Dødsboskifte
Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Mest stillede spørgsmål:....................................................................................................................... 4 Hvordan får skifteretten besked om dødsfald? ................................................................................ 4 Hører arvingerne automatisk fra skifteretten? ................................................................................. 4 Hvem hæfter for begravelsen? ......................................................................................................... 4 Har arvingerne pligt til at give boets kontaktperson en skiftefuldmagt? ......................................... 4 Behøver arvingerne at fremskaffe oplysninger? Har skifteretten ikke alle oplysninger? ................ 4 Hvad må man, inden boet er behandlet i skifteretten? ..................................................................... 5 Hvornår kan afdødes lejlighed ryddes? ............................................................................................ 5 Hvornår må man rydde plejeboligen? Plejehjemmet/kommunen vil gerne have det tømt. ............. 5 Skatteforhold ........................................................................................................................................ 6 Skifteværger: ........................................................................................................................................ 8 Hvornår beskikkes skifteværge? ...................................................................................................... 8 Hvem beskikkes som skifteværge: ................................................................................................... 8 Skifteværgens kompetence og opgaver............................................................................................ 8 Boets afslutning................................................................................................................................ 8 Uskiftet bo .......................................................................................................................................... 11 Privat skifte ........................................................................................................................................ 12 Forenklet privat skifte ........................................................................................................................ 13 Forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving ................................................................ 13 Udlæg til efterlevende ægtefælle ....................................................................................................... 14 Bobestyrerbo ..................................................................................................................................... 15 2 Indledning Denne vejledning beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald og giver svar på de mest almindelige spørgsmål, der melder sig hos de efterladte. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske ting. Til sidst er der en kort gennemgang af de forskellige skifteformer. Blanketter til skifteformerne kan bestilles i skifteretten eller findes på www.domstol.dk under selvbetjening – blanketter - dødsfald. Du kan også finde link til blanketter under beskrivelsen af de enkelte skifteformer senere i denne vejledning. Når det er bestemt, hvordan boet skal behandles, sender skifteretten en nærmere vejledning. 3 Mest stillede spørgsmål: Hvordan får skifteretten besked om dødsfald? Der går ca. 1 uge før skifteretten får besked om dødsfaldet. Beskeden kommer fra kirkekontoret. Hører arvingerne automatisk fra skifteretten? Skifteretten skriver til den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen. Brevet sendes umiddelbart efter modtagelse af dødsanmeldelsen. Hvis boets kontaktperson er tilmeldt e-boks sendes brevet dertil. I brevet beder vi boets kontaktperson om at rette henvendelse til skifteretten med henblik på at aftale, hvordan boet skal behandles. Når boets kontaktperson ringer er det vigtigt, at kontaktpersonen kender afdødes familieforhold og formueforhold. Skifteretten har typisk først alle oplysninger 2-3 uger efter dødsfaldet. Arvinger kan også vælge at bede en advokat om at ordne boet. Advokatens honorar betales af boets penge. Det er vigtigt, at boets kontaktperson giver skifteretten besked om, hvilken advokat, der er valgt til at ordne boet. Kontaktpersonen har ansvaret for at orientere de øvrige arvinger. Hvem hæfter for begravelsen? Hvis du bestiller en begravelse, er det som udgangspunkt dig, der skal betale for den. Bedemanden kan kun sende regningen for begravelsen til den, som har bestilt den. Skifteretten får ikke regningen