Årsskrift 2014.indd - Ungdomsskoleforeningen

2014
ÅRSSKRIFT
BERETNING
FORMANDEN
BERETTER
Kendskab giver venskab
2 | Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
Ungdomsskoleforeningen har i de senere år
arbejdet på tre ben: Interessevaretagelse, viden og udvikling samt netværk. Men enhver
der har siddet på en trebenet skammel eller
stol, ved, at det kræver noget helt særligt at
holde balancen på tre ben. Hele kroppen skal
arbejde sammen og skabe koordination og
balance. Dette gælder også for Ungdomsskoleforeningen. For at holde balancen på
de tre ben, er det nødvendigt, at de arbejder
sammen. Den viden der kommer frem i
netværkssamarbejdet bruges også, når vi
varetager skoleformens interesser på det
politiske niveau. Og de politiske kontakter
vi opnår her, bruger vi, når vi undersøger
muligheder, udvikler og eventuelt ansøger
om midler til nye udviklingsprojekter. Det er
her synergieffekterne findes.
Ungdomsskoleforeningen har i 2014 brugt
meget tid og kræfter på at skabe synlighed
for vores skoleform og varetage ungdomsskolens interesser bredt via opbygning af
alliancer, netværk og venskaber, samt ikke
mindst vedligeholdelse heraf. Det umiddelbare udbytte heraf kan godt fortone sig
lidt på den korte bane, men er med til at
opbygge et mere solidt fundament og afsæt
til øget, forpligtende samarbejde med øvrige
foreninger og aktører omkring de unge,
således en samlet mere synlig og større
gennemslagskraft kan opnås på unge- og
fritidsområdet.
Ungdomsskoleforeningen i 2014 har fået 2,5
mio. kr. til SoL-projektet om understøttende
undervisning. Det et godt eksempel på et
sammenhængende forløb, hvor vi helt tilbage fra de første høringssvar omkring folkeskolereformen, dialoger med politikere og
embedsmænd, facilitering af reformnetværk
og udgivelse af publikationer sammen med
medlemsskolerne, har kunnet overbevise
Undervisningsministeriet om, at skoleformen har noget kvalificeret at byde ind med
og er klar til selv at bidrage med økonomi til
at afvente en kvalitets- og metodeudvikling
fra Ungdomsskoleforeningen på området.
Tak til medlemsskoler for opbakning,
deltagelse og til tider også kritisk sparring.
Det holder os i bestyrelse på tæerne og er
med til at sikre, at foreningens aktiviteter er
kontinuerligt relevante for skolerne og når
forandringens vinde blæser.
Tak til øvrige bestyrelseskolleger for en
engageret indsats og konstruktivt samarbejde. Slutteligt, men ikke mindst en tak til
de ansatte i foreningens sekretariat, som
gennem året har leveret en yderst kompetent indsats, så den daglige drift har kunnet
gå hånd i hånd med spændende udviklingsprojekter.
Finn Lillelund Christensen
Gensidig
udveksling i
reformnetværket
Jeg vil gerne vide, hvad I kan bringe
med jer ind i folkeskolen – fx jeres
erfaringer med flere faggrupper og
sammenbindingen mellem teori og
praksis.
Sådan formulerede Søren Nielsen sig
på Reformnetværkets møde i Nyborg
i januar 2014, og konsulent fra Skolelederforeningen Dorit Bamberger, som
også var inviteret gæst, stemte i: - Mit
mål er at give jer øget viden om, hvad
der foregår i hovedet på skolelederne
lige nu men også at få noget med
hjem til vores forening.
Dermed blev reformnetværket et
eksempel på, hvordan der kan skabes
synergi mellem foreningens ben.
