Nyhedsbrevet Danske Medier uge

NYHEDSBREV UGE 26 – 2015
Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev
NYT FRA REDAKTIONEN
Nyhedsbrevet holder sommerpause
Næste nyhedsbrev 14. august 2015
Vi er nu på vej ind i en mediemæssig stille tid. Nyhedsbrevet holder derfor sommerpause og
kommer tilbage fredag 14 .august blandt andet med en opsamling af sommerens medienyheder.
Danskemedier.dk bliver i løbet af sommeren opdateret med de væsentligste nyheder fra
medieverdenen – herunder hvad regeringsdannelsen vil betyde for medierne.
Danske Medier ønsker nyhedsbrevets læsere og foreningens medlemmer en god sommer.
JOURNALISTIK OG REDAKTION
Mindst fem nye medieordførere efter valget
Fire medieordførere opnåede ikke genvalg
Der bliver mange nye ansigter i kredsen, når der skal drøftes mediepolitik i det nye folketing.
Fire medordførere – Troels Ravn, Socialdemokraterne, Lars Barfoed, konservative, Jørgen ArboBæhr Enhedslisten og Özlem Cekic, Socialistisk Folkeparti – opnåede ikke genvalg.
Disse partier skal derfor vælge nye medieordførere, når folketingsgrupperne konstituerer sig.
Desuden kommer der et nyt parti Alternativet med en ny medieordfører.
Der var genvalg til medieordførerne Ellen Trane Nørby, Venstre, Mette Bock, Liberal Alliance,
Morten Marinus, Dansk Folkepartog Zenia Stampe, Radikale. Konstitueringerne i de enkelte
grupper vil vise om disse fortsætter som medieordførere.
Desuden betyder regeringsskiftet, at der også kommer en ny ansvarlig for mediepolitikken i
regeringen efter Marianne Jelved.
Seks journalister i Folketinget
Repræsenterer fem partier
Der er seks journalister i det folketing, som blev valgt torsdag.
I det nye folketing er der fire medlemmer, som er uddannet journalister fra Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole. Det er Magnus Heunicke, Socialdemokraterne, Ole Birk Olesen, Liberal
Alliance, og Søren Espersen, Dansk Folkeparti, der alle blev genvalgt. Nyvalgt blev Morten
Løkkegaard, Venstre.
Nyvalgt blev også Karsten Hønge, SF, som har gennemført uddannelsen som fagjournalist ved
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Desuden blev Mette Bock, Liberal Alliance, genvalgt. Hun
er cand. scient. pol., men har virket som journalist og redaktør.
Blandt de medlemmer, som ikke opnåede genvalg, er de journalistuddannede Eigil Andersen, SF,
og Rasmus Helveg Petersen, Radikale. Desuden genopstillede journalisten Karen Jespersen,
Venstre, ikke.
Politikerne sikrer, at medierne fortsat kan have kontorer i Folketinget
Folketingets administration ville flytte medierne uden for selve Christiansborg
Et forsøg fra Folketingets administration på at flytte en række politiske redaktioner ud fra selve
Christiansborg og over i bygninger ved Højesteret er blevet stoppet, efter at planen er blevet
forelagt partiernes gruppeformænd.
Folketingets administration meddelte efter valget Folketingets Presseloge, at redaktionernes
lokaler på Ridebanen og i Provianthuset på Christiansborg skal inddrages til kontoret for
folketingsmedlemmer og sekretariater for partierne. Lokalebehovet var blevet større, efter at det
nye parti Alternativet var blevet repræsenteret i Folketinget – ligesom der var et ønske om at samle
partierne.
Planen mødte stor modstand fra medierne og Presselogen, idet det ville skabe en større afstand til
Folketinget og politikerne.
Kritikken blev hørt af gruppeformændene for Folketingets partier, og det er lykkedes at skaffe
lokaler til medlemmerne af Folketingets Presseloge ”indendørs” på Christiansborg, så vilkårene for
de politiske journalister ikke forringes, oplyser formanden for Folketingets Presseloge Naders
Jerking.
