1. No category

De kalder mig Øko-Dan
Økologiske lucernefrø
Nu rykker kyllingerne
Fødevareminister Dan Jørgensen følte sig blandt venner,
da han talte til økologerne på generalforsamlingen i
Økologisk Landsforening.
DLF Trifolium lancerer i år lucernefrø i den økologiske såsædsdatabase. Dermed er økologer forpligtet til at bruge
udsæden, som er produceret på Lolland og Sjælland de
seneste to år.
Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af
ugentlige slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen efter økologiske kyllinger.
5
AKTUELT
15
MARK OG STALD
ØKOLOGI
18
MAD OG MARKED
ERHVERV
20. marts 2015
nr. 563
35. årgang
TEMA: MÆLK
Mælk i fremgang
Mælken er blevet kaldt økologitogets lokomotiv, men på det
seneste har man med nogen ret
kunnet spørge, om lokomotivet er
gået i stå. Det er det ikke. Ganske
vist er produktionen i en årrække
kun steget ganske lidt, men nye
kræfter banker på, og de økologiske mejerier forventer markant
vækst i indvejning og salg det
kommende år.
Vi bringer i denne avis otte siders
tillæg om økologisk mælk - fra
ko til bord. Læs blandt andet om
nye specialoste, de økologiske
mejeriers planer og om den
26-årige Michael Bisgård, der
turbo-omlægger en tom gård og
1. april leverer den første mælk
fra sine 230 køer.
side 7-14
FOTO: KAREN MUNK NIELSEN
Uddannelseskrav presser små landbrug
DYREHOLD: Hvis en ny
bekendtgørelse vedtages uændret, skal landmænd og medarbejdere,
der står for det daglige
ansvar for en dyrebesætning, fra 1. juni have gennemgået en uddannelse
på 60 timer
- Landmændene er oprørte over udsigten til et uddannelseskrav, fastslår
fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed
fra Økologisk Landsforening.
Kravet kan være en kendsgerning,
hvis høringssvarene ikke fører til, at
bekendtgørelsen ændres, inden den
træder i kraft 1. juni.
Uddannelseskravets overordnede
formål er at sikre, at den person, der
forestår den daglige drift af et er-
hvervsmæssigt dyrehold har tilstrækkelig viden om forebyggelse og håndtering af de dyrevelfærdsproblemer og
dyresundhedsproblemer.
Står alene
- Kravet, som det er fremlagt, vil øge
SUHVVHW Sn GH VPn ODQGEUXJ 'H ÁHste ejere af små landbrug har en
landbrugsmæssig uddannelse bag
sig, men de overdrager også pasningen af dyrene til anden arbejdskraft,
hvis de selv er væk fra bedriften én
HOOHUÁHUHGDJH'HWYLOGHLNNHIRUVDW
kunne gøre, hvis uddannelses- og
kursuskravet indføres, siger Sybille
Kyed. Hun tilføjer:
- Økologisk Landsforening er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt at sikre
dyrenes velfærd, og at de mennesker,
der ejer dyr, skal tilegne sig viden om
dyrene, så de kan tage vare på dem
på forsvarlig vis. Foreningen mener
dog, at kravene, som de er formuleret i udkastet til bekendtgørelse, er
udtryk for en overregulering, der ikke
er behov for. ØL ser derfor overordnet
ikke noget behov for at indføre et uddannelseskrav.
En gennemgang af de øvrige høringssvar viser, at ØL som eneste part
afviser uddannelseskravet.
Det fremgår for eksempel af L&F’s
høringssvar, at organisationen som
udgangspunkt støtter bekendtgørelsen, dog er der forslag om mindre
justeringer og et ønske om en klar
GHÀQLWLRQSnKYHPGHUHURPIDWWHWDI
uddannelseskravet.
”Vi antager, at det er ejeren eller
den af ejeren udpegede driftsansvarlige, der har det daglige ansvar for
pasning af dyrene,” skriver L&F i sit
svar.
Denne præcisering opstilles også
af ØL som et krav, hvis bekendtgørel-
sen stik mod foreningens anbefaling
alligevel vedtages:
”Det er vigtigt at tydeliggøre, at der
er tale om egentlig ansvarsoverdragelse for den daglige pasning, før end
kravet om uddannelse udløses. Det
skal være muligt for en ejer at stå for
ansvaret og have uuddannede til at
passe dyrene, hvis ejeren følger dyrene og derfor er den, der træffer beslutningerne,” skriver ØL.
De store rammes også
Sybille Kyed hæfter sig især ved, at
bekendtgørelsen vil ramme de små
landbrug, og at der ikke er nogen dyrevelfærdsmæssig begrundelse for at
indføre et uddannelseskrav.
- Økologisk Landsforening mener
ikke, at der er sket en stigning af sager
med dårlig dyrevelfærd. De dramatiske sager, der konstateres med dårlig
dyrevelfærd, skyldes efter foreningens
opfattelse ikke manglende viden men
oftere, at ejeren af ejendommen kommer under pres og mister grebet om
situationen, siger Sybille Kyed.
Hun understreger, at de store landbrug også vil blive berørt af en ny bekendtgørelse:
- Det er foreningens opfattelse, at
egentlig erhvervsmæssige ejendomme
altid vil blive drevet af personer med
en landbrugsmæssig uddannelse.
Enten vil ejeren eller en ansat medarbejder have en landbrugsmæssig uddannelse, og de står så for driften. ForHQLQJHQ ÀQGHU GHW IXOGW IRUVYDUOLJW DW
der kan tilknyttes medhjælpere uden
uddannelse på disse bedrifter. På
disse ejendomme vil kravet derfor ikke
have nogen praktisk betydning, det vil
alene optræde som et ekstra lag af
regler, der udvider den administrative
byrde, siger Sybille Kyed.
ib@okologi.dk
2
ØKOLOGI & ERHVERV
20. marts 2015 nr. 563
MENNESKER
& MENINGER
Økonomilogik
SKREVET OM ØKOLOGI …
‡”ϐŽÞŒ–‡†‡Ž‹‰‡‰Žƒ†‡
” Det er virkelig underligt for mange danskere at sidde og se på, af
Dansk Folkeparti slår sig op på dyrevelfærd (…) Lige så snart det komPHUWLOSURGXNWLRQVG\UVnHU'DQVN)RONHSDUWLÁ¡MWHQGHOLJHJODGH
DAN JØRGENSEN, FØDEVAREMINISTER. ÅBENT SAMRÅD I FØDEVAREUDVALGET, FOLKETINGET.
11. MARTS 2015.
Ƭ–”‘”’¤ʹͲʹͲǦ¤Ž‡–
” Vi har i Landbrug & Fødevarer hele tiden støttet regeringens økologiske mål, men det har set lidt sort ud at kunne nå at opfylde dem inden
2020. Derfor er det dejligt, at den stigende efterspørgsel på økologiske
varer nu gør, at det er mere realistisk at nå målet.
KAREN HÆKKERUP, ADM. DIREKTØR I LANDBRUG & FØDEVARER. EFFEKTIVT LANDBRUG. 11.
MARTS 2015.
ƒ–•’¤˜ƒŽ‹–‡–‘‰Þ‘Ž‘‰‹
” Når man kigger på kendsgerningerne i det danske landbrug, må det
da stå klart, at man burde satse på kvalitet og økologi frem for fortsat at
kæmpe for et kapløb mod bunden, hvor de eneste konkurrenceparametre er at producere mest muligt, billigst muligt.
LASSE HAUGAARD PEDERSEN, MEDLEM AF DSU’S FORRETNINGSUDVALG. FYENS STIFTSTIDENDE. 11. MARTS 2015.
Per Kølster havde næsten 400 tilhørere, da han fremlagde bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foto: Jakob Brandt
‹‡†‡˜‘‰•–ƒ‰
” Økologerne render rundt med halm i træskoene og slår sig til tåls
med at konkurrere inden for et regelsæt omkring økologi, som ikke har
forandret sig i 25 år. Det er jo stigmatiserende.
Vi er jo alle sammen enige om, at et økologisk æble fra Sydspanien eller
en økologisk liter mælk produceret på baggrund af sojaskrå fra Brasilien
intet har med økologi at gøre. Sporbarhed, transport – alt det som vi alle
sammen godt forstår og som ligger bag forbrugernes bevidsthed om, at
vi vil kunne se, hvor det hele kommer fra, for så kan vi stole på det – alt
det er et vink med en vognstang til økologien og mærkningsordningen.
Men det har endnu ikke givet sig udslag i nogen ændring af reglerne.
ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK, BESTYRELSESMEDLEM I SOLHVERVFONDEN, ØLLINGEGAARD OG
SØVIND MEJERI. FØDEVAREWATCH. 10. MARTS 2015
Bum …
” Senest vil fødevareminister Dan Jørgensen fjerne landbrugets fonde
fra Axelborg i forhold til det administrative, og han vil spæde bestyrelserne op med repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening og
Dyrenes Beskyttelse.
Det er et direkte anslag mod det etablerede landbrug i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse vil af med 3/4
af vores nuværende svineproduktion, og ja, de vil have, at det, der skal
være tilbage, skal være økologisk.
Samtidig glemmer man, at økologisk produktion udleder 40 procent
mere kvælstof og 45 procent mere fosfor end konventionel produktion.
Det er en ekstrem ideologi uden faglighed og fornuft.
BJARNE LARSEN, FORMAND DANAVL. EFFEKTIVT LANDBRUG. 7. MARTS 2015.
’”ÞŒ–‡‰‹ˆ–‰‹˜‡”Žƒ˜‡”‡‹–‡ŽŽ‹‰‡•
” Jeg vil helt klart anbefale, at især gravide vælger at spise økologisk
frugt, grønt og kornprodukter.
PHILIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR OG FORSKNINGSLEDER FRA SYDDANSK UNIVERSITET.
POLITIKEN. 7. MARTS 2015.
LEDER
AF PER KØLSTER
Generalforsamlingen og årsmøderne er vel overstået. Der er nye
navne i de folkevalgtes rækker, og et
nyt arbejdsår kalder. Forsamlingen
har godkendt forslaget til foreningens strategi for de kommende
år, en strategi, der er båret af en
vision om, at vi vil en verden, der
tænker og handler økologisk. Det er
er store ord, men vi er også mange
om at løfte. Næsten 400 deltog på
vores generalforsamlingsweekend.
En utrolig rekord, der vidner om en
engageret foreningsskare og giver
løfter om et energisk kommende år
for økologien.
Der er også brug for det. Indadtil
skal vi arbejde energisk med at
styrke foreningens økonomi. Ingen
vej udenom og en meget spændende udfordring. Økonomi er jo meget
mere end indtægter og udgifter. Det
er strømme, der fortæller om vores
evner til at skabe og organisere
aktiviteter, og til at gennemføre dem
med effekt og effektivitet. Pengene
er redskaber til at sikre muligheder
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
ib@okologi.dk
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.400
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk
87 32 27 23
Journalist
Karen Munk Nielsen
kmn@okologi.dk
87 32 27 28
ERHVERV
“
Det er den
positive side
af pengene, at de på denne
måde formidler muligheder, som rigtigt forvaltet
gør en forskel.
for forandring. Pengene kommer
fra os selv - altså medlemmerne,
fra venner - altså sponsorer, fra
VWDWVOLJHÀQDQVLHULQJVNLOGHUDOWVn
landets borgere, fra kunderne altså landmænd, som bruger vores
konsulenter, fra virksomheder, som
ved, de kan forvente noget af os,
og endelige fra private fonde med
smukke formål.
Mange mennesker deponerer
således - via midlerne og bevillingen
af dem - en tillid hos os til, at vi
formår at løfte økologien og skabe
forandringer. Og selvom det kan lyde
halvreligiøst, så kan man mærke
denne energi, forventningerne og
glæden over alt det, der lykkes. Det
er den positive side af pengene,
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
695kr. (ekskl. moms). Bestil
på mail:
hmo@okologi.dk
Tryk
Skive Folkeblad
at de på denne måde formidler
muligheder, som rigtigt forvaltet gør
en forskel.
Økonomi og økologi spejler hinanden på en sund måde. Økologi er
et plusord, og med den rette etik
i baghånden er ordet økonomi så
sandelig også et positiv begreb.
Begge handler om husholdning og
om at ha’ styr på. Og det gælder for
både økologien og for økonomien, at
det handler om det, den enkelte gør,
og det, fællesskabet gør. Samfundsøkologien og samfundsøkonomien
er i lige så høj grad spejl af hinanden og vores ambitioner rækker til
samfundet. Og den sunde husholdning starter på egen dørtærskel,
hvad enten det er som medlem eller
som forening.
Som bevægelse er vi båret af evnen
og viljen til at gå forrest med eksemplets magt. Det er det, den enkelte
gør, økologisk såvel som økonomisk,
som viser vejen. Det er gennem de
mange eksempler og demonstrationskraften, at vi kan hæve os op
på samfundsniveauet og gå forrest
i at sikre en verden, der tænker og
handler økologisk.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
ØKOLOGI & ERHVERV
20. marts 2015 nr. 563
INDHOLD:
3
TEMA: MÆLK
AKTUELT
4
Uden overskud i 2015 er vi her ikke
Det var ikke regnskaberne, der kastede glans over generalforsamlingen
i Økologisk Landsforening ...
4 Forslag faldt på stribe
På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening var der hverken opbakning til at fjerne svovl fra frugtproduktionen, at etablere et fagudvalg
for mindre, alsidige landbrug eller at ændre foreningens navn.
7 Mælkebønder bliver i folden
6 ”Rammerne skal ændres, så landbruget kan udvikles
5
Dagens økologiske mælkeproducenter er det også om tre år, og
halvdelen af dem forventer at lave mere mælk, viser spørgeundersøgelse.
Hvordan sikrer vi den næste generation af økologer den bedste landmandsuddannelse? Spørgsmålet blev drøftet på et temamøde i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling.
7 Arla skal bruge mere mælk
6 Økologiske gårdbutikker har fået et udvalg
Ifølge vice adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard er det kun
et spørgsmål om tid, før Arla åbner døren for nye danske leverandører af økologisk mælk.
I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening blev
der etableret endnu et udvalg i foreningens regi. Det nye udvalg hedder:
Fagudvalget for økologiske gårdbutikker og lokalt salg.
De kalder mig Øko-Dan
Fødevareminister Dan Jørgensen
følte sig blandt venner, da han talte
til økologerne på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening.
8
Dansk mælk og ost i høj kurs
Mejeriprodukter udgør over halvdelen af den samlede eksport af
økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser.
8 Arla på fremmarch syd for grænsen
MARK OG STALD
Verdens største økologiske mejeri vil også være det største nationale økologibrand i Tyskland
15 Lucernefrøene er økologiske
10 Den Rå Hinge vender tilbage
DLF lancerer i år økologiske frø af lucerne dyrket i Danmark. Det er et
skridt i den rigtige retning, men prisen kan holde nogle fra at dyrke den.
Det bobler og syder i de økologiske ostekar, hvor nye specialoste
har kurs mod kunder i ind- og udland.
16 Økologi skal levere klima og natur
11 De små mejerier er også tørstige
Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Økologisk Landsforening
lancerede først på måneden. Fælles er, at alle skal bidrage.
Landets økologiske mejerier har kurs mod en tættere balance,
men døren er åben for nye leverandører.
11 Søvind på egne ben
16 L&F og ØL er delvist enige, men naturmodel skiller
12 Michael tror på mælkeproduktion
Landbrug & Fødevarers Økologisektion ønsker mindre detailregulering
af naturkrav. Naturtiltag skal kunne puljes.
Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april, er Michael Bisgård
klar til at levere. 230 økologiske kælvekvier står og tripper i startboksen på Hagens Mølle ved Skive
17 Sukker gør gyllen sur
Ny forskning peger i retning af, at sukker kan erstatte svovlsyre som
middel til at fjerne ammoniakdampe fra gylle. Opdagelsen kan være til
stor fordel for det økologiske landbrug og ikke mindst naturen.
16
Økologi skal levere klima og natur
Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Økologisk Landsforening lancerede
først på måneden. Fælles er, at alle skal bidrage.
13 Arla vender økonomien
De senere år har økologiske mælkeproducenter ikke tjent mere
end konventionelle. Med Arlas forhøjelse af økologitillægget fra
marts, genvinder økologerne det tidligere forspring.
13 Kalves velfærd under lup
14 Gedemælk er ingen guldgrube
Gedemælk er en sårbar niche med få producenter og svingende
efterspørgsel. Det er en udfordring.
MAD OG MARKED
14 Kendt praksis - ukendt risiko
18 Nu rykker kyllingerne
To ud af tre økologiske mælkeproducenter fodrer kalve med mælken fra køer, der er behandlet med antibiotika. Om denne praksis,
der er udbredt i hele kvægbruget, kan føre til resistens, er der
ingen, der ved
Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af ugentlige
slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen efter økologiske
kyllinger.
19 Møllerier valser gryn af nye sorter
24 Køernes forårsfest
Både Per Grupe og Aurion forsøger sig med at valse havregryn af nye
sorter.
HUNXOPLQDWLRQHQSnÁHUHPnQHGHUVPnOUHWWHWLQGVDWVnUHIWHUnU
19 Dan Jørgensen bliver brugsuddeler på Fyn
20 Hele kulturen skal vendes på hovedet
For Kristina Kristensen er det en spændende udfordring at løfte økologiprocenten fra tæt på nul til 90 og samtidig sikre de studerende på
Aarhus Universitet mad til SU-venlige priser.
ʹͲ—–‹‡ϐŽ›†‡”ˆ”ƒ‡•–ƒ•
19
Ny slow-øko-butik i Give
Ny slow-øko-butik i Give
Borgerne i Give har fået en butik med fødevarer fra lokale økologer.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
20. marts 2015 nr. 563
Uden overskud i
2015 er vi her ikke
Økologisk
Landsforenings
politiske ledelse:
Bestyrelsen
Formand: Per Kølster, Mads
Helms, Kim Qvist, Arne Juel
Jensen, Birte Brorson, Karsten
Kjærgaard, Anya Hultberg,
Laust Stenger, Lis Roborg, Ole
Sørensen, Philip Dam Hansen,
Nelly Riggelsen, Christina Udby
Hansen.
1. suppleant Anders Lund
2. suppleant Jørgen Sønderby.
Frugt-, bær- og grøntudvalget
Formand: Poul Rytter Larsen
Næstformand Klaus Søgaard
Axel Månsson, Lars Albrektsen
Siebe Johannes Gorter.
Suppleant: Lotte Lei.
Kødudvalget
Ole Chr. Andersen, Henrik Terkelsen, Harry Storgaard, Jakob
Kortegaard Becher, Carsten
Sørensen.
Suppleant Erling Fischer Madsen.
Mælkeudvalget
Ole Sørensen, Frode Hjort Gregersen, Bjarne Nebel, Laust Krejberg,
Mikkel Juhl Nielsen, Niels J. V.
Rasmussen, Preben Lauridsen,
Svend Otto Søgaard.
Suppleant Finn Tang .
Planteavlsudvalget
Søren Moeslund Larsen, Kurt
Hvid Frost, Hans Henrik Thomsen,
Søren Bilstrup, Jørn Ussing
Larsen, Allan H. Hansen, Lars
Sørensen.
Suppleant Gert Ladegaard
Jensen.
Svineudvalget
Formand Randi Vinfeldt, næstformand Bertel Hestbjerg, Flemming
Madsen, Karin Stavnskær, Arne
Juel Jensen.
Suppleant Preben Drastrup.
Æg- og Fjerkræudvalget
Flemming Haugaard, Lars Bredahl, Jens Otto Rasmussen,
Frede Lorenzen, Uffe Stougård,
Hans Johnsen, Jakob Kjær.
Suppleant Hardy Eskildsen
Ulandsudvalget
Kristina G. Due, Jesper Saxgren,
Klaus Sall, Emilie Qvist Kjærgaard, Peter Bach Nicolajsen, Inge
Lis Dissing.
1. Suppleant Sven Jensen
2. suppleant Niels Chr. Nielsen.
Virksomhedsudvalget
Formand Jørgen Bonde, næstformand Nelly Riggelsen, Brian
Nybo, Henrik Biilmann, Petter Aagesen, Randi Kok, Sven Jensen.
Gårdbutikker og lokalt salg
Formand Niels Ebbe, næstformand Heidi Larsen, Elisabeth
Rasmussen, Ulrik Salmonsen,
Kirsten Moeslund Sivertsen.
