Kirkebladet december 2015

Kirkebladet
Dybbøl kirke – din kirke
December 2015, januar og februar 2016
Læs inde i bladet:
Gudstjenester
kl. 10.30 – igen
Advent og jul
Nytårsfest
Glædelig jul
Julen åbner en sprække af håb i vores
verden. Evangeliet om det lille barn, der
blev født i en stald for mange år siden
påstår at vi fortsat skal se verden med
øjne fulde af lys og håb. Den verden,
som vi med rædsel har oplevet rummer
en dæmonisk ondskab, vi kun kan tage
afstand fra. Terrorangrebet i Paris i november har afdækket et had, som vi skal
modstå uden at miste vores medmenneskelighed. Håbet skal tale de onde
kræfter imod.
Håbet
I den lille dreng får vi håbet, for han er
et tegn, som englene fortalte hyrderne:
”Og dette er tegnet, I får: I skal finde et
barn, som er svøbt og ligger i en krybbe”.
Gud har forladt sin himmel og er gået
ind i verden. Her mødes himmel og
jord. Julenat blandes de to sammen.
Derfor er juleevangeliets beretning fyldt
med kontraster, det uanseelige og det
mægtige:
•Den lille by Betlehem i modsætning
til metropolen Jerusalem.
•Den fattige jomfru føder i en stald
intet mindre end Guds Søn.
•Han lægges i en krybbe og englene
kommer og synger.
•I stalden kommer fremmede konger
med kostbare gaver.
Gud er i vores verden
Et barn bliver ikke liggende i en krybbe.
Det udvikler sig umærkeligt, men sikkert. Et spædbarn kan pludselig sidde
selv. Den fireårige vil selv - og svarer
igen - og en dreng eller pige i puberteten
er ved at udvikle sig til en selvstændig
voksen. Barnet i krybben er levende og
flytter sig ud i verden. Gud er her i vores
verden.
Tegnet er et barn
Det tegn I får er et barn, sagde englene.
Det er nemlig forholdet mellem mennesker, det handler om. Altså at Gud vil
leve og være og glæde sig og være bange
og sulten og tørstig og feste og sørge,
ligesom vi gør det, det handler juleevangeliet om. Gud blander sig i vores liv og
fortæller, at det vigtigste vi har, det er de
relationer vi lever i. Når vi er ved livets
inderste kerne, så er det de mennesker
vi lever med, som er det vigtigste i vores
liv. Vi skal ikke kun være centrum i
vores eget liv. Vi har ansvar for hinandens liv. Sagt mere tydeligt: Vores ansvar
er, at de andre får et godt liv. Fyldes vi af
rædsel over at verden er ved at gå under
eller ændrer en ulykke livet for altid. Da
bliver vi trøstet af, at en anden siger til
os: ”Jeg er hos dig! ” Eller når vores børn
vågner om natten så sidder vi hos dem
og siger hvad hjertet er fyldt af: ”Du skal
ikke være bange, jeg er hos dig. ”
Gud er hos os
Selvfølgelig gør vi det. Vi ved godt at
det, at vi er der for hinanden er afgørende. At vi giver og vi tager imod. Det
er barnet i stalden i Betlehem et tegn på.
Gud bryder ind og siger, at nu er Gud
selv her hos os. Gud holder os i hånden
og siger: ”Jeg er hos dig”. Så når Gud
blander sig og åbner en sprække, så er
det for at lukke vores øjne op for det
mest betydningsfulde vi har, de relationer vi lever i. Gud blev som os, for at vi
aldrig skal være overladt til os selv.
Glædelig jul
Birgitte Hjarvard Licht
Nytårsfest
24. januar 2016 kl. 14.00
Nytårsfest
med
Traditionen tro holder vi også i 2016
Nytårsfest i Dybbøl Kirke. Vi begynder
med en festlig gudstjeneste kl. 14.00 i
kirken. Herefter serveres lækkert kaffebord i Kirkeladen, efterfulgt af en
underholdende koncert.
