læs her
Nr. 11 November 2015 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Stem nej 3. december Dansk retspolitik skal bestemmes i Danmark – ikke i Bruxelles Af Betty Frydensbjerg Carlsson n Den 3. december skal vi igen til folkeafstemning om at opgive et af de forbehold, der fik et flertal til at sluge unionstraktaten, som vi havde stemt nej til. Denne gang handler det om vores undtagelse fra en fælles EU-retspolitik. Ophævelsen forsøges solgt på at Danmark i stedet forhandler en ”tilvalgsordning”, som ikke står beskrevet noget sted i Unionstraktaten, og argumentet er, at Danmark skal ophæve forbeholdet for at kunne blive i Europol. Danmark har hidtil samarbejdet med Europol, ligesom vi samarbejder med Interpol. Grænseoverskridende kriminalitet går også udenfor EU’s grænser. Det gælder især de fremhævede forbrydelser som narkohandel, børneporno og organ- og menneskehandel. Overstatsligt politi Problemet er ganske enkelt, at Europol nu skal overgå fra at være et samarbejdsorgan til at være et overstatsligt politi for EU-medlemslandene. Mange andre europæiske og EU- lande ønsker ikke en overstatslig politimagt, og fortsætter i stedet med en samarbejdsaftale, ligesom det jo ikke er hele Europa der er medlem af EU. Danmark bør derfor bevare sin selvstæn dige retspolitik, og forhandle en samarbejdsaftale i stedet for en svævende ”tilvalgsaftale”. Det kan sikres ved at stemme nej. Utroværdige løfter Statsminister Lars Løkke Rasmussen har forsikret os om at der ikke vil komme flere ”tilvalg” før solen brænder ud. Hvem tør stole på ham? Eller på det folketingsflertal der gang på gang har forsøgt at få Danmark fuldt underlagt den udemokratiske union og til at ophæve Danmarks undtagelser i modstrid med befolkningsflertallet? Virkeligheden er, at hvis der stemmes JA til ”tilvalgsordningen” som der står på stemmesedlen, så stemmes der ja til at ophæve forbeholdet. Og så er der ingen vej tilbage. På alle områder af samfundslivet udsteder EU direktiver hen over hovedet på befolkningerne, som et villigt folketingsflertal derefter indskriver i lovgivningen og den daglige drift. I flæng kan nævnes Finanspagten, der betyder sociale, sundheds- og uddan- nelsesmæssige nedskæringer som f.eks. dagpenge- kontanthjælps- sygedagpenge- og førtidspensionsreformerne. Lad os sammen forsvare retsområdet. samfund i fremtiden. Det er tværtimod ved at sikre et højt uddannelsesniveau for alle elever og studerende.” ”Elever og studerende er hverken dovne eller dumme og vores uddannelsesinstitutioner er langt fra ’kornfede’.” Det siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd. Uddannelsesalliancen frygter, at nedskæringerne kommer til at udhule uddannelseskvaliteten over de næste mange år. De opfordrer politikerne til at tænke langsigtet, tage besparelserne af bordet og prioritere det, der kan sikre et stærkt samfund fremadrettet – nemlig investeringer i alle dele af uddannelsessystemet. Mød op og støt ungdommen! Ungdommen i oprør Protestdemonstration mod milliardnedskæringer på uddannelse Af Martin Jensen n I forbindelse med offentliggørelse af det nye finanslovforslag, der indeholder kæmpe besparelser over en bred kam på uddannelsesområdet, har en lang række organisationer med interesse i et stærkt uddannelsessystem indkaldt til demonstration mod milliardnedskæringer på uddannelse. Demonstration 29. oktober En række organisationer har indkaldt til demonstration på Københavns Rådhusplads den 29. oktober kl. 16.00, under parolerne: – Stop milliardnedskæringer på uddannelse – Hæv kvaliteten – Invester i fremtiden Initiativet er taget af ”Uddannelsesalliancen”, der indtil videre tæller 22 organisationer indenfor uddannelsesområdet. ”Hvis Venstreregeringens uddannelsesnedskæringer bliver gennemført, kommer det til at få katastrofale konsekvenser for vores uddannelser. Det vil betyde store kvalitetsforringelser i hele uddannelsessystemet, institutionslukninger og fyringsrunder blandt undervisere,” siger Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasielevers Sammenslutning, og talskvinde for Uddannelsesalliancen. Et højt niveau skal sikres Og hun fortsætter: ”Det er ikke gennem nedskæringer på uddannelser, vi bygger et stærkt og bæredygtigt Side 2 Leder Ny nedtur Så kom den forventede rapport fra dagpengekommissionen med sine lige så forventede omkostningsfri forslag, – for statskassen altså. Forventeligt var det da også at der hurtigt ville komme en forligsaftale mellem Venstreregeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der endnu engang ville sparke til dem der er, og dem der bliver arbejdsløse. Fagbevægelsens top havde jo banet vejen. Der var ikke store forventninger til socialdemokraterne, men DF havde jo i valgkampen både lovet og indgået aftale om, at der skulle tilføres det nødvendige beløb til at sikre, at der ikke skete økonomiske forringelser for de arbejdsløse. Det kunne de så let løbe fra ved at henvise til, at de havde fagbevægelsen bag sig ved at acceptere de økonomiske forringelser af dagpengene som 3 karensdage medfører. Tryghed for hvem Socialdemokraterne gentager igen og igen – som de har for vane – at der nu er skabt tryghed. Det er i hvert fald ikke for de arbejdsløse. Den bredt politisk roste nyordning med småjobs, der kan udsætte falddagen, dog kun til max 3 år, bliver et panisk ræs for at skrabe timer sammen. Og selv om det skulle lykkes de arbejdsløse at underbyde udenlandsk arbejdskraft på bærpluknings området, så er den sæson begrænset, ligesom den ikke kan opsluge de mange, mange tusinder af arbejdsløse. De, der kan føle sig trygge, er det stigende antal vikarforretninger, som virkeligt vil få udvidet ”arbejdsudbuddet” som det hedder på nyliberalistisk, så lønningerne kan sænkes yderligere. Flere spark til de unge Dagpengenes størrelse er en kraftig forringelse af den arbejdsløses normale indtægt, samtidig med at udgifterne i hvert fald ikke mindskes. At de, der springer ud i at tage en uddannelse, ung eller ældre, fremover skal straffes med endnu en forringelse af dimittendsatsen er ganske enkelt svinagtigt. Foreslået og vedtaget af uhyre vellønnede personer, der ingen forestilling har om, hvad det betyder for det daglige liv. Det er Danmarks fremtid, de unge, som i disse år mishandles økonomisk gennem besparelser på uddannelserne, SU, kontanthjælp, og nu også på dagpengene. De erhvervsuddannede kan se frem til en fremtid, hvor de skal stå på stikkerne for at få småjobs som vikarer. Det samme kan de unge med en akademisk uddannelse, som for mange vil være spildt. Hvem betaler Finansministeren tillod sig at stå frem og forsvare de alvorlige forringelser af forholdene med, at ”vi i 2010 stod med en regning, der skulle betales”. Regningen for finanskapitalens kollaps i 2008 var allerede betalt af hundredetusinder af mennesker, der mistede arbejdet og den normale indtægt. Alt for mange måtte gå fra hus og hjem. De, der var skyld i dette, har ikke været med til at betale regningen, og de slipper også for det med det nye forlig. Det burde fagbevægelsen have kæmpet for, at de kom til. Når et krav til reformen var, at den skulle tilpasses EU, så må vi påpege, at arbejdsgiverne i Danmark slipper væsentligt billigere end i andre EU lande, og at A-kassemedlemmerne bidrager med rigtig mange penge til statskassen i modsætning til andre landes arbejdsløshedsunderstøttelse. Så nej, det kan godt være partierne og pressens kommentatorer forventer ro på dagpengepolitikken, men de glemmer, at det ikke er politikerne, der skal leve med reformen. Fra ofrene for arbejdsløshed skal de ikke forvente ro! Nr. 11 – 2015 »Hen til kommoden og tilbaws’ igen...« Kommunisterne vil kæmpe for at kontanthjælpsloftet fjernes, og fattigdomsgrænsen bibeholdes. reformer af kontanthjælpen for unge under 30, reform af sygedagpengesystemet, fjernelse af kontanthjælp for samboende, førtidspensionsreformen og dagpengereformen. Men den daværende regering stod ved resultaterne. Umoderne loft Af Lilli Rodeck n Danmark har en regering, som har en så dårlig vælgertilslutning, at det er uhørt at de kom til at danne regering. For at føje spot til skade er vi vidne til en politisk optræden af historisk karakter. Det drejer sig om Venstres holdning til parlamentariske forlig indgået under den tidligere regering, som der stadig er flertal for. Fattigdomsydelsen I nullerne gennemførte VC-regeringen et loft over kontanthjælpen, som medførte en kraftigt stigende fattigdom. Det gik især ud over børnefamilier. Målet var at flere skulle gå fra kontanthjælp til arbejdsmarkedet. Så vidt vides, lykkedes det for ca. 650 personer. Disse var nok også kommet i arbejde uden et kontanthjælpsloft. SFR-regeringen afskaffede som det første ”fattigdomsydelserne”, som kontanthjælpsloftet var blevet døbt. Samtidig indførte de en fattigdomsgrænse, så vælgerne kunne måle den daværende regerings fremskridt i at løfte børnefamilier ud af fattigdom. At det ikke gik sådan skyldes 24. årgang Udgivet af Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 88 28 33 Bankkonto 5322 0311328 www.kommunisterne.dk E-mail: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig overfor presseloven: Betty Frydensbjerg Carlsson Medierne kom til at spille en alt for stor rolle i regeringsdannelsen efter valget. Ved at aftvinge partierne valg af statsministeremne allerede under valgkampen, fik Venstre regeringsmagten på trods af den store vælgerlussing. Venstre lovede i valgkampen et ”intelligent og moderne kontanthjælpsloft”, hvilket bare var, at fattigdomsydelserne ville blive genindført. Samtidig afskaffede man den officielle fattigdomsgrænse. Nu er problemet bare, at rigtig mange på kontanthjælp har mange andre problemer end arbejdsløshed. En hel del er mennesker som er faldet ud af sygedagpengene og reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Man bliver jo ikke rask af at miste dagpengene. Disse syge medborgere bliver nu med ”det intelligente kontanthjælpsloft” kastet ud i fattigdom, med de negative følger det har på en evt. helbredelse. Socialpolitisk kampplads Det allerværste er, at socialpolitik nu er blevet en kampplads for ideologi og politisk spin. Desværre er Socialdemokratiet og SF alt for villige til at indgå i forhandlinger Faglig/uddannelsesredaktion: Martin Jensen Martin42@live.dk Redaktion: Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 16 28 33 ISSN 0906-544X Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg: 20,- kr. med Venstre, som jo fremstår som et manipulerende parti man ikke kan stole på. Hvor Venstre spinner sig ud af indgåede aftaler, er S og resten af Folketinget tro mod de aftaler, som indgås. Ofrene er de svageste medborgere, som pludselig mister mulighed for af blive raske og klar til uddannelse og/eller arbejde. Fattigdom har det med at nedbryde mennesker. Indslusningsløn Venstres mål er tydeligt. Billig arbejdskraft, som er tvunget til at arbejde for mindstelønninger under den overenskomstmæssige, eller en særlig lav ”indslusningsløn ”som der lægges op til at få indført. Man kan også tydeligt se, at Venstre kanaliserer de penge, der spares på socialpolitik over til at nedsætte ”byrderne” for et erhvervsliv, som skovler penge ind til glæde for aktionærer, ledere og ejere. Problemet kan bare ende med at blive en boomerang. Vælgertilslutningen er dalende og verdenssamfundet kommer med den ene fordømmelse af Danmark efter den anden. Ruller frem og tilbage I de politiske ”blokke” som folketingets partier er delt op i, og som pressen har givet farver, truer man nu hinanden med at ”rulle tilbage”. Frem og tilbage igen, mens utrygheden vokser i befolkningen. Hvis noget skal rulles tilbage, så er det alle de nyliberalistiske reformer. Redigering af november- nummeret er afsluttet 23. oktober. Afleveret til PostDanmark 28. oktober. Deadline kommende nummer: December – 20. november Afleveres til Post Danmark: 2. december. Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic Nr. 11 – 2015 Side 3 De der har skal gives mere Løsningen ligger ikke i forhandlinger på Christiansborg. Der er brug for en folkelig opposition Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark n Statsministeren åbningstale og regeringens fremlæggelse af forslag til finanslov hænger sammen som ærtehalm. Finansloven indeholder nedskæringer, der skal ramme fattige, pensionister, de arbejdsløse, uddannelserne, forskning, kultur, miljø og ulandsbistanden. De sparede penge går bl.a. til skattelettelser til erhvervslivet. Skulle man efter at have læst finanslovsforslaget stadig være i tvivl om, at den nye regering fører en benhård arbejdergiverpolitik, kan der ikke mere herske tvivl efter deres udspil til endnu en kontanthjælpsreform. Bag om slogans Siden Jørn Neergaard Larsen blev beskæftigelsesminister, har Venstres slogan om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde” lige fået et ekstra drej på skruen. Mens Løkke tidligere klovnede rundt og sammenlignede de ekstra penge, man vil tjene i et arbejde, med prisen på et par sko, er Neergaard mere en mand der får jobbet udført. Jobbet er at sænke de offentlige overførsler, og at få fjernet de blodige spor bagefter. Neergaard har beskrevet social dumping som sund konkurrence. Men hvad betyder det egentlig, at det skal kunne betale sig at arbejde? Det kan være lærerigt at se på et slogan, man har hørt alt for mange gange, og sætte det i et andet perspektiv. Tillad mig at være lidt filosofisk, men lad os begynde ved det måske mest oplagte. Hvad med at sam menligne sloganet med eksministeren der sad 93 dage som forsvarsminister, Venstres Carl Holsts, praksis over de seneste par måneder? Det skal kunne betale sig at arbejde, men endnu bedre end at arbejde er det at modtage eftervederlag. På vejen mod opsigelsen som forsvarsminister, der er endt med et solidt eftervederlag på 1.8 millioner kr. rundede Holst også lige en dobbeltløn, hvor han fik penge fra både regionen og staten. Rige og arbejde Mange har gennem de sidste 100 år undersøgt alverdens forskellige stammer – fra mennesker i de fjerneste egne af verden til hverdagslivet her i Europa. En udfordring næsten alle undersøgel- ser er enige om er, at undersøge de rige mennesker, for rige mennesker gider ikke undersøges. De synes ikke det er morsomt, at nogen gerne vil vide, hvordan de lever, og hvordan de kommer til deres penge. Måske fordi der rent faktisk er en stor brist mellem den officielle forklaring (vi er rige, fordi vi er ekstremt driftige, iderige, dygtige osv.) og så virkeligheden, hvor de eksisterende klasseskel, skel mellem rige og fattige på ingen måde kan udtømmes med henvisning til overnævnte tilstande, hvor alle begynder med samme muligheder, og nogen bare er for dovne. Hvad der er brug for i dag er ikke bare at kunne pege på den ekstreme rigdom visse steder i samfundet, men ikke mindst at forklare hvordan denne rigdom skabes, samt hvordan denne rigdom holdes på så få hænder.. Arbejde giver ikke rigdom Vi har brug for ”kritik af den politiske økonomi” som Karl Marx kaldte det. Så ville man nå frem til, at mens det i 80’erne f.eks. var overlæger og selvstændige, der lå i toppen indkomstmæssigt, er det i dag rådgivere og finansfolk. Igen er pointen, at det der kan betale sig, ikke længere er at arbejde, men at lade andre gøre det, mens man selv står for virksomhedens overordnede strategi, og får ”pengene til at arbejde”. Rigdom skabes ikke ved ”ærligt arbejde” som man engang bildte befolkningen ind. Rigdom skabes af udbytning, nedarvede ressourcer og positioner samt i vore dage finansielle spil på et virtuelt marked. Hvis man vil gøre noget ved den herskende politiske klasses slogans og regeringens udmøntning af det, og hvis det skal kunne betale sig at arbejde, må vi tage begrebet om arbejde langt mere alvorligt, og starte med at afskaffe retten til indtægter, man ikke har arbejdet for. En stille og mindre begyndelse kunne være en konsekvent og høj beskatning af arv, gevinster fra finansspekulation og overskud ved salg af boliger. Mangler en opposition For at disse ”små” tiltag kan blive til noget, eller komme til diskussion, må der skabes bevægelser. I dag er der en række enkeltbevægelser af social karakter, her må samling være en af vejene til mere styrke. Til en virkelig opposition. For den politiske opposition i Folketinget er næsten ikke eksisterende. Socialdemokraterne gør hvad de kan for at redde regeringen: Først stemte de for nedskæringerne i kommunerne, og senest har de været med til at stramme kravene til dansk statsborgerskab. Fra dem kan man ikke vente nogen opposition. SF hører man næsten intet til. Enhedslisten prøver at forklare det dårlige i regeringens politik, men alternativer er det mere end svært at få øje på. Så længe det politiske alternativ er fraværende, er der mange bevægelser på enkelt spørgsmål, som umiddelbart kan virke adskilte og isolerede, men faktisk er det en del af samme proces. Gennem egen erfaring vil arbejderklassen lære, at kampene er forbundet, og på et tidspunkt vil det få et politisk udtryk, som vi de sidste år har set i en række lande. Den frustration over det politiske system og dets partier, der er blevet opbygget blandt arbejdere, unge og pensionister, er begyndt at komme op til overfladen, og mange leder efter et svar på de problemer, de ser: Hvordan stoppes nedskæringerne, hvordan kan vi stoppe krig og sult i verden, så folk ikke behøver at flygte, hvad er alternativet til kriser og arbejdsløshed. Løsningen ligger ikke i forhandlinger på Christiansborg. Det er selve systemet, kapitalismen, der er problemet. Side 4 Nr. 11 – 2015 Dagpengereform er et løftebrud Af Martin Jensen n Den nye dagpengereform lever ikke op til de forventninger fagbevægelsen havde, og de løfter der var givet. Alle var enige om, at dagpengesystemet trængte til at blive ændret, så det modsvarer virkeligheden. Men alle havde hvert deres bud på, hvad der skulle ske. Dagpengekommissionen kom med en række anbefalinger, som blev lagt op til politikerne, der så skal tage stilling til, hvad der skal gøres på baggrund af disse anbefalinger. Forlængelse af dagpengeperioden Efterfølgende har Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre indgået en aftale om, at rapporten skal gennemføres som lov med nogle enkelte ændringer. Det medgives, at der på nogle punkter er tale om forbedringer i forhold til den ”gamle” ordning, hvor man fik gennemført en halvering af dagpengeretten fra 4 til 2 år. Det betød at ca. 60.000 ledige mistede deres ret til dagpenge. Nu kan f.eks. vikarjob og andre kortvarige jobs forlænge dagpengeperioden med op til et år ud over de nuværende 2 års dagpengeret. Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2 – en uges arbejde giver to ugers ekstra dagpengeret. Ledige betaler prisen Man har ikke taget højde for, at ledige i høj grad skal betale prisen. At langt flere end beregnet faldt ud af dagpengesystemet, da politikerne sidst pillede ved det i 2010. Aftalepartierne er nemlig blevet enige om at indføre en såkaldt karensdag, hver fjerde måned for personer med høj ledighed, svarende til tre karensdage pr. år for fuldtidsledige. Det er en maskeret spareøvelse. ”Det er et klokkeklart løftebrud. I valgkampen gav Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen hinanden hånden på, at de ikke ville sænke dagpengene. Nu får vi alligevel en sænkelse. Det er bare maskeret som karensdage,” siger Dennis Kristensen, formand for FOA. Sænker dimittendsatsen Også aftalen om at sænke dimittendsatsen til 71,5 procent for nyuddannede uden børn, mens nyuddannede dimittender med børn får 82 procent, modtager kritik fra forbundsformanden: ”Man laver et system, hvor en forsikring mod ledighed ikke er det samme værd for alle lønmodtagere. Nu skal A-kasserne først vurdere, om der er børn til stede, der berettiger den enkelte til højeste dimittendsats. Det stiller grundlæggende spørgsmål ved dagpengesystemet som en forsikringsordning,” siger Dennis Kristensen. Bred modstand Selv om LO og FTF er gået ind for dagpengekommissionens udspil, mod at man satte karensdagene ned fra otte til tre dage, så opvejer det ikke, at det er en væsentlig forringelse, der jo skal betales af de i forvejen økonomisk trængte mennesker. Der er da også kommet et hav af protester rundt om fra hele landet. Forman den for 3F-transport, Henning Overgaard, siger: ”Dagpengesystemet kan ikke holde til flere forringelser uden at visne helt, så nu må vi endegyldigt sige helt fra og slås for et genoprettet dagpengesystem uden nye forringelser. Vi må sætte alle kræfter ind og komme på barrikaderne.” I tråd med denne udtalelse er der protester fra alle egne, arbejdspladser og fagforeninger. NYT FRA ARBEJDSMARKEDET Regeringen svigter velfærden Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer, langer ud efter regeringens mange spareplaner i en tid, hvor beskæftigelsen og væksten igen er på rette vej. I sin åbningstale for det kommende folketingsår bebudede statsminister Lars Løkke Rasmussen massive besparelser på op mod 5 mia. kroner, som især rammer uddannelserne, den kommunale velfærd, forskningen og kontanthjælpen. ”Vores fælles velfærds samfund er skabt på baggrund af, at vi har en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke. Derfor hænger det jo heller ikke sammen, når regeringen ønsker flere jobs samtidig med, at der skal skæres massivt i uddannelser, forskning og arbejdsmiljø. I stedet lover de skattelettelser til højtlønnede, mens pisken svinges endnu hårdere mod dem, som står på de nederste trin i samfundet,” siger Max Meyer. Blik & Rør Dropper retssag Ryanair har besluttet ikke at forfølge en sag mod aktivister i Københavns lufthavn. Selskabet har haft svært ved at få retten på sin side i forbindelse med, at selskabet i foråret etablerede en base i København. Irerne tabte opgøret i Arbejdsretten om, hvorvidt det var lovligt, at Service forbundet varslede konflikt mod Ryanair, fordi de ansatte ikke havde dansk overenskomst. Ryanair har nu opgivet søgsmålet i Arbejdsretten mod de fagforeninger, som man mener, var skyld i, at debutafgangen fra Køben- havn til Dublin 18. marts blev forsinket tre timer. Ryanair har hele tiden været af den opfattelse, at der var tale om en ulovlig blokade, men det afviste Københavns Byret, og Østre Landsret afviste at tage stilling til sagen, og henviste den til Arbejdsretten. ritzau 6 af 10 har dårligt arbejdsmiljø Kun 38 procent af de job centre, som Arbejdstilsynet har besøgt det sidste år, har fået tilkendt en grøn smiley. I 62 procent af besøgene vurderede de, at arbejdsmiljøet udsatte de ansatte for fare. En af forklaringerne på de psykisk dårlige arbejdsforhold er de mange lovændringer, som Christiansborg har kastet mod jobcentrene. ”Når der er konstante ændringer i lovgivningen og omstruktureringer, bliver de ansatte pressede,” siger Ilse Asmussen, formand for beskæftigelsesområdet i HK Kommunal. Avisen.dk Unge snydes Unge fritidsjobbere, der ar bejder hos bagere og kondi torer bliver ofte snydt for pauser og løn under sygdom. Og så kniber det gevaldigt med at få en ansættelses kontrakt. ”Er du syg, så skal du selv finde en afløser, og der bliver ingen løn til dig, hvis du ligger syg,” den besked får mange unge der har et fritidsjob. Det viser tal fra Jobpatruljen, som har interviewet knap 3000 unge fritidsjobbere over sommeren. Arbejdsgiverne kan ikke kræve at de unge selv skal skaffe en afløser. ”Det er en ledelsesopgave, at sørge for planlæg- ning af arbejdet, også hvis en medarbejder bliver syg. Hvis arbejdsgiverne er klar til at opgive ledelsesretten, så skal vi gerne tage over, men indtil da må de leve op til deres ansvar, særligt over for unge, som ikke har meget erfaring på arbejdsmarkedet,” siger Flemming Mogensen, sekretær for butiksområdet i Fødevare forbundet NNF. Fødevareforbundet NNF Børnene er valgt fra De 2,5 mia. kroner over fire år, som den tidligere SR-regering havde stillet i udsigt bliver ikke til noget. Den såkaldte ”Børnepakke” er ikke at finde på finansloven for 2016. Som dermed er blottet for ambitioner på børne området. Det ærgrer BUPL’s formand, for den børnefri finanslov betyder, at der ikke kom- Nr. 11 – 2015 Side 5 Kortuddannede snydes for dagpenge I sommer blev dagpengene taget fra de nyuddannede på de korte uddannelser. Først fra 2017 bliver hullet lukket. Men indtil da må 2.300 nyuddannede leve helt uden dagpenge. Hul i dagpengesystemet En del nyuddannede ernæringshjælpere og nogle SOSUelever kan se frem til en periode helt uden dagpenge efter deres uddannelse. Der opstod et gabende hul i dagpengesystemet, da en ny praksis i sommer blev indført for dagpenge til nyuddannede på korte uddannelser. Det kræver 18 måneders uddannelse at få ret til dagpenge som dimittend, men det krav blev med ét gjort helt bogstaveligt. 