1. No category

TEMA
#27/2015
Region Midtjylland
Magasin for Regional Udvikling
Ingen
udvikling
uden
råstoffer/4
Råstofgrave redder
naturen / 8
De suger med måde / 10
Australiere på
skattejagt i
Vestjylland / 18
Råstoffer
6
Ingen udvikling uden råstoffer
Råstoffer sikrer dynamikken i samfundet,
siger lektor Anne Merrild Hansen, Aalborg
Universitet.
De glæder sig til den sidste
lastbil
Efter flere års kamp får beboerne i Ørum
en omfartsvej, der leder lastbiler fra råstofgrave uden om byen.
8
10
12
14
16
18
Råstofgrave redder naturen
Naturvejleder Morten DD ser de forladte
råstofgrave som et skatkammer af fantastisk natur – og en genvej til større
biodiversitet.
De suger med måde
Pindstrup Mosebrug A/S støvsuger
sphagnum til danske erhvervsgartnerier
så skånsomt, at tørven gendanner sig.
Kunsten at tænke langt frem
Region Midtjylland har haft en god
dialog med Horsens Kommune om
råstofgraveområde Bygholm, som skal
være boligområde, når råstofferne er
hentet op.
Godt med grus i maskineriet
Hos Nymølle Stenindustrier er de glade
for, at det er regionerne, som skal foretage den ofte svære afvejning af, hvor
der skal graves.
Det graver vi efter
Det er mest sand, sten og grus, men
også ler, moler, plastisk ler, kalk og
kridt, kvartssand samt tørv er på listen
over midtjyske råstoffer.
Australiere på
skattejagt i Vestjylland
Forsidefoto: I Region Midtjylland hentes
en tredjedel af de råstoffer, der indvindes
i Danmark.
TEMA
Kommende arrangementer i 2015 og 2016
Kalender
4
Indhold
Råstoffer
Udgives af: Regional Udvikling,
Region Midtjylland
Ansvarshavende redaktør: Lars Vildbrad
Redaktør: Marianne Harbo
marianne.harbo@ru.rm.dk
Grafisk Produktion: Grafisk Service
Fotos: Niels Åge Skovbo, hvis ikke andet er
angivet.
#27
6. - 8. november 2015
23.-26. november 2015
Shanghai, Kina
Shanghai, Kina
Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard be-
Som en del af forprojektet til et kommende
søger Shanghai for at underskrive Memo-
Midtnet Kina program, der fokuserer på in-
randum of Understanding med Pudong New
novationssamarbejde mellem virksomheder
Area i Shanghai. Underskrivelsen er led i den
og videninstitutioner, rejser repræsentanter
samarbejdsaftale, Region Midtjylland har med
for regionens videninstitutioner til Shanghai
Shanghai, som også omfatter samarbejde
for at deltage i et matchmaking arrangement
på by- og distriktsniveau. Aftalen vil omfatte
med førende kinesiske vidensinstitutioner.
samarbejde vedrørende ældrepleje, Smart
Arrangører: Region Midtjylland, Innovation
City og havne.
Centre Denmark og Science & Technology
Info: signe.madsen@ru.rm.dk
Commission Shanghai Municipality.
Info: signe.madsen@ru.rm.dk
10. november 2015
Aarhus, DOKK1
7. december 2015
19:00
Landsbyprisen – sidste frist for at foreslå kan-
Kulturhovedstad – Infoaften for frivillige i
didater til Region Midtjyllands Landsbypris
forbindelse med kulturhovedstadsprojektet
2016. Prisen skal fremhæve de ypperste ek-
Aarhus 2017.
sempler på små samfund, der har snydt lands-
Tilmelding: senest 6/11 på
bydøden og skabt udvikling, som kan være til
praktikanta@aarhus2017.dk.
inspiration for andre. Prisen følges af 150.000
Info: www.aarhus2017.dk/da/bliv-frivillig/
kroner og er hidtil gået til Idom-Råsted i Holstebro Kommune, Spjald i Ringkøbing-Skjern
10. november 2015
Kommune, Endelave By i Horsens Kommune,
Silkeborg, Hotel Scandic
Rødding i Skive Kommune, Nørager i Nord-
Turismekonferencen 2015 – få ny viden og
djurs Kommune, Ølstrup i Ringkøbing-Skjern
faglig inspiration til det turismefaglige ar-
Kommune samt Glyngøre i Skive Kommune.
bejde.
Info: karsten.baekgaard@ru.rm.dk
På konferencen uddeles regionens Turisme-
28. - 29. april 2016
VÆKSTpris 2015 til nytænkende turismeaktø-
Horsens, Hotel Scandic Bygholm Park
rer, der har vist vejen til vækst og flere job.
Erhvervsudviklingsdøgnet – få den nyeste
Arrangør: Region Midtjylland
viden, del erfaringer og bliv inspireret til nye
Info: karin.kristensen@ru.rm.dk
initiativer, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Det årlige erhvervsudviklingsdøgn
16. november 2015
skal kompetenceudvikle offentlige konsulen-
Shanghai, Kina
ter, som arbejder med iværksættere og virk-
Seminar: Region Midtjylland holder i sam-
somheder inden for erhvervsfremme-, uddan-
arbejde med Hamborg by et seminar med
nelses- og beskæftigelsessystemet.
fokus på ældrepleje og uddannelse i sund-
Arrangører: Væksthus Midtjylland og Region
hedssektoren. Formålet er at sætte fokus på
Midtjylland i samarbejde med Horsens Kom-
regionens kompetencer og viden, og bl.a. VIA
mune.
University College deltager med oplæg om
Info: mette.vilsboell@ru.rm.dk
dansk ældrepleje, herunder demenstilbud, ledelse af plejehjem og uddannelse af personale
til ældre- og sundhedssektoren.
Info: signe.madsen@ru.rm.dk
Forord
”
…det kan også være et indgreb i en masse menneskers
hverdag, hvis de får en råstofgrav som nabo og skal
leve med en jævn strøm af lastbiler…”
Råstof til eftertanke
De er overalt. I mursten, i fundamenter, i veje, i din have, i din vægmaling, din isolering, dit tag og
sågar i dit kattegrus og dine gummistøvler.
Råstoffer udvundet under den midtjyske muld.
Næsten en tredjedel af de råstoffer, der graves ud i Danmark, kommer fra Region Midtjylland,
og det er ikke så lidt. Mængden svarer til en lastbilfuld til hver husstand her i regionen – om året.
Hovedsagelig er det sand, grus og sten, men også ler, moler, kvartssand og sphagnum indvindes
og er med til at holde hjulene i gang i vores samfund.
Det er regionen, der har opgaven med at kortlægge egnede områder til råstofindvinding og
sikre, at der kan hentes nok til eksempelvis de motorveje og sygehusbyggerier, der planlægges.
Regionen giver tilladelse til at grave, men kun hvis det kan ske i harmoni med natur og miljø, for
råstofindvinding er et væsentligt indgreb i landskabet.
Og det kan også være et indgreb i en masse menneskers hverdag, hvis de får en råstofgrav
som nabo og skal leve med en jævn strøm af lastbiler, der både larmer og støver. De mennesker
skal vi også tage hensyn til, når vi siger ja eller nej til at grave.
