Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 11
BWSC har ordrer på bio-kraftvarmeværker for milliardbeløb, så langt om længe begynder Danmark - eksportmæssigt - at profitere på biomasseaftale fra 1993. Side 12 EN ER GI Trends: Vindenergi dykker i pris FOTO: POLFOTO Biomasse-kraftværker rykker i udlandet Både det svenske og det danske marked viser markante prisfald for elektricitet produceret af vindmøller. Side 16 Nyhedsbladet Dansk Energi NR. 11 · 7. oktober 2015 Tema: Eksport af energiteknologi for 74,4 mia. kr. med pil op Få én samlet forsyningsplatform … fra markedets største leverandør af Microsoft Dynamics AX. MECOMS™ integrerer økonomisystem, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning – tilpasset det danske marked. Kontakt Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på cgi.dk/energi. LEDER Læs med H VER gang ! Tegn abonne ment på w w w.nyhed sbladet.dan skenergi.d k FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN ’Vi håber, at regeringen ikke blindt tænker på kortsigtede besparelser, som betyder, at vi misser chancen for at høste den fulde gevinst af de investeringer, vi foretager i vedvarende energi, elbiler og forskning & udvikling til gavn for dansk vækst og velfærd’ Af Lars Aagaard / adm. direktør / Dansk Energi Finanslovsudspil hæmmer udbytte af investeringer FINANSLOV. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer regeringens forslag til finanslov for 2016. Nogle områder bliver opprioriteret – andre nedprioriteret. Forskningen bliver beskåret med 1,4 mia. kr. FOTO: IVANNA RAHM/SCANPIX Udspillet indeholder et stop for det demonstrationsprojekt for varmepumper, som den forhenværende regering søsatte. Flere store varmepumper kan ellers både være et værn mod massivt stigende varmepriser i mindre Mere grøn strøm til varme og transport. Det har stået højt på mange politiske ønskelister, men det bliver ikke regeringens udspil til finanslov 2016, der kommer til at levere på det ønske. 24,4 Vindenergi kommer til at levere, hvad der svarer til 24,4 procent af EU’s elforbrug i 2030, hvis de 28 medlemslande lever op til fællesskabets mål for klima og energi. Det viser beregninger foretaget af European Wind Energy Association (EWEA). Læs mere på www.ewea.org EN ER GI 2 111. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Vodroffsvej 59 DK 1900 Frederiksberg C Telefon: (+45) 35 300 400 www.nyhedsbladet.danskenergi.dk Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: 35 300 470 E-mail: jto@danskenergi.dk ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 byer/landområder og et middel til at sikre en fjernvarme fri af fossile brændsler. I dag kommer den overvejende del af vores el fra vindenergi og biomasse. Derfor skal man – som det også ønskes bredt politisk – måle grøn omstilling på, hvor meget grøn strøm vi bruger i varmen og transporten. I forhold til elbilerne efterlader finanslovsforslaget også et spørgsmålstegn, da der endnu ingen afklaring er om den afgiftsfritagelse, der udløber til nytår. Dansk Energi håber, at det er et spørgsmålstegn, der både for varmepumpernes og elbilernes vedkommende snart bliver afløst af svar og holdbare politiske aftaler - ikke mindst for at sikre, at vi kan høste gevinsterne af de investeringer, vi som sektor har skabt både i vedvarende energi og infrastruktur. Det mest rigtige er at få elbilerne ind i afgiftssystemet og finde en langsigtet model, der kan sikre, at den grønne transport får det nødvendige vejgreb. Varmepumperne kan - i ventetiden på en langsigtet omlægning af energiafgifterne - med fordel få et hjælpende skub med de penge, der findes i VE-til-proces-puljen. Her kan industrivirksomheder søge tilskud til varmepumper, mens de decentrale fjernvarmeværker ikke kan. Det kan parterne i energiforliget ændre sammen. Vi håber også, at der i den kommende tid vil være politisk fokus på den store barbering, som finanslovsforslaget indeholder af det succesfulde forsknings- og udviklingsprogram, EUDP. Programmet bliver skåret med over 300 mio. kr. årligt og vil ifølge udspillet fremover være en pulje på omtrent 50 mio. kr. årligt. Vi er klar over, at alle skal holde for, men det kan være værd at spørge, om det giver en gevinst for samfundet at skære i innovation og forskning i en sektor, hvis investeringer på årsplan tegner sig for 17 mia. kr., og som bidrager med 125 mia. kr. i eksport inkl. råstoffer og dermed hver femte krone til vareeksport? EUDP er et af de forskningsprogrammer, der med stor medfinansiering fra private virksomheder, sikrer arbejdspladser, vækst og en modning af de energiteknologier, som vi både investerer i her i Danmark, og som er en afgørende eksportvare for os. Vi håber, at regeringen ikke blindt tænker på kortsigtede besparelser, som betyder, at vi misser chancen for at høste den fulde gevinst af de investeringer, vi foretager i vedvarende energi, elbiler samt forskning & udvikling til gavn for dansk vækst og velfærd. Politisk Tvekamp Skal Kommissionen kunne pålægge de enkelte medlemslande at installere mere vedvarende energi, hvis medlemslandenes planer ikke når det samlede mål på 27 procent i 2030? Bendt Bendtsen (K) vs. Morten Helveg Petersen (R) Side 15 Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster 1.098 kr. incl. moms for en årgang med 14 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: 96 44 45 05 Fabriksvej 6, 9490 Pandrup E-mail: danskenergi@mailmak.com Telefon: 96 44 45 05 E-mail: danskenergi@mailmak.com Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S’ Mediaservice Telefon (+45) 76 10 11 56 E-mail: nh@rosendahls.dk Layout og opsætning GREGORIUS ApS Telefon: 33 32 44 42 www.gregorius.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. www.kls.dk Trykoplag: 4.000 eks. ISSN: 1903-7503 No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. KORT NYT FOTO UDEFRA VINDMØLLEGEAR. Gæster på messen HUSUM Wind i Tyskland set gennem en gearkasse til en vindmølle. En ny undersøgelse fra Deloitte og Vindmølleindustrien viser, at danske vind-leverandører fortsætter med at klare sig bedre, siden finanskrisen kulminerede for seks år siden. Leverandørernes afkast af deres investerede kapital er mere end fordoblet siden 2009 til knap 12 procent i 2014, og 82 pct. af dem har positive eller meget positive forventninger til deres konkurrenceevne for det næste år. ’Foruden at udlandet efterspørger komponenter af høj kvalitet fra Danmark, skyldes den fortsatte vækst også, at der er øget efterspørgsel efter danskproducerede vindmøller, hvilket selvfølgelig smitter af på leverandørerne’, siger Vindmølleindustriens adm. direktør, Jan Hylleberg. Følg dem på Twitter… Dansk Energi @DanskEnergi Tak fra @laa_lars til @larsloekke for god løbetur og mulighed for at vende de store linjer i energipolitikken #dkpol Lene Espersen @Lene_Espersen @TorbenMogerP bæredygtigt byggeri er ikke kun CSR - det er en god forretning #baeredygtig15 Mette Abildgaard @metteabildgaard Minister angriber K i dag. K ønsker 40 % reduktion, uden at det koster DK jobs -og vi står fast! Lad os da finde løsninger sammen! #dkgreen Miguel Arias Cañete @MAC_europa EU leading the pack for an ambitious #climate deal in #Paris2015 #COP21. Our joint position here: http://bit.ly/1NBk6cR Lars Chr. Lilleholt @larsclilleholt EU-mål om mindst 50 pct CO2 -reduktion i 2050 ifht 1990 vedtaget med bred enighed. Godt nyt for ambitiøs aftale til #COP21 EU viser vejen! FOTO: SCANPIX DENMARK/DPA En million kroner til Smart City-projekter EU-ministre enes om mandat for COP21 Det østjyske energiselskab NRGi fejrer 100 års jubilæum i år. I den anledning udlodder selskabet en million kroner til Smart City-projekter, der skaber bedre sammenhæng i byerne, og som gør livet lettere, billigere og mere energivenligt for borgere og virksomheder. Pengene gives til projekter i NRGi’s forsyningsområde, og ifølge adm. direktør Søren Sørensen matcher initiativet selskabets overordnede ansvar: - NRGi skal være værdiskabende for vores andelshavere, og vi skal samtidig gå forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. Derfor kommer vi nu med dette tiltag, der kan sætte fart i udviklingen af Smart City-initiativer, som vores andelshavere kan få glæde af, siger han. Virksomheder, boligforeninger, private initiativgrupper og kommuner, der er andelshavere i NRGi, kan søge midler til Smart City-projekter med deadline for ansøgningen 27. november 2015. EU’s klima- og miljøministre har vedtaget et forhandlingsmandat til FN’s 21. klimakonference (COP21) i Paris sidst på året. Ministerrådet slog fast, at EU skal forfølge en ambitiøs, juridisk bindende og dynamisk aftale, som skal indfri det overordnede mål om at holde den globale temperaturstigning under to grader. For at nå målet understregede Rådet, at den globale emission af drivhusgasser skal toppe senest i år 2020. Videre skal verdens lande reducere den globale udledning med 50 procent i 2050 i forhold til 1990-niveau og 100 procent i år 2100. FN’s klimasekretariat har indkaldt til den sidste indledende forhandlingsrunde i Bonn d. 19.-23. oktober. COP21-forhandlingerne bliver sat i gang i Paris den 30. november og forventes at slutte i weekenden den 12.-13. december. Det bliver EU’s klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete, der skal forhandle på vegne af EU og medlemsstaterne. Læs mere på www.nrgi.dk Læs mere på www.consilium.europa.eu Bloomberg Business @business Pacific islanders call for urgent action on climate as seas rise http://bloom.bg/1V54lRp ÆSTETISKE SOLCELLER. Uldum Højskole har fået solceller på taget udviklet af et konsortium med særligt blik for den æstetiske fremtoning. Mange har været involveret i udviklingsarbejdet, der er støttet af EUDP, herunder arkitekt Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten. Anlæggets montagesystem udmærker sig ved at være totalt mål-fleksibelt, så hele taget kan dækkes af solcellepaneler fra gavl til gavl og fra kip til tagrende, og dermed fremstår taget fuldstændig ensartet og heldækkende. iRoof Solar, som står bag det færdige produkt, ser et stort marked blandt offentlige selskaber og institutioner, museer og lignende samt inden for liberalt erhverv. Bag iRoof står VITRAL Holding og Blue Cels. Under udviklingen har parterne lagt vægt på, at montagesystemet er kompatibelt med internationale standarder, så produktet passer ind overalt i verden. Læs mere på www.iroofsolar.dk UN Climate Action @UNFCCC #CarbonPricing is accelerating ahead of #COP21, says @WorldBank http://bit. ly/1KFMQ3m #action2015 CAN-International @CANIntl Getting on track to go 100% renewable in South Africa means better jobs, cheaper energy & much more via @BDliveSA http:// bit.ly/1V5pDhL #ClimateHour @ClimateHour Australia's new Prime Minister actually understands climate change http://on.mash. to/1FL9SjP #ClimateHour Maroš Šefčovič @MarosSefcovic "We make sure that ALL EU policies consider the climate impact of their actions using standardised @OECD methodology" #EUBudget4Results Ladestation ved bæredygtigt hotel Gæster med elbil hos Crowne Plaza Copenhagen Towers får nu glæde af en ny hurtiglade-station, som elbiloperatøren CLEVER har sat op ved det bæredygtige hotel i Ørestad. Der er tale om en hurtiglade-station, der har tre stik og passer til alle elbiler. Opladningen tager blot 20-30 minutter, så gæster kan oplade elbilen hurtigt, hvis de er til møde på hotellet eller i en af de omkringliggende virksomheder. CLEVER står bag et landsdækkende ladenetværk af 520 hurtiglade-punkter, hvor alle moderne elbiler kan oplades på under en halv time. Aha! Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, har underskrevet en lov, der kræver, at alle russiske tankstationer pr. 1. november 2016 skal være udstyret med en ladestander. Det skriver det svenske blad NyTeknik med reference til Moscow Times. Der findes ca. 500 elbiler i Rusland. Læs mere på www.clever.dk ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 3 POLITIK & REGULERING Bruxelles retter blikket mod Nordsøen Med lave vanddybder, stabil vind og kort afstand til Centraleuropas industri er Nordsøen en hjørnesten i arbejdet for at sikre en grøn og sikker energiforsyning. Rettidig og priseffektiv udbygning forudsætter dog regional koordinering. FÆLLES LØFT GIVER STYRKE. Nordsø-regionen har meget at vinde på at harmonisere rammevilkår for udbygning af vindenergi på havet, mener Anders Stouge, vicedirektør for Dansk Energi, der netop har været ordstyrer på en europæisk konference om Nordsøen som kraftcenter. FOTO FRA ETABLERING AF DANTYSK: VATTENFALL AF MAGNUS GOTTLIEB Hvordan høstes Nordsøens vinde bedst? Det var spørgsmålet på en nylig konference i Europa-Parlamentet arrangeret af bl.a. De Konservatives MEP Bendt Bendtsen. Her stillede EU-Kommissionen, MEP’ere og en række interessenter fra energibranchen skarpt på, hvordan regionen kan og bør arbejde sammen. - Kabler er en præmis for udnyttelse af vindpotentialet, lød meldingen fra Peder Ø. Andreasen, formand for systemoperatørernes sammenslutning, ENTSO-E. - Men interkonnektorer kommer flere til gavn end blot dem, som anlægger dem. Derfor er det vigtigt at synliggøre og realisere de samfundsøkonomiske gevinster ved nye energikorridorer, pointerede han, der også er adm. direktør for Energinet.dk. En anden vej, prisen kan sænkes, Tænketank vil skabe tusindvis af job Energi og ressourcer kan skabe vækst: 32 forslag kan bane vej for øget beskæftigelse fra Skagen til Gedser og fra Hvide Sande over København til Dueodde. er ved standardisering og samarbejde om fælles regler og procedurer. Kristian Ruby, politisk direktør for Europas vindindustri, EWEA, fortalte, at sådan harmonisering anslås at kunne skære helt op til ti procent af prisen på nye havvindmølleprojekter. Nordsøen fremhæves for sit vedvarende energipotentiale i EU-Kommissionens Energiunion. En pointe, som Marie Donnelly, sektionsdirektør i EU-Kommissionens DG Energy, gentog. Hun roste energiselskaber som DONG Energy, E.ON og Vattenfall for at bringe prisen på havvind ned. Kommissionen har et stærkt fokus på Nordsøen, fastslog hun og lovede at arbejde for koordinering i regionen. Havvind er en dansk styrkeposition, og udbygningen i havene tæt på Danmark frem til 2020 kan ifølge en rapport fra 3F’s Grønne Tænketank skabe 7.000 danske arbejdspladser. Derfor er Danske Havne, Danmarks Rederiforening og Dansk Energi nu gået sammen om en opfordring til, at Danmark aktivt fremmer samarbejdet på offshore-området med vores naboer for derved at skabe gunstige rammer for havvind. LÆS MERE PÅ www.ewea.org www.entso-e.eu www.danskenergi.dk og elbiler, siger Anders Stouge. I dag har Danmark ca. 5.000 vindmøller på land med en samlet kapacitet på knap 4.000 MW. Ved at udskifte mange af de ældre møller og kombinere det med arealplanlægning og renovering af slidte landområder kan der skabes plads til 12.000 MW vindenergi fordelt på blot 3.500 møller, påpeger rapporten, der også anbefaler øget lokalt ejerskab og oprettelse af et uvildigt videncenter for vindenergi. Enormt potentiale på havet Kommunal merbeskæftigelse AF JESPER TORNBJERG Vindenergi, bioøkonomi, energirenovering, fjernvarme og andre elementer i en grøn omstilling kan fungere som en moderne job-, vækst- og eksportmaskine for Danmark, mener deltagerne i en grøn tænketank nedsat af fagforeningen 3F. Tænketanken har netop udgivet rapporten ’Grøn Omstilling – vejen til nye job og bedre klima’ med 32 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan komme videre med den grønne omstilling og skabe ’pænt over 50.000 job’, som tænketankens formand, Anders Eldrup, formulerede det under fremlæggelsen hos 3F i København. - Forslagene vil være med til at rette op på det skæve Danmark og skabe ægte erhvervsaktivitet i Udkantsdanmark, siger Anders Eldrup og påpeger, at mange af stillingerne vil tilfalde mennesker med korte uddannelser. Netop den slags pointer er vigtige for 3F’s formand Per Christensen for ’mine medlemmer bor ikke i de store byer, for det har de ikke råd til’. En analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for tænketanken peger på en række muligheder for at skabe 58.000 job af kortere og meget lang 4 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 0-50 51-100 101-250 Kommunal 251-500 merbeskæftigelse 501-1000 0-50 51-100 101-250 251-500 501-1000 varighed til etablering af energiinfrastruktur og energirenovering. Over 15.000 permanente stillinger vil være forbundet med drift og eksport. Forbundsformand Christensen forstår slet ikke, hvordan regeringen end kan overveje at lade disse chancer for udvikling ligge, og han advarer kraftigt Danmark mod at tabe fart i den grønne omstilling - Her er der muligheder for vækst, job og renere og bedre grøn energi. Det bliver rigtigt dyrt, hvis vi ikke griber mulighederne, siger Per Christensen. Færre, større møller på land ÆGTE JOB. En analyse, som Copenhagen Economics har lavet for 3F, viser, at hvis der opføres seks store eller tolv mindre bioraffinaderier, vil det medføre, at der over de næste 15 år kan skabes op mod 25.000 nye arbejdspladser. Heraf vil op mod 20.000 være i landdistrikterne. Et vigtigt skridt på vejen vil være, hvis regeringen indfører et krav om iblanding af 2,5 procent 2G bioethanol i benzin. KILDE: ’GRØN OMSTILLING – VEJEN TIL NYE JOB OG BEDRE KLIMA’ Over et år har tænketanken analyseret vækst- og eksportmulighederne i de forskellige sektorer. En af deltagerne, Dansk Energis vicedirektør Anders Stouge, præsenterede de seks anbefaler, der kan rykke vindområdet yderligere. - Vi skal udnytte potentialet for landvind i Danmark og gå i spidsen for en fælles strategi for havvind med vores nabolande. Vi skal også bygge bro mellem el- og varmesektoren og blive bedre til at bruge vores grønne strøm - eksempelvis i varmepumper Også havmøller har haft tænketankens opmærksomhed. Flere af anbefalingerne er allerede grebet af Dansk Energi, der lobbyer for at gøre Nordsøen/Østersøen til et europæisk kraftcenter bl.a. via et tættere samarbejde med Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, EU-kommissionen med flere. Hurtigere udbygning med transmissionsforbindelser i Tyskland er en anden nøgle til succes. En spritny havmøllestatus fra EU’s Joint Research Center viser, at havmølleområdet står overfor kolossal vækst både i Europa og globalt. - Hvis vi bare kan sikre os en god andel i den europæiske stigning, vil det svare til 15 mia. kr. om året og 7.000 arbejdspladser, påpeger Anders Stouge. Andre anbefalinger på vindområdet drejer sig om at binde el- og varmesektoren sammen i et nyt sammenhængende energisystem, at blive det mest fleksible, elektrificerede land i verden og at udnytte investeringsmulighederne i EU’s såkaldte Juncker-plan. LÆS MERE PÅ www.groennejob.dk/nyheder POLITIK & REGULERING AF JESPER TORNBJERG VÆKST I UDKANTEN. Hvide Sande, der har ca. 3.000 indbyggere, er en af Danmarks forposter mod vest. Byen blev grundlagt ved åbningen af en slusehavn i 1931. Slusen regulerer vandudvekslingen mellem Nordsøen og Ringkøbing Fjord. Havnen er omdrejningspunktet for Hvide Sande og en betydelig udvidelse er i gang i disse år. FOTO: HVIDE SANDE HAVN. Vindmøller skaber vækst på Vestkysten Havnen i Hvide Sande bliver udvidet med indtægter fra tre vindmøller og er dermed klar til vækst inden for fiskeri, transport og offshore energi. Havnedirektør Steen Davidsen bejler sammen med lokale virksomheder til havmølleparkerne Horns Rev 3 og Vesterhav Syd. Bølgerne banker ind på stranden ved Hvide Sande, hvor tre vindmøller á 3 MW knejser i vestenvinden. En flok tyske turister næsten blæser op i klitterne efter en gåtur på den jyske vestkyst. De tre uhyre produktive vindmøller fremstiller elektricitet nok til at dække forbruget i alle 6.000 sommerhuse i området, hvilket Holmsland Klit Turistforening ikke undlader at gøre opmærksom på i forhold til fremstød over for ’grønne’ tyske turister. Samtidig ’producerer’ møllerne fra Vestas Wind Systems indtægter til Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling, havnen og de ca. 400 lokale borgere, der står som medejere. Inde i Hvide Sande Havn ligger skibene for læ, men selv om vejret forekommer roligt, er udviklingen ikke gået i stå. Tværtimod. Over en paneret rødspætte på en lokal restaurant fortæller havnedirektør Steen Davidsen om de ambitioner, Hvide Sande Havn og lokalsamfundet i øvrigt har om vækst og beskæftigelse. Fiskere og landkrabber Traditionelt har Hvide Sande levet af fiskeri, og der er fortsat 120-130 fiskere og ca. 325 landkrabber tilknyttet erhvervet. Beskæftigelsen på fabrikker drevet af Vestas Wind Systems og underleverandører er imidlertid større, så en nødvendig udvidelse af havnen, der var ved at sande til og var for lille for nogle af fiskefartøjerne, endte med at blive en slags fusion af fisk og vindmøller. - Vi havde brug for at investere 140-150 mio. kr., men manglede 70 mio. kr., så vi måtte finde på noget, fortæller Steen Davidsen. Dette ’noget’ var de tre vindmøller, der blev rejst på havnens område med bred opbakning i lokalsamfundet. Mens der andre steder i landet ofte er modstand mod opsætning af vindmøller, blev de udbudte andele revet væk i Hvide Sande. - Vi kunne have solgt andelene to gange, siger Steen Davidsen. Både fiskeri og transport er inde i en god gænge bl.a. takket være vedvarende udvidelser af havnen - finansieret af indtægter fra de tre vindmøller. Offshore vindenergi fremstår samtidig som et gyldent håb om hyppige besøg af servicefartøjer… med hvad dertil hører af omsætning. - Offshore vind er inde i en positiv udvikling, men indtil videre er det i et vist omfang fugle på taget, erkender Steen Davidsen. Tæt på Horns Rev 3 Ikke desto mindre rykker mulighederne nu tættere på. Blot 33 km mod syd skal Vattenfall opføre Horns Rev 3 på 400 MW. Parken kommer formentlig til at bestå af 50 møller á 8 MW fra MHI Vestas. - Der er væsentlig kortere sejltid til Horns Rev 3 fra Hvide Sande end fra Esbjerg, og vi har en god kontakt til Vattenfall, oplyser Steen Davidsen. Lige uden for havnen mod nord er der endvidere planer om en stor kystnær vindmøllepark under navnet Vesterhav Syd. Planerne nyder som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 10/2015 opbakning Ringkøbing-Skjern Kommune med borgmester Iver Enevoldsen (V) i spidsen tillige med Hvide Sande Havn, energiselskabet RAH, Holmsland Klit Turistforening samt det lokale erhvervsliv organiseret i Hvide Sande Service Group. Nordsøen som kraftcenter VINDMØLLER I VANDKANTEN. ’Hvad jeg savner? Rammebetingelser er altafgørende for at skabe vækst og udvikling, og gode rammebetingelser kan give os lyst til at sætte ting i gang. Konkret savner jeg en afklaring af Vesterhav Syd og en opgradering af vejnettet fra Herning til Hvide Sande’, siger havnedirektør Steen Davidsen. Tidligere har Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri sammen med flere lokale underleverandører bygget fire crewbåde til DONG Energy. For at ruste sig til konkurrencen med andre havne er over 30 af byens virksomheder nu gået sammen om at stifte Hvide Sande Service Group. Ideen er at give nye forretningsforbindelser én kontakt at gå til. I første omgang handler det om at matche Horns Rev og Vesterhav Syd, men Steen Davidsen og de øvrige aktører i Hvide Sande kan også håbe på, at de mange andre planer om havmølleparker i Nordsøen som europæisk kraftcenter kommer til at dryppe af på dem. Som et muligt tegn på en lys fremtid har det første installationsfartøj fra A2SEA for nylig gæstet Hvide Sande Havn. Den slags skaber forsigtige forventninger på kajkanten i den vestligste del af Danmark. LÆS MERE PÅ www.hvidesandehavn.dk ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 5 TEMA: EKSPORT Biogasanlæg med kurs mod verdensmarkedet ComBiGas øger eksporten og skaber indtægter til lokalsamfundet uden for Skjern. AF JESPER TORNBJERG Danmark, Sydafrika, Irland, Tyskland, Frankrig, England… Det vestjyske firma ComBigaS, der er stiftet af otte lokale virksomheder, er i fuld gang med at designe og projektere biogasanlæg til en stribe lande. - Vi har travl og skal ikke have flere kunder før jul. I øjeblikket ansætter vi en ny mand om ugen, fortæller bestyrelsesformand Kent Skaanning fra ComBigaS, der har til huse i et loftlokale på svinefarmen Hegndal lidt uden for Skjern. Kent Skaanning, der er tidligere formand for Danske Svineproducenter og tidligere V-viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, har været engageret i gylleseparation og biogas i 17 år. Det første anlæg ’har altid tjent lidt penge’, som han siger, men efter en del år med stilstand, så er der nu fuld fart på udviklingen. Det nyeste skud på stammen ligger lidt længere oppe ad vejen, og den driftige landog forretningsmand viser gerne demonstrationsanlægget, der drives af Hemmet Bioenergi, frem. - Det han været i drift i 2½ år og har givet overskud fra dag 1. Driften har været upåklagelig, fortæller Kent Skaanning, mens han viser pumper, rør, tanke og varmepumper. Ved siden af biogasanlægget, der producerer 4 mio. kubikmeter om året, er svenske Purac Puregas ved at installere et DESIGNET TIL EKSPORT. Fremover bliver biogasanlæg en standardvare, vurderer bestyrelsesformand Kent Skaanning fra ComBiGas. Aha! Novozymes, Novo Nordisk, DONG Energy og Bigadan undersøger nu mulighederne for