1 måned hurtigere 1½ års straf Dermed fratog man dagpengeretten fra de nyuddannede, som går på uddannelser normeret til 18 måneder, men som i praksis bliver færdige efter 17 måneder. Det gælder blandt andet ernæringshjælpere, visse SOSU-elever, webintegrator, studerende og andre, som eksempelvis opnår en bachelor ved at putte tre semestre oveni en erhvervsuddannelse. Nu har man dog lukket hullet. Dagpengeaftalen betyder, at blandt andet ernæringshjælpere nu igen kan få ret til dagpenge, når deres uddannelse er gennemført. Selvom aftalen rummer en lapning af hullet, er der ikke umiddelbart udsigt til en løsning for dem, der dimitterer inden 2017. I alt er der ca. 2.300 nyuddannede, der hvert år kan blive ramt, har en opgørelse fra A-kasserne vist. En del af dem er medlem- mer af it-fagforeningen Prosa, hvor næstformand Hanne Lykke Jespersen hilser ændringen velkommen. ”Det er fint nok, at reglerne er ændret. Det hjælper bare ikke dem, der er i klemme eller kommer i klemme. Partierne må bruge krudt på ændringer I Kost & Ernæringsforbundet håber formanden, at politikerne vil tage hånd om problemet inden 2017. ”Det er ikke fair, at kortuddannede bliver ramt på retten til dagpenge helt frem til januar 2017. Derfor forventer jeg, at partierne vil bruge krudt på at finde en straksløsning, lyder opfodringen fra Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet. mj Redigeret af Martin Jensen mer de tiltrængte flere ansatte til daginstitutioner, skoler og SFO’er. Det betyder også, at det lovede løft af pædagogernes videre- og efteruddannelse udebliver. Venstreregeringen har sagt, at man vil sikre kernevelfærden. ”Daginstitutioner, skoler og fritidstilbud er lige netop kernevelfærd og bliver fuldstændig forbigået. Hvis Venstre virkelig ønsker at give alle børn en god start på livet og nedbryde den sociale arv, så skal man investere i børnene,” siger Ella Bergmann, formand for BUPL. BUPL Vilde med fagbevægelsen Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige for at varetage deres interesser, viser ny undersøgelse. Samtidig viser undersøgelsen, at medlemmerne især ønsker turbo på fagbevægelsens kamp for et bedre arbejdsmiljø. Tilbage i 2002 erklærede 69 procent af de unge fagforeningsmedlemmer, at fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser. I dag mener 82 procent af de unge, at fagforeninger er nødvendige. Blandt unge lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening svarer seks ud af ti, at fagbevægelsen er nødvendig. Samtidig viser undersøgelsen, at de unge vægter solidaritet på arbejdspladsen langt højere end i 2002. Dengang var det ikke engang hver fjerde lønmodtager under 30 år, der begrundede fagforeningsmedlemskab med ønsket om at være solidarisk med sine kolleger. I dag er det næsten hver anden yngre lønmodtager, der pointerer, at solidariteten overfor arbejdskammeraterne er vigtig. Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, mener at fagbevægelsens top bør klappe i hænderne over de unges holdning. ”Der ligger guld på gaden for fagbevægelsen. Når 60 procent af de unge lønmodtagere, der i dag ikke er organiseret i en fagforening, mener, at fagbevægelsen er nødvendig, så er det bare med at komme væk fra skrivebordene og ud på arbejdspladserne og samle guldet op. De unge er ikke fremmede for fagbevægelsen, så man skal ud og se dem i øjnene,” siger han. Ugebrevet A4 ØKONOMI Af Bo Møller Sort finanslov Regeringens finanslovsforslag for 2016 er sortere, end mange havde forventet. Næsten overalt skæres der ned. Som optakt gennemførte regeringen sit meget omtalte ’kasseeftersyn’ af den offentlige økonomi. Her mente finansministeren at kunne se store trusler forude, idet det offentlige underskud ville vokse med 3 milliarder kr. i 2016 og de følgende år. De samlede offentlige udgifter er på 1.103 milliarder kr. – så 3 milliarder kr. svarer kun til 0,27 pct. af de samlede udgifter! EUs rolle Så kom EU ind i billedet: I følge EU må det offentlige underskud ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. Skulle det ske, så risikerer vi at få en henstilling om at få orden i sagerne. Nu er en sådan henstilling til at leve med – andre EU-lande har fået mange uden at tage det tungt. Og de ellers ikke ræverøde vismænd (Det Økonomiske Råds Formandskab) har anført, at de finder det usandsynligt, at EU skulle komme med nogen henstilling, for den eventuelle overskridelse er ganske lille og begrænset til 2015 og 2016. Når regeringen blander EU ind i billedet er forklaringen, at det giver et påskud til at gennemføre de nedskæringer, den ønsker. Anders Fogh Rasmussens tanker om minimal staten, hvor statens rolle bringes ned på et minimum, lever stadig. Gavebod for de rige Finansloven er på 3.370 sider, så vi kan kun kommentere enkelte punkter. Først det ’positive’: Finansloven er ikke kun en sparelov. Nej, der bliver sørme også uddelt penge omend ikke til værdigt trængende. Den såkaldte BoligJobordning, populært kaldet håndværkerfradraget, bliver genindført i 2016 og 2017. Her kan boligejere få et offentligt tilskud til boligforbedringer og til børnepasning og havearbejde. Tilskuddet er ikke særlig stort, så det er kun mennesker med en pæn indkomst, der får råd til de pågældende boligforbedringer, og de får så samtidig et statstilskud. Det samlede tilskud udgør omkring 1 milliard kr. At bl.a. SF var med i forligskredsen, der sikrer denne asociale ordning, kan kun forbløffe. Også andre får gaver af regeringen: Den planlagte reklameafgift droppes. Det samme gælder NOxafgiften, hvilket vil øge forureningen med kvælstofoxider. Der indføres forskellige erhvervsstøtteordninger, så det erhvervsliv, der tjener styrtende med penge, kan tjene endnu mere. Tidsler for de fleste • Kontanthjælpen nedsættes – især for de unge. Det sker under parolen: Det skal kunne betale sig at arbejde, selv om virkeligheden er, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er i stand til at arbejde. • Der skæres i ulandsbistanden. Det vil føre til flere fattige, der søger fra ulandene til bl.a. Danmark. • Der skæres på uddannelsesområdet. Især rammer det erhvervsskolerne, der ellers efter erhvervsskoleforliget var klar til at satse på at få flere i uddannelse. Også forskningen får et hak i tuden. • Der skal ske vækst i hele Danmark, siger regeringen, men realiteten er en anden: Der bliver skåret 1 milliard i form af miljøbesparelser, der især går ud over landdistrikterne. Det drejer sig blandt andet om et energiprojekt i Skive. • Selv om det egentlig ikke har noget med finansloven at gøre, så har regeringens fugleskræmsel, madam Støjberg, annonceret en række nye indgreb, der skal true flygtninge til at holde sig væk. • Endelig det helt store dyr i åbenbaringen: Omprioriterings bidraget. Overalt i staten – også på uddannelse og kultur – skal der spares 2 pct. om året. Også kommunerne skal spare 2 pct. – men de får dog i 2016 lidt tilbage igen. I regionerne udgør omprioriteringsbidraget ’kun’ 1 pct. Sundhedsudgifterne er holdt uden for omprioriteringsbidraget, men i stedet skal de spare 2 pct. under et andet navn: produktivitetsforbed ringer. Resultatet af disse besparelser vil blive massefyringer og en beskåret offentlig service. Side 6 Nr. 11 – 2015 Kommunale budgetter med joker Regeringens omprioriteringsbidrag en udfordring mod det kommunale selvstyre n 22 af landets 98 kommuner sænker skatten og seks hæver den næste år. Hermed har kommunerne som de forudgående år fulgt regeringernes krav om en samlet nulvækst på skatterne. De seks kommuner opkræver 154 mio. kr. mere, men det opvejes stort set af de 22 nedsættelser til et samlet beløb på 147 mio. I den nærmeste tid vil kommunerne indberette de konkrete budgettal for service- og anlægsudgifterne til staten. Der mangler stadig en del ”finpudsninger” af de mange forlig der er indgået før der er et klart billede. De endelige budgettal offentliggøres traditionelt af Danmarks Statistik i januar. Op og ned for småbørn Pædagogerne i BUPL har fulgt de lokale forhandlinger tæt og konstaterer i en pressemeddelelse, at der for første gang i flere år ikke er skåret på småbørnsområdet samlet set. – Der er sket en udvikling i budgetterne den seneste måned, hvor det ellers så ud til, at børneområdet igen stod for skud. Men lokalpolitikerne har lyttet, siger formand Elisa Bergmann. Ifølge BUPL får vuggestuer og børnehaver samlet set tilført omkring 15 mio. kr. 20 kommuner bruger flere penge på området, 43 holder budgetterne i ro, men 35 skærer direkte ned på de små børn. Lavere firmaskat I de seneste uger har der også tegnet sig et klart billede af, at der drysses ud med mild hånd til arbejdsgiverne. Det er blevet en trend at nedsætte dækningsafgiften. Den er en særlig skat, som lægges på virksomheder. Afgiften skal kompensere for manglende personskatter, fordi der på jorden står et firma og ikke en bolig. Lettelsen er en ren gave til arbejdsgiverne på lige fod med diverse løntilskudsordninger. Det er her interessant at notere sig, det også er sket i byråd, hvor Enhedslisten er med i forlig, som f. eks. i Ishøj. Kernevelfærd i fare KL-formand (Kommunernes Landsforening) Martin Dam (V) roser især kommunerne for at have reduceret anlægsbudgetterne i forhold til sidste år. Men hverken Martin Dam eller KL har det godt med det såkaldte omprioriterings bidrag, som Venstre-regeringen ved den seneste økonomiaftale fik presset ned over kommunerne. Den pålægger kommunerne, at de samlet skal aflevere én procent af deres budget til regeringen hvert år de næste fire år. – Derfor har vi fra KL’s side også gjort det helt klart, at hvis Folketinget nu vedtager et omprioriteringsbidrag fra 2017-2019, så vil det komme til at berøre den helt borgernære velfærd i for eksempel daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet, siger Martin Dam til dknyt.dk. Folketinget skal i løbet af efteråret beslutte omprioriteringsbidragets skæbne Alni Jokeren Omprioriteringsbidraget er regeringens måde at finansiere mærkesager på. Bidraget var en joker i årets budgetlægning i kommunerne, fordi det først kom på bordet efter regeringsskiftet i juni. Bidraget er på én pct. og er foreløbig budgetteret frem til 2019. I runde tal skal kommunerne således afsætte 2,4 mia. kr. årligt til regeringens prioriteringsområder. I 2016 gælder det ældre, børn og folkeskole. Men som sædvanlig snyder staten på vægten og beholder en halv milliard af prioriteringspengene i 2016 – og de efterfølgende år! I hvert af de efterfølgende tre år skal der så findes yderligere én pct. Om kommunerne får penge retur her vides ikke. Det er nemlig lagt over i ”joker”-spillet. Eller rettere sagt regeringens årlige forhandlinger med kommunerne i juni eller ved forhandlingerne om finansloven i november. Bindes økonomien op på finansloven har byrådene, der skal indberette deres budgetter senest 15. okt. allerede vedtaget diverse nedskæringer og fyringer, hvad enten Folketingets politikere sender nogle af de øremærkede penge retur til kommunerne eller ej. Hermed står kommunerne ”med en stop-go-politik der er svær at administrere og forsvare”, siger formand for Økonomidirektørforeningens Tom Ahmt til dknyt.dk. – Vi får en situation, hvor kommunerne sparer, og staten bruger pengene. Det bliver ikke specielt spændende for kommunerne og lokalpolitikerne at tage alle de tæsk, det giver, og det er i virkeligheden en udfordring for det kommunale selvstyre, mener Tom Ahmt. 3F går til »skær selv bordet« Leverer gratis bistand til Kommunes sparekatalog Af Allan Nielsen n I Greve Kommune syd for København tænkes der utraditionelt. Om det er Fagforbundet 3F eller kommunen, der fik idéen først, står hen i det uvisse. Men det er ganske vist: 3F har skrevet under på, at de selv vil finde tre millioner i besparelser inden for ejendomsservice området, hvis kommunen undlader at konkurrenceudsætte pedel arbejdet de næste 4-5 år. Mens private og offentlige arbejdsgivere i dag nærmest smovser sig ved et rent ”ta’ selv bord” med mør og lønpresset arbejdskraft, så forsøger 3F at holde skindet på næsen ved at opfinde et ”skær selv bord”. Et bord hvor de ansatte selv – via deres kontin- gent – betaler for at blive sat op i tempo og arbejdsmængde til glæde for de grådige kommunalpolitikere. 