I dette nummer af Dialog kan du læse om alle de råstoffer, som vi ”har på hylderne” i regionen,
om vores kommende råstofplan og om de overvejelser, der hører med til regionens ansvar på
råstofområdet.
Du kan møde naturvejleder Morten DD, der elsker gamle, forladte råstofgrave, fordi de bliver
til de fedeste naturområder.
Du kan også møde dem, der praktiserer en bæredygtig indvinding, dem, der fandt en lykkelig
løsning, så lastbilerne fremover kører uden om deres landsby, og dem, der er gode til at tænke
fremad og sørger for at tømme et område for værdifulde råstoffer, før der bygges boliger.
Jeg håber, at bladet vil give dig masser af råstof til eftertanke.
God læselyst
Bent Hansen
dialog tema: Råstoffer 3
Ingen udvikling
uden råstoffer
TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
Råstoffer sikrer dynamikken i samfundet, siger lektor Anne Merrild Hansen,
Aalborg Universitet. Region Midtjylland er med til at holde hjulene
i gang med sine 160 aktive grusgrave. Her hentes en tredjedel af de
danske råstoffer til gavn for hele landet.
S
ten, grus, sand, ler, tørv og kridt. Overalt i Midtjylland og resten af Danmark gemmer råstoffer
sig i undergrunden. At grave råstofferne op og
sælge dem er et stort forretningsområde.
I 2014 blev der i Danmark udvundet 25 mio. kubikmeter råstoffer, som bruges til at bygge veje, havne,
huse og andre byggerier.
”Råstoffer er en forudsætning for at opretholde
det samfund, vi har i dag. Det er nødvendigt med materialer, der sikrer vores infrastruktur, så vi er i stand
til at transportere ting og pendle til vores arbejde. De
mange motorvejsprojekter kræver mange råstoffer,
og det samme gør det at udbygge det øvrige vejnet og
vedligeholde det”, siger lektor Anne Merrild Hansen,
Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
Maskiner, som transporterer råstoffer eller lægger
ny asfalt på vejene, virker som et irritationsmoment
4 dialog tema: Råstoffer
for mange i en travl hverdag, men de er vigtige for vores mobilitet, fremhæver hun.
5000 lastbiler pr. kilometer
Hver gang der lægges ny asfalt, bruges råstoffer som
sand, grus og sten. De bruges i kolossale mængder ved
vejbyggeri. På en kilometer motorvej går der 60.000
kubikmeter. Det svarer til 5.000 fulde lastbiler.
De mange ton råstoffer er ikke bare et kæmpe forretningsområde. Det er også et stort forvaltningsområde for de fem regioner, som sidste sommer overtog
ansvaret fra kommunerne for at behandle ansøgninger om råstofudvinding og give tilladelser til at grave
i 10 år frem.
Folketinget har fulgt et ønske fra råstofbranchen
og ændret råstofloven, og nu står regionerne for planlægning, udlægning af graveområder og tildeling af
indvindingstilladelser. Derudover har de fået ansvar
for retablering af råstofgrave og vilkårene for indvinding og efterbehandling. Det hilser Anne Merrild
Hansen velkommen.
”Det betyder, at de miljømæssige vurderinger
kommer ind tidligere i forløbet med mulighed for at
afbøde negative konsekvenser. Og at de tilladelser,
der gives, bliver til gennem en dialog, og at der sker
en koordinering af de forskellige hensyn og interesser”, siger hun.
Nu har den myndighed, der f.eks. anbefaler en
støjmur, også ansvaret for den. Det betyder, at al
viden i en sag er samlet hos regionerne. Ligesom
både borgere og firmaer, der søger om tilladelse til
indvinding af råstoffer, kun skal forholde sig til én
myndighed.
Råstoffer er kontroversielle
Myndighedsopgaven er ikke altid let, for råstoffer er
kontroversielle, og nye tilladelser til råstofgrave skal
gives under hensyntagen til natur og miljø, understreger Anne Merrild Hansen.
”Alle vil gerne bruge råstoffer, men ingen vil have en
grusgrav i egen baghave eller i lokalmiljøet”, siger hun.
Anne Merrild Hansen har forsket i dette paradoks,
når der opstår konflikter om f.eks. råstoffer eller vindmøller. For myndighederne er det vigtigt at tage borgernes bekymring alvorligt og starte en reel dialog,
mener hun.
”Miljøvurderinger bør være en platform for dialog.
Det har eksempelvis Region Hovedstaden fokus på i
arbejdet med sin råstofplan. Hvis borgerne skal leve
med støj og møg i ti år fra en råstofgrav, kan det hjæl-
pe dem til at se fordelen, hvis de bagefter får en dejlig
park på stedet”, siger hun.
Råstoflovens lange arm
Ifølge råstofloven er regionerne forpligtet til at tage
både miljømæssige og forsyningsmæssige hensyn.
”Det er en udfordring. De skal tænke på miljøet,
men også have øje for lokale interesser. Måske kan en
vej, der skal etableres i forbindelse med udvinding af
råstoffer, samtidig blive en gevinst for lokale borgere
og turisme”, siger Anne Merrild Hansen.
Hun mener, at der er behov for en national strategi
for råstofforsyning i Danmark, ud over at de fem regioner hver har deres plan.
Nok til børn og børnebørn
For det store spørgsmål er, om vi forvalter råstofferne
på en måde, så der også er nok til vores børn og børnebørn. Det er regionernes opgave at tænke på fremtidens råstofforsyning.
”Der ligger et pres på regionerne, som nu er planmyndighed, i forhold til at se på, hvordan man genindvinder mere. Desværre er der ikke afsat tilstrækkelige
ressourcer til at undersøge, hvordan vi udnytter
råstofferne bedre. Men det er vigtigt, at vi får skabt
ny viden, og her kan vi bidrage på universiteterne”,
mener hun.
For behovet for nye veje, broer og bygninger forsvinder ikke. Tværtimod stiger efterspørgslen efter
råstoffer, når konjunkturerne er gunstige. Region
Midtjylland har forsøgt at fremskrive behovet for råstoffer frem til 2036 og er i gang med en ny råstofplan
2016, som indeholder cirka 200 graveområder, hvoraf
cirka 20 vil være nye.
Region Midtjylland planlægger og giver
tilladelser til
indvinding af
råstoffer som
sand, sten,
grus, tørv, ler og
kalk. Entreprenører og andre
virksomheder
kan søge regionerne om at
grave råstoffer,
som er fundamentet for nye
motorveje som
her ved Silkeborg.
dialog tema: Råstoffer 5
De glæder sig til
den sidste lastbil
TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS AAGE SKOVBO
Efter flere års kamp får beboerne
i Ørum en omfartsvej, der leder lastbiler
fra råstofgrave uden om byen. Dialogen
med kommune og region har været god,
men processen brolagt med bump og
forhindringer.
Da antallet af lastbiler gennem
Ørum steg fra tre til 45 i timen,
blev generne for store.
Beboerforeningen med bl.a.
Tommy Langhoff i spidsen har
sammen med kommunen
arbejdet for at få den tunge
trafik ud af byen, og nu lykkes
det endelig.