Suppleant Philip Dam Hansen.
Det var ikke regnskaberne, der kastede glans
over generalforsamlingen i Økologisk Landsforening ...
Stemmekortene var i brug igen og igen på generalforsamlingen i Økologisk
Landsforening. Foto: Joachim Kjeldsen.
HØRT PÅ GENERALFORSAMLINGEN:
... til gengæld blev generalforsamlingen med sit rekordstore fremmøde
et bevis på, at medlemmerne bakker
op om foreningen, også når resultatet ikke er kønt.
- Jeg troede ikke mine egne øjne,
da jeg så regnskabet første gang. Jeg
vil derfor gerne spørge formanden
om, hvad man gør fremad, sagde Kristen Degn, der er én af foreningens
folkevalgte revisorer.
Regnskabet viste et underskud
på 1,4 mio. kr. og en egenkital, der
var skrumpet til få hundredetusinde
kroner.
Per Kølster svarede:
- Det er klart, det er en sag, der
giver anledning til spørgsmål her
på generalforsamlingen. Men det
har også givet anledning til mange
spørgsmål i bestyrelsen. Selvfølgelig skal vi gøre noget for at forbedre
egenkapitalen. Det er vi enige med
banken om, og det har vi gjort. Det vil
I se, når vi fremlægger budgettet. Vi
arbejder med at generere et løbende
overskud, der kan konsolidere foreningen - og ikke bare give sikkerhed
men også frihed, så vi har et handlerum.
“
“
“
Forslag faldt på stribe
Man bliver ikke syg af at se på en gris. Debatten om MRSA bør handle om produktionsrammerne. Vi må diskutere, om kød skal
være så billigt, at man er nødt til at holde
dyr under forhold, hvor de skal have så meget medicin.
RANDI VINFELDT, FORMAND FOR SVINEUDVALGET
Faktaresistens har ramt mange – også nogle
økologiske mælkeproducenter, der mener, de
mangler kvælstof.
PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING
Jeg savner én ting i beretningen: vores ambitioner for økologien. Danmarks Naturfredningsforening har en vision om et økologisk
Danmark om 30 år. Hvad er vores ambition?
JENS CHRISTENSEN, RÅD & DÅD ØKOLOGISK GARTNERI
På generalforsamlingen i
Økologisk Landsforening
var der hverken opbak‹‰–‹Žƒ–ϐŒ‡”‡•˜‘˜Ž
fra frugtproduktionen,
at etablere et fagudvalg
for mindre, alsidige
landbrug eller at ændre
foreningens navn
GENERALFORSAMLING
AF IRENE BRANDT
Er det godt eller skidt for økologien, når økologiske frugtavlere
sprøjter deres afgrøder med svovl,
azadirachtin (Neem) eller kaliumcarbonat? Spørgsmålet blev rejst
på generalforsamlingen af Anders
Lindgaard, som ønskede, at Økologisk Landsforening, ØL, følger op på
en generalforsamlingsvedtagelse fra
2010 om at udfase brugen af sprøjtegifte i økologisk landbrug.
)RUVODJHW ÀN HQ EODQGHW PRGWDgelse på økologernes generalforsamlingen. På den ene side afviste
frugtavler Poul Rytter Larsen forslaget med ordene:
- Vi arbejder hele tiden på at udvikle sorter og metoder, så vi i videst
muligt omfang kan undgå udefrakommende midler. Vi har endnu ikke
set løsninger, der kan erstatte svovl,
at pakke jorden ind i plastik er ikke
en mere økologisk dyrkning.
Birte Brorson, der er omlægningskonsulent i storkøkkener, talte derimod for forslaget:
- I min dagligdag holder jeg mange foredrag for køkkenfolk. Og jeg
har svært ved at forklare, at man
kan gøde økologiske marker med
konventionel gylle, og at man i Sydeuropa sprøjter frugt med kobber og
svovl. Poul Rytter Larsen pakkede
det godt ind; men alt det, der skal
pakkes ind, skal ikke være i økologien.
Andre opfordrede Frugt- og grøntudvalget til at arbejde med problePDWLNNHQ RJ HW ÁHUWDO DI JHQHUDOforsamlingens deltagere stemte
forslaget ned.
Nej til udvalg for mindre landbrug
Anders Lindegaard var - sammen
med Susanne Hansen - også ophavs-
mand til et forslag om, at ØL etablerer et udvalg for mindre og alsidige
landbrug. Udvalget skal følge op på
anbefalingerne fra det kompetenceudvalg, som sidste år afsluttede sit
arbejde med at afdække de små
landbrugs udfordringer.
Forslaget blev nedstemt af generalforsamlingen - blandt andet med
henvisning til, at der netop er etableret et nyt fagudvalg for gårdbutikker
og lokalt salg.
Dette udvalg er også udsprunget
af anbefalingerne fra kompetenceudvalget, og derfor forventer bestyrelsen i ØL, at det nye udvalg tager
en del af udfordringerne for de mindre, alsidige landbrug op.
Nej til Økologi Danmark
Det var ikke kun Anders Lindegaard,
der måtte lide den tort at se sine forslag nedstemt på generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om en nyt
navn i stedet for ’Økologisk Landsforening’ led samme skæbne.
Blandt de stemmeberettigede var
det kun bestyrelsen, der talte for et
navneskifte. Philip Dam, der i bestyrelsen repræsenterer den unge
generation af landmænd, gav blandt
- Vi har en organisation med stigende omsætning. Det betyder, vi er
udfordret på, hvordan vi organiserer
og styrer det. Rutiner i sekretariatet
skal forbedres, og vi samarbejder
med revisionsselskabet Deloitte om
at udvikle en bedre projektstyring og
en løbende budgetopfølgning.
Gode forventninger til 2015
Det dårlige resultat skyldtes primært
tre ting: erstatningssager, nye regler
i NaturErhvervstyrelsen, som har betydet nedskæringer i budgetterede
projekter, samt en del langtidssygemeldinger i sekretariatet.
- Tilsammen koster disse tre hændelser os mere end 2,2 mio. kr. Vi
kunne altså - hvis vi havde været
dem foruden - have fået et ganske
ÁRW UHVXOWDW VDJGH VHNUHWDULDWVFKHI
Torben V. Lauridsen.
Mads Helms fra bestyrelsen supplerede:
- Det er helt sikkert, at det primære fokus nu ligger på opbygning af
egenkapitalen, og det kommer I til at
se, når vi bliver præsenteret for budgettet for 2015. Vi kommer ikke her
til næste år uden et overskud - for så
er vi her jo ikke.
I 2015 viser budgettet et overskud 1,5 mio. kr. Når foreningen
dette mål, er egenkapitalen igen på
ret kurs.
ib@okologi.dk
andet udtryk for, at ’landsforening’ er
gammeldags.
Argumenterne for ikke at skifte
navn var mange. En anden ung
landmand, Kristoffer Korshøj, sagde
blandt andet:
- Det er rigtig ærgerligt, hvis ’forening’ ikke fremgår af navnet, for det
er forenings-Danmark, der har været
med til at drive os hertil, hvor vi er
i dag.
Bestyrelsen havde foreslået det
nye navn: Økologi Danmark - blandt
andet med den begrundelse, at
’landsforening’ hører fortiden til, og
at mange snubler i Økologisk Landsforening og kalder forening alt muligt
andet.
Til misforståelserne havde freelancejournalist Per Henrik Hansen
en kommentar:
- Desværre kan man ikke gardere
sig mod sjusk i medierne, og jeg vil
vædde på, at også det nye navn vil
blive forvansket.
Afstemningen viste, at ønsket om
at skifte navn langt fra havde 2/3
opbakning, som vedtægterne kræver, når det er en navneændring, der
stemmes om.
AKTUELT
20. marts 2015 nr. 563
ØKOLOGI & ERHVERV
5
Det mener
medlemmerne:
Næsten 400 medlemmer af
Økologisk Landsforening tog imod
fødevareministerens roser.
Foto: Joachim Kjeldsen.
Vi spurgte tre deltagere på Økologisk Landsforenings generalforsamling om deres holdning til
økologireglerne. Er niveauet lagt
det rigtige sted?
JOHANNES LARSEN, LANDMAND MED
KØDKVÆGOPDRÆT OG KORNPRODUKTION.
De kalder mig Øko-Dan
Fødevareminister Dan
Jørgensen følte sig
blandt venner, da han
talte til økologerne på
generalforsamlingen i
Økologisk Landsforening
GENERALFORSAMLING
AF IRENE BRANDT
- Når mine borgerlige venner virkelig
skal sætte ord på, hvor skidt en karl,
jeg er, så kalder de mig Øko-Dan selvom nogle af dem synes, det er at
gå for vidt, sagde fødevareminister
Dan Jørgensen, da generalforsamlingen i Økologisk Landsforening blev
sat på stand by en times tid, for at
give plads for ministeren.
- Jeg føler, jeg er i klub med jer,
selvom vi ikke altid er enige om alt;
men vi har et godt og konstruktivt
samarbejde. I har visionerne i orden,
og fagligheden er i orden. Det er derIRU , KDU Vn VWRU LQGÁ\GHOVH VRP ,
har, sagde Dan Jørgensen.
Fødevareministeren havde mange roser med til sine tilhørere:
- Jeg føler, vi har en fælles sag:
dyrenes, naturens, sundhedens og
kvalitetens sag. Vi har en kontrakt,
der siger, vi kun har vores omgivelser til låns. Dyr, jord og vand skal
behandles med omhu og respekt.
Og det er disse værdier, der er årsag til, at vi er førende på økologi på
verdensplan - et resultat, som I, der
er her, har en stor del af æren for ovenikøbet har I formået at skabe
vækst og udvikle økologien uden at
springe over, hvor gærdet er lavest,
sagde Dan Jørgensen.
Taler og betaler
9LWDOHURP¡NRORJLPHGPDQJHÁRWWH
ord i regeringen - men vi bruger også
penge på det, sagde Dan Jørgensen
og gennemgik de tiltag, regeringen
har taget for via økonomisk støtte at
udvikle den økologiske produktion i
Danmark.
- Jeg er kisteglad for, at det er
lykkedes at samle hele regeringen
om Økologiplan Danmark. Vi fastholder i planen, at vi fortsat skal
være verdensmestre på økologi,
og vi fastholder målsætningen om,
at det økologiske areal skal være
fordoblet. Vi bruger 400 mio. kr. på
at støtte økologien, og Økologisk
/DQGVIRUHQLQJV ÀQJHUDIWU\N NDQ
ses ikke bare på hver eneste side i
planen men næsten helt ned i hver
eneste linje, sagde Dan Jørgensen.
Han tilføjede:
- Det bliver svært at nå de mål, vi
allerede har sat os. Den ambition, vi
har nu om at fordoble inden 2020,
skal vi virkelig lægge os i selen for at
nå!
“
Det bliver
svært at nå de
mål, vi allerede har sat os. Den ambition,
vi har nu om at fordoble
inden 2020, skal vi virkelig
lægge os i selen for at nå!
Ros til detailhandlen
Dan Jørgensen lagde ikke skjul på, at
han er imponeret over detailhandlen.
- Der er sket meget på et halvt
år. Det går stærkt nu, og Coop, Kiwi
og de andre dagligvarebutikker, der
virkelig gør noget for økologien, har
fortjent ros. Og det er fantastisk, at
vi nu har det luksusproblem, at der
ligefrem er mangel på økologiske fødevarer, sagde Dan Jørgensen.
Ikke kun ros
Men der var også torne på fødevareministerens roser til sit publikum.
Dan Jørgensen efterlyste endnu
større fokus hos de økologiske landmænd på både klimaindsats og dyrevelfærd.
- Men jeg respekterer jer også for,
at I ikke går i forsvarsposition, når I
mødes med disse krav. Tværtimod.
I er up front med løsninger - nogle
gange endda inden, resten af verden
har opdaget, at der er et problem,
der skal adresseres, sagde Dan Jørgensen.
Næste generation
Foranlediget af spørgsmål fra salen
tog Dan Jørgensen også udfordringerne for de unge, kommende økologiske landmænd op i sit indlæg.
- Vi vil sikre en bedre økologisk
uddannelse på landbrugsskolerne,
RJ MHJ WURU YL ÀQGHU HQ O¡VQLQJ Sn
NUDYHW RP VSU¡MWHFHUWLÀNDW VDJGH
Dan Jørgensen.
Han understregede, at den nye
lov, der ændrer ejerstrukturen i landbruget, også skal hjælpe de unge
landmænd ind i erhvervet.
Få det fulde overblik på www.okologi.dk
I to dage drøftede medlemmerne
af Økologisk Landsforening økologi,
økonomi, vision, mission, strategi og
meget, meget mere.
På foreningens hjemmeside,
www.okologi.dk/GF2015, kan du
ÀQGHRJO VHRP‘NRORJLVN/DQGV
forenings nye vision:
ɻ
En verden, der tænker og
handler økologisk - til glæde for
mennesker, dyr og vores jord.
... den nye mission:
ɻ Vi baner vej for mere og bedre
økologi - med nye løsninger,
samarbejde og markant interessevaretagelse.
GHÀUHVWUDWHJLPnO
ɻ Udbredelse
ɻ Involvering
ɻ Udvikling
ɻ Forening
... og ikke mindst, hvad der gemmer
sig bag strategimålene.
Du kan også læse om de fem strategiske indsatsområder, som blev vedtaget på generalforsamlingen:
ɻ Økonomisk bæredygtighed
ɻ En levende og frugtbar jord
ɻ Næste generation af økologiske
landmænd
ɻ Lokal økologi
ɻ Profesionelle køkkener
Ny medlemsgruppe
Per Kølsters beretning, regnskaber
og budgetter er ligeledes tilgængelige på hjemmesiden, hvor du også
NDQÀQGHVOLGHVIUDO¡UGDJHQVIDJOLJH
oplæg.
Og sidst men ikke mindst kan du
se vedtægtsændringen, som betyder, at de professionelle køkkener
nu kan blive medlem af Økologisk
Landsforening.
ib@okologi.dk
” Jeg synes, økologireglerne
er dér, hvor de skal være, fordi
de løbende har tilpasset sig den
virkelige verden. Det samme kan
man ikke sige om naturplejereglerne. Her er der virkelig nogle
knaster, der gør det svært for os
landmænd.
ANN KIRSTINE PEDERSEN,
PERSONLIGT MEDLEM.
” Jeg synes, reglerne for
brugen af konventionel gylle på
økologisk jord burde strammes.
Det er lidt træls at tænke på, at
de økologiske gulerødder, jeg
køber, kan være dyrket med konventionel gylle. Og det er jo heller
ikke dét, forbrugerne forventer,
når de køber økologiske produkter. Jeg synes derfor, det er en
overgangsordning, der har varet
for længe.
JENS CHRISTENSEN, GARTNERILEDER.
” Generelt synes jeg, at de
danske myndigheder tolker EU’s
økologiregler meget fornuftigt,
ud fra de produktionsvilkår vi
har her i landet. Men økologireglerne skal selvfølgelig hele tiden
udvikles; og det skal tage den tid,
det tager, fordi så mange i fællesskab indgår i arbejdet.
De nationale brancheaftaler, der
kan gå skridtet videre end EU’s
økologiregler, er vigtige, fordi de
kan tage hensyn til de vilkår, der
gør sig gældende nationalt – og
det er jo ikke kun i Danmark, der
er nationale brancheaftaler, som
stiller ekstra krav til den økologiske produktion.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
20. marts 2015 nr. 563
”Rammerne skal ændres,
så landbruget kan udvikles
Hvordan sikrer vi den
næste generation af
økologer den bedste
landmandsuddannelse?
Spørgsmålet blev drøftet
på et temamøde i forbindelse med Økologisk
Landsforenings generalforsamling
GENERATIONSSKIFTE
AF IRENE BRANDT
To unge og uenige landmænd indledte diskussionen på temamødet
om den bedste landmandsuddannelse: Anna Hesselager, elev på Kalø
Økologisk Landbrugsskole og på
mødet repræsentant for Øko-Opråb,
samt Philip Dam Hansen, der driver
gården Troldgaarden ved Hovedgård
sammen med sin mor, Birgitte Dam.
Derudover er han nyuddannet landmand fra Bygholm Landbrugsskole
og bestyrelsesmedlem i Økologisk
Landsforening.
$QQD+HVVHODJHUÀNI¡UVWRUGHW
- I vores øjne virker udgangspunktet for vores uddannelse meget gammeldags og konventionelt.
Vi vil gerne inddrage udviklingsinitiativer, og tale om økologi som udvikling, og vi har mange bud på,
hvordan vi kan hjælpe udviklingen
af økologien i gang. Vi vil gerne være
med til at udvikle alternative ejerformer og generationsskifte; men det
kræver, vi også får indblik i økonomi
i uddannelsen, sagde Anna Hesselager og fortsatte:
- Derfor skal der laves en ny bekendtgørelse til uddannelsen, der
gør det muligt at tilbyde os en helhedstænkende og løsningsorienteret
uddannelse. Rammerne skal ændres, så landbruget kan udvikles.
En gruppe elever på Kalø Økologisk Landbrugsskole har etableret
Øko-Opråb, som skal skabe synlighed omkring elevernes kritik af deres uddannelse.
- Tiden er moden nu, til at vi laver
en ordentlig økologisk landmandsuddannelse. Når der er landbrugsskoler
til den konventionelle produktionsform, bør der også være landbrugsskoler, der uddanner landmænd til
den økologiske produktion. For det
er to forskellige produktionsformer.
Mere økologi
på landbrugsskolerne
'HUHIWHUÀN3KLOLS'DPRUGHWRJKDQ
brugt sin taletid på at argumentere
for, at økologiundervisningen skal
styrkes på alle landets landbrugsskoler.
- Jeg vil være ked af, hvis man adskiller uddannelserne. I stedet anbefaler jeg, at man kombinerer undervisningen, så man også lærer mere
økologi på de almindelige landbrugsskoler, sagde Philip Dam Hansen og
fortsatte:
- Efter tre års orlov fra uddannelsen, hvor jeg etablerede mig som
selvstændig landmand, valgte jeg
at afslutte uddannelsen i september 2014. Jeg kom til at sidde i en
svineklasse. Jeg ved derfor intet om
malkekøer, fordi specialiseringen er
så stor. Man kan kun vælge mellem
mælk, svin og planteavl. Men vi har
ekstensivt svinehold med gamle racer og fokus på god kvalitet og høj
pris. Den viden, jeg har fra Troldgaarden, har betydet, at jeg selv har
undervist på forskellige seminarer,
hvor blandt andre mine lærere fra
Bygholm, skulle lære at undervise
eleverne på landbrugsskolerne i økologisk produktion.
I panelet sad også Lone Andersen, der er viceformand i L&F’s primærbestyrelse og medlem af Landbrugsuddannelsesudvalget.
Hun
sagde:
- Jeg er optaget af, at de unge får
en landbrugsuddannelse, der er så
god som muligt - uanset om målet er
at blive konventionel eller økologisk
landmand. I L&F arbejder vi også
med diversitet i landbruget. Derfor
er det også altafgørende, at uddannelsen favner den bredde, der er i
landbruget. Jeg har stor forståelse
for de unges kritik, og i det faglige
udvalg er vi enige om, at der ikke må
være begrænsninger for at uddanne
i økologi i uddannelsen. Men det er
ikke bekendtgørelsen, der står i vejen. Nøglen ligger i de lokale undervisningsplaner på skolerne.
Mange forhindringer
De traditionelle landbrugsskoler blev
i den efterfølgende debat kritiseret
for at fokusere for ensidigt på de tre
store produktionsgrene: Kvæg, svin
og planteavl.
Landbrugselever, der ønsker at
uddanne sig til at arbejde med fjerkræ, geder, får eller frugt- og grøntavl, kan ikke lære dette på skolerne,
PHQ VNDO ÀQGH SUDNWLNSODGVHU KYLV
de vil forfølge deres ønsker. Det er
imidlertid lettere sagt end gjort, at
skaffe denne praktikplads, for enten er der ikke drifttimer nok på de
mere ekstensive landbrug, eller også
er der ikke økonomi i bedriften til at
ansætte elever.