3F betegner selv aftalen som unik. Ingen er fredet Ifølge David Gibson, næst formand i 3F’s offentlige gruppe, er forbundet ”virkelig glade for, at Greve Kommune vil være med til at afprøve en samarbejdsmodel for at opnå en effektivisering. I stedet for at gå bevidstløst efter en udlicitering. Det betyder, at vores medlemmer kan fortsætte i ansættelsen og bevare arbejdsglæden,” hedder det i Fagbladets Nyhedsbrev. Der skal derudover også ses på arbejdstid, teknisk udstyr, ledelsesstruktur og laves en plan for at øge de ansattes kompetencer. – Vi vil også kigge på ansættelse af ledige og folk med nedsat arbejdsevne. Men hvornår det sker afhænger af, hvorvidt der afskediges faste medarbejdere i perioden. Men vi vil gerne sikre, at arbejdspladsen fortsat er rummelig, siger David Gibson i nyhedsbrevet, men erkender samtidig, at medarbejderne ikke er fredet af aftalen. Glad borgmester I Greve sidder der nu en lige så glad Venstre-borgmester: – Vi er overbevist om at vores aftale med 3F i høj grad sikrer, at vi opnår de planlagte besparelser. Samtidig med at vi bibeholder det høje serviceniveau på området, siger borgmester Pernille Beckmann. Og glæden er ikke uden grund. Aftalen skal nemlig ifølge kommunen ses i lyset af budgetlægningen for perioden 2015-18, hvor det fremgår, at der skal ske en varig besparelse på 3 mio. kr. på området. Ser vi på beskrivelsen af aftalen i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev dknyt. dk, anslås det endda, ”at implementeringstiden tager under et år, hvilket betyder, at der allerede i 2016 vil være en besparelse på omkring 2 mio. kr.” Glade medarbejdere? Det er forståeligt, at ansatte og fagforbund er frustrerede over nedlæggelse af kom- munale arbejdspladser og forsøger sig med forskellige forhandlinger. Her er Greve endda et skrapt eksempel, hvor for eksempel hele vej- og parkafdelingen er udlagt i et specielt til formålet oprettet aktieselskab, hvor halvdelen af aktierne er på private hænder. Det presser naturligvis andre afdelinger. Men om den indgåede aftale lige er den rette model, er tvivlsomt, når det på nuværende tidspunkt må konstateres, at kommunen sparer omfattende udgifter til udlicitering og sparer omfattende udgifter til konsulenter. Dertil får de effektiviseret arbejdskraften og får besparelserne hurtigere i hus. Hvad medarbejderne får, udover øget arbejdspres, kræver nok en krystalkugle. Nr. 11 – 2015 Side 7 UD AF EU Ved EU-udvalget EU og Tyrkiet Hundredetusinder af mennesker strømmer til EU. De flygter fra krig, sult og med håbet om en menneskelig tilværelse. EU har sammen med USA selv været med til at skabe flygtningetilstrømningen, gennem deres deltagelse i militære angreb i Mellemøsten. Mange flygtninge kommer gennem Tyrkiet og videre ind i Fort Europa. EU prøver nu gennem aftaler at få Tyrkiet til at tilbageholde eller endnu bedre at sende flygtninge retur til deres hjem lande. Tyrkiet vil modtage milliarder af Euro og EU-kommis sionen vil genoptage Tyrkiets forhandlinger om medlemskab af EU. Der stilles ikke krav fra EU’s side om at Tyrkiet ikke må støtte IS, eller skal lade være med at terrorbombe deres egen befolkning. Ikke mere EU Vi proppes med gift Krisen er ovre… Af Kim Holm n Fastfood industrien har kronede dage. En pizza hentet fra det nærmeste pizzeria, en såkaldt ”goumet-færdiglavet ret” til mikrobølgeovnen og som ugens højdepunkt et besøg på McDonald. Selv når man køber sine råvarer og fremstiller sit eget måltid, er grundprodukterne af en sådan kvalitet, at menneskets “behov” for sprøjterester, kemi og medicinrester er opfyldt. EU og landbruget Det som der er tale om er de rester der ophobes efter brug af sprøjtegift på kornmarkerne, brugen af GMO-soja der bruges til husdyrfoder, og antibiotika der skal forhindre sygdom i besætningerne. I det sidste led ender de opsamlede restprodukter i mennesket. At drikke en sodavand til maden svarer til at komme en håndfuld vingummibamser på maden. Danmark er grundlæggende en landbrugs- og fiskerination. Vi har levet af at handle med det som jorden og havet kunne frembringe. På landbrugsområdet kan det derfor undre, at 90% af landbrugets produkter eksporteres. Det bedste sendes til udlandet, og vi selv skal nøjes med de restprodukter, som udlandet ikke vil godtage som egnede til menne- skeføde. Et af argumenterne for at stemme ja til EU – dengang i 1972 EF – var, at med et nej ville dansk landbrug miste eksporten til England. I dag eksporteres under 10% af de danske landbrugsvarer til England. Destruktiv støtte EU’s landbrugspolitik har med stor økonomisk støtte sikret landbruget. Både i Danmark og i de øvrige EU lande. Mest kendt er joken om EU tilskud til Hollands bjerggeder – men tilskuddene går som direkte støtte til bøndernes areal, opkøb af smørbjerge og destruktion af en masse fødevarer for at holde prisen oppe. Hellere destruere 1000 tons tomater end at give forbrugerne mulighed for at købe dem billigt. EU’s overskudsprodukter bliver eksporteret til 3-verdenslande til dumpingpriser, der udkonkurrerer tilsvarende lokalt dyrkede produkter. Det er dermed et væsentligt bidrag til flygtningestrømmen mod EU. Penicillin-svin I 1960’erne skabte en dansk kunstner stor debat med sin lancering af ”penicillin-svin”. I dag kaldes det i stedet for antibiotika – det er det samme. MRSA bakterien findes nu i 90% af de danske slagtesvin, og ligesom rotter vænner sig til rottegift har de danske svin vænnet sig til antibiotika. MRSA kan overføres til mennesker, hvor behandling af sygdomme så bliver vanskeliggjort. Samtidig sendes flere og flere dyr ud af Danmark for at opvokse eller blive slagtet i andre EU-lande. Svin sendes til slagtning i Tyskland, tyrekalve til ekspresopfedning i Holland og heste til slagtning i Italien. Adskillige timer og dage på ladet af en lastbil. Men det betyder ikke noget når det giver større profit. EU’s indre marked fungerer! EU og drikkevandet I Danmark kan man drikke vandet. Vi har grundvand, der ikke er renset med kemikalier. Men med ny EU lovgivning skal det gøres muligt at gøre vand, renset eller ej, til en vare af hensyn til konkurrenceevnen. Det vil sige at de danske forbrugerejede vandværker skal være en forretning med mulighed for at score profit. Sammenholder man dette med at vores EU ivrige folketing har den opfattelse, at der skal være en fælles EU lovgivning på området, og at de derfor afviser fornuftige forslag om at forbyde giftstoffer i de forskellige produkter vi som mennesker indtager, så er vi på vej til ”herrens forgiftede mark”. – Også derfor: Ikke mere EU! EU’s arbejdsløshedstal falder. I august 2015 var 1,5 millioner registrerede arbejdsløse kommet i arbejde, i forhold til august 2014. En opgørelse viser dog, at det godt kan være, at nogle er kommet i arbejde, men at det samlede antal arbejdsløse i EU’s 28 medlemslande er det samme:23 millioner er arbejdsløse. Der er blevet flere unge under 25, der er blevet arbejdsløse. I Grækenland er det 48,3% af de unge. Det bliver dog overgået af Spanien, hvor 48,8% af de unge er arbejdsløse. I EU som helhed er hver 5. ung under 25 år arbejdsløs. Integration Der er blevet valgt en ny præsident for EU-domstolen. Et nyt ansigt, men den samme politik. Koen Lenaerts fastslår at EUdomstolen er en af de vigtigste faktorer for en øget integration i EU med udgangspunkt i de 4 såkaldte friheder: Fri service, kapitalens frie bevægelighed, arbejdskraftens bevægelighed og etableringsretten som det vigtigste i EU. Selvom det udefra kan ses som om EU er splittet og at integrationen er gået i stå, skal der ikke tages fejl. Den Europæiske integrationsproces forsætter på fuld kraft, og den nyvalgte præsident fastslår, at der stadig ikke er noget ved siden af eller over EU-domstolen. Faglig kongres Den europæiske faglige sammenslutning EFS har afholdt kongres, og i deres omfattende arbejdsprogram for de næste 4 år forsøger de at slå fast, at de vil et andet Europa, hvor investeringer, der skal skabe sikre jobs med anstændige lønninger, er i højsædet. Der skal gøres op med den nyliberale sparepolitik, og faglige rettigheder er det vigtigste. EFS fastholder deres krav om en social protokol i en ny traktat, hvor arbejdernes faglige rettigheder står over det indre markeds frie bevægelighed. Den sociale dumping fylder mere og mere, og de kræver også, at der sker en ændring af udstationeringsdirektivet. Spørgsmålet er nu, om EFS kan og vil mobilisere deres styrke. Siden krisen for alvor slog igennem i 2008, har EFS krævet en anden kurs. Det har ikke fået EU-kommissionen til at ryste på hænderne. Krisepolitikken har ført til forringede faglige rettigheder og indgreb i overenskomsterne i mange lande. Både i Spanien og Portugal har regeringerne slået en streg over aftaler. Ophævet dem ved lov og indført lønregulering og indført strejkeforbud. Trojkaens styring af Grækenland taler sit tydelige sprog. Der er mange gode hensigter i EFS, men en fælles arbejdsmarkedspolitik indenfor EU vil være kapitalistisk og vil kun dreje sig om muligheden for den størst mulige profit. Side 8 Nr. 11 – 2015 Demokrati på skrump Af Anne-Grete Jelstrup n På overfladen ser det rigtigt godt ud. Vi bryster os også lidt af det. Det danske demokrati. Iklædt ord som folkestyre og parlamentarisme, står der også ry om den danske styreform ude i verden. Men ikke alt er, som det ser ud til at være. Løfter vi en flig af klædet, så møder vores øjne et ramponeret og visse steder læderet demokrati. Kommunalreformen reducerede befolkningens indflydelse på det lokale niveau. Fra 2007 blev 271 kommuner og 14 amter kogt ned til 98 kommuner og 5 regioner. Ser vi tilbage på 1970 havde Sogneråd, Byråd og Amtsråd cirka 13.000 folkevalgte. Efter Kommunalreformen i 2007 har vi i dag cirka 2.500 folkevalgte i kommuner og regioner. Der er blevet længere mellem de folkevalgte repræsentanter og borgerne; og de folkevalgtes indsigt i deres lokalområde er blevet reduceret fordi kommunerne er blevet voldsomt meget større. Det samme gør sig gældende i regionerne, som i dag hovedsageligt har ansvaret for driften af sygehuse. Hertil kommer at kommunalreformen fjernede regionernes ret til at udskrive skatter, en ret de tidligere amter besad. Nu skal regionerne forhandle med finansministeren, om hvor mange penge de må bruge. Den politiske magt, som lå hos de folkevalgte er centraliseret. Magten er flyttet indad og opad. Da jeg i 1980’erne sad i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, som repræsentant for Danmarks Kommunistiske Parti, modtog vi én gang årligt op til budgetforhandlingerne, en venlig henstilling fra den siddende regering, om at begrænse stigningen i budgettet til 2 procent. Henstillingen var ikke ledsaget af trusler overfor de kommuner, der overskred henstillingen. I dag går man anderledes hårdhændet til værks. Nu forhandler kommunerne og regionerne med finansministeren om rammerne for deres økonomi. Det kan dreje sig om hvor meget kommuneskatterne må stige, eller hvor mange penge kommunerne må bruge på anlægsarbejder. Der kan også være tale om mere generelle krav om besparelser på budgettet. Forhandlingerne har karakter af direktiver. Overholder de lokale råd ikke disse rammer, kan regeringen iværksætte sanktioner, enten overfor den enkelte kommune eller kollektiv afstraffelse af samtlige kommuner. En afstraffelsesform som militæret forlod for mange år siden. Lokal centralisering Det er ikke kun på landsplan, der centraliseres. Ude i de nye kommuner centraliseres borgerservicen i de større byer, for kommunerne er pressede og skal spare. Det mærkes især i de sammenlagte og tyndt befolkede landkommuner. Således føjer man mere areal til Udkant -Danmark. Centraliseringen er et særligt problem for pensionister og andre der måtte have svært ved at komme rundt, da den kollektive trafik i en række landkommuner er meget sparsom. Valgstederne er reduceret med 10 procent, 100 biblioteker er lukket. Byrådene tog forskud på kommunalreformen. Fra 2004 til 2010 lukkede eller sammenlagde man cirka 40 folkeskoler om året. Den lokale centralisering lægger