tilsendt. Skifteretten har bedt bedemændene om at vejlede de pårørende om, hvem der hæfter. Hvis der kun er meget lidt af værdi i boet vil den, der har stået for begravelsen, ofte kunne få hvad der er som et boudlæg. Du kan læse om boudlæg senere i denne vejledning. Ingen har pligt til at bestille en begravelse. Heller ikke ægtefæller. Hvis ingen vil stå for begravelsen, f.eks. fordi de pårørende ikke har penge til det, skal kommunen gøre det. Det står i begravelseslovens § 5. Har arvingerne pligt til at give boets kontaktperson en skiftefuldmagt? Man kan give boets kontaktperson, eller en anden, skiftefuldmagt til møde for sig. Ingen kan forlange, at der gives skiftefuldmagt. Du kan finde skiftefuldmagten her: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/Blanketter/Skiftefuldmagt.pdf Behøver arvingerne at fremskaffe oplysninger? Har skifteretten ikke alle oplysninger? Nej, skifteretten har ikke alle oplysninger. 4 Skifteretten tjekker Centralregistret for Testamenter. Her kan man se alle notartestamenter for hele landet, men ikke vidnetestamenter og nødtestamenter. Med hensyn til arvinger kan skifteretten se nogle arvinger i CPR, men ikke altid alle. Dels er gamle oplysninger ikke medtaget og dels kan der være fejl i cpr. registeret. Vi tjekker rutinemæssigt CPR, men det er arvingerne, der skal komme med oplysningerne. Nogle pengeinstitutter fx Danske Bank og Nordea sender formueoplysninger pr. dødsdagen for afdøde, men ikke for en eventuel længstlevende ægtefælle. Oplysninger om ægtefællens økonomi er nødvendige. Skifteretten får de seneste skatteoplysninger, men de kan være forældede. Konti i banken bliver automatisk lukket. Det er banken, der sørger for lukning og ikke skifteretten. Banken får automatisk besked om dødsfaldet via cpr-registeret Hvad må man, inden boet er behandlet i skifteretten? Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal enhver der er i besiddelse af afdødes værdier sørge for, at de bliver opbevaret betryggende. Man må ikke dele eller sælge afdødes ting før det er bestemt, hvordan boet skal behandles. Hvornår kan afdødes lejlighed ryddes? Skifteretten kan ikke give tilladelse til at rydde afdødes lejlighed inden der er taget stilling til boets behandlingsmåde. Skifteretten kan heller ikke give tilladelse til, at de pårørende får adgang til afdødes bolig. Man kan prøve at kontakte udlejer for at høre om lejemålet kan opsiges inden der er udstedt skifteretsattest. Hvornår må man rydde plejeboligen? Plejehjemmet/kommunen vil gerne have det tømt. Plejehjemmet har en blanket liggende vedr. tømning af plejehjemsbolig. Den udfyldes og sendes til skifteretten. Blanketten findes også på vores hjemmeside http://www.domstol.dk/kolding/Afdelingerne/skifteret/Documents/Blanket%20%20%20rydning%20af%20plejebolig.pdf 5 Skatteforhold Skifteretten kan ikke vejlede om skatteforhold. Hvis du har behov for vejledning om skatteforhold skal du rette henvendelse til SKAT eller søge professionel rådgivning. Din opmærksomhed henledes særligt på følgende: Åbningsstatus Åbningsstatus er en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Den skal indgives til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen. Man har dog altid mindst 2 måneder fra boets udlevering til privat skifte. Boopgørelse Boopgørelsen er den endelige opgørelse af dødsboet. Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Skæringsdag Skæringsdagen er den dag, hvor boet gøres op. Efter den dag anses arvingerne for at eje de aktiver, som de arver, og være skattepligtige af dem. Arver man for eksempel en sum penge, bliver man skattepligtig af renterne fra skæringsdagen. Du skal i boopgørelsen vælge en skæringsdag, der tidligst kan være dødsdagen og senest et år efter dødsfaldet. Det er ikke muligt at sige generelt, hvilken skæringsdag det skattemæssigt bedst kan betale sig at vælge. Det kan blandt andet afhænge af, om boet er skattepligtigt. Arvinger i boer med en stor formue eller værdipapirer bør søge professionel skattevejledning. Skattepligt Alle boer, der ved boets afslutning har en nettoformue på 2.595.100 kr. og derover, er skattepligtige, og skal indgive en selvangivelse for boperioden. Så længe boet behandles, er der i skattepligtige boer et fradrag pr. måned. Afsluttende ansættelse vedrørende mellemperioden Mellemperioden er det tidsrum, der går fra et års begyndelse og indtil dødsfaldet. SKAT bruger åbningsstatus til at afgøre, om der skal ske en beregning af skatten for den tid af året, der er gået indtil dødsfaldet. Det er det, der kaldes afsluttende ansættelse for mellemperioden. 