i Kalundborg at lave biogas baseret på biomasse. Forundersøgelsen ventes at vare godt et års tid. opgraderingsanlæg, så de lokale landmænd inden for få uger bliver leverandører af gas til det danske naturgassystem. Naturgasselskabet HMN har spillet konstruktivt med og bidrager med en 12 kilometer lang ledning til Tarm, en langsigtet købsaftale for gassen og finansiering. - Jeg er stolt af projektet, fastslår Kent Skaanning og påpeger, at biogasprojekter som dette kan være med til at løse nogle af problemerne for et landbrugserhverv økonomisk i knæ samtidig med, at gasinfrastrukturen fortsat udnyttes, selv om produktionen af naturgas i Nordsøen klinger af. Kent Skaaning finder det vigtigt, at landmændene selv ejer biogasanlæggene og får del i fortjenesten. Udfordringen overalt i landet er: Finansiering. - Biogas har et dårligt ry, men der er flere dårlige historier end biogasanlæg, siger Kent Skaanning og fastslår, at teknologien virker, hvis man følger nogle simple principper. Når ComBigaS nu for alvor begynder at sælge anlæg i Danmark og eksportere til udlandet, hænger det ifølge Kent Skaanning netop sammen med, at man forsøger at gøre teknologien let tilgængelig: •Beholderne skal være gastætte, så anlæggene ikke lugter •Så meget som muligt skal foregå fuldautomatisk, så de ikke skal passes hver dag •Anlæggene bliver designet til at ’eksportere’ gas, så den ikke nødvendigvis skal bruges på stedet. •Anlæggene må ikke være for store og standardiseres til en optimal produktion på 2-4 mio. kubikmeter gas. - Vores udgangspunkt er, hvor meget biomasse, der er i området. Filosofien er, at man skal flytte gassen – ikke biomassen. Ved at forfølge en decentral model, samlet vi mere biomasse op, og vi tager gerne alt det organiske materiale, andre ikke vil have, siger Kent Skaanning og nævner frøgræs, dybstrøelse, kasserede baller halm og møg fra grise som nogle af de interessante emner. Eksporten af biogasanlæg skaber beskæftigelse hos ComBigas og en række samarbejdspartnere og underleverandører. I forbindelse med Bio2Watt-anlægget i Bronkhorstspruit i Sydafrika er der eksempelvis sejlet 500 tons stålplader afsted. LÆS MERE PÅ www.combigas.dk MODEL KLAR TIL EKSPORT. Biogasanlægget i Hemmet tjener som en slags standardlæsning både hvad angår design og teknologi. Udenlandsk interesse for små møller Nicheproduktion skaber job hos Ringkøbing Maskinværksted. AF JESPER TORNBJERG Uden for Ringkøbing Maskinværksted snurrer en lille stille vindmølle på 25 kW i den stride blæst. Møllen dækker en stor del af virksomhedens eget forbrug af elektricitet. Inden for i produktionshallerne er der livlig aktivitet, for Ringkøbing Maskinværksted nyder pludselig både dansk og international opmærksomhed med en husstandsmølle, der lanceres i regi af firmaet Solid Wind Power. - Vi har egentlig lavet vores møller for sjov, men efterhånden kan vi se, at der er et kæmpestort marked, siger Carsten Lauridsen, der er direktør både for RMV, som virksomheden kaldes i daglig tale, og for Solid Wind Power. Mens Vestas Wind Systems, der også stammer fra Vestjylland, nu sælger vindmøller på op til 8.000 kW, så er Solid Wind Power nærmest begyndt forfra. Vestjyderne har små møller på 10 og 25 kW i sit sortiment, ligesom en lidt større eksportmølle på 60 kW er ved at blive udviklet. Alle møller bygges fra grunden. 6 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 Det danske marked for små møller bliver stimuleret af politisk fastsatte og gunstige afregningsvilkår, der kan udløse 2,50 kr./ kWh for en mølle på 25 kW. Det har skabt efterspørgsel, og maskinværkstedet, der ellers primært er underleverandør bl.a. til de store vindmøllefabrikker, har øget sin egen produktion og ansat ekstra folk. - Vi har skabt ca. 70 arbejdspladser på den lille mølle, siger Carsten Lauridsen, der har 40 møller i ordre og runder salget af 120 møller i år. I Danmark er kunderne typisk folk på landet – men ikke landmænd, ’for de har ingen penge’, som Carsten Lauridsen siger. Solid Wind Power har også solgt møller til Sverige og Storbritannien – og deltager snart i et fremstød rettet mod Canada. En japansk virksomhed har endvidere vist interesse for et samarbejde. Hjemmesiden fungerer på dansk, engelsk, tysk og italiensk. - Det er pinedød nødvendigt med et hjemmemarked for at vise, at man har et godt produkt. Jo bedre track record desto bedre, siger Carsten Lauridsen, der håber på fortsat dansk støtte til husstandsmøller også fremover og forventer at være aktiv på op til fem eksportmarkeder inden for 1-2 år. I Storbritannien har regeringen sat bremsen i inden for landmøller, men de små møller er stadig inde i varmen, så Carsten Lauridsen har store forventninger ikke mindst til det britiske marked. LÆS MERE PÅ www.rmv.as www.solidwindpower.com Aha! HERRE I EGET HUS. Ringkøbing Maskinværksted har i mange år været underleverandør til de store spillere på markedet for vindenergi, men nu er direktør Carsten Lauridsen og hans kolleger ved at få succes med at sælge egne produkter i form af husstandsmøller. Den danske eksport af energiteknologi steg med 10,7 procent fra 2013 til 2014, hvor den udgjorde 74,4 mia. kr. Eksporten af grøn energiteknologi steg med 15,4 procent til 43,6 mia. kr. KLIMAET FOR BÆREDYGTIGE INVESTERINGER HAR ALDRIG VÆRET BEDRE WeThink.dk - VIL DU VÆRE MED? Klimainvesteringsfonden bidrager med viden og co-finansiering til virksomheder og developere, der ønsker at udvikle, drive eller eksportere teknologi til klimarelaterede projekter i vækstog udviklingslande i Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa. HAR DU PROJEKTET, HAR VI VIDEN OG PENGE Klimainvesteringsfonden er administreret af IFU. Vi tilbyder viden, rådgivning og finansiering. Har du et klimaprojekt, der er nøglefærdigt eller i udviklingsfasen, så tal med os. Ring 33 63 75 00 eller læs mere og book et møde på klimainvesteringsfonden.dk TEMA: EKSPORT Kina skærper sin grønne profil Kina skærper sin grønne profil Landsdækkende CO2-kvotehandel kombineret med mål for energieffektivitet og vedvarende energi… kineserne rykker på den grønne dagsorden, og det giver muligheder for at øge den danske eksport af energiteknologier. AF JESPER TORNBJERG Thomas Shapiro-Bengtsen og forklarer, at de danske erfaringer med at omstille energisystemet er noget, de kinesiske myndigheder finder særdeles relevante. En dialog om energisystemer kan, vurderer han, være med til at bane vej for øget eksport, hvis de danske virksomheder griber mulighederne. ’Energistyrelsens inddragelse af kinesiske myndigheder er afgørende for, at kinesiske energiselskaber får øjnene op for dansk kvalitet og for betydningen af fokus på drift og vedligehold Tæt samarbejde med Vesten William Lim, strategiansvarlig, Vestas Wind Systems, Kina MØLLER PÅ DYBT VAND. Kinesiske firmaer med China General Nuclear Power Corporation i spidsen er gået i gang med at opføre en havmøllepark 25-35 km fra kysten ud for havnen i Yangkou. Rudong Havmøllepark kommer til at bestå af 38 møller á 4 MW – altså i alt 152 MW. Parken skal gå i drift i december 2016. FOTO: SCANPIX Omkring 2017 indfører Kina et nationalt marked for handel med CO2 -kvoter, og Riget i Midten har øget fokus på bedre energieffektivitet og mere vedvarende energi. Alle signaler fra den kommunistiske ledelse peger i retning af, at verdens folkerigeste nation (1,3 mia. indbyggere) vil skærpe sin grønne linje under den nye og 13. femårsplan (2016-2020). Det kinesiske fokus på at sikre et grønnere og mere bæredygtigt energisystem giver nye muligheder for danske virksomheder inden for energieffektivitet og vedvarende energi, hvad enten det handler om at sælge NOx-anlæg, biomasse-kraftvarme, fjernvarmeløsninger, termostater, pumper, styringsudstyr, vindmøller eller andet. I disse år ligger den direkte danske eksport stabilt på 2½-3 mia. kr. om året, men der er potentiale for mere, vurderer energiattache Thomas Shapiro-Bengtsen fra Danmarks ambassade i Beijing. - Der har tidligere været historier fremme om, at kineserne opfører vindmølleparker i et så højt tempo, at de ikke har kunnet følge med i forhold til net-tilslutningen. Det virker jo ret absurd, når man kigger på det med danske øjne, men det illustrerer sådan set fint, hvor meget fart kineserne har på at udbygge og omstille deres energisystem, siger Kina og USA har de seneste år intensiveret deres klima- og energisamarbejde, men Europa spiller også en rolle for den kinesiske tænkning på området. I forhold til at udvikle et CO2 -kvotesystem har Kina et tæt samarbejde med EU, og de seneste år har kineserne høstet erfaringer fra syv testområder. Danmark samarbejder med Kina bl.a. i forhold til VE-centret CNREC i Beijing – et center, der laver modeller og scenarier for fremtidens energisystem og giver kineserne nyttig viden eksempelvis også om indpasning af vindenergi i et energisystem, der er domineret af kulkraft. I foråret udgav CNREC en rapport, der viser, hvordan Kina i 2050 kan dække 85 procent af elektriciteten og 60 procent af det totale energiforbrug fra vedvarende energi. - I takt med at kineserne omstiller deres energisystem, møder de udfordringer, som vi er dygtige til at håndtere i Danmark. Det gælder bl.a. i forhold til indfasningen af vedvarende energi, udbredelsen af fjernvarme samt energieffektivitet i såvel industrien som byggeriet. Derfor oplever vi generelt, at de kinesiske myndigheder er lydhøre, når vi fortælle om de danske erfaringer med omstilling til et grønnere og mere bæredygtigt energisystem, fortæller Thomas ShapiroBengtsen, der ser dialog om systemindpasning som en uhyre vigtig del af samarbejdet med de kinesiske myndigheder. Enormt potentiale I Kina og mange andre steder i verden kan danske virksomheder trække på Eksportrådet under Udenrigsministeriet. Lars Eskild Jensen, teamleder for Eksportrådet indsats på energi- og miljøområdet i Kina, vurderer, Eksport af energiteknologi til Kina - 2000-2014 (mia. kr. - løbende priser) 3 2,5 2 Tip til indsigt i kinesiske forhold 1,5 Abonner på Energistyrelsens månedlige kinesiske nyhedsbrev via www. ens.dk/en/policy/Global-cooperation/ newsletters/newsletters-danish-chinese-cooperation 0,5 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 0 at potentialet for eksport af energiteknologi og rådgivende tjenester er enormt. - Jeg tror også på – selvom det ikke er helt enkelt – at vi skal præsentere samlede løsninger i Kina simpelthen for at gøre vores bedre, men dyrere løsninger, fuldt konkurrencedygtige, vurderer han overfor Nyhedsbladet Dansk Energi. Kinesiske myndigheder og virksomheder er ofte interesseret i at se danske løsninger, og efterhånden har der været rigtig mange delegationer i Danmark. Derudover har Energistyrelsen og State of Green indledt et samarbejde med China National Energy Conservation Center (NECC) om en teknologiplatform (se www.stateofgreen.dk), der deler danske regulative erfaringer inden for fx fjernvarme og energiledelse understøttet af konkrete cases fra virksomheder og institutioner. Kina er også (sammen med Tyskland og Storbritannien) udpeget af politikerne bag et vækstforlig fra 2014 under den såkaldte Eksportordning, som Energistyrelsen håndterer i samarbejde med Udenrigsministeriet. De danske myndigheder presser altså på for fuld kraft for at skabe rammer for danske virksomheder med eksportdrømme på det kinesiske marked. Det har været med til at løfte eksporten op på et plateau på 2½-3 mia. kr./år, men Eksportordningen skal være med til at skabe et nyt spring. Største marked for vindenergi Kina er verdens største marked for vindenergi, men Vestas Wind Systems og andre vestlige aktører har svært ved at konkurrence på anlægspriser med deres kinesiske kolleger. En af de pointer, der går igen - også når man taler med leverandører af fjervarmeløsninger, isolering og andre produkter - er, at det er nødvendigt at slå på ’kvalitet’ – altså at få de kinesiske indkøbere til at forstå, at det ofte er dyrt i længden at købe for billigt. En af nøglerne til dansk succes handler derfor om at synliggøre værdien af høj kvalitet, høj rådighed/produktion og lang levetid. Thomas Shapiro-Bengtsen fra ambassaden i Beijing påpeger, at Eksportordningens indsats i Kina derfor drejer sig om at fremme brugen af beregningsmetoden ’Levelised Cost of Energy’ som kriterium for investeringer i Kina. Et nyt projekt, QualityWind, skal meget konkret demonstrere, at køb af dansk kvalitet giver et højt afkast og har en fornuftig tilbagebetalingstid. - Hvis projektet lykkes, er ambitionen på sigt at løfte erfaringerne op til nationalt niveau og potentielt fremme en regulering, der i højere grad understøtter kvalitet, opsummerer