Meget at vinde med klinisk farmaci i den kommunale hjemmepleje
Medlemsblad for Pharmadanmark · Oktober 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Jette Schougaard: Antje Marquardsens formandskab nærmer sig afslutningen – side 18 Udenlandsk snyd rammer også Danmark – side 22 Sådan gik foreningsåret – Årsberetning 2014-15 – side 32 Meget at vinde med klinisk farmaci i den kommunale hjemmepleje Side 4 Leder Katastrofal manglende fremsyn på uddannelsesområdet M Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet ed det netop offentliggjorte forslag til finanslov 2016 lægger regeringen op til kraftige besparelser på uddannelsesområdet, 3,3 milliarder kroner på uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens område. Det vidner ikke om fremsynethed fra regeringens side og ligner også en kovending af dimensioner. Før Esben Lunde Larsen blev minister, var han meget optaget af kvaliteten af universitetsuddannelserne. Pharmadanmark indrykkede i sidste måned på initiativ af Danske Studerendes Fællesråd, og sammen med en lang række faglige organisationer, en fælles annonce, som advarede imod nedskæringerne. Og tunge spillere i erhvervslivet har været på banen med advarsler. Regeringens holdning er, at pengene kan findes på uddannelsesbudgetterne ved at rationalisere, men regeringen forsømmer desværre at fortælle, hvad den vil prioritere, og hvor den vil satse. For også besparelser bør være intelligente. Tænker regeringen, at der skal skæres jævnt over hele det samlede uddannelsesområde, eller anerkender den trods alt, at der er uddannelser, som der er særligt brug for, som skaber særlig samfundsmæssig værdi, og som derfor skal friholdes for besparelser – eller måske ovenikøbet investeres yderligere ressourcer i? Det er muligvis ikke klædeligt, at forskellige interessenter begynder at spille sorteper om besparelserne. Ikke desto mindre vil jeg gerne endnu en gang gøre opmærksom på, at Danmark har en stor og vigtig life science industri, som er helt afhængig af, at den har adgang til tilstrækkelige mængder højtkvalificeret arbejdskraft, og som allerede i dag har svært ved at få opfyldt dens behov. Vi behøver bare at se på Novo Nordisk i Kalundborg, hvor 100 akademikere i dag kan få job, men hvor det har vist sig ualmindeligt svært at tiltrække ingeniører og naturvidenskabligt uddannede. Det samme gælder for RA og QA funktioner i såvel farma- og på medicoområdet. Risikoen er, at manglen får danske virksomheder til i endnu højere grad end i dag at lægge investeringer og jobs i udlandet. Regeringen bør derfor melde klart ud, at de uddannelser, som føder life science industrien skal holdes ude af spareplanerne, hvis de ender med at blive en realitet. Den høje kvalitet på disse uddannelser skal bevares og gerne udvikles. Men det er ikke kun i lyset af lifescience industriens åbenlyse behov for arbejdskraft, at regeringens spareplaner virker underligt ude af trit med, hvad der er behov for. Næstformand i Kommunernes Landsforening (KL) Erik Nielsen skrev således for nylig i et debatindlæg, at de nære sundhedstilbud i kommunerne skal op i gear, og at der skal være sundhedstilbud af høj kvalitet tæt på borgerne i alle dele af landet. Denne udbygning af det nære sundhedsvæsen i kommunerne kalder i den grad på lægemiddelakademikere, specielt et øget brug af farmaceuter. Første skridt er allerede taget med de medicinsamtaler, som farmaceuter lige om lidt skal tilbyde nye kronikere – og de egentlige medicingennemgange, som skal afprøves i forsøg. Endnu har kun få kommuner ansat farmaceuter, men der er ingen tvivl om, at de kan tilføre stor værdi til kommunernes sundhedsindsats og medvirke til at sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Men også det kræver, at de faktisk er til rådighed for kommunerne, og at uddannelsen af dem ikke er blevet beskåret eller gjort ringere i en kortsigtet spareøvelse pga. manglende udsyn. 2 pharma oktober 2015 Det vidner ikke om fremsynethed fra regeringens side Antje Marquardsen Formand Indhold 4 Klinisk farmaci i den kommunale hjemmepleje 10 Det private og offentlige er ikke to forskellige planter 12 Biomarkører – fremtidens diagnoseværktøj 16 Kort om 18 Perfekt timing for Pharmadanmarks afgående formand 20 Skræddersyet lægemiddel mod leddegigt 21 Kort om 22 Når snyd rammer Danmark 24 Ansvaret skal placeres 28 Intet hindrer dumheder i bioækvivalens studier 30 Kort om 32 Skriftlig beretning Biomarkører – fremtidens diagnoseværktøj 42 Meddelelser s. 12 s.22 s. 10 Medlemsblad for Pharmadanmark · Oktober 2015 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Jette Schougaard: Antje Marquardsens formandskab nærmer sig afslutningen – side 18 Oktober 2015 Udenlandsk snyd rammer også Danmark – side 22 Sådan gik foreningsåret – Årsberetning 2014-15 – side 32 Meget at vinde med klinisk farmaci i den kommunale hjemmepleje Medlemsblad for Pharmadanmark Oktober 2015 Side 4 Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk 40 Pharma in English s.32 Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline November 11. 27. oktober December 9. 24. november Januar 20. 5. januar ISSN 1902-7966 Oplag: 7.352 stk. pharma oktober 2015 3 Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht. viden om lægemidler og lægemiddelhåndtering. Hun mener, at nøglen til øget kvalitet og sikkerhed for borgerne ligger i tværfaglighed imellem faggrupperne. 4 pharma oktober 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Klinisk farmaci i den kommunale hjemmepleje pharma oktober 2015 5 Klinisk farmaci Sygeplejerskerne er superdygtige og har god føling med, hvordan borgerne har det. Men vi skal have gang i tværfagligheden, hvor vi bruger hinandens kompetencer. K un få kommuner har ansat farmaceuter, men det kan meget vel ændre sig i takt med, at de kommunale sundhedstilbud i de kommende år udbygges, og der kommer mere fokus på det nære sundhedsvæsen. Jette Schougaard er i Hjemmeplejen Indre By/Østerbro med til at vise vejen for brugen af kliniske farmaceuter i en kommune. »Min tilgang til jobbet har været, at jeg hellere vil være proaktiv end efterfølgende at skulle rydde op i borgernes medicin. Jeg kan godt lave medicingennemgange, men jeg mener, at det ikke batter nok, for måneden efter vil jeg igen sidde med de samme eksempler på uhensigtsmæssig medicinering. Derfor er det nødvendigt, at det sundhedspersonale, som er tættest på borgerne i hverdagen, er i stand til at kunne identificere potentielle problemer i borgernes medicinering og reagere på dem. Det kræver viden og uddannelse, så det har været en af mine højeste prioriteter,« siger klinisk farmaceut Jette Schougaard, som inden jobbet i Københavns Kommune bl.a. har arbejdet med klinisk farmaci på et engelsk universitetshospital og på en dialyseafdeling på et nordirsk hospital. Hjemmeplejen Indre By/Østerbro er en af fem lokalområder i Københavns Kommune, der yder pleje og omsorg til ældre borgere. Arbejdspladsen rummer både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og –hjælpere. »Hjemmeplejen Indre By/Østerbro har i nogle år haft en farmaceut ansat, som har hjulpet med kvalitetssikring og med at styrke arbejdspladsens farmakologiske tilgang. Ansættelsen skete i sin tid ud fra en streng økonomisk kalkule: 6 pharma oktober 2015 Mere kvalitet i medicineringen ville give færre utilsigtede hændelser og færre hjemmebesøg. Økonomien er stram i hjemmeplejen, men man kunne se, at det virkelig kunne betale sig at have en farmaceut ansat,« fortæller Jette Schougaard. Hun skal ikke lave regnskab for, hvad hendes indsats sparer hjemmeplejen for, idet ledelsen altså for længst har anerkendt, at den farmaceutiske ekspertise har en positiv effekt på bundlinjen. Alle aspekter af medicinering Jette Schougaard har i det års tid, hun har været i hjemmeplejen, bl.a. stået for undervisning af – og faglig sparring med – alle faggrupper. Det har de taget godt imod, ikke mindst sygeplejerskerne. »Når jeg annoncerede min undervisning, fik jeg nogle gange at vide af vagtplanlæggerne, at det var svært at få til at gå op med sygeplejerskernes vagtskemaer, og at jeg nok ikke skulle regne med, at de kunne deltage. Men så har der alligevel siddet 22 sygeplejersker og ventet på mig. Det er fedt og viser, at sygeplejerskerne gerne vil styrke deres kompetencer,« siger hun. Men Jette Schougaard har også taget utraditionelle metoder i brug for at nå kollegerne. Et initiativ har været at ophænge information om specifikke problemstillinger på spejlene på toiletterne, fx om bivirkninger ved brug af ACE-hæmmere. »På den måde har jeg også ramt dem, der ikke har nået at komme til undervisning,« siger Jette Schougaard. Ud over undervisning laver hun medicingennemgange, når der er særligt behov for det, og træder til, når der i det daglige opstår specifikke spørgsmål om medicinhåndtering. Det kan fx være omkring injektionsmedicin, som sygeplejerskerne giver meget af. »Jeg husker også et konkret eksempel på en borger, som skulle have Kaliumklorid oral opløsning, fordi hun ikke kunne sluge de store Kaleorid tabletter. Det må man ikke hælde op til en uge ad gangen, og derfor ville man være nødt til at have en medarbejder ud hver dag for at give miksturen. Jeg foreslog, at sygeplejersken tog kontakt til lægen for at høre, om man kunne ændre det til det kaliumbesparende diuretika Spironolacton, som er en meget mindre tablet. Det løste rigtig meget for os, og var win-win for os og borgeren.« Et slag for tværfagligheden Jette Schougaard understreger, at det aldrig må blive sådan, at farmaceuter skal overtage sygeplejerskernes job med at tage ud til borgerne og dosere medicin. »Sygeplejerskerne er superdygtige og har god føling med, hvordan borgerne har det. Men vi skal have gang i tværfagligheden, hvor vi bruger hinandens kompetencer,« siger hun og forklarer videre: »Det kan være meget komplekse medicineringer, som sygeplejerskerne skal overskue, fx samtidig behandling af KOL og hjertesygdom. Hvor svært det er, ses jo også af, at de praktiserende læger er tilbageholdne med at ændre i borgernes behandling, fx seponere medicinering, når den først er sat i gang. De ser på borgerens behandling som en pakkeløsning. Men når man sætter borgere i behandling, skal man sørme også turde tage dem af behandling.« Pharmadanmark til møde i KL Erik Nielsen, næstformand for Kommunernes Landsforening (KL), skrev fornylig i et indlæg, at de nære sundhedstilbud skal op i gear, og at der skal være sundhedstilbud af høj kvalitet tæt på borgerne i alle dele af landet. I den forbindelse fastslog han, at der er behov for samarbejde imellem kommunerne og en række andre både offentlige og private aktører. Indlægget fik Pharmadanmark til at skrive til KL for at invitere til et uformelt møde om, hvordan Pharmadanmarks medlemmer kan medvirke til at styrke det nære sundhedsvæsen. Den invitation kvitterede KL hurtigt for, og de to organisationer mødes i den nærmeste fremtid.På mødet vil Pharmadanmark bl.a. gerne drøfte de kommende medicinsamtaler til nye kronikere, og hvordan apotekets kompetencer i højere grad kan bringes i spil i kommunerne. Pharmadanmark ønsker også at diskutere erfaringerne med kommunalt ansatte farmaceuter, den værdi de giver kommunernes sundhedsvæsen, samt hvordan KL konkret vil kunne styrke sin indsats over for bl.a. den ældre medicinske patient ved at ansætte farmaceuter. pharma oktober 2015 7 Klinisk farmaci 8 pharma oktober 2015 Det kan være en udfordring at få en læge i tale, men jeg sørger for, at det sker. Sektorovergange Jette Schougaard er ikke i tvivl om, at farmaceuter som faggruppe har en væsentlig rolle at spille mht. at få gjort noget ved problemerne med sektorovergange. Her går det ofte galt med borgernes medicin. »Problemerne skyldes meget strukturen for, hvordan informationen om borgerens medicin deles alle steder i systemet, bl.a. mellem sundhedshjælpere og sygeplejersker, mellem sygeplejersker og praktiserende læger, mellem hospitaler og praktiserende læger og hospitalerne imellem. Det er mange, som skal spille sammen, og hvor informationerne kan mangle. Der kan vi være med til at skabe noget sammenhæng,« siger hun. Hun peger på, at den praktiserende læge nogle gange har svært ved at tage stilling til medicin, som er ordineret på sygehuset, og så er det, at en behandling bare får lov til at fortsætte, selv om den måske er unødvendig eller ligefrem uhensigtsmæssig. »Der påtager jeg mig opgaven med at ringe til sygehuset for at tale med en læge, som kan tage aktiv stilling til en behandling. Det kan være en udfordring at få en læge i tale, men jeg sørger for, at det sker.« Apotek vs kommune Nogle kommuner vælger at gå i samarbejde med lokale apoteker om fx medicingennemgang. Den type samarbejder er der bestemt værdi i for både kommune og borgere, mener Jette Schougaard, men hendes erfaring siger hende alligevel, at borgerne får mere ud af farmaceuternes kompetencer, hvis de er ansat i kommunen. »Der er et andet samspil mellem farmaceuten og kommunens øvrige sundhedspersonale, fordi man er en kollega og har nem adgang til alle informationer. Det giver også et andet samspil, at jeg fx overhører sygeplejerskerne omtale en problematik, som jeg så med det samme kan gå ind i.« Hun nævner et eksempel med det smertestillende middel oxycodon. Det kommer i blisterpakninger, som det er meget besværligt for sygeplejerskerne at presse tabletterne ud af. »Ringer man til apoteket, får man at vide, at det er sådan, det er, og det er for så vidt rigtigt. Men jeg tænker videre og spørger, hvorfor vi er endt med oxycodon, og hvorfor borgerene ikke bare får morfin, hvor man undgår de håbløse blisterpakninger. Det er et eksempel på, hvad man får ved at have en farmaceut her og ikke bare en ude på apoteket. Men det er under alle omstændigheder vigtigt med et godt samarbejde med det lokale apotek,« siger Jette Schougaard. Læger eller farmaceuter Jette Schougaard oplever et positivt samarbejde med de praktiserende læger, men hun erkender, at der i et større perspektiv kan gå fagpolitik i, hvilken faggruppe der skal foretage medicingennemgange. »Men realiteten er, at lægerne ikke er proaktive mht. at få det gjort, og er det gjort én gang på et år, er de ikke tilbøjelige til at gøre det igen. Jeg vil atter slå et slag for tværfagligheden. Lægerne har rigtig godt styr på mange ting, men vi har en anden vinkel på medicin, fordi det er os der er lægemiddeleksperter. Lægerne kan simpelthen ikke holde sig opdateret med alt, der handler om lægemidler. Så der skal være et samspil mellem faggrupperne. Omvendt kan jeg ikke bare sidde isoleret og lave medicingennemgange. Jeg er nødt til at forholde mig til de sundhedspersoner, som kender den enkelte borger.« Autorisation Jette Schougaard understreger, at der er en væsentlig ting, som skal på plads, før samfundet kan få det maksimale udbytte af kommunale farmaceuter, nemlig at de autoriseres som sundhedspersoner på linje med mange andre faggrupper. Det bad Pharmadanmark om sidste år, men blev afvist af Sundhedsstyrelsen. »Vi er lige ved at overgå til Fælles Medicinkort (FMK), og der får jeg ikke adgang uden autorisation som sundhedsperson og kan derfor ikke se, hvad borgeren får af medicin. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, så det håber jeg bliver ændret, så jeg bedre kan varetage jobbet som klinisk farmaceut.« pharma oktober 2015 9 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Harry Nielsen Det private og det offentlige er ikke to forskellige planeter Hvorfor skifter du job nu? Det var faktisk ikke meningen, at det skulle være lige nu. Jeg er netop blevet husejer, og har tre dejlige døtre i institutionsalderen, så et jobskifte oveni ville være en stor mundfuld. Jeg har i syv år været med til at løse nogle spændende og vigtige opgaver for IRF. Da IRF står over for endnu en organisationsændring, blev det alligevel naturligt for mig at revurdere min karriereplan. Jeg har altid godt kunne tænke mig også at prøve kræfter med det private, så da jeg via LinkedIn så stillingen som Global Value Communication Manager hos Novo Nordisk, blev det pludselig meget konkret. Jeg drøftede stillingsindholdet med mine farmaceutkollegaer ansat i det private, og jeg nåede frem til, at jeg havde en alternativ, men unik og spændende profil, som matchede jobprofilen på en anderledes måde. Efter tre samtaler blev jeg tilbudt jobbet, og sagde ja tak til stillingen. 