2
International pris til Berlingske-journalister
Vinder The Data Journalism Award for projektet #Sporet
Journalisterne Eva Jung, Lars Nørgaard Pedersen, Jesper Woldenhof og Zoran Todorovic fra
Berlingskes gravergruppe fik en delt førsteplads i den åbne datakategori ved Global Editors
Networks årlige prisuddeling, som i år fandt sted i Barcelona.
Berlingske-journalisterne vandt prisen for projektet #Sporet, som tidligere har vundet førsteprisen
i kategorien ”facts” i Nordisk Datajournalistiks konkurrence NODA Awards.
Med projektet ville journalisterne demonstrere, hvor detaljeret man kan kortlægge personer alene
ud fra såkaldte metadata, fordi vi efterlader os digitale fodspor overalt. Det skete i samarbejde med
de to folketingsmedlemmer Sofie Carsten Nielsen og Jens Joel, som gav Berlingske mulighed for at
følge deres digitale fodspor.
Læs artikelserien
Peter Aalbæk Jensen taber injuriesag mod BT
Anlagde injuriesag efter omtale af bilagsrod i Zentropa
Københavns Byret har frifundet BT i en injuriesag, som filmselskabet Zentropas direktør Peter
Aalbæk Jensen havde rejst mod bladet, efter at det havde skrevet om bilagsrod i filmselskabet.
BT skrev, at Peter Aalbæk Jensen havde trukket 200.000 kr. ud af filmen Antichrists budget og ført
pengene over til Zentropa. Efter artiklen blev Zentropa sat under skærpet tilsyn af Det Danske
Filminstitut, skriver BT.
Det fremgår af dommen, at det i artiklen i BT blev ”loyalt” anført, at det var uklart, om bilaget
havde relevans. Dommeren vurderer desuden, at artiklen havde offentlighedens interesse.
Peter Aalbæk Jensen siger til BT, at han læser dommen som, at dommeren finder BTs udtalelser
injurierende, men da BT har handlet i god tro og i almenvellets interesse, så det kan accepteres.
Det er så tilladt at være dum, hvis man er ansat på en avis. Det er min kommentar og konklusion,
siger han.
Ulovlige ytringer på debatsider skal fjernes hurtigt
Dom fra Menneskerettighedsdomstolen møder kritik fra presseorganisationer
3
Medierne kan gøres ansvarlige for indholdet i kommentarer på deres netsider, fastslår den
europæiske menneskerettighedsdomstol i en afgørelse af en sag fra Estland.
Det fremgår af dommen, at medierne skal fjerne ulovlige ytringer fra brugere straks, de bliver gjort
opmærksomme herpå.
I 2006 offentliggjorde en af Estlands største nyhedsportaler Delfi en artikel om et færgeselskabs
ændrede ruteplaner. Artiklen resulterede i en heftig debat på portalen herunder anonyme trusler
rettet mod ejeren af færgeselskabet.
Portalen fjernede kommentarerne seks uger efter, de var skrevet efter anmodning fra
færgeselskabets advokat. En domstol i Estland gjorde udgiveren ansvarlig for ytringerne, og denne
dom blev stadfæstet af Højesteret i Estland, hvorefter Delfi indbragte sagen for
menneskerettighedsdomstolen med henvisning til den europæiske
menneskerettighedskonventions artikel 10.
Delfi argumenterede for, at dommen var en begrænsning i portalens ytringsfrihed – en opfattelse
Menneskerettighedsdomstolen ikke deler.
Flere pressefrihedsorganisationer frygter, at dommen betyder, at mange websider vil lukke deres
kommentarfelter eller proaktivt fjerner kommentarer, hvilket vil begrænse den offentlige debat.
Spørgsmålet er også belyst i de vejledende regler for god presseskik, som Dansk Journalistforbund
og Danske Medier justerede i 2013. Heraf fremgår det, at ”i det omfang der bringes uredigeret
debat, bør der offentliggøres synlige og klare retningslinjer herfor samt gives effektiv adgang til at
klage til mediet over indlæg”.
Læs dommen
MEDIEVERDENEN
Altinget starter netavis om civilsamfundet
Støttes fra TrygFonden og Realdania med i alt fire mio. kr.
Altinget lancerer i september med støtte fra TrygFonden og Realdania en ny netavis om
civilsamfundet.
