1. No category

Geografi
Eksamensopgave 1
Side 1 af 4
Opgave 1: Bestemmelse af bjergarter
Materialer:
• grundbogen – ’Naturgeografi-C + otto’s noter
• figur over det geologiske kredsløb , skolens stensamling og / eller billederne
på www.frberg-hf.dk/intranet/geo/geologi/opgaver/stenovelse.htm
•
Alle materialer kan findes på:
http://www.frberg-hf.dk/intranet/geo/geologi-opgaver.htm
1. Hvilke forskelle kan umiddelbart observeres i bjergarterne / stenene?
Identificer hvilke af bjergarterne som er henholdsvis:
Magmatiske, sedimentære og metamorfe (se billeder næste side fig 2)
2. Hvordan kan modellen for det
geologiske kredsløb (- cyklus)
anvendes til at beskrive de
geologiske processer og
bjergarternes dannelse?
(se figur 1)
3. Beskriv kort hvad det
geologiske verdenskort fig. 3
illustrerer, og
4. Forklar hvordan den
pladetektoniske teori kan
forklare hvor og hvordan de
forskellige bjergarter dannes.
Inddrag fig. 4-5
Figur 1 Det geologiske kredsløb.
Kilde: Geografiske Verdensbilleder.
5.
Beskriv hvordan den pladetektoniske model er udviklet på grundlag af
den naturvidenskabelige metode
Geografi
Eksamensopgave 1
Fig. 2 Eksempler på
bjergarter:
Side 2 af 4
Geografi
Eksamensopgave 1
Side 3 af 4
Figur 3 Geologisk og Pladetektonisk kort
kilde: Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C ,
(L & R Uddannelse 2. udg. 2009)
Geografi
Eksamensopgave 1
Side 4 af 4
Fig 4. Kilde:
http://ansatte.uit.no/
kare.kullerud/
webgeology/
webgeology_files/
norwegian/
bergarter.html
Fig 5 – udbredelse af
jordskælv
kilde: Tomas West Nørrekjær m.fl :
Naturgeografi C , (L & R Uddannelse 2.
udg. 2009)
Teksten her er taget fra www.frberg‐hf.dk/intranet/geo/geologi/bjergarterne.htm Bjergarterne
Bjergarterne kan opdeles i tre typer afhængig af hvordan de er dannet.
Magmatiske bjergarter
Magmabjergarter er bjergarter der er opsmeltet (= magma) og derefter størknet.
Smeltningen er sket dybt nede i jordskorpen. Når magmaet afkøles og størkner
udkrystalliseres bjergartens mineraler.
Som hovedregel har magmabjergarter ingen stribning
og lagdeling.
Ved en langsom afkølingen i dybet dannes
grovkornede dybbjergarter (=plutoniske bjergarter)
som f.eks granit.
Her er de enkelte mineralkorn tydelige, og
mineralkornene ligger spredt tilfældigt
(puslespilsmønster)
(foto t.v.)
Hvis magmaen stiger hurtigt op gennem magmakammeret,
eller flyder ud af en vulkan (på landjorden eller i havet) vil
afkølingen ske hurtigere og der dannes mere finkornede
bjergarter, som f.eks. basalt (foto) og andesit.
Ved en meget hurtig afkøling kan der dannes vulkansk
glas (Obsidian)
Her er de enkelte mineralkorn ikke synlige uden brug af
lup.
De finkornede magmatiske bjergarter kaldes også for
dagbjergarter.
En gruppe af de magmatiske dagbjergarterne kaldes
'porfyr' . Porfyr har en grundmasse af fine korn,
hvori der ligger større tydelige korn, ofte af anden
farve. Porfyrene udgør også undtagelsen fra reglen
om at magmatiske bjergarter ikke har stribning.
Mineralerne kan ligge i bånd / striber i porfyren.
De mest almindelige mineraler i de magmatiske bjergarter er silikater med et højt indhold af
siliciumdioxid (SiO2) Sedimentære bjergarter
Sedimentbjergarterne dannes ved aflejring af forvitrede erosionsmaterialer fra bjergene, som
aflejres f.eks på kontinentalsoklen. Inden aflejring er sedimenterne blevet transporteret af
vinden, rindende vand eller en gletsjer. Ved transporten med vand afrundes sedimenterne.
