Download   Report
  1. No category

C. Blixencrone-Møller Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske

13«
J
^
.
*
1
Priv.
35
W
r
Bidrag til
Naturfredningens historie
C. Blixencrone-Møller
jU aøiuiuic sko
Jægersborg Hv^n
&
r
W W
Efiel
iD vrv'unri
h a rlo tle n lu n d 6km
Dansk Byplanlaboratorium
Byplanhistoriske noter 4
Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, København, 1985.
Copyrigt.
ISSN 0900 - 3274
ISBN 87 - 87487 - 462
Dansk Byplanlaboratorium takker Danmarks Naturfredningsforening
for støtte til udgivelsen.
Forsidetegning: Forslag til samlet parksystem for Københavnsegnen,
illustration fra bogen Københavnsegnens grønne områder, 1954.
Bagsidefotoet er et por t r æ t af forfatteren.
Genoptrykt maj 1986 me d støtte af Danmarks Naturfredningsforening
og Dreyers Fond.
FORORD
"Bidrag
t il
nedskrevet
Møller
chef
af c i v i l i n g e n i ø r
og u d d y b e t
Johan
begge
Naturfredningens
under
Garde.
stor
og b e t y d n i n g s f u l d t
lægnings
at t a n k e n
d er,
der
Det
skulle
af 1938
udvalg
er
initiativ.
i den
skyldes
danske plan­
blandtandet,
og s i k r e
bebygges,
igennem
her
de o m r å ­
opstod
byplanlægning
slog
anke­
er et i n t e r e s s a n t
o m at p l a n l æ g g e
ikke
med
for d e r e s
kapitel
historie.
før d e n e g e n t l i g e
loven
samtaler
historie
er
C h r .B l i x e n c r o n e -
Byplanhistorisk
tak s k y l d i g
Naturfredningens
historie"
længe
med b y p l a n ­
i landet.
B 1 i x e n c r o n e - M ø 1 1 er er én a f n a t u r f r e d n i n g e n s
og
fredningsplanlægningens
me,
og h a n h a r
de g e n n e m
fulgt
h el e sit
Blixencrone-Møller
havns
hvor
kommune
blev
grønne
med si kring
områder.
1947 blev
blev
førte
til
til m i n i s t e r i e t
liggender
og s e n e r e
Blixencrone-Møller
viceformand
1962
og va r
at h a n
konsulent
sager
lå i s t a t s ­
hvorefter
de
an­
i en
som ko ns u l e n t
lang årrækk e
i 1965.
Johan Garde
i overfredningsnævnet
formand
i
i na­
for k u l t u r e l l e
fortsatte
pensionering
blev
i
til m i l j ø m i n i s t e r i e t .
for o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t
sin
inddraget
til,
1961,
flyttedes
efter
stærkt
op­
af K ø b e n h a v n s e g n e n s
Disse
1936
direktorat,
m e d de a l m i n d e l i g e
Dette
turfredningssager.
fra
arbej­
i 192o ansat i K ø b e n ­
statsministeriets
ministeriet
dette
i Stadsingeniørens
i direktoratet
arbejdet
og p å v i r k e t
herhjem­
virke.
han s i d e l ø b e n d e
gaver
pionerer
i perioden
i
1967-1977.
3.
"Bidrag
gives
til
naturfredningens
som hæfte
planhistoriske
Formålet
bidrage
nr. 4 i s k r i f t s e r i e n
t il b e l y s n i n g e n
planlægnings
historie
blandt
v e d at l a d e
re,
der
har m e d v i r k e t
res eg ne
g et
ud­
"By­
noter".
med udgi v e l s e n
andet
historie"
af disse
noter
af den danske
i vort
by­
århundrede,
planlæggere
selv,
er at
fortælle
o r d om d e n u d v i k l i n g ,
og a n d ­
med d e ­
de h a r d e l t a ­
i.
D e r er s å l e d e s
ikke tale
handling
en g r u n d i g
ning,
eller
men
alene
ge o p f a t t e l s e r
st e d .
være
tager
og p e r s o n l i ­
a f de b e g i v e n h e d e r ,
forskellige
naturligvis,
meninger
og s k u l l e
byplanhistorisk
d et
af­
dokumenteret forsk­
om e r i n d r i n g e r
Det b e t y d e r
lig skete,
om en h i s t o r i s k
de r
fandt
at d e r k a n
om,
h v a d d er e g e n t ­
være
t i l f æ l d e t ,m o d ­
udvalg
gerne m e d d e l e l ­
se h e r o m .
D e t er u d v a l g e t s
ske n o t e r "
vil
ber p e n n en ,
h åb,
at de
inspirere
samt
"byplanhistori­
til ,
at n o t e r n e
at a n d r e
v il
kunne u d g ø ­
re et v æ r d i f u l d t
baggrundsmateriale
senere
forskning
- et m a t e r i a l e ,
ellers
ville
være
vanskeligt
formand
at t i l v e j e ­
Dalgas
for b y p l a n h i s t o r i s k
for evt.
s o m det
bringe.
Vibeke
gri­
udvalg
INDHOLD
Kap.
I.
Årene
i Københavns
Planlægningsarbejde
stadsingeniørens
egnens
grønne
Stauning
i 1938
Kap.
områder"
"Det
grønne
II.
Det
grønne
efter
hammer,
- 2.
- de g r ø n n e
siden
- 3.
Forholdet
til
Forch-
- arbejdet
ministeriet.
1948,
til
forhold
som kon sulent.
til
veje.
som ko nsulent.
embedsmænd
Særligt
- 5.
særlig
Poul
kulturministeriet
- 4.
og
overfred­
professor
de m i n i s t e r i e l l e
Bomholt.
med
tilrette­
med dette,
Embedspligterne
statsministeriet,
i
og b o l i g ­
om
fred­
Andre opgaver
Fredningsregistret, tegne­
udvalg.
IV.
Natur frednin gs foreningen
Struckmann
skiftende
- foreningens
s y n på
(s.56 - 63 )
arbejdsmåde
fredningsarbejdet
ningens
forhold
Møller)
- Struckmann
Jensen.
(Lett,
arbejdets
og s a m a r b e j d e t
Andersen.
Kap.
- udval­
stier.
Tilknytningen
formanden
stuen,
tilblivelse
nedsættelse
Bentzon)
oprettelse,
ningsnævnet
ningens
a r b e j d e ( s .13-26).
Konsulentembedets oprettelse
a r b e j d s o m r å d e (s. 2 6- 56)
Embedets
læggelse
o p r e t t e l s e 1947.
og a r b e j d s f o r m
fredningssager
1936 -
nedsættelse
fredningsplans
Hendriksen,
III.
udvalgs
udvalgets
gets me dlemmer
med
udvalg"s
i
"Københavns-
publiceres
- konsulentstillingens
i årene
1.
naturfredning
byplanafdeling:
Den k ø b e n h a v n s k e
K ap.
vedr.
k o m m u n e (s .7 - 1 3 ) .
t il
- det
- fore­
s t a t s m i n i s t e r i e t (Andreas
efterfølges
af Vagn
Kap.
V . B i d r a g til V e s t s k o v e n s h i s t o r i e (s. 6 3 - 6 9 )
Tanken
går
holdes
levende
havnske
tilbage
t il
192o-erne
- betydningen
b y u d v i k 1 i n g s p 1 an
194o'erne
(Fingerplanen)
- tanken
af den k ø b e n ­
fra s l u t n i n g e n
af
- virkeliggørelsen.
Brøndbyøsterskoven.
Kap.
VI.
B i d r a g til K ø g e B u g t s f r e d n i n g s m æ s sige h i s t o r i e . (s.7o-74).
Den
"nye"
kystvej
fra 1 9 3 o ' e r n e
planen
- Fingerplanen
i Køge
Bugt-området
Bilag:
gaard
i Danmark,
om p l a n l æ g n i n g
- strandparken.
Johan G a r d e s
Madsen:
- loven
- frednings-
anmeldelse
af F l . K i i l s -
Natur fre d n i n g s s a g e n s
1 9 7 9 , (Natur
og m i l j ø
historie
198 o ,
hæfte
2, s . 7- 9 ) .
Kiilsgaard
Madsens
gen g e n n e m
først
bog b el ys er
og
frednings forenings
fremmest
historie.
Blixencrone-Møllers
hinanden
i belysning
naturfredningens
naturfrednin­
Danmarks
D e n n e b o g og
erindringer
a f et
historie.
Natur­
langt
supplerer
tidsrum
af
I.
I KØBENHAVNS
ÅRENE
Planlægningsarbejde
stadsingeniørens
egnens
grønne
Stauning
1938
-
K O M M U N E (s. 7-13).
vedr.
naturfredning
byplanafdeling
områder"
" Det
udvalg"
- konsulentstillingens
Blix
har
fortalt
om,
- "Københavns-
publiceres
grønne
1936
nedsættes
oprettelse
hvordan
han
kom
n a t u r f r e d n i n g s a r b e j d e t , og h v o r d a n
havde
udviklet
sig
til
i
1947.
ind
i
dette
konsulentembedets
op­
rettelse:
Jeg a n s a t t e s
mune,
allerede
i stadsingeniørens
tilknytningen
o.
192o
193o.
Arbejdet
kommunes
bejde
til
i Københavns
byplanafdeling;
naturfredningen
begyndte
hang
Københavns
sammen
med
planlægningsarbejde,
m.v.
Leder
kom­
trafikplanar­
af a f d e l i n g e n
v ar
Forch-
hammer,
djj a f de 1 i ng s i n g e n i ør . M a n b r u g t e
dengang
i kommunen
ikke
udtrykket
ne o m r å d e r " ,
men andre
udtryk,
frie
områder
el.lign.
Arbejdet
sagt
sammen
som
m e d de b e t y d e l i g e
Københavns
væsentligst
planerne,
ne
Lige
en
hang
selv­
i omegnen,
vel
indlemmelses-
af v æ k s t p r o b l e m e r ­
eller
fra m i n b e g y n d e l s e
rakte
var
hvad man
vil
arbejde
Måske
meget
havde
i detaljer.
tegner
med,
kendskab
(f.eks.
min start
en m o t o r c y k e l .
stort
med sager,
kommunegrænsen
sammenhæng
havde
på s t a d s i n g e n i ø r e n s
jeg b e s k æ f t i g e t
ud o v e r
planer).
også
de
interesser,
med
fortsættelse
såsom
det.
kontor
jeg
havde
i forbindelse
i hovedstadsegnen,
kalde
end
kommune
"de g r ø n ­
til
som
vej-
med dette
at j e g v ar m o b i l
Jeg
fik d e r v e d
Københavns
Som m e d h j æ l p e r
kommunen,
men
Senere
blev han
ved s i d e n
havde
j eg
fuldmægtig
af b e h o l d t
et
omegn,
0 . E .C h r i s t e n s e n , s o m k u n n e m e g e t
at t e g n e .
-
mere
i
h a n arbej-
d et h o s m i g
som
i det
regnskabsfører
I 1925
var
i Europa
skulle
skulle
et a r b e j d e
finde
bygges.
udenfor
denne
forbindelse
måtte
være
der
sten,
talte
ikke
i 192o'erne
over,
som her
bygges,
i listen
nærmere
op.
om s p o r v e j s l i n i e r
Københavns
Herefter
Dette
var
træng­
var m eg et
greb
tanken
in­
om
"frie u b e b y g g e ­
tage dette
forelå bet æ n k n i n g e n
og h a v n e
og v e j e ud o v e r
grænser.
foretog
i omegnen.
d en i en
h v a d d er
særligt
bad mig
- I forvejen
- om
k o m m e d på l i ­
kaldte
Forchhammer
i
at s p ø r g s m å l e t om,
i naturfredning,
jeg
for o m ­
og h a n b a d m i g
og F o r c h h a m m e r , s o m s e l v
som
de r
et s a m m e n t r æ f
planlægning
er k l a r t ,
skulle
hvor
til m i g om at t a g e
fortegnelse
- Det
de o m r å d e r " .
ring
var
- sidst
af o p ga v e r ,
teresseret
det,
Der
Det
af det,
ud a f var,
København,
l a v e en
te s i g på.
hvor
studierejse
at n o g e t
op v e d r ø r e n d e
egnen
at
i konsulentembedet.
sig hos mig,
i, at F o r c h h a m m e r
evt.
og s e n e r e
for at se på b y p l a n l æ g n i n g .
først
ikke
udvalg
j eg på en to m å n e d e r s
bundfældede
man
grønne
j e g en n ø j e r e
Dette
resulterede
foreløbig betænkning
vel o m k r i n g
ge b e t æ n k n i n g
1934.
dannede
havnsegnens
grønne
Steen
Ejler
Rasmussen
bogen
i realiteten
på k o n t o r e t .
grundlaget
kom
efterhån­
Denne
områder",
foreløbi­
for
"Køben-
s o m k o m i 1936.
in d i b i l l e d e t , d a
forelå,
g e n k o m t i l at p r æ g e
recognosce-
men hans
bogens
inddra­
fremtræden (udse­
ende) .
Bogen
digt
kom - vel
- omtrent
loven
af 1937.
i virkeligheden
samtidig
ret
med n a t u r f r e d n i n g s ­
Ressortministerium
1936 s t a t s m i n i s t e r i e t .
trådte
bogen
som
valget
(Udvalget
Rent
udarbejdet
til
tilfæl­
v ar s i d e n
formelt
frem­
for E g n s p l a n u d ­
planlægning
af K ø b e n -
havnsegnen ).
Efter
at n æ v n t e b o g
var k om me t,
holdt
et s t o r t m ø d e
på P a l a d s h o t e l l e t .
der
var v i s t n o k
te s
v el
men
omegnskommunerne
Dette
en
Glostrup
forhold
for,
af d et
ville
- alle
samt
loven
at d e r h o l d t e s
udførte
(det h o l d t e s
i en s n æ v e r
kreds,
var
ført
for,
ud i l i v e t
steriet.
Petersen,
ningsnævnet,
Stauning,
riksen
get
hvor
og j e g
fåmælt,
Stauning
ningsplan
noget
i retning
mumlede:
Efter
sig
ville
blev
naturfredningsloven
disses
nedsattes
fik L e t t
Hendriksen
torchef
en
fred­
Stauning
mere".
have besl uttet
et u d v a l g
t il u d a r b e j d e l ­
for K ø b e n h a v n s e g n e n ,
udarbejdet
om
Det
nævnte
hvortil
nok n o g et
mø­
et t i l l æ g til
fredningsplaner
og om
tinglysning.
Herefter
der
var h vad
Stauning
der
va r m e ­
for p l a n e r n e .
Forchhammer
fredningsplan
Hend-
under
koste.
m ø d e må
og s a m t i d i g
bifaldende
om,
for at n e d s æ t t e
se a f en
et m ø d e m e d
Stauning
af 5 o o k r . ,
V.
for o v e r f r e d ­
spurgte
"Det b l i v e r
dette
Frederik
Forchhammer,
tilstede.
redegørelse
blev
fra s t a t s m i n i ­
formidlede
men nikkede
dedeltagernes
eneste
v ar
og g i k m e ­
betænkning
formand
også Lett,
nu
som var m e d ­
departementschef,
og h a n
i stats­
fortsættelse.
ordet
initiativ
var d e n g a n g
en øre.
negative.
et m ø d e
Lett,
grønne
ved
Dettes
lige
om a r b e j d e t s
at d e n
arbejde,
i Tøjhusmuseet),
tog h ø j e s t e r e t s d o m m e r
ind
udtryk-
af 1937 var b a g g r u n d ­
lem af o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t ,
get
Indby­
ikke betale
endnu
ministeriet
Her
d er
s t a t s m i n i s t e r i e t .D e r
anerkendelse
Søllerød,
blev
som
i 1938 "Det
formand
som medl emm er .
og F o r c h h a m m e r s a m t
Hendriksen
i landbrugsministeriet
byplanlaboratoriet
og d e r f r a
grønne
Han
betænkning.
v ar
g r ø n n e udvalg",
og
kendt
var k o n ­
f o r m a n d for
med
den
landinspektør
og
meget
byplaninteresseret
den o f f e n t l i g e
mel
sekretær
niør
var
embede
når
mente
om b y p l a n l æ g n i n g .
i starten
i Københavns
sådant
de,
debat
og d e l t o g s t æ r k t
kommune
ville
ikke
Je g b l e v
i al
dog k n y t t e t
var s k u f f e t
over,
- mindre
rigtig
til
at j e g
den
grønne
at g ø r e ;
han
fandt
tid,
stod
ved
den
søen
år,
Der
udarbejdelse
"blåøjet"
gik dog
Lett
v ar m e d
Blix,
som nikkede.
denne
var m e g e t
Lett
hans plads.
han h a v d e
starten
J eg
undret
forstod
d er
skrev
hurtigt,
som
følgelig
sammen
udarbejdet
frem ge n ne m
i den
med,
at
foran
trediverne.
fik
juridisk
at
fra
sekre­
i højesteret
vældig
godt
for u d v a l g e t ,
(g i f t
G r a g e , (nedenfor s.27).
kunne
tilfældet
at a f ­
ikke
a f d e p t . c h e f F r .V .P e t e r s e n
fredningsplanerne
H an
på L e t t ,
at d e t
Til
med e k s p e d i t i o n s s e k r e t æ r
Nå r
blev,
og vi a r b e j d e d e
Den dame,
datter
mig.
gi k
at t a l e m e d
senere
sig over,
ti l
episode
og at j e g
protokolsekretær
Bentzon,
sammen.
Resultatet
ud,
over
skuffelse.
og l o v e d e
gled
v ar b l e v e t
valgtes
Jørgen
var
med min
om en æ n d r i n g .
delingsingeniøren
tær
Efter
forstående
så
på p l a n e n - h v o r ­
kikkede
Forchhammer
ikke
, o m d et på
afdelingsingeniøren
t il
han
så j e g k e n d t e
efter
jeg
og
sekret ær - engang man
sø s p u r g t e
side
intet
gennemføres;
flere
før j e g b l e v
den a n d e n
havde
iøvrigt
for at k u n n e
Bure
formand,
v ar b l e v e t de n
betænknings
synspunkter.
lang
var
ikke
haft med
jo h a n s
være p a s s e n ­
s e k r e t a r i a t e t ,m e n
Afdelingsingeniøren
va r m i n c h e f g e n n e m
e n d et
fald.
ledende.
uden chance
For­
en a f d e l i n g s i n g e -
en h ø j e s t e r e t s d o m m e r
Forchhammer
i
blev,
godkendes
hang
d et s e l v ­
forarbejderne
skildrede
så
v ar
periode
Stiloven
løshed.
fra
194o kom
Forklaringen
så a r b e j d s l ø s e
arbejde
i den
end
i tyskernes
de s,
at j e g s t a d i g
havns
fyrrerne
kommune.
Det
planlagte
at j e g
rigtig
fordi
var
arbejdet
tjenestemand
viste
t il at
få n o g e t
sådan
kollegers
opfattelse
af,
for,
at j e g jo l a v e d e
for k o m m u n e n .
at K ø b e n h a v n s
Sundbo,
kommune
på,
i kommunen,
og at k o m m u n e n
pligtig
statninger
Han k u n n e
at v æ r e
kunne
t il
godt
fredninger
ikke
men
skaffe
m i g en s t i l l i n g
rette
v ar
tale
til
han
som svare de
jeg
sig m e g e t
idé,
v ar
- som han sagde
k e t på D e r e s
idé.
ikke,
men
:"Nu h a r
arbejdskraft
at je g
a f en s a m ­
hvor han
vi
fra.
o m at o p ­
vejr med,
over,
da
t il k o m m u n e n s
var L e t ts
og
tid
t il m i g
j e g jo s i g e
det klart,
ilde berør t
men
under
jeg h a v d e me d ham,
m i g om s i n
Nogen
en s t i l l i n g
t il m i g ,
ved
nu var,
i 3 . lønklasse,
var k o m m e t
forbigået,
over
at h a n k u n n e
statsministeriet
en s t i l l i n g
Hvordan
for k o m m u n e n .
forholdene
og så m å t t e
blev
i fredningser-
uden
dog,
i gang med
lønklasse,
Henvendelsen
foregik
i købet
sig noget.
han mig
i statsministeriet,
anden
oven
som
foretage
meddelte
arbejdet
arbejde
forstå min bekl a g e l s e
senere
var
udtryk
så m e d n o g e n b e ­
at d e l t a g e
forbigået,
han
som gav
at u d v a l g e t s
t il
grønne
J e g h a v d e en s a m ­
tænkelighed
gjort
nok
ingeniør-
for s t a t s m i n i s t e r i e t s
tale med borg m e s t e r
ikke
ud a f - m å s k e
afvise mine
end
af fyrrer­
v ar m e d s o m a f d e l i n g s i n g e n i ø r
ikke kunne
udvalg
såle­
forskel­
i midten
og at F o r c h h a m m e r
mere
jo
i Køben­
sig under
han
arbejdet
- vi v a r
f ø r s t e år.
omlægninger
ikke
på p l a n e r n e ,
v e d et d a n s k
fortsatte
v ar
arbejds­
at m a n h e l l e r e
tjeneste
tyske besættelses
gennem
ne,
v a r nok ,
beskæftiget
Frem
lige
for at b e k æ m p e
fortalte
at h a n
følte
h va d der var sket
i udvalget
i næsten
truk­
lo år,
og
11.
så s k u l l e
d et
t a l e om."
Kort
teråret
gå ud o v e r
efter,
1946,' s k e t e
ministeriet,
Deres
fremtid
det må h av e
- ikke
været
i ef­
så h e n v e n d e l s e n til s t a t s ­
og s t i l l i n g e n
v ar k l a r
fra 1 / 4 -
1947.
At d e t e n d e l i g
vide
på d e n m å d e ,
ringet
ventet
i orden,
at j e g d e n
op af G r a g e ,
egentlig
de:
var gået
1/4
som sagde:
at se D e m
fik j e g at
1947 blev
"Vi h a v d e
i dag".
?"
"Å,
har
j eg et m ø d e
sa t h e r
fra
i d a g " - og j e g h ø r t e l y d e n a f e n
skuffe,
og G r a g e s
stemme:
"Næ,
J eg s v a r e ­
"Nå,
De er jo a n ­
nej,
d en
lig­
ge r her."
Nå!
hvad
bugtede
d er
nok har m e re
interesse
end min
vej
t i l et e m b e d e ,
er d e n s a g l i g e
begrundelse
for at o p r e t t e
det.
Lett;
i overfredningsnævnet
havde
de t p r e s ,
d e r v a r på l a n d e t s
fra m a n g e
sider:
byer),
udbygningen
vanding
Som
Byernes
af mos er ,
formand
h a n set,
for
er
for m i g
betydningen
alene
for
at h e r
vækst
regulering
forud uda r b e j d e t
for s i k r i n g
gennem
ingen
af­
har
samlet
a f en he l
fredning.
tvivl
om,
at L e t t
stor,
fandt
ikke
f r e d n i n g s m y n d i g h e d e r n e ,s o m v i d s t e ,
sættes
ind me d
også
for a n d r e m y n d i g h e d e r ,
gæld
fik
Gardes
(sommerhus-
af åer o.s.v.
af f r e d n i n g s p l a n e r
burde
i nd m e d
naturværdier
a f v e j - og e l n e t t e t ,
betød
egns naturvæ r d i e r
Der
han set
fredningsplanudvalget
h v a d en
fredningsplan
Den havde
at v i d e ,
deres
fredninger,
men
s o m så t il g e n ­
at h e r b u r d e
de i k k e s æ t t e
foranstaltninger.
note
Jeg b l e v
ansat
og h u s k e r ,
i indenrigsministeriet
at C l a u s e n
og E d e l b e r g
i 1943
da var
udenfor
fordeling,
fordi
vedstadskommissionens
dengang
anså
jo g ø r e s
de en
indstilling
er d e t
benhavns
det a r b e jd e ,
med
færdigt,
om
var
ser
sidste
men
ikke
kommunes
andre
såsom
godt,
GRØNNE
Den
Københavnske
efter
til
noget
UDVALGS
opgave.
havde
i
ikke
fremsynede ,
fortalte
pas­
om n a t u r f r e d n i n g s -
tilblivelse
Bentzon)-
jo d e n
sig
som
en s k i t s e m æ s s i g t
til.
arbejdet
med
va r u d v a l g e t s
For
manglede
fat på,
betænknings
at
lovtillæggene
anslåede
Forch-
stier.
grønne
skelsætning
- udval­
( L ett ,
D e n v a r n e m at t a g e
foreskrev,
og u d a r b e j d e l s e
(s.13-26).
nedsættelse
- de g r ø n n e
fredningsplan
med
dengang
i d et
og a r b e j d s f o r m
at s t ø t t e
i marken
der
Det ,
Derfor
Fredningsplanerne
Fredningsplanens udarbejdelse
og 1 9 4 o
om.
nytte.
fredningsplans
Hendriksen,
fredningssager
en
på
og e f t e r h å n d e n
ARBEJDE
udvalgets
gets m e d l e m m e r
arbejde
at s a t s e
rolle.
DET
udvalget
at K ø ­
aktiviteter
