Apples iværksættelsesprogrammer Vejledning til Apples mængdekøbsordning eller uddannelsesinstitutioner Oversigt Med Apples mængdekøbsordning er det nemt at finde, købe og distribuere apps og vælge bøger i store mængder til din institution, så du kan give dine elever, lærere og personale fantastisk indhold at arbejde med. Og via VPP Store kan du få specielle rabatter ved visse køb af 20 eller flere apps. Programmets indhold Mængdekøb Med mængdekøbordningen får du en skalerbar løsning, så du bedst muligt kan opfylde din institutions behov. Du kan vælge imellem tusindvis af apps i App Store eller Mac App Store, som spænder over et bredt udvalg af kategorier fra geografi og matematik til naturvidenskab og historie og meget mere. Køb førsteklasses apps i store mængder til både Mac og iOS via VPP Store. Ud over apps er der også et udvalg af bøger og lærebøger i iBooks Store. iBooks-lærebøger giver en rig og engagerende brugeroplevelse, så dine elever kan tilegne sig ny viden på helt nye måder. Med mængdekøbsordningen kan dine brugere let blive udstyret med de undervisningsmaterialer, de har brug for. Administreret distribution Administreret distribution er en funktion i mængdekøbsordningen, hvor du kan overføre apps og bøger til administrerede enheder eller autoriserede brugere og nemt holde styr på, hvilket indhold der er blevet tildelt hvilken bruger eller enhed Få glæde af det ved at bruge administration af mobile enheder (MDM) eller Apple Configurator 2 til distribution af købte apps. Med administreret distribution kan apps, som en bruger ikke længere har brug for, tilbagekaldes og tildeles på ny til en anden bruger eller enhed i din institution, så institutionen bevarer det fulde ejerskab og den fulde kontrol over købte apps. Når bøgerne først er distribueret, forbliver de modtagerens ejendom og kan ikke tilbagekaldes eller tildeles igen. Flere forskellige betalingsmuligheder Der er flere forskellige betalingsmuligheder tilgængelige, når du køber via Apples VPP Store. Du kan betale med kreditkort. Du kan også bruge PayPal i USA eller ClickandBuy i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Særlige studierabatter Eftersom mængdekøbsordningen giver udviklerne mulighed for at tilbyde rabatter til uddannelses- institutioner, kan du få 50 procent rabat på bestemte køb af apps ved køb af 20 eller flere. Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 1 Tilgængelighed Mængdekøbsordningen er tilgængeligt i følgende lande eller regioner: Australien, Belgien, Canada, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Japan, Luxembourg, Mexico, New Zealand, Norge, Schweiz, Singapore, Spanien, Sverige, Taiwan, Tyrkiet, Stor- britannien, Tyskland og USA. Bøger er ikke tilgængelige i VPP Store i Canada, De Forenede Arabiske Emirater, Hongkong, Singapore, Taiwan, Tyrkiet og Tyskland. Nyheder Nem distribution af apps direkte på enheder Du kan nu anvende apps direkte på iPad og Mac-computer. Det er helt enkelt – der kræves ikke noget Apple-id til enheden for at distribuere apps. Dine elever kan komme i gang i løbet af ingen tid, uanset om dine enheder er tildelt en bruger eller ej. Tildel og distribuer apps direkte til iPad og Mac med din MDM-løsning og Apple Configurator 2. Du kan også helt enkelt migrere fra brugerbaseret til enhedsbaseret tildeling af apps i forbindelse med eksisterende anvendelser. Konfigurer apps og indstillinger på forhånd Apple Configurator 2 er et gratis Mac-baseret værktøj, der kan bruges til at konfigurere et stort antal iOS-enheder via en USB-forbindelse med de indstillinger, apps og data, du specificerer for dine elever, medarbejdere, eller kunder. Med Apple Configurator 2 kan du tildele apps – blandt andet nyligt tildelte apps og opdateringer af apps – til en enhed, og alle, der bruger enheden, har adgang til de tilføjede apps. Distribuer