I takt med af aflejringernes tykkelse øges (til flere kilometers tykkelse) vil de nederste lag af
sedimenter gennem det øgede tryk blive omdannet til
bjergarter som f.eks kalksten (foto øv. t.h.),
sandsten (nederstt t.h.) og lerskifer.
Kalksten er dog ikke transporterede, idet de består af
skeletrester af skaldyr som har levet i havet. Gennem
mio. af år er skaller / skeletter heraf sunket ned på
havbunden og her blevet sammenpresset til kalk - og
kridtsten. Man taler her om organiske eller biogene
sedimenter.
Et kendetegn på sedimentære bjergarter er:
sorterede efter kornstørrelse, og at de enkelte mineralkorn er
afrundede, og endelig lagdelingen af mineralkornene.
En gruppe af sandsten er konglomerater,
hvor man med det blotte øje kan se større
afrundede mineralkorn. (t.v.)
Sedimentære bjergarter er langt de mest almindelige idet de udgør 75% af jordens
kontinentale overflade. Sandsten og konglomerater er derfor også helt almindelige på de
danske strande.
Metamorfe bjergarter
Metamorfe (omdannede) bjergarter er magmatiske eller sedimentære bjergarter, som under
højt tryk og temperaturer > 200 °C - f.eks i
forbindelse med bjergkædefoldning /
destruktive pladerande - omdannes til nye
bjergarter. Omdannelsen sker uden af
stenmassen smelter!
F.eks. kan sedimentære bjergarter som
kalksten omdannes til marmor, mens lersten
omdannes til skiffer . En magmatisk bjerart
som granit , kan ved metamorfose omdannes til
Gnejs. ( se foto)
Kendetegn på metamorfe bjergarter er:
at mineralerne pga trykpåvirkningen danner striber i bjergarten. Lagdelingen adskiller sig fra
sandstenen ved at den metamorfe bjergart har puslespilsmønster ligesom granit. Samt at de
enkelte mineralkorn ikke er afrundede som i sandsten og konglomerater, men derimod
kantede. Den mest almindelige metamorfe bjergart kaldes Gnejs. (metamorfose af granit)
Herudover kan nævnes marmor (af kalksten), amfibolit (af basalt).
Geografi
Eksamensopgave 2
Side 1 af 3
Eksamensopgave – Demografi
Opgaven kombinerer to øvelser vi har lavet i timerne:
 Opgaver om Danmarks demografiske transition (opgave 3- 3.1)
 Fremstilling af og analyse af egne transitionsfigurer (opgave 7 – 7,1)
Opgaver og materialer fra demografi ligger på
http://www.frberg-hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografiopgaver.htm
Opgave:
1. Beskriv hvad den demografiske transitionsmodel illustrerer
og forklar herunder hvordan befolkningstilvæksten aflæses
se figur 1
2. Anvend modellen til at beskrive befolkningsudviklingen i Danmark i de
sidste 200 år (se figur 2)
a. Hvilke af transitionsmodellens faser genfindes i den danske
udvikling?
b. Hvilke typer af forklaringer kan man give på de enkelte faseskift?
c. Forklar baggrunden for udviklingen i henholdsvis fødsels og
dødsraten efter 1950, og
d. Vurder konsekvenserne heraf.
3. Sammenlign den danske udvikling med en af de transitionsfigurer du selv
har lavet i forbindelse med opgave 7.
Fig 1
Geografi
Eksamensopgave 2
Side 2 af 3
fig. 2 Fødsels- og dødsraten for Danmark 1735-2005
figur 3 - en af dine egne transitionsfigurer som du har lavet i forbindelse
med undervisningen ( opgave 7 i demografi)
Geografi
Eksamensopgave 2
Ekstra bilag – hvis du ikke selv har dine figurer med ..