10 pharma oktober 2015 Hvad laver du i dit nye job? Et voksende udvalg af lægemidler, og dermed en øget konkurrence, stiller stadig større krav til lægemiddelproducentens kommunikation af produktets nyttevirkning for samfundet og de klinisk relevante fordele for patienten. Som Global Value Communication Manager faciliterer jeg lanceringen af nye produkter, hvor mit fokus er på oversættelsen af kliniske og sundhedsøkonomiske data til klare, evidensbaserede såkaldte værdiargumenter, som tydeligt kommunikerer produktets nytteværdi for patient og samfund. Derudover er jeg med i udviklingen af strategier og taktisk support til relevante fokusområder. Hvilke udfordringer ser du helt overordnet i dit nye job? IRF laver producentuafhængig lægemiddelinformation rettet mod almen praksis, og min rolle var således at gennemgå og Job siden sidst Blå bog: Søren Ilsøe Moreno, 37 år 2015- : Novo Nordisk A/S, Søborg, Global Value Communication Manager 2014-2015: IRF, Sundhedsstyrelsen, chefkonsulent 2010-2013: IRF, Lægemiddelstyrelsen/ Sundhedsstyrelsen, Farmaceut 2010: Ph.d. inden for Klinisk Farmaci, Det Farmaceutiske Fakultet, KU 2008-2010: Lægemiddelstyrelsen, farmaceut 2005-2007: Cyncron A/S, Clinical Research Scientist 2004: Cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Universitet Anders Christensen Novo Nordisk Region International Operations AG, Zürich Marie Louise Vindvad Kristensen Universitetshospital SchleswigHolstein, Campus Kiel Anders Fabricius Nedergaard Radio24syv Mehdi Sharif Ara Kgs.Lyngby Rådhusapoteket Anette Kock Bifodan A/S Mia Vesterholm Andersen Region Sjælland, Sygehusapoteket Anne Skøttrup Mørkholt AAU, Aalborg Universitet Antje Marquardsen Novo Nordisk A/S Arman Sayahpour Rødovre Apotek Asger Bering Kristensen ALK-Abelló A/S Barbara Harbak Ferring Pharmaceuticals A/S Bent Horn Andersen Arbejdstilsynet kritisk evaluere lægemiddelindustriens produkter og på den baggrund kommunikere klare behandlingsanbefalinger. I mit nye job bruger jeg i princippet mange af de samme værktøjer og tilgange, men jeg har tænkt længe og grunddigt over, hvordan det vil være at sætte mig over på den anden side af bordet og skifte til et kommercielt fokus. Jeg tager principperne fra IRF med mig i rygsækken, og vil altid have dem som referenceramme, men grundlæggende handler det i sidste ende for alle parter om at give den enkelte patient den bedst mulige behandling. Hvilke overvejelser har du gjort dig om at flytte fra det offentlige til det private? Da jeg blev færdig som farmaceut tog jeg et aktivt valg om at starte en karriere i det offentlige, men lysten til også at prøve det private har altid været der. Jeg har hørt mange gange siden, at når man først har valgt det offentlige, bliver man der. Det er også rigtigt for mange, men det er jo ikke to forskellige planeter, og jeg ser det blot som en ny og spændende udfordring, som fint komplementerer min hidtidige karriere. Jeg synes, at det er rigtig spændende at gå fra en politisk styret organisation, der er presset på ressourcer og lever en omtumlet tilværelse i medierne, til en global privat virksomhed, hvor fokus er på vækst og ekspansion. Det giver forventeligt nogle positive udfordringer. Der er meget snak om forskellige arbejdsvilkår mellem det private og offentlige. Jeg er et sted i mit liv, hvor det er rigtig vigtigt at fastholde en god balance mellem arbejds- og privatliv. Det er min forventning, at dette naturligvis også kan lade sig gøre i det private, og jeg ser meget frem til et nyt kapitel i min karriere. Michael Nedahl Sundhedsstyrelsen Mona El-Sayed Hervig (Bispebjerg Hospital) University of Cambridge Morten Jensen Novo Nordisk A/S Morten Vinther Ammitzbøll Novo Nordisk A/S, Måløv Nanna Torpe Rosing Novo Nordisk A/S Birgitte Drøhse Høgedal Københavns Lufthavne Nicoline Hedemann Mortensen LEO Pharma AB Birgitte Philipsen Novo Nordisk A/S Niels Peter Aae Christensen Novo Nordisk A/S, Måløv Charlotte Goldeman Andersen KU, Institut for Farmaci Pernille Brunk Buddinge Apotek Denitha Pathmarajah Herning Løve Apotek Pernille Kosack Reg. Hovedstadens Sygehusapotek, Herlev Elias Chehaiber Mogensen København Kongelig Hof Apotek Emilie Riis Moltved Københavns Universitet Gitte Krogh Nielsen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Harald Flatland Olsen Novo Nordisk A/S Helene C.S. Agerholm Missionpharma A/S Julie Sejersbøl Nielsen Amgros I/S Kia Haubro Hadsund Apotek Pernille Pedersen Helsingør Stengades Apotek Randi Muren Novo Nordisk A/S Shiva Salwan Sandoz A/S, Hvidovre Stine Mai Madsen Nykøbing F. Svane Apotek Søren Høgh GE Healthcare A/S Søren Ilsøe Moreno Novo Nordisk A/S, Søborg Lena Riis Sanofi-Aventis Denmark A/S Thi Ai Diep The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Lisbet Emmery Jørgensen Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Tina Egeberg Christensen Roche, Basel Maja Kiib Gundersen Hammel Frijsenborg Apotek Tina Holm Johansen Novo Nordisk A/S, Måløv Husk … … at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan sende en mail til pd@pharmadanmark.dk om jobskiftet. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma oktober 2015 11 Biomarkører Pharma vil den kommende tid sætte fokus på biomarkører. Sygehusene har en stigende udgift til lægemidler, men langt fra alle lægemidler virker på alle patienter. I fremtiden kan man derfor formode, at medicinalvirksomheder skal konkretisere patientgrupper og bevise effekt ved hjælp af biomarkører. Pharma vil derfor skrive om danske virksomheder, der eksempelvis arbejder med diagnostik ved hjælp af biomarkører, eller om biomarkører i forbindelse med lægemiddelbehandling. Af Anne Cathrine Schjøtt Biomarkører – fremtidens diagnoseværktøj Forskning i biomarkører vil være fremtidens must for lægemiddelvirksomheder, spår biomarkørforsker Lars Melholt Rasmussen, Odense Universitetshospital. Han vurderer, at fremtidens markedsføringstilladelser vil forudsætte, at lægemiddelvirksomheder beviser, hvilken patientgruppe et givet lægemiddel virker på. Her er biomarkører nødvendige. 12 pharma oktober 2015 FDA's pharmacogenomics guidelines definerer en valid biomarkør som »a biomarker that is measured in an analytical test system with well-established performance characteristics and for which there is an established scientific framework or body of evidence that elucidates the physiologic, toxicologic, pharmacologic, or clinical significance of the test results.« S elvom der de sidste par år har været skærpet fokus på biomarkører, er det langt fra et nyt fænomen. En biomarkør er en indikation på en sygdom og har derfor været anvendt i mange år. Eksempelvis er feber en indikation på, at en person er syg. Biomarkører er dog blevet meget mere avancerede, både at forske i og definere, da mange sygdommes biomarkører ikke er identificerede, og de først kendte biomarkører som feber er for brede og uspecifikke. Men fremtiden vil bringe mange nye revolutionerende opdagelser inden for biomarkører, fortæller forsker og overlæge Lars Melholt Rasmussen, Klinisk Biokemi og Kardiovaskulær og Renal Forskning på Odense Universitetshospital. »Biomarkører har været med i lægebehandlingen i mange år. Det er målbare størrelser, der er korreleret til tilstedeværelse af sygdom. Det kan være temperaturen på en person, en målbar optagelse af en isotop eller et blodtryk,« siger Lars Melholt Rasmussen. Det største fokus på biomarkører i nyere forskning er imidlertid på måling af biokemiske komponenter. Patienter inddeles i kasser Nye lægemidler har ofte ikke optimal effekt på alle patienter med en given sygdom. Lars Melholt Rasmussen forestiller sig, at fremtidens ansøgning om markedsføringstilladelse for et lægemiddel også inkluderer, at der er virkninger på en eller flere biomarkører, der afgrænser den gruppe af patienter, som responderer på lægemidlet. Udfordringen for de næste årtiers forskning bliver derfor at finde biomarkører, der er bedre til at inddele folk med samme sygdom i forskellige behandlingsgrupper. Det kan fx gøres ved hjælp af genetik og ud fra, hvordan mængden af specifikke biokemiske komponenter i blodet responderer hos den enkelte patient. »Vi har været vant til at inddele folk med bestemte sygdomme eller risici for sygdomme i meget store kasser og derefter behandle dem ens. Hvis et antal patienter fx har diabetes, behandler lægerne hver enkelt patient på stort set samme måde. Men siden årtusindskiftet er forskerne blevet meget mere opmærksomme på, hvordan den enkelte patient har det, og hvordan patienten reagerer på behandlingen,« siger han. næste års udfordringer – er at identificere flere brugbare biomarkører. Biomarkører kan antage en lang række former. For eksempel indikerer nogle biomarkører tilstedeværelsen af visse organismer eller en historie om deres tidligere tilstedeværelse, selv om de ikke længere er til stede. Eksempelvis diagnosticeres mononukleose (kyssesyge) ved hjælp af biomarkører. Et klassisk eksempel på sådanne biomarkører er antistoffer, der er udviklet af kroppen til at bekæmpe en sygdom, og som kan måles, selvom sygdommen er slået ned. Genomviden er lig bedre markører Lars Melholt Rasmussen vurderer, at mange nye biomarkører kan findes gennem større viden om forholdet mellem menneskets genom og bestemte sygdomme. Det er en udfordring at finde nye biomarkører, men det er en endnu større udfordring at finde de rigtige – det vil sige dem, som ikke blot korrelerer til en bestemt sygdom, men som viser sig at kunne anvendes i specifikke kliniske situationer. »Udfordringen er at udvælge de rigtige forskningsområder og få designet de kliniske studier rigtigt for at få valideret biomarkøren, hvis man forventer at have fundet en god biomarkør. Valideringen tager ret lang tid i forskningen. Der bliver talt om mange nye biomarkører, og der bliver fundet mange potentielt nye interessante molekyler, som korrelerer til sygdom. Men først og fremmest handler det nu om at finde de områder, hvor der er brug for dem. Ellers bliver det svært at få fodfæste i markedet,« understreger professoren. Specielt i forhold til individualiseret behandling er der et stort behov for at finde biomarkører, siger han. »Forskerne skal se på menneskets genom som en samlet enhed. Menneskets gensammensætning er en biomarkør, som i fremtiden muligvis vil kunne vise, hvordan den enkelte skal behandles.« siger han. Han tror, at biomarkører i høj grad bliver fremtidens måde både at diagnosticere, stratificere og monitorere sygdom. »Når vi har de nye redskaber og muligheder, vil det helt sikkert være med til at definere behandlings- og diagnosticeringsmetoder i fremtiden.« Mange former En måde at opnå præcis viden om den enkelte patient og dermed få en mere målrettet behandling er at have en større viden om målbare biomarkører. Biomarkørerne kan eksempelvis måles på blod-, vævs- eller urinprøver. Forudsætningen – og de pharma oktober 2015 13 Biomarkører Mere præcis viden Nye biomarkører er mere sikre end de gamle. De giver lægerne en bedre indikation af patientens tilstand. »For 30-40 år siden var definitionen på en blodprop i hjertet, at patienten havde smerter i brystet, og uregelmæssigheder kunne ofte lokaliseres ved EKG (elektrokardiografi),« fortæller forsker og overlæge Lars Melholt Rasmussen, Klinisk Biokemi og Kardiovaskulær og Renal Forskning på Odense Universitetshospital. I dag beror lægernes definition af sygdommen på, at der findes øgede mængder af et bestemt protein i blodet, nemlig troponin. Troponin findes kun i hjertemuskulatur og frigives af hjertemuskelceller, når de dør, og cellernes membraner går i opløsning. Troponinniveauet i blodet stiger 4-8 timer efter, at et myokardieinfarkt er begyndt, og det kan forblive forhøjet i en uge eller mere. »Det siger noget om styrken af en god biomarkør, at den kan sætte definitionen på en bestemt sygdom,« forklarer Lars Melholt Rasmussen. Biomarkører kan også afsløre sygdomme, før de giver symptomer. Niveauet af troponin kan nemlig forudsige risikoen for komplikationer. Samtidig kan mængden af troponin fortælle noget om størrelsen på blodproppen. Det ville smerter i brystet og et EKG kun i mindre grad kunne vise. 14 pharma oktober 2015 Fremtid: Ingen lægemidler uden biomarkør Analyse af biomarkører er og bliver i stigende omfang i fremtiden tæt knyttet til valg af behandling og mere præcis karakterisering af den enkelte patient. De biomarkøranalyser, som er grundlaget for valg af type af behandling (ofte antistof-baseret), kaldes Companion Diagnostics (CDx), og de repræsenterer et område i betydelig vækst i øjeblikket både i præklinisk og klinisk forskning samt i farma og den farmakodiagnostiske industri. Companion Diagnostics – CDx De biomarkører, som er grundlaget for CDx, har oftest en specifik molekylær oprindelse, og deres tilstedeværelse forøger markant sandsynligheden for, at et lægemiddel vil virke. Forskere forventer, at denne type diagnostika vil være fremtiden for de fleste nye lægemidler – specielt fordi de nye biologiske (typisk antistof-baserede) lægemidler er dyre, og man derfor skal have størst mulighed sikkerhed for, hvilke patienter der vil have en effekt af lægemidlet. Den mest kendte er Herceptin mod brystkræft, hvor patienten er testet HER2-positiv ved hjælp af CDx-test. Medicinen er her målrettet den specifikke kræfttype, mens eksempelvis kemoterapi er mere bred og virker som gift mod de fleste kræftformer. Biomarkører er biologiske stoffer eller bestanddele i vores krop, som kan blive målt i eksempelvis blodprøver, vævsprøver eller med forskellige måleinstrumenter på kroppen. Biomarkører kan også være særlige gener eller fx specifikke proteinstoffer eller enzymer i vores blod og væv. Biomarkører hjælper med til at afsløre, hvorvidt en sygdom eller risiko for sygdom er tilstede i kroppen. Biomarkører bliver brugt i relation til diagnosticering, behandling, overvågning og forebyggelse. www.medica-tradefair.com Nyt dansk netværk vil bygge bro Forskere i biomarkører sidder ofte langt væk fra klinikerne. Derfor vil det nye netværk, The Danish Biomarker Network, sætte fokus på at bringe de forskellige grupper sammen, udveksle ideer og brainstorme. Biomarkørnetværket har personificeret medicin og implementering af dette i klinikken som hovedfokus. »Vores formål med biomarkørnetværket er at skabe et innovationsnetværk, hvor forskellige faggrupper kobler viden på tværs. Vi håber, at de kan få nogle ideer, som de ikke ville have fået, hvis de ikke var sammen, samtidig med at de får mulighed for at møde nye samarbejdspartnere,« fortæller en af stifterne bag netværket Kim Holmstrøm, R&D manager, Molecular Detection, Bioneer. Biomarkørnetværket startede i januar 2015 på baggrund af et velbesøgt biomarkørsymposium. Netværket har i dag omkring 170 medlemmer med god repræsentation fra både hospitaler, virksomheder og universiteter. Netværket planlægger at afholde de første konkrete seminarer i efteråret 2015 med fokus på de problemstillinger, som medlemmerne har efterspurgt. Kim Holmstrøm, Bioneer, og Elias Zafirakos, Biopeople, hhv. Chairman og Vice Chairman, er tovholderne bag biomarkørnetværket. 16 – 19 NOVEMBER 2015 DÜSSELDORF GERMANY s day w o sh y to New Monday! fromhursda T tion a r t s gi e re uired! n i l On is req WORLD FORUM FOR MEDICINE BE PART OF IT! Hvad er en biomarkør? FDA har i 2004 beskrevet en biomarkør som noget, der måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske processer, patologiske processer eller farmakologiske effekter af en terapeutisk intervention. For yderligere information: Intermess ApS Rådhusvej 2 _ DK-2920 Charlottenlund oktober 2015 Tlf.: 45 50 56 55 _ Fax: pharma 45 50 50 27 messe@intermess.dk _ www.intermess.dk 15 Kort om Minister svarer på Pharmadanmark-kritik For få vil arbejde i Kalundborg 100 akademikere kan få job hos Novo Nordisk i Kalundborg i dag. Frem mod 2020 er det 750 medarbejdere. Men det kniber med at tiltrække arbejdskraft, fordi Kalundborg tilsyneladende ikke anses som et attraktivt sted at bo. Problemstillingen kendes også hos en række af Kalundborgegnens øvrige større virksomheder. Derfor går virksomheder, A-kasser, kommunen, Jobcenter og Erhvervsråd nu sammen for at løse problemet. En samarbejdsaftale mellem parterne skal bl.a. gøre det muligt at skabe én indgang for virksomheder, hvor de vil kunne få hjælpe til at rekruttere alle typer af kvalificeret arbejdskraft. Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark, bakker helhjertet op om initiativet. »Det er bekymrende, at det er så svært for Novo Nordisk i Kalundborg at få den nødvendige højtkvalificerede arbejdskraft, for risikoen er naturligvis, at virksomheden fremadrettet vil afholde sig fra at investere i job i Danmark, men vil lægge dem i udlandet. Derfor er det positivt, at man lokalt forsøger at løse rekrutteringsproblemet,« siger hun. På det overordnede plan mener hun, at rekrutteringsproblemerne bør vise politikerne, at der ikke skal skæres på uddannelsesområdet, men derimod oprustes, i alt fald på de lægemiddelfaglige uddannelser. 16 pharma oktober 2015 Pharmadanmark sendte i sidste måned sammen med en række studieledere en fælles henvendelse til uddannelsesog forskningsminister Esben Lunde Larsen og folketingets forskningsordførere for at få dem til at ændre en meget uhensigtsmæssig og utilsigtet konsekvens af fremdriftsreformen, nemlig at talentfulde forskesvarerspirer forhindres i at tage orlov til et skolarstipendium. Nu har ministeren svaret på henvendelsen. »Jeg er meget optaget af at understøtte, at talentfulde studerende får endnu bedre muligheder for at blive stimuleret og dygtiggøre sig – både til gavn for dem selv, men også til gavn for den private og offentlige forsknings behov for højtkvalificeret arbejdskraft,« skriver ministeren og fortsætter: »Regeringen har annonceret en justering af reformen, og jeg afholder i disse uger en møderække med bl.a. universiteternes ledelser, hvor jeg lytter til alle de gode ideer og forslag, de måtte komme med. I den forbindelse vil jeg også være opmærksom på forslag, som forholder sig til den problematik, I rejser.