Baggrunden for den nye netavis er, at civilsamfundet i form af f.eks. foreninger, frivillige og fonde
spiller en stadig større rolle i samfundsudviklingen, men aktiviteterne er underbelyste og fortjener
mere fokus og debat, skriver Altinget.dk
Der er tale om en ny netavis med tilhørende nyhedsbreve i stil med Altingets øvrige journalistiske
netaviser.
4
Journalistikken om civilsamfundet er ligesom Altingets øvrige journalistisk uafhængig, uvildig og
kritisk, og der vil blive publiceret bl.a. nyheder, baggrund, analyser, portrætter og debatindlæg,
skriver Altinget.dk
Formålet med Altinget: civilsamfund er at gøre det lettere for organisationer og foreninger at
orientere sig i det øvrige civilsamfund om relevant ny lovgivning og politik på området samt
forskning og nyheder.
Informationerne skal gøre det lettere for de forskellige aktører på området at være en del af
civilsamfundet. Blandt emnerne kan f.eks. være værdien af den frivillige arbejdskraft og
foreningslivet, de frivilliges rolle i samfundet og fonde og foreningers betydning for samfundet.
Altinget har aftalt et samarbejde med professor Anker Brink Lund, der er ekspert i civilsamfundet
fra Copenhagen Business School og i gang med et større forskningsprojekt om civilsamfundet frem
mod 2018.
TrygFonden og Realdania støtter projektet med hver to mio. kr. De to fonde har ingen indflydelse
på det redaktionelle indhold
Kristian Lund starter nyt medie
Lancerer nyhedsbrevet Onkologisk Tidsskrift
Den tidligere redaktør af Dagens Medicin Kristian Lund lancerer sammen med Nina VedelPedersen et nyt tidsskrift nyhedsbrevet Onkologisk Tidsskrift.
Nyhedsbrevet udkommer første gang i denne uge. Det har til formål at bringe nyheder om
behandling og de rammebetingelser, som kræftbehandlere lever under. Det er mediets ambition at
skabe et højere debatniveau med flere nuancer og mere kvalificerede synspunkter, end det lader sig
gøre i de bredere medier, skriver de to redaktører i det første nyhedsbrev.
Mediet skal finansieres gennem annoncer.
Kristian Lund var indtil for godt et år siden chefredaktør for Dagens Medicin, som han selv startede
i 1997, mens Nina Vedel-Petersen har været redaktør for medier udgivet af Dagens Medicin –
ligesom hun er redaktør for en række webbaserede medier på sundhedsområdet.
Radio- og tv-nævnet giver 87 tilladelser til digital radio i DAB-blok 3
Samtlige ansøgninger blev imødekommet
Radio- og tv-nævnet har udstedt 87 tilladelser til den regionalt opdelte DAB-blok 3.
Nævnet havde modtaget ansøgninger til 12 af de i alt 13 områder i Danmark. Der blev ikke søgt om
tilladelse til at sende på Bornholm.
5
Radio- og tv-nævnet har nu truffet afgørelse om at udstede alle 87 ansøgte tilladelser. Der blev i
ingen områder søgt mere end de maksimalt 16 mulige tilladelser, hvorfor ansøgerne aldrig kom i
konkurrence med en egentlig indholdsmæssig vurdering af ansøgningerne til følge, oplyser
Kulturstyrelsen.
Der er tale om rent kommercielle tilladelser, som kun er underlagt meget få krav bl.a. opbygning af
eget sendenet. Der skal sendes i DAB+teknologien. Tilladelserne har en varighed på otte år.
Udbuddet er et af de første led i udbygningen af digital radio i Danmark og giver såvel nye som
eksisterende aktører på radiomarkedet mulighed for ren digital radioudsendelse. Hidtil har alene
landsdækkende radiostationer, der også har en FM-tilladelse, haft mulighed for at sende DABradio.
Se listen over stationer, der har fået sendetilladelse.
Magasinet KontorPapir genopstår digitalt som Magasinet Kontor
Nyt redaktionelt og journalistisk setup bag magasinet
Branchemagasinet KontorPapir, der i december lukkede i trykt form, genopstår nu på alle digitale
platforme som Magasinet Kontor.
Det gamle magasin henvendte sig alene til ansatte indenfor branchen for kontorartikler, papir og
it-tilbehør, mens det nye magasin også vil henvende sig til branchens kunder, oplyser KANP, der er
udgiver.