Thomas Shapiro-Bengtsen. Et emne, der har været arbejdet på fra dansk side i en del år, handler om at maksimere værdien af den vedvarende energi. Alt for ofte står kinesiske vindmøller nemlig stille, selv om de kunne producere billige og CO2 -fri kilowatttimer: - I Kina er udfordringen bl.a., at kulkraftbaserede termiske værker som en form for kapacitetstilskud har ret til 5.000 årlige driftstimer. Det betyder, at vindmølleparker kan risikere at blive afskåret fra at levere til nettet. Det er en af de udfordringer, der skal løses, hvis kineserne skal lykkes med deres ambitiøse grønne omstilling, og det danske potentiale for eksport af energiteknologi skal indfries, siger Thomas Shapiro-Bengtsen. Følg med på www.cnrec.org.cn KILDE: UDTRÆK FORETAGET AF DANSK ENERGI FRA EUROSTATS COMEXT-DATABASE. NB! DER ER TALE OM FYSISKE VARER, DER KRYDSER AFSENDES FRA DANMARK TIL KINA. OPGØRELSEN TAGER DERMED IKKE HØJDE FOR HVERKEN EKSPORTEN AF SERVICEYDELSER ELLER EVT. LOKALPRODUKTION AF DANSK ENERGITEKNOLOGI KINA. 8 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 LÆS MERE PÅ www.ens.dk TEMA: EKSPORT De sælger NOx-anlæg til hele kloden Flowvision har fået en flyvende start med salg af NOx-anlæg til Kina. Nu satser firmaet globalt. AF ESKIL MANN SØRENSEN, JOURNALIST På små ti år har Flowvision udviklet sig fra ingenting til et firma med omkring 40 ansatte i Danmark og Kina. Basis er unik ekspertise inden for NOx-rensning på kraftværker. Aktuelt står Flowvision bag NOx-rensningen på forbrændingsanlægget Amager Bakke, men langt størsteparten af produktionen går til eksport eksempelvis til Tyrkiet og Vietnam. Flowvision blev dannet af parret Payam Salimi og Sasja Fisher i 2006. Payam Salimi er uddannet civilingeniør i energiteknik og fluid dynamic på Aalborg Universitet og har arbejdet intensivt med flow i flere virksomheder. Udviklingen tog fart i 2007, da Flowvision kom ind i Kina og fik kontakt med et firma, som havde agenter over hele Kina. Samtidig fik Flowvision et tæt samarbejde med Haldor Topsøe, som producerer katalysatorer til NOx-anlæg. - Dengang var vi kun fire ansatte her i Danmark, husker direktør Sasja Fischer, der har en fortid med salg af tøj. Nu handler det om at designe og sælge udstyr til kraftværker. Vi møder hende og hendes mand i et lille mødelokale på virksomheden. Alle lokaler er fyldt med medarbejdere, for der er ved at være for lidt plads i lokalerne nord for Odense. salgsfolk i Europa, og nu har vi over 80 procent af vores omsætning uden for Kina, siger Payam Salimi. Flowvision har fremstillet mange anlæg i europæiske lande og i Tyrkiet, og firmaet er godt på vej ind i Indien. - Indien er ‘det nye Kina’. Vi er dybt involveret i at give tilbud på flere anlæg, og jeg regner med, at vi får ordrer på en pæn del af anlæggene, siger Payam Salimi. Produktion i Danmark NYE IDEER. Direktør Sasja Fischer fra Flowvision er ved at designe et NOx-anlæg, som skal være et af verdens bedst rensende anlæg. FOTO: ESKIL MANN SØRENSEN. Indien er det nye Kina I løbet af de første år solgte Flowvision NOx-anlæg til de fem største energiselskaber i Kina i konkurrence med langt større firmaer. Det har dog ikke altid været lige nemt: - Kineserne handler på en meget anderledes måde, end vi gør i Vesten. Det er ikke altid gennemskueligt, og vi har betalt vores lærepenge, siger teknisk direktør Payam Salimi netop hjemkommet fra endnu et forretningsbesøg i Kina. - Jeg har nogle gange lidt ondt af de virksomheder, som lige er kommet til Kina. De har svært ved at gennemskue, hvad der foregår, men man kan sagtens lave gode forretninger i Kina. Da det kinesiske marked begyndte at ændre sig, valgte vi for to år siden at skifte strategi. Det var for farligt at være så afhængig af Kina. Vi hyrede Flowvision startede med at designe NOx-anlæg med katalysatorer til kraftværker i Kina, men omkring 2009-10 viste der sig mulighed for at sælge – mindre - anlæg uden katalysatorer. Det åbnede for, at Flowvision selv kunne producere anlæg i Danmark og så skibe dem afsted fra Odense. NOx-rensning foregår ved, at der indsprøjtes fordampet ammoniak i røgen, og det er vigtigt at have en grundig viden om, hvordan ammoniakken fordeles, så mest muligt NOx bliver fanget. I den forbindelse er det vigtigt, hvilke lanser man bruger til at injicere ammoniaken. Lanserne stikker ind i gasstrømmen i røgkanalen, og det er afgørende, hvordan hullerne placers i forhold til, hvor den forgassede ammoniak sprøjtes ud. Med Payam Salimi som en ekspert i computerbaseret flowberegning etablerede SERVICE DELIKAT DESIGN. Teknisk direktør Payam Salimi viser de hoveder på lanserne, som sørger for at sprede ammoniakken i røggassen. Flowvision udfører meget detaljerede beregninger for at finde den optimale placering af hullerne. FOTO: ESKIL MANN SØRENSEN. / RÅDGIVNING Flowvision tidligt sit eget system: CFD for Computational Fluid Dynamics. - Der er to ting, der er vigtige, når man designer et NOx-anlæg. Det er den måde, flowet forløber på, og temperaturen. Det er meget vigtigt at ramme det rigtige temperaturvindue, siger Sasja Fischer. Flowvision designer nogle af de mest effektive NOx-anlæg i verden. På Amager Bakke regner de med at fjerne 96 procent af NOx’en, og firmaet arbejder på et andet anlæg, som skal ramme en endnu højere rensningseffekt. Almindeligvis renser et anlæg med katalysator omkring 90 procent af NOx’en væk. Teknologispring i Holland Flowvision har netop taget et teknologispring med et designet og bygget anlæg til energiselskabet Gasunie i Holland. Anlægget injicerer ammoniak med lanser direkte ind i røggassen uden en mikser, som der normalt er. Med lanserne alene opnås en meget høj opblanding af ammoniakken. Anlægget er netop sat i gang. - Det ser ud til, at vi har nået vores mål, for det har ingen før gjort i hele verden. Det betyder, at vi vil kunne reducere prisen for et anlæg med omkring 20 procent, siger Payam Salimi. LÆS MERE PÅ www.flowvision-energy.com / SIKKERHED PROFESSIONEL VINDMØLLE SERVICE Vestas og Bonus-Siemens. Nyt fokus: Biomasse De-NOx-anlæg til kraftværker har i mange år haft det samme grundlæggende design med en injektion af ammoniak og en katalysator, der hjælper processen på vej. De anlæg opnår en NOx-rensning over 90 procent, fortæller Rasmus Fehrmann, der er professor på Institut for Kemi på DTU. Dér, hvor der i de kommende år skal ske en udvikling, er inden for rensning af røg fra værker, der fyrer med biomasse: - Røggassen fra biomasse indeholder nogle stoffer, blandt andet klor og svovl, som er aggressive over for katalysatoren. Vi forsker i at udvikle nogle metoder, hvor man kan rense røgen i lavere temperaturer efter at støvet og nogle af de stoffer er taget ud af røgen, siger Rasmus Fehrmann. Windturbs er din lokale vindmølle servicepartner Fra vores hovedkontor i Nykøbing F. servicerer vi bl.a. Nordtank, Wind World, NEG Micon og Vestas møller. Vi har servicebiler kørende i hele danmark. 24/7 overvågning Windturbs er en højeffektiv service virksomhed med 24/7 overvågning, lynhurtig fejludrykning og høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Maksimér oppetiden på dine vindmøller Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’ service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Kontakt Henrik Jensen på 8651 8181 eller hj@windturbs.com LANSER. Minh Quoc Bui arbejder med nogle af de lanser, som bruges til at puste ammoniak ind i røggas. FOTO: ESKIL MANN SØRENSEN. VI SERVICERER HELE DANMARK ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 9 TEMA: EKSPORT USA tilbage på tronen Indeks fra det internationale konsulenthus Ernst & Young viser, hvilke markeder der er hot og not lige nu inden for vedvarende energi. Obamas Clean Power Plan er et hamskifte Et år efter at have mistet førstepladsen til Kina er USA tilbage på toppen som verdens mest attraktive marked inden for vedvarende energi. Det afgørende element i ligningen er præsident Barack Obamas Clean Power Plan, der blandt andet har som mål at sænke CO2 -udslippet fra kraftværker med 32 procent i 2030. Selvom planen langtfra er en realitet endnu og især afhænger af, hvem der skal efterfølge ham, udgør planen ifølge Ernst & Young en ramme med potentiale til at kunne katapultere USA ind som en af verdens lavemissions-økonomier. En hjørnesten i planen er, at hver enkelt af USA’s stater tildeles et CO2 -reduktionsmål, og har indtil 2018 til at beslutte sig for en strategi, der kan opfylde målet. Incredible India? Det er ikke mål og planer for vedvarende energi, Indien mangler. Tvivlen retter sig snarere mod landets evne til at få realiseret de ambitiøse mål om 100 GW solenergi i 2022 – heraf 40 GW på huse og 60 GW i energiproducerende virksomheder – plus 60 GW fra vindmøller. Omverdenens tillid har dog fået et nøk op de seneste måneder takket være nye regeringsplaner, der nedbryder de samlede mål for solenergien i konkrete årlige bidder startende med to GW i 2015/16 stigende til 17,5 GW årligt fra 2020/21. Med til at løfte troen på Indien som marked er også introduktionen af de første dollar-nominerede sol-kontrakter, der forventes at kunne kappe op til en tredjedel af udviklernes låneomkostninger, samt en positiv afsmitning fra den aftagende vækst i Kina. 10 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 Top 20: Så attraktive er de forskellige lande i forhold til investeringer i vedvarende energi, september 2015 Forrige Placering placering Land Samlet score Landv 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 75.0 74.2 65.9 65.7 63.2 60.8 59.9 58.2 56.3 55.1 55.0 54.9 54.2 53.4 53.1 52.0 51.9 51.8 51.5 51.2 (2) (1) (4) (3) (5) (6) (7) (9) (11) (12) (8) (13) (10) (14) (17) (15) (16) (18) (20) (19) USA Kina Indien Tyskland Japan Canada Frankrig Brasilien Chile Holland Storbritannien Sydafrika Australien Belgien Tyrkiet Sydkorea Italien Danmark Mexico Sverige 2 1 3 6 18 4 7 5 19 11 13 15 23 26 9 21 27 12 14 10 TEMA: EKSPORT Hvad gør et marked attraktivt? Ernst & Young har udarbejdet ‘Renewable energy country attractiveness index’ (RECAI) siden 2003. Rangordningen af markederne sker via et hierarki af 53 datasæt og 16 parametre, der tilsammen udgør fem såkaldte ‘drivere’ for vedvarende energi. Disse drivere er: •Makrostabilitet •Investorklima • Prioritering af vedvarende energi •Adgang til finansiering, markeder og infrastruktur • Projekternes attraktivitet Placering i udvalgte teknologier vind Havvind Solceller 8 2 16 4 9 13 7 25 22 3 1 28 19 6 24 14 21 5 30 11 1 2 3 6 5 11 9 8 4 26 16 7 10 20 24 12 14 34 13 36 Biomasse Geotermi Vandkraft 2 1 15 8 4 13 9 3 21 10 7 33 20 11 34 12 14 16 31 6 2 3 12 1 14 9 13 15 4 4 18 5 15 12 32 2 8 17 24 32 20 25 35 18 10 24 21 29 6 6 28 16 9 14 35 36 7 30 26 11 Storbritannien trækker stikket Storbritanniens klima- og energipolitik står noget forslået tilbage efter at en serie politiske beslutninger begrundet i forbrugerøkonomi og faldende omkostninger - har gjort det væsentligt mindre attraktivt at investere i fx landvind og mindre solcelleanlæg. Boblere R Brasilien: Stærk pipeline trods finansiel og politisk usikkerhed R Chile: Vedvarende energi med i nationale energiauktioner S Tyskland: Nyt udbudssystem skaber usikkerhed S Australien: Mere restriktiv støtte til vindmøller Kritikere hævder, at indgrebet kommer for en postgang for tidligt, og at neddroslingen af støtten netop nu, risikerer at gøre, at mange projekter ikke når det punkt, hvor de er konkurrencedygtige uden støtte. Et muligt plaster på såret kan dog være, at regeringen måske vælger at overføre en del af de sparede støttemidler til fx havvind, hvor landet i forvejen står for halvdelen af verdens installerede kapacitet. LÆS MERE PÅ www.ey.com ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 11 TEMA: EKSPORT 5 minutter NY PLATFORM. Finanskrisen satte meget i stå, og BWSC og andre producenter af kraftværker var i krise på grund af manglende muligheder for finansiering. ’Vi blev nødt til at gøre noget – ellers ville vi være ude af business’, fortæller adm. dir. Anders Heine Jensen fra BWSC, der fandt sig en ny platform: Biomassefyrede kraftvarmeværker. FOTO: BWSC. OM MIN FORRETNING Fakta om BWSC Omsætning (2014): 1,8 mia. kr. Overskud: 17 mio. kr. Ordrebog: Godt 7 mia. kr. Antal ansatte inkl. associerede selskaber: 600 Ejet af: Mitsui (Japan) Bopæl: Allerød Hjemmeside: www.bwsc.com Eksport af biomasse-kraftvarme stormer frem AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad optager dig lige nu? - Vi skal fortsætte med at implementere vores strategi med at sælge og investere mere i biomassefyrede kraftvarmeværker. Samtidig skal vi fortsætte med at levere traditionelle dieselkraftværker, selv