apps i flere forskellige lande Hvis du ønsker at distribuere apps i flere forskellige lande, kan du nu bruge MDM-løsningen til at distribuere indhold til enheder og brugere i lande eller regioner, hvor appen er solgt via App Store. For eksempel kan en app købt fra en konto til mængdekøb i USA distribueres til enheder eller brugere i Brasilien, så længe appen kan fås i App Store i i Brasilien. Sådan købes, distribueres og administreres indhold Tilmelding Mængdekøbsordningen er en del af Apples iværksættelsesprogrammer: Kom i gang ved at gennemføre tilmeldingsprocessen online og oprette en konto til Apples iværksættelsesprogrammer. Du skal acceptere vilkårene og betingelserne for hvert program, du får adgang til i Apples iværksættelsesprogrammer, og for at oprette yderligere administratorer for din institution. Du skal angive kontaktoplysningerne for en person i din organisation, der kan bekræfte, at du er berettiget til at foretage tilmeldingen på vegne af din institution. Apple forbeholder sig ret til at afvise ansøgere. Tilmeld dig ved at gå til deploy.apple.com. Du skal give følgende oplysninger: • Kontaktoplysninger, herunder adresse, telefonnummer og mailadresse. Den mailadresse, du angiver, skal være en arbejdsmail, som er tilknyttet din institution. Denne mailadresse vil blive brugt til at oprette dit Apple-id til Apples iværksættelsesprogrammer, så du kan logge ind i programmet. Almindelige gratis mailadresser accepteres ikke (f.eks. Gmail eller Yahoo!). • Apple-id til Apples iværksættelsesprogrammer. Efter at du har indsendt dine kontaktoplysninger, modtager du anvisninger til, hvordan du gennemfører oprettelsen af dit Apple-id. • Kontaktperson til bekræftelse. Denne person skal kunne bekræfte, at du er bemyndiget til at underskrive på vegne af og binde din organisation til mængdekøbsordningen for uddannelsesinstitutioner. Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 2 • Oplysninger om institution. Indtast adresseoplysninger, herunder postnummer, for din skole. Vælg din institution på listen. Hvis den ikke findes på listen, bedes du angive institutionens navn. • Apple-kundenummer eller skatteoplysninger, hvor det er påkrævet. For USA og Canada skal du angive dit eksisterende Apple-kundenummer eller yderligere dokumentation for at kunne blive fritaget for skat. Hvis du ikke kender dette nummer, skal du kontakte den indkøbsansvarlige eller regnskabsafdelingen. For institutioner i EU skal du angive institutionens momsnummer for at kunne købe varer uden moms. Send din tilmelding Når du har indsendt din tilmeldingsformular, gennemgår Apple oplysningerne og verificerer oplysningerne om din institution. Hvis der er nogle oplysninger, vi ikke kan verificere, bliver du kontaktet, så du kan gennemgå og korrigere oplysningerne. Eventuelle skatteoplysninger, du har angivet, vil blive verificeret baseret på din regions specifikke krav. Du får besked, når verifikationen er gennemført, eller bliver kontaktet af Apple og bedt om at angive yderligere oplysninger om nødvendigt. Vigtige oplysninger om dit Apple-id til Apples iværksættelsesprogrammer • Hvis du allerede har tilmeldt din skole eller uddannelsesinstitution til tilmeldingsordningen for enheder, kan du bruge den administratorkonto, du brugte dér, til at tilmelde dig mængde- købsordningen. Denne administratorkonto fungerer som et eksisterende Apple-id til Apples iværksættelsesprogrammer. Du skal derfor ikke oprette et nyt. Det eneste, du skal gøre, er at logge ind på deploy.apple.com med det Apple-id, du brugte til tilmeldingsordningen for enheder, klikke på Tilmeld ud for tilmeldingsordningen for enheder og udfylde de obligatoriske oplysninger. • Dette Apple-id kan udelukkende bruges til programmer, som er angivet på websitet for Apples iværksættelsesprogrammer, og kan ikke bruges til at logge