måder
at d e r
været
II.
første
ønske­
arealerhvervelser.
større
kommuner
har
foreningens
hammer,
til
jo i v i r k e l i g h e d e n
det m e g e t
i årene
flertal
fortæller
v a r på m a n g e
bevidste
endnu
men arbej de t
forståeligt,
villig
og k o m de e f t e r h å n d e n
mere
som mange
f r e d n i n g s p 1 a n a r b e j d e t ,p a s s e r g o d t
omegnskommunerne,
populære,
så
som Blix
Københavns
Disse
da et
på h o ­
om i n d l e m m e l s e r .
for m i g
kommune
oplyses
betænkning,
for en d ø d s s e j l e r ,
måtte
Derfor
de a r b e j d e d e
for­
kunne lave
af 1938
d o g et a r b e j d e
af de i b e t æ n k n i n g ­
fredningsområder
a f en m a t r i k e l f o r t e g n e l s e ,
s o m v ar n ø d v e n d i g ,
for at p l a n e n
kunne
l y s e s og b e k e n d t g ø r e s
i Statstidende.
tariatet
i gang
medtog
gik
omgående
k u n de v i r k e l i g
re a r e a l e r ,
den måde
at o p n å
mellem
som den grø nn e
Under
dette
arbejde
se m e d k o m m u n e r n e ,
men slog
dette
med.
kommunerne
var m e g e t
hånd binde
sig
at d e t
en
var
de p e n g e
nu;
forbindelse
arbejdet
i marken
og
der
for de
tilhørende
først
med
forslaget
med u n d t a g e l s e
at de i k k e
v ar
at de lå
truet
fredningsplanen
skulle
besigtigelsen
pladser
de vi m a n g e
havde
i fare
fremtidige
eksempler
i de k o m m u n e r
forslag
arealerne
ændringer;
søer
og
d og
og b a k ­
for
langt
ude,
og
Udvalget
i erindring,
når
revideres.
af l o k a l i t e t e r n e
f or
sit
af b e b y g g e l s e .
have arealerne
at de v ar
græn­
b l . a . v e d S e n g e l ø s e og V e k s ø
fandt,
med,
sekretariatets
af nogle moser,
- udvalget
tagelsen
og
Sa m ti di g med
herefter
uden større
i vestegnen,
Under
om i
matrikellister.
som b e s i g t i g e d e
dog
for­
fredningsplanområder
for u d v a l g e t ,
ville
tale
indtegnede
forelagde
ker
på
gennemførelse,
Sekretariatet
godtog
fred­
som ikke k o s t e ­
udfærdigede
foreslåede
glat,
J eg u n d e r s t r e g e d e ,
k o m m e med.
matrikelkort
for
dog ikke
plan,
planens
kommunerne
ser
faktisk meget
ville
d et b l e v
forbindel­
fik vi s o g n e r å d s -
forstående
foreløbig
med
foreslog.
j eg n æ r
for s t æ r k t .
så v i l l e
tegnestue
t il,
men
så­
kommuneingeniørerne,
Det gik
idé,
for på
områder,
betænkning
mest
ikke
man
steder mindre
de s t ø r r e ,
havde
formændene
ningsplanens
i marken;
sammenhængende
ledes
Sekre­
f r e d n i n g s v æ r d i g e ,s t ø r ­
men også nogle
a r e a l e r ,b e l i g g e n d e
ting­
jeg b e g r u n d e t
op­
på p l a n e n b l . a .
for at e n d e s o m l o s s e ­
bebyggelser;
d et h a v ­
på b å d e i n o r d e g n e n
i v e s t e g n e n ,s o m g r æ n s e r
og
op til
København.
der
været
Forinden
afgørelsen
en l æ n g e r e
diskussion
ningsproblemer, navnlig
med
set
d an
man
at
- se
"relativt"
forstå,
at h v o r
teressante
landskaber
man
og m e r e
de s m å
småsøer,
Særlig
have
åløb,
glæde
ville med
område
de s t o r e
tiden kunne
i bebyggelser.
ville mange
"grønt"
med e k sempler
v ar
jordfyld
get
ge
gået
til
og s k r a l d
var e ni g
om,
s o m et
for
navnlig
og så b l e v
fra s æ r l i g
hvordan
at d e t
ger
ville
burde
af d e n n e
art
m e d et p o s i t i v t
have
så m e g e t
kystens
tætte
nogle
og l a n g s
planen.
Køge
blev
Det
bebyggelse
havde
ko m,
ville
fred­
den
opmærksomhed,
i
sommerhuse.
ud m o d s t r a n d e n
på
i de år d r ø f t e d e
med hensyn
som skulle
var u t v i v l s o m t
man
hvor
gjort
forklaring
og at m a n h a v d e
et u d v a l g ,
landkommuner,
ikke
blev optaget
problemer
Medvirkende
fattige
med
at m a n
forslag.
ringe
sin
arealer
og S - b a n e ,
om at n e d s æ t t e
når
der h e l l e r
landside
bugt-kystens
Udvalget
revideres.
få l e d i g e
Dertil
kunne,
få f r e d n i n g s s a ­
i erindring,
bebyggelse
vejens
ikke
f ø l t e , t r o r jeg,
at
resultat.
skulle
ud af.
kunne b r u ­
igennem overfredningsnævnet
Købe-bugt-området
Kun
umuligt
lokaliteterne
ningsplanen
Lett
Udval­
på d e n n e m å d e ,
at m a n
v e d det.
loka­
eller
fra b y g g e p l a d s e r .
at m a n n o k
være
Køben­
sådanne
i lossepladser
Lett mente,
d et
betænkning,
fredningspla­
fredningsplanbestemmelserne
men
mennesker
indgå
Den grø nn e
påvist,
her
og de
nen,
liteter
fredede
lokaliteter,
udgangspunktet
vestegn
fandtes,
i tankerne.
omegn
så­
og s æ r l i g i n ­
og m o s e r
s o m jo v ar
havns
fredninger,
Man h a v d e
af s å d a n n e
havde
-eller
beskedne ?
enge
i byernes
om n a t u r f r e d -
Kunne man
på
ikke
havde
i forbindelse
fredningsplanlægningen.
burde
faldt,
til
planer
afgive
også
skænkede
disse
forholdene
v ar
15.
yderst
blev
primitive.
holdt
eller
f.eks.i
triste
hvor
en e n l i g ,
bordet.
kom
blev
se h i n a n d e n ,
blændende
Loven
området
spisestue.
det e f t e r h å n d e n
at vi k u n n e
pære,
for m ø r k t
b le v der tændt
hængende
om p l a n l æ g n i n g
først
at m ø d e r n e
forsamlingslokaler
i sognerådsformandens
Engang,
til,
Jeg hu sk er ,
ned over
af K ø g e b u g t -
196 1 .
Af l o v b e m æ r k n i n g e r n e
t il
melserne
fredningsplanerne
tænkt
fremgik,
at
som m idlertidige,
videres
hvert
femte
ud på at u d t a g e
fredet,
der k u n n e
ler
s k u l l e gå
af p l a n e n ,
fredet eller
også optages
re­
som
i
opgivet
nye a r e a ­
på p l a n e n .
Revisionen
stort
slet
ikke
sig
personale
imidlertid
a f de
derfor
Som t i d e n
til,
Spørgsmålet
om
foran omt al te
lokaliteter
genoptaget.
bagland
Vejle
i vestegnen
voksede,
for b e v a r i n g e n
Fredninger
af m o s e r
å og N y b ø l l e
fæstet
af o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t ;
hertil
var
ningen
op.
nok,
Den g odkendte
regnet
4ooo
ningsplanens
nævnets
at k o m m u n e r n e
fredningsplan
ha.
Nævnes
godkendelse
kunne
3 etaper,
etape
1,
således
give
bl.a.
ikke
indtryk
blev
af l o ­
å blev
stad­
medvirkende
bakkede
fred­
omfattede
groft
at
fred­
og o v e r f r e d n i n g s ­
skete
som
for h e l e
pla­
foranstående
af.
for h u r t i g t
godkendt
og
og e n g e
må d et no k,
udarbejdelse
n e n på e e n g a n g ,
omtale
j eg
område.
forståelse
Store
et
at
ikke
kaliteterne.
Det h a vde
så j e g n å e d e
g ik og b e b y g g e l s e n
større
at v æ r e
kun
i Køge b u g t- k y s te n s
langs
arbejde.
d et n o r d l i g e
optagelse
blev
viste
og k o m p l i c e r e t
revidere
der
Revisionen
de a r e a l e r
var b l e v e t
var
og at de s k u l l e
år.
mellemtiden
men
fredningsplanbestem­
at
Det
skete
i
få en p l a n ,
for n o r d e g n e n ,
s o m jo var
den s t æ r k e s t
riatet
delse
gjorde
til
endelige
for,
truede
del
af o m e g n e n .
forslagene
færdige
overfredningsnævnet,
godkendelse,
at p l a n e n
blev
t il
indsen­
som havde
og s o m h a v d e
tinglyst
Sekreta­
den
ansvaret
og b e k e n d t g j o r t
i Statstidende.
Kortene
blev
steriet
autoriserede
lysning,
og
på de a f l a n d b r u g s m i n i ­
kalker
jeg u n d e r s k r e v
inspektør";
skrive
tegnet
ingen
under
på,
andre
med
udvisende
dette
påtog
relagt
amterne,
v ar
s i g at b r i n g e
i forskriftsmæssig
arbejde
land­
s t o d på,
i
vedtagelser.
som t i n g l y s n i n g s k o n t o r e r n e
Medens
"som
k u n n e m a n b e d e o m at
udvalgets
Matrikeldirektoratet
ledes
kortene
at k o r t e n e s
overensstemmelse
t r i k e l 1 i s te r ne
t il b r u g v e d t i n g ­
ma­
stand,
så­
krævede
det.
blev
planen fo­
kommunerne,
fredningsnævnene
og n a t u r f r e d n i n g s f o r e n i n g e n
v e d en r æ k k e m ø ­
d er.
Her
redegjorde
formanden
fredningsplanbestemmelser
nyt)
og u n d e r s t r e g e d e ,
dringer
planen
arealer
overfredningsnævnet.
slaget
te
tilstand
skulle
Herefter
(de n o r d l i g e
i 1 9 3 8 og de
om æ n ­
af de på
forelægges
for
indsendtes for­
til o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t ,
forslaget
etaper
( s o m jo v a r n o g e t
at s p ø r g s m å l
i den b e s t å e n d e
optagne
for l o v e n s
som g o d k e n d ­
og n o r d v e s t l i g e
vestlige
og s y d l i g e
i
1 9 4 o ).
Baggrunden
for de 3 h e r r e r s
valget
v a r k l a r no k.
ativet
t il
havde
initiativet
og H e n d r i k s e n
planlaboratoriet.
de
men
fol k ,
end
Der
som kunne
j e g ved,
flere
havde
taget
i ud­
initi­
udvalgets nedsættelse, Forchhammer
taget
tænkning",
Lett
indtræden
3 ville han
"den gr ønn e
var
formand
be­
for b y ­
var a n d r e k v a l i f i c e r e ­
have
at L e t t
til
tiltrådt
insisterede
ikke
have.
udvalget,
på,
at
Trods
de h e r r e r s
r et
løb m ø d e r n e
roligt.
problemerne
v ar
blev
hurtigt
derfor
den mest
god
sjældne,
helst
før h a n
n ok,
gemyt,
diskussioner
med
at u d t a l e
hvordan
lidt
var
sig.
de a n d r e
t og s t i l l i n g .
stod
om
Hendriksen
så på
H a n v a r en
for b y p l a n b e v æ g e l s e n ,
at h a n
for­
og b e s l u t n i n g e r n e
truffet.
vide,
selv
fortaler
tror
Lange
tilbageholdende
H an v i l l e
det,
forskellige
men jeg
usikkert
overfor
fredningsplanlægningen.
- I sine
var han m ere
for d e t n y e e n d k r i ­
tikeren
re,
en
fortaleren
af det
skete
følte
d r a g om
d et
gamle,
veje,
et l y s b i l l e d e
mange
sideveje,
feret
spejlvendt.
ske
Da h a n s k u l l e
facadeløse
igennem
men
Gentofte
Forchhammer
mange
ord,
uden
udtalte
men
vejnavne
var
kunne
ikke
Københavns
sig altid
gerne
tit s v æ r t
han e g e n t l i g
som
ikke
lægge
men
ville
holde
flere m u l i g h e d e r
kan måske
sige,
at F o r c h h a m m e r
frugtbar.
selv
Ha n v i l l e
m a n jo så.
man havde
at d et
ment
nok
han
tingene
Startede
var
åbne.
Man
på d e n n e m å d e
så d e n b l e v
til
- og de t m å t t e
tænkt,
til
v ar h a n
at se på det,
m a n m e d at s i g e ,
som st ad si ng en iø re n havde
til ta lte man
venligt,
det man h a v d e
ud
lige­
få s i n e m e d a r b e j d e r e
og v e l o p l a g t
ikke
(sådan
svarede
over
lavet.
finde
Han k u nn e
Nå r m a n så h a v d e
villig
at
og m e d
f a s t på en e n k e l t l ø s n i n g ,
på s i n u k l a r h e d ,
at t æ n k e
altid
mente.
a mt og
ramt.
hvad
"spillede"
og f o t o g r a ­
m e n da d e n v ar g a n ­
af,
sig
holde f o r e ­
Lyngbyvej
føle sig
det var
ing­
b a d h a n m i g om at
kommune,
kommune
at
a f en v e j s t r æ k n i n g m e d
Vejen
uigenkendelig,
Gentofte
han k r i t i s e ­
a l t i d på en s å d a n m å d e ,
sig ramt.
bestille
og s k u l l e
foredrag
fundet
at d e t jo k u n n e
være,at
ud a f v ar b e d r e .
I den
situation
var F o r c h h a m m e r
han holdt
sig til
de t
sin c h e f de n ga ng ) ,
helt
anderledes;
fremlagte,
og m a n
var
slet
ikke
i tvivl
Forchhammer
Når
vi
hvor
"Ja,
nu k a n
lidt
ville
Lett
ville
vi da
længere
hen,
helt
mand,
at a r b e j d e t
med
nu k a n
drøftede
som regel
læg
fra s e k r e t a r i a t e t ,
som s pørgende
at d e t
mener
der
var
et:
der
da,
hvor
ord,
af­
Lett
fredninger
holdt
sagerne
v ar
i gang.
ud
fra et o p ­
så L e t t
lige­
og b e m æ r k e d e ,
ud - " m e n h v a d
så m e d l e m m e r n e
han
havde
havde
fundet,
at
indvendinger
mod
forhandlingerne
og s a m t i d i g
s o m så n i k k e d e .
han
med
så ha n
overfredningsnævnet
kunne
hur­
og n å r så s e k r e t æ r e n
væsentlige
på m e d l e m m e r n e ,
en sag,
t il
ikke
afsluttede
det s i d s t e
ber
N år
" Så er vi e n i g e " ,
stift
helst
fremme.
fornuftigt
og L e t t
fremsat
oplægget,
den
på m e d l e m m e r n e
d'herrer?".
sig ,
og så v a r h a n
skulle
for o p l æ g g e t ,
så da m e g e t
udtalt
så
vi jo se"-
- og b l e v
redegjort
om h a n
for h a m v a r d e t v i g t i g t ,
Man
havde
spurgte,
og k l a r ,
forslag
i gang
han blot:
i n d på k o n t o r e t ,
va r k o r t
handlingens
spurgte
ad d e r i n d a d " 5og n år
igen
mens man havde
kom
at o m g å s .
så s v a r e d e
En s a g s b e h a n d l i n g
sluttes,
uklar
om det.
ad i m i n bi l fra m ø d e r
følges
:"Ja,
derimod
tigt
være
henne
eller
han
hurtig.
også
fulgtes
han
hjem
svarede
hvad han me nte
og j e g så på h j e m v e j e n
ha m,
jeg
kunne
f.eks.
i omegnen,
om,
tilføje:
Var
havde
"Jeg h å ­
at j e g k a n
få o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t
blev
i højesterets
med".
Møderne
Vi h a v d e
n år
en
holdt
fa st u g e n t l i g
højesteret
sesdage,
sluttede,
og d er
v ar
altid
så k l o k k e n
mange,
vi s l u t t e d e .
Når
afgørelserne
m ø d e d a g - kl. 1 4 ^ ,
og m a n g e
dagsordenen,
inden
kæremålssal.
mange
kunne
punkter
godt
v ar b e s l u t t e t ,
b e s i g t i g e 1på
blive
skulle
sa-
gerne ekspederes
travlt
toret
over
je n
aldeles
i sekretariatet;
efter
lukketid,
d et; d et
ofte blev
men
ingen
så vi
til
tog
jeg
fik
vi på k o n ­
gjorde
v a r da så r i m e l i g t .
fra k o n t o r e t
skrivelser
omgående,
vrøvl
På h j e m v e ­
t i t o m ad L e t t m e d
underskrift
og d e r e f t e r
vide­
re om ad p o s t k a s s e n .
J eg va r m e g e t
get,
j eg
glad
og j e g t r o r
følte
d et
rat med n o g l e
at a r b e j d e
også,
i al
for.
Det
var også m e g e t
fa l d ,
og de v a r a l t i d p a ­
ord ,
af sit
med
fredningsplanen
og m e d
ned
for m å n e d
vi
kunne
a 'j o u r m e d
for mig;
n å r d et b ø d
tilfredsstillende,
se r e s u l t a t e r n e
stret
for u d v a l ­
de v ar g l a d e
påskønnende
sig
kunne
for
arbejde,
både
stianlæggene,
føre
endelige
at m a n
må­
fredningsregi-
kendelser
og n y e
stier.
Min b e s k r i v e l s e
meget
forenklet,
som var e n d n u
spurgt
om,
arbejde
vel
havde
enklere.
sammen.
2,
det
men Ben tz on
hvordan
var der
blev
a f m e d l e m m e r n e er n a t u r l i g v i s
de 3 m e n n e s k e r
Hertil
svarede
men
som kom
d og k u n n e
Bentzon,
at
da F o r c h h a m m e r
1 og H e n d r i k s e n
Letts,
d o g en,
En g a n g b l e v h a n
3 meninger,
Lett
havde
ingen,
så
t il at g æ l d e .
F redningerne
En a n d e n
selve
opgave
for
udvalget
fredningsplanens
arbejde
t og u d v a l g e t
bejdet
med plan en
første
fredning,
gennemførelse.
op,
rø d k o m m u n e
ned
taget
på
jeg
t il
inden a r ­
afsluttet.
var a r e a l e r
Sjælsø.
A f de ca.
Hurtigt
4 6 o o ha,
fredni n g s pl a n e n , nåede
(se s e n e r e )
Dette
Den
som u d v a l g e t gav f o r s l a g
gennemført,
efter.
allerede
var helt
og s o m b l e v
andre
var n a t u r l i g v i s
at g e n n e m f ø r e
til,
i Birke­
fulgte
s o m va r o p ­
udvalget
fredning
og
afca.
2 6 o o ha,
alle
de m e s t
fredningsværdige
områ­
der.
De
fleste
af
fredningerne
ter n a t u r f r e d n i n g s l o v e n ,
af et
afslag
herefter
for
at r e j s e
område
ninger
blev
af
var o ft e
ne,
navnlig
ikke må tte
u d e at
om
var det
bage
Det
tid
v ar
af så
det
til ham
Der
var o gs å
eventuelle
var a l t i d
rede
t il
En
og d e r e s
fordel
helt
langt mindre
blev
uden
som
regel
sendt
meget
om at
enkle­
personale
ikke
hjemme
sige
han n æ s t e
dag.
jura end senere.
området,
ti l
til­
i Lyngby,vid­
" H a n er
Så r i n g e d e
om­
kommune.
dengang
f.eks.
for
kommuneing­
møder
i Københavns
....".
et m ø ­
at j e g k e n d t e
tidligere
Alle,
bygge­
ingen v a n s k e l i g ­
os t i l r e t t e .
foregik:
anmodning
te så,
med
Kommunekontorernes
få.
beså
forslaget
med
af st ie r ne .
- h a n er d e r og d e r - j e g s k a l
Udvalget
(se
fredn in gs fors la gen e med
jo i ø v r i g t
hvad der
i dag
stiloven
anlæg
og vi h a v d e
fra m a n g e
re e n d s e n e r e .
ste,
med
naturligvis,
fra m i n
bestod
efter
sognerådsformænd
hele
på e t " p a s s e n d e "
råd føre mig med k o m m u n e r ­
kollidere
Kommunerne
eniører
alene
f r e d n i n g s g r æ n s e r n e , s o m jo
m e d at t a l e
egnens
valgte
fredni n g sp l a n e n . Nogle fred­
lavede
de om s a g e r n e ,
heder
men
ikke
hav­
m a t r i k e l k o r t , der v i s t e g r æ n s e r n e .
Jeg
planer.
følge
Ejeren
og u d v a l g e t
areal,
gennemført
Sekretariatet
som
ef­
om t i l l a d e l s e
fredningssag,
i forbindelse
tilhørende
regel
sommerhuse).
t il e r s t a t n i n g ,
større
mig
(evt.
d et o m h a n d l e d e
senere)
som
på et a n d r a g e n d e
til b e b y g g e l s e
de så ret
blev gennemført
hvorefter
statsministeriet
rejse
sagen.
at m i n i s t e r i e t
Dette
tog s t i l li ng
ske­
t il
forslaget.
Udvalget
blev
nævnenes
møder
altid
indbudt
vedrørende
til
frednings-
udvalgets
sager,
21.
men o fte
angik
også
sager,
v ar
vegne.
om
fredning
som regel
Det
var
formand
vendelse
mig,
jo g a n s k e
af.
på u d v a l g e t s
sager
rejst
og at d e t t e
stod som sagsrejs er .
Noget
s i g r et b u n ­
Fredningsnævnene
følte
s i g n ok m e r e
formelt
ikke
udvalgets
en t i d l i g
fra m i d t e n
af
v ar
kendte.
meren
om at t r æ d e
i funktion.
fredningssag
rekvirent
(Vaserne,
Dommeren
spurgte,
- et b e g r e b
Lett bragte
v e d at
optræde
steriets
fastslå,
nok h e n t e t
klaring
jeg ikke
som d o m ­
over
at d et g r ø n n e
som re kv i r e n t
vegne.
alene
med anm od ning
"Vi må h a v e en r e k v i r e n t " ,
problem
udtryk
men
so m
skrivelse
fyrrerne).
sagde.
skulle
om d e t t e
t og s t i l l i n g ,
Je g h u s k e r
der
over­
følte
fredningsnævnet
hvem
ved h e n ­
alligevel
fremsendte
t il
at et
af o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t
b u n d e t af s t a t s m i n i s t e r i e t - s e l v
nævnt
omgivelser.
interessant,
til s t a t s m i n i s t e r i e t ,
fredningsnævnet
ikke
skovbrynssager
der m ø d t e
indstillede
ministerium
de t
formelt
af k i r k e r n e s
u d v a l g m e d et m e d l e m
som
som
f r e d n i n g s p l a n e n , f.eks.
og s a g e r
Det
til
Udtrykket
dette
udvalg
på s t a t s m i n i ­
har
dommeren
fra v a n d l ø b s l o v g i v n i n g e n
jo
s o m et
for den, d e r v i l h a v e n o g e t g e n n e m f ø r t .
Fredningsnævnene
de m å t t e
var
jo i k k e
have nogen,
sagkyndige,
der k u n n e
svare
og
lods­
ejerne.
S o m en a n e k d o t e
ganske
tæt
t il b e l y s n i n g
på K ø b e n h a v n
velse
fra
mulig
konstatering
betydning
havde
Hjortekær,
at
været
omfattet
kan tjene
hvor
af
de t
om der
på n o g l e
a f en a n s ø g n i n g
der
fandtes,
ren h æ v d e d e ,
22.
at d e t
af h e n s y n
var
var
d er
til
v ar
i gamle
bakker,
af
dage
var
om v i l l a b e b y g g e l s e .
- Natur fr ed nings foren in ge n
skov,
dage
en o p l e ­
fredskovspligt
få o p l y s t ,
skov
af g a m le
påstod,
fredskov,
noget
at d en
medens
eje­
s e l v g r o e t ,de r
v ar o p v o k s e t
svarede
der
endnu
- og m å s k e
gamle
løb.
Til
fredningsdommeren,
jo g o d t
skov
i årenes
længere
var
d et s i d s t e
at d e r f o r
tilbage
der n o g e n
have
som ku nne
fortælle
En t i l h ø r e r
fortalte,
at en g a m m e l
godt
måske
hente.
vidste
Den ga mle
han
havde
vis
på de m a r k e r .
Men
jorden
senere
pløjet
var
år h a r
for D e r e s
manden
noget
her
ikke