»»kort nyt
6 dialog tema: Råstoffer
O
p mod 300 lastbiler buldrer dagligt gennem
den lille, idylliske landsby Ørum ved Hedensted. Fra tidlig morgen til aften. Vejen er smal
mellem husene, så når to lastbiler skal passere hinanden, må de ud i fodgængerzonen, hvor jorden
bliver kørt op og mudret.
”Lastbilerne fylder så meget, at vi har set hjulspor,
der hvor vores børn skal stå i vintermørket og vente
på skolebussen”, siger medlem af Ørums beboerforening Tommy Langhoff.
Derfor har beboerne i Ørum fået nok. De mange
lastbiler i rutefart mellem grusgravene nord for byen
og landevejen sydfor, er en plage, og klagerne er haglet ned over Hedensted Kommune.
Frustrerende
Larmen og støvet er ellers ikke nyt for beboerne i
Ørum. I over 40 år er der gravet sand og grus ved den
lille by, men da udvidelsen af den midtjyske motorvej
gik i gang, fik grusgraven lige nord for Ørum en stor
ordre. Antallet af lastbiler gennem byen steg fra tre til
45 i timen.
Kommunen har efter bedste evne forsøgt at afhjælpe situationen. Den har sprøjtet vand over de
støvede rabatter, sænket fartgrænsen til 40 km/t og i
øvrigt haft en løbende dialog med råstofudvinderen
om ikke at starte gravearbejdet for tidligt om morgenen og undgå lastbiltrafik før klokken seks.
Men som sagsbehandler i Hedensted Kommune Vibeke Volmers siger, har det kun været lappeløsninger.
”Det har virkelig været synd for beboerne i Ørum
og frustrerende for os i kommunen, for vi har ikke
kunnet gøre meget. Råstofferne skal jo graves op og
køres væk”, siger hun.
Beslutning om omfartsvej
Nu er en løsning dog inden for rækkevidde. Kommunens politikere har lyttet til klagerne og besluttet at
bruge 10 mio. kroner af sit vejbudget på at etablere en
vej uden om landsbyen.
”Vi slipper ikke af med grusgravene. Den næstbedste løsning er derfor at slippe af med lastbilerne, og
nu begynder vi at tro på, at det faktisk er muligt”, siger
beboer Tommy Langhoff.
Han er glad for løsningen, men det har vist sig, at
selv løsningen kan være et problem. Vejføringen af
den nye omfartsvej har skabt splid i det lille samfund,
og uenighederne har forsinket omfartsvejen betydeligt.
”Det er altid lidt af et kludetæppe, når mange forskellige interessenter skal høres om en vejføring. Og i
Ørum har det været ualmindelig kompliceret at finde
en løsning, som alle kunne tilslutte sig”, fortæller
Vibeke Volmers.
Strid om løsning
Kommunens første skitse til en vejføring er blevet
ændret mange gange i et forsøg på at tilgodese alle
interessenter. Vejen pløjer nemlig igennem et natursmukt engdrag, som flere af beboerne i Ørum nyder
udsigten til. Og som flere er kede af skal skæmmes af
en vej.
”Bølgerne er gået højt. Byen blev næsten delt i to
lejre i diskussionerne om omfartsvejens placering”,
siger Vibeke Volmers.
Sagen om Ørum har været en af de mest komplekse og omfattende, hun har arbejdet med. Mange lovområder har været berørt, ligesom mange parter har
været inddraget. Vibeke Volmers har haft hundredvis
af dokumenter i hænderne i sagen og modtaget mange borgerhenvendelser.
”Vores opgave er inden for lovgivningens rammer at tage hensyn til så mange som muligt – også
samfundets behov for råstoffer - og det har været en
udfordring i Ørum”, fortæller hun.
Langstrakt dialog
Kommunen har deltaget i borgermøder i Ørum og i
flere mindre møder med beboerforening, menighedsråd, lodsejere og andre. Også repræsentanter fra regionen har deltaget for at forklare borgerne, hvorfor
råstofgravning er så vigtig.
”Kommune og region har stået side om side til
borgermøderne, og det har været en styrke, at vi
sammen har forklaret, at råstofgravning er vigtig for
samfundet. Det viser borgerne også forståelse for. Det
er trafikken, der er værst for dem”, fortæller Vibeke
Volmers.
Nu er placeringen af omfartsvejen ved Ørum langt
om længe besluttet, og en landskabsarkitekt har
foreslået at sænke den ned i terrænet, så den ikke
ødelægger udsigten over engen.
Selvom processen har været lang og opslidende,
understreger Vibeke Volmers, at tonen mellem beboerne og kommunen har været sober og ordentlig. Og
det er Tommy Langhoff enig med hende i.
”Da først kommunen kom ind i kampen, har de i
forvaltningen været utroligt gode til at søge løsninger, som kan minimere vores gener”, siger han.
Han ser ligesom de øvrige beboere i Ørum nu frem
til at slippe for den tunge trafik gennem den lille by.
dialog tema: Råstoffer 7
Råstofgrave
redder naturen
Sjældne planter, insekter og fugle stortrives
i forladte råstofgrave. Museumsinspektør
og naturvejleder Morten DD ser de dybe
huller som et skatkammer af fantastisk
natur – og en genvej til større biodiversitet.
TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
E
n ræv glider lydløst hen over bakkedraget, og
i tjørnekrattet kvidrer en fugl.
”Kan I høre jernspurven?” spørger Morten D.D. Hansen, biolog, naturvejleder og
museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. Bedre kendt som Morten DD.
Med kikkert og kamera om halsen står han midt
i Enghøj Mergelgrav mellem Brædstrup og Nørre
Snede. Med hans egne ord det suverænt fedeste sted
at mødes for en snak om biodiversitet i efterladte råstofgrave.
”Det er et af de 100 mest artsrige steder i landet”,
siger Morten DD og kigger ud over det særprægede
landskab – en dyb, grøn og ujævn gryde mellem majsmarker og granplantager.
På de stejle skrænter vipper bl.a. kamgræs, hjertegræs, klokkeblomster og pimpineller i den svage vind,
mens det summer af insekter. Morten DD fortæller, at
han i mergelgraven har observeret seks-syv sjældne
arter af dagsommerfugle – bl.a. isblåfugl og dukatsommerfugl samt flere sjældne bier.
Naturens egen retablering
Hjertegræs (th) vokser ikke
på landmandens marker, men
i Enghøj Mergelgrav har den
fundet et fristed sammen med
andre insektdragende planter som fx. blåknap øverst og
agerpadderok (nederst).
8 dialog tema: Råstoffer
Enghøj Mergelgrav har fået lov at passe sig selv siden
1930’erne, hvor en råstofudvinder opgav at finde mere
mergel – kalkholdigt ler, der i sin tid blev brugt til at
forbedre sur landsbrugsjord.
Det nøgne hul i landskabet fik derefter lov til at
passe sig selv, og naturen tog retableringen i egen
hånd. Resultatet er en eksplosion af mangfoldighed.
”Den nøgne mineraljord er næringsfattig, og derfor
vokser stedet ikke straks til med brændenælde, bynke,
tidsler og kørvel og alle de andre planter, der elsker
kvælstof, og som vi ser overalt. Det giver de mere
sjældne planter en chance for at komme til”, forklarer
Morten DD.