således endnu et nyt areal til udkants-Danmark. Der er grund til at tilføje, at det ikke kun var kommunalreformen, der drænede yderområderne for arbejdspladser. En række andre reformer, som VK-regeringen gennemførte, har bidraget kraftigt til Udkants-Danmark: Eksempler herpå er skattereformen, hvor al opkrævning blev lagt ind under staten – en beslutning der i øvrigt, har udviklet sig til en kæmpeskandale; andre eksempler er reformen af politiet, som blev samlet i større enheder, og tilsvarende med Arbejdstilsynet. Og disse mange sår som VK-regeringen åbnede i yderområderne, skal nu forbindes ved at tvangsflytte knap 4000 statsansatte og deres familier. Iskold kynisme? Afgrundsdyb talentløshed? Intet af det hører hjemme i et demokrati! At arbejde med skjult dagsorden Centralisering og dermed amputation af nærdemokratiet er ikke det eneste de borgerlige giver sig af med. Skjulte dagsordener, udtynder også demokratiet, når ministre overfor både befolkning og Folketing fortier præmisserne – altså baggrund og hensigt – med ny lovgivning. Og hvor ved vi så det fra? ´Mørkelygten´ er titlen på en bog, skrevet af den flere gange prisbelønnede forfatter, Jesper Tynell. Han har gennemført en serie interviews, med ca. 100 statslige embedsmænd ansat i styrelser og ministerier. Bogen punkterer effektivt myten om den objektive, partipolitisk neutrale og uvildige embedsmand. Den giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende data, som er vigtige i belysningen af en sag, bevidst bliver begravet, fordrejet eller fortiet. Bogen afslører at kommunalreformen skulle svække a-kasserne og dermed fagbevægelsen og socialdemokratiet. Næppe overraskende! A-kasserne har altid været en torn i øjet på de borgerlige, fordi én af forklaringerne på fagbevægelsens relativt høje organisationsprocent skal findes her. Konkret ville de borgerlige tømme a-kasserne for en række funktioner. Men det kan beskæftigelsesministeren naturligvis ikke sige højt, og hans embedsmænd heller ikke. Embedsværket ser nemlig sin opgave i – for enhver pris – at hjælpe sin minister med at få sin politik igennem. Så mens ministeren og hans embedsmænd talte om stordriftsbesparelser og fordelen ved, at de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne skulle have en ´enstrenget indgang´, så underbyggede man argumentationen med, at disse større kommuner var nødvendige for at maksimere beskæftigelsesindsatsen. – Men en embedsmand siger i Tynells bog.: ”Selv hvis de små kommuner lægges sammen med andre små kommuner, vil landets største kommuner ikke være store nok til umiddelbart at dække det arbejdsmarked, som kom- munens virksomheder og borgere geografisk har behov for at få dækket. Et problem, som de statslige og langt større Arbejdsformidlings-regioner ikke i samme grad løber ind i”. (Min fremhævning). Denne oplysning, samt en rapport fra indenrigsministeriet, der påpeger, at større kommuner ikke nødvendigvis betyder stordriftsfordele, kom aldrig til hverken Folketingets eller borgernes kundskab. Nogle a-kassefunktioner, hele beskæftigelsesindsatsen inklusive anvisning af arbejde og aktivering, blev da også koblet op på en række nyetablerede kommunale jobcentre. VK-regeringen og Dansk Folkeparti stemte reformen hjem. Offentlighedens indsigt på skrump Loven om offentlighedens indsigt i forvaltningen blev vedtaget i 2013 under den tidligere regering. (Soc. SF. R.) Loven gav nogle mindre åbninger, men det var bestemmelsen om at slanke offentlighedens indsigt, der kom til at præge debatten. Konkret drejede det sig om en ny bestemmelse: Embedsmændenes betje- Nr. 11 – 2015 Side 9 Op til COP21: Kapitalismekritik i miljøperspektiv Hvad enhver miljøaktivist bør vide ning og rådgivning af deres minister skulle undtages fra aktindsigt. Det ejendommelige i debatten var, at forslagsstillerne ikke troværdigt kunne gøre rede for, hvilke problemer i den tidligere lov, der nu nødvendiggjorde denne begrænsning. Venstre side af Folketingssalen stillede det ene spørgsmål efter det andet uden at få tilfredsstillende svar. Men begrænsningen blev vedtaget med de borgerliges stemmer. Manglen på holdbare argumenter fra forslagsstillerne er nemmere at forstå i lyset af Tynells bog. Når embedsværket tilskærer tal, jura og fakta for at fremme sin ministers politik, og fortier oplysninger og beregninger og konklusioner, overfor Folketingets medlemmer. Som derfor efterfølgende vedtager love, hvor beslutningsgrundlaget er mangelfuldt, er naturligvis ikke temaer folketingets medlemmer bliver underholdt med. Tynell arbejdede på sin bog på samme tid, som ministre og embedsmænd forberedte loven om offentlighed i forvaltningen. Et påfaldende sammenfald i tid. Er det tilfældigt? Vi ved det ikke, forfatteren ej heller. Men det er naivt at tro, at Tynells interviews af omkring 100 embedsmænd, kan holdes hemmeligt i et hvepsebo som Christiansborg. Nogen har set skriften på væggen. Og det kan forklare hvorfor forslagsstillerne aldrig var i stand til ordentligt at gøre rede for baggrunden for lovændringen. Af indlysende grunde kunne ministeren ikke sige til de folkevalgte, at han selv og embedsværket fortier og fordrejer grundlaget for Folketingets beslutninger. Forfatteren siger selv om ændringerne i offentlighedsloven: ”Folketinget og vælgerne har ikke længere ret til aktindsigt i en lang række dokumenter, som dem (Mørkelygten) er baseret på. Dermed vil det ikke i fremtiden være muligt at skrive en lignende bog.” Nej, ikke alt er, som det ser ud til at være. Vi kan med Jesper Tynell spørge: ”Hvilket demokrati”? Af Birgit Sørensen n Afskaffelse af kapitalismen og indførelse af planøkonomi er en helt afgørende nødvendighed, hvis menneskeheden og jordens økosystem skal have mulighed for at overleve. Det siger Fred Magdoff, professor i jordbundsforhold, og John Bellamy Foster, professor i sociologi, i ”en bogguide om kapitalisme og miljøet”, som nu foreligger på dansk. Indledningsvis gøres der status over klodens tilstand og redegøres for mange af de måder, vor klode er truet på, såsom klimaforandringer, forsuring af havene, formindskelse af ozon i stratosfæren og det globale forbrug af ferskvand. Det konstateres, at vi må handle på nye måder, hvis vi skal redde kloden og os selv, og at et økonomisk system, der har vækst som mål, ikke kan være en del af en sådan ændring. Kapitalismen er et system, hvor producenterne ikke betaler regningen for deres ødelæggelser og samtidig på forskellig vis pålægger de fattigste at betale den største del af regningen. Det understreges endvidere, at den øgede polarisering og afstand mellem rige og fattige er kapitalismens værk. Krige og lempede miljøkrav Kampen for overskud foregår mellem virksomheder nationalt og globalt og med alle midler. Reklamen har først og fremmest til formål at give os imaginære behov og tilskynde til overflødigt forbrug. Monopoliseringen får konkurrencen til at falde og dermed priserne til at stige. På sigt falder også væksten i virksomhederne og regningen for dette pålægges de svage via lempelser i miljølovgivningen, subsidier til virksomhederne og interessante former for spekulation og skatteunddragelse, arbejdsløshed og lave lønninger til arbejderne. Også kapitalismens forskellige imperialistiske tiltag, bl.a. i form af krige, og hvor farlig dette er for verdens overlevelse nævnes. Problemet er, at kapitalismen af mange mennesker opfattes som den eneste mulige samfundsform, og at mange bedre kan forestille sig jordens undergang end kapitalismens ditto. Grundtesen er, at kapitalismen er en grundlæggende hindring for klodens overlevelse, og de forskellige forsøg på inden for kapitalismens rammer at tænke i løsninger skydes ned. At de kapitalistiske lande helt åbent har fokus på hvordan man redder kapitalismen snarere end verden, understreges f.eks. af FN’s generalsekretær Ban Ki- Moon: Økologisk revolution I bogens afsluttende kapitel tales om behovet for ”en økologisk revolution” som altafgørende. Man kan derefter som gammel marxist spekulere over, hvad dette begreb dækker, og det defineres som: ”En tranformation af de sociale relationer, i samfundet, kulturen og økonomien, i hvordan vi forholder os til hinanden som mennesker, og hvordan vi forholder os til planeten. Det, som er nødvendigt, er med andre ord en økologisk revolution.” Det fastholdes, at afskaffelse af kapitalismen er afgørende nødvendigt, og at planøkonomi er et nødvendigt alternativ. Spørgsmålet om, hvordan vi kommer i en ”økologisk revolutionær tilstand” og når frem til et ikke kapitalistisk samfund, er bogens svageste punkt. Venezuelas, Cubas og Columbias eksempler på at tage skridt, som er alternative til kapitalismens, nævnes og der anbefales antikapitalistiske strategier som økobyer i Colombia og tilslutning til organisationer som World Social Forum. Bogen kan varmt anbefales for dens skarpe, saglige kapitalismekritik ud fra et miljøperspektiv. Fred Magdoff og John Bellamy Foster: Hvad enhver miljøfor kæmper behøver at vide om kapitalisme – en bogguide om kapitalisme og miljøet. Forlaget Solidaritet. 206 sider. 100 kroner. Missionen i Mali er et krigsprojekt – ikke en fredsmission FN har anmodet Danmark om at bidrage til den såkaldte ‘fredsbevarende’ mission i Mali MINUSMA. Danmark har tidligere haft et transportfly udsendt til Mali og deltager i øjeblikket med 20 mand, der arbejder med ‘informationsindhentning’. Den ”voldelige eks tremisme og terrorisme”, Lars Løkke Rasmussen nu vil bekæmpe sammen med et flertal af folketingets partier, har sin baggrund i Malis store rigdom på ressourcerne olie, guld, diamanter og uran. Allerede den militære invasion i 2012 med den gamle kolonimagt Frankrig i spidsen handlede først og fremmest om retten til uranudvinding. I februar 2013 sendte EU træningstropper til Mali (EUTM) på anmodning fra kupregeringen med et mandat på 24 måneder. Danmark kunne ikke være med på grund af vores forsvarsundtagelse, men kunne i stedet deltage i FN’s ‘fredsbevarende mission’, der foregik i tæt samarbejde med EU. Eurocorps er et militærkorps i EU, der danner r ygraden i EU’s mission i Mali. Indsatsen peger frem mod en styrkelse af EU’s sikkerheds- og forsvars politik og en stærkere sammenvævning med NATO og NATOs udrykningskorps, som vedtaget i Lissabontraktaten. Tid til fred – Aktiv mod krig betragter missionen i Mali som et led i en imperialistisk offensiv i Afrika og dermed et krigsprojekt – meget langt fra en fredsmission. Stop krigene. Stop dansk krigsdeltagelse. Nej til nye kampfly. Det er tid til fredsdialog, ikke militær indsats. www.tidtilfred.nu Side 10 FRA VIDENSKABENS VERDEN Nr. 11 – 2015 Af Martin Jensen Jorden udtørrer Engang var der vand på vores nu hovedsageligt tørre naboplaneter Mars og Venus. Men vandbærende planeter er skrøbelige. Venus havde ikke de rette forhold og mistede sine have til rummet og Mars havde ikke større succes med at holde på vandet, den har mistet mindst 80 procent af vandet. Vi kender vands kemiske betegnelse H2O, altså 2 brintatomer og 1 ilt atom. Brint er brint, fordi dens kerne har en positiv ladet proton, som har en negativt ladet elektron kredsende om sig. Kernen kan dog også have en neutron, som er neutral. Selv med en neutron har atomet en positiv ladning i kernen på +1. Det er derfor stadig brint, men med en vigtig forskel: Det er langt tungere, faktisk omtrent dobbelt så tungt, takket være den ekstra neutron. Det er det kemikere kalder Deuterium, som opfører sig på samme måde som almindeligt brint, det er bare langt tungere. Molekylet vil opføre sig, smage som, og det vil på alle måder opføre sig som almindelige vandmolekyler. Den ekstra vægt gør hele forskellen, fordi Isaac Newtons og Albert Einsteins uundgåelige tyngdelov siger, at Deuterium vil blive påvirket langt kraftigere af tyngdeloven. De almindelige H2O-molekyler kan springe langt højere end Deuterium i planetens atmosfære. Og kan derved nemmere forsvinde fra over fladen. Så også her har den globale opvarmning stor betydning for hvor meget vand der forsvinder til rummet. Når almindeligt vand forsvinder, bliver Deuterium tilbage, bare i betydeligt mindre omfang. Danmark for millioner år siden Der er noget helt unikt ved Danmark. Vi har nemlig meget rent grundvand. Næsten alt det vand, vi bruger, kan