ind på iTunes Store eller andre Apple-tjenester. • Hvis du allerede bruger din mailadresse til et eksisterende Apple-id, vil du blive bedt om at angive en ny mailadresse. Oprettelse Når du har afsluttet din tilmelding, skal du logge ind på websitet for Apples iværksættelsesprogrammer, hvor du kan oprette administratorkonti for din institution. Disse konti repræsenterer personer i din institution, som du har autoriseret til at købe apps og bøger via VPP Store på vegne af din institution. Tilføj administratorer Log ind på websitet for Apples iværksættelsesprogrammer, og vælg Admins (Administratorer) fra menuen i venstre side. Vælg Add Admin Account (Tilføj administratorkonto) for at tilføje en administrator. Du bliver bedt om at oplyse et navn og en mailadresse for din nye administrator. Du kan tilføje lige så mange administratorer, som du vil, og også give dem tilladelse til at tilføje andre administratorer. Et stort skoledistrikt vil måske f.eks. gerne have én eller flere administratorkonti pr. skole eller bygning. Et stort universitet vil måske gerne have én eller flere administratorkonti pr. afdeling. Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 3 Bemærk: Hvis du også har tilmeldt din institution til tilmeldingsordningen for enheder, kan du aktivere disse nye administratorer, så de også administrerer disse tjenester. Vigtige oplysninger om administratorkonti • Du skal angive en arbejdsrelateret mailadresse for hver administratorkonto, du opretter. Den mailadresse, du angiver, vil blive brugt til at oprette et nyt Apple-id. • Hvis den angivne mailadresse allerede er i brug for et eksisterende Apple-id, bliver du bedt om at angive en ny. • Det Apple-id, der bruges til tjenester i Apples iværksættelsesprogrammer, kan ikke bruges til at logge ind på iTunes Store eller andre Apple-tjenester. Vælg og køb indhold Du kan søge efter indhold, vælge, hvor stor en mængde, du vil købe, og hurtigt gennemføre betalingen med kreditkort. Brug det administrator-id, du oprettede til programmet, til at logge ind i VPP Store fra din browser på vpp.itunes.apple.com/dk. Vigtige oplysninger om distribution af indhold Kontoadministratorer af mængdekøbsordningen kan distribuere indhold til enheder og iTunes-konti i alle lande og regioner, hvor appen sælges via App Store. For eksempel kan en app købt fra en konto til mængdekøb i USA distribueres til enheder eller brugere i Brasilien, så længe appen kan fås i App Store i i Brasilien. Trin 1. Søg efter en app eller en bog. Vælg medietype , f.eks. iOS-apps, OS X-apps eller bøger for at indsnævre søgningen. Du kan også skrive navnet på indholdet eller indsætte et iTunes-link i søgefeltet for at finde specifikt indhold. Klik på rullemenuen for kategorier for at finde apps bøger efter kategori. Universelle apps, som kan bruges på både iPhone og iPad, angives med et særligt mærke ( ). Trin 2. Indtast mængden. Når du har fundet det indhold, som du er interesseret i, skal du vælge navnet på søgelisten, gennemgå oplysningerne og indtaste mængden, du vil købe. Trin 3. Vælg distributionstype. Vælg administreret distribution for at tildele, tilbagekalde og tildele apps igen til enheder og brugere via din MDM-løsning eller Apple Configurator 2. Du kan også vælge indløsningskoder for at hente et regneark med koder. Læs mere i afsnittet “Distribution og download” i denne vejledning. Trin 4. Indtast dine betalings- og faktureringsoplysninger. Gennemfør betalingen med et kreditkort. Du kan også bruge PayPal i USA eller ClickandBuy i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Du modtager en mail fra Apple, som bekræfter, at din ordre er blevet behandlet. Købsoversigt. Din købshistorie gemmes på programmets website under din kontooversigt. Her kan du undersøge status for alle betalinger, finde tidligere køb, se købt indhold eller hente det aktuelle regneark med indløsningskoder. Købshistorikken indeholder også andre nyttige oplysninger om din ordre, f.eks bestillingsdato, ordrenummer, købspris og antallet af apps eller bøger, du har købt. Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 4 Distribuer og download Du kan distribuere indholdet til brugerne på to forskellige måder. På købstidspunktet skal du bestemme din distributionsmetode: administreret distribution eller indløsningskoder. Sådan bruges administreret distribution Du kan distribuere købte apps og bøger til din institutions enheder eller godkendte brugere ved hjælp af MDM-løsningen eller Apple Configurator 2. Du har også mulighed for at tilbagekalde og tildele apps igen til forskellige brugere, så din institution bevarer fuldt ejerskab og fuld kontrol over indkøbte apps. Trin 1. Knyt din MDM-løsning til mængdekøbsordningen. Hvis du vil bruge MDM til distribution, skal du først knytte din MDM-løsning til din konto til mængdekøb ved hjælp af et sikkert token. Når du er logget ind på VPP Store, skal du gå til din kontooversigt og downloade et token, der knytter din MDM-server til din konto til mængdekøb. Overfør dette token til din MDM-server for at etablere tilknytningen. Du skal installere et nyt token på din MDM-server en gang årligt. Hvis du bruger Apple Configurator 2 til at administrere enheder og indhold, kan du bare logge ind på din konto til mængdekøb i Apple Configurator 2. Med iOS 9 og OS X El Capitan kan du også indlæse apps på forhånd til alle dine anvendelser ved hjælp af Apple Configurator 2 og spare både båndbredde og tid. Trin 2. Tildel og distribuer indhold.Når du har forbundet din MDM-server eller Apple Configurator 2, kan du tildele apps og bøger – også nyligt tildelte apps og opdateringer af apps – på en række forskellige måder til enheder og brugere, selvom App Store ikke er aktiveret. Typen af app eller bog Kan tildeles Mac-computere Kan tildeles iOS-enheder Kan tildeles brugere Bog forfattet af institution Nej Ja Ja VPP-app Ja (OS X El Capitan eller en nyere version) Ja (iOS 9 eller en nyere version) Ja VPP-bog Nej Nej Ja Bemærk: Du kan kun bruge en MDM-løsning til at tildele apps til brugere med enheder, som kører med iOS 7.0 eller en nyere version og OS X Mavericks v10.9 eller en nyere version. Tildeling af apps direkte til enheder uden et Apple-id kræver iOS 9.0 og OS X El Capitan eller en nyere version. Distribuer VPP-apps til enheder – Apple-id er ikke påkrævet. Med iOS 9 og OS X El Capitan kan du nu tildele apps direkte til enheder ved hjælp af din MDM-løsning eller Apple Configurator 2 – Apple-id er ikke påkrævet. Denne funktion forkorter den indledende lancering, så anvendelsen bliver betydeligt nemmere og hurtigere, og du samtidig har fuld kontrol over administrerede enheder og administreret indhold. Når en app eller et program er blevet tildelt til en enhed, sendes den til denne enhed via MDM eller Apple Configurator 2, og der er ikke behov for en invitation. Alle, der bruger enheden, har adgang til denne app eller dette program. Du skal have én licens til administreret distribution pr. enhed for de apps, du tildeler. Gennemgå din MDMudbyders dokumentation for at finde support til denne funktion. Distribuer VPP-apps og bøger til brugerne. Du kan bruge din MDM-løsning til at distribuere apps og bøger i mængdekøbsordningen direkte til brugerne ved at sende en invitation via mail eller en push- meddelelse. Brugerne kan acceptere invitationen ved at logge ind på deres enheder med et personligt Apple-id. Apple-id'et er registreret i Apples mængdekøbsordningen, men forbliver fortroligt og kan ikke ses af administratoren. Når brugerne har accepteret invitationen og vilkårene og betingelserne for iTunes Store, er de tilknyttet din MDM-server, så de kan downloade tildelte apps og bøger. Du kan også installere appen i baggrunden på overvågede iOS-enheder. Hvis du vil tildele apps og bøger til brugere, skal du have én licens til administreret distribution pr. bruger. Apps kan derefter hentes til alle brugerens iOS-enheder. Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 5 Enhedsbaseret opgave Brugerbaseret opgave Ejermodel Ejet af institutionen Elev-ejet Eksempel Delte anvendelser, en til enanvendelser Anvendelser ejet af elev, anvendelser med mere end én enhed pr. bruger Krav om Apple-id Valgfrit Obligatorisk Indholdstype iOS-apps, Mac-programmer, bøger forfattet af institution iOS-apps, Mac-programmer, bøger forfattet af institution, bøger fra iBooks Store Tilbagekald og tildel indhold igen Ja, til apps Ja, til apps. Bøger kan ikke tilbagekaldes. Invitationsproces Nej Ja, via MDM Deaktiver App Store på enhed Muligt Ikke muligt Administration af enheder er obligatorisk Ja Ja Overvågning af enheder er obligatorisk Nej Nej Licenskrav Én licens pr. enhed Én licens pr. bruger Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 6 Vælg mellem enhedsbaseret og brugerbaseret distribution af apps. Institutioner kan vælge enhedsbaseret tildeling af apps til delte anvendelser – når en enhed administreres af institutionen eller har mere end én bruger – eller for at få en til en-anvendelserne hurtigt op at køre. Med en til en-anvendelserne kan eleverne altid tilføje deres Apple-id senere for at tilpasse deres enhed. Institutionerne kan derimod vælge brugerbaseret tildeling, når eleverne bruger deres egen iOS-enhed eller bruger mere end én enhed. I sådanne tilfælde tildeler institutionen apps til brugernes Apple-id. Appen vises i brugernes købshistorik, så de kan hente dem til enhver iOS-enhed, de ejer. Uanset typen af anvendelse kan apps, der er tildelt via et MDM- system, tilbagekaldes og tildeles igen, hvis der er behov for det. Apple-id. Du kan give eleverne mulighed for at tilpasse deres enheder med deres eget Apple-id, når de tildeles apps direkte til enheden. Med et Apple-id kan den enkelte elev tilmelde sig iTunes U-kurser og lave noter i iBooks. Med iCloud kan brugerne lagre personligt indhold såsom kontakter, kalendere, dokumenter og billeder og sørge for, at de er opdaterede på tværs af flere enheder. iOS-enheder bruger iCloud til automatisk sikkerhedskopiering af app-data, fotos og indstillinger. iCloud giver også mulighed for at finde mistede eller stjålne enheder med en funktion, som hedder Find min iPhone. Overførsel. MDM-løsninger kan levere en overførsel i baggrunden fra VPP-anvendelser pr. bruger til VPP-anvendelser pr. enhed. Enheden skal være tilmeldt en MDM-løsning. Gennemgå din MDM-udbyders dokumentation for at finde support til denne funktion. Hvis du tidligere har købt indløsningskoder igennem mængdekøbsordningen, kan du anmode om at migrere disse koder, så administreret distribution kan anvende dem, hvis koderne ikke er indløst, eller hvis de blev indløst via Apple Configurator 2. Tidligere købte indløsningskoder, som er blevet indløst af brugere, kan ikke migreres. Du kan læse mere om migrering af koder under Sådan skiftes fra indløsningskoder til administreret distribution i mængdekøbsordningen Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 7 Trin 3. Tilbagekald apps, og tildel dem igen. Når en enhed eller bruger ikke længere har brug for de apps, du har tildelt, kan du tilbagekalde og tildele dem igen til andre enheder eller brugere. Hvis de er tildelt til en bruger, vil brugeren have mulighed for at købe en personlig version. Hvis appen blev anvendt som en administreret app med MDM til iOS, har administratoren mulighed for at fjerne appen og slette alle data med det samme. I dette tilfælde er det bedst at give brugerne en meddelelse eller en tidsfrist, inden du fjerner apps fra deres enheder. Bemærk: Tildelte bøger vises i brugernes