I år er det Iben Silberg, sopran, og Per
Jellum, tenor, der sætter sindene i bevægelse, når de synger arier og duetter
fra det store opera- og operetterepertoire. Programmet spænder vidt fra det
muntre, og til det mest følelsesmæssige
og højspændte.
Opera på grænsen
Iben Silberg er fra Tinglev og uddannet
på Syddansk Musikkonservatorium og
Det Jyske Musikkonservatorium. Hun
har en stor bredde i sit repertoire, og
tager sin hjemegn alvorligt ved ofte at
synge i det sønderjyske. Hun synger til
dagligt også i DR’s Koncertkor.
Per Jellum er kendt på de fleste scener i
Danmark. Han har sunget flere roller på
Det Kongelige Teater, og er fast assistent
på Den Jyske Opera og Malmø Operahouse.
Begge sangere er tilknyttet „Opera på
Grænsen“, som fungerer som „næropera“ her i grænselandet. De leverer opera
i øjenhøjde rundt om i Sønderjylland og
Sydslesvig.
Forsiden
Er tegnet af børn fra Børnehuset Alssund: Asger, Daniel, Elisa, Kaisa, Lukas,
Mads, Mika, Mille, Oliver, Rasmus, Signe, Vedat, ­Victor
– og Lissi, som er voksen.
Tak for en flot og
stemningsfuld juleforside.
2
Iben Silberg
Per Jellum
Advent og jul
JULEGAVEIDÉ
Koncertbilletter
til Kirkeladen,
Dybbøl kirke
operamusik
De to sangere akkompagneres på flygel
af Troels Roland, uddannet på Det
Jyske Musikkonservatorium. Han er
efterspurgt som akkompagnatør og har
arbejdet med bl.a. Opera-Akademiet og
Det kgl. Danske Musikkonservatorium,
hvor han også har studeret i solistklassen. Troels er aktuel i medierne som
modtager af Sonnings ungdomsstipendium 2015.
Billetter til nytårsfesten, som omfatter koncert og kaffebord kan købes på
kirkekontoret allerede inden jul, hvis
man står og mangler en dejlig julegave.
Billetterne købes følgende dage: 16. og
18. december samt 12., 14., 20. og 22.
januar fra kl. 9-12.
Prisen er 75,- kr. pr. person.
Menighedsrådets aktivitetsudvalg
Søndag 6. december kl. 16.00
De Ni Læsninger - Dybbøl Kirkes Voksenkor medvirker
Traditionen tro er den ene af årets adventsgudstjenester tilrettelagt efter engelsk
skik, hvor ni bibelske læsninger veksler med fællessalmer, korsang og musik. Musik
og læsninger fortolker hinanden i denne gudstjenesteform. Læsningerne spænder
helt fra Skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente til Det Nye Testamentes tekster om Jesu fødsel og bekendelser fra Paulus breve.
Kormusikken synges i år af kirkens eget voksenkor under ledelse af organist Frank
Laue, der også spiller orgel. Koret synger satser fra England, Tyskland og Danmark.
Sognepræst Birgitte Hjarvard Licht er liturg.
22. december kl. 14.30
Julegudstjeneste på Dybbøl Plejehjem for beboere og deres familier
Ved gudstjenesten på Dybbøl Plejecenter synger Dybbøl Kirkes
Voksenkor kendte og stemningsfuld julesalmer.
24. december
Julegudstjenester med festlig orgel- og trompetmusik
NYT!
for børn
kl. 13.30 Børnegudstjeneste - særligt for familier med børn
kl. 15.00 og 16.30 Julegudstjenester
Dybbøl kirke fyldes igen i år af festlig julemusik ved alle tre guds­
tjenester juleaften. Organist Frank Laue og trompetist Nanna
Lotzkat sørger for julestemningen, når de spiller til salmerne og
krydrer gudstjenesterne med festlige juletoner.