Reformnetværket – som i 2014 havde
90 deltagere fra 45 ungdomsskoler
fra hele landet tilknyttet – benyttede
sig nemlig i stor udstrækning af at
invitere gæster udefra – fra andre
organisationer, for at høre hvad de
tænkte og arbejdede på i relation til
folkeskolereformen, men også for at
fortælle dem, hvad de måske kunne
bruge ungdomsskolerne til. Som året
skred frem og flere ungdomsskoler
fik konkrete erfaringer med skolereformen, fyldte erfaringsudveksling,
fx partnerskaber, den åbne skole, understøttende undervisning og valgfag
mere og mere. Netværket fungerede
også som ramme for indsamling af
viden og materialer til Ungdomsskoleforeningens publikationer om reformens muligheder for ungdomsskoler.
Reformnetværket blev også et eksempel på, at foreningens netværksarbejde er organisk: med udgangen
af 2014 blev netværket lagt ind under
almennetværket, da medlemmernes
meldinger var, at nu var arbejdet
præget af drift i en vis grad og fokus
skiftet fra opstart af aktiviteter og nye
samarbejder til hvordan man organiserer reformopgaverne sammen med
ungdomsskolernes øvrige virksomhedsområder.
Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014 | 3
?
INTER
VIEW
FINN LILLELUND CHRISTENSEN,
FMD FOR BESTYRELSEN
!
Som formand for bestyrelsen har du
bl.a. deltaget i Undervisningsministeriets Ny Nordisk Skole-akademidage.
Hvorfor er det vigtigt at ungdomsskolerne er repræsenteret i NNS?
På ungdomsskoleformens vegne er jeg
meget tilfreds med, at knap 25 % af
landets ungdomsskoler er repræsenteret
i NNS partnerskaber, som giver mening i
den enkelte kommunes kontekst. Typiske
samarbejdsforløb, hvor ungdomsskoler
er medaktører, er indsatser med fokus på
overgange mellem forskellige institutioner. Målet er klart, at give større indblik
i andre fagområder og videndeling på
tværs af institutioner, så vigtigheden af
ungdomsskolernes aktive deltagelse er
åbenlys.
?
Hvilket indtryk er det dit håb de øvrige
deltagere har af skoleformen efterfølgende?
!
Ungdomsskolerne bliver set som vigtige
samarbejdspartnere, som kan gå tværs
af alder, geografi og institutioner, og kan
hermed bringe en nødvendig operationalitet på tværs ind i indsatserne. Ungdomsskolernes kommunedækkende erfaring
og brede netværk bringes i spil på tværs
af eksisterende institutionskulturer.
Mit håb og forventning til ungdomsskoleformens aktive medvirken i NNS,
vil således være at samarbejdspartnerne
oplever ungdomsskolen som en innovativ,
netværksstærk entreprenør med høj grad
af operationalitet inden for klare afstemte
økonomiske rammer.
Pilotprojekt om
dokumentation og
illustration -> Doku:SEN
I årevis har Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Undervisningsministeriet indsamlet og bearbejdet data til den officielle
ungdomsskolestatistik. Den har i store træk
lignet sig selv over årerne, men ungdomsskolernes aktiviteter har ændret sig meget
– igen og igen – efter unges ønsker og
kommuners behov. I 2013 søsatte foreningen et pilotprojekt for at udvikle metoder
til at dokumentere og evaluere ungdomsskolernes indsatser gennem indsatsteori og
narrativ teori.
4 | Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
Over året er der afholdt fire ledelseslaboratorier med teoretisk input, hvor pilotskolernes ledelse fik værktøjskasserne fyldt op.
Senere fyldte sparring på hinandens processer og resultater mere. Pilotskolerne fik
tilbud om konsulentbesøg for at udarbejde
en indsatsteori.
Erfaringerne fra pilotprojektet førte til, at
Ungdomsskoleforeningen i efteråret introducerede en videreudvikling af indsatsen:
nemlig Doku:SEN - Dokumentation af
ungdomsskolevirksomhed gennem statistik,
evaluering og narrativer – som skal samle
traditionel statistik (output) med evalueringer og narrativer (outcome) i en ny måde at
tænke ungdomsskoledokumentation på for
alle skoler.