jeg
var
så s k u l l e
t il
at gå,
var det e g e n t l i g ,
"Jo,
gjorde
d et
sværlig
at p l ø j e ,
på s t o r e
givet,
stor
sikkerhed
efter
"Ja,tak
sagde
dommeren:
De h o l d t
jorden
Da
op?"
var
så b e ­
vi u s t a n d s e l i g s t ø d t e
ikke med
fastslå
blev
iøv-
tilstrækkelig
fredskovspligt.
sig om S c a v e n i u s ' e j e n d o m ) .
den
anmodet
ne"
stier
den
grønne
tyske
om at
besættelse
lave
i omegnen,
forslaget
v a r at
et
et
fra
få f o l k
som
1936.
udval­
t il
"grøn­
foreslået
Sigtet
i arbejde,
forslag,
med
men
d et
idé.
Sekretariatet
lavede
et
af dog
de 3 v ar u d f l u g t s v e j e ) m e d en s a m l e t
længde
på ca.
drag
den
af s t i e r
grønne
ministeriet
formand)
17 s t i e r
l oo km.
Forslaget
og v e j e ,
som
(sikkert
et u d k a s t
i Københavnsegnens
holdt
omfattende
betænkning.
va r
Samtidig
bistået
til
om
(hvor­
v a r et u d ­
foreslået
lavede
i
stats­
af u d v a l g e t s
l ov om a n l æ g
grønne
også b e s t e mmelser
i
som hørte nøje s a m ­
fredningsplanens
forslag,
blev
forslag
således
betænkning
samtidig
men med
turde
skov.
dommeren.
(Tilladelsen
man
i åre­
stier
get
var
fordi
fordi
drejede
De g r ø n n e
Kort
fordi
trærødder".
rigt
Sagen
vi,
at
"I m i n e
der".
sagde
"Hvorfor
han
så,
nogen
god.
pløjet
oplysninger",
mand nede
unge dage
ikke
særlig
ikke
forholdene.
fortalte
i sine
Der
om
- ham kunne
mand
været
i landsbyen,
fo lk,
i byen
kunne
af s t i er
o m r å d e r .L o v e n
fredning
inde­
af o m r å ­
23.
der
langs
Loven
stierne.
blev
vedtaget
myndigelse
til
beliggende
som vist
lag
forslag,
med komm u n e r n e s
førend
terne
fik de s t ø r r e
flere
kommuner;
de m e r e
og h v o r
forvaltning,
disse
fik
s t i e r fik k o m ­
teknisk
kommuneingeniører
vandrede
igennem,
fandt
ligge
Am­
også disse stier.
amtsvej inspektører
skulle
af d e ­
s o m g ik g e n n e m
ikke havde
S a m m e n m e d de u d p e g e d e
tek­
anlæggelsen.
lokale
amterne
og s a m m e n
Udvalget
om u d a r b e j d e l s e n
stier,
der
og a m t e r n e s
t a i l p r o j e k t e rne og om s e l v e
bejdelsen
t il s t i e r n e
s k i t s e m æ s s i g t , så der m å t t e
forvaltninger
stierne
d er s o m b i ­
fat på a n l æ g g e l s e n .
traf aftale
munerne,
(og v e j e ) ,
Forslaget
detaillerede
tages
niske
på et k o r t ,
loven.
v ar jo k u n g a n s k e
kunne
og d e n g a v b e ­
a n l æ g a f 17 s t i e r
fulgte med
udarbejdes
i 194o,
jeg
terrænerne
vi så ud af,
i marken.
hvor
Under
af d e t a i l p r o j e k t e r n e
og
udar­
var jeg i s t a ­
dig
f o r b i n d e l s e m e d de t e k n i s k e f o r v a l t n i n g e r .
Der
dukkede
tages
mange
stilling
arbejde
spørgsmål
til.
Det
var
for b å d e
udvalg
d et h e l e
ti l at
"gå op".
a lt
der
at
let,
"blande
bl . a .
var
sig";
fordi
ikke
op, s o m d er m å t t e
faktisk
et s t o r t
og s e k r e t a r i a t
Det
gi k
dengang
det h el e
at
få
dog t rods
så m a n g e
til
v ar m e g e t
enklere,
kontakt
betød mere
den p e r s o n l i g e
e n d nu o m d ag e .
E f t e r h å n d e n som d e t a i l p r o j e k t e r n e f or elå ,i ndsendtes
de til
arealer
t il
tigt
frede
at
en k u n n e
hed.
f.eks.
blev
stiloven.
forslaget,
sin
af d i s s e
hele
og n e d
Det
s o m så k n y t t e d e
som man
for d e r i g e n n e m
beholde
Nogle
Høsterkøb
udvalget,
fandt
de
de t v i g ­
at s i k r e , a t s t i ­
landskabelige
fredninger
var
beliggen­
"store",
landskabet
fra Å s e b a k k e n v ed
til
fredet
Sjælsø
samlede
forslag
gennem
indsendtes
derefter
til
statsministeriet
se og h e r f r a
videre
ationskommission.
ret m i n i s t e r i e t
direktoratet),
niske
krav
deltog
godkendel­
stilovens
ekspropri­
Undervejs
havde
for o f f e n t l i g e
som skulle
v ar o p f y l d t ,
er og b r e d d e
Jeg
til
til
f.eks.
på u d v a l g e t s
vegne
møder.
De m i n d r e
kunne
ordnes
forelægges
delbart
forelå
nåede
arbejdet
de r e s t e r e n d e
nogle
af
af
ofte
forslagene.
på s t e d e t ,
ca.
blev
efter befrielsen.
blot
stigning­
opstod
men
større
halvdelen
under besættelsen,
slut,
eller
til
udvalget.
l o o km s ti
anlagt
de t o g s å
at v i s s e t e k ­
i ekspropria­
Der
om v iss e æ n d r i n g e r
blive
arbejder (Vej­
påse,
spørgsmål
Af de ca.
passe­
m.m.
tionskommissionens
måtte
det
På d e t
stier
så
standset
var
umid­
tidspunkt
som h a l v f æ r d i g e
som e k s p r o p r i e r e d e
forslagene
men
at
arealer,
kun som h a l v v e j s
og
udar­
bejdede.
Efter
udvalgets
ophævelse
5o 'er n e o v e r d r o g
arkiv
t il
arbejdet
mig med
med
var
ets
konsulent
at r e j s e
blevet
udvalgets
fortsætte
gennemførelse.
statsministeri­
som
før m e d
og b e d e
at u d a r b e j d e
s t a t s m i n i s t e r i e t om
sager.
førelsen
d e t er v æ r d at n æ v n e ,
af f r e d n i n g s p l a n e n
t il n o g e n
på p r o t e s t e r
byggelse.
konflikter;
mod
fredning
De k o m m u n a l e
ningsplanen
berørte
- kunne
uden
der
at d et
ikke
at g e n n e m ­
g av
anled­
jeg t æ n k er h e r v e d
til
fordel
for b e ­
m y n d i g h e d e r ,s o m f r e d ­
- ca.
naturligvis
visse ændringer,
kommes,
om at
af
i n a t u r f r e d n i n g s s a g e r , så j e g
ganske
Jeg synes,
amter
anmodning
i mellemtiden
fredningsforslag
ning
statsministeriet
fredningsplanens
Jeg
fortsatte
i begyndelsen
3o k o m m u n e r
i 3
have
om
som regel
ønsker
kunne
imøde­
g i k ud o v e r h e l h e d e n
i
25.
fredningsforslaget.
ningsplanen
heller
Nævnes
ikke
må o g s å ,
gav
p r o b l e m e r ved u d a r b e j d e l s e n
senere
gennemførte
at
anledning
fredtil
a f de n o g l e år
byudviklingsplaner
for
Københavnsegnen.
III.
KONSULENTEMBEDETS
O M R Å D E (s.
1. E m b e d e t s
læggelse .
Jeg b le v
lent
OPRETTELSE
2 6 - 56)
oprettelse,
ansat
arbejdets
Statsministeriet
var
fredningens
ministerium.
var
Andreas
Møller.
Der
blev
bedets
ikke
sen.
udsendt
oprettelse,
bladstrejke,
brug
for k o n s u l e n t e n
embedet
Indadtil
hvor
at
jeg var b l e v e t
ikke noget.
om,
hvor
steriet
egen
jeg s k u l l e
eller
v ar
først
og
kunne have
frem­
haft
oprettelsen
af
virkning.
på d et m i n i s t e r i u m ,
ansat
- skete
ventet
der h e l l er
at h ø r e
placeres,
udenfor
nærmere
i selve
mini­
s o m en a f d e l i n g m e d s in
administration.
andre
t i v og p r a k t i s k
klarhed
Min
her
Jeg h a v d e
Der var m a n g e
høre
her
- havde
tænker
om e m ­
til o p r e t t e l ­
ingen ø j e b l i k k e l i g
- jeg
natur­
samtidig
fredningsnævnene
derfor
1.april
cirkulære
kendskab
- jeg tænker
på,
den
Departementschefen
og da d er
mest
som k o n s u ­
jo d e n g a n g
noget
fik i n g e n
Udadtil
tilrette­
i statsministeriet
i naturfredningsspørgsmål
19 4 7 .
OG A R B E J D S ­
på,
art,
spørgsmål
jeg gerne
men m i n i s t e r i e t
af a d m i n i s t r a ­
ville have
lod al ts å
ikke
fra s i g .
første
sit hos
pligt
følte
jeg m å t t e
departementschefen
ansættelsen,
og så k u n n e
me i n d på de s p ø r g s m å l ,
være
en v i ­
for at t a k k e
j e g jo s a m t i d i g
som tr æn gt e
for
kom­
si g på
for mig.
træffe
kedes
jeg
Efter
d et m i g at
så s p u r g t e
at j e g
sen,
og s a g d e ,
træffe
om,
jeg g er ne
sandelig
at d e r
jeg
fremtiden;
gjort
ekspeditionssekretær
med
fredningssagerne
Jeg
forstod
spørgsmål,
vejen",
mente
Grage,
jeg selv
Det
haft
sekretær
jeg
som
så.
med
Jeg
som
i k k e på
af de
løse
s ig
det. I ø v r i g t
indrette
mig,som
dengang
teknisk
v ar
jeg
fredningsplan­
m i g t il
betalt
som k o n s u l e n t e n s
sekre­
udbygge,
ikke.
udarbejdelse
men
døde
alene
efterhånd­
det.
Sekretariatet
af
i stigende
grad brugt
i forbindelse
også nævnenes
hav­
fredningsfor­
for K ø b e n h a v n s e g n e n s
ikke
at b e t r a g ­
i forvejen blev
krævede
og j e g b l e v
brynssager
I 1948
udtrykte
j e g så k u n n e
manglede
konsulent
sager,
-"de måtte
og j e g b e s l u t t e d e
de t r a v l t
nævn,
med Grage.
for K ø b e n h a v n s e g n e n s
en s o m e m b e d e t
slag,
han
som havde
overvejelser
skulle
af s t a t s m i n i s t e r i e t ,
Arbejde
i
jeg gerne
at m i n i s t e r i e t
som Grage
te s e k r e t a r i a t e t ,
tariat,
held
henviste
Grage,
nogen
at j e g
Han ø n s k e d e
syntes.
gjorde
udvalg,
om,
en s a m t a l e
jeg s t i l l e d e
henad
nu.
hamjdet
at g ø r e .
på d e n n e ,
forhånd havde
Departe­
- jeg b e h ø v e d e
var noget,
t il
spørgs­
oprettelse,
og a lt m u l i g t
der
derefter
passe
for a n s æ t t e l ­
for at t a k k e
tale med m i n i s t e r ie t
Jeg h a v d e
telefon,hvor
over.
venlig
tillykke
og h v i s
kontor lyk­
forskellige
klarhed
jo a l l e r e d e
på at
det k u n n e
med embedets
at k o m m e
mig hjertelig
ville
var
var m e g e t
ikke
h a m pr.
for at t a k k e
ville have
mentschefen
forsøg
på h a n s
hvornår
k o m op
i forbindelse
havde
forgæves
departementschefen
ham,
mål
flere
andre
som
to
frednings­
med
udvalgets
sager
(skov-
m.m.).
formanden
for
fredningsplanudval27 .
get,
højesteretsdommer
udnævnt
nogen
ny
formand
ministeriet,
at m a n
så u d v a l g e t
ophævet.
tid v ide re ,
således
sekretær,
og j e g
Lett.
- jeg
Det
at u d v a l g e t s
riet
som
aldeles
af J ø r g e n
til
sin
død
Udvalget
som
fortsatte
ophævet
fredningsplanens
bejde
på,
v ar d e n
en
jo a r b e j d e t
stilling
at h a v e
mig b u n d e t
af.
x ) J.
Gardes
bestyrket
så
at
til,
sagkund­
den.
områder
193o
i min
J eg
og
tidli­
i byplanafdeling­
under
jeg glad
stadingeniør
for i k k e
som måske
som
ar­
forbeholden
jeg h a v de
siden
råd,
men
i,
og at g r u n d e n
"grønne"
kommune
fået
gode,
hvor
ingeniør
Nu v a r
sig m i n d r e
været
med
som
Forchhammer.
arbej de med
nok var m a n g l e n d e
område,
i Københavns
gang
ind­
konsulentembedets
rigtige,
fredningsplanlægning
gere
hos mig
i Erik Eriksens
videre
blevet
havde
råde mig,
s k a b på d e t
havde
godt hjulpet
blev herefter
x /n o t g
----til k o n s u l e n t e n . /
"anlægge"
at m i n i s t e r i e t
m e d at
fred­
gennemførelse
overdraget
at
engang
Det
efterhånden
min måde
af
t il s t a t s m i n i s t e ­
Jeg b le v
statsministertid.
Jeg v a r
Bentzon,
i 1951.
blev
officielt
Jørgen
før.
Benzon,
imidler­
juridiske
med u d a r b e j d e l s e
og i n d s e n d e l s e
på
side helst
fungerede
ningsforslag
ikke
forstod
fra p o l i t i s k
protokolsekretær
fortsatte
Der blev
havde
jeg v i l le have
den­
vist
følt
Note:
U e d en æ n d r i n g s l o v i 1 9 5 9 i n d f ø r t e s h j e m m e l
for at e t a b l e r e f r e d n i n g s p l a n u d v a l g o v e r ­
alt i l a n d e t m e d n æ r m e r e a n g i v e n s a m m e n s æ t ­
n i n g og k o m p e t e n c e . F ø r 1 9 5 9 p å h v i l e d e f r e d ­
ningsplanlægning formelt o v e r f r e d n i n g s n æ v ­
ne t.
Det k ø b e n h a v n s k e u d v a l g h v i l e d e ikke
på l o v h j e m m e l .
D e r k o m i 1 9 5 4 e n d n u et
" ulovhjemlet" udvalg, f r e d n i n g s p l a n u d v a l g e t
for A a r h u s - e g n e n , o m t a l t n e d e n f o r .
Det
rent
jeg
den
dige
kontormæssige
første
lokaler
tænkt
rende
inventar
til
enhver
med plads
venligt
på mig,
Men
så
j e g på at
en t e g n e r
som var
det
for
udvalgs
Rådet
og j e g
hinanden
skarp
for
fandt
fortæl­
lokalerne
så ud af,
naturfrednings-
i en
3-værelses-
Professor
rådet,
Sparck
og h a n b l e v
op;
underrettet
daglig
i funktion)
En l i d t
brug
ud til
jeg
i 2 -3 t i m e r .
arkiv
Dertil
(udvalget
v a r da
arkiv.
fandt
ud a f at d e l e
rummene
i god
forståelse.
med k o n t o r c h e f e n
ind i T o r v e g a d e
flyttet
i tankerne.
Det må h av e
delsen
af 5o'erne.
talte,
at m i n i s t e r i e t
at d e r
kom
og k o n s u l e n t e n s
ordveksling
skulle
Han
været
ringede
havde
spares
og
og 0 . E .C h r i s t e n s e n ,
at j e g
om,
ikke,
om o r d n i n g e n .
(E l k æ r - H a n s e n ) k o r t
mig
noget
tror
i statsministeriet
var
v ar
jeg m a s k i n s k r i v e r
med som he ldags
endnu
med
havde
selv havde
der
grønne
fandt
da j e g t r o p p e d e
mig
kortskuf­
og d et
kontor
var b l e v e t
Foruden
men
i Torvegade.
forbavset,
nogle
ønsker,
flytte
formand
have
fylder mege t . M a n
Statsministeriet
som havde
at h a n
jo
at m i n d e
for m i n e
at k o m m u n e n
dengang
men
ikke
le dem,
lejlighed
var
jeg mødte
mig.
at j e g k u n n e
til
tegneborde,
som
ærgrede
rådet,
tilladelse,
at j e g m å t t e
ti l
forståelse
i Vartov.
var
Benyttelsen
lejlighed
om,
fer og a r k i v s k a b e ,
rigtig
Vartov
hø­
være midlertidig.
statsministeriet
hørte
ikke
(med d e r t i l
rådhuset.
med k o mmunens
J eg b e n y t t e d e
lokaler
hidti­
da m i n i s t e r i e t
og r e k v i s i t t e r ) .
anneks
jo k u n
på d e n m å d e , a t
beny tt e mine
på k o n t o r l o k a l e r
naturligvis
kunne
tid m å t t e
i Vartov,
havde
dengang
forløb
efter
falder
i begyn­
m i g op og f o r ­
f å e t et c i r k u l æ r e
på k o n t o r u d g i f t e r n e
( det s k u l l e m a n a l t s å o g s å d e n g a n g ) , o g nu v a r t u ­
ren k o m m e t
til m i g .
Deres kontor,
egentlig
De h a r
sagde
han
og d e n a n d e n
de han,
det
troede
jo i n g e n i ø r ,
Je g s v a r e d e
samme
skrivedame,
ham,
fordi
var det
sat
de
at d e n e n e s k r e v
på
Tegnede,
De s e l v
at d e t
som han
den m a n g l e n d e
havde
laver
tegnede.
jeg,
kunne
troede,
sig.
mig,
v ar h a n h e l d i g v i s
vi a t t e r ,
som am t m a n d
valget.
var
bl.a.
spøge med hina n d e n
for
godt
over
a r b e j d e ikke
fra h a m
i hovedet
ikke.
på B o r n h o l m ,
formand
Vi a r b e j d e d e
gal
sin
s o m j eg
ikke mere
være blevet
mødtes
undvære
for m i t
Jeg h ø r t e
af
at h a n s e l v
og h a n k u n n e
me n det
undvære.
fordi æ r g r e l s e n
forståelse
De er
jeg ikke,
Nå r j e g s v a r e d e ,
nok,
svare­
gjorde.
ikke kunne
jeg
på m a s k i n e .
gjorde,
hvad
så h e n d e må De da k u n n e
grund,
skrev
- men
? J eg s v a r e d e ,
maskine
jo to d a m e r på
,
på
Senere
hvor
han
fredningsplanud­
sammen
om v o r e s
og k u n n e
tidligere
sammen­
stø d .
Efter
så
få år b l e v p l a d s e n
flyttede
tens
Senere
Kongensgade,
igen
t il
i en s t ø r r e
Set.
og e n d e l i g
og
Annægård-
ud til
Sta­
Livsforsikri n g s a n st a 1t i Nyropsgade.
Samtidig
med
forskellige
flytningen
tjeneste,
nævnet,
havde
hvor
samlet
på ét
jeg a f s l u t t e d e
konsulenten,
de
min
overfrednings­
naturfredningsrådet, naturfrednings-
registret
havns,
blev efterhånden
fredningsorganer
sted. I Nyr ops ga de ,
og
fredningsplanudvalget
Frederiksborg
kontorer.
stor
for t r a n g ,
vi ud på D o s s e r i n g e n
stuelejlighed.
en i St.
dog
Det
fordel
nær k o n t a n t
siger
i det
med
og R o s k i l d e
sig selv,
daglige
hinanden.
for K ø b e n ­
amter sine
at d e t v ar en
arbejde
at h a v e
2. T i l k n y t n i n g e n t il o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t og
s am a r b e j d e t med dette, særlig fo rm anden s i ­
den 1 9 4 8 , p r o f e s s o r P o u l A n d e r s e n .
Det
er k l a r t ,
at jeg,
fredningsforslagene,
fredningsnævnene,
te s k e t e
på P o u l
Andersen
v ar
viste
nes
gang
formand
noget
t il
deltog
rejser.
imod,
Dette
ningsnævnets
af d e t ­
iøvrigt
of­
Poul
da h a n e f t e r ­
departementschef,
at j e g k e n d t e
slut,
jeg r e g e l m æ s s i g t
herunder
ude
til ,
til
sager­
skrev
og s p u r g t e ,
så m i n i s t e r i e t
arbejde,
grad
og j e g
at j e g k n y t t e d e s
Tilknytningen
i h øj
Note
som
fra 1 9 4 8 ,
t il s t a t s m i n i s t e r i e t
f ra 1 9 4 8
x)
juridisk
Andersens initiativ.
fra s t a r t
til næ vn et .
kendt
med
udbytte
samarbejde,
sig p r a k t i s k ,
havde
rigt
for m i n
V . Petersen.
Det
derfor
nok h a v d e
t it b r u g
meget
statsministeriets
Frederik
lavede
d e m op i g e n n e m
fungerede
J eg h a v d e
te l e j l i g h e d s v i s e
d et
også
da d e t a l e n e
sekretariat.
fulgte
fulgte
og n a t u r l i g t
overfredningsnævnet
bistand,
s o m d e n d er
fast
gerne,
og
i overfred-
alle
nævnet
om
møder
bidrog
og
iøv­
at k o n s u l e n t e m b e d e t b l e v
i landet.
ved
J.Garde:
Jeg s p u r g t e Blix, om han v ids te , h v o r f o r
P o u l A n d e r s e n v ar b l e v e t f o r m a n d for o v e r ­
f r e d n i n g s n æ v n e t i 1948.
B l i x v i d s t e det
ikke bestem t.
Poul Andersen havde selv e n ­
g a n g u n d e r en f r o k o s t på en r e j s e f o r t a l t ,
at d e t s k y l d t e s ( h a n g s a m m e n m e d ) , at h a n
h a v d e h a f t o r d e t på et b o r g e r m ø d e og t a l t
m e g e t v a r m t for at b e v a r e R u n g s t e d l u n d s j o r ­
d e r u b e b y g g e t . Og så h a v d e P o u l A n d e r s e n t i l ­
f ø j e t n o g e t i r e t n i n g af, at h a n ( A n d r e a s
M ø l l e r ) i k k e v i d s t e , at h a n b o e d e l i g e o v e r ­
for .
xx) note:
Nævnets juridiske
s e k re tæ r Grage.
sekretær
var e k s p e d i t i o n s ­
31.
Je g i/ar på
nævnet
besigtigelse
i Sømosen
ved B a l l e r u p
t il m ø d e p å B a l l e r u p
r å d og g r u n d e j e r e .
planen,
grønne
Man
og
drøfte
bl.a.
tidspunkt
trække
sagen.
jeg mig
Poul
om
kunne
tilbage
men
med,
om",
d et
t i l at
herude
dårligt
at m o s e n
syntes
nok
måtte
talt
fandt
kommet
for at a f g ø r e
g et
Her b r ød
ketingsmand,
selv
været
loven,
hvor
gjorde
j e g m i g op,
samlede
til
v ar b e d s t ,
stemme
sagen
hvad
før et m e d l e m ,
og v e n d t m o d
forkert.
formanden
om j e g g i k
Konsu­
H a n var
på de p a p i r e r , h a n
og
ikke
var dog
andet
d et
i nd m e d
for n o ­
De h a r jo
byudviklingser
forklaret".
papirer
sagde
-"og
:"Hr.fol­
t il at s v a r e ,
mine
Je g
s a g d e , at d e n n e
at v e d t a g e
tegn
i
da de
i møderne.
yderzonebegrebet
Da N y e g a a r d
henvendt
nu,
f£r op,
formanden
til
v e d De jo
v ar en o p l y s n i n g ,
d e t må De da v i d e ,
med
fortælle
erstatninger.
s i g på b o r d e t
"yderzone",
ind.
Da j e g var
have
ikke d el ta ge
d et m e d
?".
professor
fredningsplanen,
han helt
burde
foran
at k u n m e d ­
færdig,
med di rr ende
lenten
havde
om
at
var b e l i g g e n d e
jeg,
Nyegaard,
for m ø d e
og på
fald n og le
- "det
for
fastsætte
højskolelærer
form
mente,
som han sagde.
j e g til ,
formanden
( i alt
at h a n b a d m i g
overfredningsnævnet
havde
af det
for a l e n e
formanden,
f æ r d i g m e d at r e d e g ø r e
skulle
rejst
b a d m i g o m at gå m e d
fredningsplanen
yderzone;
frednings-
o v e r v æ r e f o r h a n d l i n g e r n e ,h o l d t
begyndte
føjede
v ar
sogne­
om e r s t a t n i n g e r ,
dengang
tilbage,
en m a s s e
v a r på
Da n æ v n e t
Andersen
Mødet
med bl.a.
bad o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t
sig
af m e d l e m m e r n e )
lemmerne
Mosen
og d e r e f t e r
via s t a t s m i n i s t e r i e t .