Traditionen tro vil trompetist Karsten Prinds spille julemelodier
fra kirketårnet, når kirkegængerne forlader kirken.
1. juledag 25. december kl. 10.30
2. juledag 26. december kl. 10.30
Julegudstjenester med endnu mere højtidelig julemusik
Trompetens flotte, højtidelige klang er for de fleste mennesker tæt forbundet med
julen og dens melodier og musik. Instrumentets toner har i forbindelse med orgel­
lyden en meget opløftende virkning. Menigheden kan derfor glæde sig til, at trompetist Peter Deichgräber vil være samspilspartner for organist Frank Laue ved begge
juledagenes gudstjenester. Peter har i de forgangne år ved flere lejligheder spillet i
Dybbøl Kirke og bidraget med sit fine spil.
Gudstjeneste tidspunkter
I december måned vender vi tilbage til at have højmessen kl. 10.30, som det normale.
Troels Roland
Der vil stadig være enkelte gudstjenester på andre tidspunkter, når der er særlige begivenheder f.eks. kl. 16.00
ved De ni Læsninger. Nytårsfesten 24. januar er kl. 14.00
og lige sådan Fastelavns gudstjenesten 7. februar – og så
skal vi præster arbejde sammen i et team med præsten i
Broager, og afløse hinanden ved ferier og friweekender,
hvilket betyder at der enkelte gange vil være gudstjenester kl. 9.00.
Udflugt til Ribe
med årets konfirmander
Årets konfirmander er begyndt. B, C og
D klassen går til konfirmationsforberedelse og konfirmeres i Dybbøl kirke. A
klassen går til konfirmationsforberedelse og konfirmeres i Sct. Marie kirke.
Studietur til Ribe
Som start på konfirmationsforberedelsen tog vi på en fælles tur til Ribe, hvor
vi havde tre besøg:
Ribe Domkirke, Kunstmuseet og Ribes
Vikinger.
Fra bakke til hul
Ribe Domkirke blev bygget på en
lille bakke hævet over resten af byen.
Byggeriet tog omkring 100 år og stod
færdigt ca. 1250. Domkirken kan stadig
ses mange kilometer væk i det flade
marsklandskab; men nu ligger den i et
hul midt på Ribes torv, langt under de
omkringliggende huse. Middelalderens
affald, fx aske fra ildstederne, nedrevne
huse og kreaturmøg har hævet jordens
overflade.
- og fra romansk til gotisk
Når man står i Ribe Domkirke ser man
forneden de romanske rundbuer i byggeriet og de øverste vinduer er bygget
med gotiske spidsbuer. Allerede efter få
år viste der sig problemer. De nye hvælJo, altså, vi var bl.a. inde og se Ribe Domkirke,
som faktisk er virkelig, virkelig smuk!
Da vi var det blev der gjort klar til bryllup,
hvilket var smukt. Helt klart køreturen værd.
Anna, 7. B
En barnedåb af Michael Ancher
På kunstmuseet var der særligt ét
maleri, vi skulle se: “En barnedåb” af
Michael Ancher.
Det var ikke hans mening at dokumentere sin datter Helga Anchers dåb, men
at lave en præsentation af barnedåben
som begreb. Personerne på maleriet
er beskåret ved knæene, hvilket giver
plads til kirkerummet over dem, plads
til refleksion. Der ses ingen udsmykning i kirken, men midt over barnet ses
et vindue, hvis sprosser tegner et stort
tydeligt kors. Korset og lyset er centreret
over barnet og mønsteret i dåbskjolen
går igen i den nederste rude i det store
kirkevindue. Maleriet viser en stemning af rolig højtidelighed og faderlig stolthed. Moderen,
der er koncentreret om sakramentet,
udstråler alvor, men det græsk inspirerede hårbånd leder tankerne hen på
antikkens kunst. Barnet ønskes alt det
bedste: Et tilhørsforhold i kristendommen, Guds kærlighed - og dertil en god
portion kunstnerisk ånd. Maleriet “En
barnedåb” er fra 1888.