Der er et nyt redaktionelt og journalistisk setup bag magasinet, som vil fortælle historier fra
branchen.
MARKED OG ØKONOMI
Danskernes udgifter til medier fordoblet på 20 år
Kulturstyrelsen udsender rapport om mediernes udvikling i Danmark
Medieforbruget udgør en stadig stigende del af danskernes husholdningsbudget.
For godt 20 år siden brugte en husstand ca. 5,5 pct. af budgettet på medierelaterede udgifter – i
dag er tallet 11,3 pct., fremgår det af en rapport om Mediernes Udvikling i Danmark 2015, som
Kulturstyrelsen har udsendt.
Udviklingen har især taget fart fra 2004. Flest penge går til bl.a. telefoner, telefonabonnementer, tv
og pc.
Gennemsnitsdanskerens årlige medieforbrug er 31.654 kr. Medieudgifterne fylder især meget hos
husstande med en lav indkomst. Husstande med under 150.000 i indkomst bruger næsten en
6
femtedel af indkomsten (18,3 pct.) på medier, mens husstande med indkomster på over 800.000
kr. bruger det halve – 9,4 pct.
Rapporten viser også, at de 12-18 åriges sening af traditionelt tv er faldet med tre kvarter dagligt,
mens det for de ældste fra 70 år og op er radiolytningen, som er faldende. De ældres radiolytning er
siden 2008 faldet med tre kvarter dagligt.
Analysen viser, at 2,1 mio. danskere – 42,5 pct. af befolkningen dagligt læser et trykt dagblad –
mens de lokale ugeaviser læses af 2,8 mio. danskere svarende til 58 pct.
Læs rapporten
Millionbesparelser på Politiken
Spareplan med ansættelsesstop og reduktion af freelancekonto
Politikens indtægter har i år været lavere end budgetteret, og dagbladets ledelse har derfor iværksat
en plan om besparelser på et millionbeløb, skriver Journalisten.dk
Både indtægter fra bladsalg, annoncesalg og det digitale område har været lavere end budgettet,
siger Politikens ansv. chefredaktør Bo Lidegaard til Journalisten.dk
Spareplanen omfatter blandt andet et ansættelsesstop og en beskæring af freelancekontoen. Bo
Lidegaard siger, at målet er at reducere de redaktionelle omkostninger uden at foretage
afskedigelser. Ansættelsesstoppet betyder bl.a., at medarbejderne i høj grad skal dække af for
hinanden ved orlov og barsel.
Bo Lidegaard siger, at Politiken samlet set skal fylde færre avissider bl.a. ved at reducere antallet af
særtillæg og gøre avisen mindre i nogle weekender.
Metroxpress havde underskud på 67,9 mio. kr. i 2014
Selskabet har negativ egenkapital på 201 mio. kr.
Gratisavisen Metroxpress havde et underskud på 67,9 mio. kr. i 2014, hvilket er 2,5 mio. kr. mere
end året før, skriver Mediawatch.
Dermed har selskabet en negativ egenkapital på 201,9 mio. kr.
-Den læsertalsvækst, som vi forfølger, har taget længere tid, end vi havde regnet med. Så der er en
forsinkelse i forhold til den oprindelige plan, vi har lagt, siger Thomas Raun, adm. direktør i
Metroxpress til Mediawatch og henviser til, at avisen for at nå flere læsere og dermed øge læsertal
og annonceomsætning har investeret i større oplag og udbygget distribution.
Metroxpress blev i 2013 overtaget af den schweiziske mediekoncern Tamedia.
7
-Der er fuld opbakning fra ejerne i Schweiz. De ved præcist, hvad der foregår i Danmark, og de er
fortsat investeringsvillig, og synes, at vores projekt er spændende, tilføjer den adm. direktør.
11 medarbejdere forlader Aller efter tilpasning af innovationsstrategi
Fokus flyttes fra internationale projekter til fokus på udgiverforretning, rejser og marketing
25. juni, 2015 | Marked og økonomi
Aller Media tilpasser sin innovationsstrategi og flytter fokus fra internationale projekter til
udgiverenheden og de nye forretningsområder inden for rejser og mediamarketing, oplyser Aller
Media i en pressemeddelelse.