vi pumpe direkte op og drikke uden at rense det. For 22 millioner år siden lå den gennemsnitlige temperatur i Danmark på 17 grader årligt. I dag ligger den på 9 grader. Landskabet og planterne så anderledes ud. Vi havde varmt tempereret til subtropisk klima. Langs kysterne havde vi mangrover og sumpskove. Det var et dejligt feriested, bortset fra at der var krokodiller – og bortset fra at der ikke var nogle der hørte under ferieloven dengang. Dinosaurernes kropstemperatur Forskere har analyseret 70 millioner år gamle æggeskaller og fundet ud af, at nogle dinosaurer var varmblodede, mens andre var næsten varmblodede. Det nye studie viser at store langhalsede dinosaurer havde en kropstemperatur på 38 grader, mens dinosaurer, som var beslægtet med Tyrannosaurus – Oviraptor (ægtyven) havde en kropstemperatur på ca. 32 grader. Det at de var varmblodede betød at de aktivt kunne jage deres bytte, frem for at vente på byttedyr kom forbi, som for eksempel krokodiller gør. Undersøgelsen viste også at dinosaurerne var mere beslægtede med fugle end med krybdyr. De fleste dinosaurer havde f.eks. fjer til at holde på varmen. Fødselsdepressioner Den hormonelle rutsjebanetur, som kvinder gennemgår ved fødsler, gør det sværere for nogle kvinder, at føle glæde og motivation efterfølgende. Når en kvinde føder, ryger hun gennem en voldsom hormonel rutsjebanetur. Og for nogle kvinder kan det have store konsekvenser, viser ny forskning. Vi kan se, at nogle kvinder er særligt følsomme over for de hormonelle ændringer. Igennem livet oplever kvinder flere store udsving i kroppens kønshormoner. Både drenge og piger oplever, at hormonniveauet ændrer sig under puberteten. Og for kvinder sker det også ved overgangsalder og fødsler. På alle disse tidspunkter er risikoen for psykisk sygdom forhøjet. Den nye forskning undersøger, hvordan man kan afhjælpe disse problemer. Smæk til dansk forskning Finansloven vil tage fra forskningsmidler – det vil gå hårdt ud over nye idéer og talenter. Af Martin Jensen Færre forsknings projekter n Regeringen vil spare 6,6 milliarder kroner på blandt andet ulandsbistand og forskning for at give pengene til sundhed, viser Venstreregeringens nye finanslovs forslag. Hvis Finansloven går igennem i Folketinget beskæres forskning og uddannelse med 1,4 mia. kr. Cirka en tredjedel af de penge tages fra de frie forskningsmidler. Det kan betyde, at fundamentet for det danske forskningsmirakel vil forsvinde. Det frie forskningsråds midler skal beskæres med 400 mio. kroner, ca. en tredjedel af rådets budget. Det vil betyde et dramatisk fald i antallet af forskningsbevillinger. ”Hvis rådet rammes så hårdt af sparekniven, som der bliver lagt op til, vil det betyde et stort fald i antallet af vores forskningsbevillinger. Originale forskningsideer og lovende forskningstalenter vil uden tvivl blive tabt på gulvet,” siger Peter Munk Christiansen, der er bestyrelsesformand i det frie forskningsråd. Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mener ikke, at der er grund til at frygte at kvaliteten af forskningen vil falde. Antallet af gode forskningsprojekter vil selvfølgelig falde fremover, men kvaliteten vil overordnet ikke lide et dyk, mener ministeren. ”Selvfølgelig vil vi ikke kunne finansiere det samme antal gode forskningsprojekter som tidligere, men vi kan sikre os, at de forskningsprojekter, vi støtter, bliver af højere kvalitet,” siger Esben Lunde Larsen og fortsætter: ”Det glæder mig ikke, at vi er i denne økonomiske situation. Den tidlige regering efterlod et hul i budgettet på tre milliarder kroner, og vi skal finde finansieringen et sted.” Fokusere på fremtidssikring ”Vi er i en virkelighed, hvor vi bliver nødt til at fokusere på fremtidssikring af andre områder end forskning, herunder især sundhed. Der bliver flere ældre, og flere behandlingsmuligheder indenfor sundhedsvæsenet. Det koster,” siger ministeren. Og han fortsætter: ”Vi fører erhvervspolitik på flere fronter. Vi får en mere enkel regulering af vores virksomheder. Der bliver kun udstedt nye regler to gange om året. Der er flere måder at føre aktiv erhvervspolitik på. Vi vil gerne have erhvervsnær forskning. Forskerne skal have større bevidsthed om, at vores forskning kan omsættes, så erhvervslivet kan bruge det.” Dansk Erhverv er utilfreds ”Vi lever af viden – og vi lever af viden på et højt niveau. Derfor dur det ikke at skære på forskningen,” siger Jens Klarskov, direktør for Dansk Erhverv. “Det kan godt være, at private virksomheder kan øge deres forskningsindsats. Men den akademiske forskning har erhvervslivet også i høj grad brug for.” ”Det kan godt være, at vi kan spare nogle penge i morgen, men allerede om et år eller to vil vi se de negative konsekvenser af, at vi holder for meget igen på forskningsområdet,” mener Jens Klarskov. Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: kommunist@kommunisterne.dk – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk Nr. 11 – 2015 Side 11 Om-valget i Tyrkiet Erdogan hævner sig på kurdiske børn Af Annette Mørk n Siden det tyrkiske parlamentsvalg 7. juni 2015 har den tyrkisk stat, med Erdogan i spidsen, angrebet det kurdiske folk. Årsagen til angrebene skal findes i sommerens valgresultat, som sikrede det pro kur- diske og socialistiske parti, HDP 80 pladser i parlamentet, mens Erdogan og hans parti mistede flertallet efter 13 år med hele magten. De tyrkiske sikkerhedsstyrker angriber primært de kurdiske byer, hvor HDP har fået op omkring 90% af stemmerne. 450 HPD kontorer er ødelagt og 400 Over hele Europa strømmer kurderne til afstemningsstederne for at stemme. Det bliver organiseret, så de bliver hentet i busser, biler, får penge til transport osv. Dette billede er foran den tyrkiske ambassade i Hellerup, hvor en bus fra Jylland netop er ankommet. 450 HPD kontorer/lokaler er blevet ødelagt siden august. højtplacerede HPD medlemmer er anholdt – blandt dem mange borgmestre. De står anklaget for terrorisme. Med disse angreb på kur- dere og deres organisationer prøver Erdogan at indhente stemmer hos højre-nationalister i sit forsøg på at genvinde sit parlamentariske flertal ved (om)valget 1. november. Det er denne massemor- der EU og den tyske kansler Merkel ligger på maven for og lover milliarder af Euro for at få ham til at indfange flygtninge der tager gennem Tyrkiet for at komme til Europa. Folkelig opstand i Irak Oprør mod korruption og sekterisme Af Elin Søborg n Siden sidst i juli har der dannet sig en bred folkelig bevægelse i Bagdad og andre provinser i det centrale og sydlige Irak imod de uduelige etnisk-sekteriske ledelser. Det skriver Salam Ali, Iraks Kommunistiske Parti i en artikel på Solidnet om situationen i Irak. Bevægelsen er den største, der er set i Irak i årtier. Deltagerne er hundred tusinder af borgere af forskellig social stand og politisk tilhørsforhold. I alle provinser går folk på gaden i massedemonstrationer og strejker. Korrupt elite Demonstrationerne, der foregår på Tahrir Pladsen i Bagdad og i 10 andre større byer hver fredag, retter sig først og fremmest mod regeringens dårlige håndtering af den dybe krise, landet er i. Årsagerne til krisen er dels faldet i oliepriserne og dels på Efter ni dages udgangsforbud i byen Cizre har den tyrkiske hær og politi dræbt 23 civile kurdere – fire af dem var børn. I de ni dage var der lukket for vand og strøm. grund af ISIS’s fremmarch og besættelse af omkring en tredjedel af landet. Krisen forværrer de socia le forhold for store dele af befolkningen, mens en lille social klasse af parasitter og en korrupt politisk elite fortsat samler enorme rigdomme og nyder ekstravagante privilegier. Protesterne, der organiseres af lokale komiteer, har allerede bredt sig fra de store byer og ud i landområderne. De kræver politiske refor- mer af den etnisk-sekteriske deling af magten, som blev indført af USA under besættelsen. De kræver stop for korruptionen og straf af de korrupte. De kræver en ledelse, der effektivt kan tage sig af befolkningens problemer. De har allerede medført en ”slankning” af regeringen med en tredjedel, men det har ikke mindsket korruptionen. De ugentlige protester bliver ved, og de vokser lyder det fra Iraks Kommunistiske Parti. Kongres i Syriens Kommunistiske Parti Strategi for en bred samling n 29.–31. oktober afholder partiet sin 12. kongres i Damaskus. I sin meddelelse om kongressen beskriver partiet situationen i landet med en infrastruktur, der er udfordret af terroristangreb. Bredt støttet af befolk ningen har hæren generobret størsteparten af landet. Partiet vil på kongressen forsøge at lægge en strategi for en så bred politisk samling som muligt, så Syrien kan komme samlet ud af krisen. På grund af boykotten mod Syrien er det svært at få visum dertil, så der inviteres ikke gæster. KPiD har sendt en hilsen til kongressen. Side 12 Nr. 11 – 2015 Fra konge til straffefange Af Margit Andersen n I slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede gik det ikke stille for sig i Europa. På Island var der et voldsomt vulkanudbrud, og askeskyer blev båret ned over kontinentet og var måske med til at antænde lunten til den franske revolution. Revolutionen avlede en Napoleon, der forsøgte at erobre verden, og hvor Danmark holdt på den forkerte hest, hvad der fik englænderne til at bombe København og stjæle vores stolte flåde. Den historie kender vi, mens revolutionen på Island i 1809, hvor øen blev en selvstændig republik med egen konge, er gået mere upåagtet hen. Om alt det og meget mere kan man høre i Einar Már Gudmundssons veloplagte roman ”Hundedage”. Nu vil nogle indvende, at man ikke hører en roman, sådan en læser man, men for det første kan det diskuteres, om romanen er en roman, og for det andet har Gudmundsson den sjældne evne, at han Originaltegning af Jürgen Jørgensen: En hændelse på et islandsk bal kan skrive mundtligt. Han er nærværende og fortæller lige ud af posen, men med stor viden og lune, sådan som man før i tiden fortalte, når man i de mørke vinteraftener ikke havde andet at lave. Undertiden glider han ud på et sidespor, trækker paralleller til nutiden, springer lidt frem eller lidt tilbage i begivenhedsrækken, men kommer så på ret kurs igen. Det centrale i historien er de seks uger i juli og august, hundedagene kaldes perioden, i 1809, hvor danskeren Jørgen Jürgensen (1780-1841) opholdt sig på Island for at etablere handelsforbindelser mellem øen og England. Dengang var kolonimagten Danmark ene om at måtte handle med Island, og det foregik selvfølgelig til Danmarks fordel, så det var et forarmet Reykjavik, han kom til. Da der blev bryderier med øvrigheden, slog Jürgensen til, fængslede guvernøren og indtog magten med sin halve snes store hær. Han udskiftede Dannebrog med det gamle islandske flag, proklamerede forordninger, der hvad angik demokrati og velfærd overgik den franske revolutions, og nævnte sig selv i første person flertal, som konger har for vane. Det påstod han dog under en senere retssag skyldtes en oversættelsesfejl. Før dette fandt sted, havde Jürgensen befaret de syv have og oplevet meget, for allerede som 14-årig sendte hans far, der var urmager i København og passede kongens ure, ham til søs. Sådan gjorde man ofte med uvorne drenge dengang. På sin vej rundt i verden endte han i London, og derfra gik rejsen så til Island. Kongeværdigheden holdt kun kort tid, så blev han hentet tilbage til London, for formaliteterne havde ikke været i orden. Derefter gik det jævnt op og ned for Jürgensen, mest ned. Han blev forfalden til spil og druk, kom af og til i fængsel, hvor han kom til kræfter og skrev bøger, arbejdede som politispion i perioder og rejste rundt i Europa som krigskorrespondent og hemmelig agent for englænderne. Den begavede, måske lidt psykopatiske, men sympatiske eventyrer endte sine dage som straffefange i Tasmanien. Der er to andre hovedpersoner i bogen, også fra virkeligheden. Pastor Jon, der standsede et vulkanudbrud ved troens kraft, og Finnur Magnusson, der kunne tyde runer, selv dem der var ridset af naturen. Fælles for de tre er, at de var drømmere og fantaster, der havde de bedste hensigter, men ikke altid havde styr på dem selv. Efter endt læsning sidder man lettere fortumlet tilbage, men ikke forvirret, for man har ud over de gode historier fået en masse at vide om den tid set i Gudmundssons skarpe og humoristiske perspektiv. Einar Már Gudmundsson: Hundedage Oversat af Erik Skyum-Nielsen Lindhardt og Ringhof. 