Desuden ligger mergelgraven tæt på Mattrup
Ådal, som har en høj tæthed af sjældne plantearter
og insekter. Mange af disse er for længst indvandret i
mergelgraven. Ifølge Morten DD fungerer råstofgrave
netop som ”trædesten” – en mulighed for de sjældne
planter til at få et bedre fodfæste i den danske natur.
”Vi har ikke mange værktøjer til at skabe god natur
med. Derfor er råstofgravene en gave. De giver os en
enestående mulighed for at bremse tilbagegangen
i vores biodiversitet. Hvis vi skal redde noget af den
natur, der er allersværest at erstatte, er råstofgravene
den bedste mulighed”, siger han.
Mangel på natur
I mergelgravens ene ende nyder en flok Herefordkreaturer solen. Fra april til november græsser de i området og er dermed med til at bevare den grønne oase,
hvor høje vækster ikke får lov at kvæle andre planter.
Kun tjørnebuskene går køerne uden om. Højt over stilheden i mergelgraven flyver en vandrefalk.
”Den natur, vi finder her, er simpelthen den bedste.
Og derfor gør det ondt helt ned i dadlerne, når nogen
taler om at retablere udtømte råstofgrave til landbrugsjord. Det er ikke landbrugsjord, vi mangler her i
landet. Men det her”, siger Morten DD og slår ud med
armene.
I både regioner og kommuner er et bredere natursyn ved at afløse tidligere tiders kategoriske krav om,
at udtømte råstofgrave skulle fyldes op med jord og
genskabes som marker. Interessen for naturværdierne i de store huller er stigende. Men at fagfolk hos
myndighederne ændrer indstilling, er ikke det samme,
som at borgerne i almindelighed påskønner de ef-
terladte råstofgrave. Mange oplever hullerne som
grimme ar i landskabet.
”Det er noget pjat. Vi har ikke en hektar jord her
i landet, som ikke er præget af os mennesker. Det er
kulturlandskab det hele. Selv heden har vi skabt. Om
det er pænt eller ej, er noget smagsdommeri, som jeg
ikke vil forholde mig til. Jeg ved bare, at vi får ikke
bedre natur end i de næringsfattige råstofgrave”, siger Morten DD.
Andet end monokultur
Han efterlyser flere ressourcer til formidling, så borgere ser pointen i ikke at fylde råstofgravene op med
jord. Og måske selv får lyst til at tage ud i eksempelvis
Enghøj Mergelgrav og opleve de mange blomster, insekter og fugle, som man ikke støder på i landbrugets
monokulturer. Så vil de indse, at råstofgrave ikke ødelægger naturen, men tværtimod bringer den tilbage
til os.
”Det er et faktum, at den hurtigste måde at skabe
god natur i et område er ved enten at udlægge det til
råstofgravning eller militært øvelsesterræn”, siger
Morten DD.
Han forklarer, at når biologer taler om god natur,
taler de ikke nødvendigvis om pæn natur.
”God natur giver som oftest plads til rigtig mange
arter. Og lige nu er det høje indhold af kvælstof i vores
muldlag det største problem, for det kvæler mangfoldigheden. Vi skal have kvælstoffet væk, hvis vi vil have
mere natur – ligesom i råstofgravene”, siger han.
I de kvælstoffattige jorde i råstofgravene skal
sjældne planter ikke konkurrere med tidsler,
brændenælder og bynke om pladsen. Resultatet er
en sprudlende mangfoldighed, som i museumsinspektør Morten DDs øjne er den bedste natur af
alle. Enghøj Mergelgrav ved Nørre Snede er et
godt eksempel på, at naturens egen retablering
giver den største gevinst.
dialog tema: Råstoffer 9
TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
De suger
med måde
Pindstrup Mosebrug A/S støvsuger sphagnum til danske
erhvervsgartnerier. Tørven gendanner sig, og det er et eksempel
på, at der kan indvindes råstoffer på en bæredygtig måde.
D
en gule teleskoplæsser skovler sphagnum
op på lastbilen fra Pindstrup Mosebrug A/S.
Indimellem hvirvler vinden en sort støvsky
af sphagnum op. Snart er den på vej ud til
erhvervsgartnerier i hele Danmark.
Planten sphagnum vokser her i Fuglsø Mose på
Djursland, og en gigantisk sphagnumstøvsuger med to
hold meget brede hjul triller gennem mosen og støvsuger 1,2 cm af sphagnumlaget.
”Vi løsner et lille lag ad gangen, og så tørrer vi det
i solen”, fortæller Kenn Møller. Han er daglig leder
i mosen for Pindstrup Mosebrug A/S, der ikke bare
udvinder sphagnum i Fuglsø Mose, men også i Store
Vildmose og Lille Vildmose.
I Danmark har virksomheden 75 ansatte, hvoraf de
20 arbejder på Djursland. I alt er der 700 ansatte med
firmaets udenlandske afdelinger.
Et særpræget syn
Den daglige leder i Fuglsø Mose viser gerne mosen
frem, og det er et imponerende og særdeles særpræ-
10 dialog tema: Råstoffer
get syn: et gigantisk område, hvor bunker af sphagnum breder sig, så langt øjet rækker.
Området er knap 50 hektarer stort, og det sorte
område er omkranset af grønne træer og buske. En
flok rådyr glider gennem skovbrynet i det fjerne, og
en kongeørn svæver jævnligt over søens vande.
I området er der lagt smalle togskinner, for når
sphagnumbunkerne har tørret længe nok, ruller
små togvogne ud for at hente dem ind til stedet, hvor
lastbilen nu er ved at blive fyldt op.
Ti gange om året kan Pindstrup høste på det
samme areal. Og det kan ske mange år i træk, før
sphagnumstøvsugeren er så langt nede, at mosen
skal have fred til at gendanne sig.
Regionens krav
Pindstrup Mosebrug A/S søger om tilladelse til at
indvinde mosens råstoffer hos Region Midtjylland,
og regionen fastsætter vilkårene for både indvinding
og efterbehandling. Der stilles skrappe krav, for den
nedre grænse for at fjerne tørvelaget er 15 cm. Men
kravene er ikke for skrappe, mener den daglige leder.
”Vi har et godt samarbejde med Region Midtjylland. Det virker, som om regionens medarbejdere
har stor faglig viden og gerne vil have vores input.
For nylig har vi haft det årlige tilsynsbesøg, og vi
oplever, at det foregår i en god dialog. Regionen er
interesseret i, hvad vi har tænkt os at gøre for at få
mosen i gang igen”, siger Kenn Møller.
Fuglsø Mose er netop et eksempel på, at det kan
lade sig gøre at indvinde råstoffer på en bæredygtig
måde uden at efterlade naturen fattig og gold. For
selvom der bliver støvsuget sphagnum, kommer tørvedannelsen i gang igen.
Mos med grokraft
”Mosedannelsen startede efter istiden for 6.500 år
siden, og sphagnum er en art mos med rigtig god grokraft i”, påpeger Kenn Møller, der er deltidslandmand
og både på jobbet og hjemme på gården optaget af at
få ting til at gro.
Han er fortaler for, at naturen får lov at passe sig
selv mest muligt og får chancen for at gendanne sig
selv.