Side 3 af 3
Side 1 af 2
Klima klassifikation og klimaanalyse
Analyser nedenstående hydrotermfigurer med henblik på at bestemme:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
lokaliteten i atlas (brug bredde - og længdegraderne
Klimazone
Plantebælte
Vækstperiode (=antal mdr med > 10 °C )
Fugtighedsindeks (Nedbør / F pot Er indeks > 1.0 er der nedbørsoverskud.) 1
Forklar temperatur- og nedbørsfordelingen for de enkelte lokaliteter .
Du kan her inddrage forhold som breddegrad, højde over havet, fremherskende
vindretninger , havstrømme , lufttryk , naturlig vegetation m.v.
Antofagasta
23° S , 70 ° V
119 m over havet
Nedbør = 8 cm
F pot = 80 cm
1
Verkhojansk –
67 ° N , 133 ° Ø
137 m over havet
Nedbør = 15 cm
F pot = 39 cm
Cherrapunji
25 ° N , 91 ° Ø
1300 m over havet
Nedbør = 1080 cm
F pot = 80 cm
F pot – den potentielle fordampning, dvs den mulige fordampning som ville finde sted dersom der var rigeligt vand
det pågældende sted. Den potentielle fordampning er alene bestemt af temperaturen.
Klima klassifikation og klimaanalyse.doc
Side 2 af 2
Iquitos
3 ° S , 73° V
højde o. havet 104 m
Nedbør = 284 cm
F pot = 170 cm
Klima klassifikation og klimaanalyse.doc
Moskva
56 ° N , 37° Ø
Højde o. havet 156m
Nedbør = 57 cm
F pot = 55 cm
Vestervig
56 ° N , 8° Ø
Højde o. havet 19 m
Årlig nedbør 75 cm
F pot. = 57 cm
Klimatologi – klimaanalyse opgave 7 - fortsat
Side 1 af 2
Hydrotermfigurer og klimaanalyse
1.
2.
3.
4.
find lokaliteten på det fysiske kort
bestem klimabælte (se tabel i tekst s. 48) - og plantebælte (se fladesignatur på klimakort)
aflæs vækst periode og beregn fugtighedsindeks
forklar temperatur og nedbørsforhold for de enkelte lokaliteter
Baotou
40⁰ N / 109⁰ Ø
1044 m over havet
Nedbør 30 cm
pot F. 61 cm
Reykjavik
Ouagadougou
64⁰ N / 21⁰ V
18 m over havet
Nedbør 78 cm
pot F 40 cm
12⁰ N / 1⁰ V
300 m over havet
Nedbør 90 cm
Pot F 177 cm
Klimatologi – klimaanalyse opgave 7 - fortsat
Side 2 af 2
La Paz
New Orleans
Godthåb
30⁰ S / 68⁰ V
3.600 m over havet
nedbør 48 cm
Pot F. 59 cm
29⁰ N/ 90⁰ V
3 m over havet
Nedbør 161 cm
Pot F. 111 cm
63⁰ S / 51⁰ V
20 m over havet
Nedbør 51 cm
Pot F. ? cm
Geografi
Vejledning til Klimaklassifikation og – analyse
Formål:
At I gennem anvendelse af jeres tillærte viden om klimatologi kan forklare de
overordnede klimaforskelle mellem forskellige lokaliteter
Materialer:
GO Atlas, jeres tekst + noter, evt vægkort over klima‐og plantebælter, opgave med
hydrotermfigurer + denne vejledning !!! Klimakort kan ses på
http://www.frberg-hf.dk/intranet/geo/kort/klimakort.htm
Vejledning:
1. Gør jer klart hvad en hydrotermfigur viser, og hvordan den aflæses.
Viser gennemsnitstemperatur (kurven) og nedbør (søjler) for en given lokalitet, i løbet af årets
måneder (jan‐dec).
2. Ud fra oplysningerne om bredde og længdegrad for de enkelte hydrotermfigurer, skal I først – ved
hjælp af atlas – finde ud af hvor i verden de enkelte lokaliteter befinder sig.
Start med verdenskort -> find derefter detailkort for lokaliteten
3. Gør dig klart hvordan de enkelte klimazoner defineres – se lærebogen.
Aflæs dernæst temperaturkurven for de enkelte lokaliteter / hydrotermfigurer, og bestem hvilken
klimazone der er tale om.