« De fleste forskningsordførere har også kvitteret for henvendelsen og sagt, at de vil tage inputtene fra Pharmadanmark og studielederne med til forhandlingerne. HPV-vaccine bliver droppet Når der i fremtiden skal vaccineres mod livmoderhalskræft i Danmark, bliver det ikke med den nuværende HPV-vaccine, Gardasil, som er givet til stort set samtlige cirka 500.000 vaccinerede kvinder. Statens Serum Institut oplyser til gratisavisen Metroxpress, at man har valgt at skifte til vaccinen Cervarix fra GSK i det danske HPV-børnevaccinationsprogram. De hidtidige udbud er alle gået til Sanofi Pasteur MSD, som sælger Gardasil. Skiftet møder undren og kritik fra flere sider, bl.a. Kræftens Bekæmpelse, som peger på, at størstedelen af den danske forskning om HPV bliver lavet på Gardasil-vaccinen, så man nu risikerer at skulle starte forfra. Ifølge eksperter er bivirkningsprofilen den samme ved de to vacciner. Manglende viden om influenzavaccination En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen blandt danskere med særlig risiko for at blive alvorligt syge af influenza viser, at op mod halvdelen af de adspurgte fravælger vaccination, fordi de mangler viden om vaccinationens virkning og bivirkninger. »Der er alt for mange i risikogrupperne, der tror, at influenza ikke er alvorligt for dem, og som heller ikke tror, de er i særlig risiko for overhovedet at blive smittet. Det er bekymrende, at disse opfattelser får folk til at fravælge vaccination, når fakta desværre er, at der hvert år dør 1.000-2.000 mennesker som følge af influenza. Vaccination er den bedste beskyttelse vi har,« siger læge i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm. En anden ting som afholder mange i risikogrupperne fra at blive vaccineret er bekymringen for bivirkninger: »Alle vacciner kan have bivirkninger, men langt de hyppigste bivirkninger er forholdsvis harmløse som fx ømhed, hævelse eller kortvarig feber. Mere alvorlige bivirkninger er yderst sjældne,« siger Søren Brostrøm. Nu sætter Sundhedsstyrelsen gang i en kampagne, der skal få de mange, som kan få en gratis vaccination, til at overveje en ekstra gang, om det ikke var en god ide at tage imod tilbuddet. Influenza kan være alvorligt, men det er let at beskytte sig med en vaccination, lyder budskabet i kampagnen. Også i år kan ældre og borgere med bestemte sygdomme blive vaccineret gratis fra 1. oktober og året ud. For gravide efter 12. uge gælder det gratis tilbud frem til 1. marts 2016. Nyt kraftcenter for diabetes Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden vil etablere et nyt stort diabetescenter i København, der skal være et kraftcenter for behandling og klinisk forskning inden for diabetes, og som skal kunne være på niveau med de bedste diabetescentre i verden. Planerne vil blive muliggjort ved den hidtil største enkelte bevilling fra Novo Nordisk Fonden på op til 2,8 mia. kr. i en periode frem til 2029. »Vi har lagt vægt på, at diabetescenteret både skal kunne tilbyde den bedst mulige behandling til diabetikere i Region Hovedstaden og Region Sjælland og samtidig være en vigtig drivkraft for udvikling af nye behandlings- og forebyggelsesmetoder samt undervisning, der vil kunne komme alle med diabetes til gavn i Danmark,« siger Sten Scheibye, formand i Novo Nordisk Fonden. Det nye center vil samarbejde med andre hospitaler, universiteter og øvrige offentlige og private aktører både i Danmark og udlandet for at skabe et af verdens førende miljøer for diabetesbehandling og klinisk diabetesforskning i Hovedstadsregionen. Endvidere vil centeret medvirke til at stimulere samarbejdet med de øvrige regioner for derigennem at bidrage til den bedst mulige behandling af personer med diabetes i hele landet. Novo Nordisk Fonden har givet tilsagn om at betale for opførelsen af det nye center, der skal stå klar inden år 2020, og herudover bidrage til finansieringen af centerets behandlings-, forsknings- og uddannelsesaktiviteter på baggrund af en langsigtet aftale med Region Hovedstaden. Udgangspunktet er, at Region Hovedstaden finansierer den almindelige drift af centeret, mens Novo Nordisk Fonden bevilger støtte til driften af supplerende behandlings- og forebyggelsesaktiviteter. Opførelsen af det nye center forventes at beløbe sig til omkring en halv milliard kroner. pharma oktober 2015 17 Af Christian K. Thorsted Perfekt timing for Pharma danmarks afgående formand Efter seks år som formand for Pharmadanmark går Antje Marquardsen af i forbindelse med repræsentantskabsmødet i november. Timingen er perfekt, mener hun. E fter 15 år, heraf syv som næstformand og de seneste seks som formand for Pharmadanmark, forlader Antje Marquardsen til november den politiske ledelse af Pharmadanmark. Foreningens love foreskriver, at man maksimalt kan sidde i tre perioder som formand. »Jeg synes, at det er meget fornuftigt, at foreningen har et rotationsprincip, som betyder, at man skifter ud på posten efter seks år. Det er efter min mening vigtigt, at der er kontinuitet på formandsposten, men omvendt er det også vigtigt, at der kommer friske øjne på formandshvervet, så der ikke går ”vi plejer” eller ”det har vi prøvet” i arbejdet i Pharmadanmark,« siger 51-årige Antje Marquardsen. Hun mener da også, at timingen for hendes afgang næppe kunne være bedre, for foreningen er i fuld gang med at udarbejde en ny ambitiøs strategi frem til 2020 – en strategi som Repræsentantskabet (RP) forhåbentlig nikker ja til 18 pharma oktober 2015 på repræsentantskabsmødet i november. »Det er altid utrolig spændende at definere en ny strategi og dermed at tegne retningen for foreningens arbejde de næste fem år, men når min formandsperiode nu er ved at udløbe, så giver det rigtig god mening, at det bliver en ny formand, som efter RP sammen med den øvrige bestyrelse får ansvaret for at føre strategien ud i livet i stedet for at overtage den midt i perioden.« Implementering af strategi Da Antje Marquardsen blev formand i 2009,havde foreningen tre år forinden besluttet et stort strategiskifte, som åbnede foreningen for andre uddannelser end farmaceuter. Det gjorde Pharmadanmark relevant og interessant for alle lægemiddelakademiske uddannelser og betød, at foreningen undergik en stor forandring. »Det var i sin tid et radikalt skifte, og derfor har det for mig handlet om at fortsætte arbejdet med at implementere den strategi og at blive ved med at vise i ord og handling, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at Pharmadanmark er det oplagte og naturlige sted at gå hen for lægemiddelakademikere – både når det handler om klassiske fagforeningsydelser, men også i høj grad om fagligt fællesskab og netværk,« siger hun. Hun er ikke mindst stolt over, at det var i hendes formandstid, at en-dags konferencen ”Pharma på Tværs” blev skabt. Den blev afholdt første gang for fem år siden og er karakteriseret ved at behandle aktuelle temaer, som fx stamcelleterapi og globalisering. »Og når det gælder medlemsaktiviteter, så er vores faglige netværk en yderst attraktiv parameter. Derfor er det også en succes at vi har udvidet antallet af vore netværk og ikke mindst vores support til disse.« Pharmadanmark Sund forening Antje Marquardsen er meget tilfreds med at forlade den politiske ledelse af foreningen på et tidspunkt, hvor Pharmadanmark faktisk strutter af sundhed, tilfredshed og loyalitet. Foreningen vokser stadig og formår både at holde fast i de traditionelle medlemmer, farmaceuterne, men har også rigtig godt fat i andre lægemiddelfaglige uddannelser. »Da vi besluttede at gå fra at være farmaceutforening til Pharmadanmark, var målet netop at favne de mange forskellige uddannelsesretninger på lægemiddelområdet. Jeg synes, det i høj grad er lykkedes, når der i dag er knap 25 procent erhvervsaktive ikke-farmaceuter, og 50 procent af de studerende kommer fra vores nye uddannelser. For mig betyder denne diversitet i medlemssammensætningen rigtig meget, fordi det afspejler medlemmernes typiske arbejdspladser,« siger Antje Marquardsen. Hun er også glad for, at foreningen trods medlemstilvæksten og den mere differentierede medlemsskare har formået at øge en allerede en usædvanlig høj medlemstilfredshed og medlemsloyalitet. Det blev senest dokumenteret i tilfredshedsundersøgelsen (MSI) i 2014, hvor Pharmadanmark lå helt i top blandt de deltagende akademiske faglige organisationer. »Det er et supergodt udgangspunkt for at videreudvikle foreningen til gavn for medlemmerne. Jeg mener, at fundamentet nu er på plads til en mere offensiv dagsordensætning.« Lav ledighed igen Antje Marquardsen blev formand på et tidspunkt, hvor de økonomiske konjunkturer i samfundet var mørke. Finanskrisen satte også sine spor på lægemiddelområdet, og ledigheden på farmaområdet steg mærkbart. Det berørte især dimittenderne. »Heldigvis kan vi i dag konstatere, at ledigheden igen er meget lav, men jeg vil ikke lægge skjul på, at dimittendledigheden gennem årene har ligget mig meget på sinde,« siger hun.. Derfor var det også en stor glæde for Antje Marquardsen , at Pharmadanmark etablerede et samarbejde med Pharmakon om at tilbyde relevante kurser til nedsat pris til de ledige, som fx et GMP kursus. »For mig har det altid være vigtigt, at dimittenderne får en god start, og i forbindelse med vores årlige kandidatfest i sidste måned var det glædeligt at høre, hvor mange af de nye kandidater, som hurtigt var kommet i job,« siger hun. Muligheder i medico Antje Marquardsen fik Pharmadanmark for første gang i mange år en privatansat som formand. I det meste af hendes formandstid har hun således også haft et spændende lederjob i medicoindustrien. Hendes skifte til medicoindustrien har betydet, at hun har lagt vægt på at italesætte medicoområdet som ansættelsesområde for foreningens medlemmer, inden for især klinisk evaluering, regulatory affairs og QA. »For ganske få år siden var den regulatorisk ramme meget forskellig fra lægemiddel- til medicoområdet, men vilkårene, fx med hensyn til at kunne dokumentere de sikkerhedsmæssige aspekter, nærmer sig lidt efter lidt hinanden. Det betyder også, at kernekompetencerne fra lægemiddelområdet bliver stadig mere efterspurgt også på medicoområdet. Og hvis man er til langt kortere udviklingstider og tæt interaktion med R&D og marketingfunktionerne, så er medicoområdet lige sagen,« siger hun. Samtidig finder hun det naturligt, at Pharmadanmark har en politisk holdning til reguleringen af medicoområdet og tør kræve strengere krav til fx godkendelse af højrisikoudstyr. Apoteksområdet har fyldt Modsat tidligere formænd meldte Antje Marquardsen fra start ud, at hun ikke ville forsøge at dele sit fokus ligeligt mellem foreningens tre interesseområder, det offentlige, private og apoteksområdet. Derfor blev det politiske arbejde på apoteksområdet også i sin tid uddelegeret til næstformanden. Men i det langstrakte forløb om en modernisering af apotekssektoren måtte hun alligevel per- sonligt trække et stort læs og har bl.a. haft møder med en del sundhedsordførere og flere sundhedsministre. »Mit fokus har hele tiden været, at der er uudnyttede faglige ressourcer, som bør bringes i spil til gavn for medicinbrugerne. Det kunne man godt have ønsket, at den nye lov i endnu højere grad lagde op til,« siger hun. Antje Marquardsen finder det dog glædeligt, at farmaceuter fra 1. januar 2015 har ansvaret for at gennemføre medicinsamtaler for kronikere, og at der skal igangsættes et projekt, som skal dokumentere effekten af medicingennemgange i primærsektoren. »Det er også positivt, at det er et så bredt flertal i Folketinget, som står bag lovgivningen. Det styrker dens holdbarhed, så den nye formand i stedet kan koncentrere sig om andre vigtige opgaver.« En ny lægemiddelstyrelse Blandt de positive begivenheder i hendes formandstid fremhæver Antje Marquardsen også regeringens beslutning om, at Danmark fra årsskiftet igen får en selvstændig lægemiddelstyrelse. Hun var fra start meget kritisk over for beslutningen om at sammenlægge Sundhedsstyrelsen (SST) og Lægemiddelstyrelsen i 2012 og var året efter til forsoningsmøde med den daværende direktør for SST, Else Smith. Antje Marquardsen havde nemlig i utvetydige vendinger givet udtryk for, at styrelsen bl.a. manglede ledelsesmæssigt fokus på lægemiddelområdet. »Nu får Danmark en styrelse, som alene skal koncentrere sig om arbejdet med lægemidler og medicinsk udstyr. Sådan skal og bør det være i et land med en så stor og vigtig farma-medicoindustri som Danmarks,« siger hun. Bliver mentor Selv om Antje Marquardsen om kort tid stopper som Pharmadanmarks formand, så vil hun også i fremtiden være engageret i foreningens aktiviteter, fortæller hun. Og det første initiativ er allerede taget, for hun indgår i år i foreningens mentornetværk som mentor. pharma oktober 2015 19 Virksomhed Af Christian K. Thorsted Skræddersyet lægemiddel mod leddegigt Det helt nystartede biotekfirma mAbSolution vil skræddersy et lægemiddel til den smertefulde og uhelbredelige sygdom leddegigt. Ideen til lægemidlet er udsprunget af forskning på Rigshospitalet. I de senere år er der kommet adskillige lægemidler, inklusive biologiske midler, på markedet til behandling af den kroniske sygdom leddegigt. Desværre har de ikke tilstrækkelig effekt på en stor del af patienterne. Det spæde biotekfirma mAbSolution har måske løsningen. »Vores lægemiddelkandidat har en anderledes angrebsvinkel end de eksisterende lægemidler. Andre lægemidler dæmper betændelsesprocesser generelt, men vores middel griber ind på et tidligere stadium ved at hæmme et enzym, som nærer den betændelse, der kendetegner netop leddegigt,« fortæller professor Claus Henrik Nielsen, som har etableret mAbSolution sammen med ph.d. studerende Dres Damgaard og projektleder Lars Nørgaard. Claus Henrik Nielsen forklarer videre, at mAbSolutions nye vinkel på behandling af leddegigt potentielt gør det muligt at behandle sygdommen mere specifikt og rationelt og uden de bivirkninger, som er forbundet med behandling af leddegigt i dag. »Der er ingen tvivl om, at der fra patienters, behandleres og lægemiddelindustriens side vil være stor interesse for et lægemiddel, som ikke har nogle af de mangler, de eksisterende behandlinger har,« siger han. Interessen fra den farmaceutiske industri illustreres af, at et nyetableret amerikansk firma fornylig rejste 20 millioner dollars til at arbejde med det samme enzym som mAbSolution. »Det viser noget om potentialet i vores projekt, men også at konkurrencen 20 pharma oktober 2015 mht. at udvikle nye og bedre lægemidler til behandling af leddegigt er intens. Men lykkes man, er mulighederne så meget større,« siger Claus Henrik Nielsen. Støtte fra Copenhagen Spin-outs mAbSolution bygger på Claus Henrik Nielsens og Dres Damgaards forskningsresultater på Rigshospitalet og har været undervejs i et par år. Etableringen er sket via Copenhagen Spin-outs, som er en fælles satsning imellem det akademiske forskningsmiljø og industrien i hovedstadsområdet. Copenhagen Spin-outs skal skabe mere fart på indsatsen for at fremme de gode ideer, der opstår ud af forskningen, og omsætte dem til en levedygtig forretning. Projektet fik en Proof-of-concept bevilling fra Copenhagen Spin-outs, men er også blevet støttet økonomisk af The Novo Nordisk Foundation med et såkaldt Exploratory Pre-seed grant. Projektet befinder sig stadig i en relativ tidlig fase, og det er endnu for tidligt at få eksterne investorer til at finansiere projektet. »Vi har nu planlagt de næste cirka 12 måneders arbejde med mAbSolution – det er et arbejde, som vil ske i samarbejde med erfarne eksterne konsulenter. Vi har en god forståelse af, hvilke data der mangler for at kunne honorere investorernes forventninger. Hvis resultaterne lever op til forventningerne, vil projektet have et godt udgangspunkt for at blive præsenteret for de relevante investorer om cirka et år,« vurderer Claus Henrik Nielsen. Han forklarer videre, at håbet er, at mAbSolution vil være i stand til at føre lægemiddelkandidaten så langt frem i dens udviklingsfase, at en større lægemiddelvirksomhed vil have interesse i at overtage projektet og føre det helt frem til markedet. mAbSolution har samarbejdspartnere i både Tjekkiet og USA og planlægger i øjeblikket pivotale studier i dyremodeller i samarbejde med et hollandsk firma. Erfarne sparringspartnere Gennem hele tilblivelsen af mAbSolution har de tre stiftere sparret med en gruppe meget erfarne branchefolk. »Det har været meget nyttigt for os at diskutere vores projekt med kompetente og erfarne folk fra lægemiddelindustrien, som har været involveret i lignende projekter, og som har haft held med det,« siger Claus Henrik Nielsen og tilføjer: »Mange lægemiddeludviklingsprojekter ender med at blive overtaget af en etableret lægemiddelvirksomhed, og derfor er det vigtigt, at mindre biotekvirksomheder som vores fra start af bruger lægemiddelindustrien metodologi og måde at arbejde på. Lægemiddelindustrien har den nødvendige erfaring med myndighedskrav i forbindelse med bl.a. godkendelse. Hvis vi ikke fik hjælp fra erfarne branchefolk og ikke interagerer med industrien, ville vi risikere at ende med at have spildt både tid og penge.« Kort om Manglende kontrol med sundhedsapps Nordisk samarbejde om medicinpriser Sundhedsminister Sophie Løhde havde medicinpriser på dagsordenen, da hun i sidste måned mødtes med sine nordiske ministerkolleger i regi af Nordisk Ministerråd. På mødet drøftede ministrene mulighederne for at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande på medicinområdet og blev enige om, at landenes erfaringer med eksempelvis indkøb og regulering skal kortlægges med henblik et eventuelt øget samarbejde fremover. Sophie Løhde er tilfreds med, at de nordiske lande blev enige om en kortlægning, der på sigt kan føre til et øget samarbejde på medicinområdet: »De stigende medicinudgifter er en udfordring for os alle, og et øget nordisk samarbejde kan være et af flere initiativer, som kan være med til at dæmpe den udvikling, vi har set de senere år, hvor udgifterne til sygehusmedicin har været stigende,« siger Sophie Løhde og fortsætter: »Jeg er derfor tilfreds med, at vi nu i første omgang er blevet enige om at kortlægge vores respektive erfaringer. For kortlægningen kan være første skridt på vej mod et styrket samarbejde i Norden inden for medicinområdet.