Pilotskolerne var oprindeligt: Hvidovre Ungdomsskole, Køge Ungdomsskole, Lolland Ungdomsskole, Roskilde Ungdomsskole, Ungfredensborg,
UngHolbæk, Helsingør Ungdomsskole, Esbjerg
Ungdomsskole, Syddjurs Ungdomsskole, Ungdomsskolen Kolding og Ungdomsskolen Thisted.
Enkelte skoler faldte fra under forløbet.
Netværk for liberoer
på fritidsområdet
På landsmødet 2014 i Nyborg lød en medlemsopfordring til at
oprette et netværk for ungdomsskoleklubber. Klubopgaven i
ungdomsskolen er under hastig udvikling, og ungdomsskoler
har behov for et forum, hvor man frit kan debattere og
udveksle erfaringer om det at drive klub i og
sammen med en ungdomsskoles øvrige
portefølje, lød rationalet.
Ungenetværket satte fokus
på alternative uddannelsesveje
på Folkemødet
Sammen med de øvrige deltagere i Ungenetværket* – tidligere
Ungekartellet –satte Ungdomsskoleforeningen fokus på det
forhold, at ikke alle unge kan eller skal gå den lige vej i uddannelsessystemet, uagtet hvor meget vi ønsker os det. Derfor blev
der under overværelse af ca. 100 deltagere – også MFere - uddelt
en ”alternativ lærerpris” for undervisere i den 3. sektor på et arrangement på Galleri Klejn i Allinge en solrig junidag. Prisen gik til
en ungdomsskolemedarbejder, nemlig Hanne Aamund fra KKU,
som fik den overrakt af Politikens uddannelsesredaktør Jacob
Fulgsang, ledsaget af et foredrag fra CeFUs centerleder Noemi
Katznelson.
Ungdomsskoleforeningen samlede en baggrundsgruppe af
nogle af de medlemsskoler, der
efterspurgte et sådant netværk
for mere præcist at få sat ord
på, hvad det var skolerne havde
behov for og ønsker om – og vel og
mærke som de ikke allerede kunne
få opfyldt andetsteds. Ingen grund til
at gå hinanden i bedene.
Der er pt. fem
aktive netværk
i foreningens regi:
Netværk for HU, almen,
ungdomsskoleklub,
7-by-netværket og 10.
klasse. MasterClass- og
demokratinetværkene
er slået sammen med
almennetværket.
I efteråret fandt det stiftende møde sted i
Kolding, hvor direktør i Næstved Kommune Per. B. Christensen perspektiverede ungdomsskolernes og - klubbernes
rolle fremover til at være spilfordeler i de kommunale ungdomspolitikker og på fritidsområderne. Derfor må og skal klubberne
stadig forny og udfordre.
Netværket blev stiftet med 62 deltagere fra 37 ungdomsskoler.
Andre Ungdomsskoleforeningsaktiviteter på årets Folkemøde var
tale på Speakers Corner samt et debatarrangement med paneldeltagelse af Agi Csonka, fmd. Rådet for børns læring, Christine
Zacho, EVA, Susan Jakobsen, DUSK-net og formand Finn Lillelund
Christensen om uddannelsesmæssigt at tænke ud af boxen.
*Ungenetværket består foruden Ungdomsskoleforeningen af: Produktionsskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Skole og Forældre, SSP-samrådet, Frie Fagskoler,
VUC-foreningen, Private Gymnasier og Landsforeningen af 10. kl. skoler.
Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014 | 5
INTERVIEW
EJNAR BO PEDERSEN, SEKRETARIATSCHEF
?
!
Du har i 2014 både siddet i CeFUs
(Center for Ungdomsforskning)
og DFS’ (Dansk Folkeoplysningssamråd) bestyrelser. Hvad får
ungdomsskolerne ud af det?
Netværk og bestyrelser er vigtige. De
giver personkendskab og professionelle
relationer og åbner døre i forhold til
synliggørelse, indbyrdes forståelse og
indimellem også fælles indsatser. Det
handler om at sætte skoleformen på
dagsordenen, sådan helt overordnet sagt.