Tilpasningen af startegien betyder, at de to globale udviklingsprojekter e-sport-magasinet 1337
mag.com og e-markedspladsen Le Sneaks afvikles – mens det globale royale univers Royalista.com
og ordspilsappen Wordbase fortsætter uændret. Aller Media har i forbindelse med
strategiændringen afskediget 11 medarbejdere.
Aller Media er i dialog med eksterne partnere om frasalg af udvalgte globale innovationsprojekter,
fremgår det af pressemeddelelsen.
Koncernen har de seneste år investeret i tre rejseselskaber og købt DG Media og Datagraf
Communications.
Vi har i løbet af de sidste tre år indsamlet og håndteret flere end 400 ideer, afprøvet og testet
omkring 70 og lanceret fire internationale projekter med et globalt marked som sigte. Det har givet
en enorm indsigt og læring., Den viden tager vi med videre i den nye innovationsstrategi, hvor vi
skifter fokus fra en global og meget åben innovationstilgang til et mere dedikeret fokus på
udgiverforretningen, rejser og media marketing på et nordisk plan, siger Aller Medias
udviklingsdirektør Pernille Aalund.
Sag om spilannoncer for EU-Domstolen
Politiet kræver konfiskation af 415 mio. kr. hos JP/Politiken
Københavns Byret besluttede torsdag, at EU-Domstolen skal vurdere om den tidligere danske
spillelov skulle have været godkendt i EU, inden den trådte i kraft.
Dermed fulgte byretten et ønske fra JP/Politikens Hus, som mener, at loven burde være godkendt,
før den trådte i kraft i 2003, skriver Jyllands-Posten.
Ekstra Bladet, der ejes af JP/Politikens Hus, er tiltalt for ulovligt at have bragt – og tjent et
millionbeløb – på annoncer fra udenlandske spiludbydere fra 2003 til 2011. Politiet kræver, at der
konfiskeres 415 mio. kr. hos JP/Politikens Hus. Dette er den fortjeneste, politiet vurderer, at huset
har tjent ved annoncerne.
8
Politiet har rejst tilsvarende sager mod en række andre medier. Disse sager afventer udfaldet af
sagen mod JP/Politikens Hus.
Forbrugerombudsmænd i aktion mod skjult reklame på sociale medier
Fælles nordisk standpunkt om skjult reklame
De nordiske forbrugerombudsmænd finder, at skjult reklame på sociale medier er et voksende
problem.
De er derfor på et møde i Oslo blevet enige om at koordinere indsatsen på området.
Forbrugerombudsmændene oplever på tværs af landene stigende problemer med blogindlæg eller
statusopdateringer på de sociale medier, hvor det ikke tydeligt fremgår, at der er tale om reklame.
På den baggrund har forbrugerombudsmændene på et møde i Oslo besluttet at
koordinere indsatsen mod skjult reklame ved blandt andet at udarbejde et fælles standpunkt om
skjult reklame.
De enkelte nordiske lande har hver især sat forskellige initiativer i gang mod skjult reklame. I
Danmark har Forbrugerombudsmanden længe haft fokus på problemet og taget en række
enkeltsager op.
Forbrugerombudsmanden offentliggør snart en række gode råd til bloggere om, hvordan de kan
sikre sig, at de overholder markedsføringsloven. De gode råd er blevet til efter dialog med bloggere
og kommunikationsbranchen.
Ifølge paragraf fire i markedsføringsloven skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive
opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
-Markedsføringen er i høj grad flyttet over på de sociale medier. Det skaber helt nye udfordringer
for forbrugerne, for det er ikke altid helt nemt at gennemskue, om et blogindlæg er reklame, og
hvem der står bag. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu har besluttet at styrke vores indsats på
tværs af de nordiske lande siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
UNGE OG MEDIER
Nyt onlineværktøj gør det nemmere for skoleklasser at producere deres egen avis
Avisen i Undervisningen lancerer nyt værktøj med støtte fra tre dagbladsfonde
Støtte fra tre dagbladsfonde gør det muligt for Avisen i Undervingen at udvikle et online værktøj,
som gør skoleklasser i stand til selv at producere aviser med professionelt layout.