« Ministerrådet har bedt embedsmandskomiteen drøfte et oplæg for en kortlægning af erfaringerne i de nordiske lande og eventuelle samarbejdsmuligheder fremover. Hvis en sundhedsapp lover, at den er i stand til at behandle, forebygge eller diagnosticere, så falder den ind under kategorien ”medicinsk udstyr” og er omfattet af EU’s retningslinjer på området. Det betyder også, at den skal være udstyret med det lovpligtige CE-mærke. Men en analyse lavet af cand. scient Faisal Kamal viser, at de kun sjældent bliver mærket. I analysen har han undersøgt 280 apps, og 112 af dem falder med al sandsynlighed ind under kategorien ”medicinsk udstyr”. Alligevel er ingen af de 112 apps CE-mærket. Desuden fandt Faisal Kamal tegn på, at 85 procent af appudviklerne ikke har nogen medicinsk baggrund. Det er en problematisk situation, mener seniorrådgiver for sundhedspolitik hos Forbrugerrådet Tænk, Sine Jensen. »Forbrugerne har en forventning om kontrol på området. Sker det ikke, kan vi ende med en farlig cocktail af ukritiske forbrugere og usikre apps,« siger hun. Selv når man bruger en app med CE-mærkning, er der grund til at være på vagt, advarer hun. »CE-mærkningen er bedre end slet ingen mærkning, men den kan give falsk tryghed. Med mærkningen får forbrugerne et indtryk af, at alt er testet og kontrolleret. Det er det bare ikke,« siger Sine Jensen. Derfor råder hun forbrugerne til at bruge de mange apps med omtanke. Det er nemlig virksomhederne selv, som sætter CE mærket på produkterne, og oplysningerne kontrolleres kun via stikprøver. pharma oktober 2015 21 Forskning Af Anne Cathrine Schjøtt Når snyd rammer Danmark Jo flere gange kontraktorganisationer tages i snyd, jo større betydning får det for de virksomheder, der udliciterer opgaver. Seneste har tre virksomheder i Indien skabt et blakket ry for kliniske kontraktorganisationer. Kontraktfremstilling og -forskning er industrier i rivende udvikling. Der er en underskov af firmaer, som specialiserer sig i produktion og dokumentation af kopiprodukter til markedsførte lægemidler. Firmaer og organisationer, der beskæftiger sig med denne type dokumentation, kaldes ofte Contract Research Organisations, forkortet CRO. Dokumentationen og produkterne købes fra disse CRO’er af europæiske lægemiddelfirmaer, som derefter søger om markedsføringstilladelse. I løbet af de seneste par år har flere CRO’er fået grove anmærkninger i offentligheden om deres metoder efter besøg af inspektører fra WHO og andre, herunder europæiske lægemiddelmyndigheder. Tre nylige eksempler er Quest Life Science, GVK BioSciences og Svizera, alle fra Indien. Hos alle tre virksomheder har inspektørerne fundet snyd med data foruden en masse andre problemer og anden praksis, der strider imod Good Clinical Pratice (GCP). »Troværdigheden i Inden har lidt et stort knæk,« fortæller konsulent og inspektør Anders Fuglsang, Fuglsang Pharma. Han har lavet mange audits og inspektioner blandt andet for større medicinalvirksomheder og for WHO. Ifølge rapporterne – fx de såkaldte Notice of concerns (NOC) fra WHO – har virksomhederne i en længere periode fx 22 pharma oktober 2015 snydt med patientdata – eksempelvis ved kopiering af elektrokardiogrammer (EKG). Resulterede i tilbagetrækning Den systematiske karakter, den lange periode snyderiet foregik i og antallet af involverede virksomheder, der ikke nødvendigvis arbejder sammen, sætter spørgsmålstegn ved integriteten i gennemførelsen af denne type studier generelt. GVK har været en af de bærende virksomheder for Indiens CRO-industri, hvormed fuskerifund sætter hele den indiske CRO-industri under lup. Den første NOC udkom i august 2014 og handlede om GVK Bioscience. WHO’s opmærksomhed på GVK kom efter franske inspektionsrapporter fra hhv. 2012 og 2014. Efterfølgende har EMA’s Committee for Medicinal Products for Human Use (CHMP) revurderet kvalitet, effekt og sikkerhed for mere end 1.000 medikamenter med markedsføringstilladelse, hvor GVK har udført kliniske forsøg. I mere end 300 tilfælde var der enten nok understøttende data fra andre kilder til, at lægemidlet kunne forblive på markedet, eller der fandtes ikke andre lignende produkter på markedet, hvorfor man ikke ville trække dem tilbage. Men det gjaldt ikke alle produkter. For lægemidler, hvor der manglede data fra andre studier, anbefalede CHMP, at lægemidlerne blev suspenderet – med mindre de var kritisk nødvendige for patienterne, eller der ikke fandtes alternativer, som kunne dække deres behov. For Danmarks vedkommende var der otte lægemidler på EMA's liste, hvoraf kun tre var markedsført. Venter på betydning for Quest og Svizera Fordi NOC’erne om Quest og Svizera først er kommet i løbet af sommeren 2015, sidder de fleste lægemiddelmyndigheder og venter i spænding på, hvem der tager teten og foretager næste inspektion for EMA, hvilket er en ressourcekrævende opgave. »Lige nu sidder de fleste lægemiddelvirksomheder og holder vejret. Disse inspektioner kan få lavinen til at rulle,« siger Anders Fuglsang og tilføjer: »Det er formentlig kun toppen af isbjerget. Den almindelige patient eller medicinbruger kan ikke vide, om der er grund til andre bekymringer i Indien eller i andre lande. Det er nemlig kun FDA og WHO, der har gjort det til en vane at offentliggøre snyd. Og som forbrugere kan vi desværre ikke vide, om den medicin, vi køber på apoteket, er afprøvet et sted, hvor der er mistanke om eller bevis for snyderi« Mere snyd i fremtiden Det er så let at snyde, at der er mange, som gør det. Nogle falder igennem, andre bliver ikke opdaget i det. Men flere og flere vil blive afsløret i takt med, at myndighederne bliver bedre til at opdage snyd. »Jeg tror helt sikkert, at flere CRO’er vil blive fanget. Vi vil næppe se et boom, da der er begrænsede ressourcer i de europæiske lægemiddelstyrelser,« siger Anders Fuglsang, konsulent og auditør/inspektør i Fuglsang Pharma. »Der er en stigende tendens i at snyde, men jeg tror ikke, at påvisning af snyd vil være stigende i samme grad. Men forhåbentligt vil flere blive fanget,« uddyber han. Selvom der muligvis ses en stigning i snyd, understreger Anders Fuglsang dog samtidig, at indtrykket er, at de fleste firmaer heldigvis stadig er troværdige. Ifølge lægemiddelinspektør Philip Lange Møller fra afdelingen for lægemiddelkontrol hos Sundhedsstyrelsen er der ikke ressourcer til, at der kan laves inspektioner på hvert eneste nye kopiprodukt, som godkendes, hverken i Danmark eller på europæisk plan. I det europæiske lægemiddelagentur samarbejder EU-landene om at lave inspektioner. »Hvis nogen opdager et problem, bliver det meddelt alle samarbejdspartnere. Alle forsøg har større eller mindre afvigelser eller fejl. Spørgsmålet er, om de er kritiske, og dermed om de har betydning for godkendelse eller ej,« understreger Philip Lange Møller og tilføjer: »Det er ikke altid let at opdage snyd, og der er sikkert noget, vi ikke har opdaget, hvis snyderiet er gennemført meget kløgtigt.« For at forhindre, at snyd kamufleres eller data ”renses” inden en inspektion, forsøger inspektørerne nogle gange at undgå at fortælle om inspektionen i forvejen. På grund af visumregler, hvor der kræves en invitation fra et firma, er det ikke alle steder, det praktisk er muligt eller let at komme uvarslet. Heriblandt findes Indien, hvor de seneste problemer med snyd er set. Hvis snyd bliver opdaget, vil samarbejdslandene få det at vide. Tidligere har EMA anbefalet tilbagetrækning af lægemidler på grund af snyd hos CRO’er. »Det sker, at vi anbefaler, at data ikke kan bruges, fordi der er problemer med deres kliniske forskning – i form af fejl på enten sygehus, klinik, CRO eller hos sponsor,« siger Philip Lange Møller. Det gælder både for originalprodukter og for generika. pharma oktober 2015 23 Forskning Af Anne Cathrine Schjøtt Ansvaret skal placeres Snyd kan finde sted efter ordre fra toppen, men det kan også ske, fordi medarbejderne ønsker at leve op til målene for jobbet. I de seneste advarsler fra sundhedsmyndigheder ses det, at ledelsen peger nedad, men den køber inspektørerne ikke. 24 pharma oktober 2015 H vem har ansvaret for snyd? Det er det store spørgsmål, som både myndigheder, virksomheder, underleverandører og kliniske research organisationer (CRO’er) står med. Myndighederne bestemmer i sidste ende, om fejl og mangler vurderes som snyd, og hvad konsekvensen af det er. Virksomhederne skyder skylden på CRO’en/underleverandøren. I flere tilfælde ses det, at CRO’en eller underleverandøren har skudt skylden på den enkelte medarbejder for at fralægge sig ansvaret. »Selvom virksomhedsledelsen oftest vil have det til at lyde som om, det er en enkelt medarbejder eller to, der har ovetrådt reglerne, har jeg altid på fornemmelsen, at snyd ofte er enten accepteret eller dikteret fra toppen,« fortæller Anders Fuglsang, Fuglsang Pharma Sundhedsstyrelsen understreger, at det er medicinalfirmaernes kvalitetskontrol, der skal sikre, at der ikke opstår snyd. Myndighederne kan ikke sikre, at der ikke snydes i det daglige. »Firmaernes kvalitetssystem skal sikre, at forsøg og analyser gennemføres med kvalitet. Vi kan ikke være tilstede hele tiden for at sikre, at der ikke sker svindel. Vi kan kun opdage det. Det hele bygger på tiltro til kvalitetssystemet og tiltro til, at folk overholder reglerne. Under inspektion gennemgår vi firmaernes kvalitets- og kontrolsystemer for at sikre, at forsøg og analyser er gennemført betryggende,« siger Philip Lange Møller, inspektør hos Sundhedsstyrelsen og tilføjer: »Selve snyderiet kan man ikke direkte bebrejde ansøgeren. Man kan bebrejde dem, som udfører arbejdet, og ledelsen hos dem, der udfører arbejdet, for ikke at opdage snyderiet. Det er ledelsen, der skal sikre, at manden på gulvet ikke snyder ved at de laver kontrol.« Han bakkes op af Anders Fuglsang, der både laver audits og inspektioner for medicinalvirksomheder og WHO. »Sponsorer og CRO’erne må vedgå sig ansvar. Sundhedsstyrelsen har kun mulighed for at tage stikprøver. De kan ikke og har ikke ressourcer til at kunne tjekke alle CRO’er og bioækvivalensstudier, og det ville være urimeligt, hvis man kunne stille offentlige styrelser til ansvar for kvaliteten hos medicinalvirksomhedernes underleverandører,« siger Anders Fuglsang. Sponsor har også et ansvar Han understreger dog også, at virksomheden, der skal have kliniske forsøg udført, indsende en ansøgning om markedsføringstilladelse eller modtage råstoffer fra en underleverandør, også har et ansvar. »Det er disse virksomheders ansvar at sikre sig god kvalitet af det, de modtager, og sørge for at lave audits hos samarbejdspartnere. De skal have styr på kvalitetssikringen, da det er virksomheden, der mærker konsekvensen, hvis vi finder fejl under en inspektion,« uddyber Philip Lange Møller. Virksomhederne har altså ansvar for at sætte sig ind i, hvad det er for et produkt, de har købt, og hvilken kvalitet, det har. Stil krav til inspektioner Virksomheder bør auditeres for at bevise, at der ikke er problemer, frem for blot at kunne sige at der ikke er grund til at tro, at der er problemer, som kræver inspektion, lyder anbefalingen fra Fuglsang, der selv tit har fundet snyd og bevidste fejl under virksomhedsbesøg. »Det åbner op for diskussionen om, hvor ofte en virksomhed bør auditeres for at sikre compliance med reglerne, da det ikke står skrevet i nogen guidelines. Dette faktum er nok desværre blevet en sovepude for en del aktører på markedet, der i disse tider med LEAN og effektiviseringer hellere end gerne skærer ned på oversigtsaktiviteten, mens de på Alle peger på hinanden Men ansvarsplacering er et af de store problemer inden for snyd med kliniske studier og snyd hos underleverandører. Der opstår nemlig hurtigt en atmosfære af laissez faire , hvor alle vælger at tro på hinanden frem for at lave kontrol, hvormed de fralægger sig ansvar. »Firmaerne kan altid sige, at de ikke har oplevet problemer med de CRO’er, de samarbejder med, og de kan dermed bruge det som en undskyldning for ikke at se på sagen. Men ”absence of evidence is not evidence of absence”,« pointerer Anders Fuglsang. Derfor bør virksomheder se aktivt og regelmæssigt på underleverandørerne i stedet for bare at undskylde sig med, at de ikke har hørt om problemer Anders Fuglsang mener, at langt de fleste virksomheder egentlig leverer et godt stykke arbejde, men en del af dem gør det kun, når de kigges efter i kortene. Begrænsningen ligger i ressourcerne, da audits og inspektioner ikke er billige. »Men det er menneskeliv på den anden side heller ikke.« siger Anders Fuglsang. pharma oktober 2015 25 Forskning Top 10 over kritiske afvigelser Monitorering deres hjemmesider frejdigt melder ud, at de kun markedsfører lægemidler af højeste kvalitet,« forklarer han. Højt på hans ønskeliste står, at EMA, FDA og lignende myndigheder i fællesskab bliver enige om retningslinjer for, hvor grundigt og ofte der skal auditeres, og hvilke områder der skal gennemgås hos CRO’er og underleverandører. Men faste guidelines kan også have ulemper. CRO’erne kan forbedre de områder, som de ved, vil blive undersøgt ved inspektion, og virksomhederne allokerer muligvis ikke ressourcer til at gennemgå andre områder end de beskrevne i guidelinen. Dermed kan det ske, at både virksomheder og CRO’erne springer over, hvor gærdet er lavest. I de seneste år er ”risk-based inspection/auditing” blevet et buzz-word. »Konceptuelt prioriterer virksomhederne de leverandører eller aktiviteter, som forbindes med risici, og lægger hovedindsatsen der for at imødegå svindel eller mangel på compliance, men i praksis kan metoden også let blive misbrugt. Man kan for eksempel definere sine risici ud fra, hvor det er billigt eller belejligt at auditere, og så er vi jo lige vidt. Det sker i praksis.«, siger Anders Fuglsang. I oktober udkommer nye guidelines fra WHO, men disse er i sagens natur videnskabelige og etiske forslag, men ikke lovfæstede krav. 49 9,2 % Antal kritiske afvigelser inden for dette område fundet i perioden 2000-2012 ved EMA-inspektioner Procent af samlet antal kritiske afvigelser Datahåndtering 48 9,0 % Klinisk studierapport 47 8,8 % Inklusionskriterier i studiet 33 6,2 % Kildedokumentation 32 6,0 % Effektvurdering i modstrid med studieplan 23 4,3 % Studieplan/CRF*/dagbøger/spørgeskemaer 21 3,9 % Lægemiddeloptælling 20 3,8 % Bivirkningsrapportering iht studieplan 19 3,6 % Forskrivning/administration/compliance 18 3,4 % 26 pharma oktober 2015 Kilde: EMA * CRF (Case Report Forms) er et journaldokument, som knyttes til hver forsøgsperson. Heri indskrives alle relevante detaljer fra studiet, fx resultater af alle undersøgelser før, under og efter studiet, tid og dosis for administrerede lægemidler, bivirkninger mm. Det har EMA fundet Gennem 398 inspektioner fra 2000 til 2012 har EMA fundet 5.685 afvigelser hos clinical contract organisations, som deles op i kritiske, major og minor. Fordelingen er: 532 kritiske (9 pct.) (se top 10 til venstre herfor) 2.583 major (45 pct.) 2.570 minor (45 pct.) Kilde: EMA EMA-inspektioner Mellem 2000 og 2012 har EMA udført 398 inspektioner hos clinical contract organisations (CRO’er) på både original præparater og kopipræparater. Siden 2006 er antallet af inspektioner steget gevaldigt primært på grund af inspektioner som følge af implementering af en ny GCP inspektionspolitik i 2006. Rutineinspektioner Uanmeldte besøg fx på baggrund af oplysninger fra andre inspektioner Kilde: EMA 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 pharma oktober 2015 27 Forskning Af Anne Cathrine Schjøtt Intet hindrer dumheder i bioækvivalensstudier Kliniske studier for kopiprodukter er meget mindre omfattende end for originalprodukter. Retningslinjerne for dem følger en protokol, men denne protokol kan lagt fra indeholde alt, hvilket giver mulighed for at springe over, hvor gærdet er lavest. N år et bioækvivalensstudie skal udføres, skal alle skridt og data i studiet dokumenteres på papir eller som elektroniske data. Disse papirer og data, der ligger til grund for en godkendelse, skal opfylde bestemte krav. Kravene til gennemførelse af studiet står beskrevet i en protokol for studiet, hvor der er redegjort for studiets indhold. Protokollen er en del af myndighedernes godkendelse forud for de kliniske studier. »Når der fx fifles med elektrokardiogrammerne (EKG), må inspektørerne ty til fortolkning af guidelines. Hvis der er fejl, mangler eller decideret snyd i forhold til dem, kan inspektøren hævde, at den kliniske kontraktorganisation (CRO) fabrikerer data, hvormed studiet ikke udføres i overensstemmelse med protokollen,« siger Anders Fuglsang, konsulent og inspektør, Fuglsang Pharma. Fordi ikke alt kan stå beskrevet i den protokol, opstår der altid gråzoner. Fælles standard Kvalitetsstandarden for good clinical practice (GCP) udstikker retningslinjer for kliniske studier, og de skal overholdes. GCP er vedtaget af mange lande, bl.a. EU-landene, USA, Japan og Canada. Desuden har EMA publiceret en lang række guidelines, som er gældende for EU, og FDA har tilsvarende guidelines. Disse guidelines forventes efterlevet, med mindre der er en fornuftig årsag til at afvige fra dem, hvilket forventes begrundet i protokollen. Guidelines, herunder GCP, indeholder ikke vejledning om hver enkelt lille detalje, såsom hvordan EKG’er skal tilvejebringes og fortolkes. Disse detaljer skal fremgå af protokollen. I GCP guideline er der opremset nogle hovedprincipper, som skal sikre kvaliteten af forsøg og data. Nogle af hovedprincipperne er: 28 pharma oktober 2015 »Systems with procedures that assure the quality of every aspect of the trial should be implemented.