om vi ved, det ikke er et vækstmarked, siger adm. direktør Anders Heine Jensen fra Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) i Allerød. BWSC har de seneste år løftet salget af biomasse-kraftvarmeværker til et nyt niveau. Ordrebøgerne bugner hos BWSC, og salg af biomassekraftvarmeværker især til UK udgør en betydelig del af ordrebogen på ca. 7 mia. kr. Også andre firmaer deltager i eksporten af værker fyret med halm, affaldstræ og flis, så Danmark begynder nu at kapitalisere på et langt, sejt energipolitisk træk – et træk, der startede med et forbud mod afbrænding af halm på markerne sidst i 1980’erne og krav i Biomassehandlingsplanen fra 1993 om at bruge halm og træ på en række kraftværker. - Den teknologi, der er udviklet i Danmark efter oliekriserne, har skabt de virksomheder, der agerer på markedet, og det hjælper os helt enormt at være en del af det. Nu er det vigtigt, at vi fastholder de politiske ambitioner og et højt vidensniveau med dygtige ingeniører og økonomer. Der er en direkte sammenhæng mellem antallet af kandidater og vores eksport, siger Anders Heine Jensen. Når BWSC får besøg af mulige kunder, kan de blive præsenteret for veldrevne anlæg og serier af driftsdata over mange år. Halmfyrede anlæg som Madsnedø og Maribo-Sakskøbing samt Avedøreværket er sammen med stribevis af værker på Fyn og i Jylland referencer for BWSC, der typisk sælger anlæg på 25-50 MW. - Store kraftværker som Avedøreværket 12 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 bliver der ikke opstillet mange af mere, men teknologisk er det en vigtig case for os – ikke mindst fordi anlægget indgår i en samlet energiløsning, som er unik for Danmark. Netop denne sammenhængskraft er vores styrke. Den er til stor inspiration for vores kunder, siger Anders Heine Jensen. ‘Det virker som om, at mange lande befinder sig i et politisk limbo, hvor man ikke er i stand til at træffe beslutninger’ Nyhedsbladet: Hvilke mål har I på 3-5 års sigt? - Til den tid har vi udbygget biomasse-segmentet ganske væsentligt. Jeg regner også med, at vi har udviklet teknologien yderligere, så anlæggene bliver mere fleksible fx i forhold til at anvende flere typer brændsler. På vores nyeste anlæg, Cramlington, kommer vi til at benytte genoverhedning, som er kendt fra store kulfyrede kraftværker. Det kan styrke økonomien i anlæggene, fortæller han. BWSC er kommet flot igennem finanskrisen og er en markant større virksomhed end for 3-5 år siden. Anders Heine Jensen forventer ikke en tilsvarende vild vækst fremad; de næste år skal der leveres på de ordrer, der er, suppleret med mild vækst. Aktuelt er BWSC ved at ansatte 200 kolleger i Storbritannien til at servicere biomasseværkerne dér. En vigtig pointe i forhold til BWSC’s forretningsstrategi er nemlig at tilbyde kunderne service og vedligehold på langsigtede kontrakter. Indtægterne fra disse kontrakter lægger en solid bund i regnskabet og gør det muligt at trække pensionskasser og andre institutionelle investorer med ind i projekterne. Lyder det bekendt? Ideen om at trække pensionsmidler til den grønne omstilling er udviklet i DONG Energy med henblik på at finansiere havmølleparker. Anders Heine Jensen har ligesom BWSC’s bestyrelsesformand, Torkil Bentzen, en fortid i DONG Energy, og Anders Heine Jensen, CEO, BWSC da BWSC i kølvandet på finanskrisen befandt sig i en kritisk situation, trak de på en ’gammel’ kollega. En af de såkaldte guldfugle, Jakob Baruël Poulsen, der netop havde forladt DONG Energy, blev trukket ind som sparringspartner til at udvikle videre på konceptet i en biomassesammenhæng. Da han kort tid efter blev ansat af PensionDanmark til at forvalte pænt store summer i regi af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) fortsatte samarbejdet, der blev meget konkret. Sammen med CIP lavede BWSC et halmfyret anlæg, Brigg, som var en slags pilotanlæg og en ny måde at gøre tingene på. Anlægget blev et af de første af en stribe i Storbritannien på otte siden 2013. Seneste skud på stammen er det 27 MW store Cramlington-anlæg, der bygges sammen med bl.a. Burmeister & Wain Energy for 1,4 mia. kr. - I disse år ser vi enden på kulkraftværkerne på grund af lokal modstand mod store anlæg og klimahensyn. Jeg tror, at decentrale kraftvarmeværker er fremtiden, for de er nemmere at placere og benytter ofte lokale brændsler. De fleste af vores værker i England bliver fyret med halm fra lokale landmænd, og da det i et vist omfang kræver manuel håndtering, skaber vi også jobs, påpeger Heine Jensen. Ambitionen er at udvikle positionen som markedsledende, men det kan virksomheden ikke gøre alene, erkender han og peger på, at det at have eksportkreditfonden EKF med på finansieringsdelen, giver konkurrencefordele. - Vi kan se, at det at have EKF med gør en forskel, fastslår han og fremhæver også et tæt samarbejde med Eksportrådet/Udenrigsministeriet som en vigtig forudsætning for at trænge ind på nye markeder især uden for Europa – fx Indonesien, Malaysia og Japan. Nyhedsbladet: Hvad går dig på lige nu? - For Storbritannien er det vigtigt, at et nyt støtteregime kommer på plads, når det eksisterende udløber i 2017. Vi har kontrakter på vej for et par anlæg, der måske kan nå at komme ind under de gamle regler, og vi er i gang med flere projekter under de nye regler, selv om vi ikke ved, hvordan afregningspriserne bliver, siger Anders Heine Jensen, der fornemmer, at den britiske regering betragter biomasse-kraftvarme som interessant. Direktøren ser endvidere frem til, at de central- og østeuropæiske lande får indført lovgivning, så de kan tage deres del af EU’s mål om 27 procent grøn energi i 2030. - Jeg håber også på en fornuftig klimaaftale på COP21 i Paris. Forhåbentlig vil den give svar på, hvad verden vil. Vi i BWSC er gode til at manøvrere under usikkerheder, men det virker som om, at mange lande befinder sig i et politisk limbo, hvor man ikke er i stand til at træffe beslutninger. Ofte sker der så det, at man træffer midlertidige - og dyrere - beslutninger. Jo fattigere landene er desto dyrere løsninger, bliver der valgt, og det gør ondt at se. Især når vi kan levere langt billigere, mere effektive og mere miljøvenlige løsninger, siger Anders Heine Jensen. TEMA: EKSPORT Vild vækst for offshore vind Tættere samarbejde og tilpasning af regler/ rammebetingelser. Sådan lyder nogle af rådene, hvis man vil udnytte et enormt vækstpotentiale, der er i offshore-sektoren omkring Nordsøen. Rådene kommer fra en intens debat på et møde i Cuxhaven i Nordtyskland. Her har danske og tyske repræsentanter for havne og rederier diskuteret mulighederne i offshore vind-markedet i Nordeuropa. EU’s Joint Research Center vurderer, at markedet vil vokse fra ca. 9.000 MW i dag til 112.000 MW i 2030. - I årene frem til 2030 vil Nordeuropa være det sted i verden, hvor væksten og udviklingen inden for offshore vind vil være størst. Danske virksomheder er blandt de verdensledende på den maritime front og har gode muligheder for at tage sin store del af den vækst. For at høste det fulde potentiale for danske rederier, skal markedsreguleringen i højere grad blive ensartet omkring Nordsøen, siger underdirektør Jacob K. Clasen fra Danmarks Rederiforening. Hvilken regering tør du indgå en 20-årig aftale med? Investeringer i udlandet og eksport til nye markeder kræver grundig research og risikoanalyser, fastslår direktør Kenn Righolt fra Green Investors. Tre veje til succes i udlandet 1.Grundigt forarbejde 2.Håndtering af risici 3.Samarbejde med fx EKF og IFU Læs mere på www.shipowners.dk RISIKOSTYRING. Man må spørge sig selv, om man helst vil indgå en 20-årig aftale med en tysk eller spansk regering, påpeger Kenn Righolt. FOTO: GREEN INVESTORS. AF JESPER TORNBJERG Dansk-tysk samarbejde om elkøretøj TREFOR har valgt det tyske firma GOVECS GmbH som samarbejdspartner på såvel køretøjsoptimering som produktion af det nye elkøretøj TRIPL. Som en del af samarbejdet er det endvidere aftalt at benytte GOVECS’ netværk som international salgskanal for TRIPL. De to parter har netop præsenteret elkøretøjet på Post-Expo i Paris. - Med TRIPL har TREFOR udviklet en perfekt transportløsning til virksomheder, der beskæftiger sig med udbringning og levering, hvad enten det drejer sig om postforsendelser og pakker, hastelevering af medikamenter eller madleverancer. Jeg vil endda påstå, at TRIPL udgør et fuldgyldigt alternativ til en personbil i transportbranchen, siger Thomås Grübel, direktør og grundlægger af GOVECS GmbH. Adm. direktør Knud Steen Larsen fra TREFOR mener, at man i samarbejdet med den tyske producent har fundet en rigtig kompetent partner. - TRIPL er et elkøretøj, der er designet i Danmark, og det bedste bevis på, at innovativt design og miljøvenlig energiteknologi godt kan gå hånd i hånd. Dermed er TRIPL en velkommen fornyelse af trafikken i miljøzonerne i byerne, siger Knud Steen Larsen. Politiske beslutninger kan i løbet af et splitsekund vende en god forretning til en dårlig. Derfor har firmaet Green Investors de seneste knap syv år kun investeret i politisk stabile lande: Norden, Tyskland og Storbritannien. Selv om fokus også er på investeringer i solceller, har Green Investors fra dag 1 fravalgt Spanien og Italien. - Når man investerer i vedvarende energi og til dels også energioptimering, er man afhængig af subsidier. De falder over tid i takt med, at teknologien bliver udviklet, og det er fair nok. Problemet er, hvis der – som det skete i Spanien for nogle år siden – bliver ændret lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det kan ødelægge en forretning og fjerne et marked fra en dag til en anden, siger direktør Kenn Righolt fra Green Investors. Politisk usikkerhed skal derfor ind i regnestykket, når man investerer eller forsøger at eksportere produkter eller services. Både som investor og eksportør skal man altså som en del af det grundlæggende forarbejde vurdere risici. - Man må spørge sig selv, om man helst vil indgå en 20-årig aftale med en tysk eller spansk regering, påpeger Kenn Righolt. Pointen er ikke nødvendigvis, at man skal holde sig fra usikre markeder. Pointen er, at man skal være klar til at håndtere risici som eksempelvis den, der er aktuel i USA stort set hvert år, hvor PTC-støtteordningen er til debat i Kongressen – en debat, der direkte kan aflæses på kursen på aktier i Vestas Wind Systems. En mulighed for nye eksportører er at sætte sig ind i de forsikringsprodukter, EKF (tidligere Eksportkreditfonden) tilbyder danske virksomheder for de pågældende lande. EKF har som tidligere omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi sågar lanceret et tilbud om forsikringer mod politisk ændrede rammevilkår i Italien. - Jeg har set mange modeller, men de fjerner ikke risikoen fuldt ud. Det er altså vigtigt at arbejde med risici og ikke bare påtage sig dem, fastslår Kenn Righolt fra Green Investors, der er medlem af Branchefælleskab for Intelligent Energi. Selv er Green Investors nu begyndt at bevæge sig ud af komfortzonen for at kigge på nye markeder i Afrika og Asien. Altså markeder som Sydafrika, Ghana og Benin, der ofte bliver betegnet som ’høj risiko’, men som i den grad har brug for både lys og varmt vand for at udvikle sig. - Også her kan man minimere risici for eksempel ved at afregne i dollar i stedet for den lokale valuta. På disse markeder er IFU værd at tage fat på i forhold til finansiering, lyder rådet fra Kenn Righolt, der ser betydelige muligheder for finansiering på rimelige vilkår på disse ’emerging markets’. Med en global klimaaftale på COP21 i Paris i december vil disse muligheder givetvis blive større i de kommende år, hvor FN’s Grønne Klimafond kan blive en trækhest for grøn omstilling. Som et led i sit energi- og klimasamarbejde har Danmark aftaler med Sydafrika til lige med bl.a. Kina, Vietnam og Mexico, og det kan virke som døråbner, vurderer Kenn Righolt: - Staten er med til at samle danske interesser på tværs, og det er meget vigtigt, fastslår han. LÆS MERE PÅ www.greeninvestors.dk Årets Gaskonference 2015 12. november på Hotel Scandic Sydhavnen København Gassens værdi for samfundet Se programmet og tilmeld dig på www.gasteknik.dk Kom og hør gasdirektører, energipolitiske ordførere og en række andre nøglepersoner fortælle om erfaringer, visioner og mål i den danske energipolitik. Hør bl.a.: - Otto Brøns-Petersen, CEPOS - Troels Albrechtsen, Maersk Oil - Morten Buchgreitz, DONG Energy - Anders Mathiasson, Energigas Sverige - Uwe Klaas, DVGW - Stig Victor Petersen, Hamlet Protein Læs mere på www.trefor.dk ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 13 ELSIKKERHEDSLOV Nye regler for sikker elforsyning