Fra vikingetid til katolsk middelalder
Tredje besøg var Ribes Vikinger. Her
bevægede vi os fra vikingetiden til
katolsk middelalder. I udstillingen, som
beskrev vikingetiden, så vi de flotte fund
og hørte historien om, hvordan vikingernes dagligdagen var og deres syn på
døden og deres asatro. Vi var ombord på
museets vikingeskib.
Fra vikingetidens udstilling gik vi videre
til udstillingen om middelalderen. I
middelalderen blomstrede Ribe og var
en af Danmarks vigtigste handelsbyer
med forbindelser til hele Europa. I
udstillingen så og hørte vi også, hvordan
man levede i middelalderens katolske
Ribe fra fødsel til død.
Busturen
En god og lærerig dag var afsluttet og på
vej hen til busserne gik snakken vældigt
om dagens oplevelser og indtryk. Flere
vinger lagde et alt for stor tryk på de roaf konfirmanderne var overrasket over,
manske mure, som begyndte at give sig.
at Ribe bød på så
Man kan langs de
Jeg synes det sjoveste enten var busturen eller
mange spændende
romanske rundbukunstmuseet fordi der var helt stille og man
ede hvælvinger se,
lærte noget om kunst og om berømte danskere oplevelser og de
var enige om, at
at søjlerne er blevet
og det dyreste og det ældste vi har.
Ribe bestemt er
skæve.
Casper, 7. B
et besøg værd en
Vores tid har også
anden god gang. Ribe var ifølge konsat sine spor i COBRA - kunstneren
firmanderne en by med en spændende
Carl Henning Pedersens udsmykninger
historie og mange spændende butikker. af apsis.
Tina Iversen, sognepræst
Kirkegårdsudvalg
Julehjælp
Menighedsrådet har et mindre beløb til
julehjælp til gavn for familier, som er i
en vanskelig økonomisk situation. Man
kan ansøge om julehjælp hos sognepræst Birgitte Hjarvard Licht på
74 48 57 96.
Julehjælp er i første omgang til familier
med børn.
Fastelavn
7. februar kl. 14.00
Alle børn møder udklædte i kirken og
efter gudstjenesten er der tøndeslagning
i Kirkeladen.
Når alle tønder er slået i stykker er der
kaffe og fastelavnsboller.
Menighedsrådets aktivitetsudvalg
Døbte i
Dybbøl kirke
2. august 2015
Emmelie Tang Møller
9. august 2015
Julie Sørensen
27. september 2015
Holly Jolee Krogh Wolf
Vedligeholdelse af kirken
Den indvendige kalkning af kirken er nu
vel overstået.
Kort beskrivelse at forløbet
Firmaet som har stået for opgaven løb
ind i nogle problemer med et område
på den sydvendte væg mellem to vinduer. Her skulle der foretages en større
opridsning af væggen inden de kunne
begynde selve kalkningen.
Middelaldersten eller…
Ved alle vinduskarme blev der konstateret brug af en type maling, som er
brugt på et tidligere tidspunkt og som
ikke er godkendt af Nationalmuseet.
Derfor havde kirke- og kirkegårdsudvalget og kirkens bygningssagkyndige,
Jørn Nielsen, et møde med firmaet
om den maling, der var blevet brugt i
vinduskarmene for at finde en løsning.
Efter at have kontaktet Nationalmuseet
med fotografier af vinduespartierne,
fik vi den tilbagemelding, at der ikke er
tale om middelaldersten. Vi fik derfor
dispensation, så vi ikke skulle afrense
malingen, som ville have betydet en
ekstra omkostning. Ud over dette forløb
resten af arbejdet efter planen.
Mellemgang mellem
våbenhus og kirke
Nationalmuseets besigtigelsesrapport
havde anbefalet en afrensning af malingen i mellemgangen mellem våbenhus
og kirke, for at erstatte med kalk i stedet.