6 Det er vigtigt at du er klar over, at SKAT normalt kun vil bede om afsluttende ansættelse i de tilfælde, hvor det ser ud til, at boet skal betale skat. Det vil sige, at du ikke kan regne med, at SKAT vil kræve ansættelse, i de tilfælde, hvor boet skal have penge tilbage. Du skal derfor selv sikre dig, om boet kan have penge til gode hos SKAT. Afsluttende ansættelse skal begæres af arvingerne inden 6 måneder fra dødsdagen. Fristen er dog altid mindst 2 måneder fra boets udlevering til privat skifte. SKAT udbetaler ikke overskydende skat under 2.800 kr. og SKAT opkræver ikke restskat under 32.000 kr. Ægtefællen som arving Hvis en ægtefælle overtager hele boet, eller er den eneste legale arving anser SKAT ægtefællen for at succedere – det vil sige at fortsætte - i afdødes aktiver og skattemæssige stilling for eksempel vedrørende renter, afskrivninger og kursgevinster. Som skifteretten har forstået SKATs praksis, gælder det altid i de tilfælde, hvor ægtefællen vælger at sidde i uskiftet bo, modtager hele boet som ægtefælleudlæg, eller hvor boet sluttes som forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving. I de tilfælde succederer ægtefællen altså skatteretligt i afdødes stilling vedrørende de aktiver, der falder i arv. Ønsker ægtefællen ikke at succedere, skal ægtefællen vælge privat skifte eller bobestyrerbehandling. Hvis ægtefællen er den eneste legale arving – hvilket hun for eksempel er, når de andre arvinger kun skal arve, fordi de er nævnt i et testamente – skal du være opmærksom på, at ægtefællen også i de tilfælde anses for at succedere, uanset om boet faktisk skiftes som privat skifte eller bobestyrerbo. Ægtefællen skal i den situation foretage sig noget aktivt over for SKAT, for at skiftet kan anses som ”skiftet bo” med den virkning, at ægtefællen ikke succederer skatteretligt 7 Skifteværger: Hvornår beskikkes skifteværge? I henhold til dødsboskiftelovens § 15 skal der beskikkes skifteværge når: Arvingen er midlertidigt eller varigt ude af stand til at varetage egne anliggender Fast værge ikke beskikket Fast værge forhindret eller inhabil, f.eks. hvis den faste værge selv er arving i boet. Legater og fonde under stiftelse Passive arvinger Beskikkelse af skifteværger for legatarer, dødsboskiftelovens § 17 Arvingen er et ufødt barn Forinden skifteværge beskikkes, skal der så vidt muligt indhentes en udtalelse fra arvingen, fra den institution, arvingen eventuelt har bopæl på, eller om nødvendigt indhentes en lægeerklæring – dødsboskiftelovens § 15, stk. 3. Hvem beskikkes som skifteværge: For den efterlevende ægtefælle beskikkes altid en bobestyrer (advokat) som skifteværge Såfremt arvingen er et umyndigt barn, beskikkes der ofte et familiemedlem på afdødes side som skifteværge (såfremt arvingen bliver myndig under boets behandling, bortfalder skifteværgebeskikkelsen) Såfremt arvingen er på institution, beskikkes der ofte en medarbejder fra institutionen Skifteværgens kompetence og opgaver Skifteværgen skal varetage arvingens interesser under skiftet Der bør ikke gives generel skiftefuldmagt til en anden. Boopgørelsen skal underskrives af skifteværgen personligt Boets afslutning Hvis en arving er under værgemål eller under 18 år, må boet ikke sluttes, før skifteretten har set dokumentation for, at arven er anbragt forskriftsmæssigt. En skifteværge ikke kan kvittere for arven. Hvis arven er over 75.000 kr. eller hvis arvingen i forvejen har midler i en forvaltningsafdeling, skal arven indbetales til samme forvaltningsafdeling (værgebekendtgørelsen § 35), og skifteretten skal have en kvittering fra forvaltningsafdelingen. Hvis arven er under 75.000 kr., og arvingen ikke i forvejen har midler i forvaltningsafdeling, er det værgen, der bestyrer arven. Arven skal da indsættes på en konto i et pengeinstitut. Kontoen skal 8 lyde på arvingens navn og cpr. nr. og kontoen skal påtegnes om, at den er inddraget under værgens forvaltning (bekendtgørelse om værgemål § 4 stk. 1.) 9 Boudlæg Boer med værdier for højst 41.000 kr. efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter, udleveres som boudlæg. Et boudlæg gives normalt til den, der har sørget for begravelsen. Det kan godt være en institution eller en kommune. Den, der får boudlægget, hæfter alene for begravelsesomkostninger og skal sørge for at rydde afdødes bolig. Den, der får boudlægget hæfter derfor ikke for afdødes øvrige gæld, herunder husleje. Retsafgift: 0 kr. eller 500 kr. Blanketter: Anmodning om boudlæg § 18 Link: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/boudlaeg/Pages/default.aspx 10 Uskiftet bo Uskiftet bo kan kun vedrøre ægtefællernes fælleseje. En ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Hvis afdøde havde særbørn, kan disse kræve at få deres arv udbetalt straks, eller de kan give tilladelse til, at ægtefællen sidder i uskiftet bo. Hvis afdøde ikke havde børn kan ægtefællen ikke sidde i uskiftet bo. Ægtefællen kan så i stedet få boet udleveret som eneste arving. I det uskiftede bo indgår ægteparrets fælleseje. Skifteretten og SKAT skal have en opgørelse over, hvad både afdøde og ægtefællen