« »The investigator/institution should conduct the trial in compliance with the protocol agreed to by the sponsor and, if required, by the regulatory authority(ies) and which was given approval/favourable opinion« »Men der er ingen guideline, der helt udelukker eller forhindrer, at folk begår dumheder,« fortæller læge og inspektør hos Sundhedsstyrelsen, Philip Lange Møller. Datas ophav skal dokumenteres og kunne spores Ophav til data skal altid kunne spores. Derfor skal man altid kunne finde ud af, hvordan data er opsamlet, og ikke mindst hvem der ændrer data (f.eks. skrivefejl), samt hvornår og hvorfor de blev ændret. Papirerne kan fx indeholde formuleringer om bivirkninger, hvor ofte en forsøgsperson har besøgt toilettet i løbet af natten, hvem har opholdt sig i laboratoriet eller hvor blodprøver tages. Alt skal dokumenteres. »Når jeg er på inspektion og tjekker studier, finder man stort set altid et par eksempler på, at en medarbejder har glemt en signatur, taget fejl af datoen eller kommet til at kalde hovedpine ondt i knæet osv. Sker det en enkelt gang eller to, er det ikke et problem,« siger Anders Fuglsang ud fra sin mangeårige erfaring. Så er spørgsmålet, hvor mange gange CRO’en må lave fejl i formularerne, før der er tale om systematisk svigt, eller hvor mange gange CRO’en kan "glemme" at notere en bivirkning, før der ikke længere er tale om hændelige fejl, men svindel og cover-ups. Eftersom det er mennesker, man har med at gøre, findes der ikke en endelig sandhed. »Den slags vil og må altid være et spørgsmål om et fornuftigt og uafhængigt skøn. Derfor er det i vores allesammens in- Bioækvivalensstudier Når en virksomhed skal have et kopiprodukt godkendt, kan den ofte nøjes med et enkelt klinisk forsøg. Her skal virksomheden bevise, at kopiproduktet optages og fordeles i kroppen (bioækvivalens) hos raske frivillige forsøgspersoner som det originale produkt. Studierne udføres ofte hos clinical research organisationer (CRO’er), hvor de store CRO-virksomheder kan lave flere hundrede studier på et år. teresse, at der i Sundhedsstyrelsen og lignende styrelser i Europa findes kvalificerede og uafhængige inspektører,« siger Fuglsang. Sundhedsstyrelsen tager affære Når Sundhedsstyrelsen går på inspektion, sker det ud fra en udvælgelse, der ofte planlægges sammen med det europæiske lægemiddelagentur EMA. »Nogle af CRO’erne kan lave flere hundrede forsøg om året. Derfor er det meget korte tidsperioder, hvert enkelt studie kører i. Det giver dermed ikke mening kun at kigge på et enkelt studie, når vi er på inspektion hos en CRO. Vi prøver derfor altid på at vælge flere forsøg, som er lavet på forskellige tidspunkter, gerne fordelt over en årrække tilbage i tiden. Hvis det er muligt, forsøger vi også at se på, hvordan deres aktuelle organisation fungerer, for også at danne os et nutidigt billede mens vi er der. Selve inspektionen strækker sig som regel over en uge eller mere, og udføres altid af et team på to inspektører fra hver sit land. Somme tider har vi været flere – endda helt op til seks inspektører. Vi kigger på data, analyser, rutinerne og meget andet for at kunne konkludere, om det ser fornuftigt ud. Hvis det gør det, kan vi give en anbefaling om, at data bruges til fortsat vurdering af markedsføringsansøgninger,« fortæller Philip Lange Møller. Det kan dog også ske, at inspektørerne eller EMA udstikker instrukser om, hvordan og hvilke konkrete ting i et forsøg, der skal undersøges. »Hvis vi finder fejl eller snyd i den periode, vi kigger på, er der sandsynlighed for, at der også er fejl og snyd i andre studier fra denne periode,« understreger Philip Lange Møller. Snyd med bioækvivalens i storskala Hver gang Sundhedsstyrelsen godkender et nyt originalt lægemiddel, godkendes mange flere generikaprodukter. For at blive godkendt skal der for disse lægemidler typisk udføres bioækvivalensstudier som bevis for, at præparatet virker som originalproduktet. Ofte udføres de kliniske bioækvivalensstudier af clinical research organisationer (CRO’er). »Det er derfor en kæmpestor industri, hvor CRO’erne kæmper indædt med hinanden om kundernes gunst. Derfor ser vi nogle af CRO’erne manipulere dokumentation og data. Når der snydes med EKG'er, er det formentlig for at spare tid og penge; når der snydes med resultater, hvilket vi desværre også ser, så er det måske snarere et spørgsmål om at levere netop det forskningsresultat, som virksomheden håber på, og som i sidste ende resulterer i en markedsføringstilladelse« siger konsulent og inspektør Anders Fuglsang, Fuglsang Pharma. Dertil forholder det sig sådan, at Sundhedsstyrelsen godt kan have fundet snyd hos CRO’er, men styrelsen offentliggør det ikke automatisk. Den slags sager diskuteres som regel hos det europæiske lægemiddelagentur (EMA), som så afgør, hvad der skal meldes ud. FDA og WHO har for vane at offentliggøre snyd. pharma oktober 2015 29 Kort om Havets svampe undersøges for virkninger mod kræft Stoffer fra svampe i havet kan blive til nye virksomme våben mod kræft. Som deltager i EU-projektet Marine Fungi har Teknologisk Institut testet et nyopdaget stof, som nu undersøges nærmere inden eventuel patentering. »Marine svampe kan have en række stoffer, som har potentiale til at slå visse kræfttyper ihjel. Vi har netop afsluttet en række eksperimenter på ekstrakter fra svampe indsamlet i Middelhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean, hvor vi har isoleret et stof, som har en lovende effekt på nogle bestemte cancertyper,« siger senior projektleder Jan Lorenzen, Teknologisk Institut. I EU projektet Marine Fungi projektet blev mere end 600 svampe undersøgt for anti-cancer effekt. Svampene ligner mug og gær og vokser på andre organismer i havet som på koraler, alger og store havsvampe. Et tværfagligt hold af kemikere, biokemikere og biologer har undersøgt, hvordan bestemte kemiske stoffer fra svampene påvirker cellernes normale processer, og hvordan de kan binde sig til udvalgte molekyler i bestemte kræftceller. Molekylerne er såkaldte target-molekyler, som kræftforskere har udpeget som virksomme behandlingsindgange til at dræbe kræftceller. »Vi har i vores screeninger ledt efter midler, der virker på kræftformer, hvor de nuværende behandlinger ikke er særligt virkningsfulde. Vores data peger på, at det nye kemiske stof, udvundet fra en svamp, binder sig til et nyt target-molekyle i bestemte former for kræftceller. Når stoffet binder sig til molekylet, forhindres kræftknuden i at vokse og sprede sig. Måden, stoffet virker på, er ny og kan være indgangen til en ny klasse af virkemidler imod kræft,« siger Jan Lorenzen. Stoffet patenteres og undersøges nu nærmere. Fordi det endnu ikke er patenteret, er det fortroligt, hvilket stof det drejer sig om. 30 pharma oktober 2015 Patienter er trygge ved telemedicin Kronikere med bl.a. diabetes og KOL har oplevet, at det er trygt at bruge telemedicin for at overvåge deres sygdom. Det viser en ny rapport ”Klinisk Integreret Hjemmemonitorering”, som evaluerer otte forskellige telemedicinprojekter i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Her har patienterne bl.a. fået udleveret måleudstyr til brug ved hjemmemonitorering, de indtaster selv data om deres sygdom til hospitalsafdelingen, og de er i kontakt med sundhedspersonalet via email og videokonsultation for at holde deres sygdom i skak i stedet for at skulle møde op til kontrol og behandling på hospitalerne. »Vi følger erfaringerne fra projekterne med telemedicin tæt. Regionerne har som led i dette års økonomiaftale besluttet at udbrede telemedicin til KOL-patienter. Den beslutning bygger netop på de erfaringer, som er gjort i disse projekter. Vi ser et stort potentiale for både borgerne, sundhedsprofessionelle og for de virksomheder, som skal levere de telemedicinske løsninger til det danske marked,« siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner. Den nye evalueringsrapport viser også, at brugen af telemedicin i patienternes eget hjem i en del af projekterne har betydet færre kontrolbesøg og telefonopringninger til personalet, og det har derved også givet en besparelse for de enkelte afdelinger. Projekterne blev gennemført fra april 2012 til og med december 2014 med det formål at teste nye telemedicinske løsninger. Der har været 1.126 borgere involveret i projekterne. VIND Netto. gavekort til 00 kr. Værdi 5×1.0 Deltag på .dk studie.lsb 15 20 Kon .12. 3 1 d kurre ncen løber til og me Værsgo’: Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem af Pharmadanmark, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken – og hvis du har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder. Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. Du kan også sende en mail til pharma@lsb.dk eller ringe på 3378 1956 og booke et møde. Det er let at skifte bank, du skal bare tage dit NemID med. Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1956 eller gå på studiekonto.dk ske kort n a g – o t n o Studiek kr. rste 50.000 på de fø 2,25% i rente – derefter 0% kr. op til 50.000 Kassekredit på e Kun 5% i rent ard rt og MasterC ko an D a/ is V s Grati de – samme pinko ingen HELE opspar på % ,5 0 – ng StudieOpspari le automater a/Dankort i al Hæv med Vis n gebyr i Danmark ude g helt gratis Valutavekslin Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Pharmadanmark. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 4. marts 2015. pharma oktober 2015 31 Beretning 2013-14 Skriftlig beretning for Pharmadanmark 2014-15 Pharmadanmarks omverden Pharmadanmark kunne i sidste års årsberetning konstatere, at der var tegn på, at Danmark var på vej ud af den økonomiske recession, bl.a. var ledigheden generelt faldende på arbejdsmarkedet, og i særdeleshed på lægemiddelområdet. Disse positive takter er fortsat i det forløbne år, og for Pharmadanmarks vedkommende har ledigheden lagt sig på et fast, meget lavt niveau. Apotekersektorens fremtid blev endelig afklaret – efter næsten 10 års spekulation og debat om, hvorvidt sektoren i større eller mindre grad skulle liberaliseres. Det endte med en cementering af sektorens tilknytning til sundhedssektoren og en overskuelig justering af den hidtidige lovgivning. Og så fik Danmark ny regering, som i dens regeringsgrundlag nævnte konkrete indsatser, som skal understøtte den danske life science industri, men som efterfølgende har varslet bekymrende besparelser på uddannelsesområdet. I regeringsgrundlaget nævnes på det sundhedspolitiske område en ambition om at forbedre ældres og kronikeres medicinering. Medlemsudviklingen i Pharmadanmark Pharmadanmark fortsætter sin positive medlemsudvikling og har nu 4.758 aktive medlemmer. Væksten i antal medlemmer 32 pharma oktober 2015 gør sig også gældende, hvis man ser på antallet af studentermedlemmer, idet foreningen nu har 2.000 studentermedlemmer. Blandt de erhvervsaktive medlemmer har mellem hver fjerde og hver femte nu en anden uddannelse end farmaceutuddannelsen. De erhvervsaktive kommer både fra de nye uddannelser, der retter sig mod lægemiddelområdet, men i stort omfang også fra andre universitetsuddannelser, der ikke er rettet mod lægemiddelområdet, men hvor de pågældende er beskæftiget der. Arbejdsmarkedet generelt Ledigheden har i adskillige år været en stor bekymring for Pharmadanmark, idet den har ligget betydeligt højere, end man har været vant til. Den generelle ledighed er dog nu meget lav – de seneste tal fra Akademikerne viser en generel ledighed på 2,0 procent. Særligt dimittendledigheden har de senere år bekymret, men også de nyuddannedes ledighed har en klar faldende tendens. Den ligger på 14,8 procent, men har ellers i perioder ligget på mellem 35 og 45 procent. Det er dog endnu for tidligt at erklære problemet med ledighed blandt nyuddannede for løst, og Pharmadanmark har fortsat fokus på udviklingen i denne gruppes ledighed og har afholdt jobsøgningskurser og karrierearrangemen- ter for dimittender på dansk og engelsk. Den meget lave generelle ledighed blandt Pharmadanmarks medlemmer betyder, at der nu er en reel risiko for, at der opstår mangel på lægemiddelakademikere. Derfor er der også behov for at drøfte, hvordan Danmark kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Især inden for QA/ RA området har der det seneste halve år været et stort antal ledige stillinger. Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse PDA har i de senere år udbetalt mere støtte end tidligere, hvilket både skyldes højere ledighed og flere medlemmer. I august 2015 blev der udbetalt støtte til 66 medlemmer. PDA udbetalte knapt 5,6 millioner kroner i 2014 og 5,2 millioner kroner i 2013. Centralorganisationen Akademikerne gennemførte tidligere på året en stor arbejdsmiljøundersøgelse, og Pharmadanmark udsendte i den forbindelse et spørgeskema til alle foreningens erhvervsaktive medlemmer. Rapporten ”Pharmadanmark-medlemmernes psykiske arbejdsmiljø” viser, at 38 procent af medlemmerne mener, at deres arbejdsmængde på jobbet er for stor. Rapporten konkluderer, at det moderne arbejdsliv har konsekvenser for Pharmadanmarks medlemmer og for andre akademikere. Grænseløshed, selvledelse, konkurrence- og præstationskultur og til tider dårlig ledelse skaber mange ud- fordringer for den enkelte ansattes psykiske arbejdsmiljø. Det kan bl.a. være stress og manglende balance mellem privatliv og arbejdsliv. Samlet set oplever over halvdelen af alle medlemmer (54 procent), at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, 37 procent har i nogen grad et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 9 procent ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser i den forbindelse i øvrigt, at de privatansatte har et bedre arbejdsmiljø end de offentligt ansatte, og at der kun er en lille forskel mellem kønnene, idet over halvdelen af både mænd og kvinder giver udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Medlemsrådgivning Juridisk rådgivning om løn- og ansættelsesretlige spørgsmål er fortsat en vigtig og efterspurgt service, som Pharmadanmark tilbyder medlemmerne. Pharmadanmarks jurister har i det forløbne år bl.a. bistået medlemmerne i forbindelse med afskedigelsessager, herunder forhandling af fritstilling, godtgørelse og outplacementforløb. Mange medlemmer benytter sig også af tilbuddet om at få lavet en gennemgang af deres ansættelseskontrakt, når de skifter job. Derudover omhandler rådgivningen ofte almindelige ansættel- sesretlige spørgsmål, bl.a. ferie og barsel. Pharmadanmarks jurister rykker også ud i forbindelse med masseafskedigelser, senest på Lundbeck i august i år. Her var Pharmadanmark efter aftale med Lundbecks ledelse til stede på virksomheden hele dagen, og afskedigede medlemmer havde mulighed for at få juridisk rådgivning. Dagen efter afskedigelsesrunden holdt Pharmadanmark også åbent hus for berørte medlemmer i foreningens egne lokaler. Her kunne man uden forudgående aftale søge rådgivning hos Pharmadanmarks jurister og/eller PDA-sagsbehandler. Rådgivningen omfattede bl.a. opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelser, bonusordninger, aktieoptioner, fritstilling, løn og sygdom. Apoteksområdet Folketinget vedtog i april i år den nye apotekerlov (L 35, Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed), som er fundamentet for moderniseringen af apotekssektoren. Alle Folketingets partier stemte for lovforslaget undtagen Liberal Alliance. Loven indebærer, at apotekernes eneret på at sælge receptmedicin bevares. Farmaceutejerskabet til apotek bevares også. Målet med den nye lovgivning er bl.a. at øge konkurrencen imellem apotekerne. Dette sker ved, at apotekere nemmere kan oprette nye apoteksenheder, bl.a. apoteksfilialer og såkaldte shop-i-shopenheder i andre butikker. En opgørelse fra Danmarks Apotekerforening viser, at der inden årets udgang vil være oprettet mindst 53 nye filialer. Godt to tredjedele af de nye filialer er opgraderinger af tidligere apoteksudsalg, så de nu kan ekspedere recepter med det samme. Loven indebærer, at der fremover kun blive ydet økonomisk tilskud til apoteksfilialer i områder, hvor forsyningssikkerheden ellers ikke kan sikres. Vagtordningen for apoteker beskæres også. Døgnvagt, der i dag findes på 11 apoteker landet over, afskaffes. Og 16-18 byer især i provinsen står umiddelbart til at miste deres vagtapotek, når loven reducerer antallet af byer med vagtapotek i nærheden af de regionale akutklinikker fra 50 til 34 . Pharmadanmark glæder sig over, at sektoren nu med den nye lov endelig får arbejdsro efter adskillige års usikkerhed om rammerne for dens virke. Det er også positivt, at det er et så bredt flertal i folketinget, som står bag lovgivningen. Det styrker dens holdbarhed, at der nu er så klar politisk enighed om, hvilken apotekssektor man fra politisk side ønsker, og hvad den skal kunne. På positivsiden er også, at loven understreger apotekssektorens tilknytning til sundhedssektoren ved at give apote- pharma oktober 2015 33 Boksord kerne flere sundhedsfaglige opgaver. Fremover skal apotekerne således tilbyde nydiagnosticerede kronikere såkaldte medicinsamtaler, som skal udføres af farmaceuter. Kronikere behandles ofte med mange forskellige slags medicin og kan miste overblikket over deres behandling. Derfor skal de nu kunne tale med en specialist om deres medicin. Det vil givetvis både øge kvaliteten og sikkerheden i deres behandling, mener Pharmadanmark. Den nye lov indebærer også, at der skal startes et projekt for at finde den rigtige model for at implementere egentlige medicingennemgange bredt. Ved medicingennemgang laver farmaceuten en systematisk og kritisk vurdering af den enkeltes lægemiddelbehandling, fx en gang om året. Der er betydelige problemer med fx plejehjemsbeboernes medicinering, og medicingennemgange vil utvivlsomt gøre en stor forskel. Pharmadanmark er derfor tilfreds med, at man nu erkender behovet for medicingennemgange, og foreningen har forståelse for, at man ønsker at få flere praktiske erfaringer, før man ruller ordningen ud på landsplan. Pharmadanmark mener i øvrigt, at medicingennemgange ikke nødvendigvis behøver at finde sted i regi af de lokale apoteker – de kan også foretages i regi af kommunen. Der ligger også i vedtagelsen af loven, at Sundhedsstyrelsen skal se nærmere på, om der kan opstilles en ramme for farmaceuters og farmakonomers udlevering af lægemidler uden en gyldig recept, fx i forhold til visse grupper af receptpligtige lægemidler, hvor det kan ske uden at give køb på patientsikkerheden. Som led heri vil der bl.a. blive indhentet erfaringer fra udlandet. 