I forhold til CeFU giver det også indsigt i
og indflydelse på, hvad der forskes i inden
for ungdoms interesser (både skole og
fritid). I Dansk Folkeoplysnings Samråd
handler det også om, at skabe alliancer og
fælleskab med alle de andre skoleformer,
som tænker sig ind i vores brede tradition
for folkeoplysning, demokratisk og
almen dannelse samt læring. Her agerer
jeg og vi sammen med fx højskoler,
produktionsskoler, efterskoler, frie
fagskoler, men også en hel række af
oplysningsforbund bredt hen over hele det
politiske landskab
6 | Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
?
!
Hvorfor er det vigtigt for skoleformen?
?
Du var med på Sorø-mødet i
august. Hvad er det vigtigste
signal fra det møde?
!
Et meget vigtigt signal fra mødet var
undervisningsminister Christine Antorinis
stærke betoning af ordet ”livsduelighed”
– som overordnet mantra for al læring
alle steder i uddannelsessystemet. Jeg
havde fornøjelsen af at deltage sammen
med ungdomsskoleleder Per Christensen
fra Odense, og vi tog inspiration, ny viden
og venskab med en masse skolefolk med
hjem.
Jeg tænker, at det er vigtigt at få
information og give information til andre.
Vi kommer på nethinden relevante steder,
vi knytter kontakter og vi får skaffet fx
oplægsholdere og samarbejdspartnere til
konferencer. Det gælder både fx i forhold
til ”brobygning” – konkret i forhold til den
ny kombinerede ungdomsuddannelse,
men også oplysningstiltag for flygtninge
?
Hvad kunne ungdomsskolen
byde ind med?
!
Gode fortællinger om og synliggørelse af
unge, der ikke nødvendigvis går den lige
vej igennem uddannelsessystemet, men
alligevel når i mål og bliver livsduelige
mennesker i både arbejds- og familielivet.
I et uddannelseslandskab, hvor ”value
for money”, fremdriftsreform - altså
”hurtigst muligt gennem uddannelsen
og frem til eksamen” - og validering og
effektivisering er overordnede nøgleord,
må der godt være en stemme for de unge,
som kan have det svært, går andre veje,
prøver nye ting af – og alligevel – eller
måske netop derfor – bliver en succes.
At gøre opmærksom herpå var langt hen
ad vejen den rolle, Per og jeg forsøgte at
udfylde.
Genveje
eller
omveje
…var titlen og tema på årets efterårskonference, inspireret af DEAs
tænketank, hvor sekretariatschef
Ejnar Bo Pedersen havde medvirket.
Det vigtigste er ikke, hvilken vej de unge
tager, men at de kommer i mål i forhold til
95 %-målsætningen – sagde undervisningsminister Christine Antorini i sin åbningstale
og kvitterede for ungdomsskolens roller i alle
de reformer, der er vedtaget. Det er godt, at
ungdomsskolen er på banen i forhold til den
understøttende undervisning. Netop her er der
muligheder for en anden pædagogisk tilgang
for tilrettelæggelse af undervisningsforløb,
som kan andet og mere end det, der normalt
sker i almindelig klasseundervisning. Og ungdomsskolen har vist sig gode til at motivere
unge i de mange forløb, som de samarbejder
med erhvervsskoler om.
Konferencen bød endvidere på oplæg fra DEA,
DI, UU-Danmark samt input og debat fra en
række politikere fra alle
sider af det politiske
spektrum.
HU-projektet afsluttet
Det to årige projekt ”Metode- og kvalitetsudvikling i ungdomsskolens heltidsundervisning” sluttede i 2014. Det endelige punktum blev sat på en konference i Nyborg i december, men forud var gået et forår med metode- og værktøjsafprøvning på model- og
partnerskabsskoler, samt en skrivefase i efteråret.
Erfaringer fra projektet er samlet i en publikation ”Udvikling af heltidsundervisningen”,
som kan downloades fra foreningens hjemmeside, ligesom materialer fra modelskoler og
EVAs rapport ligger til download for andre heltidsundervisninger. Materialet er desuden
tilgængeligt for alle på EMU-portalen.
Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014 | 7
Konferencer og kurser
13 planlagte og 10 gennemførte kurser og konferencer blev det til i 2014.
Lidt usædvanligt for Ungdomsskoleforeningen lagde vi ud i januar med et arrangement
om lov 409. Usædvanligt fordi foreningen
har en arbejdsfordeling med fagforeningerne
på ungdomsskoleområdet, hvor vi styrer
uden om overenskomster og andre fagforeningspolitiske temaer. Her samarbejdede
foreningen dog både med LU og Uddannelsesforbundet om en fælles dag mhp. at
skabe en fælles forståelse af lovens indhold.
Efterfølgende meldinger tyder på at konflikterne i ungdomsskolerne har været færre og
mindre omfattende end i andre skoleformer,
hvilket er blevet lagt mærke til. Så måske
var dagen en god måde at tænke ud af
boxen på.
8 | Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
I foråret afholdte foreningen konferencen
”Lad det gro” om ungdomsskolernes muligheder i en kommende EUD-reform. Især
KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse)
og EUD-10 er af interesse for skoleformen.
Det handler i høj grad om skolernes evne
til at samarbejde bredt, hvorfor en lang
række repræsentanter fra andre skoleformer
deltog med oplæg og i debatter. Fx: Danske
Erhvervsskoler, 10. kl. centre, Produktionsskoleforeningen, Undervisningsministeriet
samt en bred vifte af praktikere.
Der var planlagt to knallertunderviserkurser
over året, men blot grundlag for at gennemføre ét, der dårligt hang sammen økonomisk. Men med den nye knallertordning,
har foreningen en særlig forpligtelse for at
udbyde underviserkursus, idet dette nu er
obligatorisk før en ny lærer kan begynde
at undervise. Tal fra Sikker Trafik viser, at
søgningen til knallertkørekort er faldet med
39 %, så nogle steder i landet har man pt.
overkapacitet.
Andre kursus- og konferencetilbud i 2014
var: sekretærkursus, lokale bestyrelseskurser, inklusion og uren pædagogik-kursus,
statistikkursus mv.
”
Det handler i høj grad
om skolernes evne til at
samarbejde bredt, hvorfor en
lang række repræsentanter
fra andre skoleformer deltog
med oplæg og i debatter
INTER
VIEW
FINN LILLELUND CHRISTENSEN,
FMD FOR BESTYRELSEN
?
Ungdomsskoleforeningen har i løbet af 2014 holdt en
række samarbejdsmøder med Ungdomsringen. Hvad
var formålet?
!
Mellem Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen ligger der underskrevet samarbejdsaftale om et antal årlige
møder, hvor formålet er at sikre samarbejdet i relation til
ungdomsskoleområdet og vores fælles berøringsflader.
Som ny formand har det således været naturligt sammen
med næstformand og sekretariatschef at holde møder
med Ungdomsringens daglige ledelse bestående af
formand, 2 næstformænd og sekretariatsleder. Dialog
fremmer i den grad forståelsen, når nye tiltag iværksættes i foreningsregi på begge sider.
?
!
Hvad er status her primo 2015?
Fra de afholdte møder i 2014 forelægger en gensidig
forståelse af de to foreningers primære arbejdsfunktioner
og foreningsmæssige afsæt, men tillige en erkendelse
af fælles udfordringer i de kendte fritidsområder og
vigtigheden af en revitalisering af eksisterende samarbejdsaftale. Konkret er der planlægning i gang omkring
fælles debatmøder og tiltag på Folkemødet på Bornholm
i juni 2015, fælles håndslag på i ramme af Skolekontaktudvalget at afvikle visionsseminar i løbet af 2015 om
ungdoms- og fritidspædagogik anno 2015 og i perspektivering heraf, afvikle 3-4 samarbejdsmøder henover året
og løbende kontakter sekretariaterne imellem.