forhandlede
at m å t t e
Rådhus
fredningssagen
udvalg
et v i s t
med o v e r f r e d n i n g s ­
jeg,
udenfor,
rejste
sammen
og
at d et v i s t
og h e r t i l
nik­
kede
formanden billigende.
for,
v ar d e t
re k u n n e
fordi
komme
jeg
Da
gangen,
r et n e d t r y k t
hjem
jeg h a v de
- for at s o v e
talte
jeg Bentzon,
for.
Han
rådede
ningsnævnet
med
med oprettelsen
min
viden
også
når
de n.
ventet
r et
længe
optrinet,
Næste
tog
j eg
for­
været
ude
overfred­
jeg u d t r yk te
om mit m a n g e å r i g e
jeg
og b y p l a n e r ,
mit
gå v i d e r e ,
jeg mente,
jeg
når
der
havde
om
formålet
t il
jeg blev
kunne
v ar
arbejde
af k o n s u l e n t s t i l l i n g e n
følte,
til­
u d e på
dag
ti l at s e n d e
hvor
v ar
Han hjalp mig med de t. De t
fredningsplaner
pligt,
ikke
hvad jeg havde
mig
og s a g l i g t :
den
j eg
på det .
uden­
at de n o k b e d ­
n år
over
et b r e v ,
s y n på s a g e n .
kort
følte,
overens,
stede.
Når jeg gik
og om
at l a d e
spurgt,men
være
brug
for
J eg u n d l o d h e l t at k o m m e n t e r e N y e g a a r d s
udtalelser,
ledningen
men nævnt e
t il m i t
naturligvis,
brev
var m ø d e t s
at a n ­
forløb
i
overfredningsnævnet.
Jeg
v ar m e g e t
dan mon
noget.
se,
utryg
ved s i t u a t i o n e n ;
afslutningen
Afslutningen
og d e n
gyndelsen
var
hvor­
blev? - Der måtte
k o m på et m ø d e
på en r e j ­
l i g e så o v e r r a s k e n d e
på k o n f l i k t e n .
Kort
jo s k e
som b e ­
fortalt
d e r det, at j e g b l e v b e d t o m at gå u d e n f o r ,
lidt
efter
te,
om j e g
det
ville
k o m et m e d l e m
ville
jeg
kaldt
ind,
og
havde
noget
Så s p u r g t e
noget
før
trække
ikke.
formanden,
at b e m æ r k e .
havde
sagt,
ordet,
blev
om,
hvordan
han
sagde,
s p u r g t e mig,
om jeg
- det h a v d e
Da
og d e t
gentog,
ikke
til
flere
efterlod
havde
fandt
ønskede
Så t og
ingen
Han ville,
at b r u g e
ik k e .
h va d han
at h a n
- hvad nu?
h a n så p å s a g e n .
lov
jeg
om m e d l e m m e r n e
d e r en p a u s e
have
tilbage,men
j e g så
og t i l f ø j e d e ,
fornærmeligt.
ordet,
brev
efter blev
Nyegaard
brevet
formanden
Lidt
at t i l f ø j e
og
ud til m i g og s p u r g ­
mit
formanden
skete
tvivl
som
konsulenten
33.
i d et o m f a n g , h a n
dent,
og h v i s
så v i l l e
Så så
han
ikke
være
fornø­
hindre
formand
og d e n
s i g op,
"Skal
vendte
vi så l a d e
ud af m i g :
en øl s a m m e n
tænksomt,
han
?".
fordi
"Skal
Det
det være glemt".
og
var m å s k e
Nyegaard
som
i alle møder,
gende
før.
og
i
i k k e så b e ­
en øl,
før.
og så
Det
blev
- F r a da a f d e l t o g
br ugt e mig
jeg
i sti­
grad.
jeg nævne
i Poul
en u d v e k s l i n g
sag m e l l e m
Poul
en b e s i g t i g e l s e
ændre
en s m u l e
le a r e a l e r
på en
under
havde
man
rede
- Da så s a g e n
skulle
- den s t a r te de
terede
at d e n n e æ n d r i n g
til
kendelse
opmærksom
på det.
"Hvorfor
er a r e a l e t
ikke
Andersen
sagen med
ikke
Grage med påtegningen:
ke s t å r
i referatet".
"Fordi
"Hvorfor
det
ikke
fik e n g a n g
- konsta­
va r m e d
i
formanden
blev
gal
i
med?".Hertil
"Fordi
de t
ik­
ikke
det?".
Grage:
blev mig dikteret".
besøg
fredningsplaner
brug
i
Så k o m d e r en ny p å t e g ­
g ø r de t
på k o n t o r e t .
han havde
i
følgende:
kommet
svarede
ning:
at
"Ja",sva­
sendes
hos mig
og g j o r d e
Poul
og p å t e g n e d e
kom med
Grage?".
cirkulation
hovedet
besluttet
skovbyggelinie
forslaget
på en
f r e d n i n g s g r æ n s e ,så n o g ­
" H ø r t e De det ,
jeg,
t id k an
og G r a g e :
fredningen.
denne.
Andersens
af p å t e g n i n g e r
Andersen
Under
om
skåle
v ar a f h o 1 d s m a n d ,m e n
formanden
Om a d m i n i s t r a t i o n e n
merne
i min glæde
vi så i k k e
vi - og så v a r a l t s o m
nu i k k e h e l t
for l i g e ­
sig mod mig
fik da en v a n d og vi a n d r e
skålede
Je g
for n æ v n e t .
kom omgående.
for op og t o g h a n s h å n d ,
r øg d et
h a m i det,
ud på m e d l e m m e r n e
rejste
og s a g d e :
det
ville
få en r e a k t i o n ,
Nyegaard
Jeg
nogen
formanden
s o m at
fandt
af en af h ø j e s t e r e t s d o m ­
Han s k u l l e
holde
(i j u r i d i s k
for et s k e m a t i s k
foredrag
forening),
kort,
d er
og
skulle
vise
Det
var
Jeg
ville
det
vi
blev
skove,
noget,
tegnestuen
dog g e rn e
lavede
noget
var
fortegnelse
tinglyst
se r.
til
a f en
fredning
hjælpe
ville
række
fag t æ n k e r .
Jeg b lev
hurtigt
klar
have
sagt:
så
forskelligt
over,
at m a n g e
sendt,
r et m a n g e l f u l d e ,
meget
usikre,
hvilken
under
med,
udvisende
det
a f de m a n g e
sagens
der
sen
af
udformet
Men
med omtanke,
som
ter,
v ar
ikke
telefonmaster,
omtalt
Der
som k n æ k p u n k t e r
var
også
kendelsens
fordi
ret.
Det
jeg un d r e d e
ikke
kunne
se,
at h e r
forstand
på,
en
landinspektør
gaves,
når
lokalite­
endogen
busk,
at
mellem
og k o r t e t ,
noget
og u r e v i d e ­
rigtigt
rod;
fredningsdommerne
var noget,
som saglig
hos
Ofte
i fredningsgrænsen.
jeg med
ne o m k o r t s p ø r g s m å l e t , m e n
elig opfattelse
ikke
græn­
på k o r t e t .
og at de d e r f o r
talte
kortet
en j o r d v o l d ,
træer,
k o r t og g o d t
de
lighed
f.eks.
var g a m m e l t
mig over,
som man
va r h e l l e r
matrikel fortegnelser
var
ud af,
fredningsgrænser-
t it u o v e r e n s s t e m m e l s e r
matrikelkortet
set. I s æ r
udstyret
lignende
vist
store
a f de
finde
følgende
eller
var
at
havde
en d y r k n i n g s g r æ n s e
som slet
teknisk
i kendelserne
var b e s k r e v e t
for­
fik t i l ­
blyantsstreger,
var g æ l d e n d e .
de
fredningsgrænserne
svært
behandling
nes b e s k r i v e l s e
altid
var
D e t er en
s o m v ar u d s e t
som overfredningsnævnet
kortenes
h v o r p å var
fredningsbestemmel­
kendelser,
v ar
be­
fredningsplan
arealer,
- pudsigt
så
J eg
at h a n
over matr.nrr.,
skellige
v ar
me d.
teksten.
så,
at en
foreløbige
En t e k n i k e r
med
da j e g
forklare,
nogle
udpegning
stemme
forbavset,
m e d at
kunne
o.a.
have hans ma nu sk ri pt ,
kunne
gyndte
en
3 oo m - g r æ n s e r
de i k k e h a v ­
burde
hjælp.
Når
have
lej­
fredningsdommer­
det
v ar en a l m i n d ­
d o m m e r n e , at b e s k r i v e l s e n
måtte
selv
være
tilstrækkelig.
en o m h y g g e l i g
bl.a.
fordi
kunne
være
jeg
fast
beskrivelse
de o m t a l t e
forsvundet
eller
p å et v e d h æ f t e t
for m i g at b r i n g e
te m e d
formanden
enig
,
og på et m ø d e
op.
Herefter
kendelser
Kortene
tegnet
blev
riseret"
skrev
holdt
Det var
på,
Han
lige
og j e g t a l ­
var helt
i overfredningsnævnet
til,
at j e g t og d e t t e
alle
overfred-
forsynet
m e d ko r t .
på k a l k e r ,
s o m v ar
"auto­
og e f t e r
fra t i n g l y s n i n g s v æ s e n e t . J eg u n d e r ­
kortene
som a n svarlig
ningsgrænserne
var
med
kendelsens
Efter
min
afgang
12 år s o m k o n s u l e n t
fred-
i overensstem­
fortsatte
jeg i e nd nu
for o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t .
i embedet
arbejdet,
at
afgørelse.
1965
Min e f t e r f ø l g e r
for,
indtegnet
melse
overtage
ad å r e
at g r æ n s e n s k u l ­
af m a t r i k e l d i r e k t o r a t e t
forskrift
at
v ar nok,
flyttet,
orden
blev
ningsnævnets
ikke
kort.
om det.
bad han om t i l s l u t n i n g
arbejde
fandt,
lokaliteter
ved min o p f a t t e l s e :
le v i s e s
noget
Da j e g
og
ønskede
først
i k k e at
1 9 7 7 k o m der en
fast e f t e r f ø l g e r .
3. E m b e d s p l i g t e r n e s o m k o n s u l e n t . F o r h o l d e t
til de m i n i s t e r i e l l e e m b e d s m æ n d i s t a t s m i n i ­
s t e r i e t og b o l i g m i n i s t e r i e t . B o m h o l t .
Efter
beskrivelsen
konsulent
hederne
kort
skulle
jeg b i s tå
- jeg har
gengives
hvortil
af mi ne
ikke
såsom byplanforslag,
slag
t il
bistå
tænkes
Det
el-master
andre
m.v.
myndigheder
at b e r ø r e
af t e k n i s k
vejforslag,
Jeg s k u l l e
i sager,
for­
også
som kunne
fredningsinteresser.
v a r jo et re t o m f a t t e n d e
og d et
- men den kan
i fredningssager,
spørgsmål
art,
som
fredningsmyndig­
ordlyden
som b i st a nd
d er er k n y t t e t
embedspligter
at v æ r e k o n s u l e n t b l e v
arbejdsområde,
da o g s å en ret
"blandet
forretning".
Sagerne
skellige,
og s n a r t
foregik
og s n a r t
i mødesale
eller
Og h v o r d a n
var k l i m ae t ,
Ikke
lige godt,
altid
i forvejen
fredning.
fattet
Ikke
hvad det
mindre
fredningen,
vedkommende
var
gærder,
trægrupper
landskab,
re h e d e r
som
Det
naturskønne
vejvæse-
udvikling
i natur­
i den
steder
i min
tid.
hvad jeg
være
men
Andre
af å l ø b e t
v a r en de l
af.
f.eks.
var a n d r e
trusler
på s a g e r ,
hang
fle­
vejplaner,
end
v e d at
af
grusgravning,
med
kanalise­
også den
Også
dette
Men
l a n d s k a b e r n e , f .e k s .
opførelse
af e l ­
af m a s t e r .
ikke altid
landskabet.
på
der m a n g e
og e n d e l i g
rækker
jeg h a v d e
sommer­
fredningssager.
mod
jeg s t æ r k t
blandt
hindre
af h e d e r n e .
der
var
v ar
følge,
t il m a n g e
overfor
v ar
for å d a l e n e
anledning
v ar h e l l e r
Der
blev
voksende
- og d e m
med tilhørende
idyller
det
ikke kunne
gav
og s t o r e
sten-
sjældent
stærkt
opdyrkning
ville
periode.
trusler
t il
dels
hegn,
eller
på a n d e n m å d e
afvandingsprojekter
handling
s t ø r r e og f l e r e .
for en s t o r
kunne
som man
fredningssag
planerne
gik
undtagelser;
rejse
pel
af m a n g e o p ­
i natur fredningssagen
husbebyggelse,
fulde
natur­
hos
især
og u d s i g t e r
sa mme n med den
værker
med
jo
som ikke havde
blev
lokaliteten
fredet
Udviklingen
fortsatte
der
og s m å s ø e r ,
naturligvis
mange
blev
jeg
krævede.
ud på at b e v a r e ,
som hul veje
ring
vidste
i ?
liv
jeg
fredninger
lokaliteter.
andet
d et
praktiske
fredningerne
De t i d l i g e r e
var
i marken
arbejdede
års a r be jd e
mødte
for­
folk.
desto
kalde
man
romantikere,
opfattelse
nernes
arbejdet
Naturfredningsfolk
på,
meget
ved s kr iv eb or de t .
men
mange
som nogle
forstand
Denne
efter
var
lige
I disse
engageret.
By­
hensyns­
sagers
be­
Som e k s e m ­
at g ø r e med ,
kan
næv­
n e s en s æ r l i g
fra
arbejdskrævende
fredningsnævnet
kring
1948-49)
bejdelse
søerne.
bejdet
Planen blev
med a nmodning
hvor
faldt med h e n v i s n i n g
Jeg var n o g e t
inden
sage
v ar
om g o d k e n d e l ­
til,
med
i vældig
over,
fik
lejlighed
nogle
til
naturskønne
områder
at b r e d e
sig.
var b e g r æ n s e t ,
kunne
man
rigtigt,
hvilken a d m in i s t r a ti o n ,
som ef ter
loven
des
som det
dog
ikke
elsen
mange
senere
uden
brugte
den
de r
planen
lokalt
Det
- nedsatte
der b le v
såle­
Planen
var
fredningsplanv e d de
indenfor
"Søhøjlandet".
s o m d et
gjorde,
statsministeriet
ikke
fandt
gehør
for
på d et
fra p o l i t i s k
desto mindre
for o m r å d e r
frednings-
v a r d et n o k
side
fredningsplanbestemmelsen
ningsplaner
allige­
udvalg,
rejst
for H i m m e l b j e r g s ø e r n e ,
Ikke
sig,men
Eventuelt
jeg se lv
fordi
fa n g .
var
senere - i b e g y n d­
også
bruge
var
i Århus.
ligesom
nu k a l d e s
gi k,
et
skete
værdi.
fredninger,
N å r de t
38,
skabt
af 1 9 6 o ' e r n e
udvalg
det,
fremgangsmåde
tilfredsstillende.
have
til
og t r u e d e m e d
f r e d n i n g s p l a n m y n d i g h e d , kunne påtage
ikke helt
at
havde b e ­
var n a t u r l i g v i s
overfredningsnævnet,
v el
om,
udvi k l i n g med hensyn
slaglagt
statsministeriets
for­
at l e d ­
bemærkninger
som af gjort
Det
-
at j e g i k k e
sommerhusbebyggelse,
at d e t
at n æ v n e t
sig a d m i n i s t r a t i o n e n .
forelæggelsen
egnen
til
i overfredningsnævnet,
skuffet
forslaget
s o m d en
Statsministeriet send­
t il h ø r i n g
påtage
blev u d a r ­
indsendt
te s a g e n
ikke kunne
ved u d a r ­
retningslinier
fredningsplan.
den
(om­
for H i m m e l b j e r g ­
Ry s t a t i o n s b y ,
samme
statsministeriet
se s o m
am t
som omfa t t e d e hele sø- området
til
københavnske.
nævnet
fredningsplan
Planen,
efter
Skanderborg
o m at b i s t å
a f en
fra S i l k e b o r g
for
henvendelse
fandtes
udenfor
tidspunkt
for at
i større
om­
der 2 f r e d ­
København
allerede
fra 1 9 4 3 - 4 4 ,
havde
godkendt.
slået
og u d a r b e j d e t
gen.
Den
rejst
ning
anden
af
fælde
sede
var
et b æ l t e
at
at en
sig l a n d s k a b e t
oprettelse,
jo
t il
end
som t i l p a s ­
3 oo m g r æ n s e n
amt,
videre
kendte
i Københavnsegnens
De 2 f r e d n i n g s p l a n e r
af o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t
indtil
fredningsplanudvalg
get
og b a d m i g o m at u d ­
en g r æ n s e ,
arbejde
"konsulent"
deriksborg
i d e t t e til­
men overfredningsnævnet
administreredes
som
Overfrednings­
før k o n s u l e n t e m b e d e t s
fredningsplanudvalg .
mig
s o m en e g e n t l i g f r e d ­
bedre
skete
fra m i t
fore­
om A rres ø,
fredningsplan
men med
Dette
rundt
bælte.
foretrække
denne,
gjorde.
mig
v ar på F a n ø ,
af n a t ur f r e d n i n g s f o r e n i n ­
3oo m b r e d t
fandt,
arbejde
var
ene
fredningsnævnet
a f et
nævnet
Den
som o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t
oprettelsen
i henholdsvis
s o m så
med
R i b e og F r e ­
fik p l a n e r n e
gennemførelse
af
overdra­
(begyndelsen
af
1 9 6 o 'e r n e ).
Af s t ø r r e
deltog
brand
og
i d en
i behandlingen
af,
kan nævnes: B r a ­
Sø v e d Å r h u s ,
sø v a r
rejst
indeholdt
rundt
n e"
jeg
tillige
stand
finde
Slette strand
om B r a ­
kommune.
Forsla­
forslag
t il en sti
fra de
rejst
om L i e n
af n æ v n e t ,
andet
frem
så v i d t
gik min b i ­
efter
en r e k o g n o ­
kuperede
t il en r i m e l i g
af H e d e s e l s k a b e t ,
landskabet
a f en ny vej
en så l e m p e l i g
Når man
var det
nok
og h e r
måde
terræn,
fordi man
at
a f g r æ n s n i n g af f r e d var
rejst
v ar p l a c e r i n g e n
igennem
som muli gt
overlod
jeg
og h e r
ud på,
af det s t æ r k t
var,
ningsområdet. Kongenshusfredningen
ne.
"grøn­
ved K ø be n ha vn .
blandt
scering
et
tid
Sagen
forbillede
Sagen
husker,
Hede.
af Å rh us
om søen e f t e r
stier
første
Lien mellem
T r a n u m og K o n g e n s h u s
brand
g et
fredninger,
denne
området
i
på
en a f o p g a v e r ­
opgave
v ar b e k e n d t
t il mig,
med,
at
39.
je g
i foredrag,
t er h a v d e
mere
peget
hensyn
Vejenes
til
rette
min sær li ge
et
hvordan
foran
således
landskabet,
til:
burde
nen,
hvor
arbejde,
tanke,
med
nedsat
og h a n
kom
kommune.
og
Bach som
arbejde
Der a r r a n ­
repræsentanter
udvalg
Udvalget
i
i Aarhus
fra k o m m u ­
f o r t a l t e om d en
Unmarck
i Aarhus,
Larsen
og e f t e r
fra h a m til m i n i s t e r i e t
amtskontorchef
i be­
m e d det
lignende
fredningsplan.
et g r ø n t
sekretær.
kom
bekendt
at et
var d e n g a n g b o r g m e s t e r
henvendelse
Wiene
som a f d e l i n g s a r k i t e k t .
jeg kom t i l s t e d e
københavnske
en
i 1954 blev nedsat
var han b l e v e t
et m ø d e
jeg lært
fra s t a d s i n g e n i ø r e n
t a g e s op a f A a r h u s
geredes
i
det.
Gunnar
t il A a r h u s
på d e n
følge med
f r e d n i n g s p l a n u d v a l g " . D e t gik
København
hurtigt
havde
at d e r
Arkitekt
udvalgs
havde
e m n e og v e d b e s ø g
man gjorde
af 1 9 5 o ' e r n e
grønne
de g j o r d e .
og v e d at
i Tyskland
gyndelsen
I København
end
b u rd e tage
i landskabet
om d e t t e
nævnt,
"Århusegnens
i fagskrif-
at v e j b y g g e r n e
interesse,
hos v e j v æ s e n e r
D e t er
på,
og a r t i k l e r
indpasning
faglitteraturen
d el om,
møder
blev
for A a r h u s e g n e n
formand
gjorde
k o n s u l e n t e m b e d e t , og a r b e j d e t
der
med
og W i e n e
flittigt
blev
en
brug
som
af
tilrette­
lagt m ed det k ø b e n h a v n s k e
udvalg
som
forbil­
lede.
indtil
det
i begyn­
Udvalget
delsen
vald
fungerede,
af 1 9 6 o ' e r n e
for A a r h u s
get e f t e r
v ar
den model,
gang
sættelsen,
som blev
amter,
vejnettet
opbyg­
angivet i loven
i årene efter b e ­
v ar b l e v e t f o r s ø m t .
M a n g e af v e j f o r s l a g e n e , som dels
bygning
af e k s i s t e r e n d e
af h e l t
nye,
berørte
ud -
i naturfredningsloven.
i vejbyggeriet
hvor
a f et s t ø r r e
og S k a n d e r b o r g
fra 1 9 5 9 om æ n d r i n g
Der
afløstes
veje
bestod
og d e l s
i ud­
i anlæg
fredningsinteresserne.
B e h a n d l i n g e n h o s f r e d n i n g s n æ v n e n e t og o f t e
l a n g tid; de f l e s t e s a g e r n å e d e h e l t op til
overfredningsnævnet.
Det
v ar n a t u r f r e d n i n g s -
foreningen,
an,
og d e r
som
utilfredshed
som
de
bejde
ning
- de k u n n e
til m i g
at n æ v n e t
stilling
lægning
sen
havde
fulgt
det
grønne
tilladelse
i F r e d e r i k s d a l . Han
staten
uberettiget
t a g e s op
ikke
indgreb,
greb,
som staten
i vejdi­
har
dag
til en v e j f o r ­
at n æ g t e l ­
forkert,
kunne
dag
betalt
Dette
hen­
og at
H e r t i l s v a r e d e jeg,
og en a n d e n
for at u n d g å .
en o p r i n g ­
udvalgs
fandt,
og
igen.
de n e n e
undgå
ning
Jeg h u s k e r
ar­
v ar m e g e t f o r t ø r n e t o v e r ,
o m at n æ g t e
var g a n s k e
fordi
i deres
fra o v e r v e j i n g e n i ø r e n
han
sager,
men også
indblanding
selv.
hvor
sagen måtte
var m e g e n
over disse
vejarbejderne,
som utidig
rektoratet,
at
i vejvæsenerne
forsinkede
føltes
førte
frede
for at
tillade
ind­
fredningserstat-
måtte
da
være b e ­
rettiget .
Men
også
nævnet
meget
fredningsnævnene
var
af d i s se
af n æ v n e n e s
gelser.
Mange
småting,
ning
kede
f.eks.
o.lign.,
som
ved
at
op,
frede.
Andreas
ved
at d e t m å t t e
fandt mi ndr e
holdt
siden
på h i n a n d e n
at h a n
jeg havde.
frem til
for A n d r e a s
k o m vi i s n a k
Vi h i l s t e
jeg h us k er ,
de,
i fællesskab
fore­
burde
finde
på.
var,
t il m i g ,
sig om rene
skråninger
s o m jo e f t e r f u l g t e
en.
drejede
træer,flyt­
t i l at s i d d e
turligt
og b e s i g t i ­
af n o g le
Ved a f s k e d s m i d d a g e n
jeg
ti l m ø d e r
De t o g
fældning
og v e j v æ s e n e t
en l ø s n i n g
vejsager.
af s a g e r n e
af n o g l e
ningen
tid
og o v e r f r e d n i n g s ­
Der
den
være
var
simpelthen
Jeg
af E l k j æ r
Møller.
Som n a ­
om n at ur f r e g n i n g ­
i et g l a s
v in,
lejlighed
sagde
et d e j l i g t
at m a n
på et
når
forklarede
kom
Larsen,
b a r e én t i n g ,
r ar - n e m l i g
at a r b e j d e t
Møller
vist
der
arbej­
han
jo k u n n e
se
tidspunkt
ikke
ham,
og
var m er e
at d e t
ville
41 .
vare mange
år,
hvis
men at arb ejd et
te.
Ligesom
es,
sådan
med
skove
ville
overhovedet
fredningen
og m e g e t
skete,
ville
andet
fortsæt­
skal
d e r o g s å b l i v e en he l
foranstaltninger
d et d r e j e d e
det
at v a r e t a g e ,
s i g om
hold­
række
navnlig
hvor
fr edning med adgang
for
folk.
Elkjær
Larsens
blev meget
det,
v ed
af
v ar
i naturfredningsarbej-
betød
påkrævet.