34 pharma oktober 2015 Pharmadanmark mener, at der i den nye lov er nogle uhensigtsmæssigheder, ikke mindst at der fortsat ikke vil være krav om farmaceuttilstedeværelse på apoteksfilialerne. Det mangler der desværre politisk forståelse for værdien af. Det er uheldigt, fordi fagligheden på disse apoteksenheder vil være svagere end på moderapotekerne. Det er særligt uheldigt, fordi loven vil betyde etablering af flere filialer. Pharmadanmark har i forbindelse med den politiske behandling af loven været i kontakt med flere af folketingets sundhedsordførere og bl.a. fokuseret på spørgsmålet om farmaceutbemanding på filialer. Ved udgangen af december 2014 var der 221 apoteker, 17 supplerende enheder (som ejes af eksisterende apotekere), 74 apoteksfilialer, 116 apoteksudsalg, cirka 600 håndkøbsudsalg og cirka 250 medicinudleveringssteder, der alle er tilknyttet et af apotekerne. De senest tilgængelige tal viser, at der omregnet til fuldtidsansatte var ansat 513 farmaceuter på apotekerne. Til sammenligning er der 2.408 farmakonomer. Den nye apotekerlov trådte i kraft 1. juli. Industri Lægemiddel-, medico- og biotekindustriens samfundsøkonomiske betydning fortsætter med at stige i Danmark. Life science-industrien har nu 40.000 medarbejdere og ansvaret for 11 procent af Danmarks samlede vareeksport. Privatansatte i life science-branchen betaler hele 76 procent mere i skat end den gennemsnitlige lønmodtager. Via indkomstskatten henter den danske stat knap ni milliarder kroner fra branchens ansatte, og gennem selskabsskatten bliver hele 5,6 milliarder inddrevet til den danske statskasse. Tager man de afledte effekter med i regnskabet, bidrager dansk life science hvert år med 41,3 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi. Novo Nordisk er gået i gang med at opføre en ny fabrik på 7.500 kvadratmeter til 1,5 milliarder kroner. Fabrikken skal producere lægemidler til bløderbehandling. Investeringen vurderes at ville skabe 100 nye produktions- og ingeniørjob i Kalundborg, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger over 2.800 medarbejdere. Novo Nordisk investerer også i bygningen af en ny færdigvarefabrik i Måløv i Danmark. Samtidig investerer Novo Nordisk i et nyt produktionsanlæg i USA. Investeringen i de to fabrikker er på 13,1 milliarder kroner de næste fem år. Også Leo Pharma ansætter mange nye medarbejdere. Det sker i forbindelse med virksomhedens ambitiøse vækststrategi ”Helping Sarah”, som indebærer et stratetisk mål om, at lægemiddelvirksomheden i 2020 skal nå ud til 70 millioner patienter. I 2014 nåede den ud til 48 millioner. Leo Pharma meddelte tidligere i år, at den udvider produktionen i Danmark. Frem for selskabets produktionsfaciliteter i Irland, Frankrig og Australien er valget faldet på hovedkvarteret i Ballerup. Forklaringen er, at Leo Pharma mener, det er afgørende, at der er nærhed mellem produktionen og forskning og udvikling. Konkret drejer det sig om produktionen af et device mod akne, som selskabet sidste år købte rettighederne til at producere og markedsføre fra en canadisk biotekvirksomhed. Medicinalvirksomheden Lundbeck varslede i august i år en omfattende spareplan, der skal fjerne tre milliarder kroner af selskabets omkostninger og nedlægge i alt omkring 1.000 stillinger. Omkring en tredjedel af stillingsnedlæggelserne faldt i Danmark. Pharmadanmark havde forventet, at Lundbecks nye topchef, Kåre Schultz, på et tidspunkt ville have behov for at se på Lundbecks strategi og udgifter og lave en organisationsændring. Men Pharmadanmark beklager, at omfanget af afskedigelser blev så stort. Foreningen trøster sig dog med, at ledigheden er så lav på lægemiddelområdet, at der er håb om, at de afskedigede relativt hurtigt kommer i job igen. Det har man set i forbindelse med andre masseafskedigelser, senest hos Takeda Pharma. Medicovirksomheden Coloplast meldte i september ud, at den planlægger at skære samlet 300 stillinger væk til foråret. Fyringerne rammer på Coloplasts afdelinger i henholdsvis Thisted og i Mørdrup i Nordsjælland. I dag er der samlet 700 medarbejdere de to steder. Lægemiddelvirksomheden Actavis har gennemført en større fyringsrunde i Danmark. Fyringerne skyldes planlagte omstruktureringer i den globale koncern, som Actavis Danmark er en del af. Pharmadanmark bistod medlemmer blandt medarbejderne i forhandlingerne om fratrædelsesvilkårene Myndigheder Efter at have været en del af Sundhedsstyrelsen (SST) i godt fire år bliver Lægemiddelstyrelsen igen en selvstændig styrelse. Regeringen besluttede nemlig i august i år at udskille de afdelinger i den nuværende Sundhedsstyrelse, som bl.a. godkender kliniske lægemiddelforsøg og markedsføring af ny medicin i Danmark. Pharmadanmark er meget tilfreds med beslutningen, fordi foreningen har kunnet konstatere, at lægemiddelområdet ikke har fået det nødvendige fokus i den fusionerede styrelse. Det skyldes ikke mindst, at SST har mange andre vigtige ansvarsområder end lægemidler. Problemerne har vist sig ved, at styrelsens sagsbehandling ifølge lægemiddelvirksomhederne er blevet dårligere og langsommere, og ved at styrelsens ellers stærke netværk i den fælles europæiske lægemiddelmyndighed EMA er blevet svækket. Den danske indflydelse på beslutninger omkring retningen på lægemiddelområdet i Europa er derfor blevet mindre, hvilket er uhensigtsmæssigt for et land som Danmark med en så stor og vigtig lægmiddelindustri. Pharmadanmark argumenterede derfor – senest i et brev til den nye sundhedsminister før sommerferien – for, at lægemiddelområdet burde have en selvstændig styrelse eller i det mindste være en selvstændig enhed i SST. Pharmadanmark sendte også tidligere på året en henvendelse sammen med Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) til sundhedsministeren og Folketingets sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på problemerne og på behovet for organisatoriske ændringer i SST. Pharmadanmark mener, at det nu er afgørende, at den nye styrelse får de nødvendige økonomiske-, personalemæssige og it-mæssige ressourcer til at løse opgaverne. Organisationsændringen i SST indebærer også, at der etableres en styrelse for patientsikkerhed og en styrelse med ansvar for sundhedsdata. Den nye Lægemiddelstyrelse bliver en realitet ved årsskiftet 2015/2016. Regeringen vil i de kommende år flytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. For den nye Styrelse for Patientsikkerhed betyder det, at 100 ud af styrelsens cirka 300 medarbejdere flyttes til Aarhus. Ingen medlemmer af Pharmadanmark bliver berørt af dette. Sygehuse Sygehusenes stærkt stigende udgifter til lægemidler har været i centrum, fordi de ifølge Danske Regioner bl.a. vil betyde personalenedskæringer. Udgifterne til sygehusmedicin beløb sig i 2007 til fire mia. kroner, men var sidste år steget til 7,2 mia. kroner. Regionerne estimerer, at de årlige medicinudgifter i 2020 vil været steget til 13,2 milliarder kroner – et tal, som der dog sættes spørgsmålstegn ved fra flere sider. Stigningen drives ikke mindst af nye dyre biologiske lægemidler. Regionerne ønsker mulighed for at prioritere i lægemidlerne, men der er ikke noget, der tyder på, at de får lov til at fravælge medicin pga. prisen. Lande som England og Tyskland har taget konsekvensen af de stigende medicinudgifter og indført prioriteringsinstitutter. Ens for dem alle er, at de må tage økonomi med i overvejelserne, når de ser på nye lægemidler. I Danmark har vi RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) og KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin), som begge ikke inddrager økonomi i deres vurderinger af, om et lægemiddel skal tages i brug. Pharmadanmark mener, at man bør sætte spørgsmålet om et prioriteringsinstitut på den politiske dagsorden, men at pharma oktober 2015 35 Boksord det er væsentligt, at det ikke ender med et institut, som har et ensidigt fokus på økonomien og ikke har tilstrækkeligt fokus på faglighed og kvalitet i brugen af lægemidler. I den nye økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen fra august i år fik regionerne halvanden milliard kroner ekstra til hospitaler og sygehuse. Det er en halv milliard mindre, end regionerne havde håbet på. Den ene milliard skal bl.a. gå til stigende medicinudgifter og øget kapacitet på sygehusene. Lønudvikling, overenskomster m.v. Pharmadanmarks lønstatistik for 2014 viste, at de privatansatte medlemmer i gennemsnit opnåede en lønstigning på 3,2 procent i 2014. Det er mere end året før, hvor den gennemsnitlige stigning var 2,8 procent, og det er pænt over prisudviklingen. Lønniveauet og lønudviklingen på privatområdet er fortsat blandt de førende sammenlignet med andre faggrupper. Det skyldes utvivlsomt bl.a., at ledigheden blandt Pharmadanmarks medlemmer er meget lav. Den gennemsnitlige løn for en privatansat ligger på 57.109 kroner, inkl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag samt værdien af benefits, men ekskl. overtidsbetaling og bonus. Gennemsnitslønnen for privatansatte betyder, at denne gruppe fortsat er lønførende blandt Pharmadanmarks medlemmer, endda med en solid margin. Gennemsnitslønnen på apotek er således 49.615 kroner om måneden og 46.943 kroner for offentligt ansatte. Stigningstaksten er også lavere for de to andre områder. De apoteksansatte formåede i 2014 at hente en lønstigning på 2,2 procent – året før var det 1,6 procent. De 36 pharma oktober 2015 offentligt ansatte fik 1,6 procent – i 2013 1,1 procent. Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening måtte i Forligsinstitutionen, før det 2. juni lykkedes at nå frem til en ny overenskomst for de cirka 600 farmaceuter ansat på privat apotek. Der blev tale om en vedligeholdelsesoverenskomst, hvor lønnen bliver reguleret. Stigningerne over tre år svarer til 4,5 procent af lønsummen. Derudover bliver vagthonoreringen tilpasset den nye vagtordning, som forventes at blive gennemført i januar 2017 med den nye lov om modernisering af apotekssektoren. Overenskomsten fastholder vilkårene på en lang række vigtige områder, bl.a.: – Ingen ændringer i reglen om sygdomsbeskyttelse. – Beskyttelsen mod, at farmaceuter ansættes tidsbegrænset uden begrundelse, består. – Der sker ingen ændring af forskudttidstillægget mellem kl. 19 og 20. – Den betalte spisepause, som apoteksfarmaceuter har ret til, når der arbejdes efter kl. 19, består. – Der sker hverken forbedring eller skærpelse af reglerne for barns sygedag. I en urafstemning stemte Pharmadanmarks apoteksansatte medlemmer ja til den nye overenskomst. Pharmadanmark forhandlede også ny overenskomst for medlemmerne på Takeda Pharma. Her var udfordringen, at Takeda ønskede en fælles overenskomst for alle virksomhedens ansatte. Pharmadanmark skulle derfor mødes med de andre faglige organisationer og nå til enighed om, hvilke krav der skulle stilles. Den nye overenskomst indeholder bl.a. en økonomisk ramme på 4,2 procent over to år. Overenskomsten indeholder også forbedringer på de bløde områder, bl.a. er der skrevet mere tryghed ind i overenskomsten. Det indebærer bl.a. godtgørelse og outplacementforløb ved afskedigelse, hvis afskedigelsen skyldes Takedas forhold. Det er også skrevet ind i overenskomsten, at der fortsat skal arbejdes med tiltag, som kan fremme et sundt psykisk arbejdsmiljø på Takeda, herunder fokus på medarbejdernes arbejdspres. Medlemmerne på Takeda stemte ja til overenskomstresultatet i en urafstemning. I juni i år blev der også indgået aftale om en tre-årig overenskomst med virkning fra 1. maj 2015 for farmaceuter på forsknings- og uddannelsesinstitutionen Pharmakon i Hillerød. Aftalen indeholder bl.a. en lønramme over tre år, svarende til 4,5 procent af lønsummen. Det svarer til overenskomsten på apotek. Som noget nyt indføres der et nyt tidsbegrænset tillæg, som kan tildeles den enkelte efter ledelsens vurdering. Tillægget finansieres af midler fra frigjorte kvalifikationstillæg. Medlemmerne på Pharmakon stemte ja til overenskomstresultatet i en urafstemning. Uddannelse/efteruddannelse Regeringen har bebudet, at der skal spares miilarder af kroner på uddannelse over de kommende år. En stor del af pengene skal findes på uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens område. Pharmadanmark mener, at besparelserne er ukloge, og er bekymret for, at de vil gå ud over uddannelsen af arbejdsmarkedets næste generation. Besparelserne risikerer direkte at blive en hæmsko for virksomhedernes vækstmuligheder. Ikke mindst på lægemiddelområdet afhænger væksten af virksomhedernes muligheder for rekruttere højtuddannede medarbejdere. Pharmadanmark indrykkede i september på initiativ af Danske Studerendes Fællesråd, og sammen med en lang række faglige organisationer, en fælles annonce, som advarede imod nedskæringerne. Pharmadanmark har tilsvarende kritiseret regeringens planer om nedskæringer inden for den offentlige forskning. Studiefremdriftsreformen fra 2013, som skal få de studerende til at afslutte deres studie hurtigere, skaber fortsat bekymring. En stor undersøgelse af konsekvenserne af studiefremdriftsreformen, som Pharmadanmark, Dansk Magisterforening, Djøf og IDA stod bag, viser, at de universitetsstuderende forventer mere stress, mindre glæde ved studiet og dårligere muligheder for at arbejde ved siden af studiet på grund af fremdriftsreformen. Pharmadanmark er bekymret for, at studiefremdriftsreformen vil forringe de studerendes faglighed, bl.a. fordi de mister den meget vigtige forståelse for sammenhængen i deres studie. En anden problemstilling ved reformen er, at den kan have negative konsekvenser for forskningsår/skolarprojekter. Forskningstalenter har hidtil kunnet søge orlov for at lave disse projekter og på den måde bl.a. kunnet dygtiggøre sig i videnskabelig metode. Men da universiteterne skal opfylde kravene om reducering af den gennemsnitlige studietid, kan man nu frygte, at de laver deres orlovsregler sådan, at muligheden for at holde orlov til et skolarprojekt fjernes. Det finder Pharmadanmark meget uheldigt og mener også, at dette direkte strider imod den nye Venstreregerings annoncerede målsætning om at styrke eliten på universiteterne – en målsætning, som Pharmadanmark bakker op om, forudsat at det ikke betyder, at bredden nedprioriteres. Pharmadanmark sendte i august i år sammen med studieledere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet en fælles henvendelse til Folketingets forskningsordførere for at få dem til at ændre denne meget uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvens af fremdriftsreformen. I brevet fastslår Pharmadanmark og de andre afsendere, at studiefremdriftsreformen naturligvis ikke bør have som konsekvens, at ambitiøse, talentfulde unge forskerspirer forhindres i at dygtiggøre sig. Derfor bør et skolarstipendium ikke indgå i beregningen af studietiden. Flere af forskningsordførerne har kvitteret for inputtene og sagt, at de vil blive taget med, når forhandlingerne om en justering af fremdriftsreformen genoptages. Esben Lunde Larsen har svaret, at han er opmærksom på problemstillingen, og at han er meget optaget af at understøtte talentfulde studerende. Pharmadanmark indledte sidste år et samarbejde med tænketanken DEA og Lægemiddelindustriforeningen med henblik på at undersøge kvaliteten af ph.d.er. Baggrunden er det store antal ph.d.er, som i disse år uddannes fra universiteterne. Pharmadanmark stillede i den forbindelse en række spørgsmål til færdige ph.d.er blandt foreningens medlemmer, fx hvordan de oplever, at deres kompetencer matcher det, som arbejdsgiverne efterspørger. Ph.d.erne peger i undersøgelsen på, at publiceringspres og arbejdspres er to af de væsentligste barrierer for at øge kvaliteten af deres uddannelse. De nævner også for meget tidsforbrug på andet end forskning, manglende finansiering og uklare karriereperspektiver. Til gengæld mener ph.d.erne, at de modtager kompetent og god vejledning på universiteterne. Mangelfuld vejledning, har de ældre ph.d.er ellers ment, var den største udfordring. Sammen med DEA og Lif arrangerede Pharmadanmark i februar en såkaldt Vidensalon, hvor kvaliteten på ph.d.