353 sider. 250 kroner Kate Fleron – Journalist og frihedskæmper Af John Poulsen n Da den konservative journalist Ole Kiilerich i januar 1943 mødtes med Mogens Fog og Børge Houmann for at diskutere en rekonstruktion af Frit Danmarks (FD) ledelse, foreslog han, at Kate Fleron (1909–2006) skulle indtræde i stedet for ham som konservativ repræsentant. De udtrykte deres reservation, men accepterede det, ”men forbløffende hurtigt kom vi alle tre i trit”, som Fog fortæller i sine erindringer, ”både i de illegale år, og de mange senere, hvor Kate Fleron var den bærende kraft i Frit Danmarks fortsatte eksistens.” Hun blev på mange måder identisk med FD, men er i dag næsten glemt, og derfor er det godt, at John Chr. Jørgensen har skrevet bogen ”Kate Fleron – Journalist og frihedskæmper.” Kate Fleron kom fra et borgerligt hjem. Hendes drøm var at blive journalist, og i 1930 blev hun elev på den konservative avis Nationaltidende, hvor hendes konservative holdninger kom tydeligt til udtryk. I starten var hendes emneområde kvindestof, men efter at hendes senere mand, Aage Schoch (1898– 1968), blev chefredaktør, begyndte hun også at beskæftige sig med sundhedsforhold. I 30’erne skrev hun desuden en række bøger, som hun dog senere tog afstand fra. Da hun begyndte at arbejde med FD, havde hun ikke været aktiv i modstandsbevægelsen, men var blevet afskediget fra Nationaltidende ligesom Aage Schoch, fordi hun i en række artikler havde modarbejdet tyskerne. I september 1944 blev hun arresteret og sendt til Frøslevlejren. Allerede under besættelsen havde man været enige om at fortsætte både organisationen og bladet FD efter krigen, og den 28. maj udkom det første legale nummer som ugeblad med et oplag på ca. 75.000. Kate Fleron og Elias Bredsdorff blev redaktører, men Bredsdorff forlod jobbet i 1946 pga. bladets økonomi, og fordi det blev kritiseret, at begge redaktørerne var venstreorienterede, hvilket han bekræfter i sine erindringer, hvor han skrev at ”Kate Fleron havde undergået en betydelig forandring, hendes politiske synspunkter var g ledet mere og mere til venstre”. I 1947 blev FD månedsblad, og oplaget var dalet til 7.500. Pga. af den begyndende kolde krig forlod en række borgerlige medlemmer FD, og i 1948 opløstes foreningen, og i stedet dannedes en ny med det ene formål at videreføre bladet. Til formand blev valgt Aage Schoch, som havde været medlem af Frihedsrådet, men i april 1982 måtte man opgive at udgive bladet. På trods af at det var et stort arbejde at være redaktør, fik Fleron også tid til at tage del i fredsarbejdet. I 1951 besøgte hun Nordkorea og udgav en pjece om besøget. Hun var også med i Russelltribunalet, som fandt sted i Roskilde i 1967. I 1971 var hun med i en delegation i Vietnam, og da Dansk-Vietnamesisk Forening blev stiftet i 1976, blev hun dens første formand. Der er blevet diskuteret meget om Kate Flerons politiske tilhørsforhold. Som der står i bogen, så kæmpede hun for det, hun troede på, og ikke for at opnå popularitet. I et interview med John Wilken til Land og Folk i 1982 erklærede hun, at hun var socialist, og at hendes mand, Aage Schoch, blev mere eller mindre socialist. John Chr. Jørgensen: Kate Fle ron – Journalist og frihedskæm per. Forlaget Spring. 156 s.198 kr. Nr. 11 – 2015 Side 13 Bekvemmelighedsflygtninge i Italien Af Margit Andersen n Man kunne ønske sig, at det var muligt at tvangsindlægge visse velbjærgede politikere på Christiansborg til at se Jonas Carpignanos film ”Mediterranea”, der viser, hvor bekvemt det er at være ”bekvemmelighedsflygtning” i Europa, her Italien. De to venner, Ayiva og Abas, er fra Burkina Faso, og de flygter ikke fra krig og rædsler, men har besluttet sammen at tage på den farlige og strabadserende færd op gennem Afrika og over Middelhavet i håb om at kunne få et bedre liv i Italien, end de har mulighed for i deres eget land, og dermed også at kunne hjælpe deres familier. I Italien kan de på et par dage tjene, hvad de skal bruge en måned til hjemme. Rejsen foregår til fods, med overfyldte busser og en førerløs og overfyldt båd. Undertiden bliver de hjulpet af førere, der tager sig godt betalt og smutter, når det bliver farligt. Det eftertragtede Paradis bliver dog nået, og de bliver modtaget af familie og venner og installeret i en barakby, som ikke adskiller sig fra en flygtningelejr, hvad komfort angår. Næste mål er at finde et fast arbejde, som er nødvendigt for at få papirer og opholdstilladelse i orden. Det lykkes dem at få det gode, gamle job for migranter, både inde- og udefra, som betales dårligst af alt, nemlig som frugtplukkere, ikke af ”vredens druer”, men af appel siner. Efter at have set hvordan de arbejdsforhold er, kan morgenjuicen godt gå hen og få en lidt besk smag. Ayiva har besluttet, at det her skal lykkes, han arbejder derfor hårdt og siger aldrig nej, når han bliver bedt om at tage noget ekstraarbejde. Det lønner sig, chefen sætter pris på ham, og han bliver en ven af huset. Abas har derimod vanskeligt ved at finde sig til rette, for det hele svarer slet ikke til, hvad han havde forestillet sig. Om aftenen slapper afrikanerne af med musik, dans og hvad dertil hører for at glemme det sure slid i det kolde land, men deres tærskel for lydstyrke stemmer ikke overens med de indfødte naboers, som klager til politiet, der kommer og rydder lejren. Dertil kommer, at en flok unge bøller udviser truende, racistisk adfærd overfor afri- kanerne, og en aften ender det i et blodigt opgør, hvor alle går totalt amok i et raseri, der må opfattes som en reaktion fra begge parters side på en udsigtsløs fremtid. Jonas Carpignano lavede i 2011 en meget rost kortfilm om afrikanske flygtninge, men fandt ud af, at det krævede en spillefilms længde at fortælle deres historie uddybende. ”Mediterranea” virker et stykke ad vejen også som en dokumentarfilm, der objektivt beskriver, hvad der ses udefra, men efter ankomsten til Italien kommer man ind på livet af de to hovedpersoner. Ayiva, som den ældre, besindige fyr, der er hurtig til at omstille sig, og Abas som den yngre, der bliver slået ud, da hans illusioner ikke holder overfor virkeligheden. Begge spiller fremragende i denne film, der er sjældent højaktuel, og hvor mange scener til forveksling ligner reportager i aftenens tv-avis. Mediterranea Instruktion og manuskript: Jonas Carpignano Femte bind af Det Store Århundrede: Kvinderne i modstandskampen Af Margit Andersen n Da fjerde bind af Jan Guillous serie, Det Store Århundrede, sluttede, sad læseren tilbage med et påtrængende spørgsmål. Hvordan i alverden var det lykkedes Lauritz’ søn, Harald, der som SS-eteller-andet havde kæmpet på østfronten, at komme hjem til Sverige med de hvide busser? Det får man imidlertid ikke svar på i femte bind, Den Blå Stjerne, der slutter præcis på samme tid som den forrige bog. Tiden er stadig årene under Den 2. Verdenskrig, men denne gang med fokus på den store, og i mange tilfælde undervurderede, indsats, kvinderne ydede i modstandskampen. Som f.eks. den norske Eva Kløvstad, meget snedigt med mandenavnet Jakob som kodenavn, der var leder for 1200 modstandsmænd og organiserede flugten for jøderne fra Norge til Sverige. Hun blev som kvinde ikke indbudt til sejrsparaden i Oslo den 9. maj 1945, og fik først i 1990 tildelt Sankt Olavs ordenen for sin indsats. Her i romanen får hun ristet en minderune for eftertiden. Det samme er tilfældet med ”Sekretærklubben”, som var en gruppe kvinder, der som agenter for den engelske efterretningstjeneste i Sverige arbejdede med kvinders medfødte våben overfor mænd, der undertiden tænker med en anden legemsdel end hovedet, i dette tilfælde tyske mænd. For at skåne ”sekretærerne” for følger af denne virksomhed fik de udleveret et pessar, hvilket ellers var forbudt for ugifte kvinder, og gik det alligevel galt, organiserede man en abort. Disse kvinderes indsats gav heller ikke anledning til hverken lovsang eller medaljer efter krigen. Hovedpersonerne er Lauritz’ to døtre, Johanne og Rosa, med Johanne som den centrale skikkelse. De er begge havnet i efterretningstjenesten, Rosa i den svenske og Johanne i den engelske, og det giver selvklart Guillou anledning til at boltre sig i sin mestergenre, spionromanen, og bogen er også både spændende og underholdende, men fortæller samtidig indgående om det neutrale Sveriges tåspidsdans i forholdet til Tyskland, England og de okkuperede broderlande Norge og Danmark. Om de hemmelige lejre, hvor flygtede modstands- folk fra Norge blev militært videreuddannet, om orga niseringen af jødernes flugt fra Norge til Sverige og om den hemmelige linje mellem den svenske og den engelske efterretningstjeneste, som måtte være hemmelig i forhold til den tyskvenlige regering. På hjemmefronten, altså familien Lauritzens, holder man sammen på trods af meningsforskelle politisk og i al almindelighed. Patriarken Lauritz viser sig at være mere moderne og tolerant, end døtrene havde troet, men med hensyn til krigen er han fortsat blind, og da den slutter, og han bliver konfronteret med billeder af virkelighedens rædsler i koncentrationslejrene, bliver det for meget for ham. I Oslo og i Stockholm jubler man over, at nazismen er besejret, og tilbage sidder læseren fortsat med et ubesvaret spørgsmål. Det der om Harald. Jan Guillou: Blå Stjerne, Modtryk. 431 s.300 kr. Udkommer 9. oktober. Side 14 Nr. 11 – 2015 INDSAMLINGSAKTIVITETER Afsluttende indsamlingsfest for bladet KOMMUNIST Radio ”EU i hverdagen” Studievært & tilrettelægger Jan Vogel. Albertslund Nærradio, Bytorvet 31, 2 sal, Albertslund. Søndag den 1. november kl. 14 Dørene åbner kl. 13 Sender direkte hver tirsdag – mellem 15:00– 16:00. Genudsendes lørdag samme tid. Samsendes på - www.albertslundradio.dk Radioprogrammet sendes også på FM 94,5 Hybrid 104,5. El-forbundet København, Tikøbgade 9, København NV v/ Lundtoftegade og Bregnerødgade Radioprogramoversigten for november 2015 Underholdning: – Erik Clausen – Musikgruppen Batman, Bliksen og Bjørn Stor auktion, mad og drikkevarer. Pris 60 kr. Billetbestilling: Tlf. 2067 9644 – 3388 2833 Udsendelserne vil i november sætte den kommende folkeafstemning i fokus, og vil blandt andre have følgende gæster: – Musiker Peter Abrahamsen – Kristina Egelund, EU-ordfører Liberal Alliance – Finn Sørensen, mf Enhedslisten – Advokat Kirsten Bindstrup – Advokat Bjørn Elmquist – Forbundsformand Dennis Kristensen Antifascistisk og antiracistisk konference Fodterapeut – Rikke G.F. Carlsson Lørdag 21. og søndag 22. november i København (nærmere info om sted på www.kommunisterne.dk) Ring 61 16 50 09 eller skriv: rgfcarlsson@gmail.com (Er der optaget, eller bliver der ikke svaret? – send sms med navn og nummer, så ringer jeg tilbage) Lørdag fra 10.00 til 18.00. Klokken 18.30 middag og kammeratligt samvær. Søndag fra 10.00. Afslutning 16.00. Begge dage frokost kl. 13–14. EU debatmøde Sidste frist for tilmelding er mandag d. 2. november. Tilmeldingerne sendes til indbyder-organisationerne, Horserød Stutthof Foreningen og FIR-Danmark Jeg kommer hjem og ordner dine fødder Torsdag den 19. november kl. 16.30, Byggefagenes Hus, Lygten 18, Kbh. NV Hvad skal vi stemme den 3. december? Et debatmøde om for eller imod Kom og debattér med! Bodil Enoch E-mail: enoch.bodil@gmail.com Anton Nielsen E-mail: nielsenanton2@gmail.com KULTURLIV Film værd at se Irrational Man Jeg er Ingrid Krigen Me and Earl and dying girl Taxi Teheran 45 år Fodboldhold på 9 spillere I sidste nummer af KOMMUNIST fortalte vi, at eleverne på Musikkonservatoriet skulle lære at spille minutvalsen på 55 minutter for at vænne sig til besparelserne på kulturområdet, når de er færdige. Om det overhovedet er muligt for dem at få et arbejde til den tid kan man tvivle på. F.eks. skal de fem landsdelsorkestre i de kommende år spare 11,2 mio. og det vil koste mindst 20 stillinger. Det vil medføre at orkestrene ikke længere vil kunne spille værker skrevet til et stort symfoniorkester som f.eks. af Brahms og Carl Nielsen, som de ellers er forpligtiget til. I en pressemeddelelse skriver orkestrenes forening, at det ”lidt populært sagt svarer til at reducere et fodboldhold fra 11 til 9 spillere.” Måske skal landsdelsorkestrene forberede sig på kun at spille kammermusik, hvis besparelserne fortsætter udover 2019. Nyt torv i Randers Lørdag den 24. oktober fik Randers et nyt torv opkaldt efter forfatteren Karin Michaëlis. Det skete på Ordets dag, hvor Spar Nords pris opkaldt efter forfatteren blev uddelt. I otte år har Karin Michaëlis Selskabet undersøgt muligheden for at finde et torv, og nu er det endelig lykkedes. Karen Michaëlis blev født i Randers i 1872 og en række af hendes romaner foregår i byen. Hvad er BNP Christian Juhl fra Enhedslisten Karina Rohr fra Folkebevægelsen mod EU Holger K. Nielsen fra SF Og en repræsentant fra LO Der vil være mulighed for lidt til ganen. Der er selvfølgelig gratis adgang Frederikssundsvej 82A, København NV. Tlf. 3888 2833. Ny åbningstid: Mandag – fredag 14.00–17.30. Tirsdag kun 11.00–14.00. Lørdag 11.00–14.00 Se en del af vores udvalg på www.kommu nisterne.dk under bogcaféen Ny-Tid Benny Holst Trio underholder efter mødet Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82, 2400 NV. Telefon: 38 88 28 33 Arrangeret af EU-udvalget i BJMF, LFS og Rør og Blik Kbh. Arrangementet er støttet af Nye kontortider: Mandag – torsdag kl. 10.30-15.30 Der foregår i øjeblikket en diskussion om at kunstnere og kulturfolk skal engagere sig mere i den politiske debat. I den forbindelse udtalte Naser Khader (K) til Politiken, at kunstnere alt for ofte er for dårligt inde i sagerne til at indgå i en kvalificeret debat, hvilket Alex Ahrendtsen (DF) bakker op om. Man kunne håbe, at de ville stille de samme krav til politikerne. Vi husker tydeligt at Pia Kjersgaard påstod, at der ikke var sigøjnere i Danmark i 1864, og Pernille Bendixen som afslørede, at hun overhovedet ikke vidste, hvad BNP (Bruttonationalproduktet) var, selvom hun henviste til det i et interview til Radio 24syv. Man har den fornemmelse, at når der stilles disse krav til kulturfolk, så er det fordi de har nogen helt andre holdninger end Khader og Ahrendtsen, og så er det nemt at sige, at de er dårligt inde i sagen. www. kommunisterne.dk Nr. 11 – 2015 Side 15 Vind rejse til Cuba Årets Cuba-lotteri er skudt i gang Sidste spurt frem mod de 425.000 Så gælder det den sidste spurt for årets indsamling til KOMMUNIST. Søndag den 1. november slutter indsamlingen. Den slutter med et brag af en afslutningsfest fra kl. 14 i El-forbundet, Tikøbgade 9 ved Nørrebro station i København. Her vil der være musik, underholdning ved Erik Clausen og den store auktion, mens vi venter på at resultaterne fra partiets afdelinger løber ind, og det endelige slutresultat kan annonceres. Kom og gør et godt køb på auktionen! Halvvejs gennem indsamlingsperioden var det halve resultat nået. Nu gælder det slutspurten! Læsere af bladet kan bidrage ved at indsætte penge på bankkonto 5322 0311328 eller giro 15516563899 og mærke indbetalingen ”Indsamling”. n 7.000 lodsedler a 10 kroner sælges frem til den 3. december. Søndag den 6. december trækkes vinderne. Det sker klokken 17 på Verdensjulemarkedet i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby, København. Men folk i hele landet kan roligt købe lodder, for vindernumrene offentliggøres i dagbladet Arbejderen, i bladene KOMMUNIST, SKUB og Cubabladet i december samt på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside: cubavenner.dk. Miljøprojekt Det er nu 23. gang, at Dansk- Cubansk Forening ruller sit store, årlige Cuba-solidaritetslotteri ud. Hovedpræmien er som de tidligere år to flybilletter til Cuba til en værdi af 16.000 kroner. Dertil 42 andre gevinster, f.eks. rom, cigarer, dvd’er, gavekort, Cuba-kalendere. Overskuddet fra lotteriet går til et miljøprojekt, oplyser Dansk-Cubansk Forening. I lodsedlen kan man læse om Cubas indsats for at skabe et bæredygtigt samfund, at Rio-erklæringen er skrevet ind i Cubas forfatning, og at en stor del af Cubas grøntsager i dag dyrkes i økologiske byhaver. Konkret går overskuddet fra lotteriet til et mekanisk renseanlæg, der skal “fjerne plastic, dåser, papir og andet fysisk affald fra Cojimar floden, inden flodens vand bringer det ud i havet og forurener de smukke strande omkring Cojimar”, som der står i lodsedlen. Lodsedler til sig selv og til videresalg kan bestilles med en mail til post@cubavenner.dk, et opkald onsdage mellem klokken 17 og 19 på telefon 38 10 15 50 eller et brev til Dansk-Cu bansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Verdens julemarked Dansk-Cubansk forening holder sit årlige verdens julemarked søndag den 6. december kl. 13–19 i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby, København – lige ved Vigerslev Alle station. Det bliver en markedsdag, hvor solidaritet er i centrum, og eksotiske varer vil være til salg, så man der kan købe sine julegaver. Udover markedet kommer der kl. 15 en personlighed og underholder, og kl. 17 trækkes vinderne i vores solidaritetslotteri. Der vil også være en biograf, der spiller en række kortfilm fra og om Cuba og Latinamerika. Bar I hele åbningstiden vil en 5-stjernet Cuba Bar sælge drinks og cubansk øl. Velkommen. Styrk kampen mod fascisme, racisme og krig – for fred og frihed n Den 21. og 22. november afholdes der konference på initiativ af Horserød Stutthof Foreningen og FIRDanmark. Foreningerne har indbudt alle danske antifascistiske, antiracistiske grupper, bevægelser og foreninger til at deltage. Da der er begrænset plads i lokalerne er det nødvendigt med tilmelding til konferencen. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 2. november. (se annoncen på side 14). Konferencens formål er, at styrke det antifascistiske og antiracistiske arbejde i Danmark. Foreningerne mener at det er meget vigtigt – ikke mindst efter den nye regerings tiltræden – at sikre en større grad af sammenhold og fodslag, sådan at vi i højere grad end tilfældet er nu, trækker på fælles hammel i ord såvel som i handling. Målet er en styrke den fælles kamp mod en stadig stærkere reaktion. Bredt favnende program Konferencens program omfatter de fleste aspekter af den snigende fascistiske udvikling. Det handler om: – Kampen om historien v/ Morten Thing, historiker. – Fascismen i Europa 2015 v/Anne Jessen, Demos. – Kurderne i Danmark v/ Bjørn Elmquist, advokat. – Ukraine – Nynazismen en reel faktor v/ Aksel Carlsen, dansk-ukrainsk samfundsforsker. – Erfaringer fra Grækenland: Hvordan styrkes den fascistiske strømning, og hvem er de sande og hvem er de påståede modstandere af fascismen v/ Panos Apergis, KKE-DK. – Terrorlovgivningen – asyl og flygtningepolitik v/ Thor kild Højer, advokat. – Presse- og ytringsfrihed i Danmark 2015 v/ Birthe Sørensen, redaktør. – Den antifascistiske og antiracistiske kamp i vor tid – Aktioner og aktionsformer v/ Anton Nielsen, formand for FIR/ i Danmark og forfatter. – Den internationale solidaritet: Ulrich Schneider, generalsekretær for FIR/ Fédération Internationale des Résistantes – Association Antifasciste. –red. Nr. 11. November 2015 Pris kr. 20,- Manden de ikke kunne slå ihjel Af John Poulsen n ”Spild ikke tid på at sørge, organiser” skrev sangskriveren og fagforeningsagitatoren Joe Hill (1879-1915) i et brev til kammeraterne i International Workers of the World (IWW), lige før han 19. november 1915 blev henrettet for to påståede mord. Rettergangen havde været under al kritik, og hovedformålet var i virkeligheden at ramme den aktive fagbevægelse. KOMMUNIST, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Kalvesteg i himlen Joe Hill hed oprindeligt Joel Emanuel Hägglun, og var født i den svenske by Gävle. Faderen arbejdede ved jernbanen, men døde ved en arbejdsulykke, da Joe var 8 år, og moderen stod alene med tre børn. For at overleve måtte børnene ud at arbejde og det gjaldt også Joe. I 1902 døde moderen, og efter at barndomshjemmet var solgt, blev der 1.000 kr. til hvert af børnene. Joe og broderen Paul besluttede at emigrere til USA for at begynde en ny tilværelse der. Men den blev værre end den de kendte hjemmefra. Der var ikke guld og grønne skove, tværtimod, og kalvesteg var noget der blev serveret i himlen, som han senere skrev i en af sine mest kendte sange. Fagforeningsagitator Da det var svært at få arbejde i New York på grund af de mange indvandrere, drog Joe videre til Chicago, hvor det lykkedes ham at få et job. Men han blev hurtigt sortlistet for sin faglige aktivitet, og for igen at få arbejde skiftede han navn til Joe Hill. Det hjalp ikke, så han rejste til Californien, hvor han blev medlem af den syndikalistiske fagforening IWW. Den var stiftet i 1905 og var i modsætning til American Federation of Labor (AFL) en radikal fagforening, som organiserede arbejdere på tværs af køn, fag og race. Han tog del i IWWs aktiviteter som agitator ved strejker og begyndte at skrive sange, som tog udgangspunkt i strejkerne. Det blev til i alt 28 sange fra 1911–15. Han skrev selv musik til fire, mens resten var på kendte melodier, som f.eks. Frelsens Hær brugte. Det var ikke tilfældigt, for som barn havde han besøgt Frelsens Hær i Gävle, som han fandt mere spændende end den frimenighed hans forældre kom i. Sangene blev sunget over hele landet ved demonstrationer og strejker. Nogle af dem blev bragt i bladet The Industrial Worker og 13 blev optrykt i IWWs lille røde sangbog, som blev solgt i store oplag. Anklaget og dømt for mord I juli 1913 flyttede han til Salt Lake City i Utah, hvor der foregik en stor strejke blandt minearbejdere i Tucker. Den 14. januar 1914 blev han arresteret og beskyldt for at have skudt en købmand og dennes søn. Han blev dømt til døden, men efterfølgende undersø- gelser af rettergangen viste, at han var uskyldig. Den amerikanske forfatter William Adler, der har skrevet en stor biografi om ham, som netop er udkommet på svensk, peger ligefrem på, hvem der kunne være gerningsmanden. Asken spredes I dagene efter henrettelsen defilerede tusindvis af arbejdere forbi Joe Hills båre i Salt Lake City. Selve begravelsen fandt sted i Chicago, og her fulgte over 30.000 mennesker båren gennem byens gader. Han havde bestemt, at hans aske skulle spredes over hele verden. Det skete ved, at der blev sendt en kuvert med aske til alle stater i USA, undtagen Utah, og til de lande hvor der var afdelinger af IWW. Asken skulle så spredes for vinden den 1. maj 1916. En svensk-amerikaner, der var med til begravelsen, havde fået en kuvert, som han skulle bringe med til Sverige og sprede der, men det skete ikke. I begyndelsen af 60’erne forærede han kuverten til Arbejderbevæ- gelsens Arkiv i Landskrona, og den blev i 1967 muret ind i væggen i Folkets Hus sammen med papirer fra IWW, og der blev opsat en mindeplade. Køb og læs KOMMUNIST Abonnement: 1 år…………………… 275,- kr. 1/2 år………………… 165,- kr. Studerende 1/2 år…… 50,- kr. Joe Hill lever stadig Joe Hill har inspireret mange sangere såsom Woody Guthrie, Pete Seeger, Bob Dylan, Joan Baez, John Lennon og Bruce Springsteen. Han er også blevet ”foreviget” med balladen ”Jeg drømte i nat, jeg så Joe Hill” med Alfred Hayes musik og tekst af Earl Robinson, som især er kendt i Paul Robesons fortolkning. I 1971 lavede den svenske instruktør Bo Widerberg en film, der hyldede Joe Hill. I mange år har kræfter i Sverige kæmpet for, at den kunne komme ud på DVD, og det er endelig lykkedes i august i år. Der findes i USA en Joe Hill Award som er blevet uddelt hvert år siden 1989 til en kunstner, der har skabt et værk med relation til fagbevægelsen. Selv det højreorienterede amerikanske LO (AFL/CIO) hylder på deres hjemmeside Joe Hill, på trods af at de politisk stod langt fra hinanden. I Sverige er 100-året blandt andet blevet markeret i Gävle, hvor museet frem til den 7. september viste udstillingen ”Joe Hill – Martyren fra Gävle”. I samme by er hans barndomshjem omdannet til museum. Det blev for nogle år siden købt af den syndikalistiske organisation Sveriges Arbejderes Centralorganisation (SAC), som i august havde en stor konference i byen i anledning af 100-året. I USA har der været afholdt mange Joe Hillkoncerter i løbet af året, og et af højdepunkterne var den, der blev afholdt den 5. september i Salt Lake City i en park, der er anlagt hvor det fængsel lå, som han blev henrettet i.
© Copyright 2024