i 1959).
Heri
fulgte
Hjørring
for m i g
Elkjær
Larsen
fulgte
Elkjær
get
til m i n
viden
han
tilrådede
Larsen
om
1961),
rådgivning
for
at d e t v i g t i g ­
v ar k o n ­
områders be­
støttede
udvalgene
de h a v d e
Efter
sig m e ­
brug
at s ø g e
for d et
udvalgene
Larsen
hurtigt,
-
at n a t u r f r e d n i n g ­
kulturministeriet
fortsatte
som Elkjær
men opdagede
Elkjær L a r ­
f r e d n i n g s p l a n l æ g n i n g ,og
de tit.
til
i land­
retnings­
for u d v a l g e n e
på m ø d e r n e
flyttet
sommeren
arbejde.
e n i g e om,
r å d h o s m i g så o f t e
og d e t h a v d e
ude
frednings værdige
liggenhed.
for
op m e d a f h o l d ­
hvor man drøft ed e
helt
a f de
og
amter.
senere
fællesmøder
første arb ej de
statering
enig,
og R o s k i l d e
og e n d n u
for u d v a l g e n e s
s e n og j e g v a r
Larsen
arbejdet
af r e g e l m æ s s i g e
et m e d u d v a l g e n e ,
og at
for R i n g k ø b i n g , T h i s t e d -
og B o r n h o l m ,
linierne
i Nord­
f r e d n i n g s p l a n u d v a l g e n e for
udvalg
af landet.
linier,
var
for o m r å d e t d e r f o r var
Københavns
resten
en v a r
(muliggjort
Det
va r E l k j æ r
fik så n e d s a t
s t e og
ved opret­
et p r e s på l a n d s k a b e t ,
Frederiksborg,
else
kraft
fredningsplanudvalg
fredningsplanudvalg
Senere
i 1 9 5 2 , og h a n
at d e n v o k s e n d e b y g g e a k t i v i t e t
sjælland
han
v ar
den d r i v e n d e
lovændringen
klart,
et
engageret
og h a n
telsen
udnævnelse
(efter­
jeg som h id ti l
efter
de r e t n i n g s ­
og j e g h a v d e
at v i n d e n
min
la gt,
nu b l æ s t e
en
anden
vej.
U n d e r et m ø d e
hvor
jeg
ning
af n o g l e
talte
haft
var
steriet,
af Vi gg o
husbebyggelse.
gøre.
ring,
Viggo
Viggo
Nielsen
inger
mod
disse
fandt
på V i g g o
helt
Jeg
sommer­
var k o n t o r c h e f
få en
at
forkla­
at p l a n e n
om
s o m R ud N i e l s e n
i
fremsat,
og s o m a l t s å
med
Mine
t il.
indvend­
retningslinier,
forkerte,
prellede
de b l e v
ganske
kun mødt
var mig u m u l i g t
som
af
m e d et
at
få en
i gang.
var
ikke
i tvivl
naturfredningen
vanskeligheder
Jeg havde
Nielsen,
om,
at
m e d at k o m m e
at h a n
v ar
måtte
inde
kunne
kunne
gå m e d
talt
Nielsen
opnå ed e med
det
konstatering
med
beliggenhed
g ik
først
op i g e n
taget
Bjerke.
Han
sin
af
forstod
ti l
ikke,
idéen;
men
at
han
at a r b e j ­
fredningsarealernes
Dette
arbejde
blev
a f m i n e f t e r f ø 1 g e r ,S t e e n
hvad
jeg altså
Viggo Ni elsen
te g ø r e s .
Han bad mig
jeg.
det­
alvorligt,
indgriben,
overbevist
det g j o r d e
afvist
m e d m i g om d e t . V i g g o
i stå.
fik,
altid
tanker
Jeg
da o g s å h a v e
R ud
s o m en s l a g s
fejl .
burde
med
bruges
hans
Nielsen
samtaler
at n a t u r f r e d ­
te og i k k e
Viggo
jeg havde
på,
Jeg h a v d e
taget
men
N i e l s e n var
i kon ta kt med h a m .
under
"landsplanlov".
tog a l t s å
Viggo
en g o d m a n d ,
godt mærket
ningsloven
jeg
t il
fredningssager
på ham ,
ændrede
Det
fra k u l t u r m i n i ­
for at
gået
Nielsen;
skuldertræk.
snak
med
havde
v ar
at h a n h a v d e
Nielsen
ham
for­
b e d t h a m l a v e en
v ar et ø n s k e ,
boligministeriet
jeg
mig,
var e g n e d e
og h a v d e
forstod
sommerhusene
Vadehavet,
Nielsen
der
Jeg o p s ø g t e
og j e g
langs
havde
områder,
i ministeriet
om r å d om a f g r æ n s ­
sekretær
og at h a n
over
bedt
områder
udvalgets
besøg
plan
blevet
i Sønderjylland,
om,
hjælpe
ikke
fik,
at a r b e j d e t
sig m ed
måt­
det,og
De r u n d t
udvalg
om i l a n d e t
arbejdede
ning med
sider.
le d
vægt
Da H o l d e n
fredningsplanlæg­
intensitet
analyse
der
Jensen,
gik
udsendtes
der var
i g a n g m e d en
område mellem
jeg,
Store
at h a n h a v d e
leder
Han havde
imidlertid
en
derfor
var
Holden
rigtigt
at d e r b u r d e i n d ­
for h e l e
området,
Dette
gjorde
Jensen.
Jeg
at b r u g e
og t o g
jeg vr øvl
fandt
Jeg m e n t e
rådet
burde
for b e b y g g e l s e ,
dette
spørgsmål
ven.
Jeg
med,
esser,
Nogen
J e n s e n mig,
fandt
gøre
til
tid e f t e r
tidspunkt
ikke syntes,
på f ø r s t
jeg det
med mine
havde
Nielsen,
kommende
Holden
d et på s k r å og s a g d e :
Dette
med Bent
Ru d
be­
i Hillerød.
at r e d e ­
sendte
jeg
være bekendt
inden mødet.
"Jeg
for­
g r u n d t il at
skriftligt
så h a n k u n n e
og j e g h u s k e r ,
lidt
ville blive
møde
rigtigst
betragtninger
problemet,
gøres
var b l e v e t
at d e r v a r
og at d e n
j e g en s a m t a l e
fred-
fredningsinter­
fortalte
for m i n e s y n s p u n k t e r .
Rud
a f de
fredningsplanudvalgets
på p l a n e n ,
handlet
Så
v ar k n y t t e t
d e r på d e t t e
Nielsen,
ændre
at
m e n at
at t a g e de d e l e
og så k u n n e d i s s e o m r å d e r
rigelige.
mand,
der
at o m ­
- hørte under byplanlo­
fo res lo g ham kun
hvortil
nok,
- med undt a g e l s e
arealer
ikk e ,
naturfrednings­
l o v e n på d e n n e m å d e .
ningsværdige
end
fredningsinteresser.
på b e b y g g e l s e ,
friholdes
for et
og Ø r e s u n d , f a n d t
fundet,
hele med.
over overfor
at d e t
med
med hen bli k
det
fredningsplanud­
l a n g t m e r e med ,
fredningskontrol
specielt
tid.
af sekretari­
fredningsplan
taget
begrundes
forskellige
i Bjerkes
Dyrehave
der kunne
føres
og m e d m e g e t
v ar et v æ s e n t l i g t
for h o v e d s t a d s o m r å d e t s
valg,
fredningsplan-
på p l a n l æ g n i n g e n s
Udvalgenes
i de k o r t ,
atet
videre med
forskellig
forskellig
nedsatte
Iøvrigt
Christensen
at h a n
tror,
om
lagde h o v e ­
De h a r
ret,
Blix".
Ved mødet
synspunkter,
g et
med,
forslaget,
ville
at m a n b y t t e d e
om på
at d e t t e
mødet
sket,
fandt
blev
den
man
ikke
for m i g .
mødte
Kort
de
med
og i k k e o m ­
på
i al
fald h a v de
Men
det
efter
havde
blev
et m ø d e
jeg
hos
Bom-
da j e g k o m i n d e n ­
Straks
var
jeg
på
Hertil
o g s å og
også
bestemte,
det,
man
ikke
der
Nielsen,
som
om,
jeg,
eller
føjede
rette
brug
idet
Bomholt
hvis
konsulent
som sandt
statens.
til,
jeg
til
ikke havde
var,
Dette
at så m å t ­
hvad
ikke kunne
for m i g .
andre
hvad
at d e r
mig efter,
og h v i s
ikke
over,
færde,
svarede
ministeren
var
klar
spørgsmålet
te j e g s a n d e l i g
Viggo
planen
t a l e om.
Bomholt
husker,
tid
op t i l
alvorligt
havde
og
af sagen.
afslutning.
at j e g v a r m i n i s t e r e n s
mente
indledning
få at v i d e ,
mig med
var.
om,
at j e g d o g k u n n e
Bomholt,
var n o g e t
jeg b ede
Resultatet
at s a g e n
o m at k o m m e
uden
for h o s
i 19 6 2 .
jeg med,
skulle
jeg
sted
foreløbig
holt,
udval­
m e d b y p l a n m æ s s i g e .J eg m e n e r ,
en
anmodet
for m i n e
at h v i s
betragtninger
en u d s æ t t e l s e
Så r e g n e d e
fået
tekstens
så m a n b e g r u n d e d e
fredningsmæssige
vendt,som
j e g så
som s l u t te de
godkendte
afslutning,
redegjorde
Såvidt
j eg
stede end
noget
at b e m æ r ­
ke .
Det
viste
en k l a g e
givet
sig,
over
til
m ig,
som Rud
så g o d t
ikke sæ rli g
godt,
jeg
at
s i g op a n t y d e d e ,
te s l u t t e .
"Forhør
gentager
sluttede
H an
med,
fulgte mig
Dem
J eg
havde
men
d et
at B o m h o l t
at s a m t a l e n
til
v ar
ind­
f o r s ø g t e at
da j e g v a r g a n s k e
Mødet
dene:
Nielsen
kunne,
beredt.
rejse
til m ø d e t
kulturministeriet.
forsvare mig
nok
at a n l e d n i n g e n
var
ufor­
v ed
nu m å t ­
døren med o r ­
i ministeriet,
så d et i k k e
sig".
Jeg t y g g e d e
lidt
på d e n n e
begivenhed
og f a n d t
45.
ud af,
at
jeg m å t t e
partementschef
han sk ul l e
en d å r l i g
nisteren
udtale,
men
og k o m h e r u n d e r
grebet
samtale,
og j e g
han m å sk e
handlet
nok
noget
en
behandlet
borg,
vi
så jeg
fejre
kom
varmede.-
lingen
og o v e r ,
år h a v d e
skuffet
mig,
ret
lange
af,
at
havde
k o m d er
håbet
ikke
havde
at m a n h a v d e
flere
år s e n e r e .
Rud
stået
noget,
svært
m i g og s a g d e :
såret
Nielsen,
overfor
til
at
som jeg i
k u n n e f in­
jeg ham
ikke havde
ud a f d ø r e n ,
Dem,
over b e h a n d ­
for at
fremgangsmåde
"Rud Nielsen,
D e t er
til
at v æ r e m e d
opsøgte
og at j e g
mig meget
kultur­
mi g godt med,
at h a n s
skadet
holdt
afbigt
umådelig
at
Da j e g g i k
om og s a g d e :
fik.
gjort
Dem". D e t
ham,
den
af,
Rohde hen
for i d a g
fortælle
op­
for m i g på C h r i s t i a n s ­
er g l a d
følte mig
det.
Mere
først
fest
fik a l d r i g
de på s å d a n
faglige
hvordan
indtryk
lo år i 1 9 6 5 ,
Da j e g
mange
h va d han
i praksis.
som jeg havde
kom
en
og h e r
om,
dårligt.
fyldte
ministeriet
sva­
min men in g
at m i n i s t e r e n
"indrømmelse"
En i n d r ø m m e l s e
Da j e g
an
under
overilet.
mig
De m å jo
ind på,
fik n æ r m e s t
ud af s a m t a l e n ,
t il
også
syntes,
som m i ­
af k o n s u l e n t e n s
ikke
for
Jeg p r æ c i s e r e d e
arbejdet
mig
ude
sig me d sin
derudfra.
Rohde modsagde
"Ja,
rådføre
min opfattelse
jeg ha vde
efter
spørge ministeriet
og s v a r e
nærmere
været
at
ø n s k e r " .Hertil
at en k o n s u l e n t
sige,
jeg,
Rohde gentog,
hvad m inisteriet
skulle
ført
at j e g h a v d e
: " T a l m e d os om t i n g e n e .
ikke
gaver
en s a m t a l e m e d d e ­
Bl.a.syntes
behandling.
je g,
viden
Rohde.
vide,
rede
skulle
tage
ventet
vendte
De h a r
havde
j e g m ig
i al
fald
i m i n e g e n s k a b af konsulent".
at s i g e ,
Fredningsplanen
hvilke
blev
følger
i hvert
de t h e l e
fald ikke
formelt
godkendt,
s p i l l e en
rolle
gesom senere
arbejde
tuation:
erne
kom n a t u r l i g v i s
som udført
f.eks.
vedr.
Situationen
men
planlægning
Horns
(li­
Herred).
Man prø ve de
i lyset
af den
i begyndelsen
naturfredningsloven
fordi b y r e g u l e r i n g s l o v g i v n i n g e n
fredsstillende
at
fredningsplanudvalgets
må jo s e s
at b r u g e
ti l
si­
af 196o'
meget
ikke
vidt,
v ar
til­
det
københavnske
by-
reguleringsudvalgs
område,
og m a n h a v d e
i
1961
efter
fået den
rømte
udenfor
tids
kort
så h e r o s t r a t i s k
§ 22 i n a t u r f r e d n i n g s l o v e n .
M e n man,
d .v .s .n a v n l i g
boligministeriet,
erkendte
al
folkeafstemningen
i 1963,
fald ef ter
be­
at
naturfredningsloven
og d e n s
grænsede
som beb yg ge ls esregulererv
de.
muligheder
Boligministeriet
geloven,
som havde
satsede
fået
at d e n g a v m u l i g h e d e r ,
Sjælland,
sætte
til
og i ø v r i g t
i stedet
be­
på b y g ­
en s å d a n u d f o r m n i n g ,
i al
fald uden for
ga v m a n s i g
t il at n e d ­
flere b y u d v i k l i n g s u d v a l g - f o l k e a f s t e m ­
ningens
lidt
§ 22 h a v d e
i
resultat
skubbede
i baggrunden
at b e n y t t e
bedre
tider
og t v a n g
sin
viste
naturfredningsloven
"egen"
sig
boligministeriet
lovgivning,
( z o n e l o v e n fra
indtil
1/1 -
197o ) .
4.
Særligt
Nævnene
be
om
fredningens
følte sig
ind o v e r f o r
at s å d a n
merne
de at g ø r e
Overfor
andre
ikke,
det
det
foreslog
være
gav
til
den
veje.
t i l at g r i ­
opgaver.Man
fandt,
vejproble­
rigtigste
må­
på.
amtsvej inspektørernes
ville
nævnene
at d i s s e
fredning
vejvæsenets
måtte
løsninger
dyrere,
ikke k o m p e t e n t e
som v e j væsenet
løst,
forhold
sager
at g ø r e .
være
påstand
både
hurtigt
op.
havde
noget
om,
at
d å r l i g e r e og
De s y n t e s
med n a t u r ­
Overfredningsnævnet
var
dog k nap
så o p g i v e n d e
som nævnene,
om s t ø r r e
sager;
lejligheder
at a n d r e
måske
jeg
Oudrup
v ed
havde
være mere
hede,
skånsomme
at b l i ­
h e r på v e j e n o v e r
d en
som o v e r f r e d n i n g s n æ v n e t
med den af mig
utilfredsstillende
fredningsvæsenet
fredningsdommermøde
førte
til,
rektoratet
det,
foreslåede
m i g og
(vistnok
ænd­
deltaget
o m at b l i v e
drøftet
ikke
Møller.
til
d et
ville
direktoratets
skulle medføre,
fredningsmæssige
haft
var
ikke
At
m e d de g r ø n n e
ratet
havde
at
år,
stier
forlangt
"vejreglerne"
l øb k u n n e
nyt.
og v e j e ,
sig
var
den st ørr e
ikke
havde
fik
dierejse
ti l
Amternes
og k o m m u n e r n e s
j eg
som v e j d i r e k t o ­
for at s i k ­
årenes
forståelse
ønsker
om at t a g e
Måske
v a r d et
i vort
arbejde
medvirkende
forståelse.
så a f v i s e n d e
U.S.A.
forelagt
forelagt
landskabet.
og l a n d s k a b e r ,
til
større
var o v e r h o l d t . I
vejingeniørerne
med stier
niøren
t il
at k u n de
i forbindelse
j e g s p o r e en v o k s e n d e
hensyn
bidrage
Det
bl.a.
for na t u r f r e d n i n g s f o 1 k e n e s
indblik,
blev
mig,
få m e d v e j d i r e k t o r a t e t
noget
igennem mange
overfor
va r k n y t t e t
interesser,
fredningsnævnene.
at g ø r e
der
h a n til
konsulent.
at o r d n i n g e n
hvortil
va r d e ­
få en a n ­
understregede
vejforslag,
vejdi­
K o r t e f t e r at
Departementschefen
gerne
og d e t ­
f a n d t på
ringede
at j e g
på et
i 1948),
Hvem der
i mødet,
mig ,
af v ejs age r
knyttet
men mon
Andreas
fortalte
modning
blev
som ko ns ulent.
ved jeg ikke,
han h a v d e
gang
at j e g b l e v
partementschef
mere
påvist,
linieføring.
gennem
re,
s ig
flere
uden nødvendigvis
J eg t æ n k e r
tillade
Denne
te
det d r e j e d e
fordi
ville
landskabet,
fredede
vejvæsenerne
under besigtigelser
ve d y r e r e .
rede
fald hvor
løsninger
overfor
kunne
i alt
overfor
som
havde måske
ti l
at
Overinge-
før;
en s t u ­
en a n d e l h e r i .
vejvæsener
u de o m-
Icring i l a n d e t
kontrære,
men der
forståelse
va r
at s p o r e .
amt;
med
en g o d
Det
få a n t a l l e t
bragt
Ved
for
fredningsnævnene,
at t a g e
møder
at
som muli gt
nævnene
indså,
nes o p f y l d e l s e
ede.
var
I denne
d.v.s.
til
tidlige
heder
ved
havde
Vejen
ud på et
vej
at
ned gen nem
Forslaget
og v i d s t e
havde
bedt,
o m et
og
vanskelig­
lange
tror
stammer.
j e g n ok,
en
forslag
t il
Forslaget
gik
ved s i d e n
f ø r e en a l d e l e s
bakkerne
kroget
store
vejen med
stykke
af den n u v æ ­
retlinet
vej
bakkerne.
blev
forelagt
tvivl
Kommunen
ikke,
vejmyndighederne
kommunen
Rebildvejen,
op g e n n e m
ingeniør
som uden mi ndste
ladelse.
vi o p n å ­
af p r o j e k t e r i n g e n
af v e j f o r h o l d e n e .
lille
ønsker-
komme.
var m e g e t
derfor
engageret
afstod
frednings-
så l i d t ,
blev
hulvej
at b e f a r e
sager
vo­
lydhøre.
og s k o v v æ s e n e t
forbedring
rende
mere
den smukke
Kommunen
privat
fase
i
frem med
for
ikke
ikke
første opg av er
Rebildhus.
stejl,
man
heller
vejvæsenerne
i nd
med
forening­
at l æ n g e r e m e d
kunne
var det
En a f de
Sådanne
nedsat.
tidspunkt
fik
for at k o m m e
fra at b r i n g e
- den
Iøvrigt
af s a g e r , i n d ­
betydelig
i planlægningsfasen
om æ n d r i n g e r .
foreningen
af k o n s u l e n t e n .
p å et så t i d l i g t
en og j e g m u l i g h e d
re ø n s k e r
i amtsvejs-
naturfredningsforeningen
om v e j p l a n e r
bl.a.
ombygning.
fortaler
for b r u g
mig
i Køben­
råd hos mig,
inspektør foreningen
lykkedes
større
Valeur-Meller
Roskildevejens
v e d jeg,
r et
En af u n d t a g e l s e r n e
han s ø g t e o fte
i forbindelse
var,
få u n d t a g e l s e r
var dog o g s å her
amtsvej inspektør
havns
Han
v ar m e d
var
hvad
Overfredningsnævnet,
afslog
naturligvis
den
ko m jeg
og r å d e d e
at g i v e s i n t i l ­
den
skulle
ked
gøre.
af det
Via
i f o r b indelse med
til
at
f o r s ø g e et n yt
49 .
møde,
idet
j eg h a v d e
eksisterende
at d et
mødet
gik
veje
nok k u n ne
for m e g e t
besluttedes
kommunen
det,
så s e n e r e
navnlig
oppe
på v e j e n
lidt
blev
klar
ligste
punkt,
bakke,
Ved n æ r m e r e
en b o r t g r a v n i n g
udsigt
alen",
idet
her ,
af d e t t e
at
v ar så s t æ r k t .
indgreb
havde
fordi
idet man
i den
jeg
af d en
j e g ud
ville
an­
fandt,
at
v i l l e å b n e en
ned gen ne m
Vi g ik h e l e v e j ­
grøfter
gik
og
kunne
faldet
Vejvæsenet
Jeg
sit k n æ k .
og v e j v æ s e n e t
at m a n
af
side
fandt
stykke
om h æ l d n i n g s v i n k e l
skråninger,
anden
et. s t y k k e
idet
forlange
bl.a.
for­
v ar de t v a n s k e ­
og P - p l a d s
de m e n t e ,
med stendræn,
kravet
nok
fredningsvæsenet
igennem,
på at u n d l a d e
fik
Rebildhus.
som nu var s k ju lt .
strækningen
bistå
knæk øverst
forholdene
fra r e s t a u r a n t
bakkerne,
for
at v e j e n
en a f g r a v n i n g
På
m e d et n yt f o r s l a g .
et s k a r p t
vest
se på
at j e g o v e r f o r
befale
j eg s k u l l e
at b o r t g r a v e
at
uden
ved t r a n s p o r t e n
at d e t t e
som gjorde,
om,
landskabet.
m e n at d e t på d e n
var n ø d v e n d i g t
at de
på s t e d e t , o g j eg
træstammerne,
af,
at
vanskelighederne
over,
bygges
ud o v e r
og a m t s v e j v æ s e n e t
Vi m ø d t e s
klaret
den o p f a t t e l s e ,
"vej­
klare
hele
afstod
ind
s ig
vejen
også
fra
for de t i l s t ø d e n d e
ville
undlade
eksisterende
krat-
at g ø r e
og l y n g b e ­
voksning.
Det
vejforslag,
blev godken dt
Den
stærkt
vej,
Dette
herunder
mellemrum
om a r e a l e r n e
den gik
tilbage
accepterede
budt
første
her
af e j e r e n ,
til
en
d en
og o m l æ g n i n g
gav a n l e d n i n g
re s a g e r ,
Den
Å r h u s - G r e n å , v ar
for r e g u l e r i n g
steder.
jorder).
blev udarbejdet,
af O v e r f r e d n i n g s n æ v n e t .
befærdede
også genstand
flere
som h e r ef te r
til
to s t o r e m e d m a n g e
var
syd
for
fra
1939.
å rs
(Kaløs
før m i n t i d , i d e t
Fredningsvæsenet
frivillig
tyske
Rønde
fle­
fredning,
baron
eller
til­
fri­
herre
v.Jenisch
var m e g e t
en
langt
forudsatte,
føre
en vej
dette
- der
fra at
tværs ned over
havde
medført
senere
ne.
Baggrunden
rende
forlægning
hvilket
foreslog
teter":
En v a n d m ø l l e
nu e j e t
række
de
på d e t t e
afskære
område
t il
m o d syd.
ville
(under
man
ville
en r æ k k e
Kalø
kunne
gods,
frygte,
nødvendiggøre,
Endvidere
ville
naturlige udflugts­
ligger
i forhold
her­
s o m en b j e r g b y .
henvisning
til,
(ændring
af det
vej
om).
nord
Tiden
En vej,
som kræv ed e
Hanstholm
v ar
var,
lave
samt
at de i d e n s y d l i g e
og
ud t il k y s t e n .
stabil
rykkede
valgte
langs
den
derfor
i den
lå et s t y k k e
Der
de l
hvor
den
en l i n i e f ø r i n g
fra
for
nord­
fra k y s t e n
va r h ø j e
og lå
de to k l i t f o r m a ­
et pas.
nordlige
langs
h e n s y n til
Karakteristisk
ligesom
ind i land
en
reservatet
at k l i t t e r n e
del
v ar
eller
særligt
gennem
lige
tioner mødtes
under
andre muligheder
projekt
ganske
1/orupør.
klitlandskabet
afgørelsen
a r b e j d e d e for en " r a d i k a l "
var v e j e n
til
v ar
forelagte
n o r d om.
landskabet,
udskød
at d e r
løsning
ret
s y d om
måde
i vest,
Fægyde.
Rønde
til­
i "fredningslokali-
fra sit
Overfredningsnævnet
t æt
af h o v e d v e j e n
uheldig
ligesom
sted
byen
under
se lv e byen.
længst
Rønde
hos
ved den e k s i s t e ­
fredede marker
at m a n b e r ø r t e
vejen
indgreb
af s t a t e n ) ,
at en vej
fald
en o m f a r t s v e j
på en m e g e t
en
gravhøje,