-uddannelserne inden for sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab blev diskuteret. Hensigten med mødet var at komme med svar på, om ph.d.er er i risiko for at blive udvandet, og om der reelt set skabes værdi for aftagerne. Nicolaj Strøyer Christophersen, medlem af Pharmadanmarks Hovedbestyrelse, gav et oplæg på vidensalonen. Her fastslog han, at det er relevant at reflektere over ph.d.-uddannelsens kvalitet og samfundsmæssige merværdi, når eksempelvis hver fjerde universitetskandidat i naturvidenskab og sundhedsvidenskab optages på ph.d.-studiet. Han understregede, at det er de dygtigste med et særligt drive og talent for at forske, der skal rekrutteres. Samtidig repræsenterer de ph.d.-studerende en stor investering, og det er derfor vigtigt, at de studerende og samfundet får det optimale ud af uddannelsesforløbene. pharma oktober 2015 37 Boksord Nyt fra foreningen Pharmadanmarks bestyrelse igangsatte sidste år et generationsskifte i foreningens ledelse. På den baggrund tiltrådte Niels Fugmann 15. november som adm. direktør for Pharmadanmark. Han kom fra en stilling som ressourcecenterchef i trafikselskabet Movia, hvor han også var medlem af direktionen. Niels Fugmann er 46 år, cand.polit., og har bred erfaring fra centraladministrationen. Under sin ansættelse i Erhvervsog Vækstministeriet havde han i en årrække ansvaret for medicoområdet og var bl.a. involveret i etableringen af Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Rikke Løvig Simonsen er ny næstformand for Pharmadanmark. Hun afløste Christina Grønlund Jensen på posten. Rikke Løvig Simonsen har meddelt, at hun er kandidat til formandsposten. En ny formand skal vælges i forbindelse med Repræsentantskabsmødet 2015 i november, idet Antje Marquardsen ifølge vedtægterne ikke kan genvælges. På Repræsentantskabsmøde 2014 lagde Hovedbestyrelsen op til en diskussion af medlemmernes vurdering af foreningen og dens service over for medlemmerne. Diskussionen tog udgangspunkt i en gennemgang af den seneste medlemstilfredshedsundersøgelse (MSI). Pharmadanmark fik i undersøgelsen topkarakterer på alle parametre, men der var også resultater, der peger på områder, som foreningen skal være særligt opmærksomme på fremover. Hovedbestyrelsen har således igangsat en strategiproces, som skal munde ud i en strategiplan 2016-2020. Planen præsenteres på et udvidet repræsentantskabsmøde i november i år. 38 pharma oktober 2015 Pharmadanmark anmodede sidste år sundhedsministeren om, at farmaceuter underlægges samme autorisationslovgivning som andre sundhedspersoner i Danmark. Henvendelsen blev udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter for universiteterne og Danmarks Farmaceutiske Selskab og med støtte fra EAHP (European Association of Hospital Pharmacists). Men i oktober 2014 afviste Sundhedsstyrelsen, at der er behov for autorisation af farmaceuter. Pharmadanmark var meget skuffet over holdningen, men noterede sig dog, at styrelsen i svaret faktisk anerkender, at der eksisterer et hul i lovgivningen, som resulterer i manglende sanktionsmuligheder over for farmaceuter, der ikke er ansat på apotek. Ligeledes skrev styrelsen, at den jævnligt får henvendelser fra farmaceuter, som ønsker at arbejde i udlandet og har brug for et certifikat. Det er netop to af Pharmadanmarks argumenter for at skulle indgå i autorisationsordningen, og af den grund mener foreningen, at der er grund til at tro, at foreningen vil kunne komme igennem med sit ønske på et senere tidspunkt. I forbindelse med regeringsskiftet henvendte Pharmadanmark sig direkte til tre nye ministre, nemlig sundhedsministeren, erhvervsministeren og uddannelsesog forskningsministeren. I brevene redegjorde Pharmadanmark for, hvor foreningen mener, at der på de pågældende ministres ressortområder er særlige problemstillinger, som skal løses. For sundhedsministerens vedkommende er det bl.a. et spørgsmål om at få løst problemerne med dårlig kvalitet i ældres og kronikeres medicinering. Mens erhvervsministeren og uddannelses- og forskningsministeren bør prioritere det højt, at den danske life science industri har adgang til tilstrækkeligt mange højtuddannede. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen skrev i et svar til Pharmadanmark, at han også prioriterer de problemstillinger, som Pharmadanmark påpeger i brevet, højt. Han skrev også, at han sætter stor pris på, at organisationer som Pharmadanmark stiller deres viden til rådighed for ministeriet, og at han ser frem til et godt samarbejde. Pharmadanmark henvendte sig i september til Kommunernes Landsforening (KL). Det skete på baggrund af et indlæg fra Erik Nielsen, KL’s næstformand, hvori han fastslog, at de nære sundhedstilbud skal op i gear. I den forbindelse skrev han, at der er behov for samarbejde imellem kommunerne og en række andre både offentlige og private aktører. Pharmadanmark inviterede derfor KL til et uformelt møde om, hvordan foreningens medlemmer kan medvirke til at styrke det nære sundhedsvæsen, fx ved at kommunerne ansætter farmaceuter til en forstærket indsats over ældre medicinske patienter. KL accepterede hurtigt invitationen, og mødet er under planlægning. Andre foreningsaktiviteter Pharmadanmark afholdt i november for femte gang netværksarrangementet ”Pharma på Tværs”. Arrangementet fokuserede på udviklingen inden for stamcelleterapi, herunder hvad denne nye teknologi vil komme til at betyde for sygdomsbehandling og brugen af medicin. Megadata og forfalsket medicin var også på dagsordenen. Hovedbestyrelsen har eva- lueret årets arrangement og deltagelse og har besluttet, at Pharma på Tværs fremover kun afholdes hvert anden år. Næste Pharma på Tværs afholdes altså i 2016. Pharmadanmark deltog på årets folkemøde på Bornholm, bl.a. med deltagelse af formand og næstformand samt direktør. Udover at tale med relevante aktører og samarbejdspartnere deltog direktør Niels Fugmann i en debat med bl.a. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance. HB har besluttet, at Pharmadanmark i 2016 skal være en aktiv spiller på folkemødet. Faglige netværk er fortsat en vigtig del af Pharmadanmarks strategi, og foreningen tilbyder derfor netværksaktiviteter inden for en bred vifte af faglige områder. Pr. 1. juli er der 988 medlemmer, som er medlem af et eller flere faglige netværk. I efteråret 2014 er blevet afholdt 11 netværksmøder, i foråret 2015 er der afholdt 9 netværksmøder. Ifølge evalueringer er de primære grunde til, at Pharmadanmarks medlem- mer deltager i faglige netværk, at de ønsker at holde sig fagligt opdateret og få fagligt input/ny viden i forhold til deres nuværende job, samt at styrke deres egne faglige netværk og møde nye samarbejdspartere. Netværksmøderne vurderes altovervejende positivt af medlemmerne, idet 96 procent af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med de møder, de har deltaget i. Pharmadanmarks mentorordning kørte igen i år – denne gang med 25 mentorpar. Ordningen blev startet i 2009 og giver mulighed for sparring mellem den erfarne mentor og den yngre mentee, som har brug for input til, hvordan han eller hun kommer videre i karrieren eller får bedre balance i sit arbejds-/familieliv. En ny årgang er startet med 28 mentorpar. Pharmadanmark har lige som sidste år været meget aktiv i forbindelse med studiestart på flere forskellige lægemiddelfaglige studier. Foreningen er til stede på de mest relevante studier og tilbyder de studerende medlemskab af foreningen. Erfaringen er, at de studerende som hovedregel bliver i foreningen, når de er færdiguddannet. Indsatsen over for studerende omfatter også mange arrangementer i løbet af året – i år har det særligt været karrierearrangementer. Det lykkedes også at arrangere et karrierearrangement i Aarhus, hvor bl.a. kommende kandidater i molekylær medicin, molekylærbiologi eller medicinalkemi kunne blive klogere på deres muligheder på lægemiddelområdet. Dertil kommer usædvanligt mange virksomhedsbesøg, bl.a. på Novo Nordisk og ALK Abelló. Pharmadanmark har også holdt arrangementer om studieteknik og præsentationsteknik og støttet et populært arrangement om hurtiglæsning på Aarhus Universitet afholdt af Molekylærmedicinsk Forening (MMF). Pharmadanmark lancerede sidste år et særligt elektronisk nyhedsbrev, PharmaStudent, til foreningens studerende medlemmer. Konceptet for dette nyhedsbrev er blevet evalueret og vil fremover blive udsendt månedsvis. pharma oktober 2015 39 pharma in english The October issue of Pharma includes Pharmadanmark’s annual report and articles on free online university courses and on the role of clinical pharmacy in municipal homecare Pharmadanmark’s annual report A s a regular azine, part of the mag cludes pages Pharma now in h re readers wit in English whe ay m nd ou l backgr an internationa t os m s it mar y of get a brief sum s w ne t – both relevant conten anmark and d a m from Phar maceutical from the phar l. field in genera 40 pharma oktober 2015 In its last annual report, Pharmadanmark was able to ascertain that there were signs that Denmark was recovering from the recession. Unemployment was falling across the job market in general and in the field of pharmacy in particular. These positive signs have continued over the past year and unemployment for Pharmadanmark members has stabilised at a very low level. The future of the pharmacy sector was finally determined – after almost ten years’ speculation and debate about whether the sector should be liberalised and, if so, to what degree. The debate ended with a cementing of the sector’s affiliation to the health sector and amendment of existing legislation. Then Denmark got a new government whose programme included specific initiatives designed to support the Danish life sciences industry’s continued development and to improve the medication of older people and the chronically ill. Pharmadanmark continues to see an increase in membership numbers and now has 4,758 active members. A corresponding rise is taking place among student members. The association now has 2,000 student members. Somewhere between 20% and 25% of members who are currently in work are not pharmacy graduates. These members are graduates of both new courses aimed at the pharmaceutical field and graduates of other university courses that are not related to the field of pharmacy. For several years, unemployment has been a major concern for Pharmadanmark as unemployment figures were significantly higher than what the association had been used to. General unemployment is now, however, very low – the latest figures published by the Danish Confederation of Professional Associations (Akademikerne) show an unemployment level of just 2.0%. Graduate unemployment has in recent years been of particular concern to Pharmadanmark, but unemployment among recent graduates is also experiencing the same downward trend. Figures are currently at 14.8% – whereas in previous periods unemployment levels were sometimes as high as between 35% and 45%. Clinical pharmacy in municipal homecare Only a few Danish municipalities have elected to employ pharmacists, but this may well change as the municipal health offering expands over the coming years and local health services become a higher priority. Jette Schougaard works for Homecare Central Copenhagen/Østerbro and is showing the municipalities how to use clinical pharmacists. “My approach to the job has been that I prefer to be proactive now rather than having to sort out the mess of incorrect medication later on. I can review the medication given to clients, but I believe that this does not work because a month later I would only be sitting here with the same examples of inappropriate medication all over again. That is why it is vital that the health professionals who work closest with the homecare clients are able to identify potential problems in clients’ medication and react to them. This requires knowledge and training so this has been one of my highest priorities,” says clinical pharmacist Jette Schougaard. Homecare Central Copenhagen/Østerbro is one of the five local areas in the Municipality of Copenhagen and provides elderly citizens with care. The homecare service employs nurses, social workers, health workers and assistants. For some years, Homecare Central Copenhagen/ Østerbro has employed a pharmacist who has helped quality-assure and consolidate the service’s pharmacological approach. At the time, the appointment of a pharmacist was based strictly on financial considerations: more quality in medication would mean fewer incidents and fewer home visits. Tailored pharmaceutical drug for arthritis In recent years, several drugs, including biological drugs, for the treatment of chronic arthritis have come onto the market. Unfortunately, they have not had sufficient effect on a large number of sufferers. But embryonic biotech company mAbSolution may have the solution. ”Our drug candidate has a different angle of attack to existing drugs. Other drugs reduce inflammatory processes in general, but our drug intervenes at an earlier stage by inhibiting an enzyme that feeds the infection that characterises arthritis,” explains Professor Claus Henrik Nielsen. He also explains that mAbSolutions’ new approach to the treatment of arthritis potentially makes it possible to treat the disease in a more rational and targeted way without the side effects that are associated with current treatments of arthritis. “There is no doubt that patients, health professionals and the pharmaceutical industry will be very interested in a drug that does not have some of the deficiencies that existing treatments have,” he says. pharma oktober 2015 41 INFO Arrangementer Rundvisning på Københavns Politigård Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Politigården 1567 København V Pharmadanmark - Stat inviterer til en spændende eftermiddag med rundvisning på Københavns Politigård. Arrangør: Pharmadanmark – Stat De 7 Gode Vaner™ – intensivt Mandage den 19. oktober, 2. & 16. november 2015 kl. 17.00-19.30, Symbion, K1, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Få De 7 gode vaner™ ind under huden i et intensivt forløb over kun tre mandage i oktober og november. Arrangør: Pharmadanmark - Privat Dit arbejdsmiljø med Crecea Onsdag den 21. oktober 2015 kl. 18.30-21.00, Ringsted Apotek, Sct Hansgade 23, 4100 Ringsted Kom og bliv klogere på hvordan du kan styrke dit arbejdsmiljø. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Sjælland Jobsøgningsværksted Torsdag den 22. oktober 2015 kl. 10.00-12.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Mangler du input og faglig sparring til at skrive ansøgning og cv? Arrangør: Pharmadanmark Industrimuseet, Horsens Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 11.00, Danmarks Industrimuseum, billetsalget, Gasvej 17-19, 8700 Horsens Museet er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseeum. Museets arbejdsområde er formelt produktion, levevilkår og finansiel udvikling efter 1850. Pris ca. 60 kr. Der startes med en rundvisning på museet af 1 times varighed. Derefter er der mulighed for på egen hånd at se på samlingerne efter personlig interesse. Kl. 13 spiser vi frokost i Cafe Gaslight, som ligger på museet. Tilmelding senest den 21. oktober til Poul Walløe, mail poul.walloe@gmail.com eller tlf. 97526990 / 23466359 Arrangør: Seniorfarmaceuterne - Jylland ICH Q8 – pharmaceutical development in a new perspective? Tuesday, November 3, 2015 at 2 p.m. to 5 p.m., Benzon Auditorium, Faculty of Pharmaceutical Sciences, Universitetsparken 2, Copenhagen Development of a new formulation for a new drug molecule is one of the many elements in the work that constitutes an application for a new drug. As with many things in the pharmaceutical industry, the expectations to this work are described in a guideline – specifically ICH Q8 (R2). Organized by: The Biopharmaceutical Section 42 pharma oktober 2015 Repræsentantskabsmøde 2015 Lørdag den 7. november 2015 kl. 10.30-21.00, Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København Alle foreningens medlemmer er velkomne til repræsentantskabets årlige møde. I år præsenterer hovedbestyrelsen ny strategi for foreningen. Kom og vær med til at præge fremtidens forening. Arrangør: Pharmadanmark Børneseminar - ørebørn, smerter og ADHD Onsdag den 11. november 2015 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia, Torvegade 24, 6700 Esbjerg Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland inviterer til børneseminar i Esbjerg. Anden del sætter fokus på ørebørn, smerte og ADHD. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland Seniornetværket - Sjælland Onsdag den 11. november 2015 kl. 11.00 , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Torben Wamberg fortæller om "Sygehusfarmaci med veterinært formål". Tilmelding med navn og tlf.nr. til 4585 0734 eller 2683 1923. Arrangør: Seniornetværket - Sjælland Julearrangement Lørdag den 21. november 2015 kl. 18.00, Restaurant Sieu, Østre Stationsvej 40, 5000 Odense C Pharmadanmark - Apotek - Fyn inviterer til julearrangement med spisning på Restaurant Siu og ølsmagning. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Fyn Efterårsmøde 2015 Pharmadanmark-Hospital Lørdag den 21. november 2015, Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Glæd dig, til en faglig og social spændende weekend i Nyborg med kolleger fra andre hospitaler. Vi har sørget for et eftermiddagsprogram, som fagligt spænder bredt, og samtidig valgt et emne ud over det sædvanlige. Arrangør: Pharmadanmark - Hospital Faglig aften om kroniske sygdomme Mandag den 23. november 2015 kl. 18.30-21.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Kom og bliv opdateret på diabetes og benyt muligheden for at netværke med farmaceutkollegaer. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – København Jobsøgningsværksted Onsdag den 25. november 2015 kl. 11.00-12.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Mangler du input og faglig sparring til at skrive ansøgning og cv? Arrangør: Pharmadanmark Økonomisk støtte Minikursus i værdiskabende facilitering og mødeledelse Torsdag den 3. december 2015 kl. 17.00-19.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du undgå at spilde tid og energi på ineffektive møder? Så deltag i dette minikursus i værdiskabende mødeledelse. Arrangør: Pharmadanmark - Privat Børneseminar - astma, allergi og eksem Onsdag den 27. januar 2016 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia, Torvegade 24, 6700 Esbjerg Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland inviterer til børneseminar i Esbjerg. Tredje del sætter fokus på astma, allergi og eksem. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland Minikursus i værdiskabende facilitering og mødeledelse Tirsdag den 2. februar 2016 kl. 17.00-19.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du undgå at spilde tid og energi på ineffektive møder? Så deltag i dette minikursus i værdiskabende mødeledelse. Arrangør: Pharmadanmark - Privat Se mere p pharma danmark å .dk Studiefonden Næste ansøgningsfrist er den 1. november 2015. Læs mere på pharmadanmark.dk / medlemskab / Fonde og legater Knud Wegges Rejselegat Næste ansøgningsfrist er den 1. februar 2016. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under Fonde og legater. Ændringer i ansøgningsreglerne for Knud Wegges Rejselegat Studiefonden har foretaget en række ændringer i ansøgningsreglerne. Ændringerne er som følger: • Vi udvider ansøgerskaren til også at omfatte ansøgninger fra en gruppe af medlemmer og ikke blot ansøgninger fra enkeltpersoner. • Vi fremhæver eksempler på støtteværdige aktiviteter, bl.a. postgraduate specialistkurser og udstationeringer, i håb om at inspirere potentielle ansøgere. • Vi fremhæver endvidere ansøgninger relateret til innovationsprojekter og opstart af egen virksomhed som støtteværdige projekter. • Vi har tydeliggjort, at Knud Wegges Rejselegat som udgangspunkt ikke støtter PhD-studerendes og postdocs udlandsophold, idet der findes andre og mere oplagte finansieringsmuligheder for dette. Legater fra Pharmaforsikring Pharmaforsikring uddeler legater efter ansøgning. Foreningen vil atter i år stille et beløb til rådighed til uddeling til foreningens medlemmer eller disses efterladte. Ansøgningsskemaet kan rekvireres på Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk eller ved e-mail jh@pharmadanmark.dk. Det skal bemærkes, at tidligere modtagere af legatet ikke automatisk får tilsendt nyt ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet skal være Pharmaforsikring i hænde senest fredag den 13. november. Uddelingen vil finde sted i løbet af december måned. Foreningens uddeling af legater sigter på at yde støtte til supplement af beskedne indtægts- eller pensionsforhold. Hjælp kan ligeledes ydes til anskaffelse af diverse hjælpemidler, medicin, rekreationsophold m.v. Der ydes også tilskud til hjælp til ophold på privathospital, hvis dette er nødvendigt for liv og førlighed, og hvis ventetiden i det offentlige er for lang. Rekvirer specielt ansøgningsskema hertil. Hvis man er Tryg familiekunde, dvs. er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg, er man automatisk medlem af Pharmaforsikring og får dermed væsentlig rabat på forsikringer. Medlemskabet er gratis. Se også foreningens hjemmeside www. pharmaforsikring.dk. pharma oktober 2015 43 INFO Arrangementer for studerende netværksmøder Vejene til en ph.d. Torsdag den 22. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Overvejer du at lave en ph.d.? Så kom og hør nærmere om vejene til ph.d.-studiet. Arrangør: Pharma Student Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende. Karriereaften om muligheder på lægemiddelområdet Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 16.00-19.00, SDU, lokale U156, Campusvej 55, 5230 Odense M Kom og bliv klogere på dine muligheder på lægemiddelområdet. Arrangør: Pharma Student KUrSER I LEDELSE Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA en række kurser i ledelse med medlemsrabat. Distanceledelse Mandag den 23. november 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Torsdag den 26. november 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Sådan leder du succesfuldt på tværs af tid, sted og kultur. Bliv klædt på som ny leder Mandag den 26. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Mandag den 9. november 2015 Kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Kom godt fra start som ny leder med grundlæggende personlige og faglige ledelseskompetencer. Du får både en indføring i grundlæggende teori og konkrete værktøjer inden for ledelse. PRINCE2® Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Onsdag den 25. november 2015 kl. 9.00-17.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Få en internationalt anerkendt projektledercertificering med PRINCE2®. Leder af medarbejdere Mandag den 19. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C På denne lederuddannelse styrkes dine lederkompetencer gennem et dynamisk forløb, der indeholder både træning i relevante lederværktøjer, indsigt i den nye virkelighed og personlig udvikling. Agil projektledelse Mandag den 26. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Langsigtet planlægning og estimater er en saga blot, når man taler om agilprojektledelse. Lær at bruge agil værktøjerne. 44 pharma oktober 2015 Proces-validering Tirsdag den 20. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Har du brug for input til, hvordan du griber det an? Så kom til netværksmøde i netværket for Qualified Persons og hør erfaringer fra NNE Pharmaplan. Arrangør: Netværk for Qualified Persons Regler ved udvikling af sundhedsapps Onsdag den 28. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Er du interesseret i udviklingen af sundhedsapps, og vil du gerne være et skridt foran? Så kom til netværksmøde om regler for udvikling af sundhedsapps. Arrangør: Regulatoriske Netværk Public-private partnerships Monday, November 16, 2015 at 5:00 p.m. to 7:00 p.m., Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Join this meeting by Pharmadanmark’s Network for Young Researchers about pharmaceutical public-private partnership (PPP). Organized by: Network of Young Researchers GCP audit Tirsdag den 17. november 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Har du brug for input og viden om udførelse af GCP audit, så kom til et spændende netværksarrangement i netværket for klinisk udvikling. Arrangør: Netværket for klinisk udvikling Stabilitetsstudier Onsdag den 18. november 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Har du brug for indsigt og faglige input til håndtering af stabilitetsstudier med en praktisk vinkel, så deltag i netværksmødet for Qualified Persons. Arrangør: Netværket for Qualified Persons Erfaringer med projektet NEXT Tirsdag den 24. november 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du kunne tale med om, hvordan det går med NEXT og høre hvor Britta Smedegaard Andersen ser at klinisk forskning bevæge sig hen? Så kom med til netværksmøde. Arrangør: Netværket for Klinisk Udvikling MEDDELSER Pharmaforsikrings hytte i Hovden, Norge Der er stadig følgende uger ledige i hytten: Indtil uge 52, uge 6, uge 13 og efter uge 14. Hvis du er interesseret, så send en ansøgning via www.pharmaforsikring.dk under sommerhuse. De øvrige ferieboliger kan indtil uge 22 udlejes uden lodtrækning. Pharmadanmarks feriehytte Dryas i Norge Der er stadig ledigt indtil uge 52 og efter uge 12. De øvrige feriehuse kan udlejes uden lodtrækning. Hvis du er interesseret, så send en ansøgning via www.pharmadanmark.dk. Professor Steen Honoré Hansen I anledning af Professor Steen Honoré Hansen’s 40 års jubilæum på KU og snarlige pensionering afholdes en festforelæsning med efterfølgende reception. Seancen afholdes fredag d. 13. november 2015 på FARMA, Benzon auditoriet (Universitetsparken 2, 2100 KBH Ø) og starter kl 14. Alle er meget velkomne til at deltage. Afsluttende generalforsamling i Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter (PAF) Torsdag den 3. september 2015 kl. 16 blev der afholdt afsluttende generalforsamling i PAF hos PFA Pension. I generalforsamlingen deltog bestyrelsesmedlemmerne Jesper Gulev Larsen, Arne Kurdahl og Steffen Bager. Yderligere 10 medlemmer var tilstede eller repræsenteret ved fuldmagt. På generalforsamlingen blev: 1. Advokat Poul Flemming Hansen valgt som dirigent 2.Den af bestyrelsen, direktionen og revisionen underskrevne delårsrapport for perioden 1. januar – 31. marts 2015 blev fremlagt og gav ikke anledning til bemærkninger. 3.Bestyrelsens forslag til ændring af Pensionskassens lønpolitik, således at der kan udbetales bonus på indtil kr. 75.000 til bestyrelsens medlemmer, blev tiltrådt af generalforsamlingen uden afstemning. 4.PAF's formand kunne herefter konstatere, at pensionskassen kunne opløses uden likvidation, således som det blev besluttet på PAF’s ekstraordinære generalforsamling den 3. december 2014. Denne beslutning vil blive effektueret ved bestyrelsens ansøgning til Finanstilsynet snarest. Har du penge til gode fra UBVA? Ifølge ophavsretsloven kan medievirksomheder m.fl. i et vist omfang bruge ophavsretligt beskyttet stof uden tilladelse fra ophavsmændene, hvis de har en aftale med Copydan. Brugerne skal betale for aftalerne, og Copydan sender så vidt muligt pengene tilbage til ophavsmændene. Betalingen til akademikere, der har medvirket i radio- og tv-udsendelser, forvaltes af UBVA under Akademikerne. Læs mere på www.ubva.dk. Du kan søge penge fra UBVA, hvis du i din egenskab af akademisk forfatter eller akademisk uddannet ekspert har leveret ophavsretligt beskyttet indhold til radio- eller tv-udsendelser, der inden for de sidste 3 år er udsendt i Danmark eller lagt på www.dr.dk/bonanza. Se nærmere vedtægterne for UBVAs rettighedshaverpulje på www.ubva.dk, punktet ”Legater”. Ansøgning og dokumentation skal sendes pr. mail til chefkonsulent Henrik Faursby Ahlers på hfa@ac.dk. Der er ingen ansøgningsfrist, bortset fra ovennævnte 3-års frist. Venlig hilsen UBVA Udvidet Repræsentantskabsmøde – men ingen Pharma på Tværs i år Pharmadanmark har de seneste fem år afholdt netværksarrangementet Pharma på Tværs. Hovedbestyrelsen har evalueret sidste års arrangement og deltagelse og har besluttet, at Pharma på Tværs fremover kun afholdes hvert anden år. Næste Pharma på Tværs afholdes altså i 2016. Alle Pharmadanmark-medlemmer har mulighed for at deltage i årets udvidede repræsentantskabsmøde (RP) 7. november. På RP vil hovedbestyrelsen præsentere foreningens strategiplan 2016-2020. Læs mere om RP på Pharmadanmarks hjemmeside www.pharmadanmark.dk under arrangementer. pharma oktober 2015 45 Pharmadanmark-Hospital Efterårsmøde lørdag 21.november 2015 Hotel Nyborg Strand Faglig eftermiddag kl. 12.30-17.30 Ebola Ebola er en frygtet sygdom, som de fleste af os har hørt om gennem medierne, men som de færreste nok kender til. På baggrund af tilbagemeldinger fra medlemmerne har kredsbestyrelsen sørget for et fagligt program, som fagligt spænder bredt, og samtidig valgt et emne udover det sædvanlige. • Gitte Kronborg, overlæge, Dr. Med. ved Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital, fortæller om selve sygdommen, behandlingsmuligheder, samt hvordan beredskabet er i Danmark ved mistanke om tilfælde af Ebola og lignende. • Sofie Rosenlund Lau, farmaceut, Ph.d. studerende, Institut for Antropologi, KU, fortæller om arbejdet i ”Farmaceuter uden grænser” i Masanga, Sierra Leone, hvor de har haft Ebola tæt på kroppen. • Rolf Sass Sørensen, Vice President, Investor Relations and Communications, Bavarian Nordic, fortæller om udvikling, produktion og kvalitetssikring af vacciner, generelt men også mere rettet imod Ebola. 46 pharma oktober 2015 Networking I løbet af eftermiddagen er der pause i det faglige program, hvor der bliver lejlighed til at mødes med andre medlemmer og drøfte ”nyt siden sidst”. Fra medlem til medlem- ”ordet frit” Sidste del af det faglige program vil være reserveret til jer medlemmer, og der er ”ordet frit”. Det kan være korte bemærkninger eller kortere indlæg optil 10 minutter, med emner som kan have en bred interesse, f.eks. nye måder at udføre driftsopgaver på eller succeshistorier fra hverdagen. Punktet har været efterspurgt, hvorfor vi håber I vil tage godt imod det. I bedes ved tilmelding oplyse, om I kunne tænke jer at bidrage med korte indlæg. Tilmelding og pris Tilmelding til Efterårsmøde 2015 skal ske senest fredag 23.oktober 2015 på www.pharmadanmark.dk under ”Arrangementer”. Der bliver sandwich fra kl. 12.00 lørdag. • Fagligt program lørdag: Gratis. • Festmiddag lørdag: 300 kr. • Overnatning lørdag-søndag: Enkeltværelse: 600 kr. Dobbeltværelse: 400 kr. pr. person Der kan søges kørselsrefusion for arrangementet efterfølgende via Pharma forum. Vi er frem til et godt fagligt og socialt arrangement, sammen med jer. Festmiddag kl.18.30-02.00 Traditionen tro er der festmiddag med efterfølgende dans om aften. Festlige indslag i løbet af middagen er altid velkomne. Musik fra de sidste fire årtier bliver spillet af vores DJ, som med sit diskotek vil bidrage til, at stemningen bliver god. Du er meget velkommen til at finde dit diskotøj frem! Venlig hilsen Kredsbestyrelsen, Pharmadanmark – Hospital Souschef til Esbjerg Krone Apotek På Esbjerg Krone Apotek tilbydes en nyoprettet stilling som souschef – det kan være, du drømmer om at blive apoteker inden for få år, eller måske er din tidshorisont lidt længere. Uanset om din tidshorisont er kort eller længere, vil vi sammen tilrettelægge dine arbejdsopgaver, så det opfylder dine mål med stillingen. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med til at udvikle organisationen og være sparringspartner for apotekeren. Farmaceutisk efteruddannelse December 2015 02.-04. Farmaceutiske vandsystemer i teori og praksis 08. GMP for kombinationsprodukter Februar 2016 01.-04. EU-GMP regler - krav og fortolkninger. Afsluttende eksamen 03.-04.Procesvalidering 04. GMP for indkøbere Marts 2016 02.-04. Kvalificering af produktionsudstyr 07.-09. Godkendelse af lægemidler - Regulatoriske tips og tricks 08. GDP for ledelse 10. Pharmacovigilance – en introduktion Læs mere om de enkelte kurser på vores kursusdatabase på www.pharmakon-industri.dk Tilmelding kan ske på pharmakon-industri.dk, Inge Fabech, if@pharmakon.dk, 4820 6120. Er du interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte uddannelseschef, cand. pharm. Ulla Kvottrup, uk@pharmakon.dk, 4820 6260. Kurserne afholdes på Pharmakon Milnersvej 42 -3400 Hillerød Pharmakon-industri.dk Vi tilbyder: • En dagligdag med indflydelse og ansvar • Personlig uddannelsesplan med gode efteruddannelsesmuligheder • En organisation, der skal udvikles, og hvor du kan få indflydelse på denne udvikling • Et apotek, der står foran en ombygning og nyindretning • En apoteker, der gerne deler ansvaret for apoteket med den rette kandidat • En uformel omgangstone og gode kolleger. Vi ønsker en farmaceut: • der har lyst til ledelse og til at have stort fokus på både kunder og kolleger • med engagement og motivation • der trives med at have mange bolde i luften • der er god til at tage ansvar og følge op • der kan arbejde både selvstændigt og i teams • der prioriterer faglighed og god kundeservice højt. Stillingen ønskes besat i løbet af efteråret 2015 – eller efter aftale. Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte apoteker Lisbeth Roslund Nielsen på tlf. 75 12 92 11 eller mobil 21 60 45 74. Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis sendes snarest til e-mail: roslund@apoteket.dk eller til: Esbjerg Krone Apotek Kongensgade 36 6700 Esbjerg Esbjerg Krone Apotek er et døgnvagtapotek. Apoteket har fået ny apoteker i 2014, og der planlægges ombygning af apoteket. Apoteket beskæftiger 28 medarbejdere – heriblandt 12 farmakonomer, 3 farmakonomelever og 9 farmaceuter. Apoteket er medlem af kæden Apotekeren. pharma oktober 2015 47 ID-nr 42222 Bliv medlem af Forbrugsforeningen Som medlem af Pharmadanmark har du mulighed for at blive medlem af Forbrugsforeningen af 1886, som har rabataftaler med 4.600 forretninger. Med Forbrugsforeningen kan du få rabat på bl.a. dagligvarer, tøj, møbler, hårde hvidevarer, TV, rejser, byggematerialer, computere, briller, benzin, mobiltelefoni og meget mere. Læs mere på Pharmadanmarks hjemmeside under ”Kontante fordele” Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: pd@pharmadanmark.dk Telefon: 3946 3600 Sorteret Magasinpost (SMP)
© Copyright 2024