ejede på dødsdagen (formueoversigt). Hvis ægtefællen vil giftes igen, skal boet skiftes. I øvrigt kan ægtefællen vælge at skifte når som helst. Retsafgift: 500,- kr. Blanketter: Anmodning om uskiftet bo § 24 Proklama Statstidende Formueoversigt Samtykke til uskiftet bo (skal alene anvendes, hvis der er særbørn) Link: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/uskiftetbo/Pages/default.aspx Hvis ingen børn anvendes disse blanketter: Forenklet privat skifte med ægtefælle som eneste arving § 34 Proklama Statstidende Åbningsstatus Retsafgift 1.000 kr. Link: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/forenkletprivatskifte/Pages/default.aspx 11 Privat skifte Et bo kan udleveres til privat skifte, hvis alle arvinger er enige om det, og hvis boets værdier forventes at være større end gælden, og der er penge nok til at betale de løbende udgifter i boperioden. Mindst én af arvingerne, der er myndig, skal være solvent (dvs. skal kunne betale sin gæld, når den forfalder). Desuden må afdøde ikke have udelukket privat skifte i et testamente. Arvingerne hæfter for gælden, men kan bede skifteretten om at behandle boet som et bobestyrerbo, hvis det i løbet af kort tid viser sig, at gælden overstiger værdierne. Dette kræver dog, at arvingerne er i stand til at levere aktiverne tilbage. Retsafgift: 2.500 kr. plus yderligere 6.500 kr. hvis arvebeholdningen overstiger 1 million kr. Der betales tillige boafgift. Bo- og tillægsafgift: Nærtstående betaler afgift med 15 % af arv, der overstiger bundfradraget for dødsåret. I 2015 er bundfradraget 272.900 kr. Der kan være tale om to bundfradrag, nemlig hvis afdøde sad i uskiftet bo. Ikke-nærtstående betaler en tillægsafgift på 25 % af det, der er tilbage, når 15 % -afgiften er betalt. Boafgiften og evt. yderligere retsafgift beregnes og opkræves af skifteretten, når SKAT har godkendt boopgørelsen. Blanketter: Anmodning om privat skifte § 25 Anmodning om privat skifte § 25 udenlandske arvinger. Erklæring om solvens Proklama statstidende Åbningsstatus og boopgørelse kan udfyldes efterfølgende. Link: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/privatskifte/Pages/default.aspx 12 Forenklet privat skifte Et forenklet privat skifte minder meget om et privat skifte. Bobehandlingen er dog lettere, fordi der kun skal laves en åbningsstatus med opgørelsesdag pr. dødsdagen. Det er et krav, at boet ikke er skattepligtigt eller har så stor en formue, at der skal betales boafgift. Skifteretten vejleder nærmere herom. Retsafgift: 1.000 kr. Blanketter: Anmodning om forenklet privat skifte Solvenserklæring Proklama Statstidende Åbningsstatus Link: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/forenkletprivatskifte/Pages/default.aspx Forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving Hvis afdøde ingen børn har anvendes disse blanketter: Forenklet privat skifte med ægtefælle som eneste arving § 34 Proklama Statstidende Åbningsstatus Retsafgift 1.000 kr. Link: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/forenkletprivatskifte/Pages/default.aspx Skatteforhold – se dette link: http://www.domstol.dk/kolding/Afdelingerne/skifteret/Documents/Dødsbo%20%20skatteforhold.pdf 13 Udlæg til efterlevende ægtefælle En ægtefælle kan bruge sin ret til at udtage personlige ting samt andre ting fra boet op til en værdi af 720.000 kr. Såfremt værdien af ting, pensioner, livsforsikringer og fast ejendom ikke overstiger 720.000 kr. kan boet udleveres til ægtefællen. Ægtefællens særeje medregnes i beløbet. Ægtefællen hæfter for afdødes gæld. Retsafgift: 500 kr. Blanketter: Anmodning om ægtefælleudlæg § 22 Proklama Statstidende Formueoversigt Link: http://www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/dodsfald/aegtefaelleudlaeg/Pages/default.aspx 14 Bobestyrerbo Hvis arvingerne ikke kan eller ikke vil skifte privat, kan boet skiftes som bobestyrerbo. Der skal udpeges en bobestyrer, hvis blot én af arvingerne anmoder skifteretten om det. En bobestyrer er en advokat, der er autoriseret af skifteretten. Du kan se en liste over retskredsens bobestyrere her: http://www.domstol.dk/kolding/raadgivning/Pages/Autoriseredebobestyrere.aspx Skifteretten kan også udpege en bobestyrer af andre grunde, fx når gælden er større end formuen arvingerne ikke er enige alle arvingerne er umyndige afdøde har bestemt det i testamente Arvingerne hæfter ikke for afdødes gæld i et bobestyrerbo. Alt det praktiske og alle dispositioner foretages af bobestyreren. Retsafgift: 2.500 kr. plus yderligere 6.500 kr. hvis bobeholdningen overstiger 1 million kr. Bobestyrerens salær kontrolleres af skifteretten ved boets slutning. Arvingerne kan i forbindelse med slutningen klage over salæret. Salæret afhænger af mange ting, og bobestyrer kan ikke på forhånd sige, hvor stort det bliver. Sidst opdateret 29. juni 2015 15
© Copyright 2024