noget for dig. Du lærer at læse noder og får
trænet dit indre øre, du lærer stemmens naturlige funktioner at
kende - oveni alle de sange og salmer koret synger ved den
ugentlige korprøve, onsdage kl. 16.30-18.30 i sognegården,
som forberedelse til kirkens gudstjenester. Koret deltager også i
koncerter fx i kirkens forårs- og julekoncert, og her synges et
bredere repertoire af korsatser i mange genre. Korsangerne i
ungdomskoret ”lønnes” for deres sang ved kirkens gudstjenester og for korprøven onsdag. Du er meget velkommen til at
kontakte kirkens korleder, Jan Røeboe på mail:
janroeeboe@gmail.com - se evt. kirkens hjemmeside !
I marts måned vil vi gense Maren Pitter Poulsen, der efter veloverstået barselsorlov, igen er tilbage blandt os. Dertil kan vi
byde både Lars Rasmussen, Lisbeth Sinnet Froholdt velkommen og Charlotte Ringsing-Pedersen, er ligeledes en skattet
præst i vores kirke.
På denne måde vil marts måned på forunderlig vis komme
til at danne rammen omkring flere forskellige præsters fortolkning af evangeliet, forskellige organisters udformning af
orgelmusikken og endnu flere forskellige musikalske oplevelser fra Ungdomskoret, Voksenkoret, Sangcafeen og ikke
mindst Per Nielsen´s trompet koncert.
Med andre ord. Marts måned giver menigheden og andre
med interesse for kirkens ve og vel en helt unik mulighed for
at deltage i mange forskellige gudstjenester, høre forskellige
organister og kor, overvære Per Nielsen´s trompet koncert,
eller blot selv sætte sig i kredsen af sang- og salmeversglade
mennesker ved hver 2. onsdags Sang Cafe i Sognegården,
hvor vores organist Jan Røeboe også her er den samlende person.
Vel mødt og på glædeligt gensyn ønsker alle omkring Stege
Kirke og PR udvalget.
Hvad arbejder Menighedsrådet med for tiden?
Forskellige opgaver trænger sig på. Lydanlægget (som beskrevet ovenfor), har længe været vores smertensbarn. Vi håber at
dette nu igen vil fungere.
Det, der trænger sig mest på lige for tiden er personalepolitikken i kirken og ansættelse af ny kordegn. Dette skal først og
fremmest fungere, derefter kommer alle de materielle opgaver,
som:
• Fugtighedsundersøgelse i kirkegulvet
• Varmeanlægget justeres og reguleres
• Orglet genoprettes hen over året
• Kirkemuren mod Storegade repareres
• Borebiller i kirken- tilbud indhentes
• Duesikring af kirketårn
• Teleslyngeudskiftning
• Rep. af kirkemur mod vest
• Rep af toiletbygning
• Morten Reenberg Gårds restaureringen afsluttes, herunder
indretning.
• Fremtidig brug af Morten Reenbergs Gård samt Pilgrimsboliger og kirkebutik
• Overvejelser om forbedring af akustikken i kirken og i Morten Reenbergs Gård
Entré til koncerten er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn
under 12 år. Billetter kan købes hos Stege Bøger & Papir fra
mandag den 23. februar - og i kirken ved kaffen efter højmessen nu på søndag den 22. februar.
Per Nielsen spiller for fulde huse og formår at skabe en særlig
atmosfære ved sine koncerter med sit trompetspil og ved at
kæde numrene sammen på sin charmerende sønderjyske dialekt. Per Nielsen har været ansat i Sønderjyllands Symfoniorkester i 35 år - heraf de 22 som solotrompetist. Sideløbende
med en solokarriere med koncerter over det ganske land, har
Per Nielsen udgivet 15 CD'er - og med over 400.000 solgte
CDér er han Danmarks mest sælgende instrumentalist nogensinde. Hjemme på væggen i Sønderborg hænger der 9 Guld
samt 3 Platin plader som bevis herfor. Seneste CD ”Mine Favoritter” udkom i juni 2014 i anledning af Per Nielsen´s 60 års
fødselsdag. Hans store repertoire er typisk taget fra hans mange
CD-indspilninger og spænder fra klassiske favoritter som
”O´Mio Babbino Caro” af Puccini over såvel danske som udenlandske evergreens frem til nyere kompositioner som ”Hallelujah” af L. Cohen eller ”Can you feel the love tonight” af Elton
John. Som akkompagnatør har Per Nielsen en af Danmarks
bedste pianister, nemlig Mads Granum, som til daglig er både
organist i Lindevang Kirke på Frederiksberg, samt kapelmester
for Thomas Eje. Det er desuden Mads Granum, som i nu snart
10 år har ledsaget Per Nielsen på hans succésfulde juleturnéer.
Vel mødt søndag den 22. marts!
Jan Røeboe