Menighedsrådet var indstillet på at
følge denne anbefaling. Bag et sådant
malingslag ophobes fugt/salte, som
på længere sigt kan nedbryde kalk og
pudslag. Denne mellemgang fremstår
nu hvidkalket og indgår i en fin helhed
med kirke og våbenhus.
Kirke og kirkegårdsudvalget vil gerne
rette en stor tak til alle, for den forståelse
der har været med ulemper og lukningen af kirken i de tre uger arbejdet stod
på.
Kirke og kirkegårdsudvalget
Kurt Jensen
Firmaet har venligst sendt denne beskrivelse af arbejdet:
Under kalkningen af Dybbøl kirke skulle
vi afrense malingen i mellemgangen. Det
er altid spændene, for man ved aldrig
om man finder kalkmalerier i lagene af
kalken, der er under malingen. Derfor
foregik afrensningen med håndkraft - og
meget forsigtig, hvilket er hårdt og meget
tidskrævende (ca. 50 timer). Finder man
kalkmalerier skal arbejdet standses og
Nationalmuseet kalkningstjeneste tilkaldes. Under afrensningen fandt vi ikke
nogle spor af kalkmalerier, men vi fandt
ud af at der tidligere havde været kalket
med okker og valle, hvilket er meget
normalt.
Jarl Agesen, Kalkjarlen
5
Foredrag og studiekreds
Moderne litteratur
efter 1900
Kirkeladen i Dybbøl præstegård
er denne vinter ramme om en
foredragsrække og studiekreds om
moderne litteratur efter 1900.
Vi er nu nået til:
Onsdag 27. januar kl. 19.30
Foredrag: Lillian Munk Rösing om Marcel Proust
Marcel Proust, Frankrig, skriver sit store værk ”På sporet af den
tabte tid”, hvor han livet igennem arbejder på at skildre menneskets søgen efter en mening hvor sansningen i centrum.
Onsdag 10. februar kl. 19.30
Studiekredsaften med læsning af Swanns verden 1 (første bind
af På sporet af den tabte tid) oversat fra fransk af Else Henneberg Pedersen, forlaget Multivers 2006
Onsdag 24. februar kl. 19.30
Foredragsaften: Morten Dyssel Mortensen om Franz Kafka
Frans Kafka, Tjekkiet, er også en markant forfatter, som skildrer
uhyggen i menneskers ensomhed i verden.
Onsdag 9. marts kl. 19.30
Studiekredsaften med læsning af Franz Kafkas fortælling: Forvandlingen fra Franz Kafkas Fortællinger, på dansk ved Isak
Winkel Holm, Villy Sørensen og Per Øhrgaard (Gyldendal
2008), side 79 – 124.
Sorggruppe
For første gang her i Sønderborg tilbydes folkekirkeligt regi
sorggruppe til dig der sørger over at have mistet et nærtstående
menneske ved dødsfald. Sorggruppen henvender sig til alle i
Sønderborg provsti, dvs. Sønderborg kommune.
Ny gruppe
Ny gruppe oprettes efter nytår, så kontakt sorggruppelederne
og hør nærmere om tilmelding og andre praktiske ting.
Sorggruppeledere er:
Sognepræst Birgitte Hjarvard Licht, Dybbøl præstegård,
tlf. 74 48 57 96 mail: bfl@km.dk
Sognepræst Marianne Østergård Petersen, Rinkenæs præstegård, tlf. 74 65 15 50 mail: moep@km.dk
Birgitte Hjarvard Licht
6
Babysalmesang i Dybbøl kirke
- til dig, der har et barn mellem 2 og 12 måneder
Kom og vær sammen med dit barn til salmesang, musikaktiviteter og leg. Tilbuddet strækker sig over 8 tirsdag formiddage
kl. 9.45 –ca. 10.35. Første gang tirsdag 19. januar. Ferie i uge 7.