”Og det kan den sagtens. Vi kommer langt på to-tre
år, efter vi har støvsuget i bund”, siger Kenn Møller og
peger på et flot naturområde, hvor der igen vokser
sphagnum og er masser af liv i form af lyng og kæruld.
Her blev der indvundet sphagnum for cirka 15 år siden.
faktam
Fuglsø Mose ligger på det nordlige
Djursland cirka fem kilometer fra
Fjellerup Strand. Den er dannet efter
sidste istid og omgivet af løvskov og
hedearealer. Udvindingen af tørv/
sphagnum kan følges 4.000 år tilbage.
Mosen ejes af Pindstrup Mosebrug
A/S.
Mosen gendanner sig selv
”Det er spændende for os at vise, at naturen kan genskabe sig selv. I princippet kan vi lave en høstcirkel,
hvor vi høster og så lader det vokse nogle år og så høster igen. Det er da fantastisk, at mosen bare gendanner sig uden problemer”, siger Kenn Møller og hiver en
lille sphagnumplante op.
Hvor lang tid det varer, før mosen har gendannet
sig, afhænger af vejret. Når sphagnumstøvsugeren
har rullet hen over et område for sidste gang, kommer
stargræsser tilbage efter nogen tid.
Regnvand er basis for væksten af sphagnum, men
omvendt må planten ikke drukne, og for mange krusninger på vandet på en stormfuld dag bryder planten
sig ikke om.
Over for den blæksorte mark ligger et område af
mosen, hvor der er indvundet sphagnum for et par år
siden, og her pibler der grønt op igen.
dialog tema: Råstoffer 11
TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
Kunsten at
tænke langt frem
Samfundets behov for råstoffer og kommunernes
ønske om byudvikling kan kollidere. Men ikke i Horsens,
hvor regionens ønske om at grave råstoffer gør et nyt
boligområde i kommunen endnu mere attraktivt.
Region Midtjylland ønsker at grave råstoffer i området her ved
Bygholm, og aftalen med Horsens Kommune betyder, at råstofindvindingen og efterbehandlingen bliver en bonus i forhold til
kommunens planer om at skabe et attraktivt bolig- og erhvervsområde på 158 hektarer. De første grunde er solgt.
»»kort nyt
Fælles energistrategi
Efter halvandet års arbejde har Region Midtjylland sammen med flere lokale job og øget lokal købekraft. Strategiarbejdet blev
de 19 kommuner en andre energiaktører udarbejdet en fælles
afsluttet med en politisk konference den 5. oktober i Silkeborg
energistrategi. Strategien vil øge andelen af vedvarende energi
med 150 deltagere.
fra 33 % i dag til 70 % allerede om 20 år. Samtidig vil den give
Info: www.sep.rm.dk
12 dialog tema: Råstoffer
R
egion Midtjylland vil gerne have fingre i råstofferne i undergrunden for at dække samfundets behov for at bygge veje, broer og boliger. Og processen strækker sig over mange
år. Først skal regionen kortlægge råstofferne, så skal
der gives gravetilladelser, og endelig skal området
efterbehandles.
Den lange proces kan få Region Midtjylland og de
fire andre regioner på kollisionskurs med kommunerne og deres ønske om byudvikling, for de er bundet
af råstofplanen i deres region. Men det er vigtigt at
udnytte råstofferne i et område, før der bygges på det
eller etableres en vej, for så er det for altid for sent.
Derfor kræver det en god dialog, og det har Region
Midtjylland bl.a. haft med Horsens Kommune om råstofgraveområde Bygholm. Gennem et godt samarbejde lykkes det at forene de umiddelbart modstridende
interesser.
Stikprøver viser råstoffer
Stikprøver har vist, at der er råstoffer i området nord
for Bygholm Sø, og derfor har Region Midtjylland tilbage i 2007 ønsket at øremærke området til råstofindvinding. Men på rådhuset i Horsens var der planer om
et boligområde.
”Her i huset havde vi ønske om byudvikling, men
det er lykkedes at få vores interesser forenet i et
spændende samarbejde, som jeg vurderer, også kan
bruges andre steder”, siger landskabsarkitekt Bo Vestergård fra Horsens Kommunes afdeling for Teknik
og Miljø.
Med Bo Vestergårds ord ender kommunen med at
få et område til byudvikling, der er endnu bedre.
”Vi har aftalt med Region Midtjylland, at efterbehandlingen af stedet, efter der er gravet råstoffer,
vil omfatte en støjafskærmning mod motorvej E45
og mulighed for en badesø, og det vil gøre området
endnu mere attraktivt”.
Tilbage i 2007 lå området uden for byen, men Horsens har vokseværk, og nu bliver det en del af byen.
Det ventes udbygget over en længere årrække og
kommer til at indeholde op til 1.000 boliger og erhverv.
Gratis støjskærm og badesø
”Vi håber, at råstofudgravningen som minimum kan
finansiere udgifterne til både en støjafskærmning og
en badesø”, siger Bo Vestergård.
Endnu er der ikke en gravko på stedet, for den
lange proces er yderligere forlænget som følge af
finanskrisen. I kølvandet på den faldt efterspørgslen
efter råstoffer.
Desuden sælges der i Horsens Kommune byggegrunde fra en del andre private og kommunale udstykninger. Men området nord for Bygholm Sø er stort
og attraktivt, og salget af byggegrundene tættest på
byen er nu gået i gang.
Intet hastværk
En stor del af råstofområdet var tidligere ikke ejet af
Horsens Kommune, så kommunen har opkøbt flere
mindre landbrug og forhandler i øjeblikket med den
sidste lodsejer. Men for kommunen er der intet hastværk.
”Vi har ikke travlt, for det er en meget stor lokalplan, og råstofområdet udgør cirka en tredjedel. Vi
er gået i gang med at bygge i den østlige ende, og der
er omtrent en halv kilometer fra graveområdet til de
nærmeste huse, så det burde ikke give gener for de
nye beboere”, forklarer Bo Vestergård.
De første solgte grunde er til parcelhuse, men der
kommer også etagebyggeri og rækkehuse i området. I
den vestlige del, hvor der først indvindes råstoffer, vil
de forskellige former for beboelse komme til at ligge i
en ”gryde” med stor landskabs- og naturværdi.
”Det bliver blandet bebyggelse, og vi forventer,
at den bliver så stor, at der vil komme til at bo et par
tusinde Horsens-borgere”, siger Bo Vestergaard og
tilføjer, at også naturentusiaster er tilfredse, fordi det
bliver et varieret og spændende område for dyrelivet.
Overskudsgrus i bakker
Planen er, at det sand og grus, der er penge værd, bliver solgt og kørt væk, mens resten bliver brugt til at
lave et kuperet terræn med bakker og til at skærme af
for støjen fra motorvejen.
De mange lastbilfulde grus og sand skal afsættes i
nærområdet. Det skaber for megen trafik på vejene at
transportere dem over store afstande, og desuden er
det for dyrt, besværligt og belaster miljøet.
”Region Midtjylland ønsker ikke, at råstofferne
transporteres langt væk, og det er vi enige i. Og jo
længere tid der går, før de går i gang med at udvinde
råstofferne, jo bedre tid er der til at finde lokale aftagere”, siger Bo Vestergård.