j o r d e r . At
om af s k a f f e
gennem
medføre
at
fra s l u t n i n g e n af 6 0 'e r-
var ø n s k e t
gadestrækning
byen,
opgive
godsets
gadeforhold
Amtsvejvæsenet
måtte
Fredning­
et t r a u m e , i al
- en s a g
fredsstillende
sigende
tjenestemænd, mærkedes
s a g om
s y d om R ø n d e
efter
være nazist.
at a m t s r å d e t
amtsvejvæsenets
den
iøvrigt
Kysten
d el,
v ar
m e d e n s den
sydlige
del.Jeg
tæt
vandet i
ved
51 .
den n o r d l i g e
den s y d l i g e
turlige
del
del ,
kurve.
af v ej en
klitterne.
alt
eller
for
lige
ter.
ikke
om v e j e
t er at v e j e n
at h ø r e
og de
art
få u u n d g å ­
beskyttet
s o m de
mod s a n d ­
" n a t u r l i g e " klit­
og t i l s å n i n g
og l a n d s k a b e r
var a nl a gt ,
roste
f or s i n u d f o r m n i n g
jeg ikke
og t i l ­
med græs
ske.
På et m ø d e
vejen
småskrå-
v æ k s t e r af s a m m e
blev
af m u l d
i
varieret
afrundet
arealer,
på s a m m e m å d e
Påfyldning
måtte
blev
en p l a ­
indgreb
stræk.Alle
besåét med
klitskråninger
fygning
m e d en
Derved opnåedes
muligt
i
helt n a ­
fik v e j e n et m e r e
s o m de t i l g r æ n s e n d e
elige
i landet
klitrækkerne
og g r ø f t e k a n t e r
plantet
inde
v ar d e t
med mindst
Tillige
forløb uden
ninger
og p a s s e t
s t e d at k r y d s e
lang s - f or me t
cering
og l æ n g e r e
havde
ventet.
god mu sik
m a n g e år e f ­
en a r k i t e k t
m e d en b e g r u n d e l s e ,
Det ha vde
at b e f a r e
den,
sagde
han.
nemlig
s k a b s - og
vejbillede,
han havde
forruden,
havde
h a m et s k ø n h e d s i n d t r y k ,
som han
re g o d m u s i k .
rigtighed
ver
givet
også kunne
projektets
fremstillet
perspektivisk
anden musikværkets
fi sk.
Vist
tro,
vil
i al
lignede
dog
advare
fald
derude
at k u n n e
lave
ikke musik
igennem
v e d at h ø ­
a f to k u r ­
på g r u n d l a g
af v e j ­
tegnede tværprofiler
lydbølger
vist
er en
en g o d
gra­
hinanden,
vejingeniører
m o d at
forudsætning
vej.
i tankerne,
i klitlandskabet.
land­
sin på st an ds
de to k u r v e r
at et g o d t m u s i k ø r e
for o g s å
få d e t
lysbilleder
og d e n
men jeg
set
Han u n d e r b y g g e d e
v e d at v i s e
- den ene
at d e t
som
Han h a v d e
således
konstateret,
været
Jeg havd e
da j e g g ik
5. A n d r e o p g a v e r s o m k o n s u l e n t .
registret, tegnestuen, udvalg.
J eg
fik o g s å
overdraget
arbejdet
f r e d n i n g s r e g i s t r e t .som var
l o v e n og h i d t i l
Registret
en r æ k k e
serne
ført
protokoller,
indhæftet
fredningerne
fattende
af
ikke
knyttet
altid
ninger,
jeg bi s t a n d
rettet
Registret
e tc.
dendes
ofte
planer.
Særlig
med
deres
ligt
fredede,
ve l
idet
enkelte
om
fik
fik
a f de pågæl-
sager
var,
i
om b y p l a n s p ø r g s ­
at d e t
svarede
tekst,
langt
til
ofte
ofte
medførte
oprems­
det v i r k e ­
Dette
men
fra
kun o m ­
af en e j e n d o m ,
et
i retning
a f at v e j l e d e
arealer
kendelsen
præcist
sager
var
målebordsbladene
fredningerne
Dette
fik en d e l
fra
fredninger,
boligministeriet
arbejde
fremgik
i k k e af
ikke
om,
angivet
ringe
hvilke
omfattede.
fra b o l i g m i n i s t e r i e t s
kommitterede
i byplansager,
oplysning
fredninger
plan-
i over­
af f o l k
berørt
matrikelnumre
af k e n d e l s e n s
om
ikke
i g e n n e m og
besøgt
af m a t r i k e l n u m r e .
konklusionen.
Jeg
v a r ret
at k o n k l u s i o n e n s
af m a t r i k e l n u m r e
dele
fred­
Lejlighedsvis
oplysning
og b e n y t t e d e
ning
eller
kort
min
d e r v ar
de æ l d s t e
tilfælde
at b l i v e
v ar s i k k e r t ,
fattede
v ar
vejdirektoratet,el-selska-
En v a n s k e l i g h e d
altid
mangler:
t il
r et o f t e
tænkes
forbindelse
mål.
kort
for at s ø g e
gæst
af
op på m a n g l e r n e .
blev
som kunne
Tillige
led dog e f t er
teksten.
boligministeriet,
ber
Det
t i l at gå a r k i v e t
en d el
1937-
fredningskendel-
a f de æ l d r e
med
ved
på m å l e b o r d s b l a d e ,o m ­
og i m a n g e
ensstemmelse
føre
det b e s t o d
i datoorden.
forskellige
og m a n g e
mangelfulde
hvor
landet.
opfattelse
oprettet
anlagt;
indtegnet
hele
m e d at
af s t a t s m i n i s t e r i e t .
v ar u d m æ r k e t
v ar
Frednings-
idet man
i forbindelse
ønskede
med b y ­
og b y g n i n g s v e d t æ g t e r . J eg b e s t r æ b t e m i g
53.
på at o p l y s e
den k o m m i t t e r e d e
måde planerne
henstillede,
berørte
de,
og j e g
anført,
krævede
ningsmyndighederne.
at v i s s e d e ­
godkendelse
Arbejdet
fik i p e r i o d e r
den k o m m i t t e r e d e
på h v i l k e n
f r e d n i n g s i n t e r e s s e r ,og
at d e t b l e v
le a f f o r s l a g e n e
om,
af f r e d ­
v ar re t k r æ v e n ­
hjælp
til d et
(ved t i l k n y t n i n g
fra
a f e n 'halv-
dagsmand").
Tegnestuen.
J eg h a v d e
grønne
var
bragt
tegnestuen
udvalg".
Det m est
fremstillingen
nævnets
Som
i de s a g e r ,
tegne
helt
tilfælde
nye kort
di de s k u l l e
nødvendigt,
til
som blev
v ar
" det
he r
overfrednings-
før o m t a l t
over fredningsnæv net, meget
allerfleste
fra
krævende arbejde
af kort
kendelser.
materialet
med mig
var k o r t ­
indbragt
for
mangelfuldt.
I de
det n ø d v e n d i g t
at
fra g r u n d e n
af,
også for­
kunne mangfoldiggøres.
når k e n d e l s e r n e
skulle
D e t var
ledsages
af k o r t .
Grundmaterialet
for k o r t t e g n i n g e n
v ar m a t r i ­
kelkortene,
s o m vi r e k v i r e r e d e ,e 1 ler
t il at t a g e
kopier
kortarkiv.
elserne
tograferede
ikke
af i m a t r i k e l d i r e k t o r a t e t s
F o r at k u n n e
omtalte
indtegne
lokaliteter
geodætiske
tilstrækkelige,
gældende
steder
fik lov
brugte
kort.
måtte
og f o r e t a g e
de i k e n d ­
vi o p f o -
Var k o r t e n e
jeg b e s ø g e
de p å ­
de n ø d v e n d i g e o p ­
målinger .
Af a n d r e
tegning
opgaver
af k o r t
vi s t ø d t e
til
kort
t il m a n g e
til
lag u d g a v
tegnet
t il
med
her.
kort
her.
som m i n i s t e r i e t
kirkefredninger
den
række
støtte
kan n æ vn e s
f r e d n i n g s r e g i s t r e t , nå r
på m a n g e l f u l d e
fredninger,
Kortene
for t e g n e s t u e n
af bøger,
Også kort
rejste,
tegnede
og
vi.
som Gads F o r ­
fra m i n i s t e r i e t ,
blev
Udvalgene.
Jeg var m e d l e m
stykker.
men
De
af m a n g e
fleste
et e n k e l t
og d e t t e
tid som
v ar
Københavnsegnens
havde
en p e r m a n e n t
j eg m e d l e m
opgaver
kan n æ v n e s
regeludvalg,
som ha vde
byud­
karakter,
forskellig
art.
vejdirektoratets
vej-
til
opgave
de r e t n i n g s l i n i e r
for a n l æ g
Veje
v ar
i landskabet
og j e g b e n y t t e d e
den
ride
til
at
afsnit
Et a n d e t
den.
eksempel
tillige
t il
var
åbning
opgave
udvalget
vedligeholdelse
lejlighe­
k o m et s æ r ­
vedrørende
(nu k a l d e t
De t
f o rh an dl e med
berørte,
be­
Vestvolden)
for p u b l i k u m .
at
som a r e a l e r n e
da o g s å
min
spørgsmål.
af V e s t e n c e i n t e n
og a r e a l e r n e s
før o m t a l t
I reglerne
om d e t t e
at u d a r b e j ­
a f n y e ve j e .
jo s o m
"kæphest",
n er,
tid,
af g e n n e m h e l e m i n
var af ret
Som e k s e m p e l
varing
15-2o
fredningskonsulent.
Udvalgenes
ligt
vel en
af dem sad kun k ort
a f dem,
viklingsudvalg,
udvalg,
fik
de k o m m u ­
om o v e r t a g e l s e
som o f f e n t l i g
og
park.
N æ v n e s må o gs å L i l l e b æ l t s b r o u d v a l g e t , hvor
min
opgave
først
byggepladserne
terræn
da o g s å
mod
nene
fik
et
ryddet
efter
jeg
forslag
det
tror
lighed
jeg
til
til
spørgsmål.
at t a l e
varmt
i-
om at b r u g e t å r ­
opgaver
J eg
at u d b r e d e
stod
fandt
arbejdet
fra v i d t
ting
fordi
- man
kendskabet
for;
det
forskellige
at d er
va r k n y t t e t
betydningsfuldt,
v a r en v i g t i g
naturfredningen
mennesker
i andre
jeg blev
var n a t u r l i g v i s ,
af d e r e s
meget
men
af b y g ­
for e l l e d n i n g e r .
fredningsinteresser.
udvalgene
fint,
fra e l v æ r k e r n e
for u d v a l g e n e
løsningen
og d et o p r i n d e l i g e
lykkedes
lejlighed
v ar at s i k r e , a t
afslutningen
m e d på r å d
som ma ste r
Fælles
til
D et
taget
fremmest
blev
genoprettet
gearbejdet.
Bl.a.
og
v ar
til,
i
- og
fik l e j ­
hvad
jo m a n g e
kredse,
man
55.
kom
i forbinde ls e med
at j e g
mere
var med
kom,
tvang
en til
sagerne
hvad
opstod
get,
at s æ t t e
der
N æ v n e s må også,
blev
IV.
jeg skønnede,
at
Navnlig
fredninger
inden­
ti l på d e n n e m å d e .
at j e g v a r m e d l e m
fredningskommissionen
ud
i byudviklingsudval­
gennemførte
fredningsplanen
i
finde
gennemføres.
t it
jo
betydning , hvad
og h v o r
den s i t u a t i o n
ind
så m a n k u n n e
ville kunne
og m a n g e
a f et u d v a l g
sig o r d e n t l i g
v a r af m i n d r e
væsentligt,
fredning
for
naturfredningen
at m e d l e m s k a b e t
inden møderne,
d er va r
en
t il at g ø r e
Jeg tr o r ,
populær.
Dertil
af,
i udvalgene.
af n a t u r -
af 1961 .
N A T U R F R E D N I N G S F D R E N I N G E N (s.56-63)
S t r u c k m a n n - f o r e n i n g e n s a r b e j d s m å d e - d et
s k i f t e n d e s y n på f r e d n i n g s a r b e j d e t - f o r e ­
n i n g e n s f o r h o l d til s t a t s m i n i s t e r i e t ( A n d r e a s
M ø l l e r ) - S t r u c k m a n n e f t e r f ø l g e s a f V a g n ______
Jensen.
Forchhammer
v ar m e d l e m
eningens
tekniske
bedt ham
l a v e et
ny vej
langs
re m å d e
som
v a r n yt
blem,
og j e g så m e d
som F o r c h h a m m e r
t il d e t
d et
tegnestuen
interesserede
s k r e v på
hørte
det
lavet
skulle
mig.
e n d det,
i kommu­
sig
at g ø r e , m e n
va r et p r o ­
på de s k i t s e r ,
som
lave;
Jeg sad
forarbejde
d e t v ar k l a r t
dengang
betænkning".
af t e k n i s k
Struckmann
si d e .
at h j æ l p e
at d e n s l a g s
blev med lem
jeg ofte
til
interesse
"den gr ønn e
da j e g s e l v
landskab
sin t e g n e s t u e
havde
a f en
på en l e m p e l i g e ­
amtsvej væsens
ikke med
for m i g ,
fo re ningen havde
Fjord
d et b a k k e d e
fik h a n
Jeg h a v d e
og
til p l a c e r i n g
som jeg også br ug te ,
med.
d et
forslag
fra A a b e n r a a
Tegnearbejdet
n en,
udvalg,
Flensborg
igennem
forelå
af n a t u r f r e d n i n g s f o r ­
nævne
og
S e n e r e hen,
udvalg,
Fjordvejen
s o m et e k s e m p e l
lægges
uden
Struckmann
Tibirke
nævnte
Bakker
v ar
selv
rømme,
v el
at
nok
blevet
re b l e v e t ,
fået
at h e l l e r
skulle
og d et
hvordan
det
n og et af sin
v ar
dæmninger
og
landskabet væ­
lagt
vejen.
man havde mistet,
beliggende
v ar
og d a l e n e
m a n så h a v d e
for d et,
en s m u k t
ville
frem.
Fjord
men
og h a v d e m i s t e t
broer,
som
m å t t e jeg i n d ­
ødelagt,
af v e j e n s
gå
Flensborg
Bakkerne
ik­
et l a n d s k a b .
stederne
langs
karakter.
T il g e n g æ l d
på,
man
v ar b l e v e t
gennemgravninger,
man
set
an­
fjordvejen
så d i s s e e k s e m p l e r
landskabet
præget
kunne
landskab.
ødelægge
hvordan
forandret
godt
foruden
behøvede
at h a v e
ikke
et
som ek s em pe l
på,
oprindelige
blevet
ofte
l ig es o m han
forbilleder
Efter
at en vej
at ø d e l æ g g e
ke b e b y g g e l s e
Det
på,
vej,
havde
som takket
være
et m e r e
snoet
forløb
medførte mindre ind­
greb
i landskabet,
og d e t
v a r da g o d t .
lærte
mig,
at h v o r m a n m å t t e
at en vej
skulle
landskab,
så s k u l l e
kende
vejvæsenets
Struckmanns
ikke
føres
bakkerne
man
efter
min
oprindelige
ene
og h u s e n e
jene,
haverne,
ninger
ter
havde
af å b n e
blevet
til
l æ rt e mig,
Bent
uden videre g o d ­
Vel
kunne
et s t e d s
Christensen
elmaster
s e r f r e d n i n g e r " om
te h u s e på s t o r e
af
ødelagt
var g r u n d ­
og
tilplant­
bakkernes
karak­
De v ar s l e t
og ret
Denne
s ag
og a lt d e t , d e n n e f ø ­
forenes
oprindelige
brugte
jeg
men h u s e n e , v e ­
et s o m m e r h u s k v a r t e r .
ikke
dele
opfattelse
ændret
at b e b y g g e l s e
kunne
af s t o re
landlige,
hegnene,
totalt
Bakker
natur.
lyngbakker.
r er m e d sig,
at b e v a r e
ikke
Tibirke
bakkernes
store
i g e n n e m et n a t u r s k ø n t
Udstykningen
havde
s i g med,
forslag.
s y n på
forstå.
affinde
Sagen
senere
fredninger
med
ø n s k e r om
natur.
ordet " b u r g ø j ­
af typen: e n k e l ­
grunde.
57.
Struckmann
v ar
jo k u n s t n e r
og så no k på t i n g ­
e n e på e n a n d e n m å d e e n d vi a n d r e .
måske
den s k a b e n d e
og n o g l e
smukke
se på s a g e r n e ,
indsats:
landhuse,
Var
det
en s m u k ny vej
som
fik h a m til at
som han gjorde.
- J eg v e d det
ikke.
Kunstneres
tilknytning
Struckmann
en s æ r l i g
talte
aldrig
r es v æ r k e r :
folk,
den"
at n æ v n e
Blichers
skrevet
på s i n d e ,
noveller
kunst
re s m e r e
hørte
m e d så s t o r e
Engang
Det
at t a k k e
ord,
sagde han
møder,
trak
stillet
stærkt
udfolde
have­
stormænd".
i disse
år
var
og vi h a v d e
til
for et
forlangte
på b o r d e t ,
aldrig
orde.
indlæg
helt
Han
- tit
flov.
for D e r e s
tidsskriftet".
ind­
Den
typiske.
og k a m m e r a t l i g e
dengang
langt
på vi a n d ­
- d e t er s g u d et e n e ­
i hele
vi h a v d e
Struckmann
til
til m i g : " T a k
saglige
de ud til
"rigets
at m a n b l e v
bemærkninger
var b åde
"Dejlighe­
parkernes
v e d at k o m m e
læseværdige
slags
på
rigtigt
blev
indlæg,
l æ g ,h r .c i v i 1 i n g e n i ø r
ste
og d e ­
Chr.Winthers
altid opmærksomt
saglige
aldrig
og
initiativ.
vanskeligheder
undlod
han
for
Mange"godsfredninger"
Struckmann
h an
steder,
lå S t r u c k m a n n
stilarter,
og m i n d e s m æ r k e r
på S t r u c k m a n n s
frede;
Vig o.s.v.
kunne
sig om s l o t t e n e s
for
om h e d e r n e s
billeder,
bevaring
og h e r
at
var
kunstnere
under opholdet
ved B r a m sn æs
Herregårdenes
t il
om s å d a n n e
Skagensmalernes
digte,
et s t e d
grund
mest begejstret
han un dl od
t il
(i 3 o ' e r n e ) ;
ud på a f t e n e n ,
"snabelvand"
aftenofte
når
(whisky)
og s o m s e k r e t æ r e n
så k o m
in d m e d .
Struckmann
fortalte
v ar
festlig
om s i n e
at h ø r e
oplevelser.
på,
n år h a n
Han kunne b e ­
skrive
en
situation
som
et b i l l e d e
med
virkeligheden,
han
afsløret,
som satte
skete
i,
sterne.
ved
- For
store
tjenere".
"Der
en h e l
jeg t æ n k e r
tilbage
en,
kan
sig gøre
kunne
af,
jeg godt
ikke
en v a r
re
mig
- mange
tror,
nok,
som
dem
Struckmann
det.
Struckmanns
en d e l
en.
Han
stod
i al
fald
travlt
op­
stillin­
udvalg.Det
ingen
d et
ganske
Forklaring­
tit b r u g t e )
jeg
var
at d e t k u n n e
os s o m m e d k æ m p e ­
t ur f r e d n i n g s s a g e n , m e n
person
ujd s o m
fik vi
fandt
følte
ind:
i forening­
i betydelige
gjorde
at vi a l l e
(et ord,
over,
så m a n g e
for
neger-
d e t så s g u
at vi a l l e
at vi i k k e
gæ­
kom S t r u ckmanns
forskellige
være penge,
og j e g
rimeligt,
undre
foreningens
r ig
og a l l e r -
imidlertid
på d e n t i d
at k n y t t e
mennesker
som mo d to g
Omgående
Når
fes t,
(den­
af k u l s o r t e
Her b r ød W a n s c h e r
række".
- til
o m en
"D e s t o d o p s t i l l e t
række
v a r en h e l
ger
D et
ud a f at b e s k r i v e
"Hold kæft Wanscher,
tagne
parat,
h o s en m e g e t
t il s l o t t e t ,
der
lade
et s v a r
fortalte
tjenerskab,
v ar nu k u n én".
svar:
og b l e v
l i g e s o m at u n d e r s t r e g e
Som han sagde:
stod
på,
på p l a d s .
han meget
indgangsportalen
forrest
altid
i foreningen)
gjorde
rigmandens
han
da h a n
i Venedig.
rigdommen
så h a n s t o r t
stod
stemte
s a m m e n me d Ole W a n s c h e r
sekretær
greve
at d e n
Om b i l l e d e t
formastelige
fald,
han delt og
gang
for en.
havde
den
i al
så m a l e n d e ,
tror også,
i folks
af
i na­
at
forklaring­
øjne
som m a n d ­
en b a g n a t u r f r e d n i n g s f o r e n i n g e n .
Foreningen
relse,
var o r g a n i s e r e t
som under
sig ha vde
disk,
et v i d e n s k a b e l i g t
holdt
jævnlig
anden
r et
fælles
godt
Det
tekniske
vis
om t e k n i s k e
sager
3 udvalg,
et j u r i ­
og et t e k n i s k .
møder,
underrettet
udvalgs
i en h o v e d b e s t y ­
sager
så vi h o l d t
Vi
hin­
om, h v a d d e r s k e t e .
handlede
i forbindelse
naturlig­
med
fre59.
dede arealer
ger.
eller
En a f de
handlingen
bet
til
ved
foden
rejsning
første
af,
sager
v a r et
udretning
protesterede
imod,
frem til
bet
grønne
der
iøvrigt
udsigtsbænke
Bl . a .
Det
smukt
flere
langs
for J e p p e
af d et
ud
Hele
steder
d e n sti,
var o p s t i l l e t
der gik
iøvrigt,
ningerne
fik lo v
liggende,
en k a n a l ,
langs banen
som sk ull e
træde
vandsti1 f æ l d e , således
svømmelse
af e n g e n e .
Woldhardt
Madsen
staurant
de t il
engene
d et v a r
ene
ligge
det b e s t em t ,
betingelse
for
Det,
over­
på r e ­
som
vare­
at m a n u n d ­
at en del
af
til k o r n a v l , og da
foreningen,
s o m en s t o r
at d e r k u n m å t t e
af,
i høj-
et m ø d e m e d
i København,
bruges
så a f g ø r e n d e
skulle
at m a n u n d g i k
gjorde,
for­
anlagt
i funktion
ud på a f t e n e n .
ville kunne
af
m o d at
som ung b o r g m e s t e r
g ik o v e r s v ø m m e l s e r n e ,
minde­
at s l y n g ­
blev
J eg h u s k e r
"Grønningen"
langt
deroppe.
Resultatet
at b l i v e
se
landska­
anlæg omkring
Aakjær.
for e n g e n e
af de
fra s k r æ n t e r n e ,
indblanding blev
syd
ka­
hvor man kunne
eningens
der
dels
foreningen
som da nn ed es
enge,
v a r d e r et l i l l e
stenen
s o m til
åens bugtninger.
tog sig n e t o p
hvor
i be­
fra h e d e s e l s k a ­
va r æ n d r i n g e n
landskab,
alle
v ar m e d
skrænter,
fra S k i v e by.
altid
j eg
forslag
va r b e b y g g e t
store
fredningssa­
af K a r u p Å ' s s l y n g n i n g e r
af å d a l e n s
rakteristiske
af
at d e t b l e v
grøn
at e n g ­
flade, blev
dyrkes
slået
k o r n på
som grønt
(til k v æ g f o d e r ) .
Foreningens
jur.
Knud
mer,
som
sekretariat
Gemzøe,
lavede
og s ø r g e d e
rigt
fordi
blev
kun
s o m til
regnskab
for de
sekretariatet
v a r så
afsluttet
af c a n d .
havde
og s k r e v
lille
to d a ­
på m a s k i n e
ekspeditioner.
- Gemzøe
v ar
Når
iøv­
- var det n a t u r l i g v i s
behandling
i de
ledet
hjælp
løbende
deltidsansat
sagernes
blev
i virkeligheden
forskellige
udvalg,hvor
man
ikke a l e n e
drøftede
retog udarbejdelsen
andre
indlæg.
retærer
havde
nere begge
På d e t t e
gen
gennem
som
Ejvind
u d v a l g var
da j e g k o m
Møller,
ind, h ø ­
d er
som s e k ­
og J ø r g e n
Bo
(se­
professorer).
tidspunkt
sagerne
var N a t u r f r e d n i n g s f o r e n i n -
på o m r å d e t .
op,
rejste
fredningsnævn
fastsatte
dengang
teknisk
Ole W a n s c h e r
eneherskende
sporede
for
af 3 o ' e r n e ,
jesteretssagfører
men også fo ­
a f r e j s n i n g s s k r i v e l s e r og
Formand
i begyndelsen
sagerne,
godsfredninger
og o v e r f r e d n i n g s n æ v n ,
små.
Pengene
Derfor
mødt med
som
den,der
og g e n n e m f ø r t e d e m
erstatningerne.