købshistorik i iBooks Store, og bøger kan ikke tilbagekaldes, når de først er blevet tildelt. Indløsningskoder Du kan også distribuere indhold via indløsningskoder. Denne metode overfører permanent en app eller en bog til det Apple-id, som koden indløses med. Dette Apple-id kan oprettes og bruges på enheder, som kontrolleres af din institution, eller det kan være brugerens personlige Apple-id. Indløsningskoderne leveres i et regneark. Der gives en unik kode for alle købte apps eller bøger i det antal, som købes. Hver gang en kode indløses, opdateres regnearket i VPP Store, så du altid kan se antallet af indløste koder. Regnearket indeholder også en indløsnings-URL med koden indsat i linket. Det er bedst at sende denne URL-adresse til brugerne, så de ikke skal indtaste koden manuelt, når de henter indholdet. Hvis du sender koder via mail eller et internt website, bør du inkludere det relevante afsnit med vilkår og betingelser for autoriserede slutbrugere i mailen eller angive det på websitet. Du kan finde dette afsnit under overskriften “Vilkår og betingelser gældende for godkendte brugere” i de gældende vilkår og betingelser for Apples mængdekøbsordning i afsnittet Indholdskoder på www.apple.com/legal/internet-services/itunes/volume/dk/terms.html. Muligheder for distribution af indløsningskoder til brugere: • MDM-løsninger fra tredjeparter. Brug MDM til at distribuere indløsningskoder til brugerne ved at overføre regnearket fra Apples mængdekøbsordning til din MDM-server. MDM kan bruge en push-meddelelse til at påminde en bruger om at indløse en kode. MDM kan også holde styr på, hvor mange brugere der har indløst koderne. • Mail. Send indløsningskodens URL-adresse til brugerne. De kan derefter blot klikke eller trykke på URLadressen, enten fra deres mobile enheder eller fra en Mac eller pc. Indløsningskoden er en del af URLadressen, så brugerne øjeblikkeligt kan hente indholdet, efter de har logget ind med deres Apple-id. • Internt website. Et sikkert website på din skoles intranet kan være et bekvemt og centraliseret sted, hvor brugerne kan få adgang til indløsningskodernes URL-adresser. Du kan blot sende en besked til brugerne, når der er indhold tilgængeligt, og derefter henvise dem direkte til det dedikerede website, hvor de kan hente indholdet, når det passer dem. Du kan også bygge en intern app til medarbejderne, så de kan installere indhold direkte fra deres iPhone, iPad eller en Mac. © 2015 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, iBooks, iPad, iPhone, iTunes U, iTunes, Mac, og OS X er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. iCloud og iTunes Store er servicevaremærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store og iBooks Store er servicemærker tilhørende Apple Inc. iOS er et varemærke eller et registreret varemærke tilhørende Cisco i USA og andre lande og bruges under licens. Andre nævnte produkt- og firmanavne kan væreiværksættelsesprogrammer varemærker tilhørende deres respektive ejere. September 2015 Apples – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 8 Ressourcer Mængdekøbsordning til uddannelse: www.apple.com/dk/education/it/vpp Vilkår og betingelser for mængdekøbsordningen: www.apple.com/legal/internet-services/itunes/volume/terms.html Support til mængdekøbsordningen: www.apple.com/dk/support/ Administrer enheder til iOS: www.apple.com/dk/education/it/mdm Oversigt over anvendelse af iOS i uddannelsen: www.apple.com/education/docs/EDU_Deployment_Overview.pdf Support til kunder fra erhvervslivet og uddannelsessektoren: www.apple.com/dk/support/business-education Sådan skiftes fra indløsningskoder til administreret distribution i mængdekøbsordningen: https://support.apple.com/da-dk/HT202863 Apples iværksættelsesprogrammer – mængdekøbsordning for uddannelsesinstitutioner | September 2015 9
© Copyright 2024