Han fremhæver, at ting tager tid. Ikke mindst når
råstoffer er involveret i byudvikling.
”Det er vigtigt at have det lange perspektiv på i
sådan en sag, og lige siden vi startede samarbejdet
med Region Midtjylland i forbindelse med råstofplan
2008, har det været en rigtig god proces”, siger Bo
Vestergård.
Partnerskab skal omsætte viden til vækst
Region Midtjylland skal stå i spidsen for et skandinaviskregionalt samarbejde om at skabe vækst gennem menneskelige
ressourcer. Projektet KOBRA (Kompetencebaseret regional
analyse) arbejder med at fremme livslang læring og afdække
fremtidens kompetencebehov. Det ser bl.a. på samarbejdet
mellem offentlige aktører om at betjene de lokale virksomheder.
EU støtter med 25 mio. kroner.
Info: stefan.knudsen@ru.rm.dk, brian.andreasen@ru.rm.dk
dialog tema: Råstoffer 13
Godt med grus
i maskineriet
Grusgrave er en sten i skoen i mange lokalsamfund, for de
larmer og støver. Derfor sætter en af de store spillere i
råstofbranchen, Nymølle Stenindustrier, stor pris på, at det
er regionerne, der behandler graveansøgninger
– og ikke kommunerne.
D
FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
e store gravmaskiner, der knokler i grusgrave med at vriste sand, grus og sten ud af undergrunden, møder ofte modstand. Især fra
borgere, der af forståelige grunde ikke har
lyst til, at råstofvirksomheder stikker skovlen i jorden
i deres baghave. For råstofgravning larmer, støver og
slider på vejene med store, tunge lastbiler.
Den danske råstofbranches største aktør, Nymølle
Stenindustrier A/S, har for længst lært ikke at tage
modstanden personligt. Tværtimod har administrerende direktør Ole Nørklit fuld forståelse for, at et
lokalsamfunds umiddelbare reaktion er at tage nejhatten på ved udsigten til flere års naboskab til tung
industri.
”Men det vil blive alt for dyrt for samfundet, hvis vi
skal sejle alle råstoffer ind fra Norge og Sverige i stedet for at bruge de forekomster, som istiden for 15.000
år siden har placeret i vores egen undergrund. Vores
infrastruktur og samfundsudvikling er afhængig af
udvindingen, så det skal være muligt at grave i Danmark”, siger han.
TEKST: LOTTE WINKLER
Direkte problematisk
Haldum Grusgrav i Favrskov Kommune er en af Nymølle Stenindustriers mange “huller” i Midtjylland.
Adm. direktør Ole Nørklit har fuld forståelse for,
hvorfor mange borgere ikke ønsker naboskab til den
støvende industri, men samfundet har brug for råstofferne. Derfor er en kompetent håndtering af gravetilladelser vigtig fra branchen.
Derfor er Nymølle Stenindustrier tilfreds med, at Folketinget lyttede til bl.a. brancheforeningen Danske
Råstoffer og siden juli 2014 har givet regionerne myndigheden til at udstede gravetilladelser.
Tidligere landede ansøgninger på kommunernes
bord, og det var ikke altid hensigtsmæssigt set med
råstofbranchens øjne.
”I nogle kommuner var det direkte problematisk.
Lokalpolitikere lader sig påvirke af borgernes protester og har kun øje for, hvad der tjener kommunen
»»kort nyt
Til kamp mod methan fra lossepladser
Med en statslig pulje i ryggen planlægger Region Midtjylland
I perioden 2014-17 er der på finansloven afsat 185 mio. kroner
at tildække en halv snes lossepladser, der afgiver den
til at etablere såkaldte biocovers på de mest methandannende
klimabelastende methangas i store mængder. Gassen vil i stedet lossepladser.
blive ledt igennem et filter og komme ud som vand og kuldioxid.
Info: john.ryan@ru.rm.dk
14 dialog tema: Råstoffer
bedst. De ser ikke på landets interesser som helhed”,
fortæller Ole Nørklit.
Lang sagsbehandling
Specielt i Midtjylland oplevede Nymølle Stenindustrier store forskelle i kommunernes sagsbehandling
af ansøgninger. I nogle kommuner var der ingen problemer, mens det i andre kunne tage op til år at få en
ansøgning behandlet. Og når tilladelsen gik igennem,
kunne det være med restriktioner, der gjorde råstofudvindingen urentabel. F.eks. skrappe krav om, hvilke
timer på døgnet, der måtte arbejdes i grusgraven.
”Det var meget frustrerende”, siger Ole Nørklit.
Kompetente løsninger
Den slags problemer oplever råstofbranchen ikke i
samarbejdet med regionerne, der har mere fokus på
det landsdækkende og regionale behov for råstoffer.
”Nu får vi ens behandling inden for en hel region. Vi
samarbejder med en stab af specialister, der ved, hvad
de har med at gøre, og som er interesserede i at finde
kompetente løsninger. Det er en kæmpe fordel for os”,
siger Ole Nørklit.
Der er dog med lovændringen opstået snitflader
mellem kommuner og regioner, som Nymølle Stenindustrier gerne ville have været foruden. Blandt andet
er det kommunerne, der skal give virksomhederne
lov til at sætte et mandskabsskur op og bestemme udkørslen fra grusgraven.
”Så vi har faktisk to myndigheder at samarbejde
med nu, så den del er mere besværlig, end da kommunen havde hele sagsbehandlingen”, siger Ole Nørklit.
har en holdning til placeringen af grusgrave. Alle lige
fra lodsejere til naboer, kommune, naturbeskyttelsesforeninger og arkæologer skal høres inden første spadestik. Og regionerne er tovholdere på processen.
Samarbejdspartnere
Ole Nørklit opfatter derfor regionerne som samarbejdspartnere i højere grad end som myndigheder.
For råstofmedarbejderne ved, at det i bund og grund
handler om at få råstofferne op af jorden på den mest
rentable måde til gavn for både samfundet og for råstofudvinderne.
”I Region Midtjylland er råstofmedarbejderne især
gode til at tage dialogen. Vi er ikke altid enige, men vi
kan tale konstruktivt sammen. Og naturligvis accepterer vi altid regionens afgørelser. Det er jo dem, der
bestemmer”, siger Ole Nørklit.
Region Midtjylland er et vigtigt område for Nymølle
Stenindustrier. Ud af virksomhedens 40 grusgrave er
de 15 placeret i regionen. Hele 1,5 millioner kubikmeter råstof henter virksomheden op af den midtjyske
undergrund hvert år.
Konstruktiv dialog
Til gengæld glæder han sig til, at sagsbehandlingen af
ansøgninger bliver mere effektiv. Forventningen er, at
det vil være muligt at få en gravetilladelse inden for et
halvt år gennem konstruktiv dialog med regionen.
Netop den konstruktive dialog om at finde gode
lokale løsninger er lidt af en kunst, når man tager i
betragtning, hvor mange forskellige interessenter der
faktam
Den danske råstofbranche indvandt
ca. 27 millioner kubikmeter sand,
grus og sten fra land og hav i 2013, og
branchen råder over cirka 600 danske
grusgrave.