fantastisk
gennemførtes
Det var
stor
frivillige
blev
var
de s t o r e
glæde,
fordi
fredninger
de
uden
erstatning.
I min
erne
t i d k o m d e r et æ n d r e t
- det
større
var s ål ed e s,
fredninger
va r
at
s y n på
interessen
stigende,
tilfredshed
me d,
fordi
før
den
rene
bagateller,
trægrupper,
småsøer
evt.
mange
v ar
fredninger
ofte
et e n k e l t s t å e n d e
k u n om
træ,
og
(vandhuller).
Jeg tror,
at d e n s t i g e n d e ,
voldsomme
vækst
en a f g r u n d e n e
større
for
og d e t
der
t i d v ar
fredning­
for
ikke
at s i g e
i sommerhusbebyggelsen
v ar
ti l
den stigende
i n t e r e s s e for
fredninger.
Sommerhusene
bredte
ud o v e r s t o r e
områder,
og
skulle
man
ind h e r o v e r f o r
med naturfre d n i n g ,
drejede
fredningsværdige
sig
te m a n m e r e
om
tænke
i landskaber
s ig
gribe
hvor
det
områder,måt­
end
i lokali­
teter.
Struckmann
svækket,
lede
blev
og h a n
foreningen.
Jensen,
på s i n e
va r h e l t
Det
som den ga ng
s ke
udvalg,
han
brugte
gamle
stilede
ude
var
dage meget
af s t a n d
tydeligt,
var m e d l e m
mod
ofte metoder,
til
at V a g n
af d e t
juridi­
formandsposten,
jeg
ikke
at
og
b r ø d m i g om.
61.
Jeg
fandt
posten.
Vagn
mig
ham hel ler
I et m ø d e ,
Jensen
til
sag mod
t il
jeg stø tte
ene:
synspunkt
jeg ikke
syntes
re t j e n t
med som
tale med
foreningens
at j e g v a r b l e v e t
følte
vegne
ger,
j eg
jo h ø r t e
holdt
ningen
ger
til.
ikke.
udvalg
Jensen
for
iøvrigt
i
efter­
m i g på
fore­
fik i m i ­
fortsatte
d og
udvalg.
Møller
op,
foreningen
absolut
rimeligt,
som D a n m a r k s
i n d e på,
Møller
af h o v e d b e s t y r e l ­
Naturfrednings-
jeg de ltog,
rejste
rejste,
ikke
blev
opmærksom
- tværtimod
j eg
s i g og i si n
taler
alle
sa­
gennemført.
på,
ikke måt te b e t r a g t e
som nederlag
kan
s o m en t i d l i g e r e
n e m l i g at
gjorde
da n a ­
til i s t a t s m i n i s t e r i e t .
og h v o r i
t o g de t e m n e
Andreas
J eg
fandt meget
at A n d r e a s
som
gribe
konsulent
som jeg også
tekniske
U n d e r en m i d d a g ,
havde været
d et
Møller medlem
turfredningen
tale
Vagn
la
i nd i f o r e n i n g e n , v a r d e p a r t e m e n t s ­
chef Andreas
huske,
dommer
tekniske
at u d t a l e
i sager,
år i d e t
forening
en s a m ­
ville
statens
som ko nsulent.
sen - n o g e t
En s å ­
kunne v æ ­
skuffelse
det
jeg
s o m et p r o b l e m
Da jeg kom
det
selv.
fredningssager,
nogle
til".
d et s t o d
- det s ø r g e d e
Efter
nisteriet
galt
intrigerne;
blev
rejste m i g med o r d ­
store
ville
ningens
groveste,
at h a n
hvor
- han
hånden
rakke o v e r ­
være med
i h å b om,
sager
at
næstformand,
han til min
fik i n g e n
Da h a n s a m t i ­
J eg h a v d e
når han hørte,
fortsatte
"Så vil
formand.
ind,
Så
foreliggende
foreningen
i Viborg,
ville
i, og s o m
jeg ikke,
Cour
Det
til
så j e g
dan mand
formands­
at o v e r t a l e
i den
til på d et
for m i g ,
han
gang".
lejligheden
"Dette kan
til
som han sagde:
D e m en a n d e n
fredningsnævnet
for m e g e t
forsøgte
gengæld,
dig b e n y t t e d e
egnet
som jeg d e l t o g
ledede,
et a n d e t
ikke
viste
at
fore­
tabte
det,
sa­
at
foreningen
forening
var
foran,
efter
og d e t
Andreas
gjort
v æ r e og b l i v e
dreas
Møller
måske
fordi
fandt
et s å d a n t
skulle
Møllers
ved med.
mening
Senere
d o g ud a f f o r e n i n g e n s
han a l l i g e v e l
en s å d a n
så a f ­
gik
ledelse,
efterhånden
medlemskab
An­
ikke
foreneligt
m e d si t
embede.
Tilbage
t il
d e t med,
ud af
Vagn
Jensen.
at V a g n
Jensen
foreningens
styreform
bejde.
som
og at
endte
træde
foreningens
en p r æ s i d e n t i s p i d s e n
leder
Så k o m d e r
medlemskredsen
i 1964 måtte
ledelse,
blev ændret:
og en d i r e k t ø r
Som b ek en d t
a f d et
igen orden
daglige
ar­
i ledelsen,
og
voksede.
Natufredningsforeningen
er a f s t o r b e t y d n i n g ,
fordi
en s t o r b e f o l k n i n g s ­
den
gruppe.
at
repræsenterer
Det
gør,
få i t a l e
at p o l i t i k e r n e
om f o r s t æ r k e n d e
og o g s å
at m y n d i g h e d e r n e
overfor
fredningsønsker.
V.
BIDRAG
TIL
lovbestemmelser,
bliver
VESTSKOVENS
er n e m m e r e
mere
lydhøre
H I S T O R I E (s.63-69)
T a n k e n g å r t i l b a g e ti l 1 9 2 o 'e r n e - t a n k e n
h o l d e s l e v e n d e - b e t y d n i n g e n af den k ø b e n ­
h a v n s k e b y u d v i k l i n g s p l a n fra s l u t n i n g e n af
194o'erne (fingerplanen) - v i rk e l i g g ør e l s e n Brøndbyøsterskoven.
V e d en s a m m e n k o m s t
den
a.
Blix
om V e s t s k o v e n .
faser:
selve
fase
det
varm.
v el
Tanken
oprindelig
var
sådan
adgang
t il
siges
rejst
brænde
forskellige
at h a v e b e s t å e t
holde
i
den
a l l e r e d e i 192o'erne,
dengang
forsøgsvæsen
som
vi bl.
af s k o v i n t e r e s s e r e d e
vestegnens
noget
om
talte
respektive
fremme
Oppermann,
forstlige
grunden
der
var
198o
talte
at _f£ t a n k e n ,
(professor
tens
I kunne
24/8
leder
af s t a ­
nævntes).
Bag­
skov f a t t i g d o m , h e r u n ­
landmændenes
og h e g n s p æ l e .
vanskelige
Hvor
stor
63.
skoven
eller
den s k u l l e
på.
Man
skovene
ligge,
nøjedes
der,
vist
sted
va r h e l t
råder
kom man
ude
ved
sedrag,
re v e s t l i g t
65-7o).
ket,
dels
bestemte
vens
Skovtanken
v e d at
men
om­
på
skovplantnin­
til
de s t o r e m o et s t ø r ­
(se b e t æ n k n i n g e n s
blev
også
manglen
yderligere styr­
pegede
på g a n s k e
v e d at p e g e på s k o ­
betydning.
af d e n ne
fase n æ v n t e s
uheldige
københavn
evt.
kage;
nævntes
her
grønne
oparbejdes
forslaget
steder,
gen af det
f j ord.
foreslog
d er k u n n e
rekreative
Som del
Det f j e r n es te
ikke minds t
udflugtsområde
side
ste­
på v e s t e g n e n s m a n g e l
i tilknytning
hvorved
ind
på en r æ k k e
Roskilde
og b e t æ n k n i n g e n
foretaget
eller hvor
nærmere
om K ø b e n h a v n s e g n e n s
på u d f l u g t s o m r å d e r ,
ger,
ikke
på et k o r t .
f ra 1 9 3 6 p e g e d e
skove,
være,
m e d at p e g e
med kryds
Betænkningen
skulle
i,
kunne
også p å p e g n i n ­
at b e b y g g e l s e n i V e s t -
udvikle
s i g s o m én s t o r
afdelingsingeniør
Bjerre,
København.
Bjerre
blev
stærkt
ind
senere
for
"havebyer",
de e n g e l s k e
d.v.s.
fra h i n a n d e n
f.eks.
og
Bjerres
mindre
byenheder,
med skov.
Forchhammer,
burde
rykkes nærmere
med t i l k n y t n i n g
I 1943
blive
fik
åbnet
åbne
Je g m e n e r ,
grønne
ca.
med
udvalg),
Vestenceirv
før e l l e r
looo
forelagt
ha s k o v
Vestenceinten
d et
t il
siden
for a l m e n h e d e n .
folketinget
om at p l a n t e
og om at
jo r e g n e d e
blev
for s k o v t a n k e n ,
mod K øbenhavn
ville
var s å l e ­
ind
at s k o v e n
som man
land
af s k o v t a n k e n .
og h a n m e n t e ,
ten,
afskilt
som s t a d s i n g e n i ø r
som også gik
gik
om
ved å be nt
Bjerre
en v a r m t i l h æ n g e r
efterfølger
og h a n
byplanidéer
fra m o d e r b y e n
beplantet
des o gså
stadsingeniør,
var Lett
et
i vestegnen
for a l m e n h e d e n .
(formanden
som stod bag
forslag
for det
forslaget
sam­
men med F o r c h h a m m e r
kommitteret
dog
ikke
mente
grund
dengang,
to t i n g
på,
i
at
Hendriksen
( da
byplansager).
F o l k e t i n g e t fandt
ti l
forslaget.
at
fremme
at d e t
sammen,
v ar
og j e g
folketinget
enceinten
og K ai
måtte
tror,
fandt,
ske
forkert
efter
Je g
at k æ d e
at s a g e n
de
faldt
at å b n i n g e n af V e s t en
forhandling
med
staten.
Fase
II p e r i o d e n
(Fingerplanens)
udarbejdelse.
nedsat
Steen
Bredsdorff
forslag
var
forelå
( INDSKUD_v.
de a r e a l e r ,
at p e g e
byudvikling.
a f et
udvalg,
Ejler
egnsplanens
er k a r a k t e r i s e r e t
rigtigt
udenfor
udarbejdet
torium
so r
det
med
byudviklingsplanens
på at h o l d e
fandt
skovarealer,
blev
og s e n e r e
Perioden
bestræbelserne
terhånden
er s a m t i d i g
af D a n s k
hvis
Rasmussen.
sekretær
for
ved
man e f ­
på s o m
Egnsplanen
Byplanlabora­
formand
v ar p r o f e s ­
Arkitekt
udvalget,
Peter
hvis
i 1947.
J.
Garde:
D e t t e k e n d e r j e g f ra u d a r b e j d e l s e n a f f o r s l a g
t il l o v om r e g u l e r i n g af b y m æ s s i g b e b y g g e l ­
se. D e t t e f o r s l a g b l e v l a v e t i s t a t e n s b y g n i n g s d i r e k t o r a t s 3 . k o n t o r (chef: W a m b e r g e n d v i d e r e N ø r b y , R u d N i e l s e n og m i g ) , s å l e ­
d e s at u d k a s t e t lå k l a r t , da b o l i g m i n i s t e r i e t
o p r e t t e d e s i 1 9 4 8 . D e n p e r s o n , s o m vi i k o n ­
t o r e t k e n d t e , v a r B r e d s d o r f f , s o m vi o p f a t t e ­
de s o m d e n e g e n t l i g e f o r f a t t e r a f " F i n g e r ­
planen " .
B l i x k n y t t e d e s t il d e t f ø r s t e b y u d v i k l i n g s ­
u d v a l g s o m s a g k y n d i g t i l f o r o r d n e t og v a r h e r ­
under aktiv ved S e n g e l ø s e k i l e n s ud lægning.
Da de s t o r e f r e d n i n g e r ( P o r s e m o s e n , S e n g e l ø s e
mose etc.) g e n n e m f ø r t e s , turde man nok ikke
h å b e på en så s t o r s k o v , s o m m a n s e n e r e fik,
m e n f o r e s t i l l e d e s i g s k o v p l a n t n i n g på m i n d r e
go de j o r d e r i t i l k n y t n i n g til m o s e r n e . Der
v ar h e r m u l i g h e d for at s k a b e et l a n d s k a b :
65.
m o s e r n e , s k o v e n og de t e r r æ n f o r s k e l l e , de r
t r o d s a lt er, f . e k s . v e d K r o p p e d a l og i det
h e l e i St. V e j l e å d a l e n . )
Egnsplanen,
planen
som til
på g r u n d
daglig
kaldtes
a f b y g g e o m r å d e r n e , d er h a v d e
f o r m s o m en h å n d
med udsp r e d t e
sede
med skovpla nen ,
ne
vældig
finde
senere
godt
sin plads
fingrene.
fingre,
fandt,
skovkilen,
pas­
s o m jo k u n ­
i "svømmehuden"
Udvalget
kaldt
Finger­
mellem
at s v ø m m e h u d e n ,
mellem
Roskildevej-
fingeren
og F r e d e r i k s s u n d s v e j f i n g e r e n , va r
d et h e l t
rigtige
a.
de s t o r e
fordi
men også
central
Kilen
fordi
sted
moser
en s k o v
placering
mellem
andre
med,
formål,
l er
aktive
f.eks.
i denne
ville
kile;
få en m e r e
byområde.
og K ø g e -
egnsplanudvalget
nemlig
bl.
iøvrigt
at u d n y t t e
og a r e a l k r æ v e n d e
denne
rekreative
permanente
kolonihaver,
area­
for u n g d o m s k l u b b e r n e s
friluftsliv,
loka­
le p a r k e r m . v .
som k u n n e
Det
her
skoven,
Roskildevej fingeren
havde
t il m e r e
ligger
i det s a m l e d e
bugtfingeren
planer
at p l a c e r e
var
eller
opstå
særlig
til
helt
i fremtiden.
i byudviklingsudvalget
om s k o v k i l e n s
endelige
stå.
blev nedsat
Udvalget
direktør
Dreyer
Bredsdorff
som
udviklingsplanen
kom skov k i l e n
længe
der
va r
- var
der
ingen
som
k o m til at
omkring
1949 med
f o r m a n d og a r k i t e k t
i de
første
i yderzone.
195o.
slaget
første
år.
tog e g n s p l a n f o r s l a g e t
i sit
kring
hånden
sikring
som se kr e t æ r
udgangspunkt
u k e n d t e formål,
I de
første
ledige
pres
fingrene
forslag
Det
har
været
fyldt
om­
- så­
i fingrene
på s k o v k i l e n , m e n
blev
som
og d e r m e d
år h e r e f t e r
byggearealer
By­
efter­
ud m e d b e b y g -
gelser
var
d et k l a r t ,
deres,
og så k u n n e
Sekretariatet,
deltog,
selve
udvalget
til
var
skovkilen
i hvis
gik helt
men det
ind
v ar
ikke
196o
tariatet,
viste
leder,
gøres mindst
var
len,
og u n d e r et m ø d e
også
Dreyer
- dens
fra de s a g k y n d i g e s
derede
den
fik b e t e g n e l s e n
en
til
jeg
omkring
Sekre­
at de r
i skovki­
rede
hvor
for s k o v ­
og d e n t i l s l u t n i n g
den havde.
Vi
fik
og i d et r e v i ­
blev u d a r b e j d e t ,
lidt
beskåret,
"permanent
som nærmere
revisionsforslaget.
se g o d k e n d t e
i,
indhug
og
y d e r z o n e " med
at d e n s k u l l e
således
vel
Svend Allan
enig
gjorde
kun ga ns ke
den b e gr u nd el se ,
gå m e d
v ar
som herefter
skovkilen
og
i sekretariatet,
side
var
med skov,
helt
fra D r e y e r ,
forslag,
altid
om a f s l a g til
arkitekt
forhistorie
fuld o p b a k n i n g
kunne
Det
muligt
deltog,
jeg
sig på krævet.
s o m da h a v d e
skulle
planen
d et
indstilling
som
i fare.
i p r i n c i p p e t positivt,
altid
Jensen
revi­
for s k o v p l a n e r n e ,
i skovzonen.
en r e v i s i o n
komme
"formøder"
også
sekretariatets
bebyggelse
at p l a n e n m å t t e
tilplantes
omtalt
I denne
byudviklingsudvalget
i tekst­
skikkel­
i 1963 f or­
slaget.
Boligministeriet
ligt
foranledigede,
udvalg ( under
Munks
landinspektør
ledelse)
udarbejdede
se,
omfattende
tilplantning
med
skov,
beliggende
de s i g
fra
sedrag
i Sengeløse
løse mose,
at er s æ r ­
Erik
en s k i t ­
a f ca.
1 5 o o ha
i s k o v k i l e n og s t r æ k k e n ­
Vestenceinten
ud t il
kommune
Vasby mose
de s t o r e m o -
(Porsemose, S e n g e ­
m.fl.).
Skitsen
forelå
i 196 5 .
Skitsen
inspirerede
POLITIKEN
en k a m p a g n e ,
"Plant
tilslutning
og s k a b t e
stemning
valgt,
for s a g e n .
fordi
sagen
et
træ".
t il
at s t a r t e
Den
fik s t o r
en k r a f t i g
folkelig
Tidspunktet
netop
v ar
v ar
rigtigt
til b e h a n d l i n g
67.
i folketinget.
Stephensen
men
idéen
var
helt
række
dukket
for,
friholdt
ikke
ikke
var den
sørgede
lå,
betegnelsen
den var
skabere
Kampagnen
op,
te t r æ e r n e
skulle
realiseres,
Det b lev
arealer
at
og
blev
V a r de a r e a l e r
iøvrigt
ikke haft
noget
fore­
at p u t ­
m e n om d e t t e
blev
føre
planen
at
forestå
ved
er m a n
jeg
inde
ved
at
indgå
ud i l i v e t .
det p r a k t i s k e a r b e j d e ,
ikke
rigtig
visse
i skovplanen.
naturpark
bæk mose,
som blev anl ag t
forhandlede
kommunen
friarealer
I andre
med større
at de t il
blev
med
tilfælde
udstyknings-
udstykningen
passet
her­
Vallens­
i forbindelse
i Albertslund.
om,
ejede
Et e k s e m p e l
i og v e d
bebyggelsen
be­
støttede
af k o m m u n e n
store
og
III.
i flere tilfæl de
lade
noget,
at de a f s k o v p l a n e n
på er d e n
foretagender
overdraget
Laumann-Jørgensen,
i fase
N æ v n e s m å d et o g s å ,
kommuner
at s k o v p l a n e n
og d e t
statsskovrider
s o m k o m t i l at
rende
den v e d l i g e
folketinget,
statsskovvæsenet
arealer
som efter
i.
vedtog
planen
af mænd,
da m u l i g h e d e r n e
I 1967
rørte
Vestskovens
holdt
Stephensen
skaber",
rigtig.
for b y u d v i k l i n g .
havde
Hakon
"Vestskovens
at de n ø d v e n d i g e
tilstede,
hermed
skaffede
ind
hø­
i skovarea­
lerne.
Endelig
må o g s å o m t a l e s
Arbejdes
have
interesse
været
Interessen
ne g i v e
løshed
berg
ner
for V e s t s k o v e n
omkring midten
bestod
efter
i området
man
(det må
af s k o v e n
kun­
v a r b a n g e for a r b e j d s ­
besættelsen.
mente,
burde
Dansk
af 1 9 4 o ' e r n e ) .
i, at a n l æ g
arbejde,og
i foreningen
(efter
foreningen
K o n t o r c h e f Strøyat s a m t l i g e
kommu­
b i d r a g e m e d et b e l ø b
f o l k e t a l ) , s o m så s k u l l e
bruges
til
arealkøb.
Alle
Glostrup,
kommuner
som netop
ville
få g l æ d e
havde
al t
af s k o v e n , og S ø l l e r ø d
i forvejen
Medvirkende
en k r e d s
indenfor
kunne
dustrien,
- og så o p g a v
hertil
tror
foreningen
lægge
mener
gende:
kommune
Københavns
opkøbte
havnsegnen,
regnede
store
hang det
m ed,
i København,
grundejer
at k u n n e
ikke
alene
gaard)
åben
mål,
f.eks.
kendt
der
udnyttes
"den
til
parker.
grønne
foreslås
bykvarterer
Hvidovre
og B r ø n d b y e r n e s
gen side
69).
fundet
munen
ejede
blev
by­
bolig­
af,at
af a r e a l e r n e
grønt
har
sikkert
fra 1 9 3 6 ,
mellem
for­
hvor
Københavns
og U e s t e n c e i n t e n i g e n n e m
kommuner
(betænknin­
har
de
at en s k o v
på d e t
areal,kom­
fra B r ø n d b y e r n e
op til
Uesten­
c e i n t e n ,bu r d e b e p l a n t e s .
ovre
rart som
(Bjerre-
Sammen med F o r c h h a m m e r
ud af,
at m a n
indtryk
Bjerregaard
et p a r k b æ l t e
Køben-
angik
andet
betænkning"
og
ville blive
hvad
at n o g l e
vestlige
så
med,
ejendomme
et e l l e r
føl­
t il at s t y r e
bestemt
for K ø b e n h a v n s
kunne
i hele
og så v a r d e t
direktøren
for,
for i n ­
(i 2 o ' e r n e
arealer
være med
b e b y g g e l s e n . Je g h a v d e
var
at
at s k o v ­
j eg at v i d e
at n a b o k o m m u n e r n e
- og
var,
i vejen
nok s a m m e n
indlemmet
udviklingen
jeg
areal.
Om B r ø n d b y ø s t e r s k o v e n
3o'erne)
- som
m a n at gå
fandt,
hindringer
som s av ne de
Når
undtagen
v a r en a f de k o m m u n e r , s o m
videre.
planen
gik med,
fredet
som
l ed
Rebæks
eng
i Hvid­
i parkbæltet.
VI.
BIDRAG
TIL
KØGE BUGTS
HI S T O R IE(s . 7 o - 74)
D e n " n y e " kystve,i fra 1 9 3 o 1e r n e - f r e d n i n g s p l a n e n - F i n g e r p l a n e n - l o ve n om p l a n l æ g n i n g
i Køge Bugt-området - Strandparken.
Ved s a m m e n k o m s t e r
nere
fortalte
d .16.december
Blix
1 9 8 o og s e ­
om u d v i k l i n g e n
ved Køge
Bugt.
I.
To b e t æ n k n i n g e r
"den g r ø n n e
fra
betænkning"
af s t r a n d p a r k e r
første
Den ene b e t æ n k n i n g
til K ø g e .
vej"
var
1921-22
side
gang
forfalden,
74,
vejen
ninger,
dette
fra m a n g e
sider.
handlinger
blev
væsentligt
kom
genhed.
s y d om M o s e d e
arealerne
nu
frie
mål
som
t il at
og
at v e j e n
følge
v ar n e m l i g
i alt
strand-
bebygget
foreslog
erhvervet
for­
den gamle b e l i g ­
udstrækning
til
med
nogle e n d ­
offentlige for­
"strandparker".
Den anden
betænkning
problemer
- just
bane
ud på at
mange møder
dengang
u-
vakte stor mods ta nd
Betænkningen
arealer
gik
Batteri
d e l v i s på o p f y l d ­
resultatet,
i stor
sommerhuse.
forslag
Efter
Allerede
foreslået.
"Gamle Køge l a n d e ­
i strandkanten,
men
anlæg
om en ny k y s t v e j
fremkommelig. Hovedforslaget
lægge
hvor
blev
handlede
Den o p r i n d e l i g e
o m t a l t e s ,j f r .
ikke
langs kysten,
om R o s k i l d e
handlede
d et
men
s o m et l e d
om j e r n b a n e -
at s k a f f e
snarere
i en
nogen
en b a n e
forbedret
uden­
Tysk­
lands forbindelse.
II.
Vejen
blev
tilskud.
staten,
anlagt
Som vi lkå r
på 3 s t e d e r ,
volden),
Mosede
(et m i n d r e
III.
fra
1 9 3 6 og
ve d:
ti l
lidt
amter sikre­
Avedøre
nord
f a s e er d e n
satte
strandarealerne
(ved B a t t e r i e t )
areal
Den næste
og R o s k i l d e
adgang
nemlig
med s t a t s ­
for t i l s k u d d e t
at K ø b e n h a v n
de o f f e n t l i g h e d e n
i 3o'erne
(ved V e s t ­
og i S o l r ø d
for S t a u n i n g s
grønne
0).
betænkning
IV. Fredningsplanen.
Fredningsplanen
omfattede
alene
men
kysterne,
i princippet
i d et h e l e
f r e d n i n g s v æ r d i g e , h v o r a f der
i Vestegnen
og K ø g e b u g t s
3 ting
v ar
egnen:
Vestskoven,
sanering
Nå r m a n
end
væsentlige
ikke
er,
syd
for
Store
Vejle
gode
strandområder
herunder
hvor
række
arealer
benhavns
var
Kystagervej
enge
ved
grænsende
og n e d
søværts
og