Stærkstrømsbekendtgørelsen bliver afløst af nye bekendtgørelser og standarder for elinstallationer og elforsyning. Regelsættet kan få stor betydning for installatører, rådgivende ingeniører, netselskaber samt entreprenører. gørelsen afsnit 5, ’Drift af elforsyning’, er i dag i struktur og opbygning baseret på EN 50110-1 ’Operation of electrical installation’. Dansk Energi har for Sikkerhedsstyrelsen været sekretær for en arbejdsgruppe med netselskaber, Energinet.dk og repræsentanter for Sikkerhedsstyrelsen, der skulle gennemgå de nationale regler i afsnit 5 i forhold til EN 50110-1. Opdraget fra Sikkerhedsstyrelsen har været at gennemgå nationale regler ud fra: •Personsikkerhed • Vækst i et samfundsmæssigt perspektiv • Tekniske begrundelser Ændringer i afsnit 5, men også afsnit 2 og 5A kan få betydning for projektering og drift af elnettet. EN 50110-1 er en minimumsstandard, som indeholder minimumskrav med informative tillæg. I EN 50110-1 efterlyses fortsat nationale regler og udmøntninger. Funktioner som driftsleder, koblingsleder og arbejdsleder er ikke defineret i EN 50110-1, som de er defineret i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5 i dag. Ligeledes er standardopgaver og de mange procedurer for arbejde på elektriske anlæg ikke defineret i standarden. Konsekvenser for mange Ændringerne af Stærkstrømsbekendtgørelsen vil få betydning for installatører, rådgivende ingeniører, netselskaber samt entreprenører. De skal sætte sig ind i de nye nationale bekendtgørelser og regler samt internationale standarder, hvis de ikke arbejder efter disse i dag. Hvor stor betydning ændringerne vil have, afhænger af hvor mange nationale regler, der bibeholdes. Fx har EN 50110-1 andre sikkerhedsafstande end dem, der er i stærkstrømsbekendtgørelsen i dag. Andre eksempler på nuværende nationale regler er f.eks. i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6: •Kabler skal lægges i mindst 0,35 m dybde under færdigt terræn •RCD af typen AC må ikke anvendes som fejlbeskyttelse i boliger •Antal stikkontakter i boliger •Der skal findes fast anbragte klemmer for ikke fastmonterede belysningsarmaturer AF LOUISE JAKOBSEN, CHEFKONSULENT, DANSK ENERGI Sikkerhedsstyrelsen er i færd med at modernisere og internationalisere Stærkstrømsbekendtgørelsen. Det sker som et led i Vækstpakken, hvor Stærkstrømsloven blev ændret til Elsikkerhedsloven. Målet er at forenkle de nationale regler i Stærkstrømsbekendtgørelsen med henblik på at øge konkurrencen for elinstallationer og elforsyningsanlæg og lade mange af reglerne i bekendtgørelserne overgå til internationale standarder. Kun nationale regler, som vurderes at have betydning for sikkerhedsniveauet, kommer med i de nye nationale bekendtgørelser for elinstallationer og elforsyning. Alle afsnittene i den nuværende Stærkstrømsbekendtgørelse bliver erstattet af europæiske og internationale standarder. De nationale bekendtgørelser skal fastlægge det overordnede sikkerhedsniveau, dels ved henvisning til nationale krav og dels ved henvisninger til standarder. Samtidig er det tanken, at der skal gives mulighed for at vælge andre 14 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 løsninger, hvis det kan dokumenteres, at man lever op til de generelle sikkerhedskrav (dokumenteret risikovurdering). Der forventes fire bekendtgørelser: •Elektriske anlæg •Elektriske installationer •Elektrisk materiel •Andre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med elektriske anlæg eller elektriske installationer Digital platform og standarder Det er planen, at der skal etableres en digital platform (www.elsikkerhedsreglerne.dk), der giver overblik og adgang til relevante love, bekendtgørelser, standarder og vejledninger. Det er Dansk Standard som skal udgive og sælge standarderne og oversætte dem til dansk. Drift af elforsyning Bestemmelserne i Stærkstrømsbekendt- Stærkstrømsbekendtgørelsens fødsel 1890: De første officielle danske anvisninger for udførelse af elektriske installationer stod på en rådstueplakat fra 21. april 1890. Det var dengang brandvæsnet, som udarbejdede forskrifterne med henblik på at forebygge brand og sikre brandmandskabet mod ulykker under udøvelsen af deres hverv. 1908: Efter vedtagelse af stærkstrømsloven i 1907 udgav Elektricitetskommissionen den 26. juli 1907 et foreløbigt ’reglement’, som forelå i en trykt form i begyndelsen af 1908 under titlen: ’Forskrifter for udførelse og drift af elektriske stærkstrømsanlæg’. KILDE: SIKKERHEDSSTYRELSEN Tidsplanen er, at der her i efteråret 2015 vil være en offentlig høring af de nye bekendtgørelser. Elsikkerhedsloven og ny bekendtgørelser skal efter planerne træde i kraft 1. januar 2016, men der forventes overgangsordninger og dispensationsmuligheder efter denne dato. LÆS MERE PÅ www.sik.dk Aha! Venstre-regeringen lægger op til en besparelse på forskning & udvikling på 1,4 mia. kr. på finansloven for 2016. De største snit med sparekniven vil ramme Det Frie Forskningsråd (minus 385 mio. kr.), Danmarks Innovationsfond (minus 650 mio. kr.) og EUDP, der får reduceret sin bevilling fra 385 mio. kr. i 2015 til 52,7 mio. kr. i 2016. Fast panel DEBAT MEP Margrete Auken (SF) MEP Bendt Bendtsen (K) MF Villum Christensen (LA) MF Thomas Danielsen (V) MF Mikkel Denker (DF) MF Pia Olsen Dyhr (SF) MF Jens Joel (S) MEP Morten Helveg Petersen (R) MF Christian Poll (Å) MF Søren Egge Rasmussen (EL) MF Andreas Steenberg (R) POLITISK TVEKAMP: Skal Kommissionen kunne pålægge de enkelte medlemslande at installere mere vedvarende energi, hvis medlemslandenes planer ikke når det samlede mål på 27 procent i 2030? NEJ JA Som status er nu, er det ikke muligt Nødvendigt med venligt tryk på maven BENDT BENDTSEN (K) MORTEN HELVEG PETERSEN (R) 2030-målene, herunder de 27 procent vedvarende energi, er skruet sammen på en sådan måde, at det ikke er muligt at håndhæve direkte overfor enkelte medlemslande. Målet gælder EU som helhed, og ikke de enkelte lande. Udbygningen af vedvarende energi er helt afgørende for at skabe en grønnere fremtid, hvor vi får taget hånd om klimaforandringer, bliver mindre afhængige af ustabile regimer i Mellemøsten og sikrer vores erhvervsliv markante konkurrencefordele. Derfor er det op til EU-Kommissionen og de europæiske forbrugere at lægge pres på de nationale regeringer, så forpligtelserne beløber sig til tilstrækkeligt store andele for at opnå de fælles 27 procent. Hvis regeringernes planer ikke er tilstrækkelige til at nå målet, så må stats- og regeringscheferne sætte sig sammen (igen) og finde ud af indbyrdes, hvem der ikke leverer deres del af kagen. EU-Kommissionen vil bistå de nationale regeringer med at lægge deres udrulningsplaner, så der leveres et reelt bidrag til at nå målet. Men en decideret beføjelse til at påtvinge nye anlæg eller udbygninger, har EU ikke fået tillagt. Det må det være intern selvjustits blandt stats- og regeringscheferne, der driver værket. Hvis spørgsmålet snarere går på, om det burde gøres muligt for EU-Kommissionen at kræve mere eller andet af medlemslandene, så er jeg lunken ved idéen. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke fik mere ambitiøse og bindende mål ud af stats- og regeringscheferne. Det havde givet bedre incitamenter og bedre investeringssikkerhed for branchen, men det var der altså ikke politisk vilje til. Når det er sagt, så vil jeg sige, at 2030-målet for VE selvfølgelig skal ses i lyset af to relativt positive aspekter: Den bindende karakter af 2020-målene for vedvarende energi og de bindende nationale 2030-mål for reduktion af CO2 -udledninger. For så vidt angår 2020-målene for vedvarende energi, så har vi stadig værktøjer til at håndhæve dem. Dé blev nemlig sat på en sådan måde, at hvert land er ansvarligt for at opnå sit mål. Derfor får de lande, som halter bagefter (bl.a. Frankrig, UK og Holland) for tiden konkret assistance fra EU-Kommissionen til at sikre, at deres nationale planer og projekteringer vil få dem i mål til 2020. Det giver selvsagt også en bedre mulighed for også at kunne realisere det europæiske 2030-mål, når udrulningen af vedvarende energi er kommet godt fra start i 2020. Endelig står 2030-målet for vedvarende energi jo ikke alene. Det ledsages af individuelle, nationale målsætninger for reduktion af CO2 -udledninger, og for at opnå dem, ligger investeringer i vedvarende energi og andre lav-udlednings-energikilder lige til højrebenet. Hvordan medlemslandene sammensætter deres energimix er til syvende og sidst op til dem selv, men EU-Kommissionen skal venligt kunne trykke medlemslandene på maven, så målene nås. Naturligvis under hensyntagen til en omkostningseffektiv udbygning, hvor anlæg placeres optimalt i forhold til infrastruktur. Den grønne omstilling går ikke stærkt nok. Derfor er der brug for, at vi sætter handling bag ordene. Der er brug for grønt lederskab. Derfor er det også ærgerligt at se, hvordan den danske regering skruer ned for de grønne ambitioner og dropper det danske 40 procent klimamål for 2020. Det sender et trist signal til andre lande. Hvis alle sidder med hænderne i skødet, bliver klodens klimaudfordringer aldrig løst. Reduktionen af Danmarks CO2 -udledning betyder ikke meget i det store billede, men vores ambitiøse indsats har enorm symbolsk og politisk værdi. For den bidrager til at presse resten af Europa til at sætte ambitiøse, fælles mål for CO2 -reduktion og vedvarende energi - og til at gøre ord til handling. Danmark gør en forskel i EU. EU gør en forskel i verden. Det gør indtryk, når vi kan vise verden, at vi både har 40 procent vind i stikkontakten og en tårnhøj forsyningssikkerhed og energieffektivitet. Og det bliver rigtig interessant for andre lande at følge vores eksempel, når de kan se, at det er en god forretning for vores virksomheder at udvikle grønne løsninger. Men vores grønne succes er ikke kommet dumpende ned fra himlen. Den er kommet, fordi vi i Danmark har sat ambitiøse grønne mål - og ført dem ud i livet. På samme måde bliver Europa nødt til at sætte barren højt og forpligte hinanden på målene. Lykkes vi med det, står vi stærkt under klimaforhandlingerne i Paris, men vi har travlt. Andre har set potentialet, og mens investeringerne i vedvarende energi falder i Europa, så stiger de i Kina. Der er ingen tid at spilde, når vi i de kommende år skal udskifte 80 procent af de europæiske kraftværker. Der skal investeres grønt. Og der skal investeres nu. Vi skal turde gøre vores mål til handling, der skaber konkrete forandringer. Kun sådan kan vi lykkes med at efterlade en grønnere fremtid til vores børn. Vi er den første generation til for alvor at mærke konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer. Og den sidste til selv at kunne gøre noget ved dem. Derfor skal vi handle. Nu. Bendt Bendtsen er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti Morten Helveg Petersen er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 15 TRENDS Fortsat lave oliepriser (dollar/tønde) Svagt stigende elpriser (øre/kWh) 110 350 100 300 90 80 250 70 200 60 50 150 40 100 30 20 50 10 Østdanmark Vestdanmark 13 - Sep 13 - Okt 13 - Nov 14 - Jan 13 - Dec 14 - Feb 14 - Mar 14 - Apr 14 - Maj 14 - Jul 14 - Jun 14 - Sep 14 - Aug 14 - Okt 14 - Dec 14 - Nov 15 - Jan 15 - Feb 15 - Apr 15 - Mar 15 - Jun 15 - Maj 15 - Jul Sep - 15 Aug - 15 Jul - 15 Jun - 15 Maj - 15 Apr - 15 Mar - 15 Feb - 15 Jan - 15 Dec - 14 Nov - 14 Okt - 14 Sep -14 BILLIG OLIE. OPEC’s fælles basketpris ligger i øjeblikket på ca. 43-44 dollar pr. tønde olie. Elektrisk drevet transport skal altså konkurrere med billig benzin og diesel, men både hvad angår langsigtet forsyningssikkerhed, energieffektivitet, klima, luftforurening og lyd har elbilerne plusser i forhold til de fossilt drevne køretøjer. GRAFIK: OPEC 15 - Aug 0 0 LIDT DYRERE EL. Sommerens meget lave elpriser ser nu ud til at blive fulgt op med svagt stigende priser (15-20 øre/kWh) på det danske elmarked. Dog er det værd at bemærke, at der er betydelig mere vand i de nordiske vandreservoirer nu (90 procent) end på samme tidspunkt sidste år (75 procent). GRAFIK: NORD POOL SPOT Vindkraft er blevet markant billigere AF KARSTEN CAPION, KONSULENT, DANSK ENERGI Svensk vindkraft nåede en milepæl midt i september, da Svensk Vindenergi kunne meddele, at møllerne på ét år havde produceret 15 TWh el. I Danmark producerede møllerne i samme periode knap 14 TWh, så vi er blevet overhalet af vores nabo mod øst, og vores skandinaviske førerposition på vind målt i absolutte mængder kan meget vel være tabt for altid. Vindkraftudbygningen er gået stærkt, hvilket enhver, der kører over sundet, kan se med egne øjne. Siden starten af 2009 har svenskerne mere end femdoblet deres vindkraftkapacitet fra 1.067 MW til 5.425 MW ved sidste årsskifte. Mere interessant - og med store økonomiske konsekvenser - er den omkostningsreduktion, som vindkraften har gennemgået i denne periode. Den forventede afregning for vindkraft fra 2009 og frem til nu (se figur) har udvist et meget stabilt fald på 50 svenske kr./MWh hvert år: Fra 750 Skr./ MWh ved starten af 2009 til 450 Skr./MWh ved starten af i år. Først inden for det seneste års tid er udviklerne af vindkraftprojekter begyndt at udtrykke, at de er presset på økonomien, og udbygningstempoet begynder at falde. I øjeblikket er forventningen at elcertifikatprisen vil være ca. 150 Skr./MWh og elspotprisen ca. 270 Skr./MWh. Altså i alt 420 Skr./MWh. Prisfaldet peger på flere interessante ting. En stor del omkostningsreduktioner opnås kun, når teknologi udbredes i stor skala. Processer til at fremstille, transportere og opstille vindmøller udvikles gennem, at virksomheder får mulighed for at øve sig. Øget konkurrence kan presse prisen. I takt med at markedet er blevet større og flere aktører er kommet ind, er der opstået øget konkurrence, hvilket har ført til innovation og prisfald. KARSTEN CAPION: Omkostningerne til landvind er styrtdykket over de seneste seks år både i Sverige og Danmark som følge af skalafordele og øget konkurrence. Landvind ville nu kunne klare sig på kommercielle vilkår, hvis EU’s kvotesystem virkede efter hensigten. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Omkostningen til landvind i Sverige er faldet med 50 svenske kr./MWh om året Skr./MWh MW 800 2000 700 1750 Forventet afregning 600 1500 500 1250 400 1000 300 750 Investeringer i vindkraft 200 500 100 250 0 16 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 jan./15 jan./14 jan./13 jan./12 jan./11 jan./10 jan./09 0 Også prisfald i Danmark Samme billede kan ses for Danmark, hvor elprisen på spotmarkedet er faldet markant i løbet af de seneste år, og hvor udbygningen er fortsat uden behov for øgede støtteniveauer til vindkraft. I en nutidsværdibetragtning ligger svenskerne med 150 Skr./MWh i 15 år på niveau med Danmarks 250 Dkr./MWh i ca. 8 år. Danske vindmølleprojekter er dog med fast støtteniveau, til forskel fra deres svenske modstykker, sikret en del af deres Den forventede afregning (blå): I Sverige og Norge modtager grøn elproduktion støtte gennem et fælles elcertifikatmarked, hvor prisen på elcertifikater sættes gennem udbud og efterspørgsel på certifikater. Elforbrugerne er forpligtet til at købe en bestemt mængde certifikater proportionalt med deres elforbrug, og producenterne får certifikater for hver grøn kWh, de leverer til nettet. Vindmølleafregningen består derfor af to elementer: Elspotprisen og elcertifikatprisen. Som indikator på den forventede afregning for nye projekter er værdierne af forwardkontrakterne på elspot for SE3 (det største svenske budområde) og elcertikatmarkedet lagt sammen. Ved at bruge forwardkontrakterne to år ud i fremtiden er det sikret, at mere kortsigtede effekter af våd- og tørår ikke forstyrrer billedet. Investeringer i vindkraft (rød) er vist som årsniveauer. Det er antaget, at der træffes endelig investeringsbeslutning året før, vindmøllen går i drift. Derfor viser tallet for 2013 hvor mange vindmøller, der er opstillet i 2014. På trods af det store fald i forventet afregning er det fortsat Svensk Vindenergis prognose at der fremover opføres ca. 500 MW om året. indtjening, uanset hvad der måtte ske af markeds- og teknologiudvikling. I Sverige har flere vindmølleejere været nødsaget til at lave store nedskrivninger, da nye billigere landvindmøller har presset støtteniveauet til under det forventede. Bl.a. har Statkraft i maj nedskrevet værdien af deres svenske vindmøller med 1,5 mia. kr. Større risiko i Sverige Risikoen for markedsaktørerne er altså større i Sverige end i Danmark, da de i højere grad skal konkurrere mod fremtidige billigere vindmøller, der kan presse støtteniveauet yderligere ned. Mens de svenske forbrugere nyder godt af faldende støtteomkostninger, gør det ondt på producenterne. Disse to effekter går lige op, og samfundet får derfor hverken gevinst eller tab af de faldende støtteomkostninger til eksisterende vindmøller. Yderligere interessant er det, at hvis det europæiske kvotehandelssystem virkede efter hensigten, ville der slet ikke være behov for at støtte landvind i Sverige og Danmark. Elprisen sættes i dag i vid udstrækning af de marginale produktionsomkostninger på kul, og derfor vil en stigning i kvoteprisen til 30 euro/ton (det forventede niveau da 2020-målene blev vedtaget) forventeligt føre til en stigning i elprisen på omkring 150 Skr./MWh, hvilket vil overflødiggøre bidraget fra elcertifikaterne. Herefter vil det alene være markedet (og antallet af tilgængelige sites), der definerer, hvor mange vindmøller der skal opstilles. I Sverige ligger projekter med en samlet kapacitet på 6.500 MW klar med alle godkendelser. Projekter for samlet 12.000 MW er under behandling. Om disse projekter kan realiseres, vil i høj grad afhænge af muligheden for at afsætte produktionen - herunder tilgængeligheden af transmission til Kontinentaleuropa og hvor stor en produktion fra atomkraftværkerne, vindmøllerne skal konkurrere imod. VW-skandalen kan give ny energi til elbiler RENDEZVOUS BRUXELLES AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, EU-CHEF, DANSK ENERGIS KONTOR I BRUXELLES For to år siden var alle de daværende 27 medlemslande i EU blevet enige om at stramme emissionskravene for personbiler. Konkret var transportministrene nået frem til, at i 2020 skulle biler solgt i Europa maksimalt udlede 95 gram CO2 per kilometer i gennemsnit. Dette var en stramning i forhold til kravet på 120 gram i 2015, der, som følge af øget efterspørgsel på energieffektive biler, ville blive nået uden de store problemer. Men så skete der noget meget usædvanligt. Forud for et topmøde i juni 2013 satte den tyske kansler Angela Merkel hælene i. I samarbejde med den britiske premierminister David Cameron fik hun omgjort transportministrenes beslutning. På daværende tidspunkt blev der spekuleret meget i, at Merkel var blevet presset af den tyske bilindustri forud for det tyske valg i september 2013. Dengang lå emissionerne fra tyske biler over gennemsnittet i EU, mens franske og italienske biler lå under gennemsnittet. I de seneste uger er historien fra 2013 gentagne gange blevet hevet frem, når VW-skandalen er blevet diskuteret i metroen, på fortovscaféen eller i mødelokalet i Bruxelles. Afsløringen af, at VW har programmeret deres biler til at bruge et særligt software, når de blev testet, har fyldt spalterne ikke bare i Europa, men i det meste af verden. Selv i en tid med en alvorlig flygtningekrise i Europa er der ingen tvivl om, at VW-skandalen er JØRGEN SKOVMOSE MADSEN: Timingen for elbilerne kan faktisk ikke være meget bedre. I EU-Kommissionen sidder man i øjeblikket og arbejder på ændringer til den lovgivning, der skal reducere CO2-udslip for biler efter 2020. FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN ’talk of the town’ i Bruxelles – i hvert fald i de grene af institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med erhvervspolitik. Mens sagen naturligvis er dårligt nyt for VW, kan det være en mulighed ikke mindst for producenter af elbiler. Teslas administrerende direktør Elon Musk skulle ikke bruge lang tid på at gribe den bold, de amerikanske myndigheder havde kastet til ham. ’Sagen viser, at vi har nået grænsen for, hvad man kan opnå med diesel- og benzindrevne biler, og at tiden er kommet til at satse på alternativer’, sagde han bl.a. til belgiske medier. Timingen for elbilerne kan faktisk ikke være meget bedre. I EU-Kommissionen arbejder man i øjeblikket på ændringer til den lovgivning, der skal reducere CO2 -udslip for biler efter 2020, og netop elektrificering af transportsektoren er et centralt element i forhold til at opnå EU’s krav om 40 procent CO2 -reduktion i 2030. Producenter af dieseldrevne biler derimod kunne næppe ønske sig et værre scenarie forud for disse forhandlinger. Krisestemningen i den tyske bilindustri er således total. VW’s CEO er blevet fyret, og aktierne i selskabet er faldet med 22 procent. Man har tilbagekaldt 500.000 biler, og i Schweiz har man helt sat en stopper for salget af VW-biler. Hertil kommer en byge af civile søgsmål i USA. Endelig er det en væsentlig detalje, at dieselbiler i USA kun udgør en syvendedel af markedet, mens over hver anden solgte bil i Europa kører på diesel. Og nu begynder der også at blive stillet spørgsmål ved emissioner fra BMW, Mercedes og Peugeot. Måske har vi kun set toppen af isbjerget. Mange er begyndt at spørge, hvordan det vil påvirke tysk økonomi, og dernæst hele Europas økonomi. Det er blevet estimeret, at den tyske bilindustri udgør op imod en fjerdedel af hele den private del af tysk økonomi – hvis alle følgeindustrier og underleverandører medregnes. Og det kan faktisk gå hen og blive det halmstrå, VW og andre kan gribe fat i. Alene størrelsen af den europæisk bilindustri og antallet af arbejdspladser, den repræsenterer, har tidligere vist sig at kunne rykke rundt på ellers fastlåste kompromisser. Og hvad blev så udfaldet i 2013, efter kansler Merkels indgriben? Såmænd en fireårig udskydelse af kravet om 95 gram/km fra 2020 til 2024. Nu får bilindustriens lobbymaskine brug for både en ekstra gang olie og masser af bundtræk for at komme ud af krisen. Et opkald til Merkel vil næppe blive lige så godt modtaget som sidst, og spørgsmålet er desuden, om det vil være nok denne gang. Hver gang trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin og 3x2 billetter til Energimuseet. Vindere fra nr. 7/2015: Ole Buskgaard, Viby J Finn Berthelsen, Hørsholm Brian Sørensen. Ry Bent Holst, Vester Nebel Preben Vestergaard, Aalborg SØ Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: jto@danskenergi.dk Skriv “Energi-X” på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 19.10. 2015. ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 17 Jespers Blog AKTUELT PORTRÆT Sæt turbo på eksporten! KLAR MELDING. Vi er altid åbne for at diskutere eventuelle fornuftsægteskaber, men vi indgår ikke i et tvangsægteskab, fastslår adm. direktør Lars Naur fra Jysk Energi. FOTO: JYSK ENERGI Tid til nordvestjysk analyse AF JESPER TORNBJERG Hvilken rolle skal man spille som et mellemstort energiselskab i en tid med skærpet konkurrence? Sådan lyder et af de spørgsmål, ledelsen af Jysk Energi i Holstebro stiller sig selv. Her i sommer tiltrådte Lars Naur, 39 år, stillingen som adm. direktør for Jysk Energi, så det er i høj grad op til ham at udstikke kursen for det velkonsoliderede selskab. - Vi har landsdækkende ambitioner, men vi er ikke Energi Danmark eller DONG Energy. Derfor er vi i gang med at analysere, hvor vi har konkurrencemæssige fordele, og hvor vi kan være noget for vores kunder, siger Lars Naur. Med rødder tilbage til 1923 har andelsselskabet Jysk Energi base i Holstebro og er af mange i branchen kendt som NOE for Nordvestjysk Elforsyning. For et par år siden skiftede koncernen navn til Jysk Energi, men for nylig skiftede netselskabet tilbage for at klargøre, hvad der er net, og hvad der er handel. Koncernen hedder altså Jysk Energi, mens monopoldelen bærer navnet NOE Net. Klar til engrosmodellen Som chef for det hele - herunder ca. 65 ansatte - har Lars Naur fokus på at optimere den samlede forretning og gøre koncernen klar til, at engrosmodellen træder i kraft til næste år med en ny rollefordeling mellem henholdsvis net og handel. - Omstillingen fylder en del, men vi bliver klar, fastslår Lars Naur. Optimering er et begreb, den økonomuddannede Lars Naur har beskæftiget sig en del med bl.a. i sin seneste stilling som vice president hos Vestas Wind System, hvor nogle af opgaverne de seneste syv år har været at effektivisere forretningen 18 ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 ‘Vi er altid åbne for at diskutere eventuelle fornuftsægteskaber, men vi indgår ikke i et tvangsægteskab’ Lars Naur, adm. dir., Jysk Energi på tværs af værdikæder og styre projekter i ind- og udland. Tidligere har Lars Naur arbejdet med risikostyring i den finansielle sektor og forretningsudvikling/opkøb af nye virksomheder i VKR Gruppen. Åben for samarbejde, men… Jysk Energi, der har en egenkapital på godt 1,4 mia. kr., er åben over for samarbejde, partnerskaber og fusioner, men det haster ikke, understreger Lars Naur. Blå bog, Lars Naur 39 år Bankuddannet fra Nordea og cand. oecon. fra Aarhus Universitet Tidligere jobs: Jyske Bank, VKR Gruppen og Vestas Wind Systems Bor i