Vi vugger og danser, vi er stille og vilde, vi spiller og synger
med nogle af vore dejlige salmer i centrum. Kan man godt det
med så små børn?? – Ja da, og de stråler af glæde! Babyer er
faktisk temmelig begejstrede for at høre salmer, de skaber en
intensiv oplevelse, især sammen med mor eller far. Medbring
et lille tæppe, som baby kan ligge på.
Salmer og sang
til en kort og en lang
- et tilbud til dig, der er 1 - 3 år, sammen med en voksen
Dybbøl kirke tilbyder igen et fortsætterhold for babysalmesang. Holdet mødes 5 lørdage kl. 9.15 – 10.15 i kirken og i
Kirkeladen. Første gang er lørdag 30. januar, ferie i uge 7. Man
behøver ikke at have været med til babysalmesang. Alt foregår
på et niveau, hvor alle kan være med. Det vigtigste er lysten til
at lege, sange, danse og bruge sin fantasi sammen. Salmer og
kirkeviser vil have en central plads.
Babygudstjeneste
19. marts kl. 9.45
Begge disse forløb afsluttes med en babygudstjeneste, hvor
hele familien er inviteret. Gudstjenesten er lørdag 19.
marts kl. 9.45 og varer en halv time.
  
Musik med små børn er én af mine hjertesager. Vi har en
forpligtelse til at vække børns kreative og musikalske evner og
påvirke deres udvikling igennem musik så tidligt som muligt.
De sange og salmer, børnene hører fra helt små af, bevarer de
hele livet.
Jeg glæder mig til at se jer.
Hannelore
Musikpædagog og organist
Tilmelding sker til kirkekontoret: Mail: mpe@km.dk eller tlf.
73 48 55 43.
Hvert af disse forløb koster 100 kr. inkl. materialer og efterfølgende kaffe i kirkeladen.
Kirkegården
Dybbøl Kirkes Voksenkor
Dybbøl Kirkes Voksenkor starter forårssæsonen tirsdag
19. januar kl. 18.30-20.30. Nye interesserede sangere, både
damer og herrer, er velkomne til at kontakte organist Frank
Laue og forhøre sig nærmere om korets aktiviteter.
Ny inspiration
Graver Anita Grube og to fra menighedsrådets kirkeudvalg
var i september til en temadag i Ulfborg i Vestjylland. Formålet var at få inspiration til hvordan man griber processen an
med de forandringer på kirkegården, som melder sig over hele
landet. Tendensen er at der bliver flere og flere tomme gravsteder, da mange vælger små eller helt anonyme gravsteder.
Beplantning på tomme gravsteder
Dagen bød på en masse ideer til hvad vi kan gøre ved de
mange tomme gravsteder. Gravstederne kan beplantes på
forskellig vis, så kirkegården stadig fremstår med farver og
beplantningen skifter med årstiderne. Alternativt vil gravstederne alene være belagt med grus. Endvidere fik vi input til,
hvordan vi optimerer driften på kirkegården og i det hele taget
inspiration til hvordan kirkegården kan se ud i fremtiden.
Det var en dag med mange gode ting som kommer med i de
fremtidige overvejelser for Dybbøl kirkegård.
Stauder på kirkegården
Tirsdag den 6. oktober var kirkegårdens personale til inspirations foredrag i Ribe med landskabsarkitekt og forfatter,
Jane Schul. Foredragene handlede om anvendelse og ideer
med stauder på kirkegården. Hun har arbejdet en del med
kirkegårde og har mange erfaringer for hvilke planter, der kan
bruges og hvilke, der ikke er brugbare. Personalet fik en masse
gode ideer med hjem.
Koret vil i foråret blandt andet indstudere korværker af
Carl Nielsen, som bliver opført i forbindelse med et stort
korstævne i Dybbøl Kirke i løbet af marts måned.