Arealerne
plads
Vejle
benhavns
ejendomme
fredede
Arealerne
plering
ved
nord
Batteriet,
med
r et
Tåstrup
sig
t i l de ø v r i g e .
Køgevejen
ud for
strand­
som
til­
3) A r e a l e r
i Hundige.
til
camping­
købte
t i l s t ø d e n d e , ret
sammen med
Kø­
store
de
"Hundigeparken".
for M o s e d e
som
købt
5)
overfor
Batteri
til s u p ­
var b l e v e t
Køgevejens
kommune
i Det g r ø n n e
Senere
s o m jo nu er å b e n t
har
værts
med
a f de a r e a l e r ,
i forbindelse
Staunings
med nogle
Køgevejen
udgør
for
fra K ø ­
de s t o r e
Skovvej,
nogle
inde
Strandengene
2)
ved s t r a n d e n ,
arealer
syd
af a r e a l e t .
kommune
de n o r d ­
s a m m e n m e d en
fredet
1)
fredet
på en d el
lidt
s t r a n d p a r k er a n ­
ås u d l ø b
landværts
blev
er
til b a d n i n g ,
helt
t il
i Hvidovre,
arealer
frem­
a r e a l e r n e ved S k o v ­
kysten
således:
Store
medens
fredningsplan
A f d i s s e b l e v en d el
tid,
og
på g r u n d a f de s t o r e s t r a n d ­
langs
grænse
kysten
ved k y s t e n
var u e g n e d e
dog v æ s e n t l i g e
s o m k o m på
til
først
ås u d l ø b ,
Fredningsmæssigt
Udvalgs
og
strand begyndte
den n u v æ r e n d e
enge,
4)
adgang
at s o m m e r h u s b e b y g g e l s e n
Den
0.
i Vest­
af V e s t v o l d e n
er å r s a g e n
192o.
vej
ved u d b y g n i n g
har s t ø r r e
før
lagt.
var meget
bagland.
åbning
fra
lige
ikke
det
af b a d e s t r a n d e n .
tilfældet
mest,
taget
ikke
anlæg.
udlagt
Syd
for
for a l m e n h e d e n ,
arealer,
som slut ter
K a r l s t r u p mose,
land-
T r y l l e s k o v e n , blev
71 .
fredet
bl.a.
med
campingplads.
af a r e a l e r n e
Dette
havde
0,
tilplantet
også
fra b l e v b y g g e t
købt
v e j e n ud til
og
ø en.
Roskilde
ud
sket.
En del
foranledning
med skov.
havde
et a r e a l
af
6)
gjort
Ve d
krav
i lan d,
t il
øen,
forbindelse
en
på,
hvor
således
fra K ø g e -
A d m i n i s t r a t i o n e n blev over
amt.
for ø e n
"lagunen"
at a n l æ g g e
ikke
en b r o o v e r
at d e r b l e v o f f e n t l i g
stranden
på
som staten
staten
draget
om h e r
er d o g
er s e n e r e
Friluftsrådet
Staunings
tanken
blev
Her b le v a r e a l e r
i et v i s t
fredet
med
omfang
langs
fredet,
f o r b u d m o d o p-
fy l d n i n g .
Avedøre
Holme
blev også
f r e d n i n g s p l a n , vist
store
området.
engene
blev
nok mest
fugleinteresser,
rørskovene,
i sin tid o p t a g e t
som
som udgjo rd e
Da d e r o p s t o d
op og b r u g e
fredning
på g r u n d af de
v ar k n y t t e t
den s tø rs te
planer
arealerne
til
ved G I. Kø g e
at d e t
lægge.
tedes
Der
med
landevej
var m e g e t
hvad man
Man
kunne
sige:
ville
være utilfredse.
var p r i m i t i v e .
om m e l l e m z o n e
tilladelse
til
et k v a r t e r
allerede
blev
det
måde
Loven
at
låse
starten,
banen
fast
gøre
"Inderzone";
Kloak-
eller
så
og v e j ­
blev
en
yderzone,
med
Men hvor
betingelserne,
Et
spørgsmål
stort
- tanken
i
Svend Allan
senere
skulle
opfyldte
om p l a n l æ g n i n g
i 1961.
Det d r ø f ­
sommerhusbebyggelse.
inderzone.
naturligvis
at p l a n ­
Resultatet
beslutning
1949
og s o m m e r ­
sommerhuse.
Bredsdorff,
fra
v a r så t i l b y g ­
vanskeligt
ve d k y s t e n .
forhold
fylde
industri,
af h e l å r s h u s e
var m es t
en d e l
af
opgivet.
g e t m e d en b l a n d i n g
huse,
til
d el
om at
V . Byudviklinqsplanen. Fingerplanen
Området
på
Lykke
v ar
afventning
var
a l t s å på d e n
af b a n e n .
i Køge bu g t-området
Jensen
var s e k r e t æ r
Petersen.
Blix
var
kom
fra
også medlem
Blix
af Køge
fortalte,
at d e r
strand
begyndte
om
færdselsret
fri
være
bugt-udvalget.
fra der,
og m o d
syd
pålagt
af 1917.
ne u d v a l g s
t i d o g s å at å b n e
i Brøndbyerne
færdsel,
ikke
men
lod sig
fjernelse
hjemmel
Det
man må tte
forsøgte
i d et
den m i n d r e
opgive,
praktisere
måtte
naturfred­
og V a l l e n s b æ k
uden
af b o l v æ r k e r ,
gode
for
fordi
grøn­
fri
færdsel
opfyldninger
og d e t
v ar
d er
og
ingen
til.
er h e r
Køge
- dette
efter
ningsloven
strand
Man
den gode
v ar d e k l a r a t i o n e r
på s t r a n d e n
deklarationer,
hvor
Køge
Bugt-strandparken
Bugt-udvalgets
stationerne,
"båndby",
emnekreds
motorvejen,
hvor
båndene
er a n l a g t .
var:
jernbanen,
bebyggelsen
blev
"tykke"
- en
ved s t a ­
tionerne .
Endvidere
havde
"de g r ø n n e
på
man
kiler".
fredningsplan
kysten,
grønne
Blix
optog
fortrinsvis
bæter
selvsagt
mellem
foreslog
arealer
langs
omkring
stationerne.
åerne,
for
tanken,
men
Der
her,
overkom
ikke
på g r u n d
af u n d e r b e m a n d i n g ,
langs
at
lave
d er
placere­
var o p b a k n i n g
planerne,
men også
Kattegatkysten
på a r b e j d s k r a f t e n .
Der
fra K ø g e
Bugt-egnen
formelt
kom altså
Det
blev
således
t il
at s t å
på
af
for at s k a b e
fredningsplanudvalgets
retariat
med
at m a n
på t v æ r s
byenhederne,
des
problemerne
problemerne
sek­
dels
fordi
lagde beslag
ikke
noget
fredningsplan.
Køge Bugt-udvalget,
der kom
for d e t t e .
73.
Forarbejderne
tede
vel
Hvorfor
omkring
valgtes
Vesterbros
kunne
vogn.
t il
Køge
dette
star­
?
en r o l l e - m a n
på c y k e l
havde
litet
som strand,
an).
Der
ingen
så o m f a t t e n d e
tatet.
sted
spillede
dertil
Området
Strandpark
1928-29.
nærhed
komme
Bugt
ikke
snarere
v ar m a n g e
eller
pr.
i forvejen
tværtimod
spor­
en k v a ­
(se
p l a n e r -ge nnem å r e n e ,
som
det,
der blev
for­
men
resul­
BILAG
Der
skal være
nogen
tilatspænde
ben...
Naturfredningssagens historie i
Danmark handler først og
frem m est
om
Danm arks
Naturfredningsforenings histo­
rie, men foreningens historie er
jo også i m eget høj grad syno­
nym med »sagens* historie.
M åske burde foreningen have
væ ret med i titlen.
Bogen har dog også generel in­
teresse som adm inistrationshistorie: den belyser denne for­
enings indsats i relation til de
problem er, der er forbundet
med menneskets forhold til na­
turen. Men derm ed belyses og­
så en sådan ideel pressionsforenings m uligheder indenfor
det eksisterende samfund.
Den realistiske - til d et pikante
græ nsende - skildring af de
skiftende tiders m agtkam pe vi­
ser
forfatteren,
Flemming
Kiilsgard M adsens, tilknytning
til Institut for Historie og Sam­
fundsfag ved Odense Universi­
tet (Tage Kaarsted). Efter min
opfattelse er forfatteren kom ­
m et godt fra denne m etode,
som forudsæ tter stor indlevel­
sesevne, så de såre m enneskeli­
ge allestedsnæ rvæ rende kam ­
pe og intriger skildres med den
rette balance og i den rette
sam m enhæng med de diver­
gerende opfattelser af »sagen«
og dennes tarv.
20 års
fredningserstatninger:
100.000 kr.
Til den første del af bogen,
frem til og med loven af 1937,
hvor »sagens« og foreningens
historie i nogen grad er sam ­
m enfaldende, har jeg ingen
yderligere kom m entarer, idet
jeg ikke selv har specielt kend­
skab til denne periode.
Til de sidste 4 kapitler: »Fredningsplaner«, »Nye tanker«,
»Naturfredningskommissionen«
og »Det seneste årti« vil jeg
godt gøre nogle bem æ rkninger
- ikke af utilfredshed med
fremstillingen, men til belys­
ning af visse sam m enhænge.
F ørst skal dog bringes et enkelt
citat fra naturfredningsbevægelsens første tid (det kunne
være fristende at bringe m an­
ge):
Under finanslovdebatten i decem­
ber 1912 svarede landbrugsmini­
ster Anders Nielsen på A. C.
Meyers forespørgsel ved at hen­
vise til. at eventuelle ekspropria­
tioner i forbindelse m ed fred­
ningssager kunne blive en kost­
bar affære, hvorfor regeringen
indtil videre ville forholde sig af­
ventende i spørgsmålet (dvs. om
frem sættelse a f forslag til en naturfredningslov).
D ette er jo en evig ung begrun­
delse, som har vægt overfor
ting, man er m indre begejstret
for. M en hvordan gik det med
ministerens bange anelser? D et
kan oplyses, at det samlede be­
løb til fredningserstatninger
under 1917-loven blev på ca.
100.000 kr. ialt for de 20 år,
denne lov kom til at gælde.
Egentlige
ekspropriationer
forekom vist praktisk taget ik­
ke.
Fredningsplaner
Spørgsm ålet om planlægning
blev naturligvis først aktuelt i
K øbenhavns omegn. I kapitlet
Sådan lyder mottoet for en ny bog om
naturfredningssagens historie i Danmark. D e store
tekniske landvindinger i det 20. århundrede har
muliggjort en hidtil uovertruffen materiel velfærd.
M en de har samtidig medført en næsten
uoverkommelig trussel mod den natur, som
mennesket fysisk og psykisk er afhængig af. Derfor
har der gennem hele det 20. århundrede været brug
for mennesker, som har kunnet råbe vagt i gevær
mod de uheldige følger af den industrielle udvikling
- og som har kunnet spænde ben for overgrebene
mod naturen. Her bringes en anmeldelse af bogen
ved ankechef Johan Garde, tidligere formand for
overfredningsnævnet.
Majdalen i Paradisbakkerne, fredet 1932. Tegning a f Andreas Friis.
om fredningsplaner anføres, at
N aturfredningsforeningen på
ingen m åde blev den drivende
kraft i det davæ rende egns­
planudvalg (det af Københavns
K ommune den 22/8 1928 ned­
satte udvalg til planlægning af
Københavnsegnen),
hvilket
motiveres med, at foreningen
på dette tidspunkt knap nok
var kom m et sig oven på de
voldsomme storm e, den var
ude i i midten af tyverne, og at
det først var i 1926 med o p ret­
telsen af Teknisk Udvalg fore­
ningen erkendte, at den kunne
have interesse i at deltage i det
indviklede spil om den begyn­
dende overordnede planlæ g­
ning. Samtidig erkendtes, at
planlægning var noget, som er
så næ rt forbundet med det b e­
greb, der kaldes det offentlige,
at det ikke synes overraskende,
at
N aturfredningsforeningen
m åtte vige pladsen for d et of­
fentlige i fredningsplanlægnin­
gen i 1930’em e og mange gan­
ge senere. - Disse sidste be­
m æ rkninger forekom m er m e­
get væsentlige. Fremstillingen i
d et følgende er interessant i sin
påvisning af de problem er, som
dette forhold skabte for fore­
ningen allerede i perioden
1937-1960, som særlig behand­
les i d ette kapitel
- / hvor høj grad skulle Naturfredningsforeningens
stilling­
tagen til større generelle proble­
mer, såsom planlægningens til­
rettelæggelse. påvirkes a f fo re­
ningens egne muligheder inden­
fo r de tænkbare systemer?
M an får imidlertid ikke rigtig
forklaret, hvorfor K øbenhavns
K om m une allerede på dette
tidlige tidspunkt næ rede så
stor interesse for planlægnin­
gen i Københavnsegnen, her­
BILAG
under fredningsplanlægningen,
at det allerede i 1938 førte til
en æ ndring af 1937-Ioven, med
accentuering af planlægnin­
gen. D ette hæ nger sammen
med, at forfatteren forbigår en
m eget væsentlig årsag til Kø­
benhavns Kom m unes indsats
for fredningsplanlægningen i
Københavnsegnen, nemlig de
davæ rende yderst levende tan­
ker om indlem m else af en ræ k­
ke om egnskom m uner i K øben­
havns Kommune. D ette sidste
forhold har sikkert spillet en
afgørende rolle, når det lykke­
des de pågæ ldende tjenestem æ nd - O laf Forchham m er
(stadsingeniør fra 1936) og ci­
vilingeniør Chr. BlixencroneM øller, der netop begyndte sin
løbebane i K øbenhavns Kom­
m une - at få ørenlyd hos de kø­
benhavnske politikere for ri­
m eligheden i deres arbejde.
O m denne periode kan bl.a.
henvises til Steen Eiler Ras­
mussens store bog fra 1969,
»København«, og til N aturfredningskommissionens betæ nk­
ning nr. 1.
Nye tanker og nye
arbejdsformer
K apitlet »Nye tanker« handler
om den meget bevæ gede peri­
ode efter Struckm anns afgang
som form and for N aturfredningsforeningen i 1960 frem til
den nuvæ rende ledelses etab­
lering i 1964 - en periode, man
kan kalde paladsrevolutionernes tid. Bl.a. redegøres for den
i sin tid meget om talte Sjellesag og spæ ndingerne mellem
den nye form and, Vagn Jensen,
og Steen Bjerke, der senere
blev statens naturfredningskonsulent efter BlixencroneM øllers afgang på grund af al­
der i 1965. Bag disse begiven­
heder lå, foruden person­
spørgsm ålene, det samme reel­
le problem for foreningen, som
næ vnt foran: U nder Vagn Jen ­
sens form andsskab udførtes i
et udvalg under foreningen et
fredningsplanarbejde med et
landsom fattende sigte. Bjerke
var her en væsentlig kraft, men
han fandt efter en tid, at dette
arbejde ikke m agtedes af fore­
ningen. D et m åtte ske under
statslige auspicier. D ette for­
hold var m edvirkende til de
mange brydninger, særlig i åre­
ne 1962-64. D er var også en
sam m enhæng med frednings­
sagernes overflytning fra Stats­
m inisteriet til K ulturm iniste­
riet i efteråret 1961. Bjerke
havde i høj grad K ulturm iniste­
riets
og
kulturm inisterens
(Bom holts) øre og knyttedes
form elt til m inisteriet fra 1964.
En lignende problem stilling
forelå vedr. det åbne land hvilke styringsform er skulle
foreningen her gå ind for? En
m ere klassisk form via fredningsnævnene, som form ode­
des at give foreningen betyde­
lig indflydelse (men en indfly­
delse, som foreningen måske
ikke m agtede, og som ville ska­
be upopularitet i mange kred­
se)? Eller nye form er, navnlig
via de nye fredningsplanudvalg, hvor foreningen nok kun­
ne vente repræ sentation, men
givetvis ville få mindre indfly­
delse? - D er gøres i bogen ud­
m æ rket rede for de vanskelige
valg, foreningen h er skulle
træ ffe i den nødvendige re træ ­
te fra den tidligere - udenfor
K øbenhavnsegnen og Aarhusegnen - næ sten eneafgørende
rolle.
I samme kapitel om tales det
fortvivlede forsøg i 1961 på at
•tøjle« det åbne land gennem
fredningsnævnene ved hjælp af
den »herostratisk berøm te pa­
ragraf 22«. D et vil føre for vidt
her at gå i dybden angående år­
sagerne til den trange vej frem
til by- og landzoneloven i 1970.
Til de politiske vanskeligheder
kom desvæ rre, at 8 22 ikke blot
var et m indre heldigt kom pro­
mis, men sim pelt hen et lovtek­
nisk stykke m akværk, som ud
over landet m edførte betydelig
skade for fredningsapparatets
»image« i årene før zoneloven.
I 22 blev den lidt sørgelige af­
slutning på Statsm inisteriets
rolle indenfor naturfredningen.
Arbejdet i
Naturfrednings
kommissionen
K apitlet »Naturfredningskommissionen« giver en udm æ rket
skildring a f foreningens stilling
til deltagelsen i det om fattende
arbejde, d e r udførtes af denne
kommission, som tilvejebragte
den første samlede fremstilling
a f fredningsproblem erne i vid
forstand, herunder de afgræ ns­
ningsproblem er, der er så ka­
rakteristiske for fredningsar­
bejdet - hvornår skal noget
foregå i fredningsregi med del­
tagelse af andre grene af samfundsapparatet, og hvornår
skal noget foregå i anden regi
under deltagelse af en særlig
fredningssektor? Og hvor er
her foreningens rolle?
Også forholdet til naturparkproblem atikken belyses ud­
m æ rket.
En pedantisk bem ærkning: i
afsnittet om 1969-loven, der
fulgte efter N aturfredningskommissionens arbejde, står,
at Folketinget »ikke nåede at
færdigbehandle
naturfredningslovforslaget i samlingen
1967-68, og kulturm inisteren
frem satte derfor lovforslaget
påny ...« D et skal hertil op­
lyses, at d et klart tilkendegaves
ved første frem sæ ttelse, at
denne skete til orientering og
for at frem kalde debat. VKRregeringens p arter bandt sig
først m ere afgørende inden
genfrem sættelsen, og de blev i
nogen grad »narret«, fordi den
voldsomme d eb at om skovenes
åbning først kom nu, efter gen­
frem sæ ttelsen, hvilket vanske­
liggjorde regeringens stilling.
Udviklingen i
halvfjerdserne
I kapitlet »Det seneste årti«
skildres halvfjerdserne og de
forestående store problem er
for naturen (miljøet) - og for
foreningen i dens aldrig afslut­
tede opgave: at finde den rette
placering, d er muliggør en
væsentlig indsats som et incita­
m ent for og korrektiv til de
bureaukratiske system er med
deres bindinger til erhvervs­
livet m.v.
D et er en mangel ved fremstil­
lingen, at »sagen« og forenin­
gen i dette sam m enfattende af­
snit ikke placeres i forhold til
den kom m unalisering, der er
foregået netop i dette årti, fra
kom m unalreform en i 1970 og
frem. D et må blive en hoved­
opgave for foreningen at finde
d et »rette« forhold til landets
vise fædre rundt om kring i
kom m unerne, og ikke mindst i
am tskom m unerne, i den rette
blanding af talefod og provo­
kation
Efter undertegnedes opfattelse
er det her af største betydning,
at den næ re forbindelse til
naturvidenskaben opretholdes,
så der hele tiden kan foreligge
fornøden argum entation, der
er svær at kom m e udenom
D et skal helst være sådan, at
m yndighederne, når der nu og
d a tabes en sag. d a de fleste
gange må tæ nke i deres stille
sind, at foreningen måske alli­
gevel havde ret. M ed en sådan
kurs vil det væ re vanskeligt for
dem , der m åtte ønske det, at
kvæle foreningens form elle
rettigheder efter naturfred­
ningsloven til at rejse fred­
ningssager og til at påklage af­
gørelser efter loven.
Til slut en egentlig korrektion:
D et er ikke rigtigt, når der om
den sidste æ ndring af natur­
fredningsloven, hvorved fredningsplanudvalgene blev op­
hæ vet fra I/l 1979, står: »Dette
forslag vedtoges i foråret 1978,
og derm ed er den sidste rest af
fredningsplanlægning forsvun­
det fra naturfredningsloven.«
D er skal fortsat ske en fredaingsplanlægning efter natur­
fredningsloven, altså et arbej­
de, der går ud over regionplan­
loven, og miljøministeren (fred­
ningsstyrelsen) og her nok så
stæ rke beføjelser (lovens kapi­
tel 4). M en Naturfredningsforeningen har ikke m ere den mu­
lighed for direkte indflydelse,
som lå i repræ sentation i fredningsplanudvalgene. F orenin­
gen må på linie med andre'm il­
jøforeninger nøjes med m ere
indirekte indflydelse, som reg­
lerne om offentliggørelse af
planforslag giver.
Johan Garde
Flemming Kiilsgaard Madsen:
»,Naturfredningssagens historie i
Danmark«.
191 sider, form at 18 x 25,5 cm,
indbundet. Med 24 sort/hvid
tegninger a f fredede om råder
af Johannes Larsen og A ndreas
Friis. Udgivet af O dense Uni­
versitetsforlag. Pris kr. 120,25.
Kan skaffes fra D N ’s Forlag
ved benyttelse af bestillingskortet i vedlagte katalog.
Invitation til gå-hjem-møde

Invitation til gå-hjem-møde

EnergiForsk2013 Program

EnergiForsk2013 Program

Er SKAT efter dig?

Er SKAT efter dig?

Lidt om fredningsplanlægning

Lidt om fredningsplanlægning

Årsrapport 2014

Årsrapport 2014

2015 juni - Vor Frelsers Kirke

2015 juni - Vor Frelsers Kirke

Naturoplevelser i Nordsjælland

Naturoplevelser i Nordsjælland

Nævnet var mødt ved formanden, dommer Leon Fredgaard, og det

Nævnet var mødt ved formanden, dommer Leon Fredgaard, og det

DiaLab Code of Conduct - Etiske retningslinjer

DiaLab Code of Conduct - Etiske retningslinjer

Afgørelser - Reg. nr.: 01502.00 Fredningen vedrører: Bækbo Dam

Afgørelser - Reg. nr.: 01502.00 Fredningen vedrører: Bækbo Dam

Cirkustelt

Cirkustelt

abcdocz.com

© Copyright 2024