Den sidste forhindring havde
Mads Helms, økologisk mælkepro-
De unge landmænd var mødt talstærkt frem på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening, og dagen efter var der temamøde om, hvordan de sikres
den bedste uddannelse til økologiske landmænd. Foto: Jakob Brandt
ducent og næstformand i Økologisk
Landsforening, en kommentar til:
- Man bør kunne honorerer de
mangfoldige og mindre landbrug, så
det også bliver mulighed for at udGDQQH ÁHUH HOHYHU L GH DOWHUQDWLYH
landbrug - måske med mulighed for
praktikpladstilskud eller su til praktik
på små gårde.
Tre spor
Aage Dissing, der i sin tid var med
til at etablere den første økologiske
landbrugsskole i Danmark i Åbybro,
bidrog også til debatten:
- Da vi oprettede den første økologiske landbrugsskole, håbede vi, at
denne diskussion ikke skulle strække sig frem til i dag. Men i dag har
jeg svært ved at se, hvordan vi kan
bygge en uddannelse op omkring
en vision for en fremtid, vi gerne vil
realisere. Jeg ser det som tre spor:
konventionel landbrugsuddannelse,
uddannelse til det økologiske landbrug, som det er i dag, og endelige
en uddannelse, der er rettet mod visionen for fremtiden.
Hertil svarede Anna Hesselager:
- Det mener vi på ingen måde,
det er! Vi har en masse holdninger
til landbruget, som ikke handler om
penge men om natur og biodiversitet. Det behøver ikke at være mindre
konkret, fordi det er visionært. Man
kan for eksempel lave projektundervisning.
Økologiske gårdbutikker har fået et udvalg
I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening
blev der etableret endnu
et udvalg i foreningens
regi. Det nye udvalg
hedder: Fagudvalget for
økologiske gårdbutikker
og lokalt salg
ÅRSMØDE
AF IRENE BRANDT
- Baggrunden for, at bestyrelsen har
besluttet at oprette Fagudvalget for
økologiske gårdbutikker og lokalt
salg, er, at en gruppe medlemmer,
som alle arbejder med gårdbutikker
eller lokalt salg, har henvendt sig til
foreningen. I ØL ser vi det nye fagudvalg som en fantastisk mulighed, fordi lokalt salg er et af foreningens nye
indsatsområder, sagde Paul Holmbeck, direktør i ØL, på det stiftende
møde for det nye fagudvalg.
En lille snes medlemmer af ØL var
mødt frem til mødet, der foregik i forbindelse med ØL’s generalforsamling
og årsmøderne i foreningens etablerede fagudvalg.
- Fagudvalget kan styrke afsætningen af produkter gennem gårdbutikker, stalddørssalg og lokalt salg
til dagligvarebutikkerne og dermed
hjælpe landmanden med at holde
lønsomheden tæt på gården. I ØL’s
sekretariat har vi viden om lovgivning
og salg, som vi kan stille til rådighed
for det nye udvalg. Og tilsvarende har
Følgende blev valgt til fagudvalgets bestyrelse:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Niels Ebbe, Korsmedergaard, Randers. Valgt 1 år
Kirsten Sievertsen, Stensbølgård, Kirke Hyllinge. Valgt 1 år
Elisabeth Rasmussen, Stengården, Farum. Valgt 2 år
Ulrik Salmonsen, Valnødlund, Roskilde. Valgt 1 år
Heidi Larsen, Bakkegården, Ringsted. Valgt 2 år
Philip Dam, Troldgaarden, Hovedgård. Suppleant.
medlemmerne af fagudvalget viden
om for eksempel kontrolbesøg, som
kan deles med kollegaerne, sagde
Paul Holmbeck
Erfaringsdeling
Én af initiativtagerne, Ulrik Salmonsen, tog også ordet på mødet:
- Vi tog initiativet, fordi vi ikke har
erfaringer med at være købmænd,
og vi mangler en paraplyorganisation. Erfa-grupper er vigtige, når vi
taler gårdbutikker, for der er mange
ting, der hører med, når man vil
starte en gårdbutik. Vi mangler rådgivning, for myndighederne giver en
kold skulder. De vil først komme og
godkende, når vi er færdige med byggeriet; men så risikerer vi, at det, vi
har lavet, bliver underkendt, sagde
Ulrik Salmonsen og fortsatte:
- Det kræver også professionel
hjælp at lære at markedsføre sig selv
- hvilke kanaler, skal man vælge? Og
er der støttemuligheder? Gennem
erfa-grupperne kan vi også komme
til at handle lidt mere med hinanden,
for vi ved jo godt, hvad der sker med
priserne, hvis vi skal handle gennem
en grossist.
På det stiftende møde var der kampvalg til de fem bestyrelsesposter og
suppleant-posten. Tre bestyrelsesmedlemmer skulle vælges for ét år,
to for to år.
TEMA: MÆLK
20. marts 2015 nr. 563
ØKOLOGI & ERHVERV
7
TEMA: MÆLK
Mælkebønder
bliver i folden
Dagens økologiske mælkeproducenter er det også
om tre år, og halvdelen af dem forventer at lave mere
mælk, viser spørgeundersøgelse
Den økologiske mælkeproduktion er
ikke en synkende skude, som landmændene er ved at forlade. Trods
økonomisk pres forventer ni ud af ti, at
der stadig bliver produceret økologisk
mælk på deres bedrift om tre år. Kun
fem procent forventer, produktionen er
ophørt til den tid. Otte pct. er i tvivl.
Tallene stammer fra en spørgeundersøgelse, Økologi & Erhverv har
gennemført blandt 143 økologiske
mælkeproducenter i sidste uge.
Den peger på nogen optimisme
blandt de 375 økologiske mælkeproducenter, der er tilbage, efter at 25
valgte at forlade branchen sidste år.
Knap halvdelen af svarpersonerne i
undersøgelsen angiver, at de til den tid
KDUÁHUHN¡HUHQGLGDJPHQVOLJHVn
mange fortsætter med uændret antal.
Om undersøgelsen
Økologi & Erhverv har kontaktet 143 mælkeproducenter via mail.
ɻ 64 har svaret
ɻ Gnsn. besætning: 174
køer
ɻ Mejeri: Arla: 61 %, Thise:
17 %, Naturmælk: 14 %,
andre: 8 %
.YRWHDÁ¡VQLQJHQ DSULO JLYHU
nem adgang til denne merproduktion,
og 59 pct. regner allerede i år med at
øge produktionen i forhold til 2014.
Mejerierne forventer da også fem til
syv procent større indvejning i år.
Generelt vurderer mælkeproducenterne i undersøgelsen ikke,
NYRWHDÁ¡VQLQJHQ InU QRJHQ VWRU EHtydning for den økologiske mælkeproduktion i Danmark. Det er andre
faktorer som adgang til græsning,
efterspørgsel og mælkepris, der regulerer produktionen. ’På den korte
bane gør det ingen forskel, men på
sigt skærpes konkurrencen og strukturudviklingen’, som en svarperson
konstaterer.
Dialog med bankerne
Formand for mælkeproducenterne
i Økologisk Landsforening, Ole Sørensen, genkender en lidt større tiltro til fremtiden blandt økologer end
for blot et år siden, men han understreger, at der fortsat er brug for en
stærk dialog med bankerne om økologernes kreditbehov.
- Hvis vi skal levere gode resultater
på bundlinjen hvert år, skal vi have
høj selvforsyning. Det kræver mere
areal, buffer-beholdninger og større
likviditet, siger han.
kmn@okologi.dk
Dansk mælk
og ost i høj kurs
Mejeriprodukter udgør over
halvdelen af den samlede eksport af økologiske fødevarer,
og salget til udlandet vokser.
Michael tror på
mælkeproduktion
Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april, er Michael
Bisgård klar til at levere. 230
økologiske kælvekvier står og
tripper i startboksen.
side 12
side 8
De små mejerier er
også tørstige
Landets økologiske mejerier
har kurs mod en tættere balance, men døren er åben for
nye leverandører.
Gedemælk er ingen
guldgrube
Gedemælk er en sårbar niche
med få producenter og svingende efterspørgsel. Det er en
udfordring.
side 14
side 11
Arla skal bruge mere mælk
Ifølge vice adm. direktør i Arla Foods, Povl
Krogsgaard er det kun
et spørgsmål om tid, før
Arla åbner døren for nye
danske leverandører af
økologisk mælk
I 2014 indvejede Arlas Foods’ 268
danske økologiske andelshavere i alt
ca. 360 mio. kg mælk. Det er samme
P QJGH VRP ÁHUH E¡QGHU OHYHrede i 2013.
Strukturudviklingen i retningen
af større bedrifter ser ud til at fortsætte, og i foråret bliver der givet et
ekstra vrid på volumenknappen hos
de økolgiske mælkeproducenter hos
Arla.
- Når kvoterne ophører i år, forventer vi at få fem procent mere
mælk, men vi er ikke i tvivl om, at vi
skal bruge noget mere. Når vi spørger vores salgsfolk, tror de, vi kommer til at mangle økologisk mælk i
2017, så i øjeblikket er vi i færd med
at gennemgå salgsprognoserne med
en tættekam, siger Povl Krogsgaard.
Han oplyser, at Arla aktuelt ikke
har en venteliste med potentielle
omlæggere i Danmark, og han tør
endnu ikke spå om, hvor mange nye
leverandører Arla skal rekruttere for
at sikre tilstrækkelige mængder af
mælk i de kommende år.
- Lige nu har vi en god balance,
men når vi netop har hævet økotillægget med næsten 15 øre pr. kilo,
er det fordi, vi skal bruge mere mælk,
og det er ikke bare fem nye leverandører. De fylder jo ikke meget, er det
tætteste Povl Krogsgaard kommer
på en konkret udmelding om behovet for mere dansk mælk.
Han forventer, at Arla er klar til at
komme med mere præcise tal i løbet
af næste måned.
- Det har altid været den største
udfordring for økologien at skabe
en sund balance mellem udbud og
efterspørgsel, påpeger Povl Krogsgaard.
Han afviser samtidig de kritikere,
som mener, at Arla burde have hævet prisen noget tidligere, så færre
besluttede at lægge tilbage til konventionel drift.
- Det er klart. Når nogen skal have
ÁHUH SHQJH YLO GH DOWLG JHUQH KDYH
haft dem tre måneder før, men vi er
nødt til at gå efter salgstallene.
I øjeblikket peger de i retning af
voksende salg i både Danmark, Sverige og Tyskland.
jb@okologi.dk
8
ØKOLOGI & ERHVERV
TEMA: MÆLK
20. marts 2015 nr. 563
Som led i Naturmælks nye
eksportstrategi deltog Søren
Holm Lucassen fra Uhrenholt
i årets BioFach-messe med
masser af økologiske oste,
VRPHIWHUSODQHQVNDOÀQGH
vej til udenlandske kunder.
Den økologiske mælkeproducent i gennemsnit
Vi har hentet oplysninger om den økologiske mælkeproducent
hos Danmarks Statistik. Sådan ser han/hun ud:
50,6 år gammel
Arbejder ca. 45
timer om ugen
Skylder
28 mio. kr.
væk
Dansk
mælk og
ost er i
høj kurs
Privatbilen er ikke
ny og prangende,
værdi: 162.000 kr.
Har 163 køer,
der hver yder
8.385 kg mælk
om året
Driver 208 ha
Økologisk mælkeproduktion
Bedrifter
*
500
400
300
20
11
20
12
20
13
20
14
20
15
Mejerierne forventer større indvejQLQJ L nU HQG L GH VHQHVWH ÀUH nU
Antallet af mælkeproducenter falder imidlertid fortsat støt.
På eksportsiden er mejerivarer en
vigtig spiller, der ved Danmarks
Statistiks seneste opgørelse stod
for over halvdelen af eksportværdien.
600
Indvejning, 1000 t
* Prognose, oplyst af mejerierne
Eksport af økologiske fødevarer 2008-2013
mio. kr.
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2008
2009
2010
Eksport alle fødevarer undt. mejeri
2011
2012
2013
Eksport mejerivarer
Mejeriprodukter udgør
over halvdelen af den
samlede eksport af økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Den økologiske mejeriproduktion er
ikke kun motoren i Danmarks økologiske landbrug. Mejeriprodukter
udgør også den markant vigtigste
kategori, når det gælder eksport af
økologiske fødevarer.
*HQQHP ÁHUH nU KDU PHMHULYDUHU
udgjort næsten halvdelen af den
samlede eksport, og da Danmarks
Statistik offentliggjorde tallene for
udenrigshandlen i 2013, stod mejerierne for hele 55 procent af den
samlede eksport på godt 1,5 mia. kr.
Det svarer til en vækst på 57 pct.
i forhold til året før, og selv om eksporttallene for 2014 endnu ikke er
gjort op, er der ikke meget, som peger i retning af, at mejerierne løsner
grebet om den førerposition.
Ifølge chefkonsulent Ejvind Pedersen fra Landbrug & Fødevarer
skal vi dog ikke forvente den samme
eksplosive vækst i 2014-tallene.
Han forventer tværtimod, at mejerieksporten lander på nogenlunde
samme niveau som året før.
- Det skyldes især, at verdensmarkedspriserne på mælk faldt meget
i sidste halvår af 2014, siger Ejvind
Pedersen.
de tyske naturkostbutikker, og vi må
fortsat sige nej til nogle, siger Mogens Poulsen.
Thise på vej tilbage
Det er ikke mindst Arlas voksende
eksport, som vejer tungt i statistikken. Med datterselskaber og salgskontorer på de vigtigste nærmarkeder afsætter Arla en voksende andel
af sin økologiske mælk uden for Danmark, men også nogle af de øvrige
mejerier arbejder på at blive mindre
afhængig af hjemmemarkedet.
Thise Mejeri har gennem mange år
været aktiv på de nære eksportmarkeder, men på grund af knaphed på
mælk har selskabet været nødt til at
opsige et par store aftaler med kunder
i Tyskland og Holland, oplyser Mogens
Poulsen, salgsdirektør hos Thise.
- I dag ligger vores eksportandel
på ca. 15 procent men med kraftig
pil opad i både Tyskland og Sverige,
siger han.
Det er ikke mindst Vesterhavsosten, som er med til at åbne døren til
udlandet.
- Vi er inde i to tyske kæder og
hos to store grossister, der leverer til
Uhrenholt hjælper Naturmælk
Gennem mange år har Naturmælk
opbygget en solid base på hjemmemarkedet med salg til både detail og
foodservice, men det sønderjyske
PHMHUL KDU WURGV ÁHUH IRUV¡J KLGWLO
ikke formået at etablere sig på eksportmarkedet. Ifølge Nelly Riggelsen,
salgs- og marketingschef hos Naturmælk, koster det ganske enkelt for
mange ressourcer, hvis mejeriet selv
skal etablere og vedligeholde kontakten til de udenlandske kunder.
'HUIRUHURSJDYHQPHGDWÀQGHDIsætning uden for landets grænser ved
årsskiftet blevet lagt i hænderne på det
store fynske handelsselskab Uhrenholt.
- De har salgskontorer over det
meste af verden, og de har et godt
logistisk set-up, som vi kan trække
på, siger Nelly Riggelsen.
Det nye samarbejde begyndte på
verdens største økologimesse, Biofach i Nürnberg i februar, hvor Søren
+ROP/XFDVVHQIUD8KUHQKROWÀNÁHUH
interessante kontakter.
- Vi har ikke fået konkrete ordrer
i hånden, men vi har fået en interessant kontakt til Basic-kæden i Tyskland, siger Søren Lucassen.
har deres egne økologiske mærker.
Derfor har mejeriselskabet arbejdet
en del med private label-produktion,
men anført af et stort markedsføringsbudget er hovedfokus nu rettet
mod at promovere Arla-navnet, og
indsatsen begynder at give pote.
- Vi har skabt en stærk position
i Tyskland, hvor vi senest har overbevidst Edeka om, at vi skal listes i
deres butikker, siger Matthias Brune.
Med afsæt i de tyske forbrugeres
store fokus på dyrevelfærd og sundhed forventer han, at det vil være
muligt for Arla at øge økologisalget
yderligere og udnytte, at ingen af de
øvrige spillere på det tyske marked
har hverken muskler eller økologisk
mælk nok til at konkurrere på landsplan.
jb@okologi.dk
Arla på fremmarch syd for grænsen
Verdens største økologiske mejeri vil også være
det største nationale
økologibrand i Tyskland
EKSPORT: Selv om Tyskland er det
europæiske land med den største
samlede indvejning af økologisk
mælk, er det Arla Foods, som er ved
at tilkæmpe sig den mest fremtrædende rolle på det tyske marked for
mejerivarer.
På et marked domineret af mange
mindre, regionale mejerier, udnytter
Arla Foods sin position som verdens
største økologiske mejeri.
- Vi vil være det fremherskende
nationale økologibrand, og det tror
jeg også, at vi bliver, siger vice-adm.
direktør Povl Krogsgaard, Arla Foods.
Selskabet forventer, at 2015 bliver året, hvor det for alvor lykkes at
få hul igennem til de største kunder
på det tyske marked, hvor økologien
skal være med til at bane vej for Arlas konventionelle mærkevarer.
Positiv respons fra kunderne
- Det er første gang, at vi på den måde
bruger økologien til at fremme hele
Arla-brandet, siger Povl Krogsgaard.
Sidste år voksede det tyske økosalg - målt på råvaremængder - med
over 20 pct. til 170 mio. l mælk, og
væksten fortsætter i år. Mælken
stammer både fra danske og tyske
økologer.
Men Arlas tyske marketingdirektør, Matthias Brune, oplever det ikke
VRP HQ VWRU XGIRUGULQJ DW ÁHUH DI
Arlas forædlede øko-produkter bliver
fremstillet på basis af dansk mælk.
- Siden vi lancerede vores eget
brand i oktober 2013, har vi fået en
utrolig positiv respons fra kunderne,
siger han.
Har skabt stærk position
En af Arlas store udfordringer er
derimod, at alle dagligvarekæderne
10
ØKOLOGI & ERHVERV
TEMA: MÆLK
20. marts 2015 nr. 563
Osteriet er mest kendt for råmælksosten Rå Hinge. Her står Mogens
Jensen med en rugbrødsformet udgave af råmælksosten, som modnes
ved 8 grader på koldlageret.
Den Rå
Hinge
vender tilbage
Det bobler og syder i de økologiske ostekar, hvor
nye specialoste har retning mod kunder i både indog udland
SPECIALOST
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Nye økologiske specialoste popper
hvert år op i køledisken hos landets
førende ostebutikker, og et voksende
antal bliver produceret i Danmark.
Både Arla Unika-serien og nye oste
fra små gårdmejerier har de seneste
år bidraget til at løfte ostekategorien.
$PPRQLDNOXJWHQÁnULQ VHQQnU
PDQEHY JHUVLJLQGSnRVWHODJHUHWL
Osteriet Hinge, hvor mejerist Mogens
Jensen viser rundt mellem stativer
med små og store oste med runde og
ÀUNDQWHGH IRUPHU 'H HU DOOH Sn IRUsøgsstadiet, og som en stolt far, der
IRUW OOHU RP VLQH E¡UQ EHUHWWHU GHQ
57-årige mejerist om, hvordan han arbejder med at skabe den rigtige smag
og konsistens ved at justere lidt på
opskrifterne, temperatur og lagring.
- En god ost er en ost, som smager af noget. Gennem mange år er
IRUEUXJHUQHY QQHWWLODWVSLVHRVWH
som ikke smager af ret meget. RåP ONVRVWHQH HU GH PHVW LQWHUHVsante. Her kan man virkelig smage
nuancerne fra stalden, siger Mogens
Jensen.
Ved almindelig osteproduktion
EOLYHU P ONHQV QDWXUOLJH LQGKROG DI
bakterier og vitaminer ødelagt under
varmebehandlingen. Han betragter
GHWGHUIRUVRPHQV UOLJXGIRUGULQJDW
udvikle nogle helt nye oste på basis af
UnP ONHQVRPEOLYHUSXPSHWGLUHNWH
ind i ostekarret fra staldens malkeanO JSnGHQDQGHQVLGHDIY JJHQ
Hinge Afrika – tur retur
Efter ti år på det afrikanske Fan Milk
i Nigeria vendte Mogens Jensen sidste år tilbage til det mejeri, hvor han
i 2001 selv var med til at lancere lanGHWVI¡UVWH¡NRORJLVNHUnP ONVRVWH
RJ KDQ Q\GHU KnQGY UNHW PHG GH
levende oste, som ikke altid udvikler
sig som forventet.
