Til Byrådet 13. april 2015 Side 1 af 4 Notet vedrørende indstillingen ”Detailplan for FTL-havnens vestside”, jævnfør beslutning på Magistratens møde den 7. april 2015 TEKNIK OG MILJØ KULTUR OG BORGERSERVICE Aarhus Kommune 1. Konklusion På magistratens møde den 7. april 2015 blev det i forbindelse med behandlingen af indstillingen ”Detailplan for FTL-havnens vestside” besluttet, at Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice skulle belyse en række forhold i indstillingen nærmere: Den tværgående broforbindelse Udformningen af Fiskerivej Udformningen af kajkanten langs Auktionskajen Planafdelingen Sport og Fritid E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte e-mail: bger@aarhus.dk www.aarhus.dk 2. Indhold Sagsbehandler: Birte Gersbøll Den tværgående broforbindelse Søren Clausen Dispositionsplanen for FTL-havnen lægger op til ”… at der kan etableres en stiforbindelse på tværs af havnebassinet, med henblik på at øge de rekreative muligheder – enten ved ydermolen eller længere inde i bassinet.” Bemærkninger fra MKB: MKB vurderer umiddelbart, at der vil være store praktiske og økonomiske udfordringer ved at etablere en tværgående stiforbindelse. Der er ikke udarbejdet konkrete løsningsforslag til, hvordan en eventuel bro eller tunnel eventuelt kan udformes. Der er ikke afsat økonomi til at etablere forbindelsen. Med detailplanen for FTL-havnens vestside indstilles det, at en eventuel tværgående stiforbindelse alene kan etableres ved ydermolerne. Alternativt vil MKB skulle friholde et areal for bebyggelse af klubhuse m.v. på opfyldningen. Dette vurderes at være uhensigtsmæssigt i lyset af de udviklingsønsker, som er for opfyldningen. Endvidere vurderer MKB, at ydermolerne er det mest oplagte sted at placere en tværgående stiforbindelse, idet man kan hængte forbindelsen direkte på Bugtpromenaden. Bemærkninger fra MTM: MTM finder at en sådan beslutning vil lægge væsentlige - og muligvis unødvendige - bindinger på mulighederne for i fremtiden at "tænke ud af boksen" om en tværforbindelse fra Aarhus Ø til Risskoven. Der er ikke taget beslutninger om den konkrete udformning af den tværgående forbindelse men der har været overvejelser om at etableringen skal ske på baggrund af en projektkonkurrence. Udformningen af Fiskerivej (jf. kortbilag 1, vedlagt) Bemærkninger fa MKB: I detailplanen har Fiskerivej fået et bugtet forløb ved arealopfyldningen, frem for et lige forløb. Dette skyldes flere forhold: Den primære begrundelse er, at det bliver muligt at skabe et sammenhængende areal mellem vejen og Grenåbanen til vinteroplag, parkering og events. Hvis vejen skal gå lige igennem, vil arealet blive opdelt, og man vil få havneaktiviteter på tværs af en vej. Dernæst giver det foreslåede vejforløb en naturlig mulighed for at lave en vendeplads for biltrafikken, inden bilerne kommer ud til områder, som primært ønskes anvendt til foreningsaktiviteter og rekreative formål. Arealerne ved Træskibshavnen er smalle og snævre. Det ønskes derfor, at biltrafik generelt set ikke ledes ud til Træskibshavnen, men vender rundt forinden. Endelig muliggør planen, at man kan dobbeltudnytte vej- og asfaltarealet ved et eventuelt kommende slæbested på nordsiden af opfyldningen. I høringssvar fra MTM henviser man til, at et lige vejforløb vil være hensigtsmæssigt af hensyn til cykeltrafikken, idet Fiskerivej i en midlertidig periode skal benyttes som rekreativ forbindelse. Det kan i den forbindelse oplyses, at Fiskerivej med stor sandsynlighed vil bevare sin nuværende udformning i en årrække, idet det ikke inden for overskuelig tid vil være muligt at omlægge vejen inden for FTL-havnens driftsøkonomi. Bemærkninger fra MTM: Center for Byens Anvendelse og Center for Byudvikling og Mobilitet arbejder pt. med projekteringen af den rekreative forbindelse fra Nørreport krydset til FTL-havnen. Projektet omfatter en kanal og cykel- og gangsti, som forløber øst for jernbanen frem til et bassin ved Østbanegården og en 13. april 2015 Side 2 af 4 kanalgennemføring under Hjortholmsvej til havnebassinet i FTL-havnen. Projektet omfatter endvidere cykel- og gangstiens videreførelse og tilslutning til Fiskerivej ca. 50 meter nord for det nye kryds ved Hjortholmsvej. Da etableringen af den rekreative forbindelses videre forløb langs Fiskerivej til Træskibshavnen er udskudt indtil 2030, vil Fiskerivej komme til at fungere som en midlertidig rekreativ forbindelse i en længere årrække. MTM finder det væsentligt at især cykeltrafikken kommer til at foregå hensigtsmæssigt i området og uden risiko for at kollidere med de øvrige rekreative anvendelser i området. MTM foreslår derfor en løsning hvor Fiskerivej opretholdes med det forløb den har i dag i dag til både bil og cykeltrafik. MTM er enige med MKB i at der kan være behov at der etablere en vendeplads umiddelbart nord for Fiskerivej 22 og begrænsninger for biltrafikken videre herfra, så kun trafikanter med ærinde på det nye opfyldte areal og Træskibshavnen kan fortsætte videre mod nord. Med MTM’s forslag er der også mulighed for at etablere et stort sammenhængende areal til vinteroplag, parkering m.v. med direkte sammenhæng til klubhusene på opfyldningen og uden uvedkommende gennemkørende trafik. Udformningen af kajkanten langs Auktionskajen (jf. kortbilag 2, vedlagt) Bemærkninger fra MKB: I detailplanen indstilles det, at kajkanten ved Auktionskajen (ved Fiskerivej 2) får et knæk i smøgen mellem Maskinfabrikken Nordhavn og Restaurant Koch. Grunden til, at kajen ikke føres lige igennem mod syd, er, at et antal af de sydligste bådpladser i givet fald skal nedlægges, således at den kommende kanal ikke delvist spærres af fortøjede både. Hvis man flytter kajkanten ud i bassinet, vil bådene skulle ligge parallelt med kajen, frem for som nu vinkelret på kajen. Argumenet for at give kajkanten et knæk er således et hensyn til at kunne udnytte arealet bedst muligt til bådpladser. I udformningen af kajen er det sikret, at der er tilstrækkelig plads til et gangareal langs kajkanten. Bemærkninger fra MTM: Som en del af projektet for kanalgennemføringen ved Hjortholmsvej er det besluttet at renovere kajkanten langs Auktionskajen som er i meget dårlig stand. 13. april 2015 Side 3 af 4 Renoveringen af kajkanten skal udføres med en ny spunsvæg og MTM har i den forbindelse foreslået at kajkanten også ud for Fiskerivej 2 flyttes ca. 3,5 meter ud i bassinet, således som den gældende dispositionsplan giver mulighed for. MTM mener at man bør benytte muligheden for at skabe bedre færdselsforhold langs med kajkanten ud for Fiskerivej 2 hvor der også skal være plads til parkering og adgangsvej. Æstetisk vurderes det også at være en bedre løsning at man fastholder kajkantens lige forløb. Med venlig hilsen Kristian Würtz / Erik Jespersen Rabih Azad-Ahmad / Kirsten Jørgensen 13. april 2015 Side 4 af 4
© Copyright 2024