TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 21 Dyrkning og anvendelse af vinterrug Rug som et alternativ til hvede og byg i svinefoder Rug kan for hjemmeblanderen være et godt alternativ til hvede og byg i svinefoder til slagtesvin. Projektleder Dorthe K. Rasmussen VSP, Ernæring & Reproduktion dkr@lf.dk I svineproduktionen er der altid et ønske om at forbedre foderudnyttelsen til lavest mulige omkostninger, hvilket gør alternative råvarer interessante. Rug er en god alternativ afgrøde med højt udbytte på sandjorde til lave dyrkningsomkostninger. Rug har lavere energiindhold end hvede men giver på grund af det høje udbytte på sandjorde flere FEsv pr. ha ved dyrkning af rug i forhold til både hvede og byg. Indholdet af råprotein er dog lavere end i hvede, hvilket bevirker, at indholdet af proteinkilder som f.eks. sojaskrå skal være højere i foderet. Rug indeholder ligesom byg mange fibre, men fibrene i byg og hvede har en anden struktur. Fibre i rug har en mere kompleks struktur og er svære at nedbryde i mave og tyndtarm. Rug har generelt haft et dårligt ry som fodermiddel til svin, hvilket hovedsageligt skyldtes problemer med meldrøjer, som giver dårligere produktionsresultater hos grise i vækst og ikke må forekomme i foder til søer, idet meldrøjer kan give mælkemangel. Moderne rugsorter er dog mere resistente overfor meldrøjer end tidligere sorter, og meldrøjer er i mindre grad et problem i de nutidige hybridsorter, end det var tidligere. Videncenter for Svineproduktion har gennemført forsøg Tabel 1. Produktionsresultater ved stigende indhold af rug til smågrise. Gruppe 1 Behandling Kontrolfoder 2 3 4 Foder med Foder med Foder med 20% rug 40% rug 60% rug Daglig tilvækst, g/dag 550 530* 481*** 463*** Foderoptagelse, FEsv/dag 1,00 0,95*** 0,89*** 0,88*** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,82 1,81 1,85 1,90*** Produktionsværdi, indeks 100 98 86*** 80*** Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra kontrolgruppen, p<0,05. Værdier markeret med *** er statistisk sikkert forskellige fra kontrolgruppen, p<0,001. 2015 100 med rug til henholdsvis smågrise og slagtesvin. For smågrise blev en stigende iblanding af rug på henholdsvis 20, 40 og 60% rug af hele foderblandingen testet. For slagtesvin blev 40% rug i hele foderblandingen testet. For både smågrise og slagtesvin blev produktiviteten for foder med rug sammenlignet med foder uden rug (se tabel 1og 2). Analyser af meldrøjer i det rug, der blev anvendt i begge forsøg, viste, at indholdet var så lavt, at foderblandingerne med 60% rug havde et totalt indhold af meldrøjer langt under den maksimalt anbefalede dosis på 500 ppm. Iblanding af rug i foder gav for både smågrise og slagtesvin en dårligere produktivitet, som primært skyldtes en lavere foderoptagelse og daglig tilvækst. For slagtesvin gav det dog en højere kødprocent. En forklaring på den dårligere foderoptagelse kunne være, at der i rug er et højere indhold af fibre end i hvede. Det kan have Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: KORN OG BÆLGSÆD Dyrkning og anvendelse af vinterrug Tabel 2. Produktionsresultater ved 40% rug i foder til slagtesvin. Grupper 1 2 Kontrolfoder (hvede) Foder med 40% rug Daglig tilvækst, g/dag 1021 961** Foderoptagelse, FEsv/dag 2,82 2,69** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,77 2,80 Kødprocent 60,4 61,1** Produktionsværdi, indeks 100 94** Behandling Værdier markeret med ** er statistisk sikkert forskellige fra kontrolgruppen, p<0,01. været medvirkende til, at grisene blev hurtigere mætte, og at mætheden holdt i længere tid ved rug i foderet, således at den lavere passagehastighed gav en lavere foderoptagelse. En anden mulig forklaring kunne være, at foderet med høj iblanding af rug smagte dårligere end foderet uden rug. Nedenfor ses, hvor meget billigere foder med rug skal være pr. 100 kg for at opnå det samme økonomiske resultat pr. stiplads pr. år som foder uden rug: ● Billigere eller samme pris som hvedeblanding ved iblanding af 20 % rug i foder til smågrise ● 4,5 kr. ved iblanding af 40 % rug i foder til slagtesvin Det kan bedst betale sig at bruge rug i foder, når prisen på rug er lav. Det samme er gældende for priser for proteinkilden, idet foderet ved iblanding af rug skal have tilsat mere protein. Det forventes, at iblanding af høj andel rug i slutfoderet til slagtesvin giver en forbedret kødprocent, men samtidig en lavere tilvækst. Når der i omkostningerne ved dyrkning af rug på sandjorde tages hensyn til de dårligere produktionsresultater, der blev set i forsøget med slagtesvin, halveres den økonomiske ge- vinst. Der er dog stadig en gevinst på 600 kr. pr. ha (priser fra 2009-2013) ved dyrkning af rug i forhold til hvede. Derfor kan det for hjemmeblanderen godt betale sig at fodre sine slagtesvin med 40% rug. Byg er ikke konkurrencedygtigt i forhold til hverken rug eller hvede, idet det har et lavere energiindhold og derudover et lavere udbytte end de to andre kornarter. En øget selvforsyning med foder ved egen dyrkning af rug på sandjorde betyder ligeledes sparede omkostninger ved indkøb af andet korn. Der vil dog være øgede omkostninger til en ekstra silo og håndtering af en ekstra kornart. Anvendelse af rug i sofoder kan ligeledes tænkes at være en oplagt mulighed, og flere besætninger beretter om roligere dyr ved fodring med rug. Der er ligeledes muligt, at rug kan have en positiv effekt på mavesundheden, men det er indtil videre ikke blevet undersøgt. Projektet med smågrise har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Projektet med slagtesvin har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). ■ Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk 2015 101 21
© Copyright 2024