- Foderet spiller en stor rolle for
osten. Der er ingen tvivl om, at godt
K¡ JLYHU HQ EHGUH P ON VLJHU 0Rgens Jensen, som har en drøm om at
ODYHHQRVWDIP ONIUDN¡HUGHUHU
fordret med lucerneensilage.
Indtil der bliver tale om en egentlig produktion, laver han kun ost af
O P ON RP XJHQ PHQ KDQ
håber, at det på et tidspunkt kommer op på 1.000 l om dagen, så der
EOLYHU EDVLV IRU DW DQV WWH HQ PHGarbejder.
Vi dyrker
sundhed
Optimalt set-up for alle
1nU GX DUEHMGHU PHG UnP ONVRVW
er den største udfordring malkehyJLHMQHQ 'HQ HU ODJW L K QGHUQH Sn
ODQGPDQG RJ IRUKHQY UHQGH IRUmand for Økologisk Landsforening,
Evald Vestergaard, som grundlagde
og stadig ejer mejeriet. I begyndelsen var han selv med til at drive det,
men det var for meget både at stå for
produktion, salg og logistik, og i dag
har han lavet en aftale om, at NaturP ONVWnUIRUGULIWHQ
- Det er et optimalt set-up og en
god ansvarsfordeling, hvor vi kan
WU NNH Sn 1DWXUP ONV VWRUH NQRZKRZVLJHU(YDOG9HVWHUJDDUG
Han nyder at kunne koncentrere
sig om at drive landbruget, mens NaWXUP ONV¡UJHUIRURVWHQHRJVDOJVarbejdet.
I Urtefarm dyrker, tørrer og forarbejder vi en
voluptatur
audicillamurter.
aut voluptat
eoslang
række økologiske
De tørrede
ursunte
nonsed
omnihit
et accum
aut
ter
sælges
bådemi,
som
rene urter
men indgår
qui untes
eatus blandinger
alicab ipit,
også
i forskellige
til voloreperbåde dyr og
rum nat ipietus,
Vel produkeaquo
mennesker.
Vi stårnobisitatio.
for at fremstille
ter
sælges både
på det id
Danske
og det
tet som
voluptatur,
oditinum
maxim
ut
Europæiske
marked.
eat eat verunt
ut fugition rest, omnimint
Skal
være din
nye samarbejdspartmaioUrtefarm
con perumqu
atend
tur, oditinum
ner
når det gælder
og sundhed?
id maxim
ut eat urter
eat verunt
ut fugition
rest, omnimint maio con perumqu.
”Lad mad være medicin og medicin være
maio con perumqu
mad,” for både dyr og mennesker
Sønderskovgårdvej 5
DK-6650 Brørup
Tel. +45 5115 1565
www.urtefarm.dk
Flere små mejerier lancerer i år nye økologiske specialoste. I øjeblikket arbejGHUPHMHULVW0RJHQV-HQVHQPHGÁHUHXGJDYHUDI5n+LQJHPHQGHWOLOOHPLGWjyske gårdmejeri, som drives af Naturmælk, har også andre oste i pibelinen.
1DWXUP ON KDU L IRUYHMHQ VXFFHV
med at drive gårdmejeriet Kristiansminde ved Varde, og også mejeriet betragter samarbejdet med Hinge som
en optimal løsning for begge parter.
- Vi har styr på salg og logistik og
KDUW WNRQWDNWWLOHQVWRUNXQGHSRUtefølje, så det er en supergod kombination for begge parter, siger marketingchef Nelly Riggelsen.
Økologi er lig kvalitet
Efter hendes vurdering tilfører ostene fra gårdmejerierne en ekstra diPHQVLRQL1DWXUP ONVVRUWLPHQW
“
Råmælksostene er de mest
interessante. Her kan man
virkelig smage nuancerne
fra stalden
MOGENS JENSEN, OSTERIET HINGE
- De har et andet fokus på den
KnQGY UNVP VVLJHPHWRGHGHUJ¡U
DWGHNDQODYHQRJOHPHJHWVS QGHQ-
de ting, som giver os nogle anderledes produkter, siger Nelly Riggelsen.
For at sikre den rigtige smag og
NRQVLVWHQVKDU1DWXUP ONQHGVDWHQ
arbejdsgruppe, som løbende smager
RVWHQHWLO'HWVNHULW WGLDORJPHG
ostegrossist HKI, hvor direktør Poul
Larsen er begejstret for udviklingen
i den danske osteproduktion.
9LNDQVOHWLNNHXQGY UHRVWHQH
fra de små gårdmejerier, som arbejder med små ostekar og har bedre
PXOLJKHG IRU DW Y UH LQQRYDWLYH VLger Poul Larsen.
HKI har et større sortiment af
danske specialoste, og ni ud af ti er
økologiske.
- Det handler om, at de producentHUGHUW QNHUK¡MNYDOLWHWDXWRPDWLVN
RJVn W QNHU ¡NRORJL VLJHU +.,GLUHNtøren, som ofte spiller ping-pong med
mejeristerne, som efter hans mening
har en tendens til at sende deres nye
oste lidt for hurtigt i handlen.
- Her holder jeg lidt i bremsen, så
vi kan sikre os, at ostene har den
rigtige smag og karakter, før de forlader mejeriet, siger Poul Larsen.
TEMA: MÆLK
20. marts 2015 nr. 563
De små mejerier er også tørstige
INDVEJNING
AF JAKOB BRANDT
Den samlede danske indvejning af
økologisk mælk faldt i sidste kvartal
af 2014, og efter en turbulent periode
for den økologiske mejerisektor giver
udsigten til det snarlige kvoteophør
forhåbninger om en bedre balance
mellem indvejning og efterspørgsel.
Umiddelbart er tørsten efter mere
mælk størst hos Thise, som på kort
tid gik fra 80 andelshavere og en indvejning på over 90 mio. kg mælk til
aktuelt 67 andelshavere og en indvejning på ca. 80 mio. kg mælk.
Mejerichef Poul Pedersen ser dog
ÁHUH SRVLWLYH WHJQ L PDUNHGHW VRP
bestyrker ham i troen på, at mælken
er på vej tilbage til Salling-mejeriet.
- Telefonen har ringet lidt mere
HQGLGHVHQHVWHnURJYLInULnUÀUH
nye andelshavere og har kontakt til
ÁHUHPHGKHQEOLNSn6DPWLGLJ
ser det ud til, at vores nuværende
leverandører øger produktionen med
7-8 procent, når kvoterne ophører,
siger Poul Pedersen, som glæder sig
over den positive udvikling.
Han vurderer, at Thise reelt kun
mangler 5-6 mio. kg mælk for at
have en sund balance.
De økologiske mejerier
ɻArla Foods:
Andelshavere
Indvejning
268.
360 mio. kg.
ɻThise Mejeri:
Andelshavere:
Indvejning:
67
80 mio. kg
ɻNaturmælk:
Andelshavere:
Indvejning:
32
34 mio. kg
ɻØllingegaard
Leverandører:
Indvejning:
8
8-9 mio. kg
ɻThem
Leverandører:
Indvejning:
4
8 mio. kg
Øllingegaard kan bruge mere
Også Øllingegaard drømmer om
mere mælk. Det lille nordsjællandVNHPHMHULKDUJHQQHPÁHUHnUY UHW
på udkig efter nye leverandører, og
den situation er der ikke ændret på,
oplyser direktør Steen Jespersen.
Mejeriet, som ejes af Solhvervsfonden, indvejer aktuelt 8-9 mio. kg mælk.
- Mejerimarkedet er meget turbulent, og det er umuligt at forudsige
noget som helst, siger direktøren.
(IWHU ÁHUH nU PHG XQGHUVNXG Sn
bundlinjen håber han, at 2015 bliver
året, hvor der både bliver bedre balance i økonomien og mellem indvej-
Søvind på egne ben
(IWHU ÁHUH nUV VNUDQWHQGH GULIW DI
mejerierne Øllingegaard og Søvind
har Solhvervsfonden valgt at bortforpagte driften af Søvind Mejeri til
selskabet Søvind Mejeri Aps.
Det nye driftsselskab er ejet af
tidligere mejerichef på Søvind, Finn
Kristensen, og Lars Staunsbæk, direktør på Mammen Mejeri.
Med Finn Kristensen som daglig
leder vil de sammen forsøge at sætte
mere skub i produktionen på det lille
østjyske mejeri. Den mest påtrængende mission bliver at genetablere
produktionen af skimmelost, som
blev indstillet i efteråret.
- Vi skal fortsat lave produkter til
Øllingegaard, men vi får desuden adgang til Mammens logistik og kundekreds, siger Finn Kristensen efter sit
comeback på Søvind.
Solhvervsfonden har gennem årene pumpet anselige beløb ind i driften, men nu kan fonden koncentrere
sig om driften af Øllingegaard.
- Vi er glade for at overdrage driften til så kompetente personer og
dermed styrke osteproduktionen på
Søvind, siger fondens formand Knud
Foldschack.
jb@okologi.dk
Mange potentielle
omlæggere
OMLÆGNING: Grøn vækst konsulent Mads Vinther fra Økologisk
Landsforening forventer ikke, at
mejerierne får problemer med at
ÀQGHODQGP QGVRPHUYLOOLJH
til at lægge om, så længe de er
garanteret en afsætning.
- Når vi er ude og tilbyde omlægningstjek, er to ud af tre mælkeproducenter positive over for at
lægge om til økologi, siger Mads
9LQWKHUVRPJHQQHPÁHUHnUKDU
rejst rundt i hele landet for at
tilbyde gratis omlægningstjek.
Der er udsigt til øget indvejning, når mælkekvoterne forsvinder til foråret, så
reelt mangler Thise Mejeri kun 5-6 mio. kg mælk.
Foto: Thise Mejeri
ning og efterspørgsel.
Derfor ser han gerne et par nye
leverandører banke på døren. Det
gælder også hos Naturmælk.
Naturmælk holder døren på klem
- Lige nu har vi den mælk, vi skal
bruge, men vi er nødt til hele tiden
at tænke langsigtet. Vi er i tæt dialog
med landmændene, og vi forsøger
altid at holde døren åben, hvis nogen
henvender sig, siger mejerichef Leif
Friis Jørgensen.
Som en lille spiller oplever han,
at mejeriet er meget følsomt over for
udsving i mælkeprisen, så det er altafgørende hele tiden at afkode, hvad
der sker i markedet.
Leif Friis Jørgensen pointerer i
den forbindelse, at Naturmælk ikke
følger en traditionel vækststrategi
men arbejder ud fra en ’værdivækststrategi’, som skal sikre en rolig
vækst, hvor alle kan følge med.
EU: Mens stjernekokke og forbrugere i voksende tal efterspørger
upasteuriseret mælk, så advarer
EU nu mod at lempe for salget af
den rå, ubehandlede mælk.
Det Europæiske Center for Fødevaresikkerhed står bag en rapport,
hvoraf det fremgår, at det stadig
bør frarådes at drikke ubehandlet
mælk. Rapporten anslår, at der i
årene fra 2007 til 2013 har været
27 udbrud af sygdomme, som kan
relateres til indtagelse af rå-mælk.
Herhjemme fastholder Fødevarestyrelsen, at risikoen ved ikke
at behandle mælken stadig er alt
for stor. Der er derfor ikke tiltag
på vej, som kan lempe reglerne
for stalddørssalg af rå-mælk i
Danmark.
Grænsen for det ugentlige stalddørssalg vil derfor også fremover
være ved 70 l om ugen.
t .
es ..
M ælk
m
Mejerichef Finn Kristensen har overtaget driften af Søvind Mejeri via Søvind
ApS, som han ejer sammen med Lars Staunsbæk.
11
EU advarer mod råmælk
DSV Frø Danmark %S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsvfroe.dk w butik.hunsballe.dk
Landets økologiske
mejerier har kurs mod
en tættere balance, men
døren er åben for nye
leverandører
ØKOLOGI & ERHVERV
Øg foderoptagelsen med
%HGVWHIRUG¡MHOLJKHG
6W¡UUHIRGHURSWDJHOVH
0HVWP ONLWDQNHQ
Hunsballe Frø har i mange år
forsynet dansk landbrug med
kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat
– nu som DSV Frø Danmark!
12
ØKOLOGI & ERHVERV
TEMA: MÆLK
20. marts 2015 nr. 563
Omlagt på bare
ni måneder
Fra Michael Bisgård køber ejendommen, til han
leverer den første mælk, går der kun ni måneder.
Hurtigere kan det næppe gøres
Med en hel tom gård som udgangspunkt har Michael Bisgårds helt
store udfordring været hvor hurtigt,
han kunne stable en økologisk mælkeproduktion på benene og begynde
at få penge i kassen. Uden dyr, uden
omlagte marker og uden mælkekvote skulle alt planlægges ned til
mindste detalje for ikke at snuble i
de økologiske regler.
Uden kvote er 1. april den tidligst
mulige dato for mælkeleverance. Det
blev derfor pejlemærket i planlægningen.
Køer på omlægningsgræs
Michael Bisgård overtog gården 1.
juli 2014, og herfra begyndte eftersøgningen på jerseykvier til besætningen. De 230 kælvekvier, der nu
står i stalden, er købt i 16 forskellige
besætninger.
1. juli er også markernes omlægningsdato. Det betyder, at Michael
Bisgård efter 1. juli i år kan høste
omlægningsfoder, som må indgå i foderrationen med 100 procent. Men
fra 1. april til 1. juli skal der tænkes
utraditionelt. Kløvergræsmarkerne
må gerne anvendes, men foderet
herfra må kun udgøre op til 20 procent af den daglige ration. Den undtagelse får han brug for, når køerne
skal på græs fra sidst i april til 1. juli
hvor afgræsningen kan komme til at
udgøre en større andel af fodringen.
Får hjælp til projektet
- Det er en hurtig omlægning, og vi
kan også kun gøre det, fordi vi får
hjælp af andre, siger Michael.
Lige nu kører en lastbil til gården
med økologisk kløvergræsensilage
fra en økolog 45 km væk. Heldigvis
har det ikke været svært at købe
grovfoder i år, og Michael Bisgård
samarbejder med en økologisk planteavler i området og sin far, der selv
er økologisk mælkeproducent og har
grovfoder i overskud. Det er også hos
ham, kvier, der kælver inden 1. april,
opstaldes og malkes.
kmn@okologi.dk
Omlægningsregler
Normalt tager det to år at omlægge en ejendom, men vil man gøre det
hurtigere som på Hagens Mølle, er de væsentligste regler:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Indsætning af ikke-økologiske dyr må ske ved etablering af ny
besætning
Omlægning af dyr til mælkeproduktion: 6 måneder
Afgrøder høstet 12 mdr. efter omlægningsdatoen må indgå i
foderrationen med op til 100 pct.
Kløvergræs fra første omlægningsår må indgå med op til 20 pct.
Strøelsen ligger oven på de gamle madrasser og består af en blanding af
snittet halm, kalk og vand.
Michael Bisgård er vokset op med DH-køer men har valgt at opbygge en jerseybesætning. Sengebåsene var nemlig ikke lange n
valgte en af de store racer.
Michael tror på mælke
Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april,
er Michael Bisgård klar
til at levere. 230 økologiske kælvekvier står og
tripper i startboksen på
Hagens Mølle ved Skive
OMLÆGNING
AF KAREN MUNK NIELSEN
Med sine blot 26 år er Michael Bisgård et særsyn i økologernes rækker.
Han er ung, han er nyetableret på
egen gård, og han vil være mælkeproducent.
Og det bliver han om et par uger,
når vi runder 1. april, og mælkekvoterne forsvinder.
Montører går ganske vist stadig
og skruer på malkestalden, men ikke
længe endnu, så Thises tankbil kan
snart hente den første jerseymælk
på Hagens Mølle ved Skive.
- Ko- og kalvestald bliver klar; så
må drivveje og hegning ordnes bagefter, konstaterer Michael Bisgård,
som også har gang i byggeriet af
nogle enorme plansiloer for enden af
stalden.
Derinde går de 232 kælvekvier,
som malkebesætningen skal etableres på. Alene i april kælver 130 kvier
– resten følger hurtigt efter, så der
bliver masser at se til for Michael og
fodermesteren Bjørn, når kalvestalden fyldes af nyfødte, og de mange
unge køer skal malkes til.
Det sjoveste arbejde
Michael Bisgård glæder sig.
- Jeg arbejder meget, men det er
det sjoveste arbejde, jeg nogensinde
har haft, smiler den hurtigsnakkende unge økolog.
Bag sig har han en uddannelse
som agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole og en opvækst på et økologisk kvægbrug 15 km fra Hagens
Mølle.
- Jeg tror på den økologiske mælkeproduktion, men man skal have
respekt for omkostningerne. Jeg
har valgt en low cost strategi, og
jeg bygger det op, så det er simpelt
at passe, siger Michael Bisgård, der
havde en stor opsparing med sig, da
han købte Hagens Mølle med 66 ha
af kreditforeningen, efter den havde
stået tom siden efteråret 2013.
En ribbet gård
Gården var tom, ribbet for alt bortset
fra en punkteret trillebør og gammel
gylle, der stod op til staldgulvet. Ingen dyr. Ingen maskiner. Ingenting.
- Det tog en måned at gøre rent
og rydde op alene i kostalden. Gyllen skulle røres op, der skulle vand
i, og samtidig virkede pumpen ikke.
Alt inventar blev pillet ned og sat op
igen med nye bolte. Sengebøjlerne
blev rykket sammen, så de passer til
jerseykøer, husene til malkerobotter
blev fjernet, og vi har sat en traditionel 2x12 malkestald ind, fortæller
Michael Bisgård om projektet, som
blev skudt i gang med overtagelsen
af gården 1. juli.
Lejerne i sengebåsene blev i øvrigt også ændret. Der lå nogle slidte,
gamle madrasser, som Michael Bisgård ikke var sikker på, var det rigtige. Han endte i stedet med at lave
halmkummer.
- Vi har sat en bagkant på og fylder
op med snittet halm, vand og kalk,
som vi blander i fuldfodervognen.
Det giver en dejlig madras at ligge
på, og blandingen gør, at halmen lettere bliver i kummerne, forklarer han.
Siden har han lejet jord, så han
i dag driver 205 ha, og købt kvier
ind. Det sidste var sværere end det
første. Kvier har et halvt års omlægningstid, før de kan levere økologisk
mælk, så alle kvier købt efter 1. oktober skulle være økologiske. Hvis
nogle få omlægningskvier kælver før,
oplægningsperioden er gået, skal de
derfor malkes fra.
TEMA: MÆLK
20. marts 2015 nr. 563
Hagens Mølle
Michael og Lene Bisgård, der
er sygeplejerske, overtog Hagens Mølle 1. juli 2014 og gik
straks i gang med omlægningen. Markdriften er udliciteret.
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Overtager Hagens Mølle
1/7 2014
Ejer 66 ha og lejer 140 ha
100 ha kan afgræsses
Mål: 220 malkekøer
Leverer mælk fra 1. april
Mejeri: Thise
Sæsonkælvning
Sengebåsestald fra 1999
Malkestald 2x12
Investering efter køb: ca.
7,5 mio. kr.
Markplan 2015
45 ha ærtehelsæd
38 ha byghelsæd
25 ha vinterrug
72 ha kløvergræs
25 ha vedv. græs
Maskinpark
ɻ Traktor
ɻ Minilæsser
ɻ Fuldfodervogn
ɻ Tipvogn til møg
Arla vender
økonomien
13
Linkogas går økologisk
ØKOLOGI-TILLÆG: De senere år har økologiske mælkeproducenter ikke tjent mere end konventionelle.
Med Arlas forhøjelse af økologitillægget fra marts,
genvinder økologerne det tidligere forspring
gynder så småt at tikke ind, men
mængden af afsluttede økologiske
regnskaber er endnu for begrænset
til, at driftsøkonomerne i SEGES tør
melde ud om resultatet.
- Usikkerheden er alt for stor på
nuværende tidspunkt, siger William
Schaar Andersen.
DRIFTSRESULTAT: Arlas 15-øre til
sine økologiske leverandører giver et
tiltrængt løft til økonomien i mælkeproduktionen. På en gennemsnitsbedrift med 150 køer og en ydelse
på 8500 kg mælk betyder forhøjelsen af tillægget 190.000 kr. ekstra
til landmanden på årsbasis. Det er
meget tæt på den forskel i indtjeningen, som økologer og konventionelle
historisk har haft, men som siden
2013 er blevet ædt op af andre omkostninger. Med Arla som den absolut største aftager af økologisk mælk
får opskrivningen af tillægget betydning for hele branchens resultat.