Avisen i Undervisningen kan derfor til efteråret lancere tre browserbaserede A3-designskabeloner,
som eleverne kan layoute klassens avis med.
9
Ribergaard & Munk står bag designet af de tre avisformater, som er udgangspunkt for elevernes
arbejde med prioritering og opsætning af avissiderne. Dermed kommer klasseaviserne til at lægge
sig op ad avismediets visuelle konventioner, hvilket i følge undervisningskonsulent fra Avisen i
Undervisningen, Aslak Gottlieb, styrker den pædagogiske proces i klasseværelset:
– For skoleklasser, som arbejder med det traditionelle avismedie, betyder det, at eleverne kan
fokusere på de helt grundlæggende elementer og mekanismer i nyhedsjournalistikken. Hvilke
historier er de væsentligste? Hvordan vinkler og prioriterer vi dem? Og hvordan rammer vi vores
målgruppe bedst? Klassen behøver ikke at mestre et svært layoutprogram, men kan komme direkte
til sagens kerne, tilføjer Aslak Gottlieb.
Online værktøjet bliver til september tilgængeligt i en beta udgave for grundskoler og
ungdomsuddannelser. Brugen af værktøjet er målrettet Nyhedsugen for 6.-10. klasse, som i ugerne
43-46 hvert år konkurrerer om at lave den bedste avis og/eller webavis.
De tre fonde, der har finansieret det nye online værktøj, er Dagspressens Fond, Aarhuus
Stiftstidendes Fond og Den Fynske Bladfond.
MOBIL
Ny rapport om tendenser og eksempler på udvikling inden for mobilområdet
Rapporten udarbejdet af FIPP og World Newsmedia Network
Den internationale magasinorganisation FIPP udgiver sammen med World Newsmedia Network
(WNMN) en række rapporter om tendenser indenfor medieverdenen med udgangspunkt i
praktiske eksempler.
I denne uge er udsendt en rapport om udviklingen på mobilområdet.
Læs rapporten.
NYT FRA DANSKE MEDIER
Bording-priser til Scenario, Folk&Kirke og Socialpædagogen
Bording-priserne overrakt på Københavns Rådhus
Journalist Maria Rørbæk, Socialpædagogen, magasinet Folk & Kirke udgivet af Helsingør Stift
samt magasinet Scenario udgivet af Institut for Fremtidsforskning modtog fredag på Københavns
Rådhus Anders Bording-priserne for 2015.
Anders Bording-priserne er specialmediernes årlige hæderspriser og uddeles af Danske Medier.
10
Maria Rørbæk modtog journalistprisen for en artikelserie i fagbladet Socialpædagogen om magt
mod anbragte børn. Juryen belønner hende ”for en gennemarbejdet og modig artikelserie om et
kontroversielt emne af høj relevans for målgruppen”. Læs mere om projektet fra Journalisten.dk
Magasinet Folk&Kirke modtog medieprisen for ”et smukt, læseværdigt, fordomsfrit og reflekteret
magasin med en velgennemtænkt distribution rettet mod målgrupper, der ikke færdes i kirkerne”.
Anders Bordings visuelle pris tilfaldt Scenario for et magasin ”der viser mod og originalitet i det
stilmæssige udtryk, og som tør gå all in og egne veje”, hedder det i begrundelsen.
Det var 50. gang, Anders Bording-priserne blev uddelt.
Se præsentationen fra prisoverrækkelsen.
JOB OG KARRIERE
Fra Politiken til chefredaktør på BT
Karl Erik Stougaard chefredaktør på BT fra 1. august
47-årige Karl Erik Stougaard bliver ny chefredaktør på BT fra 1. august. Han afløser Flemming
Fjeldgaard, der stoppede 1. juni.
Karl Erik Stougaard kommer fra en stilling som digital redaktionschef på Politiken og skal nu drive
og udvikle BT-redaktionen sammen med ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen.
-Vi har fundet en chefredaktør, der journalistisk og ledelsesmæssigt kan være med til at flytte BT.
Vi har store ambitioner, og Karl Erik Stougaard vil med sin erfaring fra både print og digital
nyhedsproduktion være et ualmindeligt godt supplement til det hold af journalister og chefer, der
allerede i dag gør et godt job på BT, siger BTs ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning
Andersen.