Ringkøbing sammen med hustruen Mette og deres tre børn Fritidsinteresser: Løb, cykling, squash - Vi er vel lidt mere velkonsolideret end gennemsnittet i branchen, så vi har et godt udgangspunkt for de kommende år. Vi er åbne for nye konstellationer, men vi har ikke aktuelle planer og kan fortsætte på egen fod. De fleste synes, at partnerskaber og fusioner er en god idé, hvis man selv er det fortsættende selskab, men så kommer der jo ingen konsolideringer i branchen. Vi er altid åbne for at diskutere eventuelle fornuftsægteskaber, men vi indgår ikke i et tvangsægteskab, fastslår Lars Naur. Fokus er derfor i øjeblikket mere på at give kunderne den bedste service og sikre en fornuftig daglig drift af elnettet. NOE Net betjener 28.000 husstande i et område, der er rigt på vindmøller. Der er en enorm ’eksport’ af elektricitet til resten af Danmark: - Elproduktionen er cirka syv gange større end forbruget, så elnettet skal bare være i orden, konstaterer Lars Naur. Jysk Energi har i mange år været en del af udviklingen af et milliard-projekt i Nissum Bredning, men med de aktuelt meget lave elpriser og nuværende tilskudsregler har Lars Naur svært ved at se økonomien i en ny vindmøllepark. Dog er Jysk Energi beret, hvis den rigtige løsning viser sig, fortæller direktøren. Lars Naur har overtaget posten som daglig leder fra bestyrelsesmedlem Steen Birch Jensen, der har været konstitueret topchef siden Flemming Poulsen fratrådte som adm. direktør i foråret efter 18 års virke. LÆS MERE PÅ www.jyskenergi.dk www.noe.dk Eksporten af energiteknologi kan vokse fra 74,4 mia. kr. i 2014 til 100 mia. kr. om få år takket være myreflittige private firmaer og en bred offentlig indsats. Energisektoren har mange gode historier at fortælle, og hvert år trækker de flere tusinde gæster til vort land. Her kan de høre, hvordan man skaber vækst, arbejdspladser og klimagevinster på øget energieffektivitet og mere grøn energi. Artikler i dette blad viser, at eksporten udvikler sig flot indenfor vind, bio-kraftvarme, NOx-rensning og biogas, med lad os sætte turbo på! Forleden mødte jeg direktør Lars B. Riemann fra Sønderborg Forsyning, og han kunne fortælle, at hans kommunale aktieselskab (vand, spildevand, affald, fjernvarme mm.) og det andelsejede Sønderborg Fjernvarme alene i år har haft besøg af delegationer fra flere nordiske lande plus bl.a. Tyskland, Holland, Storbritannien og Kina. De er nysgerrige efter at se, hvordan Sønderborg inden for en radius af 15 km integrerer hele paletten i form af affald, gas, solvarme, geotermi, flis og store varmepumper. Som en miniature af Danmark har Sønderborg, der netop har fået tilsagn om 50 mio. kr. fra EU til et Smart City-projekt, næsten det hele. Gæsterne er dybt interesserede i det, de ser, men ifølge Lars B. Riemann står der typisk ingen industrifolk til at gribe dem, når de hopper på bussen. Forsyningsselskaberne er hvile-i-sig-selv-selskaber, så de er stækket i forhold til eksport. Fair eller ej… det korte af det lange er, at vi burde være kloge nok til at sikre, at private virksomheder står klar ved udgangen med tilbud om analyser og et katalog af muligheder: Se her - disse løsninger kan vi levere. Med i denne indsats skal naturligvis også være en opfølgning til borgmesteren i kinesiske x-købing, topembedsmanden fra New York State, direktøren for det indiske energiselskab og developeren i Mexico. Hvad kan vi gøre for dig? Den private sektor har her en opgave, men også regering og folketing har et ansvar for at sikre, at vi får det fulde udbytte i udlandet: • Det offentlige skal videreudvikle den grønne omstilling, så Danmarks unikke energi- og klimahistorie forbliver… unik. Vi har et image om at være i front, og det ’brand’ skal holdes ved lige ved at satse på en intelligent tilskuds- og afgiftsreform, elektrificering samt forskning, udvikling og demonstration. Sikring af tilstrækkelig dansk og udenlandsk arbejdskraft er også et must. • Den offentlige indsats i udlandet skal styrkes yderligere. Vi har et dygtigt set-up, der omfatter Eksportrådet/ambassaderne, Energistyrelsens landesamarbejder, State of Green, eksportkreditfonden EKF, IFU/Klimainvesteringsfonden, seks innovationscentre samt - som døråbnere kommuner/kommunalt ejede selskaber. En hurtig analyse af indsatsen – herunder samarbejdet mellem de involverede ministerier og pensionskassernes rolle– kunne danne afsæt for nytænkning og en mere fokuseret strategi. Behovet for bæredygtige energiløsninger presser sig på overalt. The sky is the limit. Send navnestof til Annette Bull på ab@danskenergi.dk NAVNE Nyt medlem af Dansk Energi Fjernvarme Fyn, der er Danmarks 3. største fjernvarmeselskab, har meldt sig ind i Dansk Energi. Selskabet dækker ca. 97 procent af varmebehovet i Odense og Otterup svarende til mere end 80.000 boligenheder. Fjernvarme Fyn er ejet af Odense Kommune (97 procent) og Nordfyns Kommune (3 procent). Fjernvarme Fyn er en nonprofit virksomhed, hvor fjernvarmeprisen er omkostningsbestemt, og hvor selakabet økonomisk følger princippet om ’hvile i sig selv’. Fjernvarme Fyn overtog Fynsværket fra Vattenfall den 1. januar 2015. Fynsværket leverer omkring 90 procent af det samlede varmebehov til Fjernvarme Fyns kunder. Fynsværket har tre anlæg, der bruger kul, affald og halm. Værket har en samlet kapacitet på 442 MW el og 680 MJ/s fjernvarme. Læs mere på www.fjernvarmefyn.dk KALENDER 2015 KONFERENCER, MESSER & EVENTS 13.-15. oktober 2015 World Efficiency Show & Congress www.world-efficiency.com Paris, Frankrig 21. oktober 2015 Chefkonsulent i Dansk Energi Esben Baltzer Nielsen er tiltrådt som chefkonsulent i en nyoprettet stilling i Dansk Energi målrettet Folketinget. Han får ansvaret for public affairs rådgivning og skal facilitere og udbygge Dansk Energis netværk på Christiansborg med det formål at sikre, at energi - til glæde for medlemmerne - rykker endnu længere op på den politiske dagsorden. Esben Baltzer har en baggrund som politisk rådgiver for Socialdemokraterne på Christiansborg og for den tidligere regering, hvor han var særlig rådgiver for fødevareministeren. Senest har han rådgivet danske og internationale virksomheder i Public Affairs hos konsulentbureauet MSLGROUP. - Danmark er i gang med en grøn omstilling, og som branche skal vi levere et prisdygtigt produkt, der indgår i en meget større del af det danske energiforbrug. Det kræver samarbejde med en lang række aktører og i særdeleshed en solid forankring hos de politiske partier. Derfor har vi behov for en mere dedikeret Christiansborg-funktion, der forbedrer vores servicering og kontakt med Folketinget, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi. Esben Baltzer har tidligere arbejdet i Miljøministeriet og på Den Danske Ambassade i Bangkok. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Energipolitisk konference: Er energipolitik dansk eller europæisk? www.energi.di.dk/Arrangementer Industriens Hus, København 22.-23. oktober 2015 Driving Green www.ibceuroforum.dk København 6. november 2015 Årsmøde og generalforsamling i Dansk Energi Lederforum www.delederforum.dk Vejle 7. november 2015 Vindtræf www.dkvind.dk Aarhus Læs mere på www.danskenergi.dk 9. november 2015 Connie Hedegaard formand for tænketank CONCITO har valgt tidligere EU-kommissær og minister Connie Hedegaard som bestyrelsesformand. Hun afløser næstformand Anders Eldrup, der har været fungerende formand for den grønne tænketank siden juni 2015, hvor Stine Bosse trådte tilbage som formand. Connie Hedegaard er uddannet cand. mag. i historie og litteraturvidenskab og blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984 for Det Konservative Folkeparti. I 1990 forlod hun Folketinget for i stedet at arbejde som journalist, først på Berlingske Tidende og siden som chef for Radioavisen på DR samt vært på DR2’s Deadline. I 2004 blev hun udnævnt til miljøminister og i 2007 klima- og energiminister. Fra 2010-2014 var hun EU's første klimakommissær. Fem styrker for Danmark www.danskenergi.dk Christiansborg, København 18. november 2015 Årsmøde i Branchefællesskab for Intelligent Energi (www.ienergi.dk) København 30. november - 11. december 2015 Klimatopmøde, COP21 www.unfccc.int Paris, Frankrig Læs mere på www.concito.dk 10.-12. maj 2016 Salgschef hos CeramicSpeed Bearings Senior vice president Kenneth Thorup er ansat som salgschef hos CeramicSpeed Bearings, der udvikler energieffektive keramiske kuglelejer og har modtaget støtte fra Dansk Energis ELFORSK-program. Rollen for Kenneth Thorup bliver at målrette virksomhedens fokus på en konstant voksende kundeportefølje. Siden 2006 har Kenneth Thorup arbejdet hos det verdensførende transmissionsfirma SEW-Eurodrive. Jakob Bøss fra DONG Energy, der fylder 40 år den 10. oktober, er udnævnt til senior vice president i DONG Energy og er dermed en del af virksomhedens topledelse. Han har ansvaret for koncernens arbejde inden for strategiudvikling, regulatoriske forhold, energiøkonomi, samfundsmæssig ansvarlighed, public affairs, kommunikation og branding. Jakob Bøss kom til DONG Energy i 2004 og har været dybt involveret i virksomhedens strategiske transformation fra et af de mest kulintensive energiselskaber i Europa til en global leder inden for vedvarende energi. Han har tidligere været konsulent hos McKinsey & Company, er uddannet MPA i Applied Microeconomic Analysis and Leadership på Harvard University, hvor han studerede fra 2000-2002 efter at have modtaget legat fra Crown Prince Frederik Fund, og han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Desuden har han gennemført executive development programmer på Wharton, Stanford, INSEAD og IMD. Læs mere på www.ceramicspeed.com Læs mere på www.dongenergy.com EL & TEKNIK 2016 www.elogteknikmessen.dk Odense 9. juni 2016 Årsmøde www.danskenergi.dk København KURSER & SEMINARER 19.-20. oktober 2015 Elmontør B www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Kolding 19.-20. oktober 2015 Vedligehold 0,4-20 kV Sætter sejl mod en europæisk energiunion Dansk Energi styrker sin indsats op mod Energiunionen i Europa. Nyansatte Josefine Urup Wolff skal bygge bro mellem interessenter i den europæiske energisektor, hvilket skal danne grundlag for bredt funderede udspil til beslutningstagere i Bruxelles. Josefine Urup Wolff medtager solid erfaring i interessevaretagelse på tværs af interessenter og arbejdsspor fra Energistyrelsen, Deloitte Sustainability, Udenrigsministeriets Global Green Growth Forum, Den danske Ambassade i Washington D.C. og OECD. Hun er uddannet cand. merc. i international business fra Copenhagen Business School. It-profil i Danfoss’ topledelse Danfoss’ it-direktør Peter Martin, 50 år, indtræder nu i koncernens topledelse, Danfoss Leadership Team. Udnævnelsen sker som følge af, at it i dag er helt centralt i Danfoss’ udvikling af stadig mere avancerede og innovative produkter. Peter Martin har været ansat i Danfoss siden august 2013 og har i den periode arbejdet for at sammentænke og opgradere Danfoss’ it-systemer på tværs af koncernen. Tyskfødte Peter Martin kom til Danfoss fra en stilling som executive vice president i Schaeffler Group. www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Fredericia 20. oktober 2015 Engrosmodellens Lovgrundlag www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Kolding 26. oktober 2015 Engrosmodellen: Forskrifter – Generelle markedsprocesser www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Kolding 26. oktober 2015 Temadag om fleksibelt elforbrug www.danskenergi.dk/Uddannelse.aspx Kolding Læs mere på www.danskenergi.dk Læs mere på www.danfoss.com ENERGI NR. 11 · OKTOBER 2015 19 Deltag på CGI Microsoft-dagen 2015 og hør mere om dine forretningsmæssige fordele med MECOMS™. Tilmeld dig på cgi.dk/microsoftdagen Få én samlet forretningsplatform MECOMS™ fra CGI er baseret på Microsoft Dynamics AX og integrerer økonomi system, forbrugsafregning og asset management i en fleksibel løsning. MECOMS™ håndterer alle dine forsyningsarter. Du får en løsning, som tager hånd om alt fra fjern aflæsning til afregning – og som let og enkelt sender én samlet regning til din kunde. MECOMS™: • Udspringer af mere end 30 års erfaring inden for energi og forsyning • Er i drift hos mere end 40 energi og forsyningsvirksomheder i Europa • Microsofts anbefalede løsning til energi og forsyning • Er tilpasset danske markedsforhold BlIv InSpIrErEt. Deltag på CGI Microsoftdagen 2015 og hør om MECOMS™, Microsoft Dynamics AX, CRM, BI, Digital Transformation og meget mere. Læs mere og tilmeld dig på cgi.dk/microsoftdagen. Du kan også kontakte Jesper Kaysen, Director Utilities Sector, på tlf. 52 14 72 36.
© Copyright 2024