Den bliver da også mødt med tilfredshed langt uden for Arlas egne
rækker. Således var der ros til Arla
fra et samlet mælkeudvalg i Økologisk Landsforening, da det holdt sit
årsmøde i begyndelsen af marts.
De første 2014-regnskaber be-
ØKOLOGI & ERHVERV
2015 går i nul
SEGES’ seneste kvartalsprognose er
fra december, og den er lavet før Arla
hævede økologitillægget. Ifølge den
ender mælkeproducenter med 80160 køer med et resultat omkring en
halv million kr. Prognosen for 2015
er noget mere dyster med et minus
på 148.000 kr. Arlas forhøjelse, der
trådte i kraft her i marts, gør dog, at
de økologiske producenter kan redde sig i land med et 0-resultat.
kmn@okologi.dk
BIOGAS: Biogasselskabet Linkogas ved Rødding er tæt på en
aftale med 25-30 økologer om
at levere biomasse til anlægget.
Falder aftalen på plads, skal
der i 2016 bygges en økologisk
linje på det 25 år gamle anlæg,
skriver Jyske Vestkysten.
En separat økologisk linje vil
være en milepæl for dansk økologisk biogas, som fortsat har et
egentligt gennembrud til gode.
Gener efter
yverbetændelse
VELFÆRD: Almindeligvis betragtes køer med yverbetændelse
som raske, når mælken efter
behandling igen kan leveres til
mejeriet. En ny undersøgelse
foretaget på Danmarks Kvægforskningscenter viser imidlertid,
at køerne er påvirket i væsentlig
længere tid efter behandling, end
man hidtil har troet.
Ifølge Ny Kvæg Forskning ligger
køerne mindre ned end raske,
og 10 dage efter behandling er
der fortsat forskel. Det rejser
spørgsmålet, om yverbetændelse
burde udløse ophold i sygeboks
med blødt underlag.
nok til at opfylde fremtidige krav, hvis han
eproduktion
- Men når vi får kalve, får vi også
brug for mælk, og vi må gerne fodre
omlægningsmælken op, lyder Michael Bisgårds løsning på det problem.
Gældsforskrækket
Michael Bisgård kalder sig selv både
teknologi- og gældsforskrækket. De
to forskrækkelser går hånd i hånd i
opbygningen af Hagens Mølle. Løsningerne er teknologisk enkle, og
dermed er omkostningerne heller
ikke unødvendigt store. Valget af
traditionel malkestald frem for robotter er ét eksempel på dette. Mælkemålere investerer han ikke i, for ’vi
vil forsøge at holde øje med køerne
med øjne og hænder’, som han formulerer det.
Sæsonkælvning er et andet
eksempel. At alle kvier kælver de
næste par måneder er selvfølgelig
praktisk for hurtigst muligt at komme
i gang med at levere mælk, men sæsonkælvning er også meningen på
længere sigt, hvor køerne skal kælve
i maj-juni.
- Så udnytter vi afgræsningen
maksimalt med billigt protein, og vi
starter dem op på det foder, de skal
fortsætte på hen over sommeren. De
får ikke et foderskift i den første del
af laktationen, forklarer Michael Bisgård.
- Desuden kan køerne kælve ude.
Vi har ikke bygget kælvningsbokse
men laver en gold- og kælvningsfold
på 3,5 ha i stedet, tilføjer han.
Udvikling i driftsresultat 80-160 køer
Laktosefri vokser
Siden 2013 har økologisk mælk ikke været en bedre forretning end
konventionel. Med Arlas forhøjelse af tillægget med 14,9 øre rykker
økologerne nu en smule fra. Prognosen for 2015 går i 0, men i
2016 er der igen penge at tjene på mælk, forudser Seges’ decemberprognose, som på dette punkt dog er meget usikker.
* = prognose
1000 kr.
600
400
Sover godt om natten
Økonomisk har det været en stor
mundfuld at købe gård og dyr uden
at have en mælkeproduktion at betale med, men det har ikke været et
SUREOHP DW ÀQGH HQ EDQN GHU YLOOH
ÀQDQVLHUHHWDEOHULQJHQ
Michael Bisgård erkender, at ejendommen er ’skæv’, når pengene primært er investeret i dyr frem for jord
og bygninger.
- Men når man som jeg kan leje
jord, er det en god måde at komme
i gang på. De investerede penge skal
give størst muligt afkast, og jeg vil
ikke eje en masse jord, før jeg har
råd til det, siger han.
Han er indstillet på et par hårde
opstartsår, men ifølge budgetterne
vil det ikke vare længe, før driften giver overskud.
- Jeg sover godt om natten. Vores
nulpunktspris ligger betydeligt under
gennemsnittet, siger han og kan i tilgift glæde sig over, at mælkeprisen
lige nu er højere end forventet.
- Så måske går det ligefrem bedre,
end vi har budgetteret, smiler han.
200
0
-200
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014*
2015* 2016*
-400
-600
-800
Konv.
Økol.
Økol. m. Arla-tillæg
Kilde: Videncentret for Landbrug, bearbejdet af Ø&E
Kalves velfærd under lup
PROJEKT: Det kommende år sætter forskere ved
AU fokus på diarré og
dødelighed hos kalve
På papiret har økologiske kalve det
godt. De får mælk i tre måneder, får
lov at gå sammen med andre kalve,
så de kan lege og udvikle social adfærd, og de kommer på græs om
sommeren. Alligevel – eller måske
på grund af dette – er dødeligheden
højere hos økologiske end konventionelle kalve. Nu skal årsagerne
ÀQGHV I et projekt om kalvevelfærd
vil forskerne vurdere dyrevelfærden
i januar-marts og juni-august i 30
økologiske og 30 konventionelle
malkekvægsbesætninger. Desuden
indsamler de data om dødelighed og
medicinforbrug i alle 60 besætninger for 2014 og 2015.
0nOHW HU DW ÀQGH XG DI KYRU RJ
hvordan man kan forbedre velfærden for de økologiske kalve i deres
første halve leveår, skriver DCA i et
nyhedsbrev.
kmn@okologi.dk
LAKTOSEFRI: Efterspørgslen på
laktosefri mælkeprodukter vokser
og vokser, og der kommer hele
tiden nye produkter til, ligesom
ÁHUHRJÁHUHPHMHULHUEHJ\QGHUDW
producere mælkeprodukter, hvorfra laktiosen er blevet fjernet.
Intet tyder på, at markedet bliver
mættet de første mange år. I
Sverige købte forbrugerne i 2013
til sammen 87.000 ton laktosefri
produkter. Samme år købte de
danske forbrugere kun 3.400
ton.
Skulle det lykkes danskerne en
dag at matche svenskerne på
salget af laktosefri mælk, så er
der stadig tale om et lille marked.
,I¡OJH0HMHULÀUHQLQJHQVEODG0Hjeri, blev der i solgt 4,6 mio. kg
mælkesubstitutter mellem 2012
og 2013. Til sammenligning blev
der i samme periode solgt 505
mio. liter mælk. Mejerierme anser alligevel markedet for vigtigt,
fordi der er tale om nye kunder,
som tidligere købte vegetabilske
drikkeprodukter som mandel-,
soja- eller risdrik.
I Coops Irma-butikker vokser
salget af de laktosefri produkter
også, men mersalget resulterer
ikke i en negativ påvirkning på
udviklingen i markedet for de
vegetabilske laktosefri produkter,
tværtimod kan Irma spore en
stigning som til dels skyldes et
højere fokus på laktosefri mælk,
oplyser Irma til Økologi & Erhverv.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
TEMA: MÆLK
20. marts 2015 nr. 563
Gedemælk er ingen guldgrube
Skyr-salget eksploderer
SYRNET: Salget af økologisk skyr
har udviklet sig eksplosivt over
de seneste år, oplyser både Arla
og Thise. Hos sidstnævnte har
Skyr overhalet yoghurtkategorien.
Skyr i mange smagsvarianter
bliver brugt i et utal af sammenhænge af især de unge proteinhungrende og meget sundhedsorienterede forbrugere. Det er
hovedårsagen til, at Thise i dag
bruger mere mælk på skyr-produkter end på yoghurt. Mejeriet
har netop investeret 20 mio.
kr. i nyt procesudstyr og ansat
yderligere 18 medarbejdere til at
fremstille og pakke det syrnede
produkt. I øjeblikket fremstiller
mejeriet 10 mio. kg skyr om året.
Salgsdirektør Mogens Poulsen
komprimerer årsager til skyrens
sejrsgang i tre ord: Det nordiske
N¡NNHQÀWQHVVRJVODQNHNXUH
Arla er verdens største
økologiske mejeri
MEJERI: Samlet er den økologiske produktion i USA verdens
største med 1,4 mia. kg mælk i
2014, men det rokker ikke ved,
at Arla Foods er verdens største
økologiske mejeri med en indvejning på 817 mio. kilo.
Det fremgår af en opgørelse, som
Landbrug & Fødevarer har lavet.
Nummer to på listen er amerikanske Organic Valley som estimeret indvejede 700 mio. kilo.
Tredjepladsen tilfalder ligeledes
amerikanske, Horizon Organic,
som sidste år modtog 410 mio.
kg mælk.
Franske Lactalis indtager fjerdepladsen for en indvejning på et
sted mellem 200 og 250 mio.
kg mælk. Den samlede franske
økologiske mælkeproduktion udgjorde sidste år 531 millioner kg
mælk, og alene i 2014 voksede
produktionen med 7,7 pct.
Det østrigske mejeri Berglandmilch bliver femmer på listen
med en indvejning på 230 mio.
kg mælk.
Gedemælk er en sårbar
niche med få producenter og svingende efterspørgsel. Det er en udfordring
NICHE
AF NILS WÜRTZENFELD
Produktion af økologiske gedemælksprodukter er ikke kun et begrænset foretagende, men også en
produktion, der hele tiden må indrette sig på nye udfordringer. En af
de tilbagevendende af slagsen har
i årevis været det store arbejde, der
er forbundet med at producere mælken, og det har fået konsekvenser
IRUÁHUHJHGHODQGEUXJ
Færre geder
Tebstrup Gedeosteri ved Skanderborg solgte i 2012 sine økologiske
geder til en anden producent, og
samme år måtte en stor gedeproducent ved Skærbæk erklære sig fallit
og sælge sine op mod 800 geder. For
nylig måtte også Knuthenlund på Lolland vinke farvel til sin brægende besætning, da man ikke kunne afsætte
kødet. Dette har betydet et fald i antallet af økologiske malkegeder fra
2763 i 2012 til kun 1816 i 2013.
Tebstrup mangler mælk
Konsekvensen er lige nu, at Tebstrup
Gedeosteri mangler mælk.
- I øjeblikket kan vi kun udbyde to
produkter – en skære- og en friskost.
'HW VN\OGHV DW YL EHÀQGHU RV L HQ
meget lille branche, der hele tiden
står over for udfordringer. Ser man
på landbruget generelt, er mange
mælkeproducenter presset, og da
gedemælk er en nicheproduktion,
betyder det, at vi står over for endnu
ÁHUH IDNWRUHU GHU SnYLUNHU RP GHW
kan løbe rundt, forklarer Dorthe Sørensen.
Kvalitet koster
På Lille Raneladegård ved Ebeltoft
og Øselund Gedeosteri ved Varde
er billedet mere positivt, da begge
EHGULIWHUIRUWLGHQKDUHQÀQRPV Wning af deres gedemælksprodukter.
Hos Øselund understreger Barbara
Sønderby dog, at branchen går op
og ned.
- Før jul så det fantastisk ud, men
lige nu oplever vi et dyk. Sådan er vil-
kårene, når der er tale om en nicheproduktion. Tingene går langsomt,
og selvom vi mærker en efterspørgsel, er den ikke overvældende. Kunderne vil gerne have kvalitetsvarer til
discountpriser, og det er svært for os
at tilbyde det sidste, siger Barbara
Sønderby.
På Tebstrup Gedeosteri vurderer
Dorthe Sørensen, at gedeosteproduktion næppe bliver nogen guldgrube, da markedet svinger meget.
- De steder, hvor der produceres
gedemælk, skal der ligeledes godt
management og landmandsskab til,
og man skal have lyst til at drive en
nicheproduktion for at få en tilstrækkelig produktion ud af gederne.
Malkegeder
Bestanden af malkegeder er
siden 2012 gået betydeligt ned
ifølge NaturErhvervstyrelsens
registreringer.
3000
2000
1000
0
2010 2011 2012 2013
Kendt praksis – ukendt risiko
To ud af tre økologiske
mælkeproducenter fodrer kalve med mælken
fra køer, der er behandlet med antibiotika. Om
denne praksis, der er
udbredt i hele kvægbruget, kan føre til resistens,
er der ingen, der ved
ANTIBIOTIKA
AF KAREN MUNK NIELSEN
Thise på BioFach i Kina
EKSPORT: Selv om Thise Mejeri
aktuelt ikke svømmer rundt i
overskudsmælk, deltager det
jyske mejeri med en stand på
BioFach i Kina i sidste uge af
maj. På længere sigt er det ambitionen at udbygge Thises spæde
salg af UHT-mælk til Kina og supplere det med eksport af ost.
En af udfordringerne ved at producere gedemælk er at kødet ikke er en efterspurgt vare. Foto: Karen Munk Nielsen
Det er helt almindelig praksis at fodre kalve med mælk, der ikke må leveres til mejeriet, fordi koen f.eks. er
behandlet med antibiotika. I besætninger med mange sådanne behandlinger risikerer kalvene en langvarig
påvirkning med ganske små restkoncentrationer af antibiotika.
Om det påvirker kalvens tarmsystem og for eksempel øger risikoen
for at udvikle resistente bakterier, er
der ingen af de eksperter, Ø&E har
talt med, der ved.
Professor Karl Pedersen, DTU
Veterinærinstituttet, vurderer umiddelbart, at mælkeproducenternes
praksis ikke giver anledning til resistensudvikling pga. meget lave
koncentrationer, men han har ingen
konkrete undersøgelser at hænge
denne vurdering op på.
Han påpeger, at resistensudvikling i husdyrbruget generelt er underbelyst. Fokus ligger på overvågning
af problemer relateret til zoonoser,
dvs. sygdomme der smitter fra dyr
til mennesker, men ikke resistensudvikling generelt hos husdyrene.
Svære anbefalinger
Dyrlæge Henrik Læssøe Martin, SEGES, peger på, at det er vanskeligt
at komme med klare anbefalinger til
landmændene om framalket mælk.
- Det er ikke tilladt at fodre med
antibiotika-holdigt foder, men det
kan være svært at svare på, præcis
hvornår mælken er fri for antibiotika,
efter at koen er behandlet. Forskellige antibiotika nedbrydes i forskellig
hastighed afhængigt af dosis og det
enkelte behandlede dyr. Optimalt bør
man afvente udløbet af tilbageholdelsestiden, inden mælken anvendes til kalvene, men i mange tilfælde
vil indholdet af antibiotika dog være
forsvindende lavt inden da.
Den første mælk kasseres
Det er Henrik Læssøe Martins indtryk, at mælkeproducenter er opmærksomme på problemet og typisk
kasserer de første udmalkninger efter behandling.
Det er også det billede, der tegner
sig i en frisk spørgeskemaundersøgelse, som Økologi & Erhverv har
foretaget blandt 143 mælkeproducenter. 64 har besvaret spørgsmålet
om anvendelse af framalket mælk.
To tredjedele anvender altid, ofte eller jævnligt mælk fra antibiotikabehandlede køer men kasserer typisk
mælken de første ét til to døgn efter
behandling. En enkelt venter til efter
udløb af normal tilbageholdelsesfrist.
20 pct. anvender sjældent mælk
fra behandlede køer og 16 pct. gør
det aldrig.
Der bliver anvendt markant mindre antibiotika i økologiske besætninger end i konventionelle. Behandlingsindekset er ca. det halve.
Framalket mælk
Økologiske mælkeproducenter
har besvaret dette spørgsmål:
I hvilket omfang anvender
du tilbageholdt mælk fra
antibiotikabehandlede køer til
kalvefodring?
Pct.
Altid
34
Ofte
22
Jævnligt
8
Sjældent
20
Aldrig
16
20. marts 2015 nr. 563
ØKOLOGI & ERHVERV
15
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF BIRGITTE K HØYER, JYSK ØKOLOGI
KALVE PÅ GRÆS
I skrivende stund skinner den spæde marts-sol forsigtigt med lovning på, at nu kommer foråret snart med
græsvækst og planlægningen af den kommende afgræsningssæson. Og afgræsningen til køerne er der styr på.
Men hvad med kalvene? For de bliver oftest glemt, mest
fordi de jo bare skal ud på den samme mark, som de var
sidste år. Marken, der ligger med god udsigt fra stuehuset og let adgang med
tilskudsfoder. Men dette
er den perfekte opskrift
Når kalve
til at smitte dyrene med
bliver
græsmarksparasitter.
lukket ud
For at få succes med de
første gang, skal man
små kalve på græs, er der
huske, at disse kalve
nogle ting, man skal være
opmærksomme på – rene
kun lige har lært at
marker, rigeligt udbud og
æde og omsætte grov1. og 2. års græssere.
“
foder, og at det derfor
er et stort chok for
vommen med et helt
nyt fodermiddel.
Når afgræsningssæsonen
starter, er marken ren,
hvis der ikke har været
græssende dyr på den
året før. Ved 15. juni
GHÀQHUHVHQUHQPDUN
ved ikke at have haft dyr i indeværende sæson. Dette er
vigtigt at huske, da man ellers udsætter sine små kalve for
unødigt pres. Især oocysterne, som forårsager coccidiose,
er utroligt modstandsdygtige og overlever snildt vinteren.
De har dog svært ved at overleve UV-stråling fra solen og
dør derfor, når marken bliver slættet gentagende gange,
og de bliver udsat for lyset. Så vidt det er muligt, skal 1.
års græssere derfor altid på en ren mark, og skifte til en ny
mark ca. 15. juni. 2. års græssere har udviklet immunitet
IRUGHÁHVWHSDUDVLWWHUOXQJHRUPXQGWDJHWnUHWI¡URJNDQ
håndterer et større smittepres. Men fordi de har været ude
tidligere, kan de også være raske smittebærere, og man
skal derfor ikke lukke 1. års og 2. års græssere sammen.
Når kalve bliver lukket ud første gang, skal man huske, at
disse kalve kun lige har lært at æde og omsætte grovfoder,
og at det derfor er et stort chok for vommen med et helt
nyt fodermiddel. Samtidig skal kalven vende sig til helt nye
omgivelser, og det er derfor vigtig, at det gøres så let for
den som muligt. Sørg altid for, at den kan æde sig mæt
i det grovfoder, den har fået på stald. Derved sikres den
bedste overgang. Kalven vil helt sikkert begynde at græsse
hurtigt, da græsset har en god smagbarhed. Og er der
rigeligt udbud, vælger den også det, der er bedst for den. Er
der sparsomt udbud, vil den græsse tættere på klatterne,
og derved tættere på smittekilderne.
En af lucernes fordele er dens tørkefølsomhed, der her er illustreret med et billede fra 2013. I kløvergræsmarkens urtestriber gror
lucernen llystigt, mens alt andet er tørkeramt.
Lucernefrøene er økologiske
DLF lancerer i år økologiske
frø af lucerne dyrket i Danmark. Det er et skridt i den
rigtige retning, men prisen
kan holde nogle fra at dyrke
den
SÅSÆD: For første gang nogensinde
er der i år økologisk udsæd af lucerne i
frødatabasen. Det er DLF Trifolium, der
lancerer frø af sorten Creno, som er en
hovedsort på området. Og salget går foreløbigt rimeligt godt, lyder det fra salgschef Jørn Lund Kristiansen, som dog ikke
løber tør for frø foreløbig. Der er på nuværende tidspunkt solgt et par ton, hvilket er
knapt halvdelen af beholdningen.
Frøene har været undervejs et stykke
tid. De første blev dyrket på Lolland i
2013 og resten på Sjælland i 2014. DLF
valgte dog ikke at sende dem på markedet sidste år.
- Vi havde 2-3 ton, men dokumentatioQHQIRUVSLUHHYQHQÀNYLI¡UVWLPDUWVVn
vi syntes ikke, det var rimeligt, når salget
af frø allerede var i gang, forklarer Jørn
Lund Kristiansen.