Den 47-årige Karl Erik Stougaard har de seneste to år været redaktionschef for Politikens
netredaktion, hvor han har stået i spidsen for en relancering af politiken.dk med en ny
abonnementsmodel. Før det tilbragte han godt 15 år på Berlingske som bl.a. nyhedsredaktør,
sportsreporter, undersøgende journalist og korrespondent i Washington DC. Han har tidligere
været rets- og kriminalreporter på Jyllands-Posten.
Lederskifte på Jyllands-Postens politiske redaktion
Martin Kaae afløser Christine Cordsen, som bliver avisens politiske analytiker
Jyllands-Posten ændrer i ledelsesstrukturen i den politiske redaktion.
11
Politisk reporter Martin Kaae bliver ny leder af Christiansborg-redaktionen. Den nuværende leder
af redaktionen, Christine Cordsen, skal i stedet hellige sig analyser og baggrund i en ny stilling som
Jyllands-Postens politiske analytiker, skriver Jyllands-Posten i en meddelelse.
-Vi ønsker hermed både at styrke den daglige ledelse af redaktionen og de analytiske kvaliteter,
som bliver stadig vigtigere for os at levere. Vores nye struktur skal sikre en bæredygtig model for at
udvikle kvaliteten af både nyheder og baggrund, så vi bliver endnu bedre,” siger Pierre Collignon,
chefredaktør på Jyllands-Posten.
Den nye leder af redaktionen, Martin Kaae, har en fortid som politisk journalist på Politiken og
Altinget.
ELLE ansætter to nye redaktører
Udnævnelser skal styrke redaktionens fokus på mode
Modeuniverset ELLE styrker redaktionens fokus på mode ved at udnævne to overordnede
redaktører og oprette to nye redaktørstillinger i moderedaktionen.
Redaktionschef Malou Wedel Bruun bliver redaktør for ELLE og ELLE Decoration på print, og
skønhedsredaktør Anne Pedersen får udvidet sit ansvarsområde og udnævnes til kreativ redaktør.
Desuden er Josephine Aarkrogh blevet udnævnt til moderedaktør, Mie Juel til stylingredaktør og
Johanne Brostrøm til shoppingredaktør.
ELLE omfatter i Danmark udgivelsen af modemagasinet ELLE og interiørmagasinet ELLE
Decoration samt trendmagasinerne ELLE Trendbibel, ELLE Collections og ELLE Streetstyle samt
elle.dk.
KALENDER
18-08-2015 kl. 14:00
Redaktionens digitale værktøjskasse
Der ligger en bunke nyttige, gratis eller betalte, små og store hjælpeprogrammer derude på
nettet...og på seminaret stilles skarpt på en række af de bedste. Kom og få styr på hvordan du
tegner kort, plotter grafer og ”stjæler” data…
08-09-2015 kl. 12:00 (første modul)
Den digitale Redaktørskole
Danske Mediers intensive redaktør-forløb giver redaktionen redskaber til den digitale udfordring.
Kurset løber over fem moduler i perioden september til december.
21. september og 12. november 2015 - kl. 10:00
Kursus for Praktikantvejledere i mediebranchen
Er du praktikantvejleder i mediebranchen, og har du lyst til at få flere redskaber til at udføre din rolle
30-09-2015 kl. 10:00
12
Ugeavisernes Efterårsseminar
De Lokale Ugeaviser og Danske Medier samler igen redaktionelle og kommercielle ledere fra alle landets
lokale ugeaviser til Efterårsseminar
13-10-2015 kl. 09:00 (Toronto)
FIPP World Congress
Den 40. internationale magasin media konference med fokus indenfor såvel digitale som generelle
medieprocesser. Tilknyttet konferencen er samtidigt et omfattende netværk af leverandør og
serviceproviders til mediedrift.
Kontakt Danske Medier for flere informationer.
KOLOFON
Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra
medieverdenen i ind- og udland på: www.danskemedier.dk/abonnement
Se tidligere nyhedsbreve på: www.danskemedier.dk/arkiv
Skriv til redaktionen:
Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk
Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes:
Markedschef Henrik Thøgersen på tlf. 33 97 42 91 eller e-mail: ht@danskemedier.dk
Danske Medier
Pressens Hus
Skindergade 7
1159 København K
13