4. Prøv på samme måde at bestemme plantebæltet for lokaliteterne- se kort over plantebælte /
naturlig vegetation i Atlas (eller vægkort i geo-lokalet.)
5. Planternes vækstperiode aflæses på hydrotermfigurene, som det antal måneder hvor
temperaturen er > 10 ° C
6. Beregn fugtighedsindeks for lokaliteten som : nedbør / pot Fordampning (F pot)
hvis < 1.0 = nedbørsunderskud, hvis > 1.0 = nedbørsoverskud.
7.
Endelig skal I analysere de enkelte lokaliteters klima. Dvs. at I skal anvende jeres
viden om klimatologi til at forklare de konkrete temperatur- og nedbørsforhold
på de enkelte lokaliteter.
I skal her starte med at gøre jer klart: Hvad er det specielle her? f.eks. at det regner meget lidt, eller
det regner meget, eller kun i bestemte måneder? Er der særlig koldt / varmt, store eller små
temperaturforskellige i årets løb? F.eks : hvorfor regner det så voldsomt i Cherrapunji / Indien om
sommeren og slet ikke om vinteren, og hvorfor er der kun 20 ° C om sommeren ? Hvorfor den store
temperatur forskel på Vestervig og Moskva, hvorfor regner det året rundt i Iquitos, eller hvorfor er
der ikke varmere om sommeren i Antofagasta? Etc. Etc
I denne analyse inddrages en eller flere af disse faktorer: breddegrad, højde over havet,
fremherskende vindretninger, havstrømme, lufttryk , naturlig vegetation m.v
Anvend her de tematiske klimakort i Atlas – herunder kort med vinde, luftryk og
havstrømme.
Go arbejdslyst –

Bilag til global opvarmning – geografi
Side 1 af 5
Eksamens opgave/øvelse til Geografi:
Klimaproblematikken og globalopvarmning
Bilagsmateriale:
fig 1. co2 og temp i 400.000 år
fig 2 Co2 1958-2000
fig 3 temp variation 1860-2000
fig 4 Atmosfærens energibalance
fig 5 CO2 udledninger
fig 6 Co2 udledninger 1980-2005
Fig 7 - model af kulstofkredsløb
Fig 8 - feedback mekanismer i klimasystemet
Formål:
at du får mulighed for selvstændigt at sammenfatte centrale elementer i den aktuelle klimaproblematik
med udgangspunkt i de her viste figurer. Opgaven besvares individuel - og skal have et omfang af 1 til max.
2 sider





I opgaven henvises til relevant figurmateriale fra siden her, du bør inddrage fig 1-7, og gerne fig 8
Figurer kan ses i fuld størrelse på http://frberghf.dk/intranet/geo/klimatologi/klima%C3%A6ndringer/opgave-global-opvarmning.htm
Anvend udleverede tekster til besvarelsen
Opgaven afleveres første time i uge 11. Afleveres udskrevet - ikke på Lectio!
Du skal ikke lave forside og litteraturliste, men kan lave en kort indledning
Opgaven skal indeholde en kort konklusion
Problemformulering:
1. Gør rede for hvilke data (observationer) der ligger til grund for debatten om
global opvarmning og hvilke observationer som indikerer at klimaet er under
forandring / opvarmning. Henvis til figur materialet på siden her.
2. Dernæst ønskes med udgangspunkt i atmosfærens energibalance en analyse
af hvordan menneskelige aktiviteter kan påvirke klimasystemet.
Angiv herunder nogle simple feedback-mekanismer i klimasystemet - som
også kan ses i figur 4 eller 8.
3. Endelig ønskes en vurdering af hvad der kan eller bør gøres for at bremse den
globale opvarmning, og eventuelt hvorfor det ikke hidtil er lykkedes at komme
til enighed om en international aftale om reduktion af CO2 udslippene.