Fra 60 til 100 kr./kg
0HQ QX HU GH KHU RJ PHG NYDOLÀFHUHGH
økologiske frø i databasen skal økologerne benytte udsæden. En af konsekvenserne er, at prisen for at etablere en hektar lucerne i år bliver noget højere end de
foregående år.
Konventionel lucerne koster omkring
60 kr./kg, mens den økologiske handles til omkring 100 kr./kg. Et betragteligt
hop opad, når man tager i betragtning,
at der skal 25-30 kg frø til en hektar lucerne. Men omvendt ikke dyrere end rødog hvidkløverfrø. I DLF er man da også
spændt på, om prisen vil påvirke lysten til
at dyrke økologisk lucerne.
For dyrt
En af dem, der mener, det vil ske, er økologikonsulent Carsten Sørensen, Økologikonsulenten, der primært har kunder i
det sydjyske.
Jeg oplever, at landmænd, der i en årrække har dyrket lucerne, tager den af
markplanen. Det er en skam, for det er
en afgrøde med mange gode egenskaber,
men 2.500-3.000 kr./ha er for meget,
når man kan etablere kløvergræs for det
Lucerneareal
Arealet med økologisk lucerne til
slæt er dalende. Foruden lucerne
i renbestand indgår lucerne også
i græsblandinger på et areal svarende til slætarealet.
ha
1000
800
600
400
200
0
2010 2011 2012
2013
halve, siger Carsten Sørensen, der vurderer, at en konkurrencedygtig pris på lucernefrø vil ligge omkring 75 kr./kg.
Bestøvning er en udfordring
I Økologisk Landsforening hilser planteavlskonsulent Sven Hermansen de nye
frø velkommen. Han ser også en udfordring i prisen.
- Men det er et fremskridt, fordi vi gerne
vil bruge økologiske frø til økologiske afgrøder, og det er positivt, at der nu er en
ny frøafgrøde, som kan dyrkes i Danmark,
siger han.
Og det er da også ganske rigtigt, at
frøene nu to år i træk er blevet dyrket på
dansk grund. Normalt lægger Frankrig
og andre sydligere lande jord til frøproduktionen.
Ifølge avlschef i DLF, Birthe Kjærsgaard blev der i 2014 høstet 240 kg/ha i
renvare med 95 pct. spireevne, hvilket
KXQÀQGHUDEVROXWWLOIUHGVVWLOOHQGH
- Men det var også et godt år. Vi har
prøvet tidligere uden held, og vejret har
stor betydning for resultatet, siger hun.
En af de væsentlige udfordringer er
lucernens afhængighed af insektbestøvning. Sydpå bruger man bladskærerbier,
PHQGHÀQGHVLNNHSnYRUHEUHGGHJUDGHU
- I 2014 blev frøene dyrket hos en avler, der gennem en årrække har dyrket
hvid- og rødkløver, og det kan måske
have en positiv betydning for bestanden
af humlebier og andre vilde bier i området, siger Birthe Kjærsgaard.
Honningbier kan nemlig ikke gøre det
helt store i lucerne, hvis blomster har et
langt kronrør.
kmn@okologi.dk
16
ØKOLOGI & ERHVERV
Slagtesvin inkl. alle tillæg
26 kr.
25
24
23
22
21
Uge 39
Uge 12
Noteringen
X
Friland A/S giver i uge 12
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg
(godkendte grise): 2,00 kr./kg.
Ud over á conto udbetalingen
ydes økologisk markedstillæg
afhængigt af afsætningssituationen - for uge 12: 10,00 kr./kg for
alle grise. Søer (slagtes hver 3.
uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 12:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 863,89 kr. (0). Kg-regulering:
12-25 kg: 15,67 kr. 25-30 kg:
15,83 kr. 30-40 kg: 12,78 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 12: Kalve u/12 mdr.: 1,85
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 5,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 4,00
kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Økologi skal levere klima og natur
Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre
natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag,
Økologisk Landsforening
lancerede først på måneden. Fælles er, at alle
skal bidrage
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 12:
9,20 kr.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
MARK & STALD
20. marts 2015 nr. 563
REGLER
AF KAREN MUNK NIELSEN
Krav om efterafgrøder eller græsmarker, der binder kulstof i jorden
og minimum ét naturelement pr. 5
ha mark - det er hovedpunkterne i to
forslag fra Økologisk Landsforening,
der kan sikre, at økologi er lig med
en indsats for klima og natur. Sådan
er det nemlig ikke nu. Principielt skal
økologien bl.a. bevare og styrke naturen og en frugtbar jord, men reglerne
for den økologiske drift giver ingen
garantier på netop disse områder.
Koblet op på afgrødekoder
For at mindske klimabelastningen vil
ØL forpligte økologer til at lagre mere
kulstof i jorden. Midlet er målrettet brug
af efterafgrøder. Modellen indebærer,
at alle bedrifter får et C-bindingskrav
på 60 kg/ha for planteavlsbedrifter og
500 kg/ha for andre bedrifter. Skillelinjen gå ved en grovfoderandel i marken under eller over 70 pct.
C-bindingskravet skal derefter opfyldes gennem sædskiftet, hvor alle
afgrøder tildeles en C-værdi. Ifølge
forslaget skal efterafgrødeblandinJHU RJ 1ÀNVHUHQGH HIWHUDIJU¡GHU
have en værdi på 400 kg/ha, græs,
træer og buske på 1000 kg/ha og
øvrige afgrøder nul.
- Det er enkelt for landmanden.
Når man indberetter sin markplan,
får man automatisk beregnet sin Cbinding og kan se, om man opfylder
kravet, forklarer Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i ØL.
Lattergas en del af problemet
Planteavlsbedrifter kan opfylde kravet med for eksempel 15 pct. efterafgrøder i sædskiftet.
Ud over C-bindingskrav omfatter
IRUVODJHW HQ U NNH VSHFLÀNNH NUDY
som er målrettet husdyrproducenter:
alle afgrøder sået efter kløvergræs
skal følges af en efterafgrøde, og
man må ikke etablere vintersæd efter kløvergræs bortset fra vinterraps
sået før 10. august.
- C-bindingskravet er mindre relevant på kvægbedrifter, som i forvejen lagrer meget kulstof i jorden.
Problemet på disse bedrifter er risikoen for at udlede lattergas, der er
en kraftig drivhusgas, - en risiko, der
vokser med stigende kulstofbinding.
Derfor disse bestemmelser, siger Sybille Kyed.
Ofte skal man gøre mindre
På naturfronten vil ØL indføre krav
om naturelementer på eller ved alle
marker over 5 ha bortset fra græsmarker og permanente afgrøder. Jo
VW¡UUHPDUNHUMRÁHUHHOHPHQWHU
Hun betoner, at eksisterende naturelementer og for eksempel randzoner tæller med i opgørelsen.
- Ofte handler det ikke om at gøre
en masse ekstra men om at undlade
at gøre noget. Lade være med at
sløjfe skel, lade døde træer stå, lade
være med at dræne de våde pletter
og lade stendynger ligge. Det er frivilligt, hvad landmanden vælger at
gøre, men det er ikke frivilligt at tage
stilling, sagde Sybille Kyed, da hun
præsenterede forslaget.
Hun understreger, at ØL lægger
vægt på, at modellen skal være administrativt enkel og kunne kombineres med rationel drift. Derfor er
der ikke krav om naturplaner, og naturelementerne skal ikke anmeldes
eller tegnes ind på markkort men
blot kunne forevises ved kontrol. Til
gengæld får man heller ikke ekstra
tilskud for indsatsen.
Naturen i agerlandet har brug for en hjælpende hånd.
Natureksperten:
'HUHUPDQJHÁHUHOLJKHGHU
mellem en konventionel
og økologisk afgrøde, end der er
forskelle.
Der er lidt mere frihøjde i den
økologiske, fordi udbyttet er
ODYHUH2JMDGHUHUÁHUHDUWHURJ
ÁHUHLQGLYLGHUPHQGHWHULNNHHW
frirum, der i virkeligheden gør en
forskel.
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs
“
Klimaeksperten;
-RUGHQHUHWVWRUWNXOVWRÁDger, og det ændrer sig kun
langsomt. Vi kan lagre mere med
nedmuldning af afgrøderester,
ÁHUnULJHJU VPDUNHURJPLQGUH
jordbearbejdning, men lagring i
jorden løser ikke problemet. Det
er den fossile energi, der skal
udfases - også i det økologiske
landbrug.
Professor Jørgen E. Olesen
“
L&F og ØL er delvist enige, men naturmodel skiller
Landbrug & Fødevarers
Økologisektion ønsker
mindre detailregulering
af naturkrav. Naturtiltag
skal kunne puljes
REGLER: Der er stor sandsynlighed
for, at danske økologer i fremtiden
bliver forpligtet på en indsats for klima og natur. Landbrug & Fødevarers
Økologisektion er nemlig langt hen
ad vejen enig med Økologisk Landsforening om, at opgaven skal løftes.
Klimamodellen er de to parter
enige om, og enighed mellem organisationerne er afgørende, hvis for-
slaget skal blive del af dansk økologilovgivning.
Mindre detailregulering
Naturmodellen er derimod ikke i mål
endnu. Landbrug & Fødevarer foretrækker en mindre detailregulering
af indsatsen.
- Vi vil gerne en indsats for naturen, men vi foretrækker en regulering på bedriftsniveau frem for på
PDUNQLYHDX +YLV UHJOHUQH HU IRU ÀUkantede, frygter vi, det bliver til gene
for landmændene i hverdagen, siger
økologichef Kirsten Lund Jensen,
Landbrug & Fødevarer.
- Der skal være ’køleskabe’ i
landskabet, men mad, man ikke
kan komme hen til, har ingen værdi.
Derfor skal der også være korridorer,
lyder chefkonsulent i ØL, Sybille Kyeds forklaring på, at antallet af tiltag
følger arealets størrelse.
- Vi skal understøtte økosystemernes egne reguleringsmekanismer, og
VWRUH PRQRWRQH PDUNHU HU L NRQÁLNW
med dette, tilføjer hun.
Kirsten Lund Jensen påpeger, at
der er forskellige ’skoler’ inden for
naturtiltag og -bevarelse, og at de
anbefalede indsatser afhænger af
hvilke fagfolk, man spørger. Hun ser
derfor frem til resultatet af vidensyntesen ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’, som ICROFS fremlægger i slutningen af april, og som også
omhandler naturen.
Kirsten Lund understreger, at der
er mere, der samler end skiller parterne i spørgsmålet. Derfor fortsætter drøftelserne om en fælles indstilling da også i den kommende tid.
EU-skal også på banen
Når det er muligt at indføre danske
regler på området, skyldes det, at
EU-forordningen ikke regulerer indsatser for natur og klima. Men såvel
ØL som L&F mener, EU på længere
sigt skal spille med.
- EU-forordningen er under revision lige nu, og vi stiller forslag på
området, men om det bliver taget op
i denne runde er dog usikkert, siger
Sybille Kyed.
kmn@okologi.dk
MARK & STALD
20. marts 2015 nr. 563
Sukker
gør gyllen
sur
17
”‘Œ‡–ŠŒ§Ž’‡”„‹‡”
%(67‘91,1*9LOGHELHUHUL
tilbagegang, og det betyder forringet dyrkningssikkerhed for en
række afgrøder. I et nyt projekt,
BeeFarm, skal der udvikles et
værktøj, der sætter landmanden
i stand til at vurdere udbuddet af
bi-ressourcer i form af redesteder
og blomster gennem sæsonen.
Værktøjet udvikles i samarbejde
med økologiske producenter af
rødkløverfrø og æbler, skriver
LandbrugsInfo. Projektet ledes af
Københavns Universitet.
Ny forskning peger i
retning af, at sukker kan
erstatte svovlsyre som
‹††‡Ž–‹Žƒ–ϐŒ‡”‡ƒmoniakdampe fra gylle.
Opdagelsen kan være til
stor fordel for det økologiske landbrug og ikke
mindst naturen
GYLLEFORSURING
ØKOLOGI & ERHVERV
180 kr.
AF NILS WÜRTZENFELD
I fremtiden kan økologer måske forsure gyllen med sukker eller majsensilage og dermed begrænse ammoniakfordampningen. Foto Karen Munk Nielsen
Hvem skulle have troet, at sukker
kunne være sundt? Det er ikke desto
mindre konklusionen blandt forskere
på Aarhus Universitet, der har fundet
frem til, at sukker kan skåne naturen
for ammoniak-udledninger, hvis det
blandes i gylle som et økologisk alternativ til svovlsyre.
Ammoniakfordampning fra husdyrgødning er en af de største kilder
til luftforurening herhjemme. Derfor
har det konventionelle landbrug i
årevis tilsat svovlsyre til gyllen for at
forsure den, hvilket kan reducere fordampningen med op til 70 pct. Økologer kan ikke bruge svovlsyre, men
nu tyder meget altså på, at de kan ty
til sukker for at skåne naturen.
- Vores forskning viser, at sukker
umiddelbart har samme effekt som
svovlsyre, og at det kan reducere
fordampningen op til 70 pct. I vores
forsøg har vi anvendt helt almindeligt
sukker, og lige nu forsøger vi at teste både sojamelasse, roemelasse,
ostevalle, majsensilage, halm og
foderroer som alternativer, forklarer
Maibritt Hjorth, der er kemiker og
adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
En stor fordel ved disse alternativer er, at den enkelte landmand i et
vist omfang vil kunne bruge restprodukter fra sit landbrug. Det er også
interessant for konventionelle landmænd, da alternativerne er lettere at
håndtere end svovlsyre.
Lange udsigter
Selvom opdagelsen er godt nyt for
landbruget, bør man dog vente lidt,
før hælder sukkerkrukkens indhold i
gylletanken.
- Selvom resultaterne indtil videre
er positive, mangler vi at få styr på
GHKnUÀQHEDODQFHUKYDGQHGEU\GHV
i hvilken fart og rækkefølge, og hvordan opnår vi de ønskede pH-værdier
uden at bruge for mange penge?
Samtidig skal vi også vide, hvor meget sukker der skal bruges og hvor
ofte, forklarer Maibritt Hjorth, der
sammen med sine kolleger fortsætter laboratorietestene et par måneder endnu.
Herefter skal AgroTech foretage
pilotforsøg, og bagefter er det håbet,
at Jørgen Hyldgård Staldservice A/S
skal opskalere og sælge teknologien.
- Det kan godt have lange udsigter, før metoden er dokumenteret og
godkendt til praksis. Alene at blive
optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste kan tage over et halvt år, men
vi er fortrøstningsfulde og arbejder
YLGHUHPHGÁHUHWHVWVXQGHUVWUHJHU
Maibritt Hjorth.
Det er den aktuelle pris for handlet foderhvede, men der er stort
set ingen aktivitet på markedet,
konstaterer ØkoKornbasen.
Forarmet smånatur
En ny undersøgelse af biodiversiteten i småbiotoper viser,
at sammenlignet med øvrige
udyrkede naturarealer rangerer
småbiotoperne blandt den mest
kulturpåvirkede og forarmede
natur i Danmark.
De problemer, resten af naturen
har med påvirkningen fra landEUXJVGULIWHQLIRUPDIHXWURÀHULQJ
pesticider, dræning og tilgroning,
er i småbiotoperne mangedoblet.
Rapporten ’Småbiotoper 2007 og
2013’ er udgivet af DCE.
ProtecFruit:
Vand kan forebygge æbleskurv
‘”•Þ‰‹
Ǧ’”‘Œ‡–
ProtecFruit viser, at
vanding på strategiske
tidspunkter i foråret
kan forebygge angreb af
æbleskurv
Æbleskurv (Venturia inaequalis)
er en frygtet svampesygdom i æbleproduktion. Den giver plettede
frugter og dermed lavere indtægt til
frugtavleren.
Æbleskurv-svampen overvintrer
i de visne blade, hvorfra ascosporerne slynges ud og smitter de unge
blade i foråret. Ascosporerne modnes løbende og slynges ud efter
regn. Når sporen lander på et æbleEODG NDQ GHQ NXQ LQÀFHUH EODGHW
såfremt bladet er fugtigt længe nok.
Netop sporernes behov for bladfugtighed har givet ideen til at ramme skurvsvampen på dette svage
punkt. Hvis bladene ikke er fugtige
ret længe, men tørrer ud, vil ascosporerne dø uden at skade æbletræet.
De tørre blades taktik
I projektet ProtecFruit forsøger vi på
to måder at udnytte ‘de tørre blades
taktik’, dels med regntag og dels
med ‘strategisk vanding’.
Smalle regntag over æblerækker
bevirker, at skurv ikke kan angribe
træet. Bladene er for tørre til, at
VYDPSHVSRUHUQHNDQLQÀFHUHGHP
Ved ‘strategisk vanding’ snyder
man svampen. Her vandes jordoverÁDGHQSnVWUDWHJLVNW¡UUHWLGVSXQNter i foråret, så sporerne fra de gamle blade slynges ud. Men de slynges
op i et tørt træ i en tør periode, så
VSRUHUQHG¡UXGHQDWLQÀFHUH
Når det efterfølgende regner, er
puljen af modne ascosporer nedbragt, og dermed lavere risiko for
skurvangreb.
I 2014 gav strategisk vanding
en god effekt i forsøget i Pometet i
Tåstrup. I sorten ’Elstar’ opnåede vi
ÁHUHVDOJEDUH EOHUHIWHUEORW
tre vandinger i foråret.
Andelen af salgbare æbler steg
fra 60 % til 75 % efter vandinger
hhv. den 2/4, 25/4 og 2/5 2014.
Det strategiske tidspunkt
Det strategisk rette tidspunkt er
afgørende for vandings-effekten,
og det fastlægges ud fra to vurderinger. Først vurderes, om der er en
stor mængde modne sporer. Det
NDQ HQWHQ DÁ VHV Sn VNXUYYDUVlingsprogrammet Rimpro eller vurderes ud fra vejret. I varmt vejr modner sporer hurtigt.
Den anden vurdering gøres ud
fra vejrudsigten. Her skal man holde øje med varsel af regnvejr og høj
luftfugtighed.
Den foreløbige vejledning for strateJLVNYDQGLQJHUI¡OJHQGH
z Vand, når der er udsigt til mindst
24 timers tørvejr med under 85 %
RH (tjek www.yr.no), og derefter er
udsigt til nedbør.
z Vand fra kl. 7-9 om morgenen, to
gange med en times pause.
z Vand med 2 x 1 mm vand eller
mere.
z Vand med sprinklere, der giver
store dråber, og som kun rammer
MRUGRYHUÁDGHQLNNHWU HW
z I perioden fra museøre til kronbladsfald vil det være en fordel at
vande ofte, for da modner ascosporerne hurtigt.
Forsøgene fortsætter i ProtecFru-
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Maren Korsgaard, akademisk
medarbejder, Inst. for Plante- og Miljøvidenskab, afd.
for afgrødevidenskab, Københavns Universitet.
it, så strategien kan forbedres. En
forudsætning for strategisk vanding
er selvfølgelig, at foråret byder på
længere perioder med tørt vejr. Sådanne forår har vi ofte, så strategisk
vanding kan forventes at kunne reducere æbleskurv i mange sæsoner.
vejledning. Spred vand på jorden
under træet i 5-10 minutter tidligt
om morgenen og gentag det en
time senere. Gentag vandingen, når
nye strategiske tidspunkter opstår
fra løvspring til Skt. Hans. Det kan
UHVXOWHUHLÁHUHS QH EOHU
Prøv selv
Har du lyst til selv at afprøve strategien, behøver du et æbletræ, en
vejrudsigt og en vandslange. De store dråber, man kan lave ved at holde
HQÀQJHUSnVODQJHQHUJRGHWLODWIn
sporerne slynget ud.
Vælg dagen efter ovenstående
PROTECFRUIT er en del af Organic
RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center
for Forskning i Økologisk Jordbrug
og Fødevaresystemer). Det har fået
tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
20. marts 2015 nr. 563
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF HENRIK BIILMANN, ADM. DIREKTØR
HOS FRILAND A/S
SEND FLERE GRISE
I denne uge har tillægget for økologisk svinekød sat ny rekord med 16 kroner per kilo.
Jeg er glad for, at det ikke blot nu, men gennem en længere
periode, har været en rigtig god forretning at producere økologiske grise.
Kunderne står nemlig i kø. Ikke kun i Danmark men også
i udlandet, hvor der på en række markeder er mangel på
økologisk svinekød.