(Kilde: Danske Råstoffer)
Fornem kinesisk pris til regionsansat
Kontorchef Niels Erik Andersen fra Internationalt Kontor i
Region Midtjylland har i Shanghai modtaget den såkaldte
Magnoliapris for at have ydet en særlig indsats for udviklingen i
den kinesiske storby. Han har været ansvarlig for det midtjyske
samarbejde med Shanghai siden 2003. Samarbejdet har bl.a.
omfattet sundhed, handicappleje, rehabilitering og ældrepleje
samt uddannelsesamarbejde og virksomhedssamarbejde.
Info: nieand@rm.dk
dialog tema: Råstoffer 15
Det graver vi efter
TEKST:LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
Grus
Sand
StenLer
Sand, sten og grus:
Ler:
Moler:
91 procent af de råstoffer, der udvindes i Midtjylland, er sand, sten
og grus. Grus defineres geologisk
som småsten med en størrelse på
2-20 mm. Er stenene mindre, er det
sand. 70 procent af det indvundne
sand, sten og grus bruges til vejbyggeri. Resten hovedsagelig til
husbyggeri. Sand og grus bruges
også i glasproduktion og til isoleringsmaterialer.
Ler er en finkornet jordart. De
øverstliggende lerlag har typisk
en stor gennemsivning af regnvand, der opløser kalken i jorden
og giver en rødlig farve, når leret
brændes. Derfor har danske mursten og teglsten traditionelt været
røde. Dybere lerlag består som regel af kalkrigt blåler, som på trods
af navnet giver gule mursten. Ler
bruges bl.a. til produktion af mursten og tagsten.
Moler er trods sit navn ikke ler,
men en luftig aflejring af kiselalgeskaller. Det findes i de nordvestlige
Limfjordsegne omkring Fur og
Mors og ingen andre steder i Nordeuropa. Moler bruges bl.a. til absorberende materiale som kattegrus,
i vitaminpiller og kunstgødning og
som bindemiddel i dyrefoder samt
til mursten og brandhæmmere.
»»kort nyt
Fælles fodslag om turismen ved Vestkysten
Et ny partnerskab skal sikre samarbejde og udvikling mellem
vestkystregionerne, kommunerne, staten og turismeaktørerne
om at skabe vækst i turismen langs den jyske vestkyst.
Partnerskab for Vestkystturisme kommer blandt andet til
at arbejde med 550 km kystlinje, tre øer, to nationalparker,
UNESCO verdensarv, et væld af aktiviteter inden for vand- og
strandsport, en national cykelrute fra Skagen i Nord til Rudbøl
i syd, mere end 45.000 sommerhuse samt campingpladser,
badehoteller og feriecentre samt et stort udbud af lokal
producerede fødevarer.
16 dialog tema: Råstoffer
Info: erik.sejersen@ru.rm.dk
Regionerne kortlægger forekomsterne af råstoffer (bortset fra
olie og gas), udpeger egnede graveområder og giver tilladelser
til at indvinde råstofferne. Derudover aftaler regionerne med de
firmaer, som står for indvinding, hvordan områderne til sin tid skal
retableres – enten som landbrugsjord eller som naturområder.
Langt det meste, der indvindes i Region Midtjylland, er sand, sten og
grus til nye veje og bygninger, men også ler, moler, plastisk ler, kalk
og kridt, kvartssand samt tørv er på listen over midtjyske råstoffer.
Kvartssand
Kalk
TungsandTørv
Plastisk ler:
Kalk og kridt:
Tørv:
Plastisk ler, der også betegnes som
ekspanderende ler, er velegnet til
specialprodukter som f.eks. borehulsforsegling, lossepladsmembraner og letklinker til isolerende
byggematerialer.
Undergrunden i Danmark består
af kalk bortset fra Bornholm.
Nogle steder er kalklaget tæt på
overfladen, og her er kalken gennem mange hundrede år gravet
og brændt og bl.a. brugt til mørtel.
Landets største kalkgruber findes
i Mønsted og Daubjerg vest for Viborg, hvor produktionen stoppede
i 1951. Nu udvindes kalk i Nordsalling. Kalk og kridt bruges som jordforbedringsmiddel, ligesom det
indgår i mørtel og til produktion
af f.eks. vinduesglas sammen med
kvartssand. Kalk bruges også til
aviser og ugeblade, gummistøvler
og plastictagrender.
I de midtjyske moser er der gennem årtusinder aflejret planterester, som er omdannet til jordarten
tørv, der kan tørres og bruges som
brændsel. Tørvegravning har fundet sted siden jernalderen, men
under de to verdenskrige og frem
til 1950’erne opstod en tørveindustri, som fik stor betydning for
udviklingen i bl.a. Engesvang, der
fik jernbane på grund af tørveindustrien. Tørven udvindes stadig,
ikke til brændsel, men bruges som
sphagnum af gartnere og haveejere.
Kvartssand:
Kvartssand er en særlig ren type
sand, der produceres i Addit i Midtjylland mellem Gl. Ry, Brædstrup
og Silkeborg. Kvartssand bruges
til mørtelfremstilling, filtersand,
sandblæsning og produktion af
bl.a. glas.
Platform skal forbedre sundhedsvæsenet
Med en ny platform baseret på crowdfunding kan
sundhedspersonale, patienter og pårørende nu pege på
udfordringer i sundhedsvæsenet og søge støtte til at gøre noget
ved dem. Crowdswhocare.com er støttet af Region Midtjylland
og skabt af de to nonprofit-organisationer MTIC og INNO-X
Healthcare, som også er regionalt finansieret.
Info: tenna.andreasen@ru.rm.dk
dialog tema: Råstoffer 17
TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
Australiere
på skattejagt
i Vestjylland
faktam
Titanium
Titanium er et grundstof, der i metalform er stærkt og let. Det anvendes i
fly, i kemisk industri og i kirurgiske implantater samt smykker og brillestel.
Langt hovedparten bruges dog til at
fremstille hvidt farvepigment, der indgår i malinger, plastik m.m.
90 procent stammer fra tungsandsforekomster i bl.a. Australien, Sydafrika og Mozambique. I Europa udvindes
titanium kun i Ukraine og i Norge.
Zirkonium
Zirkonium er også et grundstof og –
som titanium – korrosionsbestandigt.
Det anvendes bl.a. i kernereaktorer,
implantater og den keramiske industri.
Titanium og zirkonium er
eftertragtede metaller, og
det australske firma Iluka
går nu på skattejagt under
de flade, vestjyske marker
ved Skjern og Give.
Kostbare mineraler kan gemme
sig under de vide horisonter
ved Skjern. Geolog og forsker
Christian Knudsen fra GEUS
har i årevis studeret området,
og nu er han konsulent for det
verdensførende, australske
mineselskab Iluka, der måske
vil investere i råstofindvinding i
Vestjylland.
»»kort nyt
En halv milliard fra Bruxelles til Midtjylland
I løbet af de seneste otte år har Midtjyllands EU-kontor i
Bruxelles, CDEU, hjulpet midtjyske virksomheder, kommuner,
skoler og institutioner til i alt 501 mio. kroner i støtte. Det
er ti gange så meget, som det har kostet Region Midtjylland
og kommunerne at opretholde kontoret. CDEU beskæftiger
7 medarbejdere, hvoraf 1 er placeret i Midtjylland. Kontoret
arbejder for at skabe adgang til EU’s mange finansieringskilder
og til samarbejdspartnere, viden og erfaring fra andre EUlande.