SoL
Samarbejde om Læring i den
åbne skole – eller SoL i daglig
tale – er et ministerielt understøttet projekt, der har til formål at
klarlægge hvilke former for samarbejde, ungdomsskolen indgår i
med folkeskoler samt at undersøge hvilken læring de unge opnår,
altså afdække i hvor høj grad,
hvordan og med hvilke typer af
fag/aktiviteter, ungdomsskolerne
bliver brugt i ambitionerne om den
åbne skole. Projektet afsluttes i
2016 med et praksiskatalog.
Projektet sker i samarbejde med
syv caseskoler: KKU, Ung Egedal,
UngNord i Odense, Ungdomssko-
len Kolding, Randers Ungdomsskole UngNorddjurs og Horsens
Ungdomsskole.
Efter ansættelsen af en projektkoordinator – Mads Søndergaard Thomsen – i september,
gennemførtes en række besøg
på caseskolerne som opstart,
derefter fokusgruppeinterviews
med unge, og lederinterviews
ude på skolerne. En følgegruppe
med deltagelse af KL, Skole og
forældre, skolelederforeningen,
LU, Uddannelsesforbundet og
DFS, blev nedsat – denne mødtes
dog først i 2015
Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014 | 9
Driftslignende
tilskud
2014 blev året hvor Ungdomsskoleforeningen for
første gang fik driftslignende tilskud fra Undervisningsministeriet og ikke som tidligere tilskud til
konsulentvirksomhed efter § 30. Medlemmerne
kommer ikke til at mærke den store forskel i praksis, midlerne går til øremærkede indsatser efter
aftale med ministeriet. I 2014 gik tilskuddet til fire
indsatsområder:
10 | Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014
•
Ungdomsskolestatistik 2013/14
•
Pilotprojekt om dokumentation og illustration
•
Folkeskolereformen og ungdomsskolen – herunder to publikationer, arbejdsgruppe om ungdomsskolens tilbud på afgangsbevis, udvikling
af bestyrelseskursus samt løbende dækning i
blad og netværk
•
Optimering af samspil med ungdomsuddannelserne – herunder information om EUD10,
særnummer af bladet Ungdomsskolen.
Ungdomsskoleforeningen i tal
Bestyrelse siden
landsmødet 2014:
• Formand Finn Lillelund Christensen,
Frederikshavn Ungdomsskole
• Næstformand Kent Sørensen,
Ungdomsskolen-Skive
• Kasserer Jørgen Sams, KKU
• Lise Zaar, Hvidovre Ungdomsskole
• Per L. M. Christensen, UngVest - Odense
• Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg
Ungdomsskole
• Hans Mosegaard, Vejle Ungdomsskole
34%
Salg og ydelser
8% 17%
Andre projekter
Sekretariatet:
pr. 31. dec. 2014 bestod sekretariatet af:
• Ejnar Bo Pedersen, sekretariatschef
• Christina Bremholm, økonomi- og
administrativ medarbejder
• Mette Lund Andersen,
sekretariatsmedarbejder
• Louise V. Hansen, konsulent
• Mikael Hansen, konsulent
• Søren Hanmann Larsen, konsulent
• Mads Søndergaard Thomsen,
projektkoordinator
• Bjarne Mouridsen, redaktør af blad
41%
Kontingent
•
•
•
•
•
•
Driftslign.
tilskud
Omsætning: kr. 5.239.482,Kontingent: kr. 2.127.309,Driftslign. tilskud fra Undervisningsministeriet: kr. 890.233,Andre projektmidler: kr. 412.405,Bladet: oplag: 2072, heraf 1707 solgte eksemplarer 365 gratis, 10 udgaver
Kurser/konferencer: 10 gennemførte med i alt 682 deltagere, 3 aflyste
Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2014 | 11
www.lindhardt-krull.dk
34%
Salg og ydelser
?
Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C
Tlf. 66 149 149, fax 66 128 124
ung@ungdomsskoleforeningen.dk
www.ungdomsskoleforeningen.dk