Som ansvarlig for driften af Friland piner det mig selvfølgelig at se en efterspørgsel,
som vi ikke er i stand til
at imødekomme. Derfor
Økologi
vil jeg også opfordre alle
handler
leverandører af økologiske
om en
grise til at kigge deres sysund balance, og alle
stemer igennem og sikre,
at de nu også udnytter de- prognoser tyder på, at
res tilladelser og kapacitet efterspørgslen komfuldt ud.
mer til at stige
“
FOTO: COLOURBOX
Nu rykker kyllingerne
Det er nødvendigt at bygge
nye stalde og øge antallet
af ugentlige slagtninger fra
to til tre for at følge med efterspørgslen på økologiske
kyllinger
yderligere.
Samtidig står Friland klar
med råd og vejledning
til landmænd, som er interesserede i at omlægge produktionen til økologi, samt til eksisterende leverandører, som
ønsker at udvide produktionen. Blandt andet i form af materiale og vejledning til brug for møder med banker. Netop
ÀQDQVLHULQJHUQHPOLJHQDIGHKHOWVWRUHXGIRUGULQJHUQnU
det handler om at omlægge til økologi eller udvide eksisterende produktion.
Det er dermed også en af de væsentligste grunde til, at efterspørgslen i dag er markant højere end udbuddet.
Økologi handler om en sund balance, og alle prognoser tyder
på, at efterspørgslen kommer til at stige yderligere. Derfor er
der akut behov for, at vi også øger udbuddet, hvis vi i fremtiden skal sikre, at forbrugerne har adgang til dansk økologisk
svinekød, der hvor de køber ind.
Jeg er helt på det rene med, at det ikke er en udfordring, vi
kan løse i morgen.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at de mange dygtige danske landP QGRJ)ULODQGLI OOHVVNDENDQÀQGHO¡VQLQJHUVnYLEOLver i stand til at følge med forbrugernes voksende appetit på
økologi. Eller sagt med andre ord.
6HQGÁHUHJULVH
BYLINE
AF JAKOB BRANDT
Der blæser yderst positive vinde om den
økologiske kylling, som oftere og oftere
lander på middagsbordet i de danske
husholdninger.
Trods en markant merpris i forhold til
deres konventionelle artsfæller, vinder
øko-kyllingen terræn, og HKScan Denmark, der slagter og sælger kyllinger
under mærket Rose, oplevede i 2014 en
vækst på 32 procent i salget af økologiske kyllinger.
Det var især det danske marked, der
drev væksten. HKScan forventer, at den
positive udvikling fortsætter i de kommende år, og arbejder p.t. på at øge produktionen af økologisk kylling markant.
- Vi ser en klar tendens hos forbrugerne i retning af øget fokus på kvalitet og
dyrevelfærd, og samtidig er det tydeligt,
at forbrugerne i langt højere grad end
tidligere er villige til at betale mere for at
få bedre fødevarer. Alt sammen til fordel
for økologiske produkter og for vores kyl-
linger, siger salgschef for Danmark i HKScan Denmark Anders Olsen.
Ni ud af ti bliver solgt i Danmark
HKScan Denmark slagter økologiske kyllinger to gange ugentligt. Samlet slagter
virksomheden mellem 9.600 og 14.400
økologiske kyllinger om ugen.
Ni ud af ti kyllinger bliver solgt i Danmark.
- Det har overrasket os, at vi i en situation, hvor vi ikke rigtig kan sige, at Danmark er ude af den økonomiske krise, har
oplevet en markant stigende efterspørgsel
på økologiske kyllinger, der trods alt er dyrere end de konventionelle kyllinger. Det
har betydet, at vi har haft vanskeligt ved at
levere de økologiske kyllinger, som detailhandlen efterspørger, siger Anders Olsen.
Sødam bygger om
Nogenlunde enslydende meldinger lyder
fra Sødams Øko Fjerkræslagteri ApS, som
i øjeblikket er i færd med at bygge om, så
det bliver muligt at gå fra ligeledes to til
tre ugentlige slagtninger.
Direktøren for det sønderjyske fjerkræslagteri Michael Orbesen oplyser, at
det især er salget af hele kyllinger, som
giver travlhed.
- Vi kan bestemt ikke klage. Sidste år
voksede vores salg med 20 procent, og
vi vækster fortsat temmelig meget og salget vil vokse endnu mere i fremtiden, forudser Michael Orbesen, som etablerede
slagteriet i 2010.
Når ombygningen er færdig, vil den
daglige slagtekapacitet være øget fra
2.500 til 5-6.000 kyllinger.
Sidste år indledte Sødam et samarbejde med De 5 Gaarde, men samarbejdet
blev aldrig den helt store succes, og ifølge
Michael Orbesen er det ved at fade ud.
Til gengæld forhandler han om levering til et par dagligvarekæder, og de positive forventninger til fremtiden er årsagen til, at slagteriet i øjeblikket er i dialog
med et par økologer, som overvejer at
etablere en kyllingeproduktion.
Tror på øget eksport
Også HKScan er i dialog med de økologiske producenter om at øge antallet af
økologiske slagtninger, og virksomheden
IRUYHQWHU L nU DW VODJWH SURFHQW ÁHUH
økologiske kyllinger end i 2014.
- Men det er en lang proces, fordi det
kræver, at der bygges nye stalde hos producenterne, påpeger salgschefen.
De første nye anlæg hos HKScan’s
økologiske producenter ventes at stå klar
i løbet af juni. Fra juli og frem forventer
HKScan at kunne slagte tre hold økologiske kyllinger om ugen på fabrikken i Vinderup, hvor sælgerne også forudser øget
HIWHUVS¡UJVHO Sn ÁHUH HNVSRUWPDUNHGHU
Trods væksten i salget af økologiske kyllinger, udgør de fortsat kun godt to procent af virksomhedens samlede salg af
kylling i Danmark.
MAD & MARKED
20. marts 2015 nr. 563
Møllerier
valser
gryn af
nye sorter
Dådyr Gryn er Aurions bud på havregryn af en speciel sort.
DAGLIGVARER: De danske
dagligvarekæder har siden årsskiftet intensiveret kampen om
kunderne med tilbud på alt fra
økologisk oksekød til biodynamisk juice. Den øgede fokus på
økologi glæder Jesper Uggerhøj,
kædedirektør i Irma, der var
blandt de første danske kæder til
at indføre øko-varer på hylderne.
Han opfordrer branchen til at udnytte det nuværende momentum.
- Jeg synes, at vi skal have et fælles delmål, der hedder en andel
på 20 pct. økologi inden for få
år. Det ville være fantastisk, hvis
vi kunne lykkes med det. Der er
et enormt potentiale i markedet,
siger han til FødevareWatch.
Helsingør får sit eget
fødevarevarefællesskab
Maria Carlsen bruger biodynamiske grøntsager fra Højbo som trækplaster til ny økobutik, hvor både inventar og papirposer stammer fra genbrug.
Ny slow-øko-butik i Give
Ny slow-øko-butik i Give
Borgerne i Give har fået
en butik med fødevarer
fra lokale økologer
BUTIK
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
0HQV PHGOHPPHUQH DI ‘NRORJLVN
Landsforening stemte om foreningens regnskab på generalforsamlingen på Vingsted Hotel & KonferenFHFHQWHU nEQHGH 0DULD &DUOVHQ HQ
ny øko-butik i Give.
I en tid hvor dagligvarekæderne
udfordrer hinanden med billige priser
på økologi, håber hun, at et udvalg af
primært lokale økologiske produkter
kan skabe en forretning, hvor tallene
på bundlinjen får en anden farve end
ØL-regnskabet i Vingsted.
At dømme efter antallet af gæster
og kunder på åbningsdagen tegner
det lyst. Der var rift om smagsprøverQHSn&KULVV+HGDJHUVRVWHRJLVHQ
fra det lokale gårdmejeri Engmark.
- Kunderne har taget bedre imod
os, end vi havde forventet, så vi
VHU O\VW Sn IUHPWLGHQ VLJHU 0DULD
&DUOVHQHIWHUHQXJHVGULIW
ret kundernes lyst til at komme i en
butik, hvor de kan få klar besked om
producenterne bag varerne.
Inventar og papir er genbrug
Både hun og hendes medhjælpende
mand har arbejde ved siden af butikken, hvor parret har gjort rigtig
meget ud af at præsentere varerne
i gamle genbrugsmøbler for at skabe
en hyggelig stemning. I caféhjørnet
ud mod gaden kan kunder nyde en
kop te eller kaffe i gamle, tunge herreværelsesmøbler.
- Vi vil hele vejen igennem lave
noget, som er bæredygtigt, og vi
vil gerne have, at kunderne bliver
K QJHQGHRJInUHQVQDNVLJHU0DULD &DUOVHQ GHU EOD DUEHMGHU VRP
coach og yogalærer, når hun ikke
står bag disken.
For hende er det en gammel drøm
at åbne en økologisk slowbutik, og
hun frygter ikke konkurrencen fra
Kiwi, som ligger lige om hjørnet, eller
byens øvrige dagligvarebutikker.
Efter hendes vurdering har de seneste måneders fokus på billig økologi i dagligvarehandlen kun stimule-
Sælger alt stykvis
- Vi skal kun have specielle varer,
VRPGXLNNHNDQÀQGHL.LZL1RJHW
som har en historie, og som folk er
stolte af at producere.
$I VDPPH JUXQG KDU 0DULD
&DUOVHQEUXJWODQJWLGSnDWRSVSRUH
lokale producenter, og hun henter
VHOY GH ÁHVWH YDUHU XGH KRV SURGXcenterne.
'HUHUÁHUHRJÁHUHPHQQHVNHU
som bor alene, og hos os kan man
N¡EHWRNDUWRÁHUHW JRJWUHJXOHrødder, hvis man har lyst til det.
6DPWLGLJSODQO JJHU0DULDV‘NRbutik at tilbyde færdigpakkede forudbestilte poser med frugt og grønt og
andre lækkerier til weekenden.
Åbningstider:
ɻ +YHUGDJH
ɻ /¡UGDJ
Dan Jørgensen bliver brugsuddeler på Fyn
681'+(' )¡GHYDUHPLQLVWHU 'DQ
Jørgensen har tidligere kritiseret
dagligvarehandlen for at stille for
mange usunde varer i børnehøjde
i stedet for at promovere sunde og
økologiske fødevarer på de bedste
positioner i butikkerne.
&RRSVGLUHNW¡U3HWHU+¡JVWHGYDU
i sommer noget utilfreds med kritik-
19
Vi skal udnytte det
nuværende momentum
Både Per Grupe og Aurion
forsøger sig med at valse
havregryn af nye sorter
HAVRE: Landets bedste bagere har
gennem mange år arbejdet med at
skabe nye spændende brødtyper ved
at bage med nye eller genopdagede
NRUQVRUWHU0HQQnUGHWJ OGHUKDYregryn, er der ikke sket en tilsvarende
udvikling.
Sidste år lancerede Per Grupe en
testproduktion af ’sølvgryn’, som er
valset af en gammel havresort, og nu
er også Aurion klar til at eksperimentere med havregryn af alternative sorter. Første bud på det er Dådyr Gryn,
som er valset af en gammel havresort, som bliver dyrket på Livø, hvor
den er dådyrenes livret.
Per Grupes forsøg med at lancere
sølvgryn tyder dog på en vis konservatisme blandt landets havregrynsspisere og i salgsleddet.
- Alle snakker om lokale varer,
men der bliver valgt med tegnebogen
hele vejen rundt. Der er et gab mellem efterspørgslen og det, vi laver
på marken, og hvis ikke vi får de to
ender bundet sammen, kommer varerne fra Ukraine eller andre steder,
advarer Per Grupe.
Han er selv klar til at vove pelsen
med en ny testproduktion af sølvgryn,
som han vil tilbyde til gårdbutikker og
fødevarefællesskaber.
jb@okologi.dk
ØKOLOGI & ERHVERV
ken af den danske detailhandel.
1XJLYHUKDQGHQVRFLDOGHPRNUDtiske minister mulighed for at bevise,
at det er muligt at påvirke danskerne
WLODWVSLVHVXQGHUHQnU&RRSVWLOOHU
en SuperBrugsen i Odense-bydelen
Hjallese til rådighed for den rapkæftede minister, skriver Berlingske.
Her får Dan Jørgensen en måned
til at bevise, at han kan få danskerne
til at bide i det økologiske æble og
lade buræggene blive på hylden,
uden at det går ud over indtjeningen.
- Hele projektet handler om, hvordan vi kan få folk til at vælge det
sunde alternativ, alt efter hvordan vi
indretter en butik, siger Dan Jørgensen til avisen.
jb@okologi.dk
LOKAL ØKOLOGI: Der måtte
køres ekstra stole ind, da der i
sidste uge blev afholdt stiftende
generalforsamling i Helsingør
Økologiske Fødevarefællesskab.
Ifølge Helsingør Dagblad lagde
70-80 mennesker vejen forbi
informationsmødet, og langt de
ÁHVWHGHOWRJGHUHIWHULGHWQ\H
fødevarefællesskabs stiftende
generalforsamling.
9LÀNPHGOHPPHUVRP
EHWDOWHNRQWDQWSnVWHGHWRJÀN
GHVXGHQWLONHQGHJLYHOVHUIUD
interesserede, som vil melde
sig ind, når vi har en bankkonto,
fortæller den nye formand for
Helsingør Økologiske Fødevarefællesskab , Pernille Køng til
avisen.
Initiativtagerne havde håbet at
NXQQHP¡QVWUHPLQGVWPHGlemmer. Da realiteten allerede nu
er mere end dobbelt så mange
medlemmer, er det svært for
formanden at få armene ned.
- Det er jo fantastisk. Simpelthen,
siger Pernille Køng.
Nyt fødevarefællesskab
på vej i Frederikssund
LOKAL ØKOLOGI: Initiativtagerne
til Frederikssund Økologiske Fødevarefællesskab har nu besluttet
at holde stiftende generalforsamling i foreningen bag fællesskabet
WRUVGDJ GHQ DSULO 'HW VNHU
NORNNHQL/DQJHV0DJDVLQ
hvor alle som er interesseret i lokal økologi kan møde op, skriver
Frederiksborg Amts Avis.
Økologi rykker på landet
Nu får Dan Jørgensen mulighed for
at vise sit værd som øko-købmand.
DAGLIGVARER: Detailkædernes
priskrig på øko-varer rykker ved
opfattelsen af økologi som et storE\I QRPHQ%nGH&RRSRJ'DQVN
Supermarked melder om øget
salg i landdistrikterne, skriver FødevareWatch.
20
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
20. marts 2015 nr. 563
Hele kulturen skal
vendes på hovedet
For Kristina Kristensen
er det en spændende
—†ˆ‘”†”‹‰ƒ–ŽÞˆ–‡Þ‘Ž‘‰‹’”‘…‡–‡ˆ”ƒ–§–
’¤—Ž–‹ŽͻͲ‘‰•ƒ–‹†‹‰
sikre de studerende på
ƒ”Š—•‹˜‡”•‹–‡–ƒ†
–‹ŽǦ˜‡Ž‹‰‡’”‹•‡”
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Efter ni år som kantineleder hos
Vestas i Aarhus valgte Kristina Kristensen for et år siden at skifte potter og pander i nordbyen ud med en
mere centralt placeret arbejdsplads
som direktør for Studenterhusfonden.
Her har hun siden stået i spidsen
for omlægningen af seks produktions- og syv modtagekøkkener, som
dagligt bespiser tæt på 6.000 studerende og ansatte ved Aarhus Universitet.
For Kristina Kristensen byder
skiftet fra kantinen hos den danske
vindmøllegigant til et universitet,
hvor 44.500 studerende forsøger at
få SU’en til at række længst muligt,
SnÁHUHIDJOLJHXGIRUGULQJHU(IWHUHW
år på posten har hun nu for alvor sat
turbo på omlægningen, og hun ser
frem til, at køkkenerne snart får de
første økologiske spisemærker.
‡•–ƒ•˜ƒ”‹¤Ž
- Jeg følte, at vi havde løst opgaven
på Vestas, hvor vi lå på 80 procent
økologi, og det, der særligt motiverer
mig i det nye job, er muligheden for
at være med til at påvirke de studerende på et stadie i deres liv, hvor de
selv skal til at lave mad, siger Kristina Kristensen.
Hun beskriver det som en ekstra
udfordring at vide, at maden sam-
tidig er den energikilde, som skal
holde de studerende skarpe hele
dagen. Det stiller ekstra krav til menuerne.
- Da jeg kom, lå økologiprocenten
på 3-4. I dag ligger den tæt på 50.
For ikke at miste kunder er priserne ikke blevet sat op, selv om råvarerne er dyrere. For at holde budgettet har Kristina Kristensen samtidig
indført månedlige opgørelser, som
det enkelte køkken kan bruge som
et værktøj til at planlægge råvareindkøb og menuer.
Salatbaren er et hit
Hjertet i kantinemaden er en stor
salatbar med friske råvarer fra Aarstiderne.
- Aarstiderne er meget skarpe på
grøntsager, og vi har en tæt dialog,
så vi får leveret årstidens grøntsager,
når kvaliteten og prisen er bedst, siger Kristina Kristensen.
Den tætte dialog med både leverandører og de studerende er en
vigtig forudsætning for en succesfuld
omlægning.
- Der er forbavsende mange, som
ikke ved noget om økologi, og vi bruger både Facebook og Instagram til
at give dem viden om økologi.
‘”ƒ†”‹‰‡”’¤ƒ‰‡‹˜‡ƒ—‡”
Hos Vestas, hvor kantinen modtog
ÁHUHSULVHUIRUVLQIURNRVWEXIIHWKDYde Kristina Kristensen et lidt større
spillerum rent økonomisk, men ellers
tæller de samme dyder med mindre
kød, mere grønt og mindre spild.
Hvis den nuværende prisudvikling på økologiske råvarer fortsætter,
vurderer hun, at det er realistisk at
nå målet om 90 pct. økologi i 2020,
som er fastsat af Studenterhusfondens bestyrelse.
- Jeg har prøvet det før, så jeg ved,
hvad der skal til.
Men det vil kræve store forandrin-
ger på mange niveauer, men først og
fremmest handler det om at vende
arbejdskulturen på hovedet. For at
forberede dem på den fælles rejse,
som venter forude, indkaldte Kristina
Kristensen allerede på sin anden arbejdsdag hele personalet til fyraftensmøde. Her fortalte hun dem, hvem
hun var, og hvor hun ville hen.
‹—†ƒˆ–‹Ž‡†‡”‡‡”•‹ˆ–‡–—†
- Når man omlægger et køkken, vælger man konsekvent ikke de nemmeste løsninger. Derfor er vi nødt til
at gøre det smart, og de ansatte var
overvejende positive. Mange syntes,
at det var spændende – den første
måned, men begejstringen stilnede
noget af, da de blev mødt af nye arbejdsgange og krav, siger Kristina
Kristensen.
Undervejs i processen måtte hun
skille sig af med en del medarbejdere, som enten ikke evnede eller
havde lyst til at være med på rejsen.
- I dag er alle ti ledere undtagen
en skiftet ud.
Det kan lyde brutalt, men hvis
Studenterhusfonden skal nå i mål,
er der ifølge Kristina Kristensen kun
plads til medarbejdere, som alle
trækker i samme retning.
- Der er tale om en løbende tilpasning, og processen er ikke helt færdig endnu.
”„‡Œ†••–›”‡‡”•”—’‡–
Det er nødvendigt, at alle hjælper
hinanden, og når en chauffør venter
på, at den sidste mad bliver pakket
til et af modtagekøkkenerne, kan
han sagtens benytte ventetiden til at
hjælpe med praktiske opgaver i køkkenet.
Ved at gennemgå alle arbejdsrutiner har Kristina Kristensen været
i stand til at reducere medarbejderstaben betragteligt, og i dag arbejder
53 fastansatte og 30 studenterar-
—–‹‡ϐŽ›†‡”ˆ”ƒ‡•–ƒ•
ƒ‰Ž‹‰‡—†ˆ‘”†”‹‰‡”–‹Ž–”§‡”†›‰–‹‰‡‡†ƒ”bejdere til universitetet
KANTINE: I løbet af det seneste år er
yderligere ni ansatte fra Vestas fulgt
i Kristina Kristensens fodspor. Lokket af de spændende udfordringer
og visheden om, at de igen vil få
en chef, som brænder for kvalitetsfødevarer, der bliver lavet fra bunden
af økologiske råvarer.