Info: lhn@centraldenmark.eu
18 dialog tema: Råstoffer
D
ybt under de flade marker i Vestjylland gemmer sig tungsand med kostbare mineraler,
der måske kan udvindes titanium og zirkonium af.
Det har fået den næststørste udvinder af tungmineraler i verden, det australske mineselskab Iluka, til
at sætte Give og Skjern-egnen på sin top 5 liste over
verdens mest interessante steder for titanium og zirkoniumindvinding.
I løbet af foråret har fire medarbejdere fra det
rådgivende ingeniørfirma Rambøll gennemtravet områderne med magnetometre på ryggen. De har målt
på magnetfelterne for at finde variationer, der kan
skyldes tungmineraler i dybet. I alt har folkene gået
omkring 1.000 kilometer langs linjer med 250 meters
mellemrum.
Prøveboringer
De indsamlede data har vist sig at være så lovende,
at Iluka nu er i gang med at iværksætte næste skridt i
form af en stribe prøveboringer i Midt- og Vestjylland i
samarbejde med Rambøll og GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
”Danskerne har en fejlopfattelse af, at vi er et land
fattigt på råstoffer. Men det passer ikke. Her i Europa
er det faktisk kun Norge, der henter en større andel
af sit BNP fra råstoffer, hvoraf olie og naturgas er vigtigst”, siger geolog og forsker Christian Knudsen fra
GEUS.
Tunge sandkorn
Han er manden bag opdagelsen af titanium-forekomsterne. Allerede i 1990’erne gik Christian Knudsen
i gang med at undersøge, om der gemmer sig andet
værdifuldt under mulden end sand, grus, kalk og ler.
Hans opmærksomhed faldt på tungsand, som er mørkere og tungere end almindelige sandkorn.
”De fleste har sikkert set de sorte striber, der kan
være i sandet på en strand. Det er tunge sandkorn,
som koncentreres i strandsandet”, forklarer Christian
Knudsen.
Mængden af tungmineraler på de danske strande
er dog meget lille. Derfor satte Christian Knudsen den
geologiske kikkert for øjnene og så ca. 16 millioner år
tilbage i tiden, hvor strandlinjen lå længere inde i landet, og hvor gentagne aflejringer af tungmineralrigt
sand har lagt sig i lag.
Her fandt han to typer af forekomster. Den ene type
ligger under Give-egnen, hvor der for 16 millioner år
siden var øer foran laguner med mangrove-sumpe.
Mangroven er i dag forvandlet til brunkul.
”Ved at se på gamle kort fra 1950erne over brunkulsforekomster i Vestjylland kunne jeg regne ud,
hvor der har været strand og dermed var stor sandsynlighed for ophobninger af tungsand”, forklarer
Christian Knudsen.
Detektivarbejde
Den anden type blev dannet på cirka 20 meter dybt
vand af meget kraftige storme. Den type fik Christian
Knudsen færten af, da han via kolleger på GEUS hørte
om målinger af uran og thorium i boringer i Sønderjylland. Her var også snegleskaller, og ved at følge
snegleskallerne i prøver fra nye drikkevandsboringer
kunne også tungmineralerne følges på en næsten lige
linje fra Gram til Skjern.
”En geolog arbejder lidt lige som en detektiv. Vi
finder nogle spor, som tegner et billede af, hvad der
er foregået i et område for millioner af år siden, og så
kan vi forudsige, hvad vi kan finde og hvor. Det er utroligt spændende”, siger han.
I 1998 skrev Christian Knudsen en videnskabelig
artikel om sine fund og blev kontaktet af den globale
koncern Dupont, der er verdens største producent af
forædlet titanium. Sammen med GEUS gennemførte
Dupont prøveboringer ved Skjern og Give, men desværre viste de sorte sandkorn sig at være for små til
Duponts produktionsmetode. Derfor trak Dupont sig
ud igen.
Imidlertid leder den australske råstofudvinder
Iluka efter tungmineraler over hele verden, og i 2013
kom australierne på studietur for at indsamle data i
samarbejde med GEUS. De blev ikke skuffede, og derfor er yderligere undersøgelser nu sat i værk.
Alt efter prøveboringernes resultater kan Iluka
vælge at investere i råstofgravning på egnen – og så
håbe på, at alle andre forhold falder på plads også –
eksempelvis i forhold til miljøet, lodsejerne, kvaliteten
af det indvundne tungsand mv.
Og sker det, kan vestjyderne måske se frem til et
erhvervseventyr, der også vil kunne generere arbejdspladser derude på de flade marker.
Ifølge Christian Knudsen er det kun ca. tre procent
af sandet, som indeholder de eftertragtede mineraler.
De resterende 97 procent vil australierne lægge pænt
tilbage igen.
Regionspolitikere studerede tysk vækst
En delegation af politikere fra Region Midtjyllands
rådgivende udvalg for regional udvikling har i september
besøgt den tyske delstat Bayern og dens hovedstad München.
Sydtyskland er et af Europas væsentligste vækstområder,
og politikerne skulle især studere en særlig offentlig-privat
samarbejdsmodel, der har skabt vækst og regional udvikling.
Der er fra den danske regerings side lagt vægt på, at danske
virksomheder i stigende grad får øje på det tyske marked.
Info: niels-erik.andersen@ru.rm.dk
dialog tema: Råstoffer 19
Region baner vej for bioøkonomien
En række midtjyske virksomheder og videninstitutioner er med støtte fra Region
Midtjylland i gang med at kortlægge fem områder inden for bioøkonomi, hvor Region
Midtjylland vurderes at være særlig stærk. Kortlægningen vil omfatte en vurdering
af det erhvervsmæssige potentiale samt forslag til demonstrationsprojekter, mulige
projektpartnere, der vil kunne opnå vækst ved at deltage, samt fonde, der måske vil
bidrage økonomisk. Region Midtjylland har igennem flere år arbejdet med bioøkonomi
og er af Europakommissionens bioøkonomiobservatorium udpeget som en af otte
europæiske foregangsregioner på området.
Sådan skal Midtjylland udvikle sig
Vækst- og
udviklingsstrategi
Andelen af grøn energi skal øges, forbruget af materialer skal ned sammen med
mængden af affald. Og så skal erhverv, som i forvejen er stærke drivkræfter i Midtjylland,
styrkes endnu mere for at sikre vækst og velfærd. Det er nogle af overskrifterne i den
midtjyske vækst- og udviklingsstrategi, der netop har været i otte ugers offentlig
høring. Strategien er baseret på samarbejde mellem Region Midtjylland, de 19
kommuner, Aarhus Universitet, VIA University College, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
arbejdsmarkedets med flere.
2015-2025
Info: pia.fabrin@ru.rm.dk
Region Midtjylland
Regionsrådet og Vækstforum
NÆSTE NUMMER
vogustrategi20152025.indd 1
udkommer 1. februar 2016 og handler om midtjyske eksportog samarbejdsmuligheder i Tyskland og især Sydtyskland
19-08-2015 07:36:38