Derudover vil voksenkoret i maj måned besøge Silkeborgkoret, der var på besøg her for 2 1/2 siden. I løbet af weekenden vil vi øve og synge koncert sammen i en af Silkeborg
områdets kirker.
Dybbøl Kirkes Voksenkor er et blandet kor, der blev stiftet i
2004. Der deltager sangere i alle aldersgrupper; vi arbejder
seriøst med musikken, og værdsætter samtidigt det sociale
samvær i koret. Koret deltager i ca. 6-7 arrangementer
årligt.
Nyhedsbrev om kirkens
musikalske arrangementer
Er du måske gået glip af en af vores spændende koncerter
eller andre musikalske arrangementer i Dybbøl Kirke? Så
tilmeld dig kirkens gratis nyhedsbrev og få en reminder et
par dage før afholdelse af begivenheden! Send din mail­
adresse til organist@dybboelkirke.dk og bliv opdateret,
når den næste koncert står foran døren. Du kan til enhver
tid afbestille nyhedsbrevet, hvis det ikke længere har din
interesse.
Organist Frank Laue
Anita Grube
Graver
Dybbøl Kirke
Sognepræst, kbf
Birgitte Hjarvard Licht
Dybbøl præstegård
Dybbøl Bygade 101,
Tlf. 7348 5540, BFL@KM.DK
Træffes bedst: Tirsdag – ­
fredag kl. 11-12, derudover
efter aftale. Mandag fridag.
Sekretær
Mona Petersen
Kirkeladen,
Dybbøl Bygade 103
Tlf. 7348 5543
Træffetid: Kl. 9-13:
Ulige uger: Tirs. og onsdag
Lige uger: Onsdag og fredag
MPE@KM.DK
Sognepræst
Organist
Tina Iversen
Frank Laue, tlf. 7449 1966
Træffes efter aftale
Tlf. 6126 1004, TIV@KM.DK organist@dybboelkirke.dk
Mandag fridag
Graver og kirketjener
Anita Grube
Graverkontoret,
Dybbøl Bygade 78
Tlf. 7348 5547 / 6161 54 13
graver@dybboelkirke.dk
Graverkontorets telefontid:
Tirsdag – fredag kl. 8-15
Formand for
Menighedsrådet
Karen Riber Philipsen
Flensborg Landevej 7,
Tlf. 7448 5330/2855 9730
eller i Kirkeladen: 7348 5545
menighedsraadsformand@­
dybboelkirke.dk
Servicemedarbejder
Pia Gernhøfer
Træffes i Kirkeladen
på tlf. 7348 5546
kirkeladen@dybboelkirke.dk
Kirkeværge
Flemming Jensen
Alssundvej 25, 74 48 64 92
kirkevaerge@dybboelkirke.dk
Henvendelse om dåb
og bryllup sker til en af
præsterne.
Ved dødsfald kontaktes
en af præsterne eller en
bedemand.
Dybbøl kirkes
hjemmeside:
www.dybboelkirke.dk
7
Dybbøl kirke - kalender
Januar
December
Ti
1
O
2
F
1
To 3
L
2
F
4
S
3
L
5
S
6
M 1
Stefan Søndergaard
Ti
2
Kl. 9.45 - Babysalmesang
O
3
Kl. 19.30 - Litteraturstudiekreds
Kl. 10.30 - Hellig 3 Kongers søndag
To 4
Kl. 16.00 - De ni Læsninger
M 4
F
5
Birgitte Hjarvard Licht og voksen-
Ti
5
L
6
Kl. 9.15 - Salmer og sang
koret
O
6
S
7
Kl. 14.00 - Fastelavns gudstjeneste
M 7
To 7
Ti
8
F
8
M 8
O
9
L
9
Ti
S
10 Kl. 10.30 - Spejdernes nytårs­parade
F
11 Kl. 14.00 - Luciagudstjeneste
Dybbøl Børnehus
for børn - Tina Iversen
- Birgitte Hjarvard Licht
9
Kl. 9.45 - Babysalmesang
Kl. 14.30 – Dybbøl Plejecenter
O
10 Kl. 19.30 - Studieaften om Marcel
M 11
Proust
L
12
Ti
12 Kl. 14.30 - Dybbøl Plejecenter
To 11
S
13 Kl. 10.30 - 3. søndag i advent
O
13
F
12
To 14
L
13
M 14
F
15
S
14 Kl. 10.30 - 1. søndag i fasten
Ti
15
L
16
O
16 Kl. 10.00 - Julegudst. - Alssund
S
17 Kl. 10.30 - Sidste søn. eft. Hellig 3
Tina Iversen
børnehave, Dybbølsten børnehave
To 17 Kl. 9.30 - Dagplejernes julegudst.