En af dem er Søren Malberg, som
leder Nobel Kantinen, der primært
servicerer de humanistiske fag på
Aarhus Universitet.
- Som kok handler det om at
få lov til at udfolde sig og give
kunderne nogle gode oplevelser.
Jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel her. Vi har godt gang i butikken. Folk kan godt lide, at der sker
noget nyt, og jeg oplever, at vi kører
på en fed bølge.
Kristina Kristensen glæder sig
over gensynet med sine tidligere
ansatte:
- Jeg kan ikke tiltrække med stor
løn men med store udfordringer,
siger hun om baggrunden for, at ni
ansatte fra Vestas har valgt at følge i
hendes fodspor.
jb@okologi.dk
Søren Malberg laver alt fra
bunden i de populærer burgere
med bøf, syltet coleslaw, pesto og
rucola i en kartoffelbolle.
bejdere i køkkenerne. De øvrige arbejder i administrationen, i serviceafdelingen eller med rengøring.
- Vi er en sæsonvirksomhed, og
jeg vil gerne have ændret vores overHQVNRPVWVnYLEOLYHUPHUHÁHNVLEOH
Vi har behov for, at de ansatte kan
arbejde ekstra på de tidspunkter,
hvor vi har mest travlt og blive kompenseret i form af en længere sommerferie, når der ikke er studerende
på universitetet.
ކ–‘”––‹Žˆ”‹–—”‡
Ud over den ujævne sæson er der
også stor forskel på kostvanerne i
universitetets forskellige kantiner.
Salatbaren er i høj kurs blandt
KXPDQLVWHUQHVRPRJVnW OOHUÁHVW
vegetarer, mens de IT-studerende
havde svært ved at slippe de fritureVWHJWHSRPIULWWHURJÀVNHÀOHWHU
Den sidste udfordring har Kristina
Kristensen løst en gang for alle, da
hun valgte at skrotte alle frituregryderne af hensyn til arbejdsmiljøet i
køkkenerne.
- Det er meget usundt at gå i røg
fra frituren. I stedet for pomfritter laYHUYLULJWLJHNDUWRÁHULRYQHQ
Kristina Kristensen skal sikre, at de
studerende på Aarhus Universitet
i 2020 får tilbudt en kantinemad,
hvor 90 pct. af råvarerne er økologiske.
¤”•–Þ––‡–‹Ž‡ˆ–‡”—††ƒ‡Ž•‡
I forbindelse med omlægningen har
Studenterhusfonden fået 1,7 mio.
kr. til efteruddannelse af medarbejderne sammen med ØkoLøft Aarhus.
Det giver mulighed for, at alle kan
komme to-tre uger på skolebænken.
MAD & MARKED
20. marts 2015 nr. 563
ØKOLOGI & ERHVERV
21
Meyer åbner gigantisk
pop up-restaurant
Salatbaren med råvarer fra Aarstiderne er et hit hos de studerende
i Nobelparkens kantine. De studerende er generelt positive over for
økologiens indtog - så længe det
ikke øger prisen.
MAD: Kendiskokken Claus Meyer
skaber Danmarks største midlertidige pop up-restaurant med
plads til 2.500 spisende gæster,
når han til sommer indtager
fodboldklubben Nykøbing FCs
stadion på Falster. Det skriver
Lolland-Falsters Tidende. Ideen
bag arrangementet, der afvikles
27. juni, er bl.a. at sætte fokus på
landsdelens fødevareproducenter, der får mulighed for at få en
bod under arrangementet.
De studerende:
- Lækkert med økologi –
bare prisen ikke stiger...
“
Når man omlægger et køkken, vælger man
konsekvent ikke de nemmeste løsninger.
Derfor er vi nødt til at gøre det smart.
KRISTINA KRISTENSEN, DIRKETØR FOR STUDENTERHUSFONDEN
Økologi til SU-priser
Fra Studenternes Hus i hjertet
af Aarhus driver Studenterhusfonden 12 kantiner, konferenFHFHQWHUJ VWHKXVRJÁHUH
caféer for Aarhus Universitet
og for INCUBA Science Park.
ɻAarhus Universitet
Ansatte:
11.550
Studerende:
44.500
ɻ Studenterhusfondens kantiner dækker to tredjedele af
Universitet. Resten serviceres
af forskellige udbydere.
Fastansatte:
53
Studenterhjælp: 30
Omsætning:
30 mio. kr.
Leverandører: Hørkram Foodservice, Aarstiderne
ɻMenu
Dagens ret:
Salatbar:
En fyldig suppe:
Tre stk. øko-frugt:
38 kr.
28 kr.
25 kr.
10 kr.
- Maden er blevet meget lækrere,
siden den blev økologisk. Især salaten og brødet. Nogen gange køber
jeg bare en bolle, fordi de smager
så godt, siger antropologistuderende
6RÀH0LUSRXULDP
Hun sidder sammen med tre
medstuderende i kantinen i Nobelparken, som danner rammen om
mange af de humanistiske fag på
Aarhus Universitet.
Både hun og de andre ved bordet
er enige om, at det er positivt, at der
er kommet mere økologi på menukortet, men velviljen over for økologien rækker kun så længe omlægningen af kantinen ikke medfører, at
de skal betale mere for maden.
- Jeg synes, det er fedt med økologi, så længe det ikke går ud over
prisen, siger historiestuderende Jonas Helms.
Ingen siger ham imod. Alle de
studerende, som avisen taler med
denne torsdag, roser derimod maden – ikke mindst salatbaren, som
gør det muligt at sammensætte nye
spændende salater hver dag. For
ÁHUHKDUNDQWLQHPDGHQOLGWNDUDNWHU
af forkælelse, som de kun tillader sig
ved særlige lejligheder, og når Mie
Holm næsten altid medbringer en
madpakke på universitetet, handler
det udelukkende om, at madpakken
er billigere.
- Og så slipper jeg for at stå i kø…
De rene
råvarer
erstatter
bagemix
SPRØJTERESTER: En ny undersøgelse fra European Food
Safety Authority (EFSA) viser, at
der i 1,5 % af Europas fødevarer i
2013 fandtes pesticidrester, der
oversteg den tilladte grænseværdi. EFSA har testet både rå
og bearbejdede fødevarer solgt i
27 EU-medlemslande, og mens
der i 54,6 % af alle fødevarer ikke
blev fundet nogen sprøjterester
ovehovedet, så indeholdt 1,5 %
dog værdier så alvorlige, at der
kan rejses sanktioner mod de
ansvarlige.
I de testede fødevarer blev der
især fundet overskredne værdier
i jordbær, salat, havre og ferskener.
Madlavningskurser i
Steensgaards hestestald
Det krævede en større
faglig opgradering, da
universitetets eget bageri erstattede bagemix
med stenformalet mel
fra Mejnerts Mølle
Et af de områder, som Kristina Kristensen valgte at omlægge, da hun
blev direktør for Studenterhusfonden, var brødproduktionen, som i dag
er næsten 100 procent økologisk.
Tidligere blev stort set alt bagværk lavet på basis af færdige blandinger, men i januar blev mixblandingerne udskiftet med rene økologiske
råvarer. De er fri for de forskellige
hjælpe- og tilsætningsstoffer, som er
faste ingredienser i opskrifterne i de
ÁHVWHNRQYHQWLRQHOOHEDJHULHU
Flest pesticider i jordbær
Der er trangt i det lille bageri i Nobelparken, og det var svært for bagerne at
vænne sig til en arbejdsdag, hvor poserne med færdige mixblandinger blev
skiftet ud med rene råvarer.
Men overgangen viste sig at blive
en faglig stor udfordring for bagerne,
som ikke var vant til at arbejde med
for- og surdej og det noget tungere
stenformalede mel.
- Den største udfordring er at have
de rigtige folk på de rigtige pladser,
og når det gælder fagfolk som slagtere og bagere, har jeg svært ved at
ÀQGHGHPGHUXGH'HUIRUNDQYLEOLYH
nødt til at uddanne dem selv.
I dag er det en tidligere ansat fra
Vestas, som leder bageriet.
jb@okologi.dk
UNDERVISNING: Med støtte fra
Realdania har Steensgaard Gods
på Fyn påbegyndt en omfattende
renovering af en gammel hestestal, som fra foråret 2016 skal
fungere som formidlingscenter.
’Det er planen, at Hestestalden
skal danne rammen om foredrag
og madlavningskurser, hvor vi
med afsæt i egne råvarer kan
dele vores begejstring for, og
viden om kvalitetsfødevarer med
de besøgende. Planen er, at vi
vil lave madlavningskurser til
voksne, der f.eks. ønsker at lære
at lave deres egne grillpølser,
men også til børn, så de kan få
en fornemmelse af hele frajord-til-bord konceptet og opleve
glæden ved at lave mad helt fra
bunden’, skriver Steensgaard i sit
seneste nyhedsbrev.
22
ØKOLOGI & ERHVERV
20. marts 2015 nr. 563
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
www.oekologiogerhverv.dk
26. marts kl. 08-18. Madkursus for
køkkenpersonale. Hvordan man
laver billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen og sammenhænge mellem kost, adfærd og
indlæringsevne. Horne Efterskole,
Højskolevej 5, 9850 Hirtshals. Se
program på www.madoglaering.
dk. Arr: Horne Efterskole og Landsforeningen Mad&Læring.
26. marts kl. 19-22. Beskæring af
frugttræer m.m. og vand i haven.
Carl Magnus Jensen fra Havlykke
Planteskole ved Juelsminde vil
gennemgå beskæring af frugttræ-
er, frugtbuske m.m. Fritidscenteret, Vestergade 15, lokale 8, 8900
Randers C. Tilmelding på tlf. 8642
0049. Arr: Byøkologisk Forum Randers.
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Oplysninger til Tid & Sted
mailes til ab@okologi.dk
Møde i projekt ’Det
samfundsnyttige landbrug’
Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget
Forbehandling af
kløvergræs der skal
pløjes
- det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015
Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen
Carsten Markussen
Claus Østergaard
Bjarne Hansen
Poul Christensen
Jens Christian Skov
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
30 62 72 15
20 45 74 65
21 15 87 06
30 62 75 45
23 44 65 57
20 43 61 04
30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Sven Hermansen
Thorkild Nissen
Peter Søndergaard
Stine Hjarnø Jørgensen
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
29 43 75 50
40 25 60 47
61 97 49 03
29 36 70 69
Find kvikrødderne
Gulurt, igen igen
Økologisk Landsforening vil gerne
takke sponsorerne for deres støtte
til generalforsamlingen
Tørring af græsog lucernehø med
biogasenergi
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
Salg af økologisk netbutik
Jeg ønsker at udskille købmandsdelen fra mit landbrug og
afhænder derfor min Netbutik og tilhørende abonnementskasse salg. Mit engagement og virke ligger først og fremmest på produktionssiden, og købmandsdelen kræver for
meget af min tid. Derfor ønske om salg.
Buresødal netbutik er meget velfungerende og indeholder
PHJHWDXWRPDWLNRJÀHNVLEOHO¡VQLQJHU
Nuværende hjemmeside, administration, kundebestilling, ordrehåndtering, lagerstyring, fakturering, betaling, bogholderi
og udkørsel, er fuldt sammenhængende og integreret.
+MHPPHVLGH RJ DGPLQLVWUDWLRQ HU PHJHW ÀHNVLEHOW LQGUHWWHW
og kan tilpasses købers behov.
Nuværende kundedatabase med i alt 3500 kunder (aktive og
inaktive) følger med.
Ipads og udviklet ruteplans-program for udkørsel af varer,
følger med. (Meget velfungerende med online registrering af
kunders leveringer og tom emballage, samt integreret GPS
navigation).
Også mulighed for overtagelse af nuværende godkendte lager og pakkefaciliteter.
En butik med potentiale for den rigtige køber.
Se butikken på www.buresodal.dk
Henvendelse til Steen Jensen på mobil: 20 13 75 21
20. marts 2015 nr. 563
ØKOLOGI & ERHVERV
23
$1121&(5ɽ
„ KORT & GODT
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Læs om de økologiske spisemærker på
Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder
www.oekologisk-spisemaerke.dk
www.ecogarden.dk
Økologiske læggekartofler
og stikløg sælges
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Online-bestilling på vore hjemmeside
www.bioselect.dk
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Søren Lolks Vej 2, Tåsinge
5700 Svendborg
Tlf. 63 54 00 10
email: bestilling@bioselect.dk
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktik-
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: erik@farmergoedning.dk
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
ab@okologi.dk
ØKOLOGI
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Økologiske blåmuslinger fra line
Udkommer
10. april
24. april
08. maj
22. maj
05. juni
19. juni
03. juli
Annoncedeadline
24. marts
14. april
28. april
12. maj
26. maj
09. juni
23. juni
Nr.
564
565
566
567
568
569
570
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Tidlige:
Solist
Princess
ERHVERV
De næste numre
Dansk forædlede
økologiske læggekartofler
sælges
ERHVERV
²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN
Arbejde
Bytte
Salg
Køb
Middeltidlige:
Ballerina
Sava
Ditta
Inova
Vesterbjergevej 1
7280 Sdr. Felding
Tlf. 97 19 88 99
Fax 97 19 89 03
www.danorganic.com
Øko-majsensilage sælges med
foderanalyse. Tlf: 2170 2242.
pladser søges.
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information
www.farmergoedning.dk
300 tdr. byg samt 50 t havre
og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456
1163.
danorganic@danorganic.com
Bestil annonce på
87 32 27 23
eller ab@okologi.dk
Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet
ID nr. 42742
BAG OM ØKOLOGIEN ...
SÅDAN GØR
DU KLIMAREGNSKABET
BEDRE
SÅDAN GØR
DU KLIMAREGNSKAB
ET
BEDRE
ØKOLOGI
ERHVERV
Klimaoptimer
ing
Økologisk be
dri K
med svinepro ft limaoptim
dukti
ering
Øon
k
o
og planteavl
lo
g
med æ isk bedrift
gprodu
ktion
SÅDAN GØR
DU KLIMAREGNSKABET
BEDRE
Klimaoptimering
SÅDAN GØR
DU KLIMAREGNSKABET
BEDRE
Økologisk bedrift
med
g planteavl
in
Klimaoptimer
nggisk
eriolo
ptimØk
ft
Klimao bedrima
ft lkekvægbedri
isk
Økolog dproduktion
med kø teavl
og plan
SÅDAN GØR
DU KLIMAET
REGNSKAB
BEDRE
anbefalingerne i hæfterne, kan
man sænke udledningen af klimagasser med 30-50 procent.
Der er lavet beregninger for
fem forskellige bedriftstyper:
mælk, oksekød, svin, høns og
planteavl. På svinebrug er den
indsats, der giver den største
reduktion, at plante popler i
farefoldene. Træer er allerede
standard i ægproduktionen, så
her er et biogasanlæg den post,
der rykker mest. Ser man bort fra
vindmøller, der på alle bedrifter
giver et stort positivt bidrag, skal
mælkeproducenterne have fokus
på klog gyllehåndtering, mens
planteavlerne skal binde kulstof
i jorden i højere grad end i dag.
Kødproducenterne skal udnytte
kløvergræs i sædskiftet og plante
læhegn.
Hæfterne kan ses på hjemmesiden www.okologi.dk.
kmn@okologis.dk
Hjælp klimaet
Fem nye hæfter guider
til klimaindsats på forskellige bedriftstyper
Klimaet har brug for, at vi både
som privatpersoner og virksomheder tager kloge beslutninger
om forbrug og adfærd. Ifølge klimaekspert og professor Jørgen
E. Olesen, Aarhus Universitet er
vores forbrug af fossilt brændstof
det altoverskyggende problem og
udfordring på verdensbasis. På
den nære bane er der imidlertid
også andre poster, man kan rykke på og derved sænke udledningen af klimagasser.
Løsninger er forskellige
Som man kan løse i denne
avis, foreslår Økologisk Landsforening at udvide økologireglerne
med klimatiltag, og foreningen
har netop sat sidste punktum i
fem hæfter, der beskriver, hvordan man optimerer sin bedrift
i forhold til klimaet. Følger man
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿavis@okologi.dk
ØKOLOGI
ERHVERV
20. marts 2015 nr. 563
Køernes forårsfest
Birgitte Nygaard er projektleder
i Markedsafdelingen i Økologisk
Landsforening, hvor hun koordinerer
de mange indsatser op til Økodag,
som nu på 11. år markerer, at de
økologiske køer er på græs hele
sommeren.
ǤǤǤ‡”—Ž‹ƒ–‹‘‡’¤ϐŽ‡”‡¤‡†‡”•¤Ž”‡––‡–
indsats år efter år
I ugerne op til Økodag og ikke mindst
på selve dagen, bliver der arbejdet
igennem på mere end 70 værtsgårde. Der er meget, der skal planlægges, og rigtig mange mennesker
lægger tid og begejstring i at gennemføre køernes forårsfest.
Dertil kommer arbejdet med at
planlægge dagen, og dette arbejde
ligger i hænderne på projektleder
Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforenings Markedsafdeling. Når man
beder hende fortælle om arbejdet,
der går forud for Økodag, så går der
ikke mange sekunder, før hun fortæller om, hvor fantastisk det er at se
køerne blive sluppet ud på græs efter en lang vinter i stalden, og hvor
meget familien Danmark elsker begivenheden, og hvor dejligt det er, at
landmændene vil åbne deres gårde
for alle de forårsglade mennesker.
Det er med andre ord ret tydeligt,
at Birgitte Nygaard er begejstret for
sit arbejde.
- Forbrugerne kan på Økodag ved
selvsyn konstatere, at økologien gør
en forskel. Når de ser de dansende
køer, så er ingen i tvivl om, at køer
og informationsmapper til værterne
skal også udvikles og produceres og endelig skal der laves materialer
til pressen. Og alt skal være helt klart
senest 14 dage inden Økodag
- Det sker alt sammen i et tæt
samarbejde med mejerierne, for
dette samarbejde er en hjørnesten i
planlægningen og afviklingen af Økodag, siger Birgitte Nygaard.
hører hjemme på en græsmark, siger Birgitte Nygaard.
Et års planlægning
Sidste år var det 193.000 danskere,
der lagde vejen forbi én af de 72 gårde, der havde inviteret forbrugerne
til at se køerne danse. Og inden forKnEHQWOLJ HQGQX ÁHUH NDQ Q\GH N¡ernes foråskådhed 19. april i år, har
Birgitte Nygaard været i gang med
planlægningen i næsten et helt år.
Planlægningen af næste års Økodag
starter nemlig allerede et par uger
efter køernes forårsfest.
- Så snart jeg har evalueringerne
fra landmandsværterne og de besøgende på gårdene, så går jeg i gang
med at se på, hvad der skal ændres,
eller hvad der har været særligt vellykket, siger Birgitte Nygaard.
Finder løsninger
Udover de besøgende og landmændene er der mange interessenter,
der skal inddrages i planlægningen.
- Det kan til tider være en udfordrende opgave at få alle ender til at
nå sammen; men i projektgruppen
HUYLJRGHWLODWÀQGHHQO¡VQLQJVLJHU
Birgitte Nygaard.
Fortæl det
Når alle erfaringer er blevet samlet
og vurderet, ligger arbejdet med den
næste Økodag lidt i dvale hen over
sommeren; men i løbet af efteråret
går det løs igen. Så tager Birgitte Ny-
gaard fat på næste fase, som handler
om at kontakte mejerierne og samPHQPHGGHPÀQGHXGDIRPGHUHU
nye landmænd, der ønsker at være
Økodag-værter. Dereftyer er der indsatser, der skal prioriteres, budskaEHU GHU VNDO GHÀQHUHV 6n VNDO GHU
laves et budget, og årets tema skal
udvikles. Markedsføringsmaterialer
Royalt islæt
I år er der endda lidt større travlhed
end sædvanligt. Dels skal Økodag
også være den dag, hvor forbrugeren
kan være med til at fejre Ø-mærkets
25 års jubilæum. Dels har kronprinsesse Mary taget imod invitationen
til at deltage på Økodag.
- Vi er i fuld gang med at lave et
program for kronprinsesse Marys besøg, så hun får en god oplevelse på
Økodag, siger Birgitte Nygaard, som
håber, at kronprinsessen får selskab
af sine prinser og prinsesser, for hun
er sikker på, at uanset herkomst, så
elsker alle børn at se køerne danse
til deres forårsfest.
ib@okologi.dk