Bilag se næste sider:
Bilag til global opvarmning – geografi
Figur 1 – atmosfærens Co2 indhold og temperatur – de sidste 400.000 år
figur 2 – Co2 koncentration i
atmosfæren 1958 - 2008
Figur 3- jordens
gennemsnitstemperatur
1860-2003 , i forhold til
temperaturgennemsnit
for 1961-90
Side 2 af 5
Bilag til global opvarmning – geografi
Figur 4 – atmosfærens strålings- og energibalance
Figur 5 – CO2 udslip i udvalgte regioner og lande 1980-2005
Side 3 af 5
Bilag til global opvarmning – geografi
Figur 6 – udvalgte landes CO2 udslip i ton og pr indbygger
Figur 7 – kulstofkredsløbet
Side 4 af 5
Bilag til global opvarmning – geografi
Figur 8
feedback mekanismer i klimasystemet
Side 5 af 5
Erhvervsgeografi
Opgave: Dansk landbrug &
den globale fødevareproblematik
1. Beskriv hvilke ændringer der er sket i dansk landbrug siden 1950 – tabel 1
a. Giv eksempler på at landbrugssektoren har udviklet sig mod stadig færre
og større landbrugsbedrifter og / eller dyrebesætninger
b. Beregn antal svin og malkekøer pr bedrift i udvalgte år.
c. Kommenter udviklingen i landbrugets produktionsresultater, og
d. Inddrag begreberne ’arbejdsproduktivitet’ og ’arealproduktivitet’
e. Forklar begrebet ’stordriftsfordele’
2. Diskuter endelig fordele og ulemper ved stordriften i dansk landbrug og
vurder hvad baggrunden er for den stadige udvidelse af jordarealerne og dyrebesætninger.
3. Beskriv kort hvad der er karakteristisk for fødevaresammensætning i
henholdsvis I- og ulandene (se tabel 7.4)
4. Diskuter og vurder hvilke særlige udfordringer ulandene har med hensyn til at
brødføde deres befolkninger (se figur 1,2 og 3)
Du kan her inddrage
a. Geografiske, klimatiske, demografiske og økonomiske forhold, samt evt
b. EU’s landbrugspolitik
Tabel 1: Nøgletal for dansklandbrugs udvikling 1950-2010
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
Landbrugsareal (1000 ha)
3.146
3.094
2.941
2.905
2.228
2.689
2.646
Antal landbrugsbedrifter
205.835
196.076
148.512
119.155
79.338
62.788
40.029
Antal mælkeproducenter
135.000
81.400
61.300
21.500
9.800
4.245
Antal svinebedrifter
12.512
8.304
5.068
Gennemsnitlig bedriftsstørrelse
15
16
20
24
35
43
65
ha.
Beskæftiget i primære landbrug
396.999
300.025
173.117
121.400
102.977
60.002
57.700
Antal traktorer
17.800
111.325
174.600
189.426
162.555
123.221
113.402
Antal mejetærskere
370
8.895
42.300
38.781
33.594
23.272
20.965
Kvælstofs forbrug 1000 tons
144
271
394
400
251
190
Kornhøsten 1000 tons
4.181
5.536
6.844
7.600
8.368
9.000
8.7001
Produktion af svinekød (1.000
363
651
797
1.020
1.260
1.672
2.046
tons)
Antal svin
- 9.288.000 9.497.000 11.921.000 13.173.000
Antal malkekøer
- 1.106.000 1.066.000
769.000
644.000
568.000
Mælkeproduktion (1000 tons)
5.403
5.399
4.396
5.117
4.742
4.665
4.650
Kornudbytte kg. Pr. ha
2970
3.490
3.920
4.350
6.090
7.000
6.600
Mælkeydelse pr ko pr. år i kg
3.693
4.160
4.855
6.304
7.200
9.000
Antal grise pr årsso
17
21
23
26
(Kilde: Danmarksstatistik og landbrugsrådet – her efter : Naturgeografi- vores verden, + kvælstofforbrug + kornhøst efter Clevin og
Vangdrup + http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16212/landbrug.pdf )
1
Tal for 2009
Erhvervsgeografi
Opgave: Dansk landbrug &
den globale fødevareproblematik
Figur 1 Forskellige faktorer som har betydning for landbrugets
udvikling
Figur 3 Landbrugsareal (hektar) pr indbygger i udvalgte lande
Figur 2- Gødningsforbrug pr hektar i forskellige regioner