Kl. 19.00 - Dybbøl Efterskole
F
18
L
19
S
20 Kl. 9.00 - 4. søndag i advent
Birgitte Hjarvard Licht
Ti
16
Kirkekaffe
O
17
To 18
19 Kl. 9.45 - Babysalmesang start
Kl. 18.30 - Kor - Start
O
M 15
Konger - Birgitte Hjarvard Licht
M 18
Ti
Stefan Søndergaard
20
F
19
L
20
S
21 Kl. 9.00 - 2. søndag i fasten
To 21 Kl. 16.00 - Menighedsrådsmøde
Tina Iversen
M 21
F
22
M 22
Ti
L
23
Ti
Julegudstjeneste med Dybbøl
S
24 Kl. 14.00 - Nytårsfest - Tina Iversen O
­kirkes voksenkor
M 25
O
22 Kl. 14.30 - Dybbøl Plejecenter
23
To 24 Juleaften
F
S
24 Kl. 19.30 - Foredragsaften
- Franz Kafka
26 Kl. 9.45 - Babysalmesang
To 25
O
27 Kl. 19.30 - Foredragsaften
F
26
L
27 Kl. 9.15 - Salmer og sang
S
28 Kl. 10.30 - 3. søndag i fasten
- Marcel Proust
Tina Iversen
To 28
Kl.15.00 - Birgitte Hjarvard Licht
F
29
Kl. 16.30 - Birgitte Hjarvard Licht
25 Kl. 10.30 - Juledag - Birgitte Hjar-
L
30 Kl. 9.15 - Salmer og sang
M 29
S
31 Kl. 10.30 - Seksagesima søndag
Marts
vard Licht
L
23 Kl. 9.45 - Babysalmesang
Ti
Kl.13.30 - Børnegudstjeneste
26 Kl. 10.30 - 2. juledag - Tina Iversen
27 Kl. 9.00 - Julesøndag
Birgitte Hjarvard Licht
M 28
Ti
29
O
30
To 31
for børn
Kl. 16.00 - Nytårsdag
Tina Iversen
To 10
NYT!
Februar
Bemærk at gudstjenesten juleaften
24. december kl. 13.30
er særligt for børn og deres familier
Tina Iversen - Kirkekaffe
Birgitte Hjarvard Licht
Kl. 14.00 - Gudstjeneste for
­udviklingshæmmede
6. marts - kl. 10.30 - Midfaste søndag
Birgitte Hjarvard Licht
- Birgitte Hjarvard Licht
Kirketaxa 74 42 18 18
Husk ved bestilling at sige, at det er kirkebil.
Kirkebladet omdeles af Dybbøl spejderne. Udebliver bladet kontaktes Nis Thaysen:
tlf. 23 30 32 65 mail: nis.thaysen@mail.dk eller sognepræst Birgitte Hjarvard Licht: bfl@km.dk
Kirkebladet udgives af menighedsrådet og redigeres af Birgitte Hjarvard Licht (ansvars­havende).
Desuden sidder, Karen Philipsen, Lise Bentien og Nis Thaysen i redaktionsudvalget. Sats og tryk:
Langenberg Grafisk . Kirkebladet for Dybbøl Sogn November– 2015 . 71. årgang